EN HYLDEST TIL DANSKERNE. DU ER RET PÆN I FORHOLD TIL, AT DU ER GRØNLÆNDER Debat om danskernes fordomme eksploderer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EN HYLDEST TIL DANSKERNE. DU ER RET PÆN I FORHOLD TIL, AT DU ER GRØNLÆNDER Debat om danskernes fordomme eksploderer"

Transkript

1 nr. 6 / december årgang magasin for mindretal, sprog og kultur Ole Bornedal om 1864 : EN HYLDEST TIL DANSKERNE DU ER RET PÆN I FORHOLD TIL, AT DU ER GRØNLÆNDER Debat om danskernes fordomme eksploderer

2 2 nr. 6 / december 2014 INDHOLD EN HYLDEST TIL DANSKERNE Han ville skildre historien, sorgen og det fantastiske land, der voksede ud af nederlaget i Men undervejs stødte Ole Bornedal, instruktør og manuskriptforfatter til DR1 s dramaserie 1864, på en øm tå. SIDE 4 VELFÆRDSSTATEN DET ER TYSKERNES SKYLD Den danske velfærdsstat er et resultat af nederlaget i Det fremgår af professor Jørn Henrik Petersens styrtløb ned igennem danmarkshistorien i fortællingen om en af de mest markante udløbere af Slaget ved Dybbøl. SIDE 14 DET ER MEGET TYSK AT TÆNKE PÅ DEN MÅDE! Er du nazist? er en af de kommentarer, som kulturmødeambassadør Jana er blevet udsat for flere gange i Danmark. Hun og andre kulturmødeambassadører har skrevet åbenhjertige indlæg om fordomme i Danmark og sat gang i en vigtig debat, som også har nået medierne. SIDE 28 LÆS OGSÅ SIDE 12 DU KAN NÅ DET ENDNU SIDE 19 BØGER OM 1864 SIDE 20 GRÆNSEFORENINGENS STRATEGI SIDE 24 FRA GRÆNSELANDET TIL SOLRØD SIDE 27 KARAKTERMORD NYHEDER, AKTUALITET OG DEBAT

3 nr. 6 / december LEDER MAN SKAL BARE PASSE TIDEN Af Mette Bock, formand Ovenstående er titlen på en fin lille bog af forfatteren Knud Sørensen. Jeg fik den, da jeg forleden besøgte Grænseforeningens lokalforening Thy og Mors, og bogen er så lille, at den kan læses på den tid, det tager at drikke to kopper kaffe. Knud Sørensens far var overtrafikassistent ved Statsbanerne og havde det ansvarsfulde hverv at udarbejde køreplaner og holde øje med deres overholdelse. Køreplanerne rakte helt ind i familielivet, så den lille Knud afgik punktligt fra hjemmet hver dag kl dog kl i kastanjetiden så han ramte skolen præcis til den ønskede tid. Også på den tid af året, hvor der skulle samles kastanjer til leg i skolegården. Alt var naturligvis udregnet efter alder, benlængde, afstand og energi. Det er en fremragende bogtitel. Man kunne med fordel gøre den til generel overskrift for liv og virke i det hele taget, for det ville spare os alle for en masse sjusk og spildtid. Tænk, hvis vi brugte tiden mere omsorgsfuldt og i det hele taget hverken kom for tidligt eller for sent til noget som helst. Når man laver en strategi, som vi lige har gjort i Grænseforeningen, skal også dén passe tiden. Være tilpasset mål, afstand og energi. Hvis strategien er bagudrettet, flytter man sig ikke ud af stedet. Og hvis den er forud for sin tid, går det hele rivende galt, som beskrevet så dramatisk af f.eks. den fortsat levende men allerede legendariske redaktør, Jørgen Schleimann, der på et tidspunkt var på kort gæstevisit som chefredaktør på Jyllands-Posten. Det holdt kun et par måneder, så blev han bogstavelig talt smidt på porten. Han formastede sig nemlig til i kolofonen at meddele, at frisind er andet og mere end frisind for ligestillede. Det kultursyn var for provokerende, og efterfølgende skrev Schleimann en meget underholdende og tankevækkende bog med titlen For tidligt ude. Frisind er let at tale om, men åh så vanskeligt at praktisere, når man møder det anderledes, der adskiller sig fra flertal og konformitet. Han var for tidligt ude. Men hvad har nu alt det med Grænseforeningens strategi for de kommende fem år at gøre? En hel del. Strategien skal være et pejlemærke for arbejdet. En køreplan, der dog ikke binder mere, end at der også skal være tid til at samle kastanjer og gode ideer op på vejen. Den nye strategis overskrift er Ringe i vandet. Kernen og omdrejningspunktet i Grænseforeningens arbejde er fortsat som beskrevet i formålsparagraffen: At støtte danskheden i grænselandet, særligt syd for grænsen, at udbrede kendskabet til grænselandets forhold og bevare og styrke dansk sprog og kultur. Men ringene breder sig som stene i vandet: Den anden ring består af aktiviteter i Danmark, der, med afsæt i erfaringerne i grænselandet, relaterer sig til kulturmøder. Og den tredje ring vil være aktiviteter med et europæisk perspektiv, der også med afsæt i grænselandet relaterer sig til mindretal og grænseudfordringer i det øvrige Europa. Hvis strategien er bagudrettet, flytter man sig ikke ud af stedet. Og hvis den er forud for sin tid, går det hele rivende galt Mødet mellem mennesker og oplysningsarbejdet vil blive opprioriteret yderligere. Både i lokalforeningerne, i sekretariatet på Peder Skrams Gade og i et samarbejde med andre relevante organisationer og foreninger. Nye organisationsformer for de unge er på tegnebrættet, og vi skal ud gennem alle hjørner og sprækker, så danskernes viden om mindretallet i Sydslesvig og grænselandets store fond af erfaringer kan inspirere i en tid med mange kulturmøder og grænsekonflikter. Jeg vil gerne sige tak for de mange bidrag, gode ideer og inspirerende diskussioner, vi har haft her i efteråret, også i lokalforeningerne og i Sydslesvig. Læs strategien inde i bladet. Det kan klares over en enkelt kop kaffe. Toget kører til tiden, Grænseforeningen tager også fat på nye opgaver uden at være for tidligt ude. Vi passer såmænd bare tiden og vil i fin stil ramme jubelåret Glædelig jul og tak for i år!

4 4 nr. 6 / december 2014

5 nr. 6 / december EN HYLDEST TIL DANSKERNE Han ville skildre historien, sorgen og det fantastiske land, der voksede ud af nederlaget i Men undervejs stødte Ole Bornedal, instruktør og manuskriptforfatter til DR1 s dramaserie 1864, på en øm tå. Af Lotte Dahlmann Foto: Per Arnesen, Miso Film Foto: Scanpix Det er mandag i november. Aftenen før er sjette afsnit af DR1 s dramaserie 1864 rullet henover tv-skærmene i Danmark og blevet set af mindst 1,2 mio. seere. Fra Miso Films vinduer i det indre København kan man næsten se over på reklamesøjlen uden for Nationalmuseet, som annoncerer museets udstilling om Slaget ved Dybbøl i Ole Bornedal sidder inde i baghuset langt fra reklamesøjlen, men han er stadig meget tæt på I de første uger efter premieren føg det med kritiske røster om serien. Det har påvirket Ole Bornedal. Trods sin venlige fremtoning og nordjyske besindighed er der ingen tvivl om, at Ole Bornedal inderst inde er dybt berørt af kritikken. Så meget, at han har trukket sig ud af det meste af debatten. Men også så meget, at han vender tilbage til kritikken flere gange i løbet af interviewet med Grænsen.

6 6 nr. 6 / december 2014 Grænsen: Fortæl om, hvordan det moderne spor i 1864 blev til? Jeg vidste ikke meget om 1864, da jeg begyndte på projektet. Det var glemt som et nationalt symbol, andet var det ikke. Og hvis man endelig vidste noget, så var det fra skolelæreren, der havde fortalt, at der var nogle onde tyskere, som havde tværet Danmark ud. Og vi havde på en eller anden måde fået vendt det til en sejr noget heroisk. Jeg har stor respekt for dem, der i den grad er blevet glemt og bare reduceret til et mindesmærke. Vi skal finde en bro fra deres hjerte fra det, de var Hvert år havde man Dybbølmærket, som ingen rigtig vidste hvad betød, og man hyldede på sin vis et massivt nederlag, der udslettede tusindvis af familier. Det er jo besynderligt. Det var mit eneste kendskab, da jeg begyndte at læse Toms bøger (Tom Buk-Swienty, forfatter til bøgerne Slagtebænk Dybbøl og Dommedag Als, red.). Og så har jeg en datter, som hedder Claudia. Hun er som de fleste teenagere og vidste endnu mindre. Og så tænkte jeg: Det er jo dem, de unge, vi skal bygge bro til fra historien. Da jeg som noget af det første fandt listen på internettet over alle de faldne i De Slesvigske Krige, blev jeg meget bevæget. Her er de: Alle fædrene, brødrene og sønnerne og bag hvert navn: Mødre, kærester, koner og børn, der er blevet pint i sorg over at have mistet. Og broen derfra skal vi køre op til Derfor måtte jeg skabe et ungt menneske, der er, som mange er i den alder i dag: Fuldstændig ligeglade med sig selv. De lever evigt, er 17, og ungdomsenergien er fin. Alt tager de for givet: Velfærd, bussen skal køre. I 1. afsnit siger Claudia til sin socialrådgiver: Se på mig, jeg skal sgu da have hjælp. Så mit mål var at lave et menneske, der vokser fra dét udgangspunkt til at få dannelse, respekt, og lære nogle enkle, noble dyder, som man næsten ikke tør tage i sin mund mere som forælder. Dannelse, hvad er det? Det er høflighed, respekt for de døde for selve livet, som er en gave. Bare det at have en eller anden begejstring over selve livet og en bevidsthed om, at alting er ikke kommet af sig selv, er dannelse navne fylder virkelig meget. Jeg har stor respekt for dem, der i den grad er blevet glemt og bare reduceret til et mindesmærke. Vi skal finde en bro fra deres hjerte fra det, de var. Da landet blev amputeret efter 1864, begyndte man at opdyrke dette land. Det var et stort projekt at lave heden om, så vi kunne brødføde os selv. Alle de der kæmpeprojekter, som ligger før os, og som vi lever af, er vigtige at være bevidste om. Grænsen: Er dannelse en ydmyghed over for historien? Dannelse er hvis ikke lidenhed så i hvert fald stolthed over, at man er en del af den familie, der gjorde det. Den synes jeg gerne, man må have. Det er folket, der er det vigtigste element i min fortælling. Almindelige mennesker, vores forfædre, som gik ud og arbejdede med jorden og lavede det her land. Grænsen: En hyldest til danskerne? Ja.

7 nr. 6 / december Men sidste afsnit er en hyldest til livet og hele det fremtidige projekt i Danmark. Hvis du vil lave dramatik, der fortæller historie, er du nødt til at fortælle det i nutid, ellers giver det ikke mening Grænsen: Claudia har en vældig tung bagage med sig i sit unge liv hvorfor det? Det er fordi vil jeg påstå at man ikke kan fortælle historie, hvis man ikke gør det i nutid. Det giver ingen mening at fortælle historie historisk. Alle kan huske, at de er blevet hevet ind på et museum af en velmenende lærer. Så står man dér og kigger ned i en glasmontre: Der ligger Grauballemanden, og dér en bennål. Og det hele lugter lidt af mug. Så går man ud igen og føler, at man har fået lidt aflad, for nu har man set det. Men det betyder ikke noget. Derfor forstår jeg egentlig heller ikke Dansk Folkepartis attitude over for 1864, fordi det jo netop er en historie, der hylder Danmark for dets natur og dets mennesker er én lang hyldest til Danmark, og hvad Danmark kan. Det ser man i sidste afsnit, men alle har jo anmeldt serien, før den er færdig. Men sidste afsnit er en hyldest til livet og hele det fremtidige projekt i Danmark. Hvis du vil lave dramatik, der fortæller historie, er du nødt til at fortælle det i nutid, ellers giver det ikke mening. Derfor tænkte jeg: For 150 år siden gik folk anderledes klædt, men hvilke ting er de samme dengang og i dag? Og det viser sig, at næsten alt er nutidigt: Følelser, sorg, smerte, kærlighed, drifter, jalousi. Alle de følelser, vi har i dag, er akkurat de følelser, de også havde dengang. Jeg valgte så den største af alle følelser: sorg. Sorgen over at miste sine børn, sønner, sin mand. I filmen fortæller vi om dem, der døde ved Dybbøl og Danevirke. Og derfor skulle jeg finde sorgen i dag. For fem år siden lavede jeg en film om sorg, hvor jeg mødte ægteparret Elena og Niels, som havde mistet deres søn Sebastian, der var blevet dræbt af en vejsidebombe i Afghanistan. Jeg lavede et program, der var så tykt af sorg, at man måtte skære sig igennem den. Vi græd sammen igennem tre timer, mens jeg filmede. Det element af sorg i dag og sorgen dengang binder jo det hele sammen, det er den samme følelse. Og det er pointen! Grænsen: Der er mange stærke krigsscener hvorfor ville du skildre krigens gru så detaljeret? Gruen er nødvendig for at finde den ægte følelse i krigen. Der er lavet så mange krigsfilm, som er omgærdet af et operetteagtigt skær: Der bliver spillet musik, og det hele er lidt heroisk. Mænd dræber en masse tyskere, og bagefter sidder de og deler en flaske whisky og slår hinanden på skulderen og har det bravt. Frem for at vise krig, som det egentlig er: At alle folk sidder og ryster og tisser i bukserne og hvert eneste minut ser deres egen død i øjnene. Krig er så lavpraktisk, tørt og umusikalsk, og u-koreograferet, så man næsten ikke kan forestille sig det. Og det er vigtigt netop at vise det så forfærdeligt, som det er, og prøve at være ærlig og ægte omkring det. Grænsen: Hvordan fik du det frem i skuespillerne? Ved at punke dem, råbe og skrige ad dem og de forstår jo og er enige med mig i, at det er sådan, vi gør. Så bringes de i en fysisk tilstand, hvor det er virkelig, virkelig hårdt. Der er en lang sekvens i afsnit seks, hvor Johan og Laust bevæger sig ned igennem 150 meter skyttegrav, som er fyldt af forhindringer: Det er en en rejse ned igennem helvede! Når det bliver så fysisk hårdt for skuespillerne, og man laver det enormt råt og ikke smart, så bliver det næsten overlevelse både at spille, men også at filme det. Det var enormt hårdt at lave, og det kan man se. Der er scener, der er så brutale, at man sjældent i filmkunsten har set noget lignende. Det er også noget af det, der irriterer mig ved kritikken om, hvorfor er der ikke mere krig? Og Hvornår kommer krigen?

8 8 nr. 6 / december 2014 Jeg kan simpelthen ikke se fornøjelsen i at starte en krigsfilm som 1864 med krig. Hvis folk skulle se krig i de første fire afsnit, som var lavet på den ærlige måde, som jeg mener at det skal laves så ville de kaste op i sofaen. Flertallet ville have droppet serien, og ingen ville have kunnet holde ud at se det. Medmindre jeg havde løjet og lavet sådan noget Hollywood-bæ, hvor det hele er lidt sjovt og med kammeratskab og musik. Det var helt umuligt for mig at lave, og jeg havde ikke lyst til det og DR ville i øvrigt heller ikke. Jeg synes jo først og fremmest, at mennesker er interessante. Vi har lavet en film om mennesker i Laust og Peter, der vokser op, Didrich, hvis sjæl er skåret i laser. Det er interessant at se, hvordan det hele bliver bygget op. Og jeg synes, det er spændende, hvordan en politiker via spin bygger sig selv op og kommer i storform og begynder at prædike sin galskab, og hvordan en hel nation begynder at følge efter som lemminger. Jeg synes, det er godt drama. Og så kommer der en forløsning, der er fuldstændig kompromisløs, til sidst. Man får afsky for krigen frem for forløsning. Grænsen: Du vil gerne have, at vi kan mærke gruen? Jeg vil i hvert fald ikke gøre krigen smuk, heroisk, operetteagtigt eller spille musik og lade det hele være en eufori. Grænsen: Er din skildring af krigen også en slags hyldest til moderne danske krigsveteraner eksempelvis dem, der har været i Afghanistan? Ja, det er det måske i virkeligheden. Krig kan man ikke rigtig definere. Mange unge kommer hjem smadrede og skal bygges op igen. Der er også mange, der kommer hjem og ikke kan vente med at vende tilbage. Krig kan blive en måde at leve på, pludselig lugter livet af noget, smager af noget og er farligt, fordi man kan dø. Man skal i hvert fald ikke hylde krigen, men vise den som det, den er, med ærlighed. Det er et must, det kan ikke være anderledes. Hvis man gerne vil have drama med krig som forløsning eller heroiske stemmer og musik, så skal man bare leje en film. Jeg synes ikke, man kan tillade sig at vise krig på den Hollywood-agtige måde, når folk kommer hjem med posttraumatisk stress. Grænsen: Du bruger en række special effects: Blodet, der driver ned ad Monrads vinduer (i afsnit 3), og soldaten Johan (skuespiller Søren Malling, red.), som er synsk. Hvorfor har de virkemidler været nødvendige? Jeg synes, de er interessante. I Charlot og Charlotte (tv-drama af Ole Bornedal, red.) i sin tid var der også nogle metafysiske elementer Ole Bornedal gør en kort pause Og der er mere mellem himmel og jord... Det er altid interessant, når man forsøger at beskrive virkeligheden meget realistisk, at man så alligevel tilføjer det element, som vi alle sammen går med i det daglige: Vi er alle sådan lidt småtågede, metafysiske en gang imellem. Nogle er det rigtig meget Vi andre har bare sådan nogle vaneting hvis jeg går over flisen inden, så Vi har alle sådan nogle små mærkelige broer, som vi har med i vores dagligdag. Jeg synes bare, det var interessant at tage det element af uforudsigelighed med. Med Johan og Dinesens karakterer havde jeg brug for at putte to X-men ind i filmen. Jeg ville gerne lave to overnaturlige helte: Dinesen, som aldrig får en skramme og er en super-ninja, som kan slås helt vildt. Og

9 nr. 6 / december Det element af sorg i dag og sorgen dengang binder jo det hele sammen, det er den samme følelse. Og det er pointen!

10 10 nr. 6 / december 2014 Johan, som er synsk og kan røre ved folk og se deres skæbne. Grænsen: Hvorfor? Det er spændende. Det udvider verdensfeltet, der kommer en ny dimension til. Når man ser Monrad, der er gået op i limningen, er det jo en hallucination, det er ikke konkret, men afslutningen på en scene, der signalerer: Nu bløder Danmark. Grænsen: Du har også valgt at have sigøjnere med hvorfor? Enhver, der ved noget om dramatik begynder Ole Bornedal og tager sig så i endnu et udfald mod kritikerne: Når man har en historie som 1864, der er bundet op på to nationale fronter: et nationalistisk, nationalliberalt Danmark, der vil til at definere sig selv som ét kongerige, og i den anden kant sydpå har man nogle hertugdømmer, der vil til at definere sig selv som ét Stortyskland så er den situation med til at starte en proces, som handler om områder og nationalitet, og som leder frem til krigen. Hvad har man så imellem: Sigøjnere. De befinder sig i intethed i forhold til de andres nationale projekter. Derfor er sigøjnerne oplagte. De er en interessant lille socialgruppe, som ingen stat har, som er fuldstændig ligeglade med nationalitet, og som nærmest er defineret som det antinationale. Og derfor optræder de som nogen udefra. Den væsentligste dialog, der i den grad har tirret rigtig mange, er, hvor Zlatko Buric (skuespilleren, som spiller sigøjnerlederen Ignazio, red.) siger: Tysken er god, dansken er god, østrigeren er god, hollander er god, franskmanden er god. Han bliver spurgt: Er vi da alle sammen gode, eller hvad? Så svarer han: Ach, Menschen bist Menschen. Dér ligger det hele: Vi er sgu nok alle sammen lige gode og så er der altid nogle brodne kar. Og det vil der altid være. Jeg synes, det er pointen, og derfor er de sigøjnere til stede, for at en kan sige den meget, meget væsentlig sætning, der burde være en del af enhver danskers normale dannelse i 2014! Så ler Ole Bornedal. Grænsen: Har kritikken påvirket dig? Al respekt for serier som Forbrydelsen eller Borgen (dramaserier på DR1, red.), men det turde da være evident, at 1864 ikke ville lægge sig i deres kølvand. Jeg er enormt skuffet over, at folk ikke kunne se filmen. Omvendt er jeg glad for, at filmen så til gengæld ikke er glemt i det kæmpestore mainstream-hav, hvor alt andet synker til bunds dagligt. Han smiler underfundigt men bliver så alvorlig igen: En stor del af kritikken tror jeg bunder efter min mening i Janteloven, fordi serien var dyr. Og når man så kommer med et flagskib, så er det grundlæggende dansk mentalitet at finde noget, der kan pille serien ned. Jeg er så træt af alle de rejser, du og jeg og alle har foretaget, hvor vi oplever at skulle forklare Danmark i tre ord. Så siger de fleste af os: Velfærd, høj skat og Jantelov. What s jantelov, spørger de, og det kan ingen forklare. Ingen siger, at de praktiserer Janteloven. Så hvor findes den, hvis ikke den har en afsender, men vi taler om den? Jeg kan sige, at den markedsføres hver dag. Men den er også en del af dansk mentalitet, som er bygget op siden Det er både et gode og en forfærdelig tragedie, at vi er så ens, at der ikke er plads til noget, der skiller sig ud, uanset om det er en særhed eller en storhed. Jeg tror, at noget af det, der har fornærmet de folk, der kritiserer filmen, er, at jeg naivt troede, at man i 2014 godt kunne sige: Danskerne er ikke Guds udvalgte

11 nr. 6 / december Jeg har bare villet beskrive, at politik drevet af følelser kan være livsfarligt. Også ISIS er drevet af fanatisme, og det er jo en katastrofe (citat af Monrad, red.). Vi er jo fornuftige moderne mennesker, selvfølgelig ved vi godt det. Og det har fået nogle til at hoppe op af stolen i raseri i dag! Grænsen: Kom kritikken bag på dig? Ja, i høj grad. Ikke at det skabte debat, men at debatten blev så giftig. Og især alliancen mellem historikere, Dansk Folkeparti og visse kulturpersonligheder er helt uhørt. Så jeg tror, at vi har trådt på noget helt essentielt her. Der kom et smukt land ud af nederlaget. Vi blev et homogent land, som klarede sig godt, og et folk, der gjorde sig enormt ens. Men så snart nogle stikker ud, så falder de uden for homogeniteten, og så skal de slås ned. At være Guds udvalgte er jo en vanvittig tanke. Men når jeg lader nogen sige sætningen i filmen så er det ikke, fordi jeg angriber det politisk i serien, men fordi historien i filmen siger, at den form for nationalisme er vanvid. Vi har lært i skolen, at Dannebrog faldt ned fra himlen, og vi føler os nok lidt specielle. Men vi er i virkeligheden ikke bedre end tyskere, franskmænd, hollændere etc. Måske har de fejl, men de er ikke værre eller bedre end os. Grænsen: Ville du gå i kødet på dette syn på danskheden? Nej, jeg ville ikke gå i kødet på det. Jeg ville bare lave en historisk korrekt film om, at der var en fuldstændig vanvittig eufori, der førte til, at vi fik tæv. Jeg skulle beskrive, at det, der skete i 1864, blev født af den retorik, som blev benyttet dengang. Jeg har ikke opfundet retorikken fra Hvis Dansk Folkeparti kunne deres historie, ville de se, at det er ordret afskrevet fra Monrads taler og i øvrigt også Grundtvigs. Jeg har bare villet beskrive, at politik drevet af følelser kan være livsfarligt. Også ISIS er drevet af fanatisme, og det er jo en katastrofe. Grænsen: Hvilken relevans har historien om krigen for os i dag? Historien har den relevans, man selv oplever. Jeg har ikke noget mål om at sige andet end det, der siges i filmen. Men jeg er blevet chokeret over at opdage, at jeg bor i et land, hvor der pludselig kommer budskaber fra et parti, der vil styre og udstede dekreter om, hvordan man skal lave kunst. Jeg bliver forskrækket over, at Dansk Folkeparti tilsyneladende er den eneste kulturbannerfører i Danmark i dag. Læg mærke til, at ingen andre fører ordet, ingen andre. Jeg elsker ultimativt Jeg synes, at skuespillere, scenografer, production designere alle, der har været med på den her film har arbejdet på deres max. og skabt et episk værk til Danmark er en hyldest til dem, der døde dernede. At filmen så derudover har sat fokus på en problematik, som ikke har været særlig kendt, dét var der ingen, som kunne forudsige. Altså diskussionen om, hvad danskhed er: Danskerne som Guds udvalgte folk. Hele den nationalistiske sfære, som bar os ind i krigen i 1864, og som så blev lagt død. Den følelse er åbenbart fuldstændig levende og åbenbart stadigvæk et utroligt ømtåleligt emne 150 år efter. Grænsen: Det ville du gerne vise os? Det har ikke været mit mål eller min hensigt. Men det er jeg jo kommet til ved at vise historien fra dengang og bringe den op til i dag, konkluderer Ole Bornedal.

12 12 nr. 6 / december 2014 DU KAN NÅ DET ENDNU 2014 går på hæld, og det betyder, at markeringen af 150-året for Slaget ved Dybbøl så småt er ved at klinge af. Hvis du ikke nåede at opleve den officielle markering den 18. april på Dybbøl Banke eller en af de mange museumsudstillinger rundt om i landet, så kan du stadig nå det. GRÆNSEN bringer her en oversigt over såvel faste som aktuelle udstillinger og onlinekilder om MIDLERTIDIGE UDSTILLINGER OM 1864 JYLLAND DANSK LANDBRUGSMUSEUM: SÆRUDSTILLING: SOLDATERNES EGNE FORTÆLLINGER FRA KRIGEN I 1864 HVAD: Udstilling om soldaters fortællinger om sult og mad under krigen i HVOR: Randersvej 4, 8963 Auning. HVORNÅR: Kan ses frem til den 1. september FYN MEDIEMUSEET: 1864 I MEDIERNE HVAD: Udstilling om datidens og nutidens mediedækning af Slaget ved Dybbøl. HVOR: Brandts Torv 1, 5000 Odense C. HVORNÅR: Kan ses frem til den 4. januar SJÆLLAND DEN HIRSCHSPRUNGSKE SAMLING: EN REKRUT FRA 64 ILLUSTRATIONER AF FRANTS HENNINGSEN HVAD: Udstilling med 50 tegninger af maleren Frants Henningsen, der blev brugt til at illustrere P. Fr. Rists selvbiografiske roman En rekrut fra 64. HVOR: Stockholmsgade 20, 2100 København Ø. HVORNÅR: Kan ses frem til den 25. januar NATIONALMUSEET: MENNESKER I KRIGEN 1864 MENSCHEN IM KRIEG HVAD: Dansk-tysk udstilling, der giver en kronologisk fortælling om krigens begivenheder og dens personer. HVOR: Ny Vestergade 10, 1220 København K. HVORNÅR: Kan ses frem til 1. marts TØJHUSMUSEET: SÆRUDSTILLING: 1864 AFSLUTNING OG BEGYNDELSE? HVAD: Udstilling om krigen i 1864 og dens følger. HVOR: Tøjhusgade 3, 1220 København K. HVORNÅR: Kan ses frem til 30. december PERMANENTE UDSTILLINGER OM 1864 DYBBØL MØLLE. HVAD: Udstilling om Dybbøl Mølle som nationalt symbol og erindringssted for både Danmark og Tyskland. HVOR: Dybbøl Banke 7, 6400 Sønderborg. HVORNÅR: Åbningstider m.m.: HISTORIECENTER DYBBØL BANKE. HVAD: Udstilling for børn og voksne om 1864, der er placeret på skanserne ved Dybbøl, med kanoner, marketendertelte, levende fortællinger m.m. HVOR: Dybbøl Banke 16, 6400 Sønderborg. HVORNÅR: Åbningstider m.m.: MUSEUM SØNDERJYLLAND SØNDERBORG SLOT. HVAD: Udstillinger om De Slesvigske Krige, Sønderjyllands historie og Genforeningen i HVOR: Sønderbro 1, 6400 Sønderborg. HVORNÅR: Åbningstider m.m.: FREGATTEN JYLLAND: SØSLAGET HVAD: Udstillinger for børn og voksne, der omfatter en komplet aptering af fregattens batteridæk, kanoner og en digital rejse tilbage til søslaget ved Helgoland den 9. maj HVOR: S.A. Jensens Vej 4, 8400 Ebeltoft. HVORNÅR: Åbningstider m.m.:

13 nr. 6 / december Thomas Kluges maleri Dybbøl Foto gengivet med tilladelse fra Museum Sønderjylland. ONLINEKILDER Det Nationalhistoriske Museum Frederiksborg Slot krigen der ændrede Danmark. En tidligere udstilling, der nu kan nu ses online i 3D: Grænseforeningen. Slå Krigen i 1864 op i online leksikonnet på Historiecenter Dybbøl Banke. Arkiv: Historiecenter Dybbøl Banke. Rute App udviklet af Historiecenter Dybbøl Banke, der ved hjælp af smartphonen giver mulighed for en interaktiv tur omkring de steder, hvor Slaget ved Dybbøl udspillede sig. App en kan gratis downloades til android og iphone på de respektive app-stores. Statens Arkiver. Kildepakke om 1864: 18. APRIL 2014: Den 18. april 2014 blev markeret på Dybbøl Banke og i Sønderborg by med en civil og en militær ceremoni, en dansk-tysk mindegudstjeneste, flere kulturarrangementer og en forestilling i koncertsalen Alsion. Ifølge politiets skøn mødte omkring danske og tyske gæster op på dagen. Blandt de ca. 200 officielle gæster var regentparret, H.K.H Prins Joachim og Prinsesse Marie, Statsministeren og Folketingets Formand. Læs mere og se billeder fra dagen på /mc THOMAS KLUGE: DYBBØL 1864 Af Inge Adriansen Museum Sønderjylland Sønderborg Slot har netop erhvervet et stort historiemaleri. Billedet, der bærer titlen Dybbøl 1864, måler 250 x 250 cm og er udført af Thomas Kluge. Motivet er en scene fra Slaget ved Dybbøl i 1864, der udspiller sig i det nutidige kulturlandskab i Skanse 8 på Dybbøl Banke. Ved et bord i skansen ser man fire udgaver af den samme mandsperson i dansk uniform. På bordet står et skakspil, hvor hvid står skak og bliver skakmat i næste træk. Stemningen er opgivende og bekymret. Modstanderen har allerede forladt scenen men har efterladt sin pikkelhjelm på bordet. Thomas Kluges leg med virkelighed og historie vækker beskuerens nysgerrighed og undren over motivets betydninger. Kluge sætter spørgsmålstegn ved, hvem der i virkeligheden sejrede i 1864, og hvem der led nederlag, set i et længere perspektiv. I billedet blander han desuden fortid og nutid, virkelighed og fantasi. Inden for rammerne af en magisk, symbolsk realisme inddrager Kluge kendte nationalhistoriske elementer, men selve fortællingen i billedet er uheroisk. Maleriet Dybbøl 1864 refererer til Thomas Kluges første historiemaleri, Et kort ophold, der blev udført i 1998 på bestilling af den daværende amerikanske ambassadør i Danmark, Edward Elson. Ambassadøren skænkede maleriet til Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Motivet er danske tropper i Bosnien i midten af 1990 erne og skildrer fire bevæbnede, danske soldater med hjelme med FN-emblemer. De står bag en ruinmur i et bjerglandskab ved siden af en kampvogn og med et FN-observationstårn i baggrunden. Billedet er malet med fotografisk realisme men rummer også urealistiske, foruroligende elementer. Ligesom hans Balkan-billede giver Kluges nye historiemaleri fra Dybbøl mulighed for flere fortolkninger. Billederne viser, at historiemaleriet ikke er død som genre, selvom det ikke længere er nationalt heroiserende. Ved afsløringen af Et kort ophold sagde Edward Elson, at Danmark omsider var kommet ud af skyggen fra 1864 dvs. nederlagsfølelsen i kraft af de danske troppers fredsskabende virksomhed på Balkan. Det gav inspiration til ønsket om at få Thomas Kluge til at udføre et historiemaleri med motiv fra krigen i 1864 til Sønderborg Slot med den samme soldat som model. Thomas Kluge var straks med på ideen, og efter en heldags skansevandring i år 2000 udførte han en skitse til billedet. Af flere grunde kom der til at gå mange år, før billedet kunne udføres. Men i året for krigen lykkedes det takket være generøs støtte fra BHJ-Fonden, Fabrikant Mads Clausens Fond, Ny Carlsberg Fondet, P.J. Schmidt Fonden og Sportgoodsfonden.

14 14 nr. 6 / december 2014 VELFÆRDSSTATEN DET ER TYSKERNES SKYLD Den danske velfærdsstat er et resultat af nederlaget i Det fremgår af professor Jørn Henrik Petersens styrtløb ned igennem danmarkshistorien i fortællingen om en af de mest markante udløbere af Slaget ved Dybbøl. Af Jørn Henrik Petersen, professor i velfærdshistorie, SDU Ud af nederlaget i 1864 opstod et nyt Danmark. Vi var blevet en småstat, placeret i den internationale 2. division, men i modsætning til tidligere tiders langt større og mere eller mindre multietniske helstat blev Danmark nu et land med fælles etnicitet, sprog og kulturarv. Af nederlagets aske opstod som en anden fugl Phønix det moderne Danmark og det mentale grundlag for den velfærdsstat, der i dag er under så voldsom beskydning, har sit udspring i tiden efter nederlaget ved Dybbøl. Det var ikke mindst præsten, digteren og politikeren N.F.S. Grundtvig og digteren Jeppe Aakjær, der særligt markant prægede tidens tanker og formulerede langtidsholdbare visioner for danskerne og Danmark. De to har skrevet strofer, der bedre end så meget andet bringer os godt på vej til at forstå den danske nationale identitet så svær denne danskhed end er at sætte ord på og gøre forståelig for andre, der har en anden baggrund. GRUNDTVIG OG FOLKET Da Grundtvig i 1820 skrev Danmarks Trøst, var det med Slaget på Reden (1801), Københavns bombardement og flådens tab (1807), statsbankerotten (1813) og tabet af Norge (1814) som bagtæppe. De danske stormagtsdrømme havde lidt en krank skæbne, vores selvforståelse var krakeleret, og Grundtvig skrev sig ind i tidens begyndende forståelse af egen national identitet i en fase præget af både økonomisk og moralsk sammenbrud. Foto: Scanpix

15 Et jævnt og m som det, jeg vi opklaret gang med lige værd Grundtvig 1839, 187 nr. 6 / december Langt mere af malmen så hvid og så rød fik andre i bjerg og i bytte; Langt mere af fik andre i bjer hos dansken d ej mindre fat og da har i rig når få har for hos dansken dog findes det daglige brød ej mindre i fattigmands hytte; og da har i rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt. Grundtvig 1820 Kærlighed alt sit udretter som nødvendigt, men dog frit, flytter frit, hvad loven sætter: Grundtvig 1820 skellet mellem mit og dit, er ej blot dog at undskylde, men er hele lovens fylde. Kærlighed alt som nødvendi flytter frit, hva Grundtvig 1853 skellet mellem er ej blot dog a men er hele lo Grundtvig 1853 Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord som det, jeg ville ej med kongers bytte, opklaret gang i ædle fædres spor med lige værdighed i borg og hytte. Grundtvig 1839, 1872

16 16 nr. 6 / december 2014 Rykker vi så tiden frem til 1840 ernes slutning, da der blev kaldt på noget, der kunne udvikle sig til en demokratisk forfatning, stod man tabet af Norge til trods stadig i en helstat. Men hvem skulle have indflydelse? Hvem var folket? Var der ét folk, eller var der flere? Hvad med holstenerne? Skulle slesvigerne ikke selv have et ord at skulle have sagt? Slesvig var jo ikke kun Slesvig. Det var et område med fire folkesprog : dansk, tysk, angeldansk på Angel og frisisk. Grundtvigs svar var klart: Til et folk de alle høre, som sig regne selv dertil. Godt nok et klart svar og så måske alligevel ikke. Den nationale grænsedragning skabte sine problemer, men det gjorde den sociale dimension sandelig også. De demokratisk stærkt engagerede ønskede, at Der er endda dem, der har set Jens Vejmand som velfærdsstatens egentlige fader, fordi han ses som sindbillede på en tvivl, om der var brød til alle mand ej mindre i fattigmands hytte, og om der var lige værdighed i borg og hytte, som Grundtvig ville det folket skulle styre, men var almuen folk? Var almuen, hoben, mængden et folk og kunne man give mængden magten? Var mængden moden, eller ville den forfalde til bare at varetage egne interesser og savne blik for det almene? Folket var ikke identisk med hoben. Hoben skulle først opdrages til fornemmelse og forståelse af, hvad det betød at tilhøre et folk. Folkelig oplysning, folkelig dannelse folkehøjskole. Uden det kunne et folkestyre ikke fungere. Derfor var Grundtvig på dette tidspunkt skeptisk over for ønsket om en grundlov. Så indtraf den Første Slesvigske Krig, hvor den danske regerings soldater kæmpede mod den slesvig-holstenske oprørshær. Selv om mange har villet se det som en krig mellem Danmark og det stormægtige Tyskland, var der jo ikke tale om en krig i ordets egentlige forstand, fordi Slesvig og Holsten var en del af helstaten. Der var heller ikke tale om en tysk nationalstat. Det var en krig mellem kongeriget Danmark og en slesvigsk-holstensk oprørshær. LIDENHED OG LIGHED Når nederlaget i 1864 gjorde Danmark til en lille nationalstat med fælles etnicitet, sprog og kulturel arv som ramme om det moderne Danmark, er det et godt eksempel på en velkendt pointe: at konflikter og krige, der indgår i en statsdannelsesproces, er bestemmende for udviklingen af en national identitet et vi, som yderligere styrkes ved en særlig indretning af de politiske og sociale institutioner. For hvert et Tab der kan Erstatning findes, hvad udad tabes, det maa indad vindes. Det var H.P. Holsts inskription på en skuemønt, der blev præget i anledning af Industri- og Kunstudstillingen i København Grundtvig havde i 1864 genoptaget sit politiske virke i en protest mod højrekræfternes forsøg på at indskrænke valgretten, men i modsætning til hans position i 1848/49 kæmpede han nu mod alle indskrænkninger af valgretten og støttede en styreform, der hvilede på folket. Landstinget så han forankret i privilegiet, pengepungen og regnekunsten tre ting, som ikke hørte det folkelige Danmark til. Perioden blev præget af udvikling af en national identitet, der fokuserede på, at man måtte se indad og fokusere på, hvordan landets institutionelle struktur skulle tage sig ud en indre national oprustning. Lidenhed og lighed gik hånd i hånd i opbygning af det danske. Landet, hvor få har for meget, og færre for lidt, hvor der er lige værdighed i borg og hytte, hvor der var brød til alle mand, købstedfolk som bønder, hvor det daglige brød ej mindre fandtes i fattigmands hytte. Hermed anslås den mentalitet og de tanker, der pegede frem mod socialsikrings- og senere velfærdsstaten. FATTIGLOVE POLITIKERE VILLE IKKE KOPIERE TYSKLAND I det 19. århundrede byggede man på en enhedsforsørgelse i form af fattiglove, der ikke skelnede mellem forskellige kategorier, og som indebar retsvirkninger for den enkelte modtager. Den Første Slesvigske Krig spejlede dog en undtagelse. I maj 1848 udsendtes et cirkulære, der opfordrede til at yde hjælp til fattige soldaterfamilier, hvor faderen kæmpede i kongens hær. Og den skulle vel at mærke ydes uden fattighjælpens brændemærkende virkninger: tab af råderet over ejendele, tab af valgret og valgbarhed, restriktioner på ægteskabsindgåelse. De patriotiske hjerter skabte grobund for en forsørgelse uden de sædvanlige umyndiggørende virkninger. Under 1864-krigen mod den tyske overmagt åbnede de patriotiske hjerter sig igen for soldaterfamilierne, idet man ved lov vedtog, at hvor

17 nr. 6 / december Foto: Scanpix en forsørger var i krigstjeneste, skulle hustruer og børn have ret til fattighjælp uden at blive udsat for at blive socialt brændemærket. Vedtagelsen skete umiddelbart forud for en intens debat om at sætte skel mellem værdigt og uværdigt trængende. Diskussionen bølgede, men der skete ikke rigtig noget før omkring 90 erne. Da så et omfattende lovkompleks dagens lys: revideret fattiglov (1891), alderdomsforsørgelse (1891), sygekasselovgivning (1892) og ulykkesforsikringslov (1898); men det blev ikke en kopi af det, der i 1880 erne var gennemført i Tyskland havde sat sit spor. De politikere, der banede vejen, var en generation mærket af nederlaget i Selv om man i Tyskland havde gennemført sygeforsikring i 1883, ulykkesforsikring i 1884 og alderdoms- og invaliditetsforsikring i 1889, ville danske politikere ikke imitere Tyskland dertil var traumet for stort. Derfor var kritikken af de tyske ordninger intens. Derfor gik vi vores egen vej og lagde grunden til en senere velfærdsstat, der forudsætter, at folk lever hele deres liv i det land, hvor de fødes, og har en indbyrdes, nationalt afgrænset solidaritet, så de, der klarer sig godt, finansierer velfærdsydelser til dem, der klarer sig mindre godt, i forvisning om selv i givet fald at blive behandlet på Hvem sidder der bag skærmen med klude om sin hånd, med læderlap for øjet og om sin sko et bånd, det er såmænd Jens Vejmand, der af sin sure nød Hvem sidder der b med læderlap for det er såmænd Jen med hamren må f med hamren må forvandle de hårde sten til brød. Der står på kirkegården et gammelt frønnet bræt; det hælder slemt til siden og malingen er slet. Det er såmænd Jens Vejmands. Hans liv var fuldt af sten, Men på hans grav - i døden, man gav ham aldrig én Jeppe Aakjær 1905 samme måde. En såre national velfærdsstat med indfødsretten som central kerne. Man lagde i tiden afgørende vægt på, at de danske ordninger skulle bygges op fra neden i modsætning til de tyske, der var bygget af en stor arkitekt fra oven. Netop det gjorde, at den i Tyskland strengt gennemførte plan havde vist sig som en hindring for livets frie vækst. Derfor var det i Danmark afgørende, at sociallovgivningen skulle ses som led i en organisk udvikling, hvor man byggede på det bestående. DET SOCIALE KOMPROMIS Det var Venstre og et lidt fodslæbende Højre, der bar den tidlige socialpolitik igennem. Det var der mange grunde til, men det spillede utvivlsomt en rolle, at alle gode kræfter nu måtte finde hinanden i fælles og enig modstand mod de fædrelandsfjendtlige retninger. Borger og bonde måtte stå sammen om at beskytte den bestående samfundsordens grundlag mod socialistiske omvæltningsforsøg. Dette hang selvfølgelig sammen med den gryende arbejderbevægelses udvikling. Dens begyndende kamp blev stærkt støttet af den sociale indignation, der var bærende i en del af periodens litteratur, for eksempel hos Henrik Pontoppidan, Martin Andersen Nexø, Johan Skjoldborg og Jeppe Aakjær. Der står på kirkeg det hælder slemt t Det er såmænd Je Det er just den sociale indignation, sten, der finder udtryk i Aakjærs Jens Vejmand. Der er endda dem, der har set Men på hans grav Jens Vejmand som velfærdsstatens egentlige Jeppe Aakjær 190 fader, fordi han ses som sindbillede på en tvivl, om der var brød til alle mand ej mindre i fattigmands hytte, og om der var lige værdighed i borg og hytte, som Grundtvig ville det. Bestræbelserne på at udvikle samfundsmæssige institutioner, der pegede frem mod en fælles opfattelse af, at vi alle er i samme båd, fortsatte, men der skulle gå lang tid, før det bare sådan til husbehov var en virkeliggjort utopi. Klassesolidaritet, ja endog international klassesolidaritet, skulle i mange år endnu leve side om side med tanken om et nationalt fællesskab. Men man bevægede sig dog fremad med arbejdsløshedsforsikring (1907) og invaliderentelovgivning (1921). Enighed var der ikke, men kompromisser sikrede, at man gradvist udviklede et sammenhængende system af sociale sikringsordninger. Da Socialdemokratiet i 1924 dannede regering, understregede Stauning, at partiet ikke længere var et klasseparti. Det markerede samtidig, at Socialdemokratiets internationalt baserede klassesolidaritet var krakeleret i kølvandet på Første Verdenskrig. Splittelsen af arbejderbevægelsen i en socialde-

18 18 nr. 6 / december 2014 mokratisk og en kommunistisk gren var en manifest realitet. Ved Kanslergadeforliget den 30. januar 1933 fandt arbejder- og bondebevægelse hinanden i Danmark i et forlig, der op gennem 30 erne skulle fastholde landet på folkestyrets form, mens andre lande bevægede sig i totalitær retning. I partiprogrammet Danmark for Folket fra 1934 fastholdt Stauning på den ene side solidariteten med arbejderne, for det var dem, der skulle bære Danmark frem mod det for alle gode samfund men på den Vi er på vej til at genoplive det 19. århundredes skelnen mellem værdigt og ikkeværdigt trængende anden side anvendte han også tanken om et folkeligt fællesskab, der skulle omfatte stort set alle danske. Der skulle være plads for alle, der ville Danmark for folket. Med denne fællesskabstanke antydede han konturerne af en fremtidig, universel velfærdsstat. Man kan måske nok mene, at 1. Verdenskrig og Genforeningen havde reduceret betydningen af 1864, men tanken om lige værdighed i borg og hytte havde brændt sig ind i den danske mentalitet. DEN MODERNE VELFÆRDSSTATS Hvis vi herefter lader velfærdsstaten fremstå i kølvandet på vedtagelse af loven om folkepension i 1956, så spillede den lige værdighed en stor, måske næsten den største rolle. For at undgå en opdeling i dem og os afskaffede man de nedarvede retsvirkninger i forsorgslovgivningen og de knæsatte værdighedsbestemmelser i pensionslovgivningen. Der skulle ikke deklasseres. Nu talte man om ubetingede ydelser, og også de hævdvundne forsikringsordninger ændrede karakter. Dermed nærmede man sig en samfundsform, der byggede på den forståelse, at vi lever i dyb, indbyrdes afhængighed og har et ansvar for hinanden. Vi finansierer i hovedsagen velfærdsstaten gennem beskatningen, der hviler på skattepolitiske synspunkter, og vi fordeler ydelserne efter andre socialpolitiske hensyn. Der stilles ikke krav til den enkeltes gøren og laden hverken i fortid, nutid eller fremtid. Sat på spidsen kan man derfor tale om, at den klassiske velfærdsstat byggede på et princip om nogetfor-ingenting. Udviklingen af velfærdsstaten i 60 erne betød en stærk stigning i de offentlige udgifter og i skattetrykket. Antallet af offentligt ansatte voksede, og det samme gjorde antallet af dem, der på helårsbasis oppebar overførselsindkomst. IBOENDE VANSKELIGHEDER En samfundsform, der på en og samme tid kræver mådehold, generøsitet og arbejdsvilje, har iboende vanskeligheder. Derfor var der også dem, der i begyndelsen af 1970 erne spurgte, om de fik valuta for pengene, om de m.a.o. fik tilstrækkeligt meget tilbage fra det offentlige til gengæld for den høje skat, de følte at betale. Det havde politiske konsekvenser, der fx spejlede sig i jordskredsvalget i 1973, hvor Mogens Glistrups Fremskridtsparti fik mange stemmer på netop nul-skats-politik. Og det havde andre og måske mere alvorlige konsekvenser i henseende til, hvordan vi så på hinanden. De, der var i vanskeligheder, blev i stigende grad set som snyltere og misbrugere, og der blev fremmanet en modsætning mellem en arbejdende befolkning og en voksende gruppe af viljeløse samfundsnassere med sugerøret dybt nede i skattebetalernes lommer. MODERNISERINGSPROGRAM OG KONKURRENCESTAT Op gennem 80 erne arbejdede den daværende borgerlige regering med sit såkaldte moderniseringsprogram. Og det lå implicit i arbejdet, at regeringen ville berede grundlaget for en ny samfundsmodel. Modellen gik hånd i hånd med det princip om noget-for-noget, som blev lanceret i 1988 i forbindelse med et indgreb over for de unge. Socialdemokraterne var tøvende, men tog gradvist tanken til sig og begyndte i en stadig voksende grad at tale om pligt-og-ret -princippet. Der udviklede sig et nyt tankesæt, som stort set alle politiske partier i dag har taget til sig. Opgaven var at belønne dem, der kunne og ville, og at straffe dem, der kunne, men ikke ville, mens de, der ville, men ikke kunne, skulle hjælpes. Ingen sætter spørgsmålstegn ved det. Det er uomgængeligt og begrunder det, der igennem de senere år er blevet lanceret som nødvendighedens politik. Man erindrer sig den tankeverden, der prægede filantropien i slutningen af 1800-tallet og fattigkommissionen af 1869 med dens skelnen mellem værdigt og ikke værdigt trængende. Vi er på vej til at genoplive det 19. århundredes skelnen mellem værdigt og ikke-værdigt trængende. De afhængige, de sårbare, de udsatte var engang genstand for andres medfølelse og medlidenhed. Nu er de blevet syndebukke, genstand for fortørnelse, foragt og vrede. I den fremherskende politiske dagsorden er der indbygget den ikke udtalte forudsætning, at der ikke længere er plads til dem, som ikke står tidligt op hver dag for at gå på arbejde, og som knokler for at få arbejdstid og privatliv til at hænge sammen. Og har man ikke dansk etnicitet, er det så meget desto værre.

19 nr. 6 / december BØGER OM 1864 Redaktion Læren fra 1864 Krig, politik og stat i Danmark i 150 år Mikkel Vedby Rasmussen er professor MSO og centerleder ved Center for Militære Studier. Krig, risikosamfundet og særligt dansk forsvarspolitik udgør Mikkel Vedby Rasmussens tællingen om et nederlag, men hvordan har dette nederlag præget Krigen 1864 står som ætset ind i den danske hukommelse. Det er for- forskningsområder. Danmark siden da? I 1864 blev historien skrevet på slagmarken i det Lars Bangert Struwe er ph.d. og forsker ved sydlige Jylland, og 150 år senere er denne krigshistorie stadig synlig ved Center for Militære Studier. Hans forskning blander historie og statskundskab og fokuserer på 1864 fik en mening, som gik langt videre end de konkrete begiven- Dannevirke, på Dybbøl og ved de talrige mindesmærker i Sønderjylland. dansk sikkerhedspolitik og strategi. heder, og som levede i den usynlige del af historien, der sætter rammer for fremtidige handlinger. I 150-året efter krigen bliver den mere synlig i mindeudstillinger, tv-serier og andre konkrete markeringer af den Forsideillustration: Uddrag af håndarbejde visende Dybbøl Mølle lavet af Anna Knörr. I privat eje. store nationale begivenhed, men hvor stor en rolle spiller 1864 uden for projektørlyset? General de Mezas fyring efter tilbagetoget fra Dannevirke var en vigtig begivenhed i 1864 og præger det danske officerskorps den dag i dag. Denne historie lever i dag sit helt eget liv afkoblet de virkelige begivenheder. Fyringen bliver i denne antologi hevet frem i lyset, da den fortæller både om 1864 og om, hvordan forholdet i dag bør være mellem den politiske og militære ledelse. Denne bog ser på, hvad 1864 har betydet og stadig betyder for Danmark og ikke mindst for Danmarks rolle i verden. Bogen er skrevet af forskere fra historie- og samfundsvidenskaberne, der med deres meget forskellige traditioner ser på Læren af Læren af 1864 Læren af 1864 Krig, politik og stat i Danmark i 150 år Redigeret af Lars Bangert Struwe Mikkel Vedby Rasmussen Forfattere Michael Bregnsbo er lektor ved Syddansk Universitet i europæisk tidlig moderne historie. Hans forskning er fokuseret på enevælden og det danske imperium. Rasmus Dahlberg er ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet. Igennem en årrække har Rasmus Dahlberg forsket i katastrofer og i kontrafaktisk historieskrivning. Hans Mouritzen er dr. og seniorforsker ved DIIS. Småtstater og udenrigspolitik er centrale emner i Hans Mouritzens forskning. Mikkel Runge Olesen er ph.d. og forsker ved DIIS. Hans forskningsområde er dansk udenrigspolitik og brugen af historiske analogier i beslutningsprocesser. Ove Kaj Pedersen er professor ved Copenhagen Business School. Velfærdsstaten og konkurrencestaten har igennem de seneste år udgjort Ove Kaj Pedersens væsentligste forskningsområder. Uffe Østergård er professor ved Copenhagen Business School. Nationalisme, erindring og krig er nogle af nøgleordene i Uffe Østergårds forskning. ISBN MORDET VED DYBBØL BANKE Man er i solidt militært selskab i den historiske krimi Mordet ved Dybbøl Banke, som er skrevet af debutanten Claus Mørkbak Højrup. Han er selv officer af reserven ved feltartilleriet. Han bruger det ødelæggende angreb den 18. april 1864 og timerne op til slaget som kulisse for et hæsblæsende drama, hvor en mordgåde skal opklares, inden det totale kaos indfinder sig på Dybbøl og i Sønderborg. Den myrdede er ingen ringere end generalmajor P.H.C. du Plat, som ved Dybbøl havde kommandoen over hærens 2. division. I bogens galleri indgår desuden flere håndfulde andre historiske militærpersoner. I centrum i denne forsamling af forvirrede og delvist ukvalificerede militærfolk står Hans Bielke, feltgendarm og tidligere overbetjent ved Københavns politi. Han er en brysk herre med et skarpt blik, og det er ham, der skal løse gåden om mordet. Opklaringen fører læseren gennem et Sønderborg i opløsning, hvor korruption, Røde Kors, ambitiøse officerer, en hovmodig militær ledelse og muligvis preussiske spioner lægger hindringer i vejen for opklaringsarbejdet. Undervejs stilles Bielke ansigt til ansigt med sin egen fortid, og hvordan det kan være, at han med sine krigsskader og et desillusioneret syn på personer i uniform alligevel befinder sig i begivenhedernes centrum. Bogen er den oplagte gave til folk med særlig interesse for den danske hær. Claus Mørkbak Højrup: Mordet ved Dybbøl Banke, People spress, 432 sider. LÆREN AF 1864 I akademiske, historisk og politisk interesserede kredse står krigen i 1864 som ætset ind i hukommelsen er blevet en del af den historiske bevidsthed. Baggrunden for, at lige netop denne krig tillægges så stor betydning for Danmark, forklares i bogen Læren af 1864 krig, politik og stat i Danmark i 150 år. Bogen er skrevet af en række af Danmarks mest kompetente forskere fra historie- og samfundsvidenskaberne, der ud fra meget forskellige synsvinkler ser på læren af Og de skal roses for en veloplagt formidling af stoffet. Konsekvensen af 1864 for det danske samfunds strukturer er emnet for forskernes undersøgelser og beskrivelser har spillet en vigtig og central rolle i forestillingerne om, hvad Danmark kunne og skulle være, og bogen trækker linjerne fra 1864 helt op til i dag og undersøger, hvordan læren fra 1864 viser sig i konkrete situationer fra besættelsen under 2. Verdenskrig til Irakkrigen. Bogen analyserer desuden, hvad Danmark og danskerne i tidens løb har lært af 1864 og viser, hvordan chokket fortager sig, indtil 1864 er noget, man lærer om, snarere end lærer af. Tilsammen danner bogens kapitler en samlet historie om den danske stat, dens udenrigspolitik og den danske samfundsudvikling i lyset af Kapitlerne kan dog også sagtens læses alene, som stærke, enkeltstående analyser. Læren af 1864 krig, politik og stat i Danmark i 150 år. Redigeret af Lars Bangert Struwe og Mikkel Vedby Rasmussen. Udgivet af Syddansk Universitetsforlag, 188 sider. DA DANMARK BLEV DANMARK Bogen Da Danmark blev Danmark med undertitlen Fortællinger om forhistorien til 1864 har sin helt egen varedeklaration. Den er skrevet af den tidligere rigsarkivar Johan Peter Noack, der også har været direktør for Institut for Grænseregionsforskning og lektor i det 20. århundredes historie på Aarhus Universitet, nu emeritus i det hele. Noack har tidligere skrevet bøger om det danske mindretal i Sydslesvig fra , og læseren mærker hurtigt, at man er i godt og grundigt selskab. Det er begivenhederne, som leder op til 1864, der interesserer Noack. Bogen er et udtrykkeligt opgør med en ifølge forfatteren fremherskende tendens blandt danske historikere, der ser krigen som et resultat af et uforståeligt dansk nationalt overmod og selvovervurdering. Den synsvinkel er stærkt forenklet, og den yder ikke retfærdighed til litteratur og kilder, som i mere end 50 år har været til rådighed, mener Noack. I bogen fortæller han historien om, hvordan krigen udsprang af de krampetrækninger, som tilblivelsen af et nyt samlet Tyskland medførte. Han følger udviklingen fra 1840 erne til 1864 og leverer en fængslende version af politiske handlingsmønstre i en tid, der var præget af revolution og modernisering i mange europæiske lande. Undervejs leverer forfatteren flere alternativer til de gængse forestillinger om, hvordan Danmark blev til Danmark. Johan Peter Noack: Da Danmark blev Danmark, 355 sider, Gyldendals Forlag.

20 20 nr. 6 / december 2014 GRÆNSEFORENINGENS STRATEGI RINGE I VANDET PÅ VEJ MOD 2020 Slesvig, grænselandet og forholdet mellem flertal og mindretal er en gave. Og en opgave. Også for Grænseforeningen. I en globaliseret verden får grænser ny betydning. Hvor grænsen mellem Danmark og Tyskland tidligere var en front og en kampplads, er vores nationale grænse mod syd i dag et mødested, hvor en stærk bevidsthed om egen kultur, eget sprog og egen identitet bliver tydelig. Det giver den sikkerhed og ro, der skal til for at kunne åbne sig og etablere et frugtbart samarbejde med det anderledes mellem flertal og mindretal. Denne strategi rækker frem mod 2020, hvor 100-året for grænseflytningen skal markeres og fejres. Et sådant jubilæum er samtidig en anledning til at binde sløjfe mellem fortid, nutid og fremtid. Grænseforeningens opgaver har naturligvis ændret sig markant gennem hundredåret, og i de kommende fem år vil vægten forskydes yderligere i retning af det folkeoplysende arbejde, hvor forbindelserne mellem Danmark og Sydslesvig forstærkes. Vi har fortsat et levende og aktivt mindretal i Sydslesvig, og det skal vi huske. Vi skal samarbejde, knytte bånd, skabe viden og være fødselshjælpere for et engagement, der vil videre som stene, der slår smut. I en moderne verden med mange kulturmøder udløst af større mobilitet, folkevandringer og flygtningestrømme, kan og skal vi samtidig lære af historien og bringe fortællingen om udviklingen i det dansk-tyske grænseland videre. Som håb. Og som inspiration i en verden, hvor flertal og mindretal i utallige grænseregioner fortsat lever i konflikt og væbnet kamp. Kampen om grænserne og iveren for kulturel ensretning eksisterer desværre fortsat mange steder. I det dansk-tyske grænseland lever flertal og mindretal i dag side om side i en hverdag, der står på flere ben: Dansk, frisisk og tysk. Men grænselandet er andet og mere end et enten-eller, det er også et både-og. Man delte, med historikeren Uffe Østergaards ord, en blomstrende region, tømte den for funktioner og gjorde den til en udkantsørken. Men selv i ørkener findes der oaser. Meget tyder på, at grænselandet er godt på vej til at blive en kulturel oase, hvor nyt liv spirer og nye kapitler åbner sig. Her skal Grænseforeningen være fødselshjælper for

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Larmende længsler og sjælens forunderlige veje Oplysning om selvindsigt Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Copyright 2012 Charlotte Grøhn Matthiesen All rights reserved Udgivet 2012

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig.

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Den lige landevej ligger vidstrakt foran os, endeløs med små sving og små stigninger. Det gør os udmattede at se på

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for

Læs mere

Prædiken Nyhuse Kapel Jørgen Christensen 3. november 2013, kl. 16.00 Alle helgens dag Matt. 5,1-12 Salmer: 787-571 121-754

Prædiken Nyhuse Kapel Jørgen Christensen 3. november 2013, kl. 16.00 Alle helgens dag Matt. 5,1-12 Salmer: 787-571 121-754 Prædiken Nyhuse Kapel Jørgen Christensen 3. november 2013, kl. 16.00 Alle helgens dag Matt. 5,1-12 Salmer: 787-571 121-754 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Da Jesus så skarerne,

Læs mere

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1864 Slesvigs nordgrænse 1914-18 Sønderjyder i tysk krigstjeneste 1920 Sønderjylland genforenet med Danmark 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1955 København-Bonn Erklæringerne Slesvig bliver preussisk,

Læs mere

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Prædiken til påskesøndag 2015 Af Lise Rind 1 tekstrække FRA EN VIRKELIGHED, hvor livet er

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl

som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl Appetizer: Tænk at få at vide at det menneske som jeg elsker som jeg deler liv med som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl ikke skal være her mere.. vil forlade mig, fordi han eller hun

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

1864 Lærervejledning og aktiviteter

1864 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

12.s.e.trin 2014. En lille pige blev engang i gamle dage lagt på trappestenen til en herregård.

12.s.e.trin 2014. En lille pige blev engang i gamle dage lagt på trappestenen til en herregård. 12.s.e.trin 2014 En lille pige blev engang i gamle dage lagt på trappestenen til en herregård. Hun var et pudsigt barn, hun havde klumpfod og et særpræget udseende. Men alle på herregården var enige om,

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 72 Åbningshistorie Jeg havde stadig fuglefrø i håret, og forruden var beklædt med barberskum, læbestift og farvede bånd. Men da jeg trykkede på den knap, der låste dørene

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere