LungePatient.dk. Ønskeseddel : SUNDERE LUNGER STØT LUNGE- SAGEN. BM Julen kr. Udgivet af Lungeforeningen Boserup Minde

Transkript

1 LungePatient.dk 69. årgang nr. 6 December 2011 BM Julen 2011 Ønskeseddel : SUNDERE LUNGER STØT LUNGE- SAGEN LungePatient.dk LUNGEFORENINGEN BOSERUP MINDE Udgivet af Lungeforeningen Boserup Minde 25 kr

2 Verdens Smukkeste Sørejse Ring til os: Grupperejser til Nordkap i dage inkl. fly og helpension Afrejse 30/3, 13/5, 7/7, 20/8 og 21/12 fra kr mere end 100 års erfaring 2

3 Tidsskrift for Lungehandicappede Udgivet af LungePatient.dk Old Gyde 74, 5620 Glamsbjerg Tlf Hjemmeside: Giro Landsformand: Helge Petersen Korsvang 3, 5610 Assens Tlf mobil Redaktionsudvalg: Helge Petersen (ansvarshavende) Birthe Petersen Grethe Jørgensen Ferie-, kursus- og rehabiliteringscenter Boserup Minde, 5620 Glamsbjerg Kontoret: tlf Mandag torsdag kl Fredag kl Beboer: tlf Bomi-Parken Plejehjem og aktivitetscenter, Gyldenrisvej 4, 2300 København S. Administrationskontor: tlf Annoncetegning: BM-Bladet, Skovkildeparken 23, Virring, 8660 Skanderborg Tlf Tryk: Øko-Tryk, Borrisvej 5 B, 6900 Skjern Tlf Oplag ISSN Bladet tilsendes alle medlemmer, der optages gennem lokalforeningerne for et kontingent af 180 kr. for Hvor ikke andet er anført, er tekst og billeder lavet af LungePatient.dk. Indhold LungePatient.dk Julenovelle: Der er sket et mirakel Artikel om Strøjer Tegl og Strøjer Samlingen Julenovelle: Fru Jensens Jul Julekonkurrence Utraditionel julepynt Artikel om Juletræet med sin pynt Madopskrifter Livskvalitet Artikel om Sanderumgaards Romantiske Have Julenovelle: Handskerne Julekrydsord Artikel om Ferieture med LungePatient.dk Ønsker du at støtte LungePatient.dk s - arbejde? Køb af gaver fra LungePatient.dk Lokalafdelinger Glædelig Jul Vi har alle en mening om, hvordan vi helst vil fejre julen. Det kan være med gamle hyggelige traditioner. Det kan være, vi helst vil have en stille og fredelig jul uden for meget halløj. Men på en eller anden måde overgiver vi os alle og fejrer vinterens mørke tid med lys og varme indendørs. Samtidig glæder vi os til, at dagene efter den 21. december atter begynder at blive længere. LungePatient.dk ønsker alle en rigtig glædelig jul og håber, at læserne vil få glæde af dette julehæfte. Helge Petersen Landsformand 3

4 LungePatient.dk Ferie-, kursus- og rehabiliteringscenter Boserup Minde Patientforeningen har til formål at sammenslutte alle lungehandicappede for herigennem at fremme deres interesser, og være med til at øge den folkelige støtte til arbejdet for de lungehandicappede og forebyggelse af lungesygdomme. Først og fremmest er vi en patientorganisation, som arbejder for at forbedre forholdene for de mennesker, der er ramt af lungesygdomme i Danmark, hvor vi laver et stort arbejde med oplysning om sygdommene samt foretager lungefunktionstest rundt om i landet. Vi har i det seneste år indledt et samarbejde med Danmarks Lungeforening for deri gennem at forstærke kampen for lungesagen. LungePatient.dk Vores organisation er 108 år gammel og består af 14 lokalafdelinger og landsforeningen, som ligger i Glamsbjerg på Fyn. Landsforeningens sekretariat har til huse i foreningens ferie-, kursus- og rehabiliteringscenter, og i foreningens blad kan du læse om nyheder og informationer. Lungeforeningens ferie-, kursus- og rehabiliteringscenter har åbent hele året. Her er der mulighed for at komme på kursus f.eks. som iltbrugere og KOL-patient. Desuden afholder vi kurser for netværksgrupper samt pårørende, hvor alle har adgang. Der er også mulighed for at komme på ferie- og rekreationsophold samt ferieture. Man kan endvidere komme på påske-, jule- og nytårsophold i Glamsbjerg. Hvis du er medlem og interesseret i at leje et af feriehusene, skal du søge om det inden den 15. marts, og du får besked kort efter, om du har fået et feriehus. I januarnummeret af BM-Bladet kan du se feriehusene, deres beliggenhed og pris. Meld dig ind i LungePatient.dk Hvis du/i skulle være interesseret i at blive medlem af patientforeningen eller være støttemedlem, kan man tilmelde sig til landsforeningen eller lokalafdelingerne, se telefonnumre og adresser på side 42, se også vores hjemmeside Lungefunktion En persons lungefunktion vokser med de fleste mennesker, indtil de er omkring 25 år. Men det er også forskelligt fra menneske til menneske, hvor stor en lungekapacitet, man har. Lægerne mener, at omkring 15 % af alle personer får KOL. For rygere får omkring 35 % KOL, Lokalafdelingerne Lokalafdelingerne tager sig af den direkte kontakt til medlemmerne. De holder informationsmøder og rådgiver mange mennesker om lungesygdomme. De arrangerer også møder, busture, bankospil og tombola m.m. Lokalafdelingerne ejer 24 feriehuse fordelt i hele landet, og du kan søge om at leje deres feriehuse til Anny Møller meget rimelige priser. 4

5 mens ex. rygere igen er nede på 15 %. For personer, der ikke har røget, får omkring 8 % KOL. Man ved også, at jo flere forskellige skadelige påvirkninger, en person er udsat for, jo værre kan lungefunktionen være nedsat. Nedsættelsen kan skyldes både forurening inden og udendørs. Hvis en person har betændelsestilstande og det kan både være i lunger eller i kredsløb taber man lungefunktion. Diagnosen KOL kan kun stilles ved måling af lungefunktionen Sygdomserkendelsen kommer først, når man opdager, at man føler sig rigtigt forpustet og dårlig tilpas. Man må så hurtigt kontakte sin læge eller lungeklinik og få taget en lungefunktionstest. Testen måler, hvor stort lungefunktionen er på det tidspunkt. På skemaet overfor kan man se lidt om lungefunktionen for almindelige personer og ved rygestop. I skemaet er lungefunktionen i procent vist i venstre side, mens personens alder er vist på bundlinjen. Den grønne linje viser, at lungefunktionen falder med alderen. Når man er 75 år gammel, ville lungefunktionen normalt være omkring 70 %. Der skulle altså være masser af luft, også når man bliver gammel under normale omstændigheder. Den røde linje viser den faldende lungefunktion, hvis man er ryger og påvirkelig af røgens effekt. Ved rygestop falder lungefunktionen langsommere end, hvis man ryger. der var mange deltagere, virkede det ikke overfyldt. Huset er godt egnet til store arrangementer. Køkkenet havde kræset om maden, der var i top, så gæsterne fik noget godt til ganen. Derfor er det vedtaget, at også næste møde bliver afholdt i Glamsbjerg i Kursuslokalet udlejer vi til forskellige formål både til små og store arrangementer til rimelige priser. Skal du have et møde eller andet arrangement, så kontakt os for yderligere informationer og priser. Se vores hjemmeside Første gang i Glamsbjerg For første gang blev der holdt repræsentantskabsmøde på Boserup Minde i Glamsbjerg. Der deltog 44 delegerede og 2 observatører i mødet. På mødet blev landsformand Helge Petersen genvalgt for de kommende to år. Det var et godt møde. Selv om Repræsentantskabsmøde

6 6

7 DER ER SKET ET MIRaKEL af a. th. Geertsen ILLUSTRERET af ingeborg strange-friis Fru Anne Ege sad med et brev fra udlandet i sine hænder. Det var noget uvant. Hun og hendes mand var skovriderfolk under det store gods Egedal. De havde godt nok en del familie og nogle gode venner, men der var ikke lang vej mellem dem, så de kom ofte sammen eller brugte telefonen, når de havde noget at dele med hinanden. Fru Ege var derfor meget forbavset over brevet med det udenlandske frimærke. Hun undersøgte det nøje, før hun åbnede det, men adressen var rigtig. Beograd, Jugoslavien stod der på frimærket. Det blev hun ikke klogere af. Det blev hun heller ikke af at se på brevet. Der var fire sider, sirligt skrevet på et fremmed sprog, som hun ikke kunne læse en stavelse af. Men fru Ege var blevet nysgerrig, brevet skulle selvfølgelig oversættes. Om eftermiddagen skyndte hun sig til byens skole for at spørge læreren til råds. Han rystede på hovedet og måtte opgive at læse det fremmede sprog. Men jeg vil gerne få brevet oversat til Dem, hvis der må gå lidt tid ; sagde han. Det må jeg finde mig i, selv om det ser spændende ud, sagde fru Ege. Men måske haster det heller ikke med opklaring af gåden. Nu får vi se. Nogle dage senere fik fru Ege sit brev tilbage, ledsaget af en maskinskrevet oversættelse. En skolepige havde det med, da hun på hjemvejen skulle forbi skovridergården. Fru Ege satte sig hen ved vinduet. En sær spænding fik hendes hænder til at ryste en smule, da hun foldede brevet ud og gav sig til at læse: Beograd, 27. september 1947 Meget ærede fru Anne Ege! Jeg, der er Dem ganske ukendt, må skrive til Dem og takke Dem for det tøj, som jeg gennem Røde Kors har modtaget fra Dem! I frakkens lomme fandt jeg en seddel med Deres adresse. Jeg takker Dem også meget for denne hilsen. Den og tøjet fortæller mig, at der langt fra vort lidende folk lever mennesker, som vil række os en hjælpende hånd i vor nød. Jeg kender kun lidt til Deres land, men har dog lært lidt om Danmark. Og denne viden sammen med Deres gave har tegnet et smukt billede for mit indre blik, et billede af høj kultur og menneskelig forståelse over alle landegrænser. Vort folk har lidt meget under krigen, mange bærer på dyb sorg, og fattigdom og nød er over os alle. Min far faldt i krigen. Vi havde et lille gartneri uden for byen og havde gode kår i fredens dage, men da far ikke vendte hjem fra krigen, kunne mor ikke beholde gartneriet, der også var meget ødelagt. Vi flyttede ind i et lille hus, og mor gik ud og arbejdede, hvor hun kunne tjene til livets ophold. Men for et år siden blev hun syg af tuberkulose og måtte holde op med at arbejde for fremmede. Det går stadig tilbage med helbredet. Vi er derfor meget fattige. Jeg kom ikke med i krigen, dertil var jeg for ung, så jeg kunne passe min skolegang. I år fylder jeg 18 år og bliver student. Jeg er begyndt på en uddannelse til læge, det har længe været min store drøm, og vort folk trænger hårdt til læger. Men nu ser det meget mørkt ud for mig. Hvis jeg ikke får hjælp, må jeg opgive mit studium, for da bliver jeg nødt til at tage arbejde for at hjælpe min mor og min lillesøster, der er 12 år. Måske kunne jeg skaffe mig et fattigt udkomme for mig selv under min læsning, men min mor og søster har ingen mulighed for at eksistere, hvis jeg ikke hjælper dem. Det er ikke alene os der er fattige, det er vore naboer også, ja hele byen, hele landet. Alle må klare sig som de kan, og mor har ingen anden at stole på end mig. Men jeg er meget ked af at skulle opgive mit studium. Så må jeg tage arbejde ved jorden eller byggeri, og så bliver jeg aldrig læge. Fremtiden ser da meget trist ud for mig, for så kan jeg ikke tjene mit folk, som jeg gerne ville. Mon De kan hjælpe os i vor nød? Nu har De hjulpet mig med tøj, og Deres hilsen får mig til at råbe til Dem. Jeg ved ingen andre steder at sende min bøn. Jeg beder Dem, at De ikke bliver vred over dette nødskrig. Kan De ikke række os en hjælpende hånd, ville jeg dog aldrig blive vred på Dem, og jeg beder Dem da undskylde min bøn. Med oprigtig tak og broderlig hilsen Iven Pacaki, Skadarska 37 Beograd, Jugoslavien. Fru Ege sænkede brevet og så ud i haven og videre ud i skoven, hvor alt var skønt med brogede farver, belyst af den synkende sol. Hvor har vi meget Haven i at Glamsbjerg takke for, sagde hun stille. Så læste hun brevet en gang til. Hun huskede 7

8 godt, at hun lagde en lap papir med hilsen til modtageren, da hun afleverede noget brugt tøj ved indsamlingen for længe siden. Hun havde gjort det efter en pludselig indskydelse med en flygtig tanke om, at en hilsen måske kunne være som en solstråle på en mørk dag. Om aftenen læste hun brevet for sin mand og deres datter Karin, og de talte længe derom. De blev enige om, at de ville prøve at hjælpe, men de var også klar over, at hjælpen kunne de ikke være ene om. Hvad om det blev sognets opgave at hjælpe disse mennesker. Det er jo næsten som et kald, der er givet os. Sagde fru Ege. Nej vi kan ikke få hele sognet til at føle opgaven som et kald, og hjælpen skal ikke gøres mulig gennem tiggeri, mente hendes mand. Han sad og grundede lidt, så sagde han: Men vi kan prøve om vi kan blive nogle få, der kan se opgaven på samme måde som vi. Vi kan bringe et lille offer for hjælp og forståelse mellem folkene. Det er syn for dem, at de har det så ondt, sagde den femtenårige Karin. Du sagde et lille offer, men der skal jo mange penge til, sagde fru Ege stilfærdigt. Ja, Ja, det er jeg klar over, og dog tror jeg, opgaven kan løses, sagde skovrideren bestemt. Jeg vil tale med godsejeren, med fabrikant Bjerg og doktor Fenger og med mange flere. Men jeg kan ikke komme bort fra, at de med små midler skal have lov at være med. Ja, optimist har du altid været, mor, og når du først får snakket dig varm plejer der også at ske noget, sagde skovrideren med sit lidt drilagtige smil. Ja for jeg synes det er både en opgave og en gave, der er givet os, sluttede fru Ege. På den måde blev det begyndt, som siden skulle blive til et helt eventyr, et eventyr i virkelighedens barske verden. Da først hjælpeaktionen var sat i gang, kom flere og flere, der gerne ville være med. Nogen tid efter fru Ege havde fået afsendt et pengebeløb, modtog hun atter et brev fra Iven Pacaki. Der stod: Kære fru Anne Ege! Mit hjerte er fuldt af tak! De hørte min bøn og sendte mig en gave så stor, at jeg ikke kan takke Dem nok derfor. Jeg kan nu både fortsætte mit studium og hjælpe min mor og søster. Der er ingen fremgang i min mors tilstand, men nu kan hun få bedre mad, og vi håber det kan hjælpe hende. Mit studium går godt. Jeg er meget glad for at kunne fortsætte mit arbejde ved universitetet og ser med håb fremtiden i møde, fordi De lover at hjælpe os nu i denne svære tid. Jeg skriver mere til Dem senere, og jeg skal holde Dem underrettet om alt, hvad jeg modtager fra Dem, så De kan være sikker på intet går tabt. I tankerne rækker jeg Dem mine hænder og sender fuld af glæde min oprigtige tak og hilsen Ivan Pacaki Herefter gik hjælpearbejdet sin rolige gang måned efter måned og videre år efter år. Hver måned kom rørende takkebreve fra Ivan Pacaki. Men ud over takken fortalte de ikke meget om forholdene i det fremmede land. Engang fulgte dog et billede med af hele familien. Brevene blev læst af alle, der var med til at hjælpe. De blev emner for samtaler, og mellem dem der støttede hjælpearbejdet, voksede en helt ny samhørighed frem. Skovriderhjemmet var hele tiden det samlende midtpunkt for kredsen. Her var åbne døre, og ildhu og varme for den fælles opgave, som mødte enhver. Efter et par års forløb kom et brev med budskab om, at Ivans mor var død. Hans søster var derefter kommet i huset hos gode mennesker og kunne nu klare sig selv økonomisk. Senere fortalte Ivan glædestrålende, at han havde fået et legat, og nu manglede han kun den afsluttende eksamen. Når den var taget, var hans universitetsuddannelse færdig. I dette brev var han fuld af håb. Det brev vakte stor glæde i skovriderhjemmet, og derfra bredte den sig videre ud. Hjælpearbejdet blev fortsat også det sidste år. Og så blev det atter sommer med ferie og rejser, især for dem, der kunne ryste skolestøvet af sig. I skovriderhjemmet gik man og ventede på det brev, der skulle fortælle, at Ivan Pacaki nu havde afsluttet sin uddannelse som læge. Eksamen måtte være overstået. Men det brev kom ikke. I stedet kom manden selv uanmeldt. En dag stod han uden for skovridergården og betragtede den længe. Den var for ham næsten som et lille palads eller en hovedbygning til et gods, omgivet af skønhed og harmoni. Han måtte tænke på sit skønne hjemland, hvor der endnu var mange ruiner efter krigen, hvor meget var præget af fattigdom sammenlignet med det, han så her og havde set på rejsen. Det var søndag. Stedet var omgivet af en næsten højtidelig ro. Omsider gik han hen og tog i døren, den var låst. Så gik han ind i haven og satte sig på en af de morsomme stole, lavet af knudrede grene. Lidt efter kørte en bil op for døren, og skovriderfamilien steg ud. Alle tre gik straks til haven. De havde set der var en fremmed. Ivan Pacaki rejste sig og gik familien i møde. Han skønnede, det var stedets folk. Han fik dog kun taget et par tøvende skridt, men de styrede mod fruen. Jeg er Ivan Pacaki. Er De fru Anne Ege? spurgte han på dansk, men med fremmed accent. Ja, det er mig, og fru Ege fik ikke sagt mere, for straks greb Ivan begge hendes hænder, bøjede sig ned og kyssede dem. Han prøvede ikke at skjule, at tårer fyldte hans øjne. Nu vendte han sig til skovrideren for til sidst at hilse på Karin. Velkommen! sagde både skovrideren og hans kone. Tak, tak! Mere blev det ikke til for Ivan liga straks. De stod tavse og så på hinanden. Skovriderparret ranke og statelige, men med ansigtet lysende af mildhed. Karin, ung og skøn i en lys kjole og med lyst hår. 8

9 Hun havde sænket blikket og fået et lidt forlegent udtryk. Også den fremmede Ivan Pacaki, høj og mørk med et ansigt der udtrykte både smerte og lykke. I få sekunder måtte han tænke på sit eget hjem og forældrene der nu begge var døde, al lidelsen og fattigdommen. Og så stedet her og menneskene, det var som harmoni og lykke omsluttede alt. Omsider brød fru Ege tavsheden og spurgte: Taler du dansk Ivan? Du hilste os jo på vores egen sprog. Ja, lidt. Jeg har det sidste halve år taget nogle informationer. Jeg havde længe planlagt rejsen til Danmark, når jeg blev færdig med mit studium. Og så ville jeg kunne tale med Dem. Det er morsomt. Og eksamen forløb godt? Ja nu er jeg læge og kan få arbejde nok, og så kan jeg klare mig selv med penge. Det er alt sammen Deres hjælp, jeg må takke Dem! Vi har selv haft glæde af at hjælpe dig, Ivan. Men lad os gå indenfor. Ivan Pacaki blev på skovridergården i tre uger. Han gjorde derfra et par små rejser for at besøge to danske hospitaler. Den øvrige tid var han feriegæst hos skovriderens. De kørte nogle ture for ham og viste ham så meget af landet, som de nu kunne nå. Han kom også til at møde en del af de mennesker, der havde været med i hjælpen til ham og hans hjem. Alle ville gerne se ham og hilse på plejebarnet. Men især holdt han af at opholde sig i skovridergårdens have og færdes i de omliggende skove. Og da Karin netop havde sommerferie på samme tid, blev det ofte således, at de to unge var sammen. Det var også de to, der bedst kunne tale sammen. Alle vanskeligheder med sproget blev af dem overvundet med smil. De morede sig begge af de fejltagelser og misforståelser, der nu og da måtte forekomme. Således var alt godt. Hele familien i skovridergården følte, at der var en egen glans over dagene, mens de havde Ivan Pacaki som gæst. Hans taknemlighed var stor, det lyste ud af hele hans væsen. Hans hensynsfulde og fine væremåde greb alle. Mest grebet blev dog Karin. Hun blev så betaget af Ivan Pacaki, at hun somme tider var ved at tabe vejret derover. Den sidste uge de var sammen, blev hun dag for dag mere stille, og der kom et nervøst træk over hendes tale og færd. Om aftenen kunne hun ikke falde i søvn. Hun tænkte på Ivan, og det bekymrede hende, at han skulle rejse om så kort tid. Jeg elsker ham, hviskede hun stille for sig selv, hun måtte lade tankerne få den svageste lyd, så hun kunne høre ordene. Og så føjede hun til: Jeg har ikke elsket sådan før. Ivan var for sit vedkommende betaget af den lyse pige fra den første dag. Og det blev ikke mindre, mens feriedagene gik. Men han var opdraget og skolet til at tænke i realistiske baner. Det tvang han sig også til at gøre, når kærligheden varmede sindet. De var vokset op i meget forskellige omgivelser, i lande, der lå langt fra hinanden. De havde kun kendt hinanden så kort, og han kunne intet kræve af de forældre, der kun havde dette ene barn, men havde givet og givet til ham så uendelig meget. Dagen før han skulle rejse, bad han Karin om at gå med til Egebjerg, skovens udsigtshøj. Han ville se landet derfra endnu engang, sagde han med et underfundigt smil. Men det er bedre når vi er to. Glæderne skal deles med en eller flere, føjede han til. Og Karin gav ham ret med et smil, der halvvejs lignede gråd. De gik vejen til højen side om side uden at tale ret meget, og for Karins vedkommende blev det kun til korte sætninger eller enstavelsesord. Ivan måtte hele tiden finde på, hvad der skulle tales om. Da de havde aset sig op på højens top, stod de lidt og så ud over landet, som det lå der i mørke skove og marker i grønt og gult. De hvide huse og gårde lyste i solen. Vi vil sidde og se lidt på dette skønne land, og så har jeg bestemt, at jeg vil sige noget til dig, Karin, før jeg rejser tilbage til mit eget land og til mit folk, sagde Ivan. Så skubbede han Karin blidt til sæde på den umagelige bænk, der var lavet af knudrede egegrene, og satte sig ved hendes side. Når jeg rejser hjem i morgen, vil jeg tage med mig minder om mennesker, jeg elsker, og om dage, jeg aldrig kan glemme, sagde Ivan langsomt. Jeg kommer igen, når jeg næste år får min store ferie, og hvis du så genser mig med samme glæde, som jeg vil møde dig med, Karin, ja så kan vi tale helt ud om vores fremtidsvej. Er du enig med mig i det, Karin? Ja du må råde, hviskede Karin, mens tårer løb ned ad hendes kinder. Da brast alle de snusfornuftige skranker, Ivan havde gået og bygget op om sin kærlighed. Han lagde armen om den lyse pige og kyssede hende. Da de gik hjem, var det for dem begge, som om de blev båret af en stor lykke. Nu gør det ikke noget, vi skal skilles, sagde Ivan. Vi har livets bedste glæde med os. Karins ansigt lyste af smil, og der var ikke den mindste gråd deri. Næste dag kørte skovriderfamilien Ivan til toget. De sagde farvel og vinkede. Ivans sidste ord var: Jeg er så glad. Der er sket et mirakel. 9

10 Rekonstrueret langhus 10

11 Strøjer Tegl Når mursten og Ferrarier bliver til en smagfuld cocktail i det sydfynske landskab Vedstaarup Teglværk på Sydfyn er et af Danmarks mest moderne teglværker, som gennem de sidste 150 år har produceret mursten, kirketegl og klinker til hele Danmark. Vedstaarup Teglværk Teglværket i det sydfynske landskab har gennem årene udviklet sig både teknologisk og produktmæssigt. Det betyder, at der i dag produceres et meget varieret produktsortiment med mange forskellige og spændende murstensvarianter. En mursten i dag er ikke ensbetydende med farven rød eller gul, de blå- og grådæmpede sten er blevet et hit hos forbrugerne. Mange af de huse, der i dag bliver bygget skal være unikke, og det betyder, at murstenene i dag skal matche forbrugernes krav til farve og form. Foruden et kvalitetsløft på de færdige produkter har teglværket løbende implementeret en højteknologi, der gør at Vedstaarup Teglværk er et af de mest miljøvenlige og moderne teglværker i Danmark. Robotterne styrer en stor del af produktionen, og de tunge løft er overtaget af maskiner. Det betyder, at ganske få ansatte kan fremstille tons mursten om dagen. Produktionen kører alle ugens 7 dage, hvor man får det optimale ud af det, idet ovnen står og brænder hele natten. Strøjer Tegl Strøjer Tegl er fra 1. januar 2011 det nye handelsnavn for Vedstaarup Teglværk. Vi valgte fra årsskiftet at gå egne veje, som ejer Jørgen Strøjer så ganske kort udtrykker det. Han driver teglværket i femte generation, og det passer ifølge Jørgen Strøjer bedre til virksomheden at stå på egne ben. Teglværket var indtil årsskiftet en del af Egernsund Tegl, der varetog salg og marketing for 4 teglværker. Alle produkter, der ruller ud fra værket på Fyn markedsføres og sælges under navnet Strøjer Tegl. Et navn, der i byggebranchen ønsker at være synonym med nytænkning og innovation. En del ressourcer bliver derfor brugt på at produktudvikle, så kvaliteten af mursten i fremtidens byggeri er så høj, som overhovedet muligt. At være nytænkende og innovativ er noget, Jørgen Strøjer er kendt for på flere områder, end indenfor mursten og tegl. Han har nemlig gennem de sidste 45 år samlet en af Danmarks mest imponerende bilsamlinger Strøjer Samlingen. Lej feriehus i hele Danmark! booking@dansommer.dk Tlf

12 12

13 Strøjer Samlingen Så hvordan mursten og biler kan blive til den smagfulde cocktail på Sydfyn, det er på begge områder fascination af teknik og formgivning. Strøjer Samlingen kan besøges på adressen Vedstaarup Teglværk, Bogyden 12, 5610 Assens. Se evt. mere på Samlingen er ukendt i den brede offentlighed, men kendere, samlere, royale og racerkørere er helt bekendt med, hvad der gennem sig i den arkitektoniske perle ved siden af teglværket. Den store interesse for biler har Jørgen ikke fra fremmede, det var hans far Thorvald, der startede bilsamlingen, der her i 2011 rummer mere end 70 drømmebiler i topstand. Strøjer Samlingen er bred, den indeholder unikke biler, som kongelige biler, Le Mans biler, Grand Prix og racerbiler. Biler, der ikke findes i noget stort antal, men som kører rundt med en god historie, en spændende ejer eller måske har den været anvendt til et særligt formål, som den koksgrå Aston Martin, der var med i James Bond filmen Die another day. De besøgende kan også se nyere sportsvogne, som Lamborghini Murcielago, Bentley Continental GT, samt en stribe af Ferrarier fra 1969 til De mere moderne biler i samlingen tiltrækker især opmærksomheden fra det yngre publikum, mens en gammel Rolls-Royce fra 1930 erne og en Bugatti fra 1920 erne appellerer til det mere modne publikum. 13

14 Bedre vejrtrækning med Pep/Rmt Pep/Rmt er en nem og veldokumenteret metode til respirationstræning. Træningen kan let integreres i selv en travl hverdag. Pep/Rmt er et behandlingstilbud til dig, der lider af: KOL Astma Bronkitis Lungefibrose Cystisk fibrose Lungebetændelse Du kan vælge mellem et komplet Pep/Rmt træningssæt bestående af en maske (fås i 5 forskellige størrelser), 8 forskellige modstande og ventil (taske medfølger) eller en PEP fløjte og modstande efter eget valg. Ring til os på Fordele ved både Pep/Rmt træningssættet og PEP fløjten: Nem at anvende Hurtig at montere og afmontere Træning kan udføres, når det passer dig Nem at rengøre Modstanden kan justeres i takt med dit behov Din behandling skal foregå via egen læge, men du er altid meget velkommen til at kontakte os på telefon med dine spørgsmål Besøg os på DK-1109 Pep-Rmt advertisemenet 184 x mm fra Astra Tech.indd :49:53 14

15 Fru Jensens Jul Nu står julen atter for døren i gamle Fjordby. Kig blot ud af vinduet, eller gå en tur i byens gader, så er der ingen tvivl. Alle steder er der pyntet op med guirlander, juletræer og julehjerter. I butikkerne er der pyntet med den sidste nye mode i julepynt, og alle varerne er fristende stillet frem, for nu skal der sælges gaver, juleknas og andet godt, for der skal helst sælges mere end sidste år. Til at lokke flere penge ud af folks lommer bliver der spillet julemusik fra butikkernes højtaler. Jo, de forretningsdrivende ved godt, hvad der skal lokke folk til, og så er vi endda kun lige i begyndelsen af november. Overalt er der en skubben og jagen for at få gaver og julesul købt inden jul, så alle mennesker er allerede godt stressede. Midt i dette juleræs var der noget, som ikke rigtig stemte. Folk var allerede begyndt at tale om det, for i fru Jensens fine gamle legetøjsbutik, som lå på hjørnet lige overfor kirken og torvet i et smukt bindingsværkshus fra 1700-tallet, var der stadig brunt papir for vinduerne. Hun plejede normalt også at have pyntet nu, så nu gik der rygter om i byen, at fru Jensen måske havde lukket sin butik. Men inde bag det brune papir gik fru Jensen og glædede sig til netop denne jul, for hun havde meget travlt. Det var hendes sidste jul i legetøjsbutikken, for nu havde hun nemlig drevet den i 50 år, så var det på tide at stoppe, og det skulle være på rigtig gammeldags julemaner, særlig nu, hvor hele familien havde sagt ja til at komme og fejre julen sammen med hende. Et lille skår var der dog i hendes glæde. Hendes ene barnebarn havde hun ikke set siden han var 5 år, da hans mor var omkommet ved en trafikulykke. Hun anede ikke, hvor han var henne i verden, da faderen hurtigt efter ulykken var flyttet med barnebarnet til USA. Hun havde forsøgt at finde dem, men uden held. Hun var engang blevet spået, at der skulle komme et tegn, således at netop denne sidste jul i butikken, skulle blive den bedste jul nogensinde, og det var første gang, hun virkelig troede på en spådom, for hun kunne mærke helt ind i sjælen, at der måtte ske noget. Og ikke nok med det! Den gode fru Jensen var en meget bestemt dame, som også havde sin egen mening om, hvordan julen skulle være. Det gjorde derfor ikke noget, at hun selv hjalp lidt til, og hun havde en idé, som skulle sættes i gang på netop den dag, der var blevet spået hende, at hun skulle få tegnet! Lige i udkanten af byen ligger det store indkøbscenter. Ja, det har nu eksisteret godt 3 år. Stort og flot er det. I centeret ligger der også en stor legetøjsforretning, hvor ejeren længe har været i gang med at forberede julesalget efter alle kunstens regler. Han begyndte allerede omkring 1. oktober, for nu skulle der tjenes penge, rigtig mange penge!! At gamle fru Jensen så ud til at ville holde op, hvilket han selv kunne se fra sin lejlighed lige overfor, ja så var grundlaget for, at julen ville give en ekstra god omsætning, lige det, der skulle til for at vriste penge ud af folk, og gerne mange flere end sidste år. Herregud, regningen ville jo først komme til januar, og det var jo heldigvis ikke hans problem. For ham gjaldt 15

16 det blot om at kunne prale med, at hans fortjeneste blev større end sidste år, og julen kun ren og skær forretning. Hjemme hos ham selv skulle der kun være et meget lille juletræ samt den sædvanlige julegave til konen, og det var da også kun for hendes skyld, han i det hele taget beskæftigede sig med julen. Børn havde de ikke fået, og han selv var fuldstændig ligeglad med julen og alle dens nisser, lys og juletræer. Henne på rådhuset sad kommunalbestyrelsen med borgmesteren i spidsen og glædede sig over, hvor fint byen var blevet pyntet med granguirlander, lys og julehjerter, og alt tydede på, at julehandelen ville slå alle rekorder i år. Det havde i det hele taget været et godt år, for folk var blevet mere flinke til at købe deres varer i byen i stedet for at tage til hovedstaden. Jo, der var fremgang i såvel små som store virksomheder og der kom stadig nye til, og med det flyttede der flere folk til Fjordby, så det så lyst ud for den lille købstad. En enkelt lille hage var der dog ved det. Byens elværk var efterhånden blevet for lille til at kunne producere den strøm, som byen med det stadig stigende erhvervsliv havde behov for. Det var godt nok ved at blive udvidet samtidig med, at det skulle kobles på hovedstadens kraftværk for det tilfælde, at byens eget elværk ikke kunne levere nok, men det var ikke blevet færdigt endnu. Nu nærmede den sidste søndag i november - 1. søndag i advent - sig hurtigt. Byen handelsstandsforening havde arrangeret et kæmpestort nisseoptog, som skulle gå gennem byen med masser af musik, uddeling af julegodter til børnene og gløgg og æbleskiver til de voksne, og ikke nok med det: Selveste julemanden skal komme flyvende i helikopter og lande på markedspladsen, hvorefter han skal køre i kane foran optoget gennem hele byen og hen til torvet. Der skal han tænde det store juletræ, og sammen med borgmesteren gennemgå den store bog, som fortæller, om byens børn nu også har været artige i det forgangne år. Søndagen kom, hvor det store juletræ skulle tændes. Det var en rolig søndag morgen. Vejret var gråt og det var begyndt at sne med store fine totter som lagde sig stille og blidt på jorden. De, der var gået til bageren efter morgenbrød talte om, at det for en gangs skyld nok skulle blive hvid jul. Det var mange år siden, man havde oplevet det. 16

17 Som dagen gik, kom der stadig mere sne, ja, der kom så meget, at fortove og veje skulle ryddes. Jo, sagde folk, vi får helt sikkert en hvid jul i år, og det satte julestemningen betydeligt i vejret både hos børn og voksne. Kun borgmesteren var bekymret, for hvordan skulle julemanden kunne lande i det vejr? Men de bekymringer kunne han godt spare sig, for ved tretiden om eftermiddagen klarede det op, og julemanden ankom i fin stil. Alle var glade over, at arrangementet lykkedes så flot. Optoget blev en stor succes. Træet blev tændt og der blev sunget og spillet julesange. Pludselig blev der stille! Alle vendte sig om og kiggede forbavset over mod fru Jensens butik, for der skete noget, ingen havde ventet. Der var kommet lys i den gamle legetøjsbutik, og der var noget helt specielt ved det lys. Det udstrålede en så vidunderlig varme, at selv de der stod og frøs, kunne føle varmen i sig. Da de gik hjem, tænkte mange på den gode gammeldags jul, hvor der var mere tid til at hygge sig, og hvor der ikke var det stress og jag som nu. Som dagene gik, kom der igen mere sne. Ja, ingen kunne huske, at der havde været så meget sne de sidste 30 år, og det var nu for alvor ved at blive problematisk for det lille elværk. Kommunalbestyrelsen var blevet indkaldt til møde på rådhuset, for noget måtte der gøres. Der blev diskuteret frem og tilbage i lang tid, og pludselig var der en, der kom med et forslag, som gik ud på, at man da bare kunne slukkede for julepynten. Det var der naturligvis meget delte meninger om, og pludselig rettede borgmesteren sig op! Han havde siddet og tænkt længe over problemet, og nu havde han fundet løsningen. Der er kun et at gøre, sagde han, vi slukker for al gadebelysningen, der hvor der er guirlander og juletræer, der lyser op, og samtidig beder vi de forretningsdrivende om at slukke for alle deres neonreklamer!. For, som han sagde: Nu da den gamle legetøjsbutik var blevet så dejlig hyggelig med sin gammeldags juleudsmykning, kunne hele byen da sagtens få den samme udstråling. Sådan blev det, for alle blev omgående helt enige om, at ideen var god. Julen nærmede sig, og byens borgere vænnede sig hurtigt til, at der ikke var så meget lys i byens gader, og de glædede sig over, hvor hyggeligt der nu var blevet over hele byen. Også legetøjshandleren fra centeret kunne ikke lade være med at glæde sig, når han gik hen over torvet forbi fru Jensens legetøjsbutik, og ofte stoppede han op for at se på vinduerne. Han vidste ikke rigtig hvorfor, men en besynderlig varme bredte sig i hele kroppen og om hjertet, hver gang han stod der og kiggede på vinduerne. Det var nu blevet lillejuleaften, og den sidste arbejdsdag inden juleferien. Folk stod op til en smuk og frostklar morgen. Inde bag vinduerne i forretningen så fru Jensen folk tage på arbejde, også manden, hun så ofte havde set stoppe op foran hendes vinduer. Der var et eller andet, der virkede bekendt, hun kunde bare ikke finde ud af, hvad. Også denne morgen stoppede han op, og denne gang stod han særlig længe. Det var, som om han ikke kunne få sig selv til at gå videre, og da han endelig fik taget sig sammen, var det, som 17

18 om benene ikke ville lystre ham. Han snublede og slog sit knæ så slemt, at han ikke kunne rejse sig op. Da fru Jensen så det fra vinduet, kom hun hurtigt ud af døren og løb hen for at hjælpe ham. Hun fik med helt unaturlige kræfter slæbt ham ind i sin stue ved siden af butikken, og skønt han protesterede voldsomt, begyndte hun tage hans benklæder af, da hun kunne se, at de var helt smurt ind i blod ved knæet. Da hun havde fået dem trukket ned, stivnede hun pludselig! Så hun rigtigt? Jo, der var et modermærke på mandens lår, og hun genkendte det straks, da det havde samme facon som den lille ø Læsø. Så kom tårerne, og langsomt fik hun fremstammet: Åh min Gud, du er jo Arne!. Manden blev så overrasket, at han satte sig op, så forbavset på fru Jensen og udbrød:. Hvor kender De mit navn fra og hvorfor græder De? Jamen du er da søn af Hanne og Ole, og Hanne var min datter. Arne, du er mit barnebarn fremstammede hun, og mens tårerne trillede ned ad kinderne, fik hun fortalt ham hele historien om, hvad der skete dengang, og hvorfor hun kunne kende det modermærke på hans lår. Jeg har jo skiftet ble på dig mange gange, hikkede hun halvt i gråd og halvt i latter. Pludselig forstod han det hele. Han forstod med et, hvad der havde gjort ham så kold, som han var, og varmen begyndte at strømme igennem ham, alt imens tårerne også trillede ned ad kinderne på ham. Han tænkte på alt det, der var sket siden han var en lille dreng. Hvor kold og intetsigende hele hans liv havde været. Nå, min dreng. Vi må vist nok lige se på det knæ, så kan vi snakke om alt det andet bagefter afbrød fru Jensen glad, og bagefter blev der snakket meget og længe om alt det, der var foregået de sidste mange år. De glemte helt deres butikker, men dette her var jo også meget mere vigtigt. Hen på eftermiddagen havde hun også fået fortalt ham, at hun hed Gerda, men han spurgte, om han ikke godt måtte kalde hende for mormor, for han havde jo aldrig før haft en mormor! Der var intet, hun ønskede højere, og hun sagde lykkeligt, at han og hans kone skulle komme over og fejre julen hos hende sammen med resten af familien, og det kunne overhovedet ikke diskuteres, selvom han forsøgte, for han syntes ikke, han ville trænge sig på, men det blev, som fru Jensen ønskede det, for hun var også en meget stædig dame, som ikke lige lod sig sige imod. nu ikke kom! Nu havde hun jo forberedt de andre og fortalt dem hele historien, og de var nu lige så spændte som hun selv. Lige før kl ringede det på døren. Endelig kom de! Nu var alle samlet og glæden var stor. Der blev snakket og leet under middagen. Her blev det også bestemt, at Arne skulle havde æren af at tænde juletræet, nu da han var kommet tilbage til sin familie. Så blev der danset om træet og delt julegaver ud. Kun Arnes kone havde ikke købt nogen gave til sin mand, og dog! Hun rejste sig op, så på ham og sagde stille: Arne, jeg har ikke købt noget til dig, men alligevel har jeg en stor gave til dig. Du skal nemlig endelig være far. Om cirka et halvt år, har lægen fortalt mig. Det blev vistnok den bedste julegave, der blev givet denne juleaften. Efter festlighederne, da alle var taget hjem til sig selv igen, sad fru Jensen længe i sin lænestol. Mens hun lykkeligt blundede, tænkte hun tilbage på alt det, der var sket. Hvilken jul! Hun tænkte på spådommen, som var gået i opfyldelse, og for hende var det den største gave, hun nogensinde havde fået! Michael Jørgensen 1995 Juleaften blev der travlhed i fru Jensens køkken for der skulle både and og flæskesteg på bordet, og så oven i købet til to personer mere. Jo, fru Jensen glædede sig også til at fortælle de andre familiemedlemmer, at nu var hele familien samlet igen, og hun skuttede sig lidt, for nerver var der trods alt en del af. Hen på eftermiddagen var alle ankommet, undtagen to, så hun var begyndt at blive lidt urolig, for tænk, hvis de 18

19 Julekonkurrence Tegn og mal dit drømmejuletræ Find juletræerne Find ud af, hvor mange små juletræer, der er gemt rundt omkring i bladet. Antal: Inden jul sendes tegningen/løsningen ind til: LungePatient.dk, Old Gyde 74, 5620 Glamsbjerg. Der trækkes lod om de indsendte tegninger/løsninger. Husk navn, adresse og alder. Vinderne får direkte besked med præmien. 19

20 20

21 Utraditionel julepynt Forslag til hvordan børn selv kan lave pastaengle til juletræet Du skal bruge Vatkugle 10 mm Pastarør Pastasløjfer Små pastabuer Guldspray Guldsnor Stenbodsperler i guld Lim Sådan gør du Lim en 10 mm vatkugle på et pastarør som hoved. Lim en pastasløjfe bagpå som vinger. Lim to pastabuer på som arme. Få en voksen til at spraye englen med guldspray. Lim en guldsnor bagpå til ophæng. Sæt 22 stenbodsperler i guld på en snor. Bind knude, så perlerne danner en krans. Lim kransen på englens hoved som glorie. 21

22 22

23 Juletræet med sin pynt Til julen hører traditionen tro et juletræ Blot for få hundrede år siden var grantræet ikke en del af de danske skove, hvilket i dag er svært at forestille sig. Ikke et eneste grantræ har sin oprindelse her i landet. Alle er indført ofte endda fra fjerne horisonter. Nordmannsgran, som vi kender som juletræet, stammer fra Kaukasus-landene. Nobilisgran, som vi bruger til juledekorationer, stammer fra det vestlige Nordamerika. Rødgranen et af vores almindeligste skovtræer er heller ikke oprindelig i Danmark, men blev indført omkring De gamle vikinger og vores forfædre i middelalderen kendte således ikke til granskoven udover hvad de måske havde set i udlandet. I dag dyrker danskerne så mange grantræer, at vi sælger juletræer i tusindvis til både nordmænd, svenskere og tyskere. Nu er nåletræerne en integreret og uundværlig del af skoven, og mange dyre- og fuglearter har knyttet sig hertil. Kunstigt grantræ Giver juletræet flere sorger end glæder, kan løsningen været et kunstigt juletræ, som i dag fås i mange størrelser. Træet, kan stå så længe man ønsker, og afgiver ikke dufte. Inden træet pakkes ned efter jul, er det en god idé at bruse det godt over med vand, så støv og eventuelle allergifremkaldende stoffer ikke bliver gemt til næste år. Træet opbevares støvfrit, eksempelvis i en pose eller kasse. Det kan gemme på en masse støv på de mange tusinde grannåle. Levende lys De levende lys oser, og det kan godt betale sig at investere i elektriske lys, der ikke generer lungerne. Hvilket juletræ skal man så vælge. Det er der mange meninger om. Og som lungesyg har man endda en ekstra overvejelse, man kan være nødt til at gøre. Nemlig, et træ uden duft! Skimmelsvampe på juletræer kan give mennesker med skimmelsvampeallergi reaktioner fra næse og lunger, når træet bliver bragt ind i stuen. Desuden dufter grantræer jo, og det kan genere mennesker med følsomme luftveje og astma. Træerne indeholder harpiksstoffer, der giver den velkendte granduft. Det kan være de stoffer, der udløser symptomerne. Rødgranen Det klassiske grantræ for rigtig mange mennesker. Træet fylder stuen med duft. Den er busket og har mange grene, der kan hænges julepynt på. Desværre drysser træet hurtigt, så træet holder kun ganske kort tid. Nordmannsgranen Der er tale om en ædelgran, hvilket betyder, at den holder længere på nålene, end rødgranen. Træet dufter ikke så meget og er normalt også dyrere. Træet er som regel mere symmetrisk i opbygningen, så man får tit et pænere træ. Blågranen Det er et nyt og moderne træ, der har en særpræget blågrøn farve. Nålene holder bedre end rødgranen. Træet sætter et andet præg på julen, og nålene er ikke bløde, så de stikker. 23

24 Tigertoast Black Tiger rejen er uden sidestykke kongen over alle rejer. Den er ualmindelig fast i kødet og har en let sødme i smagen. Og så er den utrolig anvendelig i madlavningen på et utal af måder 2 personer Fair Fisk black tiger rejer, rå, 175 g 4 skiver brød eller toast 100 g friske asparges 2 spsk. mayonnaise (evt. hjemmerørt) 1 spsk. frisk dild 1 tsk. kapers 1 spsk. citronsaft Hjemmerørt mayonnaise 1 pasteuriseret æggeblomme 1 tsk. Dijon sennep 1 spsk. vineddike 1 dl. oliven- eller vindruekerneolie Salt og peber Rist brødet ganske let. Blanchér aspargesene kort. Kom tiger rejerne i kogende vand med en knivspids salt. Skru ned for blusset og lad dem simre i 3 min. Si vandet fra og lad rejerne afkøle. Bland mayonnaisen med friskhakket dild, hakkede kapers og citronsaft. Smør brødet med mayonnaiseblandingen og anret med asparges og tigerrejer. Mayonnaise Rør æggeblomme, Dijon sennep og vineddike sammen. Tilsæt olien langsomt i en tynd stråle og pisk kraftigt (en stavblender kan anbefales), indtil det er tyknet til en fast masse. Smag til med salt og peber. 24

25 Fisk med cashewnødder Kødet fra fisken Pangasius kan sammenlignes med søtunge. Fisken har fast lyst kød, med en let og meget lækker smag 2 personer 1 pk. Hverdagsfisken 300 g (Pangasius) 150 g nudler 1 stk. rød chili 1 tsk. ingefær 2 stk. forårsløg 1 spsk. tomatpuré 400 ml kokosmælk 2 spsk. fiskesauce 50 g grønne bønner 2 dl vand 1 spsk. friske mynteblade 40 g ristede cashewnødder 1 spsk. raps- eller majsolie Salt Hæld kogende vand over nudlerne, og lad dem stå i 5 min. Lad dem derefter dryppe af i en sigte. Varm olien op i en tykbundet gryde, svits finthakket chili, friskrevet ingefær og grofthakket forårsløg ganske kort. Tilsæt kokosmælk, tomatpuré, groftskårne bønner, fiskesauce og vand. Læg låg på, og lad det simre i 2 min. Skær fisken i store stykker, og kom den i gryden. Lad det simre ca. 5 min. Anbring nudlerne i små skåle, hæld sauce over, og pynt med mynteblade og ristede cashewnødder. Revisor Carlo Andreasen Torvevænget Tranbjerg J Tlf Sponsoreret 25

26 Livskvalitet af Karen Keinicke Cand. Psych. Aut. Det er ikke hvordan, du har det men hvordan du tar det Psykologen kan ikke ændre på, hvordan du har det men måske nok hjælpe med til at ændre din måde at reagere på overfor sygdommen og dens følger. Hjælpe med at skille tingene fra hinanden i f.eks. et område, som du har indflydelse på og et andet, hvor du ikke kan få eller har indflydelse. Din måde at tænke om din situation på, skaber nogle bestemte følelser i dig, som igen skaber flere tanker, som igen påvirker din opfattelse af, hvordan du tror, du vil få det. Alt er aldrig håbløst, men følelsen af håbløshed kan være overvældende og fylde dig og dine nærmestes oplevelser af at hverdagen synes uoverskuelig. Men følelser er kun følelser, og de kan styres gennem den måde, vi tænker på. En form for terapi, som nogle psykologer arbejder ud fra kognitiv terapi. Her arbejder man med tankerne og de mønstre, de ofte har. Når der opstår sygdom hos os selv eller vores nærmeste, så reagerer vi på den situation, ud fra den personlighed vi nu har. De forsvarsmekanismer vi automatisk plejer at bruge til at passe på os selv i svære situationer, bliver også her taget i brug. Har vi tendens til at kæmpe for at ændre på situationen eller har vi for vane at flygte væk/undgå virkeligheden. Undersøger vi mulighederne for selv at ændre på, eller søge indflydelse på den nye situation? Eller lader vi stå til og undgår måske at tage medicinen, og synes cognac smager og virker langt bedre? Finder fordelene er større end ulemperne ved at ryge? Din personlighed er dannet under dine første leve år sammen med din familie. Her har du grundlagt din evne til at være god ved dig selv, være ansvarlig og få tillid til andre udenfor dig selv. Om du søger hjælp, rådgivning, oplysning og behandling og måden du gør det på, er grundlagt i din familie og dens måde at fungere på. Senere kan du ændre lidt på dette mønster gennem dit voksne liv og dets muligheder. - Er vi optimistiske eller det modsatte. Er vi en type, som har brug for at snakke om tingene, eller vender vi problemerne indad? - Tager vi ansvaret for os selv, eller er vi vant til at se situationerne, som noget der opstår og som jeg ikke kan ændre på. - Er vi gode til at rumme en svær følelsesmæssig situation og accepterer den, eller har vi brug for at reagere her og nu med at råbe, true, snakke, græde højlydt? Vi har hver vores måde at håndtere kriser og svære livssituationer på. Du kan eller skal ikke reagere som de andre. Du har lov til at være dig selv. Men måske kan din måde at gøre det på have ulemper, som du har set eller Medlemskab LungePatient.dk LUNGEFORENINGEN BOSERUP MINDE Ønsker at blive medlem Ønsker nærmere oplysninger Navn: Adresse: Postnr.: By: Tlf. Sendes til LungePatient.dk, Old Gyde 74, 5620 Glamsbjerg eller ring på Du kan også maile til os på info@lungepatient.dk Foto: Roberto Fortuna 26

27 er ved at få øje på. Det er her, at psykologen kan være til hjælp. Man skal selv ville en forandring, for at den kan finde sted, psykologen kan kun være en medspiller. Det kan være til stor hjælp, at der er et medlem af familien eller en ven, som støtter, kører og måske går med første gang til samtalen hos psykologen. Har man det meget dårligt og har mistet håbet om, at nogen kan hjælpe en, kan det være svært selv at aftale et møde og møde op. Hele livet sker der forandringer, både på vores personlige plan i forhold til fysik og psyke, men også på det ydre plan i den tilværelse vi er en del af. Der sker ændringer, enten vi er barn, ung, voksen eller ældre. Bedst, som vi synes, nu går det hele godt, sker der ændringer alligevel, måske nogle nye triste ændringer. Der kommer nye muligheder, men der kommer også nye begrænsninger. Dem, vi har indflydelse på og kan kontrollere, kan vi med nød og næppe nå at forholde os til. I disse år sker der mange omvæltninger i samfundet, som har indflydelse på vores hverdag. Det har vores hjerne faktisk svært ved at følge med i. Kommer der for mange kontroltab/chokerende oplevelser i løbet af få år som sygdom, tab af arbejdsevne, tab af nære pårørende og venner, udefrakommende ændringer som er ubehagelige, kan vi blive ængstelige og kan have brug for rådgivning og måske terapi hos en psykolog. Livstruende sygdomme, som overvindes, giver ofte ængstelighed på mere generelt plan bagefter. Ca. 30 % udvikler stress og depression. Stress er ikke forbundet med at have travlt. Det opstår, når vi er optaget af at leve op til vores egne eller andres forventninger, eller dem vi tror, vi selv eller de andre har. Hvis vi ikke har ressourcer og kræfter til at gøre dette, udvikles der stress. Denne kemiske reaktion som finder sted i hjernen, gennem bl.a. det vi tænker, gør kemien skæv, og vi vil få symptomer på mistrivsel. For eksempel forandres søvn, spisning, hukommelse og koncentration. Vores måde at opfatte os selv og vores muligheder ændrer sig. Vi begynder også at tillægge andre mennesker uheldige aspekter. Vi kan ikke så nemt træffe beslutninger om vigtige og især uvigtige forhold. Hjernen har brug for både medicinsk og terapeutisk hjælp. Det er medicin, som øger mængden af serotonin i hjernen, der skal til, og omtales som lykkepiller. De mennesker, som har brug for dem, oplever oftest en stor lettelse over at kunne fungere igen via dem. Normalt gør vores fysik, at vi kun langsomt bliver ældre. Herved er det lettere at omstille sig til ændringerne. Men når fysikken og vores lunger begynder at svigte og vores jævnaldrende ikke har det på samme måde, så er det sværere at acceptere sine nye begrænsninger. Når den fysiske tilstand forhindrer os i at udfolde os i arbejds-, familie-, og fritidslivet, så har vi mistet noget, som kræver en omstilling indeni os. Hvis du synes, du har et godt liv, er du sikkert god til at leve i nuet, tage ansvar for at skabe den gode dag for dig selv med netop det indhold, som passer til dine kræfter i dag. Det er næsten umuligt for en person, som har en lungesygdom, idet dagene kan være meget forskellige, uden at det kan forudsiges. Men det er din evne til at styre og træffe beslutninger, som er til gavn for dig, som øger din livskvalitet. Det er oftest forbundet med skyld eller skam at stille krav og kræve særbehandling ud fra en usynlig sygdom. Det kræver en del selvtillid at fortælle andre om, hvordan livet ser ud, set indefra, hvor der er skiftende begrænsninger hele tiden. Har du en tendens til at lade dig styre af, hvad du tror eller ved, at omgivelserne kræver eller forventer af dig, bliver du utilfreds. Så oplever du måske, at du lider, og det er synd for dig. Så kan du nemt falde for at bebrejde andre og dig selv, at livet er så svært og umuligt. Så kommer de negative tanker og de ubærlige følelser. Herved bliver dagen, ugerne m.v. triste, og du genskaber situationen. Vil man bryde dette mønster, gælder det om at lægge mærke til, hvad man tænker og så flytte fokus, når tankerne ikke kan blive til en god beslutning. Se på noget bestemt, lyt til noget konkret, få øje på hvor mulighederne er for at øve indflydelse. Find de opløftende situationer frem og lad dem fylde noget mere i hverdagen. Snak mere med de mennesker omkring dig, som du bliver i godt humør af at være sammen med. Skru ned for tiden du snakker med triste mennesker. Læg mærke til når du selv udbreder dig med selvmedlidenhed. Det får dig kun til at ende som ensom og med rynker. Selvmedlidende mennesker har altid været en belastning at holde kontakt med om det så er vores mor/far, ven eller nabo. At isolere sig er ofte vejen til yderligere opgiven og smerter af både fysisk og psykisk art. De har samme baggrund. Foto: Roberto Fortuna 27