Vurdering af behovet for at stille skærpet krav til nitratudvaskningen i det boringsnære beskyttelsesområde ved Bjellekær Kildeplads.
|
|
- Maria Knudsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vurdering af behovet for at stille skærpet krav til nitratudvaskningen i det boringsnære beskyttelsesområde ved Bjellekær Kildeplads. Januar 2016 Egedal Kommune 1
2 Indhold 1 Indledning Baggrund Indsatsområde Ganløse indsatsplan og revurdering af grundvandskortlægningen Oplande og boringsnært beskyttelsesområde Nitrat i grundvandet Nitratudvaskning fra lossepladser og fyldpladser mv Nitratberegninger Metode Beregnings scenarier Resultater Vurdering af behov for indsatser mod nitratudvaskning Videre arbejde Referencer Bilag 1. Scenarie 1a: Beregning af nitratudvaskningen fra de 243 hektar, der er udpeget som boringsnært beskyttelsesområde eller indsatsområde inden for det grundvandsdannende opland til Bjellekær Kildeplads Bilag 2. Scenarie 1b: Beregning af nitratudvaskningen fra de 374 hektar, der er udpeget som boringsnært beskyttelsesområde eller indsatsområde inden for indvindingsoplandet til Bjellekær Kildeplads. 2
3 1 Indledning Kommunalbestyrelsen i Egedal Kommune vedtog i august 2013, at der udpeges et boringsnært beskyttelsesområde ved Bjellekær Kildeplads, der ligger nordøst for Stenløse, ved Søsum. I det boringsnære beskyttelsesområde kan der, om nødvendigt efter Miljøbeskyttelsesloven 24, nedlægges forbud mod anvendelse af pesticider og spildevandsslam, samt restriktioner i anvendelse af nitrat, i form af et krav om en maksimal udvaskning fra rodzonen på 50 mg nitrat/l. I kommunens projekt om boringsnære beskyttelsesområder anbefales det, at anvendelsen af nitrat på landbrugsjord i det boringsnære beskyttelsesområde begrænses, så der maksimalt udvaskes 50 mg/l /6/. Dette begrundes med, at nitratfronten ligger nede i kalken i det boringsnære beskyttelsesområde. Derfor forventes alt overskydende nitrat fra rodzonen at udvaskes til grundvandet. I dette notat vurderes det nærmere, om det er nødvendigt at stille restriktioner til udvaskning af nitrat i det boringsnære beskyttelsesområde ved Bjellekær Kildeplads. 24 i Miljøbeskyttelsesloven lyder således: Kommunalbestyrelsen kan give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. Det vil være nødvendigt, at stille restriktioner i forhold til nitrat i det boringsnære beskyttelsesområde, såfremt anvendelse, håndtering eller opbevaring af nitrat kan være til fare for vandindvindingsanlægget. I modsætning til pesticider, forventes spild af nitrat inden for det boringsnære beskyttelsesområde ikke at kunne true vandindvindingen, jf. /6/. Det betyder, at for at afgøre om anvendelsen af nitrat i det boringsnære beskyttelsesområde er til fare for Bjellekær Kildeplads, er det nødvendigt at vurdere, om den samlede udvaskning af nitrat til Bjellekær Kildeplads er et problem for drikkevandskvaliteten på kildepladsen. Den naturlige forekomst af nitrat i grundvandet er normalt lav, men som følge af bl.a. gødskning, kan nitratkoncentrationen stige. Nitrat kan være problematisk for grundvandet i områder, hvor der ikke sker nogen eller kun begrænset omsætning af nitrat i jordlagene over grundvandet. I disse områder vil overskydende nitrat udvaskes fra rodzonen til grundvandet. Disse områder udpeges af Miljøministeriet og kaldes indsatsområder. Kvalitetskravet for nitrat i drikkevand og grundvand er 50 mg/l. Da nitrat ikke fjernes ved traditionel vandbehandling på vandværket, er det vigtigt, at grundvandets indhold ikke overstiger denne værdi. I indvindingsboringerne på Bjellekær Kildeplads er indholdet af nitrat på 3 21 mg/l, og der observeres stigende koncentrationer i 5 af de 7 boringer. Yderligere observeres der relativt højt indhold af nitrat i grundvandet i de områder, som er udpeget til indsatsområder opstrøms kildepladsen. Som konsekvens af de relativt høje koncentrationer af nitrat i grundvandet, antages det, at jordlagenes evne til at omsætte nitrat i indsatsområder er lig nul, og alt overskydende nitrat fra rodzonen i disse områder vil udvaskes til grundvandet. 3
4 Egedal Kommune opstiller følgende målsætning for nitrat: For at der er sikkerhed for, at kvalitetskravet på 50 mg nitrat/l kan overholdes i samlevandet fra de 7 vandindvindingsboringer på Bjellekær Kildeplads, må den gennemsnitlige nitratudvaskning fra rodzonen i det boringsnære beskyttelsesområde og i indsatsområder, inden for det grundvandsdannende opland 1 til Bjellekær Kildeplads, ikke overstige 50 mg nitrat/l. Hvis målsætningen for nitrat er opfyldt, er anvendelsen af nitrat i det boringsnære beskyttelsesområde ikke til fare for Bjellekær Kildeplads og det er ikke nødvendigt at stille restriktioner i forhold til udvaskning af nitrat i det boringsnære beskyttelsesområde ved Bjellekær Kildeplads. 1 Det grundvandsdannede opland referer til det område på jordoverfladen, hvor grundvandet til kildepladsen dannes. 4
5 2 Baggrund 2.1 Indsatsområde Hele Egedal Kommune er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser. Inden for områder med særlige drikkevandsområder (OSD) udpeger Miljøministeriet delområder, som er særlig følsomme over for en eller flere typer af forurening (følsomme indvindingsområder), med angivelse af, hvilken eller hvilke typer forurening de anses for følsomme over for. Der udpeges områder, med baggrund i en vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af vandressourcerne, hvor en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcerne er nødvendig til sikring af drikkevandsinteresserne (indsatsområder). Miljøministeriet udpeger nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Inden for de nitratfølsomme indvindingsområder kan Miljøministeriet udpege indsatsområder (IO), hvor en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcerne kan være nødvendig. Det kan være, at der eksempelvis er behov for: Skærpede krav til nuværende nitratudvaskning, Krav til stabilisering af nitratudvaskning svarende til status quo, Krav til lavere nitratudvaskning over tid, men ikke nødvendigvis lige nu /9/. Kriterier for udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder (IO) er beskrevet i zoneringsvejledningen, som er den gældende vejledning på området /8/ /9/. Udpegningerne er knyttet til arealer på jordoverfladen og foretages af Miljøministeriet i forbindelse med den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Den statslige udpegning af indsatsområder, forpligter kommunen til at udarbejde en indsatsplan til regulering af nitratbelastende aktivitet, jf. Vandforsyningsloven 13, stk. 1. Skal indsatsen over for nitrat ske inden for det boringsnære beskyttelsesområde, kan eventuelle påbud om rådighedsindskrænkninger enten ske efter Lov om Miljøbeskyttelse 24 eller 26a. 5
6 Figur 1. Oversigtskort med udpegninger inden for Ganløse indsatsplanområde, hvor Bjellekær Kildeplads er beliggende. 6
7 2.2 Ganløse indsatsplan og revurdering af grundvandskortlægningen Bjellekær Kildeplads er omfattet af indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ganløse-området /5/. Indsatsplanen blev vedtaget i 2006 og tilkendegiver, at det for Bjellekær Kildeplads på sigt kan blive nødvendigt med dyrkningsrestriktioner. I 2013 har Miljøministeriet revurderet sin udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder i Ganløse Indsatsplanområde /10/. Miljøministeriet vurderer for området, at lerlag med mere end 5 meter tykkelse har tilstrækkelig kapacitet til at reducere nitrat. Derfor har Miljøministeriet udpeget de nitratfølsomme indvindingsområder som områder, hvor summen af ler over kalken er mindre eller lig med 5 meter. Miljøministeriet har valgt, at udpege nogle af de nitratfølsomme indvindingsområder som indsatsområde. Dette er sket ud fra en vurdering af, at arealanvendelse i de nitratfølsomme indvindingsområder mange steder udgøres af landbrugsarealer, hvorfra der er risiko for en betydelig nitratudvaskning. Af figur 1 fremgår det, hvilke områder i Ganløse Indsatsplanområde, der er udpeget til nitratfølsomt indvindingsområde og indsatsområde efter Miljøministeriets revision af områderne. I forhold til de tidligere udpegninger af indsatsområder i Ganløse Indsatsplan, er der tale om mindre justeringer, men revurderingen betyder, at kommunen skal vurdere, hvilken indsats til beskyttelses af vandressourcerne i forhold til nitrat som er nødvendige. Beregningerne i dette notat vil belyse om det er aktuelt i dag, at stille skærpede krav til den aktuelle nitratudvaskning og vil blive inddraget i kommunens revision af Ganløse Indsatsplan i Oplande og boringsnært beskyttelsesområde Bjellekær Kildeplads er ejet af HOFOR A/S, og leverer vand til Værket ved Søndersø, der forsyner hovedstadsområdet. Bjellekær kildeplads blev ombygget i 1997 fra hævert system til nye boringer med dykpumper. Kildepladsen har tilladelse til at indvinde 1,2 mio. m 3 pr. år. Vandindvindingen på Bjellekær Kildeplads sker fra 7 boringer. Det boringsnære beskyttelsesområde ved Bjellekær Kildeplads udgør 67 hektar. Området er beregnet med en lokal grundvandsmodel, baseret på den regionale grundvandsmodel for Nordøst Sjælland /6/. Af figur 1 fremgår det boringsnære beskyttelsesområde og de sårbare områder. Cirka 8,9 hektar, inden for det boringsnære beskyttelsesområde, er udpeget til indsatsområde svarende til 14,6 % af det 67 hektar store boringsnære beskyttelsesområde. I Egedal Kommunes projekt om boringsnære beskyttelsesområder /6/ anbefales det, at anvendelsen af nitrat på landbrugsjord i det boringsnære beskyttelsesområde begrænses, så der maksimalt udvaskes 50 mg/l. Dette begrundes med, at nitratfronten ligger nede i kalken i det boringsnære beskyttelsesområde. Derfor forventes der ingen væsentlig omsætning af nitrat inden det når grundvandet. 7
8 Figur 2. Koncentration af nitrat i terrænnært og dybereliggende grundvand. I tilfælde af, at der ligger flere analyser på et anlæg/boring, er det den seneste analyse som er vist på figuren. 8
9 Miljøministeriet har beregnet et indvindingsopland i forbindelse med grundvandskortlægningen i Ganløse-området i 2006 /5/. Naturstyrelsen har i 2010, med den regionale grundvandsmodel for Nordøst Sjælland, fastlagt et grundvandsdannende opland og et indvindingsopland til Bjellekær Kildeplads ved en vandindvinding på 1,2 mio. m 3 pr. år /4/. Oplandene bestemt med den regionale grundvandsmodel for Nordøst Sjælland, er ifølge notat /4/ behæftet med en vis usikkerhed. Huller og ujævne oplandsgrænser skal tages med forbehold, særligt i halen af oplandene. Oplandene er vist på figur 2. I notatet /4/ anbefales det, at inddrage området omkring boringerne som en del af det grundvandsdannende opland, uagtet at modelberegningerne kun viser en lille sikkerhed for, at området indgår i oplandet. Dette skyldes, at den regionale model er baseret på et groft net og det er sandsynligt, at et mere finmasket net i strømningsberegningerne vil give bedre beregning af lokale sænkningstragter omkring boringerne, og dermed større lokale gradienter og nedadrettet strømning omkring boringerne /4/. Generelt ses der overensstemmelse mellem indvindingsoplandet bestemt med den regionale grundvandsmodel og Miljøministeriets grundvandskortlægning. Indvindingsoplandet, bestemt med den regionale grundvandsmodel for Nordøst Sjælland, er en smule smallere, og viser på nogle punkter bedre overensstemmelse med de observerede forhold, end indvindingsoplandet fra grundvandskortlægningen. 2.4 Nitrat i grundvandet Indholdet af nitrat i de 7 vandindvindingsboringer på Bjellekær Kildeplads svinger fra ca. 3 til ca. 21 mg/l. Tabel 1 gennemgår nitratudviklingen for de 7 boringer på kildepladsen. I 2012 er der stadigvæk en stigende udvikling af indholdet af nitrat i 5 af de 7 boringer. I boringerne med DGU-nr og ses et mindre fald. De 7 boringer på kildepladsen fordeler sig på en 1,2 km lang strækning. På den vestlige og geologisk set mest sårbare del af kildepladsen, observeres højere koncentrationer af nitrat end på den østlige del af kildepladsen. De målte nitratkoncentrationer i grundvandet er vist på figur 2. Figur 2 viser en sammenstilling af nitratanalyser fra grundvand og drikkevand i indsatsplanområdet. Data er udtrukket fra databasen Jupiter den 1. oktober 2014 /7/ og stammer derudover fra kilde /3/ /11/. I tilfælde af, at der ligger flere analyser på et anlæg/boring, er det den seneste analyse som er vist på figuren. Data stammer fra forskellige typer anlæg (boring/brønd) med indtag i forskellige dybder i grundvandet (både dybt og terrænnært) og med varierende tilstand. Derudover kan data lokalt være påvirket f.eks. af nedsivning af spildevand. Koncentrationerne af nitrat i oplandet svinger fra 0 mg/l og til over kvalitetskravet på 50 mg/l. Figur 2 viser overordnet et sammenfald mellem højere koncentrationer af nitrat og områder udpeget til indsatsområde. Egedal Kommune antager på den baggrund, at jordlagenes evne til at omsætte nitrat, i indsatsområder er lig nul og alt overskydende nitrat fra rodzonen i disse områder udvaskes til grundvandet. 9
10 De 7 boringer på Bjellekær Kildeplads: I boring med DGU nr ændres vandtypen fra C til B efter 1997, hvor der ses en stigning i nitrat fra 0,023 til 10,7 mg/l (målt i 2000 og 2010), mens sulfatindhold har været mere konstant lige under 40 mg/l. I den sidste nitrat analyse fra 2012 er koncentrationen faldet til 7,5 mg/l. Boringen har et filter i kalken på 24 meter fra 41 meter under terræn (m.u.t.) til 65 m.u.t. Indholdet af klorid er mg/l. I boring med DGU nr er vandtypen ændret fra C til B efter 1997, hvor der ses en stigning i nitrat fra 0,026 til 9,5 mg/l og i sulfat fra mg/l (begge stoffer målt i 1997 og 2012). Boringen har et filter på 28 meter fra 37 til 65 m.u.t., startende i sandlaget lige over kalken. Indholdet af klorid er mg/l. I boring med DGU nr er vandtypen bestemt til C, med en stigning i sulfat fra mg/l (målt i 1997 og 2012). Nitratindholdet er steget fra 0,38 til 4,7 mg/l (målt i 1997 og 2012). Boringen har et filter i kalken på 33 meter fra 32 til 65 m.u.t. Indholdet af klorid er mg/l. I boring med DGU nr er vandtypen ændret fra D til B siden 1997, hvor nitratindholdet er steget fra 0,038 til 12 mg/l (målt i 1997 og 2012). I 2000 var nitratkoncentrationen oppe på 18 mg/l. Sulfatindholdet har varieret mellem 9 til 57 mg/l (målt i 1997 og 2012). Boringen har et filter i kalken på 33 meter fra 32 til 65 m.u.t. Indholdet af klorid er i 2012 steget fra cirka 30 til 49 mg/l. I boring med DGU nr er vandtypen bestemt til C. Nitratkoncentrationen er kun steget fra 0,062 til 2,8 mg/l (målt i 1997 og 2012). Sulfatkoncentrationen er steget fra 34 mg/l til 61 mg/l (målt i 1997 og 2012). At stigningen af nitrat ikke er større kan skyldes, at boringen er 115 meter dyb og har et filter på 84 meter fra 31 til 115 m.u.t. Filteret er sat i kalken og videre i skrivekridtet. Indholdet af klorid er mg/l. I boring med DGU nr er vandtypen bestemt til B. Nitratniveauet er steget fra 1,5 til 16 mg/l (målt i 1997 og 2012). Sulfatkoncentrationen er i samme periode steget fra 66 mg/l til 81 mg/l. Boringen har et filter i kalken på 31 meter fra 34 til 65 m.u.t. Indholdet af klorid er 40 til 50 mg/l. I boring med DGU nr er vandtypen bestemt til B, da nitratindholdet er steget fra 6,6 til 21 mg/l (målt i hhv og 2012), og sulfatindholdet er steget fra 45 mg/l i 1997 til 82 mg/l i Boringen har et filter i kalken på 27 meter fra 38 til 65 m.u.t Indholdet af klorid er 60 til 70 mg/l. Tabel 1. Udvikling i indhold af nitrat i vandindvindingsboringerne på Bjellekær Kildeplads /6/. Se figur 1 for placering af indvindingsboringerne på kildepladsen. 2.5 Nitratudvaskning fra lossepladser og fyldpladser mv. Fra visse typer af kortlagte lokaliteter, kan der ske nitratudvaskning. Det kan eksempelvis ske fra lossepladser og fyldpladser, hvor der er deponeret affald. Typisk vil det perkolat, som udvaskes fra en fyld- eller losseplads, også indeholde reaktivt organisk stof, sådan at det meste nitrat reduceres til frit kvælstof og forlader vandfasen. 10
11 Figur 3. Oversigt over grundvandsdannelse, indsatsområder oog V1 og V2-lokaliteter. Figur 3 viser lokaliteter som er kortlagt efter jordforureningsloven (V1- og V2- lokaliteter) i indvindingsoplandet omkring Bjellekær Kildeplads. Nordøst for Bjellekær Kildeplads ligger 9 fyldpladser. Generelt er der i fyldpladsområdet en opadrettet grundvandsstrømning mellem det primære og sekundære grundvandsmagasiner. I det sekundære grundvandsmagasin forekommer et nord/syd gående vandskel gennem fyldpladsområdet. Vandskellet betyder, at det sekundære grundvand ved fyldpladserne Hestehavegård/Søsum Fyldplads ( ) og den vestlige del af Fluebjerggård syd og øst Losseplads ( ) vurderes, at strømme i retning mod Bjellekær Kildeplads, mens det sekundære grundvand på de resterende fyldpladser overvejende afstrømmer mod Damvad Å /5/. Dette er i overensstemmelse med indvindingsoplandet bestemt med Nordøst Modellen, se figur 3. Region Hovedstaden overvåger grundvandstruslen fra fyldpladsområdet mod Bjellekær Kildeplads i 5 boringer ved Bjellekærvej, placeret nedstrøms fyldpladserne og øst for Bjellekær Kildeplads. Region Hovedstaden har revurderet forureningssituationen på fyldpladserne i 2015 /12/ /13/. Sammenfattende vurderer Region Hovedstaden, at indvindingsboringerne til Bjellekær Kildeplads 11
12 ikke er truet i forhold til perkolat, kvælstofudsivning eller andre stoffer fra fyldpladserne. Regionen vil dog fortsat monitere udvaskningen fra Hestehavegård/Søsum fyldplads samt fluebjerggård syd og Øst fyldpladser med henblik på at kunne tage aktion, såfremt niveauer er stiger eller der påviste andre stoffer end i dag. Ved Regionens seneste monitering i 2011 er der påvist et indhold af nitrat i grundvandet fra 0,03 til 107 mg/l /11/. Se figur 2. Region Hovedstaden vurderer, at det næppe er sandsynligt, at nitrat dannet i fyldpladsområdet vil ramme indvindingsboringerne på Bjellekær Kildeplads, i og med at det grundvandsdannende opland til kildepladsen ligger nordvest for indvindingsboringerne og ikke i området ved fyldpladserne. I revurderingen er der foretaget en worst case flux-beregning. Antages det, at alt målt nitrat fra lossepladserne, strømmer direkte til boringerne på Bjellekær Kildeplads, oppumpes og opblandes, vil det resulterer i en worst case koncentration på 1,8-9,1 mg/l /13/. I forhold til vandindvindingsboringerne på Bjellekær Kildeplads, observeres de laveste koncentrationer af nitrat på den østlige del af kildepladsen, nærmest fyldpladserne og de højeste koncentrationerne af nitrat på den vestlige del af kildepladsen, længst fra fyldpladserne. Ud fra dette, og fordi fyldpladserne ligger uden for det grundvandsdannende oplande til Bjellekær Kildeplads, vurderes det, at der ikke sker en væsentlig påvirkning af kildepladsen med nitrat fra fyldpladsområdet. 12
13 3 Nitratberegninger 3.1 Metode Nitratudvaskningen fra rodzonen er estimeret ud fra det bedst mulige grundlag. Egedal Kommune har valgt, at benytte et værktøj kaldet CTzoom til beregning af udvaskningen fra rodzonen, som er udviklet af ConTerra ApS /1/. CTzoom anvendes til at beregne kvælstofudvaskning og nettonedbør for alle arealer i et givet opland. Beregningerne foretages under hensyntagen til arealanvendelsen (ud fra markkort og AIS-tema), jordbundsforhold (dominerende JB-nr. i rodzonen), geografisk lokalitet, og giver et detaljeret billede af nitratudvaskningen fra rodzonen i oplandet. Den gennemsnitlige udvaskning for hele oplandet beregnes slutteligt, så det kan vurderes om nitratudvaskningen til grundvandet er i overensstemmelse med målsætningen for nitrat /2/. For hvert beregningsscenarie genereres en rapport. Udvaskning fra forskellige arealtyper Beregningen er foretaget med udgangspunkt i en kvælstofnettobalance beregnet i værktøjet CTzoom, udviklet af ConTerra /1/. CTzoom sammenkører en række registre: Det Generelle Landbrugsregister Gødningsregnskaber AIS Arealanvendelse Danmarks Jordbundskort Desuden er benyttet data for nedbør det pågældende år. Den resulterende nitratudvaskning (mg NO 3 /l), er beregnet som N-input minus N-output. Oplysninger om gødningstilførsel stammer fra gødningsregnskabet. Der er en baggrundsbelastning med kvælstof, fra atmosfæren og andre luftbårne kvælstofkilder. Denne baggrundsbelastning kaldes deposition eller nedfald. I CTzoom beregningerne er benyttet den på landsplan beskrevne lokale deposition. For nogle afgrøder bidrager såsæden/udsæden med nogen kvælstoftilførsel. I CTzoom beregningerne er dette kvælstofbidrag kun medtaget for de afgrøder, hvor denne post er betydende. Fikseringsrater er valgt for de specifikke afgrøder. Beregningerne for landbrugsarealer er foretaget på markniveau. Høst er bestemt som normhøst for pågældende afgrøde og på pågældende jordtype (jordtypebeskrivelse i rodzonedybde ligger beskrevet for blokkene). Ammoniakfordampningen antages at være 7 % af udbragt N med husdyrgødning og 5 % af udbragt N med slam. Denitrifikation er en proces, hvor nitrat (NO 3 ) omdannes til frit kvælstof (gas) på formen N 2 eller N 2 O. Denitrifikationen i CTzoom er bestemt med beregningsværktøjet SimDen, som er integreret i beregningen. Beregningen foretages ved at lade en bedrifts sædskifte rotere over 13
14 bedriftens omdriftsarealer. For ikke-omdriftsafgrøder foretages stedspecifik beregning af kvælstof overskud /1/. Udvaskning fra skovarealer er beregnet ud fra metode SkovNitrat. Udvaskningen fra markblokarealer uden dyrkningsoplysninger, natur og øvrige arealer uden for markblokkortet, beregnes som differencen mellem DCE s estimerede deposition (på postnummer niveau) og 0,5 x baggrunds denitrifikationen beregnet med SimDen /2/. Fra søer og vandløb regnes der ikke med noget udvaskningsbidrag til grundvandet /2/. Nettonedbøren er desuden angivet for arealet og er fastsat efter WATCROS modellen. Denne tager udgangspunkt i nedbørdata på lokalskala, som gradueres efter jordbund og afgrøde /2/. Arealanvendelsen er således afgørende for den aktuelle udvaskning. Når udvaskningen inden for indsatsområder beregnes, dækker gennemsnitstallet over alle arealer i området. Det vil sige, at en del af arealerne er landbrug og andre arealer er fx. skov, by, vandløb, sø osv. Det typiske billede på nitratudvaskning for de forskellige typer arealanvendelse vil være, at landbrug ligger i den høje ende, mens eksempel by og skov er lavere. Bidraget fra søer og vandløb er nul /2/. 3.2 Beregnings scenarier Der er opstillet to beregningsscenarier, for at afgøre om målsætningen for nitrat er opfyldt: For at der er sikkerhed for, at kvalitetskravet på 50 mg nitrat/l kan overholdes i samlevandet fra de 7 vandindvindingsboringer på Bjellekær Kildeplads, må den gennemsnitlige nitratudvaskning fra rodzonen i det boringsnære beskyttelsesområde og i indsatsområder inden for det grundvandsdannende opland til Bjellekær Kildeplads, ikke overstige 50 mg nitrat/l. Scenarie 1.a og 1.b belyser målsætningen for nitrat. Scenarierne er beskrevet i tabel 2. Scenarie Områder udpeget som boringsnært beskyttelsesområde eller indsatsområde, inden 1.a for det grundvandsdannende opland til Bjellekær Kildeplads, udgør 243 hektar. 1.b Områder udpeget som boringsnært beskyttelsesområde eller indsatsområde, inden for indvindingsoplandet til Bjellekær Kildeplads, udgør 374 hektar. Tabel 2. Scenarier, der belyser. målsætningen for nitrat Det er valgt, at belyse målsætningen for nitrat ved, at udføre beregninger for både det grundvandsdannende opland, bestemt med den regionale grundvandsmodel for Nordøst Sjælland /4/ og indvindingsoplandet fra Ganløse Indsatsplan /5/. Det er valgt at inddrage sidstnævnte, da det er dette indvindingsopland, der danner grundlag for Ganløse Indsatsplan /5/. Forudsætninger ved beregningsscenarierne: Jordlagenes evne til at omsætte nitrat (reduktionskapaciteten) er opbrugt i indsatsområder. Det betyder, at alt overskydende nitrat fra disse områder, beregnet ved hjælp af CTtools kvælstofbalancen på markniveau, udvaskes fra rodzonen til 14
15 grundvandet. For områder, der ikke er udpeget som indsatsområde, har jordlagene tilstrækkelig evne til at omsætte nitrat, så der ikke udvaskes nitrat fra rodzonen til grundvandet i disse områder. Det antages, at udvaskning af nitrat fra fyldpladserne og ikke rammer kildepladsen jf. afsnit 4.2. Det antages, at grundvandsdannelsen primært sker inden for indsatsområder og i det boringsnære beskyttelsesområde. Afgrænsningen af indsatsområder tager netop udgangspunkt i grundvandsdannelse /8/ /9/ og inden for et boringsnært beskyttelsesområde, betyder de lokale sænkningstragter omkring boringerne, større lokale gradienter og ofte nedadrettet strømning omkring boringerne. Det ses på figur 3, at der er en vis sammenhæng mellem områder med en grundvandsdannelse større end 100 mm pr. år og områder som er udpeget som indsatsområde eller boringsnært beskyttelsesområde. Det antages i scenarie 1.a., at den primære grundvandsdannelse til kildepladsen sker i de områder, der er udpeget til boringsnært beskyttelsesområde og indsatsområde, inden for det grundvandsdannende opland. Det antages i scenarie 1.b., at den primære grundvandsdannelse til kildepladsen sker i de områder, der er udpeget til boringsnært beskyttelsesområde og indsatsområde, inden for indvindingsoplandet. 15
16 4 Resultater På figur 4 ses et eksempel på CTzooms beregning af nitratudvaskning fra rodzonen på markniveau i Figuren illustrerer samtidig den geografiske afgrænsning af scenarie 1.a, 1.b (fed sort streg). Hvad der ligge bag scenarierne, kan ses i tabel 3. Scenarie 1.a. Arealafgrænsning 243 hektar Scenarie 1.b Arealafgrænsning 374 hektar Signaturforklaring til scenarier Intervaller for NO 3 udvaskning Figur 4 Nitratudvaskning fra rodzonen på markniveau 2012 i de to scenarier. 16
17 Figur 4 viser, at der er stor variation i udvaskningen af nitrat. Fra nogle arealer er nitratudvaskning i 2012 på niveau 0-25 mg/l og andre arealer ligger på mg/l. Selvom udvaskningen fra befæstede arealer, natur og åbne arealer, skov og øvrige arealer ikke fremgår af figur 4 (disse arealer er blanke), er udvaskningen fra disse arealer medtaget i beregningerne. Figur 4 viser, at der er en højere udvaskning af nitrat i den vestlige del af det grundvandsdannende opland og indvindingsoplandet. Dette kan være med til at forklare, hvorfor de højeste koncentrationer af nitrat observeres i indvindingsboringerne på den vestlige del af kildepladsen. I bilag 1-2 er vedlagt nitratudvaskningsrapporter fra CTzoom for henholdsvis scenarie 1.a og 1.b. Af bilagene fremgår en opgørelse af nitratudvaskningen på de forskellige arealanvendelsestyper i oplandet. Nitratudvaskningen er beregnet for årene Udvaskningen fra landbruget er forventeligt markant højere end fra de andre arealanvendelser. Den ligger i gennemsnit på mg NO 3 /l i perioden , ved henholdsvis scenarie 1.b og 1.a. Udvaskningen fra befæstede arealer, natur & åbne arealer, skov og øvrige arealer er mindre end 20 mg NO 3 /l. mg NO 3 /l Scenarie Års gennemsnit (afrundet) 1.a Områder udpeget som boringsnært beskyttelsesområde eller indsatsområde, inden for det grundvands- dannende opland til 45,4 43,5 48,1 44,5 46 Bjellekær Kildeplads, udgør 243 hektar. 1.b Områder udpeget som boringsnært beskyttelsesområde eller indsatsområde, inden for indvindingsoplandet til Bjellekær Kildeplads, udgør 374 hektar. 42,6 41,2 49,3 43,3 44 Tabel 3: Årlig udvaskning af nitrat fra rodzonen ved scenarie 1a og 1b. Af tabel 3 ses den årlige udvaskning af nitrat fra rodzonen i de to scenarier. Tabel 3 viser, hvor meget nitrat der i gennemsnit udvaskes i scenarieområdet. Gennemsnittet omfatter altså nitratudvaskning fra alle arealanvendelser (landbrug, skov, by m.v.) i scenarieområdet. Den gennemsnitlige udvaskning af nitrat i periode i de to scenarier er sammenlignelig. Den gennemsnitlige årlige udvaskning af nitrat ved senarie 1.a er 46 mg nitrat/l og ved scenarie 1.b er den 44 mg nitrat/l. Tabel 3 viser, at der for begge scenarier er variation i den årlige udvaskning af nitrat. De årlige variationer afspejler variationer i udvaskningen fra landbrugsarealer. Det kan blandt andet 17
18 forklares ved, at der ved et typisk sædskifte går der mellem 1-5 år, at samme afgrøde dyrkes på arealet igen. Nitratudvaskningen afhænger blandt andet af, hvilken afgrøde som dyrkes. Begge scenarier opfylder målsætningen for nitrat. 18
19 5 Vurdering af behov for indsatser mod nitratudvaskning Egedal Kommune vurderer, at der på nuværende tidspunkt ikke er behov for at skærpe kravene til nitratudvaskningen af hensyn til kvaliteten af det drikkevand, der leveres fra Bjellekær Kildeplads. Anvendelsen af nitrat i det boringsnære beskyttelsesområde er ikke til fare for Bjellekær Kildeplads og det er ikke nødvendigt, at stille restriktioner i forhold til udvaskning af nitrat i det boringsnære beskyttelsesområde ved Bjellekær Kildeplads. Selvom koncentrationen af nitrat er stigende i boringerne på Bjellekær Kildeplads, forventes indholdet i samlevandet fra de 7 boringer på kildepladsen, ikke at overskride kvalitetskravet for nitrat på 50 mg/l for grundvand. Dette begrundes i, at målsætningen for nitrat er opfyldt. Det betyder, at den gennemsnitlige udvaskning fra rodzonen, i de områder som er udpeget som boringsnært beskyttelsesområde eller indsatsområde i det grundvandsdannende opland til Bjellekær Kildeplads, er mindre end 50 mg/l. Der er derfor sikkerhed for, at kvalitetskriteriet for nitrat i samlevandet på kildepladsen kan overholdes. 5.1 Videre arbejde Ganløse Indsatsplan fra 2006 angiver, at det på sigt kan blive nødvendigt med dyrkningsrestriktioner /5/. Beregningerne i dette notat viser, at der ikke på nuværende tidspunkt, er behov for skærpede krav til den nuværende nitratudvaskning, af hensyn til kvaliteten af det drikkevand som produceres fra Bjellekær Kildeplads. Hverken inden for det boringsnære beskyttelsesområde, det grundvandsdannende opland eller indvindingsoplandet til Bjellekær Kildeplads. Arealanvendelsen og dyrkningsmønsteret i oplandet til Bjellekær Kildeplads kan ændre sig over tid, med konsekvenser for nitratudvaskningen. Kommunen vil løbende foretage beregning af nitratudvaskningen. På sigt, kan det blive nødvendigt, at stille krav om en lavere nitratudvaskning i oplandet til Bjellekær Kildeplads, for stadig at opfylde målsætningen for nitrat. Egedal kommune forventer derfor ved revidering af Ganløse Indsatsplan, at fastholde den nuværende indsatsplans tilkendegivelse af, at det på sigt kan blive nødvendigt med dyrkningsrestriktioner af hensyn til kvaliteten af det drikkevand som leveres fra Bjellekær Kildeplads. 19
20 6 Referencer /1/ CTzoom beregningsværktøj, ConTerra ApS, licens med adgang på /2/ Rapporter: Nitratudvaskning på oplandsniveau, Beregningsværktøj CTzoom udviklet af ConTerra ApS, ConTerra ApS, 2014 /3/ Analyser for vandkvalitet. Bjellekær Kildeplads. HOFOR A/S. /4/ Regional model for NØ Sjælland. Oplande II, ALECTIAs A/S. Notat projekt nr , 16/08/2010. /5/ Ganløse Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Frederiksborg Amt, 2006 /6/ Egedal kommune. BNBO-Boringsnære Beskyttelsesområder. Rapport. Egedal Kommune, februar /7/ Analyser for drikkevandskvalitet. GEUS database: JUPITER. 1. oktober /8/ Miljøstyrelsen. Zonering. Vejledning nr /9/ Miljøministeriet. Naturstyrelsen. Nitratsårbarhed og afgrænsning af NFI og IO. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Maj /10/ Miljøministeriet. Bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer nr af 16/10/2013. /11/ Region Hovedstaden. Monitering 11 lokaliteter, forår Ganløse 9 fyldpladser. Datanotat. /12/ Region Hovedstaden. Referat møde 13. maj Monitering i Egedal Kommune. 2 konkrete sager. /13/ Region Hovedstaden. Overleveringsnotat. Ganløse 9 fyldpladser. Ganløse. Matr. nr. 19l, 19a, 19h, 19k, 20a, 39 Søsum og 16a Ganløse. Lokalitet nr Sagsbr December
Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.
Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs mereUDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL
INDLEDNING UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL BESKYTTELSE OVERFOR NITRAT OG PESTICIDER Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se bilag 1) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor
Læs mereUDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER
UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER INDLEDNING Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se figur 9 side 9) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor nitrat. Området er endvidere udpeget som
Læs mereDelindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Asferg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på vandværket...
Læs mereRedegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015
Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124
Læs mereNotat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg
Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Skanderborg Kommune vil gerne kvitterer for nogle gode og konstruktive møder med landboforeningen i forbindelse med udarbejdelse af planer
Læs mereDelindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs mereIndsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals
Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals oktober 2015 Status for indsatsplanlægning Hvad er der sket siden sidst? Byrådet har vedtaget: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Tylstrup Vandværk Indsatsplan
Læs mereIndsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)
Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen
Læs mereDelindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet
Læs mereVelkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?
Læs mereGodkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst
Punkt 4. Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst 2016-056296 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til tillæg til indsatsplan for
Læs mereBilag 1 Solkær Vandværk
Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding
Læs mereAdministrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse
Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet
Læs mereBilag 1 Kragelund Vandværk
ligger i den sydlige del af Kragelund by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 og indvandt i 2016 55.362 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår
Læs mereBilag 1 TREFOR Vand Hedensted
Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse
Læs mereBemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry
Odder, d. 30. august 2016 Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry I de forløbne år har Landboforeningen med stor interesse deltaget i konstruktive møder med Skanderborg Kommunes
Læs mereSønderborg Kommune
Sønderborg Kommune post@sonderborg.dk hzyr@sonderborg.dk Ribe vand J.nr. NST-463-00554 Ref. Jedbe/jarei Den 10. maj 2012 Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder mht. nitrat
Læs mereKontornotits. Emne: Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse indsatser
Kontornotits By- og Udviklingsforvaltningen Dato 21. marts 2016 Sagsnr. 14/3594 Løbenr. 51400-16 Sagsbehandler Ole Stokholm Lauridsen Direkte telefon 79 79 74 60 E-mail olla@kolding.dk Emne: Indsatsplaner
Læs merePålæg af rådighedsindskrænkninger, Gl. Hvorupvej 120, Hvorup.
Punkt 14. Pålæg af rådighedsindskrænkninger, Gl. Hvorupvej 120, Hvorup. 2013-1974. Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der træffes beslutning om pålæg af rådighedsindskrænkninger
Læs mereDer er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs
Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og
Læs mere3.1 Målsætning for grundvandsbeskyttelse
3.1 Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes miljømål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet grundvand. For at opfylde dette, er Kommunens målsætning
Læs mereBilag 1 Hedensted Vandværk
ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur
Læs mere»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA
»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Disposition 1) Baggrund Naturstyrelsens grundvandskortlægning 2) Eksempler på anvendelse
Læs mereBilag 1 Øster Snede Vandværk
Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets
Læs mereDelindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Knejsted Mark Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet
Læs mereBilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk
er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen
Læs mereDEL 3 GRØNBJERG-LANGELUND VANDVÆRK OG ØGELUND VANDVÆRK 2016
DEL 3 GRØNBJERG-LANGELUND VANDVÆRK OG ØGELUND VANDVÆRK 2016 TEKNIK Indsatsplan & MILJØ for Grønbjerg-Langelund Vandværk og Øgelund Vandværk 01 Grønbjerg-Langelund Vandværk Grønbjerg-Langelund Vandværk
Læs mereGrundvandsbeskyttelse og målretning - hvordan arbejder Odense Kommune? Geolog Hans Peter Birk Hansen Odense Kommune
Grundvandsbeskyttelse og målretning - hvordan arbejder Odense Kommune? Geolog Hans Peter Birk Hansen Odense Kommune DISPOSITION Lovstof Målretning Case fra Odense Kommune Konklusion LOVSTOF Bekendtgørelse
Læs mereErfaringer med BNBO og mbl. 24 i Egedal Kommune v. Eva Birch Karlsen. ATV Gå-hjem-møde Øst d. 6. maj 2019 Roskilde Rådhus
Erfaringer med BNBO og mbl. 24 i Egedal Kommune v. Eva Birch Karlsen ATV Gå-hjem-møde Øst d. 6. maj 2019 Roskilde Rådhus BNBO i Egedal Kommune I Egedal Kommune er der 73 almene drikkevandsboringer. Vandet
Læs mereDelindsatsplan. Vinstrup Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Vinstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på
Læs mereNotat. Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø. Den 14. november 2012
Notat Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 14. november 2012 Bilag 2 til Indstilling vedr. endelig vedtagelse
Læs mereStenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.
er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter
Læs mereVelkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig
Læs mereNår der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.
Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder
Læs mereDelindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Kastbjerg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på
Læs mereBilag 1. Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse
Bilag 1 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet
Læs mereGodkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 34, Vodskov (matr. nr. 14c Horsens By, Horsens)
Punkt 25. Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 34, Vodskov (matr. nr. 14c Horsens By, Horsens) 2016-024061 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender, at der
Læs mereNotat. Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen
Notat Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen Høringssvar til Forslag til indsatsplan for grundvand, Assens med kommentarer. Følgende har indgivet høringssvar:
Læs mereAddendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage
Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage
Læs mereVandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.
Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på
Læs mereVandforsyningsplan 2013 Randers Kommune
Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers
Læs mereRårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.
er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har
Læs mereIndsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter
Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området Stoholm Fritids- og Kulturcenter d. 12. august 2014 Kl. 19.00 side 1 Dagsorden: Velkomst Torsten Nielsen, Formand for Klima
Læs mereVejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO
Notat Til: Kommunerne Vandsektor, Byer og Klimatilpasning J.nr. NST-467-00052 Ref.: maskr Den 12. december 2011 Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Dette vejledende notat har til hensigt
Læs mereTillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst
Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst
Læs mereIndsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde
Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen
Læs mereDelindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Dalbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet
Læs mereEffekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten
Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, bgh@geus.dk Lærke Thorling & Tommy Dalgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark
Læs mereDelindsatsplan. Dalbyover Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Dalbyover Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på
Læs mereIndsatsplan for Løkken Vandværk
Indholdsfortegnelse Løkken Vandværk 3 Handlingsplan 4 Prioriterede områder 10 Om Løkken Vandværk 12 Kildepladser 13 Vandkvalitet 14 Boringsdata 15 Om indsatsplanen 16 Statens kortlægning 17 Grundvandsressourcen
Læs mereUdkast til Indsatsplan Hundslund,
Indsatsplan Hundslund Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan Indsatser ved vandværkerne Alrø Vandværk Hadrup Vandværk Hundslund
Læs mereGodkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 25, Vodskov (matr. nr. 13s, 43d og 100 samt del af 13a Horsens By, Horsens
Punkt 13. Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 25, Vodskov (matr. nr. 13s, 43d og 100 samt del af 13a Horsens By, Horsens 2016-024069 By- og Landskabsforvaltningen indstiller,
Læs mereDelindsatsplan for grundvandsbeskyttelse
Heden Aslundve j Øs te rh a ss in lun As er g t Øs Ve j in Sk db am Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Vester Hassing Vandværk, Øster Hassing Vej Juni 2013 ej gv jer Bro d d Udgiver: Aalborg Kommune,
Læs mereUmiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet
Læs mereGodkendelse af forslag til revison af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup
Punkt 11. Godkendelse af forslag til revison af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup 2018-062490 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til revision af indsatsplan
Læs mereIndsatsområder sagen kort
Miljøudvalget, Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 5, L 71 Bilag 5 Offentligt Dato: 26. november 2013 Til: Folketingets Miljøudvalg Sagsbehandler: Bente Villumsen, 4097 3243, bv@dn.dk Indsatsområder sagen
Læs mereViden vækst balance. Rent grundvand med godt landmandskab. Hvornår er der behov for særlige indsatser?
Viden vækst balance Rent grundvand med godt landmandskab Hvornår er der behov for særlige indsatser? Grundvandsbeskyttelse der virker Vores landbrugsarealer producerer både rigeligt og rent grundvand Godt
Læs mereGrundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug
Fra statslig grundvandskortlægning til kommunal grundvandsbeskyttelse Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug Charlotte Bamberg, Nikolaj Ludvigsen Conterra Lertykkelseskortet
Læs mereTÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang
Læs mereOrientering fra Naturstyrelsen Aalborg
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen
Læs mereKortlægning og planlægning af indsatsområder. Dirk Müller-Wohlfeil, NST Odense Hans Peter Birk Hansen, Odense kommune
Kortlægning og planlægning af indsatsområder Dirk Müller-Wohlfeil, NST Odense Hans Peter Birk Hansen, Odense kommune Disposition Hvordan kortlægger Naturstyrelsen Juridisk grundlag, rollefordeling og proces
Læs mereIndsatsplan for Løkken Vandværk
Indsatsplan for Løkken Vandværk Indholdsfortegnelse Indsatsplan for Løkken Vandværk 3 Handlingsplan 4 Prioriterede områder 11 Om Løkken Vandværk 13 Kildepladser 14 Vandkvalitet 15 Boringsdata 16 Om indsatsplanen
Læs mereIndsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Herning Kommune nordvestlige del
Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Herning Kommune nordvestlige del Høringsudkast Herning Kommune 1 Indholdsfortegnelse 2 INDLEDNING... 1 2.1 FORMÅL... 1 2.2 MÅLSÆTNING... 1 2.3 BAGRUNDSMATERIALE...
Læs mereIndsatsplaner for Em, Hundelev og Lørslev Vandværker
Indsatsplaner for Em, Hundelev og Lørslev Vandværker Indholdsfortegnelse Hundelev Vandværk, forslag 4 Handlingsplan 5 Prioriterede områder 8 Om indsatsplanen 10 Om Hundelev Vandværk 11 Vandkvalitet 12
Læs mereBilag 1 Løsning Vandværk
Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m
Læs mereBilag 1 Båstrup By Vandværk
Bilag 1 er beliggende midt i Båstrup By, som udgøres af tætliggende landbrugsejendomme med mellemliggende dyrkede marker. er et ældre vandværk, som forsyner 15 husstande i nærområdet. Vandværket ligger
Læs mereFig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).
Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket
Læs mereVelkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014
Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014 Dagsorden til teknisk arbejdsgruppe Velkomst og præsentation 1. Orientering om:
Læs mereRevision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING
Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Tommy Koefoed, civilingeniør, Koordinator for miljø ATV 28. november 2017 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende
Læs mere»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse
»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse Christian Thirup, agronom, chefkonsulent Tina Andersen, geolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S ATV Jord og Grundvand Beskyttelse og forvaltning af grundvand
Læs mereBilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk
Bilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk Bjerge Vandværk Tilladelse Indvinding Boringer Magasin Råvandkvalitet Vandtype Nitratsårbarhed BNBO-areal, i alt Potientielle forureningskilder Anbefalinger og
Læs mereVANDVÆRKSBESKRIVELSE OG INDSATSPLANLÆGNING - FÆRGEBAKKERNE VANDVÆRK
MARTS 2013 HOLBÆK KOMMUNE VANDVÆRKSBESKRIVELSE OG INDSATSPLANLÆGNING - FÆRGEBAKKERNE VANDVÆRK NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW
Læs mereBilag 1 Daugård Vandværk
Bilag 1 er beliggende i den vestlige del af Daugård by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket er opført i 1997 og har en indvindingstilladelse på 66.000 m 3 og indvandt i 2016 64.743 m 3. Udviklingen
Læs mereNotat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2
Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV
Læs mereRINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning
Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:
Læs mereVelkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?
Læs mereGrundvandskortlægning
Grundvandskortlægning Sydsamsø Onsdag den 9. januar 2013 PAGE 1 Kortlægningens overordnede formål og den efterfølgende indsatsplanlægning Den nuværende og fremtidige drikkevandsressource beskyttes fortsat
Læs mereForslag til Indsatsplan Boulstrup
Forslag til Indsatsplan Boulstrup Indledning Indsatsplanen er en handlingsplan, der beskriver de nødvendige indsatser for at beskytte grundvandet i et nærmere afgrænset område, så der også i fremtiden
Læs mereBilag 1 Lindved Vandværk
Bilag 1 ligger midt i Lindved by. 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Indvinding
Læs merePlanens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 1 / 38
Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 2 1 / 38 Planens indhold Find dit vandværk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Orø Det overordnede formål med grundvandskortlægningen
Læs mereAs Vandværk og Palsgård Industri
og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse
Læs mereVelkommen til orienteringsmøde om sprøjtefri boringsnær beskyttelseszone (BNBO) omkring Bjellekær Kildeplads
Velkommen til orienteringsmøde om sprøjtefri boringsnær beskyttelseszone (BNBO) omkring Bjellekær Kildeplads Dagsorden Velkomst v/thomas Jakobsen, Egedal Kommune BNBO, - hvad er det og hvad betyder det
Læs mereBilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder
Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i
Læs mereRevision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER
Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af
Læs mere7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE
7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE 1 Bregninge Vandværk Bregninge vandværk forsyner ca. 111 forbrugere med drikkevand og har en indvindingstilladelse på 16.000 m 3 per år. n er gældende til den 30-09-2023.
Læs mere3D Sårbarhedszonering
Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens 24, stk. 1, jf. 91, stk. 1 1.
18. december 2017 Sagsnr. NMK-10-01155 KlageID: 185386 MALUN-NMKN AFGØRELSE i sag om Egedal Kommunes afgørelse om forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i boringsnært beskyttelsesområde (BNBO)
Læs mereProgram. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål
Program 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål Indsatsplan for beskyttelse af grundvandet i Slagelse Ved Brian Badike Thomsen,
Læs mereJordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar
Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 20. september 2016 Udarbejdet af: Strategiteamet Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar Indledning
Læs mereResume og vurdering af bemærkninger til Indsatsplan for en del af OSD 1432 Aalborg SV
! "#$%&'()*'++),-.( "/#. ! Resume og vurdering af bemærkninger til Indsatsplan for en del af OSD 142 Aalborg SV!" # $$ %$# $& 01 2 % 1 1...- %45'.,.6 7() 5 5 (85 / )!% / (!% - 2 '/ / 5 8) 58)5 5 8 (/#
Læs mereAREALANVENDELSE OG NITRATUDVASKNING I BEDER INDSATSOMRÅDE. september. ConTerra Arealanvendelse og nitratudvaskning i Beder Indsatsområde 1
AREALANVENDELSE OG NITRATUDVASKNING I BEDER INDSATSOMRÅDE september ConTerra 2011 Arealanvendelse og nitratudvaskning i Beder Indsatsområde 1 2 ConTerra Titelblad Titel: Rekvirent: Rådgiver: Arealanvendelse
Læs mereFastlæggelse af beskyttelsesbehov pesticider
Fastlæggelse af beskyttelsesbehov pesticider Overvismand Hans Jørgen Whitta- Jacobsen, 26. februar 2015: Hvis vi skal holde fast i muligheden for, at vi kan drikke urenset grundvand, er det nødvendigt
Læs mereKortlægningen af grundvandsforholdene på Als
Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om
Læs mereNr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst
Opsummering af høringssvar til forslag til Plan for grundvandsbeskyttelse for Sønderborg Øst, med forvaltningens bemærkninger og henvisning til rettelser, som det har medført i den endelige plan Nr. Afsender
Læs mereGrundvandet på Agersø og Omø
Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at
Læs mereUdtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By.
NOTAT Sagsnr.: 15-12874 Dokumentnr.: 94238/15 Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By. Lynggård Biogasanlæg har
Læs mere