Fodringsstrategi i sidste del af drægtigheden og redekassemiljøets betydning for minktævens tidlige moderegenskaber
|
|
- Sara Beck
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fodringsstrategi i sidste del af drægtigheden og redekassemiljøets betydning for minktævens tidlige moderegenskaber Christina Dahlin, cand.scient i Husdyrvidenskab Specialeprojekt Hovedvejleder: Anne Sofie Hammer, Københavns Universitet Medvejledere: Steen Henrik Møller, Aarhus Universitet Jens Malmkvist, Aarhus Universitet Henrik Bækgaard, Kopenhagen Fur Rådgivning Photo: Foto: Christina Jesper Clausen Dahlin
2 Hvorfor er det interessant at have fokus på tæven op til fødsel og de første 7 dage efter fødslen? Antallet af hvalpe ved optællinger på fødselsdagen (videooptagelser), 1 dag efter fødsel og 7 dage efter fødsel, udført i 2005 (Malmkvist, 2006). Optælling (n = 44) Total antal fødte hvalpe dag 0 Dag 1 Dag 7 Kuldstørrelse 9,6 7,0 6,2 Potentiale for flere overlevende hvalpe dag 7!! Dias 2
3 Faktorer der kan påvirke minktævens kuldstørrelse Kuldstørrelse Tævens genetik Management Dias 3
4 Hovedprojektet har titlen: Management til forbedret hvalpeoverlevelse, dyrevelfærd og effektivitet i dansk minkproduktion 4-årigt projekt ( ) Et af de centrale mål: At øge hvalpeoverlevelsen med 0,8 hvalp per parret tæve. Tidlig fokus Sen fokus Mit fokus: Den sidste del af drægtigheden og 1 til 7 dage efter fødslen. Dias 4
5 Tidlig fokus, år danske minkfarme drægtige tæver per farm (total drægtige tæver) easy-brick vs. mursten Udført på i alt ca tæver easy-strø++ vs. halm Udført på i alt ca tæver To dages reduceret fodringtildeling i den sidste del af drægtigheden vs. ikke-reduceret fodertildeling Udført på i alt ca tæver Dias 5
6 Formålet med specialeprojektet var at undersøge: hvordan både fodringsstrategi i den sidste del af drægtigheden og redekassemiljøet (easy-brick og easy-strø++) kunne bidrage til at forbedre minktævens evne til at udføre tidlig yngelplejeadfærd under forskellige danske managementstrategier og derved øge hvalpeoverlevelsen og velfærden syv dage efter fødslen. Dias 6
7 Baseret på den tidligere forskning blev følgende hovedhypoteser udarbejdet: 1. 2 dags reduceret fodring af minktæven i den sidste del af drægtigheden kan ikke påvises at have en effekt på fødslen eller hvalpeoverlevelsen 1 og 7 dage efter fødslen. 2. Anvendelse af easy-brick øger hvalpeoverlevelsen igennem de første 7 dage efter fødslen sammenlignet med anvendelsen af mursten når halm tildeles som eneste redemateriale. 3. easy-strø++ giver minktæven mulighed for at bygge en mere solid og tæt rede sammenlignet med halm positiv effekt på hvalpeoverlevelsen 7 dage efter fødslen. 4. God redekvalitet, defineres ved en høj redescore før og/eller efter fødslen øger hvalpeoverlevelsen Dias 7
8 Forsøgsdesign - hovedgrupper n = total antal tæver i gruppen I hver af hovedgrupperne: Tæverne blev fordelt ligeligt med hensyn til alder og farvetype Flytning af hvalpe mellem kuld blev foretaget inden for hovedgruppe Dias 8
9 Forsøgsdesign - hovedgrupper n = total antal tæver i gruppen Mursten Halm easy-brick Halm Mursten easy-strø++ (halm + mere hamp end i tidligere easy-strø produkter) Dias 9
10 Forsøgsdesign undergrupper (fodringsstrategi i den sidste del af drægtigheden) n = total antal tæver i gruppen 50% reduceret fodring Ikke-reduceret fodring Har fodringsstrategien indenfor hver af testgrupperne en effekt på den tidlige hvalpedødelighed? Dias 10
11 Dataregistrering (På farmniveau er begivenhederne udført den samme dato) Før fødslen: Tævernes huld i den sidste del af drægtigheden ( april) Placering og evaluering af redebygning ( april) Fødselsdagen til 7 dage efter fødslen: Dag 0: Datoen kuldet blev født (21. april 13. maj) Dag 1: Antallet af levende hvalpe og døde hvalpe Dag 7: Antallet af levende hvalpe Placering og evaluering af redebygning, dag 2-7 Dias 11
12 Huldvurdering Tævernes huld blev vurderet ud fra femtrinsskalaen (Rouvinen-Watt & Amstrang 2002): 1. Meget tynd 2. Tynd 3. Medium 4. Fed 5. Meget fed Huld 2 Huld 3 Huld 4 (Kopenhagen Fur 2015) Anbefalet huld i slutningen af Februar til slutningen af April Flere hvalpe ved fødslen sammenlignet med tæver som taber sig i den samme periode. Dias 12
13 Vurdering af redebygningen Placering af reden: 1. I redekassen eller hvis ingen rede var tilstede 2. I buret 3. I redekassen og i buret. Dias 13
14 Vurdering af redebygningen Placering af reden: 1. I redekassen eller hvis ingen rede var tilstede 2. I buret 3. I redekassen og i buret. Kategoriscore: 0. Ingen synlig fordybning, eller område som tæven har arrangeret 1. Mindre fordybning uden sidevægge 2. Fordybning med sidevægge op til 5 cm fra bunden af reden 3. Tydelig skålformet rede med 5 cm siddevægge eller mere 4. Rede med siddevægge og toplag er tilsted men kun 2/3 lukket 5. Rede med siddevægge og toplagget er helt lukket. Detaljescore: 1. lav kvalitet 2. høj kvalitet Tæt på at opnå en højere kategoriscore eller, et tykt lag i bunden og/eller sidevæggene. Dias 14
15 Overblik over antallet af tæver i forsøget Tæver i forsøget (100%) Fødende tæver (91,5%) Golde tæver 283 (8,5%) Acceptabelt De golde tæver indgår ikke i resultaterne! Dias 15 Foto: Christina Dahlin Foto: Jesper Clausen Foto: Jesper Clausen
16 Tævernes huld i den sidste del af drægtigheden 99,3% af de fødende minktæver, som blev huldvurderet var i huld 3 eller 4: 37% i huld 3 62,3% i huld 4. Tæverne var i det anbefalet huld (Kopenhagen Fur 2015)! Foto: Christina Dahlin Antallet af levende hvalpe dag 1 efter fødslen mellem tæver i huld 3 og 4: Ingen signifikant forskel (P = 0,18). Foto: Christina Dahlin Dias 16
17 Fodringsstrategi i den sidste del af drægtigheden Farm 2 er ikke en del af fodringsresultaterne 50% reduceret fodring (n = 1131) Dag 1 7,10 Hvalpedødelighed dag 1-7 (75% kvartil) 12,5% Dag 7 6,75 På tværs af de 3 farme NS P = 0,08 NS To dage med 50% reduceret fodring påvirkede ikke kuldstørrelsen i denne undersøgelse. Dag 1 7,25 Hvalpedødelighed dag 1-7 (75% kvartil) 12,5% Højere dødelighed Ikke-reduceret fodring (n = 1122) Dag 7 6,80 Dias 17
18 Fodringsstrategi i den sidste del af drægtigheden 50% reduceret fodring (n = 351) Kun farm 4 Dag 1 6,90 Hvalpedødelighed dag 1-7 (75% kvartil) 12,5% Dag 7 6,52 P = 0,02 P = 0,10 P = 0,053 50% reduceret fodring ser ud til at have en negative effekt på kuldstørrelsen 1 til 7 dage efter fødslen. Dag 1 7,34 Hvalpedødelighed dag 1-7 (75% kvartil) 12,5% Dag 7 6,82 Højere dødelighed Ikke-reduceret fodring (n = 363) Dias 18
19 Fodringsstrategi i den sidste del af drægtigheden Resultaterne bekræftede ikke hypotese 1 2 dags reduceret fodring kan ikke påvises at have en effekt på fødslen eller den tidlige hvalpeoverlevelse I uoverensstemmelse med avlernes og rådgivernes opfattelse Reduceret fordring Positiv effekt på antallet af levendefødte hvalpe Potentielle årsager til uoverensstemmelserne Det har ikke været muligt at fastslå om det kun var tæverne på farm 4 som blev fodret 50% reduceret. 99,3% af de fødende minktæver var i huld 3 eller 4 ved fødslen! Dias 19
20 Har typen af redekasseindsats en påvirkning på den tidlige hvalpeoverlevelse? easy-brick (n = 1027) Årsmøde i Vet-Team 2017 Resultaterne inkludere alle 4 farme Dag 1 6,98 Dag 1 7,10 Mursten (n = 1015) Hvalpedødelighed dag 1-7 (75% kvartil) 12,5% Hvalpedødelighed dag 1-7 (75% kvartil) 12,5% Dag 7 easy-brick forbedrede ikke reproduktions- Det kan ikke udelukkes, at et andet resultat resultaterne vil have været NS fundet, hvis easy-brick NS havde NS været fastgjort. 6,60 Dag 7 6,63 sammenlignet med mursten i denne undersøgelse Dias 20
21 Påvirker redematerialet den tidlige hvalpeoverlevelse? easy-strø++ (n = 1026) Resultaterne inkludere alle 4 farme Dag 1 7,17 NS Dag 1 7,10 Hvalpedødelighed dag 1-7 (75% kvartil) 12,5% NS Hvalpedødelighed dag 1-7 (75% kvartil) 12,5% Dag 7 6,77 NS Dag 7 6,63 easy-strø++ forbedrede ikke reproduktionsresultatet sammenlignet med halm i denne undersøgelse Halm (n = 1015) Dias 21
22 Redens kvalitet før og efter fødslen Alle minktæverne byggede rede i redekassen Resultaterne inkludere alle 4 farme Kategoriscoren var signifikant laver i grupperne med adgang til easy-strø++ sammenlignet med halm. Kun tæver med adgang til halm, var i stand til at bygge en rede med vægge og toplag (kategoriscore >3) Foto: Christina Dahlin Foto: Christina Dahlin easy-strø++ rede, score 1,3,2 Halm rede, score 1,5,2 Resultaterne bekræftede ikke hypotese 3 easy-strø++ giver minktæven mulighed for at bygge en mere solid og tæt rede sammenlignet med halm. Dias 22
23 Redens kvalitet og dens påvirkning på hvalpeoverlevelsen Åben rede (lav redescore, kategoriscore 3) Foto: Christina Dahlin Photo: Christina Dahlin Redeevaluering Kuldstørrelse Sammenligning mellem redescore og kuldstørrelsen Før fødslen Dag 1 NS, P = 0, dage efter fødslen Lukket rede (høj redescore, kategoriscore >3) Dias 23 Dag 7 NS, P = 0,14 Resultaterne bekræftede ikke hypotese 4 høj redescore øger antallet af overlevende hvalpe dag 1 og 7 efter fødslen Foto: Christina Dahlin
24 Hvordan defineres en god rede til minkhvalpe? En mere objektiv metode til at evaluere reden: De nyeste resultater fra Malmkvist (2015) målt igennem den første uge efter fødslen: Den optimale temperatur i reden reder med easy-brick og halm 2 C varmere sammenlignet med reder med mursten og halm. Den optimale fugtighed i reden reder med easy-strø+ og mursten havde 4% lavere fugtighed i redekassen sammenlignet med reder med halm og mursten. Dias 24
25 Hvor står vi så i dag? Fodringsstrategien i den sidste del af drægtigheden, easy-brick og easystrø++ bidrog ikke til, at forbedre minktævens evne til, at udføre tidlig yngelplejeadfærd under forskellige managementstrategier på de 4 danske minkfarme. INGEN endelig anvisning til hvorledes avlerne kan arbejde sig mod, at reducere den tidlige hvalpedødelighed i den danske minkproduktion. Foto: Jesper Clausen Foto: Christina Dahlin Dias 25
26 TAK! Tak til avlerne og deres ansatte for samarbejdet! Anne Sofie Hammer (Københavns Universitet), Steen H. Møller (Aarhus Universitet), Jens Malmkvist (Aarhus Universitet), Henrik Bækgaard (Kopenhagen Fur). Bente Krogh Hansen (Kopenhagen Fur), Bente Lyngs (Kopenhagen Fur) and Håkon Sandholt (Københavns Universitet). Virksomheder og finansiering: Dias 26
Flytningstidspunkt for drægtige tæver
PROGRAM Hvalpedødelighed årsager og potentiale for forbedring Redemateriale og tævens redebygning hvad er bedst? Det optimale tidspunkt for flytning af drægtige tæver WEL-mink forskning, afprøvning og
Læs mereMinks brug af halm gennem året Jens Malmkvist Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITY Minks brug af halm gennem året Jens Malmkvist Aarhus Universitet Mink skal have permanent adgang til halm Bekendtgørelse 1553 20 Minks miljø skal beriges med passende stimuli til beskæftigelse.
Læs mereVELKOMMEN TIL LVK MØDE LIDT OM FODERSTRATEGI OG HVALPETID
VELKOMMEN TIL LVK MØDE LIDT OM FODERSTRATEGI OG HVALPETID LIGE NU Vejehold? Fokus på hannernes huld og humør! Fokus på styring af tævernes vægttab Vores lille dropbox-program EKSEMPEL - HANKURVE EKSEMPEL
Læs mereEkstra vandnippel til hvalpe og netruse i reden kan reducere hvalpetabet i diegivningsperioden
Ekstra vandnippel til hvalpe og netruse i reden kan reducere hvalpetabet i diegivningsperioden Britt I.F. Henriksen, Jens Malmkvist, Steen H. Møller Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet E-mail:
Læs mereOptimal håndtering af den drægtige tæve samt forberedelse på fødslen
AARHUS UNIVERSITY Optimal håndtering af den drægtige tæve samt forberedelse på fødslen Jens Malmkvist Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet - Foulum PROGRAM Hvalpedødelighed årsager og potentiale
Læs merePelsdyrungdom Hvalpens første 10 dage
Pelsdyrungdom 2018 Hvalpens første 10 dage Hvalpens første 10 dage Det er vigtigt at tæven har den rigtige huld ved fødsel Fodring i drægtigheden er vigtig for at fødsler forløber let Dilemmaet mellem
Læs mereSteen H. Møller, Britt I.F. Henriksen Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
Positive forsøgseffekter af ekstra hvalpevand og rigeligt med foder til minktæver efter fødsel ses også i praksis, men der er forskel på forsøg og praksis Steen H. Møller, Britt I.F. Henriksen Institut
Læs mereFodring i hvalpeperioden
Fodring i hvalpeperioden Efteruddannelse avlere og driftledere vet-team april 2019 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet Meget der skal lykkes i perioden Minkhunnen skal Danne foster og fosterhinder Forberede
Læs mereAnvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet
Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen
Læs mereHvad data viser om fodring op til fødsel
Hvad data viser om fodring op til fødsel Årsmøde i Vet-Team Holstebro 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen Hvalperesultatet
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg
Læs mereHuldstyrring økonomisk gevinst
Huldstyrring økonomisk gevinst Driftlederkursus Vet- Team 01.11.2016 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet Flere hvalpe hvordan får vi det Vi har ca. 5,3 hvalp i gennemsnit per tæve i DK Er der penge i højere
Læs mereKan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse
Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK mink dyrlægerne, Tylstrup 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning
Læs mereLVK årsmøde. Bygholm Landbrugsskole tirsdag d. 3 februar 2015
LVK årsmøde Bygholm Landbrugsskole tirsdag d. 3 februar 2015 VELKOMST Præsentation af LVK MINK s hjemmeside med sygdoms leksikon og illustrative videoer - ved dyrlæge Peder Elbek, LVK Året 2014 - Hvor
Læs mereHvalpedød i dieperioden. Kopenhagen Forskning Dyrlæge Tove Clausen
Hvalpedød i dieperioden Kopenhagen Forskning Dyrlæge Tove Clausen Dødsårsager fra fødsel til 1. august Døde hvalpe i % af total fødte hvalpe Percent of borne kits 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10
Læs mereMange mål for reproduktion. Fodermannagement og reproduktion. Hvor kan vi tjene mere
1-3-216 Mange mål for reproduktion Fodermannagement og reproduktion LandboNord 1.3..216 At farmen er fuld ved udsætning Mange tæver parret Mange hvalpe født Mange hvalpe på få avlsdyr Høj pelskvalitet
Læs mereALLE RÅDGIVNINGS- OG SERVICEYDELSER
FIND DIN RÅDGIVNING Kopenhagen Fur yder rådgivning og service til pelsdyr-avlere og fodercentraler på en lang række områder. Medarbejderne kan altid kontaktes på mail eller telefon om aktuelle emner eller
Læs mereHuldstyring i praksis
Huldstyring i praksis Michael Sønderup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Pelsdyr, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N mis@landscentret.dk Indledning Styring af minkens huld har til formål at få en
Læs mereHvilken temperatur foretrækker mink ved fødslen?
Hvilken temperatur foretrækker mink ved fødslen? Toke M. Schou, Jens Malmkvist Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet E-mail: tokem.schou@anis.au.dk Vi undersøgte, om temperaturen påvirker mink
Læs mereDisposition. Introduktion Hvad er WelFur - Hvorfor WelFur? Forskning Hvad sker der på farmen? Efter et besøg
Disposition Introduktion Hvad er WelFur - Hvorfor WelFur? Forskning Hvad sker der på farmen? Efter et besøg WelFur - sætter tal på dyrevelfærd og omsætter forskning til praktisk værktøj Systematisk måling
Læs mereForsøg med ENERGY WATER til mink.
NYT FODERADDITIV. Det ny århundreds længe ventede foderadditiv, der er designet med henblik på at udvikle det optimale dyr, er nu til rådighed. ENERGY WATER optimerer immunsystemet over tid, først efter
Læs mereTemperament hos mink målt i praksis
Temperament hos mink målt i praksis Steen H. Møller & Steffen W. Hansen Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Blichers Allé 20, Postboks
Læs mereMælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling
Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,
Læs mere11. Beskrivelse af ansøger
11. Beskrivelse af ansøger CV for ansøger Seniorforsker, PhD Jens Malmkvist se http://pure.au.dk/portal/da/persons/id(f0d53a3e-1749-42b4-8cfc-2c09864d0b3e).html 12. Status for projektet, hvis der er tale
Læs mereTEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING
TEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING STEEN H. MØLLER OG JENS MALMKVIST (EDITORS) DCA RAPPORT NR. 066 SEPTEMBER 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Justitsministeriet Vedrørende spm. 369-374 fra Fødevareudvalget Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereSunde mink gør hverdagen lettere! Dyrlæge Mette Gade, LVK
Sunde mink gør hverdagen lettere! Dyrlæge Mette Gade, LVK Oversigt Ensartet huld En mere robust besætning Alderssammensætning Udsætning til hvalpning Krydningsavl FENP BMI sundhed Den 13-21/12 Den 6-13/1
Læs mereDYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME
DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME Minkfarme skal drives efter reglerne i Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr. Den trådte i kraft 1. januar 2007 på basis af europæiske
Læs mereIntern rapport. Forskning for fremtidens minkavl. Bente Krogh Hansen (red.)
Intern rapport Forskning for fremtidens minkavl Bente Krogh Hansen (red.) Nr. 227 September 2005 Intern rapport nr. 227 September 2005 Forskning for fremtidens minkavl Temamøde den 22. september 2005,
Læs mereLopper. Kim Søholt Larsen Biolog, KSL Consulting
Lopper Kim Søholt Larsen Biolog, KSL Consulting Lopper på minkfarme 1. Hvilke lopper finder man på mink? 2. Hvorledes påvirker lopper mink? 3. Hvordan bekæmper man lopper? Loppeproblemerne skyldes egernloppen
Læs mereHvad dør mink af? Et feltstudie
Hvad dør mink af? Et feltstudie LVK Årsmøde 2017 Baggrund LVK minkdyrlægerne Ved vi egentlig, hvad mink dør af? Eller er det noget, som vi tror, at vi ved? Som praktiserende dyrlæger laver vi obduktioner
Læs mereVeterinære emner : 1) Aktuel lovgivning. 2) Smitsomme sygdomme. 3) Vaccination. 4) Obduktion. 5) Smittebeskyttelse
Veterinære emner : 1) Aktuel lovgivning 2) Smitsomme sygdomme 3) Vaccination 4) Obduktion 5) Smittebeskyttelse 6) Almindeligt forekommende sygdomme Hvorfor er vi her i dag? Uddannelse - kurser Branche
Læs mereHuldændring i goldperioden og fedttræning
Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld
Læs mereGuidelines til bedre bedømmelse af fårets huld
Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Af Randi Worm, dyrlæge, Nørre Nebel At bedømme et fårs huld er fåreavlerens vigtigste kompetence. For fårets evne til at skabe et gode lam og et godt produktionsresultatet
Læs mereLopper og flæskeklanner. Kim Søholt Larsen Biolog, KSL Consulting
Lopper og flæskeklanner Kim Søholt Larsen Biolog, KSL Consulting Lopper på minkfarme 1. Hvilke lopper finder man på mink? 2. Hvorledes påvirker lopper mink? 3. Hvordan bekæmper man lopper? Loppeproblemerne
Læs mereBilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017)
Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017) Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke
Læs mereSOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG
Læs mereFLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE
FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE VIPiglet. Et projekt under ICROFS s RDD2 med støttet fra GUDP. Institut for Husdyrvidenskab og Institute for Molekylær biologi og genetik Aarhus Universitet SEGES økologi
Læs mereVelkommen til Årsmøde Mink Fredag den 9. februar 2018
Velkommen til Årsmøde Mink 2018 Fredag den 9. februar 2018 Program Velkomst ved virksomhedsrådgiver Kennet Rønfeldt Har du styr på dit gylle ved planteavlskonsulent Henrik Krogh Rådgivning i burhøjde ved
Læs mereFlushing af polte. Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet. Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018
Flushing af polte Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018 Baggrund Hvorfor beskæftige sig med flushing (++energi) Flushing af polte før løbning øger udskillelsen
Læs mereFodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?
Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt? Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019
Læs mereOptimal fodring af soen før og efter faring
Optimal fodring af soen før og efter faring Seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet 15. Nov. 2016 Antal grise AARHUS Succesfuld avl øger kuldstørrelsen Introduktion Udvikling i kuldstørrelse
Læs mere35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereFosterudvikling hos højtydende danske søer
Fosterudvikling hos højtydende danske søer Svinekongres 2019 Onsdag den 23. oktober Anja Varmløse Strathe, Adjunkt Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab 24-10-2019 2 Agenda Baggrund for undersøgelse
Læs mereTEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING
TEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING STEEN H. MØLLER OG STEFFEN W. HANSEN (EDITORS) DCA RAPPORT NR. 045 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Læs mereDen Danske Dyrlægeforenings politik vedr. dyrevelfærd i pelsdyrsproduktionen
Den Danske Dyrlægeforenings politik vedr. dyrevelfærd i pelsdyrsproduktionen Område Dyrevelfærd Emne Pelsdyrsproduktion (ræv og mink) og dyrevelfærdsmæssige problemstillinger. Presseansvarlig DDDs formand
Læs mereTjek på farmen Kampagne 2010. Medlemsmøder, januar 2010
Tjek på farmen Kampagne 2010 Medlemsmøder, januar 2010 Dagsorden i dag Aktuel politisk status Præsentation af regeringens og erhvervets egne initiativer Faglig gennemgang af Tjeklisten 2010 - v/ Hans Henrik
Læs mereFodring under drægtighed og diegivning. Ø vet. 14.03.2116. Dyrlæge Børge Mundbjerg
Fodring under drægtighed og diegivning Ø vet. 14.03.2116 Dyrlæge Børge Mundbjerg Fodring - sundhed økonomi Skabe debat om brug af foderdata Kan vi koble oplysninger om fodring til sundhed, reproduktion
Læs mereFARMMAPPEN FORBEDRING AF SKINDPRODUKTIONEN OG AVLSRESULTATET 20
GEFION - 10 OKTOBER 2016 FARMMAPPEN 2016 - FORBEDRING AF SKINDPRODUKTIONEN OG AVLSRESULTATET 20 MICHAEL SØNDERUP KOPENHAGEN RÅDGIVNING KOPENHAGEN FUR 11-10-2016 Formålet med Farmmappen 2016 At den skal
Læs mereDRÆGTIGE SØER EFTER 2013?
DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: Dyrevelfærd & Veterinærmedicin /ANSG Sagsnr.: 2014-15-161-00003 Dato: maj 2014 Faglige, økonomiske og juridiske
Læs mereMalin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (LIFE)
Fede lam - Hvorfor? -Konsekvenser af over- og underfodring på forskellige tidspunkter i drægtigheden for afkommets produktivitet med fokus på fedtaflejring Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige
Læs mereMethioninindholdet i et lavproteinfoder påvirker forekomsten af fedtlever hos mink Matthiesen, Connie Frank; Tauson, Anne-Helene
university of copenhagen Københavns Universitet Methioninindholdet i et lavproteinfoder påvirker forekomsten af fedtlever hos mink Matthiesen, Connie Frank; Tauson, Anne-Helene Published in: Temadag om
Læs merePattegrisedødelighed i DK
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 202 Offentligt Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark Seniorforsker Lene J. Pedersen,
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Høringssvar over delrapport om Avl af svin afgivet af arbejdsgruppen om avl af dyr Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 16. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereKun 20% virksomheds beskatning
Kun 3 timer til København Kun 20% virksomheds beskatning Gennemsnits høj og Lav temperatur PUBLISHED BY PROMOTE ICELAND Borgartun 35 105 Reykjavík Iceland Tel +354 511 4000 E-mail info@invest.is www.invest.is
Læs mereBilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr
(Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr
Læs mereAftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden
København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse
Læs mereHåndtering af sår 2015
Håndtering af sår 2015 LVK Årsmøde 2015 Af Karin Mundbjerg Baggrund Ny viden Ny sårsygdom Nyt om sårheling I behandler mange sår Hvad er det optimale? Fur animal epidemic necrotic pyoderma Ansigts- og
Læs mereAnmodning samt spørgsmålene 424 til 428 er vedhæftet besvarelsen.
Justitsministeriet Bidrag til besvarelse af spørgsmål nr. 424-428 om minks velfærd fra Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs mereSENESTE NYT OM SOFODRING
SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering
Læs mereDJF-PFC rammeaftale for forskningssamarbejde Projektdeltagere: Bente K. Hansen, Steffen W. Hansen, Jens Malmkvist
Projekttitel: Mink, slanke avlsdyr med god reproduktion og velfærd Projekt F 2009 Projektansvarlig: Seniorforsker Steen H. Møller Projektdeltagere: Bente K. Hansen, Steffen W. Hansen, Jens Malmkvist Problemstilling
Læs mereFodringsstrategier for diegivende søer
Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33
Læs mereEKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire
Læs mereDET HANDLER OM MÆLKEYDELSE
DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.
Læs mereFokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord
Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende
Læs mereEFFEKTEN AF FODRINGSSTRATEGI PÅ STEREOTYPI, ADFÆRD OG HALMFORBRUG HOS MINK (MUSTELA VISION)
EFFEKTEN AF FODRINGSSTRATEGI PÅ STEREOTYPI, ADFÆRD OG HALMFORBRUG HOS MINK (MUSTELA VISION) THE EFFECT OF FEEDING STRATEGY ON STEREOTYPIES, BEHAVIOR AND STRAW CONSUMPTION IN MINK (MUSTELA VISION) L O U
Læs mereDRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING
Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første
Læs mereRygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?
Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Supplerende spørgsmål vedrørende rapport om Group housing of mink
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen. Supplerende spørgsmål vedrørende rapport om Group housing of mink DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Læs mereBedre velfærd for svin
Bedre velfærd for svin maj 2019 BEDRE VELFÆRD FOR SVIN D18-333437 6 INITIATIVER SOM FORBEDRER VELFÆRD FOR SVIN I DANMARK Baggrund Danmark har verdens største svinehold målt i antal svin per indbygger.
Læs mereNyeste forskning inden for pattegriseoverlevelse og ammesøer
Nyeste forskning inden for pattegriseoverlevelse og ammesøer Charlotte Amdi Williams Ph.d., Post doc, ca@sund.ku.dk Københavns Universitet, Institut for Produktionsdyr og Heste Dias 1 Pattegriseoverlevelse
Læs mereAvl for moderegenskaber
Avl for moderegenskaber - Avl for levende grise dag 5 - Pattegrisens vitalitet - Avlsgennemslag i produktionsbesætninger So-produktivitet Fra Warentest 2008 Levende født pr. kuld (Ø=12,05) 13,63 11,43
Læs mereFOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER
FOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER V. HEIDI VOSS, INGER ANNEBERG OG MOGENS A. KROGH. FODRINGSDAGEN I HERNING, 5. SEPTEMBER 2017 PROJEKTET ER FINANSIERET AF MÆLKEAFGIFTSFONDEN UDFORDRINGEN
Læs mereUpdate på brok. Dyrlæge, Anne Schultz, Vet-Team Afdelingsleder og specialdyrlæge, Charlotte Sonne Kristensen SEGES Sundhed og Velfærd, svin
Update på brok Dyrlæge, Anne Schultz, Vet-Team Afdelingsleder og specialdyrlæge, Charlotte Sonne Kristensen SEGES Sundhed og Velfærd, svin Brok = navlebule/navlehævelse Hvad skal vi nå? Betydning af brok
Læs mereSoens produktion af råmælk og mælk
Soens produktion af råmælk og mælk - Karakteristika og betydning af soens foder Uffe Krogh Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet, Foulum LVK - fyraftensmøder 2. til 23. marts 217 AU UNIVERSITET
Læs mereUDVÆLGELSE AF AVLSDYR RENI H. NIELSEN, RÅDGIVER KOPENHAGEN FUR RÅDGIVNING SKEJBY
UDVÆLGELSE AF AVLSDYR RENI H. NIELSEN, RÅDGIVER KOPENHAGEN FUR RÅDGIVNING SKEJBY KF s rådgivning i Skejby https://farmcockpit.kopenhagenfur.com/avler/avl/vejledninger/farmdrift / Avlsmål De danske avlsmål
Læs mereEr der en sammenhæng mellem selektion for fødselstidspunkt og parringsvillighed?
Er der en sammenhæng mellem selektion for fødselstidspunkt og parringsvillighed? Maria Fredberg 1,2,3, Peer Berg 2 og Bente Krogh Hansen 2 1 Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forskningscenter 2 Afd. for Genetik
Læs mereVelfærdskontrol Mink. Samt erfaringer fra kontrollen 2013, 2014 og 2015 Af Kontrollør Mikael Rathke Andersen. Vet. Nord
Velfærdskontrol Mink Samt erfaringer fra kontrollen 2013, 2014 og 2015 Af Kontrollør Mikael Rathke Andersen. Vet. Nord UDPEGNING Hvordan udvælger vi besætningen Udpegning Nulpunktskontrol - tilfældigt
Læs mereHVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE?
HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE? Thomas Sønderby Bruun, Seniorprojektleder Team Fodereffektivitet, Videncenter for Svineproduktion Minikonference Comwell Middelfart 21.september 2015 ET KIG PÅ DATA BAG LANDSGENNEMSNITTET
Læs mereGOD FARING OG GODT I GANG
GOD FARING OG GODT I GANG Svinekongres D. 25 Oktober 2017 - Oplæg 44 Trine Friis Pedersen, Ph.d.-studerende, Aarhus Universitet Peter Kappel Theil, Senior forsker, Aarhus Universitet AGENDA 1) Hvad er
Læs mere- så den kan passe 15 grise
Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende
Læs mereDyrevelfærd i Svinesektoren
viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45
Læs mereEJERSKIFTE. Scenarie 1 - Udleje af minkfarm
Scenarie 1 - Udleje af minkfarm Scenarie 1 - Udleje af minkfarm I forbindelse med ejerskifte eller ophør af pelsdyrproduktionen har mange avlere ofte et ønske om at blive boende ved minkfarmen, eller det
Læs mereViden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring
Læs mere09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed
Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,
Læs mereSamrådstale Det talte ord gælder Til brug ved samråd den 15. december 2005 i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 179 Offentligt KONTOR FOR DYREVELFÆRD, KVALITET OG MARKEDSFØRING J.nr.: 2005-20-26-01012/SKL 06.12.2005 Samrådstale Det talte ord gælder
Læs mereLOVE HURTS - OM DYR-MENNESKERELATIONENS BETYDNING FOR DYREVELFÆRD
LOVE HURTS - OM DYR-MENNESKERELATIONENS BETYDNING FOR DYREVELFÆRD Peter Sandøe & Stine B. Christiansen IPH (SUND) & IFRO (SCIENCE) Københavns Universitet www.dyreetik.dk www.animalethics.net Dias 1 EN
Læs mereDe første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise
De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE
Læs mereSpecial Pathology Department of Veterinary Disease Biology University of Copenhagen
Department of Veterinary Disease Biology Foreløbige resultater af ErhvervsPhD Nye rådgivningsværktøjer til håndtering af cystitis og urolitiasis hos mink optimering af forebyggelse og behandling Special
Læs mereSPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE
Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket
Læs mereSvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Kan vi fodringsmæssigt forbedre soens faring og derved reducere andelen af dødfødte?
Læs mereStyring af huld i goldperioden Dyrlæge og ph.d. studerende Vibeke Bjerre-Harpøth, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
Optimal fodring af goldkoen Styring af huld i goldperioden Dyrlæge og ph.d. studerende Vibeke Bjerre-Harpøth, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet I dette forsøg tages der udgangspunkt i, at
Læs mereLedelsesmanagement. Margit Skovbjerg Minkavler, udvikler, iværksætter MBA i ledelse og strategi
Ledelsesmanagement Margit Skovbjerg Minkavler, udvikler, iværksætter MBA i ledelse og strategi Tidligere driftsleder på 4 minkfarme med i alt 18.000 tæver Udvikler og ejer FARMlog mink WEIGHTlog FARMlog
Læs mereSEGES P/S seges.dk HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? FORSTÅ REPRODUKTION - HVORFOR GÅR DET GALT? HVAD ER STRESS?
HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? Hotel Legoland 12. Marts 2015 Claus Hansen, dyrlæge, VSP Poul Hyttel, dyrlæge, Professor, Københavns Universitet Drægtigheds stalden Farestalden
Læs mereSkuldersår En gave i en grim indpakning?
Skuldersår En gave i en grim indpakning? Hvis indsatsen mod skuldersår fejler? Driftsleder Lars Hermann, Flengegaard, Tørring Projektleder og fagdyrlæge Marianne Kaiser, Dansk Svineproduktion, Kjellerup
Læs mereEr der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?
Side 1 af 6 Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion? 14. december 2017 af: Lene J. Pedersen, Sarah-Lina Aa. Schild, Marianne Bonde og Tove Serup Ny forskning peger mod, at
Læs mereLøse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?
Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet? Janni Hales, PhD studerende hales@sund.ku.dk Vivi Aa. Moustsen, PhD, Chefforsker vam@lf.dk Hvem vil have løse søer ude i verden? 40.000
Læs mereDer findes ikke noget mere uforudsigeligt end en hundefødsel.
Omkring fødsel Der findes ikke noget mere uforudsigeligt end en hundefødsel. Selv gamle i gårde opdrættere, der mener de har oplevet alt, hvad der næsten kan gå galt i en fødsel, må ofte sande, at det
Læs mere