Statens personaleforbrug 2000

Transkript

1 Løn- og personalestatistik Statens personaleforbrug 2000 Udvikling og status Økonomistyrelsen

2 Løn- og personalestatistik Statens personaleforbrug 2000 Udvikling og status Udsendt af Økonomistyrelsen, juni 2001 Pris kr. 160,00 inkl. moms Yderligere eksemplarer af denne publikation kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang Albertslund Tlf Fax eller afhentes hos: Schultz ErhvervsBoghandel Vognmagergade København K Publikationen kan endvidere ses på Økonomistyrelsens internetadresse under Udgivelser, Løn og personalestatistik. Omslag: design: Bysted Hovedkvarteret A/S tryk: Nordsjællands Trykcenter Tryk: Schultz Grafisk ISBN: Økonomistyrelsen 2001

3 Indholdsfortegnelse 3 Indholdsfortegnelse Side Indledning Statens personaleforbrug Udviklingen i personaleforbruget Udviklingen i personaleforbruget i de øverste lønrammer Udviklingen i over- og merarbejde Fordeling på køn og alder Det rummelige arbejdsmarked Fravær i staten Samlet fravær Fravær som følge af sygdom Fravær som følge af barns 1. sygedag Fravær som følge af barsel og adoption Fravær som følge af særlige feriefridage Sygefravær fordelt på branche Sygefravær fordelt på fraværsperiodens varighed Sygefravær af en bestemt varighed fordelt på køn Sygefravær pr. ansat fordelt på køn og alder Sygefravær pr. ansat fordelt på køn og personalekategori Fravær fordelt på ministerier Ansatte uden fravær fordelt på ministerier Udvalgte nøgletal på hovedkontoniveau Bilag Bilag 1. Udeladte personalegrupper Bilag 2. Datakilder... 49

4 4 Signaturforklaring - angiver nul. 0 eller 0,0 angiver mindre end ½ af den anvendte enhed... angiver, at oplysninger er for usikre til at kunne angives, eller at oplysninger af diskretionshensyn ikke kan vises, eller at oplysninger ikke forefindes. Særlige bemærkninger I tabeller kan afrunding medføre, at antal hhv. procenter ikke summerer til totaler.

5 Indledning 5 Indledning Finansministeriet har siden 1997 udgivet en redegørelse med nøgletal om status for og udvikling i det statslige personaleforbrug. I publikationens første kapitel belyses udviklingen i det statslige årsværksforbrug opgjort på baggrund af regnskabstal, korrigeret for ressortomlægninger og selskabsdannelser. Dernæst belyses udviklingen i antallet af årsværk i de øverste lønrammer (37-42), løn- og aldersfordeling blandt ansatte i staten samt over- og merarbejde i procent af lønsummen. Endelig ses på antallet af fleksjobs fordelt på køn, personalekategori og alder. I kapitel 2 vises udviklingen i sygefraværet i staten. Kapitlet belyser bl.a. udviklingen i det statslige sygefravær, sygefraværet opdelt på køn, brancher, personalekategorier, hovedgruppe, samt andel af ansatte med fravær af en bestemt varighed fordelt på køn mv. I kapitel 3 vises status for 2000 for en række nøgletal om personaleforbrug, løn og fravær fordelt på hver af finanslovens hovedkonti med 10 årsværk eller derover. Henvendelser om publikationen rettes til Charlotte Find, Økonomistyrelsen, tlf eller chf@oes.dk.

6 6

7 Statens personaleforbrug 7 1. Statens personaleforbrug 1.1 Udvikling i personaleforbruget Figur 1.1 Statens samlede personaleforbrug, Statens samlede personaleforbrug bliver opgjort i årsværk. Et årsværk svarer til timers beskæftigelse pr. år, hvilket er 37 timer ugentligt. Personaleforbruget for et antal år opgøres i faktiske tal, men et mere nuanceret billede opnås, når forbruget bliver korrigeret for henholdsvis ressortomlægninger mellem ministerierne og for selskabsdannelser. Dette kaldes aktivitetskorrigerede tal. Som eksempler på aktivitetskorrektioner i 2000 kan nævnes Slots- og Ejendomsstyrelsens frasalg af visse servicefunktioner, hvorved der er sket et fald i styrelsens personaleforbrug. Omvendt har staten overtaget levnedsmiddelkontrollen fra kommunerne i 2000, hvilket har betydet en stigning i Fødevaredirektoratets årsværksforbrug. En opgørelse korrigeret for aktivitetsændringer vil placere fx levnedsmiddelkontrollen som om den altid har hørt under Fødevaredirektoratet. På den måde bliver det muligt at isolere ændringer i personaleforbruget, der ikke kan tilskrives ændringer i aktiviteten. Statens samlede personaleforbrug er faldet i Denne tendens gør sig gældende både ved faktiske tal og aktivitetskorrigerede tal. Statens årsværksforbrug, efter korrektion både for ressortomlægninger og selskabsdannelser, er fra 1999 til 2000 faldet med mere end årsværk. Siden 1992 har der årligt været en svag vækst i statens samlede personaleforbrug, især på uddannelsesog arbejdsmarkedsområderne. I 2000 er denne udvikling nu vendt til et svagt fald. Hvis man ser på de enkelte ministeriers personaleforbrug, fremgår det, at det største fald i personaleforbruget er sket i Forsvarsministeriet. Forsvarsministeriets personaleforbrug er faldet med 944 årsværk fra , hvilket svarer til godt 3 pct. af Forsvarets årsværksforbrug. Forsvarskommandoen tegner sig for den største andel af faldet, men også Hjemmeværnet og Farvandsvæsnet har haft mindre fald i antallet af ansatte. Arbejdsministeriet har haft et fald i personaleforbruget på 373 årsværk, hvilket svarer til godt 5 pct. af det samlede personaleforbrug på området. Arbejdsministeriets fald i personaleforbrug skyldes hovedsageligt en nedgang i antal årsværk på AMU-centrene. Undervisnings- og Skatteministeriet har haft en nedgang i personaleforbruget på henholdsvis 137 og 117 årsværk. Indenrigsministeriet og Justitsministeriet har haft de største stigninger i personaleforbruget på henholdsvis 325 og 265 årsværk. En stigning på mere end 250 årsværk i Dansk Røde Kors' personaleforbrug er hovedårsagen til stigningen i personaleforbruget i Indenrigsministeriet. I Justitsministeriet har Politi og Anklagemyndighederne haft den største stigning i personaleforbruget. Den procentvise stigning i personaleforbruget inden for henholdsvis Indenrigsministeriet og Justitsministeriet er 10,4 pct. og 1,3 pct. Oplysningerne om personaleforbrug stammer fra Statens Løninformationssystem.

8 8 Statens personaleforbrug Tabel Statens årsværksforbrug korrigeret for ressortomlægninger Statsministeriet Udenrigsministeriet Finansministeriet Økonomiministeriet Skatteministeriet Justitsministeriet Forsvarsministeriet Indenrigsministeriet By- og Boligministeriet Socialministeriet Sundhedsministeriet Arbejdsministeriet Forskningsministeriet Undervisningsministeriet Kulturministeriet Kirkeministeriet Miljø- og Energiministeriet Fødevareministeriet Erhvervsministeriet Trafikministeriet I alt

9 Statens personaleforbrug 9 Tabel Statens årsværksforbrug korrigeret for ressortomlægninger og selskabsdannelser Statsministeriet Udenrigsministeriet Finansministeriet Økonomiministeriet Skatteministeriet Justitsministeriet Forsvarsministeriet Indenrigsministeriet By- og Boligministeriet Socialministeriet Sundhedsministeriet Arbejdsministeriet Forskningsministeriet Undervisningsministeriet Kulturministeriet Kirkeministeriet Miljø- og Energiministeriet Fødevareministeriet Erhvervsministeriet Trafikministeriet I alt

10 10 Statens personaleforbrug 1.2 Udviklingen i personaleforbruget i de øverste lønrammer Tabel 1.2 beskriver udviklingen i antal årsværk i de øverste lønrammer for hvert ministerium samt for staten i alt. Lønramme 37 svarer til kontorchefniveau, lønramme er afdelingschef- og direktørniveau, lønrammerne er departementschefniveau. Stillingerne på disse niveauer er omfattet af Finansministeriets stillingskontrol og kan derfor ikke oprettes uden Finansministeriets godkendelse. Udviklingen i antallet i de øverste lønrammer hidrører dels fra omklassificeringer og dels fra oprettelse af nye stillinger. Som del af overenskomstresultatet sker der løbende omklassificeringer, både gruppevise og individuelle. Omklassificeres en stilling fra lr. 36 til lr. 37, er der således ikke tale om et stigende antal stillinger. På Forsvarets og Justitsministeriets område er der over en årrække sket omklassificeringer af relativt store grupper. Væksten i Forskningsministeriets tal har baggrund i en tidligere bevilget forøgelse af antallet af professorer. Fra 1996 til 2000 er antallet af årsværk i de øverste lønrammer steget med 13 pct. Stigningen fra 1999 til 2000 udgør kun godt 1 pct. af den samlede stigning. De sidste par år har stigningen i statens samlede årsværksforbrug i de øverste lønrammer været betydelig lavere end tendensen har været tidligere. Både fra 1998 til 1999 og fra 1999 til 2000 har stigningerne været på under 2 pct., hvorimod stigningen fra 1996 til 1997 var på 3,5 pct. og fra 1997 til 1998 på 5,6 pct. Forskningsministeriets årsværksforbrug i de øverste lønrammer i år 2000 udgør mere end 25 pct. af statens samlede årsværksforbrug i disse lønrammer. Oplysninger er opgjort i antal årsværk og stammer fra Statens Løninformationssystem.

11 Statens personaleforbrug 11 Tabel 1.2 Antal årsværk i lønramme med aktivitetskorrektion Lønramme Statsministeriet 6. Udenrigsministeriet 7. Finansministeriet 8. Økonomiministeriet 9. Skatteministeriet 11. Justitsministeriet 12. Forsvarsministeriet 13. Indenrigsministeriet 14. By- og Boligmin. 15. Socialministeriet I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt

12 12 Statens personaleforbrug Lønramme Sundhedsministeriet 17. Arbejdsministeriet 19. Forskningsministeriet 20. Undervisningsmin. 21. Kulturministeriet 22. Kirkeministeriet 23. Miljø- og Energimin. 24. Fødevareministeriet 26. Erhvervsministeriet 28. Trafikministeriet Staten i alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt

13 Statens personaleforbrug Udviklingen i over- og merarbejde Figur 1.3.: Over- og merarbejde i pct. af lønsummen, 1999 og 2000 I 2000 blev der i staten udbetalt 789,4 mio. kr. i forbindelse med over- og merarbejde. Det svarer til 1,7 pct. af den totale lønsum. Efter et fald i over- og merarbejde i perioden fra , har der i 1999 og nu også i 2000 været en stigning inden for staten. Stigningen i 2000 i udbetalt over- og merarbejde er på 12 pct. i forhold til Denne stigning svarer til, at staten i år 2000 udbetalte 83 mio. kr. mere til over- og merarbejde end i 1999 og 137 mio. kr. mere end i Tabel 1.3 viser forskelle i forbruget af over- og merarbejde i forhold til den samlede lønsum de enkelte ministerier imellem. Hovedparten af ministerierne har haft en mindre stigning i forbruget af over- og merarbejde i forhold til 1999, mens kun fire ministerier har haft et fald. De fire ministerier med faldende overog merarbejde i procent af lønsummen er: Finans-, Indenrigs-, Fødevare- og Kirkeministeriet. Oplysningerne i tabel 1.3 er baseret på Statens Løninformationssystem.

14 14 Statens personaleforbrug Tabel 1.3 Over- og merarbejde i procent af lønsummen 1996 Pct Pct Pct Pct Pct. 5. Statsministeriet 6,4 3,9 4,1 4,0 5,1 6. Udenrigsministeriet 3,1 2,2 1,8 2,4 2,4 7. Finansministeriet 3,0 2,7 2,6 3,3 2,7 8. Økonomiministeriet 1,5 0,5 0,4 0,6 0,8 9. Skatteministeriet 0,6 0,7 0,6 0,6 0,7 11. Justitsministeriet 0,9 1,6 1,6 0,9 1,4 12. Forsvarsministeriet 0,3 0,5 0,5 0,5 0,7 13. Indenrigsministeriet 1,9 0,4 0,5 1,5 1,3 14. By- og Boligministeriet 1,6 1,2 1,6 1,9 2,4 15. Socialministeriet 1,4 0,6 0,6 0,6 1,0 16. Sundhedsministeriet 0,7 0,5 0,5 0,5 0,8 17. Arbejdsministeriet 1,9 1,6 0,8 1,4 1,4 19. Forskningsministeriet 1,0 0,8 0,2 0,3 0,3 20. Undervisningsministeriet 3,1 2,6 3,2 4,4 4,7 21. Kulturministeriet 0,9 0,5 0,4 0,7 0,7 22. Kirkeministeriet 2,3 1,4 0,6 1,0 0,9 23. Miljø- og Energiministeriet 1,7 0,9 0,9 1,4 1,5 24. Fødevareministeriet 1,8 1,2 1,3 1,3 1,1 26. Erhvervsministeriet 4,3 1,9 1,3 2,7 2,7 28. Trafikministeriet 2,9 2,3 2,6 2,6 2,6 I alt 1,9 1,6 1,4 1,6 1,7

15 Statens personaleforbrug Fordeling på køn og alder Tabel 1.4 viser den procentvise kønsfordeling på lønrammer. I 2000 var 38 pct. af de statsansatte kvinder. Dette er en lille stigning i forhold til 1999, hvor kvinderne udgjorde 37 pct. Dette tal dækker over store forskelle de forskellige lønrammer imellem. Eksempelvis udgør kvinderne 39 pct. af alle ansatte i lønrammerne under 35, men kun 13 pct. af de ansatte i de øvre lønrammer Tendensen er, at jo højere lønramme jo lavere er kvindeandelen. Redegørelsen for statens personaleforbrug 1999 indeholdt et afsnit om lønstatistik opdelt på mænd og kvinder. Sigtet var at afdække, om der forekom kønsbestemte lønforskelle. Tallene gav ikke belæg for at tale om kønsbestemte lønforskelle blandt statsansatte. I år er afsnittet udeladt, fordi Økonomistyrelsens lønstatistikker for statsansatte nu findes opdelt på mænd og kvinder (findes på Økonomistyrelsens hjemmeside Figur 1.4 viser fordelingen af de statsansatte på køn og alder fordelt på ministerium samt staten i alt. Den alders- og kønsmæssige sammensætning varierer meget ministerierne imellem. I Forsvarsministeriet og Trafikministeriet er der ansat langt flere mænd end kvinder, mens Socialministeriet og Sundhedsministeriet har en overvægt af kvinder. I staten som helhed er der ansat flere mænd end kvinder. Aldersfordelingen i Skatteministeriet, Finansministeriet og Fødevareministeriet bærer præg af, at der er flere yngre end ældre medarbejdere. I Undervisningsministeriet og Kulturministeriet udgør de ældre den største del af de ansatte. Tabel 1.4 Procentvis kønsfordeling på bevillingslønramme opgjort i årsværk. Bevillingslønramme Køn 1995/ / / / /00 < I alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder

16 16 Statens personaleforbrug Figur 1.4 Procentvis fordeling på køn og alder pr. ministerium Statsministeriet Indenrigsministeriet Kulturministeriet Udenrigsministeriet By- og Boligministeriet Kirkeministeriet Finansministeriet Socialministeriet Miljø- og Energiministeriet Økonomiministeriet Sundhedsministeriet Fødevareministeriet Skatteministeriet Arbejdsministeriet Erhvervsministeriet Justitsministeriet Forskningsministeriet Trafikministeriet Forsvarsministeriet Undervisningsministeriet Staten i alt

17 Statens personaleforbrug Det rummelige arbejdsmarked Sigtet er, at det statslige arbejdsmarked skal være mere rummeligt. Målgruppen for det rummelige arbejdsmarked er personer med nedsat arbejdsevne, førtidspensionister samt personer med længerevarende ledighed. Det rummelige arbejdsmarked består af forskellige ordninger, som skal gøre det lettere for personer fra målgruppen at vende tilbage til arbejdsmarkedet. I tabel 1.5 vises statens samlede beskæftigelse inden for det rummelige arbejdsmarked, samt en opdeling på de forskellige områder. Endvidere er disse oplysninger opdelt på ministerier. Efterfølgende viser tabel og henholdsvis fordelingen af ansatte i fleksjob fordelt på personalekategorier og køn, samt den aldersmæssige fordeling. Fleksjobordningen er den mest benyttede, her var ansat personer i november Antallet af ansatte under fleksjobordningen er næsten tredoblet fra 1999 til Af tabel fremgår det, at 43 pct. af samtlige personer i fleksjobordningen er ansat som kontormedarbejdere. Af disse 43 pct. er 65 pct. kvinder, dvs., at den største gruppe i fleksjob er kvindelige kontoransatte. Tabel viser, at hovedparten af de ansatte i fleksjob er mellem 40 og 59 år. Fordelt på køn fremgår det, at der er flest kvinder ansat i fleksjob i alderen 40 til 49 år, mens mændene hovedsageligt findes i aldersgruppen år. Oplysningerne er baseret på data fra socialt kapitel, samt Statens Løninformationssystem. Post Danmark er ikke medtaget i tabel og 1.5.2, da deres indberetninger ikke foreligger på individniveau. Af tabel 1.5 fremgår det, at statens samlede antal ansatte på socialt kapitel i november 2000 er personer. Der svarer til en stigning på godt 4 pct. i forhold til Ansatte inden for det sociale kapitel udgør 1,8 pct. af det samlede antal årsværk i staten i 2000, hvilket er uforandret i forhold til det foregående år. Ministerierne imellem er der stor forskel på andelen af ansatte på socialt kapitel. Kulturministeriet og Arbejdsministeriet skiller sig positivt ud, da over 4 pct. er ansat under det sociale kapitel. Puljejobordningen er blevet ophævet, i stedet er der etableret en toårig forsøgsordning, som hedder Servicejob. Servicejob har som formål at få ældre langtidsledige ind på arbejdsmarkedet.

18 18 Statens personaleforbrug Tabel 1.5 Antal ansatte på socialt kapitel på de enkelte ministerområder, december 2000 Ansatte på socialt kapitel i pct. af antal årsværk Samlet antal årsværk 2000 I alt Præmieringsordninger Servicejob Puljejob Individuelle jobtræningsordninger Jobtræningsordninger Tjenestemænd med helbredsbetinget 55-tillæg Lokal aftale om job på særlige vilkår Skånejob Fleksjob Revalidering I alt ,8 5. Statsministeriet ,9 6. Udenrigsministeriet ,8 7. Finansministeriet ,7 8. Økonomiministeriet ,0 9. Skatteministeriet ,0 11. Justitsministeriet ,7 12. Forsvarsministeriet ,5 13. Indenrigsministeriet ,5 14. By- og Boligministeriet ,6 15. Socialministeriet ,5 16. Sundhedsministeriet ,3 17. Arbejdsministeriet ,2 19. Forskningsministeriet ,3 20. Undervisningsministeriet ,6 21. Kulturministeriet ,5 22. Kirkeministeriet ,0 23. Miljø- og Energimin ,4 24. Fødevareministeriet ,6 26. Erhvervsministeriet ,3 28. Trafikministeriet ,7 88. Uden for Finanslov ,1 Heraf: - DSB Koncern og S-Tog ,1 - Kofoeds Skole Fond Post Danmark ,4

19 Statens personaleforbrug 19 Tabel Ansatte på fleksjob procentvis fordelt på køn og personalekategori (ekskl. Post Danmark), 2000 Personalekategori Antal ansatte Mænd Kvinder I alt Antal personer Akademisk personale 4,8 3,2 4,1 34 Kontorpersonale 22,6 64,7 43,0 360 Rengørings- og Køkkenpersonale 0,7 14,6 7,4 62 Faglærte arbejdere 6,2 0,5 3,5 29 Ikke-faglærte arbejdere 21,7 2,0 12,2 102 Øvrige 43,9 15,1 30,0 251 I alt 100,0 100,0 100,0 838 Tabel Ansatte på fleksjob procentvis fordelt på køn og alder (ekskl. Post Danmark), 2000 Alder Antal ansatte Mænd Kvinder I alt Antal personer Under 30 år 6,2 6,4 6, år 16,2 22,7 19, år 27,5 39,8 33, år 44,6 30,1 37,6 315 Over 59 år 5,5 1,0 3,3 28 I alt 100,0 100,0 100,0 838

20 20

21 Fravær i staten Fravær i staten Det gennemsnitlige sygefravær i staten er 7,4 dage pr. ansat, hvilket er uændret i forhold til Det er fortsat kvinderne, der tegner sig for den største del af sygefraværet, ligesom sygefraværet stiger, jo ældre man bliver. Der er store variationer i sygefraværet fra branche til branche og fra ministerium til ministerium. Økonomistyrelsens fraværsstatistik er udarbejdet for områder, som får anvist løn via Statens Centrale Lønsystemer, dvs. alle større institutioner i staten, herunder Rigspolitiet, Forsvaret og Banestyrelsen. Både heltids- og deltidsansatte indgår i fraværsstatistikken. Et mindre antal institutioner er på grund af fejl eller mangler i den kvartalsvise indberetning ikke inkluderet i datagrundlaget. Antal ansatte opgøres som antal personer i ansættelse den sidste dag i hvert kvartal. Antal ansatte på årsbasis udregnes efter hvor mange kvartaler hver person har været ansat. Hvis en person kun har været ansat et kvartal, vil vedkommende kun tælle med som 0,25 ansat. Personer, der har været ansat i to kvartaler, tæller med som 0,5 ansat, og personer, der har været ansat i 3 og 4 kvartaler, tæller med som henholdsvis 0,75 og 1 ansat. Sygefraværet er opgjort inkl. arbejdsskade, herudover skelnes mellem fravær som følge af barns 1. sygedag, barsel, adoption samt, som noget nyt fra 2000, særlige feriefridage. Statistikken er baseret på tal fra årene 1997 til 2000 fra Finansministeriets sygefraværsstatistik. Personalegrupper, der ikke kan betegnes som ansatte i traditionel forstand, medtages ikke i statistikken. Det drejer sig fx om timelønnede, ph.d.-studerende og værnepligtige (Se bilag 1). Metode Sygefraværet opgøres med udgangspunkt i fravær opgjort som generelle arbejdsdage uanset arbejdsdagens længde i timer for den enkelte lønmodtager. Arbejdsdage er defineret som ugens fem første dage, dvs. fravær på lørdage samt søn- og helligdage medtages ikke. Der er ved opgørelsen af antal fraværsdage ikke taget højde for, om der fx ved arbejdstidsfordeling har været planlagte fridage i fraværsperioden. Planlagte fridage vil i statistikken optræde som fraværsdage.

22 22 Fravær i staten 2.1 Samlet fravær Figur viser udviklingen i det gennemsnitlige antal sygefraværsdage fordelt på mænd og kvinder. Figuren illustrerer, at kvinderne tegner sig for størstedelen af sygefraværsdagene. I 2000 havde de kvindelige ansatte i staten i gennemsnit 8,7 fraværsdage på grund af sygdom inklusiv arbejdsskade. Til sammenligning havde mændene i gennemsnit 6,5 fraværsdage. Hvis sygefraværet inklusiv barns 1. sygedag og barsel og adoption inddrages, øges forskellen mellem mænd og kvinders antal fraværsdage. Hvor forskellen mellem egen sygdom inkl. arbejdsskade var på 2,2 fraværsdage, stiger tallet til 5,4, hvilket betyder, at statsansatte kvinder i 2000 gennemsnitligt havde 5,4 flere fraværsdage end deres mandlige kolleger. Figur Udviklingen i det gennemsnitlige antal sygefraværsdage inkl. arbejdsskade for mænd og kvinder, Figur Mænd og kvinders fravær inkl. arbejdsskade, barns 1. sygedag, barsel og adoption, 2000

23 Fravær i staten 23 Tabel 2.1 Samlet fravær opdelt på sygefravær incl. arbejdsskade, barns 1. sygedag, barsel og adoption År Gns. antal dage pr. ansat Mænd Sygefravær 7,2 6,9 6,5 6,5 + barns 1. sygedag 7,4 7,2 6,8 6,8 + barsel og adoption 7,7 7,5 7,1 7,2 Kvinder Sygefravær 9,1 8,8 8,6 8,7 + barns 1. sygedag 9,6 9,3 9,2 9,3 + barsel og adoption 12,9 12,5 12,4 12,6 I alt Sygefravær 7,9 7,6 7,4 7,4 + barns 1. sygedag 8,3 8,0 7,7 7,8 + barsel og adoption 9,7 9,4 9,3 9,4

24 24 Fravær i staten 2.2 Fravær som følge af sygdom Det svage fald i sygefravær inkl. arbejdsskade, som har præget udviklingen de seneste år, er stagneret. De ansatte i staten havde i 2000, som i 1999, i gennemsnit 7,4 dages sygefravær. Figur 2.2 Udvikling i gennemsnitligt antal fraværsdage pr. ansat, Tabel 2.2 Sygefravær incl. arbejdsskade År Antal ansatte Antal fraværdage Gns. fraværsdage pr. ansat , , , ,4

25 Fravær i staten Fravær som følge af barns 1. sygedag Tabel 2.3 viser fraværsdage som følge af barns første sygedag fordelt på køn. I gennemsnit var kvinderne i 2000 fraværende 0,5 dage på grund af barns første sygedag, hvor mændenes fravær lå på 0,3. Fravær som følge af barns første sygedag var samlet i dage fordelt på ansatte, dette svarer til 0,4 fraværsdag pr. ansat. Tabel 2.3 Fraværsdage som følge af barns 1. sygedag Mænd Kvinder I alt År Dage pr. ansat Antal dage Antal ansatte Dage pr. ansat Antal dage Antal ansatte Dage pr. ansat Antal dage Antal ansatte , , , , , , , , , , , , Fravær som følge af barsel og adoption Tallene i tabel 2.4 viser, at der er sket en stigning i mændenes antal fraværsdage som følge af barsel og adoption. Mændenes antal fraværsdage var i dage, hvor de i 1999 var på dage. Faldet i det samlede antal mænd skyldes at DSB er udgået af statistikken. Tabel 2.4 Antal personer med fravær som følge af barsel og adoption År Mænd Kvinder Barsel Adoption Ansatte Barsel Adoption Ansatte

26 26 Fravær i staten 2.5 Fravær som følge af særlige feriefridage Finansministeriet og centralorganisationerne indgik i 1999 en aftale om særlige feriefridage, som indebærer at der i perioden gradvis indføres tre særlige feriefridage om året. Med udgangen af 1999 kan der maksimalt være optjent 1 særlig feriefridag, og i kalenderåret 2000 kan der maksimalt være opsparet 2 særlige feriefridage. I 2001 og derefter opspares årligt 3 særlige feriefridage. Reglerne for afvikling af særlige feriefridage aftales i vidt omfang lokalt, hvorfor det er vanskeligt at sige hvor mange feriefridage, der skal afholdes i 2000 og hvor mange, der kan overføres til året efter. Ikke-afviklede feriefridage kan konverteres til kontant godtgørelse efter afviklingsfristens udløb, ligesom opsparede feriefridage kan konverteres til kontant godtgørelse i forbindelse med fratræden. Mulighederne for kontant godtgørelse gør det vanskeligt at vurdere, hvor mange særlige feriefridage, der opspares til den følgende afviklingsperiode, og hvor mange, der udbetales kontant. I tabel 2.5 ses, at der i gennemsnit er afholdt 0,3 særlige feriefridage i 2000 pr. ansat. Kvinderne udnytter tilsyneladende muligheden mere end mændene, da kvinderne afholder forholdsmæssigt flere særlige feriefridage end mændene gør. I alt er der i 2000 blevet afholdt godt særlige feriefridage. Tabel 2.5 Fraværsdage som følge af særlige feriefridage, 2000 År Dage pr. ansat Mænd Kvinder I alt Antal dage Antal ansatte Dage pr. ansat Antal dage Antal ansatte Dage pr. ansat Antal dage Antal ansatte , , ,

27 Fravær i staten Sygefravær fordelt på branche Figur 2.6 Sygefravær inkl. arbejdsskade fordelt på brancher, 2000 En opgørelse af sygefraværet fordelt på fire brancher inden for staten viser, at der er stor forskel på omfanget af sygefravær i de forskellige brancher. Politi og forsvar tegner sig for det højeste antal fraværsdage pr. ansat. Undervisning og forskning har et lavt antal fraværsdage pr. ansat, blandt andet på grund af de særlige arbejdsvilkår der gælder for ansatte på universiteter, der gør det lettere at arbejde hjemme i forbindelse med let sygdom. Tabel 2.6 Sygefraværet incl. arbejdsskade fordelt på branche, 2000 Branche Fraværsdage pr. ansat, 2000 Antal ansatte, 2000 Administration 8, Forsvar 8, Politi 8, Undervisning og forskning 5,

28 28 Fravær i staten 2.7 Sygefravær fordelt på fraværsperiodens varighed Figur 2.7 Sygefravær inkl. arbejdsskade fordelt på fraværsperiodens varighed, 2000 Hovedparten af de statsansattes sygedage i 2000 falder i perioderne 2-3 og 4-10 dage jf. figur 2.7. Sygeperioder med en varighed på 2-3 dage og 4-10 dage udgør således 50 pct. af de samlede sygedage jf. tabel 2.7. Den samme tendens gør sig gældende, hvis tallene opdeles på mænd og kvinder. Tabel 2.7 Sygefraværsdagene inkl. arbejdsskade fordelt på fraværsperiodernes varighed i pct. År 1 dag 2-3 dage 4-10 dage Pct dage dage > 120 dage I alt Mænd ,8 24,0 32,0 14,0 13,6 7,7 100, ,6 23,6 30,6 13,8 13,2 10,2 100, ,8 24,2 30,0 12,7 13,5 10,7 100, ,1 22,9 27,3 12,7 15,1 12,9 100,0 Kvinder ,3 25,9 28,2 13,1 14,1 7,4 100, ,2 25,9 26,8 12,7 14,8 8,6 100, ,3 25,7 27,3 12,2 14,5 9,0 100, ,8 25,0 25,1 12,8 15,5 9,8 100,0 I alt ,0 24,9 30,2 13,6 13,8 7,5 100, ,8 24,7 28,9 13,3 14,0 9,4 100, ,0 24,9 28,7 12,5 14,0 9,9 100, ,5 23,9 26,2 12,7 15,3 11,4 100,0

29 Fravær i staten Sygefravær af en bestemt varighed fordelt på køn Figur 2.8 Andel af ansatte med sygefravær af en bestemt varighed fordelt på køn, 2000 Betragtes det kønsopdelte fravær, er der stor forskel på andelen af ansatte med fravær af en varighed på 1-3 dage. 61 pct. af kvinderne har haft et fravær af en varighed på 1-3 dage, mens det tilsvarende tal for mændene er 47 pct. Denne fordeling er konstant over perioden Tabel 2.8 Andel af ansatte med sygefravær af en bestemt varighed fordelt på køn Pct Mænd 1-3 dage 47,4 47,9 47,2 47, dage 22,3 21,6 21,6 20, dage 3,7 3,8 3,4 3, dage 1,2 1,2 1,2 1,3 > 120 dage 0,4 0,7 1,0 1,1 Kvinder 1-3 dage 62,2 61,6 60,8 61, dage 27,2 25,8 26,4 24, dage 4,6 4,7 4,4 4, dage 1,7 1,9 1,8 1,9 > 120 dage 0,8 1,3 1,8 1,9 I alt 1-3 dage 53,0 53,2 52,7 53, dage 24,2 23,2 23,5 22, dage 4,1 4,1 3,8 3, dage 1,4 1,5 1,4 1,5 > 120 dage 0,3 0,5 0,7 0,8

30 30 Fravær i staten 2.9 Sygefravær pr. ansat fordelt på køn og alder Det gennemsnitlige sygefravær stiger, jo ældre man bliver. Undtagelsen er dog aldersgruppen over 59 år, hvor det samlede fravær er lavere end i aldersgruppen af årige. Tabel 2.9 Sygefravær pr. ansat fordelt på køn og alder Alder Gennemsnitligt antal dage pr. ansat Mænd Under 20 år 3,3 2,9 2,0 2, år 5,9 5,6 5,3 5, år 6,8 6,5 6,0 6, år 7,1 7,0 6,5 6, år 8,4 8,0 7,5 7,6 Over 59 år 7,5 7,4 7,3 7,5 Kvinder Under 20 år 5,0 3,5 2,7 2, år 7,8 7,6 7,6 7, år 9,8 9,5 9,2 9, år 8,8 8,4 8,4 8, år 9,8 9,3 9,2 9,2 Over 59 år 8,6 8,4 8,3 8,8 I alt Under 20 år 4,2 3,2 2,3 2, år 6,7 6,5 6,3 6, år 8,0 7,8 7,4 7, år 7,7 7,5 7,3 7, år 8,9 8,5 8,1 8,2 Over 59 år 7,9 7,7 7,6 7,9

31 Fravær i staten Sygefravær pr. ansat fordelt på køn og personalekategori Figur 2.10 Sygefravær inkl. arbejdsskade pr. ansat fordelt efter køn og personalekategori, 2000 Sygefraværet er i høj grad afhængigt af personalekategori. Blandt det akademiske personale er sygefraværet i 2000 gennemsnitlig på 4,3 dage, mens gennemsnittet for rengørings- og køkkenpersonale er 11,8 dage jf. tabel Figur 2.10 illustrerer fraværet fordelt på køn inden for personalekategorierne. Det fremgår, at kvinderne inden for alle personalekategorierne tegner sig for en større del af fraværet end mændene. Tabel 2.10 Sygefravær incl. arbejdsskade pr. ansat fordelt efter køn og personalekategori Personalekategori Gennemsnitligt antal dage pr. ansat Mænd Akademisk personale 3,2 3,2 3,3 3,4 Kontorpersonale 6,5 6,0 5,9 5,9 Rengørings- og køkkenpersonale 6,7 6,2 6,6 6,0 Faglærte arbejdere 7,7 7,0 7,3 7,7 Ikke-faglærte arbejdere 7,6 7,7 7,2 7,2 Øvrige 8,2 7,9 7,4 7,5 Kvinder Akademisk personale 5,5 5,3 5,4 5,7 Kontorpersonale 9,4 9,3 9,3 9,2 Rengørings- og køkkenpersonale 12,3 11,4 11,7 12,6 Faglærte arbejdere 6,1 8,6 6,4 8,1 Ikke-faglærte arbejdere 4,7 5,6 4,1 7,9 Øvrige 9,7 9,4 9,1 9,1 I alt Akademisk personale 4,0 4,0 4,1 4,3 Kontorpersonale 8,9 8,7 8,6 8,6 Rengørings- og køkkenpersonale 11,6 10,8 11,1 11,8 Faglærte arbejdere 7,6 7,0 7,2 7,7 Ikke-faglærte arbejdere 7,3 7,5 6,8 7,3 Øvrige 8,5 8,3 7,8 7,9

32 32 Fravær i staten 2.11 Fravær fordelt på ministerier Figur 2.11 Sygefravær opgjort pr. ministerium, 2000 I tabel 2.11 ses de forskellige fraværstyper opgjort på ministerier. Fordelingen af sygefravær på de enkelte ministerier er illustreret i figur Af figuren fremgår det, at der er store forskelle i antallet af fraværsdage de enkelte ministerier imellem. By- og Boligministeriets ansatte har det højeste gennemsnit med 10,7 sygefraværsdage i Dette skal dog ses i forhold til det foregående år, idet By- og Boligministeriets ansatte her i snit havde 12 fraværsdage, således er der sket et fald i fraværet inden for Byog Boligministeriet. Forskningsministeriet har det mindste gennemsnitlige antal fraværsdage på 4,9 dage pr. ansat, hvilket ifølge undersøgelser fra tidligere år skyldes, at ansatte på universiteter ikke har tilstedeværelsespligt og dermed ikke har samme behov for sygemeldinger som på andre områder.

33 Fravær i staten 33 Tabel 2.11 Fraværstyper opgjort pr. ministerium Ministerium Sygefravær 1999 Gennemsnitligt antal dage Sygefravær 2000 Barns 1. sygedag 2000 Særlige feriefridage 2000 Antal perioder Barselsorlov 2000 Adoption 2000 Ansatte Statsministeriet 8,7 8,0 0,5 0, Udenrigsministeriet 4,7 5,2 0,3 0, Finansministeriet 7,7 7,7 0,6 0, Økonomiministeriet 7,0 7,5 0,8 0, Skatteministeriet 7,2 7,2 0,6 0, Justitsministeriet 9,3 9,3 0,4 0, Forsvarsministeriet 8,9 8,8 0,3 0, Indenrigsministeriet 7,2 7,2 0,4 0, By- og Boligministeriet 12,0 10,7 0,6 0, Socialministeriet 6,8 6,5 0,5 0, Sundhedsministeriet 8,2 9,1 0,6 0, Arbejdsministeriet 7,7 7,8 0,5 0, Forskningsministeriet 4,8 4,9 0,3 0, Undervisningsministeriet 5,3 6,0 0,3 0, Kulturministeriet 6,5 6,4 0,3 0, Kirkeministeriet 8,9 9,8 0,2 0, Miljø- og Energimin. 5,4 6,1 0,7 0, Fødevareministeriet 8,1 7,9 0,5 0, Erhvervsministeriet 7,3 7,5 0,6 0, Trafikministeriet 8,5 9,0 0,4 0, Staten i alt 7,4 7,4 0,4 0,

34 34 Fravær i staten 2.12 Ansatte uden fravær fordelt på ministerier Mellem de enkelte ministerier er der stor forskel på andelen af ansatte uden fravær. Forskningsministeriet og Kulturministeriet har den største andel af ansatte uden fravær, andelen er henholdsvis 55 pct. og 46 pct. Økonomiministeriet og Statsministeriet har de mindste andele af ansatte uden fravær på henholdsvis 25 og 26 pct. jf. tabel Tabel 2.12 Ansatte uden fravær fordelt på ministerier Ministerium Procent uden fravær Mænd Kvinder I alt Antal fraværsdage pr. ansat 5 Statsministeriet 32,0 24,2 26,9 8,0 6 Udenrigsministeriet 54,1 32,2 44,3 5,2 7 Finansministeriet 44,0 21,6 30,9 7,7 8Økonomiministeriet 31,4 18,7 25,2 7,5 9 Skatteministeriet 37,0 21,4 27,4 7,2 11 Justitsministeriet 32,4 25,6 30,0 9,3 12 Forsvarsministeriet 42,7 28,1 39,9 8,8 13 Indenrigsministeriet 52,5 35,8 42,6 7,2 14 By- og Boligministeriet 33,7 20,2 27,7 10,7 15 Socialministeriet 50,0 43,4 45,6 6,5 16 Sundhedsministeriet 36,2 24,0 27,9 9,1 17 Arbejdsministeriet 41,3 24,9 32,2 7,8 19 Forskningsministeriet 65,2 44,4 55,2 4,9 20 Undervisningsministeriet 52,0 39,5 45,9 6,0 21 Kulturministeriet 52,5 39,5 46,2 6,4 22 Kirkeministeriet 34,3 20,7 27,0 9,8 23 Miljø- og Energiministeriet 43,3 21,4 33,3 6,1 24 Fødevareministeriet 43,7 23,4 33,4 7,9 26 Erhvervsministeriet 44,2 20,9 32,9 7,5 28 Trafikministeriet 31,6 22,0 29,1 9,0 Staten i alt 44,9 32,4 39,8 7,4

35 Udvalgte nøgletal Udvalgte nøgletal på hovedkontoniveau I dette afsnit præsenteres udvalgte nøgletal om personaleforbrug, løn, personaleomsætning og fravær for hovedkonti med mindst ti årsværk. Oplysninger om løn og personaleforbrug er beregnet med udgangspunkt i antal årsværk, mens oplysninger om fravær er baseret på antal ansatte. Andelen af chefer viser, hvor stor en del af årsværksforbruget, der anvendes til ansatte i lønramme Gennemsnitslønnen er opgjort som bruttoløn, dvs. inkl. pensionsbidrag, både til tjenestemænd og overenskomstansatte samt over/merarbejde. Over/merarbejde er opgjort i procent af den samlede lønsum. Personaleomsætningen opgøres som de afgåede medarbejderes procentvise andel af det gennemsnitlige antal ansatte i perioden 1. juni 1999 til 1. juni Kun ansatte med en fast periodeløn indgår i opgørelsen af personaleomsætningen. Sygefravær ekskl. langtidsfravær er defineret som sygdomsperioder med en varighed på indtil 30 arbejdsdage. Andelen af ansatte uden fravær er opgjort i pct. af antal ansatte i alt. Antal ansatte på socialt kapitel er opgjort i 4. kvartal Oplysningerne stammer fra Statens Løninformationssystem, Finansministeriets Personaleomsætningsstatistik, Finansministeriets Sygefraværsstatistik samt statistik for socialt kapitel.

36 36 Udvalgte nøgletal Tabel 3. Statusoplysninger for 2000 for hovedkonti med mere end 10 ansatte Hovedkonto Årsværk Andel af chefer Gennemsnitsløn Antal Pct. Kr Departementet 81 14, Rigsombudsmanden i Grønland 13 16, Rigsombudsmanden på Færøerne 12 8, Udenrigstjenesten , Departementet , Økonomistyrelsen 277 5, Finansstyrelsen 282 4, Departementet 77 13, Det Økonomiske Råd 18 16, Finanstilsynet 166 8, Danmarks Statistik 613 4, Departementet , Landsskatteretten 84 14, Told og Skat , Departementet 199 8, Civilretsdirektoratet 78 5, Erstatningsnævnet 10 0, Registertilsynet 26 7, Politiet og anklagemyndigheden m.v , Direktoratet 155 6, Kriminalforsorgen i anstalter og frihed , Domstolsstyrelsen 74 6, Retterne , Procesbevillingsnævnet 12 9, Departementet 176 9, Forsvarsministeriet, regnskabssekretariatet 38 2, Forsvarskommandoen , Hjemmeværnet 905 3, Forsvarets Bygningstjeneste 177 3, Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste 41 2, Farvandsvæsenet 367 1, Forsvarsministeriets særstatusområder 19 0, Departementet 220 9, CPR-administrationen 21 4, Militærnægteradministrationen 17 6, Udlændingestyrelsen 325 4, Statsamterne 747 6, Redningsberedskabet 753 3, Beredskabs-Forbundet 19 4, Dansk Røde Kors ,

37 Udvalgte nøgletal 37 Overarbejde Gennemsnitsalder Personaleomsætning Mænd Kvinder I alt I alt, ekskl. langtidsfravær Ansatte uden fravær Socialt kapitel, 4. kvt Pct. År Pct. Gennemsnitligt antal fraværsdage Pct. Antal 6, ,5 8,3 8,0 5,2 26,9 1 1, , , ,4 7,5 5,2 3,7 44,1 11 4, ,6 8,1 5,5 3,1 41,2 3 2, ,7 12,6 8,0 5,2 33,0 4 1, ,0 10,2 8,9 8,2 21,7 6 1, ,4 6,3 3,9 3,1 45,1... 1, , ,8 7,8 5,8 5,3 25,9... 0, ,9 9,9 8,4 7,6 22,8 6 3, ,5 4,8 3,7 3,5 38,9... 0, ,2 3,4 3,7 3,7 35,1 2 0, ,1 8,2 7,4 5,5 27,0 59 5, ,2 10,8 7,9 5,9 33,2 1 2, ,8 10,2 9,0 6,0 27,7... 0, ,0 4,4 3,9 3,9 63,9... 3, ,8 8,7 7,2 7,2 27,3... 1, ,0 10,8 8,7 5,8 28, , ,7 10,6 9,2 7,4 21,8 8 2, ,8 15,6 13,9 7,2 29,0 65 3, , ,3 6,7 6,2 4,2 39,0 62 3, , ,4 13,1 11,3 4,0 35,6... 0, ,7 26,7 18,5 9,6 21,7... 0, ,8 13,3 8,7 4,9 39,6 80 0, ,9 10,7 9,0 5,1 37,3 29 0, ,7 7,5 5,7 3,5 42,0 6 0, ,8 10,0 7,0 6,2 30,7... 1, ,4 12,7 13,3 2,6 60,0 3 0, ,2 0,9 0,4 0,4 91,9... 1, ,6 7,1 6,9 5,4 30,4 1 1, ,7 7,6 6,4 6,4 13,2... 0, , ,1 9,0 7,8 6,4 21,2 1 0, ,1 9,3 8,8 5,4 31,8 23 0, ,3 8,7 6,7 5,0 44,0 21 1, ,3 5,5 3,8 3,8 29,7... 2, ,1 8,0 6,8 6,1 51,3 2

38 38 Udvalgte nøgletal Hovedkonto Årsværk Andel af chefer Gennemsnitsløn Antal Pct. Kr Nævnet for Etnisk Ligestilling 8 0, Departementet 198 9, Elektricitetsrådet 50 2, Danmarks Gasmateriel Prøvning 22 4, Kort- og Matrikelstyrelsen 511 2, Slots- og Ejendomsstyrelsen 500 1, Statens Byggeforskningsinstitut 113 4, Departementet 197 8, Den Sociale Ankestyrelse 208 6, Den Sociale Sikringsstyrelse 182 5, Arbejdsskadestyrelsen 274 7, Socialforskningsinstituttet 187 3, Formidlingscentre 65 0, Center for frivilligt socialt arbejde 14 0, Statens Øjenklinik 20 14, Center for Ligebehandling af Handicappede 14 7, Center for Små Handicapgrupper 17 0, Døvefilm Video 17 0, John F. Kennedy instituttet 60 5, Kofoeds Skole 81 1, Departementet 157 8, Sundhedsstyrelsen 200 5, Lægemiddelstyrelsen 223 5, Sundhedsvæsenets Patientklagenævn 39 5, Patientskadeankenævnet 16 6, Embedslægerne m.v , Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi 49 4, Statens Serum Institut , Evalueringscenter for sygehuse 11 0, Departementet 176 7, Arbejdsmarkedets Ankenævn 33 8, Arbejdstilsynet 677 4, Arbejdsmiljøinstituttet 146 4, Arbejdsmiljørådets Service Center 31 0, Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen 179 6, Arbejdsmarkedsstyrelsen 270 6, Rådet for uddannelses- og erhvervsvejledning 35 0, Tilskud til fællesudgifter på AMU-området , Træningsskolen for unge 101 1, Forsøg med voksen-tamu 16 0,

39 Udvalgte nøgletal 39 Overarbejde Gennemsnitsalder Personaleomsætning Mænd Kvinder I alt I alt, ekskl. langtidsfravær Ansatte uden fravær Socialt kapitel, 4. kvt Pct. År Pct. Gennemsnitligt antal fraværsdage Pct. Antal 0, ,0 0,0 0,0 0,0 100,0... 3, ,4 8,8 8,2 6,8 19,7 3 2, ,7 4,0 3,8 3,8 46,5... 1, ,0 11,5 8,8 8,2 23,3... 1, ,9 11,2 8,1 6,3 24,3 5 3, ,3 19,0 16,2 10,0 32,4 13 0, ,2 7,3 5,5 5,1 28,5 1 1, ,3 7,2 6,3 6,0 26,1 10 0, ,6 13,4 13,2 7,2 22,6 7 0, ,2 10,4 10,6 8,9 18,9 12 1, ,6 9,3 8,3 6,9 24,8 10 0, ,0 1,4 1,3 1,1 86,2 2 1, ,5 5,0 4,3 4,3 40,8... 0, ,6 5,0 5,1 5,1 15,4... 1, ,4 6,8 6,0 4,5 30,2... 0, ,0 10,6 8,8 8,8 24,6... 0, ,6 6,0 8,4 8,4 15,4... 0, ,0 2,3 1,5 1,5 39,4... 0, ,6 13,7 12,5 5,0 29,0... 0, ,6 11,9 9,7 7,5 31,4 3 1, ,3 7,0 5,5 5,6 26,4... 0, ,9 9,6 9,4 5,9 28,1 1 0, ,7 8,1 6,7 5,6 29,0 2 0, ,9 6,8 6,8 6,5 58,0 3 0, ,0 2,3 2,0 2,0 62,3... 0, ,8 4,8 4,8 2,8 49,6 2 1, ,2 12,9 9,8 4,6 28,3... 0, ,0 11,5 10,7 7,6 23,0 10 1, ,0 0,0 0,0 0,0 100,0... 2, ,1 6,5 5,6 5,5 28,4 1 6, ,6 7,2 9,0 7,3 17,9... 0, ,2 10,0 8,1 6,0 24,9 13 0, ,4 8,9 8,7 6,8 26,4 1 0, ,7 8,0 6,5 6,5 5,3... 1, ,2 7,7 7,8 6,8 20,6 5 1, ,1 11,1 9,0 7,8 19,1 5 1, ,5 10,2 12,0 9,1 18,0 2 1, ,7 7,0 5,7 3,8 48,3 59 0, ,6 6,4 5,3 5,3 38,3 1 0, ,9 7,6 6,4 6,4 5,4...

40 40 Udvalgte nøgletal Hovedkonto Årsværk Andel af chefer Gennemsnitsløn Antal Pct. Kr Den statslige arbejdsformidling , Departementets afdelinger 162 9, Københavns Universitet , Aarhus Universitet , Syddansk Universitet , Roskilde Universitetscenter 782 6, Aalborg Universitet , Handelshøjskolen i København 982 6, Handelshøjskolen i Århus 476 6, Danmarks Tekniske Universitet , Danmarks Farmaceutiske Højskole 345 4, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole , IT-højskolen 64 3, Forskerakademi- og uddannelse 92 0, Rektorkollegiets sekretariat 11 0, Byggedirektoratet 52 7, Forskningsstyrelsen 83 4, Forskningscenter Risø 802 1, Dansk Rumforskningsinstitut 48 2, Dansk Polarcenter 28 3, Center for Sprogteknologi 31 3, Center for Menneskerettigheder 65 1, Center for Freds- og Konfliktforskning 18 5, Analyseinstitut for Forskning 19 5, Telestyrelsen 157 5, Telebrugernævnet og Teleklagenævnet 10 0, Statens Information 57 2, Det Administrative Bibliotek 11 0, Undervisningsministeriet 696 5, SUstyrelsen 144 4, Afholdelse af folkeskolens afsluttende prøver 48 0, Statens pædagogiske Forsøgscenter 28 3, Erhvervsuddannelser , HF-kurser ved seminarierne 20 0, Sorø Akademis Skole 74 1, Tilskud til videregående uddannelser , Studenterrådgivningen 30 0, Lærerseminarier 402 1, Pædagogseminarier 142 1, Ingeniørhøjskoler 739 1,

41 Udvalgte nøgletal 41 Overarbejde Gennemsnitsalder Personaleomsætning Mænd Kvinder I alt I alt, ekskl. langtidsfravær Ansatte uden fravær Socialt kapitel, 4. kvt Pct. År Pct. Gennemsnitligt antal fraværsdage Pct. Antal 1, ,7 10,9 9,8 7,5 21, , ,6 7,1 6,0 5,8 32,3... 0, ,2 9,1 6,8 4,6 48,3 60 0, ,4 3,6 2,5 2,0 71,1 31 0, ,2 4,0 3,1 2,3 62,2 37 0, ,5 8,1 5,2 3,1 58,9 15 0, ,5 6,4 4,2 2,4 63,7 14 0, ,9 6,4 4,7 3,1 57,1 18 0, ,0 5,0 4,0 0,8 80,4 4 0, ,4 6,5 4,5 4,0 45,7 34 0, ,9 4,3 3,0 2,8 52,2 3 0, ,6 8,9 7,4 6,9 40,1 27 1, ,4 3,1 1,3 1,3 64,0... 0, , ,0 0,0 0,0 0,0 100,0... 3, ,2 6,2 4,8 4,8 45,5 1 0, ,8 7,1 6,5 6,1 31,4 1 0, ,2 10,6 7,6 7,5 29,3 6 0, ,4 7,4 5,8 5,3 34,5 1 1, ,9 9,6 6,2 6,2 48,2 4 0, ,1 7,5 7,9 7,9 23,1... 0, ,8 11,9 8,7 3,3 62,9... 0, ,7 6,3 2,6 2,6 60,0 1 0, ,6 0,6 0,6 0,6 85,2... 0, ,8 10,1 7,3 6,1 21,2 2 0, ,5 14,7 9,4 9,4 25,0... 0, , ,4 6,8 4,3 4,3 44,2... 2, ,0 9,5 7,1 5,7 34,2 11 1, ,5 15,5 13,4 9,0 14,7 2 0, , ,2 1,3 3,0 1,2 79,3... 6, ,3 7,2 6,2 3,7 45, , ,5 1,9 1,2 1,2 53,3... 1, ,9 18,2 12,3 4,2 24,6 3 1, ,1 5,6 4,9 3,2 48,1 70 0, ,2 5,0 5,1 5,1 14,8 1 2, ,7 4,1 7,7 2,1 81,6 3 1, ,5 7,2 6,1 3,6 45,5 6 0, ,3 5,2 3,9 2,9 53,5 10