Kandidatafhandling. Styrkelse af samarbejdet i Danida støttet internationale erhvervspartnerskaber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kandidatafhandling. Styrkelse af samarbejdet i Danida støttet internationale erhvervspartnerskaber"

Transkript

1 Department of Business Administration, Business and Social Sciences, Aarhus University Msc. In Strategy, Organization and Leadership Antal karakterer med mellemrum: Forfatter: Katrine Skamris Vejleder: Per Blenker Kandidatafhandling Styrkelse af samarbejdet i Danida støttet internationale erhvervspartnerskaber En teoretisk analyse af mulighederne for styrkelse af et internationalt erhvervspartnerskab der er støttet af Danida ved brug af aktør-netværk teorien Aarhus School of Business, University of Aarhus June 2012

2 Abstract Denmark has given aid to developing countries since That means that Denmark as a nation can celebrate its 50 th anniversary as a donor country. A lot has happened over the years, and one of the major changes is seen in the approaches for distribution of funding that can lead to poverty reduction (modalities). One of the recent branches is Support to private sector development. This support may be to the governments in the recipient country, but it can also support a local company which partner with a Danish company. The program that can give support to partnerships between companies is called Danida Business Partnership. Each year Danida calculates aid efficiency. Aid given to support the private sector on the micro level, i.e. Danida Business Partnerships, no calculations are made. This master thesis has therefore taken up the challenges to investigate what can strengthen such international partnerships, and how it can be done. The litterateur showed that corporation between the partners has huge influence on their performance. Furthermore the literature review revealed that a solid partner selection process with significant participation from the partners themselves would be preferable to increase the likelihood for a successful partnership. Another conclusion shows that the partners capacity also has a strong influence on the success of the partnership. Studies and expert statements showed that many companies who joined the program and got support were not capable of making a detailed business plan. The reason for this is that even though the Danish partner has the knowledge and resource capacity, then they did not have the capacity of doing business in a developing country. To operationalise the understanding of the factors which affect the success of international partnerships, an Actor-network analysis was made. The reason for using an Actor-network approach for the implementation side was that an international partnership involves at least three different actors; the Danish company, the local company and Danida. To understand and suggest revisions to this network, an approach that incorporated heterogeneous relationship and motives was necessary. The focus of the Actor-network ii

3 approach is on the relationship between the actors in the network. In the specific context, this master thesis concluded that partnerships are complex to analyse because of the many variables that influence the performance and in this the corporation between the partners was a central element for success. The Actor-network approach made it possible to understand the motives for the actor s participation in a partnership. Through the process model, that makes motives explicit in terms of the obligatory passage point and translation, which leads to the opening of the black box. In more plain terms it means that the Actor-network analysis explained that the partners had many opposite and different motives for partnership participation and that is exactly why the Danida Business Partnership program should be adjusted. iii

4 Indholdsfortegnelse Abstract... ii Figur oversigt... v Bilags oversigt... v 1 Indledning Problemformulering Hovedopgavens opbygning Disposition Begrebsafklaring Afgrænsning Videnskabsteoretisk tilgang Metodisk tilgang for litteratur søgningen Sekundært data litteratur studie Spørgeskema undersøgelse opsamlet sekundært Ekspert interview Støtte til udvikling af privatsektoren Niveau og tilgang for Danidas privatsektor udvikling Danidas Business Partnerships Opsummering Partnerskabet Væsentlige faktorer for partnerskabets succes Det succesfulde partnerskab valg af partner Det succesfulde partnerskab - planlægning Opsummering Forskellighed blandt parternes motiver Grundlaget for problemstillingen i analysen og lidt teori Aktør-netværk teorien Forklaring af aktør-netværk teorien Aktanternes motiver Opsummering Konklusion Perspektivering Bibliografi iv

5 Figur oversigt Figur 1: Kandidatafhandlingen disposition... 6 Figur 2: Egen udviklet figur over logikken i DP Partnership programmet Figur 3: Egen udviklet figur - opsamling af niveau, teori og støtte Figur 4: Aktanterne der bliver til en samlet aktant Figur 5: ANT analyse og aktanternes proces Bilags oversigt Bilag 1: Transkribering af interview med Sven Riskær Bilag 2: Spørgeguide til interview med Sven Riskær Bilag 3: Ren et. All multi level model til at analysere internationale joint ventures, oversat til dansk. v

6 1 Indledning Globaliseringen giver virksomheder nye markedsmuligheder i udviklingslande. Det skyldes både liberalisering af nationale handelspolitikker, vækst og stabilitet i pengeoverførelser, samt en revolution indenfor transport, kommunikation og informations teknologi (Straw & Glennie, 2012). Globaliseringen har også åbnet op for nye organiseringsmuligheder af virksomheder. Gennem de sidste årtier er der blevet etableret flere strategiske alliancer på tværs af landegrænser end nogen sinde før (Robson, Skarmeas, & Spyropoulou, 2006). Den finansielle krise, der primært har berørt de udviklede økonomier i Vesten, er i sammenspil med stigende økonomisk vækst i udviklingslande, medvirkende til at flere strategiske alliancer bliver etableret i disse nyfremkomne markeder i udviklingslandene (Beck, 2011), (Marshall, 2011) og (Riskær, Schultz, Jensen, & Nørvig, 2011). Danske virksomheder, uddannelses- og forskningsinstitutioner kan få støtte fra Danida 1 til at etablere en strategisk alliance/partnerskab med en virksomhed i visse udviklingslande. For at kunne opnå støtte fra Danida skal partnervirksomhederne leve op til en række krav. De vigtigste krav er: 1) at den danske virksomhed er lille eller mellemstor og 2) at partnerskabsplanerne skal understøtte Danidas strategi (Danida B., 2011). Således formodes det at partnerskaberne bidrager til Danidas strategi og målsætning om fattigdomsreduktion gennem privatsektorudvikling. Herved skabelse af arbejdspladser, øget social vækst og styrkelse af modtagerlandets virksomheder ved teknologioverførelser og ledelseskompetencer (AfrikaKommisionen, 2009), (Schulpen & Gibbon, 2002) og (Danida B., 2011). En dansk virksomhed der får godkendt en partnerskabsansøgning af Danida, kan få refunderet en væsentlig del af virksomhedens udgifter i forbindelse med partnerskabet af Danida (Danida B., 2011). Derudover, kan den danske virksomhed via partnerskabet få fordel af øget markedskendskab fra den lokale virksomhed, som formodes at kende til procedurer, kultur, traditioner, lovgivning, likviditetskanaler osv. Omkostningsrefusion 1 Danida (Danish International Development Assistance) er ikke en selvstændig institutuion men blot et brand på det organ af Udenrigsministeriet der administrerer den danske udviklingsbistand (Danida E., 2011). Danida, som forkortelse vil alligevel blive benyttet gennem denne opgave, eftersom det er en anerkendt forkortelse både i Danmark og i de samarbejdslande Danida giver støtte til. 1

7 og øget markedskendskab forventes at bidrage til vellykkede partnerskaber, der igen forventes at bidrage til Danidas mål om at bidrage til fattigdomsreduktion. Lige siden de første Danida støttede erhvervspartnerskabsprojekter blev implementeret i 1993, har der været debat om værdien af denne virksomheds rettet form for udviklingsstøtte. En del af kritikken omhandler bistandsineffektivitet, i form af værdien af projekterne, kontra reel fattigdomsreducering. Desuden er væsentlige kritikpunkter emner så som: skjult virksomhedsstøtte, korruption, manglende reel jobskabelse og ikke levedygtige projekter (Danida F., 2012, s. 73), (Bjørnskov, 2008) og (Doucouliagos & Paldam, 2008). Et andet meget centralt kritikpunkt, som ofte bliver nævnt i forbindelse med udviklingsstøtte, og ikke kun erhvervspartnerskaber, er mangel på brugen af læring fra tidligere erfaringer. Ofte er det uklart hvordan Danida og virksomhederne lærer af erfaringer fra tidligere projekter (Carlsen, 2009), (Berlingske, 2009), (Dejgaard, 2006), (MS, 2007) og (P1_Dokumentar, 2010). Også blandt akademikerne står diskussionen omkring læring og systematisk opbyggelse af viden angående effekten af udviklingsbistand som et ofte gentaget kritikpunkt (Folke, 2009), (Kovsted, 2006), (Kuada & Sørensen, 2005), (Jensen, 2010) og (Buch-Hansen, 2011). Det er således sandsynligt, at man kunne opnå bedre fattigdomsbekæmpelse såfremt man systematiske opsamlede og anvendte erfaringer fra tidligere udviklingsprojekter. Det er svært for Danida helt, at afvise kritikken angående effektivitet af bistandsmidlerne, da der ikke foreligger valide evalueringer der entydigt viser, at bistandsmidler anvendt på erhvervspartnerskaber bidrager mere eller i sammen omfang til fattigdomsbekæmpelse end andre udviklingsinitiativer gør. Samlet set indikere disse kritikpunkter muligheder for forbedring i forbindelse med udførelsen af udviklingsinitiativerne. Denne hovedopgave vil med afsæt i nævnte kritikpunkter, undersøge hvordan samarbejdet i et internationalt erhvervspartnerskab støttet af Danida kan styrkes, således at der er større sandsynlighed for levedygtige projekter. 2

8 1.1 Problemformulering Eftersom kritikken ikke kan afvises i forhold til erhvervspartnerskabernes bidrag til fattigdomsreducering og manglende opsamling af læring fra tidligere erfaring, vil denne hovedopgave belyse og analyserer hvorledes disse partnerskaber kan styrkes. Sagt med andre ord at gøre partnerskaberne til gode forretninger, således at mulighederne for fattigdomsreduktion bliver endnu bedre. En empirisk undersøgelse om Danida støttet partnerskabers præstation, lavet af Jeppe Christoffersen (2011) understøtter validiteten for denne undersøgelse ved at konkludere: the partnerships entails a fairly high amount of knowledge transfer from the Danish to the local partner and that the level of knowledge transfer is higher in wellperforming partnerships (Christoffersen B, 2011, s. 4). Det betyder, at des bedre partnerskaberne er des større sandsynlighed er der for vidensdeling både i forhold til ledelse og teknologi. Det øger mulighederne for positiv social og økonomisk udvikling af det marked der opereres i (Schulpen & Gibbon, 2002) og det er Danidas mission for at give støtte til erhvervspartnerskaber (Danida A., 2011). Partnerskaberne forekommer i forskellige former, så som joint ventures, hvilket bliver ligestillet med strategiske alliancer gennem opgaven, dette begrebsbrug vil blive udredt dybere i afsnit 1.3. I litteraturen omhandlende strategiske alliancer og partnerskaber findes der enighed omkring kompleksiteten af disse. Ydermere bliver partnerskabet ikke mindre komplekse når der forekommer en partner mere, som i dette speciale vil være Danida og deres støtte til udviklingen af privatsektoren. Problemstilligerne kan vises ved citater som følgende, Collaboration difficulties are likely to be more pronounced when partners` objectives are divergent and their operational backgrounds are different (Kuada, 2002, s. 488). Der findes en markant kritik af de internationale partnerskaber der for støtte fra Danida, blandt andet ved udtalelser som I ekstreme tilfælde vil udsigten til delvis bistandsfinansiering i projektets indledende faser friste såvel den afrikanske som den danske virksomhed til at indgå et joint venture-lignende samarbejde, på trods af at ingen af parterne i udgangspunktet tilstræber et egentligt partnerskab. Sådanne projekter, der ofte indgås mellem små virksomheder fra begge sider, har alle udsigter til en skuffende afslutning, og dette er set i ganske mange for mange tilfælde (Riskær, Schultz, Jensen, & Nørvig, 2011, s. 87). 3

9 Ligeledes har opgaveskriveren stiftet egne erfaringer med de internationale partnerskabsproblematikker grundet egne erfaringer fra sagsbehandling af projekter og efterfølgende deltagelse i partnerskaber mellem danske virksomheder og virksomheder i Sydafrika (Skamris, 2011) og (Skamris, 2010). Med udgangspunkt i udsagn som disse, egne erfaringer og uklarheden i litteraturen omhandlende den reelle fattigdomsreducering og kompleksiteten for analyse af de internationale erhvervspartnerskaber støttet af Danida, vil dette speciale varetage en reel problemstilling. Specialet vil gennem den videre analyse, bidrage med en ny indsigt i hvorledes de internationale partnerskaber bedre kan udnytte potentialet for både at være fattigdomsreducerende for modtagerlandet og profitable for de involveret virksomheder. Dette speciale vil belyse og analysere dette emne ved nedenstående problemformulering: Hvad kan styrke et internationalt erhvervspartnerskab mellem en dansk virksomhed og en lokal virksomhed støttet af Danida? Og hvordan kan denne viden blive benyttet til, at forbedre muligheden for øget succes af partnerskabets præstation? 1.2 Hovedopgavens opbygning For at kunne besvarer denne problemformulering er det nødvendigt at redegøre for konteksten hvori samarbejdet bliver opbygget. Det vil ske i form af en kort deskriptiv beretning om Danidas støttemuligheder. Ligeledes vil grundlaget for støtte til privatsektorudvikling som værktøj til fattigdomsreducering blive belyst. Når forholdende og retningslinjerne for partnerskaberne er blevet klarlagt, bliver det muligt at besvare første del af problemformulering. Dette gøres ved hjælp af den viden og erfaring som Sven Riskær har i forhold til etableringen og mulige faldgrupper for det internationale partnerskab der modtager støtte fra Danida (Riskær, 2012). Der bliver identificeret to variabler som vil blive uddybet videre ved hjælp af litteraturen indenfor strategiske alliancer/partnerskaber. Denne viden vil ligeledes blive benyttet til den videre analyse og diskussion. Anden del af problemformuleringen vil blive besvaret i forhold til de fundne resultater for hvad der påvirker præstationen i et internationalt partnerskab. Litteraturstudiet viser, at; as the number of partners increase partner cooperation is weakened or tougher 4

10 to achieve (Gong et all. side 1025). Det betyder at partnerskabet har reduceret mulighed for succes hvis der findes flere en to partnere i samarbejdet. I Danida støttede partnerskaber vil der som minimum findes tre partnerne;, Danida, den danske virksomhed og den lokale virksomhed. Ligeledes findes der i det empiriske studie lavet af Jeppe Christoffersen (2011) en negativ korrelation mellem de danske virksomheders besvarelser om Danidas deltagelse i projekterne kontra partnerskabets præstation. Denne problemstilling om negative effekter der påvirker partnerskabets præstation giver grundlag for en analyse. Aktør-netværk teorien vil blive benyttet som metoden til at designe en model, hvorved partnernes forskellige interesser bliver gjort eksplicitte. Det forventes, at denne model vil kunne bidrage til, at der gennem forhandlinger kan findes en overensstemmelse af partnerskabets fælles interesser. Da det påvises, at styrket samarbejde i det internationale partnerskab, vil øge sandsynligheden for succes i deres præstation, så målet om at bidrage til fattigdomsreducering kan realiseres. 5

11 1.2.1 Disposition Disponeringen i denne hovedopgave kan illustreres grafisk som set i figur 1. Afsnit 1 Introduktion med indledning, problemformulering og disposition. Her beskrives der denne hovedopgaves problemstilling og hvorledes der vil blive arbejdet for at løse den Metode og afgrænsning der beskriver hvordan og med hvilke værktøjer problemstilling vil blive forsøgt besvaret Afsnit 2 Kontekstuelt grundlag der kort beskriver argumentationen i forhold til at privatsektorudvikling kan bidrage til økonomisk vækst og fattigdomsreducering. Samt en kort gennemgang af Danida Business Partnership programmet der giver støtte til danske virksomheder. Afsnit 3 Afsnit 4 Analyse af hvad der positivt og negativt påvirker en strategisk alliance/partnerskab ud fra Sven Riskærs udsagn. Udredning ved hjælp af litteraturen for valg af den rigtige partner og planlægning af partnerskabet. Samt inddragelse af mulighederne for forbedringer i de Danida støttet projekter. Beskrivelse af aktør-netværk teorien som analystisk metode Analyse af aktørerne i netværket som er Danida, den danske virksomhed og den lokale virksomhed Udarbejdelse af en praktisk model der klarlægger aktørernes interesser og har til hensigt at styrke samarbejdet mellem aktørerne. Afsnit 5 Konklusion der forbinder analysen og den udarbejdet model med problemformuleringen og opsummerer de vigtigste observationer der er fundet gennem hovedopgaven. Afsnit 6 Perspektivering af partnerskaberne og Danidas støtte til disse for at reducerer fattigdom. Forslag til videre studier. Figur 1: Kandidatafhandlingen disposition 6

12 1.3 Begrebsafklaring En strategisk alliance kan defineres som et samarbejde hvor organisationer kombinerer eller deler nogle af deres resourcer (Lynch, 2006). Et partnerskab kan ligeledes defineres på denne måde, men ofte bliver der i litteraturen benyttet termen strategiske alliancer (Kuada & Sørensen, 2005). Gennem dette speciale vil der ikke blive lavet en videre skildring af ordvalgene. I stedet vil der være fokus på i litteraturgennemgangen om artikelskriveren henfører til partnerskaber og/eller strategiske alliancer mellem virksomheder der har lige eller ulige ressourcer. Denne opdeling er nemlig central i forhold til, at dette speciale koncentrerer sig om partnerskaber og/eller strategiske alliancer der har ulige ressource forhold som en given faktor (Schulpen & Gibbon, 2002). Når der bliver refereret til partnerskabskonteksten, så er det den specifikke kontekst der finder sted ved det internationale erhvervspartnerskab mellem en dansk og en lokal partner der er støttet af Danida, gennem deres DB Partnership program. Forståelsen af det succesfulde partnerskab dækker over en kombination af to udsagn. Disse er taget fra en af de mere brugte artikler til analysen i dette speciale, og er fra mest brugte artikler Ren et. All, der henviser til at det succesfulde partnerskab i partnerskabslitteraturen beskrives som et partnerskab der har god præstation (Ren, Gray, & Kim, 2009). Sven Riskær er mere konkret i sin udtalelse og beretter at: Altså for syvende og sidst ses den store succes når den danske virksomhed trækker sig ud af den afrikanske virksomhed og den levedygtige virksomhed fortsætter dernede. Det er efter min mening der afgørende kriterium for at vi har hjulpet Afrika, at den danske virksomhed så også er blevet rig i mellem tiden er ingen skade til, hvis den er blevet det (Riskær, 2012, s. 6). Specialets opfattelse vil derfor være, at et succesfuldt partnerskab, er et partnerskab der har en præstation hvori det gør det muligt at fortsætte virksomhedsdriften, efter Danidas støtte ophører. 7

13 1.4 Afgrænsning Analyser af partnerskaber kræver afklaring af mange variabler af både ekstern og intern karakter. Disse er blandt andet, forhandlingsstyrke, kontrol, kulturel distance, engagement, retfærdighed, forskellighed i missionen for partnerskabet, konflikthåndtering, strategiske mål og udøvelse af disse, tilfredshed, organisationsstruktur, finansielle resultater, personaleforhold, relationer, stabilitet osv. Eftersom et internationalt partnerskab er komplekst, er det ikke muligt i denne hovedopgave, at bidrage med en analyse hvor alle variablerne er involveret og derfor er variablen samarbejde udvalgt som fokus område. Ligeledes er det ikke til at vide om det overhovedet er muligt, at finde alle de variabler der kan påvirke et internationalt partnerskabs præstation. Denne antagelse bliver metaforisk beskrevet af Helen Keller, 2004 som joint venturing is like teen sex. Everyone says they re doing it; but half of them are lying, and of the half who aren t, most of them don t do it especially well (Keller, 2004, s. 63). Grundet disse overvejelser, har dette speciale valgt at tage udgangspunkt i en eksperts udsagn omhandlende hvad der er væsentligt for at opbygge et succesfuldt internationalt erhvervspartnerskab der er støttet af Danida. Dette gør det muligt at dybde gøre analysen for de konkrete variabler, frem for kun at give et kort indblik i de mange, som i sidste ende måske alligevel ville resulterer i en ufuldstændig analyse. Udviklingsbistand er politisk men det er ikke en politisk diskussion der er formålet, at starte med dette speciale. Det er simpelthen et praktisk syn på virkeligheden i forhold til hvad der fungere og hvorledes det der fungere knapt så godt kan gøres bedre. Dette speciale skal derved læses som en opfordring til, at gøre rammerne for virksomhederne der søger støtte bedre. Så det bliver muligt at lave gode forretninger i ulandende. 8

14 1.5 Videnskabsteoretisk tilgang Dette speciale vil i sin helhed være rettet mod, at finde en praktisk løsning på en konkret problematik, for på denne måde, at styrke partnerskaberne der er støttet af Danida. Det betyder at specialet i høj grad vil være præget af en applied research tilgang (Blumberg, Cooper, & Schindler, 2005). Det betyder, at de fundne resultater vil blive præsenteret på en måde hvorpå de tiltænkte brugere kan drage nytte af dem. I dette specifikke tilfælde vil det være den danske virksomhed, den lokale virksomhed og sidst men ikke mindst Danida. Problemstillingen der skal undersøges i dette speciale er ikke negativt ladet, men kræver dog en analyse af teorien der er fundet om internationale partnerskaber der er støttet af Danida. Ved at benytte en applied research tilgang vil dette speciale bidrage med konkrete svar på problemstillingens spørgsmål, der er relateret til direkte handlinger, præstationer og ændringer eller skabelse af politikker (Blumberg, Cooper, & Schindler, 2005). Specialet vil ud over denne tilgang benytte et ressourcebaseret perspektiv i forhold til analysen af partnerskaber og hvorledes dette kan styrkes Eftersom det internationale partnerskab støttet af Danida som udgangspunkt vil være ulige, med flest ressourcer hos den danske partner (Kuada & Sørensen, 2005) og (Schulpen & Gibbon, 2002). Da en applied research tilgang er fortrukket som gennemgående i dette speciale, vil aktør-netværk teorien (ANT) benyttes til en videre analyse og besvarelse af anden del af problemformuleringen. ANT er blevet valgt eftersom partnerskaber er opbygget som en alliance med flere aktører. Analysen der bliver skabt gennem ANT bygger på en ontologisk påstand, der hviler på, at der ikke findes et objekt der har essens, som kun er givet i kraft af sig selv (Jensen, 2003). Partnerskabet mellem tre forskellige aktører passer ind i denne videnskabsteoretiske ramme, eftersom relationerne mellem partnerne er yderst relevante og påvirker hinanden og hele netværkets fælles resultat. Analysen viser at internationale partnerskaber, der oven i købet er støttet af Danida, er komplekse. Eftersom ANT bygger på en dynamisk tilgang der accepterer forandring og finder alle faktorer væsentlige, vil teorien kunne fagne kompleksiteten i den videre analyse (Callon, 1986). 9

15 1.6 Metodisk tilgang for litteratur søgningen Metodisk vil dette speciale sammenbringe akademiske artikler omhandlende samarbejdet i strategiske alliancer/partnerskab. En empirisk undersøgelse af danske og lokale virksomheder som har fået støtte af Danida (Christoffersen, 2011). Desuden, vil denne opgave inkludere et ekspertinterview, som bidrager med personlig erfaring fra en ekspert der har arbejdet med danske investeringer i udviklingslande i mere end 30 år (Riskær, 2012). Opsamlingen af viden og brugen af tidligere erfaringer ønskes, at bidrage til Danida og de danske virksomheder der indgår partnerskaber, så der opstår en større sandsynlighed for at de internationale erhvervspartnerskaber bliver gode forretninger, der skaber jobs og derved kan få en del af befolkningen i modtagerlandet ud af fattigdom. Aktør-netværk teorien der vil blive benyttet som metode til at besvare anden del af problemformulering i afsnit 4, vil blive beskrevet i selve afsnittet Sekundært data litteratur studie Som indgangsvinkel til opgaven vil der bliver fremlagt et deskriptivt litteraturstudie af både Danida Business Partnership programmet og de centrale variabler for et partnerskabs præstation. Det betyder at litteraturen er sekundær og vil henholdsvis være fra Danidas egne publikationer (Blumberg, Cooper, & Schindler, 2005). Ligeledes vil faglige rapporter om privatsektor udviklingen som bistandsredskab til at reducere fattigdommer blive benyttet. Disse er blandt andet fra Dansk institut for internationale studier, Verdensbanken og professorer fra både Copenhagen Business School og Roskilde Universitet. Valget af disse kilder grundet af at de er rettet mod at omhandle en dansk kontekst (Blumberg, Cooper, & Schindler, 2005). Ligeledes er det ønsket, at have noget bredde på rapporterne og artiklerne så det bliver muligt, at minimerer risikoen for at fremstille en holdning der er farvet af en bestemt organisation eller politisk dagsorden (Blumberg, Cooper, & Schindler, 2005). Der vil stadig forekomme en risiko for en bias i litteraturen, eftersom alle artikler er valgt med det udgangspunkt, at støtte til udvikling af den private sektor kan give gode resultater og derved anvendes som strategisk 10

16 værktøj for, at nå målet om fattigdomsreduktion (Blumberg, Cooper, & Schindler, 2005). Den øvrige analyse vil videre bestå af et litteraturstudie bestående af artikler hvor søgeordene har været partnerskaber/partnerships, strategiske alliancer/strategic alliances og joint venture performance (Blumberg, Cooper, & Schindler, 2005). Litteratur søgningen blev lavet ved hjælp af krydsreferencer, og da søgningen begyndte at henvise til de samme artikler og forfattere blev søgningen stoppet (Blumberg, Cooper, & Schindler, 2005). Den litterære gennemgang viste, at partnerskabslitteraturen ofte blev set som partnerskaber mellem virksomheder i udviklet økonomier. Denne partnerskabskontekst gav ikke det retvisende billede i forhold til komplikationer ved internationale partnerskaber der for støtte fra Danida. Dette kommer til udtryk ved blandt andet den store diversificering og asymmetri i virksomhedernes ressourcer. Det betyder, at partnerskabet altid vil starte med at være ulige, og dette vilkår er ikke vilkårligt i andre partnerskabsteorier. Ligeledes er det også mindre brugt at internationale partnerskaber kan få en så stor del af deres udgifter refunderet af en udenforstående partner, i dette tilfælde Danida. Denne skævhed i ejerskabsforhold og mulighed for manglende oprigtigt engagement eksisterer sjældent i partnerskaber der skal være 100 % egenfinansieret af virksomhederne selv. Mulighederne blev derfor indsnævret og derefter var muligheden at skifte emne/tilgang eller få fat på en ekspert og forhører uddybende om komplikationerne i et partnerskab. Det sidste blev valgt, og metoden til interviewet er beskrevet længere nede i dette afsnit. De primære artikler der derefter blev valgt, er Ren et. al. (2009), eftersom de producerer et review af den akademiske litteratur omhandlende strategiske alliancer og udarbejder en Mulitlevel Model for Analyzing International Joint Venture Preformance hvor samarbejdet i partnerskabet har en central placering i forhold til partnerskabets præstation (se bilag 3). Denne model viser partnerskabets komplekse natur og beskriver blandt andet hvilke variabler der er med til at påvirke det internationale partnerskab. Ydermere vil John Kuadas (2002) og Kauda og Sørensen (2005) bliver brugt, da analyse arbejde af internationale strategiske alliancer er udviklet med studier fra Ghana. Studierne er fra det tidligere Privat Sektor program, og er efter litteraturstudiet de eneste der har lavet et studie der har analyseret samarbejdet i et partnerskab mellem virksomheder i i-land og u-lande. Studiet er blevet til ved hjælp af 12 cases der 11

17 indeholder et partnerskab mellem en dansk og en ghanesisk virksomhed (Kuada, 2002). Artiklen af Kauda og Sørensen (2005) bygger videre på dette arbejde, med en referenceramme i forhold til den rolle som Danida har i forhold til at fremme partnerskabssamarbejdet Spørgeskema undersøgelse opsamlet sekundært Udover de før nævnte artikler, bliver der også i dette speciale benyttet viden fra et stort data sæt fra et kvantitativt spørgeskema studie lavet af Jeppe Christoffersen som en del af hans PhD afhandling (2011). Med hjælp fra Danida har han identificeret 411 danske virksomheder, der har deltaget i 495 Danida støttet partnerskaber 2. Antallet af danske virksomheder der blev sendt spørgeskemaer ud til, var af den grund 222 og 147 kom tilbage fuldt udfyldt Det var ikke alle virksomheder der lykkedes, at komme i kontakt med, ønskede at deltage eller stadig eksisterede (Christoffersen, 2011). De lokale virksomheder i udviklingslandene der har deltaget i Danida støttet partnerskaber, var en større udfordring at identificerer, men med hjælp fra de danske partnere og Danida blev der identificeret 487 forskellige lokale virksomheder, der deltog i de 495 støttet partnerskaber. At få kontakt til alle virksomhederne var ikke muligt, og resultatet blev at 144 lokale virksomheder fik tilsendt et spørgeskema og 66 svarede tilbage (Christoffersen, 2011). Af denne grund vil svarende fra de lokale virksomheder heller ikke bruges som primærkonkluderende data, og eftersom det er den danske kontekst for partnerskabers forbedring der er hovedfokus vurderes dette ligeledes, at være den bedste løsning på den manglede respondent tilbagemelding. Alle de adspurgte virksomheder er virksomheder der har været i projektfasen (Christoffersen, 2011). Det vil sige, at de er ved den sidste fase i Danidas B2B program og derfor har de alle arbejdet sammen med deres partner i op til flere år. Validitet af undersøgelsen For de lokale virksomheder kan der konkluderes, at der er en stor sandsynlighed for at dem der var respondenter stadig har været involveret i et partnerskab, og der kan antages, at det er et tegn på at partnerskabet har været succesfuldt (Christoffersen, 2 Denne afvigelse er grundet, at flere virksomheder har fået støtte til mere en et projekt 12

18 2011). Det gør også, at de data der er fundet, ikke kan benyttes til at lave gennemsnitskonklusioner, eftersom der er stor mulighed for, at de usuccesfulde partnerskaber er dem, der ikke har været muligt at kontakte (Christoffersen, 2011). For de danske virksomheder gør der sig ikke det samme gældende, da flere af de virksomheder der havde dårlige erfaringer med partnerskabet, har brugt denne undersøgelse til, at komme af med noget luft. Datasættet skal stadig læses med det for øje, at konklusionerne kun kan stedfæstes for de virksomheder der har svaret på spørgeskemaet (Christoffersen, 2011). Der vurderes, at dette udtryk af en skævhed, i forhold til positive tilkendegivelser for partnerskaberne, er en bias, men eftersom at grundlaget for analysen bliver fokuseret efter, hvilke faktorer der er afgørende for at finde det succesfulde partnerskab i en dansk kontekst kontra hvad partnerskabslitteraturen forslår af prioriteringsområder for at opnå de bedste resultater. Vurderes det ikke som en belastning for konklusionerne der bliver benyttet til analysen (Blumberg, Cooper, & Schindler, 2005). Da bidraget i denne analyse er, at finde ud af hvilke faktorer der skal fremmes for at opnå flere succesfulde partnerskaber der får støtte fra Danida. Der kan argumenteres for, at opgaveskriveren selv burde havde indsamlet data, for at få en mulighed for at benytte primære kilder og derved kunne rette fokus direkte mod den valgte problemformulering (Blumberg, Cooper, & Schindler, 2005). Det vurderes dog ikke til, at være den optimale løsning i og med at alternativet ville være, at hovedopgaven bestod af et par casestudier, som hovedopgaveskriveren selv har indsamlet eller indsamlet fra anden kilde, og disse ville ikke kunne give et tilsvarende repræsentativt bidrag af de danske virksomheders holdninger og erfaringer med at arbejde i et partnerskab der er støtte af Danida (Blumberg, Cooper, & Schindler, 2005) Ekspert interview Som beskrevet under afsnittet om valg af den sekundære litteratur, benytter dette speciale en eksperts udsagn for, at tilegne specialet mere konkret viden om det pågældende emne (Gillham, 2009) (Transskribering af interviewet findes i bilag 1). Eftersom et ekspertinterview er blevet valgt som primær kilde, er spørgeguiden til dette interview semi-struktureret designet (Gillham, 2009) (Spørgeguiden kan findes i bilag 13

19 2). Dette skyldes, at en ekspert er utrolig svær at stille de rigtige spørgsmål til, eftersom han altid vil vide mere om emnet som der bliver spurgt til (Gillham, 2009). Eksperten inden for området er Sven Riskær, der har arbejdet med investeringer i partnerskaber i mere end 30 år. Sven Riskær startede sin karriere ved den privat ejet virksomhed Paul Bergsøe og Søn, hvor han første gang stiftede bekendtskab med projekter i ulande, her i Latin Amerika (Riskær, 2012). Dette arbejde fortsatte indtil han i 1978 blev direktør for Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU), som er en investeringsfond der investerer i danske virksomheder der gerne vil starte projekter op i udviklingslandene (U-landsnyt, 2008). Fra fik Sven Riskær orlov fra IFU til fordel for et job som vicepræsident for Afrika i Verdensbankens lånevindue for den private sektor (IFC) (Riskær, Ph.D og Managing Director for PluriBUS Aps., 2012). Sven Riskær kom tilbage til IFU efter denne bestridelse og forsatte helt frem til 31. juli Sven Riskærs blev kendt for at have mange store bedrifter for IFU, og en af hans mærkesager var at danske virksomheder kunne godt trækkes til truget, men de kunne ikke tvinges til at drikke (U-landsnyt, 2008). Denne pointe bestod i, at det derfor var væsentligt, at have IFU der hvor de danske virksomheder ønskede at være, og ikke der hvor politikerne ønskede at de danske virksomheder skulle være (Riskær, 2012). Det lykkedes ikke at holde på denne ret, og i 2004 krævede den daværende VK regering ligeledes at IFU skulle tilbagebetale 750 mio. kr. af deres afkast, og derved gav det IFU færre muligheder for at foretage investeringer (Riskær, 2012). Sven Riskær er 74 år gammel, fuldt arbejdsdygtig og har startet en virksomhed der hedder CSR Capital og en anden der hedder PluriBUS Aps. I virksomhederne arbejdere han videre med social ansvarlighed for danske virksomheder der etablere sig i udviklingslandene. Sven Riskær kan efter Gilham (2009) karakteriseres som en ekspert administrator, men eftersom han ikke er direktør for IFU længere påvirkes han ikke på samme måde af en politisk dagsorden (Gillham, 2009). Dette kom til utryk ved hans store ærlighed og kritiske analyse, selvom han ligeledes også var påpasselig med udtalelserne når de blev henført til det politiske spil der har været fra Udenrigsministeriet rette mod IFU. Det betyder ligeledes, at Sven Riskær har en meget klar holdning overfor Udenrigsministeriet og deres privat sektor initiativer. Denne holdning er negativ ladet, men eftersom interviewet hele tiden fokuseret på hvad der kunne gøres bedre, og hvilke 14

20 komplikationer man skulle tage stilling til som virksomheds ejer der vil investerer i Afrika, blev denne holdning holdt nede (Gillham, 2009), og interviewet vurderes derfor til at være nuanceret og rettet mod hvad der er bedst for partnerskaberne og den økonomiske udvikling der gerne skulle lede til fattigdomsreducering. 15

21 2 Støtte til udvikling af privatsektoren Udviklingen af privatsektoren er gennem de sidste årtier blevet et anerkendt middel for donorlande til at reducerer fattigdommen og opnå FN`s 2015-mål (Kragelund, 2007). Begrundelsen for at privatsektor udvikling fremmer vækst og laver en spill-over effekt til fattigdomsreducering, kan siges enkelt og klart; der skal skabes arbejdspladser (Whitfield, 2011) (Schulpen & Gibbon, 2002). Det er muligt at formulere dette mere komplekst og indviklet, men dette speciale har til formål at dykke dybere ned i metoden hvormed den danske donor, Danida, støtter privatsektorudvikling, og derfor bliver udredning af motiverne og den udviklingsteoretiske baggrund kun kort beskrevet, og sat i forhold til det konkrete Danida program som specialet refererer til. 2.1 Niveau og tilgang for Danidas privatsektor udvikling Danmark har igennem de sidste 50 år givet støtte til udviklingslande. Formålet med denne støtte er fattigdomsreduktion. Udenrigsministeriet er den offentlige instans i Danmark der formidler udviklingsbistanden og ofte gøres dette under brandet Danida. Danida er dog ikke en organisation, men alene et varemærke der ofte knyttes til udviklingsbistanden. Rammen for Danidas midler er i finansloven 2012 vedtaget til at være mio. danske kr. Udviklingen af privatsektoren er blevet anerkendt som værktøj til at opnå fattigdomsreducering, og er strategisk opbygget om fire punkter. Disse punkter er anerkendt i det globale udviklingspolitiske rum, og danner rammen for de programmer der bliver designet og implementeret (Schulpen & Gibbon, 2002) 1. Hovedformålet med udviklingsarbejdet er at reducerer fattigdom 2. Centralt til udvikling er økonomisk vækst 3. Økonomisk vækst er bedst skabt gennem privatsektorudvikling 4. Staten har et ansvar og en rolle i forhold til at gøre den private sektor flydende og sikre at den økonomiske vækst fører til fattigdomsreduktion (Schulpen & Gibbon, 2002). 16

22 Støtten til udviklingen af privatsektoren i udviklingslandende forekommer fra dansk side på flere forskellige niveauer, nemlig; Internationalt som sidestilles med selve landene, gennem de internationale statsreguleringer for handel og adgang til handel, gældsindfrielse og internationale donorpolitikker og koordinationen af midlerne (Schulpen & Gibbon, 2002). Makro niveau som er staten, meso niveau som er brancher og mikro niveau som er virksomheder (Schulpen & Gibbon, 2002). Danida støtter primært privatsektor udviklingen som aktør på et makro- og mikro niveau. I visse lande, herunder Ghana, foregår der støtte på meso niveauet, fx BUSAC som er en etableret Business Advocacy Challange Fund der støtter branche organisationers arbejde med forsvars/oplysnings arbejde (Danida D., 2009). Implementeringen sker gennem to kanaler. Støtten der gives på makro niveauet er som generel eller sektor budgetstøtte til regeringen i modtagerlandet. For eksempel gennem Privat Sektor Programmer, der støtter forbedringer af modtagerlandets handelspolitiker, privatiseringsstrategier, arbejdstagerpolitikker og vilkår, budgettræning osv. (Danida A., 2011). Den anden kanal, der giver støtte på mikro niveau, er virksomhedsrettet støtte der består af følgende erhvervsinstrumenter: i. Danida Business Partnerships (herefter DB Partnerships), ii. Danida Business Finance (herefter DP Finance) og iii. Industrialiseringsfonden for udviklingslandene (herefter IFU) (Danida A., 2011). Det teoretiske grundlag som de udviklingspolitiske strategier bygger på i forhold til at støtte privatsektorudvikling kan groft beskrives i to overordnede tilgange, nemlig transaktionsomkostningsteorien og det ressource baseret perspektiv (Schaumburg- Müller, 2007). Transaktionsomkostningsteorien omhandler de forhold der påvirker en virksomheds omkostninger med hensyn til indsamling af informationer og sikring af risici ved at indgå kontrakter og aftaler (Schaumburg-Müller, 2007). Transaktionsomkostningsteorien er en teori der omhandler de institutionelle forhold og er i høj grad bestemt gennem virksomhedens relationer til andre aktører. Det betyder, at grundlaget for valg samt fravalg af investeringer og kontrakter bliver begrundet i hvilke omkostninger der er forbundet med aktiviteterne og transaktionerne. Dette forekommer 17

23 både for aktiviteter og transaktioner der udføres internt i virksomheden eller bliver gennemført via markedet eller i samarbejde med eksterne partnere (Schaumburg-Müller, 2007). Man kan sige at transaktionsomkostningsteorien er rettet mod makro og meso niveauet i og med, at det arbejder med rammebetingelser for virksomhederne og relationerne mellem virksomhederne. Eftersom forståelsen opfattes gennem brancher og sektorer frem for individuelle virksomheder. Det ressourcebaserede perspektiv har fokus på, at få virksomhedens interne ressourcer til at fungere og udvikle sig (Schaumburg-Müller, 2007). Med andre ord er det i dette perspektiv væsentligt at stimulerer mulighederne for optimeret læring og udnyttelse af virksomhedens interne ressourcer og viden (Schaumburg-Müller, 2007). Man kan sige, at det ressourcebaserede perspektiv retter sig mod mikro niveauet, ved at fokusere på de interne processer i virksomheder og hvordan disse stimuleres i samarbejdet mellem andre individuelle virksomheder. Adgangen til ressourcer og innovation ønskes forbedret for virksomhederne og det betyder, at virksomheden skal åbne sig og implementerer aktiviteter der griber direkte ind internt i virksomheden (Schaumburg- Müller, 2007). Forskellen i de to udviklings- og virksomhedsteoretiske tilgange er primært støtten til eksterne kontra interne aktiviteter. Transaktionsomkostningsteorien bygger på stimuli af eksterne faktorer ved at fokuserer på relationen mellem aktører, hvor det ressourcebaserede perspektiv støtter ved, at optimerer udviklingsmulighederne internt i virksomheden. 2.2 Danidas Business Partnerships Som beskrevet ovenfor er et af Danidas privatsektor udviklingsinitiativ på mikro niveau blandt andet DB Partnership programmet. Danmark har i 2010 givet mio. i udviklingsstøtte (Danidas Årsberetning 2010) 3. Af disse midler er 218,8 mio. blevet givet til B2B programmerne (som er forløberen for DB Partnerships) det svare til ca. 1,36 % af de samlede midler. Det er en lille andel set i forhold til de samlet midler, men når danske udviklingsbistandsmidler bliver brugt på at støtte internationale erhvervspartnerskaber, skal disse partnerskaber opnå succesfulde resultater ved at skabe 3 Under dette speciales tidsperiode har det kun været muligt at finde beløbet for

24 Hoved mål Del mål Metode Middel Resultat arbejdspladser og overfører teknologi, samt bidrage til socialudvikling, der ligger udover hvad der ellers ville være forventet ved rene kommercielle foretagende. Logikken i DB Partnership programmet er meget lig det tidligere B2B program. Denne logik underbygger direkte den danske udviklingspolitiske prioritet Vækst og beskæftigelse der løber fra (Danida A., 2011) og kan illustreres som følgende: Støtte til bæredygtig udvikling så fattigdommen kan reduceres Skabe vækst og beskæftigelse i Danidas partnerskabslande Støtte til partnerskaber mellem danske og lokale enterprises, der skaber værdi for den lokale virksomhed og derefter skaber værdi til samfundet Overførelse af viden og teknologi fra den danske partner til den lokale partner Styrke konkurrence evnen for den lokale virksomhed samt forbedre arbejds- og leve forhold for de fattige Figur 2: Egen udviklet figur over logikken i DP Partnership programmet For at få støtte gennem DBP programmet er der forskellige muligheder for partnerskabssammensætninger (Danida B., 2011): 1) En dansk virksomhed og en lokal virksomhed etablerer et Joint Venture altså en fælles ny virksomhed, med krav om at den lokale virksomhed skal eje minimum 25 % af den fælles nye virksomhed. 2) En dansk virksomhed og en lokal virksomhed, laver ikke en ny fælles virksomhed, men den danske virksomheds viden bliver overført til den lokale virksomhed ved andre metoder. 3) Danske NGO`er, forskningsinstitutioner, offentlige eller halv-offentlige institutioner og/eller virksomheder kan oprette partnerskaber med en lokal virksomhed, NGO eller institution. 19

25 Den primære partnerskabssammensætning er etableret som forhold 1 og 2 (Christoffersen, 2011), og det er også muligt at danne partnerskaber på tværs af disse kategorier. Alle partnerskaber har det til fælles, at de skal igennem to faser. En forberedelsesfase og en implementeringsfase (Danida B., 2011). I B2B programmet eksisterede der tre faser eftersom der var inkorporeret en pilotfase også. Pilotfasen havde til formål at være et forstadie til det egentlig projekt, så de værste flaskehalse og børnesygdomme kunne identificeres og løses (Danida C., 2009). Der foregår kontinuerligt monitorering og evaluering gennem begge faser, og udfaldet af disse benyttes som værktøj for medarbejderne på ambassaderne, til at vurderer projekternes udførelse og succes (Danida B., 2011). Endvidere er fasemodellen således opbygget, at der skal ske en godkendelse efter hvert trin. Det betyder, at selvom et projekt udfører en god forberedelses fase, er det ikke garanti for, at få godkendt ansøgningen til næste fase (Danida B., 2011). Udbetalingerne ved DB Partnership programmet foregår udelukkende som refunderinger, og Danida afholder sig retten til ikke, at refunderer afholdte udgifter hvis så frem i fald udgifterne ligger uden for deres vurdering af det aftalte. Det er væsentligt i DP Partnership programmet, at der skal etableres et partnerskab mellem aktørerne. Dette skulle medføre større sandsynlighed for fattigdomsbekæmpelse, end hvis man blot gav erhvervsstøtte til danske virksomheder (Dejgaard, 2006). De væsentligste ændringer der er lavet i det nye program, udover nedskæring af faserne er, at det nu kun er muligt at få refunderet udgifter til projekterne til maksimalt at være 50 % af projektets afholdte udgifter (Danida B., 2011) hvor det var 90 % ved B2B programmet (Danida C., 2009). Det forventes at disse ændringer vil medvirke til større ejerskab fra virksomhedernes side, og mindske risikoen for at konsulenter overtager hele projekter som er set ved B2B partnerskaberne (Carlsen, 2009). DB Partnerships er klart rettet mod mikro niveauet og de interne processer i partnervirksomhederne. Støtten kommer til udtryk som hjælp til at få disse processer til at virke bedre. Støtte til rammebetingelser generelt for virksomheder eller specifikke brancher foregår via andre programmer. Nedenstående model sammenkæder 20

26 niveauforståelsen med den teoretiske ramme og Danidas programmer i forhold til privatsektorudvikling. Sammenhængen mellem niveauet, det teoretiske udviklingsperspektiv og Danidas støttemuligheder kan ses opsummeret i nedenstående figur 3. Schulpen & Gibbon s niveauforståelse Udviklingspolitisk teoretisk perspektiv Danida støttemuligheder Internationalt niveau Transaktionsomkostninger Globale handelspolitikker, fx via WTO, ligger uden for Danidas arbejdsområde Makro niveau Generel og sektor budgetstøtte Meso niveau Søtte til brancheorganisationer Mikro niveau Ressourcebaseret DB Partnerships, DB Finance, IFU Figur 3: Egen udviklet figur - opsamling af niveau, teori og støtte 2.3 Opsummering Støtten til etablering af partnerskaber mellem en dansk og en lokal partner eksisterer på mikro niveau. Det kan ligeledes konkluderes at DB Partnership programmet er tænkt i lyset af et ressourcebaseret perspektiv, da optimering af ressourcer og overførelse af teknologi er det bærende element for godkendelse til et partnerskab (Danida B., 2011). Dog er det ofte at de teoretiske tilgange og perspektiver ses i en sammenhæng (Schaumburg-Müller, 2007), og dette kan også konkluderes at være gældende i forhold til DB Partnership programmet, da man som partnere er en aktør der er involveret med andre aktører. Ligeledes har Danida som aktør konkrete regler i forhold til kontrakt skrivning og udførelse af partnerskabet i forhold til antikorruption, miljø, arbejdsforhold og CSR (Danida B., 2011) og disse kan ikke undgås selvom de kan være hæmmende for ressource udnyttelsen. 21

27 Dette afsnit redegør kun for en lille del af det politiske og akademiske grundlag for, at give støtte til privatsektoren for at nå målet om fattigdomsreducering i Danidas samarbejdslande. Alligevel er det en væsentlig for forståelse at have eftersom det er denne kontekst programmerne bliver designet til, og dette er væsentligt at forstå når partnerskabet skal analyseres og forbedringsforslag til styrkelse af de etableret partnerskaber skal findes. 22

28 3 Partnerskabet Når et partnerskab skal analyseres er der mange bud på hvorledes dette kan gøres. Litteraturen omfatter blandt andet på multi-level modeller (Ren, Gray, & Kim, 2009), der giver et bud på hvorledes man kan ændre et partnerskab så nye præstationer kan forekomme. Strategiske partnerskabsmodeller, der viser vejen til et succesfuldt joint venture (Keller, 2004), marketingsstrategier hvor partnerskabet kan øge en profit ved øget markedsandele og co-branding (Hollesen, 2010) for at nævne et udvalg. Gældende for størstedelen af disse modeller er, at partnerskabet er komplekst. Der er mange faktorer der spiller ind i forhold til hvad der gør en strategisk alliance succesfuld og ligeledes faktorer der spiller ind i forhold til hvad der driver og optimere præstationen ved partnerskaberne. Dette speciale skal redegøre for hvilke faktorer man med fordel kan prioriterer for at få et partnerskab der er støtte af Danida til at opnå større succes i form af levedygtighed og øget socialudvikling. Denne specifikke partnerskabskontekst er der ikke den samme mængde litteratur omkring. Søgningen har kun givet få resultater på sådan arbejde. Dette er blandt andet udarbejdet af John Kauda og Olav Jull Sørensen. De har i fællesskab designet en model der giver et indblik i hvilke aktiviteter i en alliance formation der er katalyserende for processen (Kuada & Sørensen, 2005). Udover de skrevne ord findes der alligevel en stor viden om hvad der fungerer som gode partnerskabsegenskaber, og øger sandsynligheden for levedygtige og profitmaksimerende projekter. Sven Riskær er en af disse eksperter, da han både har arbejdet som privat person i forhold til opstart af partnerskabsprojekter men ligeledes har han også i 30 år siddet på den anden side af bordet som direktør for IFU, og var rådgiver og strategisk besluttende overfor hvilke projekter der skulle investeres i. Udgangspunktet for den videre analyse af væsentlige faktorer for et succesfuldt partnerskab, vil derfor være baseret på Sven Riskærs udsagn. Derfra vil den øvrige litteratur og studier benyttes for, at give faktorerne mere dybde og samlet give en større forståelse for hvad der er vigtigt når et partnerskab skal styrkes, hvorfor det kan gøres således og hvordan Danida kan benytte det i deres program. 23

29 3.1 Væsentlige faktorer for partnerskabets succes Sven Riskærs første pointe i forhold til hvilke faktorer der er væsentlige for, at få et internationalt partnerskab til at være levedygtigt og ende med at opnå en profit, knytter sig til den danske partners kapacitet, og deraf mulighed for at planlægge partnerskabet ned til mindste detalje. Det er en forudsætning at de danske virksomheder skal være stærke nok til at drive partnerskabet. Her er det væsentligt, at det både er funderet finansielt og personalemæssigt (Riskær, 2012). Sven Riskær argumenterer for, at den danske partner bliver forblændet af den fremmede kultur og mulighederne for at starte en forretning op uden selv at hæfte økonomisk for det hele (Riskær, 2012), eftersom Danida er inden og refunderer en del af de afholdte udgifter (Danida, 2011). Det første problem kommer derved til at opstå når den danske partner skal tage beslutningen om, at de vil være medinvesterer i en ny virksomhed sammen med den lokale partner. Denne beslutning medfører nemlig en lang række ting som den danske virksomhed ikke har tænkt på (Riskær, 2012). Her henføres der til selve virksomhedsdriften, corporate governance så som, at der er orden i regnskaberne, der bliver lavet revision, der skal betales skat, man skal opfylde miljøkravene, samt arbejdsmiljø kravene, arbejderne skal have lov til at have en fagforening osv. (Riskær, 2012). Sven Riskær udtaler at, Det er en meget detaljeret og vedvarende planlægning der skal til før, at det hele begynder at fungere dernede. Og det tager et sted mellem 3-5 år (Sven Riskær, Bilag 1, s. 3). Sven Riskærs pointe er, at alle disse foranstaltninger allerede skal være diskuteret og besluttet mellem partnerne før man starter selve virksomheden (Riskær, 2012). Planlægning af drift og strategi skal derfor ses som central, og fokus skal ikke blot være på at overfører teknologi fra Danmark til modtagerlandet. Sven Riskær udtaler, at Vi (IFU) oplevede tit, at man i det store hele var enige, men når man så kom til detaljerne, så viste det sig, at det her med at rense spildevand, jo det var jo renset lidt, men skulle det virkelig renses så meget som man gjorde hjemme i Danmark? Og så kommer der en lang række uenigheder (Sven Riskær, Bilag 1, s. 2). Ligeledes kommer konflikter til at opstå når der ikke er flere midler til at betale for de afholdte udgifter. Hvis disse problemer først opstår, så har Sven Riskær erfaret, at det er meget svært at komme tilbage på et rigtigt grundlag igen. 24

30 Et andet væsentligt punkt for at opnå et godt partnerskab er valget af den rigtige partner. Det er yderst centralt, at man vælger den rigtige i stedet for blot at blive blændet af mulighederne. Korruption, nepotisme og en væsentlig anden arbejdsmoral, og kultur findes i ulandene, og det er vigtigt ikke at negligere denne forskel (Riskær, 2012). Sven Riskær fortæller, at Fagligheden har en dansk virksomhed selvfølgelig, hvad angår eksempelvis produktionen af møtrikker eller opstilling af maskiner. Man han har ikke fagligheden af hvordan man gør sådan noget i Afrika (Sven Riskær, Bilag 1, s. 14). Det har den afrikanske partnervirksomhed selvfølgelig, men en sådan konstellation kan ikke sidestilles med at partnerskabet bliver succesfuldt og får afkast (Riskær, 2012). Det giver blot mulighed for misforståelser og konflikter, og derfor kan det være fordelagtigt at have endnu en aktør med i partnerskab der kan lukke dette manglende faglige hul. Sammenfattet kan Sven Riskærs erfaring med etablering af partnerskaber i ulandene, opgøres til at være: at den danske partner har den nødvendige kapacitet til at drive og planlægge et partnerskab samt at de vælger den rette partner. Faldgrupperne for partnerskabet manglende succes kan derfor anskues som manglende kapacitet både økonomisk og personalemæssigt samt manglende viden indenfor hvad det vil sige, at drive en virksomhed med en international partner, i et miljø der er væsentligt anderledes stillet i forhold til uddannelsesniveau, infrastruktur, arbejdsmoral, lovgivning, klima osv. Det efterfølgende afsnit vil anskue disse punkter videre med hjælp fra litteraturen omhandlende partnervalg og samarbejdet i planlægning. 3.2 Det succesfulde partnerskab valg af partner Partner udvælgelsen sker ofte ved, at den danske virksomhed hører om DB Partnership programmet og ønsker deltagelse. Herefter kontakter de en pågældende ambassade i det land hvori de ønsker at starte et partnerskab (Danida, 2011). Ambassaden vurderer virksomheden i forbindelse med produkter og deres relevans i forhold til deres egenproduceret Business Development Profile, hvis der findes en overensstemmelse mellem virksomhedens egenskaber og ambassadens profil, sættes en screening i gang i landet efter en passende partner (Danida, 2011). Screeningen udføres ofte med hjælp fra lokale konsulenter. På denne måde kan ambassaden foreslå 2-3 lokale virksomheder som den danske virksomhed kan komme ned og besøge på et study visit, og derefter 25

31 vurdere om der er en af parterne som de kunne have lyst til at samarbejde med. (Danida, 2011). Ligeledes kan denne proces gøres fra lokal side. Det vil sige, at den lokale virksomhed i et Danida samarbejdsland kan kontakte den danske ambassade i deres land og på den måde give udtryk for hvilken virksomhed de ønsker at etablere et partnerskab med (Danida, 2011). Ambassaden sender denne forspørgelse videre til Dansk Industri, Håndværksrådet eller en anden branche organisation, og herved forsøges der at finde en dansk partner der ønsker, at udvide deres markedsandele ved et internationalt partnerskab (Danida, 2011) og (Kuada, 2002). John Kuada og Olav Jull Sørensens studie fra Ghana (2005), viser at: neither the Ghanaian nor the Danish partners felt they had given themselves adequate time to know each other before the collaboration began (Kuada & Sørensen, 2005, s. 482). Det betyder, at der er muligheder for forbedringer i den indledende fase som findes vigtig for partnerskabets videre virke og succesfuldhed. Litteraturen inden for selektion af partnere viser ligeledes at øvelsen er svær. Dette er også grundet i, at partnerne ofte vil have nogle ulige forhold fra starten. Uligheden ligger meget eksplicit i adgang til ressourcer og træning, men ligeledes også på det ledelsesmæssige plan eftersom den danske virksomhed ofte vil have mere træning i den henseende (Kuada, 2002) og (Riskær, Schultz, Jensen, & Nørvig, 2011). Ved partnervalg er det derfor centralt at begge partnere viser deres oprigtige engagement (Riskær, Schultz, Jensen, & Nørvig, 2011). Samt at partnerselektionen foregår systematisk og udførligt (Kuada, 2002). Engagement bliver beskrevet som den faktor der er partnernes positive vurdering af samarbejdsforholdet. Det kan uddybende blive beskrevet som den udøvet vilje partnerne viser i forhold til indsatsen i partnerskabet (Ren, Gray, & Kim, 2009). Engagementet i partnerskabet er både psykologisk og ressourcebaseret (Ren, Gray, & Kim, 2009). For at et engagement skal eksisterer i et internationalt partnerskab, er det et forbehold at begge partnere viser interesse for samarbejdet på langt sigt, men ligeledes er det væsentligt, at denne interesse bliver overført til aktive handlinger der viser en fysisk samarbejdsvilje (Ren, Gray, & Kim, 2009). 26

32 I partnerskabet kan det ressourcemæssige engagement vises ved direkte at overføre teknologi, investeringer eller nye faciliteter og dette har en positiv indflydelse på de økonomisk relateret udførelse af resultater og viser direkte økonomisk vækst for partnerskabet (Ren, Gray, & Kim, 2009). Det psykologiske engagement i partnerskabet skal findes ved at vise langsigtet interesse i partnerskabet, og vise ledelsens involvering i partnerskabet. Hvis dette engagement kan forekomme, er der evalueret i studier, at der kan opnås et større udbytte af partnerskabet (Ren, Gray, & Kim, 2009). De to variabler for engagementet: ressource og psykologiske, er ligeledes sammenføjet eftersom der er en positiv sammenhæng mellem mængden af ressourcer indsat i et partnerskab og langsigtet involvering fra ledelsen (Ren, Gray, & Kim, 2009). Og modsat vil en partner ofte indsætte flere ressourcer i et partnerskab, hvis der findes en stor strategisk vinding i samarbejdet (Ren, Gray, & Kim, 2009). En anden væsentlig metode for udvælgelsen af den korrekte partner er eksternt gældende helt konkret betyder det at markedsmulighederne skal være til stede når partnerskabet skal opbygges. Markedsmuligheder kan ligeledes forstås som indtjeningsmuligheder der også anses for at være det langsigtede motiv for at indgå i partnerskabet. Det betyder, at selvom den lokale partner er organisatorisk og personlighedsmæssigt velegnet, så skal marked også være åbent for afsætningsmuligheder (Riskær, Schultz, Jensen, & Nørvig, 2011) og (Lynch, 2006). Forundersøgelser der er konkrete for den gældende forretningsplan kan benyttes, da disse kan give et mere realistisk billede af markedspotentialet og indtjeningsmulighederne (Riskær, Schultz, Jensen, & Nørvig, 2011). Hvis vilkårene for overhovedet, at etablerer en virksomhed og afsætte virksomhedens produktion er minimale på investeringstidspunktet, burde partnerskabet ikke videreføres, eftersom de videre kampe og udfordringer ellers vil blive for uoverskuelige (Riskær, Schultz, Jensen, & Nørvig, 2011). Oprigtigt engagement, markedspotentiale og langsigtede indtjeningsmuligheder kan konkluderes til, at være væsentligt for selektionen af partnerne. Men ingen af partnerne kan vide sig sikre på hvad fremtiden bringer. Det betyder også, at begge partnere skal være risikovillige, men ved at bruge tid og arbejde i den indledende fase kan risikoen for forkert partnervalg minimeres (Riskær, Schultz, Jensen, & Nørvig, 2011). Det 27

33 kræver tid, ærlighed og tålmodighed fra begge partnere samt fleksibilitet i Danidas støttemuligheder, og derfor kunne det være forbedringsværdigt, hvis der blev givet bedre mulighed for modning af partnerskabet og støtte til partnerskabets opbyggelse. Dette fører over til vigtigheden af planlægningen af driften og forretningsplanen for partnerskabets præstation. 3.3 Det succesfulde partnerskab - planlægning Planlægningen af partnerskabet indeholder mange variabler, og mange af disse variabler kan være uklare for både den danske og den lokale virksomhed, eftersom virksomhederne ofte ikke har erfaring inden for opbyggelse af internationale partnerskaber (Riskær, 2012). Ligeledes er planlægningen af partnerskabet en proces der kan tage 3-5 år, og det kræver at begge virksomheder og Danida tror på partnerskabets potentiale selvom det tager tid (Riskær, 2012). I Jeppe Christoffersens (2011) ph.d. afhandling findes der ligeledes grundlag for vigtigheden af god planlægning. Dette viser sig i forhold til den positive korrelation der forekommer mellem planlægning og partnerskabets præstation (Spørgsmål (Christoffersen B, 2011). Korrelationen er høj ved spørgsmålet om, at planlægning i forhold til partnerskabs ideen ledte til realistiske forventninger til områder som partnerne selv har indflydelse på, så som kapacitet og tilstedeværelse fra ledelsen (spørgsmål 25 (Christoffersen B, 2011) s. 14) hvor lokale svar ligger med en korrelation på 58 % og de danske svar ligger med en korrelation på 49 % i forhold til partnerskabets præstation). Den højeste korrelation er, at finde for spørgsmål 26, der består af det samme spørgsmål som nummer 25, dog set i forhold til faktorer som partnerne ikke havde direkte indflydelse på, så som markedsstørrelse og leverandørers evne til at leverer som forventet. Korrelationen ligger her for lokale partnere på 62 % og for de danske svar på 44 % (Christoffersen, 2011). Korrelationen for spørgsmålene vedrørende planlægningsfasen ligger væsentligt højere end for spørgsmål knyttet til partnerskabsideen og implementeringen af partnerskabet (Christoffersen, 2011). Det betyder, at der forekommer en stor nytteværdi hvis et partnerskab har realistiske forventninger til hinanden og forretningsplanen, både internt og eksternt. Alle små detaljer er nødvendige at diskuterer selvom det kan komme til at tage tid, og måske endda også gøre at projektets opstart bliver forsinket. 28

34 I litteraturen bliver det påvist, at et velfungerende partnerskab bygger på klarificering af strategiske mål og forventninger til partnerskabet. Samt gensidig tillid der udvikler sig og er vedblivende gennem hele partnerskabet (Lynch, 2006) og (Kuada, 2002). Det betyder, at partnerskabets planlægning er en sammensætning af både kortsigtet og langsigtet aftaler. Planlægning på kort sigt er blandt andet relateret til projektejerskabsforholdet. Vigtigheden af denne faktor kommer til udtryk ved følgende citat: Såfremt projektejerskabet ikke er klart defineret, endsige accepteret på samme måde af partnerne ved projektets start, vil det som regel føre til en diffus beslutningsproces og uklar ledelsesstruktur med de store risici for fejlbeslutninger, som dette indebærer (Riskær, Schultz, Jensen, & Nørvig, 2011, s. 86). Når partnerskabet bliver sammensat med støtte fra Danida, skal det ske ved en delt ledelseskontrakt, med den syntese om at lave en fælles ejerskabsforpligtelse, der har til sigte at styrke samarbejdet (Danida, 2011). John Kaudas undersøgelse fra Ghana (2002) viser, at de Ghanesiske partnere er 1,8 gange mere tilbøjelige til at afvise et forslag om en delt ledelseskontrakt, end de danske partnere (Kuada, 2002). Det betyder, at der forekommer en interessekonflikt allerede i de indledende faser mellem udgangspunktet i DB Partnership programmet, den lokale partner og litteraturens anbefalinger. I de indledende faser sker det meste samarbejde ved at partnerne underskriver kontrakter i de få dage de mødes (Kuada, 2002). Samarbejdet der opbygges er derfor ikke i særlig grad tillidsbaseret og det kan give konflikter på længere sigt (Kuada, 2002). Samarbejde skal ses som en proces der indebærer en gensidig fordeling af ressourcer således, at der ikke er en part der er bedre stillet end den anden ellers ville være (Ren, Gray, & Kim, 2009). Ligeledes er der i litteraturen fundet, at Prior research suggest that cooperation is the holy grail of partnerships (Christoffersen B, 2011, s. 28). Kauda & Sørensen bemærker en særlig udfordring ved disse partnerskab er at samarbejdet mellem virksomheder fra udviklede og underudviklet lande har en iøjefaldende ressource asymmetri (Kuada & Sørensen, 2005, s. 486). Således er det væsentligt at partnerne italesætter denne asymmetri, ved at vise engagement og villighed til at samarbejde om et fælles mål, og ikke se egen vinding som det mest signifikante (Ren, Gray, & Kim, 2009) og (Christoffersen, 2011). Hvis partnerne konstruktivt kan adressere asymmetrien vil dette sandsynligvis have en 29

35 positiv effekt på partnerskabets præstation (Ren, Gray, & Kim, 2009). Dette er set i lyset af, at samarbejdet skal foregå i forbindelse med planlægning af partnerskabet og målsætningen for partnerskabet. For at opnå et godt og stabilt samarbejde i partnerskabet er det væsentligt, at der findes et højt niveau af koordinering og at deltagelsen i partnerskabet er konsistent med en delt struktur i forhold til kontrol (Ren, Gray, & Kim, 2009). Asymmetrien i forhold til ressourcer er ikke den eneste variabel der gør et samarbejde svært, mellem en dansk og en lokal partner. De kulturelle forskelligheder og viden omkring hinanden har også en væsentlig indflydelse. Kultur er defineret som den kollektive programmering af ens bevidsthed der kendetegner medlemmerne af en gruppe fra en anden. Kultur bestemmer hvordan ting bliver evalueret og hvilken adfærd der er ønskelig eller fordømt for medlemmerne af kulturen (Stephens, 2006). I litteraturen er kultur anerkendt som en af de væsentligste variabler der bestemmer et partnerskabs præstation. Grunden til dette er, at organisationer er indlejret i det samfund som de opererer i (Ren, Gray, & Kim, 2009), og derfor er det ikke muligt at se bort fra. I John Kaudas (2002) undersøgelse fra Ghana, viser det sig, at Most of the partners (79 percent) admitted having limited knowledge about each other`s culture prior to the relationship (Kuada, 2002, s. 551). Dette er både gældende i forhold til nationalkultur og organisationskultur. Nationalkultur refererer til de værdier, normer og prioriteter der er sædvanlige for de pågældende medlemmer af en nation (Stephens, 2006). Påvirkningen af partnerskabet i en nationalkultur ramme er vurderet forskelligt i litteraturen. Der beskrives både, at en forskellig nationalkultur kan være indvirkende til misforståelser i forhandlingsprocesser og der kan opstå en flertydig forståelse for partnernes individuelle mål for selve partnerskabet (Ren, Gray, & Kim, 2009). Det kan medføre en reducering i tilliden mellem partnerne og mindsker stabiliteten i partnerskabet (Ren, Gray, & Kim, 2009). På den anden side kan forskelligheden ved sammendragningen af to nationalkulturer være kilden til beundring, der kan lede til et højere kommunikationsniveau og stærkere bærende samarbejde i partnerskabet (Ren, Gray, & Kim, 2009). De nationalkulturelle forskelle er ofte komplekse og påvirkningen af dem er ligeledes også defineret som en kulturel følsomhed mellem partnerne. Hvis partnerne formår, at forstå og være kulturelt følsomme overfor hinanden, kan det være givende for kommunikationen og tilliden da forskelligheden så vil blive værdsat (Ren, Gray, & Kim, 2009). 30

36 Den kulturelle forskellighed der kan opstå som organisatoriske er i forhold til metoder og oprationalitet. Disse forskelligheder kan lede til dysfunktionelle resultater for partnerskabet, da der kan opstå konfliktende forventninger, misforståelser og kommunikationsproblemer (Ren, Gray, & Kim, 2009). Organisationskulturen indeholder ligesom nationalkulturen flere komponenter, så som beslutningsprocesser, arbejdsmetoder, kommunikationsstrømme, vægt på de personalemæssige ressourcer, tilrettelæggelsen af arbejde, indflydelse, kontrol osv. (Stephens, 2006). Igen alle variabler der skal planlægges og findes enighed om før partnerskabet skal sættes i gang. Hvis så frem i fald at partnerskabet skal have bedst mulighed for at opnå succes. DP Partnership programmet giver muligheden for at afholde en get-to-know-yourpartner-workshop (Danida, 2011). Programmet åbner på denne måde op for mulighed for partnerne til at lærer om hinandens kulturer, og det viser ligeledes at Danida er klar over at de kulturelle forskelligheder med fordel skal drøftes og læres. Det er muligt at få refunderet udgifterne til eksterne konsulenter, der kan være behjælpelige med at guide processer for at lærer hinandens kulturer bedre at kende (Danida, 2011). Litteraturen påviser at partnerne med fordel kan arbejde for at etablerer en ny samlet virksomhedskultur bygget på gensidig imødekommenhed og respekt, så den kulturelle afstand blive mindsket og dette har til hensigt at undgå konflikter, eftersom partnerne vil være mere følsomme overfor hinanden og deres forskelle og på den måde forsøge at lærer af hinanden i stedet for at blive frustreret over forskellighederne der leder til misforståelser (Ren, Gray, & Kim, 2009). 3.4 Opsummering I relation med den indledende bemærkning til dette afsnit omhandlende hvilke elementer der kan styrkes i det internationale partnerskab støttet af Danida, kan der igen berettes om i opsummeringen, at en analyse af et sådant partnerskab er komplekst, og svært at navigerer i uden at sætte nogle grænser. Dog er det muligt at identificerer nogle variabler og give en dybere forståelse af disse. Udgangspunktet blev kortlagt via interviewet der er blevet afholdt med Sven Riskær, og ud fra dette kan der konkluderes at det internationale partnerskab støttet af Danida bestemt har nogle muligheder for forbedringer i forhold til at styrke det samlet partnerskab. Dette kan opsummeres til at være, at der skal gives mulighed for større forarbejde med udvælgelsen af partnere, og 31

37 selve selektionsprocessen kunne med gevinst blive udliciteret til de interesseret partnere selv. Det betyder, at sandsynligheden for at den rigtige partner bliver valgt, både i forhold til kemi og ressourcer bliver øget. Og ligeledes kan denne tilgang til partnervalg minimerer risikoen for at starte op med en partner som ikke har et oprigtigt engagement i partnerskabet. I tæt sammenhæng med selektionen af partnerne ligger planlægningen af partnerskabet. Her forekommer der hurtigt muligheder for konflikter eftersom partnerskabet er asymmetrisk og kultur forskellighederne er markante. Alle detaljer i forhold til drift, corporate governance, etik, moral, arbejdsbyrde, investeringer, miljøansvarlighed, corporate social responsibility osv. skal drøftes og aftales. Aftalerne skal i høj grad være baseret på gensidig tillid og godt samarbejde, så mulighederne for fremtidige misforståelser bliver minimeret. Det betyder også at der skal være fysiske møder, og ikke kun kommunikation over mail eller gennem ambassaden og eksterne konsulenter. Variablerne i et godt samarbejde kan føles uendelige, og de forskellige aftaler der skal gennemdiskuteres kan give konflikter der kan lede til forsinkelser i projektet. Denne risiko skal alle involveret partnere være villig til at gennemløbe. DB Partnership programmet vil med fordel kunne inkorporer de fundne muligheder for styrkelse af partnerskaberne i deres program, blot ved at have større fokus på de indledende faser. 32

38 4 Forskellighed blandt parternes motiver Afslutningen på foregående afsnit, leder naturligt over til den næste problemstilling der bliver taget op i dette speciale. Nemlig, hvordan kan den viden der er fremlagt i forhold til elementer der kan styrke det internationale partnerskab støttet af Danida, blive benyttet til at forbedre det internationale partnerskabs præstation. Dette speciales tilgang er, at det ikke er muligt at ændre en konkret problemstilling blot ved at skrive et speciale. Budskabet i specialet skal bringes videre og forhåbentligt bidrage til Danida med ny viden som kan indføres i deres strategiske mål om at reducerer fattigdom gennem udvikling af den private sektor, som i dette tilfælde tilegnes mikro niveauet gennem støtte til virksomheder. Det kommende afsnit vil derfor give et bud på en opsætning af et netværk, der gør aktanternes motiver for deltagelse eksplicitte og giver mulighed for, gennem forhandlinger, at finde et fælles udgangspunkt, hvis så frem i fald aktanterne er gearet til ændringerne. Aktør-netværk teorien (Herefter ANT) vil blive benyttet som teoretisk værktøj til, at opstille en model over aktanternes motiver med inspiration fra Michel Callons studie om kammuslingerne i St. Brieuc Bay (Callon, 1986). Det antages at aktanterne er gearet til forhandlinger, eftersom alle ønsker bedre succesrate for projekterne der for støtte, selvom grundlaget og målet kan være forskelligt. 4.1 Grundlaget for problemstillingen i analysen og lidt teori Som beskrevet i afsnittet om partnerskaber og hvilke faktorer der kan ændres for at opnå en større succes, er der meget lidt litteratur omhandlende denne specifikke partnerskabskonstellation. Sven Riskær er derfor blevet benyttet som ekspert for at finde frem til hvilke muligheder der er mulige at forbedre. Et andet studie, som en del af en større phd afhandling lavet af Jeppe Christoffersen (2011) kan ligeledes benyttes til videre analyse. Som nævnt i afsnittet omhandlende specialets opbygning, viste Jeppe Christoffersen undersøgelsen, at de danske deltagere mente at der var en negativ korrelationskoefficient mellem Danidas deltagelse i projektet og projektets præstation. Med andre ord betyder det, at når Danida deltog i projekterne så blev projekterne ikke lige så gode, som hvis Danida havde ladet projektet passe sig selv (Christoffersen, 2011). Her skal det nævnes, at der er en mulighed for bias, eftersom at Danida altid vil deltage i projekter der har et større problem, og som evt. skal have juridisk bistand eller 33

39 andet. Det antages at dette kan give en skævhed, men eftersom kvantiteten af besvaret spørgeskemaer har været så høj for de danske respondenter, må der være en vis grad af sandhed i udfaldet. Ligeledes finder Kauda frem til gennem sit studie, at: The bridging of expectation gaps between partners is therefore an important condition for successful collaboration (Kuada, 2002, s. 554). Udover udtalelserne fra de ovenstående studier, bygger teorien også op om, at en væsentlig del af et succesfuldt partnerskab bygger på at partnerne retter deres indsats mod et fælles mål. Mål forenelighed (se evt. bilag 3) henviser til i hvilket omfang den udenlandske og den lokale virksomhed har lignende strategiske mål henført retningen og udviklingen af det nye partnerskab (Ren, Gray, & Kim, 2009). Foreneligheden af de strategiske mål kan benyttes som en signifikant og positiv forudsigelse på resultaterne for partnerskabet (Ren, Gray, & Kim, 2009). To mulige mekanismer er grunden til at denne positive påvirkning er gældende, dette er tillid og konflikter. Foreneligheden af de strategiske mål er nemlig med til at reducerer utrygheden, der kan forekomme fra den anden partners adfærd og kan skabe et personligt engagement i partnerskabet og derved øge tilliden (Ren, Gray, & Kim, 2009). Modsat kan et afvigende forhold i de strategiske mål forsyne et opportunistisk miljø der kan genererer konflikter (Ren, Gray, & Kim, 2009). Udgangspunkt i forhold til at have implicitte forskellige forventninger til partnerskabet (Kuada, 2002), Danidas deltagelse har en negativ virkning på partnerskabets præstation (Christoffersen, 2011) og vigtigheden udredt i teorien for et partnerskabs præstation afhænger af at partnerne arbejder for det samme strategiske mål (Ren, Gray, & Kim, 2009) er faktorer der skal udredes og analyseres videre. Det antages at absolut ingen af de involverede aktanter i partnerskabet ønsker dette udgangspunkt. Den nærværende analyse vil ved hjælp af aktør-netværks teorien forsøge at finde en mulig løsning, så forbedringer til denne problemstilling kan gøres eksplicitte og partnerskaberne over tid for et bedre udgangspunkt for at blive succesfulde. 34

40 4.2 Aktør-netværk teorien Aktør netværk teorien (herefter ANT) vil blive benyttet til at klarlægge og analyserer partnernes forskellige interesser for partnerskabet (Callon, 1986). Når ANT benyttes som teoretisk indgangsvinkel, for at udfører en analyse er det væsentlig at vide for både forfatteren men ligeledes også læseren, at ANT ikke bør betragtes som en færdig afrundet teori, men snarer betragtes som en teori der kontinuerligt vil være i udvikling (Jensen, 2003). For denne hovedopgave betyder det, at den opstillede model som bliver udarbejdet og fremvist, er en dynamisk model som kan bidrage til videre studier i forhold til interesse konflikter blandt partnerne der benytter sig af DB Partnership programmet. Eftersom ANT er et forholdsvis nyt analyse værktøj, vil første del af dette afsnit blive brugt på at udrede hvilken forståelse af ANT der benyttes til den videre analyse. 4.3 Forklaring af aktør-netværk teorien Tilgang til ANT vil blandt andet være inspireret af Michel Callon`s case studie af kammusling produktionen og fiskerne ved St. Brieuc Bay. Han klassificerer ANT studiet ved at finde en fælles interesse blandt aktanterne i det netværk hans studie omhandler (Callon, 1986). På denne måde bliver der givet plads til, at aktanterne kan have forskellige konfliktende interesser, men pointen er at opnå en general symmetri blandt aktanterne så en fælles opfattelse kan udarbejdes ved skabelsen af en ny aktant, som vil forsøges at blive dette speciale. Grundlaget for en forbedring af vilkårene for partnerskaberne kan derefter opstilles, med det til formål at skabe bedre rammer for partnerskaberne så de har større mulighed for at etablere succesfulde partnerskaber. Det specielle ved at benytte ANT til den videre analyse er, at ANT analysen fokuserer ikke på de ting der normalt bliver taget for givet, så som mennesket, samfundet, ting, kendsgerninger, naturen osv. (Olesen & Kroustrup, 2007). Men derimod benytter ANT en tilgang hvorved det er effekten af forbindelserne mellem heterogene aktanter der er gældende. ANT ophæver derfor skillet mellem menneske og ikke-mennesker, og fokusere på netværket som er en sammenvævning mellem disse og hvor det er knuderne og forbindelserne der er væsentlige at analyserer (Olesen & Kroustrup, 2007). Det betyder, at ved at lave en ANT analyse opfattes substansanalysen som direkte fejlagtig 35

41 (Callon, 1986). Det er derfor foreslået at man benytter generaliseret symmetri som et metodologisk princip (Olesen & Kroustrup, 2007). I denne opgave betyder det, at alle danske virksomheder og alle lokale virksomheder sættes i hver deres gruppe men er ikke specificeret yderligere i forhold til b.la. land, branche, organisatorisk opbygning og strategiske mål. I den videre ANT analyse vil der blive gjort brug af følgende begreber: I ANT skelnes der mellem en aktør og en aktant. Ofte ses aktøren som det handlende menneske der er til stede i netværket og aktanten er et mere neutralt begreb (Olesen & Kroustrup, 2007). Men aktantbegrebet kan have alle udformninger, og det betyder også at en aktant kan være menneske. Det væsentlige for at forstå aktanten er at vide, at aktanten har en rolle den skal udfylde. Det vil sige at aktanten kan forklares som funktioner eller opgaver (Olesen & Kroustrup, 2007). Alle aktører i denne analyse, ses derfor som aktanter, eftersom partnerskabet er komplekst skabt og alle skal udfylde en rolle for at det bliver succesfuldt. Translation er et kerne begreb i ANT og er en helt general proces i analysen, eftersom målet med translation er at skabe entydighed og orden i verden (Olesen & Kroustrup, 2007). Latour, som var en af forgangsmændene for skabelsen af ANT og udtrykte i sin bog Laboratory Life: The Social Construction of scientific facts fra 1979 sammen med Steve Woolgarat, at den sociale og den naturvidenskabelige verden ikke er radikalt adskilte i to kulturer. Latours beskrivelse af translation har tre forskellige dimensioner. 1. Translation udtrykker både drift, bedrag og flertydighed. En oversættelse begynder ved en ulighed imellem sprogspil og interesser, og den slutter ved en tilstræbt lighed mellem to udsagn eller domme. 2. I en strategisk betydning definerer translationen et passagested, som aktanterne nødvendigvis må gå igennem, hvorved de fremmer oversætterens interesser. 3. Begrebet har endelig en lingvistisk betydning, hvorved et sprogspil søger at oversætte alle andre sprogspil og erstatte dem med den egentlige betydning af emnet. Translation er derved en proces som den videre analyse benytter. Translation benyttes til at identificerer de konfliktende interesser der findes blandt partnerskabets aktanter (Callon, 1986). Aktanterne i netværket skal derefter gennem et obligatorisk 36

42 passagepunkt ved forhandlinger og afgrænsninger der styres af en talsmand (Callon, 1986). På denne måde bliver det muligt at åbne den sorte boks (Olesen & Kroustrup, 2007). Den sorte boks vil altid bestå af et input og et output (Olesen & Kroustrup, 2007). Det betyder, at den sorte boks danner rammen for et trivielt eller uproblematisk element i verden, som der ikke længere bliver stillet spørgsmål til (Olesen & Kroustrup, 2007). ANT analysen giver mulighed for at åbne op for den sorte boks ved nye anskuelser og overvejelser af virkeligheden og på denne måde danne ny viden til at bygge et nyt grundlag (Olesen & Kroustrup, 2007). Makroaktørerne, som i dette tilfælde er Danida, eftersom de har skabt en aktant ved at designe og administrerer retningslinjerne for DB Partnership programmet, handler efter at den sorte boks er tæt lukket (Olesen & Kroustrup, 2007). Mikroaktørerne som i dette netværk er de danske virksomheder og de lokale virksomheder, kan ved hjælp af blandt andet dette speciale få mulighed for at åbne den sorte boks, og stille spørgsmål til det der er blevet skabt som en forsimpling af verdenen (Olesen & Kroustrup, 2007). Selve dette er målet med analysen, men det er ikke sikkert, at det kommer til at være gældende. Der findes en sandsynlig risiko for, at den viden der bliver produceret i analyse ikke bliver benyttet som en ny aktant. Og det vil derfor ikke være muligt, at en talsmand har nok magt til at gennemfører forhandlinger og ændre relationerne i netværket (Olesen & Kroustrup, 2007). Selvom talsmanden bliver valgt at aktanterne, og danner sin magt ved at tale for de flere (Callon, 1986). Hvis det ikke bliver muligt, at få budskabet fra analysen ud i netværket vil makroaktøren vinde slaget (Olesen & Kroustrup, 2007). Det er derefter muligt at makroaktøren kan vokse sig endnu større, og det gør det svært at ændre på det forsimplet verdensbillede der kan eksisterer (Olesen & Kroustrup, 2007). Det kan være svært at vide hvorvidt det er aktanterne eller strukturen der skal være analysens udgangspunkt (Olesen & Kroustrup, 2007), og eftersom denne analyse ikke ønsker at vælge eller give skyld i forhold til projekter der ikke for succes, giver ANT muligheden for, at analyserer netværket og på denne måde analysere hindringsproblemer der kan komme gennem en translation og bidrage til nye tolkninger i den sorte boks. 37

43 4.4 Aktanternes motiver Aktanterne i det pågældende netværk der skal analyseres består af følgende; Aktant: Danida, som sagsbehandlende og administrerende rolle i forhold til DB Partnership programmet. Selve retningslinjerne for DB Partnership programmet (Danida, 2011) er tilhørende denne aktant, selvom det er personer der administrerer det. Så er det et set af regler der forsøger på at holde orden så der ikke forekommer kaos (Olesen & Kroustrup, 2007). Det betyder at det er relationen mellem den sagsbehandlende og administrerende gerning kontra selve papirerne der er udarbejdet der giver Danida en rolle som aktant. Nedenstående illustration kan være behjælpelig med forståelsen af denne udredning: Sagsbehandlende og administerende ansat for DB Partnership programmet Retningslinjerne for ansøgning til DB Partnership programmet Aktant i netværket for denne analyse Figur 4: Aktanterne der bliver til en samlet aktant Yderlige kan det dokumenteres at Danidas interesse for at lave succesfulde partnerskaber er, at nå deres overordnede strategiske mål. Nemlig fattigdomsreducering i deres samarbejdslande (Danida A., 2011). Dette mål er bestemt politisk og aktanten er derfor designet af makroaktører og overgivet til sagsbehandlerne der sidder på ambassaderne. Aktant: Den danske virksomhed, har ressourcer i form af viden og ledelsesmæssige egenskaber. Deres motiv til at opstarte et partnerskab kan opstilles som tre siddet. 1) De har et ønske om en eksotisk oplevelse der er medfinansieret af Danida (Riskær, 2012). 2) Øget markedsandele, billigere arbejdskraft og derefter få øget konkurrencemæssige fordele (Kuada, 2002). 3) Udfordringen ved at starte en ny virksomhed op samt ønsket om at gøre en forskel og være med til at gøre levevilkårene bedre for en del af befolkningen i det land de starter op i (Christoffersen, 2011). 38

44 Aktant: Den lokale virksomhed, er svag ressourcemæssigt men har fordel i, at være tilstedeværende i landet som den nye virksomhed skal opbygges i, samt har kendskab til marked og kulturen i landet. Motiverne for at den lokale virksomhed vil indgå i et samarbejde kan konkluderes til at være tre siddet (Riskær, Schultz, Jensen, & Nørvig, 2011). 1) Adgang til den danske virksomheds produkt- eller produktionsteknologi. 2) Adgang til eksportmarkeder via den danske virksomheds internationale netværk. 3) Opnåelse af finansiel støtte/bistand via samarbejde med den danske virksomhed (Riskær, Schultz, Jensen, & Nørvig, 2011). Som det ses overfor er aktanternes interesser for partnerskaberne forskellige. Det betyder altså at en translations proces skal udarbejdes. For bedst at illustrere denne proces, er der udarbejdet en model med inspiration for Michel Callons studie (1986). Figur 5: ANT analyse og aktanternes proces 39

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

NORDEKON MASTERCLASS

NORDEKON MASTERCLASS NORDEKON MASTERCLASS To dages kursus i hvordan du etablerer virksomhed i Afrika PROGRAM OG KURSUSINDHOLD Dette kursus giver indsigt i Afrika og skitserer forskellige forretningsmuligheder. Vi fokuserer

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Danidas business-to-business program. Muligheder for internationalisering af danske offshore virksomheder

Danidas business-to-business program. Muligheder for internationalisering af danske offshore virksomheder Danidas business-to-business program Muligheder for internationalisering af danske offshore virksomheder Håndværksrådets internationale afdeling Vores arbejde består bl.a. i at assistere SMV er ved internationalisering

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

From innovation to market

From innovation to market Nupark Accelerace From innovation to market Public money Accelerace VC Private Equity Stock market Available capital BA 2 What is Nupark Accelerace Hands-on investment and business developmentprograms

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Lederuddannelsen har tre moduler Med den nyeste viden om ledelse,

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Med den nyeste viden om ledelse, innovation og forretningsudvikling

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt

Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt INTERNT Copenhagen GWA Capacity SEMINAR Presentation to Agents 24. August 2009 09 September 2009 Wonderful Copenhagen Copenhagen anno 2009 Goodwill

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

www.pwc.com Finansiering v/ellen Marie Vestergaard Partner PwC Herning Business coach seminar Væksthus Midtjylland 24/2 2011

www.pwc.com Finansiering v/ellen Marie Vestergaard Partner PwC Herning Business coach seminar Væksthus Midtjylland 24/2 2011 www.pwc.com Finansiering v/ellen Marie Vestergaard Partner Herning Business coach seminar Indhold 1. Præsentation mv. 2. Forretningsplaner og krav til iværksætteren 3. Budgetter 4. Kreditvurdering af Mogens

Læs mere

Innonet Lifestyle Interior & Clothing Innovationsnetværket Livsstil Bolig & Beklædning

Innonet Lifestyle Interior & Clothing Innovationsnetværket Livsstil Bolig & Beklædning Be#na Simonsen Man. Director Development Centre UMT & Innonet Lifestyle- Interior & Clothing www.innonetlifestyle.com Match Making for Innovation Being a small country Denmark has a grounded tradition

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Fra ERP strategi til succesfuld ERP implementering. Torben Storgaard HerbertNathan & Co

Fra ERP strategi til succesfuld ERP implementering. Torben Storgaard HerbertNathan & Co Fra ERP strategi til succesfuld ERP implementering Torben Storgaard HerbertNathan & Co ERP - realisér morgendagens gevinster + Leveringstid Omkostninger Kundeservice + + Hvem er brugere af ERP i dag? @

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Socialt Entreprenørskab Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Lise Bisballe liseb@ruc.dk ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning CSE: Forskning, uddannelse og vidensdeling

Læs mere

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012 REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk OM PROGRAMMET I dag betragtes udvikling af klynger som en af de vigtigste

Læs mere

Positionspapir: Creating Shared Value (CSV)

Positionspapir: Creating Shared Value (CSV) 20. november 2014 Positionspapir: Creating Shared Value (CSV) Corporate Social Responsibility (CSR) eller samfundsansvar - er et begreb i konstant udvikling. Oprindeligt var CSR et frivilligt engagement

Læs mere

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab kan klare alt: Fra ledighed til ligtorne En smart trend eller gammel vin på nye flasker?

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

FORANDRINGSLEDELSE MED SUCCES

FORANDRINGSLEDELSE MED SUCCES FORANDRINGSLEDELSE MED SUCCES PROGRAM 09:00 Velkomst v. Annette Eriksen, adm. direktør, Rovsing Business Academy 09:10 Udfordringer med forandringsledelse v. Thomas Essendrop, Underviser og seniorrådgiver,

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Markedsføring IV e-business

Markedsføring IV e-business Markedsføring IV e-business Målet for 5. lektionsgang Tilgang til udvikling: strategi & implementering Opbygning Fremtiden for EC Opgaven Dias 1 - Markedsføring IV - 5. Lektionsgang - Andy Skovby Hvorfor

Læs mere

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Rapport om Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Februar 2010 1 Indholdsfortegnelse Formål med rapporten s. 3 1. Sammenligning af danske og internationale Global Compact-medlemmer s. 4 2.

Læs mere

co- created product development

co- created product development cocreated product development Agenda? Michael Frederiksen Uddannelseschef, KEA Market research + insight cocreated business innovaeon Educa1on export From home to global market Denmark Scandinavia Brazil

Læs mere

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

GO EUROPE! VI GI R DIG EN HÅND NÅR DU SØGER PENGE TIL DIN UDVIKLING. Vi letter ansøgningen

GO EUROPE! VI GI R DIG EN HÅND NÅR DU SØGER PENGE TIL DIN UDVIKLING. Vi letter ansøgningen GO EUROPE! VI GI R DIG EN HÅND NÅR DU SØGER PENGE TIL DIN UDVIKLING Vi letter ansøgningen GO EUROPE! EN HÅND VI GI R DIG TIL DIN FORSKNING & UDVIKLING Vi letter ansøgningen Nordjyske virksomheder skal

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

How consumers attributions of firm motives for engaging in CSR affects their willingness to pay

How consumers attributions of firm motives for engaging in CSR affects their willingness to pay Bachelor thesis Institute for management Author: Jesper Andersen Drescher Bscb(sustainability) Student ID: 300545 Supervisor: Mai Skjøtt Linneberg Appendix for: How consumers attributions of firm motives

Læs mere

Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse

Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse - vejen til attraktive eksportmarkeder og øget vækst Direktør Morten Basse Jensen, Offshoreenergy.dk - Renewables Underleverandørnetværk og konsortiedannelse,

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Utfordrer kunnskapsøkonomien bedriftenes regnskapsrapportering? 10 års utvikling i Danmark: Erfaringer og forskningsmuligheter

Utfordrer kunnskapsøkonomien bedriftenes regnskapsrapportering? 10 års utvikling i Danmark: Erfaringer og forskningsmuligheter 1 Utfordrer kunnskapsøkonomien bedriftenes regnskapsrapportering? 10 års utvikling i Danmark: Erfaringer og forskningsmuligheter Professor Aalborg Universitet, Danmark 2 Baggrund: Udvalgte artikler Mouritsen,

Læs mere

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013:

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013: Copenhagen, 23 April 2013 Announcement No. 9/2013 Danionics A/S Dr. Tværgade 9, 1. DK 1302 Copenhagen K, Denmark Tel: +45 88 91 98 70 Fax: +45 88 91 98 01 E-mail: investor@danionics.dk Website: www.danionics.dk

Læs mere

M-government i Silkeborg Kommune

M-government i Silkeborg Kommune M-government i Silkeborg Kommune - Et casestudie af Silkeborg Kommunes mobil kommunikation med borgerne Kandidatafhandling af: Katrine Vandborg Sneftrup (20093956) & Line Ulrikka Pedersen (LP86750) Vejleder:

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

Udenrigsministeriet, Eksportrådet

Udenrigsministeriet, Eksportrådet Udenrigsministeriet, Eksportrådet Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Delaftale 4: Kurser i forhold til virksomhedernes internationaliseringsstrategi Søren Juul Jørgensen, sorjor@um.dk 41733897 Kunderelationskontoret,

Læs mere

Kort præsentation af Icebreak Invest A/S

Kort præsentation af Icebreak Invest A/S Kort præsentation af Icebreak Invest A/S Visionen Hovedparten af et isbjerg er som bekendt skjult under vand sådan er det ofte også med værdier i virksomheden hovedparten af værdierne er skjulte og ikke

Læs mere

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Frank Madsen PA Consulting Group 17. april 2007 Hvor moden er din virksomhed? Taktiske projekt gennemførelser Styret ProjektPortefølje Projektinitiering

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER

ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER 64 De kreative erhverv, og herunder modebranchen, er et af

Læs mere

Spil i undervisningen

Spil i undervisningen Indledning tema 1: Spil i undervisningen Steffen Löfvall Chefkonsulent Dekansekretariatet for uddannelse Copenhagen Business School sl.edu@cbs.dk Michael Pedersen Specialkonsulent Akademisk IT Roskilde

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets investeringsfonde, IFU og IØ. Oktober 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets investeringsfonde, IFU og IØ. Oktober 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets investeringsfonde, IFU og IØ Oktober 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets

Læs mere

Service Design Network Denmark - om servicedesign. Cecilie Kobbelgaard & Rikke Knutzen

Service Design Network Denmark - om servicedesign. Cecilie Kobbelgaard & Rikke Knutzen Service Design Network Denmark - om servicedesign Cecilie Kobbelgaard & Rikke Knutzen Service Design Network A networking and knowledge sharing organisation Mission statement The Service Design Network

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Referat vedr.: Invester i vækst AFRIKA introdag hos Royal Danish Fish A/S. Hermed følger referat fra vores møde den 8.12. hos Mogens Mathiasen.

Referat vedr.: Invester i vækst AFRIKA introdag hos Royal Danish Fish A/S. Hermed følger referat fra vores møde den 8.12. hos Mogens Mathiasen. Referat vedr.: Invester i vækst AFRIKA introdag hos Royal Danish Fish A/S Aalborg, 18. december 2011 Hermed følger referat fra vores møde den 8.12. hos Mogens Mathiasen. Mogens Mathiasen gav en grundig

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Teoretisk modul: Introduktion Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Introduktion til modulet Formål At illustrere for studerende, undervisere og virksomheder,

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 25. november 2005 RN D101/05

RIGSREVISIONEN København, den 25. november 2005 RN D101/05 RIGSREVISIONEN København, den 25. november 2005 RN D101/05 Udvidet notat til statsrevisorerne om årsrapporterne for Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Supermarkeder fremmer salg af frugt og grønt med 20% Vi kan ikke ændre holdninger. Men vi

Læs mere

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

1. Resumé af evalueringen

1. Resumé af evalueringen Opfølgningsnotits og Udenrigsministeriets kommentarer til Evaluering af kampagnen Verdens Bedste Nyheder Denne note indeholder evalueringsrapportens konklusioner og anbefalinger vedr. Kampagnen Verdens

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

Opbygning af en professionel indkøbsfunktion. v/jesper Vesten Drescher

Opbygning af en professionel indkøbsfunktion. v/jesper Vesten Drescher Opbygning af en professionel indkøbsfunktion v/jesper Vesten Drescher Min baggrund Integrerer pt. Capacent i KPMG efter et salg Adm. direktør Capacent (Capa100) 2008 - Adm. direktør i Drescher & Schrøder

Læs mere

Public Service Motivation et skjult potentiale i den offentlige sektor? Lene Holm Pedersen, CBS & KORA

Public Service Motivation et skjult potentiale i den offentlige sektor? Lene Holm Pedersen, CBS & KORA Public Service Motivation et skjult potentiale i den offentlige sektor? Lene Holm Pedersen, CBS & KORA 2 Program: 1. Begreber: Performance og PSM 2. Hvorfor skulle der være en sammenhæng? 3. Kan sammenhængen

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere