Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1 chclisim101* ;1111ü111(1ct< mc llcnlslalzul [UI-HU! årgang' MSM-

2 Indholdsfortegnelse Referat af generalforsamling 3 Kære medlem af Regensianersamfundet 5 Rasmus Nyerup 250 år 7 Klokkerberetning for foråret Valkendophiske Sngler 14 Tale ved Regensens Lindefrokost Tale ved Regensens Lindebal 27.6, Sommerudflugt til Davids Samling 26 Lige iøjet De gode fotos i denne publikation - herunder forsiden - er taget af Morten Siebuhr, der har boet på Regensen i tre år. Morten læser Datalogi på Københavns Universitet og er i fuld gang med et speciale om optimering af fysik-simulationer, Set i Regensens perspektiv er det naturligvis vigtigere, at han allerede to uger efter sin indflytning kunne kuppes til jobbet som IT-direktør. Den opmærksomme læser af dette blad vil indse, at Morten også har investeret en del tid i arbejdet med kameraet. De særligt interesserede kan kigge nærmere på disse sider: ickr.c0m/photos/msiebuhr/389955l 509/ photos/msiebuhr/ / ickr.com/ph0tos/msiebuhr/sets/ / Morten S/ebuhr læser Datalogi på Københavns Universitet. At dømme efter ansigtsudtrykket er faget spændende!

3 eferat af generalforsamling i Regensizmersaminndol, 28. november 2008 Referent: Jesper Nørregaard 1. Valg af dirigent og referent Mogens Holm valgtes som dirigent og konstaterede at generalforsamlingen var lovligt varslet. Jesper Nørregaard valgtes som referent. 2. Formandens beretning Formand Camilla Sløk fremlagde årets aktiviteter og redegjorde for, hvorledes man kan komme galt af sted ved at omtale regensianere som døde, når breve udsendes. Beretningen blev godkendt. 3, Kassererens fremlæggelse af regnskabet Niels Johs. Willumsen fremlagde regnskabet for perioden 1. oktober 2007 til 30. september Revisorernes beretning Revisor Peter Bøggild og revisor Henrik Teide fremlagde deres beretning for forsamlingen med indstilling til godkendelse af regnskabet. Herefter godkendte generalforsamlingen regnskabet. 5. Valg af formand Camilla Sløk genvalgtes som formand med akklamation. 6. Valg af kasserer Niels Johs. Willumsen genvalgtes som kasserer med akklamation. En kasse Monte Christo no. 2 fra en kær afdød skaber stemning på en generalforsamling.

4 i Valg af fem bestyrelsesmedlemmer Thomas Rørsig Thomsen, Karsten B. Knudsen, Hans Jørgen Steenberg, Poul Petersen og Thomas Grane valgtes med akklamation. Nicholai Dyhr valgtes som adjungeret til bestyrelsen. 8. Valg af 2 revisorer Henrik Teide og Jesper Nørregaard valgtes som revisorer. Camilla Sløk blev genvalgt som formand med akk/amation. Jesper Nørregaard (til højre ibilledet) blev valgt som revisor -og referent.9. Eventuelt Afdød regensianer, medlem af regensianersamfundet, direktør for F.L. Smidth Thøger K. Christiansen havde fra Madrid, hvorthøger K. Christiansen p.t. residerer, sendt er kasse Monte Christo no 2 cigarer med medfølgende cigarskærer, som Thøger K. Christiansen donerede til brug for afvikling af generalforsamlingen på hensigtsmæssig måde. Omdelingen medførte en udtrykt tilfredshed blandt adskillige af de tilstedeværende medlemmers m Christian ol Så er det blevet tid til middag & revy. Begge dele af høj lødighed.

5 ære medlem af Regensianersarnfundet Så er tiden oprunden for endnu et regensianersamfundsblad, Jeg vil starte med at gøre jer opmærksom på, at vi i år har gjort alvor af at bruge vores databaser over medlemmerne, dvs. jeres adresser, i forbindelse med at formidle nyt fra samfundet. Også meddelelse om årets sensommerudflugt blev givet via e- mail i år og ikke pr brevpost. Grunden til dette er, at det koster over 3000 kr. i porto at sende invitationerne ud til alle medlemmer. Med ca. 30 tilmeldte pr. gang i gennemsnit de sidste 10 år, svarer det til over 100 kr. pr. invitation med brevpost... Så vil vi hellere opfordre jer til at holde os opdateret med jeres adresser, så vi kan skrive til jer på og spare de penge. Adressen er her: yahoodk, så hvis du gerne vil holdes opdateret, skal du skrive hertil med dine Stamdata. Adressen tjener dermed også som dødekiste. Vi vil fortsat sende invitation til generalforsamlingen via almindelig brevpost, da vores dygtige redaktør, Thomas Rørsig, trofast har lavet et blad, som skal ud med brevpost. I år går jeg af som formand ved næste generalforsamling. Det samme gør Karsten Knudsen, som også skal modtage en tak fra min side Camilla Sløk ses i midten mel/em kasserer Niels Willumsen og en af de yngre kræfter, Nicolai Dyhr Frederiksen (til venstre for Camilla), der besøger Davids Samling på skovturen med Regensianersamfundet

6 for sin deltagelse i bestyrelsen igennem årene. Jeg har siddet i bestyrelsen i 16 år, siden John Idorn fik mig ind i forbindelse med opførelsen af Genboerne på det kongelige teater. Stykket blev opført med regensianere, og Waage Sandøe var vores instruktør. Jeg boede faktisk på Regensen, da jeg kom med i bestyrelsen. Det var en stor oplevelse, og en god måde at få knyttet forbindelse mellem regensianersamfundet og den levende regens. Et år vi holdt generalforsamling havde vi regensianere til stede, som var født helt tilbage til år 1900! Det var dr. theol. Niels Nøjgaard, som var ældste repræsentant det år: Han var født i Så vidt jeg husker, havde han været medlem af Uglen, da han boede på Regensen i sin tid, Jeg har altid fundet det fascinerende at tænke på al det liv, som er blevet levet på Regensen, blandt unge mennesker siden kollegiets grundlæggelse som bygning i Store Kannikestræde i Alle de unge mænd, og siden 1971 unge kvinder, med drømme, tanker, bekymringer, druk, flugt, sex, vinduer med gitre for, portnere, provster, viceprovster, forpligtelser, pest, alvor, eksaminer, og så at forlade Regensen i en dødekiste til et helt nyt og dødkedeligt voksenliv. Der er vel ikke noget at sige til, at Kaj Munks vise om regensianeren Kuns Jensen, der møder alle sine venner, i sit voksenliv, og som hjælper ham med hans forskellige livssituationer, er den eneste trøst for os, der for længst har måttet sige farvel til et værdigt liv... Jeg har været glad for min bestyrelsestid, fordi jeg fandt det vigtigt at tage ansvar, om end i det små, som Regensianersamfundet kan, for at være ambassadør for Regensen udadtil, og samtidigt få de afdøde regensianere til at glæde sig ved at være sammen, når vi mødes ved sensommerudflugt og generalforsamling, indadtil. Vi har haft mange gode timer sammen, og altid haft meget at tale om, både studietid, regenstid, og vores nuværende arbejdsliv. Det har været dejligt at komme på stedet og have ansvar for, at årets generalforsamling forløb fint og flot. Det har det gjort, først og fremmest takket være alle de søde regensianere, som jeg har mødt i tidens løb i de forgangne år. I skal have stor tak for jeres samarbejdsvillighed. Jeg håber, i har meldt jer ind i samfundet. Jeg efterlader roret til nye og yngre kræfter, Troels Petersen og Nicolai Dyhr Frederiksen og håber, at de vil være med til fortsat at sørge for, at der knyttes bånd mellem Regensen og samfundet af afdøde, og også generationerne imellem i Regensianersamfundet. Vi kommer fra mange forskellige tidsaldre. Der er masser af muligheder for andre og nye måder at mødes på i Regensianersamfundet. Det overordnede mål for sådanne nye måder skal være 1) at samfundet kan være med til at sikre Regensens fortsatte eksistens økonomisk og kulturelt, og 2) at samfundet kan sikre at regensianerne fortsat hjælper hinanden, når de flytter fra Regensen og indtager deres pladser i arbejdslivet. Til slut vil jeg blot ønske den nye bestyrelse held og lykke med fortsat at få foreningen til at blomstre, gro og bevæge sig fremtiden. Regensen er havet for 05. På gensyn d.27. november Med venlig hilsen Camilla Sløk, Formand

7 asmus NyerupØZjO år Regensen flager i dag i anledning af 250-års dagen for Rasmus Nyerups fødsel, som markeres med kransenedlæggelse ved mindesmærket i hans fødeby Nyrup og en reception på Krengerup Slot. Jeg deltager sammen med Trygve og hans storesøster Aud, og vi medbringer en krans fra Regensen, hvor fødselaren var provst fra 1797 til sin død i Liv og virke Faderen var fæstebonde under godset Brahesholm, men da man blev klar over, at sønnen havde fine boglige evner, fik han mulighed for at tage en videregående uddannelse. Godsejeren lod ham løse fra stavnsbåndet, så han kunne komme på latinskole i Odense. Herfra tog han studentereksamen i 1776, naturligvis med udmærkelse og 1780 tog han hhv. filologisk og teologisk eksamen på Københavns Universitet og blev straks ansat af Peter Friderich Suhm som bibliotekar ved dennes bogsamling, der de år virkede som en slags forskningsbibliotek ansattes han ved Københavns Universitetsbibliotek; fra 1803 var han leder af dette. Desuden blev han 1796 ansat som professor i litteraturhistorie. Han var med til at grundlægge den litteraturhistoriske tradition i Danmark, ligesom han medvirkede ved udviklingen af Nationalmuseet, Det kongelige Bibliotek og Universitetsbiblioteket. Gennem sin kolossale flid, et stort engagement og sit altid venlige, fordringsløse væsen brød han nye veje og fik derved betydning for dansk humanistisk videnskab. Han var en af sin samtids lærdeste mænd; men var også politisk aktiv, opererende på kanten af det tilladelige. Ideerne fra den franske revolution undlod ikke at gøre indtryk, og en del blev formidlet videre. Da han i år 1800 udgav skriftet Kjøbenhavns Beskrive/se, foreslog han eksempelvis, at det teologiske fakultet skulle lægges under det historiske, "som Kundskab om den menneskelige Aands Forvildelser, et standpunkt, han dog hastigt forlod, for ikke at falde i unåde. Udgivelser Rasmus Nyerup var sammen med Knud Lyne Rahbek en foregangsmand i systematiseringen af den danske litteraturhistorie. Sammen skrev de Bidrag til den danske Digtekunsts Historie ( ). Nyerup skrev og udgav endvidere en del litteraturhistoriske, historiske og kulturhistoriske værker, bl.a. en stor biografi i to bind

8 om Christian IV og den første samlede fremstilling af Frederik III's regeringstid. Desuden stod han også for samlingen og udgivelsen af efterladte skrifter af mange af de ældre danske litterater og boghistorikere fra det 18. århundrede. Sammen med Rahbek og W.H. Abrahamson stod han for udgivelsen af middelalderlige folkeviser i fire bind (Udvalgte Danske Viser fra Middelalderen), et værk, som var en fortsættelse af en interesse, han havde haft siden sin ungdom, hvor han bla. udgav en samling Levninger af Middel-Alderens Digtekunst. Den nordiske oldtidslitteratur blev også behandlet Fakta om Rasmus Nyerup Den 12 marts 1 759blevRasmusNyerupfødt i landsbyen Nyerup i Ørsted Sogn. Faderen var fæstebonde under godset Brahesholm, men da man blev klar over, at. sønnen havde gode boglige evner, fik han mulighed for at tage en videregående uddannelse ved Universitetet i København. Han var med til at grundlægge den litteraturhistoriske tradition i Danmark, ligesom han medvirkede ved udviklingen af Nationalmuseet, Det kongelige Bibliotek og Universitetsbiblioteket. Gennem sin kolossale flid, et stort engagement og sit venlige, fordringsløse væsen brød han ny veje og fik derved betydning for dansk humanistiske videnskaber. af Nyerup i flere udgivelser såsom Edda eller Skandinavemes hedenske Gude/ære, og sammen med sprogforskeren Rasmus Rask formidlede han en hel samling sagaer: Ragnar Lodbroks Saga, Krakemaal, Fortæl/ing om Noma Gest, og Brudstykke om dansk-norske Konger, efter islandske Haandskrifter. Nyerup og Regensen Nyerup tilbragte næsten halvdelen af sit liv på Regensen. Han havde boet her som alumne og som dekan, før han i 1797, 38 år gammel, flyttede ind i provsteboligen som vikar for vennen Baggesen. Skønt han først i 1814 fik den fulde provstestilling, havde han i de 17 år haft alle de pligter, der var forbundet med den. Fra hvor kongen for første gang benyttede sig af sin ret til at beskikke regensprovsten (en ret, der tidligere havde ligget hos det teologiske fakultet) - beklædte Nyerup posten i endnu 15 år, så at han alt i alt havde den i en menneskealder, længere end nogen anden provst. Nyerup sagde om sig selv, at han udførte sit opsyn over regensianerne "med saadan Maadehold, at disse fra Tid til Tid have lønnet mig med Bevis paa Velvillie og Hengivenhed". Den kærlige omhu, hvormed han tog sig af regensianernes anliggender, var hovedgrunden til hans popularitet. Uden at sætte sin værdighed til, kunne han omgås dem på lige fod, og hans advarsler og råd blev ikke misforstået, da det var tydeligt, at de kun fremgik af faderlig velvilje. Samtidig var han ved sin jævne optræden, sin akademiske flid og sin begejstring for videnskaben, sin pligtopfyldelse og sit hele privatliv et forbillede for alumnerne.

9 Belysende for Nyerups styreform er to opslag i skabet i porten fra Den 8. maj hedder det: "ingen Sang paa Regentsgaarden maa naturligvis være Følgen af en Klage, som er kommen mig for Øre. Nogle Regentsalumner har nemlig besværet sig over, at Sangen her paa Gaarden forstyrrer dem i deres Studeringer og hindrer dem i at nyde den Ro, som de ansee sig for berettigede til at kunne gjøre Krav paa. Følgelig maa den Syngen under aaben Himmel, hvormed iaftes atter blev begyndt, foreftertiden aldeles ophøre." Men så må nogle regensianere have rørt hans hjerte, for dagen efter kommer et nyt opslag: "I Anledning af mine Herrer Commilitoners Skrivelse til mig, som er bleven Vedkommende forelagt, finder man, at Sang paa Regentsgaarden i Tusmørket nok kan tillades." Når Nyerup faldt så godt til som regensprovst, hænger det muligvis sammen med hans afstamning. Han beskrives i hvert fald af Regensens historiker Knud Fabricius som en typisk fynbo! Det viste sig i hans jævnhed i omgangen med alle, i hans varme følelser for hjem og hustru, i hans trofasthed over for vennekredsen, i hans kærlighed til historiske minder - som gjorde, at det fyldte ham med varme stemninger at leve på dette historiske sted - og endelig i hans utrættelige trang til at samle, forbedre og forskønne. Nyerup var stadig provst, da Regensen i 1823 fejrede sit 200 års jubilæum. Men allerede i tiden inden da klagede han over svagelighed. Ved hustruens død i 1818 havde han følt det, som om han havde mistet "sin halve sjæl, og fra da af måtte hans yngste datter styre huset for ham. Året efter mistede han synet på det højre øje, og i tyverne led han af sygdommen rosen i benene og kunne derfor ikke som før spadsere ud til Bakkehuset til sin gamle ven og kollega Knud Lyne Rahbek. Da han gik bort 28. juni 1829, slog sympatien for sidste gang ud i lyseste Iue. Og d. 2. juli, efter at alumnerne havde sunget ved deres tabte faders kiste, bar de den den lange vej fra Regensen helt ud til graven på Assistens Kirkegård. Provsten Kilder: Knud Fabricius: Regensen gennem hundrede Aar ( ), Assens Kommunes hjemmeside samt Wikipedia.

10 lokkerberetning for foråret2 0 O En særdeles velsmagende, men også forførerisk stærk, Irish Coffe er det sidste, vi husker fra den kolde og snerige februarnat, hvor undertegnede fik overdraget Frk. Klokke og nøglerne til det helligste hellige, klokkeratet. Det var ellers gået ganske fornuftigt. Af hensyn til vores kampagne rundt på gården havde vi begge været mådeholdne med de våde varer. Men så blev vi valgt- og turen gik, som traditionen foreskriver, til Provsten, hvor Provstinden servede den nærmest mytiske trylleeliksir for det gamle og nye klokkerat. Selve generalforsamlingen var forløbet med nøjagtig samme galskab, kaos og studentikos leben. Vi vidste, at vi ville være et kontroversielt klokkerpar, et par som ingen andre end vores respektive foreninger Skrap og Tilia kendte til, og det vakte da også nogen forundring/begejstring/glæde/dyb frustration blandt de andre foreninger på gården, da vi arm i arm væltede rundt til de forskellige foreninger og fremlagde vores valgprogram. Programmet indeholdt hovedsageligt valgløfter som var umulige at overholde og så vores fremragende valgslogan: ;s i Den halve klokker tager ordet under Lindefrokosten. "Det handler om at være Tryg've, som med en ironisk distance indeholdt det budskab, at det handler om at være seriøs og useriøs på samme tid. Da Provstens søn hedder Trygve, kunne Provsten da heller ikke skjule sin begejstring for vores slogan, hvilket måske kan forklare den rigelige mængde af rish Coffe. Da vores klokkerkandidatur blev kendt i løbet af aftenen var der øjeblikkeligt opstået et nyt konkurrerende klokkerkandidatur bestående af hofisten Nynne-Cecilie og Regensforeningen Ping's kronprins Johan. Spændingen var ulidelig under de mange foreningsbesøg, da udfaldet kunne gå begge veje, men da stemmerne blev talt op til sidst vandt vi en knusende sejr. Og så var vi i gang!!! At vi var et kontroversielt klokkerpar skyldes, at vi hver især havde udvist henholdsvis et alt for seriøst og et alt for useriøst regensengagement. Uden at udpege personer blandt det nyvalgte klokkerat, kan vi da godt nævne, at den ene klokker i forvejen var kendt for sine evner, når det gjaldt total udskejelse ved Regensfester samt porcelændestruktion ved forrige Lindefrokost, mens den anden klokker havde tabt klokkervalget ved generalforsamlingen året forinden og derefter isoleret sig på Admiralitet for at færdiggøre sit studium. Med hver vores personlige regensbaggrund og med studieretninger i henholdsvis filosofi og Ph.d.-studerende med kandidat i medicin, var vi det perfekte yin og yang-klokkerat, hvorfor vi i al beskedenhed omtalte os selv som überklokkeratet. indflytterfesten var Uberklokkeratets første store udfordring. Til alt held havde vi et fremragende og arbejdsomt indflytterhold til vores assistance. Alt så ud til at klappe, da vi med få

11 Den anden halve klokker udbringer en skål. timers varsel modtog afbud pga. sygdom fra Provsten. Men hvad så med provstetalen?!?l For som enhver regensianer ved, så er traditionerne fundamentet, ja selve ånden, ved enhver fest på gården. Vi spurgte vildt omkring os, og som en gave fra himlen, tog klokker emeritus Niels Valdemar Vinding (fra den meget unge Regensforening Siqno) ansvaret på sig og holdt en provstetale, der vil gå over i historiebøgerne... Eller i hvert fald klokkerprotokolen, hvor han næste dag -til gavn for hele gården - klistrede den ind. Det var en fænomenal tale, som fik salen til at vælte af grin og klokkertalen - vores debuttale -til at blegne en smule. Festen var ellers et brag! Temaet var Roskildefestival, hvorfor der blev hængt telte op i loftet, sat pavilloner op over bordene, lavet VIP område med sofaer som blev placeret oven på revyscenen så VlP'erne havde udsigt over festivalen. Derudover var der naturligvis nøgenløb gennem salen, de traditionelle regenssange samt en klokkertale der skulle leve op til et kontroversielt Uberklokkerat. Overskriften på talen var: Bristede indflytterjomfruhinder er fixet der giver Regensen sin rus. Festivalen er Regensens telos". Som klokker lærer man virkeligt at sætte pris på sine indflyttere, specielt når man kommer til Lindefrokosten, som man sagtens kunne kalde for de 1000 retters fest. Alt forløb som det skulle med besøg af Carlsbergs bryggerheste, lindefrokostbillede, påspænding af Frk. Linds højre arm, og så skete der noget... Klokker Randsøe stillede sig op under Frk. Lind og bød velkommen til den Ekstraordinære Generalforsamling. En sjælden men utrolig kærkommen begivenhed. Årsagen til indkaldelsen skal formentligt findes i Regensforeningen Konventets genopståen nogle måneder i forvejen, hvor den daværende Pontifex (C. Granov) fra Gamle samt Princeps fra PlP, havde gaflet sig fra deres respektive foreninger for at støtte op om Konventet. C. Granov var ved den foregående Generalforsamling blevet valgt som Regensens første Fægtemester, et nyoprette embede med varetagelse af den nyistandsatte Fægtestue, tidligere kendt som Fægtekælderen. Den nuværende Pontifex A. Noack fra Gamle mente ikke, at Fægtemesteren havde ydet tilstrækkeligt embedsmandsflid, hvorfor han havde indkaldt til denne Ekstraordinære Generalforsamling på dagen for Lindefrokosten med det eneste formål at storme fægtemesteren. Anklageskriftet om sjofling af embedet blev læst op af Pontifex med harmdirrende og bevæget stemme, folket jublede og kunne lugte blod, og fægtemesteren læste op af sin forsvarstale da Uglen, midt i denne, brød ud i vild sjofling af fægtemesteren på melodien "Åh Luigi". Stormen var en realitet og ydmygelsen total, da et nyt fægtemesterkandidatur bestående af en ugle og en skrapianer stillede op og vandt embedet.

12 DE TO MORGENSTIERNER Jeg vågner af skæret fra Morgenstjernens glitrende guld/ys betages øjeblikkeligt af den runde kvindelige kuppel B/adguldets uberørthed Og dog er dens uskyld udstyret med sylespidse takker Drømmende - men kun drømmende - bestigerjeg denne skønhed, dette vidunder Jeg griber fast i klokkerk/okken Min krop lægger sig som et nøgent slør ud over kup/en Kroppen, kup/en og klokken smeltes sammen af solens slikkende stråler Det er et særligt raffinement. Klokkerent som b/adgu/det kulminerer ekstasen i en voldsom monsunregn af ren bourgogne Denne røde strøm nærmest løfter den sammensmeltede krop og kuppel OP op mod himlen op til Venus og i et kort bladguldsglimt bliver de to morgenstjerner til én Mens himmelrummet tordner: Kuns Jensen Den perfekte start på en Lindefrokost - og den første storm i årtusindet - havde just udspillet sig, og folket kunne nu sætte sig til bords for at nyde en kold snaps, da der blev slået på glasset og en ny forsvarstale læst op. Denne gang kom forsvarstalen fra klokkeratet, som med en alt for stor regning fra INCO-supermarkedet prøvede at formildne de urolige økonomiske gemytter ved i filosofiske vendinger at fremhæve: " Et underskudsklokkerat er et overskudsklokkerat". Med andre ord, klokkeratet havde brugt alt for mange penge! Til gengæld var der en overflod af mad og snaps som overgik enhver anden Lindefrokost. Denne overflod satte da også sit præg på alumnerne, som forædte og forsnapsede skrålede sjoflinger og sang regenssange i den varme og solskinsrige majdag. Bordene var sat op i den klassiske hestesko mellem kirkefløjen og Frk. Lind, Uglemor holdt en legendarisk Lindetale, Rundetårn blev stormet og enkelte toiletruller tabt ned i gården inden vandkampen, fællesbad hos pigerne og det totale ragnarok udspillede sig. Lindefrokosten levede igen i år op til den rette regensielle ånd. I løbet af foråret blev taget over Kirkefløjen skiftet ud. I den anledning blev et stillads sat op i gården til stor glæde for de mange klatrelystne alumner som gerne nød solnedgangen fra kirkefjøjstagets top. Men klatrelysten fik en uheldig drejning, da en indflytter på en sen nattetime i forlængelse af en Admiralitetsmiddag, kravlede op til Regensens helligste symbol på klokketårnet, morgenstjernen. Det tape som den unavngivne indflytter i kådhed kom til at klistre på morgenstjernen skulle vise sig at være stærkere end den 150 år gamle forgyldning, så da tapen blev fjernet, var tapen forgyldt og mor-

13 genstjernen trængte gevaldigt til en ny forgyldning. Sådan gik det til at morgenstjernen efter 150 års falmen, igen lyser smukt over gården. Dette gav naturligvis en masse inspiration til gårdens sjoflingsskrivere, ligesom Klokkerne heller ikke undlod at nævne begejstringen over nyforgyldningen i klokkertalen til Lindeballet. Således fremførte klokker Henrik en meget overbevisende Jørgen Leth karikatur med det hjemmebryggede digt "De to morgenstjerner" (/ boksen til venstre er den i en let forkortet udgave). Som midnatsgæst havde vi indfanget bandet Taco Laco, som spillede deres repertoire af sigøjner-/balkan-musik i gården på scenen i den varme sommernat under de kulørte lamper foran biblioteket. Vi havde inviteret de gamle kollegier, Elers, Borch og Valkendorf, så gården summede af liv og glæde, og musikken var skruet op, så den kunne høres på Kultorvet. Ugen efter spillede Taco Laco på Roskilde festival, hvilket var et kæmpe brag, men vi tror nu nok, de synes det var hyggeligere at spille i Regensens gård under Rundetårn. Sommerferien forløb med hygge i gården til langt ud på de små timer, med stearinlys og Frk. Linds kulørte lamper lysende og alumner som grupperede sig sammen omkring gårdens borde og stole for at holde varmen. Efter sommerferien havde vi den fornøjelse at få besøg af den tidligere chef for PET Hans Jørgen Bonnichsen, som holdt en Slåbrok i biblioteket om Danmark i en terrortid. Det var en stor succes og blev derfor prompte fulgt op af en Babyslåbrok af en tidligere regensianer, som havde beskæftiget sig med pornografi i forbindelse med sit sociologistudium. Emnet var derfor pornografi, hvorfor vi inviterede Regensen til slåbrok med popkorn, portvin og porno i den nye Fægtestue. Til slut oprandt dagen, hvor vi skulle videregive Frøken Klokke. Det sidste, som den befippede og visne Johan og Waagstein kan huske fra den aften, er Provstindens lrish Coffe... Pings kronprins Johan, vandt således klokkeratet og er nu kendt blandt de nye indflyttere som Mørkets Fyrste. Waagstein er fra Tilia, og således er det er stor cadeau og fjer i hatten for Tilia, som for tredje gang i træk, har en Klokker ved magten. Ligesom det må have været umådelig svært at følge efter Kaj Munk som klokker, hviler byrden nu også tungt på det nye klokkerat, der følger überklokkeratet. Må Gud og Kuns Jensen være med dem! Møs møs fra überklokkeratet Thomas Randsøe & Henrik Rønnov Due Uberklokkeratet i stærkeste opstilling.

14 alkendophiske Sngler Sådan en forlader kan da sagtens være i en trenchcoat, tænker jeg og prøver efter. Jo, ganske rigtigt. Den kan lige være der. Kontre-Admiralen mener, at vi alligevel også hellere må pakke den ind i en sort affaldssæk. I går var Røde Kors-indsamlere på kant med loven ved at have lommeknive med til at sprætte indsamlingsbøsserne op. Og Obama kommer snart til byen. Den spanske konge har efter sigende indlogeret sig lige nede ad gaden. Der er ingen grund til at friste skæbnen. Forladeren kommer i en affaldssæk og så ind under frakken. Stanley kommer i en sort sportstaske. Og træsværdet fra Borchs tager vi bare i hånden. Det er harmløst. Så er det af sted. Klokken er ved at være mange, Udvekslingen er planlagt til at foregå på Halvvejen. Vi har hjemmebanen. Vi har erfaringen. Det er ikke første gang, vi tager den her tur. Så kraven op om ørerne og hatteskyggen ned i panden. Vi er klar. 45 sekunder senere står vi på Halwejen... Det er en af vor regenstids ældste stridigheder, vi nu er ved at tage hul på. Jeg fik den mytiske strid genfortalt, da jeg selv flyttede ind. Striden om Ugleklokken. De fleste regensianere har set klokken, måske endda haft fornøjelsen af at hapse den en sen nattetime på salæ. Men et er sikkert. Og det er den mytiske sandhed, at den altid har været Uglens ejendom. På trods af, at der er "Valkendorfs Kollegium" indgraveret i den. Konflikten kan bedst sammenlignes med Israel-Palæstina-konflikten: Der er tale om en krig, hvor begge parter har ret. I dette tilfælde kan den gordiske knude beskrives således: internt på Regensen hapser vi foreningsrelikvier fra hinanden pä ærlig og redelig vis - Med lusk og fusk og bag om ryggen mens ingen opdager det. Mellem kollegierne hapser vi buster, udstoppede gøgleregern og enkelte andre nøje udvalgte kollegierelikvier. En gang i tidernes morgen hapsede en regensianer, der i denne sammenhæng skal være unavngiven, Valkendorfs klokke. Den blev siden hapset fra den unavngivne af en Ugle. Årene gik og flere regensielle generationer af Ugler har Ievet deres regenstid ud med den overbevisning, at Ugleklokken nu var at regne for internt foreningsrelikvie. Imidlertid gik livet videre på Valkendorf og man glemte alt om klokken. indtil for halvandet år siden, hvor krigen blussede op igen. Gammelt fjendskab forgår ej let. Og nu vil de have klokken igen og forstår ikke, at den ikke står i fremme i biblioteket, som de uskrevne regler foreskriver, så den kan hapses tilbage. Derfor tog valkendorfianerne skrappere midler i brug, da de fire gamle kollegier en lørdag midt i september holdt en fælles fest på Regensen. Følgende brevveksling ligger i direkte forlængelse heraf: Valkendorfs Kollegium, d. 14. sep kl Kære Klokker Jeg skriver til dig på vegne af en henvendelse jeg har modtaget fra Foreningen Hornuglen anno De ligger inde med et par døre, der tilhører gangen, hvor uglemor bor. De er interesserede i at udveksle dørene, for en klokke, der tilhører Valkendorf og på nuværende tidspunkt befinder sig hos Foreningen Uglen. Foreningen Hornuglen anno 1937 foreslår at mødes på (Cafe) halvvejen kl i aften med involverede parter.

15 Regensens klokker med en af de stjålne genstande, der bydes pä fadøl Som IC på Valkendorf, ser jeg gerne at dette mellemværende mellem vores kollegiers kære foreninger kan løses på bedst mulig måde. Med venlig hilsen Rasmus Eskild jensen inspector Collegii Valkendorfs Kollegium Sankt Peders Stræde København K Regensen, d. 14. sep kl Hey Rasmus Eskild Jensen Det er lang tid siden, så mange regensianere har grinet så meget! Det er virkeligt god gas! Der er dog enkelte personer på Det 1. Riges køkken, som ikke deler begejstringen. Nu er en større natlig vandreudfordring startet for dets beboere. Problemet er, at problemets hovedperson Uglemor, bor i Berlin de næste mdr. og således ikke er berørt af nuværende situation. Der er således ikke nogen nem løsning på indeværende konflikt. Det er den klassiske konflikt om et land, to folkeslag og en vinder samt en taberpart, som må ty til fjendtlige midler for at fremme deres sag. Når det kommer til stykket, er den slags konflikter de fedeste, da der ikke findes en løsning på konflikten og at den således kan fortsætte i al evighed! Konflikten bliver derfor til for konfliktens skyld! Krigen er målet! Det var et smart træk, at inddrage Uglemors toiletdøre i konflikten for at lægge pres på hende. Men set i lyset af, at konflikten nu ikke længere er begrænset til Foreningen Hornuglen anno 1937 og Uglen, men at handlingen tilskynder til optrapning af konflikten ved at inddrage Det 1. Riges køkken, så kan de stjålne toiletdøre vise sig fatale for Foreningen Hornuglen anno Som Klokker og repræsentant for Regensen, vil jeg forholde mig neutral i den verserende konflikt mellem på den ene side Foreningen Hornuglen anno 1937 og på den anden side Foreningen Uglen og Det 1. Rige. Dog må jeg påpege, at konflikten bør udspille sig på et gentlemanplan, hvilket Foreningen Hornuglen anno 1937, set i lyset af forestående handling, klart har forbrudt sig imod. Der kan nemlig under ingen omstændigheder være tvivl om, at handlingen foretaget af Foreningen Hornuglen anno 1937, klart strider mod Geneve Konventionen om god krigsskik,

16 da visse basale behov for den menneskelige fysiologi, nu ikke længere kan indfries for beboerne på Det l. Rige I henhold til ovennævnte konvention og da Uglen ikke har deres hoved til stede, rammer jeres spøg forbi, og I skaffer jer blot flere fjender. Derfor må jeg må bede Foreningen Hornuglen anno 1937, om øjeblikkeligt og betingelsesløst, at tilbagelevere de stjålne toiletdøre. Så kan Itage kampen op med Uglen, når rette repræsentanter er vendt tilbage Med venlig hilsen Thomas Randsøe, Klokker Kollegium Regensen Store Kannikestræde København K Valkendorfs Kollegium, d. 14. sep kl Kære Thomas Mange tak for dit svar. Jeg synes at du har mange velovervejede betragtninger, som jeg i bund og grund er enig med dig. Jeg ved at Foreningen Hornuglen ikke ønsker at bekrige hele Regensen, da dette vil blive en meget stor mundfuld og kræve ressourcer, der ikke er tilgængelige i øjeblikket. Med hensyn til den evige krig, så må jeg medgive at den er fascinerende, men den har været noget ensidig de sidste par år. Mellem os to vil jeg sige at Foreningen Uglen skal regne med at opleve betydelig mere modstand end tidligere i kraft af konstitutionen af Foreningen Hornuglen anno Jeg er helt enig i at de anvendte krigsmetoder strider mod det gængse regelsæt og at konflikten nærmest antog guerillalignende karakter. Derfor vil jeg i kraft af mit embede som Inspector Collegii se til at dørene bliver leveret tilbage i dag under fredelige omstændigheder. Med venlig hilsen Rasmus Eskild Jensen Regensen, d. 4. sep kl Kære Rasmus Jeg takker for forståelsen og beboerne på Det l. Rige takker for, at kunne bevare den anatomiske konstruktion med afløb, som gud nu engang har skabt dem. Angående Hornugleklokken/Ugleklokken, så er det nok bedst for den verserende konflikt, at den forbliver isoleret for resten af Regensen og således udelukkende bæres på Regensforeningen Uglens skuldre. På den måde kan resten af Regensen tage afstand til problemet og forholde sig neutrale til situationen. Dette er også en klar fordel for Foreningen Hornuglen af anno 1937, som kan nøjes med at drøfte sagen med ca. 12 Ugler, frem for en hel Regens. Vi har haft stor glæde af at invitere de andre kollegier til vores fester og jeg kunne forestille mig, at de nye Klokkere ville fortsætte denne linje. Til festerne deltager Regensforeningen Uglen og til tider også Hornugleklokken/Ugleklokken. Således, vil der være gode mulighederfor, at I ved at deltage i festerne, kan stifte bedre bekendtskab med førnævnte. Venligst Thomas Randsøe

17 Men ak, for en valkendorfianer er vi alle regensianere. Ikke ugler, skrapianere eller gamlinge. Derfor begyndte de at skyde med spredehagl ud fra den tanke, at hvis de kunne lægge pres på andre foreninger, måske hapse et foreningsrelikvie, så kunne de få foreningen til at hapse Ugleklokken i bytte. Således lykkedes det dem at hapse Admiralitetets gyldne messing-råber, et stolt relikvie fra Skoleskibet Danmark. Ultimatumet blev stillet: Vi kunne kun få råberen tilbage mod udlevering af Ugleklokken. Her gik de stakkels valkendorfianere over stregen. De vidste tydeligvis ikke, hvilke kræfter, de var oppe imod, Den følgende lørdag nat marcherede den afgåede klokker Randsøe, nu Kontre-Admiral, mod Valkendorf med sin hær af elite-indflyttersoldater. Og en halv time senere var de på vej ud ad Valkendorfs hoveddør med et sværd, en forlader, et koskind, Valkendorfs dørmåtte, Stanley-busten og en Chesterfieldsofa... Nu stod vi så på Halvvejen med Stanley i sportstasken og forladeren i min trenchcoat. Vi gik op i baren og bestilte fadøl. Seks af de store, tak. Valkendorfianerne var ved godt mod men måtte se sig slået. De gik med til en simpel byttehandel. Vi forsøgte igen at forklare dem, at de måtte tage krigen op med Uglen selv. De ville ikke kunne få andre regensianere til at udlevere den. Vi blev hængende til lidt ud på natten. Så gik vi på fælles rov på Elers. Over muren, ned gennem den åbne kælderdør. Men ak, en flittig studerende sad i Lectoriet og vogtede over Hostrup. Vi blev smidt ud og gik fulde hjem i seng. Krigen fortsætter. Løsningen på konflikten er ingenlunde i sigte. Og det er det væsentlige. For krigen er målet, der skaber det liv, som binder de gamle kollegier sammen. A dmiral Hjortkjær d. y. Str/dens genstand: Klokken med påskn'ften Valkendorfs Ko//egium

18 ale ved Regensens Lindefrokost 6J«, 200g Kære Regensianere, kære gæster, kære provst og provstinde, kære portner og frue! Maria årets lindetale I Kafkas ufuldendte roman, Der Verscho//ene - Den Bortkomne -, som hertil lands er bedre kendt under Max Brods titel Amerika, optræder en student, som hovedpersonen Karl Rossmann en nat for øje på, mens studenten sidder og læser på nabolejlighedens balkon. Den 16-årige Karl er blevet sendt til Amerika som straf for, at han - nærmest under tvang - har gjort forældrenes aldrende tjenestepige gravid, og efter mange genvordigheder vandrer han nu på må og få gennem et ekspressionistisk stiliseret Amerika. Studenten sidder bøjet over sine bøger og er tydeligt generet af Karls forsøg på kontakt. For ikke at suite arbejder studenten som assistent i et stormagasin om dagen og læser om natten, hvoraf følgende ordskifte opstår: "Men hvornår sover De? spurgte Karl og så forundret på studenten. Ja sove, sagde studenten. Sove kan jeg, når jeg er færdig med mit studium. Indtil videre drikker jeg sort kaffe" Om end Til en Lindefrokost hører en Lindeta/e. studenten gør søvnløse studier med hjælp fra sin sorte kaffe, forudser han, at det endnu vil vare længe, før han kan fuldende sine studier. Som størsteparten af de personer, Karl møder i Amerika, synes studenten at være grebet af en hektisk bevægelse, en frenetisk aktivitet. Ligesom studenten i Kafkas Der Verscho//ene befinder man sig som studerende i samme tilstand af frenetisk aktivitet - et fænomen, som også kan iagttages her på Regensen: Man kan cirkle rundt om vores smukke lind med en telefon ved øret i et intenst forsøg på at løse universitetets og resten af universets problemer. Man kan beslaglægge Regensens bibliotek for at arbejde i døgndrift på den vigtige opgave. Man kan knokle løs i det karrierefremmende studiejob. Man kan løse regnestykker og udfylde formularer i månedsvis for at opnå den eftertragtede studieplads i staterne... At være studerende er at opholde sig i en tilstand af forhåbning og spænding, lyst til ændringer, til forandring, lyst til viden og erkendelse - og at holde sig vågen over bøgerne med sort kaffe. Men der er også andre måder at være studerende på - i særlig grad her på Gården - og en af dem kan bedst beskrives med navnet Jensen. Jensen, hvis navn rimer så rigt på Regensen, er måske noget af det nærmeste, man kan komme på et regensielt ikon. For adskillige Regensianere synes sangen om Jensen at være nærmest uundværlig -ingen Regensfest uden Kaj Munks sang, "Mit navn er kuns Jensen". Med en slagsangs entusiasme kan sangen om Jensen afsynges såvel over portvln som gravøl. Som et hemmeligt kodeord, en form for schibbo/eth, til et fællesskab. Hvisk - eller snarere råb - navnet Jensen - og en særlig regensiel duft breder sig...

19 Men hvem er så denne Jensen? Jensen kan bedst beskrives som et nulpunkt af særlige kendetegn; et nulpunkt af identitetsmarkører, der kan anføres på et CV: han er "kuns" Jensen, og han "tror nok, at han er stud.mag. Han har glemt, hvilket fakultet han er indskrevet ved, og hvilket fag han egentlig læste. Den regensielle fortryllelse har ramt ham: Som en anden Persefone i Hades har Jensen spist af Regensens saftige druer og ved ikke længere, hvem han er, eller hvor han kom fra. Jensen er verscho//en - han er kommet bort fra den faglige dyds smalle sti og den sorte kaffe. Jensen har overgivet sig til Regensen - uden forbehold. Som i alle ved, skildrer sangen Jensens levned fra eksamensbordet over den regensielle død til Iegemets død. Undervejs møder Jensen udfordringer, men klarer alligevel tilværelsens skær, takket være sine Regens-bekendtskaber, som indtager indflydelsesrige poster i samfundet, - læger, borgmestre, præster, - og som hjælper ham ud af den ene knibe efter den anden. Om Jensens talenter hører vi ikke meget- hvis man ser bort fra hans imponerende talent for at drikke. Kombinationen af Jensens umådelige held og hans mangel på synlige kvalifikationer kan siges at opfylde en hadefuld fantasi om studerende på videregående uddannelser, som styrer visse politiske partiers uddannelsespolitik: Som Jensen - relativt ufortjent -får for meget, får vi studerende for meget. Megen uddannelsespolitik er præget af angsten for, at vi studerende nyder vores studier for meget. Af denne grund sættes vi under disciplinære foranstaltninger som stramninger af aktivitetskrav, tidsbegrænsede specialekontrakter, tidsbegrænsning af det antal år, man må bruge på både overbygning og grunduddannelse. Ynkelige forslag om økonomiske gulerødder for dem, der begynder at studere tidligt, som jo i praksis bliver en måde at straffe alle dem, der ikke ønsker at haste fra institution til institution. For tiden synes der kun at findes et rationale for at uddanne studerende, nemlig at skubbe dem ud på arbejdsmarkedet jo før, jo bedre. Det må ikke være sjovt at være studerende, synes det at lyde fra Christiansborg og omegn, for så kunne man jo fristes til at blive hængende over bøgerne. At tilegne sig viden skal, ifølge Christiansborg, hverken være fornøjelse eller fordybelse. Studerende som os tvinges - kort sagt - til at skrue vores i fon/ejen frenetiske aktivitetsniveau op. På samme tid bliver indtagelsen af den tilladte viden reduceret til mundrette, slugelige bidder, således at en overbygning ikke kommer til at vare længere end de tilladte to år. Og på universitet i almindelighed skulle man nødig finde på at beskæftige sig med

20 noget, som ikke førte direkte til en faktura, som sloganet lyder. Over for denne intellektuelle armod er der gode grunde til at insistere på at fordybe sig; at insistere på, at erkendelse og tænkning er bedst, når den hverken er præfabrikeret eller rettet ind efter erhvervslivets luner. Af denne grund er det vigtigt ikke altid at vælge Jensen til forbillede, for i hans ånd at "sjofle sin læsning" og "drive den med snak". Det er derfor nødvendigt at insistere på, at det at studere har en værdi i sig selv - en væsentlig værdi. Men dette skal dog ikke forhindre os i såvel at nyde den sorte kaffe som de saftige druer: Og måske er det netop den alliance mellem fordybelsen og fornøjelsen, som Regensen repræsenterer, der kan sætte hårdt mod hårdt over for den universitære pølsefabrik. Og det er netop fornøjelsen, vores Jensen mümwml W mnnbü»w-..._... repræsenterer: Således bliver Jensen af sine succesrige venner og bekendte husket for sin evne til at beruse sig; og udover hans navnkundige drikfældighed er hans væsentligste egenskaber, at han - som alle ved - sjofled sin læsning og røg sin tobak, skød piger, beluxed og drev den med snak. Han bliver husket for alle de ting, der ikke kan skrives på et CV. Og måske har Jensen netop på dette punkt noget at sige til travle og ambitiøse studerende. Måske er det derfor, at sangen om Jensen fest efter fest istemmes af små hundrede mennesker - der med en tarvelig og blankslidt metafor kan siges at være blomsten af Danmarks ungdom. Nogle af jer kender sikkert Herman Melvilles novelle om Skriveren Bartleby, der handler om en ellers så flittig kopist på et juridisk kontor, der pludselig begynder svare alle opfordringer og

21 befalinger med ordene: "I would prefer not to : "jeg vil foretrække at lade være". Med denne formel standser Bartleby ikke bare verifikationen af dokumenter på det juridiske kontor, men til slut også Wall Streets hastige cirkulation. Og måske kan Jensen - om så blot for et øjeblik -standse masseuniversitetets forhastede produktion. Måske kan Jensen tjene som den knap, der for et øjeblik kan sætte den universitære pølsefabrik i stå. Jensen giver os et lille og uopbyggeligt håb om, at det at være studerende ikke kan reduceres til det at aflægge 60 ects pr. år. Jensens Regens udgør et fristed i forhold til et universitet, som er kommet til at handle alt for meget om "at gå ad den højre vej til målet - med Højholts ord. Jensen inkarnerer Regensen som den charmerende sten, der afsporede det ellers lidt for glatte løb: Jensen er med dig, når du er fuld på en tirsdag. Han er med dig i den bog, du tog med ned i gården for at studere, men aldrig fik åbnet, fordi der var sladder at udveksle. Jensen er med dig, når du kigger ud af vinduet- næppe over mod Elers - og bliver så dødeligt forelsket, at bøgerne ikke længere lokker. Jensen er med dig, når du holder en emfatisk lang enetale ved Regensrådsmødet, mest for at demonstrere, at du har boet har længe og ved, hvordan det plejer at være. Jensen er med dig, den dag du vågner op med en klokke i hånden og ikke aner, hvor den er kommet fra. Jensen er med os om lidt i Rundetårn, hvorfra det trods alt er for stærkt og for bekosteligt at kaste med toiletpapir. Jensen er med dig, når du i morgen harfor mange tømmermænd til at læse optil din store eksamen og istedet må læne dig tilbage på en af Regensgårdens bænke og kigge op i den majblå himmel. l ønskes alle sammen en fabelagtig Lindefrokostl Skål for Jensen, og skål for Regensen!

22 Hvem tænker på Damhuskroen sådan en aften? ale ved Regensens Lindebal Glimrende gæster, akademisk acceptable alumner, radikalt rodfæstede regensianere! Lad mig indlede denne tale med at sige mange tak for invitationen - ikke bare fra Elin og mig, men også fra ngve og hans storesøster Aud. Aud som i aften for første gang deltager i en af Regensens store fester. Jeg har længe vidst, hvordan, og det vil sige med hvilket, digt jeg ville slutte talen, men det var først nu i går, at jeg fandt en passende vej fra indledning til slutning. Der skete nemlig det, at Repræsentanternes Hus med snævert flertal vedtog en klimalov, der kan vise sig skelsættende, og som, hvis den også bliver vedtaget af Senatet, giver god grund til at håbe, at FN's klimakonference heri København til efteråret kan blive andet og mere end pindemadder, parade og pjat. Sådan en nyhed berettiger, at jeg læser et grønt digt. Men først skal I have en lille historie, et sagn, der går blandt østeuropæiske jøder. I en lille by, der lå ved en oase på en ufrugtbar slette, fandtes mange lærde. Bønderne i den lille by brød sig ikke om alle disse lærde, for de var ikke til ret megen nytte. Og bønderne kunne ellers godt trænge til lidt hjælp, for der skulle arbejdes hårdt med den magre jord, før den gav noget fra sig. Men en dag meldte en af de lærde sig hos bønderne med en opfindelse, der var faldet ham ind, idet han studerede de hellige skrifter. Han bad bønderne skaffe sig en klump ler fra

23 kildevældet midt i oasen. Da han fik leret, satte han sig til at modellere en lille menneskefigur af det. Da den var færdig, ridsede han forsigtigt nogle hebraiske tegn i panden på den. Og så pustede han den i munden. Så satte han den fra sig. Og se, den begyndte at bevæge sig! Det viste sig, at den lystrede hans mindste kommando. Han sagde, at den hed Golem. Og han tilbød bønderne opskriften på at lave en Golem -imod at han selv fik penge nok til at forlade byen. Bønderne indså straks, hvad Golem kunne bruges til, og slog begejstrede til. Men den lærde formanede dem meget strengt, inden han rejste: - Golem, sagde han, vokser en lille smule hver dag. Det betyder, at i godt kan sætte ham til mere og mere markarbejde, jo ældre han bliver. Men han må ikke blive højere, end i selv er. I skal kunne nå hans pande hele tiden. Og når han er lige så høj som jer selv, skal i viske de hebraiske bogstaver af panden på ham. Så er han igen kun en klat ler. Hvis ikke gør det, mister I kontrollen med ham. Bønderne nikkede, og den lærde sagde hej og rejste sin vej. Nu blomstrede byen hurtigt op og blev den største og rigeste på hele sletten. Ingen i nabobyerne fattede, hvordan de førhen så dovne bønder kunne producere så meget, som de kunne. For de andre kendte jo ikke hemmeligheden med Golem. Der blev flere og flere Golem. For der udbrød naturligvis en konkurrence mellem bønderne om, hvem der var den rigeste. Og det gjaldt om at have mange Golem til at arbejde for sig, hvis man ville være rig. En dag gik det selvfølgelig galt. Den mest grådige bonde tænkte en morgen, at han da sikkert ikke behøvede at viske den ældste Golems pande ren i dag. Hvis bare han stod op på en stol, kunne han garanteret nå den i morgen også. Men det kunne han ikke. Og den store, stærke Golem beskyttede de mindre Golemers pandemærke. Til sidst var de alle sammen for store for menneskene. Og de lagde hele byen øde. Da de havde gjort det, viskede de hinandens pander rene og blev til ler, der lagde sig over den døde by. ngen ved i dag, hvor den lå. Den historie kan forstås på flere måder og er blevet udlagt forskelligt, men stort set på to faconer. For det første som en advarende beretning om mennesket og maskinen, om robotterne der tager magten. I den fortolkning udgør sagnet science fiction-litteraturens grundfortælling. Men for det andet kan historien udlægges som en forklædt, forskudt beretning om Guds skabelse af mennesket. For som den tjekkiske og jødiske forfatter Gustav Meyrink klogt gør opmærksom på, så er det ikke så enkelt at se forskel på en Golem-dukke og et menneskelegeme. Måske er det sådan, at vi alle sammen rummer en slags Golem. Før vi begynder at skælde ud på maskinerne og kalde computerne for Golem, bør vi muligvis kigge på os selv og spørge, om ikke hver enkelt af os er både et menneske og en Golem. Forstået på den måde handler sagnet om forholdet mellem hjertet og hjernen, mellem menneskets sjæl og vores kolde teknisk-rationelle side - et forhold, der aldrig må tippe over til fordel for forstanden og teknikken. Tværtimod, de opbyggende og opretholdende kræfter bør jo hele tiden overgå og styre evnerne til at beherske og destruere. Bliver angrebsmidlerne stærkere end forsvarsmidlerne, går det gruelig galt.

24 Læg for resten mærke til en vigtig ting. Nemlig at Golem-myten som så mange andre menneskelige grundfortællinger indeholder et forbud. Syndefaldsmyten handler om et forbud mod at spise af Kundskabens Træ. Ikaros-myten handler om, at mennesker ikke skal komme for tæt på Solen. Sagnet om Don Juan belærer os om, at vi ikke må gøre andre til instrumenter for vores eget begær. Faust-historien beretter, at sælger man sin menneskesjæl til Fanden eller Mefistofeles for at vinde trolddomskraft og intellektuel indsigt, ender man i Helvede, fordi menneskets iboende tørst efter kundskab altid skal kende sin grænse Provsten holder ta/e til Lindeba//et Her kunne jeg blive meget lokal og minde om, at der også findes forbud på Regensen. Når der bliver sat lås på et tagvindue, er det ikke meningen, at man skal bryde den op og kravle op på taget og drikke øl og efterlade dåser og flasker, der falder ned til naboerne. Og når der bliver opstillet et stillads, fordi Augustinus-fonden har skænket lidt over en million til istandsættelse af Kirkefløjens tag, så lyder reglen, at gården er for regensianerne, stilladset er for håndværkerne, taget er for duerne, og at Regensens morgenstjerne simpelt hen er urørlig. Jeg kunne fortsætte i samme spor og vedblive at være lokal, men jeg vil hellere være global og glad og grøn. i anledning af udsigten til nye klimalove for USA indbyderjeg hermed til kappestrid om de bedste ideer til Grøn Regens, initiativer til nedbringelse af energiforbruget og el-forbruget og øgning af genbrug og recirkulation. Bedømmelseskomiteen vil bestå af Finn og undertegnede. Hvis arkitekten skulle være med, ville hans honorar sluge lige så meget som prisen. Fristen vil være 15. september, og førstepræmien, som jeg selv betaler, vil være på kr. med en andenpræmie på 500 kr. Jeg håber, at I vil tænke jer om og i øvrigt passe rigtig godt på Regensen, herunder ikke mindst det nye festkøkken og den nye fægtestue under Kasernefløjen. Og så vil jeg i øvrige gerne læse et lille grønt digt, og byde sommeren velkommen og sige goddag til håbet. Digtet er fra bogen Grønne Digte, Ole Sarvigs debut fra 1943, midt under besættelsen. Og hvem var så Ole Sarvig? Jo, han var født 1921 og først og fremmest lyriker, og en

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015. Generalforsamlingen blev åbnet af formand Joan Hansen, som bød velkommen til årets generalforsamling. Herefter begyndte den egentlige generalforsamling i henhold til dagordenen: 1. Valg af dirigent 2.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

Men betyder i reglen nej. Du er sød, men Det vil sige, det er du ikke alligevel.

Men betyder i reglen nej. Du er sød, men Det vil sige, det er du ikke alligevel. Herfølge kirke, 2. s. e. trin, 14.6. 2015. Salmer: 745-396 - 292/320-722 369. Nå, så dumper denne Jesus fortælling da ned lige midt i en valgkamp, der er på sit højeste og hedeste netop nu. Hvilket besynderligt

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE

DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE LEVENDE FORTÆLLING I M497 DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE Levende fortællinger er en opdigtet fortælling, hvor man møder Biblens personer live og ser den bibelske beretning ud fra en af hovedpersonernes

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

DEN 2016. KNU Marts. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 39. Årgang Nr. 388. Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Side 1

DEN 2016. KNU Marts. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 39. Årgang Nr. 388. Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Side 1 KNU Marts DEN 2016 Sct. Georgs Gildet Ølstykke Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 39. Årgang Nr. 388 Side 1 Anna Rasmussen 25. Marts Redaktionen ønsker tillykke Hjertelig tak for alle kærlige tanker, smukke

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

På sporet af julen og Grundtvig

På sporet af julen og Grundtvig December i København På sporet af julen og Grundtvig jul 2009 N.F.S. Grundtvig er en vigtig skikkelse i DR s julekalender Pagten, hvor hans salmer og tanker om menneske og fællesskab spiller en rolle.

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper Slangetræf på Samsø Skrevet af Lonni Andersen www.la-music.dk Det er morgen, og solens stråler falder ind af vinduerne i restauranten på Brundby hotel, hvor jeg sidder og forsøger ruste mig til mit kommende

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Canadian American Friendship Society of Denmark Møde Generalforsamling Dato 26. marts 2009 Sted Deltagere HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 30 fremmødte, heraf 18 stemmeberettigede

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Susanne Lunaus 25 års jubilæum

Susanne Lunaus 25 års jubilæum Susanne Lunaus 25 års jubilæum flotte kager, frisk frugt og skøn kølig hyldebærsaft. Den 1. september 2014 skinnede solen fra en næsten skyfri himmel efter at weekenden havde budt på voldsomt skybrud i

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Sanghæfte Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Mel.: Fra Arild s Tid drog ud paa farten. Vi Rosportsfolk er raske Gutter, vor Krop har Solens gyldne Lød, og vi af Kraft og Sundhed strutter,

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling 24. maj 2009

Referat af ordinær generalforsamling 24. maj 2009 Referat af ordinær generalforsamling 24. maj 2009 Velkommen til generalforsamlingen 2009, dejligt at se så mange er mødt op. Dette er mit første år som formand efter jeg overtog den tunge arv efter den

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. 19-10-2014 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. En juni dag i 1767 kæmpende en kvinde for sit barn og sit liv i fødselsveer. I den stråtækte gård i Munklinde var familien

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Professoren. -går i skole! Forkortet læseprøve 2015. Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til:

Professoren. -går i skole! Forkortet læseprøve 2015. Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til: 1 Professoren -går i skole! Forkortet læseprøve 2015 af Kim Christensen Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til: Annette Thomsen, Hundemassør. Dyrehospitalet Sønderborg. Århus Dyrehospital. Hvor

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (familiegudstjeneste) Tema: Troens skjold Salmer: 13, 24, 60; 380, 70 Evangelium: Joh. 4,46-53 Vi hørte i dagens første læsning om Na'aman fra Syrien. Han var blevet rig og mægtig,

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Jeg er sikker på, at I i de sidste måneder har set hen til den lykketilstand, det måtte være, at tiden på Horslunde Realskole er ved at rinde ud.

Jeg er sikker på, at I i de sidste måneder har set hen til den lykketilstand, det måtte være, at tiden på Horslunde Realskole er ved at rinde ud. Dimissionstale 2008 Eventyr gør vores drømme til virkelighed, og vi kan ende med at blive en af de heldige, der lever lykkeligt til vores dages ende. Eventyret opfylder drømmen om lykke som en varig tilstand.

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 1 Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 466 - Vor Herres Jesu mindefest 473 - Dit minde skal, O Jesus, stå 457 - Du som gik foran os 470 - Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 412 v. 5-6 af

Læs mere

Skal bleen af så lad den blive på

Skal bleen af så lad den blive på Skal bleen af så lad den blive på Det er en stor ting, når bleen skal af. Det kræver, at barnet er parat, og at du som forældre støtter og roser dit barn. Men hvornår ved du, at dit barn er parat, og hvordan

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer:

Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer: 1 Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer: 403 Denne er dagen 683 Den nåde som vor Gud har gjort 370 Menneske din egen magt 69 Du fødtes på jord Nadververs: 412 v. 56 af Som vintergrene

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. 1 Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. Først vil jeg ønske jer til lykke med eksamen. Det er for de fleste en tid med blandede følelser. Det er dejligt

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere