STATUS OG PERSPEKTIVER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STATUS OG PERSPEKTIVER"

Transkript

1 STATUS OG PERSPEKTIVER >> STATUS OG PERSPEKTIV

2 cisu - civilsamfund i udvikling CISU - civilsamfund i udvikling Klosterport 4A, 3. sal 8000 Aarhus C T: alle hverdage kl cisu@cisu.dk 10 fakta om cisu - civilsamfund i udvikling CISU - Civilsamfund i Udvikling er en sammenslutning af flere end 280 folkelige foreninger i Danmark, der alle er engagerede i udviklingssamarbejde - enten som deres hovedformål eller som en del af deres aktiviteter. CISU administrerer Civilsamfundspuljen (tidl. Projektpuljen) på vegne af Danida. Puljen støtter de folkelige foreningers projekter i udviklingslandene med op til 5 mio. kr. I 2013 råder puljen over ca 125 mio. kr. Redaktionen er afsluttet 3. april Layout: Charlotte Søby Fotos: CISUs medarbejdere Tryk: LaserTryk.dk Medlemsforeningerne har adgang til gratis rådgivning om, hvordan projekter og aktiviteter kan tilrettelægges, om strategi og organisationsudvikling, om samarbejde med partnere i udviklingslandene og meget mere. Gennem kurser og faglig rådgivning udvikler CISU medlemsforeningernes faglige kompetencer med henblik på at fremme jævnbyrdige partnerskaber og styrke de ekstra værdier danske foreninger tilfører partnerskaberne. CISU udbyder årligt ca. 70 faglige kurser og fyraftensmøder til medlemmerne. Fyraftensmøder er gratis, mens heldagsog weekendkurser koster hhv. 250 kr. og 500 kr. CISU har udarbejdet en lang række træningsmaterialer og faglige papirer om bl.a. projektplanlægning, partnerskaber og fortalervirksomhed. Materialerne står til rådighed for alle via hjemmesiden Udgifterne til rådgivning og kurser dækkes via tilskud fra Danida. Den politiske indsats på vegne af medlemmerne finansieres alene via medlemskontingenter og andre egen-indtægter. CISU repræsenterer sine medlemsforeninger i NGO FORUM og en række tværgående råd og udvalg. Desuden arbejder vi på at fremme medlemsforeningernes interesser i forhold til Udenrigsministeriet og Folketinget. CISU medarbejdere rejser jævnligt i partnerlandene i Afrika, Asien og Latinamerika. Læring og erfaringer bliver stillet til rådighed for bl.a. medlemsforeningerne, det øvrige bistandsmiljø samt de danske ambassader. Hvis vi skal skabe varige forandringer i udviklingslandene, kræver det også ændringer i Danmark. Derfor støtter CISU oplysning, kampagner og holdningsbearbejdning i Danmark via kurser, rådgivning, det EU-finansierede projekt 'Reframing the Message' samt gennem vores egen Oplysningspulje. STATUS OG PERSPEKTIV <<

3 indhold tre vigtige fra året der gik Side 9 Ny guide til organisationsudvikling. Efter et grundigt forarbejde har CISU og DH nu præsenteret en fælles guide til, hvordan foreningerne kan udvikle sig selv og samarbejde om udvikling af deres partnerorganisationer. Side 12 Udenrigsministeriet har rystet posen og lavet markant om på den måde, støtten til de folkelige foreninger bliver givet. Enkeltbevillingen er nedlagt og en række foreninger er på vej til at få rammeaftaler. Side 16 Projektpuljen blev til Civilsamfundspuljen. Samtidig blev bevillingen hævet og der kom nye retningslinjer for puljen. tre vigtige fra året som kommer Side 4 Nye udfordringer og nye rammer. Det globale bistandssamarbejde er i hastig forandring, Civilsamfundsstrategien skal revideres og CISU skal have en ny strategi. Side 6 Opbrud i 'u-landsmiljøet'. Roller og opgavefordeling mellem de danske netværk og sammenslutninger er til debat. Vi skal sammen finde en ny måde at organisere arbejdet. Side 11 'Reframing the Messsage': De danske u-landsforeninger får mulighed for at sætte deres oplysningsarbejde og kommunikationsstrategier under lup i et nyt EU-finansierede projekt. >> STATUS OG PERSPEKTIV

4 Udviklingspolitiken i i udviklingsmiljøet vil 2013 blive præget af opbrud De kendte roller, mål og støtteformer i udviklingssamarbejdet er til diskussion både i Danmark og internationalt. Det giver nye udfordringer for de danske organisationer. Vi skal forberede os på en ny tid - og vi skal kunne påvirke de vigtige beslutninger, som vil blive taget i Internationalt opbrud Globalt er der i disse år stigende fokus på rettigheder og kampen mod ulighed. Udviklingslandene selv taler med en stadig stærkere stemme i diskussionen om bistandens mål og midler, og flere penge sendes direkte til regeringer og civilsamfundsorganisationer i Syd. Det kan vi som danske udviklingsorganisationer kun hilse velkommen. Men samtidig er der tendenser til, at civilsamfundet og det folkelige engagement i Nord og Syd bliver underlagt strammere statslig styring. Civilsamfundet ses ofte alene som et instrument til at implementere de mål, som bliver lagt fast ved internationale forhandlingsborde. Det er bekymrende: Hvad med mangfoldigheden? Hvad med den folkelige indflydelse? Hvad med respekten for de fattiges egne ønsker, håb og prioriteringer? Opbrud i Danmark I Danmark er regeringen i gang med den største omlægning af civilsamfundsorganisationernes støttemuligheder i mange år. For CISU betyder det en større Civilsamfundspulje og flere opgaver. Men for en lang række medlemsorganisationer betyder det 4 STATUS OG PERSPEKTIV <<

5 også nye udfordringer og usikkerhed om rammerne for deres arbejde. Senere i 2013 skal Civilsamfundsstrategien revideres. Civilsamfundsstrategien er den overordnede ramme om den udviklingsstøtte, som gives til de civile samfund i Syd, både gennem de folkelige foreninger og ambassaderne. Vi ved ikke, hvor revisionen ender. Men det er afgørende, at de danske u-landsorganisationer (både de store og de små) også i fremtiden får mulighed for selv at prioritere deres indsatser og vælge deres arbejdsmetoder. Ellers bliver vi blot underleverandører til regeringens politik, og det folkelige, demokratiske element risikerer at forsvinde. Opbrud i organisationerne Også i det danske 'u-landsmiljø' er strukturer, arbejdsdeling og roller til debat. CISU går helt åbent ind i diskussionen og er parat til at tilpasse vores egne opgaver efter de fælles løsninger, der bliver enighed om. Også mange foreninger er i opbrud. Det kom bl.a. frem i diskussionerne på CISUs konference 'Civilsamfund på Hovedet' i januar. Der er i mange foreninger stor selvransagelse og intern debat om frivillighed, generationsskifte, nye kommunikationsformer, nye politiske krav og nye roller i forhold til partnerne. Hvad gør CISU? CISU har en vigtig rolle i at følge og påvirke den danske politiske debat, så vi kan fastholde gode rammebetingelser for de folkelige foreningers engagement i udviklingsarbejdet. Det sker med udgangspunkt i det udviklingspolitiske holdningspapir, CISUs bestyrelse vedtog i 2012, og som argumenterer for, at stærke, mangfoldige og uafhængige civilsamfund er et mål i sig selv. Samtidig skal CISU medvirke til, at foreningerne står godt rustet til de forandringer, som vi står midt i. Det gør vi på flere forskellige måder: Vi tager temperaturen i den globale debat og i civilsamfundene i Syd og formidler viden og erfaringer via kurser og rådgivning. Vi udvikler løbende nye værktøjer til brug for medlemsforeningerne, senest fx en 'Guide til Organisationsudvikling', et positionspapir om legitimitet, transparens og ansvarlighed samt en værktøjskasse om formidling med nye medier. Vi understøtter faglige netværk og erfaringsudveksling mellem de danske foreninger og deres partnere i Syd. Mange vigtige og vidtrækkende beslutninger vil blive taget i Det er CISUs og medlemsforeningernes fælles opgave at få medindflydelse og tage medansvar for dem. CISUs konference 'Civilsamfund på Hovedet' i jan blev fastholdt gennem to seks meter lange tegninger. Se indlæg og konklusioner fra konferencen på Bestyrelsens fokusområder Civilsamfundsstrategien skal evalueres og revideres i det kommende år. CISU vil søge at få indflydelse på revisionen gennem deltagelse i de faglige og politiske processer og gennem konkrete forslag til indhold og formuleringer. Samarbejdsformer og netværk i det danske udviklingsmiljø er til diskussion. CISU vil arbejde for en god opgave- og rollefordeling mellem NGO-FORUM, Concord, 92-gruppen, CISU, de faglige netværk m.fl. Vi vil understøtte nye samarbejdsformer og -initiativer om fx indsatser i Syd, oplysning, samarbejde med frivillige og fortalerinitiativer, både samarbejde mellem de danske folkelige foreninger indbyrdes og med virksomheder, fonde, uddannelsesinstitutioner og andre aktører indenfor udviklingsområdet. CISUs rammer og kapacitet til at være central aktør på kapacitetsopbygning skal fastholdes og udvikles. Det kan fx være arbejdet med fundingmuligheder i Syd, donordiversificering, netværk for civilsamfundsorganisationer i Syd og nye indsatser om oplysning i Danmark. Frem mod Generalforsamlingen 2014 vil CISU gennemføre en inkluderende udviklingsproces, der fører til et forslag til nyt værdigrundlag og en ny strategi fra 2014 samt en ny organisatoriske ramme for CISU >> STATUS OG PERSPEKTIV

6 kapacitetsopbygning Hvem skal stå for at kapacitetsopbygge foreningerne? CISU har en unik erfaring med at opbygge medlemsforeningernes kapacitet til at lave godt udviklingsarbejde. Men der er mange andre, som tilbyder beslægtede ydelser. Hvordan skal indsatsen organiseres i fremtiden? NGO-FORUM har igangsat en bred debat om, hvordan vi i de danske udviklingsmiljø skal organisere den kapacitetsopbygning af foreningerne, som Udenrigsministeriet hvert år støtter med ca. 12 mio. kr. Der er i dag en række forskellige 'udbydere' af kurser, rådgivning og videndeling (se næste side). Spørgsmålet er, om det er den mest hensigtsmæssige løsning. Kurser og rådgivning er kernen CISU har arbejdet med kapacitetsopbygning af sine nu 290 medlemsforeninger siden Helt fra starten var kurser, rådgivning, læring og erfaringsudveksling i centrum. Det er CISUs centrale opgave og eksistensberettigelse. Først i 2002 kom Minipuljen og forvaltningen af støttemidler til. Kombinationen af læring, videndeling og en pulje til støtte for de konkrete indsatser giver CISU et helt unikt grundlag for at bistå organisationerne med deres udvikling af både udviklingsindsatser, partnerskaber, organisation, strategi og netværk. Arbejdsdeling til debat Samtidig skal vi naturligvis sikre, at den indbyrdes arbejdsdeling mellem de forskellige sammenslutninger og netværk er den rigtige, og at ministeriets penge bruges på den mest optimale måde. Derfor går CISU meget åbent ind i diskussionen om den fremtidige organisering af kapacitetsopbygningen. CISUs primære interesse er at sikre, at der er relevante og kvalificerede læringstilbud til hele den brede mangfoldighed i medlemskredsen - også til de mindre erfarne, dem fra provinsen og organisationer der baserer sig på frivillighed. CISUs fremtidige rolle For CISU er det ikke et mål i sig selv at vokse og få nye opgaver. Det er bestyrelsens og sekretariatets holdning, at CISU kun skal påtage sig opgaver, som der er generel enighed i udviklingsmiljøet om, at vi er de bedste til at løse. CISU vil fx gå i forhandling med Udenrigsministeriet om forvaltningen af en ny Klima og Miljøpulje efter forudgående opbakning fra NGO-FORUM og 92-gruppen. Omvendt har vi tidligere sagt nej tak til at administrere Diasporapuljen, som vi ikke mente, vi kunne give den nødvendige faglige support. Den fælles opgave i 2013 bliver at sikre, at en evt. ændring af opgaver og roller inden for kapacitetsopbygningen i Danmark sker på en måde, som sætter helheden og de fælles interesser i centrum. 6 STATUS OG PERSPEKTIV <<

7 Overblik: Støttemuligheder og kapacitetsopbygning CISU - Civilsamfund i Udvikling: Administrerer Civilsamfundspuljen og tilbyder kurser, rådgivning og netværksstøtte til sine 280 medlemsforeninger. CISU står også for Fagligt Fokus på vegne af NGO-FORUM og et EU-finansieret projekt om u-landsoplysning sammen med partnere i Holland og Tjekkiet. NGO-FORUM: Centralt netværk af 62 danske u-landsforeninger. Formidler støtte til tværgående initiativer og netværk: Børne & Ungdomsnetværket, Dansk Forum for Mikrofinans, MENA Netværket, Uddannelsesnetværket, FORDI m.fl., som arbejder tematisk med kapacitetsopbygning i de folkelige foreninger. Concord Danmark: EU-relateret netværk for danske u-landsforeninger. Yder kapacitetsopbygning omkring EU og EUs støttemuligheder for de ca. 40 medlemsforeninger. 92-Gruppen: Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 23 danske miljø- og udviklingsorganisationer. Danske Handicaporganisationer: DH har fra 2013 fået udvidet sin egen støttepulje, som kan søges af de 32 medlemsorganisationer. Samtidig øger DH sin kursus- og rådgivningsvirksomhed over for medlemmerne. Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling: DMR-U har sin egen støttepulje til de kirkelige u-landsorganisationer. DMR-U tilbyder desuden sine 32 medlemsforeninger kurser og rådgivning og administrerer selv udviklingsprojekter. Dansk Ungdoms Fællesråd: Netværk af ca. 70 danske ungdomsorganisationer. Administrerer to støttepuljer for initiativer i udviklingslandene. KVINFO: Administrerer støttepulje om køn og kvinders rettigheder i MENA-regionen. De seks store rammeorganisationer: Folkekirkens Nødhjælp, Care, Dansk Røde Kors, MS-Action Aid, IBIS og Red Barnet har deres egne rammeaftaler med Udenrigsministeriet, som bl.a. omfatter midler til deres egen kapacitetsopbygning. Ministeriet ønsker at øge antallet af rammer betydeligt i de kommende år. fagligt fokus: Læring og metodeudvikling på tværs CISU har fra starten af 2012 været tovholder på et initiativ under NGO- FORUM, der skal styrke den fælles udvikling af metoder blandt de folkelige u-landsorganisationer. På baggrund af bl.a. en behovsanalyse blev fortalervirksomhed det gennemgående tema. I 2012 har Fagligt Fokus gennemført en række velbesøgte arrangementer med i alt over 200 deltagere. Blandt arrangementerne var et seminar om international fortalervirksomhed og et seminar om erfaringer med fundingmodaliteter i Syd specielt i forhold til fortalervirksomhed. Desuden er der blevet stillet skarpt på sammenhænge mellem fortalervirksomhed og hhv. netværksarbejde, udviklingstrekanten/theory of change og rettighedsbaseret tilgang til udviklingsarbejdet. Flere af aktiviteterne er gennemført i tæt samarbejde med NGO Forum, FORDI netværket samt Uddannelses netværket. Arbejdet i Fagligt Fokus fortsætter i 2013 med bl.a. et seminar med internationale oplægsholdere om hvordan man i praksis løser den vanskelige opgave at måle effekten af fortalervirksomhed. Følg med i aktiviteterne i Fagligt Fokus på >> STATUS OG PERSPEKTIV

8 faglige temaer hvordan skaber vi VÆKST SOM REELT GAVNER DE FATTIGSTE? CISU har i 2011 og 2012 arbejdet med fattigdomsorienteret vækst som et særligt indsatsområde. Vi har samlet erfaringer, fulgt forskellige initiativer indenfor emnet, og skabt rammer for udveksling af erfaringer imellem medlemsorganisationer. I 2011 gennemførte CISU en undersøgelse af CISUs medlemsorganisationers erfaringer med fattigdomsorienteret vækst og civilsamfundets rolle. I 2012 gennemførte vi et opfølgende studie i Rwanda og Kenya. Resultaterne er samlet i to korte rapporter, som kan ses på Civilsamfundet har et særligt bidrag Konklusionen på CISUs kortlægning og analyse er, at både de danske foreninger og det lokale civilsamfund i udviklingslandene kan yde et vigtigt bidrag for at skabe vækst og jobs som supplement til den udvikling, som trækkes af staten og erhvervslivet. Det handler bl.a. om, at civilsamfundets organisationer når længere ud til fattige og marginaliserede grupper, ligesom de har et lokalt helhedsperspektiv, hvor økonomisk vækst kobles med fx lokal organisering, kapacitetsopbygning, rettigheder og fortalervirksomhed. Og så tager de udgangspunkt i lokal kontekst og mennesker - og ikke (kun) i at skabe økonomisk overskud. Plads til forbedringer CISUs undersøgelse peger dog også på, at civilsamfundsorganisationerne skal blive bedre til at: Basere indsatser på grundige analyser af markedet. Arbejde med simple formater for forretningsplaner, der skaber transparens i forhold til investering og indtjening. Måle den forandring der sker altså at sætte kroner og ører på den opnåede økonomiske vækst. Samarbejde og gå i dialog med såvel stat som private virksomheder og synliggøre, hvad der er civilsamfundets særlige kompetencer i forhold til at skabe fattigdomsorienteret vækst. CISU arbejder nu på at integrere erfaringerne fra arbejdet med fattigdomsorienteret Vækst og civilsamfundets rolle i vores generelle arbejde. Det betyder, at de erfaringer vi har gjort os positive såvel som negative bliver draget ind i bevillingspraksis, kurser og rådgivninger. Et eksempel fra Bangladesh (th): Lokale grupper under organisationen Polly Unnyaon Prokolpo arbejder med produktion af traditionelle, håndsyede silketæpper. Det giver jobs til lokale kvinder - og fortjenesten finansierer op til 60% af organisationens lokale indsatser. 8 STATUS OG PERSPEKTIV <<

9 som fx medlemmer, brugere, samarbejdspartnere og donorer opfatter civilsamfundsorganisationers eksistens, aktiviteter og resultater som berettigede i repræsenterer marginaliserede befolkningsgrupper. Den grundlæggende tanke bag arbejdet med LTA Nyt positionspapir fra CISU: Legitimitet, transparens og ansvarlighed POSITIONSPAPIR NR. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU VIL FREMME: HVORFOR ER LTA VIGTIGT? CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer og deres partnerorganisationer arbejder systematisk med at udvikle og styrke deres legitimitet, transparens og ansvarlighed. CSOer kan kun fungere og opfylde deres mål, når deres brugere og medlemmer så vel som deres samarbejdspartnere har tillid til dem. I forhold til LEGITIMITET: At nøgleinteressenter Civilsamfundsstrategien understreger, at Danmark vil støtte en mangfoldighed af civilsamfundsorganisationer, således at mange forskellige befolkningsgruppers behov og vilkår kan tilgodeses samt at Samarbejdet sker med de organisationer der har vilje, evne og folkelig legitimitet til at deltage i beslutningsprocesser, samt med de formelle og uformelle organisationer, der Den nye guide er udviklet i tæt dialog med CISUs medlemsforeninger på de kurser i organisationsudvikling, vi løbende udbyder. Her er det Lars Messell fra AXIS, som præsenterer sine overvejelser. forhold til interessenternes værdier. I forhold til TRANSPARENS (på dansk GENNEMSIG- TIGHED): At civilsamfundsorganisationerne arbejder med åben og ærlig kommunikation og opfattes som åbne, gennemskuelige og tilgængelige af deres nøgleinteressenter. I forhold til ANSVARLIGHED (på engelsk ACOUNTA- BILLITY): At civilsamfundsorganisationer er opmærksomme på, at der følger et ansvar med, når man arbejder for nogen eller for en sag, og at de kan drages til ansvar af deres nøgleinteressenter. Endvidere vil CISU fremme en forståelse af: At civilsamfundsorganisationer er forskellige og mangfoldige, og at forskellige kontekster er med til at sætte rammerne for civilsamfundsorganisationers virke og udvikling, herunder deres arbejde med at forbedre deres LTA. At det er en kontinuerlig proces at arbejde med LTA principper, og dermed er noget der skal have mulighed for at udvikle er, at CSOer kun kan fungere og opfylde deres mål, når deres brugere og medlemmer så vel som deres samarbejdspartnere har tillid til dem. Dette opnås bl.a. ved at brugere/medlemmer har kendskab og erfaring med dem som troværdige aktører. Derfor er det vigtigt, at der stilles krav fra organisationerne selv, fra medlemmer og målgrupper såvel som andre organisationer, myndigheder og donorer om, at civilsamfundsorganisationer har orden i eget hus. En organisation har visse rettigheder men også forpligtelser, som skal opfyldes. CISU mener at arbejdet med legitimitet, transparens og ansvarlighed er relevant for CSOers arbejde i Nord og Syd - da det bidrager til at styrke dem som organisationer såvel som give muligheder, ansvar og magt til de folk den arbejder for. Civilsamfundsorganisationernes arbejdsgrundlag er i stadig forandring Der har historisk været en udvikling fra at få legitimitet fra arbejde med serviceydelser ofte i samarbejde med myndigheder til arbejde med rettigheder og fortalervirksomhed, hvor man i f. t. myndigheder taler på fattige folks vegne. ny guide fra cisu: organisationsudvikling i civilsamfundsorganisationer CISU har præsenteret sit Positionspapir nr. 5, som handler om LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed. Tanken bag arbejdet med LTA er, at civilsamfundsorganisationer kun kan fungere og opfylde deres mål, når deres brugere og medlemmer såvel som deres samarbejdspartnere og den øvrige omverden har tillid til dem. Det opnår de bl.a. ved at have orden i eget hus og leve op til de krav, de selv stiller til fx staten og virksomhederne. Derfor bør de folklige organisationer både i Nord og i Syd være: Legitime: Medlemmer, brugere, partnere og donorer skal opleve organisationerne som berettigede. Transparente: Organisationerne skal opleves som åbne, gennemskuelige og tilgængelige. Ansvarlige: Der følger ansvar med at arbejde for nogen eller for en sag - og man skal kunne drages til ansvar af sine interessenter. CISUs nye Guide til organisationsudvikling i Civilsamfundsorganisationer er henvendt til foreninger, der ønsker at arbejde med deres egen udvikling for at blive endnu bedre til at opfylde deres egne formål og nå deres strategiske mål. Guiden tager udgangspunkt i de konkrete forhold i civilsamfundsorganisationer. Den hjælper med at skabe en forholdsvis lettilgængelig ramme for processer, der kan være svære og komplekse. Guiden tager afsæt i en udviklingsmodel i fire faser. Til hver fase knytter sig en række konkrete værktøjer og øvelser. Første del beskriver processen omkring en vellykket organisationsudvikling med udgangspunkt i en model med fire faser. Anden del præsenterer en række konkrete værktøjer og øvelser, der knytter an til de forskellige faser. Guiden er udviklet i et samarbejde mellem CISU og Danske Handicaporganisationer med støtte fra Udenrigsministeriet. I udviklingsfasen er guiden blevet afprøvet og skærpet på de organisationsudviklingskurser som CISU løbende afholder. Vi takker deltagerne for de mange gode og relevante kommentarer, som har styrket det endelige resultat. Guiden kan bruges både af danske organisationer og af deres partnere i udviklingslandene. Bestil eller download guiden på www. cisu.dk/od. Foreløbig på dansk - senere følger en version på engelsk. Hent alle fem positionspapirer som pdf på >> STATUS OG PERSPEKTIV

10 faglige temaer review: CISU gør et godt stykke arbejde CISU er i efteråret 2012 blevet set grundigt efter i sømmene af et team ledet af folk fra Danidas Bistandsfaglige Tjeneste og sammen med konsulenter fra Nordic Consulting Group. Baggrunden var den simple, at CISU med jævne mellemrum skal reviewes for at se om vores arbejde er tilfredsstillende. Review teamets overordnede konklusion er, at CISU gør et godt og solidt stykke arbejde, og at vi leverer de ydelser, vi har aftalt med Udenrigsministeriet i forvaltning af konsulentordningen og Projektpuljen. De opstillede systemer til forvaltning, regnskab og drift er i orden, og der er stor gennemsigtighed og stor tilfredshed med CISUs ydelser blandt brugerne. Vi er i CISU meget glade for den overordnede konklusion om, at vi laver et godt arbejde, og at vi skal fortsætte med at gøre det. Vi er også meget tilfredse med review processen, som har givet anledning til gensidige refleksioner og læring hos CISU og Udenrigsministeriet. Review teamet har lavet en længere rapport, som CISU generelt er tilfreds med. Samtidig mener vi dog også, at der er en række steder der ikke er tilstrækkeligt belyst. Reviewet ledte også frem til 23 konkrete anbefalinger, som CISU sammen med Danida har forholdt sig til. Hent rapporten med de 23 anbefalinger og CISUs kommentarer på Nyt indsatsområde: FONDE I SYD OG DONORDIVERSIFICERING CISU har i mange år haft en særlig kompetence i at rådgive om Danida-finansiering. Det vil fortsat være vores stærke fokus, men vi er samtidig i fuld gang med at styrke vores kompetence i forhold til rådgivning om fundingmuligheder i udviklingslandene samt donordivercificering. I de senere år er der opstået en række lokale fonde og puljer i Tanzania, Ghana, Nepal og andre udviklingslande, og der er klare signaler fra udviklingsminister Christian Friis Bach om, at sådanne støtteformer i fremtiden vil blive prioteret højere i dansk bistand. Overordnet er det CISUs vurdering, at de nye puljer og sydfonde er en fordel for de lokale civilsamfund: De åbner nye støttemuliheder og er samtidig en måde, hvorpå de lokale civilsamfundsorganisationer kan gøre sig mindre afhængige af en enkelt donor og dermed få større faglig og økonomisk uafhængighed. De lokale fonde, som ofte er etableret i et samarbejde mellem flere donorlande, rummer dog også nogle potentielle problemer. De er ofte styret af donorernes egne dagsordner og prioriteringer, som ikke altid afspejler behov og ønsker i det lokale civilsamfund. Samtidig viser erfaringen, at de lokale fonde er ret tunge at administrere. Det betyder, at der ikke nødvendigvis kommer mere ud af pengene ved at sende dem 'direkte til Syd'. CISU opsamler løbende erfaringer med både sydfunding og donordiversificering. Følg med på og i CISUs kursuskalender. 10 STATUS OG PERSPEKTIV <<

11 Aktiviteter i reframing projektet Verdens Bedste Nyheder: Kampagnedag i Aarhus Reframing the Message: Fortæl historien på en ny måde Sammen med partnere i Holland og Tjekkiet har CISU fået 1 mio. Euro til at et ambitiøst trænings- og oplysningsprojekt, som skal styrke de danske folkelige foreningers kommuni kation om udviklingssamarbejdet og 2015-målene. Målet med projektet er at styrke kapaciteten blandt CISUs 290 medlemsforeninger til at lave god og gennemtænkt oplysning om udviklingssamarbejdet og de globale sammenhænge - og derved påvirke holdninger til udviklingssamarbejdet i den danske offentlighed. Samtidig er det målet at udvikle 'framingen' af budskaberne efter principperne bag kampagnen Verdens Bedste Nyheder: Mere om løsninger og det der lykkes - mindre om katastrofer og håbløshed. Mange mister modet Baggrunden er, at flere analyser i bl.a. England har vist, at de mange sult og katastrofehistorier får mange mennesker til at miste modet. De tvivler på, at udviklingsbistanden overhovedet nytter, og de ved ikke, at der rent faktisk sker mange positive fremskridt i udviklingslandene. Frem til sommeren 2015 vil projektet invitere CISUs medlemsforeninger til at deltage i kurser, workshops og seminarer og at få 'specialrådgivning' om fx hjemmeside, organisation og meget mere. Samtidig vil vi arbejde på at styrke lokale netværk mellem foreninger, der kan have fordel af samarbejde fx om fælles aktiviteter og udveksling af erfaringer. Fordele for foreningerne Via projektet kan foreningerne både styrke deres medlemskontakt, deres pressekontakt, deres fundraising og deres mulighed for at komme i dialog med den øvrige offentlighed. De første aktiviteter finder sted i maj og juni 2013, og hen over efteråret kommer der bl.a. en særlig oplysningspulje, som kan søges af de deltagende organisationer. Vi planlægger desuden en konkurrence om gode og perspektivrige ideer på oplysningsområdet. Læs mere om projektet og følg med i aktiviteterne på Frem til foråret 2015 vil CISU invitere til en lang række fyraftensmøder, heldagskurser, workshops og seminarer som led i projektet 'Reframing the Message'. Heldags seminarer om reframing og dilemmaerne i god kommunikation. Workshops om kommunikationsstrategi og hvordan man praktisk kommer i gang. Workshops om framing af konkrete historier for især mindre erfarne organisationer. Værktøjskurser om brug af smartphones samt blogging og andre sociale medier i kommunikationen. En del af CISUs Oplysningspulje knyttes til projektet og vil blive forbeholdt foreninger, som deltager i projektet. Konkurrence om kommunikationsplaner og kommunikationsprodukter. De 10 mest lovende vil få tildelt konsulentstøtte af professionelle kommunikationsfolk og synlighed i VBN kampagnen Følg med på >> STATUS OG PERSPEKTIV

12 faglige temaer projekt? program? ramme? ny status for foreningerne Udenrigsministeriet har inviteret en lang række organisationer til at ændre status og få en flerårig rammeaftale med ministeriet. Det udløser samtidig en diskussion om ændrede vedtægter og en ny styringsform i CISU I 2012 er der sket store ændringer i den måde, den statslige støtte til de danske folkelige foreningers udviklingsindsatser forvaltes på. Danidas Enkeltbevilling er nedlagt og overført til CISU pr. 1. januar Samtidig er der etableret en helt ny mulighed for at få programaftaler under Civilsamfundspuljen - en god mulighed for meget erfarne foreninger med en stor projektportefølje. Til gengæld har en lang række af de nuværende programorganisationer fået mulighed for at få langsigtede rammeaftaler med de muligheder og forpligtelser, som følger med denne støtteform. Forskellige krav og muligheder Der er stor forskel på kravene og mulighederne inden for de forskellige støtteformer, og det er ikke altid helt oplagt, hvilken form, der er bedst for den enkelte forening. CISU har støttet foreningerne i deres afklaring og overvejelser bl.a. ved at tage initiativ til flere workshops og netværksmøder. I forhold til Udenrigsministeriet har CISU arbejdet for at sikre de bedste rammer for programorganisationerne. I forbindelse med nedlæggelsen af Enkeltbevillingen har vi søgt at sikre, at ingen organisationer kommer i klemme mellem de forskellige støtteformer. Det har bl.a. ført til, at flere foreninger allerede nu forbereder ansøgninger om et program under Civilsamfundspuljen. Nye vedtægter i CISU? Siden det daværende Projektrådgivningen blev stiftet af en kreds af u-landsforeninger i 1995 har det stået i vedtægterne, at de store rammeorganisationer ikke kunne blive medlemmer. Det skyldtes frygten for, at de helt store organisationer ville blive for dominerende i den nystartede sammenslutning. Nu står en stor gruppe af CISUs mest aktive medlemmer til at skifte status og få rammeaftaler med ministeriet. Derfor er den gamle bestemmelse ikke længere så relevant, og CISUs bestyrelse lægger op til, at generalforsamlingen i 2014 vedtager nye vedtægter, som giver mulighed for, at alle foreninger kan blive medlemmer, uanset deres status ift. Udenrigsministeriet. Diskussion frem til 2014 Det mellemliggende år skal bruges til at diskutere bl.a. under hvilke betingelser CISUs tilbud om kurser, rådgivning osv. kan bruges af de nye rammeorganisationer. Samtidig skal vi udvikle en ny politisk/organisatorisk struktur i CISU, som skal sikre den mangfoldighed, der er CISUs grundlag. Det indebærer bl.a. at de frivilligt baserede foreninger med begrænsede ressourcer sikres indflydelse på CISUs arbejde og målsætninger. CISUs bestyrelse vil invitere til en række møder og debatter i efteråret Følg med på 12 STATUS OG PERSPEKTIV <<

13 Skolebørn i Tamale i det nordlige Ghana Ghana Venskabsgrupperne: Ikke mindst for de frivillige... GV har været med i CISU siden starten i 1995, og sådan skal det fortsat være. Det er vigtigt at være del af et fagligt fællesskab. Både for ansatte og frivillige. "Vores generelle følelse er, at vi ville stå meget alene uden CISU. Vi har gennem årene brugt Projektrådgivningen og CISU meget systematisk til at få viden, inspiration og netværk. Både for de ansatte i sekretariatet, og for de mange frivillige, som GV er funderet på". Sådan forklarer programmedarbejder Lene Marie Andreasen, hvorfor Ghana Venskabsgrupperne vil forblive et aktivt medlem af CISU, uanset at foreningen forventer at skifte status fra programorganisation til rammeorganisation i løbet af et par år. Brug for faglige fællesskaber "Det at få en rammeaftale giver os jo ikke i sig selv flere ressourcer til at holde os på omgangshøjde med udviklingstendenser og faglig viden. Som ansatte er vi helt afhængige af at kunne trække på faglige fællesskaber. Vi bruger selvfølgelig de faglige netværk under NGO-FORUM, men i forhold til de frivillige er det lidt svært, fordi niveauet er ganske højt og de fleste arrangementer er i dagtimerne". "Vi har rigtig mange frivillige, som forventer også at få noget igen. Vi slår meget på, at de via os får adgang til CISUs kurser om alt muligt fra LFA til fundraising. Det har vi simpelthen hverken viden eller ressourcer til selv at give dem. Vi oplever da også, at de frivillige generelt bruger CISUs kurser rigtig meget, og at de er glade for dem". Udvikling af organisationen Om to år skal GV efter planen overgå til en rammeaftale, men inden da skal organisationen geares til en anden arbejdsform, og der skal ske en mere systematisk fundraising for at opfylde kravene om egenfinansiering. "I den proces er det oplagt at bruge CISU. Både til organisationsudvikling og faglig viden om fx fundingmuligheder i Syd. Jeg forventer da, at CISU bliver mindst lige så relevant for os i fremtiden", siger Lene Marie Andreasen. Tre former for støtte til foreningerne De danske folkelige foreninger i Danmark kan modtage statslig støtte til deres udviklingsindsatser på tre forskellige måder: Støtte til enkeltstående projekter gennem Civilsamfundspuljen og de puljer, som administreres af Danske Handicaporganisationer, Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, Dansk Ungdoms Fællesråd m.fl. Støtte til flerårige programmer via aftale med Udenrigsministeriet og fremover via Civilsamfundspuljen. En programaftale giver større frihed til at tilrettelægge langsigtede indsatser. Langsigtede rammeaftaler med en stor grad af fleksibilitet i implementeringen og krav om 20% egenfinansiering. En række programorganisationer forventes at få rammeaftaler i de kommende år, så antallet af rammer stiger fra nu seks til ca. 18. >> STATUS OG PERSPEKTIV

14 kurser og rådgivning cisus kurser er sendt til eftersyn Tilbyder vi i CISU de kurser, som vores medlemsforeninger har mest brug for? Bruger vi de rigtige pædagogiske metoder? Kan vi forbedre læring, videndeling og synergi med Civilsamfundspuljen? Får vi nok for pengene? Det er nogle af de spørgsmål, som CISU vil besvare, når vi i foråret 2013 giver vores kursusstrategi et grundigt eftersyn. Erfaringsopsamling Udgangspunktet for analysen er de tilbagemeldinger og evalueringer, vi får fra vores brugere. Dels direkte via kursusevalueringer, dels via fokusgrupper og spørgeundersøgelser, som bl.a. er gennemført i forbindelse med Udenrigsministeriets review af os i 2010 og Vi samler også op på input fra konferencen 'Civilsamfund på Hovedet' i januar Inspiration Samtidig har vi samlet inspiration og input fra en række andre kilder, som kan hjælpe os videre: Fra vores nordiske søsterorganisationer, fra INTRAC og andre træningscentre, og ikke mindst fra en række partnerorganisationer og netværk i udviklingslandene. Resultat: Ny kursusplan Generelt får vi rigtig meget ros for vores kurser, fyraftensmøder og workshops. Derfor forventer vi, at mange af vores tilbud vil fortsætte uden de store ændringer. Men der er helt sikkert også ting, som kan gøres bedre. Resultaterne af vores udviklingsarbejde vil vise sig i de kommmende års kursustilbud og arrangementer. Ambitionen er, at de vil være endnu bedre målrettede mod medlemsforeningernes behov. Samtidig vil vi forsøge at udvikle tilbud til nye grupper af brugere. Hvis du har input til vores kurser, må du meget gerne sende dine ideer og forslag til Nicolai Houe på nh@cisu.dk Antallet af deltagere på CISUs kurser har ligget nogenlunde stabilt i de seneste år. Vi har holdt lidt færre kurser end året før, men det gennemsnitlige deltagertal er steget. 14 STATUS OG PERSPEKTIV <<

15 189 foreninger fik rådgivning CISUs medlemsforeninger har ret til gratis rådgivning hos vores erfarne rådgivere. Rådgivningens formål er at hjælpe medlemsforeningerne videre med deres projekter, ansøgninger eller andre udfordringer. To tredjedele fik rådgivning I 2012 benyttede 189 medlemsforeninger sig af muligheden for at få rådgivning, svarende til, at to tredjedele af foreningerne brugte muligheden. Tilsammen fik de i alt 431 rådgivninger - en væsentlig stigning fra 2011, som dog delvist Regnskabets hovedtal Langt de fleste af CISUs aktiviteter er finansieret af Udenrigsministeriet via en bevillingpå 150 mio. kr. i Hertil kommer CISUs Indtægter i alt (Udenrigsministeriet m.v.) Godkendte bevillinger i Projektpuljen Ikke anvendte bevillinger overført til Forvaltning af Projektpuljen Kurser, kommunikation, Fagligt Fokus m.v Personaleomkostninger Administration, it, rejser, husleje mv Årets resultat: skyldes en mere konsekvent registrering af de kortere telefoniske rådgivninger. Flest om Projektpuljen 340 af de 431 rådgivninger handlede om konkrete ansøgninger til Projektpuljen (nu Civilsamfundspuljen). De øvrige var fordelt på en lang række emner fra organisationsudvikling til oplysningsarbejde og fundraising. 278 rådgivninger var personlige møder med en rådgiver. 114 foregik på telefonen, mens 40 var skriftlige svar på spørgsmål. egne indtægter på i alt kr. fra bl.a. medlemskontingenter, kursusbetaling, Tipsmidler, betalt undervisning for andre samt Fagligt Fokus ( se s. 7). Godt 6 mio. kr. er i 2012 sendt retur fra foreninger, som ikke har udnyttet hele deres bevilling. De er overført til Civilsamfundspuljens bevillingsramme for CISU brugte i 2012 små 2 mio. kr. på hele forvaltningen af Projektpuljen, svarende til en administrationsprocent på 1,5. Der var budgetteret med et underskud på op til kr., så årets resultat er helt tilfredsstillende. Stadig flere medlemmer CISU har nu 287 medlemsforeninger, opgjort 20. marts Det er en lille stigning på syv fra sidste år. Tallet dækker over betydelige bevægelser. I årets løb har en del medlemmer meldt sig ud - mange af dem mindre foreninger, som ophører med aktiviteter. Men endnu flere nye er altså kommet til og har meldt sig ind. Som det fremgår af figuren er langt de fleste af medlemsforeningerne helt overvejende baseret på frivillig, ulønnet arbejdskraft. CISUs medlemsforeninger fordelt på størrelse: < kr. i omsætning > kr. i oms. - ingen eller 1 ansat Op til 5 ansatte Flere end 5 ansatte >> STATUS OG PERSPEKTIV

16 civilsamfundspuljen velkommen til den nye civilsamfundspulje Fra 2013 er Projektpuljen blevet til Civilsamfundspuljen. Principper og rammer er de samme, der er ændringer i bl.a. beløbsgrænser og i hvilke foreninger, der kan søge. Og så har puljen fået en helt fast bevillingsramme. Det kan på længere sigt betyde, at vi må prioritere i ansøgningerne På langt de fleste områder følger Civilsamfundspuljen de samme principper som gjaldt for Projektpuljen: Støtten gives til danske folkelige foreningers samarbejde med lokale partnere i udviklingslandene inden for de ramme, der er sat i Folketingets Civilsamfundsstrategi. Ændringerne ligger i detaljerne: Nye beløbsgrænser og en række justeringer af krav og vurderingskriterier. Ændringerne afspejler dels de erfaringer, vi løbende samler op fra projektbesøg, rådgivningsmøder og afrapporteringer på bevillingerne, dels de ønsker som medlemsforeningerne har fremsat på flere debatmøder om puljens fremtid. Flere penge og flere forpligtelser Der er dog sket en række vigtige ændringer i de overordnede rammer for puljen: Civilsamfundspuljens samlede bevilling på Finansloven er i år steget markant til 150 mio. kr. Det skyldes først og fremmest, at Danidas Enkeltbevilling fra 2013 er overført til CISU. Reelt er der derfor ikke tale om, at der kommer væsentligt flere penge til foreningernes indsatser - men bestemt heller ikke færre! Projektpuljen: Tal og tendenser i 2012 I 2012 blev der givet 121 bevillinger i alt 132,6 mio. kr. i Projektpuljen. Det var endnu en rekord, som blev muligt takket være flere ekstrabevillinger fra Udenrigsministeriet. Det betyder, at vi har kunnet gøre 'rent bord' og åbne den nye Civilsamfundspulje i 2013 uden at have efterslæb fra tidligere år. CISU og Civilsamfundspuljen har i 2013 en samlet bevilling på Finansloven på 150 mio. kr. Beløbet dækker også CISUs udgifter til forvaltning af puljen, kurser, rådgivning, administration m.v. Vi forventer derfor, at der i 2013 vil kunne bevilges mio. kr. Om det svarer til mængden af ansøgninger vil vise sig i løbet af året. Som beskrevet oven for er der sket en række omlægninger, der betyder, at en række organisationer ikke længere skal søge puljen mens andre er kommet til. Som udgangspunkt er vi i CISU dog optimistiske og forventer, at pengene vil række. Det forudsætter naturligvis, at de præmisser, som ligger til grund for aftalen med Udenrigsministeriet, også vil holde. 16 STATUS OG PERSPEKTIV <<

17 Skal CISU forvalte en ny klima- og miljøpulje? Adgang til vand er en konstant udfordring i det knastørre Norduganda. En række foreninger skal ikke længere søge Civilsamfundspuljen. Det gælder de foreninger, som er medlemmer af Danske Handicaporganisationer, Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling og Dansk Ungdoms Fællesråd, som alle forventes at få deres egne rammeaftaler og puljer. Nødvendigt at prioritere? 'Vippeordningen' er afskaffet: Hidtil har Projektpuljen været sikret penge til at støtte alle ansøgninger, som slap igennem bevillingssystemets nåleøje. Hvis puljen blev tømt, har vi fået ekstra penge fra bevillingen til Danida. Det sker ikke længere. De 150 mio. kr., som CISU modtager via Finansloven, er den endelige ramme for Civilsamfundspuljen. CISU forventer, at der i 2013 er penge nok til at imødekomme alle kvalificerede ansøgninger. På længere sigt kan det dog blive nødvendigt at prioritere. Derfor er Civilsamfundspuljen blevet delt op i tre dele: En pulje til mindre projekter og partnerskabsindsatser under kr. Her vil der ikke ske prioritering: Alle ansøgninger, som opfylder vurderingskriterierne, vil blive imødekommet. En pulje til større udviklingsprojekter mellem kr. og 5 mio. kr. Her kan det på længere sigt blive nødvendigt at prioritere ansøgningerne. En pulje til programaftaler, som vil blive indgået efter individuel vurdering af ansøgerne og efter hvor mange penge, der er til rådighed (Læs mere om programaftaler s. 12). Læs mere på hjemmesiden De nye retningslinjer for Civilsamfundspuljen og de tilhørende ansøgningsskemaer kan ses på dansk, engelsk, spansk og fransk på I 2013 har regeringen afsat 20 mil. kr. til en Klima- og Miljøpulje. Puljen skal kunne søges af danske foreninger, som vil lave indsatser om dette tema sammen med deres partnere i udviklingslandene. De præcise rammer og retningslinjer er ikke lagt fast, men puljen skal følge principperne i Civilsamfundsstrategien med særligt fokus på kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed. Altså mål og rammer, som ligger tæt op ad Civilsamfundspuljens, men med et klart tematisk fokus. Udenrigsministeriet har spurgt CISU, om vi er interesserede i at forvalte puljen, og bestyrelsen har svaret, at vi kun kan påtage os opgaven, hvis NGO-FORUM, 92-gruppen og andre interessenter bakker op om, at det er den bedste løsning. CISU vil i givet fald skulle tilknytte den nødvendige miljøfaglige indsigt til at kunne rådgive om puljen samt vurdere ansøgninger. Aftalen vil formentlig falde på plads i foråret 2013, og pengene skal være bevilliget inden årets udgang. 140 TILSAGN I MILLIONER 0,7 ANTAL GODKENDTE ANSØGNINGER ,5 4, Afsl. Projekt Formul. u 1 mill. 1-3 mill. 3-5 mill. 0,6 13,9 0,6 0,7 11,8 0,7 0,6 37,6 20,5 18, , ,81 17,3 42, ,88 19,7 53, ,25 19,1 56, ,0 31,3 49,5 19, ,0 50,4 43, Afsl. Projekt Formul. u 1 mill. 1-3 mill. 3-5 mill Bemærk: Graferne er lavet på bagggrund af tallene i årsregnskaberne. Tallene for fx 2010 omfatter derfor afgørelserne for decemberrunden men ikke decemberrunden 2011, hvor bevillingerne først er givet i >> STATUS OG PERSPEKTIV

18 GODKENDTE ANSØGNINGER TIL PROJEKTPULJEN 2012 Se her alle bevillinger til partnerskabsaktiviteter og projekter fra de to ansøgningsrunder, som blev gennemført i Projektpuljen i Ud over bevillingerne neden for blev der givet støtte til i alt 12 afsluttende projektformuleringer samt et enkelt EU-samfinansierings projekt. Større projekter 1-5 mill. International Aid Services (IAS): Forbedrede vilkår og rettigheder for fattige børn i Missiones gennem styrkelse af civilsamfundet og overdragelse af forskolemodellen. Paraguay kr. iiinterest: A Local Self Governance role for a contextually more appropriate education for rural youth to alleviate rural poverty in India kr. AXIS: Seksuelle rettigheder og reproduktiv sundhed -Pro Joven 3. Bolivia kr. SOS Børnebyerne: Strengh-tening of families and community in Gasaka sector, Rwanda kr. AXIS: Skolehaver Moray, 4. fase. Peru kr. AXIS: Innovative Sexual Education Project II ISEP II. Ghana kr. Afrika Kontakt: Unity for Change. Swaziland kr. U-landsforeningen Diálogos: Farming Health and Environment - Nepal kr. AXIS: "Aprender Haciendo" - integreret uddannelse i bæredygtige familielandbrug og personlig udvikling blandt fattige kvindelige quechua-bønder i Sacaba, Bolivia kr. ADDA (Agricultural Development Denmark Asia): Strengthening Farmer Interest Groups (FIGs) among Ethnic Minorities in Nghe An and Hoa Binh provinces. Vietnam kr. Mission-Øst: Giving Disability a Voice: Empowering the Disability Rights Movement in Armenia kr. BØRNEfonden: Empowering Adolescence and Youth to play a leading role in the promotion of their Sexual and Reproductive Health and Rights. Togo kr. Danske Handicaporganisationer (DH): Towards Inclusion of Persons with Disabilities in Nepal - Phase II kr. ADDA (Agricultural Development Denmark Asia): Empowerment of Civil Society in Oddar Meanchay, Cambodia (CISOM) kr. FIC: Towards a decent life for children, youth and their families in the mining sector in Tanzania, phase kr. Kræftens Bekæmpelse: The Uganda NCD Alliance Capacity Development Phase 2. Uganda kr. International Børnesolidaritet: Styrkelse af migrantbørns adgang til uddannelse. Bolivia kr. Bemærk, at oversigterne her på siden ikke svarer til tabellerne side 16, som baserer sig på Projektpuljens regnskaber for 2012 og derfor også viser bevillinger fra decemberrunden i som først blev afgjort og udbetalt i Partnerskabsaktivitet Mission-Øst: Civil Society for Inclusion: Building up inclusive approaches for women with disabilities in Humla. Nepal kr. DASAM (Dansk Selskab for Miljø- og Arbejdsmedicin): Capacity building in Occupational Health and Safety for Health Care Workers in Ghana kr. FOA - Fag og Arbejde: Eldercare and decent employment in Ghana kr. Ungdommens Røde Kors: African post conflict youth methodology development. Uganda, Liberia, Sudan kr. Dansk Blindesamfund: Empowerments and Partnerships. Ghana, Rwanda, Kirgizistan kr. Mellemamerika Komiteen (MAK): Kapacitetsopbygning til forsvar af kvinders rettigheder i Honduras kr. Teaterforeningen Wilma Version: Chains - Xchains. Tanzania kr. U-landsforeningen Svalerne: CDT Tribal Network of Swallows. Indien kr. Sex & Sundhed: Strategic Planning and management - building the capacity of YVZ. Zambia kr. Plan Danmark: Intwasa: Forum Theatre for Child Participation. Zimbabwe kr. LGBT Danmark - Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner: Mapping of and workshop with LGBT organisations and networks in Tanzania kr. Clean Clothes Campaign Danmark: Empowering female garment workers in Cambodia kr. FIC: Networking and empowerment of youth organisations in Dar Es Salaam. Tanzania kr. Mission-Øst: Partners in development: strengthening local civil society organizations and processes in Badakhstan, Afghanistan kr. Stairway Danmark: Expansion of the Break the Silence Campaign for the Establishment of Widespread Safety Nets. Filippinerne kr. Afrika Kontakt: Towards New Ways of Cooperation and Capacity-Building between AK and Partners in Africa. Swaziland, Zimbabwe, Zambia, Sydafrika, Uganda kr. Red Orangutangen: Increased partnership and capacity for community development. Indonesien kr. TRIANGLEN: Trianglen - Styrkelse af partnerskabsudvikling med ASK og 18 landsbyer i Syangja og Kavre distrikterne. Nepal kr. Mindre projekter < 1 Mill Seniorer uden Grænser: Non-formal education of women in 3 villages in Mbale District, Uganda kr. Seniorer uden Grænser: Empowerment and repatriation of witch-accused women. Ghana kr. Akwamufies Venner: New Future in Akwamu. Ghana kr. Fair Trade Danmark: Bære dygtig vækst i slumkvarterer i Zimbabwe kr. Seniorer uden Grænser: Development of Psycho Social Project Model. Uganda kr. Mellemamerika Komiteen (MAK): RealizArte - Santa Rosa de Copán Honduras kr. 100% to the Children: CAS Street Youth Awareness Campaign Ghana kr. Livets Lys: Mannar Women Project. Sri Lanka kr. Seniorer uden Grænser: VSLA Village Savings and Loans Associations and Small Business Education Mbale District, Uganda kr. RAW - Rights for All Women: Consolidating aid for GBV-survivors in Creighton, Sisonke District, KwaZulu Natal, South Africa kr. Dansk Europamission: Healthy for Life. Kirgizistan kr. U-landsforeningen Svalerne: Projekt om fortalervirksomhed til forebyggelse af vold i hjemmet. Bangladesh kr. Disuzo Marondera Roskilde: Capacity development and income generating activities for OVC's In very poor families, UMP District, Zimbabwe kr. Qaran Media: Voice of Women. Somalia kr. Afrika Kontakt: Indaba Youth Seninar. Zimbabwe, Swaziland kr. RISE - Denmark: RISE Capacity Building Project. Uganda kr. AIDS-Fondet: Sexual Health and Rights for MSM in Malawi kr. Foreningen RETRO: Dreamtown Project 2. Sierra Leone kr. Tanzibarn: USA River Youth and Development Organisation. Tanzania kr. Dansk Folkehjælp - DKFH: FGM/C Reduction through Capacy Building, Awareness Raising and Advocacy in 15 Villages in Garowe District of Puntland State of Somalia kr. AXIS: Elevdemokrati og medborgerskab blandt unge ledere i Ayacucho, Peru kr. Sex & Sundhed: Organized Voices: Strenthening advocacy, health rights and self help for PLWHA in Itezhi-Tezhi District, Zambia kr. NGO Fontana: "A Brighter Future" - A Capacity Building Program to Empower Vietnamese Civil Society Organizations to Address the Issues Facing Sexually Abused and Drug Abusing Street Children in Vietnam kr. Mellemamerika Komiteen (MAK): Forbedring af fattige bønders levevilkår gennem bedre kommercialisering af deres produkter og styrkelse af bondebevægelsen. Nicaragua kr. Afrika Kontakt: Embili Impela. Swaziland kr. Denmark Lesotho Network (DLN): Public Participation in budgetary processes. Lesotho kr. Kvindernes U-landsudvalg (KULU): Promoting women's participation in political processes and decision-making in Mwenga Territory, South Kivu, DRC. Congo kr. PUGAD: Promoting an Enhanced Framework in Philippine Municipal Fisheries Registration and Licensing. Filippinerne kr. Afrika Kontakt: Wosa Mawubuye. Sydafrika kr. 18 STATUS OG PERSPEKTIV <<

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

Generalforsamling 2012

Generalforsamling 2012 Til dagsordenens punkt 4 Forslag til politisk ramme og prioriteringer for Projektrådgivningens Bestyrelse 2012-13 (Vedtages af Projektrådgivningens Generalforsamling 28. april 2012) Forslagsstiller: Bestyrelsen

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Fremtiden for CISUs kapacitetsydelser og Projektpuljen

Fremtiden for CISUs kapacitetsydelser og Projektpuljen Fremtiden for CISUs kapacitetsydelser og Projektpuljen Opsamling på medlemsmøder 18. og 19. sept. 2012 24. sept. 2012 / Tune Nyborg CISU står over for en række ændringer i vores aftale med Udenrigsministeriet

Læs mere

Udkast #3.0 til CISUs strategi

Udkast #3.0 til CISUs strategi 1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Total kr kr. Total til rådighed kr kr.

Total kr kr. Total til rådighed kr kr. Godkendelse af støtte til mindre kapacitetsudviklingsinitiativer Juni 2013 NGO FORUM modtog i foråret 2013 tre ansøgninger om støtte til mindre kapacitetsudviklingsinitiativer: 1) En ansøgning fra Dansk

Læs mere

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? -----------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Projektformål Land Budget (DKK) Periode. Støtte til distriktsbaserede handicaporganisationer (fase3) Uganda

Projektformål Land Budget (DKK) Periode. Støtte til distriktsbaserede handicaporganisationer (fase3) Uganda Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 59 endeligt svar på 6 spørgsmål 6 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Besvarelse af spørgsmål 6 af 29. januar 2013 om Akt 59 til udviklingsministeren fra Finansudvalget. Aktstk.

Læs mere

Terms of Reference for kapacitetsanalyse af Dansk Handicap Forbund (DHF)

Terms of Reference for kapacitetsanalyse af Dansk Handicap Forbund (DHF) Terms of Reference for kapacitetsanalyse af Dansk Handicap Forbund (DHF) 1. Baggrund for kapacitetsanalysen 1.1 DHF som organisation Dansk Handicap Forbund (DHF) har siden 1925 arbejdet for et liv med

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets administration

Læs mere

Frivillig initiativ på civilsamfundsområdet. o o VOLONTØR I VERDEN

Frivillig initiativ på civilsamfundsområdet. o o VOLONTØR I VERDEN Frivillig initiativ på civilsamfundsområdet o o VOLONTØR I VERDEN Introduktion På Finansloven 2015 er der afsat 20 mio. kr. under finanslovslinjen strategiske initiativer til, at danske organisationer,

Læs mere

Total 726.817 kr. 538.137 kr. Total til rådighed til kapacitetsudvikling 1.300.000 kr. 1.300.000 kr.

Total 726.817 kr. 538.137 kr. Total til rådighed til kapacitetsudvikling 1.300.000 kr. 1.300.000 kr. Stående Udvalg den 5. maj 2014 Bilag C: Godkendelse af støtte af mindre kapacitetsopbygningsinitiativer NGO FORUM modtog i marts 2014 fem ansøgninger om støtte til mindre kapacitetsudviklingsinitiativer:

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Indkaldelse til Projektrådgivningens generalforsamling 28. april 2012 med efterfølgende middag

Indkaldelse til Projektrådgivningens generalforsamling 28. april 2012 med efterfølgende middag Indkaldelse til Projektrådgivningens generalforsamling 28. april 2012 med efterfølgende middag Årets hovedtema: Projektrådgivningen under forandring: Ny lov, ny udviklingsstrategi, nye støtteformer: I

Læs mere

Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning

Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien Rapporteringsvejledning Revideret 08-03-2012 1 ÅRLIG BERETNING OM DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET...

Læs mere

Kapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde?

Kapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde? Kapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde? Hvorfor kapacitetsopbygning? Udfordring Boligsociale indsatser er tidsbegrænsede og ret små i forhold til udfordringerne og i sammenligning med

Læs mere

CISUs tilgang til læring

CISUs tilgang til læring CISUs tilgang til læring Til brug for CISU rådgivere og -undervisere samt andre, der er interesserede i CISUs tilgang til læring ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Den innovative kvindeprojektpulje September 2008 Maj 2011. Bente Consulting ApS * www.benteconsulting.dk

Den innovative kvindeprojektpulje September 2008 Maj 2011. Bente Consulting ApS * www.benteconsulting.dk Den innovative kvindeprojektpulje September 2008 Maj 2011 ERFARINGSOPSAMLINGSSEMINAR 2 14 JUNI 2011 Bente Consulting ApS * www.benteconsulting.dk Dagens program 09.00-09.20 Velkommen 09.20 10.15 Erfaringsopsamling

Læs mere

Generalforsamling 2014. Bilagssamling til CISUs

Generalforsamling 2014. Bilagssamling til CISUs Generalforsamling 2014 Bilagssamling til CISUs Generalforsamling 2014 Til dagsordenens punkt 2 Bestyrelsens beretning 2013-2014 Generalforsamlingen skal godkende den samlede beretning, som består af to

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

1. Resumé af evalueringen

1. Resumé af evalueringen Opfølgningsnotits og Udenrigsministeriets kommentarer til Evaluering af kampagnen Verdens Bedste Nyheder Denne note indeholder evalueringsrapportens konklusioner og anbefalinger vedr. Kampagnen Verdens

Læs mere

Retningslinjer for CSR-puljen 2015

Retningslinjer for CSR-puljen 2015 Retningslinjer for CSR-puljen 2015 Udenrigsministeriet den 23. februar 2015 Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Formål og hvad og hvem støttes?... 2 Baggrund for støtteordningen... 2 Hvad er CSR-puljen

Læs mere

DIEH strategi Danmarks førende alliance inden for etisk handel

DIEH strategi Danmarks førende alliance inden for etisk handel DIEH strategi 2016-18 Danmarks førende alliance inden for etisk handel DIEH strategi 2016-18 Denne strategi gælder indtil 2018, hvor DIEH kan fejre sit 10 års jubilæum. DIEHs kerneopgave og værdi Visionen

Læs mere

Tillæg til retningslinjer for Projektpuljen

Tillæg til retningslinjer for Projektpuljen Tillæg til retningslinjer for Projektpuljen Juli 2009 Indhold Indledning... 2 Forhøjede beløbsgrænser og hvem kan søge hvad, hvor meget og hvornår?... 3 Forundersøgelser... 4 Partneridentifikation... 6

Læs mere

Retningslinjer for tilskud fra CISUs pulje "Volontør i Verden" (Udkast til UM )

Retningslinjer for tilskud fra CISUs pulje Volontør i Verden (Udkast til UM ) Retningslinjer for tilskud fra CISUs pulje "Volontør i Verden" (Udkast til UM 7.4.15.) Indhold 1. Volontør i Verdens formål 2. Hvad kan man søge støtte til? 3. Hvem kan sendes ud? 4. Hvem kan søge om støtte?

Læs mere

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Kapacitetsopbygning indenfor international diakoni Formålet med at udsende personel er at fremme lokal kapacitet til at kunne gennemføre

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Strategi for LEV s internationale udviklingsarbejde

Strategi for LEV s internationale udviklingsarbejde Strategi for LEV s internationale udviklingsarbejde - Inklusion, organisering og fortalervirksomhed 2014-19 1. Formål for LEV s ulandsarbejde Landsforeningen LEV s udviklingsarbejde baserer sig på FN s

Læs mere

Retningslinjer for tilskud fra CISUs pulje "Volontør i Verden"

Retningslinjer for tilskud fra CISUs pulje Volontør i Verden Retningslinjer for tilskud fra CISUs pulje "Volontør i Verden" Indhold 1. Volontør i Verdens formål 2. Hvad kan man søge støtte til? 3. Hvem kan sendes ud? 4. Hvem kan søge om støtte? 5. Hvilke oplysningsaktiviteter?

Læs mere

Kolding Kommune Fundraising-strategi vol Kolding Kommune Fundraising-strategi vol. 2.0

Kolding Kommune Fundraising-strategi vol Kolding Kommune Fundraising-strategi vol. 2.0 Kolding Kommune Fundraising-strategi vol. 2.0 Kolding Kommune Analyse og Udvikling Forord Kolding Kommunes fundraising-strategi skal bidrage til at skabe merværdi i realiseringen af kommunens vision og

Læs mere

Det tidligere Projektrådgivningen

Det tidligere Projektrådgivningen CISU og dviklingspolitikken Det tidligere Projektrådgivningen STÆRKE civilsamfund ER EN NØGLE TIL bæredygtig UDVIKLING FOR VERDENS FATTIGSTE Et holdningspapir om Danmarks særlige rolle i at støtte stærke

Læs mere

U-LANDSPROFIL Sammenslutningen af Unge Med Handicap

U-LANDSPROFIL Sammenslutningen af Unge Med Handicap U-LANDSPROFIL Sammenslutningen af Unge Med Handicap [Sidst opdateret:august 2018] I. Baggrundsinfo generelt om medlemsorganisation Navn Dansk: Sammenslutningen af unge med Handicap (SUMH) Engelsk: Danish

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Viva Danmark. Strategi 2013-16

Viva Danmark. Strategi 2013-16 Viva Danmark Strategi 2013-16 Mission Vi ønsker at forbedre udsatte børn og unges vilkår, så de får en tryg og sund opvækst med muligheder for at skabe deres egen fremtid. Vision Vi drømmer om en bevægelse

Læs mere

CICED Community for International Cooperation in Education and Development

CICED Community for International Cooperation in Education and Development CICED Community for International Cooperation in Education and Development Titangade 11 w 2200 København N w info@ciced.dk w www.ciced.dk w +45] 4189 7131 Arbejdsprogram 2014-2015 Indledning CICED går

Læs mere

Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk

Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk Netværket/netværksinitiativet: Navn:Fagligt Fokus Kontaktperson: Jeef Bech E-mail: jb@cisu.dk Juridisk

Læs mere

REFERAT AF STYREGRUPPEMØDE 18. JANUAR 2011 HOS FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP KL 13:00 TIL 15:00

REFERAT AF STYREGRUPPEMØDE 18. JANUAR 2011 HOS FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP KL 13:00 TIL 15:00 REFERAT AF STYREGRUPPEMØDE 18. JANUAR 2011 HOS FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP KL 13:00 TIL 15:00 1. Valg af ordstyrer og referent 2. Præsentationsrunde 3. Kort opdatering på 2010: Hjemmeside Budget 2010 4. Fremtidige

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Pulje til fremme af erhvervslivets rammebetingelser i udviklingslande

Pulje til fremme af erhvervslivets rammebetingelser i udviklingslande Pulje til fremme af erhvervslivets rammebetingelser i udviklingslande Udenrigsministeriet, den 28. september 2016 1 Udenrigsministeriet Kontoret for Vækst beskæftigelse og erhvervsudvikling Asiatisk Plads

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Det Arabiske Initiativ (beretning nr. 10/2009)

Læs mere

Strategi 2015-2018. Rettigheder til, i og gennem uddannelse.

Strategi 2015-2018. Rettigheder til, i og gennem uddannelse. Strategi 2015-2018 Rettigheder til, i og gennem uddannelse. 1 1. Introduktion AXIS er en organisation, der er vokset ud af et frivilligt engagement og solidaritetsarbejde i 1980 erne og 1990 erne, i primært

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2019

GUIDE Udskrevet: 2019 GUIDE 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler Udskrevet: 2019 Indhold 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler................................... 3 2 Guide 10 gode råd til kommuner, som

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler Udskrevet: 2016 Indhold 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler................................... 3 2 Guide 10 gode råd til kommuner, som

Læs mere

Nyt initiativ om landbrug og værdikæder i syd

Nyt initiativ om landbrug og værdikæder i syd 1 Nyt initiativ om landbrug og værdikæder i syd Målet med initiativet er at styrke kapaciteten hos de deltagende organisationer og deres syd-partnere til at facilitere forbedrede lokale markedsvilkår for

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

GLOBALT FOKUS. Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1. Model: To be to do to relate

GLOBALT FOKUS. Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1. Model: To be to do to relate GLOBALT FOKUS - Folkelige organisationers udviklingssamarbejde Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1 Model: To be to do to relate Pulje Praxis er en række korte dokumenter,

Læs mere

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE SEKSUALITET RETTIGHEDER SEX & POLITIK REGERINGER R MÆND UNGE REGERINGER SUNDHEDSYDELSER RETTIGHEDER AVIDITETER MØDREDØDELIGHED ABORT PRÆVENTION ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM

Læs mere

Ansøgningsskema. Bemærk venligst:

Ansøgningsskema. Bemærk venligst: Ansøgningsskema Bemærk venligst: Det udfyldte ansøgningsskema skal uploades online på www.framevoicereport.org. Hjemmesiden og ansøgningsmodulet vil være tilgængeligt fra den 15.04.2018. Indtil da vil

Læs mere

Partnerskab og styrkelse af civilsamfundet

Partnerskab og styrkelse af civilsamfundet Positionspapir nr. 4 Partnerskab og styrkelse af civilsamfundet Projektrådgivningen vil fremme: Partnerskaber mellem aktive eller potentielle civilsamfundsorganisationer i Nord og Syd, hvor: Fundamentet

Læs mere

Status og eller CISU???

Status og eller CISU??? Status og PerspektivER 2011-12 eller CISU??? 10 fakta om Projektrådgivningen Projektrådgivningen er en sammenslutning af flere end 275 folkelige foreninger i Danmark, der alle er engagerede i udviklingssamarbejde

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Januar 2016

Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Januar 2016 Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Ekstern evaluator: Nanna Schneidermann, Ph.D. i antropologi, schneidermanns@gmail.com Introduktion Dette er en slutevaluering af projektet Foreningsunderstøttelse,

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Medlemskab af MEDBoRGERNE INDMELDELSESAFTALE

Medlemskab af MEDBoRGERNE INDMELDELSESAFTALE Medlemskab af MEDBoRGERNE INDMELDELSESAFTALE MEDBoRGERNE er en forening, der har til formål at styrke demokratisk handlekraft og aktivt medborgerskab blandt medborgere i Danmark, og derigennem styrke deres

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del Bilag 55 Offentligt Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del Bilag 55 Offentligt Aktstykke nr. Folketinget -NaN Udenrigsministeriet. København, den 29. november 2016. a. Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Juridiske principper i CISU Civilsamfund i Udvikling

Juridiske principper i CISU Civilsamfund i Udvikling Juridiske principper i CISU Civilsamfund i Udvikling Senest revideret 19. december 2008/Tune Nyborg (samt med nyt navn for foreningen fra 2012) Nedenstående opsummering af de juridiske principper, som

Læs mere

DM-Aid Generalforsamling 30. marts 2019 Bestyrelsens beretning UDARBEJDET AF BESTYRELSESFORMAND NADEEM NIWAZ

DM-Aid Generalforsamling 30. marts 2019 Bestyrelsens beretning UDARBEJDET AF BESTYRELSESFORMAND NADEEM NIWAZ DM-Aid Generalforsamling 30. marts 2019 Bestyrelsens beretning UDARBEJDET AF BESTYRELSESFORMAND NADEEM NIWAZ Den organisatoriske udvikling Nyt organisationsudvalget, så dette nu består af bestyrelsesformanden,

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde

Referat af bestyrelsesmøde Referat af bestyrelsesmøde Mødekreds Bestyrelsen + Jeef, Erik, Kim (medarbejderrepræsentant) og Maiken (referent). Det øvrige sekretariat deltog i monitorering og strategiseminar Tid 22. september 2017

Læs mere

Den innovative kvindeprojektpulje September 2008 Maj 2010

Den innovative kvindeprojektpulje September 2008 Maj 2010 Den innovative kvindeprojektpulje September 2008 Maj 2010 Erfaringsopsamlingsseminar 2.juni 2010 Bente Topsøe-Jensen Ekstern konsulent 1 Dagens program 09.00 09.30 Velkomst 09.30 10.15 Erfaringer fra puljen

Læs mere

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige

Læs mere

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande Januar 1999 NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande - Kommentarer fra 92-gruppen i forbindelse med MIKA-redegørelsen og den forestående debat i Folketinget om den danske miljøbistand

Læs mere

Tematisk NGO evaluering demokratisk udvikling og folkelig deltagelse

Tematisk NGO evaluering demokratisk udvikling og folkelig deltagelse Tematisk NGO evaluering demokratisk udvikling og folkelig deltagelse Dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslande kanaliseret gennem danske NGOer (2002-2008) Evalueringsspørgsmål Hvad er de konkrete

Læs mere

DMRU læringsreview om rettigheder. Birgitte Stieper DMRU seminar om det diakonale rettighedsarbejde Vejle, den 29. april 2015

DMRU læringsreview om rettigheder. Birgitte Stieper DMRU seminar om det diakonale rettighedsarbejde Vejle, den 29. april 2015 DMRU læringsreview om rettigheder Birgitte Stieper DMRU seminar om det diakonale rettighedsarbejde Vejle, den 29. april 2015 Baggrund og formål 2012 ny udviklingspolitik: Retten til et bedre liv. Fokus

Læs mere

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? FNs Verdensmål Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? Hurtigt overblik I september 2015 vedtog alle lande i FN 17 nye bæredygtighedsmål, som skal

Læs mere

Retningslinjer for CISUs Oplysningspulje

Retningslinjer for CISUs Oplysningspulje Retningslinjer for CISUs Oplysningspulje Indhold 1. Oplysningspuljens formål... 1 2. Hvad kan man søge støtte til?... 1 3. Hvem kan søge om støtte?... 4 4. Vurdering af ansøgningerne... 4 5. Ansøgningsprocessen...

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011 Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde

Referat fra bestyrelsesmøde Referat fra bestyrelsesmøde Mødekreds Bestyrelsen + Erik, Jeef, Donna (medarbejderrep.), Bolette (under pkt. 1 og 2), Kim (under pkt. 3) og Iben (referent). Tid Ordinært bestyrelsesmøde søndag d. 2. oktober

Læs mere

Ansøgningsskema til CISUs Oplysningspulje

Ansøgningsskema til CISUs Oplysningspulje J.nr. (udfyldes af CISU) Ansøgningsskema til CISUs Oplysningspulje A. Basale informationer om ansøger og aktivitet Navn på den ansøgende organisation Assist-Denmark Glenstrup Søvej 12 Holmgaard 8990 Faarup

Læs mere

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg. Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov

Læs mere

ª Humanitære organisationer henter rekordmange penge

ª Humanitære organisationer henter rekordmange penge Side 1 af 6 ª Humanitære organisationer henter rekordmange penge Af Simon Lessel 17. november 2017 kl. 6:40 Med en omsætning på næsten 2,9 milliarder indtager Dansk Flygtningehjælp førstepladsen på listen

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag Dansk Initiativ for Etisk Handel Forretningsgrundlag Initiativets formål Forretningsgrundlag for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel Dansk Initiativ for Etisk Handel er et ressourcecenter

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistand til Tanzania. Januar 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistand til Tanzania. Januar 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistand til Tanzania Januar 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks bistand til Tanzania (beretning nr. 12/2009) 10.

Læs mere

UNG i UDVIKLING: DUFs Internationale Strategi for Udviklingslandene og Mellemøsten/Nordafrika 2010-2015

UNG i UDVIKLING: DUFs Internationale Strategi for Udviklingslandene og Mellemøsten/Nordafrika 2010-2015 UNG i UDVIKLING: DUFs Internationale Strategi for Udviklingslandene og Mellemøsten/Nordafrika 2010-2015 1 Indhold DUFs internationale arbejde i MENA-regionen og udviklingslandene... 3 Vision... 3 Mission...

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Møde referat: NGO-forum Stående Udvalg 8-2-2010. Referat

Møde referat: NGO-forum Stående Udvalg 8-2-2010. Referat Referat Møde: NGO-forum Møde i det stående udvalg Dato: Mandag den 8. februar, 2010. 13.00 16.00 Sted: Folkekirkens Nødhjælp Referent: Pernille Tind Simmons (NGO-forum) Dagsorden punkt Kort beskrivelse/beslutning

Læs mere

Først Gavin Brian skriver til

Først Gavin Brian skriver til Emne Fokuspunkter Skribent 1) Ideen bag Images 2016 CKUs vision med IMAGES er, at den på sigt udvikles til Europas mest attraktive kunstneriske platform for nye talenter fra Afrika, Mellemøsten og Asien

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

International strategi for Det Danske Spejderkorps

International strategi for Det Danske Spejderkorps International strategi for Det Danske Spejderkorps Strategien skal give et overblik over de prioriteter, DDS har som del af den globale spejderbevægelse og som medlemmer af de internationale spejderorganisationer

Læs mere

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...

Læs mere