Hvordan omsættes loven til kommunal praksis?

Transkript

1 Hvordan omsættes loven til kommunal praksis? v/ Svend Erik Rolandsen Byplankonsulent Sven Allan Jensen A/S Planstrategier og kommuneplaner Dialogprojekter, tværkommunale samarbejder RUBIN & PULS-projekterne mv. Idéoplæg til Regionplanudvalget Intern proces om fremtidens kommuneplan Inputs fra 7-8 danske kommuner samt KL forud for Planlovsdage

2 Reformens hovedopgaver på planområdet Tre hovedopgaver for kommunerne i reformen: Overblik over opgaver under og efter sammenlægningen Den fremtidige organisering Den nye planstrategi og kommuneplan Kommuneplanlægning er en proces, som hele tiden er i gang. Ifht. strukturreformen handler det om at springe rigtigt ind i processen

3 Reformens faser

4 Overblik over reformen på planområdet KLs generelle procesguide - ingen specifik guide på planområdet Projektorganisering en udbredt arbejdsform Projektgrupper 1. Analyse og status (på planområdet) 2. Knaster og problemstillinger for sammenlægningen 3. Handle- og tidsplan 4. Diskussionsoplæg og beslutningsgrundlag for sammenlægningsudvalget

5 Planområdet i en overordnet, kommunal sammenhæng Overordnede opgaver hvor planområdet har stærke kompetencer: Formulering af politiske visioner for den nye kommune Borgerinddragelse og nærdemokrati Brug den gamle planstrategi ofte et godt overblik over visioner og mål

6 Analyse og status på planområdet Hvordan skal projektgruppen organiseres? Projektgruppe i teknisk forvaltning? Eller en tværsektoriel gruppe? Kan amtet inddrages i arbejdet, evt. i samarbejde med andre kommuner? Analyse og status - det lokale plansystem : Hvilke formelle og uformelle planer gælder for hver af kommunerne i dag? Kommuneplanens opbygning? (fuld revision, områdeplaner mv.) Plandokumenternes detaljeringsniveau, tidshorisont og revisionsbehov? Teknisk platform? (papir, pdf, internet, webgis? Struktur og indhold i regionplanen i vores amt? Hvilke dele overtager vi? Et planoverblik er et godt udgangspunkt for de første diskussioner mellem den nye kommunes planlæggere

7 Overblik over gældende planer Århus Kommune

8

9 Analyse og status - den lokale plankultur : Hvordan er planlægningen organiseret i dag? Hvor store ressourcer anvendes der til planlægning? Hvilke kompetencer er der behov for efter reformen? Hvilke traditioner er der ifht. at den politiske proces? Er der faste samarbejdsparter, som høres når planer udarbejdes? (fx bydels- eller landsbyråd?) Analyse og status den rullende kommuneplanlægning Er der igangsat planprocesser, som vil strække sig ind i 2006/2007? Indeholder gældende planer initiativer, som strækker sig ind i næste valgperiode?

10 Overblik over opgaven - Herning Kommune Projektgrupper nedsat tidligt i processen. Medarbejdere fra amtet indgår Statusredegørelse: Hvordan planlægges der i dag? Hvilke opgaver skal den nye kommune overtage fra amtet? Hvordan ser de fysiske strukturer ud i dag? Ny forvaltningsstruktur: Én By-, Erhverv- og Kulturforvaltning!

11 Vision og proces - Holbæk Kommune Visionen er sat på dagsordenen tidligt, bl.a.: Mere og bedre velfærd Bedre offentlig service Større åbenhed til omverdenen Større boligudbygning Dvs. de overordnede konturer af en planstrategi Dialog med 17 lokalsamfund!

12 Nærdemokrati Århusmodel for borgerinddragelse Fællesråd som talerør mellem lokalområde og kommune Årligt møde mellem fællesrådsformænd og byråd Politik for borgerinddragelse Århusmodellen Afklaring af gensidige forventninger til planprocesser Fokus på tidlig inddragelse af fællesråd Borgerinddragelse en obligatorisk overvejelse i startfasen af en opgave Hvis en plan ændres, skal det begrundes hvorfor aftalen laves om Inspiration til arbejde med at sikre nærdemokratiet i de nye kommuner

13 De nye planstrategier erfaringer fra 1. generation 1. generation af planstrategier var trekvart succes! Øget politisk ejerskab Nyt liv i kommuneplanlægningen Visioner og helhedstænkning Noget gik knap så godt Det er svært at indkredse kommunens regionale udgangspunkt Begrænset inddragelse af aktører Kun få kobler strategi og budget Svært at finde passende arbejdsdeling mellem planstrategi og kommuneplan Få visioner for det åbne land?

14 Ny planstrategi og kommuneplan centrale emner Politisk Ønske om tidlig politisk vision for den nye kommune? Hvad skal vi leve af -diskussioner? Tværkommunalt samarbejde? Rollefordeling mellem by og opland? Nærdemokrati, dialog med lokalområder? Fremtidig kommunal servicestruktur? Fagligt Samspil med den regionale udviklingsplan? Sammenhæng planstrategi - kommuneplan? Fokus på det åbne land og de bynære områder? Digitalisering nye muligheder?

15 Brug den regionale udviklingsplanlægning aktivt Den regionale udviklingsplan er også inspiration til kommuneplanlægningen By- og erhvervsmæssige styrker Styrkepositioner i det åbne land, rekreative styrkepositioner?

16 Tag udgangspunkt i Det nye Danmarkskort Fire hovedtyper af kommuner Store bykommuner by og land forenes Kommuner med byer på mindst indbyggere. Storbyen er den helt dominerende by Nærdemokrati et politisk fokuspunkt Landkommuner afhængige af beliggenhed Største by har mindre end indbyggere. Udvikling afhængig af beliggenhed Gunstige muligheder i storbyoplande Vanskeligere vilkår i udkantsområder Politisk fokus på bosætning og samarbejde med storkommuner? Turisme og erhverv i nogle kommuner

17 Tag udgangspunkt i Det nye Danmarkskort II Mellemstore bykommuner rollefordeling mellem byer Største by har indbyggere. Ofte flere mellemstore byer i kommunen. Samarbejde om kultur- og servicetilbud mv. Politisk fokus på arbejdsdeling mellem byer? De uændrede eller uafklarede! Ingen sammenlægning betyder ikke uændret situation De øvrige kommuner i regionen ændrer sig Det regionale niveau forandres Politisk fokus på at styrke samarbejdsrelationer til de nye kommuner? Erfaringsudveksling mellem kommuner af samme type om hvordan sammenlægningen håndteres?

18 Behov for tværkommunalt samarbejde Store forskelle internt i regionerne Behov for tværkommunalt samarbejde Behov for at forholde sig til nabokommunernes planlægning Eksempel: Fælles kystplanlægning for kommunerne i Vendsyssel Udviklingsråd Danmarks Statistiks befolkningsprognose Rød: Vækst i indbyggertal Blå: Tilbagegang

19 Første nye planstrategi - Bornholms debatoplæg Fokus på overordnede temaer Overordnede visioner for Bornholms rolle i Østersøen Erhvervsudvikling, uddannelse, turisme mv. Bymønster, byroller og byudvikling - og nære temaer som fx Bymiljø og byernes omgivelser mv. Lokalområdernes udvikling et centralt diskussionsemne

20 Fremtidens kommuneplan flere plantyper? Revision efter behov - afhængig af politisk efterspørgsel Der kan tænkes i mange forskellige koncepter for fremtidens kommuneplan Fuld kommuneplanrevision Stærkt plandokument i fx mindre og mellemstore kommuner Det samlede overblik sikres Vanskelig opgave i store kommuner Overordnet hovedstruktur for by og land En realistisk mulighed i fx storkommuner Overblik over de store strukturer Risiko for at ændringer ikke slår igennem i rammedelen før om mange år

21 Fremtidens kommuneplan flere plantyper? Område- og temarevisioner efter behov Fx i kommuner med vidt forskellige planlægningsbehov i lokalområder Fleksibel løsning der planlægges ifht. politisk efterspørgsel Risiko for at overblikket mistes Temarevision for det åbne land Minimumsmodellen? Mulighed for en grundig debat om det åbne land Risiko for at by og land betragtes særskilt

22 Fremtidens digitale kommuneplan Regionplanretningslinier og lokalplanrammer er to forskellige former for planjura Digitale muligheder - nye sammenhænge mellem hovedstruktur, retningslinier og rammedel Fx at integrere rammedelens temaer i hovedstrukturen Dynamiske rammer for lokalplanlægning

23 Eksempel rammedel baseret på temakort Stort politisk ejerskab til planstrategi og hovedstruktur Manglende ejerskab til rammedelen Temamøde: Orientering via temakort (anvendelse, tætheder, miljøklasser) Politisk diskussion og ændringer i rammedelen (positivt!)

24 Eksempel byfortætningsmuligheder på temakort Politisk ønske om byfortætning Byarkitektonisk vurdering af maksimale bygningshøjder Principskitse for bygningshøjder i bymidten indarbejdet i hovedstruktur og rammedel Kan der i den digitale plan administreres efter et bindende kort i hovedstrukturen? I stedet for at indarbejde det i både hovedstruktur og rammedel? Overblikket sikres Juridiske præcision kan sikres i den digitale plan

25 Den temaopdelte kommuneplan Rammedelen: Kvantitativt indhold indarbejdes på temakort i hovedstrukturen Bløde mål indarbejdes i områdeplaner eller bydelsafsnit Samme struktur i planen for by og land integration af temaer Nye temakort i hovedstrukturen (anvendelse, højder, tætheder mv.) Dynamiske rammer Anvendelse: Boliger og liberale erhverv Bebyggelseshøjde: 12 meter Bebyg%: 60% Bebyggelsestyper: Etageboliger Miljøklasse: 1-3 Andre planoplysninger: Strandbeskyttelseslinie Jordforurening

26 Struktur i fremtidens kommuneplan? Den temaopdelte plan nye vinkler på indholdet, fx: Overordnet strategi Byudviklingsstrategi Arealanvendelse Befolkning og boliger Byudviklings- og byomdannelsesområder Arkitektur og bebyggelsesformer Arkitekturpolitik Bebyggelsestyper (højhuse, etageboliger, tæt-lav mv.) Bygningshøjder- og tætheder Det grønne i byerne Rekreative områder i byerne Bynær skovrejsning og bynær naturgenopretning Natur og landskab Miljø Infrastruktur og tekniske anlæg Offentlig service Dynamisk afgrænsning af rammeområder efter behov