GLOBAL FN-forbundets medlemsblad NR. 2 JUNI 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GLOBAL FN-forbundets medlemsblad NR. 2 JUNI 2015"

Transkript

1 GLOBAL FN-forbundets medlemsblad NR. 2 JUNI

2 REDAKTION: Henrik Døcker, Torleif Jonasson, Anne Marie Wium-Andersen, Trine Marqvard Nymann Jensen og Jørgen Estrup (ansvarshavende) FORSIDE: UN Photo/ Marco Dormino Vælg Verden ISSN: GLOBAL udkommer næste gang i september 2015 Artikler, der er underskrevet med navn, er ikke nødvendigvis udtryk for FN-forbundets holdning. GLOBAL s rødder kan føres tilbage til 1885 til Dansk Fredsforenings skrift Freden. Siden 1892 er bladet jævnligt udkommet. Formatet og navnet er skiftet, fra Fredsbladet til FN-orientering til FNbladet til FN-forbundets Nyhedsbrev. Men ambitionen har altid været den samme: at udgive et skrift til støtte for en bedre verden, for mellemfolkelig fred og forståelse. Danmark er på den ene side kendt for sit lederskab og bidrag til kampen for en mere retfærdig og bæredygtig verden. I 2015 vil vores indsats være vigtigere end nogensinde, for her vedtager klodens ledere FN's nye verdensmål. De har til mål endeligt at udrydde fattigdom, fremme menneskerettigheder og sikre en bæredygtig udvikling. Præcis hvor ambitiøse målene bliver, afhænger af, hvilke politikere vi - og verden - vælger til at repræsentere os til FN's generalforsamling i september og til klimatopmødet i Paris (COP21) i december. På den anden side er billedet udfordret af den danske debat om indvandrere og flygtninge. Og den danske militære deltagelse i Irak-krigen i 2003 uden FNmandat er ikke glemt er året, hvor vi blandt mange alvorlige humanitære og sikkerhedsmæssige udfordringer står med den største flygtningestrøm siden anden verdenskrig. Der er brug for internationalt samarbejde for at skabe bæredygtige løsninger. Der er brug for danske politikere, der lever op til globalt ansvar, indgåede konventionsaftaler og almindelig anstændighed. Konkret har jeg ni anbefalinger til de nyvalgte folketingspolitikere: Danmark skal bidrage til en bindende global klimaaftale til topmødet i Paris til december (COP21), og vi skal selv respektere jordens økologiske bæreevne gennem egen bæredygtighedspolitik. FN-forbundet blev dannet i 1970, da Den Danske FN-forening blev sammensluttet med Dansk Samråd for de Forenede Nationer og Een Verden. Forbundet går dog helt tilbage til Foreningen til Danmarks Neutralisering, der blev stiftet af den danske modtager af Nobels Fredspris, Frederik Bajer, i FN-forbundet er en medlemsorganisation, uafhængig af FN, der har til formål at styrke interessen for FN og forståelsen for nationernes gensidige afhængighed og fælles ansvar. Du kan vise din støtte til vores arbejde ved at blive medlem af FNforbundet. Se mere på vores hjemmeside FN-forbundet Store Kongensgade 36, 4.th 1264 København K. Danmark skal udarbejde en ambitiøs national handlingsplan for FN's nye verdensmål, som kan inspirere resten af verden. Mindst 0,7 % af den danske udviklingsbistand skal gå til arbejdet med at bekæmpe fattigdom i verden. Herudover bør der skaffes ekstra midler til humanitære, klimamæssige og flygtningerelaterede indsatser. Vi skal tilbage til en fair fordeling af bistanden, hvor andelen til multilateral bistand balancerer den bilaterale bistand. Danmark skal fastholde indsatsen efter krige og katastrofer, så vi opbygger robuste samfund, der bliver i stand til at klare sig selv. En vedholdende indsats er forudsætningen for en varig løsning. Danmark bør udvikle sig til en nation, der fokuserer på ikke-militær bilæggelse af konflikter, mægling, forhandlinger, diplomati, fredsbevaring, og samtaler med alle sider i en konflikt. Danmark skal fortsat bakke op om FN s princip om Responsibility to Protect, særligt sin støtte til at sikre, at stater kan beskytte sine borgere mod folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser og når stater ikke lever op til sit ansvar, så støtte indgriben med FN-mandat. Danmark skal være en troværdig international partner, bl.a. ved at overholde hhv. ratificere og inkorporere internationale konventioner og aftaler. I forbindelse med den næste evaluering i FN s Menneskerettighedsråd, UPR, skal Danmark i højere grad end sidst søge at følge civilsamfundets og andre landes anbefalinger til forbedring af Danmarks efterlevelse af menneskerettighederne. Torleif Jonasson Generalsekretær FN-forbundet er med i kampagnen "Et Danmark, verden kan regne med, som mere end 40 udviklings- og miljøorganisationer støtter op om. Med kampagnen ønsker vi at engagere vælgere og folketingskandidater i diskussionen om Danmarks bidrag til verdens udvikling og vores globale ansvar. Lederen bygger delvist 2 på kampagnens fællesgrundlag. Se mere på

3 Indhold Nyt fra FN-forbundet SIDE 4 Kampen mod terrorismen føres også i selve FN SIDE 6 Inkorporeringstemaet i folkeretligt lys SIDE 7 FN-forbundet bidrager til menneskerettighedsrapport SIDE 7 Farvel til et Fond, der deler historie med FN-forbundet SIDE 8 Danmark skal vedkende sig rollen som foregangsland SIDE 10 Internationalt overblik SIDE 11 Henrik Døcker anmelder SIDE 13 3

4 Nyt fra FN-forbundet Forsiden denne gang er fra The Great Mosque of Djenné i Mali, der er at finde på UNESCO s verdenskulturarvsliste For første gang er FN-organisationerne i FN Byen i København gået sammen om at tage til Folkemøde på Bornholm for at møde danskerne og fortælle om FN s arbejde og vi er med! Over morgenmad, karrierebar, debatarrangementer og spil håber vi at få mulighed for at fortælle danskerne om FN s arbejde og betydning i verden og at høre, hvilke prioriteter danskerne har for bl.a. verdens nye bæredygtighedsmål, der skal vedtages på FN s Generalforsamling i september. Er du med på Folkemødet i år, så kom forbi vores telt på C3 på Cirkuspladsen og se den flotte udstilling, UN70 eller deltag i de mange, spændende arrangementer, hvor vi skal tale om menneskerettigheder, om virksomhedernes sociale medansvar og om FN s rolle i verden nu og i fremtiden. Find programmet for hele teltet på vores hjemmeside Vi ses på Folkemødet! Er et stærkere FN vejen til en bedre Verden? Der er brug for en transformation af FN's virke fra fuld national suverænitet til respekt for globale rettigheder - det er folkenes, ikke regeringernes FN, som det allerede slås fast i FN-pagtens indledning. Sådan sluttede landsformand Jørgen Estrup dagen af, da vi sammen med DIIS og FN-forbundets Folketingsgruppe havde inviteret til debat på Christiansborg under overskriften, Er et stærkere FN vejen til en bedre Verden? Michael Møller, Carsten Staur, Tomas Anker Christensen, Georg Sørensen og Louise Riis Andersen var at finde i det veloplagte panel med nogle af de største danske navne indenfor FN-kendere, praktikere og eksperter til at give deres bud på, hvordan FN kan - og må - reformeres for bedre at løse de fælles globale udfordringer. Jakob Ellemann-Jensen (V), Trine Pertou Mach (SF), Lone Loklindt (B) og Christian Juhl (Ø) sad med i panelet fra politisk hold til at sætte spørgsmålet ind i en dansk sammenhæng. >> Se billeder fra dagen og læs de forskellige indspark til debatten på vores hjemmeside her << 4

5 Tid til dansk handling lokalt og globalt Foto: Charles Fox/ActionAid Mellemfolkeligt Samvirke har sammen med 24 forskellige organisationer her iblandt FN-forbundet netop lanceret en rapport, der kommer med 102 bud på, hvordan vi kan løse nogle af de helt store spørgsmål og udfordringer, verden står over for. Rapporten, FN s 17 nye verdensmål for bæredygtig udvikling kræver dansk handling lokalt og globalt, udgør en håndbog med politiske anbefalinger til, hvordan Danmark kan leve op til de nye verdensmål, både herhjemme og i vores globale fodaftryk. Læs landsformand Jørgen Estrups bidrag til rapporten på side 10 her i bladet. Kom med til QUIZ når Københavnskredsen igen er klar til at udfordre din viden om FN. Det er på Café Nutid lørdag den 20. juni kl Folkeoplysning for Flygtninge er et nyt initiativ fra DFS og dens medlemsorganisationer. Med initiativet ønsker de, at give flygtninge mulighed for læring og udvikling gennem inklusion og hermed gøre danskerne klogere på, hvem flygtningene er, og hvorfor de flygter. Du kan læse mere om initiativet og deres mange aktiviteter på DFS hjemmeside I samme ånd har FN-forbundets kreds i Nordjylland startet Facebookkampagnen Et menneske bag, der sætter ansigt på flygtninge og fortæller deres mange, forskellige historier om vejen til facebook.com/fnforbundet.dk 5

6 Kampen mod terrorismen føres også i selve FN Sikkerhedsrådets komité for terrorbekæmpelse går tilbage til 2001 Af Henrik Døcker Nutidens internationale terrorisme søges forebygget i mange lande og på mange måder. Den besværliggøres af en usynlig fjende og af de forskelligartede motiver, der driver den. Mens dens fødselstime af mange regnes til 11. september 2001, da Verdenshandelscentret i New York og det amerikanske forsvarsministerium i Washington udsattes for de selvmorderiske flyattentater af omkr. en snes saudi-arabere, er dens udøvere i dag en broget flok, hvoraf kun nogle er drevet af religiøse motiver. Rodløse unge og hadprædikanter Men der var forløbere for nutidens blodige attentater, motiveret af muslimske mørkemænd som f.eks. de attentater og drab, der udløstes af den indisk-britiske forfatter Salman Rushdies bog De sataniske vers fra 1988, hvori profeten Muhammed vel første gang mest markant blev udsat for spot og spe omend i skønlitterær form. Megen from bekendelse til islam er antagelig sjældnere en egentlig terror-inspiration, men snarere en form for fernis. Under alle omstændigheder er bekæmpelsen af unges radikalisering blevet, hvad man kunne kalde et vigtigt værktøj i en stadigværende indsats til forebyggelse af terroraktioner. Ved et nyligt møde i FN s hovedkvarter i New York pegede direktøren for det London-baserede Internationale Studiecenter for Radikalisering, den tyskfødte professor Peter Neumann, på den rodløshed, som præger et væld af unge mennesker, såvel i de vestlige industrilande som i Mellemøsten. Føler man ikke rigtig, at man hører til noget sted, betragter man sig ikke som en del af det samfund, hvori man lever, og man er et let bytte for hadprædikanter og har ikke svært ved at rejse væk. Og finanskrisen har uddybet ungdomsarbejdsløsheden, sagde han. I dag er halvdelen af verdens befolkning under 25 år, og 87 pct. af dem - i aldersgruppen år - befinder sig i den tredje verden. Af dem igen lever 600 mio. unge i krigszoner med al den armod og ødelæggelse, det fører med sig. I den arabiske verden er vældig mange unge rodløse, fordi de hverken har fred eller sikkerhed eller udsigter til en lykkelig tilværelse, siger FN-generalsekretærens særlige ungdomsudsending, jordaneren Ahmad Alhendawi i et interview med UN News Centre. Det frygtelige er, at de krigere, som ISIL (også kaldet IS) hverver i Mellemøsten, får tilbudt et sold (aflønning), som er tre-fire gange højere end gennemsnitslønnen i denne region. Erfaringer fra ophøret af den algeriske borgerkrig Et andet moment, som virker sært begrænsende for Mellemøstens folk, herunder særlig de unge, er at 16 laf 22 lande i og omkring dette område forlanger visum, tilføjer han. Der er med andre ord ingen mobilitet, intet råderum for økonomisk udfoldelse. I et land som Syrien er det at kæmpe ofte den eneste nærliggende beskæftigelse. Alhendawi gribes af kraftfuld idealisme, når han så peger på, at ungdommen i disse lande skal behandles som fredens bygmestre, noget som FN må gå i spidsen for. Sikkerhedsrådet understregede i en resolution (nr. 2178) fra september 2014, at truslen fra fremmede krigere (altså dem, der drager til IS-besatte områder for at slås) skal modvirkes. Jeg tror ikke, at alle ISIL's krigere er ideologisk motiverede, vedbliver Alhendawi. Mange er blot drevet af almindelig håbløshed med hensyn til deres egne skæbne. Med inspiration af FN's indsats for at fremme kvinders position finder han, at disse unge bør inkluderes; det vil i virkeligheden sige, at Vesten bør bruge flere penge på dem. Selv om radikalisering og terrorisme kan kaldes internationale problemer, så er det dog først og fremmest enkeltstaterne, der må forsøge sig med forebyggelse. Og er der da nogle af disse, som andre stater kan lære af, kan man spørge? I en dokumentarfilm ved navn The Terrorist that came home berettes om den unge islamist Djamel, der deltog i den algeriske borgerkrig og som efter tre et halvt år som kriger var modtagelig for den algeriske regerings amnesti til de mange unge krigere. De nedlagde så våbnene som led heri. Kampen mod afsporede folkelige rørelser Nu havde Algeriets misère den særlige baggrund, at landets første demokratiske valg endte med sejr for Den Islamiske Frelserfront (FIS) - med den følge, at det gamle parti FLN (Den Nationale Befrielsesfront) af frygt for et slags islamisk diktatur fik valget annulleret. For dem var det med andre ord de forkerte, der havde vundet valget. Et så velforståeligt hændelsesforløb, der avlede megen vrede hos muslimerne, kan ikke påvises i Mellemøsten eller for den sags skyld helt ned til Boko Haram i Nigeria. Med terroren hos IS og Boko Haram er der tale om ved voldsom magtudøvelse at skabe nye statsdannelser. Denne form for militær massevold, om man så må sige, sprænger rammerne for dét, Sikkerhedsrådets resolution sigter på. Mens forsoningsprogrammer og afvæbning af oprørsgrupper vil kunne gennemføres enkelte steder, i verden viser erfaringen desværre, at rigtig mange krigere er rede til at sætte deres liv ind for ved voldelige midler at skabe nye former for stater. Det gælder f.eks. også FARC i Colombia. Bekæmpelsen af radikaliseringen af unge mennesker er først og fremmest et vigtigt led i voldsforebyggelsen i den vestlige verden undertiden taler man om her at indkredse de ensomme ulve. Forholdsregler over for snigende terrorisme og enkeltstående terroraktioner tager også form i øget overvågning af hele befolkningen. Dette sidste, som involverer efterretningstjenesterne, ligger uden for FN's rækkevidde, men er nok så meget i fokus hos menneskeretsforkæmpere, hvad enten de nu er i FN - eller Europarådsregi. Terrorismen, forstået som fremkaldelse af massefrygt, har på en måde vundet en mindre sejr, hvis demokratierne af angst for selvsamme terror beskærer frihedsrettighederne så meget, at rettighedssamfundet føler sig amputeret. Men i modsætning til mange andre af FN's mærkesager kan terrorismebekæmpelsen ikke rettes mod én eller flere regeringer. Fjenden er afsporede, folkelige rørelser. Det er en ulige kamp, hvor politisk påtryk ikke virker. Og hvor selv mægtige militærmaskiner opviser svage resultater. 6

7 Inkorporeringstemaet i folkeretligt lys Af Henrik Døcker Diskussionen om inkorporering af diverse FNkonventioner i dansk ret og dermed give dem samme status som danske love kan forekomme afsluttet, efter at justitsminister Mette Frederiksen har afslået en sådan inkorporering. Alligevel er der for interesserede nok grund til at lytte til, hvad to jurister, fuldmægtig Thomas Kloppenburg, Justitsministeriet, og specialkonsulent ved den danske EU-repræsentation i Bruxelles, Morten E.G. Jørgensen, har at sige om emnet i et par artikler i tidsskriftet EU-ret & Menneskeret, maj Den generelle hovedindvending mod at inkorporere f.eks. FN's konvention om de borgerlige og politiske menneskerettigheder, børnekonventionen, antitorturkonventionen og forskelsbehandlingskonventionen har været, at det ville forskyde magten til at bestemme over en række rettighedsforhold fra Folketinget (den lovgivende magt) til domstolene og div. retsanvendende danske myndigheder. Begge juristerne her sætter spørgsmålstegn ved den argumentation, ligesom i øvrigt flertallet i det særligt nedsatte menneskerettighedsudvalg, som tidligere på året afgav betænkning. De afgørelser, som træffes i de såkaldte kontrolkomiteer, der hører til de ovennævnte konventioner, dvs. organer bestående af eksperter uden national binding, betragtes ikke som folkeretligt forpligtende modsat f.eks. Den europæiske Menneskerettighedsdomstols domme. Menneskeretsudvalgets betænkning fastslog i øvrigt også, at en ikke-inkorporeret konvention ikke vil kunne udgøre et selvstændigt retsgrundlag for myndighedsafgørelser i forhold til private. En ikke-inkorporeret konvention vil heller ikke kunne skabe pligter for private. Folketinget besluttede i maj 2014, at der skulle være individuel klageadgang i medfør af FN's handicapkonvention. Nogle eksempler fra ungarske klagesager viser komiteens betydning f.eks. var pengeautomater i private pengeinstitutter ikke anbragt handicap-venligt, ligesom nogle ungarere under værgemål var frataget valgretten. Dette sidste er en krænkelse af handicapkonventionens art 29, som forbyder begrænsning i politiske rettigheder p.g.a. handicap. Mange andre lande har domstole med en mere fremskudt, aktivistisk og dynamisk rolle end i Danmark. Danske domstole har traditionelt været tilbageholdende i politiske spørgsmål, ligesom Højesteret i sin funktion som kontrollant af loves forenelighed med grundloven. Først med dommen i Tvind-sagen blev en dansk lov kendt grundlovsstridig (nemlig p.g.a. den manglende mulighed for at indbringe ministeriets afgørelse for domstolene). Inkorporeringen af den europæiske menneskerettighedskonvention har ikke betydet nogen drastisk stigning i antallet af danske sager ved domstolen i Strasbourg. Men det har været drøftet om en 12. tillægsprotokol (om forbud mod diskrimination) til den europæiske menneskerettighedskonvention skulle tiltrædes af Danmark. Det har regeringen ikke ønsket ud fra en frygt for, at sager om dansk fordelingspolitik i detaljen kunne blive afgjort af denne domstol. Men både FN og EU har her en stribe regler, som på forskellig måde søger at modvirke diskrimination. FN-Forbundet bidrager til menneskerettighedsrapport I januar 2016 bliver menneskerettighedssituationen herhjemme gået efter i sømmene, når Danmark for anden gang skal eksamineres ved FN's Menneskerettighedsråd i Genève. Forud for eksaminationen har FNforbundet og 13 andre danske civilsamfundsorganisationer, udarbejdet en rapport, der identificerer 47 forskellige kritikpunkter af dansk lovgivning og administrativ praksis indenfor menneskerettighedsområdet. Rapporten, der er en del af høringsproces, hvor interesserede parter har mulighed for at bringe opmærksomhed til kritisable forhold, kommer desuden med specifikke anbefalinger til, hvordan Danmark kan sikre, at internationale forpligtelser overholdes. Brugen af isolationsfængsling, præventive masseanholdelser, vold i danske fængsler, begrænset adgang til familiesammenføring og manglende sikkerhed for ofre for trafficking er blandt de forhold, der kritiseres i NGOrapporten. FN-forbundet har specifikt kritiseret den manglende integration af menneskerettighedstraktater i dansk lovgivning og indførelsen af anti-terror-lovgivning, der krænker den personlige frihed i almindelighed og privatlivets fred i særdeleshed. Det er fire år siden, at Danmark for første gang blev eksamineret i FN's Mennesketttighedsråd under det såkaldte Universal Periodic Review (UPR). UPR er en mekanisme under Menneskerettighedsrådet, hvor alle FN's medlemslande skal rapportere om deres interne menneskerettighedssituationer og eksamineres i deres respektive evne til at overholde internationale standarder og forpligtelser. Målet er således at styrke overholdelsen af menneskerettighederne blandt FN's medlemslande ved at udarbejde specifikke handlingsplaner for, hvordan menneskerettigheder kan fremmes på nationalt plan. Under UPR gennemgås alle landes menneskerettighedssituationer, og andre medlemslande får muligheden for at give anbefalinger til, hvordan respekten for menneskerettigheder fremmes og en bedre evne til at overholde internationale forpligtelser opnås. FN's medlemslande fremsatte efter Danmarks første eksamen i specifikke anbefalinger til danske forbedringer. H.L. 7

8 Farvel til et Fond, der deler historie med FN-forbundet Kim Garval, tidligere chef for FN s Informationskontor for de Nordiske lande, har efter grundig research i FN-forbundets arkiver skrevet den historiske gennemgang, hvortil nuværende generalsekretær i FN-forbundet, Torleif Jonasson har skrevet om fondets nedlæggelse. Efter den danske indmeldelse i Folkeforbundet skiftede foreningen i 1925 navn til Dansk Freds- og Folkeforbundsforening. Under besættelsen skiftedes der igen navn, nu til Dansk Fredsforening for mellemfolkelig Ret. Under indtryk af krigen og besættelsen etableredes Fredsfondet af 1941, som én af de fire oprindelige fonde bag Fondet, med en bestyrelse på tre myndige, vederhæftige og uberygtede personer, som gennem deres arbejde har vist vilje og evne til at gøre en indsats for Fredssagen. Højesteretsdommer Jesper Simonsen, udpegedes til formand, og overlærer Ingvard Nielsen og overretssagfører Richard Møller indtrådte som de to øvrige bestyrelsesmedlemmer. Alle velkendte, vederhæftige og uberygtede venner af fredssagen gennem mange år. Fredrik Bajer i 1911 Foto: Edvard Møller Fondet for Fred og Internationalt Samarbejde har sine historiske aner helt tilbage til I det år var den tidligere søofficer Frederik Bajer den drivende kraft bag etableringen af Foreningen til Danmarks Neutralisering, senere bedre kendt under navnet Dansk Fredsforening. Bajer engagerede sig i det danske og internationale fredsarbejde og modtog Nobels Fredspris i Han udfoldede et betydeligt historisk og samfundsfagligt forfatterskab, der på mange områder har beholdt sin værdi. Det er bl.a. hans fortjeneste, at udenrigspolitik blev en del af den daværende Rigsdags arbejde, og hans synspunkter blev på flere felter retningsgivende for partiet Venstre og sidenhen de Radikale helt frem til 2. verdenskrig. Med Frederik Bajer blev fredssagen bragt på banen, og begrebet fred ved ret blev en væsentlig ledetråd i arbejdet med de internationale forhold. Fredsfondets fundats, underskrevet den 28. november 1941, lød: I anledning af Hans Majestæts Kongens 71 -årige fødselsdag og foranlediget ved den forfærdelige krig, der for tiden raser rundt i verden, har en dansk patriot og fredsven, der ønsker at være anonym, tænkt at bidrage til et fond, hvis årlige renter skal anvendes til effektiv propaganda og arbejde for Fredssagen og til at udøve den størst mulige loyale virksomhed ved påvirkning på rette steder: Øvrighed, Officerskredse, Kirken, Pressen, Skole og i øvrigt gøre Fredstanken og Fredsønsket så populær og altomfattende som muligt! Hermed blev det for første gang helt eksplicit i en fredsfond-fundats markeret, at det handlede om information til den brede danske offentlighed. Konturerne af fred ved ret og det meget senere multilaterale engagement blev kridtet op. Og hermed også muligheden for, at via en organisation at kunne styrke arbejdet for fredssagen. Endnu engang skiftede den oprindelige Dansk Fredsforening navn til Dansk Samråd for Forenede Nationer, og det skete i En ny samarbejdende organisation så hermed dagens lys. I efterkrigsperioden etableredes tre mindre legater og fonde som alle i store træk havde det samme formål som Fredsfondet af Det drejede sig om Overlærer Ingvard Nielsens Mindefond, Frøken Louise Melchiors Legat og Højesteretsdommer Jesper Simonsen og fru Johanne Simonsens Legat. Tillige etableredes to danske organisationer i efterkrigstiden, der begge i bred forstand havde til formål at arbejde for en fredelig verden, sikkerhed og nedrustning, styrkelse af FN og sidenhen engagementet i det 8

9 globale udviklingsarbejde. Det var organisationerne Én Verden og Den Danske FN-forening, der sammen med Dansk Samråd for de Forenede Nationer i 1970 sammenlagdes til det nuværende FN-forbundet. Hermed er cirklen sluttet og mange gode kræfter i det danske samfund er hermed engageret i den nye organisation med fredssagen, fred ved ret og det internationale udviklingssamarbejde som væsentlige arbejdsområder. På grund af de senere års økonomiske udvikling har renteudbyttet af Fondets beskedne kapital været meget lille, med heraf følgende begrænsede årlig uddeling til FN-forbundet. Derfor besluttede Fondets bestyrelse på sit møde den 12. maj 2015 at nedlægge Fondet og overdrage de resterende midler til FN-forbundet. På sit møde udtrykte bestyrelsen ønske om, at midlerne skulle anvendes i overensstemmelse med retningslinjerne i forbindelse med de senere års uddelinger. Det vil først og fremmest sige til Forbundets deltagelse i internationale møder og netværk. I alle årene har en lang række kendte danske personligheder engageret sig i det brede fredsarbejde. Her skal blot nævnes nogle få fra nyere tid: Piet Hein, K. Helveg Petersen, Hermod Lannung, Ebbe Rode, Mogens Hasdorf, Arne Stinus, Peter Veistrup og Bent Østergaard. I 2015 vil donationen muliggøre FN-forbundets deltagelse i FN s generalforsamling ved landsformand Jørgen Estrup, hvor bl.a. de nye Verdensmål for bæredygtig udvikling skal vedtages, og hvor 10-året for vedtagelsen af princippet om Responsibility to Protect skal markeres. Efter at den daværende regering fra 2007 indførte brugerbetaling for FN-forbundets deltagelse i parlamentarikerdelegationen til FN s generalforsamling, har især Fondet muliggjort Forbundets kontinuerlige deltagelse. De tidligere omtalte 4 små fonde/legater, der alle mere eller mindre fundatsmæssigt fokuserede på støtte til det brede fredsarbejde, levede hver i sær et lidt stille liv uden de store støttemuligheder. Efter moden overvejelse blev der blandt de 4 bestyrelser skabt grundlag for en såkaldt permutation og fra 1. januar 2002 så Fondet for Fred og Internationalt Samarbejde dagens lys. De 4 fondes kapital og formue blev sammenlagt som bunden kapital i det nystiftede fond. Donationen vil også gøre det muligt for FN-forbundet at opstille til WFUNA s (Verdensføderationen af FNforbund) eksekutiv-komite ved generalsekretær Torleif De nedlagte fondes bestyrelser ønskede med stiftelsen at fastholde, fortsætte og om muligt styrke det nystiftede fonds mulighed for at virke for uddeling af midler. Væsentligt gjaldt det styrkelsen af de ophørende fondes hidtidige overordnede fælles formål for styrkelsen af og forståelsen for fred og internationalt samarbejde navnlig og især på grundlag af de rettens og retfærdighedens principper, som er udtrykt i pagten for De Forenede Nationer. Jonasson, i forbindelse med WFUNA s kongres i november Siden tidligere landsformand Bente Nielsen indtil 2003 var ordinært medlem og Mogens Hasdorf indtil sin død i 2006 var æresmedlem, har vi ikke haft ressourcer til at indgå i organisationens ledelsesarbejde. Dertil vil donationen i lighed med tidligere år muliggøre tilskud til de unge medlemmer, der yder en indsats i FN-forbundets frivillige skoletjeneste, til at deltage i WFUNA s menneskerettighedstræning i Geneve i juli. 9

10 Danmark skal vedkende sig rollen som foregangsland Af Jørgen Estrup, landsformand for FN-forbundet Danmark har siden 1978 opfyldt FN's målsætning om en udviklingsbistand på mindst 0,7pct. af BNI. dansk udviklingsbistand er aldrig kommet på samme niveau som før den dramatiske beskæring for 12 år siden, hvor den faldt fra 0,93 pct. i 2002 til 0,84 pct. i Trods den nuværende regerings erklærede mål om igen at nå 1 pct. af BNI udgør udviklingsbistanden i dag 0,85 pct. af BNI. Udviklingsbistanden er opdelt i en 'fattigdomsorienteret' og en 'global' ramme i forholdet cirka 4:1. den fattigdomsorienterede bistand omfatter med enkelte undtagelser samarbejde med lavindkomstlande og lavere middelindkomstlande (maks. BNI på US dollar). grupper af fattige i lande med højere gennemsnitsindkomst ('fattigdomslommer') kan således ikke nås via denne del af dansk bistand. den globale ramme omfatter bistand til alle lande, som ifølge OECD kan modtage udviklingsbistand, samt en række andre tværgående initiativer. Danmark har traditionelt givet multilateral bistand til FN og andre organisationer høj prioritet og tilstræbte i 1990'erne en 50/50-fordeling mellem bi- og multilateral indsats. Multilateral bistand anses for at være mere ubunden, ressourcebesparende, lavere transaktionsomkostninger, og den baseres på et bredere ekspertisegrundlag og kan opnå større legitimitet og effekt ved grænseoverskridende problemer end gennem bilateral bistand. Siden 2000 har den multilaterale andel dog været støt faldende, og fordelingen opgøres nu til 74/26 ifølge nugældende opgørelsesmetode. Faldet er sket på trods af en erklæret målsætning om stigende multilateral andel i DANIDA's strategi fra 2012 og klare behov for øget multilateral bistand til realisering af 2015-mål og nu til de nye Verdensmål. i efteråret 2014 besluttede regeringen at beskære udviklingsbistanden med 2,5 mia. kroner for at finansiere en forventet stigning i udgifterne til modtagelse af flygtninge i Danmark. det frygtes, at denne midlertidige reduktion i bistanden på længere sigt gøres permanent. dette vil uundgåeligt medføre en afgørende reduktion i Danmarks muligheder for at bekæmpe fattigdom. FN-forbundet foreslår at: der udarbejdes en handlingsplan for DANIDA's bidrag til realisering af målet om afskaffelse af ekstrem fattigdom i 2030, og en årlig rapportering om planens gennemførelse, og at Danmark fastholder og øger sin udviklingsbistand og således vedkender sig sin internationale rolle som foregangsland i kampen for at fjerne ekstrem fattigdom i 2030 øge den multilaterale bistands andel af samlet dansk udviklingsbistand, således at FN's ansvar for at realisere de nye Verdensmål støttes maksimalt fra dansk side. sikre, at den private sektors medvirken i dansk udviklingsbistand respekterer de krav, som er nødvendige for at fremme kampen imod fattigdom, specielt afskaffelsen af ekstrem fattigdom i >> Læs hele rapporten og anbefalingerne til et mere bæredygtigt Danmark i Verden her << 10

11 INTERNATIONALT OVERBLIK ved Henrik Døcker Den Centralafrikanske Republik vil løslade børnesoldater Som led i en aftale, formidlet af FN's Børnefond UNICEF, vil op mod børnesoldater i Den Centralafrikanske Republik blive frigivet - hvad enten de nu har været egentlige kombattanter eller de har været marketendere eller sex-slaver for militante oprørere. UNICEF har samtidig fået løfte om, at tvangsrekruttering af børn til soldater vil ophøre. Republikken har i de sidste par år været delt mellem den regeringskontrollerede, kristent dominerede sydlige del og den nordlige muslimsk-kontrollerede del. En FN-styrke, Den Multidimensionale Integrerede Stabilitetsmission (MINUSCA) med sine ca soldater og politifolk gør sit til at holde de væbnede træfninger nede. UNICEF udvirkede sidste år, at 2800 børnesoldater slap ud af deres tvangsudskrivning hos væbnede grupper. Luftforurening i Europa koster $1,6 trillioner Verdenssundhedsorganisationen WHO har beregnet, at luftforurening blot i Europa koster $1,6 trillioner i for tidlige dødsfald og sygdomme eller ca. en tiendedel af staternes samlede bruttonationalprodukter. Opgørelsen blev foretaget ved et samarbejde mellem WHO og OECD - Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Sikkerhed i Europa. Det svarer til dødsfald og sygdomstilfælde, oplyste eksekutivsekretær i FN's Økonomiske Kommission for Europa, danskeren Christian Friis Bach, da han præsenterede rapporten ved en konference i Haifa, Israel. Det er første gang, at et sådant studie er foretaget. Det afdækkede også at én ud af fire europæere bliver syg eller døde for tidligt som følge af luftforurening. (UN Photo/ F. Scott) Overbelægning af fængsler er et verdensomspændende problem Over ti millioner indsatte trænges om pladser i verdens fængsler, fremgår det af en rapport fra FN's Kontor for Rusmidler og Kriminalitet (UNODC). Fængsler i 77 lande har således en belægningsprocent på 120, og her går grænsen for overbelægning. Nogle fængsler havde endog en overbelægning helt op på 400 pct. af den normerede plads. Det udløser både fysiske og psykiske sygdomme hos fangerne. Den manglende hygiejne og utilstrækkelige lægebehandling krænker den menneskelige værdighed, udtaler en repræsentant for Den Internationale Røde Kors Komité, der foretager fængselsbesøg over alt i verden i et forsøg på at lindre forholdene, hvor de er værst. Hun talte på den 13. FN-kongres om Kriminalitetsforebyggelse og Retfærdighed i Strafferetsplejen. Forlængelse af FN-missionen i Vestsahara FN's Sikkerhedsråd har forlænget mandatet for FN's fredsbevarende mission i Vestsahara (MINURSO) til den 30. april 2016 uden at der er nogen udsigt til en løsning af den langvarige konflikt om områdets fremtid. Efter at Spanien havde trukket sig ud af området, tidligere kendt som Spansk Sahara, tog nabolandet Marokko magten. Den lokale nationalbevægelse POLISARIO har afvist Marokkos tilbud om selvstyre den vil have selvstændighed. Forsøg på mægling fra Den Afrikanske Union (AU) er blevet afvist. Palæstina har nu tiltrådt statutten for Den Internationale Straffedomstol Det palæstinensiske selvstyreområde Palæstina har nu undertegnet Rom-statutten, det juridiske grundlag for Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag. 134 lande, dog ikke Danmark, har givet Palæstina anerkendelse som stat men det er altså ikke nødvendigt for at kunne tiltræde visse internationale aftaler. Med ICC's accept af Palæstina gives området mulighed for at rejse sager for at få undersøgt, hvorvidt der er begået krigsforbrydelser f.eks. i Gaza. FN's Congostyrke forlænget, men beskåret med 2000 mand FN' Sikkerhedsråd har forlænget mandatet for FN's fredsbevarende mission til Den Demokratiske Republik Congo (MONUSCO) til marts 2016, samtidig med at den mand store militærstyrke blev reduceret med 2000 mand. Det kniber fremdeles stærkt med sikkerheden i Congo, hvad det er den congolesiske hærs, FARDC s opgave at tilvejebringe. FN gør sit til at begrænse FARDC's hidtidige rekruttering af børnesoldater. Men der er også en række andre væbnede grupper, forkortet FDLR, ADF og LRA, som jævnligt griber til våben og terroriserer civilbefolkningen. UN Photo/ Sylvain Liechti) Omkr. 8,6 mio. mennesker i har påtrængende behov for medicinsk hjælp i Yemen WHO oplyser, at flere millioner mennesker i Yemen er yderste nød, fordi det kniber med at skaffe dem nødvendig medicin. WHO har fået afsendt 48 tons medicin i maj måned, nok til at hjælpe personer. Men det er helt utilstrækkeligt, oplyser WHO's generaldirektør, Margaret Chan., idet mange er syge og behøver behandling for mere almindelige sygdomme mennesker er blevet såret under de fortsatte kampe, som led i landets borgerkrig. En del hospitaler har måttet lukke deres skadestuer pga. mangel på brændstof til deres generatorer eller medicin og andre hjælpemidler til behandling af patienter. 11

12 FN-styrken i Sydsudan forlænget, men kun for et halvt år FN's Sikkerhedsråd har i en resolution forlænget i Sydsudan (UNMISS) med et halvt år til 30. november Den militære del af styrken omfatter mand, mens er politifolk. Resolutionen opfordrer såvel den sydsudanske regering som oppositionspartiet Sudans folkelige Befrielsesfront (SPLMA) om at gøre en indsats for at modvirke alle kræfter, der skaber ufred i landet, ligesom de angreb og trusler, der har været mod UNMISS' tilholdssteder, såvel som seksuelle overgreb, der har indgået i den verserende borgerkrig. De fromme håb og inderlige appeller afspejler dog ikke de barske kendsgerninger. FN s koordinator af den humanitære indsats i landet Toby Lanzer blev i juni uden begrundelse udvist af landet. Op mod to mio. mennesker er i nød og må på forskellige måder understøttes af FN, som skaffer dem vand, sanitet og husly, ca er flygtninge i nabolandene, er såkaldte 'nationale flygtninge', dvs. tvunget på flugt i eget land. Altsammen på grund af den verserende borgerkrig. Et af de få lyspunkter er, at 283 børnesoldater i april kom fri af deres påtvungne tjeneste hos én af Sydsudans militser, som led i et frigivelsesprogram gennemført af FN's Børnehjælpefond UNICEF. Herigennem er i alt 1757 børnesoldater kommet fri af trøjen hos den milits, som går under navnet 'Cobra'. De vil nu blive forplejet og indlogeret af UNICEF, indtil deres forældre er opsporet. Reintegreringsprogrammet, som indbefatter psykosocial terapi af børnene, koster 2580 $ pr. barn. (UN Photo/JC McIlwaine) FN-mission til Eritrea konstaterer klare tilfælde af menneskeretskrænkelser Efter over en fire måneders periode at have udspurgt 500 eritreere har en FN-undersøgelseskommission konstateret udbredte menneskeretskrænkelser i Eritrea. Alle 500 tilhører imidlertid den eritreiske disapora. De er altså alle emigranter og befinder sig i udlandet. Denne rapport gentager, hvad mange kilder har oplyst i en længere periode: At landets befolkning fra det 17. år kan forvente en indkaldelse, tilsyneladende enten til militæret eller anden form for tvungen samfundstjeneste, som ikke er tidsbegrænset. Det kan ramme både mænd og kvinder. Den særprægede behandling henføres officielt til faren for en opblussen af militære træfninger med nabolandet Etiopien. Den internationale Telekommunikationsunion (ITU) er fyldt 150 år FN-særorganisationen ITU Den Internationale Telekommunikations Union fyldte den 17. maj 150 år. Selv om den altså blev grundlagt 80 år før FN's oprettelse kalder man den alligevel det ældste medlem af FN-familien. I 1865 fik den dog navnet Den internationale Telegrafunion, idet den så i 1932 da den sorterede under Folkeforbundet skiftede navn til det nuværende. Praktisk taget alle FN's medlemsstater er medlemmer, hvortil kommer omkr. 700 private firmaer inden for postbesørgelse, telefoni, transport og kommunikation med det generelle formål at fremme afsendelse og modtagelse af alskens meddelelser og besørgelse af pakker mv. Den rivende teknologiske udvikling, digitaliseringen, mobiltelefonien, televisionen mv. har selvsagt skabt mange udfordringer og muligheder, som er befordret af samarbejdet i ITU. (UN Photo/Michos Tzovaras) Kystløse Bolivia rejser sag mod Chile for at få adgang til Stillehavet Bolivia har for Den Internationale Domstol (ICJ) rejst sag mod nabostaten Chile for at få adgang til Stillehavet. Bolivia henviser til en freds- og venskabstraktat med Chile af 1904, hvorved Bolivia erkendte nederlaget i en krig mod dette land, som var begyndt i Efter traktaten lovede Chile Bolivia adgang til at eksportere sine produkter, heriblandt gas, fra havnebyen Antofagasta. Der er ikke tale om, at Chile skal tilbagegive det område på kvadratkilometer, som Bolivia i sin tid tabte, men om ret til at benytte en slags korridor fra boliviansk territorium gennem det chilenske ud til Stillelhavet. Bolivia skønnes at kunne øge sit bruttonationalprodukt med en femtedel, hvis det får bedre transitrettigheder. Der er ventileret forslag om, at Bolivia indrømmes ret til at leje et kystområde af Chile sådan lidt i stil med Storbritanniens tidligere rettigheder i Hongkong. ILO-rapport: 75 pct. af verdens arbejdere er kun på deltid Kun omkr. 25 pct. af verdens arbejdere har varigt fuldtidsarbejde, fremgår det af en rapport fra Den Internationale Arbejdsorganisation ILO. De øvrige trefjerdedele har enten deltidsarbejde, er beskæftiget på korttidskontrakter eller i den såkaldt uformelle sektor uden overenskomst eller i underbetalte jobs, ja måske endog helt uden aflønning i familiefirmaer. Den globale økonomi fremskaffer ikke tilstrækkeligt med jobs, og over 60 pct. af de beskæftigede er ikke overenskomstdækkede. Det globale arbejdsløshedstal var i 2014 omkr. 200 mio. eller 30 mio. flere end året før. 12

13 Henrik Døcker anmelder En beretning fra Helvede - amerikanerne i Guantánamo Mohamedou Ould Slahi: Dagbogen fra Guantánamo, 424 sider, People's Press USA's brug af tortur er desværre kendt og dokumenteret fra fængslet på Guantánamo-basen på Cuba, men der er her tale om en overraskende levende og velskrevet beretning fra den tilsyneladende yderst velbegavede og modige Mohamedou Ould Slahi om end i censureret udgave. Ét sted er otte hele sider bortcensureret af de amerikanske myndigheder. Men trods alle overstregninger af tekst, er det rystende læsning om USA's kyniske tilsidesættelse af såvel nationale som internationale regler for frihedsberøvelse. To beretninger om to slags gidsler Jeppe Nybroe: Kidnappet - i islamisternes fangehul, 299 sider. Berlingske/People's Press Eva Damsgård: Det beskidte spil, beretningen om de 838 dage, før Eddy og Søren kom hjem, 236 sider, Lindhardt og Ringhof Den månedlange kidnapning af journalist Jeppe Nybroe i Libanon og den over to år lange kidnapning af i alt seks søfolk fra den danske coaster Leopard har meget lidt til fælles. Nyboe var freelancejournalist med lyst og mod til at skaffe en usædvanlig historie fra det borgerkrigshærgede Syrien. Få, om nogen, ville kaste sig ud i et så dristigt forehavende. Journalist Eva Damsgårds bog, er en ganske anden slags beretning, der overvejende skildrer den tøvende, kritisable holdning det danske rederi udviste over for søfolkene igennem de 838 dage, de sad fanget. Deres forskelle til trods, er beretningerne immervæk begge udtryk for dramatiske former for frihedsberøvelse, foretaget af private aktører. Og kidnapning er under ingen omstændigheder legitimt. Fokus på Islamisk Stat Loretta Napoleoni: Islamisk Stat, 166 sider, Tiderne Skifter. Den italiensk-fødte samfundsforsker Loretta Napoleoni leverer her den første bog eller én af de første bøger om terrororganisationen IS. Det er rigtig godt at få en form for overblik over den sjældent brutale kalifat-aspirerende statsdannelse, men der er dog kun tale om en slags skitse. Der er mange forbløffende og oprørende enkeltheder i den indviklede mosaik, som indgår i forsøg på at forklare, hvordan Syrien og Irak med IS så at sige er kommet fra asken i ilden. Napoleoni forøger klart ens viden. Bogen ville dog have vundet ved en strammere disposition og en mere stringent vurdering af Islamisk Stats ambitiøse kalifatmål. To diktaturers djævlepagt Roger Moorhouse: En djævelsk alliance Hitlers pagt med Stalin , 447 sider, Kristeligt Dagblads Forlag. Kan vi kapere flere store tilbageblik på nutidshistoriens skæbnedramaer, som på en måde er blevet endevendt utallige gange? Det kan man strides om, men den løbende adgang til informationer fra arkiver, som hidtil har været utilgængelige af forskellige årsager (juridiske eller politiske) berettiger sådanne udredninger som fx denne om den tysk-russiske ikke-angrebspagt, indgået i august 1939, umiddelbart før 2. Verdenskrig. Mange interessante og hidtil ukendt enkeltheder er gravet frem af den britiske historiker. Forsøg på overblik over illegale flygtninge i Europa Torben Tranæs & Bent Jensen: Den illegale indvandring til Europa og til Danmark, 128 sider, Gyldendal Emnet er ikke uden vanskeligheder at udforske: Almindeligvis offentliggør staterne ikke skøn (estimater) over mængden af deres illegale indvandrere. Undtagelser repræsenterer USA, Holland og enkelte andre lande i Europa og Sydamerika. Men forskerne er enige om, at flertallet af illegale grænsepassager aldrig registreres. Det oplyses dog, at taksten for såkaldt langdistancesmugling af mennesker fra fx Irak, Afghanistan eller Kina ved årtusindeskiftet androg beløb på op til euro. Og det kan nok sætte tanker i gang: Hvordan stables så store beløb på benene? Hvordan Danmarks guldbeholdning kom i sikkerhed for den tyske besættelsesmagt Henrik Denta: Guld og bedrag, 210 sider. Gads Forlag. Krig kræver ikke alene mange menneskeliv, den betyder også vældige udgifter. Spot føjes til skade, når en erobrende magt lader et besat område betale for krigsførelsen. Det var dog et almindeligt mønster, da Hitlers Tyskland i 2. Verdenskrig spredte død og ødelæggelse i Europa. Men ligefrem at bemægtige sig de besatte landes guldbeholdninger hørte også med bare ikke i Danmark. Hvordan Nationalbanken sammen med den danske regeringstop i al hemmelighed fik bragt de danske guldreserver til udlandet, handler journalist Henrik Dentas bog om. Om Merkels vej til magt og indflydelse Stefan Kornelius: Angela Merkel Kansleren og hendes verden, 254 sider, Berlingske/People's Press. Tysklands forbundskansler Angela Merkel har nu haft sin betydningsfulde post i ti år så det er berettiget at udgive en bog om hende. Ud fra den almindelige anerkendelse, hun nyder, har udenrigsredaktøren ved det store tyske dagblad Süddeutsche Zeitung, Stefan Kornelius, da begået denne såkaldt 'autoriserede' biografi. Heri ligger, at hun selv mere eller mindre har godkendt teksten. Man skal nemlig ikke forvente nogen vældig kritisk analyse af den tyske kansler. Uanset den vide popularitet og respekt, hun nyder, medvirker det til at gøre bogen tandløs. Læs anmeldelserne i deres helhed på vores hjemmeside 13

14 Bliv medlem. Fordi vi tror på globalt ansvar. Scan koden og bliv medlem med det samme via MobilePay. Prisen for medlemskab er 125,- for studerende, ledige eller pensionister. 250,- for almindeligt medlemskab 350,- for familiemedlemsskab Livslangt medlemskab er 2015,- Husk at skrive din mailadresse i beskedfeltet. Du vil indenfor kort tid modtage en bekræftelse på dit facebook.com/fnforbundet.dk 14

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet

Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet Til punkt 5 Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet -- til videre bearbejdning i landsmødeperioden 2014-2016 FN blev ikke skabt for at føre menneskeheden i himmelen, men

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

Indhold. Forord 11 DEL I 13

Indhold. Forord 11 DEL I 13 Indhold Forord 11 DEL I 13 Kapitel 1. FN - en introduktion 15 FN's formål og grundlæggelse 15 Grundlæggende principper 17 FN's struktur 20 Generalforsamlingen 20 Sikkerhedsrådet 23 Sekretariatet 24 Det

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet Niels Hemmingsensgade 10, 2. sal Postboks 1069 1008 København K Telefon 33 12 80 87 Fax 33 12 67 40 Mail: kvr@kvinderaad.dk www.kvinderåådet.dk Introduktion

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning

Forslag til folketingsbeslutning Fremsat den {FREMSAT} af social -, børne og integrationsminister Annette Vilhelmsen Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Onsdag den 5. december 2007, kl. 10.00-15.00, Ingeniørforeningens Mødecenter,

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 1

Børns rettigheder. - Bilag 1 Børns rettigheder - Bilag 1 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012. v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU

SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012. v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012 v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU Disposition 1. Konventionen i hovedtræk 2. Ikrafttræden og retsvirkninger 3. Forholdet mellem

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Forsvarsministerens tale om Dansk forsvars internationale rolle i relation til menneskerettigheder Søndag den 1. maj 2005 på Amnesty International s landsmøde. Jeg vil gerne indlede med at sige tak til

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra organisationen Al- Qaeda et omfattende terrorangreb på USA. Det blev startskuddet til Vestens krig

Læs mere

HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE?

HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE? 54 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 6: HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE? forebyggelse og kampagner www.op-i-røg.dk 55 Kapitel 6: Indhold Kapitlet giver et overblik

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder:

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder: Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 HSC@ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 11.7.2013 PE516.631v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 Udkast til forslag til beslutning Eva Joly, for Udviklingsudvalget (PE512.301v01-00) om kastebaseret diskrimination

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

HANDICAPPOLITIK 2015-2019

HANDICAPPOLITIK 2015-2019 HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...

Læs mere

Mangel på penge er roden til alt ondt, sagde George Bernhard Shaw, mens den amerikanske rigmand Paul Getty nøjedes med at konstatere, at Penge

Mangel på penge er roden til alt ondt, sagde George Bernhard Shaw, mens den amerikanske rigmand Paul Getty nøjedes med at konstatere, at Penge Som bekendt skiftede regeringsmagten hænder ved seneste folketingsvalg, hvilket betød overdragelse af landets ministerier til den nye regering. Især tre ministerier har Folk & Sikkerheds interesse, nemlig

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 9. februar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

NEDRUSTNING I ET FOLKERETLIGT PERSPEKTIV

NEDRUSTNING I ET FOLKERETLIGT PERSPEKTIV STUDIER I GLOBAL POLITIK OG SIKKERHED NEDRUSTNING I ET FOLKERETLIGT PERSPEKTIV JOHN KIERULF JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Nedrustning i et folkeretligt perspektiv John Kierulf Nedrustning i et folkeretligt

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Indhold. Forord 13. Indhold Den Humanitære Folkeret og Danmark

Indhold. Forord 13. Indhold Den Humanitære Folkeret og Danmark Indhold Indhold Den Humanitære Folkeret og Danmark Forord 13 0. Den Humanitære Folkeret og Danmark fra Dybbøl til krigen i Syrien og Irak 15 0.1. Krig og den humanitære folkeret 15 0.2. Den humanitære

Læs mere

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT.

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. Da USA s præsident Buch i 2001 erklærede krig mod terror forandrede det verden. Dog ikke til det bedre. Det myldrede frem med navne på personer og organisationer, som

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en fælles international fortolkning eller ændring af FN s statsløsekonvention

Forslag til folketingsbeslutning om en fælles international fortolkning eller ændring af FN s statsløsekonvention Beslutningsforslag nr. B 25 Folketinget 2011-12 Fremsat den 21. december 2011 af Tom Behnke (KF), Benedikte Kiær (KF), Mike Legarth (KF), Kristian Jensen (V), Jan E. Jørgensen (V) og Karsten Lauritzen

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

EU-retningslinjer for dialoger om menneskerettigheder med tredjelande Ajourføring

EU-retningslinjer for dialoger om menneskerettigheder med tredjelande Ajourføring EU-retningslinjer for dialoger om menneskerettigheder med tredjelande Ajourføring 1. Indledning I sine konklusioner af 25. juni 2001 udtalte Rådet tilfredshed med Kommissionens meddelelse af 8. maj 2001

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 22. maj 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2008-730-0618 Dok.: JEE41060 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16

Læs mere

FN-forbundets syn på verden og på FN PRINCIPPROGRAM, UDARBEJDET 2015

FN-forbundets syn på verden og på FN PRINCIPPROGRAM, UDARBEJDET 2015 FN-forbundets syn på verden og på FN PRINCIPPROGRAM, UDARBEJDET 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Historisk afsæt 2. Grundpiller i det globale samarbejde 2.a Civilsamfundet og andre aktører 2.b International

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration 08-01-2016 af flygtninge 10:20:46 - Ugebr

Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration 08-01-2016 af flygtninge 10:20:46 - Ugebr PERSONLIGT ANSVAR Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration af flygtninge Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 8. januar 2016, 05:00 Del: SF eren Özlem

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog Rettigheder er ting alle børn skal have muligheder for at gøre. Alle børn har de samme rettigheder. Disse rettigheder er nedskrevet i FNs

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011 1. april 2011 Danmark har en lang tradition for at bruge design til at skabe nye innovative muligheder og løsninger. Det er samtidig et af nøgleområderne for fremtidens vækst i Danmark. Derfor har Radikale

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N Naalakkersuisut Departementet for Familie og Justitsvæsen iian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 182 af 1999 om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde

Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 182 af 1999 om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser Beskæftigelsesministeriets bemærkninger er anført med kursiv Bekendtgørelse af ILO-konvention

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 17. november 2014 Dok.: 1349685 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Christiansborg, lørdag den 13. februar 2016. I dette nyhedsbrev kan du læse om:

Christiansborg, lørdag den 13. februar 2016. I dette nyhedsbrev kan du læse om: Christiansborg, lørdag den 13. februar 2016 I dette nyhedsbrev kan du læse om: - Dansk Folkeparti vil have en hjemsendelsesstrategi - Vækst i hele Danmark - Spørgsmål om udgifter til flygtninge - Aftale

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling)

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling) En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til og nyde godt af økonomisk, social, kulturel og politisk udvikling, hvori alle menneskerettigheder

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

DEN GLOBALE UDFORDRING FN MELLEM RELEVANS, CARSTEN STAUR LEGITIMITET OG HANDLEKRAFT

DEN GLOBALE UDFORDRING FN MELLEM RELEVANS, CARSTEN STAUR LEGITIMITET OG HANDLEKRAFT STUDIER I GLOBA L POLITIK OG SIKK ER HED DEN GLOBALE UDFORDRING FN MELLEM RELEVANS, CARSTEN STAUR LEGITIMITET OG HANDLEKRAFT J U R I S T- O G Ø K O N O M F O R B U N D E T S F O R L A G Den globale udfordring

Læs mere

Hermed følger til delegationerne konklusionerne vedtaget af Det Europæiske Råd på ovennævnte møde.

Hermed følger til delegationerne konklusionerne vedtaget af Det Europæiske Råd på ovennævnte møde. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 30. august 2014 (OR. en) EUCO 163/14 CO EUR 11 CONCL 4 FØLGESKRIVELSE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Vedr.: Ekstraordinært møde i Det Europæiske

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION:

DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: Jeppe Villadsen Ret og vrang om menneskerettighederne DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: Vibe Skytte FRYDENLUND Ret og vrang om menneskerettighederne Frydenlund og forfatteren 1. udgave, 1. oplag,

Læs mere