GLOBAL FN-forbundets medlemsblad NR. 2 JUNI 2015

Transkript

1 GLOBAL FN-forbundets medlemsblad NR. 2 JUNI

2 REDAKTION: Henrik Døcker, Torleif Jonasson, Anne Marie Wium-Andersen, Trine Marqvard Nymann Jensen og Jørgen Estrup (ansvarshavende) FORSIDE: UN Photo/ Marco Dormino Vælg Verden ISSN: GLOBAL udkommer næste gang i september 2015 Artikler, der er underskrevet med navn, er ikke nødvendigvis udtryk for FN-forbundets holdning. GLOBAL s rødder kan føres tilbage til 1885 til Dansk Fredsforenings skrift Freden. Siden 1892 er bladet jævnligt udkommet. Formatet og navnet er skiftet, fra Fredsbladet til FN-orientering til FNbladet til FN-forbundets Nyhedsbrev. Men ambitionen har altid været den samme: at udgive et skrift til støtte for en bedre verden, for mellemfolkelig fred og forståelse. Danmark er på den ene side kendt for sit lederskab og bidrag til kampen for en mere retfærdig og bæredygtig verden. I 2015 vil vores indsats være vigtigere end nogensinde, for her vedtager klodens ledere FN's nye verdensmål. De har til mål endeligt at udrydde fattigdom, fremme menneskerettigheder og sikre en bæredygtig udvikling. Præcis hvor ambitiøse målene bliver, afhænger af, hvilke politikere vi - og verden - vælger til at repræsentere os til FN's generalforsamling i september og til klimatopmødet i Paris (COP21) i december. På den anden side er billedet udfordret af den danske debat om indvandrere og flygtninge. Og den danske militære deltagelse i Irak-krigen i 2003 uden FNmandat er ikke glemt er året, hvor vi blandt mange alvorlige humanitære og sikkerhedsmæssige udfordringer står med den største flygtningestrøm siden anden verdenskrig. Der er brug for internationalt samarbejde for at skabe bæredygtige løsninger. Der er brug for danske politikere, der lever op til globalt ansvar, indgåede konventionsaftaler og almindelig anstændighed. Konkret har jeg ni anbefalinger til de nyvalgte folketingspolitikere: Danmark skal bidrage til en bindende global klimaaftale til topmødet i Paris til december (COP21), og vi skal selv respektere jordens økologiske bæreevne gennem egen bæredygtighedspolitik. FN-forbundet blev dannet i 1970, da Den Danske FN-forening blev sammensluttet med Dansk Samråd for de Forenede Nationer og Een Verden. Forbundet går dog helt tilbage til Foreningen til Danmarks Neutralisering, der blev stiftet af den danske modtager af Nobels Fredspris, Frederik Bajer, i FN-forbundet er en medlemsorganisation, uafhængig af FN, der har til formål at styrke interessen for FN og forståelsen for nationernes gensidige afhængighed og fælles ansvar. Du kan vise din støtte til vores arbejde ved at blive medlem af FNforbundet. Se mere på vores hjemmeside FN-forbundet Store Kongensgade 36, 4.th 1264 København K. Danmark skal udarbejde en ambitiøs national handlingsplan for FN's nye verdensmål, som kan inspirere resten af verden. Mindst 0,7 % af den danske udviklingsbistand skal gå til arbejdet med at bekæmpe fattigdom i verden. Herudover bør der skaffes ekstra midler til humanitære, klimamæssige og flygtningerelaterede indsatser. Vi skal tilbage til en fair fordeling af bistanden, hvor andelen til multilateral bistand balancerer den bilaterale bistand. Danmark skal fastholde indsatsen efter krige og katastrofer, så vi opbygger robuste samfund, der bliver i stand til at klare sig selv. En vedholdende indsats er forudsætningen for en varig løsning. Danmark bør udvikle sig til en nation, der fokuserer på ikke-militær bilæggelse af konflikter, mægling, forhandlinger, diplomati, fredsbevaring, og samtaler med alle sider i en konflikt. Danmark skal fortsat bakke op om FN s princip om Responsibility to Protect, særligt sin støtte til at sikre, at stater kan beskytte sine borgere mod folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser og når stater ikke lever op til sit ansvar, så støtte indgriben med FN-mandat. Danmark skal være en troværdig international partner, bl.a. ved at overholde hhv. ratificere og inkorporere internationale konventioner og aftaler. I forbindelse med den næste evaluering i FN s Menneskerettighedsråd, UPR, skal Danmark i højere grad end sidst søge at følge civilsamfundets og andre landes anbefalinger til forbedring af Danmarks efterlevelse af menneskerettighederne. Torleif Jonasson Generalsekretær FN-forbundet er med i kampagnen "Et Danmark, verden kan regne med, som mere end 40 udviklings- og miljøorganisationer støtter op om. Med kampagnen ønsker vi at engagere vælgere og folketingskandidater i diskussionen om Danmarks bidrag til verdens udvikling og vores globale ansvar. Lederen bygger delvist 2 på kampagnens fællesgrundlag. Se mere på

3 Indhold Nyt fra FN-forbundet SIDE 4 Kampen mod terrorismen føres også i selve FN SIDE 6 Inkorporeringstemaet i folkeretligt lys SIDE 7 FN-forbundet bidrager til menneskerettighedsrapport SIDE 7 Farvel til et Fond, der deler historie med FN-forbundet SIDE 8 Danmark skal vedkende sig rollen som foregangsland SIDE 10 Internationalt overblik SIDE 11 Henrik Døcker anmelder SIDE 13 3

4 Nyt fra FN-forbundet Forsiden denne gang er fra The Great Mosque of Djenné i Mali, der er at finde på UNESCO s verdenskulturarvsliste For første gang er FN-organisationerne i FN Byen i København gået sammen om at tage til Folkemøde på Bornholm for at møde danskerne og fortælle om FN s arbejde og vi er med! Over morgenmad, karrierebar, debatarrangementer og spil håber vi at få mulighed for at fortælle danskerne om FN s arbejde og betydning i verden og at høre, hvilke prioriteter danskerne har for bl.a. verdens nye bæredygtighedsmål, der skal vedtages på FN s Generalforsamling i september. Er du med på Folkemødet i år, så kom forbi vores telt på C3 på Cirkuspladsen og se den flotte udstilling, UN70 eller deltag i de mange, spændende arrangementer, hvor vi skal tale om menneskerettigheder, om virksomhedernes sociale medansvar og om FN s rolle i verden nu og i fremtiden. Find programmet for hele teltet på vores hjemmeside Vi ses på Folkemødet! Er et stærkere FN vejen til en bedre Verden? Der er brug for en transformation af FN's virke fra fuld national suverænitet til respekt for globale rettigheder - det er folkenes, ikke regeringernes FN, som det allerede slås fast i FN-pagtens indledning. Sådan sluttede landsformand Jørgen Estrup dagen af, da vi sammen med DIIS og FN-forbundets Folketingsgruppe havde inviteret til debat på Christiansborg under overskriften, Er et stærkere FN vejen til en bedre Verden? Michael Møller, Carsten Staur, Tomas Anker Christensen, Georg Sørensen og Louise Riis Andersen var at finde i det veloplagte panel med nogle af de største danske navne indenfor FN-kendere, praktikere og eksperter til at give deres bud på, hvordan FN kan - og må - reformeres for bedre at løse de fælles globale udfordringer. Jakob Ellemann-Jensen (V), Trine Pertou Mach (SF), Lone Loklindt (B) og Christian Juhl (Ø) sad med i panelet fra politisk hold til at sætte spørgsmålet ind i en dansk sammenhæng. >> Se billeder fra dagen og læs de forskellige indspark til debatten på vores hjemmeside her << 4

5 Tid til dansk handling lokalt og globalt Foto: Charles Fox/ActionAid Mellemfolkeligt Samvirke har sammen med 24 forskellige organisationer her iblandt FN-forbundet netop lanceret en rapport, der kommer med 102 bud på, hvordan vi kan løse nogle af de helt store spørgsmål og udfordringer, verden står over for. Rapporten, FN s 17 nye verdensmål for bæredygtig udvikling kræver dansk handling lokalt og globalt, udgør en håndbog med politiske anbefalinger til, hvordan Danmark kan leve op til de nye verdensmål, både herhjemme og i vores globale fodaftryk. Læs landsformand Jørgen Estrups bidrag til rapporten på side 10 her i bladet. Kom med til QUIZ når Københavnskredsen igen er klar til at udfordre din viden om FN. Det er på Café Nutid lørdag den 20. juni kl Folkeoplysning for Flygtninge er et nyt initiativ fra DFS og dens medlemsorganisationer. Med initiativet ønsker de, at give flygtninge mulighed for læring og udvikling gennem inklusion og hermed gøre danskerne klogere på, hvem flygtningene er, og hvorfor de flygter. Du kan læse mere om initiativet og deres mange aktiviteter på DFS hjemmeside I samme ånd har FN-forbundets kreds i Nordjylland startet Facebookkampagnen Et menneske bag, der sætter ansigt på flygtninge og fortæller deres mange, forskellige historier om vejen til facebook.com/fnforbundet.dk 5

6 Kampen mod terrorismen føres også i selve FN Sikkerhedsrådets komité for terrorbekæmpelse går tilbage til 2001 Af Henrik Døcker Nutidens internationale terrorisme søges forebygget i mange lande og på mange måder. Den besværliggøres af en usynlig fjende og af de forskelligartede motiver, der driver den. Mens dens fødselstime af mange regnes til 11. september 2001, da Verdenshandelscentret i New York og det amerikanske forsvarsministerium i Washington udsattes for de selvmorderiske flyattentater af omkr. en snes saudi-arabere, er dens udøvere i dag en broget flok, hvoraf kun nogle er drevet af religiøse motiver. Rodløse unge og hadprædikanter Men der var forløbere for nutidens blodige attentater, motiveret af muslimske mørkemænd som f.eks. de attentater og drab, der udløstes af den indisk-britiske forfatter Salman Rushdies bog De sataniske vers fra 1988, hvori profeten Muhammed vel første gang mest markant blev udsat for spot og spe omend i skønlitterær form. Megen from bekendelse til islam er antagelig sjældnere en egentlig terror-inspiration, men snarere en form for fernis. Under alle omstændigheder er bekæmpelsen af unges radikalisering blevet, hvad man kunne kalde et vigtigt værktøj i en stadigværende indsats til forebyggelse af terroraktioner. Ved et nyligt møde i FN s hovedkvarter i New York pegede direktøren for det London-baserede Internationale Studiecenter for Radikalisering, den tyskfødte professor Peter Neumann, på den rodløshed, som præger et væld af unge mennesker, såvel i de vestlige industrilande som i Mellemøsten. Føler man ikke rigtig, at man hører til noget sted, betragter man sig ikke som en del af det samfund, hvori man lever, og man er et let bytte for hadprædikanter og har ikke svært ved at rejse væk. Og finanskrisen har uddybet ungdomsarbejdsløsheden, sagde han. I dag er halvdelen af verdens befolkning under 25 år, og 87 pct. af dem - i aldersgruppen år - befinder sig i den tredje verden. Af dem igen lever 600 mio. unge i krigszoner med al den armod og ødelæggelse, det fører med sig. I den arabiske verden er vældig mange unge rodløse, fordi de hverken har fred eller sikkerhed eller udsigter til en lykkelig tilværelse, siger FN-generalsekretærens særlige ungdomsudsending, jordaneren Ahmad Alhendawi i et interview med UN News Centre. Det frygtelige er, at de krigere, som ISIL (også kaldet IS) hverver i Mellemøsten, får tilbudt et sold (aflønning), som er tre-fire gange højere end gennemsnitslønnen i denne region. Erfaringer fra ophøret af den algeriske borgerkrig Et andet moment, som virker sært begrænsende for Mellemøstens folk, herunder særlig de unge, er at 16 laf 22 lande i og omkring dette område forlanger visum, tilføjer han. Der er med andre ord ingen mobilitet, intet råderum for økonomisk udfoldelse. I et land som Syrien er det at kæmpe ofte den eneste nærliggende beskæftigelse. Alhendawi gribes af kraftfuld idealisme, når han så peger på, at ungdommen i disse lande skal behandles som fredens bygmestre, noget som FN må gå i spidsen for. Sikkerhedsrådet understregede i en resolution (nr. 2178) fra september 2014, at truslen fra fremmede krigere (altså dem, der drager til IS-besatte områder for at slås) skal modvirkes. Jeg tror ikke, at alle ISIL's krigere er ideologisk motiverede, vedbliver Alhendawi. Mange er blot drevet af almindelig håbløshed med hensyn til deres egne skæbne. Med inspiration af FN's indsats for at fremme kvinders position finder han, at disse unge bør inkluderes; det vil i virkeligheden sige, at Vesten bør bruge flere penge på dem. Selv om radikalisering og terrorisme kan kaldes internationale problemer, så er det dog først og fremmest enkeltstaterne, der må forsøge sig med forebyggelse. Og er der da nogle af disse, som andre stater kan lære af, kan man spørge? I en dokumentarfilm ved navn The Terrorist that came home berettes om den unge islamist Djamel, der deltog i den algeriske borgerkrig og som efter tre et halvt år som kriger var modtagelig for den algeriske regerings amnesti til de mange unge krigere. De nedlagde så våbnene som led heri. Kampen mod afsporede folkelige rørelser Nu havde Algeriets misère den særlige baggrund, at landets første demokratiske valg endte med sejr for Den Islamiske Frelserfront (FIS) - med den følge, at det gamle parti FLN (Den Nationale Befrielsesfront) af frygt for et slags islamisk diktatur fik valget annulleret. For dem var det med andre ord de forkerte, der havde vundet valget. Et så velforståeligt hændelsesforløb, der avlede megen vrede hos muslimerne, kan ikke påvises i Mellemøsten eller for den sags skyld helt ned til Boko Haram i Nigeria. Med terroren hos IS og Boko Haram er der tale om ved voldsom magtudøvelse at skabe nye statsdannelser. Denne form for militær massevold, om man så må sige, sprænger rammerne for dét, Sikkerhedsrådets resolution sigter på. Mens forsoningsprogrammer og afvæbning af oprørsgrupper vil kunne gennemføres enkelte steder, i verden viser erfaringen desværre, at rigtig mange krigere er rede til at sætte deres liv ind for ved voldelige midler at skabe nye former for stater. Det gælder f.eks. også FARC i Colombia. Bekæmpelsen af radikaliseringen af unge mennesker er først og fremmest et vigtigt led i voldsforebyggelsen i den vestlige verden undertiden taler man om her at indkredse de ensomme ulve. Forholdsregler over for snigende terrorisme og enkeltstående terroraktioner tager også form i øget overvågning af hele befolkningen. Dette sidste, som involverer efterretningstjenesterne, ligger uden for FN's rækkevidde, men er nok så meget i fokus hos menneskeretsforkæmpere, hvad enten de nu er i FN - eller Europarådsregi. Terrorismen, forstået som fremkaldelse af massefrygt, har på en måde vundet en mindre sejr, hvis demokratierne af angst for selvsamme terror beskærer frihedsrettighederne så meget, at rettighedssamfundet føler sig amputeret. Men i modsætning til mange andre af FN's mærkesager kan terrorismebekæmpelsen ikke rettes mod én eller flere regeringer. Fjenden er afsporede, folkelige rørelser. Det er en ulige kamp, hvor politisk påtryk ikke virker. Og hvor selv mægtige militærmaskiner opviser svage resultater. 6

7 Inkorporeringstemaet i folkeretligt lys Af Henrik Døcker Diskussionen om inkorporering af diverse FNkonventioner i dansk ret og dermed give dem samme status som danske love kan forekomme afsluttet, efter at justitsminister Mette Frederiksen har afslået en sådan inkorporering. Alligevel er der for interesserede nok grund til at lytte til, hvad to jurister, fuldmægtig Thomas Kloppenburg, Justitsministeriet, og specialkonsulent ved den danske EU-repræsentation i Bruxelles, Morten E.G. Jørgensen, har at sige om emnet i et par artikler i tidsskriftet EU-ret & Menneskeret, maj Den generelle hovedindvending mod at inkorporere f.eks. FN's konvention om de borgerlige og politiske menneskerettigheder, børnekonventionen, antitorturkonventionen og forskelsbehandlingskonventionen har været, at det ville forskyde magten til at bestemme over en række rettighedsforhold fra Folketinget (den lovgivende magt) til domstolene og div. retsanvendende danske myndigheder. Begge juristerne her sætter spørgsmålstegn ved den argumentation, ligesom i øvrigt flertallet i det særligt nedsatte menneskerettighedsudvalg, som tidligere på året afgav betænkning. De afgørelser, som træffes i de såkaldte kontrolkomiteer, der hører til de ovennævnte konventioner, dvs. organer bestående af eksperter uden national binding, betragtes ikke som folkeretligt forpligtende modsat f.eks. Den europæiske Menneskerettighedsdomstols domme. Menneskeretsudvalgets betænkning fastslog i øvrigt også, at en ikke-inkorporeret konvention ikke vil kunne udgøre et selvstændigt retsgrundlag for myndighedsafgørelser i forhold til private. En ikke-inkorporeret konvention vil heller ikke kunne skabe pligter for private. Folketinget besluttede i maj 2014, at der skulle være individuel klageadgang i medfør af FN's handicapkonvention. Nogle eksempler fra ungarske klagesager viser komiteens betydning f.eks. var pengeautomater i private pengeinstitutter ikke anbragt handicap-venligt, ligesom nogle ungarere under værgemål var frataget valgretten. Dette sidste er en krænkelse af handicapkonventionens art 29, som forbyder begrænsning i politiske rettigheder p.g.a. handicap. Mange andre lande har domstole med en mere fremskudt, aktivistisk og dynamisk rolle end i Danmark. Danske domstole har traditionelt været tilbageholdende i politiske spørgsmål, ligesom Højesteret i sin funktion som kontrollant af loves forenelighed med grundloven. Først med dommen i Tvind-sagen blev en dansk lov kendt grundlovsstridig (nemlig p.g.a. den manglende mulighed for at indbringe ministeriets afgørelse for domstolene). Inkorporeringen af den europæiske menneskerettighedskonvention har ikke betydet nogen drastisk stigning i antallet af danske sager ved domstolen i Strasbourg. Men det har været drøftet om en 12. tillægsprotokol (om forbud mod diskrimination) til den europæiske menneskerettighedskonvention skulle tiltrædes af Danmark. Det har regeringen ikke ønsket ud fra en frygt for, at sager om dansk fordelingspolitik i detaljen kunne blive afgjort af denne domstol. Men både FN og EU har her en stribe regler, som på forskellig måde søger at modvirke diskrimination. FN-Forbundet bidrager til menneskerettighedsrapport I januar 2016 bliver menneskerettighedssituationen herhjemme gået efter i sømmene, når Danmark for anden gang skal eksamineres ved FN's Menneskerettighedsråd i Genève. Forud for eksaminationen har FNforbundet og 13 andre danske civilsamfundsorganisationer, udarbejdet en rapport, der identificerer 47 forskellige kritikpunkter af dansk lovgivning og administrativ praksis indenfor menneskerettighedsområdet. Rapporten, der er en del af høringsproces, hvor interesserede parter har mulighed for at bringe opmærksomhed til kritisable forhold, kommer desuden med specifikke anbefalinger til, hvordan Danmark kan sikre, at internationale forpligtelser overholdes. Brugen af isolationsfængsling, præventive masseanholdelser, vold i danske fængsler, begrænset adgang til familiesammenføring og manglende sikkerhed for ofre for trafficking er blandt de forhold, der kritiseres i NGOrapporten. FN-forbundet har specifikt kritiseret den manglende integration af menneskerettighedstraktater i dansk lovgivning og indførelsen af anti-terror-lovgivning, der krænker den personlige frihed i almindelighed og privatlivets fred i særdeleshed. Det er fire år siden, at Danmark for første gang blev eksamineret i FN's Mennesketttighedsråd under det såkaldte Universal Periodic Review (UPR). UPR er en mekanisme under Menneskerettighedsrådet, hvor alle FN's medlemslande skal rapportere om deres interne menneskerettighedssituationer og eksamineres i deres respektive evne til at overholde internationale standarder og forpligtelser. Målet er således at styrke overholdelsen af menneskerettighederne blandt FN's medlemslande ved at udarbejde specifikke handlingsplaner for, hvordan menneskerettigheder kan fremmes på nationalt plan. Under UPR gennemgås alle landes menneskerettighedssituationer, og andre medlemslande får muligheden for at give anbefalinger til, hvordan respekten for menneskerettigheder fremmes og en bedre evne til at overholde internationale forpligtelser opnås. FN's medlemslande fremsatte efter Danmarks første eksamen i specifikke anbefalinger til danske forbedringer. H.L. 7

8 Farvel til et Fond, der deler historie med FN-forbundet Kim Garval, tidligere chef for FN s Informationskontor for de Nordiske lande, har efter grundig research i FN-forbundets arkiver skrevet den historiske gennemgang, hvortil nuværende generalsekretær i FN-forbundet, Torleif Jonasson har skrevet om fondets nedlæggelse. Efter den danske indmeldelse i Folkeforbundet skiftede foreningen i 1925 navn til Dansk Freds- og Folkeforbundsforening. Under besættelsen skiftedes der igen navn, nu til Dansk Fredsforening for mellemfolkelig Ret. Under indtryk af krigen og besættelsen etableredes Fredsfondet af 1941, som én af de fire oprindelige fonde bag Fondet, med en bestyrelse på tre myndige, vederhæftige og uberygtede personer, som gennem deres arbejde har vist vilje og evne til at gøre en indsats for Fredssagen. Højesteretsdommer Jesper Simonsen, udpegedes til formand, og overlærer Ingvard Nielsen og overretssagfører Richard Møller indtrådte som de to øvrige bestyrelsesmedlemmer. Alle velkendte, vederhæftige og uberygtede venner af fredssagen gennem mange år. Fredrik Bajer i 1911 Foto: Edvard Møller Fondet for Fred og Internationalt Samarbejde har sine historiske aner helt tilbage til I det år var den tidligere søofficer Frederik Bajer den drivende kraft bag etableringen af Foreningen til Danmarks Neutralisering, senere bedre kendt under navnet Dansk Fredsforening. Bajer engagerede sig i det danske og internationale fredsarbejde og modtog Nobels Fredspris i Han udfoldede et betydeligt historisk og samfundsfagligt forfatterskab, der på mange områder har beholdt sin værdi. Det er bl.a. hans fortjeneste, at udenrigspolitik blev en del af den daværende Rigsdags arbejde, og hans synspunkter blev på flere felter retningsgivende for partiet Venstre og sidenhen de Radikale helt frem til 2. verdenskrig. Med Frederik Bajer blev fredssagen bragt på banen, og begrebet fred ved ret blev en væsentlig ledetråd i arbejdet med de internationale forhold. Fredsfondets fundats, underskrevet den 28. november 1941, lød: I anledning af Hans Majestæts Kongens 71 -årige fødselsdag og foranlediget ved den forfærdelige krig, der for tiden raser rundt i verden, har en dansk patriot og fredsven, der ønsker at være anonym, tænkt at bidrage til et fond, hvis årlige renter skal anvendes til effektiv propaganda og arbejde for Fredssagen og til at udøve den størst mulige loyale virksomhed ved påvirkning på rette steder: Øvrighed, Officerskredse, Kirken, Pressen, Skole og i øvrigt gøre Fredstanken og Fredsønsket så populær og altomfattende som muligt! Hermed blev det for første gang helt eksplicit i en fredsfond-fundats markeret, at det handlede om information til den brede danske offentlighed. Konturerne af fred ved ret og det meget senere multilaterale engagement blev kridtet op. Og hermed også muligheden for, at via en organisation at kunne styrke arbejdet for fredssagen. Endnu engang skiftede den oprindelige Dansk Fredsforening navn til Dansk Samråd for Forenede Nationer, og det skete i En ny samarbejdende organisation så hermed dagens lys. I efterkrigsperioden etableredes tre mindre legater og fonde som alle i store træk havde det samme formål som Fredsfondet af Det drejede sig om Overlærer Ingvard Nielsens Mindefond, Frøken Louise Melchiors Legat og Højesteretsdommer Jesper Simonsen og fru Johanne Simonsens Legat. Tillige etableredes to danske organisationer i efterkrigstiden, der begge i bred forstand havde til formål at arbejde for en fredelig verden, sikkerhed og nedrustning, styrkelse af FN og sidenhen engagementet i det 8

9 globale udviklingsarbejde. Det var organisationerne Én Verden og Den Danske FN-forening, der sammen med Dansk Samråd for de Forenede Nationer i 1970 sammenlagdes til det nuværende FN-forbundet. Hermed er cirklen sluttet og mange gode kræfter i det danske samfund er hermed engageret i den nye organisation med fredssagen, fred ved ret og det internationale udviklingssamarbejde som væsentlige arbejdsområder. På grund af de senere års økonomiske udvikling har renteudbyttet af Fondets beskedne kapital været meget lille, med heraf følgende begrænsede årlig uddeling til FN-forbundet. Derfor besluttede Fondets bestyrelse på sit møde den 12. maj 2015 at nedlægge Fondet og overdrage de resterende midler til FN-forbundet. På sit møde udtrykte bestyrelsen ønske om, at midlerne skulle anvendes i overensstemmelse med retningslinjerne i forbindelse med de senere års uddelinger. Det vil først og fremmest sige til Forbundets deltagelse i internationale møder og netværk. I alle årene har en lang række kendte danske personligheder engageret sig i det brede fredsarbejde. Her skal blot nævnes nogle få fra nyere tid: Piet Hein, K. Helveg Petersen, Hermod Lannung, Ebbe Rode, Mogens Hasdorf, Arne Stinus, Peter Veistrup og Bent Østergaard. I 2015 vil donationen muliggøre FN-forbundets deltagelse i FN s generalforsamling ved landsformand Jørgen Estrup, hvor bl.a. de nye Verdensmål for bæredygtig udvikling skal vedtages, og hvor 10-året for vedtagelsen af princippet om Responsibility to Protect skal markeres. Efter at den daværende regering fra 2007 indførte brugerbetaling for FN-forbundets deltagelse i parlamentarikerdelegationen til FN s generalforsamling, har især Fondet muliggjort Forbundets kontinuerlige deltagelse. De tidligere omtalte 4 små fonde/legater, der alle mere eller mindre fundatsmæssigt fokuserede på støtte til det brede fredsarbejde, levede hver i sær et lidt stille liv uden de store støttemuligheder. Efter moden overvejelse blev der blandt de 4 bestyrelser skabt grundlag for en såkaldt permutation og fra 1. januar 2002 så Fondet for Fred og Internationalt Samarbejde dagens lys. De 4 fondes kapital og formue blev sammenlagt som bunden kapital i det nystiftede fond. Donationen vil også gøre det muligt for FN-forbundet at opstille til WFUNA s (Verdensføderationen af FNforbund) eksekutiv-komite ved generalsekretær Torleif De nedlagte fondes bestyrelser ønskede med stiftelsen at fastholde, fortsætte og om muligt styrke det nystiftede fonds mulighed for at virke for uddeling af midler. Væsentligt gjaldt det styrkelsen af de ophørende fondes hidtidige overordnede fælles formål for styrkelsen af og forståelsen for fred og internationalt samarbejde navnlig og især på grundlag af de rettens og retfærdighedens principper, som er udtrykt i pagten for De Forenede Nationer. Jonasson, i forbindelse med WFUNA s kongres i november Siden tidligere landsformand Bente Nielsen indtil 2003 var ordinært medlem og Mogens Hasdorf indtil sin død i 2006 var æresmedlem, har vi ikke haft ressourcer til at indgå i organisationens ledelsesarbejde. Dertil vil donationen i lighed med tidligere år muliggøre tilskud til de unge medlemmer, der yder en indsats i FN-forbundets frivillige skoletjeneste, til at deltage i WFUNA s menneskerettighedstræning i Geneve i juli. 9

10 Danmark skal vedkende sig rollen som foregangsland Af Jørgen Estrup, landsformand for FN-forbundet Danmark har siden 1978 opfyldt FN's målsætning om en udviklingsbistand på mindst 0,7pct. af BNI. dansk udviklingsbistand er aldrig kommet på samme niveau som før den dramatiske beskæring for 12 år siden, hvor den faldt fra 0,93 pct. i 2002 til 0,84 pct. i Trods den nuværende regerings erklærede mål om igen at nå 1 pct. af BNI udgør udviklingsbistanden i dag 0,85 pct. af BNI. Udviklingsbistanden er opdelt i en 'fattigdomsorienteret' og en 'global' ramme i forholdet cirka 4:1. den fattigdomsorienterede bistand omfatter med enkelte undtagelser samarbejde med lavindkomstlande og lavere middelindkomstlande (maks. BNI på US dollar). grupper af fattige i lande med højere gennemsnitsindkomst ('fattigdomslommer') kan således ikke nås via denne del af dansk bistand. den globale ramme omfatter bistand til alle lande, som ifølge OECD kan modtage udviklingsbistand, samt en række andre tværgående initiativer. Danmark har traditionelt givet multilateral bistand til FN og andre organisationer høj prioritet og tilstræbte i 1990'erne en 50/50-fordeling mellem bi- og multilateral indsats. Multilateral bistand anses for at være mere ubunden, ressourcebesparende, lavere transaktionsomkostninger, og den baseres på et bredere ekspertisegrundlag og kan opnå større legitimitet og effekt ved grænseoverskridende problemer end gennem bilateral bistand. Siden 2000 har den multilaterale andel dog været støt faldende, og fordelingen opgøres nu til 74/26 ifølge nugældende opgørelsesmetode. Faldet er sket på trods af en erklæret målsætning om stigende multilateral andel i DANIDA's strategi fra 2012 og klare behov for øget multilateral bistand til realisering af 2015-mål og nu til de nye Verdensmål. i efteråret 2014 besluttede regeringen at beskære udviklingsbistanden med 2,5 mia. kroner for at finansiere en forventet stigning i udgifterne til modtagelse af flygtninge i Danmark. det frygtes, at denne midlertidige reduktion i bistanden på længere sigt gøres permanent. dette vil uundgåeligt medføre en afgørende reduktion i Danmarks muligheder for at bekæmpe fattigdom. FN-forbundet foreslår at: der udarbejdes en handlingsplan for DANIDA's bidrag til realisering af målet om afskaffelse af ekstrem fattigdom i 2030, og en årlig rapportering om planens gennemførelse, og at Danmark fastholder og øger sin udviklingsbistand og således vedkender sig sin internationale rolle som foregangsland i kampen for at fjerne ekstrem fattigdom i 2030 øge den multilaterale bistands andel af samlet dansk udviklingsbistand, således at FN's ansvar for at realisere de nye Verdensmål støttes maksimalt fra dansk side. sikre, at den private sektors medvirken i dansk udviklingsbistand respekterer de krav, som er nødvendige for at fremme kampen imod fattigdom, specielt afskaffelsen af ekstrem fattigdom i >> Læs hele rapporten og anbefalingerne til et mere bæredygtigt Danmark i Verden her << 10

11 INTERNATIONALT OVERBLIK ved Henrik Døcker Den Centralafrikanske Republik vil løslade børnesoldater Som led i en aftale, formidlet af FN's Børnefond UNICEF, vil op mod børnesoldater i Den Centralafrikanske Republik blive frigivet - hvad enten de nu har været egentlige kombattanter eller de har været marketendere eller sex-slaver for militante oprørere. UNICEF har samtidig fået løfte om, at tvangsrekruttering af børn til soldater vil ophøre. Republikken har i de sidste par år været delt mellem den regeringskontrollerede, kristent dominerede sydlige del og den nordlige muslimsk-kontrollerede del. En FN-styrke, Den Multidimensionale Integrerede Stabilitetsmission (MINUSCA) med sine ca soldater og politifolk gør sit til at holde de væbnede træfninger nede. UNICEF udvirkede sidste år, at 2800 børnesoldater slap ud af deres tvangsudskrivning hos væbnede grupper. Luftforurening i Europa koster $1,6 trillioner Verdenssundhedsorganisationen WHO har beregnet, at luftforurening blot i Europa koster $1,6 trillioner i for tidlige dødsfald og sygdomme eller ca. en tiendedel af staternes samlede bruttonationalprodukter. Opgørelsen blev foretaget ved et samarbejde mellem WHO og OECD - Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Sikkerhed i Europa. Det svarer til dødsfald og sygdomstilfælde, oplyste eksekutivsekretær i FN's Økonomiske Kommission for Europa, danskeren Christian Friis Bach, da han præsenterede rapporten ved en konference i Haifa, Israel. Det er første gang, at et sådant studie er foretaget. Det afdækkede også at én ud af fire europæere bliver syg eller døde for tidligt som følge af luftforurening. (UN Photo/ F. Scott) Overbelægning af fængsler er et verdensomspændende problem Over ti millioner indsatte trænges om pladser i verdens fængsler, fremgår det af en rapport fra FN's Kontor for Rusmidler og Kriminalitet (UNODC). Fængsler i 77 lande har således en belægningsprocent på 120, og her går grænsen for overbelægning. Nogle fængsler havde endog en overbelægning helt op på 400 pct. af den normerede plads. Det udløser både fysiske og psykiske sygdomme hos fangerne. Den manglende hygiejne og utilstrækkelige lægebehandling krænker den menneskelige værdighed, udtaler en repræsentant for Den Internationale Røde Kors Komité, der foretager fængselsbesøg over alt i verden i et forsøg på at lindre forholdene, hvor de er værst. Hun talte på den 13. FN-kongres om Kriminalitetsforebyggelse og Retfærdighed i Strafferetsplejen. Forlængelse af FN-missionen i Vestsahara FN's Sikkerhedsråd har forlænget mandatet for FN's fredsbevarende mission i Vestsahara (MINURSO) til den 30. april 2016 uden at der er nogen udsigt til en løsning af den langvarige konflikt om områdets fremtid. Efter at Spanien havde trukket sig ud af området, tidligere kendt som Spansk Sahara, tog nabolandet Marokko magten. Den lokale nationalbevægelse POLISARIO har afvist Marokkos tilbud om selvstyre den vil have selvstændighed. Forsøg på mægling fra Den Afrikanske Union (AU) er blevet afvist. Palæstina har nu tiltrådt statutten for Den Internationale Straffedomstol Det palæstinensiske selvstyreområde Palæstina har nu undertegnet Rom-statutten, det juridiske grundlag for Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag. 134 lande, dog ikke Danmark, har givet Palæstina anerkendelse som stat men det er altså ikke nødvendigt for at kunne tiltræde visse internationale aftaler. Med ICC's accept af Palæstina gives området mulighed for at rejse sager for at få undersøgt, hvorvidt der er begået krigsforbrydelser f.eks. i Gaza. FN's Congostyrke forlænget, men beskåret med 2000 mand FN' Sikkerhedsråd har forlænget mandatet for FN's fredsbevarende mission til Den Demokratiske Republik Congo (MONUSCO) til marts 2016, samtidig med at den mand store militærstyrke blev reduceret med 2000 mand. Det kniber fremdeles stærkt med sikkerheden i Congo, hvad det er den congolesiske hærs, FARDC s opgave at tilvejebringe. FN gør sit til at begrænse FARDC's hidtidige rekruttering af børnesoldater. Men der er også en række andre væbnede grupper, forkortet FDLR, ADF og LRA, som jævnligt griber til våben og terroriserer civilbefolkningen. UN Photo/ Sylvain Liechti) Omkr. 8,6 mio. mennesker i har påtrængende behov for medicinsk hjælp i Yemen WHO oplyser, at flere millioner mennesker i Yemen er yderste nød, fordi det kniber med at skaffe dem nødvendig medicin. WHO har fået afsendt 48 tons medicin i maj måned, nok til at hjælpe personer. Men det er helt utilstrækkeligt, oplyser WHO's generaldirektør, Margaret Chan., idet mange er syge og behøver behandling for mere almindelige sygdomme mennesker er blevet såret under de fortsatte kampe, som led i landets borgerkrig. En del hospitaler har måttet lukke deres skadestuer pga. mangel på brændstof til deres generatorer eller medicin og andre hjælpemidler til behandling af patienter. 11

12 FN-styrken i Sydsudan forlænget, men kun for et halvt år FN's Sikkerhedsråd har i en resolution forlænget i Sydsudan (UNMISS) med et halvt år til 30. november Den militære del af styrken omfatter mand, mens er politifolk. Resolutionen opfordrer såvel den sydsudanske regering som oppositionspartiet Sudans folkelige Befrielsesfront (SPLMA) om at gøre en indsats for at modvirke alle kræfter, der skaber ufred i landet, ligesom de angreb og trusler, der har været mod UNMISS' tilholdssteder, såvel som seksuelle overgreb, der har indgået i den verserende borgerkrig. De fromme håb og inderlige appeller afspejler dog ikke de barske kendsgerninger. FN s koordinator af den humanitære indsats i landet Toby Lanzer blev i juni uden begrundelse udvist af landet. Op mod to mio. mennesker er i nød og må på forskellige måder understøttes af FN, som skaffer dem vand, sanitet og husly, ca er flygtninge i nabolandene, er såkaldte 'nationale flygtninge', dvs. tvunget på flugt i eget land. Altsammen på grund af den verserende borgerkrig. Et af de få lyspunkter er, at 283 børnesoldater i april kom fri af deres påtvungne tjeneste hos én af Sydsudans militser, som led i et frigivelsesprogram gennemført af FN's Børnehjælpefond UNICEF. Herigennem er i alt 1757 børnesoldater kommet fri af trøjen hos den milits, som går under navnet 'Cobra'. De vil nu blive forplejet og indlogeret af UNICEF, indtil deres forældre er opsporet. Reintegreringsprogrammet, som indbefatter psykosocial terapi af børnene, koster 2580 $ pr. barn. (UN Photo/JC McIlwaine) FN-mission til Eritrea konstaterer klare tilfælde af menneskeretskrænkelser Efter over en fire måneders periode at have udspurgt 500 eritreere har en FN-undersøgelseskommission konstateret udbredte menneskeretskrænkelser i Eritrea. Alle 500 tilhører imidlertid den eritreiske disapora. De er altså alle emigranter og befinder sig i udlandet. Denne rapport gentager, hvad mange kilder har oplyst i en længere periode: At landets befolkning fra det 17. år kan forvente en indkaldelse, tilsyneladende enten til militæret eller anden form for tvungen samfundstjeneste, som ikke er tidsbegrænset. Det kan ramme både mænd og kvinder. Den særprægede behandling henføres officielt til faren for en opblussen af militære træfninger med nabolandet Etiopien. Den internationale Telekommunikationsunion (ITU) er fyldt 150 år FN-særorganisationen ITU Den Internationale Telekommunikations Union fyldte den 17. maj 150 år. Selv om den altså blev grundlagt 80 år før FN's oprettelse kalder man den alligevel det ældste medlem af FN-familien. I 1865 fik den dog navnet Den internationale Telegrafunion, idet den så i 1932 da den sorterede under Folkeforbundet skiftede navn til det nuværende. Praktisk taget alle FN's medlemsstater er medlemmer, hvortil kommer omkr. 700 private firmaer inden for postbesørgelse, telefoni, transport og kommunikation med det generelle formål at fremme afsendelse og modtagelse af alskens meddelelser og besørgelse af pakker mv. Den rivende teknologiske udvikling, digitaliseringen, mobiltelefonien, televisionen mv. har selvsagt skabt mange udfordringer og muligheder, som er befordret af samarbejdet i ITU. (UN Photo/Michos Tzovaras) Kystløse Bolivia rejser sag mod Chile for at få adgang til Stillehavet Bolivia har for Den Internationale Domstol (ICJ) rejst sag mod nabostaten Chile for at få adgang til Stillehavet. Bolivia henviser til en freds- og venskabstraktat med Chile af 1904, hvorved Bolivia erkendte nederlaget i en krig mod dette land, som var begyndt i Efter traktaten lovede Chile Bolivia adgang til at eksportere sine produkter, heriblandt gas, fra havnebyen Antofagasta. Der er ikke tale om, at Chile skal tilbagegive det område på kvadratkilometer, som Bolivia i sin tid tabte, men om ret til at benytte en slags korridor fra boliviansk territorium gennem det chilenske ud til Stillelhavet. Bolivia skønnes at kunne øge sit bruttonationalprodukt med en femtedel, hvis det får bedre transitrettigheder. Der er ventileret forslag om, at Bolivia indrømmes ret til at leje et kystområde af Chile sådan lidt i stil med Storbritanniens tidligere rettigheder i Hongkong. ILO-rapport: 75 pct. af verdens arbejdere er kun på deltid Kun omkr. 25 pct. af verdens arbejdere har varigt fuldtidsarbejde, fremgår det af en rapport fra Den Internationale Arbejdsorganisation ILO. De øvrige trefjerdedele har enten deltidsarbejde, er beskæftiget på korttidskontrakter eller i den såkaldt uformelle sektor uden overenskomst eller i underbetalte jobs, ja måske endog helt uden aflønning i familiefirmaer. Den globale økonomi fremskaffer ikke tilstrækkeligt med jobs, og over 60 pct. af de beskæftigede er ikke overenskomstdækkede. Det globale arbejdsløshedstal var i 2014 omkr. 200 mio. eller 30 mio. flere end året før. 12

13 Henrik Døcker anmelder En beretning fra Helvede - amerikanerne i Guantánamo Mohamedou Ould Slahi: Dagbogen fra Guantánamo, 424 sider, People's Press USA's brug af tortur er desværre kendt og dokumenteret fra fængslet på Guantánamo-basen på Cuba, men der er her tale om en overraskende levende og velskrevet beretning fra den tilsyneladende yderst velbegavede og modige Mohamedou Ould Slahi om end i censureret udgave. Ét sted er otte hele sider bortcensureret af de amerikanske myndigheder. Men trods alle overstregninger af tekst, er det rystende læsning om USA's kyniske tilsidesættelse af såvel nationale som internationale regler for frihedsberøvelse. To beretninger om to slags gidsler Jeppe Nybroe: Kidnappet - i islamisternes fangehul, 299 sider. Berlingske/People's Press Eva Damsgård: Det beskidte spil, beretningen om de 838 dage, før Eddy og Søren kom hjem, 236 sider, Lindhardt og Ringhof Den månedlange kidnapning af journalist Jeppe Nybroe i Libanon og den over to år lange kidnapning af i alt seks søfolk fra den danske coaster Leopard har meget lidt til fælles. Nyboe var freelancejournalist med lyst og mod til at skaffe en usædvanlig historie fra det borgerkrigshærgede Syrien. Få, om nogen, ville kaste sig ud i et så dristigt forehavende. Journalist Eva Damsgårds bog, er en ganske anden slags beretning, der overvejende skildrer den tøvende, kritisable holdning det danske rederi udviste over for søfolkene igennem de 838 dage, de sad fanget. Deres forskelle til trods, er beretningerne immervæk begge udtryk for dramatiske former for frihedsberøvelse, foretaget af private aktører. Og kidnapning er under ingen omstændigheder legitimt. Fokus på Islamisk Stat Loretta Napoleoni: Islamisk Stat, 166 sider, Tiderne Skifter. Den italiensk-fødte samfundsforsker Loretta Napoleoni leverer her den første bog eller én af de første bøger om terrororganisationen IS. Det er rigtig godt at få en form for overblik over den sjældent brutale kalifat-aspirerende statsdannelse, men der er dog kun tale om en slags skitse. Der er mange forbløffende og oprørende enkeltheder i den indviklede mosaik, som indgår i forsøg på at forklare, hvordan Syrien og Irak med IS så at sige er kommet fra asken i ilden. Napoleoni forøger klart ens viden. Bogen ville dog have vundet ved en strammere disposition og en mere stringent vurdering af Islamisk Stats ambitiøse kalifatmål. To diktaturers djævlepagt Roger Moorhouse: En djævelsk alliance Hitlers pagt med Stalin , 447 sider, Kristeligt Dagblads Forlag. Kan vi kapere flere store tilbageblik på nutidshistoriens skæbnedramaer, som på en måde er blevet endevendt utallige gange? Det kan man strides om, men den løbende adgang til informationer fra arkiver, som hidtil har været utilgængelige af forskellige årsager (juridiske eller politiske) berettiger sådanne udredninger som fx denne om den tysk-russiske ikke-angrebspagt, indgået i august 1939, umiddelbart før 2. Verdenskrig. Mange interessante og hidtil ukendt enkeltheder er gravet frem af den britiske historiker. Forsøg på overblik over illegale flygtninge i Europa Torben Tranæs & Bent Jensen: Den illegale indvandring til Europa og til Danmark, 128 sider, Gyldendal Emnet er ikke uden vanskeligheder at udforske: Almindeligvis offentliggør staterne ikke skøn (estimater) over mængden af deres illegale indvandrere. Undtagelser repræsenterer USA, Holland og enkelte andre lande i Europa og Sydamerika. Men forskerne er enige om, at flertallet af illegale grænsepassager aldrig registreres. Det oplyses dog, at taksten for såkaldt langdistancesmugling af mennesker fra fx Irak, Afghanistan eller Kina ved årtusindeskiftet androg beløb på op til euro. Og det kan nok sætte tanker i gang: Hvordan stables så store beløb på benene? Hvordan Danmarks guldbeholdning kom i sikkerhed for den tyske besættelsesmagt Henrik Denta: Guld og bedrag, 210 sider. Gads Forlag. Krig kræver ikke alene mange menneskeliv, den betyder også vældige udgifter. Spot føjes til skade, når en erobrende magt lader et besat område betale for krigsførelsen. Det var dog et almindeligt mønster, da Hitlers Tyskland i 2. Verdenskrig spredte død og ødelæggelse i Europa. Men ligefrem at bemægtige sig de besatte landes guldbeholdninger hørte også med bare ikke i Danmark. Hvordan Nationalbanken sammen med den danske regeringstop i al hemmelighed fik bragt de danske guldreserver til udlandet, handler journalist Henrik Dentas bog om. Om Merkels vej til magt og indflydelse Stefan Kornelius: Angela Merkel Kansleren og hendes verden, 254 sider, Berlingske/People's Press. Tysklands forbundskansler Angela Merkel har nu haft sin betydningsfulde post i ti år så det er berettiget at udgive en bog om hende. Ud fra den almindelige anerkendelse, hun nyder, har udenrigsredaktøren ved det store tyske dagblad Süddeutsche Zeitung, Stefan Kornelius, da begået denne såkaldt 'autoriserede' biografi. Heri ligger, at hun selv mere eller mindre har godkendt teksten. Man skal nemlig ikke forvente nogen vældig kritisk analyse af den tyske kansler. Uanset den vide popularitet og respekt, hun nyder, medvirker det til at gøre bogen tandløs. Læs anmeldelserne i deres helhed på vores hjemmeside 13

14 Bliv medlem. Fordi vi tror på globalt ansvar. Scan koden og bliv medlem med det samme via MobilePay. Prisen for medlemskab er 125,- for studerende, ledige eller pensionister. 250,- for almindeligt medlemskab 350,- for familiemedlemsskab Livslangt medlemskab er 2015,- Husk at skrive din mailadresse i beskedfeltet. Du vil indenfor kort tid modtage en bekræftelse på dit facebook.com/fnforbundet.dk 14