Modulbeskrivelser Årgang 2013

Transkript

1 Indhold Lærerens grundfaglighed Modulbeskrivelser Årgang 2013 Almen dannelse/klm Dannelse i den mangfoldige skole. 4 Pædagogik og lærerfaglighed Lærer i skolen.. 6 Elevens faglige, sociale og personlige læring og udvikling Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen Specialpædagogik Undervisning af tosprogede. Billedkunst Biologi Billedkunstmodul 1: Billedfaglige praksisformer.. 8 Billedkunstmodul 2: Visuelt kulturprojekt under udabejdelse Billedkunstmodul 3: Billedkunstfagets tilknytning til praksis under udarbejdelse Biologimodul 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge elevers undersøgende og praktiske arbejde. 10 Biologimodul 2: Evolution, genetik og bioteknologi fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse under udarbejdelse Biologimodul 3: Sundhed og fødevareproduktion biologi som laboratoriefag 12 Dansk klassetrin Danskmodul 1: Skriftssprogstilegnelse 15 Danskmodul 2: Sprog og genrer. 17 Danskmodul 3: Fiktive tekster.. 19 Danskmodul 4: Multimodale tekster 22 Dansk klassetrin Danskmodul 1: Literacy 24 Danskmodul 2: Faktiske tekster. 26 Danskmodul 3: Fiktive tekster.. 29 Danskmodul 4: Multimodale tekster Engelsk Engelskmodul 1: Sprog og sprogbrug. 34 Engelskmodul 2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder 36 Engelskmodul 3: Interkulturel kompetence i sprogundevisning under udarbejdelse Fransk Franskmodul 1: Interkulturel kommunikation fransk. 38 Franskmodul 2: Interkulturel kommunikation fransk under udarbejdelse 1

2 Internationalisering i et fremmedsprogspædagogisk perspek- Franskmodul 3: tiv/frankofoni under udarbejdelse Fysik Fysikmodul 1: Fysikkens og kemiens verden 40 Fysikmodul 2: Udvikling af naturvidenskabelig erkendelse under udarbejdelse Fysikmodul 3: Energiforsyning og stofkredsløb med et tværfagligt perspektiv under udarbejdelse Geografi Geografimodul 1: Geografi en verden i forandring Geografimodul 2: Geografi den nære omverden under udarbejdelse Geografimodul 3: Geografi aktuel geografi i en global verden under udarbejdelse Historie Historiemodul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie Historiemodul 2: Historieundervisning, læring og verdens historie under udarbejdelse Historiemodul 3: Historisk viden, metoder og fortællinger under udabejdelse Hjemkundskab Hjemkundskabsmodul 1: Sundhed, ernæring, måltider og hjemkundskabsdidaktik.. 48 Hjemkundskabsmodul 2: Forbrug, fødevarer, madkultur og hjemkundskabsdidaktik under udarbejdelse Hjemkundskabsmodul 3: Maddannelse under udarbejdelse Idræt Idrætsmodul 1: Idrætsfagets basis.. 51 Idrætsmodul 2: Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning 52 Idrætsmodul 3: Idrættens kulturer og subkulturer under udarbejdelse Kristendomskundskab/religion Krist.doms/religionsmodul 1: Krist.doms/religionsmodul 2: Krist.doms/religionsmodul 3: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser. 55 Undervisningsemnet kristendom - under udarbejdelse Undervisning islam og andre religioner - under udarbejdelse Matematik klassetrin Matematikmodul 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser 57 Matematikmodul 2: Matematikundervisning og geometri Matematikmodul 3: Matematisk modellering og stokastik - under udarbejdelse 2

3 Matematikmodul 4: Matematikundervisning, differentiering og evaluering - under udarbejdelse Matematik klassetrin Matematikmodul 1: Matematiklæring, tal og algebra 63 Matematikmodul 2: Matematikundervisning og geometri.. 66 Matematikmodul 3: Matematikmodul 4: Evaluering og stokastik - under udarbejdelse Modellering og undervisningsdifferentiering - under udarbejdelse Musik Musikmodul 1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring.. 68 Musikmodul 2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik - under udarbejdelse Musikmodul 3: Musiklære og kreative processer - under udarbejdelse Natur- og teknik Natur- og teknikmodul 1: Natur/teknik på mellemtrinnet under udarbejdelse Natur- og teknikmodul 2: Natur/teknik på mellemtrinnet 71 Natur- og teknikmodul 3: Eksemplarisk tema i natur/teknik under udarbejdelse Samfundsfag Samfundsfagsmodul 1: Samfundsfagsmodul 2: Samfundsfagsmodul 3: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden 74 Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold i Danmark og i verden. 76 Undervisning i økonomiske og velfærdsmæssige problemstillinger i Danmark, EU og i verden 79 Tysk Tyskmodul 1: Interkulturel kommunikation tysk 82 Tyskmodul 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog Tyskmodul 3: Tyskundervisning i praksis under udarbejdelse Praktik Praktikmodul Praktikmodul Praktikmodul

4 Lærerens grundfaglighed Almen dannelse/klm Modul 2: Dannelse i den mangfoldige skole Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Modul 1: Dannelse i den mangfoldige skole Kort beskrivelse af modulet: Modulet introducerer til analyser af folkeskolens formål, demokrati og medborgerskab i et idéhistorisk, dannelsesteoretisk og professionsetisk perspektiv. Centralt i modulet står den studerendes arbejde med at forholde sig til skolens værdier og relatere dem til lærerprofessionen med respekt for den kulturelle og religiøse mangfoldighed, der aktuelt præger skolen og samfundet. Modulsprog Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Modulet godkendes til hovedområdet Almen dannelse under lærernes grundfaglighed med 10 ECTSpoint. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er en del af lærernes grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag: Centralt i modulet står filosofi, idéhistorie, dannelsesteori og religionsvidenskab. Modulet befinder sig i spændingsfeltet mellem forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om dannelse, demokrati og medborgerskab, professionsetik og religions- og kulturmøder. Modulets relation til praksis: Drøftelser mellem underviser og det enkelte hold om ideen med og mulighederne i praksissamarbejde danner grundlag for beslutninger om, hvordan praksissamarbejde skal udmøntes relateret til det konkrete undervisningsindhold og de konkrete videns- og færdighedsmål Der bliver således tale om didaktisk begrundede valg af varierede former for praktikrettet tænkning og samarbejde. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund. 4

5 Vidensmål: Den studerende har viden om den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt perspektiv menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen herunder relationer mellem menneskerettigheder, religion og demokrati ritualer og eksistenstolkning i udvalgte filosofiske og religiøse traditioner livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund forholdet mellem religion, kultur og politik evangelisk-luthersk kristendom og andre livsanskuelser, typer af sekularisme og deres konsekvenser for skolens dagligdag kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i aktuel kontekst kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie i sammenhæng med forskellige perioders menneske- og dannelsessyn Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Færdighedsmål: Den studerende kan organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse organisere professionelt samarbejde omkring komplekse etiske og religiøse udfordringer i skolen anvende forskellige typer af etisk argumentation håndtere religiøse og kulturelle forhold i skolens tradition og dagligdag gå i dialog med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn vurdere sammenhænge og brydninger mellem kristendom, sekularisering og skole i historisk og aktuel belysning Studieaktivitetsmodellen angiver, hvordan den enkelte studerendes arbejdstid og studiemæssige aktiviteter overordnet set må forventes at fordele sig mellem de fire anførte kategorier. Kategori 1: Den lærerinitierede undervisning udgør ca. 70 timer af de samlede læringsaktiviteter og kan f.eks. indebære arbejdsformer som: oplæg og foredrag, holddrøftelser, gruppeaktiviteter med fælles opsamlinger. Kategori 2: Den lærerinitierede undervisning uden tilstedeværelse af lærer udgør ca. 25 timer af studieaktiviteterne og kan f.eks. udgøres af opgaveløsning i tilknytning til tekster, film og andet undervisningsmateriale, forberedelse af fremlæggelser for holdet, udarbejdelse af læselogs. Kategori 3: Initieret af studerende uden underviser udgør ca. 120 timer af arbejdet med studiet og består bl.a. af egne studier og forberedelse til lektionerne. Kategori 4: Initieret af studerende med tilstedeværelse af underviser udgør i alt ca.30 timer af studietilbuddet og kan f.eks. indebære fremlæggelser for holdet med respons, vejledning til egne studier. Ideen med og forståelser af studieaktivitetsmodellen gøres til genstand for didaktiske drøftelser mellem den enkelte underviser og det enkelte hold. På det grundlag beslutter underviseren den konkrete fordeling af den studerendes forskellige studieaktiviteter, afstemt i forhold til modulets placering i uddannelsesforløbet og det konkrete undervisningsindhold. Der bliver således tale om didaktisk begrundede valg af varierede undervisnings- og studie- og arbejdsformer, der funktionelt og hensigtsmæssigt understøtter den studerendes deltagelse og studier af de forskellige videns- og færdighedsmål. 5

6 Beslutningerne fremgår af det enkelte holds studieplaner. Evaluering af modulet, herunder evalueringskriterier: Kriterier for evaluering af de studerendes udbytte: Underviser og det enkelte hold drøfter evalueringsdidaktik og -metodik. På det grundlag beslutter underviseren, hvordan modulet evalueres idet den valgte evalueringsform skal sikre en sammenhæng mellem løbende og afsluttende evaluering, mellem de konkrete videns- og færdighedsmål og evalueringsform, der funktionelt og hensigtsmæssigt understøtter den studerendes tilegnelse af undervisningsindholdet, og som angiver den studerendes læringsudbytte i forhold til de fastsatte kompetencemål mellem den valgte evalueringsform og den nationalt fastsatte prøveform Der bliver således tale om didaktisk begrundede valg af varierede evalueringsformer. Evalueringsformer: Beslutningerne fremgår af de konkrete studieplaner for det enkelte hold Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem: Aftalte studieprodukter med holdet jf. studieordningens bestemmelser om deltagelsespligt. Modulet gennemføres ved opfyldelse af deltagelsespligten. Pædagogik og lærerfaglighed Modul 1: Lærer i skolen Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Lærer i skolen Kort beskrivelse af modulet: Modulet introducerer til læreruddannelsens professionsperspektiv. I modulet arbejdes der med skolens og lærerens opgaver i et dannelses- og samfundsperspektiv. Omdrejningspunktet i modulet er konkrete, lærerfaglige udfordringer og problemstillinger i skolen samt betingelser og muligheder for varetagelsen af skolens og lærerens opgaver med afsæt i juridiske, pædagogiske og sociologiske perspektiver. Modulsprog Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Pædagogik og lærerfaglighed 6

7 Almen dannelse/klm Bachelorprojektet Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er en del af fagområdet lærerens grundfaglighed Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på empiri og teori om skolens og lærerens opgaver. Empirien udgøres dels af nationale og internationale forskningsresultater og dels af de studerendes egne empiriske undersøgelser. Modulets teori hentes fra psykologi, pædagogik, didaktik, sociologi og filosofi. Modulets relation til praksis: Skole- og undervisningspraksis udgør konteksten for de studerendes empiriske undersøgelser i modulet. De studerendes introduktion til og anvendelse af undersøgelsesmetoder er således bærende for studiet af modulets indhold. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Undervisningskendskab Elevens læring og udvikling Almen dannelse/klm Bachelorprojektet Kompetencemål, som indgår i modulet: Fra fagområdet Undervisningskendskab Elevens læring og udvikling Undervisningskendskab Undervisningskendskab Almen dannelse: KLM Bachelorprojektet Vidensmål: Den studerende har viden om skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, læreplaner, læreplanteori, læreplanudformning, undervisningsplanlægning samt undervisningsteori og didaktiske positioner elevers læring og om virksomme faktorer i læringsmiljøet klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge undervisning for både klassen og den enkelte elev udvikle læringsrum for elever og grupper under hensyntagen til samspillet med elevernes forudsætninger og de virksomme faktorer i læringsmiljøet lede undervisning under hensyntagen til lærerens intentioner og den givne kontekst udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning Studieformer i modulet Modulet former sig som et undervisningsforløb, der inkluderer et projektforløb. De studerende arbejder i studiegrupper med et projekt, der indbefatter en undersøgelse af skole- og undervisningspraksis inden for et nærmere defineret undersøgelsesperspektiv. De studerende registrerer, samler og organiserer resultaterne af studie- og undersøgelsesaktiviteterne 7

8 i deres e-portfolio og formidler løbende resultaterne af deres undersøgelser. Den samlede undersøgelse, herunder beskrivelse, analyse, fortolkning, vurdering og diskussion af projektets problemfelt, formidles i en projektrapport. Undervisningen og vejledning i modulets videns- og færdighedsområder udgør grundlaget for de studerendes gennemførelse af projektforløbet. I projektrapporten indgår blandt andet resultater af de studerendes empiriske undersøgelser, som analyseres i udvalgte og begrundede, faglige analyseperspektiver fra modulets kompetenceområder. De studerendes tidsforbrug til studieaktiviteterne (jf. studieaktivitetsmodellen) i modulet fordeler sig på følgende måde (vejledende): Studierum 1: 50 timer Studierum 2: 90 timer Studierum 3: 90 timer Studierum 4: 15 timer Evaluering af modulet, herunder evalueringskriterier: Kriterier for evaluering af de studerendes udbytte: Evalueringsformer: Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem: Modulet gennemføres ved intern prøve. Modul 3: Elevens læring og udvikling - under udarbejdelse. Modul 4: Specialpædagogik - under udarbejdelse. Modul 5: Undervisning af tosprogede - under udarbejdelse. Modul 6: Undervisningskendskab - under udarbejdelse. Billedkunst Modul 1: Billedfaglige praksisformer Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): 8

9 Billedfaglige praksisformer Kort beskrivelse af modulet: Det centrale indhold i dette modul er: visuel produktion, billedsamtale og visuel kommunikation, æstetik, sansebaseret orientering, kreativitet og billeders potentiale til at udvikle viden og erkendelse. Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i praktisk billedproduktion, billedpræsentationer og billedkundskab, som afspejler den visuelle kultur. Den studerende arbejder praktisk med kunstneriske og eksperimenterende metoder i analoge og digitale billeder. Undervisningen indbefatter viden om billedsproglig bevidsthed og elevers billedsproglige udvikling. I modulet er samspillet mellem praksis og teori grundlæggende. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig reflekterende og didaktisk til centrale bestemmelser om billedkunstfaget i skolen. Modulsprog Primært dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Billedkunst 10 ECTS-point Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på forskningsbaseret teori om Visuel kultur som billedfelt og refleksionstrategi såvel nationalt som internationalt Visuel kommunikation Æstetik, æstetisk læring og kreativitet Nyeste forskningsbaseret viden om billedfaget og fagdidaktik samt på viden om Kunstneriske arbejdsmetoder Billedfagets historie. Modulets relation til praksis: Modulets relation til praksis: Den studerende forholder sig reflekterende og didaktisk til centrale bestemmelser om billedkunstfaget i skolen. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Kompetenceområde 2: Visuel afkodning af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at producere og reflektere inden for forskellige billedkategorier samt billeders bidrag til vidensudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer (1) begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer (2) begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle visuel undervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser (4). Vidensmål: Den studerende har viden om varierede billed- og udtryksformers mål inden for kunst, visuelle kulturer og visuelle lærings- og fagkulturer (1) analoge og digitale anvendelses- og produktionsmetoder (1) Færdighedsmål: Den studerende kan anvende analoge og digitale billeder og visualieringer inden for et bredt repertorie af billed- og udtryksformer (1) analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale anvendelses- og 9

10 visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser (2) visuel og æstetisk læring (2) visuel kultur (2) centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater fra fagdidaktisk forskning (4) fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner (4) fagpædagogiske og -didaktiske strømninger i et internationalt perspektiv (4) Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Holdundervisning Oplæg fra studiegrupper og respons fra holdet Arbejde i studiegrupper med eller uden vejleder Selvstændigt studiearbejde Evaluering af modulet, herunder evalueringskriterier: Kriterier for evaluering af de studerendes udbytte: Evalueringsformer: Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem: Modulet gennemføres ved opfyldelse af deltagelsespligten. produktionserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen (1) analysere forskellige analoge og digitale billedmedier (2) identificere billeder og visualiseringers forskellige læringspotentialer (2) anvende forskellige strategier til at undersøge visuelt (2) begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning (4) analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv (4) analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb som national tolkning af internationale strømninger (4) Modul 2: Visuelt kulturprojekt under udarbejdelse. Modul 3: Billedkunstfagets tilknytning til praksis under udarbejdelse. Biologi Modul 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge - elevers undersøgende og praktiske arbejde Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Levende organismer og økologiske sammenhænge - elevers undersøgende og praktiske arbejde 10

11 Kort beskrivelse af modulet: Modulet omhandler et eksemplarisk udvalg af levende organismer og deres omgivende miljø samt udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer. Der inddrages eksempler, som belyser menneskets anvendelse af naturen. I modulet fokuseres der på: de levende organismers systematiske tilhørsforhold samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof i udvalgte danske og udenlandske økosystemer væsentlige stofkredsløb og energistrømme organismers tilpasninger natursyn og naturforvaltning herunder perspektiver på interessekonflikter. Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes undersøgende og praktiske arbejde, herunder feltundersøgelser i udvalgte danske biotoper samt laboratorieundersøgelser. Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv. Modulsprog: Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Biologi 10 ECTS-point Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulets vidensgrundlag: Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som international) samt grundskolepraksis indenfor undervisning i levende organismer, økologiske sammenhænge og elevers undersøgende praktiske arbejde. Modulets relation til praksis: Under udarbejdelse Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på biologiundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i biologi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag betydningen af elevers egne undersøgelser i planlægge og gennemføre 11

12 undervisningen naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen nyere forskning inden for naturvidenskab tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen tværfaglige perspektiver på energiformer, -strømme, -kilder og -udnyttelse tværfaglige perspektiver på stofkredsløb eksemplarisk udvalg af forskellige grupper af levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer, samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer opbygning og omsætning af organisk stof, væsentlige stofkredsløb og energistrømme i terrestriske og akvatiske økosystemer samt viden om, hvordan komplekse biologiske sammenhænge kan formidles gennem modeller og repræsentationer Kriterier for evaluering af de studerendes udbytte: undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser anvende forskellige undervisningsressourcer planlægge og gennemføre biologiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og processer i naturen planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på energiformer, -strømme, -kilder og -udnyttelse planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb planlægge og gennemføre praktiskeksperimentelt arbejde og andre undersøgelser, der udvikler elevers begreber vedrørende levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser planlægge og gennemføre en undervisning, der gør elever i stand til at undersøge samt beskrive karakteristika og sammenhænge i udvalgte danske økosystemer, og gør dem i stand til at perspektivere til udenlandske økosystemer planlægge og gennemføre en vekselvirkning mellem teoretisk og praktisk-eksperimentelt arbejde, så elever kan tilegne sig viden om og indsigt i opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme Evalueringsformer: Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem: Modulet gennemføres ved opfyldelse af deltagelsespligten. Modul 2: Evolution, genetik og bioteknologi fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse under udarbejdelse. 12

13 Modul 3: Sundhed og fødevareproduktion - biologi som laboratoriefag Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Sundhed og fødevareproduktion - biologi som laboratoriefag Kort beskrivelse af modulet: Modulet omhandler eksemplariske sammenhænge indenfor humanfysiologi, sundhed og fødevareproduktion. I modulet fokuseres der på relationer mellem struktur og funktion på alle organisationsniveauer i levende organismer, herunder særligt menneskets anatomi og fysiologi fødevareproduktion og -forarbejdning i relation til biologiske processer og principper med fokus på mikroorganismer og enzymer biologiske baggrunde for sundhedsproblemer knyttet til livsstil og levevilkår Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på betydningen af elevernes undersøgende arbejde med særlig vægt på laboratoriearbejde og laboratoriesikkerhed. Der arbejdes med planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af undervisningen med vægtningen lagt på fagets almendannende rolle. Modulsprog Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Biologi 10 ECTS-point Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulets vidensgrundlag: Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som international) indenfor undervisning i fysiologi, fødevareproduktion, sundhedsproblematikker, det praktiske arbejdes betydning for læring samt fagets almendannende rolle. Modulets relation til praksis: Under udarbejdelse Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på biologiundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi Kompetenceområde 3: Biologi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i biologi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes faglighed og almendannelse 13

14 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning i tværfagligt samspil med andre fag begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget relationer mellem struktur og funktion på alle organisationsniveauer i levende organismer, herunder særligt menneskets anatomi og fysiologi samt sundhedsbegreber fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og konsekvenser i forhold til sundhed, miljø og naturforvaltning,herunder viden om undervisningsressourcer under dette emne, som science centre, virksomheder og forskningsinstitutioner planlægge og gennemføre undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i biologiundervisningen planlægge, gennemføre og evaluere biologiundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi planlægge, gennemføre og evaluere biologiundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter planlægge og gennemføre biologiundervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der fremmer elevers forståelse for relationen mellem struktur og funktion, herunder menneskekroppens anatomi og fysiologi, samt gør elever i stand til aktivt at benytte den tilegnede viden og indsigt i forhold til egen og andres sundhed planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb, der gør elever i stand til at forklare biologiske processer i produktionen og perspektivere dem i forhold til det økologiske, udviklingsmæssige, værdimæssige og samfundsmæssige perspektiv Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Undervisningen veksler mellem holdundervisning, gruppearbejde og projektarbejde med øget vægt på projektarbejde undervejs i modulet. Det er karakteristisk for biologi, at det er et praktisk eksperimentelt fag. Derfor vil en stor del af studieaktiviteterne blive organiseret omkring det praktisk undersøgende arbejde i laboratoriet eller i naturen. Planlægning og gennemførelse af undervisning finder sted som et samarbejde mellem underviserne og de studerende på holdet, med afsæt i nedenstående vejledende studieaktivitetsfordeling. Kategori 1, initieret af underviser, med tilstedeværelse af underviser: 45 timer (60 uv.lektioner) Kategori 2, initieret af underviser, ikke tilstedeværelse af underviser: timer Kategori 3, initieret af studerende, ikke tilstedeværelse af underviser: 30 timer Kategori 4, initieret af studerende, tilstedeværelse af underviser: timer (til hele holdet) Evaluering af modulet, herunder evalueringskriterier: Kriterier for evaluering af de studerendes udbytte: 14

15 Evalueringsformer: Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem: Modulet gennemføres ved opfyldelse af deltagelsespligten. Dansk klassetrin Moduler som afsluttes efter 1. semester gennemføres med intern prøve. Moduler som afsluttes efter 2. semester gennemføres ved opfyldelse af deltagelsespligten. Modul 1: Skriftsprogstilegnelse Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Skriftsprogstilegnelse Kort beskrivelse af modulet: Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret læse- og skriveundervisning for klassetrin. Indhold og genrer Sprogets opbygning; fonetik, ortografi, morfologi, syntaks, semantik og tekstlingvistik. Kommunikation, genre og tekstpraksis. Skriftsprogsundervisning i 1.-6.klassetrin med tekster skrevet af og til børn. Receptivt Den studerende skal metodisk analysere og vurdere elevers læseforudsætninger, læse- og skrivestrategier samt vejlede i forhold til elevers proces og produkt. Den studerende skal metodisk analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til skriftsprogsundervisning. Produktivt Den studerende skal kunne modellere læse- og skrivestrategier. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til skriftsprogsundervisning. Modulsprog Dansk Evt. forudsætninger for at læse modulet Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: 15

16 Modulets vidensgrundlag: Bygger på nyere forskning i læse- og skriveprocesser, læse- og skriveudvikling, didaktik og literacy. Modulets relation til praksis: Modulets indhold studeres med udgangspunkt i skolens kontekst, og der indgår fagdidaktiske praksisstudier og konkrete tekster til og fra elever i 1. til 6. klasse. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret læseundervisning for heterogene elevgrupper. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret skriveundervisning. Vidensmål: Den studerende har viden om teorier om læsning skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på mellemtrin sammenhænge mellem læsning og skrivning sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper læsningens didaktik test og evaluering læsestrategier læremidler i læseundervisningen it som læringsressource i læseundervisningen Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge og gennemføre aktviteter, der understøtter elevers læsning og læseudvikling i klassetrin anvende teorier om elevers skriveprocesser og skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisnings- og læringsaktiviteter anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge mellem læsning og skrivning i dansk og andre fag vurdere eksempler på dansk tale og -skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning planlægge og gennemføre differentierede læseudfordringer og understøtte den enkelte elevs læseudvikling, herunder tosprogede elevers læseudvikling på andetsproget anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs læseudvikling vurdere elevers læsestrategier under læsning af fiktions- og fagtekster kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i klasse understøtte elevers læseudvikling ved at integrere digitale teknologier i undervisningen tekster til elever og elevers tekstbrug udvikle den enkelte elevs mediebrug og - læsevaner Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Indholdet i modulet tilrettelægges og studeres i varierede undervisnings- og studieformer, herunder praksisstudier. Studieaktiviteterne skal fremme den studerendes videnstilegnelse og understøtte en aktiv deltagelse i undervisningen og i forpligtende samarbejdsrelationer. Den studerendes arbejdstid fordeler sig på følgende måde (vejledende tid) ift. studieaktivitetsmodellens fire kategorier: Kategori 1: 120 (undervisning / forberedelse) Kategori 2: 40 (studietimer / forberedelse ) 16

17 Kategori 3: 50 (individuelle studier/ projektarbejde / forberedelse) Kategori 4: 35 (vejledning / evaluering / prøve) Evaluering af modulet, herunder evalueringskriterier: Modulgennemførelse: 1. semesters modul gennemføres som modultype B ved intern prøve 2. semesters modul gennemføres som modultype A ved opfyldelse af deltagelsespligten Modultype A: Kriterier for evaluering af de studerendes udbytte: Den studerende demonstrerer viden og færdigheder ift. modulets kompetencemål Evalueringsformer: Evalueringsformer og vurderingskriterier fremgår af studieplanen og opgavebeskrivelser i tilknytning til den studerendes studier. Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem: deltagelse i studiet, som det tilrettelægges af Læreruddannelsen i Aarhus, og som det fremgår af studieplanen redelig udførelse af studieaktiviteter i overensstemmelse med modulets intention Modulet gennemføres via opfyldelse af deltagelsespligten Modultype B: Kriterier for modulprøven: Den studerende demonstrerer viden og færdigheder ift. modulets kompetencemål Prøven består af: Prøveform og vurderingskriterier fremgår af studieplanen. Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem: deltagelse i studiet, som det tilrettelægges af Læreruddannelsen i Aarhus, og som det fremgår af studieplanen redelig udførelse af studieaktiviteter i overensstemmelse med modulets intention Modulet gennemføres ved bestået intern prøve: Bedømmelse bestået / ikke bestået Modul 2: Sprog og genrer Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Sprog og genrer Kort beskrivelse af modulet: Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i sprog og genrer fra klassetrin. Indhold og genrer Genrebestemt sprog, tekster og kommunikation. Fiktive og faktive genrer, ældre og nyere sprogligt udviklende tekster fortrinsvis for børn. Receptivt 17

18 Den studerende skal metodisk og genrebevidst analysere og kritisk vurdere tekster og sprog i forskellige kontekster. Produktivt Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til sprog-, genreog tekstundervisning. Modulsprog Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulets vidensgrundlag: Bygger på teori og nyere forskning i litteratur og sprog, litteratur- og sprogdidaktik, herunder genre og genredidaktik Modulets relation til praksis: Modulets indhold studeres med udgangspunkt i skolens kontekst, og der indgår fagdidaktiske praksisstudier og konkrete tekster til og fra elever i 1. til 6. klasse. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsregler tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv tekster, genrer og medier nordiske sprog- og nabosprogsdidaktik sprogdidaktik tekstdidaktik dansk børne- og ungdomslitteratur læremidler til sprogundervisning i skolen tekstperformance vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur begrunde valg af børne- og ungdomslitterære tekster til undervisning på klassetrin kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i klasse anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisningen 18

19 tekster til elever og elevers tekstbrug udvikle den enkelte elevs mediebrug og - læsevaner Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Indholdet i modulet tilrettelægges og studeres i varierede undervisnings- og studieformer, herunder praksisstudier. Studieaktiviteterne skal fremme den studerendes videnstilegnelse og understøtte en aktiv deltagelse i undervisningen og i forpligtende samarbejdsrelationer. Den studerendes arbejdstid fordeler sig på følgende måde (vejledende tid) ift. studieaktivitetsmodellens fire kategorier: Kategori 1: 120 (undervisning / forberedelse) Kategori 2: 40 (studietimer / forberedelse ) Kategori 3: 50 (individuelle studier/ projektarbejde / forberedelse) Kategori 4: 35 (vejledning / evaluering / prøve) Evaluering af modulet, herunder evalueringskriterier: Modulgennemførelse: 1. semesters modul gennemføres som modultype B ved intern prøve 2. semesters modul gennemføres som modultype A ved opfyldelse af deltagelsespligten Modultype A: Kriterier for evaluering af de studerendes udbytte: Den studerende demonstrerer viden og færdigheder ift. modulets kompetencemål Evalueringsformer: Evalueringsformer og vurderingskriterier fremgår af studieplanen og opgavebeskrivelser i tilknytning til den studerendes studier. Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem: deltagelse i studiet, som det tilrettelægges af Læreruddannelsen i Aarhus, og som det fremgår af studieplanen redelig udførelse af studieaktiviteter i overensstemmelse med modulets intention Modulet gennemføres via opfyldelse af deltagelsespligten Modultype B: Kriterier for modulprøven: Den studerende demonstrerer viden og færdigheder ift. modulets kompetencemål Prøven består af: Prøveform og vurderingskriterier fremgår af studieplanen. Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem: deltagelse i studiet, som det tilrettelægges af Læreruddannelsen i Aarhus, og som det fremgår af studieplanen redelig udførelse af studieaktiviteter i overensstemmelse med modulets intention Modulet gennemføres ved bestået intern prøve: Bedømmelse bestået / ikke bestået Danskmodul 3: Fiktive tekster Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS 19

20 Modulbetegnelse (navn): Fiktive tekster Kort beskrivelse af modulet: Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle diffentieret undervisning i fiktive tekster i forskellige medier for elever på klassetrin. Indhold og genrer Metoder til analyse og fortolkning af fiktionstekster i forskellige medier, teori om forholdet mellem fiktion og ikke-fiktion, metoder til organisering af undervisning i fiktionstekster for elever på klassetrin, nyere og ældre fiktionstekster i forskellige medier. Receptivt Den studerende skal metodisk analysere og vurdere elevers forudsætninger for forståelse af fiktive fremstillingsformer og forholdet mellem fiktion og ikke-fiktion, analysere og vurdere elevens egen produktion af fiktive tekster og vejlede elevens fortolkning og produktion af fiktive tekster. Den studerende skal metodisk analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i fiktion. Produktivt Den studerende skal kunne modellere fortolkningsprocesser i modtagelsen af fiktive tekster og modellere faser i produktion af fiktionstekster. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisning i fiktionstekster. Modulsprog Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Dansk, alderspecialisering mod begynder- og mellemtrin, 10 ECTS-point Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet relaterer sig til fagdidaktiske områder i de øvrige danskfaglige moduler Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på teori og forskning inden for feltet, herunder fiktive tekster, æstetik, litterær metode, børnelitteraturhistorie og fagdidaktik Modulets relation til praksis: Modulets indhold studeres med udgangspunkt i skolens kontekst, og der indgår fagdidaktiske praksisstudier og konkrete tekster til og fra elever i 1. til 6. klasse. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret læseundervisning for heterogene elevgrupper. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret 20

21 skriveundervisning. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer. dansk børne- ungdomslitteratur begrunde valg af børne- ungdomslitterære tekster til undervisning på klassetrin Tekstdidaktik planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur Tekstperformance anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning Læsestrategier vurdere elevers læsestrategier under læsning af fiktions- og fagtekster Mundtlig udtryksfærdighed planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i mundtlig danskundervisning Sprog og medier kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale medier og planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i og med digitale medier Tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv Nordiske sprog og nabosprogsdidaktik kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Indholdet i modulet tilrettelægges og studeres i varierede undervisnings- og studieformer, herunder praksisstudier. Studieaktiviteterne skal fremme den studerendes videnstilegnelse og understøtte en aktiv deltagelse i undervisningen og i forpligtende samarbejdsrelationer. Den studerendes arbejdstid fordeler sig på følgende måde (vejledende tid) ift. studieaktivitetsmodellens fire kategorier: Kategori 1: 120 (undervisning / forberedelse) Kategori 2: 40 (studietimer / forberedelse ) Kategori 3: 50 (individuelle studier/ projektarbejde / forberedelse) Kategori 4: 35 (vejledning / evaluering / prøve) Evaluering af modulet, herunder evalueringskriterier: Modulgennemførelse: 1. semesters modul gennemføres som modultype B ved intern prøve 2. semesters modul gennemføres som modultype A ved opfyldelse af deltagelsespligten Modultype A: Kriterier for evaluering af de studerendes udbytte: Den studerende demonstrerer viden og færdigheder ift. modulets kompetencemål Evalueringsformer: Evalueringsformer og vurderingskriterier fremgår af studieplanen og opgavebeskrivelser i tilknytning til den studerendes studier. Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem: deltagelse i studiet, som det tilrettelægges af Læreruddannelsen i Aarhus, og som det fremgår af studieplanen redelig udførelse af studieaktiviteter i overensstemmelse med modulets intention Modulet gennemføres via opfyldelse af deltagelsespligten Modultype B: Kriterier for modulprøven: Den studerende demonstrerer viden og færdigheder ift. modulets kompetencemål 21

22 Prøven består af: Prøveform og vurderingskriterier fremgår af studieplanen. Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem: deltagelse i studiet, som det tilrettelægges af Læreruddannelsen i Aarhus, og som det fremgår af studieplanen redelig udførelse af studieaktiviteter i overensstemmelse med modulets intention Modulet gennemføres ved bestået intern prøve: Bedømmelse bestået / ikke bestået Modul 4: Multimodale tekster Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Multimodale tekster Kort beskrivelse af modulet: Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i multimodale tekster fra klassetrin. Indhold og genrer Teori om multimodale tekster i forskellige medier, herunder modalitetsbegrebet i forhold til såvel skriftsprog som talesprog. Sammensatte faktiske tekster i forskellige genrer og disse teksters konstituerende fremstillingsformer svarende til elevgruppens skole- og fritidsbrug. Receptivt Den studerende skal metodisk analysere multimodale tekster til elevgruppen og elevernes egne produkter i arbejdet med relevante fremstillingsformer, herunder med sigte på begrundede valg i vejledningen af elevens tekstanalyse og produktion. Produktivt Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisning i analyse og produktion af multimodale tekster. Modulsprog Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Dansk klassetrin Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet relaterer sig til fagdidaktiske områder i de øvrige danskfaglige moduler Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på teori og forskning inden for feltet, herunder tekstpraksis og kommunikation. Modulets relation til praksis: 22