Der er så dejligt ude på landet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der er så dejligt ude på landet"

Transkript

1 Der er så dejligt ude på landet Sjælen med på rejsen rundt i ildsjæle-land 29 lokalsamfund i Hedensted kommune

2 Landsbyerne, det kit der samler fortællingen - Borgerne har fået det, de gerne vil have, siger borgmesteren Hedensted er en vækstorienteret landkommune, hvis udvikling bygger på de særlige muligheder, som de enkelte lokalsamfund har. Sådan hed det i dåbsattesten, da den nye storkommune fusionen mellem Hedensted, Juelsminde og Tørring-Uldum blev født tilbage i I dag kan vi se, at stregerne blev trukket rigtigt. Der var tale om tre ligeværdige kommuner, der gik sammen. Tre parter med de samme værdier, hvor det store folkelige engagement i den demokratiske proces altid har været en bærende kraft, siger borgmester Kirsten Terkilsen. Devisen for den nye kommune blev derfor, at borgerne skulle være tæt på demokratiet, fritidslivet og den kommunale service. - Det koncept synes jeg, vi er lykkedes med. Organiseringen af vores landdistriktspolitik med opbygningen af lokalråd i de enkelte landsbyer og paraplyerne i form af LAG og Det Fælles Landdistriktsråd har gjort, at frygten for at nærdemokratiet skulle lide skade, er blevet gjort til skamme, tilføjer borgmesteren. Flere uafhængige analyser viser da også, at Hedensted Kommune har fat i den lange ende, når det f.eks. gælder bosætning, levevilkår og det erhvervsliv, som borgerne skal leve af. I 2011 lavede Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Ugebrevet A4 en undersøgelse blandt landets 98 kommuner. Målt på en bred vifte af indikatorer som f.eks. huspriser og skat, børnepasning, uddannelse, ældrepleje, sundhed, kultur og fritid, arbejdsmarked og kommunal økonomi scorede Hedensted en 6. plads, men var samtidig på 1. pladsen i provinsen. Og da Dansk Industri i september 2012 blandt sine medlemmer skulle kåre årets bedste erhvervskommune, kom Hedensted for andet år i træk ind på en fornem 3. plads. - De placeringer er vi utroligt stolte af. Det giver genlyd langt ud over kommunegrænsen og kan forhåbentlig på sigt også medvirke til, at flere borgere vil flytte til Hedensted kommune og derved bidrage til at styrke det skatteindtægtsgrundlag, vi skal leve af, forklarer borgmesteren. Overskriften på forsiden af dette tematillæg om de 29 lokalsamfund - Der er så dejlig ude på landet bliver, ifølge kommunens førstedame, iklædt kød og blod, når man læser om alle de ildsjæle, foreninger og frivillige, der har vist både lyst og vilje til at tage ansvar og bidrage til fællesskabet. Ca. halvdelen af landsbyerne har allerede på nuværende tidspunkt fået udarbejdet deres respektive udviklingsplan eller har søsat et større projekt. - Et af vore bedste kendetegn er det rige foreningsliv, der foregår rundt om i hallerne, gymnastiksalene og forsamlingshusene. Det er jo med til at skabe værdi ikke kun for den enkelte men også for helheden. Og det er da fantastisk, når man f.eks. i et lille samfund som Aale kan lave udsolgte koncerter med en sanger som Johnny Madsen, tilføjer Kirsten Terkilsen. Hun fremhæver den gode dialog, kommunen har med lokalrådene, som en altafgørende forudsætning for, at opgaven med at fremme vi-følelsen i en langstrakt kommune fra Bjørnsknude i øst til Hammer i vest, er lykkedes så godt. Præcis midtvejs mellem de to nabokøbstæder Horsens og Vejle tårner Hedensted sig op som den decentrale landkommune, der ifølge borgmester Kirsten Terkilsen (V) gerne vil gøre en ekstraordinær indsats for udviklingen i landdistrikterne. HAMMER AALE-HJORTSVANG TØRRING ØLHOLM ULDUM SINDBJERG RASK MØLLE ØSTER SNEDE FLEMMING KORNING LØSNING HEDENSTED ERIKNAUR ØLSTED DALBY STENDERUP BJERRE URLEVHORNSYLD-BRÅSKOV RÅRUP GLUD AS HJARNØ SNAPTUN - Alt i alt er vi godt på vej, og jeg tror, at vore borgere langt hen ad vejen har fået det, som de gerne vil have det. Landsbyernes værdier med nærhed, sammenhold, fællesskab osv. er det kit, der binder fortællingen sammen. De markerede byer på kortet over Hedensted kommune er bysamfund, der har valgt et lokalråd og dermed er medlem af Det Fælles Landdistriktsråd. Center-byerne Hedensted og Juelsminde har p.t. ikke noget lokalråd, men i Juelsminde er ét på vej. DAUGÅRD ØRUM STOUBY VRIGSTED BARRIT JUELSMINDE Hedensted Kommune Side 2

3 Afstanden til rådhuset er blevet reduceret Lokalråd, LAG-Hedensted og midler til udvikling har betydet landsbysucces Den lokale oldermand, Bent Sørensen, der i dag både er formand for Øster Snede Lokalråd og for Det Fælles Landdistriktsråd (DFL), ses her på Tingstedet i Kragelund, hvor stenkredsen under den store Kastanje på Karl Thomsens Plads minder om det antal gårde, der i sin tid udgjorde Kragelund. Langt tilbage i historien blev landsbyens affærer klaret på tingstedet, når byens vise mænd med oldermanden i spidsen mødtes for at diskutere fællesskabets problemer. Senere kom der sogneråd og byråd eller kommunalbestyrelser alt sammen tiltag, der øgede afstanden mellem systemet og brugerne i lokalsamfundene. Da den nye storkommune blev født var én af de store ambitioner imidlertid, at afstandsbarrieren skulle mindskes for nærdemokratiets skyld. Og til den opgave blev Den decentrale landkommune defineret. - Den første store opgave i den nye kommune var derfor at få etableret et fælles talerør, så der kunne skabes dialog mellem landdistrikterne og politikerne på rådhuset i Hedensted. Det var vel at mærke en dialog, der ikke måtte gå ud over de enkelte områders særkende, fortæller Bent Sørensen fra Kragelund. Midlet til den forstærkede nærkontakt blev etableringen af Det Fælles Landdistriktsråd, og efterfølgende etablerede man Lokale Aktions Grupper (LAG), der skulle formidle penge fra EU og Staten til landdistriktsudvikling i kommunerne. Som lokal ildsjæl i Øster Snede sogn satte Bent Sørensen sig i spidsen for arbejdet ved at påtage sig formandsrollen for både lokalråd, Det Fælles Landdistriktsråd og LAG-Hedensted. - Det var vigtigt i den proces, at ingen af lokalområderne fik en skabelon trukket ned over hovedet. Tværtimod har hver landsby fået lov til at udvikle sig i sit eget tempo og på den måde, der bedst kunne skabe lokal forankring. Det handlede populært sagt om, at de lokale borgere skulle føle ejerskab for udviklingen, siger Bent Sørensen. Fem år efter starten på den nye politik har ca. halvdelen af lokalrådene allerede med stort folkeligt engagement fået lavet udviklingsplaner, som har til formål at skabe nyt liv, ny begejstring og gerne også ny bosætning i levende landsbymiljøer. Ifølge Bent Sørensen har LAG-Hedensted, som katalysator for landdistrikterne, i løbet af fem år fra 2007 til i dag bevilget ca. 7 mill. støttekroner til diverse projekter. - Men samtidig, understreger han, er der via værdiansættelse af borgernes egen frivillige arbejdskraft og eksterne tilskud skaffet næsten det tredobbelte beløb. Landdistriktsarbejdet har givet masser af livskvalitet i lokalsamfundene og givet både gamle og nye borgere lyst til at bo i landsbyerne, slutter Bent Sørensen. Side 3

4 AS Palsgaard, der gennem århundreder har haft stor betydning for området. Palsgaard er kendt som områdets største virksomhed og desuden for det årlige Palsgaard Sommerspil i slotshaven. As Friskole, der i 1996 afløste den gamle kommunale forskole, er i dag sognets livsnerve. Foran skolen er et gammelt træ omdannet til en skulptur, der forestiller guden Odin med de to ravne Hugin og Munin (Tanken og Mindet) fra den nordiske mytologi. As Sogn er ikke bare landsbyen As med friskole, sportsplads, kirke og forsamlingshus. Det er også lokaliteterne As Hede, As Hoved, As Ore, As Strandby, As Vig og As Løkke. Også ferielandskabet med de mange sommerhuse i Hosby, Kirkholm, Overby, Palsgaard og Sandbjerg Vig hører med. På As Sogns Lokalarkiv fra 1976 findes der masser af fotos og historisk materiale om det spændende område. Godset Palsgaard (1275) har f.eks. været hovedsæde for adskillige slægter, som havde fæstebønder i de omliggende landsbyer. Siden 1972 har Palsgaard Sommerspil i slotshaven været et yndet udflugtsmål. I Sandbjerg Vig opførte FDF i 1914 lejrbygningen Daneborg, og i 1922 opførte DUI, Horsens feriekolonien Horsnæsbo i As Vig. Kendte personer fra As er bl.a. Mr. As alias Børge Hede, skuespilleren Henrik Løkkegaard samt ekshåndboldlandsholdsspilleren Christina Roslyng. Forsamlingshuset fra 1901 er i dag stadig et moderne samlingssted for asserne, som de gæve folk fra As og omegn kaldes. Kært barn har mange navne, siger man. Sådan er det også med As. Her ses lokalrådsformand Tommy Due ved sognestenen, der fortæller historien om, hvordan stednavnet gennem årene har ændret sig fra Ask via Asknæs og Assens til slet og ret As. As er sådan lidt over det hele Friskolen og forsamlingshuset er livsnerven Hvad kan vi hjælpe dig med? Nej, der er ikke tale om, at Sydbank med sit kendte slogan har etableret en ny filial i byen. Derimod er det As Lokalråd, der stiller spørgsmålet til områdets borgere. For i sognet, hvor der ikke rigtig er nogen hovedby As er sådan lidt over det hele : Citat Børge Hede, er der nemlig en lang og rig tradition for, at man løfter i flok, når problemer skal løses. Sådan var det f.eks., da Juelsminde Kommune tilbage i 1996 besluttede sig for at nedlægge den gamle forskole, fordi den med sine omkring 40 elever var blevet for lille. - Det ville asserne ikke finde sig i, og på rekordtid lykkedes det at samle penge ind i området, så vi kunne købe bygningerne af kommunen og i stedet etablere en friskole. Med sine langt over 100 elever er den i dag blevet en kæmpe succes, fortæller lokalrådets formand, Tommy Due, hvis fire børn selv har gået eller går på friskolen. I dag er friskolen ved siden af det smukke stadion, der er omkranset af høje træer, selve livsnerven i As sammen med det over 100 år gamle forsamlingshus fra På trods af den høje alder er der masser af liv i det gamle forsamlingshus lige fra traditionerne med de årlige juletræsfester og kjørmesgilder over onsdagsmøderne for Sognets våbenføre mænd til nyskabelsen med den årlige oktoberfest, hvor man må stå på venteliste for at komme ind i varmen, siger Tommy Due. I As har borgerne ifølge formanden ikke brug for nogen forkromet udviklingsplan. Men det betyder ikke, at man ikke har ambitioner om at skabe bedre rammer for områdets befolkning. Ved friskolen er der allerede blevet etableret en stor legeplads til over kr. bl.a. for midler, som lokalrådet skaffede hjem. Og ved stranden har man ved hjælp af frivillig arbejdskraft bl.a. fået renset området for hybenbuske og etableret en stor P-plads. Helt aktuelt arbejder rådet med tre vigtige pinde : - Vi ønsker at få kommunen til at færdiggøre cykelstien på Gludvej en strækning på ca meter fra krydset ved Femvejen til Hosby. Vi ved godt, at riget fattes penge, men for os at se er der tale om pebernødder sammenlignet med, hvad et liv er værd. Og som forholdene er i dag med hundredvis af lastbiler bl.a. til og fra Palsgaard, der kører på strækningen, er der ingen skolebørn, der tør cykle på vejen, tilføjer Tommy Due. - På samme vis ønsker lokalrådet at få etableret hastighedsdæmpende foranstaltninger på Overbyvej ved As Friskole. Ikke nødvendigvis bump eller chikaner men i det mindste nogle skilte med påbud om en maksimal hastighed på 40 km/t, siger formanden. - For det tredje ønsker lokalrådet at få etableret et offentligt toilet på As strand. Som det er i dag, lukkes det mobile toiletskur, der er opstillet om sommeren, nemlig pr. 1. september. - Men også efter denne dato er der masser af mennesker på stranden. Det gælder ikke mindst kajakroere, der savner et sted at kunne forrette deres nødtøft. Stranden ved As Vig, hvor beboerforeningen siden 1999 hvert år den 5. juni har afviklet grundlovsfest, er i det hele taget et aktiv, som både kommunen og også Juelsminde Turistforening, ifølge As Lokalråd, bør prioritere højt for at fremme turismen i den smukke lagune. Side 4

5 AALE - HJORTSVANG Aale/Hjortsvang Minihal, der bruges flittigt af både skolen og områdets borgere til både sport og kultur, er et strålende eksempel på det store frivillige engagement, der findes i lokalsamfundet. Indtil kommunalreformen i 1970 hørte to-sogns-pastoratet Aale og Hjortsvang begge med til Vrads Herred, der ligger i det daværende Skanderborg Amt. Fra 1970 til den nye kommunalreform i 2007 hørte byerne til Tørring-Uldum Kommune og Vejle Amt, og er nu med i Hedensted Kommune i Region Midtjylland. Aale menes allerede at have eksisteret som boplads for jægere og fiskere ved Gudenåen for over 5000 år siden. Kirken sognets ældste bygning stammer fra ca I dag er det dog Aale Hjortsvang Minihal, der er byens absolutte omdrejningspunkt for de mange foreninger. Seneste skud på foreningshimlen er Aale Musiksjak, der arrangerer koncerter i hallen. I Hjortsvang er det landsbymuseet Hjortsvang Museum bygget op omkring Vroldgård, der blev skænket til den daværende Tørring-Uldum Kommune i 1983 af gårdejer Anders Markussen - der er midtpunkt. Også forsamlingshuset fra 1925, der drives af Samvirket Hjortsvang, som bl.a. gennem 25 år har holdt fællesspisning for borgerne, er byens DNA. Per Heller fra Aale, Hjortsvang og Hammer Lokalråd, ses her ved den naturgenoprettede Linnerup Mose. Via frivillig arbejdskraft er der blevet etableret stier rundt om de i alt fem vandhuller i området. Man når langt ved fælles hjælp Parti fra Hjortsvang Museum, der blev indviet i 1985, efter at gårdejer Anders Markussen to år forinden havde skænket Vroldgård og en stor samling af både mark- og husholdningsredskaber fra og 1900-tallet til Tørring-Uldum Kommune. Aaale Gymnastik- og Forsamlingshus blev opført i I 1924 blev det nyopført efter tegninger fra Horsensarkitekten H.G. Jensen og indgår p.t. i Realdanias og Kulturarvstyrelsens initiativ og konkurrence Steder med sjæl i din kommune. Har udviklet en model, der giver store resultater - Vi forlanger ikke at få hverken omfartsveje eller skihopbakker stillet til rådighed her i Udkants-Hedensted. Men via princippet hjælp til selvhjælp, hvor borgere og kommunen lægger kræfterne sammen, når vi alligevel et stykke vej. Sådan lyder det fra Per Heller fra Aale-Hjortsvang og Hammer Lokalråd, når han skal forsøge at sætte ord på de store landvindinger området, med i alt 1200 sjæle, har gjort i de senere år. Aale/Hjortsvang var efter kommunalreformen i 2007 ét af de første landområder, der tog hul på den nye model med lokalråd. Og med udviklingsplanen En bæredygtig fremtid som styreredskab blev mange nye skibe sat i søen. - På det tidspunkt var vi jo allerede i træning, eftersom borgerne i Aale/Hjortsvang via frivillige fra begge byer og med støtte fra kommunen og lokale erhvervsdrivende havde fået minihallen nabo til skolen op at stå, fortæller Per Heller. Det kombinerede idræts- og kulturcenter i Aale har været en enorm løftestang for hele området, og har givet appetit på mere. I begge byer er der fostret flere store projekter, som enten er ført ud i livet eller godt på vej til at blive det. Undervejs har borgerne i kommunens nordvestlige hjørne også taget utraditionelle metoder i brug. - Da vi f.eks. argumenterede for, at vi ønskede en stordagpleje i Hjortsvang, havde vi lidt svært ved at overbevise politikerne om, at behovet var reelt. Men da vi så inviterede byrådet til en lille happening, hvor en stribe gravide mødre flere af dem med småbørn ved hånden mødte op, ja, så kunne de folkevalgte ved selvsyn konstatere, at vi havde argumenterne i orden, forklarer Per Heller og tilføjer: - For os handlede det i bund og grund om, at vi ikke ville have fødekæden til Aale/ Hjortsvang skole skåret over ved, at børnefamilierne blev vænnet til at aflevere deres poder i Tørring. I samme boldgade er det lykkedes borgerne i området at få politikerne til at afsætte i alt 4,6 mill. kr. i budgetårene 2012 og 2013 til en ny kombineret børnehave og skolefritidsordning ved skolen. Og med i aftalen er så, at borgerne selv skal svinge skovle og spader, når en ny aktivitetsplads i Aale skal etableres. Ifølge Per Heller er velviljen i både Aale og Hjortsvang stor, når fælles opgaver kræver frivillige mandetimer. - På den konto har vi f.eks. fået flere stiprojekter op at stå i området. Fra begge byer er der etableret cykelstier til naturområdet Uldum Kær. Der er også etableret en cykelsti fra Sønderkærvej til centrum af Aale, hvor vi fik kommunen til at donere grus til projektet, hvis vi selv ville udføre arbejdet. Samme model er brugt i endnu et cykelstiprojekt, hvor der gennem Rask Skov etableres en sti, som elever i overbygningen på Rask Mølle Skole kan cykle ad i stedet for på den stærkt befærdede Brædstrupvej. - I dette tilfælde er det skovejeren på Mattrup Gods, vi har haft et godt samarbejde med, siger Per Heller. Apropos sikker skolevej er det også lykkedes for lokalrådet og skolen i samarbejde at få udvirket en fartdæmpning på samme Brædstrupvej ud for skole og minihal, hvor bilerne nu kun må køre 60 km/t. Borgerne i Hjortsvang har via bl.a. en pengeindsamling i sognet og et sponsorcykelløb skaffet midler, så byens gamle forsamlingshus fra 1925 er blevet forsynet med en ny velfærdsknast til en halv mill. kr. en toiletbygning, der skal afløse de nedslidte og utidssvarende toiletfaciliteter fra 1957 i bygningens kælder. Side 5

6 BARRIT Virksomheden Årstiderne på Barritskov gods er i dag én af områdets største virksomheder. Men også maskinfabrikkerne Stenhøj A/S og Anders Petersen A/S samt Haco A/S er med til at skabe mange jobs i området. Med udviklingsplanen Barrit Univers på bordet ses her fra venstre Jonas Johansen, Michael Holmgaard Kristensen, Lars Poulsen og Renata Carlsen. Barrit bedst i længden hed byens gamle slogan, som nu er afløst af Barrit den levende landsby.. Byen får sin egen 2020-plan Barrit Kultur og Idrætscenter (BKI) er i dag selve livsnerven i den aktive landsby. Barrit bedst i længden hed byens motto i mange år med henvisning til Barrit Langgade, der med sine ca. 4 km er én af Danmarks længste landsbygader. Men det er fortid, så i dag er det Barrit den levende landsby, der skal markedsføre byen med det righoldige foreningsliv, der foregår med Barrit Kultur- og Idrætscenter fusionen af Barrithus og sognegården som dynamisk omdrejningspunkt. Stednavne som Barrit Station, Barrithule, Barritlund, Barritskov og Barritlykke vidner om, at mange små lokalsamfund indgår i helheden. Og naturperler som Staksrode Skov med røverborgen Staksevold og den betagende Stenhøj strand med bøgeskoven helt ud i vandkanten gør indtryk. I årevis var Barrit Kro med bl.a. de hyppige kroballer en del af identiteten. I dag er det bl.a. Barrit Open Air og det folkelige liv omkring BKI og lejrfaciliteterne ved Barrit Kirkeskov, der giver genlyd ud over bygrænsen. Godset Barritskov med den landskendte virksomhed Årstiderne, der er bygget op over de senere år, er et PR-kapitel helt for sig selv. Projekt Barrit Univers er det ambitiøse mål Det er ikke kun landets største politiske partier, der har travlt med at offentliggøre ambitiøse 2020-planer for, hvordan Danmark skal se ud år I landsbyen Barrit har man således med lokalrådet som drivkraft nedsat en arbejdsgruppe, der siden 2011 har arbejdet med projekt Barrit Univers. - Universet, der er et udbygget samarbejde mellem Barrit Kultur- og Idrætscenter (BKI), Barrit Skole og Børnehaven Tjørnebo, er vores 2020-plan. Ambitiøs, ja, men ikke urealistisk, fortæller Renata Carlsen fra arbejdsgruppen, det lokale byrådsmedlem Lars Poulsen (V) samt Michael Holmgaard Kristensen og Jonas Johansen fra den fusionerede skole- og børnehavebestyrelse. Formålet med Barrit Univers, som Pluskontoret Arkitekter har slået stregerne til, er at få lavet et tidssvarende center, der som byens livsnerve kan danne rammen om et moderne fritidsliv, hvor borgere i alle aldre kan mødes til samvær og aktiviteter. Fællesskab, leg og læring samt bevægelse er en central del af visionen. - Meningen er, at visionen skal kombineres med en konkret plan for renovering af bygningsmassen i skole, sognegård, børnehave og BKI. Det oprindelige projekt med bl.a. opførelsen af en ny børnehave blev anslået til 26 mill. kr., fortæller kvartetten. Siden da er børnehaveprojektet, som er Hedensted Kommunes andel af planen, dog blevet beskåret fra 13 mill. til 8,8 mill. kr., fordi man nu vil inkludere børnehaven i den bestående bygningsmasse. - Vi havde håbet på at få børnehaven med i budgettet for 2013, men eftersom riget fattes penge, er det udskudt til 2014, forklarer Lars Poulsen. Resten af Barrit Univers skal ifølge Renata Carlsen finansieres med tilskud fra Lokale & Anlægsfonden, der har vist stor interesse for det banebrydende koncept, samt midler fra andre fonde. Idéen med at forene alle gode kræfter fra både byens institutioner og frivillige i det fællesskab, der er det bærende i universtanken, tiltaler Michael H. Kristensen og Jonas Johansen fra skole- og børnehavebestyrelsen. Begge to flyttede for fem år siden til Barrit fra henholdsvis Skive og Horsens. - Da vi var på jagt efter en bolig, der lå et sted mellem Odense, hvor min kone arbejder og Horsens, hvor jeg arbejder, faldt valget på Barrit. Med sin skønne natur tæt på skov og strand, med gode busforbindelser, med mulighed for at købe dagligvarer samt gode institutioner og et godt foreningsliv, havde byen jo alt, vi skulle bruge, siger Michael H. Kristensen. - Det kan vi helt tilslutte os. Det var de samme begrundelser, der fik os til at flytte til Barrit, tilføjer Jonas Johansen og Renata Carlsen. De to ungersvende Michael og Jonas deltager for øvrigt hver torsdag aften i aktiviteten Multiidræt for mænd i BKI. - Ja, den store fordel ved byen er, at vi har gode tilbud til folk i alle aldre. I fredagsklubben for børn, der i år kan fejre 20 års jubilæum, havde vi i starten af november 150 udklædte børn til en stor halloweenfest, siger Lars Poulsen. Fra første færd da de nye lokalråd blev dannet efter kommunefusionen, har Barrit været fremme i skoene. Med det såkaldte Kirkeskovprojekt, som skole, børnehave og menighedsrådet arbejdede sammen om, blev der med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen lavet stisystemer og naturgenopretning til den store landsbymedalje. Og glæden blev ikke mindre, da det var det lokale folketingsmedlem, Troels Lund Poulsen, som på det tidspunkt var miljøminister, der forestod indvielsen af pladsen med shelter, bålhytte osv., som i dag er et yndet udflugtsmål for borgerne. Byens nye slogan Barrit den levende landsby bliver dagligt bekræftet af de mange ildsjæle, der leverer brændstoffet til de mange aktiviteter. Side 6

7 BJERRE Bjerre Kirke fra begyndelsen af 1200-tallet, der er bygget af frådsten i romansk stil. Bakkerne ved Bjerre eller Bjerge som området oprindelig hed er kendt helt fra middelalderen. Ifølge overlevering fortælles det, at hekse og trolde Valborgaften satte hinanden stævne på knolden Purhøj, der ligger 121 m over havet. Også Bjerrelide med sin galgebakke er berømt. Den sidste halshugning på stedet foregik i 1856, da gårdskarlen Søren Bundgård Rasmussen måtte af med hovedet tre år efter at have myrdet Maren Abrahamsdatter. Bjerre er også kendt for sin kirke fra 1200-tallet bygget af frådsten i romansk stil, for det mere end 200 år gamle gæstgiveri (Bjerre Kro), for sin mølle fra 1860, der i dag er Danmarks eneste tegldækkede mølle, samt for sit tidligere tinghus og arrest fra 1846, der var et anneks til Horsens Tugthus. I de senere år er Bjerre Engsø og den nye mountainbikebane begge i Bjerre Skov kommet til som attraktioner. Også BGI Akademiet med sine 400 efterskoleelever er med til at sætte Bjerre på landkortet. Formanden for lokalrådet og Bjerre Lokalarkiv, Jan Simris, ses her i arkivets lokaler i Bjerre Borgerhus, hvor områdets historie bl.a. er fortalt via et righoldigt billedmateriale. Bjerre kommer man ikke uden om Bjerre arrest fra Ruinen er i dag overtaget af Ejstrup Tømmerhandel. Bjerre Engsø set fra fugletårnet i Bjerre Skov. Kombination af smuk natur og en spændende historie Bjerre kommer man ikke uden om. Sådan lyder overskriften på den bog om Bjerre sogn, som Gerda Jakobsen p.t. er i færd med at skrive om landsbyen for foden af Purhøj. - Og sandt er det, at Bjerre ikke blot er et bump på vejen mellem Horsens og Juelsminde, men tvært imod det stednavn, der har lagt navn til hele Bjerre Herred. Med sin rige historie, der bl.a. indeholder fortællingen om fortidens galgebakke og det tidligere tinghus og arresthus, har forfatteren et righoldigt materiale at øse af. Også hundredvis af gamle fotos i byens lokalarkiv, der er indrettet i Bjerre Borgerhus i byens nedlagte skoles bibliotek vidner om, at Bjerre i svundne tider har været et livligt lokalmiljø. - Men vi lever bestemt ikke kun på minderne, siger Jan Simris, der på én og samme tid er formand for lokalarkivet og for byens lokalråd. Beviser på det udsagn er der flere af. For selv om Bjerre ikke som mange andre landsbyer i kommunen har lavet en forkromet udviklingsplan, så har man med en stribe konkrete projekter vist, at der i høj grad er liv i kludene. - Det største projekt, vi har gennemført, er anlæggelsen af den 9,2 km lange mountainbike-bane i Bjerre Skov. Banen har vi lavet i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, Hedensted Cykelklub, Bjerre Gymnastik og Idrætsefterskole og MTB 7130 i Juelsminde, fortæller Jan Simris. Optællinger har vist, at op mod 250 ryttere i hver uge bruger den nye bane i skoven, som er omtalt på Naturstyrelsens hjemmeside, og derfor trækker brugere til fra det meste af Jylland. En anden nyskabelse i Bjerre er projekt Spor i landskabet, der ud over stisystemer bl.a. indeholder en 150 m 2 stor borgerplads ved foden af galgebakken, hvor lokalrådet hvert år på Valborgsaften den 30. april arrangerer bålfest. Lokalrådet havde også planer om at gå ind i arbejdet med at restaurere byens gamle arrest, som ud over cellerne bl.a. også rummer et par lejligheder, der kunne anvendes til mange formål. - Der var nedsat en borgergruppe på ca. 25 personer til at arbejde med dette projekt, men en privat køber, nemlig Ejstrup Tømmerhandel i Malling, kom os i forkøbet og fik skøde på arresten. Så nu håber vi i byen på, at vi i stedet kan få et frugtbart samarbejde i stand med ejeren om, hvad den fredede bygning kan anvendes til, beretter Jan Simris. Lokalrådet er langt fra alene om at tegne billedet af et særdeles aktivt lokalsamfund. En række foreninger med idrætsklubben Bjerre Millennium 2000 og Bjerre Borgerforening i spidsen sørger for masser af tilbud til byens ca. 700 beboere. Idrætsforeningen har ud over de sportslige tilbud bl.a. etableret en stor aktivitetsplads til glæde for byens børn. Og borgerforeningen arrangerer ud over årstidsfester som f.eks. kjørmesgilde for mænd og Fruentimmeraften i borgerhuset med jævne mellemrum også fællesspisninger. - Det øgede fokus på landdistriktsarbejdet i kommunen har været et absolut hit. Vi laver alt det, vi synes er sjovt, og tilsyneladende kan alt lade sig gøre, som da vi f.eks. her i foråret fik tilskud til en udsmykning af byen, så vi også blev en del af det store cykeletapeløb Giro d Italia, der satte Horsens og omegn i fokus, slutter Jan Simris. Side 7

8 DAUGÅRD Én af de absolutte særkender for Daugård-området er den smukke natur med skov og strand. Her et motiv fra Skiftholt Bakke på vej ned mod Daugård Strand, hvor der for 100 år siden bl.a. lå et teglværk. Daugårds sjæl Med sin naturskønne beliggenhed tæt ved skov og strand er Daugård i de senere år blevet et stadig mere attraktivt sted for tilflyttere at bosætte sig. Tilbage i historien er det godset Williamsborg fra 1655 skråt overfor kirken, der har tegnet byen. Og senere var den nu nedlagte Daugård Station med til at bringe udvikling til området, der bl.a. havde et teglværk ved stranden. Også Vejlefjordskolen med bl.a. ét af kommunens to gymnasier har i høj grad præget området. Områdets Blå Flag-strand og Vejle Fjord Camping trækker også mange turister til. I dag er byen nok mest kendt for sit multicenter, der er dynamo for både kulturelle og idrætsmæssige aktiviteter, Allan Hansen Automobiler, der er én af landets største brugtvognsforhandlere, samt bofællesskabet Seniorbo af onde tunger kaldet Rynkeby. Også den tidligere danske landsholdsspiller i fodbold, Thomas Gravesen, har bidraget til byens berømmelse. Godset Williamsborg midt i byen, fra hvis jorder en stor del af byen er udstykket, blev oprettet som såkaldt hovedgård i 1655 under navnet Bryskesborg. Navnet Williamsborg stammer fra Daugård kirke, der i århundreder var under Williamsborg, stammer formentlig fra slutningen af 1100-tallet eller starten af 1200-tallet. Arne Kyster, der har været aktiv gymnast i over 50 år og næsten lige så længe frivillig instruktør og leder, ses her i Ørum-Daugård Multicenter, hvor han selv står i spidsen for to hold hver mandag. Daglig glæde at komme i centret Arne Kyster - Mr. Gymnastik er en af byens mange ildsjæle - Det gi r mere end det ta r at være frivillig leder Sådan siger Daugårds Mr. Gymnastik Arne Kyster (56) som siden han flyttede til byen i slutningen af 70 erne har været én af de uundværlige ildsjæle, der får ting til at ske. Allerede fra omkring 7-års alderen hjemme i Karstoft ved Sdr. Omme, hvor han stammer fra, var han vant til at dyrke gymnastik i forsamlingshuset. - I Daugård foregik det i starten i skolens gymnastiksal. Så det var en stor landvinding, da vi i 1981 efter en storstilet pengeindsamling i byen kunne indvie Ørum-Daugård Hallen, fortæller Arne Kyster. Endnu bedre blev rammerne, da Multicentret nabo til skole og idrætshal i 2006 stod færdig, efter at borgerne nok engang havde vist offervilje og selv skaffet knap én mill. kr. ud af anlægssummen på godt 10 millioner. - Centret har været en kæmpe gevinst for både kulturen og idrætslivet i Daugård. Det gælder ikke mindst for gymnastikken, hvor vi med ca. 350 aktive medlemmer nok er kommunens største i den idrætsgren, siger Arne Kyster. De gode rammer har bevirket, at gymnaster fra både Engum, Bredal, Stouby og såmænd også Hedensted strømmer til Multicentret i Daugård, hvor 34 gymnastikledere står klar. Gymnastik er kun én ud af mange grene under Daugård IF, hvor Arne i årevis har været med i det såkaldte hovedudvalg. - Men der skal ikke være tvivl om, at gymnastikken er mit hjertebarn, tilføjer han. Også hustruen Kirsten og døtrene Karina (22) og Mikala (20) er gymnaster. Ved siden af arbejdet i DIF har Arne Kyster også sæde i byens lokalråd. - Kommunens landdistriktsarbejde med speciel fokus på at ville gøre noget for de små lokalsamfund har været et hit. I dag er jeg glad for, at vi ikke blev en del af Horsens eller Vejle Kommune. Vore landsbyer oplever langt større opbakning end i købstæderne, siger han og tilføjer: - Nej, foreningslivet her lider ingen nød, og i Hedensted Kommune har vi en fornuftig støtteordning. Jeg er ikke meget for at sige det, men vi har det næsten for godt, selv om det ofte er Tordenskjolds soldater, der skal gøre arbejdet. - For mig er det en daglig glæde at komme i centret. Og så længe, jeg kan sige, at jeg er mere glad, når jeg går hjem, end da jeg kom, har jeg tænkt mig at fortsætte med det frivillige arbejde, slutter Arne Kyster. Side 8

9 ERIKNAUER Her bor vi pas på os, lyder beskeden fra børnene på dette skilt ved indkørslen til landsbyen Eriknauer. En venlig henstilling til bilisterne, om at sætte farten ned for at undgå ulykker. De to medlemmer af Eriknauer Lokalråd, Mette Jacobsen og Erling Andreasen, ses her på fællesarealet, der er landsbyens festplads, der bl.a. bruges til den årlige sankthansfest. Gården Annasminde er én af de store gårde i landsbyen, der har betydet meget for det lille samfund. I dag hedder hovedgaden i Eriknauer således Annasmindevej. Eriknauer eller Jereknauer, som var det oprindelige navn bestod som selvstændigt sogn med egen kirke frem til 1560, hvor kirken blev sløjfet. Efter den tid blev Eriknauer en del af Hatting sogn og den daværende Hatting-Torsted Kommune. Men ved grænsedragningen ved kommunalreformen i 1970 kom Eriknauer med til Hedensted Kommune, mens Hatting gik til Horsens. Gennem tiderne har Eriknauer mest bestået af en række større eller mindre gårde, hvoraf mange var under enten Bygholm gods eller Merringgård, hvorfra de blev frikøbt fra fæsteforpligtelsen op gennem 1800-tallet. Kendte gårde i Eriknauer er bl.a. Lykkensgård, Annasminde, Offersminde og Annexgården. Nok så kendt var imidlertid Frederikslyst Skovkro fra midten af 1800-tallet, der var et yndet traktørsted og danseetablissement for både lokale og folk i Horsens-området. I 1957 anlagde Horsens Motor Sportsklub en speedwaybane på Frederikslyst, som først blev nedlagt i 1996, efter at den nuværende ejer havde købt Frederikslyst til privat beboelse og kursusejendom. Et stykke landsbyidyl i Eriknauer, der ved kommunalreformen i 1970 blev udskilt fra Hatting-Torsted Kommune og i stedet blev en del af Hedensted Kommune. Forkert sogn og postnummer Men bortset fra det føler Eriknauer sig hjemme i Hedensted Ved kommunalreformen tilbage i 1970 blev landsbyen Eriknauer ved grænsedragningen flyttet fra den daværende Hatting-Torsted Kommune til Hedensted Kommune. - Men vi forblev dog i Hatting Sogn, som vi havde hørt til, siden Eriknauer kirke og sogn blev sløjfet tilbage i 1500-tallet. Og vi forblev også under Horsens Postdistrikt og har derfor postnummer 8700, Horsens, fortæller Mette Jacobsen og Erling Andreasen fra lokalrådet. Trods disse forhindringer føler borgerene i Eriknauer sig dog både efter reformen i 1970 og den nye reform i 2007 særdeles godt tilpas i Hedensted Kommune. - Sammenholdet i landsbyen er stort, og vi er ikke bange for at lade vores stemme høre, når det gælder fællesskabets ønsker, tilføjer Mette Jacobsen og Erling Andreasen. Allerede i den gamle Hedensted Kommune gennemførte borgerne f.eks. en kampagne, hvis formål var at få bilisterne til at dæmpe farten, når de kørte gennem byen. - Vi fik penge af kommunen til projektet, og i starten gik det over forventning, fordi bilisterne lige skulle se fotoet af Eriknauer-børnene, når de kørte forbi byskiltet. Men desværre er nyhedens værdi aftaget, og bilerne kører igen gennem byen med km/t, hvor den lovlige hastighed er 50 km/t. Jeg har selv prøvet at miste en hund på den konto og kan kun prise mig lykkelig over, at ingen børn hidtil er kommet til skade. Så vi håber på, at noget bliver gjort, før det ender med en ulykke, siger Mette Jacobsen. - Vi har også hidtil forgæves - forsøgt at få den smalle Rævebjergvej/Skovhusevej fra Løsning til Eriknauer lukket for tung trafik, fordi den er skolevej og for farlig at cykle på for bløde trafikanter. På samme måde har vi kæmpet op ad bakke for at få kommunen til at etablere gadelys, tilføjer Erling Andreasen. Et andet problem i landsbyen er, at der bortset fra skolebussen til Løsning skole ikke længere er nogen busforbindelse til og fra Eriknauer, efter at rute 108 i fjor blev nedlagt. Det betyder bl.a., at ældre borgere må flytte til nabobyerne, fordi de uden egen bil ingen mulighed har for at gøre dagligvareindkøb. Til gengæld er landsbyen glad for at man, med økonomisk støtte, har fået etableret et fællesareal med boldbane, legeredskaber, bål- og grillplads, hvor borgerne kan mødes til f.eks. den årlige sankthansfest. For år tilbage, da virksomheden E.T. Vinduer og Døre sta- dig eksisterede i byen, havde borgerne mulighed for at låne et festlokale at samles i, hvis vejret var dårligt. - På den vis kan man godt sige, at vi mangler et forsamlingshus i byen. Men omvendt har gavmilde sponsorer til gengæld skænket borde og bænke til fællesarealet. Det vi er glade for. - Og vi skal nok også fremover sørge for at være fremme i skoene, så vi kan få del i nogle af de EU-penge, der i disse år med, mild hånd, drysses ud over landdistrikterne, siger Mette Jacobsen og Erling Andreasen. Rævebjerg/Skovhusvej Side 9

10 FLEMMING Her et relief på muren ved Flemming Efterskole, der bl.a. fortæller historien om, at fysisk aktivitet med vægten på bl.a. spring og rytmisk gymnastik, er en stor del af hverdagen for de 190 elever i 9. og 10. klasse. Da landdistriktarbejdet blev sat i søen, blev det daværende Hvirring-Hornborg Lokalråd oprettet. Men mens de to sogne Hvirring og Hornborg begge har trukket sig ud af arbejdet, kører Flemming Lokalråd nu videre alene. Andre stednavne i området, der indgår i de to kirkesogne, er Kalhave, Honum og Haurum. For år tilbage udgjorde Flemming med en købmandsforretning, en Brugs, en bødker, damefrisør, cykelforretning, en mekaniker og hele tre tømrermestre samt foderstoffen med det store tårn, der stadig rager op midt i byen, et meget aktivt landsbymiljø. I dag er Flemming næsten udelukkende kendt for sin efterskole, der kalder sig en boglig gymnastikefterskole for 9. og 10. klasse med i alt 190 elever. Ud over de boglige fag er det tilvalgsfag som spring, rytmisk gymnastik, musik, fodbold og håndbold, der lokker eleverne til. Med lukningen af byens sidste dagligvarebutik og med stilstand i salget af byggegrunde kan optimismen i Flemming efterhånden være på et lille sted. Hvor skal vi hen du? En sand skilteskov i krydset Hvirringvej/ Honum Skovvej viser, at trafikanter har rige muligheder, når de vil på rundtur i Flemming City. Formanden for Flemming Lokalråd, Hans Kurt Mortensen, er på den nyetablerede aktivitetsplads midt i byen med bl.a. bålplads- og grillfaciliteter, der samler byens borgere til diverse fester. - Vi kæmper en ulige kamp Flemming ramt af butiksdød og den økonomiske krise Der er langt mellem snapsene i Flemming i bogstaveligste forstand. For siden købmanden, der var landsbyens eneste dagligvarebutik lukkede og slukkede i 2009, har man hverken kunnet købe snaps, mælk og brød, eller for den sags skyld, slik i Flemming. - Det sidste er det værste for de 190 elever på efterskolen. For nu må de i stedet cykle de tre km til Rask Mølle, hvis de skal handle søde sager, siger formanden for Flemming Lokalråd, Hans Kurt Mortensen. Han var selv formand gennem over 20 år for den daværende selvstændige brugsforening. Men efter en skandalesag, hvor en ny uddeler i byen var kommet til at spille lotto for nogle af brugsens penge, blev butikken lukket og sat til salg. - På det tidspunkt gav forretningen et underskud på ca kr. pr. måned, og det kunne selvsagt ikke blive ved med at gå, fortæller Hans Kurt Mortensen. Det endte i stedet med, at en Spar-købmand lejede sig ind i bygningerne. Og til at begynde med gik det strygende. En årlig omsætning på 2,7 mill. kr. blev mere end fordoblet til ca. syv mill. kr. - Men da den kvindelige forpagter sideløbende begyndte at drive forretning i andre byer, og ansatte en substitut i Flemming, gik det galt, hvorefter forretningen endte på tvangsauktion, beretter Hans Kurt Mortensen. Fonden, der blev oprettet med de godt kr. fra den gamle brugs i grundkapital, har stadigvæk pant i købmandsbutikken, der netop for fjerde gang er sendt på tvangsauktion. Og et muligt senarie er, at man mister alle de penge, som ellers skulle være med til at forsøde dagligdagen for Flemmingborgerne. Heldigvis har man dog nået at bruge nogle af pengene til at etablere en aktivitetsplads med bl.a. overdækket terrasse, bålplads og petanquebane på den borgergrund, der er anlagt på hjørnet af Honum Skovvej og Skovglimt, hvor der før i tiden lå en mergelgrav. På det tidspunkt var der stadig liv i Flemming. - Vi var ét af de første landsbysamfund i kommunen, der fik lavet en udviklingsplan af NIRAS-konsulenterne, som har lavet tilsvarende idékataloger for mange andre lokalområder, siger rådsformanden. Én af idéerne var, at Flemming skulle vokse i kraft af en ny boligudstykning med plads til seks parceller. Den økonomiske krise har imidlertid sat al efterspørgsel efter byggegrunde i Flemming i stå. Og nu frygter man i byen, at det skal gå som med den seneste udstykning fra 1972, hvor den sidste grund først blev solgt knap 40 år efter i Det er vel meget forståeligt i den nuværende situation, at kommunen, på grund af økonomien, ikke p.t. vil byggemodne i Flemming. Til gengæld havde vi håbet på, at man ville bevilge nogle penge til de fartdæmpende foranstaltninger på Hvirringvej, vi længe har ønsket os. Næsten ingen bløde trafikanter tør færdes her, hvor bilerne kører langt hurtigere end de tilladte 50 km/t, siger Hans Kurt Mortensen. Lidt lys midt i håbløsheden er der dog tændt. Dels har Flemming Efterskole nemlig tilbudt at betale for etableringen af et bump på Honum Skovvej, hvor skolens elever skal krydse vejen for at komme over til den nyanlagte boldbane overfor skolen. Og dels har lokalrådet netop via landdistriktsmidlerne fået bevilget kr. til etablering af fire byporte ved byens indfaldsveje. Side 10

11 GLUD Hildesheim, der blev opført af Glud Museums stifter, Søren Knudsen, knejser flot ved indkørslen til Glud, når man kommer fra Horsenssiden. Siger man Glud, siger man også Jensgård og Glud Museum. Godset Jensgård på i dag 306 hektar nævnes første gang i historien omkring år Af dens mange ejere er provst Poul Glud ( ), efter hvem landsbyen har taget navn, nok den mest berømte. Glud-familien ejede Jensgård indtil 1997, hvor den nuværende ejer Niels Skou overtog den. Glud Museum, der blev grundlagt den 5. maj 1912 af malermester Søren Knudsen, er i dag, hvor det netop har fejret 100 års jubilæum, et statsanerkendt historisk museum bestående af bl.a. 14 historiske bygninger fra Østjylland. Selv boede Søren Knudsen, der var en ildsjæl, idealist og provokatør, i huset Hildesheim, som han havde opført i Det indgår i dag i museet. Glud er også kendt for sit traktormuseum i Stourup, for de berømte oste fra Glud Mejeri og for Brugsen ved indkørslen til byen, der er nyopført efter en brand i Vejen mellem Glud og Snaptun er så smal, at to lastbiler næppe kan passere hinanden. Af hensyn til de bløde trafikanter ønsker vi os en cykelsti, siger Preben Kidmose. Succeshistorie: 100 nye borgere på få år Medlemmer af LAG Hedensteds bestyrelse, der bevilgede støttekroner til den nye aktivitetsplads for børn og voksne ved Glud skole, er her på inspektionstur for, ved selvsyn, at se hvad man har fået for pengene. Her den statelige hovedbygning på Jensgård, hvor Glud-familien, der har betydet meget for områdets udvikling, i mange årtier reciderede. Sammen med Snaptun og Hjarnø har Glud appetit på mere En fælles fremtid. Sådan lød overskriften på den udviklingsplan for det attraktive beboelses- og turistområde, som trekløveret Glud, Snaptun og Hjarnø allerede tidligt i den nye storkommunes historie spillede ud med. Siden søsættelsen af projektet i 2008 har ikke mindst Gludområdet udviklet sig til noget af en succeshistorie. - Vi har været inde i en rivende udvikling med et stigende indbyggertal på ca. 100 personer, og i samme periode er Glud skoles elevtal vokset fra 140 til 180 elever, siger formanden for Glud og Omegns Borgerforening og lokalråd, Preben Kidmose. Selv er han ikke i tvivl om, at det er den nære beliggenhed kun ca. otte km fra bygrænsen til nabokøbstaden Horsens, der er årsagen. - Med sin unikke og smukke natur, kulturelle tilbud, velfungerende institutioner og stærke foreningsliv er landsbylivet i Glud, tæt ved skov og strand, blevet et fremragende alternativ til livet i byen. Fra Glud er der ikke længere til centrum i Horsens end f.eks. fra forstæderne Hatting eller Torsted. Derfor tror jeg vælger mange ressourcestærke familier at bosætte sig hos os, forklarer Preben Kidmose. Den udvikling ser han gerne fortsætte. - Men det kræver, tilføjer han, at Glud-området i den kommende kommuneplan, der skal revideres i 2013, bliver tilgodeset med f.eks. etablering af nye kommunale udstykninger af boligparceller, en tiltrængt renovering af skolen og idrætshallen samt ikke mindst en forbedring af den trafikale infrastruktur. - Vi ved, at vi har meget at byde ind med i området Glud, Snaptun og Hjarnø, og vi ønsker fortsat at være et stort aktiv for kommunen. Derfor forventer vi også, at vi vil blive tilgodeset, når kommunen skal prioritere udviklingen, tilføjer formanden. I den forløbne periode er flere af emnerne i En fælles fremtid allerede realiseret. Det gælder bl.a. anlæggelse af den store aktivitets- og legeplads, nabo til skolen til ca. 2 mill. kr., der blev lavet med støtte fra bl.a. LAG, Lokale og Anlægsfonden og en lang række sponsorer. - Pladsen er blevet et tilløbsstykke for folk fra nær og fjern, og har klart bidraget til at løfte byen. Men vi hviler ikke på laurbærrene her i Glud, siger Preben Kidmose. Ambitionerne går derfor i retning af, at der ved skolen opføres et Glud Kulturhus, så der kan skabes et fremtidssikret værested for alle brugere. Og mindst lige så vigtigt er det, at der snarest kan skaffes de ca. 3 mill. kr. en ny cykelsti fra Glud til Snaptun vurderes at koste. Ifølge formanden er forarbejdet til cykelsti projektet allerede lavet kun finansieringen mangler. - Vi ved godt, at kommunen fattes penge. Men som det er i dag, vil folk ikke bosætte sig i Snaptun, fordi de ikke tør lade deres børn cykle til skole ad den befærdede vej, hvor to lastbiler næsten ikke kan køre forbi hinanden. - Politikerne i teknisk udvalg har pænt lyttet til os. Men pæne ord er desværre ikke nok der skal handling til, siger Preben Kidmose og henviser til kommunens egne ord om livet i landdistrikterne: Et attraktivt liv i de mange lokalsamfund kræver et stort engagement fra borgerne. - Dét engagement har vi allerede vist. Men når kommunen vil udvikling, kan det ikke være meningen, at vi herude selv skal betale for det hele, slutter Preben Kidmose. Side 11

12 HAMMER I starten af 1930 erne anlagde ejeren af Tinnetgård, Sofus Clausen, fem murede vandbassiner på én af gårdens marker. Med lidt god vilje kan det betegnes som Danmarks første vandland. Som det ses her er der stadig spor efter bassinerne i landskabet. Hærvejens Lejrskole i Hammer, der er beliggende i smuk natur tæt ved Gudenåens og Skjern å s udspring i Tinnet Krat, har fået egen aktivitetsplads. Her er det familien Helene og Martin Thing med børnene Sander (4) og Sebastian (2), der er på besøg. Tinnet Krat, der er beliggende i nærheden af Hærvejen, byder på noget af Danmarks smukkeste natur Landsbyens sjæl Området Åle Hjortsvang og Hammer, der har fælles lokalråd, er hver især et levende eksempel på en levende og bæredygtig landsbykultur. Hammer sogn, der har ca. 170 borgere, består af bebyggelserne Hammer, Sandvad og Hage samt bebyggelserne Klovtrup og Møllevad. Indtil kommunalreformen i 1970 var Hammer beliggende i det daværende Vrads Herred i Skanderborg Amt og hørte i kirkemæssigt sammenhæng til Århus stift. Ved den nye grænsedragning i 1970 kom Hammer imidlertid med til den nye Tørring-Uldum Kommune og skiftede samtidig over til Haderslev stift. Og endelig blev Hammer så ved den seneste kommunalreform i 2007 en del af Hedensted Kommune. Hammer er bl.a. kendt for Tinnet Krat, hvor Danmarks to største åer Gudenåen og Skjern å har deres udspring. Og det var også her ved Gudenåen, at ejeren af Tinnetgård, Sofus Clausen, i 1930 erne opførte de fem murede bassiner, der siden er kaldt for Danmarks første vandland. Denne kampesten i Tinnet Krat er rejst for at fortælle, hvor Gudenåen Danmarks største å har sit udspring, i det der betegnes som vandskællet på Den jyske Højderyg. Også Skjern å begynder sit lange løb mod Vesterhavet fra samme område. Det er Hammer-fedt på højderyggen Lejrskole og ny aktivitetsplads har styrket fællesskabet Den folkekære entertainer Jacob Haugårds landeplageslager Det hammer hammer fedt jeg kysser dig om lidt passer som fod i hose til udviklingen i Hammer sogn. På højderyggen i det smukke landskab omkring Gudenåen og Skjern å s udspring ved Tinnet Krat kan borgerne nemlig passende kysse hinanden i begejstring over de resultater, man har nået i de senere år. - Jo, landdistrikternes udvikling er også nået ud til os bl.a. takket være samarbejdet i det fælles lokalråd for Åle, Hjortsvang og Hammer, fortæller Helene Thing fra Hammer. Til hverdag er hun sekretær i Hammer Ungdoms og Idrætsforening, der er gået foran i arbejdet med at skabe folkelig opbakning til etablering af en ny aktivitetsplads; nabo til Hærvejens Lejrskole. - Efter et besøg af Hedensted Kommunes kultur- og fritidskonsulent, Frans T. Andersen, sporede vi os ind på, hvad der kunne være med til at løfte lokalsamfundet. Og bl.a. med støtte fra LAG-midlerne skaffede vi herefter de ca kr., det kostede at etablere pladsen med gynger, legetårne osv., forklarer Helene Thing. Og den nye plads er ikke det eneste, som ildsjælene i Hammer har på samvittigheden. - Kommunen overvejede at sætte den gamle Hammer Lejrskole til salg, fordi driften ikke kunne hænge sammen. Men i stedet overtog borgerne i Hammer selv driften og ændrede samtidig navnet til Hærvejens Lejrskole. Det har været en knippel idé, siger Lene Thing. Støttegruppen Lejrskolens Venner har arbejdet med at markedsføre lejrskolen som et godt tilbud til skoleklasser, institutioner og andre, der gerne vil have en god naturoplevelse. Og det er der gode muligheder for på stedet, der ligger lige op til Det store vandskel og Hærvejen. - Lejrskolens størrelse med ca. 50 sengepladser, en gymnastiksal og en lille sal gør den perfekt til mange formål. Og med weekend-udlejninger langt ud i fremtiden, går det allerede meget bedre med økonomien, mener Helene Thing. Langt hen ad vejen er det i Hammer som i andre landsbyer Tordenskjolds soldater der får tingene til at ske. - Men under alle omstændigheder føler vi ikke bare i idrætsforeningen men også i lejrskolens styregruppe, at den folkelige forankring er til stede. Udfordringen bliver at få nogle flere med i arbejdet. Gennem flere år har menighedsrådet i Hammer hver sommer arrangeret en friluftsgudstjeneste ved bredden af Gudenåen, og man har også et par gange forsøgt sig med et tilbud om Jazz i sommernatten samme sted. Også kulturhistoriske minder som den gamle studedriverkro Koutrupgård, den gamle stampemølle Hammer Mølle og 1900-tallets formentlig første danske vandland i nærheden af Gudenåen og Skjern å s kilder er seværdigheder, som bør kunne skabe lejrskoleturisme på Højderyggen. Her får en lille flok kreaturer sig et hvil i de grønne omgivelser. Side 12

13 HEDENSTED Anlæggelsen af Hedensted Golfklubs 18 hullers bane og klubhus i skøn natur i Torup Bakker er byens nye brand. Her er det Jørgen Falstie og Ove Lyse, der er på vej ud at spille 9 huller. Hedensted Stadion i folkemunde også kaldet Mosen er rammen om både kommunens største fodboldklub Hedensted IF og den berømte årlige Majfest. Byen med sving i en dobbelttydig hentydning til både borgernes aktivitetsniveau og den fysiske fremtoning med den gamle hovedlandevej A10, der snoede sig gennem Hedensted - er en del af Hedensteds DNA. Også den perfekte geografiske beliggenhed mellem to købstæder og ved den jernbane, der nu har fået et nyt togstop, har i bogstaveligste forstand sat sig spor i byens historie. Etableringen af de to store virksomheder og følgende mange arbejdspladser - Brødrene Michaelsen (Dungs) og Hüttel Emballage (Glud & Marstrand) er også en vigtig del af fortællingen. I det moderne Hedensted har, ikke mindst, idrætslivet med bl.a. etableringen af Hedensted Centret og Hedensted IF, som en af Jyllands største klubber i medlemsmæssig forstand, også spillet en stor rolle. Det samme har etableringen af den helt nye bydel i Torup-området, hvor desuden Hedensted Golfklub er blevet et stort aktiv for byen. Et blomstrende foreningsliv, handelsliv og ditto kirkeliv kan også skrives på pluskontoen. Hedensted Centret på Gesagervej, der bl.a. rummer idrætshaller, svømmehal, bowlighal og fittnesfaciliteter er med sin suveræne beliggenhed tæt ved motorvejen velegnet til både store idræts- og kulturarrangementer og til afvikling af messer. Ægteparret Eva og Kjell Laursen ses her foran det nye parcelhus på Æblevænget, hvor de flyttede ind i Hermed kom de tættere på al det frivillige arbejde, der altid har været en del af identiteten. Der var så dejligt derude på landet Men nu er Eva og Kjell Laursen blevet byboere i Hedensted City Vandringen fra land til by er ikke noget, der kun hører det forrige århundrede til. Det faktum er Eva og Kjell Laursen fra Hedensted det bedst tænkelige bevis på. Efter at de i 2009 forpagtede deres ejendom Søkærgård i Hedensted Skov ud, flyttede de nemlig ind i det nye parcelhus på Æblevænget. - Så i dag kan vi med rette sige: Der var så dejligt derude på landet, siger ægteparret, mens den nu forhenværende landhusmor, jordbæravler, byrådsmedlem med mere, Eva Laursen, skænker en kop kaffe ved spisebordet i det rummelige køkken. Både Eva og Kjell er selv vokset op på landet. Husbonden er således født på Søkærgård. Og de er ikke i tvivl om, at de med sig i flyttebagagen har taget mange af landlivets kvaliteter til den nye tilværelse i Hedensted City. Begge fortæller de om, hvordan de i deres respektive barndomshjem blev opdraget til at tage ansvar for egne handlinger. - Man kan ikke kritisere andre, hvis man ikke selv er parat til at tage et ansvar og sætte handling bag ordene, lyder det fra Kjell Palmelund Laursen, der ligesom hustruen gennem årene har stukket næsen frem i forskellige sammenhænge. - Min mor sad i sin tid i det lokale sogneråd, og det var måske årsagen til, at jeg en dag gik samme vej, og gennem 9 år var valgt til Hedensted Byråd, fortæller Eva Laursen. Også for Kjells vedkommende smittede forfædrenes levende interesse for at blande sig i fællesskabets anliggender af. - Min oldefar var i sin tid med til at starte Hedensted Andelsmejeri, og min morfar Rasmus Palmelund var i 1913 med til at grundlægge Hedensted Brugs, og blev oven i købet dens første formand, supplerer Kjell. Når brugsen til næste år kan fejre 100 års jubilæum, er det atter en Palmelund, der har formandskasketten på. Siden 1984 og siden år 2000 som formand er det nemlig Kjell, der har stået i spidsen for Hedensteds, i særklasse, største dagligvarebutik. Også byens kirkelige liv, der fylder meget i byen, har Keld sat sine tydelige fingeraftryk på. I 20 år har han siddet i menighedsrådet og endda været formand for rådet, og som han her i november netop er genvalgt til. For Evas vedkommende er arbejde i menigheds- og byråd i dag byttet ud med andre roller i det frivillige arbejde. Hun er formand for Ældre Sagens store lokale afdeling, og er også med i bestyrelsen for Kræftens Bekæmpelse. At der i Hedensted ikke som i kommunens landområder findes et lokalråd, betyder ifølge ægtefællerne intet for borgernes engagement. - Det er den samme ægte vilje til at gøre en frivillig indsats for fællesskabet, der råder her. Forskellen er blot, at det i Hedensted er interesseorganisationer og foreningslivet, der varetager opgaverne, siger Eva og Keld Laursen. Én markant forskel på land og by har Kjell dog observeret. - Men det har måske mere med tiden at gøre, end at der nødvendigvis er forskel på de to størrelser: Ude på landet har vi altid lært at sige vi, men i byen hedder det i langt højere grad jeg og mig altså først og fremmest én selv forud for fællesskabet. Landlivets mange glæder til trods har det dog altid stået højt på parrets ønskeseddel, at de en dag skulle flytte ind til byen, hvor de var nærmere på butikkerne, foreningslivet, kirken, osv. alt det der altid har været en stor del af deres liv. - Jeg har set mange ældre landmænd, der ikke kom væk fra gården i tide. Deres identitet var i den grad bundet op på den arbejdsmæssige rolle, så de ikke formåede at skifte spor. Den situation var vi enige om, vi ikke ville havne i. Især da ingen af vore to sønner ønskede at overtage Søkærgård, siger Kjell Laursen. I stedet blev gården forpagtet ud, og i dag nyder Eva og Kjell Laursen, at de som efterlønnere har god tid til ikke alene at pleje formandskasketterne men også de fire børnebørn, de er blevet aktive bedsteforældre til. Side 13

14 HJARNØ Den flagsmykkede Hjarnø Færge her på vej ind i færgelejet på Hjarnø på sin 25 års fødselsdag. Øens sjæl Øen den eneste i Hedensted Kommune har taget navn efter Kong Hjarne, der ifølge historieskriveren Saxo flygtede til Hjarnø efter stridigheder om kongemagten. Senere blev Hjarne dræbt og efter sigende begravet ved skibssætningen Kalvestederne. I dag er Hjarnø med sine ca. 100 indbyggere en bæredygtig helårs-ø. Det tager kun godt fem minutter at sejle mellem øen og Snaptun på fastlandet med færgen MS Hjarnø. Forsamlingshuset er livsnerven på øen og midtpunkt for et rigt foreningsliv og diverse årstidsfester. Med både campingplads, kursuscenter og café i byens gamle smedje er der gode muligheder for turisme på øen, som har et rigt fugleliv og gode badestrande ved Odden. De fleste øboer arbejder på fastlandet, men der findes dog erhverv på øen, hvor bl.a. 11 beboere i fællesskab dyrker en vinmark med plads til 1200 vinstokke. Preben Henriksen her foran Forsamlingshuset, der er bygget sammen med det gamle mejeri, der i dag er hans bolig. Enten øboer af fødsel eller også på tålt ophold Café den Gamle Smedie, som i sommerhalvåret er et yndet spise- og traktørsted på øen. Hjarnø Kirke efter sigende den næst mindste i Danmark er sandsynligvis opført i 1500-tallet. Oprindelig var kirken uden tårn, der først blev bygget på i Alle mand af huse, da Hjarnø Færgen fyldte 25 år Ø-sjæl eller ildsjæl. På Hjarnø kan det næsten være hip som hap. For alle det lille samfunds godt 100 sjæle går nemlig med liv og sjæl op i alle sognets affærer stort som småt. Så da Hjarnø Færgen, der i folkemunde bliver kaldt for øens livsnerve, den 17. oktober holdt 25-års jubilæum for indvielsen i 1987, drog alle mand af huse for at deltage i festen, der foregik i Forsamlingshuset. Dvs., for en enkelt Hjarnø-boer Preben Henriksen (69) var der faktisk tale om et 50- års jubilæum. - Det er da næsten alt for meget, at I flager sådan for mig i dag, sagde Preben Henriksen til færgefører Jens Andersen, da han i Snaptun kørte sin bil om bord på færgen. - Jo, forklarede Preben til journalisten, der fik et lift med til forsamlingshuset: I dag for 25 år siden kom jeg nemlig for første gang til Hjarnø for at besøge en ven. Det endte med, at jeg blev så begejstret for stedet, at jeg købte gården Hvidkilde med henblik på, at jeg ville bruge den til en feriekoloni for unge mennesker. I amtet og hos alle relevante myndigheder fik jeg ja. Men øboerne sagde nej og vendte ryggen til os, og derfor solgte jeg ejendommen igen. Preben Henriksen var dog ikke færdig med Hjarnø, som han havde tabt sit hjerte til. En halv snes år senere købte han øens gamle mejeri af Flemming Sørensen og kom herefter, som han selv siger det, på tålt ophold. - I dag er jeg mere eller mindre med til alle festerne i forsamlingshuset, for det er nemlig fysisk sammenbygget med mit hus, forklarede han. Et par andre, der altid er med til ø-festerne, er gårdejer Gunnar Jensen (58) og Emmy Hansen, der med sine 83 år er Hjarnøs ældste beboer. De er nemlig nogle af de ganske få, der er født på øen og har boet der livet igennem. Gunnar, der driver fødegården Lodsgård, er Hjarnøs Mr. Ildsjæl. I over 30 år var han formand for Hjarnø Færgefart, ligesom han i dag har sæde i både menighedsrådet og beboerforeningen, der er identisk med lokalrådet. På spørgsmålet om, hvad færgen betyder for Hjarnø, siger Gunnar Jensen kort og præcist: - Den betyder alt. - Ja, næsten alt. For forsamlingshuset med alle årstidsfesterne og omsorgseftermiddagene betyder altså også meget, tilføjede Emmy, der for øvrigt er husets æresmedlem, fordi hun forærede jorden til husets P-plads. Men tilbage til færgen, der var omdrejningspunktet for jubilæet: - Med sine i dag 31 daglige afgange plus det løse har færgen på de 25 år sejlet ca sømil, hvilket svarer til, at den har sejlet 11 gange rundt om jorden, sagde færgefartens næstformand, Kim Hallgreen bl.a. i sin hyldesttale. Også Gunnar Jensen og Hjarnø Færgefarts leder, Johnny Sørensen, holdt pæne taler til ære for færgen. Og for at understrege pointen om Én gang Hjarnø altid Hjarnø lige denne lille anekdote fra den tidligere øbo gennem syv år, Jesper Johansen, der var gæst ved jubilæet: - Da jeg boede på Hjarnø, var jeg en overgang billettør på færgen. En dag solgte jeg en billet til et hold tyske turister. Senere på dagen mødte jeg dem igen på kirkegården, hvor jeg var i gang med arbejdet som ringer og graver. Og det blev alle gode gange tre, da jeg også mødte dem på café Den Gamle Smedie, hvor jeg serverede. - Men fordi man sådan deltager i livet på Hjarnø, vokser træerne jo ikke ind i himlen. Det siges, at det tager tre generationer at blive Hjarnøbo, sluttede Jesper Johansen. Side 14

15 HORNSYLD Hornsyld Apotek, der blev grundlagt i 1860, har siden starten været det eneste apotek i Bjerre Herred og har således sammen med de andre centerfunktioner i den gamle stationsby været af stor betydning for livet på Juelsminde-halvøen. Hornsyld er reelt en sammenvoksning af tre bydele: Hornsyld (Søndergade) med bl.a. et teglværk, et sygehus, en kro, et bryggeri og et apotek, Nebsager med kirken fra ca tallet samt stationsbyen, der voksede op omkring jernbanen, der blev indviet i Som i andre stationsbyer i Bjerre Herred blomstrede udviklingen med anlæggelse af Horsens-Juelsminde banen. I 1887 blev Hornsyld Købmandsgård startet og året efter Bjørnkjær Andelsmejeri. Også i Bråskov skabte banen udvikling. Her blev Statsopdragelsesanstalten Bråskovgård startet i 1907 og Postgården i I Hornsyld fik man bryggeri i 1897, andelsmølle i 1901, elværk i 1908 og et nyt tidssvarende sygehus i I dag er sygehusgrunden med institutionerne Sønderparken og Kildevældet omdannet til psykiatrisk regionsplejehjem. Godt 100 år efter den første udviklingsbølge er Hornsyld- Bråskov, som beskrevet i artiklen, inde i en ny stor blomstringsfase. Og nu er det foreningslivet med de mange ildsjæle, der sørger for fremskridtet. Formanden for Hornsyld-Bråskov Lokalråd, Torsten Sonne Petersen, ses her ved Ulrik Schreibers kunstværk ved indgangen til Hornsyld Idrætscenter. Inskriptionen Løftet i flok symboliserer meget godt alt det frivillige foreningsarbejde, der gøres i området. Her løfter ildsjælene i flok Multicenter binder de to gamle stationsbyer Hornsyld og Bråskov sammen Fra ca og op til 1800-tallet var Bråskovgård to store fæstegårde under Boller Gods. Fra 1907 oprettedes Statsopdragelsesanstalten Bråskovgård, som efter en brand i 1912 blev genopført med den nuværende pompøse hovedbygning. I 1981 solgte staten ejendommen, og siden 1983 har der været drevet efterskole på stedet. Skolen I Midten. I forbindelse med projekt Under åben himmel i Hornsyld giver nogle af byens unge opvisning i parkour, hvor det gælder om at passere de forhindringer, man møder. Løftet i flok Sådan lyder inskriptionen på Ulrik Schreibers kampestenskunstværk ved indgangen til multicentret på Nørremarksvej, der i dag binder de to gamle stationsbyer Hornsyld og Bråskov sammen. Og er der noget, de kan i Hornsyld og omegn, så er det at stå sammen om at løfte en fælles opgave som f.eks. Udviklingsplan 2020, der blev vedtaget i 2009 med bl.a. visionen om at skabe et nyt boligområde på Vestergårdsmarken mellem byerne med tilhørende stisystemer. - Dvs., da den nye storkommune blev dannet, var vi allerede godt på vej, eftersom Koordinationsudvalget for Hornsyld og Omegn blev stiftet allerede i Vi var klar over, at vi skulle tale med én tunge overfor myndighederne, hvis vi skulle skabe resultater. Derfor kom udvalget også til at spille en afgørende rolle for etablering af idrætshallen i 2004, fortæller Torsten Sonne Petersen, formand for Hornsyld-Bråskov lokalråd. Hallen ved siden af stadion med svømmehal, cafeteria, mødelokaler osv. var kun starten til det mekka for foreningslivet, der i dag er kommet op at stå. Siden landdistriktsarbejdet er kommet op i fart, er der blevet bygget på i form af den fælles overbygningsskole Skolen i Midten - for Hornsyld, Stouby, Rårup, Bjerre og Stenderup, der også indeholder bibliotek, lokalarkiv, ungdomsklub og en petanquebane for de lidt ældre brugere. For meningen er, at man gerne vil gøre centret til et mødested for alle aldersgrupper. Ét er ifølge lokalrådsformanden, at man med det udbyggede center nu har fået de bedst mulige faciliteter til et godt liv i centerbyen mellem de to metropoler Hedensted og Juelsminde. - Men nu handler det meget om at få de indre værdier med, tilføjer han. Under mottoet Lidt lettere i Hornsyld skabte man i samarbejde med Chris McDonald en sundhedskampagne med bl.a. fælles vejninger af borgerne på en brovægt. Man etablerede projekt Under åben himmel, hvor der blev skabt uderum på arealerne mellem skolen og hallen. Og man lavede de såkaldte Tværs-aktiviteter, hvor foreninger og institutioner i fællesskab har planlagt og markedsført en række aktiviteter som f.eks. fællesspisning og Syng-sammen, diverse koncerter med kendte bands, Hornsyld danser, pigeparty, Lokalhistorisk Byvandring, osv., osv. Også i bydelen Bråskov har man via et planlagt projekt på Stationsgrunden fået sat gang i et kulturprojekt, nemlig en lille oase til aktiviteter, som kommunen har skænket til beboerforeningen. Alt i alt har man via LAG-midlerne, fra Lokale og Anlægsfonden og andre fonde skaffet godt 2 mill. kr. til byudvikling i området, og lokalrådet har ikke tænkt sig at hvile på laurbærrene. Senest har ildsjælene i Hornsyld etableret et såkaldt kløversti-projekt i form af fire stier på henholdsvis 2,5 km, 5 km, 7,5 km og over 10 km, som med udgangspunkt ved det nye torv ved idrætscentret på henholdsvis en rød, en blå, en grøn og en sort rute fører ud i omegnens skønne natur. I forbindelse med udviklingen af den grønne natur, der sammen med Smedebækken skærer sig tværs gennem både Hornsyld og Bråskov, er der planer om, at bækken i et naturgenopretningsprojekt skal genslynges. - Borgerne bakker op om det hele og leverer tusindvis af frivillige arbejdstimer. Og i Hornsyld har vi aldrig prøvet at måtte indkalde til en ekstraordinær generalforsamling for at få valgt en foreningsbestyrelse, slutter Torsten Sonne Petersen. Side 15

16 JUELSMINDE Lystbådehavnen er én af de helt store attraktioner i Juelsminde. Efter de seneste udbygninger er Juelsminde Hallerne Aktivitetscenter blevet det helt store tilløbsstykke for Juelsmindeborgerne. Med den gode beliggenhed på Juelsmindehalvøen er byen med et stort potentiale, som turistmekka med gode badestrande, ofte blevet kaldt for Østjyllands Skagen. I forvejen er der i dag 2500 sommerhuse i området, og i disse år arbejdes der hårdt på på den nuværende campingplads og vandrehjemmets grund, nabo til lystbådehavnen at opføre en ny ferieby incl. et vandkulturhus, der kan forlænge sæsonen. Tidligere var Juelsminde kendt som både stations- og færgeby. Juelsmindebanen åbnede i 1884 og det sidste tog kørte i september Allerede omkring 1500-tallet var der færgeforbindelse mellem Bogense og Klakring, og i 1962 åbnede en rute til Kalundborg med først de berømte færger Julle og Kalle og senere Mercandiarederiets færger. Driften blev endelig indstillet i Ellers er byen kendt for at have været hjemsted for Fregatten Jylland, som frem til 1960 var opankret i Juelsmindebugten. I dag er fregattens anker byens vartegn. Også Hotel Juelsminde Strand (Færgegården), Hellebjerg Idrætsefterskole, Pottemagerhuset, den traditionsrige havnefest og Juelsminde Hallerne hører til byens DNA. Hotel Juelsminde Strand, der oprindelig var kendt som Færgegården, er p.t. lejet af Røde Kors til asylcenter. I byen håber man på, at hotellet en dag atter må blive brugt til sit oprindelige formål. Juelsminde Turistforenings formand, Max Jepsen, ses her ved ankeret fra Fregatten Jylland, der ligger på havnemolen. Ankeret har gennem årtier været kystbyens vartegn. Juelsminde nu med i koret Turistformand: Vi har brug for den folkelige opbakning Hedensted Kommunes turistby nummer ét med den unikke beliggenhed ved skov og strand Juelsminde melder sig nu også i koret af byer, der vil være en del af den ambitiøse landdistriktudvikling. - Samarbejdsudvalget Juelsminde Halvøens Udvikling (JHU), der blev dannet efter kommunesammenlægningen i 2007, har mere eller mindre udspillet sin rolle. Derfor er vi nødt til at tænke nyt, siger formanden for Juelsminde Turistforening, Max Jepsen. I fællesskab med grundejerforeningen, handelsstandsforeningen, borgerforeningen, Juelsminde Havn og Juelsminde Erhvervsforening har turistforeningen derfor indledt en proces frem mod at blive optaget i Det Fælles Landdistriktsråd (DFL). - Vi har jo bl.a. set, tilføjer Max Jepsen, hvordan lokalrådene i kommunens landsbyer har været gode til at få fat på de puljemidler, der fra EU via LAG bliver kanaliseret ud til større og mindre projekter rundt om i kommunen. Disse penge kunne vi også bruge nogen af i Juelsminde, og samtidig kunne et lokalråd være et godt organ, når det gælder om at koordinere vore mange foreninger og organisationers interesser, siger Max Jepsen. Som eksempel nævner han, hvordan mangel på koordination bl.a. betød, at den kendte foredragsholder tidligere chefpolitiinspektør i København, Per Larsen to gange i løbet af 14 dage var i Juelsminde for at holde det samme foredrag. Max Jepsen understreger, at Juelsminde jo ikke er nogen landsby og derfor også har andre interesser end de fleste af DFL s medlemmer. - Men når det f.eks. handler om at få anlagt stisystemer, der kommer både de fastboende og turisterne til gode, så er ambitionerne jo de samme. Og i turistforeningen kunne vi f.eks. godt tænke os, at Kyststien fra Snaptun til Juelsminde i fremtiden blev videreført, på den anden side af byen, frem mod Stouby og Daugård. Alt andet lige så er det selvfølgelig den unikke beliggenhed, der er Juelsmindes varemærke nummer et. I kystbyen håber man på, at der på et tidspunkt på ny må komme skub i Hotel Juelsminde Strand, der p.t. er udlejet til Dansk Røde Kors, som bruger bygningen til at huse asylansøgere. - Det er måske ikke realistisk at forestille sig hoteldrift som i gamle dage. Men der kunne måske være en mulighed for, at man under én eller anden form kunne kombinere hotel og vandrerhjem, siger Max Jepsen med tanke på, at Juelsminde Hallerne Aktivitetscenter ligger lige i nærheden. Her indgangen til Juelsminde Idrætsefterskole, der for generationer af unge har betydet en god start på ungdoms- og voksenlivet. Side 16

17 KORNING Ussinggård Gods har gennem årtier bl.a. som arbejdsplads for omegnens bønder haft stor betydning for både liv og udvikling i Korning. Korning kirke med den karakteristiske løgkuppel, som Horsenskøbmanden de Lichtenberg forsynede flere af omegnens kirker med. Landsbyens sjæl Det rige foreningsliv i Korning, der bl.a. tæller Idrætsforeningen, KIF s Venner, Borgerforeningen, Lokalhistorisk Forening, Korningblomsten, Indre Mission, Tennisklubben og Lokalrådet, er bærende. Flere af de nævnte arrangerer i fællesskab den årlige ugelange byfest. Også børneinstitutionerne omkring skolen og et rigt mål af frivilligt arbejde bl.a. i kirkeligt regi er et særkende i byen, der bl.a. hvert år den 4. maj fejrer Danmarks Befrielse ved mindestenen foran skolen. Ved 60-års jubilæet for befrielsen i 2005 udgav bysbarnet Knud Madsen en bog om Korning under besættelsen fra 1940 til Trods en svær tid blev den nuværende skole i byen opført i Korning er rig på historie, hvilket bl.a. de to godser Ussinggård og Merringgård har en stor del af æren for. Korning skole - byens livsnerve - der blev bygget under besættelsen, er i dag centrum for mange foreningsaktiviteter i landsbyen. Det nyrenoverede gadekær i Korning, som formanden for lokalrådet, Martin Fritzner, her ses ved, er blevet et symbol på det stærke fællesskab i landsbyen, som kom til udtryk, da borgerne via hundredvis af frivillige hænder bidrog til at gennemføre projektet. Gadekær og festival har styrket Kornings ry Landsbyen med den stærke historie vil være forstad til både Århus og Billund Historien om Hans Nielsen Smed, der var vækkelsesbevægelsen De Stærke Jyders pionér, lever stadig i Korning. Men i dag er det nye stærke historier om et usædvanligt landsbysammenhold, der sætter byen på landkortet. Den seneste kioskbasker i byen ved det berømte gadekær er, at Korning nu vil være forstad til ikke bare Horsens og Vejle men også Billund og Århus, der via gode vejforbindelser ligger i kort køreafstand. - Jo tættere man er på naturen, desto bedre burde mulighederne være for at trække nye bosættere til byen. Så med både å, skov og marker lige uden for bygrænsen og kort afstand til storbyens faciliteter, ligger vi i et smørhul, siger formanden for lokalrådet, Martin Fritzner. Selv er han ikke indfødt Korningborger men har kun ejet et hus i byen siden Men heldigvis er det let at blive integreret i landsbyen, og derfor håber vi også på, at udviklingsplanen, der blev lavet i 2009, vil give et afkast i form af flere nybyggede huse. I årevis kæmpede Korningborgerne for at få lov til at bevare skolen landsbyens livsnerve. - Da byrådet lovede os at frede skolestrukturen, satte det nye kræfter fri. De kræfter er blevet brugt til med støtte af bl.a. LAG-midler og tusindvis af frivillige arbejdstimer at renovere gadekæret og til at etablere den store fortællefestival, der gav genlyd langt ud over både by- og kommunegrænse, tilføjer Martin Fritzner. Han mener, at landdistriktsarbejdet har været et boost for demokratiet i Hedensted kommune. - I dag er der jo næsten en indbyrdes konkurrence mellem områderne om at lave de bedste projekter, siger han. De næste idéer, der skal realiseres i landsbyen, er Natursti Korning for motion og for- nøjelse samt forhåbentligt skabelsen af et aktivitetshus for byens unge medborgere. I årevis er det skolen Landsbyens livsnerve Korning Kro med en ny fløj med værelser og det nu forhenværende plejecenter Vestervang, der har været omdrejningspunkt i byen. Mindestenen for De stærke Jyders pionér, Hans Nielsen Smed, kan ses i Korning Gammelby skråt overfor byens nyrenoverede gadekær. Side 17

18 Her går kultur og natur hånd i hånd På smuk efterårsdag valfartede folk til Hammer, Løsning og Daugård strand Det er ikke forkromet finkultur med store budgetter, Hedensted er kendt for uden for kommunegrænsen. Men når det gælder den landsby-kultur, hvor foreningslivet med frivillige ildsjæle og en skøn natur lige uden for døren er parametrene, så placerer vi os højt på popularitetsbarometret over, hvor folk helst vil bosætte sig. I en landsundersøgelse i 2011 lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Ugebrevet A4 scorede Hedensted blandt de 98 danske kommuner en 6. plads, men var samtidig på 1.pladsen i provinsen. Rundturen til 30 lokalsamfund i denne temaavis for at lodde stemningen om den landdistriktspolitik, den nye fusionskommune har vedtaget, giver et næsten enslydende svar på borgernes tilfredshed med at bo i Den decentrale landkommune mellem Horsens og Vejle. - Noget for noget også kaldet for hjælp til selvhjælp er et godt princip. Kommunen giver os rammerne for det gode liv, og vi fylder dem ud, lyder svaret igen og igen. På den første lørdag i efterårsferien drog journalisten og fotografen i marken for at finde eksempler på, hvordan kulturen og naturen går hånd i hånd. Fra morgenstunden besøgte vi aktivitetspladsen ved Hærvejens Lejrskole i Hammer. Her fandt vi bl.a. familien Helene og Martin Thing med drengene Sander (4) og Sebastian (2), der svingede sig i redskaberne på legepladsen og plukkede brombær i et levende hegn. Sammen med sin mor smager Sander her ved brombærhegnet på nogle af naturens søde sager. I skovens dybe, stille ro Tæt ved vandet finder man Vejlefjord. Centret tilbyder bl.a. behandling, træning og rekonvalescens for folk, der har været gennem et sygdomsforløb og trænger til at genvinde kræfterne. Den smukke bøgeskov med efterårets gyldne farver er balsam for sjælen. Side 18

19 Turen gik videre til Løsning, hvor ca. 100 borgere var mødt op til lokalrådets indvielse af Skærven for alle - en stykke unikt bynær natur med en spændende historie. Frans T. Andersen kommunens Kultur- & Fritidskonsulent holdt indvielsestalen. - Hver gang en ny borger ser dagens lys, så tænk på hvor privilegeret man er, fra man tager det første åndedræt, og til man som gammel drager det sidste: Her i Løsning har man gratis medlemskort til denne perle Skærven vil altid kunne charmere vi mennesker, og hver gang jeg kommer her, vil jeg tænke med taknemmelighed på det team af frivillige, der så mulighederne, og også havde kræfter og evner til at føre dem ud i livet, sagde han bl.a. Hedensted Kommunes Kultur- & Fritidskonsulent, Frans T. Andersen (med ryggen til), holdt indvielsestalen, da det unikke, bynære naturprojekt Skærven for alle blev holdt over dåben Den lille kultur-/naturrundtur sluttede ved Daugård strand, hvor De grønne Spejdere i spejderlejren Æbleskoven arrangerede den årlige æbledag. Med udsigt til Vejle Fjord gik dusinvis af borgere på æblerov og fyldte plasticposer med modne røde æbler. Mange valgte på stedet at lade æblerne presse til perlende most i spejdernes store pressemaskine, mens andre tog æblerne med sig hjem for måske at forvandle dem til æblekage eller lun æbleflæsk. I ét hjørne af spejderlejren blev der afviklet kagebagekonkurrence, og i et andet blev der bagt pandekager over bål. Kun fantasien satte grænser for, hvordan de gratis kulturglæder kunne fornøje Hedenstedborgerne ved skov og strand på denne dag, hvor regnen blev fortrængt af en varm sol fra en blå himmel. Side 19

20 LØSNING Da Skærvefabrikken lukkede sidst i 1950 erne var Løsning den fattigste kommune i det daværende Vejle Amt. Men sognerådet drog til Christiansborg og fik tildelt egnsudviklingsstøtte. Som resultat heraf kom virksomhederne Glud & Marstrand og A/S Boligbeton til byen omkring først i 60 erne og har siden været de største arbejdspladser. Fra 1922 og frem til lukningen i 1960 var Skærvefabrikken byens største virksomhed. Det var nærmest en katastrofe for den lille stationsby, da flere hundrede arbejdspladser dermed gik tabt. Men et forudseende sogneråd med formanden, Arne Møller, i spidsen drog til Christiansborg og fik udvirket, at Løsning kunne få egnsudviklingsstøtte. Herefter flyttede to nye store virksomheder A/S Boligbeton og Glud & Marstrand til byen og har haft stor betydning frem til i dag. Ellers er Løsning også kendt for Daka, samt et stort kirkeligt engagement som senest har betydet opførelsen af en ny kirke 50 m fra den gamle kirke. Også foreningslivet herunder den årlige ringriderfest, der har fundet sted i over 40 år er noget af byens DNA. Skærven for alle - byens nye image Oasen med natur og historie har givet genlyd I en lang årrække blev bynavnet Løsning næsten udelukkende forbundet med miljøvirksomheden Daka. Og det var ikke altid just rosende bemærkninger, der faldt i den forbindelse. Det nye og netop indviede projekt Skærven for alle, som Løsning Lokalråd over de sidste fire år har fået op at stå med tilskud fra bl.a. LAG, Hedensted Kommune, Naturstyrelsen, Friluftsrådet og Nogle af deltagerne ved indvielsen på Skærven får sig her en håndbajer og en pølse, der var ristet over bål i det nye kombinerede shelter og bålhus, der er en del af den nye aktivitetsplads. Formanden for Løsning Lokalråd, Karin Iversen, ses her ved den nye bålhytte på Skærven. Det samlede projekt Skærven for alle står i ca. 1,4 mill. kr., som er skaffet hjem via tilskud fra bl.a. LAG og diverse fonde og sponsorer. en række lokale sponsorer, er godt på vej til at give byen et nyt image. Det tegner stort. Det er et projekt, som kommer til at indgå i Naturstyrelsens nye koncept med Naturrum, som vi i disse år opretter over hele landet, sagde konsulent Anita Moen fra Friluftsrådet, da hun besøgte os, fortæller lokalrådsformand Karin Iversen. Karin Iversen var én af de Løsningborgere, der meldte sig frivilligt, da Skærven for alle for fire år siden blev født ved et borgermøde på skolen. Arbejdsgruppen, der blev nedsat ved den lejlighed med henblik på at skabe en bynær oase med en unik natur, blev siden omdannet til Løsning Lokalråd. Skærven har i mange år været et yndet rekreativt område for byens borgere. Derfor var det også afgørende, da planerne om en renovering og udbygning af området for samlet 1,4 mill. kr. blev vedtaget, at vi ikke ville lave det om til et tivoli, fortæller Karin Iversen. I respekt for områdets særegne natur og i respekt for historien om Løsning s gamle skærvefabrik, der har lagt navn til området, ville man med gamle og nye stisystemer, etableringen af shelters og bålhytte, en ny aktivitetsplads og et udkigstårn på Sandtippen lave et naturparadis for store og små. Sådan er det blevet. Spejdere, orienteringsløbere, skoleelever og motionister af enhver tænkelig slags har for alvor taget Skærven til sig. Med en ny skolesti fra udstykningen Skærvetoften ind gennem området og med etableringen af den nye børnehave Tippen i udkanten af området, er Skærven også blevet en del af mange menneskers hverdag. Projektet har for alvor givet os blod på tanden. Og nu håber vi på, at vi sammen med alle de frivillige, der har givet en hånd med, kan kaste os ud i nye eventyr til gavn for borgerne i Løsning, slutter Karin Iversen. Side 20

en landsby i stærk udvikling

en landsby i stærk udvikling Lyne en landsby i stærk udvikling Ansvarlig: Arbejdsgruppen Lyne December 2009 Foto: Gunnar Schmidt Indhold Indhold 2 Lyne s lokal historie 3 Lokal analyse...3 Befolkningsanalyse..4 Input.4 Hvad viser

Læs mere

Godkendelse af referat fra sidste møde. Godkendelse af dagsorden. godkendt. Godkendt. UDVALG Det Fælles Landdistriktsråd. MØDE Bestyrelsesmøde DFL

Godkendelse af referat fra sidste møde. Godkendelse af dagsorden. godkendt. Godkendt. UDVALG Det Fælles Landdistriktsråd. MØDE Bestyrelsesmøde DFL UDVALG Det Fælles Landdistriktsråd MØDE Bestyrelsesmøde DFL STED Mødelokale 5, Hedensted Rådhus STARTTIDSPUNKT 11-06-2015 19:00:00 SLUTTIDSPUNKT 11-06-2015 21:00:00 PUNKTER 1. Godkendelse af referat fra

Læs mere

Hej Jørgen! Jeg har her skrevet tidslinien for ansøgningsprocessen

Hej Jørgen! Jeg har her skrevet tidslinien for ansøgningsprocessen Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 195 Offentligt Hej Jørgen! Jeg skriver til dig i min egenskab af formand for Grønbjerg-Langelund Lokalråd, og i dette tilfælde, også som den

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Udviklingsplan 5762. Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Udviklingsplan 5762. Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup Udviklingsplan 5762 Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup Formål Formålet med udviklingsplanen er at skabe de bedst mulige betingelser for, at 5762 Vester

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM Udarbejdet ultimo 2006 Indholdsfortegnelse. Forsiden viser Byens grønne område og legeplads Indholdsfortegnelse - Nutid i Vindum Billede af Vejen ind gennem Vindum by. Billeder

Læs mere

Lillebælt, Avnsbæk, Sønderskov Bæk, Søkærgrøften, grøft ved Barrit. Plan Der etableres 2 nye kloakoplande i Barrit for 2 uudnyttede erhvervsområder.

Lillebælt, Avnsbæk, Sønderskov Bæk, Søkærgrøften, grøft ved Barrit. Plan Der etableres 2 nye kloakoplande i Barrit for 2 uudnyttede erhvervsområder. Kloakoplande AS VIG OG PØT SOMMERHUSOMRÅDE Kloaktype Hovedsageligt spildevandssystem (97 %), en mindre del separatsystem Oplandsareal 140 ha Recipient Kællingegrøften As Vig er generelt set uden regnvandssystem.

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Landbyrådsrepræsentanten fra Lading og Lokalrådet i Lading inviterede

Læs mere

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013 Lokalområde der søger Ansøger Forening/Gruppe/råd: Kontaktperson: Adresse: Telefon: Mail: Mønsted Lokalråd, Mønsted Idrætsforening, Mønsted Håndværker- og Handelsstandsforening En borgergruppe bestående

Læs mere

BILAG til trafikplan for Hedensted Kommune: Kortmateriale og ruteoversigt 2008

BILAG til trafikplan for Hedensted Kommune: Kortmateriale og ruteoversigt 2008 BILAG til trafikplan for Kommune: Kortmateriale og ruteoversigt 2008 Indholdsfortegnelse: Side 1: Kort 1: Overblik Side 2: Kort 2: Jernbane, X bus og regionale ruter Side 3: Tabel 1 og 2: Ruteoversigt

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Landbyrådsrepræsentanten fra Houlbjerg og Borgerforeningen i Houlbjerg

Læs mere

Borgerplan for Kvols

Borgerplan for Kvols Borgerplan for Kvols Beskrivelse af byen og landskabet: Kvols er meget smukt beliggende på vestsiden af Hjarbæk fjord. Byens huse ligger tæt opad skrænterne fra den lille havn ved fjorden og holder sig

Læs mere

Kend din by Sørvad. Udarbejdet af: Magnus Horshauqe, Mie Poulsen, Oliver Green og Anna Lund. Fortællersti på 4,8 km

Kend din by Sørvad. Udarbejdet af: Magnus Horshauqe, Mie Poulsen, Oliver Green og Anna Lund. Fortællersti på 4,8 km Kend din by Sørvad Fortællersti på 4,8 km (.:-. j -1'" \ l) -;.r.;;- (1 I :.:, ~,.,',. ri' di g Sko le I -, (f ~'V ~ I tp. Sø rvad KI.Jlll.ll~- Og Idrætscenter '..

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR HEdENsTEd KOMMUNE

TRAFIKPLAN FOR HEdENsTEd KOMMUNE TRAFIKPLAN FOR Hedensted KOMMUNE Hedensted Kommune Visioner og servicemål for Hedensted Kommune Skolebusregler Hedensted Kommune skal sørge for befordring mellem distriktsskolen og hjemmet for elever,

Læs mere

Til Borgerne i Nr. Kollund og omegn

Til Borgerne i Nr. Kollund og omegn Til Borgerne i Nr. Kollund og omegn Det er nu blevet en tradition i borgerforeningen, at bestyrelsen en gang om året ca. Midt mellem to generalforsamlinger omdeler folderen Midtvejsnyt. Midtvejsnyt orientere

Læs mere

Tema for kåringen i 2012: De mange generationers landsby fortid, nutid og fælles fremtid

Tema for kåringen i 2012: De mange generationers landsby fortid, nutid og fælles fremtid Ansøgning til Årets Landsby fra Jordløse, 5683 Haarby. Tema for kåringen i 2012: De mange generationers landsby fortid, nutid og fælles fremtid Årets tema handler om landsbyudvikling på tværs af generationer,

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Tømmerby og Lild sogne mangler en præst.

Tømmerby og Lild sogne mangler en præst. Tømmerby og Lild sogne mangler en præst. Måske er det dig 3 kirker og 2 sogne søger 1 præst - der har lyst til at flytte til vores dejlige egn, midt mellem hav og fjord, hvor der er højt til himlen, og

Læs mere

Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013.

Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013. Assens Kommune Landdistriktsrådet landdistrikter@assens.dk Turup 11. juni 2013 Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013. Turup Borgergruppe ansøger hermed om at Turup Landsby bliver Årets Landsby 2013.

Læs mere

Lunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd

Lunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd Lunden Det rekreative område Status: Det Grønne Bånd Vraa - en grøn by Vraa er en grøn by midt i en smuk natur og midt i et aktivt landbrugsområde - og ud over serviceerhvervene var det var landbruget,

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev?

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SKJOLDELEV Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Skjoldelev inviterede i samarbejde

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

vejrumbro.dk ÅRETS LOKALOMRÅDE 2015 INDSTILLING TIL KONKURRENCEN

vejrumbro.dk ÅRETS LOKALOMRÅDE 2015 INDSTILLING TIL KONKURRENCEN Lokalområde der søger VEJRUMBRO d. 24 August 2015 Ansøger Forening/Gruppe/råd: Kontaktperson: Adresse Telefon: Mail: Hvorfor skal jeres område vinde konkurrencen? Foreningerne i Vejrumbro har tidligere

Læs mere

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side Bredsten Balle Udvikling i fællesskab registrering af Bredsten Balle side Bredsten kirke Bredsten Balle registrering af side Bredsten Balle - INFO Indbyggertal 2008 Hjemmeside Bredsten og Balle 1622 pers

Læs mere

Landsbyplan for Sødring Udbyhøj. Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan. for SØDRING UDBYHØJ

Landsbyplan for Sødring Udbyhøj. Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan. for SØDRING UDBYHØJ Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan for SØDRING UDBYHØJ Randers Kommune Udarbejdet foråret 2013 Indhold Introduktion til arbejdet med landsbyplanen... 3 Planer og bindinger... 9 Indledning... 5 Værdier...

Læs mere

Høringssvar mod nedlæggelsen af overbygningen på Fårup Skole.

Høringssvar mod nedlæggelsen af overbygningen på Fårup Skole. Høringssvar mod nedlæggelsen af overbygningen på Fårup Skole. Byrådet i Randers Kommune har fremlagt forslag til en ny skolestruktur. Forslaget vil medføre meget store ændringer for flere tusinde skolebørn

Læs mere

Aulum Fritidscenter Visioner og mål 2006 til 2016 1

Aulum Fritidscenter Visioner og mål 2006 til 2016 1 Aulum Fritidscenter Visioner og mål 2006 til 2016 1 Indledning Aulum Fritidscenter kan i 2006 fejre sit 20 års jubilæum, og det har været 20 år, der på mange måder har været præget af fremgang. Bestyrelsen

Læs mere

Kommunens indsats? Din indsats?

Kommunens indsats? Din indsats? FÆLLESSKAB / SAMMENHOLD / SAMLINGSSTEDER Tilskud til forsamlingssteder/ landsbypuljer/ LAG landsbypuljen +forsamlingshuspuljen forsamlingshuspuljen Skab rammer opbakning på nye ideer fra foreninger Bevarelse

Læs mere

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd.

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd. Projekt Felding 2010 Med Projekt Felding 2010, har borgerne i Nr. Felding skabt et projekt, der både rækker langt ind i fremtiden, og som også et godt bud på, hvordan landsbyerne globalt kan sikre vækst

Læs mere

Ansøgning om Multihus i Vester Nebel

Ansøgning om Multihus i Vester Nebel Ansøgning om Multihus i Vester Nebel Ansøgning om Multihus i Vester Nebel Visionen for Vester Nebel Multihus Vester Nebel Multihus er stedet, hvor byens borgere samles. Et sted, der summer af aktivitet

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Foreninger i Ryde-Stendis. www.ryde.dk RYDE-STENDIS HOLSTEBRO

Foreninger i Ryde-Stendis. www.ryde.dk RYDE-STENDIS HOLSTEBRO Udviklingsplan for Foreninger i Ryde-Stendis Holstebro Kommune 2008 LAG Holstebro HOLSTEBRO www.ryde.dk 2 UDVIKLINGSPLAN FOR 2008 I N D H O L D O M U D V I K L I N G S P L A N E R N E Om udviklingsplanerne

Læs mere

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde

Læs mere

Udviklingsplan for Hald

Udviklingsplan for Hald Udviklingsplan for Hald fremkommet på Borgermøde 24. Februar 2011 på Hald Skole Et arbejdsredskab for Lokalrådet for Hald og Omegn www.haldogomegn.dk Projekt Hald giver Facebook baghjul, der bl.a. omfatter

Læs mere

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern?

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern? Resume af borgermøde indkaldt af Gjern Lokalråd Indledning: Gjern Lokalråd inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og LAG Silkeborg til borgermøde den 27. september 2012 under overskriften: Gjern

Læs mere

NordvestKRAFT er et Landsbysamarbejde mellem Abildå, Ørnhøj, Sørvad og Vind i Herning Kommune.

NordvestKRAFT er et Landsbysamarbejde mellem Abildå, Ørnhøj, Sørvad og Vind i Herning Kommune. Den. 3. november 2015 Ansøgning til Landsbyprisen 2016 fra NordvestKRAFT. NordvestKRAFT er et Landsbysamarbejde mellem Abildå, Ørnhøj, Sørvad og Vind i Herning Kommune. Siden efteråret 2012 har repræsentanter

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

UDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020

UDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020 UDVIK- LINGS- PLAN Lydum 2020 Naturen er vores styrke og kilde til store oplevelser. Gå selv på opdagelse i naturen, pas på den og del den med andre. Sammen fortæller vi verden om vores natur - #viinaturen

Læs mere

Beretning til VIF s generalforsamlingen 2014

Beretning til VIF s generalforsamlingen 2014 Beretning til VIF s generalforsamlingen 2014 Fredag den 7. juli 1939 var startskuddet til det vi er en del af i dag. I år er året, hvor Vivild Idrætsforening fylder 75 år. Oprettelsen af VIF var et billede

Læs mere

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Da Faaborg-Midtfyn kommune skal spare penge i fremtiden, er der blevet udarbejdet et sparekatalog, som blev offentliggjort i maj måned. Af sparekataloget

Læs mere

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2014

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2014 Lokalområde der søger Rødkærsbro Ansøger Forening/Gruppe/råd: Kontaktperson: Adresse: Telefon: Mail: Rødkærsbro Borger- og Handelsstandsforening Fmd. Kurt Madsen Bjerrevej 77 8840 Rødkærsbro Tlf. 20 33

Læs mere

Fjordlivet i Mellerup

Fjordlivet i Mellerup MELLERUP I Mellerup lever vi det gode og aktive liv. Byen, naturen og menneskene - alle er præget af Randers Fjord og de mange muligheder den giver. Det er Fjordlivet. Fjordlivet i Mellerup Mellerup landsby

Læs mere

Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025

Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025 Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025 Forestil jer, at året er 2025 og vi ser tilbage på udviklingen i Mariagerfjord

Læs mere

Projektbeskrivelse. Øster Snede Aktivitetspark

Projektbeskrivelse. Øster Snede Aktivitetspark Projektbeskrivelse Øster Snede Aktivitetspark Sole IF Aktivitetspark Missionshus Skole, SFO og børnehave 1. Projekttitel Øster Snede Aktivitetspark Placering: Ribevej 65, Øster Snede, 8723 Løsning i Hedensted

Læs mere

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen det skete i uge 22 Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen i Skals. Denne aftale er nu udbygget,

Læs mere

Kend din by Sørvad ...~ Fortællestien er udarbejdet af: Jonas Raakjær, Jonas Fogdal, Lasse Østerbøg. Philip Pedersen. -.~ ',:> ,/q:;"./ V) O,;:,.

Kend din by Sørvad ...~ Fortællestien er udarbejdet af: Jonas Raakjær, Jonas Fogdal, Lasse Østerbøg. Philip Pedersen. -.~ ',:> ,/q:;./ V) O,;:,. " ", Kend din by Sørvad I I;' '1 -.~ ',:>,r',~.,.~. " /, -,.. :...;:.....~ Fortællesti på 4,9 km, ; / r, ';. " 'l-,~..1 l/"),/q:;"./ V) O,;:,. o.; =>, ---,! ~---,.7. 1... ' o"

Læs mere

Mødenotat fra dialogmøde i Ørslev

Mødenotat fra dialogmøde i Ørslev Anja Valhøj Dato 15. november 2007. Sagsnr: 28680 Inden mødet invitation og annoncering i lokalaviser Deltagere Knap 35 engagerede borgere deltog i mødet med følgende fra dialogudvalget: Henrik Holmer

Læs mere

Handlingsplan. Borgerforeningen Sdr. Nissum-Fjand

Handlingsplan. Borgerforeningen Sdr. Nissum-Fjand Handlingsplan Borgerforeningen Sdr. Nissum-Fjand Projekt Vækstgrupper for landdistriktsudvikling Borgerforeningen Sdr. Nissum-Fjand Indledning Denne handlingsplan er kommet i stand på 2 møder med Borgerforeningens

Læs mere

Ansøgning - Stier i Videbæk

Ansøgning - Stier i Videbæk 23. marts 2015 Videbæk Borgerforening Ansøgning - Stier i Videbæk Videbæk Borgerforening ønsker flere borgere på byens stier Ringkøbing-Skjern kommune søges om: Etablering af nogle nye stistrækninger i

Læs mere

BORGERPLAN FOR SKJERN OMRÅDET

BORGERPLAN FOR SKJERN OMRÅDET BORGERPLAN FOR SKJERN OMRÅDET Udarbejdet jan 2007 Billede af Skern Kirke LUFTFOTOKORT OVER SKJERN OMRÅDET ( Der viser Skoleområdet Skjern Hovedgaard Skjern Kirke og det gamle mejeri ) Skjern området omfatter

Læs mere

Landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune

Landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune Landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune 72 byer og landsbyer at tage vare på Faaborg-Midtfyn Kommune er Fyns største rent geografisk. 51.735 indbyggere ca. 75 % af dem bor i kommunens mindre byer og landsbyer

Læs mere

Idekatalog. fra borgermødet. Hvordan gør vi Glerup og opland til et bedre sted at bo?

Idekatalog. fra borgermødet. Hvordan gør vi Glerup og opland til et bedre sted at bo? Idekatalog fra borgermødet Hvordan gør vi Glerup og opland til et bedre sted at bo? Glerup Samlingshus onsdag den 23. november 2005 1 25. november 2005 Nærværende idekatalog er et referat med alle de tanker

Læs mere

Skivholme Herskind cykelstien

Skivholme Herskind cykelstien Skivholme Herskind cykelstien Skal vi køre i bil, eller cykle hvis vi tør En brugerundersøgelse med henblik på at klarlægge behovet for en cykelsti mellem Skivholme og Herskindskolen. Udarbejdet af Flemming

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Referat fra Borgermødet på Gadbjerg Skole den 18. Maj 2010

Referat fra Borgermødet på Gadbjerg Skole den 18. Maj 2010 Referat fra Borgermødet på Gadbjerg Skole den 18. Maj 2010 Udover Lokalrådet medlemmer mødte der 11 borgere op. Lokalrådets formand Ole Lange bød velkommen og gennemgik aftenens program, som var følgende:

Læs mere

(Bilag 2 til vedtægter for Insero Horsens) Valgregulativ for repræsentantskabsvalg Insero Horsens. CVR nr. 31 10 38 43

(Bilag 2 til vedtægter for Insero Horsens) Valgregulativ for repræsentantskabsvalg Insero Horsens. CVR nr. 31 10 38 43 (Bilag 2 til vedtægter for Insero Horsens) Valgregulativ for repræsentantskabsvalg Insero Horsens CVR nr. 31 10 38 43 Side 2 1 Geografi, medlemmer, valgdistrikter og fordelingsmetode 1.1 Insero Horsens

Læs mere

Beretning 2014. De positive signalers år

Beretning 2014. De positive signalers år Beretning 2014 De positive signalers år Side 1 Idrætsrådet i Silkeborg Kommune Beretning 2014 Indledning Overskriften på beretningen er De positive signalers år Jeg har valgt netop den overskrift, da jeg

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Dronningborg. Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557

Dronningborg. Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557 Dronningborg Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557 Byens bedste beliggenhed Kongelig udsigt Dronningborg Bydelen Dronningborg er beliggende i den nordøstlige del af Randers By og er et af de mest attraktive

Læs mere

Hylke, Årets Landsby 2015

Hylke, Årets Landsby 2015 Hylke, Årets Landsby 2015 Hylke er en aktiv østjysk landsby, hvor fundamentet er frivillighed og innovative ideer. Vi er vant til at holde sammen og gå imod strømmen for at bevare, men i særdeleshed udvikle,

Læs mere

Nyt liv ved Fjellerup Strand

Nyt liv ved Fjellerup Strand Nyt liv ved Fjellerup Strand Bygning fra fiskeriets storhedstid Norddjurs Kommune ansøger om deltagelse i Realdania-kampagnen Stedet tæller med projektet Nyt liv ved Fjellerup Strand. Projektet tager ud

Læs mere

Udvikling i din by GUDUM

Udvikling i din by GUDUM Udvikling i din by GUDUM Udvikling i din by byens udvikling! Udvikling i din by er et tilbud til landsbyer i Aalborg Kommune. En mulighed for byens borgere til i fællesskab at udforme små og store, jordnære

Læs mere

Steder at stoppe op. 78 Herberger langs Hærvejen

Steder at stoppe op. 78 Herberger langs Hærvejen Herberger langs Hærvejen Steder at stoppe op Stilen er simpel på herberget Nørrelide i Jelling. Væggene står rå og nøgne, uden isolering eller pynt, og rummets 24 senge er simple køjesenge. Men man skal

Læs mere

Udviklingsplan for. Krondal. Krondal og Omegns Borgerforening

Udviklingsplan for. Krondal. Krondal og Omegns Borgerforening Udviklingsplan for Krondal Krondal og Omegns Borgerforening December 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet

Læs mere

Generalforsamling. Torsdag 13/3 2014 kl. 19.00

Generalforsamling. Torsdag 13/3 2014 kl. 19.00 Generalforsamling Bjerringbro IF inviterede til generalforsamling Torsdag 13/3 2014 kl. 19.00 Generalforsamlingen blev liver afholdt i Bjerringbro IFs klubhus Dagsorden: 1) Valg af dirigent og referent

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

Vi har arbejdet med de punkter, som idegruppen lagde op til ved Borgermødet den 2/9 2015.

Vi har arbejdet med de punkter, som idegruppen lagde op til ved Borgermødet den 2/9 2015. Skive Kommune Teknisk Forvaltning, Plan og Support Rådhuspladsen 2, 7800 Skive eller tek@skivekommune.dk Civilingeniør Fejl! Hyperlinkreferencen er ugyldig. Teknisk Forvaltning - Plan & Support - Plan

Læs mere

Fra Idrætslegeplads til Tuse Idræts- og kultur center

Fra Idrætslegeplads til Tuse Idræts- og kultur center Udbygningsplan for Idrætsfaciliteterne i Tuse-området. Fra Idrætslegeplads til Tuse Idræts- og kultur center Planens fokus: Denne plan ønsker primært at sætte fokus på at etablere nogle motions- og bevægelsesspor

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011 Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,

Læs mere

Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012)

Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012) Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012) Indledning Borris Rådet inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus til borgermøde den 22. maj 2012 under overskriften: Borris

Læs mere

Hammerum Gjellerup Cykelklub Generalforsamling 2013 Formandens beretning

Hammerum Gjellerup Cykelklub Generalforsamling 2013 Formandens beretning 1 Hammerum Gjellerup Cykelklub Generalforsamling 2013 Formandens beretning Velkomst: Velkommen til generalforsamling her i HGC- Hammerum Gjellerup Cykel Klub foreningens 13. ordinære generalforsamling.

Læs mere

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, 2015. Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden.

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, 2015. Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden. Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden. Bestyrelsen håber at Hermods medlemmer vil benytte sig af muligheden for at være med til at fylde

Læs mere

Vi bygger fremtidens Skive Kommune

Vi bygger fremtidens Skive Kommune Vi bygger fremtidens Skive Kommune Socialdemokraterne vil, at der sættes gang i Skive Kommune igen. Vores vision er et helt Skive hvor der er plads til alle og brug for alle. Vi er 48.000 borgere med en

Læs mere

Forslag. Udviklingsplan for. Klovborg

Forslag. Udviklingsplan for. Klovborg Forslag Udviklingsplan for Klovborg Klovborg og omegns Borgerforening November 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Den selvejende landsby - Tirsdag d. 25. februar 2014, Astrup

Den selvejende landsby - Tirsdag d. 25. februar 2014, Astrup Den selvejende landsby - Filskov Tirsdag d. 25. februar 2014, Astrup 1 På forkant i udkanten Filskov Friplejehjem 2 Filskov Byen med det gode sammenhold Indhold Filskov som lokalsamfund. Den intakte landsby

Læs mere

Beretning fra Stouby og Omegns Lokalråd for perioden 14. april 2010 til. 12. april 2011.

Beretning fra Stouby og Omegns Lokalråd for perioden 14. april 2010 til. 12. april 2011. Beretning fra Stouby og Omegns Lokalråd for perioden 14. april 2010 til 12. april 2011. Så er foråret her efter en lang og kold vinter. Tiden flyver af sted og - hov - pludselig er der gået endnu et år

Læs mere

Folkeoplysning & foreningernes rolle

Folkeoplysning & foreningernes rolle Anbefalinger fra Kultur Danmark arbejdsgruppen om 01.10.2013 Folkeoplysning & foreningernes rolle Resume: Arbejdsgruppen finder, at der er et stort potentiale i at styrke samarbejdet mellem de folkeoplysende

Læs mere

for Sall Udviklingsplanen for Sall fremkommet på Borgermøde den 10. Februar 2011 i Forsamlingshuset i Sall www.sallnet.dk

for Sall Udviklingsplanen for Sall fremkommet på Borgermøde den 10. Februar 2011 i Forsamlingshuset i Sall www.sallnet.dk Udviklingsplanen for Sall Udviklingsplanen for Sall fremkommet på Borgermøde den 10. Februar 2011 i Forsamlingshuset i Sall www.sallnet.dk Et arbejdsredskab for Sall Lokalråd Støttet af Landdistriktspuljen

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

Nordrup Kirkeskov. Et trivsels- og skovrejsningsprojekt for borgerne i Nordrup by Ringsted kommune

Nordrup Kirkeskov. Et trivsels- og skovrejsningsprojekt for borgerne i Nordrup by Ringsted kommune 1 Nordrup Kirkeskov Et trivsels- og skovrejsningsprojekt for borgerne i Nordrup by Ringsted kommune Projektbeskrivelse som grundlag for Ansøgning til Landsbyforum Ringsted & Friluftsrådet Version 1.0 Udarbedjet

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J)

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Navn: Parti: Alder: Erhverv: Birgit Christensen Oplandslisten, liste J 63 år Uddannet socialrådgiver, er nu på efterløn Hvad har fået dig til at gå ind i

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012 Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012 Tøj-sponsor: Velkomst: Velkommen til generalforsamling i HGC - Hammerum Gjellerup Cykel Klub foreningens 12. ordinære generalforsamling.

Læs mere

Syddjurs Danmarks sundeste kommune. V/ Pernille Brinch

Syddjurs Danmarks sundeste kommune. V/ Pernille Brinch Syddjurs Danmarks sundeste kommune V/ Pernille Brinch Agenda Hvorfor fokusere på idræt og folkesundhed? Hvordan kan Syddjurs markere sig på landkortet? 2 Hvorfor fokusere på idræt og folkesundhed? Den

Læs mere

Bilag til høringssvar fra Liga Syd til Silkeborg Kommune vedr. fremtidens medborgerhus I Silkeborg Syd

Bilag til høringssvar fra Liga Syd til Silkeborg Kommune vedr. fremtidens medborgerhus I Silkeborg Syd Bilag til høringssvar fra Liga Syd til Silkeborg Kommune vedr. fremtidens medborgerhus I Silkeborg Syd Udfra en liste på 20 funktionaliteter har 262 respondenter prioriteret kunne vælge hvilke af de 20

Læs mere

Bordreferater Dialogmøde i Terslev den 24. september 2015

Bordreferater Dialogmøde i Terslev den 24. september 2015 Bordreferater Dialogmøde i Terslev den 24. september 2015 Bord 1 Kan der etableres aktivitetscenter for de ældre på plejecentret, nu hvor det er solgt? Hvad med kroen kunne den blive opkøbt, for eksempel

Læs mere

Jeg har ved tidligere lejligheder talt om traditioner og hvor Skt. Hans stammede fra og om at brænde fordomme på bålet.

Jeg har ved tidligere lejligheder talt om traditioner og hvor Skt. Hans stammede fra og om at brænde fordomme på bålet. Skt. Hans tale Jeg har ved tidligere lejligheder talt om traditioner og hvor Skt. Hans stammede fra og om at brænde fordomme på bålet. Det vil jeg afholde mig fra i år og prøve at tage nogle aktuelle ting

Læs mere

Tårs. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Tårs. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Tårs Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Skriv en overskrift til indledningen Skriv en indledning Tårs Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01

Læs mere