Frontsøstre. Indholdsfortegnelse side. Problemformulering 1. Indledning 2. Generelt om Røde Kors sygeplejersker 2-4. Uddannelsen og rekruttering 4-6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frontsøstre. Indholdsfortegnelse side. Problemformulering 1. Indledning 2. Generelt om Røde Kors sygeplejersker 2-4. Uddannelsen og rekruttering 4-6"

Transkript

1 Frontsøstre Indholdsfortegnelse side Problemformulering 1 Indledning 2 Generelt om Røde Kors sygeplejersker 2-4 Uddannelsen og rekruttering 4-6 Hvor mange? 5-7 Carla Christensens Historie 7-9 Inges Historie 8-10 Efterkrigstiden 9-12 Historiens vingesus Konklusion Litteraturliste Bilag A-I Problemformulering 1. Jeg ønsker at redegøre for kvindernes uddannelse og hvordan de blev rekrutteret. 2. Vurdering af hvorvidt disse kvinder var nazister og om dette var grunden til at de meldte sig til tjeneste (her vil jeg inddrage personhistorier). 3. Analyse af hvorvidt den behandling frontsøstrene fik her hjemme står i proportion med det

2 de gjorde. Frontsøstre Indledning Krigen sluttede den 5. Maj 1945, der blev Danmark befriet. I dag 60 år senere er der stadig ubeskrevne blade, et af dem hedder frontsøstre. Danske hjælpesygeplejersker i tysk krigstjeneste, der er kun udkommet en eneste bog om emnet Med søster Carla til fronten. Ingen etablerede danske historikere har nogensinde skrevet omfattende om dem og de fleste af mine oplysninger kommer derfor fra notitser i fx Under Hagekors og Dannebrog og Beredt for Danmark som har fundet oplysninger om frontsøstrene i forbindelse med deres undersøgelser af de mandlige frivillige. Jeg havde aldrig selv hørt om dem før jeg så en henvisning til en frontsøster i bogen Forrædere 1[1] denne frontsøster var fru Kryssinger som meldte sig som sygeplejerske hos Tysk Røde Kors, i solidaritet med sin mand som tjente som øverstbefalende i Frikorps Danmark. Senere har jeg fundet ud af at fru Kryssinger bestemt ikke var den typiske frontsøster hun var langt ældre end gennemsnittet (ca. 40 år) og i forvejen uddannet sygeplejerske, men hun var ikke alene om at melde sig unge kvinder tjente igennem krigen i Tysk Røde Kors. Generelt om Røde Kors sygeplejersker Frontfiguren for Tysk Røde Kors var igennem det meste af krigen Ilse Göring (Hermann Görings søster 2[2] ). Frontsøstrene var nonkombattanter og afmærket i henhold til daværende gældende regler (ny Genève-konvention indført i 1949), det betyder bl.a. at alle Røde Kors søstre skal bære et Rødt Kors på højre arm. På venstre arm bærer alle ikke-tyskere desuden et nationalitets flag. De tyske kvinder bærer i stedet for et nationalitets flag, en sort trekant som angiver hvilken by kvinden kommer fra. 1[1] Erik Haast, Forrædere, Frikorps Danmark-folk fortæller 3. s [2] Hermann Göring var bl.a. øverstkommanderende Luftwaffe

3 Sorte trekant har siddet på en Røde Kors søster fra Wien 3[3] Standart Tysk Røde Kors armbind, indført 1. april [4] Det skal dog nævnes af Tysk Røde Kors ret tidligt blev en del af den generelle militærisering, dette viste sig bl.a. ved at hjælpesygeplejersker i Tysk Røde Kors nu skulle til af at aflægge faneed til Hitler: Gud den almægtige, jeg tilsværger at være tro mod vores fører indtil døden 5[5] Billede af frontsøstre der aflægger faneed. I 1942 blev alle tyske sygeplejeorganisationer i øvrigt indlemmet i NS Reichsbund deutscher Scwestern. 6[6] Det gælder også for Tysk Røde Kors. 3[3] John R. Angolia, In the service of the reich, Diplomatic & Goverment officials / German Red Cross. s [4] John R. Angolia, In the service of the reich, Diplomatic & Goverment officials / German Red Cross. s [5] Carla Christensen, Med søster Carla til fronten s. 98 6[6] Frit oversat: NationalSocialistisk rigsfællesskab for tyske søstre (underforstået sygeplejersker)

4 Tysk Røde Kors logo Uddannelsen og rekruttering Grunduddannelsen som hjælpesygeplejerske (Frontsøster) tog ca. 3 måneder og blev afsluttet med en skriftlig og en mundtlig prøve. Den indledende udvælgelse var streng, bl.a. var der en meget streng lægeundersøgelse, og af et hold på 80 klarede kun 18 kravene. Derefter gennemgik pigerne en hård forskole på 8 uger, hvor yderligere 2 blev sigtet fra 7[7]. Efter forskolen gennemgik pigerne et tætpakket 3 ugers kursus i grundlæggende sygepleje, hvor de bl.a. lærte at sengebade patienter, lejre dem og at give forskellige former for injektioner 8[8]. Som afslutningen på kurset blev de fordelt på forskellige civile sygehuse. Efter endt grunduddannelse var de klar til at blive fordelt. Tysk politik bød at søstrene skulle fordeles to og to sammen efter nationalitet, hvis man var over 21 år, kom man tættest på fronten, de yngste blev fordelt i Rigsområdet omkring Berlin. Fordi frontsøstrene fulgte de frivillige danske mændene, endte de ofte i nogle af de blodigste slag der blev udkæmpet under 2. verdenskrig, på Østfronten. Inden de blev sendt af sted til deres tjenestested, fik de udleveret mundering og blev vaccineret imod bl.a. tyfus, dysenteri og kolera. Munderingen til en frontsygeplejerske bestod typisk af: - - Rejsetøj til de blå og hvidstribede sygeplejekjoler, med tilhørende forklæde - - Kappe med Tysk Røde Kors- emblem - - Gummiforklæde - - Træningstøj 7[7] Oluf Krabbe, Danske soldater i kamp på Østfronten s [8] Carla Christensen, Med søstre Carla til fronten s. 77

5 - - Uldne mavebælter - - Håndklæde - - Undertøj - - Sko - - Og et hæfte med retningslinjer for sygeplejersker i Tysk Røde Kors 9[9] Rekrutteringen foregik på forskellig måde, Carla fortæller at hun får et brev fra rekrutteringskontoret i København, efter hun har været i arbejdstjeneste i Tyskland, en anonym frontsøster (litteraturliste K.F.) fortæller at hun meldte sig på et lokalt hverve kontor i 1942, og Inge meldte sig til tjeneste efter at havde hørt om det i NSU kredse. Disse metoder har sikkert været de mest almindelige måder at rekruttere på. I november 1944 begynder NSU desuden at tage aktiv del i rekrutteringen, i bladet Soldaterbrev meddeler man at krigsindsatsen er blevet styrket og i Stormfanen fremgik det at man nu planlage at der skulle afgå et hold hver måned til tjeneste ved tyske lazaretter. Man opfordrede endvidere til at: Vi opfordrer alle over 16 år til sammen med os at vise, at dansk Ungdom ikke holder sig hjemme under det store opgør, men ogsaa gør sin pligt for det nye Europa 10[10]. Hvor mange? Antallet af danske frontsøstre er nok det sværest gennemskuelige punkt i hele dette rod af information: Oluf Krabbe vurdere i Danske soldater i kamp på Østfronten fra 80 erne at der samlet set var mellem frontsøstre, dette tal bygger på hans egen vurdering af hvor mange frontsøstre der var 11[11]. I Under Hagekors og Dannebrog fremgår det at der d. 31. december 1944 var 150 frontsøstre. Disse tal kommer dels fra Tyskernes egne rekrutteringstal fra februar 1942 juni 1944, disse rapporter findes i dag i Rusland på Osobyj Arkhiv i Moskva. Rapporter danner sammen med en rapport fra august 1944 beliggende i Vojensky Historicky i Prag, grundlag for en Danicaundersøgelse lavet for Rigsarkivet i efteråret 1995, hvor den i dag bliver opbevaret (AA231) 12[12]. 9[9] I kulissen til et af historiens blodigste slag af Grethe Kjærgaard for tidsskriftet sygeplejersken nr. 47/ vedlagte billeder af uniformer (Bilag A) 10[10] Mikkel Kirkebæk Beredt for Danmark, nationalsocialistisk ungdom s.339 (citat) 11[11] Oluf Krabbe, Danske soldater i kamp på Østfronten s [12] Claus Bundgård Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smith, Under hagekors og Dannebrog, Danskere i Waffen SS s

6 Udfra materiale i Under Hagekors og Dannebrog 13[13], kan man se at hvervningstallene dog først starter i januar 1944 hvor der er 72 frontsøstre. Lars Hollænder bygger sine tal på kildemateriale fra det Kongelige Bibliotek 14[14], som med stor sandsynlighed er den samme som forfatterne til Under Hagekors og Dannebrog referer til. Iflg. Lars Hollænder kommer hans tal fra Auswärtiges amt, D side 25 15[15]. Danica rapporten som befinder sig på Rigsarkivet hedder AA231- AA står for Auswärtiges amt 16[16]. Hollænder er en af dem der har arbejdet mest med emnet og han fastholder at der var mellem frontsøstre, dette tal byger som sagt på kildemateriale fundet på Det Kongelige Bibliotek hvori det fremgår at der i 1944 var 150 danske kvinder der havde meldt sig til tjeneste, af disse havde 30 forladt tjenesten, enten pga. endt gavntjeneste eller sygdom. 3 var døde, mens 117 stadig arbejdede på lazaretterne eller var under uddannelse. Senere undersøgelser af Hollænder viser dog at antallet af døde ved krigens slutning steget til min. 8 danske frontsøstre. Endvidere har Carla i et interview angiver antallet af danske frontsøstre der gjorde tjeneste under krigen til 200. Den dag i dag er det ikke muligt at sige med sikkerhed hvornår de første kvinder meldte sig, men d. 28. november 1942 meddelte den nazistiske avis Fædrelandet at 20 københavnske piger rejste til Tyskland for at påbegynde deres uddannelse 17[17]. Nogle få var allerede uddannede sygeplejersker, men flertallet skulle uddannes fra grunden. I November 1944 blev det i NSU 18[18] - bladet Soldaterbrev (som tidligere nævnt) meddelt at pigerne nu havde forstærket deres indsats, de havde nemlig påbegyndt deres uddannelse som frivillige hjælpesygeplejersker (frontsøstre) i Tysk Røde Kors. Og i januar 1945 meddelte man så at det første hold havde afsluttet deres uddannelse 19[19]. På grund af den fremskredne krigsindsats er det dog tvivlsom om disse kvinder nogensinde kom til fronten, i stedet blev deres tjeneste omlagt til at tage sig af det voksende antal tyske bådflygtninge 20[20] som blev indkvarteret i flygtningelejre i Danmark. Der er ikke ret meget tvivl om at der har været 150 frontsøstre. Men man ved at der efter december 13[13] Claus Bundgård Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smith, Under hagekors og Dannebrog, Danskere i Waffen SS s. 491 (tabel vedlagt, Bilag B) 14[14] Lars Peder Bjørndal Hollænder, Danske frontsøstre i tysk krigstjeneste for tidsskriftet sygeplejersken nr. 47/ nævnte matriale: Auswärtiges amt, D , side 25 15[15] Lars Peder Bjørndal Hollænder, Danske frontsøstre i tysk krigstjeneste for tidsskriftet sygeplejersken nr. 47/ [16] Claus Bundgård Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smith, Under hagekors og Dannebrog, Danskere i Waffen SS s. 498 (note 3 til bilag 1) 17[17] Carla Christensen, Med søster Carla til fronten, s [18] NationalSocialistisk Ungdom 19[19] Mikkel Kirkebæk, Beredt for Danmark, nationalsocialistisk ungdom s [20] Mikkel Kirkebæk, Beredt for Danmark, nationalsocialistisk ungdom s Stormfanen nr.2/45

7 1944 bliver uddannet mindst ét hold, nemlig de kvinder som melder sig som følge af NSU s hvervekampagne. Derfor kunne man fristes til at tro at tallet er tættere på 200 end på 150. Det er min vurdering at de fleste af disse kvinder meldte sig fordi de ønskede at gøre en humanitær indsats, fordi de ønskede eventyr, eller fordi de simpelthen ønskede en uddannelse som sygeplejerske. Der var selvfølgelig også nogen der meldte sig ud fra politisk overbevisning eller en fascination af Hitler, eller fordi de syntes om Hitlers Program 21[21]. Eller måske blot fordi de ikke kunne få arbejde i Danmark (mange sygeplejersker var arbejdsløse i starten at krigen), i 1941 arbejdede ca. 100 kvinder på civile tyske sygehuse 22[22]-23[23]. Det er uvist hvor mange statsautoriserede sygeplejersker der gjorde tjeneste som frontsøstre under krigen, noget tyder på at det ikke var mange. Carla Christensens Historie Det meste af den information man har i dag kommer fra 83 årige Carla Christensen (født 2. maj 1922), Carla kom ud at tjene 1. april 1937 startede hun i huset hos læge Frits Clausen 24[24]. Det var her Carla første gang stiftede bekendtskab med sygeplejen, hun assisterede bl.a. Frits Clausen når der skulle tages polypper og mandler. Carla udtaler i sin bog at hun aldrig er blevet påvirket politisk af Frits Clausen, han havde aldrig prøvet 25[25]. Efter et års tid forlod Carla familien Clausen til fordel for et job på en cafe i Tinglev. Carla fik imidlertid skarlagensfeber, da hun var blevet rask igen begyndte hun at arbejde på en ejendom i Østre Løgum. I 1941 møder Carla, Walther Erichsen, han var mindretals tysker og var hjemme på orlov fra Waffen SS, hvor han havde meldt sig til Division Nordland. Kvinderne skulle iflg. tysk politik, så vidt muligt gøre tjeneste så tæt på deres mandlige landsmænd, dette betød at fx danske frontsøstre fulgte II- Panzerkorps 26[26], hvor bl.a. de danske enheder indgik. Inden Walther tog af sted igen aftale Carla og han at skrive sammen. Kort efter falder han, nær Dnjepropetrowsk i Ukraine, d. 2. september På dette tidspunkt havde Carla søgt arbejdstjeneste, for at komme tættere på ham. 21[21] Interview med Carla 22[22] Lars Peder Bjørndal Hollænder, Danske frontsøstre i tysk krigstjeneste, for tidsskriftet sygeplejersken nr. 47/ [23] Disse sygeplejersker er ikke Frontsøstre, og har ingen tilknytning til Tysk Røde Kors, men derimod udsendt af dansk sygeplejeråd. (Bilag C) 24[24] Fritz Clausen, født 12. november 1897 i Aabenraa. Han var frem til 1943 fører for DNSAP, det danske nazist parti 25[25] Carla Christensen, med søster Carla til fronten s [26] Kort over II. SS-Panzerkorps rute + kort over Carlas Rute + kort over anonym frontsøsters rute (Bilag D)

8 Carlas tur til Dnjepropetrowsk skulle først lige til at begynde, hun startede i arbejdstjeneste på Sjælland her var hun bl.a. med til at plukke asparges på Færgegården 27[27]. Her blev hun udvalgt til at fortsætte sin uddannelse i Tyskland. Efter endt ophold vendte hun tilbage til Danmark, her lå et brev fra hvervekontoret i København, en af de stationer man kunne regne med at komme til var Dnjepropetrowsk. Carla udtaler i sin bog at dette var en vigtig faktor for at hun meldte sig til tjenesten 28[28]. Carla gennemfører de indledende prøver og medicinske tests og bliver sendt til Potzdam, Babelsberg (Berlin), her fik hun sin grunduddannelse før hun og de andre piger bliver fordelt til forskellige civile sygehuse, Carla er på et hospital i Namslau. Her blev Carla tildelt en plads på fødeafdelingen, hvilket hun er mindre end tilfreds med. Senere skulle hun dog få glæde af sin viden fra fødeafdelingen, hendes eksamensopgave bliver nemlig at forklare en inhalator, dette er et instrument hun dagligt har brugt til småbørn med bronkitis eller lungebetændelse 29[29]. Carla tilbragte yderligere 2 måneder i Namslau før hun flyttes til Wien. Carla går og glæder sig til at komme hjem på orlov, men ender i stedet med at tage til Rusland. Om morgenen, d. 4. juli 1943 ankommer Carla sammen med 11 andre frontsøstre til Charkow. Allerede næste dag får hun sin ilddåb, operation Zitadeller 30[30] er gået i gang. Her får Carla sin egen afdeling: Afdelingen for hovedskud, hendes chef bliver Kurt Kolle 31[31] : Så fik jeg lige den værste afdeling jeg kunne få, altså neurokirugien med professor Kurt Kolle som chef, det var den afdeling med alle hovedskuddene. Der skulle man låse døren efter sig når man gik. 32[32] Fra Chrakow går turen til Dnjepropetrowsk og derfra videre til bl.a. Verona og Mantua i Norditalien, herefter østover til Udine i Italien 33[33], senere til Normandiet, men krigen havde sat sine spor og Carla blev hjemsendt med gulsot 34[34]. Hun nåede Danmark d. 1. april 1944 og vendte aldrig tilbage til fronten. Inges Historie 27[27] Carla Christensen, med søster Carla til fronten s [28] Carla Christensen, med søster Carla til fronten s 51 29[29] Carla Christensen, Med søster Carla til fronten s 56 30[30] Operation Zitadelle er tyskernes sidste store offensiv i Rusland, det er senere blevet kendt som 2. verdenskrigs største panzerslag det blev indledt d. 5. juli 1943 og rasede i godt 3 uger, slaget kostede i alt godt døde 31[31] Kurt Kolle er senere blevet anerkendt som en at Hitler-tysklands bedste neurokirurger 32[32] Carla Christensen, Men søster Carla til fronten s [33] På dette tidspunkt havde kampene med Titos partisanere gjort området meget usikkert og yderst farligt at bevæge sig i 34[34] Gulsot er : Sygdom der skyldes at galdestof går over i blodet, gulsot er bl.a. tegn på at der er noget galt med leveren

9 Længe inden NSU begyndte at engagere sig i rekrutteringen af frontsøstre, havde nogen NSUP ere 35[35] meldt sig til tjeneste, Inge var en af dem, hun kom af sted i 1942, 19 år gammel. For Inge begyndte uddannelsen i Heeringsdorf, Tyskland. Her modtog hun sammen med andre aspiranter undervisning i mundtlig og skriftlig tysk, samt sygepleje. Efter et halvt års uddannelse blev pigerne fordelt, Inge var under 21 og kom derfor til et fredeligt område i det østlige Pommern, her var hun indtil 1944 hvor fronten havde bevæget sig for tæt på, Inge blev rykket tilbage til et lazaret i Spleenhagen (i Berlins opland). Her oplevede Inge for første gang krigen for alvor: Der var alt, maveskud, hovedskud, mistet arm eller ben, det var alt og hun fortsætter sådan et maveskud er jo nok det mest uhyggelige man kan forestille sig 36[36] I hverdagen på lazarettet havde hver søster fået tildelt en stue som hun stod for sammen med en læge og en ældre sygeplejerske. Hun skulle hver morgen sørge for at de sårede blev vaskede, fik skiftede forbindinger og fik morgenmad. Bortset fra når der kom et angreb, luftangreb på Berlin var på dette tidspunkt af krigen meget almindeligt. Inge fortæller at hun en gang blev kaldt hen på lazarettet efter et angreb, bygningen lazarettet lå i var blevet ramt: Det var rædselsfuldt, der var jeg lige ved ikke at gå derhen, men altså det var man jo nødt til. For når man sådan ser, at der hænger menneskekroppe alle vegne oppe i. rester af det ene eller andet, ikke, så har man det ikke godt - helt sikkert ikke 37[37] Arbejdet på lazarettet blev besværliggjort fordi forsyningslinjerne var ødelagt, Inger husker bl.a. at man ikke længere har nok forbindinger, så man begynder at forbinde soldaterne med papirbandager. Inge forlader Berlin i April 1945 ganske kort før byen bliver omringet af russerne. Flugten sker i en Røde Kors bil, men på trods af det bliver konvojen flere gange angrebet af allierede fly. Inge nåede med hjælp fra tyske officerer, Danmark få dage før befrielsen. Men ikke alle var så heldige, Inge fortæller om to danske søstre der efter krigen fik foretaget en abort efter at være blevet voldtaget af fremrykkende russiske soldater. Efterkrigstiden Carla fortæller at Tysk Røde Kors aflønnede dem, de fik 250 RM pr. måned + faretillæg når de var ved fronten, tillægget var af samme størrelse 38[38]. De fleste af disse penge blev indbetalt på en konto i Danmark. Men da kvinderne vendte hjem efter krigen er pengene blevet indfrosset i henhold 35[35] NationalSocialistisk Ungdom - Piger 36[36] Mikkel Kirkebæk, Beredt for Danmark, nationalsocialistisk ungdom s. 340 (citat) 37[37] Mikkel Kirkebæk, Beredt for Danmark, nationalsocialistisk ungdom s. 340 (citat) 38[38] Carla Christensen, Med søster Carla til fronten s. 101

10 til loven om tilbagebetaling 39[39]. Kvinderne har aldrig modtaget nogen form for anerkendelse for deres indsats eller dispensation. På trods af at man valgte ikke at straffe frontsøstrene med fængsel, vælger man ikke at give dem deres løn tilbage. Frontsøstrene har ikke deres egen mindesten for deres faldne, der stå ganske vist en mindesten i mindelunden for Østfrontsfrivillige 40[40], men den er for alle de faldne danskere. Den er i øvrigt blevet udsat for hærværk en del gange, både fra nynazistiske grupper og tidligere frihedskæmpere, dette sker på trods at foreningen som ejer jordområdet på ingen måde har en politisk tilknytning. Minde over de 4000 faldne frivillige fra Danmark At det heller ikke var ufarligt at melde sig som frontsøster, vidner de otte faldende 41[41] danske frontsøstre om. På Krumpendorff kirkegården i Wien ligger to danske frontsøstre begravet, dræbt under et allieret bombeangreb i september Det har ikke været muligt at finde oplysninger om hvor og hvordan de resterende seks danske frontsøstre omkom. Tallet kan meget vel være større end de otte som den eksisterende litteratur omtaler, specielt i den sidste tid af krigen gik det hårdt til på østfronten. Det kan nævnes at Dansk Sygepleje råd i 1945 nedsatte et såkaldt udrensningsudvalg. Der skulle undersøge danske sygeplejerskers mulige udanske optræden under besættelsen, flere medlemmer blev ekskluderet 42[42]. Det er uvist hvor mange af disse der var frontsøstre. Flere frontsøstre blev efter krigen tilbageholdt indtil deres forhold var blevet undersøgt 43[43], de blev dog løsladt igen uden dom. Den danske ret anerkendte deres indsats som humanitær og fulgte 39[39] Det har ikke været muligt for mig at finde loven, vedlægger i stedet fra Ditlev Tamm (Bilag E) 40[40] Mindelunden blev indviet d. 25. september 1971 på et engdrag ned til Gudenåen Frants Jensens hjemmeside 41[41] Interview med L. Hollænder i TV-Syd programmet om Frontsøstre fra 1998 Se litteraturliste. 42[42] Danske frontsøstre i tysk krigstjeneste af Lars Peder Bjørndal Hollænder for tidsskriftet sygeplejersken nr. 47/1997

11 dermed Internationale Røde Kors opfordring, dette er dog specielt for Danmark. I Norge blev kvinderne straffet særdeles hårdt, men også i Holland og i Belgien blev kvinderne straffet. I Danmark er frontsøstrene også en af de få grupper der ikke straffes, de danske læger blev derimod dømt, det samme gjaldt for ambulanceførerne. Højesterets dom blev på et års fængsel og frakendelse af almen tillid 44[44] i fem år. 45[45] Det paradoksale er at en del af de kvinder der deltog i 2. verdenskrig som frontsøstre, tidligere havde deltaget i Vinterkrigen i Finland 46[46], da de vendte hjem blev de modtaget som helte af det officielle Danmark. Helt anderledes gik det efter 2. verdenskrig, man valgte godt nok ikke at straffe frontsøstrene, i stedet gjorde man noget, som jeg på mange måder mener, er en værre straf: Man fortiede deres historie. Man gjorde det til et tabu, dette er et tab, både for Danmark og for disse kvinder som den dag i dag lever med ar på sjælen, hvilket man fx kan se i TV-SYD s udsendelse fra Men det er også et tab for eftertiden. Både historisk, men også rent medicinsk disse kvinder havde/har en unik viden om krigskirurgi. Noget man ikke kan lære på et universitet eller en skole, en viden man kunne havde udnyttet fx på hospitalsskibet Jutlandia (Korea) 47[47]. L. Hollænder 48[48] (om frontsøstrenes viden): Desværre kan jeg selv som lægmand give svaret. Ingen drog glæde af den indhøstede erfaring. Eneste forudgående krigskirurgisk erfaring var udelukkende fra vinter- og fortsættelseskrigen i Finland. For retsopgøret og den almindelige holdning i samfundet satte en stopper for udnyttelse af den nye viden. Sammenligninger man hvordan det officielle Danmark behandlede fx de danske sygeplejersker i Dansk Røde Kors kan man se at i hvert fald nogle af dem efter krigen modtog fortjenstmedaljer 49[49], for deres humanitære arbejde i ikke-tyske flygtningelejre i Danmark i perioden maj 1945 til efteråret Udover sygeplejemæssigt og hygiejnisk arbejde i lejrene fulgte nogle af sygeplejerskerne også syge og gravide flygtninge tilbage til deres hjemlande 50[50]. Fortjenstmedaljen blev indstiftet i 1946 og approberet ved allerhøjeste resolution af 1. februar 43[43] Mikkel Kirkebæk, Beredt for Danmark, nationalsocialistisk ungdom s [44] Tab af almindelig tillid betyder bl.a. at man ikke har stemmeret, man kan heller ikke få næringsbrev osv. 45[45] Ugeskriftet Retsvæsnet, bind A (1946) s H.D. 18. juni 1946 i sag 130/ [46] , krigens hovedfjende var her Russerne 47[47] År [48] Lars Peder Bjørndal Hollænder er Major i forsvaret og har tidligere været chef for et sanitetskompagni (lille feltsygehus) og deltaget på Læge- og Sanitetsholdet under Golfkrigen i Saudi-Arabien (1991). Han er desuden en af de få der har beskæftiget sig seriøst med at samle information om danske hjælpesygeplejersker under 2. verdenskrig. 49[49] Røde Kors mindetegn for krigshjælp , (tildeles ikke længere) 50[50] fra (Christina Thygesen), Dansk Røde Kors skoletjeneste

12 samme år. Direktiverne fastslog således at den skulle tildeles personer der: under og efter verdenskrigen i længere tid har deltaget i krigshjælpearbejdet 51[51] Historiens vingesus Når danske historikere ikke har beskæftiget sig med emnet er den primære årsag nok at der ikke findes ret meget materiale om dem og at de trods alt udgør en meget lille gruppe. dette er svaret sendt i en mail til mig, fra forfatteren til bl.a. Under Hagekors og Dannebrog, Claus B.C. 52[52] At Frontsøstrene udgør en relativt lille gruppe er selvfølgelig rigtigt, hvis man sammenligner men fx de mandlige østfrontfrivillige. Men noget kunne tyde på at den gruppe der efter krigen modtage Røde Kors mindetegn er af nogenlunde samme størrelse som frontsøstrene. Dog er det paradoksalt at denne medalje åbenbart heller ikke bliver givet til de Dansk Røde Kors sygeplejersker der hjælper de tyske flygtninge efter krigen. Så frontsøstrene er ikke alene, og der tegner sig efterhånden et billede af at alle grupper, mænd som kvinder der under eller efter krigen yder humanitær hjælp til tyskerne, bliver fortiet, eller i hvert fald anerkender man ikke deres indsats offentligt. Men lige meget hvad, så er det et faktum at der ikke er skrevet ret meget om frontsøstre og at ikke engang museet for sygepleje (er i øvrigt lukket igen) har beskæftiget sig meget med emnet, hvilket nok må tilskrives museet relativ korte levetid. Til deres forsvar kan man sige at der heller ikke er ret mange andre museer og institutioner der har beskæftigede sig med de danske frontsøstre 53[53]. De danske hjælpesygeplejersker i Tysk Røde Kors blev som sagt ikke straffet, men deres historie blev efter krigen alligevel gjort til tabu og kvinderne blev ligesom mange andre der arbejdede for tyskerne, udstødt af samfundet. Personligt tror jeg man skal kigge lidt mere på den politiske situation lige efter krigen, både det officielle Danmark og civilbefolkningen ønskede hævn og så var man egentlig ligeglad med hvem det gik ud over, man ønskede også at glemme at man engang havde samarbejdet med Nazi-Tyskland, så derfor blev det vigtigt at støtte dem der havde arbejdet for de allierede og straffe dem som havde arbejdet for Tyskland. Også det at der i maj 1944 var omkring frihedskæmpere mens der i december 1944 var dobbelt så mange der havde meldt 51[51] 52[52] vedlagt fra Claus B.C. (Bilag F) 53[53] Liste over Museer der ikke kunne hjælpe med nogen form for information (Bilag G)

13 sig til SS, ca østfront-frivillige 54[54], dette har nok, på trods af at retten skal være politisk upartisk haft en vis indflydelse på domsafsigelserne. Så på trods at man ikke staffede kvinderne med fængsel, har de måske fået deres straf alligevel. I og med at de aldrig har fået lov til at tale frit, og at deres indsats under krigen aldrig er blevet anerkendt, de har aldrig fået mulighed for at fortælle deres historie. I dag 60 år efter befrielsen er Carlas selvbiografi den eneste bog om en dansk frontsøster. I dag har man desuden kun kendskab til 3 nulevende frontsøstre, dette i sig selv fortæller noget om hvor svært det har været at stå frem, og den dag i dag er der nogen af disse kvinder der aldrig har fortalt hvad de lavede under krigen, ikke engang til familien 55[55]. Det er blevet glemt og gemt, tiet ihjel. Det er ikke helt sandt at ingen frontsøstre er blevet hædret for deres indsats under krigen, Carla fortæller i et interview 56[56], at Tysk Tv i 1998 lavede et program om to danske frontsøstre der bliver fanget af Amerikanske styrker i Mauthausen i Østrig og bliver sat til at tage sig af syge jøder, de var med til at opbygge et hospital, netop for jøder, der havde pådraget sig sygdomme i Kz-lejre. Norske kilder fortæller om lignende historier, hvor tilfangetagne sygeplejersker i Tysk Røde Kors behandler allierede soldater. Det er en generel overtro at alle der meldte sig som hjælpesygeplejerske (frontsøstre) til Tysk Røde Kors var Nationalsocialister, dette gælder også blandt historikere der ikke har beskæftiget sig med emnet. 57[57] Der er dog ingen belæg for at sige dette, en af de historikere der har beskæftiget sig mest med NSU hedder Mikkel Kirkebæk, i sin bog Beredt for Danmark beskæftiger han sig bl.a. med frontsøstre. Han finder her ingen belæg for at sige at mange/hovedparten af frontsøstrene skulle havde været medlemmer af NSUP 58[58]. Historikerne har gået i en stor bue udenom emnet, fordi det ikke er let tilgængeligt man kan ikke finde ret meget information i Danmark, og Tysk Røde Kors arkiver er sikkert brændt (har ikke undersøgt det) da Berlin blev indtaget. Derfor vil den meste information skulle findes i Russiske arkiver. Da Division Nordland var blandt de sidste enheder der kæmpede i Berlin 59[59], og man ved i dag at mange at Division Nordlands soldater endte som russiske krigsfanger. Derfor er det 54[54] Antal frihedskæmper i Maj 1944 ifl. Politikens Årbog 1946: 6.200, s. 124, og antal østfrontfrivillige som ved udgangen af 1944 havde meldte sig til SS: , s. 492 ifl. Claus Bundgård Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smith, Under hagekors og Dannebrog, Danskere i Waffen SS , s. 491 (Bilag B) 55[55] Interview med frontsøster (anonym) 56[56] Interview med Carla Christensen 57[57] fra Henrik Lundbak, museeums inspektør på Frihedsmuseet vedlagt (Bilag H) 58[58] Mikkel Kirkebæk, Beredt for Danmark, nationalsocialistisk ungdom s [59] Man ved at nordiske sygeplejersker fulgte Division Nordland helt ind i Berlin, man har bl.a. et billede af en død nordisk sygeplejerske i en af Division Nordlands pansrede mandskabsvogne (billede vedlagt, Bilag I)

14 plausibelt at sige at man nok ville kunne finde noget om de danske frontsøstre i fx afhøringsprotokollerne. Det skal dog siges at nogle få unge historikere i nyere tid har beskæftiget sig med frontsøstre. I Mikkel Kirkebæks bog Beredt for Danmark, (nationalsocialistisk ungdom ), behandler han frontsøstre i sit afsnit om NSUP 60[60]. Her konstaterer han bl.a. at nogle af frontsøstrene har haft tilknytning til NSUP. I Under Hagekors og Dannebrog beskæftiger forfatterne sig også med frontsøstre, men det meste af pladsen bruges dog på at fortælle Carlas historie. Derudover er der en del ikke-historikere der har beskæftiget sig med frontsøstre: Lars Hollænder har beskæftiget sig en del med deres historie og har i den forbindelse skrevet nogle artikler til bl.a. Sygeplejerske, TV-SYD har i 1998 sendt et program om frontsøstre, og tidligere SS-major Oluf Krabbe fortæller i Danske soldater i kamp på Østfronten om frontsøstrenes uddannelse og antal, udfra hans vurdering. Konklusion Før jeg gik i gang med denne opgave levede jeg jo i den naive tro at Røde Kors altid skulle betragtes som en upartisk organisation og som en sådan skulle behandle alle, ligegyldig politisk overbevisning eller etnisk oprindelse. Jeg mener at Nazisme er noget af det værste der nogensinde har været, den er i sin udførsel og væsen, et symbol på ondskab og ødelæggelse. Men det giver ingen berettigelse til at straffe de mennesker der under krigen valgte at udføre humanitært arbejde, blot fordi de har valgt at gøre det på tysk side. Ganske vist slipper frontsøstrene for fængselsstraf. Men man vælger alligevel at straffe læger og ambulanceførere for udansk optræden under krigen, og dette er vel at mærke læger og ambulanceførere der arbejdede på Østfronten, ikke i Kz-lejre eller andre uhyrligheder. Jeg håber med denne opgave at havde sat noget fokus på hvem disse kvinder var, hvor mange de var og hvorfor de meldte sig. Jeg håber at mange flere frontsøstre i fremtiden vil stå frem og fortælle deres historie og derved bidrage til at åbne op for emnet. Og at historikerne vil beskæftige sig noget mere med frontsøstrene, så man måske kan komme til bunds i emnet inden de alle sammen er døde. Alt i alt har jeg lært en masse mens jeg skrev denne opgave, noget jeg har fået øjnene op for er den generelle nazist-forskrækkelse der ramte hele den danske befolkning efter 2. verdenskrig, for så vidt er det jo godt nok at man fandt ud af at nazisme ikke bør tolereres, problemet er så at det også gik 60[60] NationalSocialistisk Ungdom -Piger

15 ud over nogle mennesker der ikke havde begået anden forbrydelse end at have kontakt med tyskere. Frontsøstrene er jo ikke den eneste gruppe af kvinder der blev behandlet meget dårligt efter krigen og hvor man i dag har en opfattelse af at forbrydelsen ikke helt var proportional med straffen, her tænker jeg selvfølgelig på de såkaldte tysker tøser eller feltmadrasser hvis hovedforbrydelse var at de under krigen havde haft en tysk kæreste. Generelt er kilderne som denne opgave bygger på, meget spredte og bygger hovedsageligt på personberetninger fra forskelligt hold. Således er den først der skriver om emnet da også Oluf Krabbe som selv har været ved østfronten som officer, hans bog fortæller i en sidebemærkning om frontsøstrene, hans oplysninger var i lang tid de eneste man havde, omkring frontsøstrenes uddannelse, virke og antal. Med udgivelsen af Under Hagekors og Dannebrog i 1998 kom den første bog, som berørte emnet frontsøstre, fra en videnskabelig og objektiv vinkel. At der skulle gå 53 år før de lærde begyndte at skrive om emnet, skal nok ses som et udtryk for hvornår Danmark var klar til at se tiden , i et mere nuanceret lys. Litteraturliste Med Søster Carla til fronten af Clara Christensen, Kjellerup forlag 1998 ISBN nr Danske soldater i kamp på østfronten af Oluf Krabbe, Bogans forlag 1998, 2. udgave. ISBN nr Under Hagekorset og Dannebrog af Claus B. Christensen, Niels B. Poulsen og Peter S. Smith, Aschehoug forlag 1998, 4. udgave. ISBN nr Retsopgøret efter besættelsen af Ditlev Tamm, Gyldendals Forlag 1997, 3. udgave. ISBN nr Dømte Kvinder Af Sigurd Senje, Pax forlag 1986, (Norge). ISBN nr Forrædere, Frikorps Danmark folk fortæller 3, af Erik Haaest, Bogans forlag 1975, 1. udgave. ISBN nr Østfronten, Danskere i krig af Leif Davidsen og Karsten Lindhardt, forlaget Høst og Søn, 1999, 2. udgave. ISBN nr

16 Beredt for Danmark, Nationalsocialistisk Ungdom , af Mikkel Kirkebæk, forlaget Høst & Søn, 2004, 1. udgave. ISBN nr In The Service of The Reich, af John R. Angolia, forlaget James Bender 1995, 1. udgave. ISBN nr Hvem - Hvad - Hvor, Politikens Årbog 1946 Politikens Forlag Andre kilder, Tidsskrifter Artikler - TV programmer Historisk Samling fra besættelsestiden Nyhedsbrev , Frontsøstre, danske kvinder i tysk tjeneste, artikel af seniormedarbejder Ib Rahbek. Tidsskriftet Sygeplejersken, Blad nr Danske frontsøstre i tysk krigstjeneste, artikel af Major L.P. Bjørndal Hollænder. Tidsskriftet Sygeplejersken, Blad nr I kulissen til et af historiens blodigste slag, artikel af Grethe Kjærgaard. Avisen Jyllandsposten den 8. Maj. 1998, 3. sektion, side 1. Artikel af journalist Jette Warrer Knudsen. TV Syd udsendelse Frontsøstre fra 1999, 25 min. produceret af Jørgen Møllekær. Sendt 1. april Dansk Røde Kors Skoletjenesten - Christina Thygesen Blegdamsvej 27- KBH. Ø. Hjemmesiden, Det offentlige Danmark Avisen Fædrelandet den 9 oktober Dansk sygeplejerske dåd på Vestfronten. Personer som har bidraget med oplysninger, kilde henvisninger eller svaret på spørgsmål Major Lars Bjørndal Hollænder Gl. Høvej 34

17 9400 NørreSundby Frontsøster Fru Carla Christensen Kobbermøllevej Kollund Frontsøster Fru K. F. - (angivet som anonym i opgaven) Jeg har navn, adresse og telefonnummer. Web-redaktør og amatørhistoriker Frantj H. Jensen Havbakken Esbjerg V Erik Haarst, Journalist og forfatter Halevejen 8, Ristinge 5923 Humble, Langeland. Adjunkt og forfatter Claus Bundgård Christensen Roskilde Universitetscenter 4000 Roskilde Lektor Ph.D. og forfatter Anette Warring Roskilde Universitetscenter 4000 Roskilde Professor DR. JUR. ET PHIL. Og forfatter Ditlev Tamm Københavns Universitet 1455 København K Undervisningsassistent Karen Steller Bjerregaard Roskilde Universitetscenter 4000 Roskilde Bilag A-I Bilag A Tysk Røde Kors uniformer. Bilag B Hvervnings tabel. Bilag C Mail fra Dansk Røde Kors. Bilag D Diverse kort over frontsøstre og østfrontfrivillige. Bilag E Mail fra Ditlev Tamm, Københavns universitet Bilag F Mail fra Claus Bundgaard Christensen, Roskilde Universitet.

18 Bilag G Oversigt over museer og institutioner. Bilag H Mail fra Henrik Lundbak, Frihedsmuseet. Bilag I Faldende frontsøster i Berlin Bilag A - Uniformer i Tysk Røde Kors 61[61] 61[61] R. Angolia, In the service of the reich, Diplomatic & Goverment officials / German Red Cross, s

19 Bilag B. - Hvervning og tabstal for SS frivillige og frontsøstre Ovenstående tabel er den bedste og eneste der findes over hvornår og hvor mange frontsøstre der melder sig, dog ufuldkommen. 62[62] Kære Nikita, Bilag C. Mail fra Røde kors Tak for din henvendelse til Dansk Røde Kors. Vi har desværre ikke noget materiale om emnet, men jeg har snakket med en historiker, som ved en masse om Dansk Røde Kors og hun siger, at Dansk Røde Kors ikke havde noget at gøre med de danske piger, som meldte sig til Tysk Røde Kors. Du skal dog lige være opmærksom på, at Tysk Røde Kors ikke var selvstændigt på dette tidspunkt - de frivillige aflagde ed til føren. Der er skrevet en artikel i Sygeplejersken om emnet, jeg ved ikke om du allerede har set artiklen? Her er et link: Hvis ikke, så har du i hvert fald et navn og nogle litteratur- og 62[62] Claus Bundgård Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smith, Under hagekors og Dannebrog (Danskere i Waffen SS s. 491

20 kildehenvisninger. Og måske har han forsket videre i emnet siden? Du skal bare passe godt på ikke at blande frontsøstrene sammen med "arbejdsløse statsautoriserede sygeplejersker". De var 1941 udsendt af Dansk Sygeplejeråd, med Dansk Røde Kors som formidler, og de arbejdede kun på civile hospitaler, som Hollænder også skriver. Hvis du har flere spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe eller maile til os. Skoletjenesten har telefontid alle hverdage mellem 10 og 12. Vi er meget interesserede i at se dit projekt, når det er færdigt. Hvis du har lyst, kan du sende os din rapport eller noget, der giver indtryk af din fremlæggelse. Vores adresse er: Dansk Røde Kors Skoletjenesten Blegdamsvej KBH. Ø Held og lykke med projektet. Venlig hilsen Christina Thygesen Skoletjenesten, Dansk Røde Kors Tlf / Bilag D. - Rejsekort for Carla, Dansk frontsøster Minsk Kharkov 4. Juli 1943 Udine September april 1943 Verona 2.September 1943 Breslau 1942 Dnepropetrovsk 1943 Saporosche 1943

21 Ovenstående kort viser en del af de feltlazaretter og hospitaler hvor den Danske frontsøster Carla gennem krigen gjorde tjeneste. Bilag D. Rejsekort for anonym Dansk frontsøster Reval (Tallin) Kønigsberg Marienbad

22 Ovenstående kort viser hvordan den anonyme Danske frontsøster (K.F.) blev flyttede rundt til de forskellige feltlazaretter og hospitaler under krigen. Hele tiden i nærheden af steder hvor de frivillige Danske mænd var i kamp. Bilag D. Kort over hvor de Danske SS frivillige var indsat

23 Kort over steder hvor de Danske SS frivillige har været indsat. Bilag E. - Mail fra Ditlev Tamm Svar

24 Hej, løn blev inddraget, hvis den var betalt af danske konti, det havde ikke nok med straf at gøre, men andre love om tilbagebetaling - jeg ved ikke noget om de interne opgør i organisationer som Røde kors, jeg har undersøgt de prganisationer, der står om i min bog, men du kan da spørge Røde kors og Sygeplerskforeningen, vh. Dt -----Oprindelig meddelelse----- Fra: Nikita Pedersen Sendt: 14. februar :05 Til: Ditlev Tamm Emne: SV: En lille bøn om lidt mere hjælp Hej Først tak for dit svar, på min tidligere henvendelse... Nu er jeg her igen...og jeg vil blive meget glad hvis du kunne afse tid til at svare mig på et par spørgsmål, som jeg ikke syntes at den eksisterende litteratur giver noget (godt)svar på.. Når det nu er et faktum at Frontsøstrene ikke skulle retsforfølges, for deres tjeneste i Tysk Røde Kors, så kan jeg ikke forstå, at der i en del af den litteratur som behandler emnet, står skrevet at f.eks. Frontsøstrenes løn blev inddraget. Er det korrekt at man inddraget deres løn? Eller må man tilskrive den type beslutninger,(handlinger) som en del af den almindelige forvitring, i den første tid efter befrielsen, hvor grænserne mellem modstandsbevægelsen, politikerne, retsvæsnet, m.fl. var "lidt" flydende? I en kendt dansk bog om retsopgøret, står der at bla. Dansk Røde Kors og også de Danske sygeplejersker, havde deres egne interne retsopgør efter befrielsen. Er det rigtigt forstået at ingen af disse interne opgør, omfattede Frontsøstre? På forhånd tak. Svar Med Venlig Hilsen Nikita Pedersen Østerdalsgade 4. st.th København S Bilag F. Mail fra Claus Bundgaard Christensen Kære Nikita Det er fint du har kontakt med Lars han kan sikkert hjælpe dig.hils ham fra mig. Når danske historiker ikke har beskæftiget sig med emnet er den primære årsag nok at der ikke findes ret meget materiale om dem og at de trods alt udgør en meget lille gruppe.der er i øvrigt en historiker på RUC (Karen Steller)som i sin tid have planer om at forske i deres historie, men hun opgav pga. mangel på materiale. bedste hilsner Claus

25 Hej Først tak for dit hurtige svar og dine kloge ord, emnet er meget spænende, men selv om at min litteratur liste omfatter 7 danske bøger, 1 norsk bog og 4 artikler fra aviser og tidsskrifter, er der meget lidt "kød" på det der er skrevet. Jeg har også kontakt med Major Lars Bjørndal Hollænder, og har fået lov til at lave et interview med de to frontsøstre Carla og Kiss, nede i Sønderjylland. Tak for ideen om at søge i avisen Fædrelandet. Men efterhånden som jeg har arbejdet med emnet, er en del af min problemformulering blevet : - Hvorfor er der efter 60 år skrevet så lidt om emnet? - Hvorfor har (mig bekendt) ingen etableret historiker / forsker beskæftigede sig med emnet? Jeg håber derfor jeg, at jeg må ulejlige dig med et enkelt konkret spørgsmål. - Hvorfor tror Du at ingen historiker / forskere har beskæftigede sig med emnet. > -----Oprindelig meddelelse----- > Fra: Claus B.C. > Sendt: 22. januar :40 > Til: Kim Michael Pedersen > Emne: Re: Hjælp > Kære Nikita > Frontsøstre er et meget spændende emne, men jeg tror ikke det er godt > valg ift. en 2g opgave. Problemer er at der næste ikke findes nogen > litteratur om dem. Så skal man give sig i kast med emnet er man > næsten tvunget til at gå i arkiverne. Men du kan jo prøve at gennemgå > "Fædrelandet" som var de danske nazisters dagblad og se hvad du evt. > kan finde der. At lave et interview med Carla er jo også en > mulighed. Hun bor i Sønderjylland. Jeg ved der er skrevet et par > bøger på norsk som jeg imidlertid ikke lige kan huske titlerne på, > men de skulle være lette at find med lidt hjælp fra en bibliotekar > prøv evt. også Garnisonsbiblioteket.Held og lykke med din opgave. > Måske ses vi en dag på Institut for historie her på Roskilde Universitet. > Bedste hilsner > Claus Bilag G. Museer og Institutioner der IKKE kunne bidrage med oplysninger Amtscentret for Undervisning Båndcentralen Birkelund 1, 6200 Aabenraa. Bangsbo Museum Det Jyske Modstandsmuseum Dronning Margrethesvej 6, Bangsbo 9900 Frederikshavn Besættelsesmuseet i Århus Mathilde Fibigers Have Århus C Besættelsessamlingen Fælledvej Grindsted Besættelsesmuseet Besættelsessamlingen

26 Barak 111, Rødevej Kasernen, 8800 Viborg Åge Jokumsen Skolebakken Rask Mølle Det Kongelige Garnisonsbibliotek Kastellet 46 - DK-2100 København Frøslevlejrens Museum Lejrvej Padborg Horsens Museum Horsens historiske og arkæologiske Museum Besættelstiden - Sundvej 1A, Horsens Frihedsmuseet Churchillparken 1 - København K. Horserødlejrens Museum Esrumvej Helsingø Historiecenter Beldringe Prins Christians Alle Odense SV Initiativgruppen Odenses Historie Dyrehaugegårde Assens Landsarkivet for Nørrejylland Ll. Sct. Hans Gade 5 DK 8800 Viborg Landsarkivet for Fyn Jernbanegade 36A 5000 Odense C Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm Jagtvej 10, Box Kbh. N. Landsarkivet for Sønderjylland Haderslevvej Aabenraa Rigsarkivet Rigsdagsgården København K Skanderborg Museums Frihedsmuseet Dyrehaven Skanderborg Bilag H. Mail fra Henrik Lundbak Svar Nej, Frihedsmuseet er et museum for modstandsbevægelsen (ikke for besættelsestiden som sådan), så det er ikke noget, som vore arkiver belyser. Frontsøstre er berørt i Mikkel Kirkebæks bog om NSU, idet mange frontsøstre havde en baggrund i NSU. Med venlig hilsen Henrik Lundbak museumsinspektør

27 Frihedsmuseet Churchillparken 1263 Kbh. K. tlf fax Oprindelig meddelelse----- Fra: Kim Michael Pedersen Sendt: 18. januar :53 Til: Persson, Helle Emne: Frontsøstre Hej, Mit navn er Nikita og jeg er en pige på 18 år, der skal i gang med min 2 g. historie opgave om besættelstiden og har valgt at skrive om Frontsøstre.De ca. 200, unge danske piger som meldte sig frivilligt til tjeneste i det Tyske Røde Kors og kom til Rusland som sygeplejersker. I den forbindelse vil jeg gerne tillade mig at spørge om museet på nogen måde kan bidrage med oplysninger, materiale, henvisningen eller på anden måde kan hjælpe mig med at belyse emnet. Jeg er bekendt med Carla Christensen bog, også de fleste andre danske bøger som i større eller mindre grad berører emnet. På forhånd tak. Med Venlig Hilsen Nikita Pedersen Østerdalsgade 4. st.th København S. Bilag I. Nordisk frontsøster i Berlin Maj 1945

28 Ovenstående billede er taget i Freidrichstrasse i Berlin en af de første dage af Maj 1945, hvor de Danske frivillige fra SS-Division Nordland fortsat kæmpede. Det har ikke mulig at afgøre om den dræbte frontsøster er Dansk eller Norsk. 63[63] 63[63] Kilde: Leif Davidsen og Karsten Lindhardt, Østfronten Danskere i krig, s. 240

Opgaver til På vej til fronten

Opgaver til På vej til fronten Opgaver til På vej til fronten 1. Krigens parter Hvem kæmpede mod hinanden under 1. Verdenskrig? _ 2. Skyttegrave Hvor lå skyttegravene? _ 3. Livet i skyttegravene Hvordan forestiller du dig, at livet

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 Indhold: 1. maj i Fælledparken Tur til Heideruh maj 2013 22. juni i Horserød og Røde Blades Gadefest Nørrebro K-festival i Nørrebroparken 29. august 1943, 70-året Mini-festival

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Hvad skunken gemte. en krigshistorie

Hvad skunken gemte. en krigshistorie Hvad skunken gemte en krigshistorie En vadsæk fra 2. Verdenskrig så dagens lys efter 42 års glemsel i skunken under taget på Sct. Hans Skole, da nysgerrige elever søgte locations til en gyserfilm. 1/24

Læs mere

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Mona Jensen og Palle Andersen Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Ingers konfirmation 1939

Ingers konfirmation 1939 Inger Anna Kristiansen Thorsten Kristiansen Inger er født i 1924 og opvokset i et lille husmandssted i landsbyen Boltinge nær Ringe på Fyn hos sine forældre, en søster og 2 plejebørn, som blev opdraget

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE 1) SLÆGT OG FAMILIE 2) NORDEN OG DENS GEOGRAFI 3) MARGRETE 1.S LIV 4) PERSPEKTIVERING Indledende øvelse: Før I går i gang med at arbejde med Historiedystens

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

Danmark under 2. verdenskrig

Danmark under 2. verdenskrig Nils Hartmann Historien om Danmark under 2. verdenskrig Fra besættelse til befrielse 1940-1945 uwsv:. I ;! j Fortalt for børn og voksne Illustreret af Christian Højgaard Gyldendal Indhold INDLEDNING Danmark

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. Planche 10 af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. Planche 10 af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum 1. LØSNINGSFORSLAG LØSNINGSFORSLAG Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG Planche

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Billeder af Charlotte Munck: Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Copyright Dansk Sygeplejeråd. Alle rettigheder forbeholdes

Billeder af Charlotte Munck: Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Copyright Dansk Sygeplejeråd. Alle rettigheder forbeholdes Charlotte Muncks instrukser En gengivelse af et kladdehæfte med indklæbede instrukser fra Bispebjerg Hospital ca. 1913 1915 Kladdehæftet tilhører Dansk Sygeplejehistorisk Museum Billeder af Charlotte Munck:

Læs mere

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet 9. juni 2015 Pressemeddelelse Forskning og Formidling Formidling 41 20 60 16 Henrik.Schilling@natmus.dk Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet Nationalmuseet åbner 19. juni sin store

Læs mere

Verdenskrig og besættelsen af Danmark

Verdenskrig og besættelsen af Danmark Verdenskrig og besættelsen af Danmark Den 9. april 1940 besatte tyske tropper Danmark. De omdelte flyverblade med overskriften Oprop!, som informerede befolkningen om, hvad der foregik. Egentlig var Danmark

Læs mere

Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig

Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig Introduktion Artiklen er en bearbejdet udgave af en 2.g-historieopgave, som Kathrine Lemmeke Madsen, 2.k på Fredericia Gymnasium,

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Beretning fra turneringsudvalget:

Beretning fra turneringsudvalget: Beretning fra turneringsudvalget: Set fra min pind som formand for Turneringsudvalget har det været en god sæson. Det har været lidt nemmere at få enderne til at hænge sammen i år, men det har også meget

Læs mere

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

Fra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2016

Fra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2016 Fra Krig og Fred Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2016 Fra Krig og Fred Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2016 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2016 Sat og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

GUIDE TIL AUDIO-WALK I GILLELEJE

GUIDE TIL AUDIO-WALK I GILLELEJE GUIDE TIL AUDIO-WALK I GILLELEJE OM DE DANSKE JØDERS FLUGT TIL SVERIGE I OKTOBER 1943 TIL ELEVER Jøder under flugten fra Danmark til Sverige i oktober 1943. Dansk Jødisk Museum DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) ****

70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) **** 70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest (Det talte ord gælder) **** 9. april går flagene på halv i Danmark. Fra solen står op til klokken slår 12, hænger Dannebrog på halv på tusindvis af flagstænger

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Thailand, Bangkok Udvekslingsperiode: D. 25.01.14 24.04.14 Navn: Malene Hjort Knudsen Email: 167839@viauc.dk & malenehjort@hotmail.com Tlf. nr. Evt. rejsekammerat: Line Axelsen &

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Kan dit arkiv bruge bogen Trap Danmark topografisk atlas?

Kan dit arkiv bruge bogen Trap Danmark topografisk atlas? LASS. Indhold: 1. Fra LASS Styrelse. 2. Kurser og møder i LASS. 3. Fra medlemmerne. 4. Hjemmesiden & Nyhedsbrevet. 5. Andre arrangementer. Ad 1: Fra LASS Styrelse: Styrelsens næste møde er planlagt til

Læs mere

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen StilladsInformation nr. 104-september 2012 side 9 manden Navn: Jacob Jespersen Bopæl: Alder: Malling ved Aarhus 36 år Lokalklub: Aarhus Firma: Mars A/S, Aarhus Start i branchen: Sommeren 2005 Stilladsuddannelse:

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013.

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Mit navn er Helle Maria Geertsen og fra den 4 marts til den 15 marts, var jeg sammen med, min hold kammeret Line Hansen, i Baskerlandet i praktik. Vi var 2 dage

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Til læreren. God rejse! Elevaktiviteter til Hallo Berlin med klassen på tur. Per Straarup Søndergaard og Turbine 2013

Til læreren. God rejse! Elevaktiviteter til Hallo Berlin med klassen på tur. Per Straarup Søndergaard og Turbine 2013 Elevaktivite ter 1 Elevaktiviteter til Hallo Berlin med klassen på tur Per Straarup Søndergaard og Turbine 2013 Fotos: Forside: Omslag Hallo Berlin med klassen på tur Side 3: Tiergarten/visitBerlin/Scholvien

Læs mere

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes NU er næsten her Prædiken af Kristine S. Hestbech Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Jeg prædiker over Matthæus kap.22, 34 46: Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Julies rejsebrev fra Thailand

Julies rejsebrev fra Thailand Julies rejsebrev fra Thailand Navn: Julie Lind Faurschou Hjeminstitution: VIA University college, Holstebro. Hold: E2007 Semester: Udveksling som valgfag på 7. semester. Udvekslingsland: Thailand Klinisk

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Nyhedsbrev for maj 2010

Nyhedsbrev for maj 2010 Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring

Læs mere

Napoleon Lærervejledning og aktiviteter

Napoleon Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

THE LADY AND THE REAPER

THE LADY AND THE REAPER THE LADY AND THE REAPER Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Læs de vedlagte tekster og diskutér dem ud fra de stillede spørgsmål. Fra The Lady and the Reaper, 2009 Side 1 af 5 TIL

Læs mere

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943 Spørgekort til Balance og besættelse Grundbogen side 107-147 Spørgekortene kopieres i farve på karton og klippes ud. Kortene er delt i fire grupper: Rød: Gul: Blå: Grøn: I spillet skal man også bruge en

Læs mere

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Oveni og desværre, så tror jeg ikke krisen ligefrem har nogen udvidende effekt på forsikringsfolkets skostørrelser

Oveni og desværre, så tror jeg ikke krisen ligefrem har nogen udvidende effekt på forsikringsfolkets skostørrelser Dækker din Veteran-forsikring, skulle uheldet være ude?? Min gjorde ikke, i stedet blev den opsagt!!! En fortælling, blandet med synspunkter o.a., om en forsikrings-erklæret bastard-bil At ens bil, af

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

www.handicaphistoriskselskab.

www.handicaphistoriskselskab. www.handicaphistoriskselskab. Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk Årsmøde og generalforsamling den 9. april 2011 på Kofoedsminde i Rødbyhavn Årsmøde og generalforsamling

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 75 Offentligt Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål I: Vil ministeren på baggrund af den seneste debat om Åndssvageforsorgen i efterkrigstiden og frem

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

-> Find jeres startpost på næste side og gå enten til Vagttårnet eller Barak H4.

-> Find jeres startpost på næste side og gå enten til Vagttårnet eller Barak H4. Side 1 - Opgavesæt til 6.-8. klasse A Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Selvom det var en

Læs mere