Statens personaleforbrug 2000

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Statens personaleforbrug 2000"

Transkript

1 Løn- og personalestatistik Statens personaleforbrug 2000 Udvikling og status Økonomistyrelsen

2 Løn- og personalestatistik Statens personaleforbrug 2000 Udvikling og status Udsendt af Økonomistyrelsen, juni 2001 Pris kr. 160,00 inkl. moms Yderligere eksemplarer af denne publikation kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang Albertslund Tlf Fax eller afhentes hos: Schultz ErhvervsBoghandel Vognmagergade København K Publikationen kan endvidere ses på Økonomistyrelsens internetadresse under Udgivelser, Løn og personalestatistik. Omslag: design: Bysted Hovedkvarteret A/S tryk: Nordsjællands Trykcenter Tryk: Schultz Grafisk ISBN: Økonomistyrelsen 2001

3 Indholdsfortegnelse 3 Indholdsfortegnelse Side Indledning Statens personaleforbrug Udviklingen i personaleforbruget Udviklingen i personaleforbruget i de øverste lønrammer Udviklingen i over- og merarbejde Fordeling på køn og alder Det rummelige arbejdsmarked Fravær i staten Samlet fravær Fravær som følge af sygdom Fravær som følge af barns 1. sygedag Fravær som følge af barsel og adoption Fravær som følge af særlige feriefridage Sygefravær fordelt på branche Sygefravær fordelt på fraværsperiodens varighed Sygefravær af en bestemt varighed fordelt på køn Sygefravær pr. ansat fordelt på køn og alder Sygefravær pr. ansat fordelt på køn og personalekategori Fravær fordelt på ministerier Ansatte uden fravær fordelt på ministerier Udvalgte nøgletal på hovedkontoniveau Bilag Bilag 1. Udeladte personalegrupper Bilag 2. Datakilder... 49

4 4 Signaturforklaring - angiver nul. 0 eller 0,0 angiver mindre end ½ af den anvendte enhed... angiver, at oplysninger er for usikre til at kunne angives, eller at oplysninger af diskretionshensyn ikke kan vises, eller at oplysninger ikke forefindes. Særlige bemærkninger I tabeller kan afrunding medføre, at antal hhv. procenter ikke summerer til totaler.

5 Indledning 5 Indledning Finansministeriet har siden 1997 udgivet en redegørelse med nøgletal om status for og udvikling i det statslige personaleforbrug. I publikationens første kapitel belyses udviklingen i det statslige årsværksforbrug opgjort på baggrund af regnskabstal, korrigeret for ressortomlægninger og selskabsdannelser. Dernæst belyses udviklingen i antallet af årsværk i de øverste lønrammer (37-42), løn- og aldersfordeling blandt ansatte i staten samt over- og merarbejde i procent af lønsummen. Endelig ses på antallet af fleksjobs fordelt på køn, personalekategori og alder. I kapitel 2 vises udviklingen i sygefraværet i staten. Kapitlet belyser bl.a. udviklingen i det statslige sygefravær, sygefraværet opdelt på køn, brancher, personalekategorier, hovedgruppe, samt andel af ansatte med fravær af en bestemt varighed fordelt på køn mv. I kapitel 3 vises status for 2000 for en række nøgletal om personaleforbrug, løn og fravær fordelt på hver af finanslovens hovedkonti med 10 årsværk eller derover. Henvendelser om publikationen rettes til Charlotte Find, Økonomistyrelsen, tlf eller

6 6

7 Statens personaleforbrug 7 1. Statens personaleforbrug 1.1 Udvikling i personaleforbruget Figur 1.1 Statens samlede personaleforbrug, Statens samlede personaleforbrug bliver opgjort i årsværk. Et årsværk svarer til timers beskæftigelse pr. år, hvilket er 37 timer ugentligt. Personaleforbruget for et antal år opgøres i faktiske tal, men et mere nuanceret billede opnås, når forbruget bliver korrigeret for henholdsvis ressortomlægninger mellem ministerierne og for selskabsdannelser. Dette kaldes aktivitetskorrigerede tal. Som eksempler på aktivitetskorrektioner i 2000 kan nævnes Slots- og Ejendomsstyrelsens frasalg af visse servicefunktioner, hvorved der er sket et fald i styrelsens personaleforbrug. Omvendt har staten overtaget levnedsmiddelkontrollen fra kommunerne i 2000, hvilket har betydet en stigning i Fødevaredirektoratets årsværksforbrug. En opgørelse korrigeret for aktivitetsændringer vil placere fx levnedsmiddelkontrollen som om den altid har hørt under Fødevaredirektoratet. På den måde bliver det muligt at isolere ændringer i personaleforbruget, der ikke kan tilskrives ændringer i aktiviteten. Statens samlede personaleforbrug er faldet i Denne tendens gør sig gældende både ved faktiske tal og aktivitetskorrigerede tal. Statens årsværksforbrug, efter korrektion både for ressortomlægninger og selskabsdannelser, er fra 1999 til 2000 faldet med mere end årsværk. Siden 1992 har der årligt været en svag vækst i statens samlede personaleforbrug, især på uddannelsesog arbejdsmarkedsområderne. I 2000 er denne udvikling nu vendt til et svagt fald. Hvis man ser på de enkelte ministeriers personaleforbrug, fremgår det, at det største fald i personaleforbruget er sket i Forsvarsministeriet. Forsvarsministeriets personaleforbrug er faldet med 944 årsværk fra , hvilket svarer til godt 3 pct. af Forsvarets årsværksforbrug. Forsvarskommandoen tegner sig for den største andel af faldet, men også Hjemmeværnet og Farvandsvæsnet har haft mindre fald i antallet af ansatte. Arbejdsministeriet har haft et fald i personaleforbruget på 373 årsværk, hvilket svarer til godt 5 pct. af det samlede personaleforbrug på området. Arbejdsministeriets fald i personaleforbrug skyldes hovedsageligt en nedgang i antal årsværk på AMU-centrene. Undervisnings- og Skatteministeriet har haft en nedgang i personaleforbruget på henholdsvis 137 og 117 årsværk. Indenrigsministeriet og Justitsministeriet har haft de største stigninger i personaleforbruget på henholdsvis 325 og 265 årsværk. En stigning på mere end 250 årsværk i Dansk Røde Kors' personaleforbrug er hovedårsagen til stigningen i personaleforbruget i Indenrigsministeriet. I Justitsministeriet har Politi og Anklagemyndighederne haft den største stigning i personaleforbruget. Den procentvise stigning i personaleforbruget inden for henholdsvis Indenrigsministeriet og Justitsministeriet er 10,4 pct. og 1,3 pct. Oplysningerne om personaleforbrug stammer fra Statens Løninformationssystem.

8 8 Statens personaleforbrug Tabel Statens årsværksforbrug korrigeret for ressortomlægninger Statsministeriet Udenrigsministeriet Finansministeriet Økonomiministeriet Skatteministeriet Justitsministeriet Forsvarsministeriet Indenrigsministeriet By- og Boligministeriet Socialministeriet Sundhedsministeriet Arbejdsministeriet Forskningsministeriet Undervisningsministeriet Kulturministeriet Kirkeministeriet Miljø- og Energiministeriet Fødevareministeriet Erhvervsministeriet Trafikministeriet I alt

9 Statens personaleforbrug 9 Tabel Statens årsværksforbrug korrigeret for ressortomlægninger og selskabsdannelser Statsministeriet Udenrigsministeriet Finansministeriet Økonomiministeriet Skatteministeriet Justitsministeriet Forsvarsministeriet Indenrigsministeriet By- og Boligministeriet Socialministeriet Sundhedsministeriet Arbejdsministeriet Forskningsministeriet Undervisningsministeriet Kulturministeriet Kirkeministeriet Miljø- og Energiministeriet Fødevareministeriet Erhvervsministeriet Trafikministeriet I alt

10 10 Statens personaleforbrug 1.2 Udviklingen i personaleforbruget i de øverste lønrammer Tabel 1.2 beskriver udviklingen i antal årsværk i de øverste lønrammer for hvert ministerium samt for staten i alt. Lønramme 37 svarer til kontorchefniveau, lønramme er afdelingschef- og direktørniveau, lønrammerne er departementschefniveau. Stillingerne på disse niveauer er omfattet af Finansministeriets stillingskontrol og kan derfor ikke oprettes uden Finansministeriets godkendelse. Udviklingen i antallet i de øverste lønrammer hidrører dels fra omklassificeringer og dels fra oprettelse af nye stillinger. Som del af overenskomstresultatet sker der løbende omklassificeringer, både gruppevise og individuelle. Omklassificeres en stilling fra lr. 36 til lr. 37, er der således ikke tale om et stigende antal stillinger. På Forsvarets og Justitsministeriets område er der over en årrække sket omklassificeringer af relativt store grupper. Væksten i Forskningsministeriets tal har baggrund i en tidligere bevilget forøgelse af antallet af professorer. Fra 1996 til 2000 er antallet af årsværk i de øverste lønrammer steget med 13 pct. Stigningen fra 1999 til 2000 udgør kun godt 1 pct. af den samlede stigning. De sidste par år har stigningen i statens samlede årsværksforbrug i de øverste lønrammer været betydelig lavere end tendensen har været tidligere. Både fra 1998 til 1999 og fra 1999 til 2000 har stigningerne været på under 2 pct., hvorimod stigningen fra 1996 til 1997 var på 3,5 pct. og fra 1997 til 1998 på 5,6 pct. Forskningsministeriets årsværksforbrug i de øverste lønrammer i år 2000 udgør mere end 25 pct. af statens samlede årsværksforbrug i disse lønrammer. Oplysninger er opgjort i antal årsværk og stammer fra Statens Løninformationssystem.

11 Statens personaleforbrug 11 Tabel 1.2 Antal årsværk i lønramme med aktivitetskorrektion Lønramme Statsministeriet 6. Udenrigsministeriet 7. Finansministeriet 8. Økonomiministeriet 9. Skatteministeriet 11. Justitsministeriet 12. Forsvarsministeriet 13. Indenrigsministeriet 14. By- og Boligmin. 15. Socialministeriet I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt

12 12 Statens personaleforbrug Lønramme Sundhedsministeriet 17. Arbejdsministeriet 19. Forskningsministeriet 20. Undervisningsmin. 21. Kulturministeriet 22. Kirkeministeriet 23. Miljø- og Energimin. 24. Fødevareministeriet 26. Erhvervsministeriet 28. Trafikministeriet Staten i alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt

13 Statens personaleforbrug Udviklingen i over- og merarbejde Figur 1.3.: Over- og merarbejde i pct. af lønsummen, 1999 og 2000 I 2000 blev der i staten udbetalt 789,4 mio. kr. i forbindelse med over- og merarbejde. Det svarer til 1,7 pct. af den totale lønsum. Efter et fald i over- og merarbejde i perioden fra , har der i 1999 og nu også i 2000 været en stigning inden for staten. Stigningen i 2000 i udbetalt over- og merarbejde er på 12 pct. i forhold til Denne stigning svarer til, at staten i år 2000 udbetalte 83 mio. kr. mere til over- og merarbejde end i 1999 og 137 mio. kr. mere end i Tabel 1.3 viser forskelle i forbruget af over- og merarbejde i forhold til den samlede lønsum de enkelte ministerier imellem. Hovedparten af ministerierne har haft en mindre stigning i forbruget af over- og merarbejde i forhold til 1999, mens kun fire ministerier har haft et fald. De fire ministerier med faldende overog merarbejde i procent af lønsummen er: Finans-, Indenrigs-, Fødevare- og Kirkeministeriet. Oplysningerne i tabel 1.3 er baseret på Statens Løninformationssystem.

14 14 Statens personaleforbrug Tabel 1.3 Over- og merarbejde i procent af lønsummen 1996 Pct Pct Pct Pct Pct. 5. Statsministeriet 6,4 3,9 4,1 4,0 5,1 6. Udenrigsministeriet 3,1 2,2 1,8 2,4 2,4 7. Finansministeriet 3,0 2,7 2,6 3,3 2,7 8. Økonomiministeriet 1,5 0,5 0,4 0,6 0,8 9. Skatteministeriet 0,6 0,7 0,6 0,6 0,7 11. Justitsministeriet 0,9 1,6 1,6 0,9 1,4 12. Forsvarsministeriet 0,3 0,5 0,5 0,5 0,7 13. Indenrigsministeriet 1,9 0,4 0,5 1,5 1,3 14. By- og Boligministeriet 1,6 1,2 1,6 1,9 2,4 15. Socialministeriet 1,4 0,6 0,6 0,6 1,0 16. Sundhedsministeriet 0,7 0,5 0,5 0,5 0,8 17. Arbejdsministeriet 1,9 1,6 0,8 1,4 1,4 19. Forskningsministeriet 1,0 0,8 0,2 0,3 0,3 20. Undervisningsministeriet 3,1 2,6 3,2 4,4 4,7 21. Kulturministeriet 0,9 0,5 0,4 0,7 0,7 22. Kirkeministeriet 2,3 1,4 0,6 1,0 0,9 23. Miljø- og Energiministeriet 1,7 0,9 0,9 1,4 1,5 24. Fødevareministeriet 1,8 1,2 1,3 1,3 1,1 26. Erhvervsministeriet 4,3 1,9 1,3 2,7 2,7 28. Trafikministeriet 2,9 2,3 2,6 2,6 2,6 I alt 1,9 1,6 1,4 1,6 1,7

15 Statens personaleforbrug Fordeling på køn og alder Tabel 1.4 viser den procentvise kønsfordeling på lønrammer. I 2000 var 38 pct. af de statsansatte kvinder. Dette er en lille stigning i forhold til 1999, hvor kvinderne udgjorde 37 pct. Dette tal dækker over store forskelle de forskellige lønrammer imellem. Eksempelvis udgør kvinderne 39 pct. af alle ansatte i lønrammerne under 35, men kun 13 pct. af de ansatte i de øvre lønrammer Tendensen er, at jo højere lønramme jo lavere er kvindeandelen. Redegørelsen for statens personaleforbrug 1999 indeholdt et afsnit om lønstatistik opdelt på mænd og kvinder. Sigtet var at afdække, om der forekom kønsbestemte lønforskelle. Tallene gav ikke belæg for at tale om kønsbestemte lønforskelle blandt statsansatte. I år er afsnittet udeladt, fordi Økonomistyrelsens lønstatistikker for statsansatte nu findes opdelt på mænd og kvinder (findes på Økonomistyrelsens hjemmeside Figur 1.4 viser fordelingen af de statsansatte på køn og alder fordelt på ministerium samt staten i alt. Den alders- og kønsmæssige sammensætning varierer meget ministerierne imellem. I Forsvarsministeriet og Trafikministeriet er der ansat langt flere mænd end kvinder, mens Socialministeriet og Sundhedsministeriet har en overvægt af kvinder. I staten som helhed er der ansat flere mænd end kvinder. Aldersfordelingen i Skatteministeriet, Finansministeriet og Fødevareministeriet bærer præg af, at der er flere yngre end ældre medarbejdere. I Undervisningsministeriet og Kulturministeriet udgør de ældre den største del af de ansatte. Tabel 1.4 Procentvis kønsfordeling på bevillingslønramme opgjort i årsværk. Bevillingslønramme Køn 1995/ / / / /00 < I alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder

16 16 Statens personaleforbrug Figur 1.4 Procentvis fordeling på køn og alder pr. ministerium Statsministeriet Indenrigsministeriet Kulturministeriet Udenrigsministeriet By- og Boligministeriet Kirkeministeriet Finansministeriet Socialministeriet Miljø- og Energiministeriet Økonomiministeriet Sundhedsministeriet Fødevareministeriet Skatteministeriet Arbejdsministeriet Erhvervsministeriet Justitsministeriet Forskningsministeriet Trafikministeriet Forsvarsministeriet Undervisningsministeriet Staten i alt

17 Statens personaleforbrug Det rummelige arbejdsmarked Sigtet er, at det statslige arbejdsmarked skal være mere rummeligt. Målgruppen for det rummelige arbejdsmarked er personer med nedsat arbejdsevne, førtidspensionister samt personer med længerevarende ledighed. Det rummelige arbejdsmarked består af forskellige ordninger, som skal gøre det lettere for personer fra målgruppen at vende tilbage til arbejdsmarkedet. I tabel 1.5 vises statens samlede beskæftigelse inden for det rummelige arbejdsmarked, samt en opdeling på de forskellige områder. Endvidere er disse oplysninger opdelt på ministerier. Efterfølgende viser tabel og henholdsvis fordelingen af ansatte i fleksjob fordelt på personalekategorier og køn, samt den aldersmæssige fordeling. Fleksjobordningen er den mest benyttede, her var ansat personer i november Antallet af ansatte under fleksjobordningen er næsten tredoblet fra 1999 til Af tabel fremgår det, at 43 pct. af samtlige personer i fleksjobordningen er ansat som kontormedarbejdere. Af disse 43 pct. er 65 pct. kvinder, dvs., at den største gruppe i fleksjob er kvindelige kontoransatte. Tabel viser, at hovedparten af de ansatte i fleksjob er mellem 40 og 59 år. Fordelt på køn fremgår det, at der er flest kvinder ansat i fleksjob i alderen 40 til 49 år, mens mændene hovedsageligt findes i aldersgruppen år. Oplysningerne er baseret på data fra socialt kapitel, samt Statens Løninformationssystem. Post Danmark er ikke medtaget i tabel og 1.5.2, da deres indberetninger ikke foreligger på individniveau. Af tabel 1.5 fremgår det, at statens samlede antal ansatte på socialt kapitel i november 2000 er personer. Der svarer til en stigning på godt 4 pct. i forhold til Ansatte inden for det sociale kapitel udgør 1,8 pct. af det samlede antal årsværk i staten i 2000, hvilket er uforandret i forhold til det foregående år. Ministerierne imellem er der stor forskel på andelen af ansatte på socialt kapitel. Kulturministeriet og Arbejdsministeriet skiller sig positivt ud, da over 4 pct. er ansat under det sociale kapitel. Puljejobordningen er blevet ophævet, i stedet er der etableret en toårig forsøgsordning, som hedder Servicejob. Servicejob har som formål at få ældre langtidsledige ind på arbejdsmarkedet.

18 18 Statens personaleforbrug Tabel 1.5 Antal ansatte på socialt kapitel på de enkelte ministerområder, december 2000 Ansatte på socialt kapitel i pct. af antal årsværk Samlet antal årsværk 2000 I alt Præmieringsordninger Servicejob Puljejob Individuelle jobtræningsordninger Jobtræningsordninger Tjenestemænd med helbredsbetinget 55-tillæg Lokal aftale om job på særlige vilkår Skånejob Fleksjob Revalidering I alt ,8 5. Statsministeriet ,9 6. Udenrigsministeriet ,8 7. Finansministeriet ,7 8. Økonomiministeriet ,0 9. Skatteministeriet ,0 11. Justitsministeriet ,7 12. Forsvarsministeriet ,5 13. Indenrigsministeriet ,5 14. By- og Boligministeriet ,6 15. Socialministeriet ,5 16. Sundhedsministeriet ,3 17. Arbejdsministeriet ,2 19. Forskningsministeriet ,3 20. Undervisningsministeriet ,6 21. Kulturministeriet ,5 22. Kirkeministeriet ,0 23. Miljø- og Energimin ,4 24. Fødevareministeriet ,6 26. Erhvervsministeriet ,3 28. Trafikministeriet ,7 88. Uden for Finanslov ,1 Heraf: - DSB Koncern og S-Tog ,1 - Kofoeds Skole Fond Post Danmark ,4

19 Statens personaleforbrug 19 Tabel Ansatte på fleksjob procentvis fordelt på køn og personalekategori (ekskl. Post Danmark), 2000 Personalekategori Antal ansatte Mænd Kvinder I alt Antal personer Akademisk personale 4,8 3,2 4,1 34 Kontorpersonale 22,6 64,7 43,0 360 Rengørings- og Køkkenpersonale 0,7 14,6 7,4 62 Faglærte arbejdere 6,2 0,5 3,5 29 Ikke-faglærte arbejdere 21,7 2,0 12,2 102 Øvrige 43,9 15,1 30,0 251 I alt 100,0 100,0 100,0 838 Tabel Ansatte på fleksjob procentvis fordelt på køn og alder (ekskl. Post Danmark), 2000 Alder Antal ansatte Mænd Kvinder I alt Antal personer Under 30 år 6,2 6,4 6, år 16,2 22,7 19, år 27,5 39,8 33, år 44,6 30,1 37,6 315 Over 59 år 5,5 1,0 3,3 28 I alt 100,0 100,0 100,0 838

20 20

21 Fravær i staten Fravær i staten Det gennemsnitlige sygefravær i staten er 7,4 dage pr. ansat, hvilket er uændret i forhold til Det er fortsat kvinderne, der tegner sig for den største del af sygefraværet, ligesom sygefraværet stiger, jo ældre man bliver. Der er store variationer i sygefraværet fra branche til branche og fra ministerium til ministerium. Økonomistyrelsens fraværsstatistik er udarbejdet for områder, som får anvist løn via Statens Centrale Lønsystemer, dvs. alle større institutioner i staten, herunder Rigspolitiet, Forsvaret og Banestyrelsen. Både heltids- og deltidsansatte indgår i fraværsstatistikken. Et mindre antal institutioner er på grund af fejl eller mangler i den kvartalsvise indberetning ikke inkluderet i datagrundlaget. Antal ansatte opgøres som antal personer i ansættelse den sidste dag i hvert kvartal. Antal ansatte på årsbasis udregnes efter hvor mange kvartaler hver person har været ansat. Hvis en person kun har været ansat et kvartal, vil vedkommende kun tælle med som 0,25 ansat. Personer, der har været ansat i to kvartaler, tæller med som 0,5 ansat, og personer, der har været ansat i 3 og 4 kvartaler, tæller med som henholdsvis 0,75 og 1 ansat. Sygefraværet er opgjort inkl. arbejdsskade, herudover skelnes mellem fravær som følge af barns 1. sygedag, barsel, adoption samt, som noget nyt fra 2000, særlige feriefridage. Statistikken er baseret på tal fra årene 1997 til 2000 fra Finansministeriets sygefraværsstatistik. Personalegrupper, der ikke kan betegnes som ansatte i traditionel forstand, medtages ikke i statistikken. Det drejer sig fx om timelønnede, ph.d.-studerende og værnepligtige (Se bilag 1). Metode Sygefraværet opgøres med udgangspunkt i fravær opgjort som generelle arbejdsdage uanset arbejdsdagens længde i timer for den enkelte lønmodtager. Arbejdsdage er defineret som ugens fem første dage, dvs. fravær på lørdage samt søn- og helligdage medtages ikke. Der er ved opgørelsen af antal fraværsdage ikke taget højde for, om der fx ved arbejdstidsfordeling har været planlagte fridage i fraværsperioden. Planlagte fridage vil i statistikken optræde som fraværsdage.

22 22 Fravær i staten 2.1 Samlet fravær Figur viser udviklingen i det gennemsnitlige antal sygefraværsdage fordelt på mænd og kvinder. Figuren illustrerer, at kvinderne tegner sig for størstedelen af sygefraværsdagene. I 2000 havde de kvindelige ansatte i staten i gennemsnit 8,7 fraværsdage på grund af sygdom inklusiv arbejdsskade. Til sammenligning havde mændene i gennemsnit 6,5 fraværsdage. Hvis sygefraværet inklusiv barns 1. sygedag og barsel og adoption inddrages, øges forskellen mellem mænd og kvinders antal fraværsdage. Hvor forskellen mellem egen sygdom inkl. arbejdsskade var på 2,2 fraværsdage, stiger tallet til 5,4, hvilket betyder, at statsansatte kvinder i 2000 gennemsnitligt havde 5,4 flere fraværsdage end deres mandlige kolleger. Figur Udviklingen i det gennemsnitlige antal sygefraværsdage inkl. arbejdsskade for mænd og kvinder, Figur Mænd og kvinders fravær inkl. arbejdsskade, barns 1. sygedag, barsel og adoption, 2000

23 Fravær i staten 23 Tabel 2.1 Samlet fravær opdelt på sygefravær incl. arbejdsskade, barns 1. sygedag, barsel og adoption År Gns. antal dage pr. ansat Mænd Sygefravær 7,2 6,9 6,5 6,5 + barns 1. sygedag 7,4 7,2 6,8 6,8 + barsel og adoption 7,7 7,5 7,1 7,2 Kvinder Sygefravær 9,1 8,8 8,6 8,7 + barns 1. sygedag 9,6 9,3 9,2 9,3 + barsel og adoption 12,9 12,5 12,4 12,6 I alt Sygefravær 7,9 7,6 7,4 7,4 + barns 1. sygedag 8,3 8,0 7,7 7,8 + barsel og adoption 9,7 9,4 9,3 9,4

24 24 Fravær i staten 2.2 Fravær som følge af sygdom Det svage fald i sygefravær inkl. arbejdsskade, som har præget udviklingen de seneste år, er stagneret. De ansatte i staten havde i 2000, som i 1999, i gennemsnit 7,4 dages sygefravær. Figur 2.2 Udvikling i gennemsnitligt antal fraværsdage pr. ansat, Tabel 2.2 Sygefravær incl. arbejdsskade År Antal ansatte Antal fraværdage Gns. fraværsdage pr. ansat , , , ,4

25 Fravær i staten Fravær som følge af barns 1. sygedag Tabel 2.3 viser fraværsdage som følge af barns første sygedag fordelt på køn. I gennemsnit var kvinderne i 2000 fraværende 0,5 dage på grund af barns første sygedag, hvor mændenes fravær lå på 0,3. Fravær som følge af barns første sygedag var samlet i dage fordelt på ansatte, dette svarer til 0,4 fraværsdag pr. ansat. Tabel 2.3 Fraværsdage som følge af barns 1. sygedag Mænd Kvinder I alt År Dage pr. ansat Antal dage Antal ansatte Dage pr. ansat Antal dage Antal ansatte Dage pr. ansat Antal dage Antal ansatte , , , , , , , , , , , , Fravær som følge af barsel og adoption Tallene i tabel 2.4 viser, at der er sket en stigning i mændenes antal fraværsdage som følge af barsel og adoption. Mændenes antal fraværsdage var i dage, hvor de i 1999 var på dage. Faldet i det samlede antal mænd skyldes at DSB er udgået af statistikken. Tabel 2.4 Antal personer med fravær som følge af barsel og adoption År Mænd Kvinder Barsel Adoption Ansatte Barsel Adoption Ansatte

26 26 Fravær i staten 2.5 Fravær som følge af særlige feriefridage Finansministeriet og centralorganisationerne indgik i 1999 en aftale om særlige feriefridage, som indebærer at der i perioden gradvis indføres tre særlige feriefridage om året. Med udgangen af 1999 kan der maksimalt være optjent 1 særlig feriefridag, og i kalenderåret 2000 kan der maksimalt være opsparet 2 særlige feriefridage. I 2001 og derefter opspares årligt 3 særlige feriefridage. Reglerne for afvikling af særlige feriefridage aftales i vidt omfang lokalt, hvorfor det er vanskeligt at sige hvor mange feriefridage, der skal afholdes i 2000 og hvor mange, der kan overføres til året efter. Ikke-afviklede feriefridage kan konverteres til kontant godtgørelse efter afviklingsfristens udløb, ligesom opsparede feriefridage kan konverteres til kontant godtgørelse i forbindelse med fratræden. Mulighederne for kontant godtgørelse gør det vanskeligt at vurdere, hvor mange særlige feriefridage, der opspares til den følgende afviklingsperiode, og hvor mange, der udbetales kontant. I tabel 2.5 ses, at der i gennemsnit er afholdt 0,3 særlige feriefridage i 2000 pr. ansat. Kvinderne udnytter tilsyneladende muligheden mere end mændene, da kvinderne afholder forholdsmæssigt flere særlige feriefridage end mændene gør. I alt er der i 2000 blevet afholdt godt særlige feriefridage. Tabel 2.5 Fraværsdage som følge af særlige feriefridage, 2000 År Dage pr. ansat Mænd Kvinder I alt Antal dage Antal ansatte Dage pr. ansat Antal dage Antal ansatte Dage pr. ansat Antal dage Antal ansatte , , ,

27 Fravær i staten Sygefravær fordelt på branche Figur 2.6 Sygefravær inkl. arbejdsskade fordelt på brancher, 2000 En opgørelse af sygefraværet fordelt på fire brancher inden for staten viser, at der er stor forskel på omfanget af sygefravær i de forskellige brancher. Politi og forsvar tegner sig for det højeste antal fraværsdage pr. ansat. Undervisning og forskning har et lavt antal fraværsdage pr. ansat, blandt andet på grund af de særlige arbejdsvilkår der gælder for ansatte på universiteter, der gør det lettere at arbejde hjemme i forbindelse med let sygdom. Tabel 2.6 Sygefraværet incl. arbejdsskade fordelt på branche, 2000 Branche Fraværsdage pr. ansat, 2000 Antal ansatte, 2000 Administration 8, Forsvar 8, Politi 8, Undervisning og forskning 5,

28 28 Fravær i staten 2.7 Sygefravær fordelt på fraværsperiodens varighed Figur 2.7 Sygefravær inkl. arbejdsskade fordelt på fraværsperiodens varighed, 2000 Hovedparten af de statsansattes sygedage i 2000 falder i perioderne 2-3 og 4-10 dage jf. figur 2.7. Sygeperioder med en varighed på 2-3 dage og 4-10 dage udgør således 50 pct. af de samlede sygedage jf. tabel 2.7. Den samme tendens gør sig gældende, hvis tallene opdeles på mænd og kvinder. Tabel 2.7 Sygefraværsdagene inkl. arbejdsskade fordelt på fraværsperiodernes varighed i pct. År 1 dag 2-3 dage 4-10 dage Pct dage dage > 120 dage I alt Mænd ,8 24,0 32,0 14,0 13,6 7,7 100, ,6 23,6 30,6 13,8 13,2 10,2 100, ,8 24,2 30,0 12,7 13,5 10,7 100, ,1 22,9 27,3 12,7 15,1 12,9 100,0 Kvinder ,3 25,9 28,2 13,1 14,1 7,4 100, ,2 25,9 26,8 12,7 14,8 8,6 100, ,3 25,7 27,3 12,2 14,5 9,0 100, ,8 25,0 25,1 12,8 15,5 9,8 100,0 I alt ,0 24,9 30,2 13,6 13,8 7,5 100, ,8 24,7 28,9 13,3 14,0 9,4 100, ,0 24,9 28,7 12,5 14,0 9,9 100, ,5 23,9 26,2 12,7 15,3 11,4 100,0

29 Fravær i staten Sygefravær af en bestemt varighed fordelt på køn Figur 2.8 Andel af ansatte med sygefravær af en bestemt varighed fordelt på køn, 2000 Betragtes det kønsopdelte fravær, er der stor forskel på andelen af ansatte med fravær af en varighed på 1-3 dage. 61 pct. af kvinderne har haft et fravær af en varighed på 1-3 dage, mens det tilsvarende tal for mændene er 47 pct. Denne fordeling er konstant over perioden Tabel 2.8 Andel af ansatte med sygefravær af en bestemt varighed fordelt på køn Pct Mænd 1-3 dage 47,4 47,9 47,2 47, dage 22,3 21,6 21,6 20, dage 3,7 3,8 3,4 3, dage 1,2 1,2 1,2 1,3 > 120 dage 0,4 0,7 1,0 1,1 Kvinder 1-3 dage 62,2 61,6 60,8 61, dage 27,2 25,8 26,4 24, dage 4,6 4,7 4,4 4, dage 1,7 1,9 1,8 1,9 > 120 dage 0,8 1,3 1,8 1,9 I alt 1-3 dage 53,0 53,2 52,7 53, dage 24,2 23,2 23,5 22, dage 4,1 4,1 3,8 3, dage 1,4 1,5 1,4 1,5 > 120 dage 0,3 0,5 0,7 0,8

30 30 Fravær i staten 2.9 Sygefravær pr. ansat fordelt på køn og alder Det gennemsnitlige sygefravær stiger, jo ældre man bliver. Undtagelsen er dog aldersgruppen over 59 år, hvor det samlede fravær er lavere end i aldersgruppen af årige. Tabel 2.9 Sygefravær pr. ansat fordelt på køn og alder Alder Gennemsnitligt antal dage pr. ansat Mænd Under 20 år 3,3 2,9 2,0 2, år 5,9 5,6 5,3 5, år 6,8 6,5 6,0 6, år 7,1 7,0 6,5 6, år 8,4 8,0 7,5 7,6 Over 59 år 7,5 7,4 7,3 7,5 Kvinder Under 20 år 5,0 3,5 2,7 2, år 7,8 7,6 7,6 7, år 9,8 9,5 9,2 9, år 8,8 8,4 8,4 8, år 9,8 9,3 9,2 9,2 Over 59 år 8,6 8,4 8,3 8,8 I alt Under 20 år 4,2 3,2 2,3 2, år 6,7 6,5 6,3 6, år 8,0 7,8 7,4 7, år 7,7 7,5 7,3 7, år 8,9 8,5 8,1 8,2 Over 59 år 7,9 7,7 7,6 7,9

31 Fravær i staten Sygefravær pr. ansat fordelt på køn og personalekategori Figur 2.10 Sygefravær inkl. arbejdsskade pr. ansat fordelt efter køn og personalekategori, 2000 Sygefraværet er i høj grad afhængigt af personalekategori. Blandt det akademiske personale er sygefraværet i 2000 gennemsnitlig på 4,3 dage, mens gennemsnittet for rengørings- og køkkenpersonale er 11,8 dage jf. tabel Figur 2.10 illustrerer fraværet fordelt på køn inden for personalekategorierne. Det fremgår, at kvinderne inden for alle personalekategorierne tegner sig for en større del af fraværet end mændene. Tabel 2.10 Sygefravær incl. arbejdsskade pr. ansat fordelt efter køn og personalekategori Personalekategori Gennemsnitligt antal dage pr. ansat Mænd Akademisk personale 3,2 3,2 3,3 3,4 Kontorpersonale 6,5 6,0 5,9 5,9 Rengørings- og køkkenpersonale 6,7 6,2 6,6 6,0 Faglærte arbejdere 7,7 7,0 7,3 7,7 Ikke-faglærte arbejdere 7,6 7,7 7,2 7,2 Øvrige 8,2 7,9 7,4 7,5 Kvinder Akademisk personale 5,5 5,3 5,4 5,7 Kontorpersonale 9,4 9,3 9,3 9,2 Rengørings- og køkkenpersonale 12,3 11,4 11,7 12,6 Faglærte arbejdere 6,1 8,6 6,4 8,1 Ikke-faglærte arbejdere 4,7 5,6 4,1 7,9 Øvrige 9,7 9,4 9,1 9,1 I alt Akademisk personale 4,0 4,0 4,1 4,3 Kontorpersonale 8,9 8,7 8,6 8,6 Rengørings- og køkkenpersonale 11,6 10,8 11,1 11,8 Faglærte arbejdere 7,6 7,0 7,2 7,7 Ikke-faglærte arbejdere 7,3 7,5 6,8 7,3 Øvrige 8,5 8,3 7,8 7,9

32 32 Fravær i staten 2.11 Fravær fordelt på ministerier Figur 2.11 Sygefravær opgjort pr. ministerium, 2000 I tabel 2.11 ses de forskellige fraværstyper opgjort på ministerier. Fordelingen af sygefravær på de enkelte ministerier er illustreret i figur Af figuren fremgår det, at der er store forskelle i antallet af fraværsdage de enkelte ministerier imellem. By- og Boligministeriets ansatte har det højeste gennemsnit med 10,7 sygefraværsdage i Dette skal dog ses i forhold til det foregående år, idet By- og Boligministeriets ansatte her i snit havde 12 fraværsdage, således er der sket et fald i fraværet inden for Byog Boligministeriet. Forskningsministeriet har det mindste gennemsnitlige antal fraværsdage på 4,9 dage pr. ansat, hvilket ifølge undersøgelser fra tidligere år skyldes, at ansatte på universiteter ikke har tilstedeværelsespligt og dermed ikke har samme behov for sygemeldinger som på andre områder.

33 Fravær i staten 33 Tabel 2.11 Fraværstyper opgjort pr. ministerium Ministerium Sygefravær 1999 Gennemsnitligt antal dage Sygefravær 2000 Barns 1. sygedag 2000 Særlige feriefridage 2000 Antal perioder Barselsorlov 2000 Adoption 2000 Ansatte Statsministeriet 8,7 8,0 0,5 0, Udenrigsministeriet 4,7 5,2 0,3 0, Finansministeriet 7,7 7,7 0,6 0, Økonomiministeriet 7,0 7,5 0,8 0, Skatteministeriet 7,2 7,2 0,6 0, Justitsministeriet 9,3 9,3 0,4 0, Forsvarsministeriet 8,9 8,8 0,3 0, Indenrigsministeriet 7,2 7,2 0,4 0, By- og Boligministeriet 12,0 10,7 0,6 0, Socialministeriet 6,8 6,5 0,5 0, Sundhedsministeriet 8,2 9,1 0,6 0, Arbejdsministeriet 7,7 7,8 0,5 0, Forskningsministeriet 4,8 4,9 0,3 0, Undervisningsministeriet 5,3 6,0 0,3 0, Kulturministeriet 6,5 6,4 0,3 0, Kirkeministeriet 8,9 9,8 0,2 0, Miljø- og Energimin. 5,4 6,1 0,7 0, Fødevareministeriet 8,1 7,9 0,5 0, Erhvervsministeriet 7,3 7,5 0,6 0, Trafikministeriet 8,5 9,0 0,4 0, Staten i alt 7,4 7,4 0,4 0,

34 34 Fravær i staten 2.12 Ansatte uden fravær fordelt på ministerier Mellem de enkelte ministerier er der stor forskel på andelen af ansatte uden fravær. Forskningsministeriet og Kulturministeriet har den største andel af ansatte uden fravær, andelen er henholdsvis 55 pct. og 46 pct. Økonomiministeriet og Statsministeriet har de mindste andele af ansatte uden fravær på henholdsvis 25 og 26 pct. jf. tabel Tabel 2.12 Ansatte uden fravær fordelt på ministerier Ministerium Procent uden fravær Mænd Kvinder I alt Antal fraværsdage pr. ansat 5 Statsministeriet 32,0 24,2 26,9 8,0 6 Udenrigsministeriet 54,1 32,2 44,3 5,2 7 Finansministeriet 44,0 21,6 30,9 7,7 8Økonomiministeriet 31,4 18,7 25,2 7,5 9 Skatteministeriet 37,0 21,4 27,4 7,2 11 Justitsministeriet 32,4 25,6 30,0 9,3 12 Forsvarsministeriet 42,7 28,1 39,9 8,8 13 Indenrigsministeriet 52,5 35,8 42,6 7,2 14 By- og Boligministeriet 33,7 20,2 27,7 10,7 15 Socialministeriet 50,0 43,4 45,6 6,5 16 Sundhedsministeriet 36,2 24,0 27,9 9,1 17 Arbejdsministeriet 41,3 24,9 32,2 7,8 19 Forskningsministeriet 65,2 44,4 55,2 4,9 20 Undervisningsministeriet 52,0 39,5 45,9 6,0 21 Kulturministeriet 52,5 39,5 46,2 6,4 22 Kirkeministeriet 34,3 20,7 27,0 9,8 23 Miljø- og Energiministeriet 43,3 21,4 33,3 6,1 24 Fødevareministeriet 43,7 23,4 33,4 7,9 26 Erhvervsministeriet 44,2 20,9 32,9 7,5 28 Trafikministeriet 31,6 22,0 29,1 9,0 Staten i alt 44,9 32,4 39,8 7,4

35 Udvalgte nøgletal Udvalgte nøgletal på hovedkontoniveau I dette afsnit præsenteres udvalgte nøgletal om personaleforbrug, løn, personaleomsætning og fravær for hovedkonti med mindst ti årsværk. Oplysninger om løn og personaleforbrug er beregnet med udgangspunkt i antal årsværk, mens oplysninger om fravær er baseret på antal ansatte. Andelen af chefer viser, hvor stor en del af årsværksforbruget, der anvendes til ansatte i lønramme Gennemsnitslønnen er opgjort som bruttoløn, dvs. inkl. pensionsbidrag, både til tjenestemænd og overenskomstansatte samt over/merarbejde. Over/merarbejde er opgjort i procent af den samlede lønsum. Personaleomsætningen opgøres som de afgåede medarbejderes procentvise andel af det gennemsnitlige antal ansatte i perioden 1. juni 1999 til 1. juni Kun ansatte med en fast periodeløn indgår i opgørelsen af personaleomsætningen. Sygefravær ekskl. langtidsfravær er defineret som sygdomsperioder med en varighed på indtil 30 arbejdsdage. Andelen af ansatte uden fravær er opgjort i pct. af antal ansatte i alt. Antal ansatte på socialt kapitel er opgjort i 4. kvartal Oplysningerne stammer fra Statens Løninformationssystem, Finansministeriets Personaleomsætningsstatistik, Finansministeriets Sygefraværsstatistik samt statistik for socialt kapitel.

36 36 Udvalgte nøgletal Tabel 3. Statusoplysninger for 2000 for hovedkonti med mere end 10 ansatte Hovedkonto Årsværk Andel af chefer Gennemsnitsløn Antal Pct. Kr Departementet 81 14, Rigsombudsmanden i Grønland 13 16, Rigsombudsmanden på Færøerne 12 8, Udenrigstjenesten , Departementet , Økonomistyrelsen 277 5, Finansstyrelsen 282 4, Departementet 77 13, Det Økonomiske Råd 18 16, Finanstilsynet 166 8, Danmarks Statistik 613 4, Departementet , Landsskatteretten 84 14, Told og Skat , Departementet 199 8, Civilretsdirektoratet 78 5, Erstatningsnævnet 10 0, Registertilsynet 26 7, Politiet og anklagemyndigheden m.v , Direktoratet 155 6, Kriminalforsorgen i anstalter og frihed , Domstolsstyrelsen 74 6, Retterne , Procesbevillingsnævnet 12 9, Departementet 176 9, Forsvarsministeriet, regnskabssekretariatet 38 2, Forsvarskommandoen , Hjemmeværnet 905 3, Forsvarets Bygningstjeneste 177 3, Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste 41 2, Farvandsvæsenet 367 1, Forsvarsministeriets særstatusområder 19 0, Departementet 220 9, CPR-administrationen 21 4, Militærnægteradministrationen 17 6, Udlændingestyrelsen 325 4, Statsamterne 747 6, Redningsberedskabet 753 3, Beredskabs-Forbundet 19 4, Dansk Røde Kors ,

37 Udvalgte nøgletal 37 Overarbejde Gennemsnitsalder Personaleomsætning Mænd Kvinder I alt I alt, ekskl. langtidsfravær Ansatte uden fravær Socialt kapitel, 4. kvt Pct. År Pct. Gennemsnitligt antal fraværsdage Pct. Antal 6, ,5 8,3 8,0 5,2 26,9 1 1, , , ,4 7,5 5,2 3,7 44,1 11 4, ,6 8,1 5,5 3,1 41,2 3 2, ,7 12,6 8,0 5,2 33,0 4 1, ,0 10,2 8,9 8,2 21,7 6 1, ,4 6,3 3,9 3,1 45,1... 1, , ,8 7,8 5,8 5,3 25,9... 0, ,9 9,9 8,4 7,6 22,8 6 3, ,5 4,8 3,7 3,5 38,9... 0, ,2 3,4 3,7 3,7 35,1 2 0, ,1 8,2 7,4 5,5 27,0 59 5, ,2 10,8 7,9 5,9 33,2 1 2, ,8 10,2 9,0 6,0 27,7... 0, ,0 4,4 3,9 3,9 63,9... 3, ,8 8,7 7,2 7,2 27,3... 1, ,0 10,8 8,7 5,8 28, , ,7 10,6 9,2 7,4 21,8 8 2, ,8 15,6 13,9 7,2 29,0 65 3, , ,3 6,7 6,2 4,2 39,0 62 3, , ,4 13,1 11,3 4,0 35,6... 0, ,7 26,7 18,5 9,6 21,7... 0, ,8 13,3 8,7 4,9 39,6 80 0, ,9 10,7 9,0 5,1 37,3 29 0, ,7 7,5 5,7 3,5 42,0 6 0, ,8 10,0 7,0 6,2 30,7... 1, ,4 12,7 13,3 2,6 60,0 3 0, ,2 0,9 0,4 0,4 91,9... 1, ,6 7,1 6,9 5,4 30,4 1 1, ,7 7,6 6,4 6,4 13,2... 0, , ,1 9,0 7,8 6,4 21,2 1 0, ,1 9,3 8,8 5,4 31,8 23 0, ,3 8,7 6,7 5,0 44,0 21 1, ,3 5,5 3,8 3,8 29,7... 2, ,1 8,0 6,8 6,1 51,3 2

38 38 Udvalgte nøgletal Hovedkonto Årsværk Andel af chefer Gennemsnitsløn Antal Pct. Kr Nævnet for Etnisk Ligestilling 8 0, Departementet 198 9, Elektricitetsrådet 50 2, Danmarks Gasmateriel Prøvning 22 4, Kort- og Matrikelstyrelsen 511 2, Slots- og Ejendomsstyrelsen 500 1, Statens Byggeforskningsinstitut 113 4, Departementet 197 8, Den Sociale Ankestyrelse 208 6, Den Sociale Sikringsstyrelse 182 5, Arbejdsskadestyrelsen 274 7, Socialforskningsinstituttet 187 3, Formidlingscentre 65 0, Center for frivilligt socialt arbejde 14 0, Statens Øjenklinik 20 14, Center for Ligebehandling af Handicappede 14 7, Center for Små Handicapgrupper 17 0, Døvefilm Video 17 0, John F. Kennedy instituttet 60 5, Kofoeds Skole 81 1, Departementet 157 8, Sundhedsstyrelsen 200 5, Lægemiddelstyrelsen 223 5, Sundhedsvæsenets Patientklagenævn 39 5, Patientskadeankenævnet 16 6, Embedslægerne m.v , Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi 49 4, Statens Serum Institut , Evalueringscenter for sygehuse 11 0, Departementet 176 7, Arbejdsmarkedets Ankenævn 33 8, Arbejdstilsynet 677 4, Arbejdsmiljøinstituttet 146 4, Arbejdsmiljørådets Service Center 31 0, Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen 179 6, Arbejdsmarkedsstyrelsen 270 6, Rådet for uddannelses- og erhvervsvejledning 35 0, Tilskud til fællesudgifter på AMU-området , Træningsskolen for unge 101 1, Forsøg med voksen-tamu 16 0,

39 Udvalgte nøgletal 39 Overarbejde Gennemsnitsalder Personaleomsætning Mænd Kvinder I alt I alt, ekskl. langtidsfravær Ansatte uden fravær Socialt kapitel, 4. kvt Pct. År Pct. Gennemsnitligt antal fraværsdage Pct. Antal 0, ,0 0,0 0,0 0,0 100,0... 3, ,4 8,8 8,2 6,8 19,7 3 2, ,7 4,0 3,8 3,8 46,5... 1, ,0 11,5 8,8 8,2 23,3... 1, ,9 11,2 8,1 6,3 24,3 5 3, ,3 19,0 16,2 10,0 32,4 13 0, ,2 7,3 5,5 5,1 28,5 1 1, ,3 7,2 6,3 6,0 26,1 10 0, ,6 13,4 13,2 7,2 22,6 7 0, ,2 10,4 10,6 8,9 18,9 12 1, ,6 9,3 8,3 6,9 24,8 10 0, ,0 1,4 1,3 1,1 86,2 2 1, ,5 5,0 4,3 4,3 40,8... 0, ,6 5,0 5,1 5,1 15,4... 1, ,4 6,8 6,0 4,5 30,2... 0, ,0 10,6 8,8 8,8 24,6... 0, ,6 6,0 8,4 8,4 15,4... 0, ,0 2,3 1,5 1,5 39,4... 0, ,6 13,7 12,5 5,0 29,0... 0, ,6 11,9 9,7 7,5 31,4 3 1, ,3 7,0 5,5 5,6 26,4... 0, ,9 9,6 9,4 5,9 28,1 1 0, ,7 8,1 6,7 5,6 29,0 2 0, ,9 6,8 6,8 6,5 58,0 3 0, ,0 2,3 2,0 2,0 62,3... 0, ,8 4,8 4,8 2,8 49,6 2 1, ,2 12,9 9,8 4,6 28,3... 0, ,0 11,5 10,7 7,6 23,0 10 1, ,0 0,0 0,0 0,0 100,0... 2, ,1 6,5 5,6 5,5 28,4 1 6, ,6 7,2 9,0 7,3 17,9... 0, ,2 10,0 8,1 6,0 24,9 13 0, ,4 8,9 8,7 6,8 26,4 1 0, ,7 8,0 6,5 6,5 5,3... 1, ,2 7,7 7,8 6,8 20,6 5 1, ,1 11,1 9,0 7,8 19,1 5 1, ,5 10,2 12,0 9,1 18,0 2 1, ,7 7,0 5,7 3,8 48,3 59 0, ,6 6,4 5,3 5,3 38,3 1 0, ,9 7,6 6,4 6,4 5,4...

40 40 Udvalgte nøgletal Hovedkonto Årsværk Andel af chefer Gennemsnitsløn Antal Pct. Kr Den statslige arbejdsformidling , Departementets afdelinger 162 9, Københavns Universitet , Aarhus Universitet , Syddansk Universitet , Roskilde Universitetscenter 782 6, Aalborg Universitet , Handelshøjskolen i København 982 6, Handelshøjskolen i Århus 476 6, Danmarks Tekniske Universitet , Danmarks Farmaceutiske Højskole 345 4, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole , IT-højskolen 64 3, Forskerakademi- og uddannelse 92 0, Rektorkollegiets sekretariat 11 0, Byggedirektoratet 52 7, Forskningsstyrelsen 83 4, Forskningscenter Risø 802 1, Dansk Rumforskningsinstitut 48 2, Dansk Polarcenter 28 3, Center for Sprogteknologi 31 3, Center for Menneskerettigheder 65 1, Center for Freds- og Konfliktforskning 18 5, Analyseinstitut for Forskning 19 5, Telestyrelsen 157 5, Telebrugernævnet og Teleklagenævnet 10 0, Statens Information 57 2, Det Administrative Bibliotek 11 0, Undervisningsministeriet 696 5, SUstyrelsen 144 4, Afholdelse af folkeskolens afsluttende prøver 48 0, Statens pædagogiske Forsøgscenter 28 3, Erhvervsuddannelser , HF-kurser ved seminarierne 20 0, Sorø Akademis Skole 74 1, Tilskud til videregående uddannelser , Studenterrådgivningen 30 0, Lærerseminarier 402 1, Pædagogseminarier 142 1, Ingeniørhøjskoler 739 1,

41 Udvalgte nøgletal 41 Overarbejde Gennemsnitsalder Personaleomsætning Mænd Kvinder I alt I alt, ekskl. langtidsfravær Ansatte uden fravær Socialt kapitel, 4. kvt Pct. År Pct. Gennemsnitligt antal fraværsdage Pct. Antal 1, ,7 10,9 9,8 7,5 21, , ,6 7,1 6,0 5,8 32,3... 0, ,2 9,1 6,8 4,6 48,3 60 0, ,4 3,6 2,5 2,0 71,1 31 0, ,2 4,0 3,1 2,3 62,2 37 0, ,5 8,1 5,2 3,1 58,9 15 0, ,5 6,4 4,2 2,4 63,7 14 0, ,9 6,4 4,7 3,1 57,1 18 0, ,0 5,0 4,0 0,8 80,4 4 0, ,4 6,5 4,5 4,0 45,7 34 0, ,9 4,3 3,0 2,8 52,2 3 0, ,6 8,9 7,4 6,9 40,1 27 1, ,4 3,1 1,3 1,3 64,0... 0, , ,0 0,0 0,0 0,0 100,0... 3, ,2 6,2 4,8 4,8 45,5 1 0, ,8 7,1 6,5 6,1 31,4 1 0, ,2 10,6 7,6 7,5 29,3 6 0, ,4 7,4 5,8 5,3 34,5 1 1, ,9 9,6 6,2 6,2 48,2 4 0, ,1 7,5 7,9 7,9 23,1... 0, ,8 11,9 8,7 3,3 62,9... 0, ,7 6,3 2,6 2,6 60,0 1 0, ,6 0,6 0,6 0,6 85,2... 0, ,8 10,1 7,3 6,1 21,2 2 0, ,5 14,7 9,4 9,4 25,0... 0, , ,4 6,8 4,3 4,3 44,2... 2, ,0 9,5 7,1 5,7 34,2 11 1, ,5 15,5 13,4 9,0 14,7 2 0, , ,2 1,3 3,0 1,2 79,3... 6, ,3 7,2 6,2 3,7 45, , ,5 1,9 1,2 1,2 53,3... 1, ,9 18,2 12,3 4,2 24,6 3 1, ,1 5,6 4,9 3,2 48,1 70 0, ,2 5,0 5,1 5,1 14,8 1 2, ,7 4,1 7,7 2,1 81,6 3 1, ,5 7,2 6,1 3,6 45,5 6 0, ,3 5,2 3,9 2,9 53,5 10

Statens personaleforbrug 1998

Statens personaleforbrug 1998 Løn- og personalestatistik Statens personaleforbrug 1998 Udvikling og status Økonomistyrelsen Løn- og personalestatistik Statens personaleforbrug 1998 Udvikling og status Udsendt af Økonomistyrelsen, august

Læs mere

Statens personaleforbrug

Statens personaleforbrug Løn- og personalestatistik Statens personaleforbrug Udvikling og status for 2001 Økonomistyrelsen Løn- og personalestatistik Statens personaleforbrug Udvikling og status for 2001 Udsendt af Økonomistyrelsen,

Læs mere

Statens personaleforbrug 1999

Statens personaleforbrug 1999 Løn- og personalestatistik Statens personaleforbrug 1999 Udvikling og status Økonomistyrelsen Løn- og personalestatistik Statens personaleforbrug 1999 Udvikling og status Udsendt af Økonomistyrelsen, maj

Læs mere

8,0 5,7 5,0 32,5. Nøgletal om sygefravær for hovedkonti med mere end ti årsværk i 2006 Fravær som følge af egen sygdom og arbejdsskade

8,0 5,7 5,0 32,5. Nøgletal om sygefravær for hovedkonti med mere end ti årsværk i 2006 Fravær som følge af egen sygdom og arbejdsskade Nøgletal om sygefravær for hovedkonti med mere end ti årsværk i 2006 Fravær som følge af egen sygdom og arbejdsskade Hovedkonto/ virksomhed 051101 Departementet 2,9 Mænd Kvinder Begge Gennemsnitligt antal

Læs mere

Statens personale i tal. Juni 2007

Statens personale i tal. Juni 2007 Statens personale i tal Juni 2007 Statens personale i tal Juni 2007 Statens personale i tal Udgivet juni 2007 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen kan bestilles hos: Schultz Distribution Herstedvang

Læs mere

Nøgletal om statens personale. 3. kvartal 2011

Nøgletal om statens personale. 3. kvartal 2011 Nøgletal om statens personale 3. kvartal 2011 December 2011 Nøgletal om statens personale 3. kvartal 2011 Statens personale i tal præsenterer en række af Moderniseringsstyrelsens statistikker på en enkel

Læs mere

Tidsplan for aflevering af papirarkivalier til Rigsarkivet

Tidsplan for aflevering af papirarkivalier til Rigsarkivet Cirkulæreskrivelse af 22. december 2016 Tidsplan for aflevering af papirarkivalier til Rigsarkivet Til alle ministerier, Denne cirkulæreskrivelse fastsætter i henhold til bekendtgørelse nr. 591 af 26.

Læs mere

Statens personale i tal 2007

Statens personale i tal 2007 Statens personale i tal 2007 September 2008 Personalestyrelsen Frederiksholms Kanal 6 1220 København K Tlf. 33 92 40 49 www.perst.dk Statens personale i tal 2007 September 2008 Statens personale i tal

Læs mere

NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal

NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal Marts 2014 2 1. Generelt Siden 2001 har Domstolsstyrelsen i samarbejde med de enkelte retter hvert år udarbejdet et embedsregnskab med

Læs mere

Fraværsstatistik for året 2015

Fraværsstatistik for året 2015 Fraværsstatistik for året 2015 Finanslovshovedkonto pr. ansat pr. mand pr. kvinde pr. ansat ekskl. langtidssygdom Antal ansatte Andel af ansatte u. fravær i pct. 051101 Departementet 3,1 1,7 4,4 3,1 65,2

Læs mere

Staten ansætter ikke seniorer

Staten ansætter ikke seniorer Staten ansætter ikke seniorer Ud af 15.744 nyansatte i staten i 2009 havde 282 rundet de 60 år. I ministeriernes departementer blev der i 2009 ansat 11 personer på 60 år eller derover ud af 623 ansættelser.

Læs mere

Personalepolitisk regnskab 2013 Glostrup Kommunes personale i tal

Personalepolitisk regnskab 2013 Glostrup Kommunes personale i tal Personalepolitisk regnskab 2013 Glostrup Kommunes personale i tal Personaleforbrug I Glostrup Kommune var personaleforbruget pr. 31. december 2013 på 1929 årsværk (beregnede fuldtidsstillinger). I 2012

Læs mere

6. Personale og organisation

6. Personale og organisation 6. Personale og organisation 6.1 Personaleforbrug Årsværk Tabel 6.1 Danmarks Statistiks personaleforbrug omregnet til årsværk er steget med 5 pct. siden 1994, men har været omtrent uændret fra 1996 til

Læs mere

BILAG TIL EMBEDSREGNSKAB 2009

BILAG TIL EMBEDSREGNSKAB 2009 BILAG TIL EMBEDSREGNSKAB 2009 I dette bilag beskrives beregningsgrundlaget og de beregningsmetoder, der er anvendt ved udarbejdelse af embedsregnskab 2009, herunder særligt vægtning af sager og årsværk.

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Beskæftigelsesgrader 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. maj 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

Domstolsstyrelsen HR-centret Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1 3 1264 København K. Danmarks Domstoles LIGESTILLINGSRAPPORT 2007

Domstolsstyrelsen HR-centret Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1 3 1264 København K. Danmarks Domstoles LIGESTILLINGSRAPPORT 2007 Domstolsstyrelsen HR-centret Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1 3 1264 København K Danmarks Domstoles LIGESTILLINGSRAPPORT 2007 Kapitel 1: Indledning 1.1. Baggrund for udarbejdelse af

Læs mere

DATA FOR JANUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR JANUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR JANUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag 15. april 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

Sygefravær i staten. Januar 2008

Sygefravær i staten. Januar 2008 Sygefravær i staten Januar 2008 Sygefravær i staten Udgivet januar 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan ske til: Personalestyrelsen

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Tidsplan for aflevering af papirarkivalier til Statens Arkiver

Tidsplan for aflevering af papirarkivalier til Statens Arkiver Cirkulæreskrivelse af 6. januar 2014 Tidsplan for aflevering af papirarkivalier til Statens Arkiver Til alle ministerier, Rigspolitiet, Domstolsstyrelsen og Direktoratet for Kriminalforsorgen, Denne cirkulæreskrivelse

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Sygefravær og personaleomsætning - Psykiatri og Social Sygefravær Perioden juli 2012 juni 2013 Antal fuldtidsstillinger Gennemsnitligt antal sygedage pr. fuldtidsstilling Gennemsnitligt antal sygedage

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Data for januar & februar 2008

Data for januar & februar 2008 Data for januar & februar 2008 30. april 2008 Indhold 2 Personaleforbrug 3 Personaleomsætning 4 Lønudvikling 5 Beskæftigelsesgrader Data for januar og februar 2008 er nu tilgængelige i LOPAKS Nedenfor

Læs mere

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr. FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FA FRAVÆRSSTATISTIK AMALIEGADE 7 TELEFON +45 3391 4700 1256 KØBENHAVN K FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: KLC@fanet.dk issn

Læs mere

Sygefravær Statistik og analyse af sygefraværet i Region Syddanmark i 2010

Sygefravær Statistik og analyse af sygefraværet i Region Syddanmark i 2010 Sygefravær 2010 - Statistik og analyse af sygefraværet i Region Syddanmark i 2010 Sammenfatning I dette notat er fremstillet en række statistiske analyser af sygefraværet i Region Syddanmark. Udgangspunktet

Læs mere

Rapport om ma ltal og politikker 2013 - for kønssammensætningen i statslige institutioner og virksomheder

Rapport om ma ltal og politikker 2013 - for kønssammensætningen i statslige institutioner og virksomheder Rapport om ma ltal og politikker 2013 - for kønssammensætningen i statslige institutioner og virksomheder Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold December 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

DATA FOR APRIL 2013 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR APRIL 2013 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR APRIL ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA INDHOLD 2 Lockout 3 Lønudvikling 5 Personaleforbrug 6 Personaleomsætning 7 Datagrundlag 03. juli Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal

NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal April 2016 2 1. Generelt Siden 2001 har Domstolsstyrelsen i samarbejde med de enkelte retter hvert år udarbejdet et embedsregnskab med

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr. FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FA FRAVÆRSSTATISTIK AMALIEGADE 7 TELEFON +45 3391 4700 1256 KØBENHAVN K FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontak t: klc@fanet.dk issn

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 De sociale institutioner

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 De sociale institutioner Region Syddanmark Sygefravær 2012 De sociale institutioner 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 3 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

Uddrag af resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og AC 2013:

Uddrag af resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og AC 2013: Uddrag af resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og AC 2013: 16. Arbejdstid Lønnen efter denne overenskomst forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig.

Læs mere

Socialministeriets ligestillingsrapport 2005

Socialministeriets ligestillingsrapport 2005 Socialministeriets ligestillingsrapport 2005 1. Indledning Socialministeriets ligestillingsrapport sammenfatter ligestillingsforholdene på de 7 institutioner under Socialministeriet, der har mere end 50

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

Bilag 6. Stort fald i sygefravær. Udarbejdet af Økonomi Side 1 af 5

Bilag 6. Stort fald i sygefravær. Udarbejdet af Økonomi Side 1 af 5 Bilag 6 Stort fald i sygefravær Sygefraværet i Langeland Kommune er faldet fra 5,8 % til 5,1 % fra 2011 til 2012 og det samlede fravær har også oplevet et fald fra 8,5 % til 7,9 % i samme periode. Det

Læs mere

DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS

DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 4 Personaleforbrug 5 Udbetaling Danmark 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. marts 2013 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

DATA FOR MARTS 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR MARTS 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR MARTS 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag 07. juni 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Forsvarsministeriets departement 1 Indhold Status om ligestilling fra Forsvarsministeriets departement 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Forsvarsministeriets

Læs mere

I sygefraværsstatistikken for 2015 indgår fuldtidsansatte set som gennemsnit over hele året.

I sygefraværsstatistikken for 2015 indgår fuldtidsansatte set som gennemsnit over hele året. Afsnit om sygefravær, Personaleredegørelse 2016 Sygefravær I sygefraværsstatistikken for 2015 indgår 26.837 fuldtidsansatte set som gennemsnit over hele året. Sygefraværsstatistikken viser det registrerede

Læs mere

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr. FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FA FRAVÆRSSTATISTIK AMALIEGADE 7 TELEFON +45 3391 4700 1256 KØBENHAVN K FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn 1903-4857 maj 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt:

Læs mere

Hovedlinier i finanslovforslaget 2001

Hovedlinier i finanslovforslaget 2001 Hovedlinier i finanslovforslaget 2001 August 2000 Hovedlinier i finanslovforslaget for 2001 August 2000 Hovedlinier i finanslovforslaget for 2001, august 2000 #$% %% &'$% %( ( )*+,---. /0 1/ 2 & 32 411

Læs mere

Regeringens finanslovsforslag 2002

Regeringens finanslovsforslag 2002 Regeringens finanslovsforslag 2002 - en vurdering af de beskæftigelsesmæssige konsekvenser med særlig fokus på medlemmer af HK/Stat-København Februar 2002 Finn Kenneth Hansen og Karl Vogt-Nielsen CASA

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

DATA FOR JANUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR JANUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR JANUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 15. april 2015 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 7 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN NOVEMBER MÅNED 2014

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN NOVEMBER MÅNED 2014 LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN NOVEMBER MÅNED 2014 28. januar 2015 På KRL hjemmeside http://www.krl.dk/statistik/ligestilling/ er der adgang til Ligestillingsstatistikken for den kommunale henholdsvis den regionale

Læs mere

Ishøj Kommune. Lærernes sygefravær, skoleåret 2014/2015

Ishøj Kommune. Lærernes sygefravær, skoleåret 2014/2015 Ishøj Kommune Lærernes sygefravær, skoleåret 214/215 Center for Børn og Undervisning August 215 Indhold 1. Om opgørelsen... 3 2. Sygefraværsdage pr. fuldtidsansat... 4 3. Udviklingen i sygefravær fra skoleåret

Læs mere

AFSKRIFT CIRKULÆRE OM SÆRLIGE FERIEFRIDAGE

AFSKRIFT CIRKULÆRE OM SÆRLIGE FERIEFRIDAGE Side 1 AFSKRIFT CIRKULÆRE OM SÆRLIGE FERIEFRIDAGE Til samtlige ministerier m.v. 1. Finansministeriet og centralorganisationerne har den 20. september 1999 indgået aftale om særlige feriefridage, der er

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2013 ER NU TILGÆNGELIG I SIRKA

DATA FOR FEBRUAR 2013 ER NU TILGÆNGELIG I SIRKA DATA FOR FEBRUAR 2013 ER NU TILGÆNGELIG I SIRKA INDHOLD 2 Lønudvikling 4 Personaleforbrug 5 Udbetaling Danmark 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 08. maj 2013 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

DATA FOR JUNI 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR JUNI 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR JUNI 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 11. september 2014 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

Data for maj 2008. Data for maj 2008 er nu tilgængelige i LOPAKS. 11. september 2008

Data for maj 2008. Data for maj 2008 er nu tilgængelige i LOPAKS. 11. september 2008 Data for maj 2008 Data for maj 2008 er nu tilgængelige i LOPAKS 11. september 2008 Indhold 2 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Lønudvikling 7 Datagrundlag Data for maj 2008 er påvirket af strejken

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 07. maj 2015 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

DATA FOR APRIL 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR APRIL 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR APRIL 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS 14. juli 2010 3 Orlov uden løn men med pension 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

tat meddelelse 24.07.01 J. nr. 5.1./99-02-0

tat meddelelse 24.07.01 J. nr. 5.1./99-02-0 tat meddelelse 24.07.01 J. nr. 5.1./99-02-0 Om: Opsparing af frihed for ansatte inden for TAT s forhandlingsområde I forbindelse med aftaleforhandlingerne i 1999 blev der i december 2000 indgået en rammeaftale

Læs mere

DATA FOR JANUAR 2013 ER NU TILGÆNGELIG I SIRKA

DATA FOR JANUAR 2013 ER NU TILGÆNGELIG I SIRKA DATA FOR JANUAR 2013 ER NU TILGÆNGELIG I SIRKA INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Udbetaling Danmark 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 23. april 2013 Hermed udkommer data for januar 2013. Data

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Offentliggjort 27. maj 2008 Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse og Danmarks Statistik Tabel 1. FoU-UDGIFTER

Læs mere

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN JUNI MÅNED 2014

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN JUNI MÅNED 2014 LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN JUNI MÅNED 2014 11. september 2014 På KRLs hjemmeside http://www.krl.dk/statistik/ligestilling/ er der adgang til ligestillingsstatistikken for den kommunale henholdsvis den regionale

Læs mere

DATA FOR OKTOBER 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR OKTOBER 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR OKTOBER 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag 12. januar 2012 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt

Læs mere

DATA FOR JUNI 2012 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR JUNI 2012 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR JUNI 2012 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag 12. september 2012 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt

Læs mere

Der er stadig styr på energien

Der er stadig styr på energien Der er stadig styr på energien Statens forbrug af varme, el og vand i 2004 Statusrapport Oktober 2005 Indhold 1. Forord... 3 2. Energi- og vandforbrug i statens institutioner... 4 2.1 Hovedtal... 4 2.2

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

Ligestillingsrapport 2003 for Indenrigs- og Sundhedsministeriet - departementet og større institutioner under ministerområdet

Ligestillingsrapport 2003 for Indenrigs- og Sundhedsministeriet - departementet og større institutioner under ministerområdet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 28. november 2003 Kontor: Sekr. J.nr.: 2003-030-12 Sagsbeh.: SIS Fil-navn: Ligestillingsrapport nov.2003.doc Ligestillingsrapport 2003 for Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Mangfoldighed og indgår i Hoved-MEDs drøftelse heraf i december

Denne redegørelse omfatter emnet Mangfoldighed og indgår i Hoved-MEDs drøftelse heraf i december Redegørelse Mangfoldighed 2014 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Mangfoldighed og indgår i Hoved-MEDs drøftelse heraf i december 2014. Viborg Kommune samler løbende en række data om personaleforhold

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 1 Indhold Status om ligestilling fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 3 Ligestillingsindekset

Læs mere

Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne

Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 72 Offentligt 17. februar 2006 FAC, MBX/MAR J.Nr. 10-233 Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne 1. Indledning Nedenstående undersøgelse

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Mona Larsen Anders Bruun Jonassen Lise Sand Ellerbæk LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE - BEREGNINGER FOR 9 UDVALGTE FAGGRUPPER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris departement LIGESTILLINGSREDEGØRELSE 1 Indhold Status om ligestilling fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

Læs mere

Markant lavere sygefravær i den private servicesektor end i den kommunale

Markant lavere sygefravær i den private servicesektor end i den kommunale 5. november 13 Markant lavere sygefravær i den private servicesektor end i den kommunale Der er stor forskel på sygefraværet imellem den offentlige og private sektor, hvilket indikerer at der er plads

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Aarhus Universitet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

16. august 2005 PIH 05-801-24. Høring over forslag til lov om ændring af lov om tjenestemandspension

16. august 2005 PIH 05-801-24. Høring over forslag til lov om ændring af lov om tjenestemandspension Til Se fordelingsliste 16. august 2005 PIH 05-801-24 Høring over forslag til lov om ændring af lov om tjenestemandspension Hermed sendes udkast af 16. august 2005 til forslag til lov om ændring af lov

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

Løn i Sygehusvæsenet (foreløbig opgørelse)

Løn i Sygehusvæsenet (foreløbig opgørelse) Løn i Sygehusvæsenet 2000-2003 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Hjemmeværnet 1 Indhold Status om ligestilling fra Hjemmeværnet 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Hjemmeværnet Vores gode eksempler for Hjemmeværnet 6 P E

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 21. januar 2005 RN A201/05

RIGSREVISIONEN København, den 21. januar 2005 RN A201/05 RIGSREVISIONEN København, den 21. januar 2005 RN A201/05 Faktuelt notat til statsrevisorerne om tilrettelæggelse af en tværgående undersøgelse af vedligeholdelsen af statens ejendomme 1. Statsrevisorerne

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2015

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2015 FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2015 Statistikken beskriver fraværet på det kommunale henholdsvis regionale område og muliggør i et vist omfang benchmarking kommuner og regioner imellem. Statistikken omfatter månedslønnet

Læs mere

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen

Læs mere

DATA FOR JUNI 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR JUNI 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR JUNI 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS 8. september 2010 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2014

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2014 FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2014 Formålet med statistikken er at beskrive fraværet i den kommunale henholdsvis den regionale sektor samt at muliggøre benchmarking for kommuner og regioner. Statistikken omfatter

Læs mere

Data for august 2008

Data for august 2008 Data for august 2008 30. oktober 2008 Redigeret 31. oktober 2008 Data for august 2008 er nu tilgængelige i LOPAKS Indhold 2 Personaleforbrug 3 Lønudvikling 3 Personaleomsætning 5 Beskæftigelsesgrader Nedenfor

Læs mere

Cirkulære om. Opsparing af frihed

Cirkulære om. Opsparing af frihed Cirkulære om Opsparing af frihed 2002 1 Cirkulære om opsparing af frihed (Til samtlige ministerier mv.) 1. Den 22. december 2000 indgik Finansministeriet og centralorganisationerne en rammeaftale om opsparing

Læs mere

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2009 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR FEBRUAR 2009 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR FEBRUAR 2009 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 27. maj 2009 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag Data for februar 2009 udkommer planlagt forsinket som følge

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Notat

Notat 30.10.2005 13347 Notat Poul Personalegoder Personalegoder som tilføjelse til lønnen eller som delvis substitut for løn er populært i flg. medierne. Der kan være skattemæssige forhold, der spiller ind når

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

LIGESTILLINGSSTATISTIK NOVEMBER MÅNED 2016

LIGESTILLINGSSTATISTIK NOVEMBER MÅNED 2016 LIGESTILLINGSSTATISTIK NOVEMBER MÅNED 2016 Ligestillingsstatistikkens forskellige rapporter er designet til at beskrive og sammenligne kvinder og mænds ansættelse, lønforhold, fravær m.m. på det kommunale

Læs mere

Data for august 2007. Data for august 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS. 05. november 2007. Indhold

Data for august 2007. Data for august 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS. 05. november 2007. Indhold Data for august 2007 05. november 2007 Indhold 2 Personaleforbrug 3 Personaleomsætning 4 Lønudvikling 5 Tema: tjenestemandspension 6 Datagrundlaget Data for august 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS Nedenfor

Læs mere

Data for oktober 2007

Data for oktober 2007 Data for oktober 2007 7. januar 2008 Indhold 2 Personaleforbrug 2 Beskæftigelsesgrader 3 Personaleomsætning 4 Lønudvikling 5 Datagrundlaget Data for oktober 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS Nedenfor vises

Læs mere