Forside til afleveringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forside til afleveringer"

Transkript

1 Forside til afleveringer Fornavn og efternavn Anne-Therese Hagen Arthur Stine Minna Bak Pedersen Signe Brohus-Weiss Bangshof Studienummer Hold (husk at anføre a, b, c eller d) IF12 Vejleder fra Metropol Mimi Petersen Opgavetitel Ledsagede uledsagede asylbørn. Et kvalitativt studie af dilemmaer og konsekvenser forbundet med ledsagervurderinger Dato Studerendes underskrift jf. nedenstående Signe Brohus-Weiss Bangshof Anne-Therese Hagen Arthur Stine Minna Bak Pedersen

2 Ledsagede uledsagede asylbørn Et kvalitativt studie af dilemmaer og konsekvenser forbundet med ledsagervurderinger Bachelorprojekt af Anne- Therese Hagen Arthur Studienummer: Stine Minna Bak Pedersen Studienummer: Signe Brohus- Weiss Bangshof Studienummer: Maj 2015 Gruppenummer 8 Hold IF12 Vejleder: Mimi Petersen Antal tegn: Tegning: Mette Dreyer

3 Indholdsfortegnelse 1 INTRODUKTION (ALLE) INDLEDNING (FÆLLES) PROBLEMFELT (FÆLLES) PROBLEMFORMULERING (FÆLLES) BEGREBSAFKLARING (ANNE- THERESE) PROJEKTETS OPBYGNING (FÆLLES) JURIDISKE RAMMER BØRNEKONVENTIONEN (STINE) IKKE OMFATTET AF SERVICELOVEN (SIGNE) ASYLPROCEDURE FOR ULEDSAGEDE BØRN (STINE) ASYLPROCEDURE FOR LEDSAGEDE BØRN (SIGNE) ASYLPROCEDURE FOR LEDSAGEDE ULEDSAGEDE BØRN (ANNE- THERESE) LEDSAGERENS JURIDISKE ROLLE (SIGNE) METODOLOGI (FÆLLES) METODEOVERVEJELSER FUNDERET TEORI PRIMÆR EMPIRI SEKUNDÆR EMPIRI KRITISK REFLEKSION OVER METODISK FREMGANGSMÅDE ETISKE REFLEKSIONER MÅLGRUPPEBESKRIVELSE ASYLBØRN GENERELT (ANNE- THERESE) SEPAREREDE BØRN (STINE) PROCEDURER FOR LEDSAGERVURDERINGER UDLÆNDINGESTYRELSENS PROCEDURE (SIGNE) RØDE KORS PROCEDURE (STINE) OPRINDELIG PROCEDURE (SIGNE) AKUT PROCEDURE (STINE) NUVÆRENDE PROCEDURE (ANNE- THERESE) INTRODUKTION TIL ANALYSEN (SIGNE) KATEGORISERING (STINE) INTERVIEWS MED PROFESSIONELLE (ANNE- THERESE) INTERVIEW MED MÅLGRUPPEN (STINE) TEORETISKE IDEER (SIGNE) KERNEKATEGORI OG RELATEREDE KATEGORIER (SIGNE) DILEMMAER I FORHOLD TIL AT VARETAGE BARNETS TARV (STINE) KONTINUITET ELLER STABILITET? (SIGNE) SOCIALFAGLIGT PERSPEKTIV PÅ BARNETS TARV (STINE)

4 7.1.2 OMSORG (ANNE- THERESE) UDEN INDFLYDELSE PÅ ASYLSAGEN (STINE) UNGE LEDSAGERRELATIONER (SIGNE) OPSUMMERING (ANNE- THERESE) FORVALTNINGSRETLIG VURDERING VS. SOCIALFAGLIG VURDERING (SIGNE) OPSUMMERING (ANNE- THERESE) ANSVARSPLACERING OG STRUKTURELLE UDFORDRINGER (ANNE- THERESE) PLACERING AF BESLUTNINGSKOMPETENCE OG FAGLIGT FOKUS (STINE) UAFHÆNGIGHED SOM PRINCIP (ANNE- THERESE) OPSUMMERING (STINE) KONSEKVENSER FOR BARNET (STINE) CASEBESKRIVELSE (ANNE- THERESE) SOCIALE KONSEKVENSER VED AT VÆRE LEDSAGET ULEDSAGET (ANNE- THERESE) JURIDISKE KONSEKVENSER VED AT VÆRE LEDSAGET ULEDSAGET (SIGNE) INGEN VÆRGE (ANNE- THERESE) OPSUMMERING (STINE) SOCIALE KONSEKVENSER VED AT VÆRE ULEDSAGET (ANNE- THERESE) JURIDISKE KONSEKVENSER VED AT VÆRE ULEDSAGET (STINE) OPSUMMERING (SIGNE) KONKLUSION (FÆLLES) PERSPEKTIVERING DEN SOCIALFAGLIGE INDSATS (FÆLLES) INDSATS PÅ ORGANISATORISK NIVEAU RELATIONEL KOORDINERING INDSATS PÅ GRUPPENIVEAU - AKTIVITETER FOR DE UNGE LEDSAGERRELATIONER INDSATS PÅ INDIVIDNIVEAU - REPRÆSENTANTORDNING EVALUERING AF INDSATSERNE ETISKE DILEMMAER FORBUNDET MED INDSATSERNE LITTERATURLISTE BILAGSOVERSIGT

5 1 Introduktion 1.1 Indledning Væbnede konflikter, etnisk og religiøs forfølgelse, folkemord, tvangsmæssig forflytning af folkegrupper, tvangsarbejde, fattigdom, overgreb og trafficking er alt sammen eksempler på, at børn flyttes eller flygter fra deres hjemlande. De sidste 100 år er børn, der er separeret fra deres forældre, flygtet til Europæiske lande (Hessle, 2006). Historien viser, at hvor der er mennesker, som flygter, findes der også børn separeret fra deres forældre. Ligeledes fortæller historien os, at forældre forsøger at redde deres børn i katastrofer eller andre situationer, hvor farer indfinder sig. Dette kan blandt andet være ved at sende børn afsted til mere sikre steder, som i første omgang er i nærområdet. Kun en lille del af disse børn kommer hele vejen til Europa. Flygtningebørn er et voksende fænomen globalt. FN s Flygtningekommission har i 2008 vurderet, at 44% af asylansøgere globalt var børn (Vitus og Nielsen, 2011). Der findes to grupper af børn, der søger asyl; de ledsagede og de uledsagede børn. Herudover er vi blevet opmærksom på en tredje gruppe af børn, der søger asyl; børn, der kommer til Danmark uden deres forældre, men med en anden ledsager som for eksempel en onkel eller en ældre bror. Disse børn betragtes både som ledsagede og som uledsagede, og der kan derfor være mange gråzoner i arbejdet med disse børn. Indtil sommeren 2014 udgjorde disse ledsagede uledsagede børn blot en lille gruppe på cirka 7 om året, men siden sommeren er der kommet cirka 7 om ugen til Danmark (Interview, 25. Marts, 2015). Denne drastiske stigning bringer problemstillinger for denne gruppe frem i søgelyset, der hidtil har været oversete. Samtidig har denne stigning øget de professionelles arbejdsbyrde, og man har været nødt til at indføre nye procedurer omkring arbejdet med målgruppen. Hvordan sikrer man bedst barnets tarv for denne målgruppe? Skal barnet bo sammen med ledsageren eller på et børnecenter alene? Skal barnet tilbage til sine forældre? Skal barnet, som uledsagede børn, have en repræsentant? Hvad er bedst for barnet i henhold til asylsagen? Hvad skal kommunerne stille op med dem? Spørgsmålene er mange, og svarene vil være forskellige, alt 3

6 efter hvem man spørger. Problemstillingerne er komplekse, og uanset hvad man gør med børnene, kan det have vidtrækkende konsekvenser. Vi vil i dette projekt kaste blikket på nogle af disse problemstillinger, som hidtil ikke har været belyste. Vi har valgt at have fokus på præasylfasen, da undersøgelsesfeltet vil blive for bredt ved også at undersøge udfordringerne vedrørende overgivelse til kommune. I nogle tilfælde vil vi alligevel nævne overgangen til kommune, da det hænger sammen med problemstillingen. I det følgende beskrives mere specifikt vores fokus i dette projekt. 1.2 Problemfelt I forhold til de ledsagede uledsagede børn bliver der foretaget en socialfaglig ledsagervurdering af en psykolog og en socialkoordinator 1 i Røde Kors asylafdeling. Her vurderes det, hvorvidt ledsagerrelationen er bæredygtig eller skrøbelig. Samtidig foretager Udlændingestyrelsen den forvaltningsretlige ledsagervurdering af, hvorvidt barnet juridisk set skal være ledsaget uledsaget eller uledsaget. Disse procedurer bliver beskrevet nærmere i kapitel 3. Det kan være komplekst at skulle varetage barnets tarv i disse vurderinger både ud fra et juridisk og et socialfagligt perspektiv, og både den ene og den anden vurdering kan have vidtgående konsekvenser for barnet. 1.3 Problemformulering Hvilke dilemmaer kan være forbundet med at varetage barnets tarv i ledsagervurderinger, og hvilke sociale samt juridiske konsekvenser kan disse vurderinger have for barnet? 1 I Røde Kors regi benævnes socialrådgivere som socialkoordinatorer, da deres funktion er at koordinere frem for at rådgive. Vi vil derfor anvende denne betegnelse. 4

7 1.4 Begrebsafklaring Barnets tarv Ifølge Tine Egelund (2006) benyttes barnets tarv ikke længere i dansk lovgivning. I lov om social service 32, stk. 5 benyttes i stedet barnets eller den unges bedste. Vi har dog valgt at tage udgangspunkt i begrebet barnets tarv, som også er det begreb, børnekonventionens artikel 3 (BKI nr. 6 af 6. januar 1992) henviser til. Børns behov og udviklingsrisici kan - ud fra socialkonstruktivismen - forstås som noget, der er konstrueret af forskellige aktører: Indflydelsesrige beslutningstagere på makroniveau, politikere både på nationalt og lokalt niveau samt forskere, professionelle, enkeltindivider, folkelige bevægelser med flere (Egelund, 2006). Der er hermed tale om en konstrueret forestilling om, hvad der er til barnets bedste. Dette handler om, hvordan den optimale og mest ønskværdige barndom bør være, inden for de rammer, det samfund barnet lever i, kan tilbyde Målgruppen Kært barn har mange navne. Ifølge Udlændingestyrelsen defineres uledsagede mindreårige asylansøgere som... udlændinge under 18 år der kommer til Danmark og søger asyl uden deres forældre eller andre voksne, som kan anses for at være trådt i forældrenes sted. Målgruppen i denne undersøgelse omtales som ledsagede uledsagede mindreårige (0-17-årige) i bilag 2.6 til operatørkontrakten om indkvartering og underhold af asylansøgere m.fl. (Udlændingestyrelsen, 2015). Ud fra dette betragtes målgruppen i Danmark som både ledsagede og uledsagede børn. Af Udlændingestyrelsens definition fremgår det, at der skal foretages en vurdering af, om den voksne kan anses for at være trådt i forældrenes sted og være barnets sædvanlige primære omsorgsgiver. Den internationale Red Barnet Alliance har samarbejdet med UNHCR (United Nations High Commissioner for Refugees) om programmet SCEP (Separated Children in Europe Programme, 2009). SCEP anvender betegnelsen separerede børn, som defineres ved et barn der kommer til landet uden sine biologiske forældre/forældremyndighedsindehavere. SCEP inddrager hermed 5

8 alle ledsagede uledsagede samt alle uledsagede asylansøgere i sin definition af separerede børn. Dette begrundes med, at de ledsagede uledsagede børn har samme behov for beskyttelse som de uledsagede børn, idet de er separerede fra deres forældre. Vi har valgt at anvende forskellige begreber alt efter, hvilken sammenhæng de indgår i. Når der er tale om en ledsagerrelation, der endnu ikke er vurderet, vil vi omtale barnet som separeret. Når der er tale om børn, som er vurderet til at være ledsagede, omtaler vi dem som ledsagede uledsagede. 2 Til sidst når der er tale om et barn, som er blevet adskilt fra ledsageren juridisk set, omtaler vi dem som uledsagede. Desuden betragter vi barnet og ledsageren tilsammen som ledsagerrelation. Vi har valgt i projektet udelukkende at bruge ordet barn frem for betegnelsen mindreårig, som ellers anvendes i dansk lovgivning. Dette har vi gjort, fordi vi gerne vil holde fokus på, at målgruppen først og fremmest er børn og har behov for særlig beskyttelse og hører under børnerettighederne. Dette mener vi bliver tydeliggjort ved at omtale dem som børn (Panos Europe, 2014). 2 For læsevenlighedens skyld har vi markeret med kursiv, når der er tale om ledsagede uledsagede, da begreberne minder om hinanden og kan skabe forvirring. 6

9 1.5 Projektets opbygning Projektet er opdelt i 10 kapitler, der hver er inddelt i underafsnit. Kapitel 2 indeholder de juridiske rammer for målgruppen på både internationalt og nationalt niveau. Herefter følger en beskrivelse af relevante asylprocedurer for henholdsvis ledsagede børn, uledsagede børn samt ledsagede uledsagede børn. I Kapitel 3 indeholder den metodologiske fremgangsmåde samt det empiriske grundlag, hvorudfra projektet belyses. Herudover indeholder kapitlet en refleksion over den metodiske tilgang samt et afsnit om de etiske refleksioner, der har været forbundet med dataindsamlingen. Kapitel 4 indeholder målgruppebeskrivelse, herunder vilkår for asylbørn generelt samt vilkår specifikt forbundet med målgruppen. Kapitel 5 indeholder en beskrivelse af procedurer forbundet med ledsagervurderinger i henholdsvis Udlændingestyrelsen og Røde Kors. Kapitel 6 indeholder første del af analysen. Her kortlægges, hvordan vi ud fra datamaterialet har dannet kategorier, hvordan disse kategorier relaterer sig til hinanden samt teoretiske ideer, der er dukket op i processen. Kapitel 7 indeholder anden del af analysen. Her kastes et blik på de dilemmaer, der kan være forbundet med ledsagervurderingerne. Kapitel 8 indeholder tredje del af analysen. Kapitlet indledes med en casebeskrivelse om Ali. Efterfølgende analyseres de sociale og juridiske konsekvenser, som ledsagervurderingerne kan have for barnet, med udgangspunkt i casen samt ud fra interview med målgruppen. Kapitel 9 indeholder en samlet konklusion på analysen samt perspektivering i forhold til familieformer. Kapitel 10 indeholder den socialfaglige indsats på tre niveauer. 7

10 2 Juridiske rammer 2.1 Børnekonventionen I Danmark er FN s konvention om barnets rettigheder (Bekendtgørelse nr. 6 af 16. januar 1992) ratificeret, men endnu ikke implementeret i dansk lovgivning. Danmark er i kraft af ratificeringen forpligtet til at overholde børnekonventionen, omend den ikke er implementeret i dansk lovgivning. Vi vil senere i opgaven nævne steder, hvor børnekonventionens artikler relaterer sig til vores målgruppe. 2.2 Ikke omfattet af serviceloven Vejledningen til lov om social service nr er i januar 2014 blevet ændret, så det nu alene er individer med lovligt ophold i Danmark, der er berettiget til støtte efter lov om social service 2 (Lov nr. 150 af 16. februar 2015). Ledsagede uledsagede børn, der søger asyl, hører som udgangspunkt derfor ikke længere under lov om social service, men under udlændingelovens bestemmelser. I visse tilfælde vurderer udlændingemyndighederne, at et asylbarn har problemer af en sådan karakter, at problematikken ikke kan håndteres af asylcentret. I en sådan situation kan udlændingemyndighederne rette henvendelse til den pågældende kommune, hvor asylcentret er placeret. Det er i så fald muligt i praksis at anvende lov om social service kapitel 11, hvis den faglige vurdering om iværksættelse af foranstaltninger foretaget af kommunen, godkendes af Udlændingestyrelsen (Ankestyrelsens afgørelse C-32-00). Senere i projektet kommer vi ind på særlige komplikationer for ledsagede uledsagede børn, der har behov for sådan hjælp. 2.3 Asylprocedure for uledsagede børn Det følgende afsnit er udarbejdet på baggrund af Dansk Flygtningehjælps notat Uledsagede mindreårige asylansøgere (2005) og Udlændingestyrelsens hjemmeside nyidanmark.dk (Udlændingestyrelsen, 2015, Uledsagede Mindreårige Asylansøgere). Procedurerne tager udgangspunkt i udlændingeloven (Lov nr af 19. september 2014). Uledsagede børn søger 8

11 asyl under samme betingelser som andre asylansøgere, men der er særlige retningslinjer til beskyttelse af denne gruppe asylansøgere, som vi vil komme ind på i dette afsnit. I Danmark henvender asylansøgere sig til politiet for at søge asyl. Hvis asylansøgeren er under 18 år og er kommet alene til Danmark, vil barnet blive sendt på børneasylcenter. Her er der pædagogisk personale ansat til at tage sig af de uledsagede børn. Det vil desuden blive vurderet, om barnet skal sendes til aldersundersøgelse, hvis myndighederne er i tvivl om, hvorvidt vedkommende er mindreårig (Lov nr af 19. september e, stk. 3). Hvis barnet anses som værende for ung og umoden til at gennemgå en asylprocedure, kan barnet blive tildelt midlertidig opholdstilladelse, indtil vedkommende anses som moden nok (Lov nr af 19. september c stk. 3.1). Et uledsaget barn vil typisk anses som moden, når barnet er mellem 12 og 15 år gammelt (Folketinget, 2010, punkt 2.3). Hvis barnet vurderes modent, vil det blive indkaldt til en oplysnings- og motivsamtale hos Udlændingestyrelsen, hvor nationalitet, rejserute og asylmotiv fastlægges. Dette gøres i en særlig afdeling af Udlændingestyrelsen, som kaldes UMI-teamet (Teamet for uledsagede mindreårige). Dette team er uddannet til at have fokus på det der gør sig gældende i interviews med børn. Når vi refererer til Udlændingestyrelsens arbejde omkring målgruppen, er det som oftest UMI-teamet, vi refererer til. Uledsagede børn får en bisidder stillet til rådighed af Røde Kors til alle møder med myndighederne (Cirkulære nr af 24. juni 1998). Ud fra oplysnings- og motivsamtalen bliver det vurderet, hvilken procedure barnets asylansøgning skal behandles efter. Hvis der bliver givet tilstrækkelige oplysninger i oplysnings- og motivsamtalen, kan barnet få opholdstilladelse udelukkende på baggrund af denne. Dette sker normalt kun, hvis man kommer fra et område, der er udpræget konfliktfyldt (Udlændingestyrelsen, 2015 Asyl), hvilket Syrien i øjeblikket anses som. Hvis ikke dette er tilfældet, går pågældende i normalprocedure og får tildelt en repræsentant (Lov nr af 19. september a). Repræsentanten fungerer som værge for barnet og vil være bisidder til det senere asylinterview med Udlændingestyrelsen. Repræsentanten er udpeget af Statsforvaltningen (Lov nr af 7. oktober ), men tildeles via Røde Kors (cirkulæreskrivelse nr af 26. marts 2003). Ud fra asylinterviewet vil barnet blive tildelt opholdstilladelse efter udlændingelovens 7 eller 8 eller blive afvist. Hvis 9

12 asylansøgningen bliver afvist, bliver sagen forestillet Flygtningenævnet, og det uledsagede barn får udover sin repræsentant også tildelt en advokat (Lov nr af 19. september 2014, 55). Som uledsaget mindreårig kan man udover at få opholdstilladelse med flygtningestatus også opnå en særlig form for opholdstilladelse. Denne opholdstilladelse begrundes med, at barnet ikke kan sendes tilbage til et land, hvor det vil stå i en reel nødsituation, fordi der ikke er nogle voksne til at tage sig af det. Hvis barnet ikke har netværk i hjemlandet, kan der tildeles opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk (Lov nr af 19. september 2014). Denne opholdstilladelse gælder 1 år ad gangen og kan kun forlænges, indtil barnet er fyldt 18 år. 2.4 Asylprocedure for ledsagede børn I det følgende vil vi beskrive proceduren for asylbørn, der kommer til landet sammen med en forælder eller begge sine forældre. Proceduren behandles ikke i detaljer, men giver en overordnet beskrivelse som baggrund for analysen. Et barn, der er ledsaget af sine forældre, vil blive placeret på et asylcenter sammen med forældrene. Forældrene vil få behandlet deres asylansøgning, og barnet vil få ophold eller afslag sammen med sine forældre og dermed også på samme grundlag. For ledsagede asylbørn findes der, ligesom for uledsagede, forskellige former for opholdstilladelser. Man kan få konventionsstatus efter udlændingelovens 7, stk. 1 (Lov nr af 19. september 2014), hvis man er omfattet af FN s Flygtningekonvention. En anden mulighed er, at få en beskyttelsesstatus efter udlændingelovens 7 stk. 2. Denne opholdstilladelse gælder som udgangspunkt for 5 år, og kan derefter forlænges (Udlændingestyrelsen, 2015, Asyl). Derudover er det muligt efter november 2014 at blive tildelt en midlertidig beskyttelsesstatus efter udlændingelovens 7 stk. 3, hvis situationen i hjemlandet er særlig alvorlig og præget af vilkårlig voldsudøvelse, uden at man er individuelt forfulgt. Denne opholdstilladelse gælder kun i 1 år, men ved ansøgning om forlængelse, gives den derefter for 2 år ad gangen (Udlændingestyrelsen, 2015, Asyl). Desuden er det muligt at give en særlig opholdstilladelse til et barn efter 9.c stk. 1 i tilfælde hvor hensynet til barnets tarv, taler derfor. Denne 10

13 opholdstilladelse gælder kun for et år ad gangen. Opholdstilladelsen er som udgangspunkt for barnet, men det er også muligt at give opholdstilladelse til forældre afledt af denne. Omend vi i dette projekt har fokus på præasylfasen, finder vi det relevant her at inddrage en bemærkning om de efterfølgende muligheder for familiesammenføring ved de forskellige opholdstilladelser. Dette gør vi, da vi via vores interview med socialkoordinator (25. marts, 2015) er kommet frem til, at denne mulighed er vigtig for mange asylansøgere. Hvis man er tildelt den midlertidige beskyttelsesstatus og ønsker familiesammenføring efter udlændingelovens 9 c stk. 1, kan dette først ansøges om, efter at man har fået sin opholdstilladelse forlænget. Dermed kan man først søge om familiesammenføring efter et år, hvis man er blevet tildelt midlertidig beskyttelsesstatus. Som flygtning med konventionsstatus eller almindelig beskyttelsesstatus, kan man søge om familiesammenføring, så snart man har fået opholdstilladelse (Udlændingestyrelsen, 2015, Asyl). 2.5 Asylprocedure for ledsagede uledsagede børn Ledsagede uledsagede børn er ikke nævnt som en selvstændig kategori i udlændingeloven, ligesom børn, der er ledsaget af deres forældre, heller ikke er. Udlændingestyrelsen vurderer, hvorvidt barnet skal anses som uledsaget eller ledsaget uledsaget. Denne forvaltningsretlige ledsagervurdering beskrives nærmere senere i projektet. Hvis det ledsagede uledsagede barn i Udlændingestyrelsen vurderes at være moden til at gennemgå en selvstændig asylsag, som beskrevet ved de uledsagede børn, vil barnet blive indkaldt til et selvstændigt asylinterview (interview, 13. maj, 2015). Hvis barnet derimod i Udlændingestyrelsen ikke vurderes moden til at gennemgå en asylsag, vil barnet høre under ledsagerens asylsag (interview, 13. maj, 2015). Et ledsaget uledsaget barn vil normalt ikke få en repræsentant, men vil få en bisidder med til møder med myndigheder (interview, 13. maj, 2015). I særlige tilfælde er det muligt at få en repræsentant, men ellers vil ledsageren være den voksne, der har ansvar for barnet (Notat, Røde Kors, 2013). Vi vil i det følgende afsnit komme nærmere ind på ledsagerens rolle overfor barnet. 11

14 2.6 Ledsagerens juridiske rolle Ledsageren er ikke udpeget af Statsforvaltningen og har derfor ikke sammen formelle kompetencer eller rettigheder som en repræsentant. Da ledsageren i nogle tilfælde vil være en bror eller søster med lille aldersforskel i forhold til barnet, kan pågældende ofte heller ikke opnå forældremyndigheden i Statsforvaltningen, såfremt begge opnår ophold i landet (Notat, Røde Kors, 2013). Der er derfor sædvanligvis ingen forældremyndighedsindehaver for ledsagede uledsagede børn, hvilket vi vil problematisere senere. 3 Metodologi 3.1 Metodeovervejelser Vi beslutter tidligt i processen, at vi vil beskæftige os med ledsagede uledsagede børn, der søger asyl i Danmark, og vi har i projektets begyndelse fokuseret på en afgrænsning af problemformuleringen. Ved nærmere undersøgelse af denne målgruppe bliver det klart, at denne forskningsniche er relativt uudforsket. Det har derfor ikke været muligt at finde andre undersøgelser, hvor denne specifikke målgruppes problemer samt den måde, disse problemer bliver håndteret på, er blevet belyst i en dansk kontekst. Dette betyder, at der er flere relevante vinkler, målgruppen kan belyses ud fra. Til første vejledning bliver vi introduceret for funderet teori 3 som metodisk fremgangsmåde. Vi har fundet det relevant at udforske området med en åben tilgang og har ud fra dette valgt at forankre undersøgelsens metodologi i funderet teori. I funderet teori har man en åben tilgang til sin empiri og lader problemerne vise sig ud fra den indsamlede data. Det er her en væsentlig pointe, at forskningsprocessen startes uden en problemformulering og med så få forudfattede 3 Funderet teori benævnes også både i national og international litteratur som grounded theory. Vi har i vores projekt valgt at henvise til metoden med den danske betegnelse funderet teori. 12

15 meninger som muligt i forhold til sit emne (Hartman, 2005). I det følgende beskrives fremgangsmåden nærmere. 3.2 Funderet teori Funderet teori er en metodisk fremgangsmåde, der refererer til tankerne i den amerikanske pragmatisme og videnskabsteoretisk hører til i den symbolske interaktionisme og socialkonstruktivisme. Vi arbejder i funderet teori med den betydning, mennesker selv tillægger deres virkelighed og har fokus på menneskers erfaring. Menneskers handlinger ses som et resultat af refleksioner og tolkninger, der opstår i det sociale samspil. Videnskab ses ikke som absolut, men skal ses som en samling forklaringer, vi kan erstatte med nye forklaringer (Guvå & Hylander, 2005). Indenfor funderet teori arbejdes der analytisk induktivt, hvilket er en kombination af den induktive og den deduktive proces (Brinkmann & Tanggaard, 2010), der med udgangspunkt i empirien slutter sig til generel viden om teorien (Andersen, 2013). Ved brug af induktiv metode begynder vi med at indsamle datamateriale udelukkende styret af den problemstilling, vi ønsker at belyse, uden på forhånd at have opstillet hypoteser (Hartman, 2005). Analytisk induktion benyttes til analyse af kvalitative data. Senere i processen kan der indsamles data med det formål at afprøve bestemte årsagskæder (Brinkmann & Tanggaard, 2010). I det følgende afsnit redegøres der kort for vores faseinddeling af kodningsprocessen, inspireret af Strauss og Corbins inddeling i den åbne fase, den aksiale fase og den fokuserede fase (Hartman, 2005). Som det fremgår har vi tilføjet en proceskodning i forlængelse af den aksiale kodning Den åbne fase Vi har tilrettelagt dataindsamlingen således, at vi efter hver dataindsamling, har foretaget en åben kodning samt skrevet de første teoretiske noter, inden vi har foretaget yderligere dataindsamlinger. I den åbne kodning har vi skabt begreber og herudfra kategorier, som har vist sig i data (Hartman, 2005). I funderet teori udvikler man kontinuerligt begreber og kategorier således, at man allerede efter den første åbne kodning har et skarpere fokus på problemstillingen. I de efterfølgende dataindsamlinger søger vi derfor efter at belyse de kategorier, der tidligere er fundet 13

16 og løbende udvikle dem. Den måde, vi vælger at indsamle data på videre i forløbet, afhænger af, hvem vi ud fra en teoretisk udvælgelse mener bør inddrages for at tætne de allerede eksisterende kategorier (Brinkmann, 2010) Den aksiale fase I aksekodningen beskæftiger vi os med at finde relationer mellem kategorier for derefter at bestemme kategoriernes egenskaber. Dette gøres ved at benytte paradigmemodellen. Paradigmemodellen er en kausal model, der går ud fra, at et fænomen fremkommer på baggrund af en bestemt kontekst og visse betingelser (Hartman, 2005). I denne forbindelse vil man nærme sig nogle centrale kategorier, som kan rumme de andre kategorier. Denne proces arbejdes der videre med i den fokuserede fase. Derudover har vi i den aksiale fase identificeret teori ud fra vores data. Parallelt med aksekodningen har vi arbejdet med proceskodning. Her undersøges det, hvorvidt handlinger kan spores i forandringer i de strukturelle betingelser (Brinkmann, 2010). Vi anvender denne proceskodning som komparativt redskab mellem analyserne, men også som et refleksivt redskab i de enkelte kodninger Den fokuserede fase I den fokuserede fase har vi sammenlignet kategorierne fra de forskellige interviews, og fundet de mest centrale kategorier samt udvalgt en kernekategori ud fra materialet. Kernekategorien er den kategori, der oftest fremkommer i datamaterialet og den kategori, hvor flest af de andre kategorier relaterer sig til. En kernekategori er dermed den kategori, der kan sige noget generelt om undersøgelsesområdet og er et udtryk for en hovedproblematik (Hartman, 2005). I kapitel 4 beskriver vi vores kernekategori, samt hvordan vi er kommet frem til denne. Derudover har vi i denne fase fokuseret på hvilke teorier, der kan bidrage til at belyse kernekategorien og dermed været relevante at inddrage i analysen. Dette kommer vi blandt andet frem til ved at se på hvilke teorier, der kan bruges til at beskrive og begrunde de kausale sammenhænge i paradigmemodellen i den aksiale fase. Inden for funderet teori argumenteres der for, at man i de tidlige stadier i projektet ikke bør inddrage andre undersøgelser og teorier, da der er risiko for at man vil hæfte sig ved enkelte 14

17 begreber og hænge fast i dem og dermed tvinge data til at tilpasse sig (Hartman, 2005). Ud fra dette argument, har vi i projektet valg ikke at inddrage selvstændige teoriafsnit, men i stedet inkorporere teorien i analysen Dataanalyse Inden for funderet teori analyserer vi vores data ved konstant at sammenligne det indsamlede datamateriale. Den nye viden vil gennem denne sammenligning udvikle sig og vokse frem af data og dermed være funderet i data (Hartman, 2005). Analysen af data inden for funderet teori kræver refleksioner over kodningen af vores data. Dette gøres blandt andet via den tidligere nævnte proceskodning. For at udvikle ny viden indenfor funderet teori, har vi måttet udvikle teoretiske ideer. Dette gør vi ved at nedskrive vores ideer som teoretiske noter undervejs, som vi siden hen sorterer (Hartman, 2005). Kodningen hjælper os til at blive opmærksomme på indholdet i vores data, men den nye viden udvikles primært gennem den reflekterende noteskrivning. Samtidig er det vigtigt at forstå, at de teoretiske ideer udspringer af bearbejdningen af data, hvilket er med til at sikre, at den viden om målgruppen, vi opnår, bliver funderet i vores data Sortering Når vi sorterer vores noter, finder vi teoretiske ideer om kategorier samt disse kategoriers egenskaber og relationer til hinanden. Det er dermed ikke data og koder der sorteres, hvilket klargør vigtigheden ved at holde den indsamlede data og indsamlede koder og noter adskilt. Mens vi sorterer de teoretiske ideer, opstår der ofte nye teoretiske ideer, og det er herved, vi har fundet ud af, om vi skulle foretage nye teoretiske udvælgelser af data (Hartman, 2005). For at afgrænse analysen og holde fokus på det centrale problem for målgruppen har vi kun sorteret de kategorier og egenskaber, der har en tydelig relation til vores kernekategori (Hartman, 2005) Teoretisk sensitivitet Dataindsamlingen er foregået sideløbende med analysen og har været styret af en teoretisk sensitivitet (Hartman, 2005). Indenfor funderet teori ses to kilder til denne sensitivitet; de indreog de ydre kilder. De indre kilder er et udtryk for forskerens materialeforståelse, hvor de ydre kilder omhandler den professionelle- og eller personlige erfaring, man har indenfor det område, 15

18 man undersøger (Hartman, 2005). Den teoretiske sensitivitet hjælper os til at blive bevidste om indholdet i data og bruges aktivt til at styre undersøgelsen og opdage relevante elementer i analysen. Erfaringer ses hermed som noget, der stimulerer fremvæksten af relevante begreber og leder os til at relatere disse til hinanden (Hartman, 2005). Ideen til emnet er blevet til ved, at en af os har observeret en udfordring i forbindelse med sit arbejde i Røde Kors Asyl. Her ses der en udfordring i, at afgrænsningen mellem Udlændingestyrelsens ledsagervurderinger og Røde Kors' ledsagervurderinger er uklar. Et andet gruppemedlem har erfaringer fra arbejdet med uledsagede mindreårige asylansøgere med slægtninge i Danmark, heriblandt nogle adskilte ledsagerrelationer, og hun har set retssikkerhedsmæssige problematikker i at blive erklæret ledsaget uledsaget. Disse startpositioner har vi fået talt grundigt igennem og er blevet meget opmærksomme på de mange nuancer. Med et gruppemedlem, uden direkte arbejdsrelaterede erfaringer med målgruppen, har vi forskellige perspektiver og vinkler på målgruppens problematikker. Der kan ses dilemmaer forbundet med, at én fra gruppen arbejder sammen med de professionelle aktører i hverdagen og derfor ikke har interesse i at stille sig kritisk i forhold til deres arbejde. Flere af gruppemedlemmerne kender i forvejen projektets informanter. Vi ser det derfor som en fordel, at vi ud fra den funderede teori arbejder med forholdsvis fast strukturerede kodnings- og analysemodeller, som hjælper os til at forblive faglige. Vi har løbende i projektet forholdt os aktivt til de forforståelser, der er forbundet med dette projekt. I den funderede teori bruges begrebet bias ikke, men vi arbejder med teoretisk sensitivitet, og som ovenfor beskrevet er både professionelle og personlige erfaringer ydre kilder til teoretisk sensitivitet. Den teoretiske sensitivitet hjælper os til at blive bevidste om indholdet i data og har aktivt været brugt til at styre undersøgelsen og opdage relevante elementer i analysen. Her ses erfaringer som noget, der stimulerer fremvæksten af relevante begreber og leder os til at relatere disse til hinanden (Hartman, 2005). 16

19 3.3 Primær empiri Når man arbejder ud fra funderet teori, skal udvælgelsen af data ses som en kontinuerlig proces gennem hele projektets forløb og er derfor ikke blevet planlagt indledningsvis. Vi har transskriberet alle interviews med afsæt i Dansk standard for udskrifter og registrering af talesprog fra Retningslinjerne, vi har anvendt, er samlet i bilag 1. I det følgende beskrives projektets primære empirigrundlag Dokumentanalyse Hvis vi allerede fra projektets begyndelse havde arbejdet ud fra funderet teori som metodisk fremgangsmåde, forestiller vi os, at vi havde valgt at tage udgangspunkt i målgruppens egen problemforståelse. Men da vi allerede havde indsamlet dokumenter fra Røde Kors, blev det det, vi rettede fokus mod i projektets begyndelse. På baggrund af denne første indsamling af data fandt vi det mest troværdigt at starte med en åben kodning af disse dokumenter. Vi har primært anvendt dokumenterne beskrivende og har senere inddraget flere dokumenter for at tætne kategorierne. Dokumenterne omfatter følgende: - Ledsagervurderingsskema (Ledsagervurderingsskema, Røde Kors, 2015) - Observationsskema (Observationsskema, Røde Kors, 2011) - Forløbsplan i forbindelse med ledsagervurdering (Forløbsplan, Røde Kors, 2011) - Indkvartering og vurdering af ledsagerrelationer i Røde Kors Asylafdeling (Forløbsplan, Røde Kors, 2015) - Referat af møde vedr. indsatsen ledsagede/uledsagede asylansøgere d (Referat af møde, Røde Kors, 2015) - Om indkvartering og underhold af asylansøgere m.fl. af 21. januar 2015 (bilag 2.8 til operatørkontrakten) (Udlændingestyrelsen, 2015) - Notat om opgaveløsningen med ledsagervurderinger i Center Kongelunden (Notat, Røde Kors, 2014) - Notat: ledsagede uledsagede (Notat, Røde Kors, 2013) 17

20 3.3.2 Casestudie Vi har via medierne fået indblik i en case om to brødre, hvor ledsagervurderingen har haft betydning for udfaldet af asylsagen, og hvor ledsagervurderingen er blevet ændret, og asylsagerne er blevet genoptaget individuelt. Vi har arbejdet med casen som en single-case, der kan belyse kompleksiteten i en ledsagervurdering. Det faktum, at ledsagervurderingen er blevet ændret undervejs i asylprocessen, gør casen til en unik kombination af forhold. Desuden er casen fænomenafslørende, da ledsagervurderinger ikke tidligere er blevet undersøgt på denne måde i dansk forskning (Andersen, 2013). Casen ses relevant til at belyse de juridiske og sociale konsekvenser, som en ledsagervurdering kan medføre. Casen viser nogle ekstreme konsekvenser som følge af først at blive vurderet som ledsaget uledsaget og dernæst som følge af at blive vurderet som uledsaget, og vi vil derfor betegne casen som en ekstremcase. I arbejdet med ekstremcasen er det vigtigt at have for øje, hvilke forhold der er specifikke for denne case og hvilke forhold, der er generelle. Vi bruger casen til at afspejle den viden og de teser, som vi kommer frem til via analyse af interviews, lovgivning og dokumenter, og denne form for metodetriangulering styrker validiteten i vores undersøgelse (Andersen, 2013) Interview med målgruppen Vi har haft interesse i at lade vores målgruppe være med til at definere problemfeltet, og derfor har vi ønsket at inddrage dem tidligt i projektet. Vi har afholdt et semistruktureret informantinterview med Ali, som er et uledsaget asylbarn, men har tidligere har været vurderet ledsaget uledsaget. Ali er også den yngste bror i vores case, og derfor har vi kunnet stille specifikke spørgsmål til hans historie, som vi har kendskab til fra casen. Vi oplever i interviewet, at det er en hjælp for Ali at få stillet specifikke spørgsmål til ledsagerrelationen og ledsagervurderingen og dennes konsekvenser, da han ellers er fokuseret på at tale om sin baggrund og asylsag, hvilket vi har valgt ikke at arbejde videre med. Vi er dog opmærksomme på, at asylsagen er betydningsfuld for Ali, hvilket vi kommer ind på i analysen. Interviewguide er vedlagt som bilag 2. 18

21 3.3.4 Interview med professionelle Socialkoordinator Ud fra interview med målgruppen og ud fra kodningen af proceduredokumenterne har vi fundet det relevant at interviewe en professionel, der arbejder med at lave ledsagervurderinger. Derfor har vi taget kontakt til den socialkoordinator i Røde Kors Asyl, som sammen med en psykolog udfører de socialfaglige ledsagervurderinger i alle ledsagerrelationer. Vi har afholdt et semistruktureret interview, hvor socialkoordinator på forhånd har fået vores temaer og emnebeskrivelse tilsendt. I interviewet har hun haft stor grad af frihed til at tale om de problematikker, hun har fundet relevante. Vi har på forhånd udarbejdet specifikke spørgsmål og temaer, vi ønskede at belyse, og sørgede undervejs for, at alle områder blev belyst. Interviewguiden er vedlagt som bilag Psykolog Efter interview med socialkoordinator har vi fundet det relevant også at interviewe psykologen, der ligeledes arbejder med ledsagervurderinger for at bekræfte eller afkræfte teser, som kom frem ved kodningen af interviewet med socialkoordinator. I interview med socialkoordinator kom det til udtryk, at psykolog og socialkoordinator har forskellige faglige udgangspunkter i ledsagervurderingerne. Denne tese har vi afprøvet i interview med psykologen. I dette interview har vi derfor ikke stillet oplysende spørgsmål angående procedurer og målgruppe, som vi gjorde i interview med socialkoordinator, men vi har her fokuseret på kernekategorien og de relaterede kategorier. Interviewet har været semistruktureret, og vi har på forhånd fremsendt temaer og emnebeskrivelse. Interviewguide er vedlagt som bilag Udlændingestyrelsen Efter interview med socialkoordinator har vi ligeledes fundet det relevant at kontakte UMIteamet i Udlændingestyrelsen for at få deres perspektiv på nogle af de strukturelle udfordringer samt for at høre, hvordan de varetager barnets tarv i de forvaltningsretlige vurderinger. Efter interview med socialkoordinator har vi haft en oplevelse af, at Udlændingestyrelsen vægter barnets tarv ud fra barnets muligheder for at opnå hurtigst opholdstilladelse, hvilket er en tese, vi 19

22 har ønsket at bekræfte eller afkræfte. Vi har derfor taget kontakt til UMI-teamet i Udlændingestyrelsen via mail, og fået lov til at sende nogle spørgsmål, som de har responderet på skriftligt. Mailkorrespondancen har haft karakter af et mailinterview og vil derfor igennem projektet blive refereret til som et interview. Mailinterviewet er vedlagt som bilag Sekundær empiri Vi har i dette projekt anvendt forskellig sekundær empiri til at belyse målgruppen, omend vi som tidligere beskrevet ikke har kunnet finde materiale om den specifikke målgruppe af ledsagede uledsagede børn. Antologien Asylbørn i Danmark (Vitus & Nielsen, 2011) beskriver leveforhold og trivsel blandt asylbørn i Danmark. Denne har været relevant til at belyse målgruppen. Røde Kors asylafdeling (2009) foretog en screeningsundersøgelse i en halvårlig periode, hvor 150 asylbørn blev undersøgt. Screeningsmetoden skal sikre, at identifikation af traumer hos børn sker tidligt. Denne undersøgelse bidrager til en forståelse af målgruppen. Undersøgelsen Betydning af opholdstid og antal flytninger på asylbørns psykiske helbred sekundærpublikation fra 2006 opgør antal flytninger samt den gennemsnitlige ventetid for asylbørn (Nielsen et al., 2006). Denne undersøgelse har vi ligeledes fundet relevant til at belyse målgruppen. SCEP (Seperated Children in Europe Programme) har udgivet publikationen Statement of Good Practice (2009). Denne har vi blandt andet anvendt til definition af målgruppen. Desuden har vi anvendt lovgivning på området både til beskrivelse af asylprocedurer og til den juridiske del af analysen. 3.5 Kritisk refleksion over metodisk fremgangsmåde Vi har i nærværende projekt benyttet os af en modificeret version af funderet teori. Med dette menes blandt andet, at vi ikke har truffet et konsekvent valg om at arbejde ud fra en enkelt af de 20

23 retninger indenfor funderet teori, som henholdsvis Glaser og Strauss & Corbin repræsenterer, men derimod har valgt at kombinere dem. Som tidligere nævnt har vi allerede, inden vi besluttede os for at arbejde metodologisk med funderet teori, arbejdet på en afgrænsning af vores problemfelt samt udarbejdet en foreløbig problemformulering, hvilket bedst harmonerer med den retning Strauss og Corbin repræsenterer. Ifølge Glaser indledes ens forskningsprojekt med så få forforståelser, som det er muligt (Hartman, 2005). Den åbne tilgang til forskningsfeltet inspirerede os, og selvom vi ikke fra projektets begyndelse havde en helt åben tilgang, lykkedes det os at arbejde aktivt med vores teoretiske sensitivitet for at sikre os, at den data, vi indsamlede, var relevant. På nogle områder har vi oplevet vores valg af metodologisk fremgangsmåde kollidere med studiets retningslinier for bachelorprojektet. En af udfordringer har været, at der allerede i Projektbeskrivelsen lå et krav om både en systematisk litteratursøgning samt en foreløbig problemformulering, hvilket vi havde svært ved at få til at harmonere med vores fremgangsmåde. Dertil er et af kravene til selve bachelorprojektet, at projektet skal være styret af en afgrænset og præcis problemformulering (Eksamensretningslinjer 21. januar 2015). I overensstemmelse med vores vejleder indledte vi vores projekt med mere åbne spørgsmål, for senere hen at gøre dem mere snævre og fokuserede. Derudover har den begrænsede tidshorisont, vi har haft til rådighed i forhold til projektet, været af væsentlig betydning og har været anledning til at afslutte sorteringsarbejdet, før en endelig mætning kunne finde sted (Hartman, 2005). 3.6 Etiske refleksioner Interviewet med Ali har fundet sted på en udendørs cafe i en park i højt solskin. Vi har inddraget Ali i valg af placeringen. Vi fandt, at omgivelserne i parken var uformelle, og vi havde mulighed for at placere os således, at andre udefrakommende maksimalt kunne høre brudstykker fra vores interview. Interviewet foregik på dansk, hvilket har gjort, at Ali har haft sværere ved at formulere sig end på sit modersmål. Dette er vi blevet opmærksomme på blandt andet ved, at der var detaljer, som han ikke mente, han kunne forklare. Derudover var der mange tidspunkter, hvor han svarede, at han det kunne han ikke huske eller ikke vidste det. Ali er vant til at blive interviewet 21

24 af journalister, og vi var derfor meget opmærksomme på at forklare, at interviewet ikke ville komme i avisen. Vi fik oplevelsen af, at han var meget fokuseret på at forklare, at han aldrig havde været i Afghanistan, hvilket kunne tyde på, at han tidligere har været nødt til at tydeliggøre dette. Da Ali er hovedpersonen i casen, har vi haft en del etiske overvejelser i forhold til, hvordan vi kunne anonymisere casen. Vi havde aftalt med Ali, at han var anonym i interviewet, og derfor kan det naturligvis ikke være etisk forsvarligt at bryde denne aftale. Vi mener samtidig, at Ali er sårbar, da han endnu ikke har fået opholdstilladelse, og vi vil ikke risikere, at nogen kan misbruge oplysninger om Ali. Efter aftale med vejleder har vi på dette grundlag valgt ikke at angive hvilke avisartikler, vi har anvendt i forbindelse med denne case, hverken til beskrivelse af casen eller de steder i analysen, vi anvender casen. I disse tilfælde angives blot artikel som kilde. Vi har ligeledes besluttet, at projektet ikke skal offentliggøres, før Alis sag hos udlændingemyndighederne er afsluttet, da vi ikke ønsker at påvirke hans sag med projektet. Vi har desuden haft etiske refleksioner i forhold til interviews med professionelle. Eftersom der kun er to professionelle i Røde Kors, som arbejder med ledsagervurderinger, har det ikke været muligt for os at anonymisere de professionelle selvom deres navne ikke er gengivet i projektet. Dette skal ses som en faktor, der kan have indflydelse på, hvilke emner de professionelle har følt, at de har kunnet udtale sig om. Hvis de professionelle har haft kritik af eget arbejde såsom ledelsesmæssige beslutninger, har de formodentligt ikke ønsket at fortælle os dette. Grundet etiske overvejelser har vi udeladt enkelte passager i interviews, da vi forestiller os, at visse dele af udtalelserne muligvis kan skabe samarbejdsrelaterede konflikter. En faktor, der har haft indflydelse på, at vi ikke valgte at afholde flere interviews med målgruppen er, at vi ikke har haft mulighed for at få professionel tolkebistand til interviews. Det havde været muligt at benytte os af frivillige ikke-professionelle tolke, men efter flere etiske overvejelser, er vi kommet frem til, at vi ikke kan stå inde for dette. En af årsagerne er blandt andet, at målgruppen er sårbar og oplysningerne følsomme. Derfor finder vi det vigtigt, at den tilstedeværende tolk ville være oplyst omkring de tolkeetiske principper samt være erfaren med at tolke. 22

25 4 Målgruppebeskrivelse I de følgende afsnit inddrages interview med socialkoordinator fra Røde Kors samt sekundær empiri til beskrivelsen af målgruppen. Selvom dette afsnit fremkommer før analysen, er disse undersøgelser først inddraget i den aksiale fase, som beskrevet i metodekapitlet. Det er først i den aksiale fase, at vi har skabt en stabil ramme om vores egen undersøgelse, og derfor uden risiko for at lade os lede af andres data end vores egne, har kunnet inddrage dem (Hartman, 2005). I det følgende beskrives de generelle forhold for asylbørn efterfulgt af de specifikke forhold, der gør sig gældende for målgruppen. 4.1 Asylbørn generelt Der er visse faktorer og vilkår, der generelt gør sig gældende for asylbørn, for ledsagede såvel som for uledsagede. Traumer og PTSD er blandt andet et af disse vilkår, som rammer mange asylbørn. Af Røde Kors screeningsundersøgelse (2009) fremgår det, hvilke traumatiske hændelser børnene har været udsatte for: 25 % af børnene har oplevet at sulte gennem deres opvækst. 32 % af børnene har været vidne til organiseret vold. 11 % har været udsat for vold. 46 % af børnene har opholdt sig i et tredje land % har oplevet livstruende hændelser under flugten % af børnene har minimum én forælder der har været udsat for organiseret vold, tortur eller tilbageholdelse. Derudover er ventetiden et vilkår for asylbørn, som ofte indebærer usikkerhed over for, hvad fremtiden bringer (Vitus & Nielsen, 2011). Asylansøgere lever ofte under beskedne boligforhold - en familie på far, mor og to børn kan bo på et værelse på 20 kvadratmeter. Det betyder at børn 4 Med et tredje land menes, at barnet, ud over hjemlandet og Danmark, undervejs har opholdt sig i et tredje land. 23

26 og voksne i familien bor med ringe mulighed for privatliv, og børnene følger derfor ofte tæt med i forældrenes liv. Dette kan være særlig sårbart for børnene i tilfælde, hvor forældrene er traumatiserede. Desuden oplever mange asylansøgere, herunder også børn, at flytte flere gange under præasylfasen i Danmark. Det blev i 2006 opgjort, at en asylansøger i gennemsnit flytter 5-6 gange, og den gennemsnitlige opholdstid i præasylfasen var omkring 4 år (Nielsen et al., 2006). Opholdstiden i præasylfasen er dog forkortet væsentligt med indførelsen af asylaftalen i 2013 (Erfaringsopsamling, Røde Kors, 2015). Vi har i dette projekt fravalgt at beskrive og arbejde med etnisk og socioøkonomisk baggrund. Asylbørn kommer fra mange forskellige baggrunde, og omend visse grupper repræsenteres i større omfang i målgruppen, vælger vi ikke at behandle dette i projektet. 4.2 Separerede børn For separerede børn er der særlige faktorer, som gør sig gældende. Fælles for dem alle er, at de befinder sig i Danmark uden deres forældre. SCEP beskriver at selvom børn er ledsagede ved ankomsten til Danmark, er ledsageren ikke nødvendigvis i stand til at tage sig af barnet eller er ikke passende til denne opgave (Separated Children in Europe Programme, 2009). I interview med socialkoordinator fremgår det, at ledsagerrelationerne varierer meget i form. Det kan være en toårig, der er kommet sammen med en fremmed voksen, eller en sekstenårig, der er kommet med sin attenårige storebror. Hun understreger, at det på det seneste typisk er syriske drenge fra tolv til sytten år, der kommer sammen med en onkel eller storebror på nitten til tredive år. Her er asylmotivet ofte indkaldelse til militær for både barnet og ledsageren, og flugten er typisk mere spontan end tidligere (Interview, 25. marts, 2015). De separerede børn bærer et stort ansvar: så de her små børn har jo hele familiens liv hængende i sin rygsæk som de ikke kan give slip på fordi de har fået at vide at det er deres ansvar at få den her opholdstilladelse (Interview, 25. Marts, 2015). Børnene begynder at forstå denne store opgave fra 5-6 års alderen, og reaktionen for drenge er ofte forbundet med stolthed, hvor den hos piger ofte er forbundet med vrede. Socialkoordinator hævder desuden, at børnene stadig er i krig, fordi deres forældre er i krig. Derudover peger hun på, at flugten i sig selv er et voldsomt vilkår 24

27 for mange af børnene (Interview, 25. marts, 2015). For de separerede børn er der altså særligt belastende vilkår, men også særlige procedurer, som vi tidligere har nævnt. I det næste afsnit vil der følge en beskrivelse af de procedurer, der er forbundet med ledsagervurderinger. 5 Procedurer for ledsagervurderinger Som tidligere nævnt bliver der udført to ledsagervurderinger i forbindelse med modtagelse af en ledsagerrelation i det danske asylsystem. Udlændingestyrelsen foretager en forvaltningsretlig og juridisk vurdering, der afgør, om barnets og ledsagers asylsager skal hænge sammen. Røde Kors foretager den socialfaglige vurdering, der afgør, hvorvidt ledsagerrelationen er bæredygtig. I det følgende uddybes de specifikke procedurer i henholdsvis Udlændingestyrelsen og Røde Kors. Når vi senere henviser til to forskellige ledsagervurderinger, henviser vi til henholdsvist den forvaltningsretlige ledsagervurdering fra Udlændingestyrelsen og den socialfaglige ledsagervurdering fra Røde Kors. 5.1 Udlændingestyrelsens procedure Når Udlændingestyrelsen fra politiet får overleveret en asylansøgning vedrørende en ledsagerrelation, det vil sige barnet og ledsageren, er der særlige procedurer, som gør sig gældende. Ledsageren får et brev, hvori både barnet og den voksne bliver spurgt til deres holdning om, hvorvidt de ønsker at være en ledsagerrelation. Eftersom asylansøgerne ofte ikke svarer på dette brev (Forløbsplan, Røde Kors, 2011), vil den juridiske vurdering i Udlændingestyrelsen normalt blive foretaget på baggrund af politiets notater fra den indledende samtale. Herefter bliver ledsagerrelationen indkaldt til en partshøring, hvor det separerede barn får en bisidder med. Ud fra dette træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, hvorvidt barnet skal betragtes som ledsaget uledsaget eller som uledsaget. I partshøringen vil ledsagerrelationen typisk blive spurgt ind til, om relationen tidligere har boet sammen eller haft kontakt, om det var planlagt eller tilfældigt at de to er rejst sammen, om relationen ønsker at ses som en ledsagerrelation, og om de gerne vil bo sammen i tilfælde af opholdstilladelse (Interview, 13. maj, 2015). 25

Uledsagede mindreårige asylansøgere

Uledsagede mindreårige asylansøgere Uledsagede mindreårige asylansøgere Opdateret: marts 2005 Udarbejdet af Eva Green Meinel, Asyl og Repatriering 1. Baggrund Definition på en uledsaget mindreårig asylansøger En uledsaget mindreårig asylansøger

Læs mere

ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE ASYLANSØGERE

ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE ASYLANSØGERE ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE ASYLANSØGERE Arbejdet i Røde Kors Børnesamdriften RØDE 1 UMA EN DEFINITION Når udlændinge under 18 år kommer til Danmark og søger asyl uden deres forældre eller andre voksne, som

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

7. november 2014 AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFDELING. Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K T: 3345 6565 F: 3345 6566

7. november 2014 AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFDELING. Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K T: 3345 6565 F: 3345 6566 AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFDELING Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K T: 3345 6565 F: 3345 6566 www.amnesty.dk amnesty@amnesty.dk 7. november 2014 Amnesty Internationals bemærkninger til udkast til

Læs mere

UDKAST TIL TALE. til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål U, V og W fra Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 20.

UDKAST TIL TALE. til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål U, V og W fra Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 20. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13 UUI Alm.del endeligt svar på samrådsspørgsmål 85 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 17. december 2012 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh:

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. februar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. februar 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. februar 2013 Sag 75/2011 (2. afdeling) A (advokat Finn Roger Nielsen, beskikket) mod Justitsministeriet (tidligere Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration)

Læs mere

Notat om mulighederne for at give irakiske asylansøgere opholdstilladelse

Notat om mulighederne for at give irakiske asylansøgere opholdstilladelse Notat om mulighederne for at give irakiske asylansøgere opholdstilladelse Udarbejdet oktober 2007, Asylafdelingen Baggrund I en årrække har det været umuligt at tilbagesende afviste asylansøgere fra Irak.

Læs mere

Ny type statistik på asylområdet: Forløbsanalyser i spontane asylsager

Ny type statistik på asylområdet: Forløbsanalyser i spontane asylsager Udlændinge Styrelsen US Statistikserie nr. 1, 2002 Ny type statistik på asylområdet: Forløbsanalyser i spontane asylsager I denne publikation gives på baggrund af en række foreløbige tal et overblik over,

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

din vej [ navn:... ] informationspjece om det danske asylsystem til uledsagede mindreårige asylansøgere

din vej [ navn:... ] informationspjece om det danske asylsystem til uledsagede mindreårige asylansøgere din vej [ navn:..................................... ] informationspjece om det danske asylsystem til uledsagede mindreårige asylansøgere DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID 2 KÆRE ASYLANSØGER

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 17. november 2014 Dok.: 1349685 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012 Sag 178/2011 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 4.

Læs mere

Spørgsmål og svar om flygtninge i Gentofte Kommune

Spørgsmål og svar om flygtninge i Gentofte Kommune Spørgsmål og svar om flygtninge i Gentofte Kommune Her er svar på de nogle de oftest stillede spørgsmål om flygtninge i Gentofte Kommune. Har du mere generelle spørgsmål til flygtninge, kan du gå ind på

Læs mere

Udlændingenævnet har i sit høringssvar også efterlyst en mere detaljeret beskrivelse af undtagelserne.

Udlændingenævnet har i sit høringssvar også efterlyst en mere detaljeret beskrivelse af undtagelserne. TALEPAPIR 2. D E C E M BER 2 0 1 4 FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 72/2014 DEN 2.12.2014 J. NR. FORETRÆDE FOR UUI, MIDLERTIDIG BESKYTTELSESSTATUS Regeringen har på flere punkter ændret lovforslaget i lyset af

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken Beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2014-15 Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Christian Langballe (DF), Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Søren Espersen (DF) Forslag

Læs mere

Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk

Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast 1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor

Læs mere

Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne

Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne En borger havde fået afslag på at blive familiesammenført med sin registrerede partner.

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 1

Børns rettigheder. - Bilag 1 Børns rettigheder - Bilag 1 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

1. Ny e-mail-adresse til henvendelser vedr. UIS s. 2. 2. Kommunernes forsørgelsespligt s. 2. 3. Familiesammenføring og offentlig forsørgelse s.

1. Ny e-mail-adresse til henvendelser vedr. UIS s. 2. 2. Kommunernes forsørgelsespligt s. 2. 3. Familiesammenføring og offentlig forsørgelse s. Nyhedsbrev til politiet til kommunerne og KL Særnummer 9. maj 2012 Nr. 2 juni 2013 Indhold: 1. Ny e-mail-adresse til henvendelser vedr. UIS s. 2 2. Kommunernes forsørgelsespligt s. 2 3. Familiesammenføring

Læs mere

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spejdere og seniorer. Varighed: 4 trin + et engagement

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spejdere og seniorer. Varighed: 4 trin + et engagement Verdensborger Hjem Målgruppe: Spejdere og seniorer Årstid: Hele året. Evt. i forbindelse med Spejderhjælpsugen Varighed: 4 trin + et engagement Hjem - niveau 1 og 2 - trin for trin Danske pigespejdere

Læs mere

Afgjort den 19. marts 2015. Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015.

Afgjort den 19. marts 2015. Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015. Aktstykke nr. 109 Folketinget 2014-15 Afgjort den 19. marts 2015 Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015. Justitsministeriet. København,

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Lovudkast 1. juli 2013 Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til lov om ændring af lov om social service (Handleplaner for voksne udsat for alvorlige æresrelaterede

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse på baggrund af asyl ansøger er over 18 år. Sådan gør du

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse på baggrund af asyl ansøger er over 18 år. Sådan gør du Ansøgningsskema AS1_da_170615 Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse på baggrund af asyl ansøger er over 18 år Hvad kan du bruge dette skema til? Du kan bruge dette skema til at søge

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 LOKK, Fredericia Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 Oversigt Udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Processuelt ophold Meddelelse af opholdstilladelse (Udl. 9) Forlængelse (Udl. 11)

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1. maj 2014

Gør tanke til handling VIA University College. Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1. maj 2014 Gør tanke til handling VIA University College Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1 Program 09.00 - Oplæg om cases i undervisning 09.15 - Arbejde med praksiscases i blandede grupper 09.45 - Kort

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Ansøgning om, at opholdstilladelse på asyl- og familiesammenføringsområdet ikke skal anses for bortfaldet (voksne samt evt.

Ansøgning om, at opholdstilladelse på asyl- og familiesammenføringsområdet ikke skal anses for bortfaldet (voksne samt evt. Ansøgningsskema Ansøgning om, at opholdstilladelse på asyl- og familiesammenføringsområdet ikke skal anses for bortfaldet (voksne samt evt. medfølgende børn) Hvad kan dette skema bruges til? Du kan bruge

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

Ansøgning om tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse i Danmark

Ansøgning om tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse i Danmark Ansøgers udl.nr. (udlændingenummer) Udl.nr. Forbeholdt myndighederne Modtaget dato Modtaget af (stempel og navn) HUSK OGSÅ AT UDFYLDE DEN SIDSTE SIDE I DETTE SKEMA Ansøgning om tidsbegrænset humanitær

Læs mere

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet Ansøgningsskema SG4_da_141014 Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag end familiesammenføring, studie, erhverv eller

Læs mere

Orientering vedrørende særlig adressebeskyttelse - 2015/2

Orientering vedrørende særlig adressebeskyttelse - 2015/2 Enhed CPR Sagsbehandler GK Sagsnr. 2014-9799 Doknr. 227177 Dato 30. april 2015 Orientering vedrørende særlig adressebeskyttelse - 2015/2 Særlig adressebeskyttelse til personer, som udsættes for trusler

Læs mere

Jammerbugt Asylafdeling

Jammerbugt Asylafdeling Jammerbugt Asylafdeling Frivillig voksenven søges Vi er glade for, at du har valgt at blive Voksenven på vores børnecentre ( Børnecenter Vester Thorup og Børnecenter Vester Hjermitslev). Vi har samlet

Læs mere

BF3b. Det er vigtigt, at barnet ansøger så hurtigt som muligt, dvs. lige så snart, han/hun er i stand til at vende tilbage til Danmark.

BF3b. Det er vigtigt, at barnet ansøger så hurtigt som muligt, dvs. lige så snart, han/hun er i stand til at vende tilbage til Danmark. Spørgeskema BF3b_da_141014 Spørgeskema til forælder/slægtning i Danmark til brug for behandling af ansøgning om, at et barns opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet Hvad kan dette skema bruges

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Flygtninge, familier og traumer

Flygtninge, familier og traumer Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12 Status: Gældende Principafgørelse nævnets kompetence - faktisk forvaltningsvirksomhed

Læs mere

Høringssvar vedrørende lovforslag L87 om ændring af udlændingeloven

Høringssvar vedrørende lovforslag L87 om ændring af udlændingeloven Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø Tlf. 3525 9200 info@rodekors.dk CVR-nr.: 20 70 02 11 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Familiesammenføring Slotsholmsgade 10 1216 København K. Høringssvaret

Læs mere

ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN

ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN UDGIFTER TIL ASYL OG FAMILIESAMMENFØRING 10 9 8 7 MIA. KR. I 2014 kom 14.800 asylansøgere til Danmark.1 Det er det højeste antal i mere

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Forebyggelse i udsatte flygtningefamilier

Forebyggelse i udsatte flygtningefamilier Forebyggelse i udsatte flygtningefamilier Hvad kigger vi efter? Og ser vi det i travlheden? Integrationstræf 15 7. september 2015 Mads Bentzen Afdelingsleder, Psykosocial afdeling Midtjylland Vores vision

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen.

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. 1. Indledning. 1.1. Familieafdelingen. Familieafdelingen i Svendborg Kommune tager sig af sager om børn og unge, der kræver særlig støtte. Familieafdelingen

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Uledsagede mindreårige flygtninge

Uledsagede mindreårige flygtninge Uledsagede mindreårige flygtninge Unaccompanied refugee minors Signe Ellegaard Rasmussen (41112204) & Nina Overgaard Øhlenschlæger (41112224) Vejleder: Anne Øxenberg Afleveret d. 19. december 2015 Anslag:

Læs mere

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Udarbejdet af Dorte Smed, Asyl og Repatriering, november 2007 Baggrund Dublin-forordningen trådte i kraft i Danmark den 1. april 2006 som afløser for Dublin-konventionen.

Læs mere

N o t a t. Flygtninges vej fra grænsen til et job i Danmark

N o t a t. Flygtninges vej fra grænsen til et job i Danmark N o t a t Arbejdsmarkedskontor Øst 18. februar 2016 Flygtninges vej fra grænsen til et job i Danmark Dette notat giver et overblik over de mange forskellige instanser og indsatser, den enkelte flygtning

Læs mere

Uledsagede mindreårige flygtninge i Gribskov kommune

Uledsagede mindreårige flygtninge i Gribskov kommune Uledsagede mindreårige flygtninge i Gribskov kommune Ved integrationskoordinator og socialrådgiver Lars Boe Wille Baggrund for Gribskovs erfaringer: Erfaringer med sagsbehandling fra Asylcenter Gribskov

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Forvaltning af adgang til Hvordan har du det?-data

Forvaltning af adgang til Hvordan har du det?-data Forvaltning af adgang til -data Retningslinjer pr. august 2012 1. Indledende kommentarer -data (HHDD-data) er indsamlet i 2001, 2006 og 2010. Data baserer sig på postomdelte spørgeskemaer, hvori der spørges

Læs mere

IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k)

IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k) Ansøgningsskema IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til

Læs mere

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE Dato: 1. december 2005 INDVANDRERE OG INTEGRATION & UDLÆNDINGESTYRELSEN

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE Dato: 1. december 2005 INDVANDRERE OG INTEGRATION & UDLÆNDINGESTYRELSEN MINISTERIET FOR FLYGTNINGE Dato: 1. december 2005 INDVANDRERE OG INTEGRATION & UDLÆNDINGESTYRELSEN Notat om anvendelsen af tilknytningskravet ved ægtefællesammenføring, jf. udlændingelovens 9, stk. 7 1.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning... 3. 2. Præsentation af informanter... 6. 3. Begrebsafklaring... 7. 4. Teori... 7. 5. Metode...

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning... 3. 2. Præsentation af informanter... 6. 3. Begrebsafklaring... 7. 4. Teori... 7. 5. Metode... Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Motivation... 3 1.2 Problemfelt... 3 1.3 Problemformulering... 5 1.4 Opbygning af rapporten... 5 2. Præsentation af informanter... 6 3. Begrebsafklaring... 7

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

Foreningen af Udlændingeretsadvokater Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 Den 4. december 2015 1216 København K. JL/NEH Sendt til jm@jm.dk. Høring vedrørende lovforslag om ændring af lov om retshjælp til indgivelse og førelse af klagesager

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Forord. Anita Plesner Björk

Forord. Anita Plesner Björk Forord Forord Forord I 2013 fandt der 18.858 skilsmisser sted i Danmark. I 2014 var tallet steget til 19.387. Det er det højeste antal skilsmisser, der nogensinde har været i Danmark på et år. Tallet er

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3)

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Ansøgningsskema Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til at bo

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere