Foder=Aar være aftagen, hvortil ogsaa flere fugtige Efteraar have bidraget, der stundom har svækket Faarernes Sundheds=Grad.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foder=Aar være aftagen, hvortil ogsaa flere fugtige Efteraar have bidraget, der stundom har svækket Faarernes Sundheds=Grad."

Transkript

1 # # # Under 9de Decbr 1840 har Amtet tilskrevet undertegnede Formandskab en Anmodning om at erholde forskiellige Oplysninger, dette Formandskabs Distrikts vedkommende, hvilken Opfordring den herved pligtskyldigen og ærbødigen opfylder. Den tillader sig i den Anledning at bemærke, at Oplysningen før vilde være blevne meddeelt, naar ikke nogle Hindringer, som Formandskabet ei har kunnet afværge, havde forsinket Udstedelsen. Derfor bemærkes Ærbødigen, at Formandskabet har maattet indskrænke sig til almindelige Raisonnements over de det forelagte Gjenstande, grundet paa dets Bekjendtskab med de omspurgte Forhold her i Sognet, og omhyggelige Overvejelser derover, men at det ei seer sig i Stand til at understøtte sine Resultater med numeriske Opgaver, fordi det ingen Lovens Midler har i Hænde til derom at skaffe sig paalidelig Kundskab. Disse slags Opgaver løses formentligen bedst af den exekutive Magts Betjente, hvis Hjelp staar den til Raadighed, og som have Midler til at tilvejebringe de fornødne Oplysninger. Formandskabet skrider saaledes, uden videre Indledning, til Opgavenes Besvarelse efter deres Nummer. 1) Angaaende Jordbruget m.v. Det er ikke Formandskabet bekjendt, at noget Betydeligt Omfang af Myreland er blevet opdyrket i Distriktet i dette Mellemrum af 5 Aar. Myrelandet ligger mestendeels i Afstand fra den Jord, som Landmanden har under Plov; det kræver en større Mengde Gjødningsmiddel for at blive brugbart Agerland, store Omkostninger ved Afgrøftning og Afledning af Vand, og er i sig selv saa forskjelligt i sit Udbytte, eftersom Myrens Overflade har et meer eller mindre dybt Underlag af fast Jord, saa Landmanden med Rette henvender sin større Opmærksomhed paa den faste Jord der hører til hans Agerbrug. Et vel opdyrket og frugtbart Myreland er saaledes her i Sognet sjeldent at see. Paa enkelte Steder er Myren begyndt at benyttes til Torveskiæring; men Forsøget er saa aldeles i sin Barndom, at derom intet Resultat kan gives, ligesom disse Forsøgs alvorlige og almindlige Fortsettelse i et Distrikt, der ikke mangler fornøden Brændsel, ligger i det Fiærne. Agerdyrkningens Redskaber ere i disse 5 Aar her i Sognet meget forbedrede, hvilket især skyldes den Afdeling af Landhuusholdnings=Selskabet, som gjennem Administrationen for Norges Vel her er oprettet. Plovens Construktion er i Almindelighed forbedret, og ligesom her i Distriktet findes enkelte af de meest hensigtsmessige engelske Plover, saa forferdiges og her i Sognet Jernplove, som søges begiærligen i og uden for Distriktet. Men især har den her nu næsten almindeligen indførte Rulleharv mærkeligen bidraget til Agernes bedre Behandling, og Nylands Dyrkning. Disse Forbedringer skyldes især nogle Seminarister, som have opholdt sig en Tid paa Agerdyrknings=Seminariumet paa Jarlsberg. Almindelige Sædearter m. m. Den almindeligste Sædeart er Byg, hvilken dog endnu ei er kommen i det rette Vexlings=System, i Omskiftning med Rodvexter, endskjønt dermed paa flere Steder er giort heldige Forsøg. Vinterrug er sjeldnere her i Sognet, fordi nogle mislykkete Forsøg har afskrækket fra dens Brug, formodentligen fordi den saaes for sildig, og Jorden ei retteligen tilberedes; thi de paa enkelte Steder i Sognet, hvor dette iagttages giver den sædvanligen et godt Udbytte. Dermed lægger vor Landmand mere Vind paa

2 Sommer=Rug (Væring) der er langt mindre foldig en Hiin. Dette Sogn kan saaledes lidet tale om den Rigdom af Fold af Rug, som findes paa Østlandet. Havre dyrkes i en mindre Grad formedelst det sædvanligen indskrænkede Jord=Areal, men Dyrkningen deraf er i senere Tid tiltagen. Potetes=Dyrkningen drives med megen Flid, og er i dette Distrikt en stor Støtte for Næringsmidlerne. Da her ikke findes et eneste Brænderi, og Landmanden fortærer sine Potetes i sit Huus, deels til Føde for sig selv, deels for sine Kreaturer, og bringer dem ikke til Torvs, saa foranlediger Potetes=Dyrkningen her i Distriktet ingen Udtømmelse af Jordkraft. Høe dyrkes almindeligen her i Sognet og der gives faa Landmænd, Gaardmænd og Huusmænd, som jo have en lille Liin=Ager, der leverer Stof til qvindelig Huusgierning, endskiønt ei tilstrækkelig til Sognets Forbrug. Hamp dyrkes meget lidet. I Havevæxters Dyrkning staaer vel Sognet endnu tilbage; thi omendskiønt der hos flere Landmænd findes indhegnede Haver af nogen Omfang, saa er dog denne høist nyttige og prydefulde Omgivelse av Bondens Huus ikke hyppig at finde. Imidlertid har ogsaa denne Deel af Landbofliden i disse 5 Aar giort nogle Fremskridt, og den vil uden Tvivl skylde Sognets Landhuushodnings=Selskab i Fremtiden en større Forbedring. Det Samme er og Tilfældet med Frugttræers Opelskning, som i disse Aar ere tiltaget, saa at Frugt sælges paa enkelte Steder. I Almindlighed kan det vel ikke nægtes at ovennævnte Vindskibeligheds=Arter i de senere 5 Aar have giort Fremskridt til det bedre og om end ikke Forbedringen endnu behandles med ønskelig alvor, er dermed dog giort en god Begyndelse. Af den i Indledningen anførte Aarsag er det ikke Formandskabet muligt at bedømme, hvovidt de paa den af Amtet det tilsendte Tabel indførte Opgaver ere overenstemmende med det virkelige Forhold; men vi troe med Vished at kunne paastaae, at Udsæden af Jordfrugter de senere Aar er forøgt, endskiønt det desværre er ligesaa vist, at kun allene i disse 5 Aar snarere har vært mindre end større end tilforn. Thi Sognet teller af disse 5 Aar neppe meer end 1, i hvilket Landmandens Møje er nogenlunde bleven lønnet med en god Høst; nogle have endog vært saa godt som Misvæxts=Aar. Især kan det ikke antages, at Mængden af Kreaturer er større end den var for 5 Aar siden, da især Høe=Avlen i disse 5 Aar, paa det sidste nær have været særdeles mislig. Det er vel almindelig Skik at sultføde mange Kreaturer heller end at føde faa vel; men Mangelen paa Hø maa dog ansees for at have været saa stor, at Qvægets Antal maa antages forminsket, da nødvendigt Brug for Heste ikke tillader Bonden i dette Sogn at formindske Antallet af disse. 2) Angaaende Fædriftens Tilstand. Dette Spørsmaal maa ansees besvaret ved det foregaaende, og vi gjentage kun, at dersom Qvæg=Antallet er mindre, eller Qvægets physiske Tilstand i det hele slettere, da er dette mere Naturens Værk end en følge af Landmandens Ligegyldighed, da hans Opmærksomhed ogsaa paa denne Gjenstand i de senere Aar maa ansees skiærpet. Enkelte Landmænd have søgt at forbedre Qvæg=Racen ved at indføre en fremmed Race, men Erfaring synes at vise, at der fattes meer paa Qvægets omhyggelige Pleje og rige Næring end paa at forandre Racen, som synes passende til den Natur der omgiver os, og i henseende til den Mængde Melk, som den giver, vist nok kan sammenlignes med det danske Qvæg, naar Røgten er lige. Paa enkelte Steder ere fremmede Faar hentet fra England og Danmark, og finere og mere Uld derved Tilvejebragt; men ogsaa dette Forsøg er for ungt og for enkelt til derpaa at bygge nogen Slutning. I det hele maa Faar=Mængden i de slette

3 Foder=Aar være aftagen, hvortil ogsaa flere fugtige Efteraar have bidraget, der stundom har svækket Faarernes Sundheds=Grad. 3) Skovdriften. Formandskabet troer ikke at Skovenes Tilstand betydeligen har forandret sig i de omhandlede 5 Aar. Sognets Skove ere mestendeels i fornuftige og forsigtige Hænder. Der gives vist nok Exempler paa enkelte Skoves utilbørlige Ødeleggelse til Tab for Efterslægten; men disse Exempler ere ikke meget hyppige, og i Almindelighed maa antages, at Naturens Virksomhed i Skov=Reproduktionen har erstattet den ubetænksomme Skovejers Ødeleggelse. Distriktet høre i øvrigt ikke til dem, som have Skove af meget stor Omfang, og meget grove Dimensioner. Det ligger ved Foden af Amtets skovrigeste Distrikter, og kun enkelte af de nordligste Gaarde have i denne Henseende disses Charakteer. - En fordeelagtig og vigtig Afsætning af Skov=Produkter er hollandske Biælker og Jufferter, hvortil dog Sognets nordligste Gaarde have liden Adgang. Iligemaade har Afsætningen af Bord været fordelagtig især for dem som eje Save, hvorpaa de kunne forædle Tømmeret, og af disse gives flere i Sognet. Disse Anlæg af Save have viist sig i dette Sogn meget hensigtsmæssig, fordi Tømmeret med Lethed bringes paa Saven, og det skaarne Produkt med Lethed fløttes til den ikke fiærnt liggende Strandbred. Smaae=Lastdrifter som mestendeels skeer til Danmark, har i disse 5 Aar givet ikke ubetydelige Fordele, fordi Danmarks stigende Velstand under høje Kornpriser har opmuntret Byggelysten og givet de norske Trævarer et fordelagtig Afløb. Deraf sees meest Spor i Distriktets Ladested Tvedestrand, hvor enkelte Familier under Handelen med Danmark have hævet sig til Velstand, og flere derved havt god Næring. Udsigten til Fremtiden er ikke saa god, fordi Trælasthandelen i det Hele er mindre fordelagtig formedelst udenlandske Konjunkturer, og fordi Saves Forbedringer ogsaa virker ufordelagtigen paa deres Næring for Øjeblikket. Kulletilvirkningen er i dette Sogn meget mindre end i de nordlige Sogne, og Næs Jernværk, som ligger i den nordlige Deel af Sognet erholder en forholdsmæssig mindre betydelig Deel af sit Kullebehov fra dette Sogn, og fra de enkelte Gaarde, som nyligen hørte til Raabygdelaget i verdslig Henseende fast ligesaa meget, som fra det øvrige Distrikt. Værkets Hovedgrube, som ligger i dette Distrikt forsynes med Lachterved fra Holts Sogn, men i den senere Tid har det ogsaa i denne Henseende maattet flytte sig til nordligere Skove. Formandskabet har ovenfor bemærket, at Torveskiæring paa enkelt Sted (Næs Jernværk) er begynt, men endskiønt Materialet ikke fattes vil det vel endnu vare længe inden denne Understøttelse for Brændselen vil blive optaget i Distriktets Huusholdninger. 4) Fiskeriet er ingen Hovednæring i dette Sogn. Kun en liden Deel deraf grændser til Havet, og Sognets Kyster besøges ikke af Fiskestimer. Kun enkelte af dets Kystboere deeltage i Makrel-Fisket om Sommeren, hvilket ofte er rigt uden for denne Kyst; Andre Faa gjør sig Fordeel af Hummerfiskeriet og Østersbanker, hvoraf flere findes ved Havstranden; men flittig Fiskere ere Sognets Kystboere ikke, de søge mestendeels deres Næring ved Skibsfarten. Paa enkelte Steder løber Laxen og i den Elv, som gjennemskiærer Sognet; men ogsaa dette Fiskeri er ubetydeligt. Elve= og Ferskvandsfiskeriet giver kun liden Beskæftigelse, og forsyner mestendeels kun Indbyggernes eget Bord med Fisk, og sjeldent faldbydes en Ret Fisk i fremmed Kjøkken. Om forbedring af Fiske=Redskaber og Fiskens hensigtsmæssige Tilberedning kan saaledes her ikke Talen være. Enkelte af Kystboere her i Nærheden fløtte sig

4 stundom vester efter til det store Sildefisker; men kun Faa af Sognets Kystboere, om Nogen, have deri taget Deel, og Lysten dertil er forgaaet dem formedelst det slette Udfald af Fiskeriet nærmest Lindesnæs. 5) Gruber m. m. Da det er Formandskabet bekjændt at dette Spørsmaal andensteds besvares forbigaaes det her. 6) Egentlige Fabrikker findes vel ikke i Sognet uden for det her liggende Jernværk; men formedelst Skibsfarten, Skibsbyggeriet, Skovdriften og Biergværks=Virksomheden gives der i Almindelighed Anvendelse for enhver flittig Arbeidskraft, som findes i Sognet. Især er Skibsbyggeriet og Skibsfarten betydeligen tiltaget i de senere 5 Aar. Hvert Aar er flere og tildeels store Skibe byggde i Tvedestrand, og hvert Aar af disse ere flere Skibe indførte i Distriktets Skibsliste. Deraf følger en betydelig Udvidelse af simpel Mands Næring i Distriktet. En større Fabrik=Virksomhed end den som her findes, der sætter alle flittige og nyttige Hænder i Bevægelse, vilde kun i en betenkelig Grad forøge Distriktets Folkemængde. De jordløse Huse som mangesteds i Sognet heftes paa Klippen, ere Beviser nok paa en Virksomhed, som for Tiden nærer sin Mand, men i Virksomhedens henvisnede Tilstand, kan bygge Farer for Sognet. Tvende Gange er her i Sognet gjort Forsøg for fler Aar siden med Teglbrænderier, hvortil Naturen har givet et godt Material; men de er nedlagte igjen, formodentligen fordi Daglønnen var for høi, og Brændslet for dyrt. Yderst i Sognet er en Reberbane, som ikke er i nogen udstrakt Virksomhed. Jagten er i dette Sogn kun Forlystelse, og sjeldent eller aldrig opdrives en Hare eller skydes en Fugl; men Vildtet kommer fra de nordlige Egne. Ulve, Biørne og Ræve findes i Sognet og de to sidste Udyr giøre ikke sjeldent Skade, men kun Enkelte forfølge dem ved en ordentlig Jagt. Paa Næs Jernværk fanges hver Vinter mange Ræve i Sax med en særegen Ræve=Salve, og derfra anstilles undertiden en Biørnejagt; men mestendeels i Skove, som ligge norden for Sognet. Husfliden kan ikke roses her i Sognet, og er vel i de senere 5 Aar ikke betydeligen tiltaget. Sognets Mandfolk er uafbrudt beskiæftiget med Arbeide uden for Huset, med Skovhugst, Kiørsel for Betaling og Jordbrug, og have ikke Tid til anden Huusgierning, end som behøves til at vedligeholde alskens fornødne Redskaber og Lastdyrenes Pleje. Fruentimmernes Klæder og Pynt erholdes for saa billig Kiøb i Byerne, at der er liden Opmuntring til Vævning i Huset. Denne finder dog ikke sjeldent Sted med Hensyn til eget Huusbrug; men om Salg uden for Huset er saa godt som ikke Tale. For at understøtte Huusgiernings Udbredelse blandt den fattige qvindelige Deel af Sognet har Fattigvæsenet foranstaltet en Arbeids=Indretning, der indskrænker sig til at uddele Spind til nødlidende Fruentimmere, som oparbeides i deres eget Huus, hvilken Anstalt har god Fremme. De store Skibe, som ferdes ved Sognets Kyster beskiæftiges mestendeels i Fragtfart paa Udlandet. De sendes sædvanligen til Drammen eller Gothenburg, og have i disse Aar giort saa gode Remisser til deres Rhedere, at nye Skibe derved ere satte paa Bankstokken. Den fiærnere, middelhavske og transatlantiske, Fart, finder herfra kun lidet Sted; men som det synes begynde enkelte Skibsrhedere derpaa at henvende deres Opmærksomhed. De mindre

5 Fartøjer løbe sædvanligen paa Danmark; men deres Antal synes i det seneste Aar at aftage, fordi Handelen derpaa har mindre gode Udsigter, og fordi al Kraft meer og meer concentreres paa den hollandske, engelske og franske Fart, der meer beriger Skibsrhederne. Kystfarten beskiæftiger kun vore Fartøjer i en ringe Grad. De varer, som bruges i Handelen bringes Distriktet meest ved Kystfarere fra andre Egne i Landet. Det vilde være aldeles umuligt at nævne, endog approximerede den Sum, som Distriktetes Næringsveje kaste af sig. Sporet viser sig i den udvidede Handelskraft, og forøgede Antal af Skibe; men iblandt de meest formuende Skibsejere og Udskibere paa Danmark hersker en saa simpel Levemaade, deres Penge=Omsetninge er saa lidet ostensible, at deraf ingen Dom om deres Velstansgrad kan fældes. At Velstanden i Distriktets lille Ladested har en fastere Rod end mangent andet Sted tør forudsættes, endskiønt deres Levemaade i Simpelhed ikke har forandret sig. De konstige Midler, hvorved Handelsmanden undertiden andensteds opretholdes, saasom Vexelrytteri og konstige Credit=Midler ere Her lidet kjendte, og Virksomheden hviler gjerne paa solid, egen Grundvold. I Skibsrhederiet deeltage flere af Sognets formuende Bønder, og giøre sig derved ofte god Næring. Landkræmmer Handel finder ikke Sted i Distriktet, og dertil haves liden Anledning, fordi Handelsstæderne Arendal, Risøer og Tvedestrand ligge alle Distriktet nær, og have saa mange Handelsforbindelser med samme ved Indkjøb af Skov=Produkter, at de med lethed derfra kunne forsyne sig. Af Gjæstgivere findes kun 2de i Sognet, og disse besøges mestendeels kun af Reisende, og er intet Samlingspunkt for indensogns Giæster. Sognet afsætter sine Produkter i Risøer, Arendal og Tvedestrand og til Næs Værk. Den østlige Deel af Sognet sælger hollandsk Last og Bord til Risøer, den vestlige sælger disse Skovprodukter til Arendal; til Tvedestrand afsætter Bonden kun Smaalast og Bord, som afskibes til Danmark, da ingen anden Udskibning gjennem Tvedestrand finde Sted, undtagen fra Næs Jernværk, der undertiden sender sine egne Savprodukter til England og Frankrige. Til Næs Jernværk sælge Sognets Skovejere Kul og Sætteved, samt undertiden Bygnings=Material til Værkets Brug, ligesom en Deel af Sognet gjør sig Fordel ved Kiørsel til Værket. - Da intet Marked haves i Sognet, haves heller ikke Markedplads; men dersom derved forstaaes de Steder, hvor Lasten leveres af Bonden, og modtages af Kiøbmanden, da gives her i Sognet ikke saadanne; men Lasten frembringes deels til Stæderne af Skovejerne selv, deels leveres den paa forskjellige Steder ved Elvedraget. 8) Formuens Tilstand. Det lader sig ikke let bevises, hvorvidt Formuen i Sognet er tiltaget eller aftaget i de siste 5 Aar, da dertil hører en Kundskab til Familiefædrenes indre oekonomiske Forhold, som Formandskabet ikke har, og foraavidt offentligen aflyste eller tillyste Gjældsbevise derom indholde Vidnesbyrd, maa en paalideligere Kundskab andensteds fra derom kunde erholdes. Af de ydre Tegn at dømme maatte Formandskabet snarere troe, at Formuen i det omhandlede Mellemrum er noget tiltagen. Dette tro vi at kunne slutte deels af Beboernes meer uafhængige Tilstand af deres Handelskunder, Enkeltes omhyggeligere Pynting af deres Huse, og Husets indre Udstyr, saavelsom af Beboernes udvortes Forhold og Levemaade. Da disse 5 Aars Conjunkturer have været særdeles gunstige for Sognets Hoved=Næringsveje, og da Sognets fleeste Gaardejere ere sædelige, maadeholdne og flittige Mænd, saa gives al Grund til at tro at Formue=Stillingen i det Hele er forbedret. Imidlertid har Udsigten til Produkt=Afsætningen nu betydeligere forværret sig, og vedvares dette Forhold

6 vil vist nok spores Aftagende i Sognets Formue Coursforbedringen vil og formindske Formuens Navn om den end ei i Virkeligheden aftages. Da enhver virksom Arbeidskraft i Sognet har været beskjæftiget med fordeelagtige Næringsveje gives her for Tiden snarere Mangel end Overflod paa Tjenestefolk, og Lønnen for disse, saavelsom for Daglejere har i disse 5 Aar vært temmelig høi. En fuldvoxen og arbeidsfærdig Tjenestekarl kan vanskeligen faaes under Spd om Aaret, en Tjenestepige for 8 'a 12 Species, og den almindelige Dagløn om Sommeren for simpel Arbeidsmand kan ei ansættes mindre end 1 [Ort] 8 [Skilling], og i Indfløtnings=Tid 1 [Ort] 12 [Skilling]. Snedker og Murermester have fast 1 [Ort] 16 [Skilling] - 2 [Ort] 12 [Skilling] om Dagen efter deres Færdighed, og det Rye hvori de staaer. Skulde imidlertid de nuværende mindre fordeelagtige Konjunkturer vedblive maa heri en Forandring forventes. Sognet er paa flere Steder gjennemskaaret av Hoved= og Biveje. En Hovedvei gaaer i Øst og Vest igjennem hele Sognets Lengde i en Afstand af 6 til 7 Fjerdinger; en ditto Hovedvej fra Postvejen ved Fiane til Tvedestrand. En Bygdevej gaar fra Sognets Grændse ved Wasenden, stødende til Vedgaardshejen, forbi Næs Jernværk til Fiane af 1/2 Miils Længde, en do Bygdevej mod vest fra Næs Jernværk til Grændsen af Ombli Sogn af en Fierdings Længde, og en fra Postvejen ved Holts Præstegaard mod Syd til Søkysten ved Strengereid af 1 Miils Længde. Endelig gives og en Bygde= og Kirkevej over Holts Skov af en kort 1/2 Fierdings Længde. Alle disse Veje kunne befares med Hiul=Redskaber, og de vedligeholdes med meer eller mindre Omhu. I de sidste 5 Aar vides egentligen ingen Deel af disse Veje at være af Nyt oparbeidede; men nogle af dem befindes i en slettere Tilstand end for 5 Aar siden. Dog holdes bestandigen Postvejen, som gaaer langs igjennem Sognet vel vedlige. En ny Jernbro er for 3 Aar siden anlagt ved Postvejen ved Fosstvedt. 9) Bygdemagasiner. Disse gives ikke her i Sognet, ligesom Anledningen dertil kun er liden, da Magasinene i Tvedestrand og de tilgrændsende Byer vidst frembyde det fornødne Forraad baade af Brød= og Sæde=Korn. Endog i Krigens Tid var dette Distrikt i denne Henseende bedre forsynet end de fleste andre Landets Distrikter af samme naturlige Beskaffenhed. Vender disse Omstændigheder vilde Magasiners Oprettelse, formedelst de dermed forbundne Omkostninger, saasom Bygninger, en død henlagt Kapital, Arbeidspenge og Bestyrelses Møje, neppe ansees Hensigtsmæssig. Naar Sædekorn formedelst eventuelt Uheld mangler en Landmand staaer Næstens Forrad ham aaben, og naar en almindelig Mangel skulde finde Sted tyer Landmanden til dansk Sædekorn, som trives godt i denne Egn. For nyligen var her oprettet 2 Magasiner for Potetes til Understøttelse for Sognets mindre formuende Landmænd, Huusmænd og Inderster; men de ere igjen sløifede, fordi de ikke svarede til deres Hensigt. I Stedet derfor have Sognets bedste Mænd foreenet sig i en Subskription af Sæde=Potetes for Trængende, i Følge hvilken enhver Subskribent udleverer af eget Forraad et bestemt Parti Sæde=Potetes, som om Høsten betales tilbage. Denne Indretning er befunden hensigtsmæssigen og vedvarer fremdeles. Sognets Fattigvæsen beflitter sig i det Hele meer paa at sætte den respektive Arbeidskraft, som findes hos trængende Mænd, i Bevægelse efter dens forskiællige Grader, end paa en blind Understøttelse uden Vederlag. Ad 10. I de senere 5 Aar ere forskjellige Indretninger til Sognets Bedste indført. - Det forhen berørte Landhuusholdnings Selskab vedliver en gavnlig Virksomhed baade med

7 Hensyn til det nærmeste, i Benævnelsen antydede, Formaal, og til det oprættede Læse=Selskab, hvorfra megen Hensigtssvarende Læsning udbredes i Sognet. En meer detailleret Efteretning herom findes indføret i Aviserne, som Uddrag af Aarsmødets Forhandlinger i den herværende Afdeling af Selskabet for Norges Vel. For omtrent halvandet Aar siden kom det her i Sognet oprettede Skole=Seminarium i Gang, og om dets Indretning og Virksomhed vil fuldstændigere Oplysning kunne gives fra en anden Kant. Men Formandskabet tillader sig at yttre Haab om, at denne Indretning vil bære velsignede Frugter for Stiftet. De afholdte Examene have vidnet om Lærernes Duelighed og Disciplenes Flid, ligesom disse udmærke sig ved den sædeligste Vandel. Seminariet er anlagt i en Egn hvori ingen Fristelse til Demoralisation findes. Formandskabet troer saaledes, at ligesom Stiftelsen selv er velgiørende, saa er det valgte Sted til Seminarium hensigtssvarende og passende. Ved Privat Subskription er et Orgel bragt i Stand, som meget snart vil kunne sættes i Virksomhed. Efter Udseende vil det blive et af de smukkest og bedst indrettede Landsby=Orgler i Landet, endskiønt de indskrænkede Midler ville giøre det Vanskeligt for det Første at finde en duelig Organist. I afvigte Aar er her i Sognet oprettet et Maadeholds=Selskab, som vel gaaer Langsomt frem; men dog tæller flere Medlemmer. Det indskrænker men hæver ikke Brugen af Brændeviin, ligesom det ingenlunde kan siges, at der i dette Sogn hersker nogen Hang til Fylderi. Tvedestrand, hvor en Mengde Smaahandlere udsælge Brendeviin, ja tildels giør Salget deraf til Hovednæring, er Brændpunktet for al Uorden i denne Henseende, men det er dog mere Folk fra de nordlige Sogne, som rave fulde i Tvedestrand Gader, og paa Vejen derfra end Sognets egne Folk. Men Midlene til at forebygge disse Uordner ligge meer i Øvrighedens end i Sogneforstandernes Hænder. Tvedestrand, hvis Handel i de senere Aar er meget udvidet, og ved de det tilstaaede Handels=Rettigheder lovfæstet, er uden al Politi=Opsyn, og Sognets eneste Politi=Officiant, Lehnsmanden, boe i en Udkant af Sognet, saa langt fra Tvedestrand, at hans Arm ikke kan naae det. Stedet er saaledes, med Hendsyn til Politiorden, ligesom regelløst og de Egennyttens skidne Konster, der i Smaahandel ofte øves, ere ustraffet der i Bevægelse. Formandskabet anklager ikke enkelt Mand; men berøre facta, som ligge for hver Mands Øje, og hvortil det med Bekymring har været Vidnde. Positive Foranstaltninger fra Statens Side til Understøttelse for Sognet anseer Formandskabet ikke fornødne. Sognet har aldrig blandet sig iblandt dem, som bestorme Staten om Hjelp af Korn eller Penge, endskiønt det ogsaa i saa henseende har havt sine Vanskeligheder at kiæmpe med. Dets Gaardmænd have endog sjældent henvendt sig til de offentlige Indretninger, som yde Pengehjelp. Den negative Hjelp, som sædvanligen den vigtigere, nemlig at ingen Hindringer lægges i Vejen for en fri Virksomhed, ventes det af en Statsstyrelse, som allene deri sætter sin Klogskab. I en Henseende ansees imidlertid en offentlig Foranstaltning gavnlig, om den var passende og mulig. Sognet er paa Veje til at bringe en vis Orden i sit Fattigvæsen, forsaavidt dette ikke er ophøjet over al menneskelig Foranstaltning. Men Vedkommendes Bestræbelser forhindres i høi Grad af Betlende, endskiønt med Pas forsynede, Reisende som under Navn af Haandværkssvend o.l. gjennemstreife Sognet, gjennem hvilket den store Landevej gaaer. Menneskelighed forbyder at nægte dem al Hjelp, og da deres Antal i den senere Tid er betydelig forøget besvære de i høi Grad de i sær de ved Vejen liggende Huse meer end egne Fattige. En offentlig

8 Foranstaltning til at forhindre eller formindske dette Uvæsen ville være høist gavlig. Vi regne ikke hertil forliste Søemænd der, kastede i Land paa Vestkysten, betlende langs Landevejen søge deres østlige Hjemsteder. Næs Jernærk i Holts Sogns Formandskab 19de Januari 1841 J Aall jr A Faye

Beskrivelse over Thye

Beskrivelse over Thye Physisk, oeconomisk og topografisk Beskrivelse over Thye beliggende i Thisted Amt, Aalborg Stift et Forsøg af Knud Aagaard Sognepræst til Skjoldborg og Kallerup Menigheder Viborg, 1802 Trykt hos P. S.

Læs mere

JOHAN LUDVIG HEIBERG. At orientere sig

JOHAN LUDVIG HEIBERG. At orientere sig JOHAN LUDVIG HEIBERG At orientere sig Det Udtryk at orientere sig betyder at finde Orienten, det vil sige Østpunktet paa Horizonten; og da man, naar dette Punkt er fundet, tillige kjender alle de andre

Læs mere

JENS ANDREAS KROGH, Søn af Biskop Krogh, deponerede frå T.hjems Skole 1803 og var sidst Sognepræst til Melhus, hvor han døde 1859.

JENS ANDREAS KROGH, Søn af Biskop Krogh, deponerede frå T.hjems Skole 1803 og var sidst Sognepræst til Melhus, hvor han døde 1859. 188 JENS ANDREAS KROQH JENS ANDREAS KROGH, Søn af Biskop Krogh, deponerede frå T.hjems Skole 1803 og var sidst Sognepræst til Melhus, hvor han døde 1859. BISKOP MATHIAS BONSACH KROGH, fød 1754 paa Vadsø.

Læs mere

Almindelig borgerlig Straffelov af 10. Februar 1866

Almindelig borgerlig Straffelov af 10. Februar 1866 Almindelig borgerlig Straffelov af 10. Februar 1866 Første Kapitel. Indledende Bestemmelser. Andet Kapitel. Om Straffene. Tredie Kapitel. Om Tilregnelighed, Nødværge og Nødstilfælde. Fjerde Kapitel. Forsøg

Læs mere

Stortinget. Stemmerett for kvinner

Stortinget. Stemmerett for kvinner Utsnitt av lovforslag, komite-innstillinger og debatter i Stortinget om Stemmerett for kvinner 17. mai 1814-11. juni 1913 AlS O. FREDR. ARNESEN BOK- OG AKCIDENSTRYKKERI Takk I 1963 er det 50 år sidan

Læs mere

107 ------------------------------------------------------------------------

107 ------------------------------------------------------------------------ 2098 1836 Nummer i Steen Johansens Bibliografi over NFS Grundtvigs Skrifter: 559 Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte skrifter ved Holger Begtrup Ottende bind. København, Gyldendalske Boghandel Nordisk

Læs mere

Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark.

Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark. 25 Mart. 1791 Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark. R. kammer p. 56 See Hoverie- Fr. 6 Dec. 1799 og Fr. om Huusbeboeres Pligtsarbeide 30 Jan. 1807 (**).

Læs mere

Historisk Fremstilling af hvad der fra det forløbne Seculums Begyndelse til vor Tid er udrettet for Jordmagnetismens Theorie.

Historisk Fremstilling af hvad der fra det forløbne Seculums Begyndelse til vor Tid er udrettet for Jordmagnetismens Theorie. Förhandlingar vid de skandinaviske naturforskarnes tredje møte, i Stockholm den 13-19 juli 1842 (s. 68-80) Historisk Fremstilling af hvad der fra det forløbne Seculums Begyndelse til vor Tid er udrettet

Læs mere

Folkesagn fra Thy og Mors i Svend Grundtvigs Samlinger. VED DR. PHIL. INGER M. BOBERG.

Folkesagn fra Thy og Mors i Svend Grundtvigs Samlinger. VED DR. PHIL. INGER M. BOBERG. Folkesagn fra Thy og Mors i Svend Grundtvigs Samlinger. VED DR. PHIL. INGER M. BOBERG. EN af Dansk Folkemindesamlings største Skatte er Sv. Grundtvigs store Samling af Folkeminder fra alle Landets Egne,

Læs mere

KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist

KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist Sakprosatekst Sakprosatekst KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist derfra modtaget en blivende

Læs mere

P.A. MUNCH SAMLEDE AFHANDLINGER II 1849-1851 CHRISTIANIA 1874. -274- Om Finmarkens politisk-commercielle Forhold til den norske Stat.

P.A. MUNCH SAMLEDE AFHANDLINGER II 1849-1851 CHRISTIANIA 1874. -274- Om Finmarkens politisk-commercielle Forhold til den norske Stat. P.A. MUNCH SAMLEDE AFHANDLINGER II 1849-1851 CHRISTIANIA 1874. -274- Om Finmarkens politisk-commercielle Forhold til den norske Stat. 1 Finmarken regnedes i Oldtiden til Norge, ansaaes dog ikke som et

Læs mere

Ferskvandsfiskeribladet.

Ferskvandsfiskeribladet. J, Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsnskeriforeningens. Medlemsblad. 1915. Aargang: Sorø Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab). 1915. Ferskvandsfiskeriforeningen : Aarsberetning............... 1 Generalforsamlingen

Læs mere

Confirmation paa de Reformeredes Privilegier,

Confirmation paa de Reformeredes Privilegier, 15. maj 1747 Confirmation paa de Reformeredes Privilegier, saavel for dem, som allerede have nedsat sig i Kongens Riger og Lande, som dem, hvilke agte sig derind at begive (*). [Cancell]. p. 159. (*) See

Læs mere

1.\^'i m< ^ v.^% j ^^:^^ Itl Digitized by the Internet Archive in 2010 with funding from University of Toronto http://www.archive.org/details/detrussiskefyrstoofrii K / DET RUSSISKE FYRSTEHOF 1 HOESENS

Læs mere

SYNDEN FØR & EFTER KRISTENDOMMENS TID I GRØNLAND

SYNDEN FØR & EFTER KRISTENDOMMENS TID I GRØNLAND SYNDEN FØR & EFTER KRISTENDOMMENS TID I GRØNLAND Bachelorprojekt januar 2007 Stud.theol. Ulrik Albrechtsen Institut for teologi Ilisimatusarfik Vejleder: Aage Rydstrøm-Poulsen Indholdsfortegnelse Indledningen...2

Læs mere

Andreas Hansens tid 1906-23

Andreas Hansens tid 1906-23 Kapitel 13 Det første møde med Bornholm Andreas Hansens tid 1906-23 Efter Krebs Langes opsigelse af sin stilling måtte bestyrelsen igen til at se sig om efter en ny forstander. Efter annoncering i Højskolebladet

Læs mere

Den»lollandske feber«. Af C. A. Hansen.

Den»lollandske feber«. Af C. A. Hansen. Den efterfølgende tekst stammer fra Lolland-Falsters historiske Samfunds Aarbog nr. 1 fra 1913. Forfatteren til denne tekst, Carl Adam Hansen (1847-1927) var læge fra 1875 og byrådsmedlem i Nysted, og

Læs mere

JON ESPERSEN. Logik og argumenter. En hjælp til kritisk tænkning KØBENHAVN 1969

JON ESPERSEN. Logik og argumenter. En hjælp til kritisk tænkning KØBENHAVN 1969 JON ESPERSEN Logik og argumenter En hjælp til kritisk tænkning HANS REITZEL KØBENHAVN 1969 Logik og argumenter Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af denne bog må reproduceres uden forlagets tilladelse,

Læs mere

Side 1 Tittelbladet. Christiania. Trykt hos Jacob Lehmann. Side 2 [Referanse: Nasjonalbiblioteket, Oslo] Side 3

Side 1 Tittelbladet. Christiania. Trykt hos Jacob Lehmann. Side 2 [Referanse: Nasjonalbiblioteket, Oslo] Side 3 Bøyesen, Ulrik Frederik: Taler på den anordnede høitidelige Bededag, Holdne i Leirdals Hovdekirke, den 18de Marts 1814. Jacob lehmann, Christiania. Transkripsjon: Fylkesarkivet i Sogn og Fjordane. Side

Læs mere

Fortid og Nutid. 2003 2 juni Side 81-160. Tidsskrift for kulturhistorie og lokalhistorie

Fortid og Nutid. 2003 2 juni Side 81-160. Tidsskrift for kulturhistorie og lokalhistorie Fortid og Nutid 2003 2 juni Side 81-160 Tidsskrift for kulturhistorie og lokalhistorie Fortid og Nutid Tidsskrift for kulturhistorie og lokalhistorie www.fortidognutid.dk Udgivet af Dansk Historisk Fællesråd

Læs mere

DER SKAL ARBEJDES. Af Niels Kjeldsen; Ove pedersen

DER SKAL ARBEJDES. Af Niels Kjeldsen; Ove pedersen ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå DER SKAL ARBEJDES Af Niels Kjeldsen; Ove pedersen Dette er en pdf-fil med Der skal arbejdes. Filen er stillet til rådighed for

Læs mere

Henrik Lyding KOMISK NAR OG TRAGISK HELT. eller "DEN FORVANDLEDE BONDE"

Henrik Lyding KOMISK NAR OG TRAGISK HELT. eller DEN FORVANDLEDE BONDE Henrik Lyding KOMISK NAR OG TRAGISK HELT eller "DEN FORVANDLEDE BONDE" en analyse og receptionshistorisk gennemgang af Ludvig Holbergs "JEPPE PAA BIERGET" Indleveret 1985 Digital udgave 2006 Henrik Lyding,

Læs mere

Holger Drachmann. Der var engang. Æventyr-Komedie i Fem Akter og et Forspil. BA 2004 - foreløbig udgave (efter udgave fra 1922)

Holger Drachmann. Der var engang. Æventyr-Komedie i Fem Akter og et Forspil. BA 2004 - foreløbig udgave (efter udgave fra 1922) Holger Drachmann Der var engang Æventyr-Komedie i Fem Akter og et Forspil BA 2004 - foreløbig udgave (efter udgave fra 1922) Holger Drachmann: "Der var engang" Side 1 af 9 Holger Drachmann: "Der var engang"

Læs mere

Den virkelige lokale tid

Den virkelige lokale tid Den virkelige lokale tid Af Peter Øhrstrøm Center for Filosofi og Videnskabsteori Aalborg Universitet I det moderne undervisningssystem præsenteres et tidsbegreb, som er abstrakt i matematisk henseende.

Læs mere

EN FOLKEFIENDE. SKUESPIL I FEM AKTER AF HENRIK IBSEN.

EN FOLKEFIENDE. SKUESPIL I FEM AKTER AF HENRIK IBSEN. EN FOLKEFIENDE. SKUESPIL I FEM AKTER AF HENRIK IBSEN. Henrik Ibsen: En Folkefiende 1 PERSONERNE: Doktor Tomas Stockmann, badelæge. Fru Stockmann, hans hustru. Petra, deres datter, lærerinde. Ejlif og Morten

Læs mere

Sæby en af Danmarks. mådeligste flækker. Af Jens Thidemann. Nordjyllands Kystmuseum, Sæby

Sæby en af Danmarks. mådeligste flækker. Af Jens Thidemann. Nordjyllands Kystmuseum, Sæby Sæby en af Danmarks mådeligste flækker Af Jens Thidemann Nordjyllands Kystmuseum, Sæby D en første december 1808 ankom James McDonald til, hvad han senere beskrev som et ubehageligt logi i en lille kysthavn

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

Tarokspillets historie og udvikling

Tarokspillets historie og udvikling Tarokspillets historie og udvikling Et essayistisk festskrift ved Jens Henneberg i anledning af Hjørring Tarokklubs 25 års jubilæum. Copyright 2002: Jens Henneberg ISBN: 87-8788-37-3 Et lidet forord Dette

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Koleraen i København i 1853

Koleraen i København i 1853 Koleraen i København i 1853 og hvordan man forsøgte at komme den til livs Transport af en kolerapatient. En opgave af: Ditte Wonsyld 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Om opgaven...2 Litteratur og kilder...2

Læs mere