Center for Økonomi og Indkøb

Transkript

1 VALLENSBÆK KOMMUNE Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune Center for Økonomi og Indkøb

2 Indhold 1. Indledning Vallensbæk dengang og nu Forventet udvikling for hele Vallensbæk Kommune Forventet befolkningsudvikling Forventet udvikling opgjort på aldersgrupper Forventet udvikling i de enkelte distrikter Distrikt Pilehaveskolen Distrikt Vallensbæk Skole Distrikt Egholmskolen Metode, forudsætninger og træfsikkerhed Metoden i ProPlan GIS Specifikke forudsætninger og forbehold Fertilitet og dødelighed Flyttemønstre Nybyggeri og ledige boliger Sammenligning af tidligere prognoser med faktisk udvikling Bilag Skoledistrikter Befolkningsudvikling i hele kommunen Befolkningsudvikling i Pilehaveskolens distrikt Befolkningsudvikling i Vallensbæk Skoles distrikt Befolkningsudvikling i Egholmskolens distrikt

3 1. Indledning Udviklingen i antallet af indbyggere i kommunen samt den aldersmæssige sammensætning har betydning for efterspørgslen på serviceydelser som daginstitutioner, skoleundervisning og ældrepleje. Nærværende prognose dækker perioden frem til 2027 og giver dermed et estimat over udviklingen indenfor en rimelig planlægningshorisont. Befolkningsprognosen indgår således i den overordnede budgetlægning og lægges til grund for bl.a. en detaljeret analyse af kapacitetsbehovet på daginstitutions- og folkeskoleområdet, forventninger til udgiftsbehov på ældreområdet samt den strategiske udvikling af kommunen, herunder vurdering af den overordnede sammenhæng mellem personer indenfor og udenfor arbejdsstyrken. I de år, hvor kommunen har valgt selvbudgettering af kommuneskatten, fastsættes udskrivningsgrundlaget desuden efter befolkningsprognosen. 2

4 2. Vallensbæk dengang og nu Befolkningens størrelse og sammensætning i Vallensbæk er løbende under udvikling. Ved folketællingen i 1901 kunne den daværende sognekommune mønstre 404 indbyggere. Dette tal var ved folketællingen i 1935 øget til 615 indbyggere. Med den løbende realisering af bl.a. fingerplanen i 1960 erne og 70 erne voksede indbyggertallet. Figur 2.1 nedenfor viser udviklingen fra 1971 til Der har i perioden været to store spring i indbyggertallet. Frem til 1980 voksede indbyggertallet til godt for herefter at ligge fast i en årrække. Fra 2008 voksede tallet igen for at stabilisere sig på godt indbyggere. Den markante stigning blev i begge tilfælde drevet af en udbygning af kommunens boligmasse. Pr. 1. januar 2015 er der indbyggere i Vallensbæk Kommune. Figur 2.1. Befolknings- og aldersudviklingen i Vallensbæk Kommune Indbyggertal x Alder 53,0 48,0 43,0 38,0 33,0 28,0 23,0 18,0 Indbyggertal pr. 1. januar Aldersgennemsnit (voksen befolkning) Anm.: Aldersgennemsnittet er beregnet for den voksne befolkning (indbyggere over 18 år). Figur 2.1 viser desuden udviklingen i gennemsnitsalderen for den voksne befolkning (indbyggere over 18 år). Aldersgennemsnittet er steget støt fra 34 år i 1971 til 49 år i Udviklingen i Vallensbæk Kommune afspejler dermed den landsdækkende tendens med en aldrende befolkning. Stigningen i indbyggertallet fra omkring 2009 gav dog et knæk i den gennemgående stigningstakt. 3

5 3. Forventet udvikling for hele Vallensbæk Kommune I dette afsnit beskrives den forventede udvikling i indbyggertallet frem til 2027 i Vallensbæk Kommune som helhed. I afsnit 4 beskrives den forventede udvikling i hvert af kommunens tre distrikter Forventet befolkningsudvikling Udviklingen er dels vist grafisk og dels ved nedslag i årene 2021 og Den forventede udvikling for hele kommunen er vist i figur 3.1. De stiplede linjer repræsenterer alternative prognoser. Den grønne linje er Danmarks Statistiks prognose for Vallensbæk Kommune. Prognosen indeholder antagelser om udviklingen i bl.a. fertilitet, dødelighed og flytninger, men indeholder ikke lokale forhold vedrørende bl.a. flyttemønstre og udnyttelse af boligmassen. De sidste fem års ekstraordinære stigning i indbyggertallet antages derfor at fortsætte. Denne prognose viser dermed et meget optimistisk scenarium. Den orange linje beskriver den forventede udvikling, hvis der ikke opføres nyt byggeri. Forskellen på den orange og den blå linje er dermed effekten af forventet nybyggeri i Amalieparken og på Stationstorvet. Figur 3.1. Hidtidig og forventet udvikling i indbyggertallet Indbyggertal x Prognose ekskl. nybyggeri Fremskrivning Danmarks Statistik Prognose for Vallensbæk En oversigt over antal personer i de enkelte aldersgrupper er vedlagt i bilag. 4

6 Den forventede udviklinger viser en stigning i indbyggertallet på kort sigt og et fald på længere sigt. Stigningen skyldes effekten af nye boliger i hhv. Amalieparken og Stationstorvet. Indflytningen i seniorboligerne på Stationstorvet forventes at bestå af eksisterende borgere i kommunen, som hermed frigør familieboliger til tilflyttere fra andre kommuner. Faldet på længere sigt kan tilskrives en kombination af nettofraflytning og stigende dødelighed. Nettofraflytning Vallensbæk Kommune har siden 2008 oplevet en stor tilflytning, men fra omkring 2010 desuden en stor fraflytning. Hvis der ses bort fra flytninger til og fra udlandet, var fraflytningen i 2014 større end tilflytningen. Kommunens alderssammensætning har betydning for flyttemønstrene. Unge mennesker i starten af 20 erne samt ældre mennesker i midt-80 erne flytter hyppigst fra kommunen, mens etablerede familier i alderen midt-30 erne og frem til omkring 60 år udgør en stabil gruppe. Forskydninger mellem aldersgrupperne får dermed betydning for flyttemønstrene. Vallensbæk Kommune har i de seneste år som sagt både oplevet store til- og fraflytninger. Men da tilflytningen har været drevet af nybyggeri, må der forventes en nedgang, efterhånden som de tilgængelige byggegrunde bliver udnyttet, mens fraflytningen vil fortsætte, efterhånden som børn og unge i kommunen når 20-årsalderen. Stigende dødelighed Som det fremgår af figur 2.1 er gennemsnitsalderen for indbyggerne i Vallensbæk Kommune løbende vokset. Hyppigheden af dødsfald stiger med alderen og den faktiske udvikling i Vallensbæk har også været en gradvis stigning i årlige dødsfald. Antallet af fødsler har dog uden undtagelse ligget over antallet af dødsfald i de sidste 40 år. Men forskellen bliver mindre, da dødeligheden stiger mere end fødselsraten. Tilflytningen fra omkring 2008 sænkede gennemsnitsalderen, jf. figur 2.1. Bevægelsen gav flere unge mennesker, der har etableret sig med familie i Vallensbæk Kommune, og dermed forbedret balancen mellem nyfødte og dødsfald. Den langsigtede tendens er dog en stigning i dødligheden, om end der skal tages forbehold, da middellevetiden forventes at være stigende Forventet udvikling opgjort på aldersgrupper I det følgende vises udviklingen i hhv. 2015, 2021 og 2027 fordelt på aldersgrupper. Formålet er at vise udviklingen i forholdet mellem børn og ældre på den ene side og personer i den arbejdsdygtige alder på den anden side. Til sammenligning er Danmarks Statistiks prognose for hele landet vist. Danmarks Statistiks prognose på landsplan vurderes at være mere pålidelige end på kommuneniveau, da landsudviklingen ikke påvirkes af flytninger mellem kommunerne og er mindre følsom overfor lokale forhold på grund af et stort datagrundlag. 5

7 Tabel 3.1. Befolkningsudvikling i udvalgte aldersgrupper i Vallensbæk Kommune Antal personer Ændring Relativ aldersfordeling Antal Pct år ,8 1,2 1,1 1-6 år ,1 8,7 7, år ,2 14,3 15,1 Børn i alt ,8 24,2 23, år ,9 9,6 8, år ,0 30,7 26, år ,3 19,4 22,8 Arbejdsstyrken i alt ,3 59,6 57, år ,1 5,8 3, år ,5 5,1 4, år ,1 4,2 8, år ,1 1,1 2,3 Ældre i alt ,1 16,2 18,7 Indbyggere i alt ,4 100,0 100,0 Tabel 3.2. Befolkningsudvikling i udvalgte aldersgrupper på landsplan Antal personer Ændring Relativ aldersfordeling Antal Pct år ,7 1,0 1,2 1-6 år ,2 6,6 7, år ,9 13,1 11,4 Børn i alt ,2 20,7 19, år ,0 13,0 12, år ,2 28,5 26, år ,4 21,6 21,8 Arbejdsstyrken i alt ,6 63,2 60, år ,0 5,0 4, år ,2 4,4 5, år ,9 5,0 7, år ,4 1,7 2,3 Ældre i alt ,5 16,2 19,6 Indbyggere i alt ,7 100,0 100,0 Andelen af ældre (indbyggere over 66 år) i Vallensbæk Kommune er i 2015 på ca. 16,2 pct., hvilket er identisk med tallene for hele landet. Denne andel vokser igennem prognoseperioden, men der er en tendens til, at væksten er kraftigere på landsplan end i Vallensbæk. I 2027 udgør Vallensbæks andel af ældre ca. 18,7 pct., mens den for hele landet er skønnet til 19,6 pct. Sammenlignet med hele landet har Vallensbæk en forholdsvis større andel af børn og unge under 18 år. Selvom det relative fald frem mod 2027 i denne gruppe er større i Vallensbæk end på landsplan, vil 6

8 kommunen også i 2027 have en større andel af børn og unge. Faldet i antal børn og unge skyldes både fraflytning og at dem, der i perioden fylder 18 år, nu tælles med i arbejdsstyrken. For gruppen af indbyggere i arbejdsstyrken (18 til 66 år) har Vallensbæk en lavere andel end hele landet med 59,6 pct. i Vallensbæk mod 63,2 pct. på landsplan i For Vallensbæk forventes desuden et fald i 2027, mens der er en svag vækst i gruppen på landsplan. Trods vækst på landsplan vil gruppen af arbejdsdygtige alligevel udgøre en mindre andel af den samlede befolkning i Dette skyldes den forholdsvis større vækst i gruppen af ældre. Sammenfattende tegnes et billede af, at Vallensbæk følger de samme tendenser som på landsplan, men at kommunens andel af børnefamilier medvirker til at forsinke aldringen. En detaljeret aldersfordeling for Vallensbæk er vist i figur 3.2. Figuren har en granatform, hvilket er en figur, der kan genfindes på landsplan, men med lokal variation. F.eks. giver tilflytterne i 1970 erne, der i dag er i 70-årsalderen, et udslag øverst i figuren, og de seneste års tilflyttere, der er omkring år og har børn under 18 år, giver udslag i midten og i bunden af figuren. Den gule linje viser fordelingen i Den historiske tendens med en aldrende befolkning kan ses ved at linjen forskydes opad. Figur 3.2. Befolkningspyramide i 2015 sammenlignet med år år år år år år år år år år år år år år år år år år 5-9 år 0-4 år Anm.: De vandrette søjler viser antal indbyggere i hvert aldersinterval fordelt på køn i 2015 (faktiske tal), mens den gule linje viser udviklingen i 2027 (prognose). 7

9 4. Forventet udvikling i de enkelte distrikter Kommunen er inddelt i tre skoledistrikter. Skoledistrikterne benyttes i det følgende til at beskrive befolkningsudviklingen i de enkelte dele af kommunen. Distriktet knyttet til Pilehaveskolen dækker området nord for motorvejen og består af Nordmarken, herunder Blomsterengen, Firkløverparken og Solsikkehusene. Distriktet knyttet til Vallensbæk Skole udgøres af området vest for Ringvejen og består af Landzonen, Vallensbæk Landsby og Egeskovparken samt en del af Vejlegårdsparken. Boligområdet Amalieparken er placeret i dette distrikt. Distriktet knyttet til Egholmskolen består af området øst for Ringvejen og omfatter Højstrupparken og Nøddeboparken. Derudover består distriktet af dele af Vejlegårdsparken samt boligområderne Åhaven og Essexpark. Et kort over distrikterne er vist i bilag Distrikt Pilehaveskolen Pilehaveskolens distrikt adskiller sig fra de øvrige to distrikter ved at have en forholdsvis høj andel ældre indbyggere. Andelen er pr. 1. januar 2015 på 20,8 pct. mod 11,7 pct. i distrikterne Vallensbæk Skole og 14,4 pct. i Egholmskolen. Den forventede vækst i denne aldersgruppe er til gengæld mindre end for de øvrige distrikter med forventet 21,5 pct. ældre i Pilehaveskolens distrikt i 2027 mod 14,3 pct. og 18,8 pct. i hhv. Vallensbæk Skole og Egholmskolens distrikt. Tendensen fremgår både af tabel 4.1 og figur 4.1. Det ses her, at arbejdsstyrken i Pilehaveskolens distrikt falder frem til 2023, hvorefter den begynder at stige igen. Stigningen ledsages af et tilsvarende fald i ældregruppen. Tabel 4.1. Befolkningsudvikling i udvalgte aldersgrupper i Pilehaveskolens distrikt år år år Børn i alt år år år Arbejdsstyrken år år år år Ældre i alt Distrikt i alt

10 Figur 4.1. Forventet udvikling i indbyggertallet i Pilehaveskolens distrikt Indbyggertal x Børn og unge Arbejdsstyrken Ældre Figur 4.2. Aldersfordeling i 2015 og 2027 i Pilehaveskolens distrikt Indbyggertal x Alder 9

11 4.2. Distrikt Vallensbæk Skole Indbyggerprofilen i Vallensbæk Skoles distrikt minder generelt om Egholmskolens nedenfor. Boligområdet Amalieparken er imidlertid en del af Vallensbæk Skoles distrikt, hvilket giver en forskydning i den generelle tendens som følge af forventningerne til opførelse af nybyggeri på de byggegodkendte grunde. Forskydningen er tydelig i figur 4.3 med en stigning i både arbejdsstyrke og børnetal. Herefter fortsætter den gennemgående tendens med en faldende arbejdsstyrke og stigende ældrebefolkning. Tabel 4.2. Befolkningsudvikling i udvalgte aldersgrupper i Vallensbæk Skoles distrikt år år år Børn i alt år år år Arbejdsstyrken år år år år Ældre i alt Distrikt i alt Figur 4.3. Forventet udvikling i indbyggertallet i Vallensbæk Skoles distrikt Indbyggertal x Børn og unge Arbejdsstyrken Ældre 10

12 Figur 4.4. Aldersfordeling i 2015 og 2027 i Vallensbæk Skoles distrikt Indbyggertal x Alder 4.3. Distrikt Egholmskolen I Egholmskolens distrikt forventes en permanent tendens med gradvis faldende arbejdsstyrke og børnetal ledsaget af en gradvis stigning i ældrebefolkningen. Distriktet udviser dermed den samme tendens, som kan genfines for kommunen som helhed som beskrevet i afsnit 3. Tabel 4.3. Befolkningsudvikling i udvalgte aldersgrupper i Egholmskolens distrikt år år år Børn i alt år år år Arbejdsstyrken år år år år Ældre i alt Distrikt i alt

13 Figur 4.5. Forventet udvikling i indbyggertallet i Egholmskolens distrikt Indbyggertal x Børn og unge Arbejdsstyrken Ældre Figur 4.6. Aldersfordeling i 2015 og 2027 i Egholmskolens distrikt Indbyggertal x Alder 12

14 5. Metode, forudsætninger og træfsikkerhed I dette afsnit gennemgås dels det metodiske grundlag for befolkningsprognosen og dels berøres de forudsætninger, der er lagt til grund. Desuden gives afslutningsvis en vurdering af kvaliteten af de tidligere års prognoser Metoden i ProPlan GIS Prognosen er foretaget i programmet ProPlan GIS. ProPlan GIS bygger på den grundantagelse, at mennesker har forskellige behov i forskellige faser af deres liv. Alder får dermed betydning for bl.a. flyttemobilitet, størrelsen på den efterspurgte bolig og udnyttelsen af boligen. Modellen tager udgangspunkt i en typisk livscyklus for en familie, hvor en person fødes (alder 0 år, husstandstørrelse 3 eller flere), flytter hjemmefra og bor alene (alder år, husstandsstørrelse 1), danner par med en jævnaldrende (alder år, husstandstørrelse 2), får børn (alder år, husstandsstørrelse 3 eller mere), børn flytter hjemmefra (alder 45 år og ældre, husstandstørrelse 2), hvorefter den ene partner dør (alder år, husstandstørrelse 1). Denne dynamik fanges ved at inddele boliger i tre størrelser: Lille bolig på 1-2 værelser. Typisk en lille husstand uden børn, beboet af yngre eller ældre indbyggere. Mellem bolig på 3-4 værelser. Typisk mindre husstand på to personer i alderen år og ældre, evt. med børn. Stor bolig på 5 værelser eller mere. Typisk større husstand med ét eller flere børn og forældre i alderen 30 år og op til 70 år. På baggrund af 5 års historik (2010 til 2014) beregnes koefficienter for bl.a. fertilitet, dødelighed, forblivelsesrate (flyttemønster i kvotient) og boligbehov. Koefficienterne beregnes særskilt for køn og alder. Der benyttes et glidende gennemsnit, så fertiliteten for f.eks. 37-årige kvinder beregnes efter kvinder i årene 36, 37 og 38 med vægtene ¼, ½ og ¼. Fertiliteten beregnes som en funktion af både alder og boligstørrelse. En kvotient over 1 giver en tilvækst for pågældende alder og køn, mens en kvotient under 1 giver et fald. Tilflytning til kommunen kræver ledige boliger. Disse kan enten fremkomme ved at eksisterende boliger frigives eller at der bygges nyt. Profilen på tilflyttere er som udgangspunkt lig fraflytterene. For nybyggeri lægges en konkret (forventet) profil til grund for indflytningen. Unge i alderen år har erfaringsmæssigt et flyttemønster, der afviger fra den generelle tendens ved en forholdsvis stor pludselig fraflytning, når de flytter hjemmefra. Der beregnes derfor en særlig fremskrivningsprocent for denne aldersgruppe. De beregnede værdier i historikperioden lægges til grund for en fremskrivning af indbyggersammensætningen pr. 1. januar 2015 som opgjort af Danmarks Statistik. 13

15 5.2. Specifikke forudsætninger og forbehold I det følgende kommenteres de væsentligste forudsætninger, der er lagt til grund for prognosen for Fertilitet og dødelighed Fertiliteten beregnes som en funktion af både alder og boligstørrelse. Figur 5.1 viser sammenhængen. Fertiliteten svinger mærkbart fra år til år. Det bemærkelsesværdigt store antal fødsler blandt unge i starten af 20-årsalderen er især kendetegnende for 2010, mens tyngden i 2014 ligger i intervallet år. De årlige udsving repræsenterer dermed en potentiel fejlkilde for især de prognoseår, der ligger langt fremme. Det kan dog bemærkes, at antallet af kvinder i starten af 20 erne med et stort hus i Vallensbæk udgør et meget lille antal i absolutte tal. Figur 5.1. Fertilitet i perioden Antal levendefødte pr. kvinde 0,6 x 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Lille bolig Mellem bolig Stor bolig Alder Som nævnt i afsnit 3 er dødeligheden steget sideløbende med gennemsnitsalderen i kommunen. Ved beregning af den forventede dødelighed er denne tendens benyttet. Der forventes imidlertid generelt en stigning i middellevealderen. I det omfang denne tendens også gør sig gældende i Vallensbæk Kommune, vil dødeligheden i prognosen være estimeret for højt. Det samme forhold bør holdes for øje ved vurdering af forholdet mellem personer i og uden for arbejdsstyrken. En stigende levealder forventes også at give flere gode leveår, dvs. at ældrebefolkningen fremover kan forventes at blive mere mobil end i dag. I tilbagetrækningsreformen fra 2011 vil 14

16 pensionsalderen gradvis blive hævet fra Dette øgede arbejdsudbud betyder, at arbejdsstyrken som afgrænset af aldersintervallet 18 til 66 år ikke må tolkes for firkantet Flyttemønstre Under afsnit 3, side 5, blev det nævnt, at unge og meget gamle flytter mest, mens de årige udgør en forholdsvis stabil gruppe. Figur 5.2 viser til- og fraflytningen i 2014 fordelt på alder. Som nævnt under afsnit 3 er den store tilflytning i høj grad drevet af udbygningen af kommunens boligmasse. Der er derfor med de kendte byggeplaner som forudsætning tale om forbigående tendens. Der er dermed en risiko for, at prognosen på dette punkt er for optimistisk eller i hvert fald halter bagefter den faktiske udvikling. Figur 5.2. Flyttemønstre i 2014 Antal til- og fraflyttere 60 X Tilflyttere Fraflyttere Alder Nybyggeri og ledige boliger Amalieparken er godkendt til i alt 15 punkthuse med 24 boligmål i hver. Heraf er der aktuelt opført 10 huse. Det er i prognosen antaget, at den resterende kvote af godkendte boliger opføres i 2017 og 2018 med antal boligmål fordelt som vist i tabel 5.1. Opførelsen af seniorboliger på Stationstorvet er medtaget fra år Der er valgt en senere ibrugtagning end planlagt, dels fordi ProPlan GIS regner nybyggeri pr. 1. januar og ikke løbende i året, og dels af hensyn til mulige forsinkelser. Seniorboligerne giver ikke i sig selv en vækst i indbyggertallet, da det overvejende forventes, at der er tale om eksisterende borgere i kommunen, der flytter ind. Dette frigiver imidlertid boliger til tilflyttere fra andre kommuner. Der regnes med, at de boliger, der frigøres, er store boliger, jf. s. 13, og at de typisk vil blive beboet af familier med en husstandsstørrelse på 2,5 personer. 15

17 Tabel 5.1. Forventet nybyggeri i antal boliger Byggeprojekt Amalieparken Stationstorvet Sammenligning af tidligere prognoser med faktisk udvikling For at vurdere, hvor god den anvendte model er til at prognosticere befolkningen, er tidligere prognoser sammenlignet med den faktiske udvikling. For at få et detaljeret datagrundlag er sammenligningen foretaget pr. aldersgruppe mellem de faktiske tal og de prognosticerede tal for 2015 i de sidste tre års befolkningsprognoser. Figur 5.3 viser sidste års prognose for 2015 sammenlignet med de faktiske tal pr. 1. januar Generelt viser figuren et højt match, men der er en tendens til, at prognosen undervurderer den faktiske udvikling for antal indbyggere omkring hhv. 1-2-årsalderen, årsalderen og midt-20-årsalderen med ca. 10 personer. Figur 5.3. Sammenligning mellem prognosetal og faktiske tal for 2015 Indbyggere 300 x Prognose 2015 Faktisk 2015 Alder Anm.: Prognosen for er benyttet. Figur 5.4 angiver afvigelserne fra figur 5.3 mere tydeligt. Figuren bekræfter, at de største afvigelser ligger aldersgrupperne nævnt ovenfor, især de midt-20-årige. 16

18 Figur 5.4. Afgivelse mellem prognosetal og faktiske tal for 2015 Afvigelse x Alder Anm.: Prognosen for er benyttet. Negative afvigelser betyder, at prognosen undervurderer den faktiske udvikling i aldersgruppen. Den umiddelbare konklusion er, at sidste års prognose undervurderede udviklingen. Generelt trækker de negative afvigelser mere ned end de positive afvigelser trækker op. Dette forhold kan vurderes på prognoserne som helhed. Dette er gjort i tabel 5.2, der viser afvigelserne for 2015 angivet i hhv. antal indbyggere og i en koefficient. Koefficienten beregnet som en Pearson produkt-moment korrelation angiver graden af korrelation, hvor en koefficient på 1 betyder perfekt (positiv) korrelation. Tabel 5.2. Absolut og relativt match mellem prognoser og faktiske tal for 2015 Faktisk 2015 Prognose 2015 Afvigelse R faktisk-prognose Prognose 2021 Prognose , Prognose , Prognose , Prognose Anm.: Afgivelsen angiver prognose minus faktisk udvikling. Negative tal betyder, at prognosen undervurderer udviklingen. Tendensen til at undervurdere virkeligheden bekræftes i tabel 5.2 i de negative afvigelser. Det ses desuden, at jo længere frem, der prognosticeres, jo større afvigelse. Korrelationskoefficienterne viser tilsvarende, at graden at match mellem prognose og faktisk udvikling stiger fra 2012 prognosen til 2014 prognosen. En koefficient på 0,997 for sidste års prognose er meget høj og vurderes derfor at være tilfredsstillende givet de usikkerhed, der er forbundet med at spå om fremtiden. 17

19 Bilag Skoledistrikter 18

20 Befolkningsudvikling i hele kommunen Alder Total

21 Befolkningsudvikling i Pilehaveskolens distrikt Alder Total

22 Befolkningsudvikling i Vallensbæk Skoles distrikt Alder Total

23 Befolkningsudvikling i Egholmskolens distrikt Alder Total