IDENTIFIKATION AF DE BEDSTE SLAGTESVINEPRODUCENTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IDENTIFIKATION AF DE BEDSTE SLAGTESVINEPRODUCENTER"

Transkript

1 IDENTIFIKATION AF DE BEDSTE SLAGTESVINEPRODUCENTER NOTAT NR Analysen af slagtesvineproducenter med mere end slagtesvin på årsbasis viser at overskudsgraden er et godt nøgletal til at identificere de bedste bedrifter. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION FINN UDESEN OG THOMAS ØRNBØL PEDERSEN UDGIVET: 16. NOVEMBER 2016 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin Produktionsøkonomi Sammendrag SEGES Videncenter for Svineproduktion har undersøgt, hvilket nøgletal der bedst beskriver slagtesvineproducenternes indtjeningsevne. Svineproducenter, rådgivere og andre interessenter kan anvende undersøgelsens resultater til at vurdere bedrifters rentabilitet og indtjeningsevne. På baggrund af de udførte analyser kan det konkluderes, at overskudsgraden er et godt nøgletal til identifikation af de bedste bedrifter, både hvad angår rentabilitet og indtjeningsevne. Overskudsgraden har vist sig at forklare det meste af udviklingen i afkastningsgraden, som ellers traditionelt bruges som det centrale nøgletal til at vurdere en bedrifts rentabilitet. Dette resultat gør det ikke bare lettere for rådgivere og andre interessenter at vurdere enkeltbedrifter, det medfører også, at det er væsentligt nemmere at sammenligne bedrifter med vidt forskellige aktivstrukturer. Overskudsgraden beregnes nemlig udelukkende på baggrund af tal fra den primære drift og påvirkes således ikke af, hvordan aktiverne er sammensat eller om de er ejede eller lejede. Derfor er overskudsgraden et godt supplement til afkastningsgraden i analyser, hvor bedrifterne ikke nødvendigvis har ens aktivstruktur. Analysen har også vist, at en klassisk kvadrantanalyse kan bruges som et mere nuanceret værktøj til at identificere de bedste slagtesvineproducenter. Bedrifterne er inddelt efter afregningsprisen og fremstillingsprisen pr. kg produceret slagtesvin fra driftsgrensanalyserne. Analysen viste, at en lav fremstillingspris er afgørende for at opnå et godt resultat, da forskellen i indtjeningsevne og andre karakteriserende variable hovedsageligt var afhængig af placeringen på omkostningsaksen. 1

2 Over hele analyseperioden har begge de foreslåede metoder vist sig at give det samme billede, nemlig at overskudsgraden er en god indikator for, hvordan den enkelte bedrift klarer sig. Dette betyder, at det er muligt gennem et enkelt nøgletal at vurderer enkeltbedrifter mod hinanden, eller mod branchen som helhed, selv om aktivstrukturerne ikke er sammenlignelige. Baggrund Hvordan identificeres de bedste slagtesvineproducenter? Høj indtjeningsevne, høj rentabilitet eller begge? Udgangspunktet for denne undersøgelse er, at det ikke er tilstrækkeligt alene at se på enkeltposter i regnskabet. Det er nødvendigt med en mere nuanceret tilgang, enten i form af et mere sigende og sammenligneligt nøgletal, eller i form af en model der fanger de vigtigste egenskaber ved en god slagtesvineproducent. Målet er at skabe et fælles grundlag for vurdering og inddeling af slagtesvineproducenter, således at arbejdet med fraktiler og lignende bliver sammenligneligt på tværs af analyser. Traditionelt set har der altid været meget fokus på afkastningsgraden som et godt mål for de bedste bedrifter. Men dette nøgletal har en række begrænsninger, som i nogle tilfælde gør det uanvendeligt, fx når en producent lejer sine aktiver. Der søges derfor et nøgletal eller en model, som kan supplere afkastningsgraden. Et af de afgørende kriterier er således, at definitionen så vidt muligt er uafhængig af kapitalstrukturen og aktivsammensætningen på bedrifterne, så en sammenligning på tværs af bedrifter giver et retvisende billede. Indtjeningsevnen er afgørende for hver enkelt producent. Der eksisterer dog ikke nogen entydig definition af denne, og der er ikke enighed om, hvilke nøgletal der er mest kendetegnende for en høj indtjeningsevne. Et af formålene med denne analyse er at afklare, hvilke nøgletal der er bedst til at identificere en god indtjeningsevne og dermed de bedste producenter. Der tages udgangspunkt i afkastningsgraden (AG), overskudsgraden (OG) og aktivernes omsætningshastighed (AOH) samt sammenhængen mellem disse: AG er lig med OG gange AOH. Se figur 1. 2

3 Afkastningsgrad Rentabilitet Overskudsgrad Indtjeningsevne Aktivernes omsætningshastighed Kapitaltilpasning X Figur 1: Illustration af sammenhængen mellem afkastningsgrad, overskudsgrad og aktivernes omsætningshastighed. Formler til beregning af nøgletal ses i Appendiks. Traditionelt bruges AG som mål for en virksomheds rentabilitet, hvor OG og AOH kan forklare, hvor udviklingen i AG kommer fra aktivsiden (AOH) eller evnen til at omdanne omsætning til overskud (OG). OG er altså mere et mål for indtjeningsevne, mens AOH er et mål for kapitaltilpasningsevnen, altså sammenhængen mellem aktiver og omsætning generelt. For yderligere uddybelse af de økonomiske nøgletal se Notat nr af Finn K. Udesen og Tage Ostersen [1]. Analysen afdækker også en alternativ grupperingsmetode af producenterne med udgangspunkt i en klassisk kvadrantanalyse. Her er et simpelt punktdiagram grundlag for en inddeling af bedrifterne på baggrund af to valgte variable. Materiale og metode Data til analysen er udtrukket fra økonomidatabasen med driftsregnskaber og driftsgrensanalyser fra perioden Kriterierne til regnskaberne i datasættet var: Over slagtesvin om året. Ingen nævneværdig indtjening fra andre driftsgrene ud over planteavl. Driftsgrensanalyse foretaget. I nedenstående tabel er der vist, hvor mange regnskaber, der ligger til grund for analysen. Nogle bedrifter indgår mere end en gang, da de har fået lavet driftsgrensanalyse i mere end et år. Som udgangspunkt er dette dog ikke et problem, da den primære interesse ligger i forholdet mellem en række nøgletal og bestemte poster i regnskaberne I alt Antal regnskaber

4 Ejeraflønningen er sat til kr. på årsbasis uafhængig af størrelsen af bedriften eller andre forhold, når driftsregnskaberne analyseres, da der ikke eksisterer en generel metode til bestemmelse af denne. Dette gøres for at sikre, at hele arbejdsindsatsen er aflønnet. Når der regnes på driftsgrensdata anvendes den ejeraflønning der er opgivet specifikt for denne driftsgren for den enkelte bedrift. På grund af store forskelle i aktivstrukturen mellem producenter der ejer og producenter der lejer, holdes rene lejere ude af analysen, når aktiverne indgår i nøgletallene. Rene lejere er defineret som bedrifter, hvor værdien af fast ejendom er angivet til under 1 mio. kr. Der findes imidlertid også bedrifter, som kun lejer nogle af sine driftsaktiver, og således ikke bliver frasorteret ved den ovenstående korrektion. Hvis den enkelte producent lejer nogle af sine driftsbygninger, vil det påvirke beregningen af nogle af de anvendte nøgletal. I beregningen af OG og AG er renteomkostningerne fratrukket, mens lejeomkostningerne er inkluderet. Det betyder, at bedrifter med delvis leje af driftsaktiver pr. definition vil have en mindre OG og AG. Det er muligt at foretage en korrektion af lejeomkostningerne på driftsgrensniveau, men ikke på hele bedriften og derfor er dette ikke optimalt. Det er undersøgt, hvordan en korrektion af lejeomkostningerne påvirker resultaterne i driftsgrensanalysen og effekten har vist sig at være minimal. En alternativ tilgang kunne være at beregne nøgletallene helt uden lejeomkostninger og renteomkostninger, men så straffes ejere i form af afskrivninger. Alt i alt vurderes det, at effekten af en korrektion ikke opvejer de ulemper, der er forbundet med at fravige den generelle definition af nøgletallene. Disse definitioner ses i Appendiks. Metode Formålet med den første del af analysen er at vise, at OG forklarer det meste af udviklingen i AG eller sagt på en anden måde, at AOH er tilnærmelsesvis konstant over tid. Hvis dette er tilfældet, vil OG både kunne forklare bedrifternes rentabilitet og indtjeningsevne, og man behøver således ikke at se på AG. Da OG ikke afhænger af om aktivernes ejes eller lejes, vil det være muligt at sammenligne og foretage benchmarking af bedrifter med vidt forskellige aktivstrukturer, hvilket ikke er muligt med AG. Dette belyses ved at se på bevægelserne i gennemsnittet af nøgletallene over årene i første del af analysen. Til kvadrantanalysen anvendes et simpelt punktdiagram, hvor bedrifterne inddeles efter den opnåede pris pr. kg produceret slagtesvin og fremstillingsprisen pr. kg produceret slagtesvin. Det giver et billede af forholdet mellem de samlede omkostninger, der er tilgået til produktionen af et kg slagtesvin og den opnåede pris. Inddelingen sker altså på baggrund af driftsgrensanalysens fordeling af omkostningerne og skal på den baggrund være med til at identificere de bedste slagtesvineproducenter. Punktdiagrammet inddeles i fire grupper (se figur 2). Eksempelvis vil de producenter, der har en relativ lav fremstillingspris og opnår en høj pris, befinde sig i gruppen, som er døbt stærk konkurrenceevne. 4

5 Ligeledes fordeles producenterne i de andre kvadranter. Diagrammet er illustreret med farvekonturer, for at vise at forskellen på afregningsprisen og fremstillingsprisen her er central. For den enkelte bedrift er målet altså at komme så langt op i det grønne område som muligt. Jo grønnere området bliver, desto større er den positive forskel på den opnåede pris og fremstillingsprisen pr. kg. Farvekonturerne tilføjer altså en dimension til diagrammet, som skal illustrere det faktum, at det ikke nødvendigvis er bedst at placere sig i gruppe 1. Det er mindst lige så godt at befinde sig i de grønneste områder i gruppe 2 og 3. Figur 2: Punktdiagram for afregningspris og fremstillingspris pr. kg produceret slagtesvin. Kvadrantafgrænsningen er foretaget på baggrund af middelværdierne for henholdsvis afregningsprisen og fremstillingsprisen pr. kg produceret slagtesvin. Grænserne er derfor flydende fra år til år, da gennemsnittet ikke er konstant over årene. Grænserne er defineret sådan, for at tage højde for de store udsving der er i omkostninger og priser som følge af blandt andet skiftende foderog afregningspriser. En alternativ inddelingsnøgle er medianen. Denne kan sikre en ligelig fordeling af bedrifterne i de fire kvadranter, da denne er robust overfor skæve fordelinger. Her er middelværdien valgt fremfor medianen, fordi man på den måde undgår at skulle bestemme, hvilken gruppe medianbedriften skal tilhøre. Hvis en lignende analyse foretages med andre variable eller blot anden data, bør medianen og middelværdien sammenlignes. I dette tilfælde har det vist sig, at middelværdien og medianen ligger relativt tæt. 5

6 Gennemsnit af nøgletal samt andre produktions- og regnskabstal sammenlignes på tværs af de fire grupper. Der foretages desuden statistiske test af uafhængigheden mellem middelværdierne i de enkelte grupper, for at bestemme om der er en statistisk sikker forskel på at ligge i henholdsvis gruppe 1 og gruppe 3, osv. Disse test udføres som en test af to stikprøvers middelværdi mod hinanden. Denne form for test stiller visse krav til data, som kan være svære at opfylde med en relativt begrænset mængde data, som denne analyse beror på. Derfor drages der udelukkende generelle konklusioner på baggrund af disse. Et af de helt afgørende krav er, at data kan approksimeres til normalfordelingen. Dette kontrolleres ved hjælp af plots og den såkaldte Anderson-Darling test. Resultater og diskussion Udviklingen i gennemsnittet af nøgletallene på driftsgrensniveau og bedriftsniveau ses i figur 3 og 4. De bagvedlæggende gennemsnitstal ses under diagrammerne AG 3,79 0,32-2,62-1,06 OG 5,00 0,18-3,62-1,65 AOH 0,71 0,77 0,75 0,73 Figur 3: Udviklingen i gennemsnittet af AG, OG og AOH i perioden for slagtesvinedelen alene. AG og OG aflæses på den primære akse. AOH aflæses på den sekundære akse. 6

7 AG 4,42 2,20 1,09 1,68 OG 17,41 8,67 5,61 7,68 AOH 0,26 0,25 0,24 0,24 Figur 4: Udviklingen i gennemsnittet af AG, OG og AOH i perioden for hele bedriften. AG og OG aflæses på den primære akse. AOH aflæses på den sekundære akse. Det er tydeligt at se, at gennemsnittet af AOH varierer langt mindre end gennemsnittet af AG og OG, både hvad angår slagtesvinedelen alene (figur 3) og hele bedriften (figur 4). Værdien af AOH aflæses på den sekundære akse (højre) og for driftsgrensanalysen svinger denne mellem 0,7 og 0,8, mens OG, som aflæses på den primære akse (venstre), svinger fra +5 % til -4 %. Det samme billede gælder for nøgletallene fra hele bedriften. Det er værd at bemærke, at AG og OG har samme udvikling over årene, hvor udsvingene i OG dog er mere markante. AOH er således relativt konstant over tid og skal derfor i højere grad ses som en skalar, der repræsenterer forskellen mellem AG og OG (jf. sammenhængen mellem nøgletallene AG = OG AOH). AG og OG har pr. konstruktion altid det samme fortegn, hvorfor størrelsen af AOH alene afgør forskellen mellem de to. Hvis en bedrift har en relativt høj OG, så vil AG generelt også være relativt høj, med mindre der er foretaget store ændringer i aktiverne, som giver udslag i AOH. Det, at AOH tilnærmelsesvis er konstant over tid, betyder, at forholdet mellem bruttoudbyttet og den bundne kapital er konstant over tid. Det skal forstås således, at hvis den bundne kapital øges, fx ved køb af en ny maskine, så modsvares dette i gennemsnit af en tilsvarende stigning i bruttoudbyttet. Dette er en gennemsnitsbetragtning, som højest sandsynligt ikke holder helt ned på bedriftsniveau, da effekten på bruttoudbyttet af større investeringer (øget bundet kapital) sker over flere år. Netop derfor 7

8 er et gennemsnit af de relativt mange observationer i denne analyse en udmærket måde at vise bevægelsen på. I landbruget er det generelt svært at øge aktivernes omsætningshastighed altså at øge omsætningen uden også at øge den bundne kapital. Det er langt nemmere at tilpasse eller effektivisere omkostningerne. Det er netop, hvad figur 4 viser. OG viser forholdet mellem alle indtægter og udgifter relateret til den primære drift. Hvis indtægterne holdes konstant og omkostningerne mindskes, så vil OG stige. Det er altså noget, der kan ændres fra dag til dag i den daglige drift. Ud fra sammenhængen mellem de tre nøgletal kan det altså siges, at udsvingene i OG forklarer det samme som udsvingene i AG, da AOH er relativt konstant over tid. Det betyder, at OG indeholder meget af den samme information som AG, og derfor er OG et godt supplement til AG. Til identifikation af de bedste slagtesvineproducenter er overskudsgraden altså at foretrække, når bedrifterne ikke har samme aktivsammensætning. Det er dog vigtigt at pointere, at et nøgletal sjældent giver det fulde billede. Overskudsgraden giver et godt billede af situationen i den primære drift, hvilket selvfølgelig er et nøglesucceskriterie for de bedste producenter. I de tilfælde, hvor det er muligt at beregne afkastningsgraden, bør det gøre, da det giver et billede af, hvordan den investerede kapital forrentes, hvilket også er en vigtig parameter. For at nuancere overskudsgraden yderligere er det muligt at beregne dækningsgraden og kapacitetsgraden. Dette kan belyse, hvorvidt det er kapacitetsomkostningerne eller stykomkostninger, den enkelte bedrift er bedst til at udnytte (formler for nøgletal ses i Appendiks). En høj dækningsgrad indikerer høj udnyttelse af stykomkostningerne i den daglige drift, da denne viser, hvor stor en del af stykomkostningerne der dækkes af omsætningen. Kapacitetsgraden viser forholdet mellem dækningsbidraget og kapacitetsomkostningerne. Jo højere kapacitetsgrad desto bedre udnyttes kapaciteten. De ovenstående analyser er fremkommet ud fra et ønske om at kunne identificere de bedste slagtesvineproducenter eller bedrifter ved hjælp af et enkelt og sammenligneligt nøgletal. I det næste afsnit opstilles en alternativ, men stadig relativt simpel, model for udvælgelse af de bedste slagtesvineproducenter. Kvadrantanalyse: Resultater Punktdiagrammerne for årene ses i figur 5-8. De tilhørende karakteriserende variable i form af gennemsnit af nøgletal samt andre produktions- og regnskabstal findes i Appendiks. Et udvalg af karakteriserende variable er illustreret i form af histogrammer under punktdiagrammerne. Der kommenteres på udvalgte karakteriserende variable i forbindelse med tabel 2. 8

9 Figur 5: Punktdiagram for afregningspris og fremstillingspris pr. kg produceret slagtesvin i 2015 samt histogram over udvalgte regnskabs- og nøgletal. Kvadrantgrænserne er defineret ud fra gennemsnittet af afregningsprisen og fremstillingsprisen og er henholdsvis 10,02 kr. og 10,28 kr. 9

10 Figur 6: Punktdiagram for afregningspris og fremstillingspris pr. kg produceret slagtesvin i 2014 samt histogram over udvalgte regnskabs- og nøgletal. Kvadrantgrænserne er defineret ud fra gennemsnittet af afregningsprisen og fremstillingsprisen og er henholdsvis 10,91 kr. og 11,03 kr. 10

11 Figur 7: Punktdiagram for afregningspris og fremstillingspris pr. kg produceret slagtesvin i 2013 samt histogram over udvalgte regnskabs- og nøgletal. Kvadrantgrænserne er defineret ud fra gennemsnittet af afregningsprisen og fremstillingsprisen og er henholdsvis 12,04kr. og 12,20 kr. 11

12 Figur 8: Punktdiagram for afregningspris og fremstillingspris pr. kg produceret slagtesvin i 2012 samt histogram over udvalgte regnskabs- og nøgletal. Kvadrantgrænserne er defineret ud fra gennemsnittet af afregningsprisen og fremstillingsprisen og er henholdsvis 11,80 kr. og 11,96 kr. 12

13 Af de ovenstående punktdiagrammer ses det tydeligt, at grænserne varierer fra år til år. Det skyldes, at grænserne er fastlagt efter årets gennemsnit, som naturligvis ikke er konstant. Grænserne er defineret sådan, for at tage højde for de store udsving der er i omkostninger og priser som følge af blandt andet skiftende foder- og afregningspriser. Middelværdien er valgt fremfor medianen. I tabel 1 ses en oversigt over grænserne over perioderne. Tabel 1: Kvadrantgrænser for punktdiagram for årene Fremstillingspris pr. kg 11,96 12,20 11,03 10,28 Afregningspris pr. kg 11,80 12,04 10,91 10,02 Diagrammerne er i analysen brugt til inddeling af bedrifterne fra år til år, hvorefter der er lavet en deskriptiv analyse af særlige kendetegn for de enkelte grupper. Et udsnit af disse kendetegn er repræsenteret i form af histogrammerne under punktdiagrammerne. Alle de karakteriserende variable kan findes i Appendiks. Anvendelsesmulighederne begrænser sig dog ikke til dette. Det er muligt for den enkelte bedrift at plotte sig selv i diagrammet, og derigennem vurdere sin nuværende konkurrenceposition. Samtidig kan man gå ned i den deskriptive statistik og sammenligne sine egne tal med gruppens gennemsnit på en lang række variable og identificere fokusområder for bedriften (se Appendiks). De karakteriserende variable er beregnet for at give et billede af det mønster, som inddelingen tegner, når der analyseres på andet end afregningspris og fremstillingspris. Disse variable indeholder både nøgletal, produktionstal og regnskabstal. Tabellerne, som ses i Appendiks, er ment som et redskab, der giver mulighed for at sammenligne enkeltbedrifters tal med de grupperede gennemsnit, og på den måde gøre det muligt at vurdere i hvilken retning bedriften bevæger sig. I tabel 2 ses et uddrag af nogle af de karakteriserende variable for Tabel 2: Tabellen viser gennemsnittet af udvalgte karakteriserende variable for 2015 (se appendiks). Allekolonnen viser årsgennemsnittet, mens de fire kolonner længst til højre angiver gennemsnittet i hver kvadrant Karakteriserende variable 2015 Alle Overskudsgrad (driftsgren) -1,38 8,61 0,72-5,09-12,01 Afkastningsgrad (driftsgren) -1,02 6,30 0,53-3,40-7,94 Aktivernes omsætningshastighed (driftsgren) 0,72 0,69 0,74 0,77 0,59 Dækningsgrad (driftsgren) 21,07 29,55 21,68 18,57 13,35 Fortjeneste pr. kg produceret slagtesvin -0,26 0,36-0,14-0,50-0,86 Driftsresultat pr. slagtesvin, bedrift 17,20 58,92 12,58 12,55-20,95 Årets resultat pr. slagtesvin (driftsgren) -23,12 27,10-13,71-41,74-73,88 13

14 Ved en umiddelbar analyse af tabellerne/histogrammerne ses det, at der især på de centrale nøgletal (afkastningsgrad og overskudsgrad) er et mønster i grupperingen. Gennemsnittenes størrelse følger den numeriske rækkefølge. Det vil sige, at bedrifterne i gruppe 1 også er dem, der har den højeste gennemsnitlige overskudsgrad, mens bedrifterne i gruppe 4 har den laveste. Dette er den generelle tendens over alle årene. Det er også værd at bemærke, at denne tendens også gælder for indtjeningen karakteriseret ved driftsresultat pr. slagtesvin for bedriften og årets resultat pr. slagtesvin for slagtesvinedelen alene. Her er tendensen også den samme over alle år. En anden væsentlig ting, som de karakteriserende variable afslører, er, at bedrifterne i gruppe 1 og 2 generelt scorer over gennemsnittet, mens bedrifterne i gruppe 3 og 4 generelt scorer under gennemsnittet. Det er et iøjnefaldende resultat, da det viser, at lave omkostninger er vigtigere for et godt resultat end høje afregningspriser. Forhåndsantagelsen bør være, at der ikke er forskel på at ligge i gruppe 2 og gruppe 3, da afregningsprisen og fremstillingsprisen matches i størrelse i de to kvadranter. Kvadrantanalysens inddeling af bedrifterne i forhold til afregningspris og fremstillingspris pr. kg produceret slagtesvin viser således ikke kun et billede af, hvordan producenterne klare sig med hensyn til de to variable. Analysen viser også, at grupperingen fanger de producenter, der har de højeste nøgletal og den bedste indtjeningsevne. I det næste afsnit testes selve modellen og de karakteriserende variable for at vurdere, om der er en statistisk sikker forskel på at ligge i de forskellige grupper. Kvadrantanalyse: Statistiske test For at sikre modellens berettigelse testes det, om der er en statistisk sikker forskel på gennemsnittene i de fire grupper, hvad angår pris pr. kg produceret slagtesvin og fremstillingspris. På forhånd antages det, at der formentlig ikke er en statistisk sikker forskel på gennemsnittet i afregningspriserne, når der sammenlignes horisontalt (dvs. gruppe 1 mod 3 og gruppe 2 mod 4). Ligeledes forventes der ikke en statistisk sikker forskel på gennemsnittet af fremstillingsprisen, når der sammenlignes vertikalt (dvs. gruppe 1 mod 2 og gruppe 3 mod 4). Modellen kan således valideres ved at vise, at der er en statistisk sikker forskel i middelværdier, når der sammenlignes med de relevante alternativer. Det relevante alternativ til afregningsprisen i gruppe 1 er eksempelvis afregningsprisen i gruppe 2, osv. På aksen med fremstillingsprisen pr. kg kan bedrifterne generelt kun adskilles, når de sammenlignes horisontalt. Det vil sige, at der er en statistisk sikker forskel i fremstillingspris på gennemsnittet af gruppe 1 mod 3 og gruppe 2 mod 4. På prisaksen er det tilsvarende muligt at adskille bedrifterne vertikalt, men fra kan der også vises en statistisk sikker forskel på afregningsprisen pr. kg i gruppe 1 og 3. Det skyldes den positive lineære sammenhæng der tilsyneladende er mellem afregningspris og fremstillingspris, hvilket betyder, at når fremstillingsprisen er høj, opnås der generelt 14

15 også en højere notering i gennemsnit (se figur 5-8). Alt i alt viser de test der er fortaget, at grupperingen af bedrifterne beror på en statistisk sikker forskel, og at modellen derfor kan bruges som grundlag for videre analyse af de karakteriserende variable. For at sikre at der er en statistisk sikker forskel på middelværdien af de karakteriserende variable, som i forrige afsnit viste stærke tendenser over alle år, testes disse middelværdier mod hinanden. De testede variable er OG og AG for både driftsgrenen og hele bedriften samt henholdsvis årets resultat for driftsgrenen og driftsresultatet for hele bedriften. Den eneste test, som er konsistent over alle år, er testen af gruppe 1 og 2 s samlede gennemsnit mod gruppe 3 og 4 s samlede gennemsnit. Testen viser, at gruppe 1 og 2 over alle årene er statistisk sikkert bedre på de testede variable. Således understreges den tidligere nævnte tendens til at lave omkostninger er vigtigere for et godt resultat end høje afregningspriser. Der er over alle årene også en overvægt af statistisk sikre test, når gruppe 1 alene testes mod gruppe 3, og når gruppe 2 alene testes mod gruppe 4. Det kan altså konkluderes, at en lav fremstillingspris pr. kg produceret slagtesvin er vigtigere end at opnå en høj afregningspris. For at analysere resultatet fra testene illustreres udviklingen i gennemsnittet af udvalgte økonomiske parametre for gruppe 1 og 2 samlet plottet imod gruppe 3 og 4 samlet i figur 9. Driftsregnskabstallene ses på venstre side og driftsgrenstallene ses på højre side. Den blå linje er gennemsnittet af de bedrifter, der ligger i gruppe 1 og 2, mens den orange linje er gennemsnittet af de bedrifter, der ligger i gruppe 3 og 4. Her ses det tydeligt, at 1 og 2 generelt er højere end 3 og 4 på alle parametre. Dette understøtter altså resultatet, der viser, at omkostningsaksen er vigtigere end prisaksen i forhold til at skabe et godt resultat. 15

16 Figur 9: Udviklingen i gennemsnittet af henholdsvis afkastningsgraden, overskudsgraden og årets resultat pr. slagtesvin for bedrifter i gruppe 1 og 2 samlet (blå) og gruppe 3 og 4 samlet (orange). Graferne på venstre side er på bedriftsniveau, mens graferne er højre side er fra driftsgrensanalysen. Til slut illustreres udviklingen i gennemsnittet for gruppe 2 mod gruppe 3, igen med driftsregnskabstallene på venstre side og driftsgrenstallene på højre side (figur 10). Den blå linje er gennemsnittet af de bedrifter, der ligger i gruppe 2, mens den orange linje er gennemsnittet af de bedrifter, der ligger i gruppe 3. Det ses tydeligt, at bedrifter i gruppe 2 generelt ligger højere end gruppe 3 på de viste parametre. Som tidligere beskrevet bør forhåndsantagelsen være, at der ikke er forskel på at ligge i gruppe 2 og 3, da afregningspriser og fremstillingspriser matches i disse to kvadranter. Denne antagelse modbevises her, idet omkostningsaksen igen viser sig at være den vigtigste i forhold til at skabe et godt resultat. 16

17 Figur 10: Udviklingen i gennemsnittet af henholdsvis afkastningsgraden, overskudsgraden og årets resultat pr. slagtesvin for bedrifter i gruppe 2 (blå) og gruppe 3 (orange). Graferne på venstre side er på bedriftsniveau, mens graferne er højre side er fra driftsgrensanalysen. Alt i alt har kvadrantanalysen altså vist, at det er muligt at inddele bedrifterne i de fire kvadranter, og at den valgte inddelingen passer med de konklusioner, der fremkom i analysen af overskudsgraden. De bedrifter, der placerer sig bedst i kvadrantanalysen, er også de bedrifter, der har højeste overskudsgrad i gennemsnit. Samtidig har analysen også vist, at omkostningskontrol er afgørende for at opnå et godt resultat, da forskellen i indtjeningsevne og andre karakteriserende variable hovedsageligt var afhængig af placeringen på omkostningsaksen. Således var de bedste bedrifter med hensyn til indtjeningsevne generelt placeret i gruppe 1 og 2 i kvadrantanalysen. 17

18 Det er dog vigtigt at bemærke, at den opstillede model blot er en af utallige måder, hvorpå samme analyse kan foretages. Variablerne på akserne kan erstattes og grænserne kan defineres ud fra andre kriterier. Konklusion På baggrund af de udførte analyser kan det konkluderes, at overskudsgraden er et godt nøgletal til identifikation af de bedste bedrifter, både hvad angår rentabilitet og indtjeningsevne. Overskudsgraden har vist sig at forklare det meste af udviklingen i afkastningsgraden, som ellers traditionelt bruges som det centrale nøgletal til at vurdere en bedrifts rentabilitet. Dette resultat gør det ikke bare lettere for rådgivere og andre interessenter at vurdere enkeltbedrifter, det medfører også, at det er væsentligt nemmere at sammenligne bedrifter med vidt forskellige aktivstrukturer. Overskudsgraden beregnes nemlig udelukkende på baggrund af tal fra den primære drift og påvirkes således ikke af, hvordan aktiverne er sammensat eller om de er ejede eller lejede. Derfor er overskudsgraden et godt supplement til afkastningsgraden i analyser, hvor bedrifterne ikke nødvendigvis har ens aktivstruktur. Analysen har også vist, at en klassisk kvadrantanalyse kan bruges som et mere nuanceret værktøj til at identificere de bedste slagtesvineproducenter. Bedrifterne er inddelt efter afregningsprisen og fremstillingsprisen pr. kg produceret slagtesvin fra driftsgrensanalyserne. Analysen viste, at en lav fremstillingspris er afgørende for at opnå et godt resultat, da forskellen i indtjeningsevne og andre karakteriserende variable hovedsageligt var afhængig af placeringen på omkostningsaksen. Som en generel modelramme er den anvendte opsætning dog blot en af mange mulige. Over hele analyseperioden har begge de foreslåede metoder vist sig at give det samme billede, nemlig at overskudsgraden er en god indikator for, hvordan den enkelte bedrift klarer sig. Dette betyder, at det er muligt gennem et enkelt nøgletal, at vurderer de enkelte bedrifter op mod hinanden, eller op mod branchen som helhed, selvom aktivstrukturerne ikke er sammenlignelige. Den udførte analyse beror på sammenligning af gennemsnit mellem grupper af bedrifter. Som værktøj for den enkelte producent eller rådgiver anbefales det dog, at man samtidig ser på udviklingen i nøgletal og omkostningsfordeling over flere år, for at kunne vurdere i hvilken retning bedriften bevæger sig. Referencer [1] Udesen, Finn K.; Ostersen, Tage: (2010): Grundlag for benchmark af regnskaber for svineproduktionen. Notat nr Videncenter for Svineproduktion. //KMY// 18

19 Appendiks Nøgletal Afkastningsgrad 1, 3 Resultat af primær drift + Afkoblet EUstøtte + Ejerløn + Nettoforpagtning Landbrugsaktiver Overskudsgrad 3 Resultat af primær drift + Afkoblet EUstøtte + Ejerløn + Nettoforpagtning Bruttoudbytte Aktivernes oms.hastighed 1 Dækningsgrad Bruttoudbytte Landbrugsaktiver Dækningsbidrag Bruttoudbytte Gældsrente Renteudgifter Gæld + Hensættelser Rentemarginal Afkastningsgrad Gældsrente Egenkapitalens forrentning 2 Soliditetsgrad 1 Resultat til forrentning Egenkapital Egenkapital Landbrugsaktiver Fremstillingspris pr. kg produceret slsv. Pris pr. kg produceret slsv. Fortjeneste pr. kg produceret slsv. Kapacitetsgrad 3 Bruttoudbytte salg slsv Værdiændring Samlede omkostninger Producerede slagtesvin kg pr. produceret slsv Salg slagtesvin, kr Slagtevægt, kg Fremstillingspris pr. kg produceret slsv Pris pr. kg produceret slsv Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger + Ejerløn 1. Da nogle bedrifter er rene lejere har de ingen landbrugsaktiver. Det medfører at dette nøgletal ikke kan beregnes for disse bedrifter. 2. For bedrifter med ingen eller negativ egenkapital kan dette nøgletal ikke beregnes. 3. Ejerløn er sat til kr./år når der regnes på bedriftsniveau. 19

20 Kvadrantanalyse: Deskriptiv statistik Gennemsnit af nøgletal og andre produktions- og regnskabstal 2015 Nøgletal Alle Dækningsbidrag pr. slsv, driftsgren 95,67 144,20 100,37 86,33 36,13 Dækningsgrad, driftsgren 21,07 29,55 21,68 18,57 13,35 Dækningsgrad, bedrift 35,78 41,37 34,62 34,00 34,82 Overskudsgrad, driftsgren -1,38 8,61 0,72-5,09-12,01 Overskudsgrad, bedrift 7,48 11,14 8,03 5,58 5,43 Afkastningsgrad, driftsgren 1-1,02 6,30 0,53-3,40-7,94 Afkastningsgrad, bedriften 1 1,69 2,76 1,80 1,45 0,69 Gældsrente, bedrift 2,19 1,86 2,27 2,27 2,28 Rentemarginal, bedrift -0,56 0,78-0,49-0,90-1,59 Egenkapitalens forrentning, bedrift 2,31 11,37 3,53-1,79-2,14 Soliditetsgrad, bedrift 1 19,05 23,68 15,29 19,91 19,98 Fremstillingspris pr. kg produceret slsv 10,28 9,85 9,80 10,84 10,68 Pris pr. kg produceret slsv 10,02 10,22 9,66 10,34 9,82 Fortjeneste pr. kg produceret slsv -0,26 0,36-0,14-0,50-0,86 Forrentning i procent, bedrift 1,96 2,98 1,94 1,77 1,12 Bundet kapital pr. enhed, driftsgren Lønningsevne, kr. pr normtime, bedrift -67,89 68,05-55,78-109,84-193,08 Afkast af investeret kapital, bedrift 1,99 3,03 1,95 1,91 0,97 Aktivernes omsætningshastighed, driftsgren 1 0,72 0,69 0,74 0,77 0,59 Aktivernes omsætningshastighed, bedrift 1 0,23 0,23 0,22 0,27 0,18 Bundlinje Alle Driftsresultat hele bedriften Driftsresultat pr. slsv hele bedriften 17,20 58,92 12,58 12,55-20,95 Årets resultat pr. slsv, driftsgren -23,12 27,10-13,71-41,74-73,88 Resultat af primær drift, bedrift Resultat af primær drift pr. slsv, bedrift 2 71,50 111,66 68,73 62,89 40,79 Resultat af primær drift pr. slsv, driftsgren -4,95 42,80 3,86-23,02-51,96 Udbytte Alle Bruttoudbytte mark pr. ha Bruttoudbytte svin pr. slsv Produktionstal slagtesvin (driftsgren) Alle Stykomkostninger pr. slsv 365,66 342,18 361,32 378,41 379,24 Kapacitetsomkostninger pr. slsv 66,10 61,20 63,20 70,15 70,43 Kapitalomkostninger pr. slsv 56,22 56,32 51,12 58,59 62,79 Samlede omkostninger pr. slsv 487,98 459,70 475,65 507,15 512,45 20

21 Dødelighed (%) 3,52 2,73 3,76 3,52 4,10 Foderomkostninger pr. enhed -353,29-330,21-349,09-365,56-367,15 Vægt solgte slagtesvin 84,11 84,42 84,38 83,56 84,38 Energiforbrug pr. slsv -10,48-9,89-9,99-11,06-11,14 Lønomkostninger inkl. ejerløn pr. slsv -30,61-28,15-27,01-33,52-35,88 Vedligeholdelse pr. slsv -11,29-11,45-11,20-11,64-10,40 Færdigblanding/foderomkostninger 0,31 0,09 0,27 0,44 0,37 Hjemmeblander 0,75 0,95 0,78 0,63 0,69 Antal producerede slagtesvin Produktionstal mark Alle Stykomk. mark pr. ha Jordbonitet 0,54 0,57 0,51 0,58 0,44 Landbrugsareal, ha 289,36 288,58 266,47 306,13 305,62 Handel Alle Pris pr. solgt slagtesvin 853,39 870,05 847,72 856,00 836,54 Kr. pr. købt 30 kg gris 369,15 366,89 364,25 373,91 372,77 Omkostningsfordeling (driftsgren) Alle Stykomk. andel af samlede omk. 74,98 74,46 75,99 74,71 73,97 Kapacitetsomk. andel af samlede omk. 13,51 13,32 13,27 13,78 13,75 Kapitalomk. andel af samlede omk. 11,50 12,22 10,74 11,52 12,28 1. Rene lejere, defineret som bedrifter med fast ejendom < 1mio, er ikke med i denne beregning. 2. Ejeraflønning er ikke fratrukket denne post. 3. Kun beregnet for bedrifter med planteavl (landbrugsareal > 0 ha) 21

22 Gennemsnit af nøgletal og andre produktions- og regnskabstal 2014 Nøgletal Alle Dækningsbidrag pr. slsv, driftsgren 87,55 109,98 96,36 77,99 56,10 Dækningsgrad, driftsgren 18,66 23,42 20,52 16,51 12,41 Dækningsgrad, bedrift 33,89 34,28 34,71 33,88 30,37 Overskudsgrad, driftsgren -3,54 3,38-1,48-6,47-10,90 Overskudsgrad, bedrift 5,10 7,39 6,41 4,18 0,24 Afkastningsgrad, driftsgren 1-2,62 2,39-1,19-4,94-8,94 Afkastningsgrad, bedriften 1 1,09 1,55 1,40 1,00-0,72 Gældsrente, bedrift 2,23 1,88 1,97 2,54 2,64 Rentemarginal, bedrift -1,11-0,33-0,58-1,52-3,26 Egenkapitalens forrentning, bedrift -14,12 6,09-3,54-37,29-9,67 Soliditetsgrad, bedrift 1 20,00 21,64 22,75 18,05 12,23 Fremstillingspris pr. kg produceret slsv 11,03 10,77 10,54 11,60 11,37 Pris pr. kg produceret slsv 10,91 11,08 10,56 11,31 10,65 Fortjeneste pr. kg produceret slsv -0,12 0,31 0,02-0,28-0,71 Forrentning i procent, bedrift 1,80 2,39 1,60 2,07 0,91 Bundet kapital pr. enhed, driftsgren 674,64 603,58 731,73 651,55 634,44 Lønningsevne, kr. pr normtime, bedrift -107,02-73,67-101,18-104,59-180,78 Afkast af investeret kapital, bedrift -438,77 2,16 0,90 2, ,39 Aktivernes omsætningshastighed, driftsgren 1 0,75 0,95 0,68 0,75 0,69 Aktivernes omsætningshastighed, bedrift 1 0,24 0,28 0,22 0,23 0,23 Bundlinje Alle Driftsresultat hele bedriften Driftsresultat pr. slsv hele bedriften 0,51 22,04 11,91-7,88-42,98 Årets resultat pr. slsv, driftsgren -33,81 1,24-23,47-48,81-70,09 Resultat af primær drift, bedrift Resultat af primær drift pr. slsv, bedrift 2 57,79 66,58 55,44 62,58 39,22 Resultat af primær drift pr. slsv, driftsgren -15,74 16,12-6,01-30,04-47,81 Udbytte Alle Bruttoudbytte mark pr. ha Bruttoudbytte svin pr. slsv 474,14 482,26 472,97 479,12 451,52 Produktionstal slagtesvin (driftsgren) Alle Stykomkostninger pr. slsv 384,65 369,63 375,11 398,86 393,91 Kapacitetsomkostninger pr. slsv 67,36 60,72 64,68 73,51 66,26 Kapitalomkostninger pr. slsv 55,93 50,66 56,66 55,56 61,43 Samlede omkostninger pr. slsv 507,94 481,02 496,44 527,93 521,61 Dødelighed (%) 3,35 2,63 3,35 3,70 3,21 22

23 Foderomkostninger pr. enhed -371,96-359,25-362,64-385,00-381,11 Vægt solgte slagtesvin 84,02 84,33 84,36 83,66 83,56 Energiforbrug pr. slsv -10,91-9,76-10,89-11,55-10,43 Lønomkostninger inkl. ejerløn pr. slsv -31,18-27,78-29,59-34,93-29,51 Vedligeholdelse pr. slsv -12,00-12,08-11,30-12,53-12,76 Færdigblanding/foderomkostninger 0,30 0,39 0,21 0,39 0,20 Hjemmeblander 0,78 0,67 0,88 0,69 0,89 Antal producerede slagtesvin Produktionstal mark Alle Stykomk. mark pr. ha Jordbonitet 0,53 0,52 0,51 0,57 0,55 Landbrugsareal, ha 278,42 240,00 239,21 315,55 353,78 Handel Alle Pris pr. solgt slagtesvin 939,70 946,33 935,61 945,07 928,56 Kr. pr. købt 30 kg gris 418,07 425,50 410,24 422,62 422,22 Omkostningsfordeling (driftsgren) Alle Stykomk. andel af samlede omk. 75,75 76,78 75,57 75,61 75,55 Kapacitetsomk. andel af samlede omk. 13,25 12,69 13,01 13,90 12,78 Kapitalomk. andel af samlede omk. 11,00 10,53 11,43 10,49 11,67 1. Rene lejere, defineret som bedrifter med fast ejendom < 1mio, er ikke med i denne beregning. 2. Ejeraflønning er ikke fratrukket denne post. 3. Kun beregnet for bedrifter med planteavl (landbrugsareal > 0 ha) 23

24 Gennemsnit af nøgletal og andre produktions- og regnskabstal 2013 Nøgletal Alle Dækningsbidrag pr. slsv, driftsgren 108,54 154,11 118,66 97,48 71,18 Dækningsgrad, driftsgren 20,16 27,32 22,62 17,93 13,66 Dækningsgrad, bedrift 33,80 38,95 34,04 32,79 30,62 Overskudsgrad, driftsgren 0,24 9,69 3,43-3,75-6,80 Overskudsgrad, bedrift 8,42 13,78 9,57 6,58 4,86 Afkastningsgrad, driftsgren 1 0,32 8,27 2,83-3,09-4,88 Afkastningsgrad, bedriften 1 2,20 3,76 2,69 1,72 0,93 Gældsrente, bedrift 2,37 1,75 2,31 2,61 2,62 Rentemarginal, bedrift -0,01 1,87 0,48-0,34-1,70 Egenkapitalens forrentning, bedrift 3,69 13,45 6,12 1,70-6,58 Soliditetsgrad, bedrift 1 19,25 26,72 18,84 20,40 12,63 Fremstillingspris pr. kg produceret slsv 12,20 11,69 11,68 12,84 12,50 Pris pr. kg produceret slsv 12,04 12,21 11,71 12,46 11,80 Fortjeneste pr. kg produceret slsv -0,16 0,52 0,04-0,38-0,70 Forrentning i procent, bedrift 3,17 4,35 4,49 2,52 1,22 Bundet kapital pr. enhed, driftsgren 734,17 686,36 761,04 666,83 827,53 Lønningsevne, kr. pr normtime, bedrift -6,84 113,07 53,77-62,63-119,53 Afkast af investeret kapital, bedrift 3,87 6,55 5,94 2,19 1,10 Aktivernes omsætningshastighed, driftsgren 1 0,77 0,85 0,76 0,83 0,67 Aktivernes omsætningshastighed, bedrift 1 0,25 0,26 0,29 0,24 0,23 Bundlinje Alle Driftsresultat hele bedriften Driftsresultat pr. slsv hele bedriften 24,42 80,15 36,46 20,12-33,80 Årets resultat pr. slsv, driftsgren -19,69 37,40-4,29-39,48-62,33 Resultat af primær drift, bedrift Resultat af primær drift pr. slsv, bedrift 2 84,99 125,90 93,29 74,35 53,63 Resultat af primær drift pr. slsv, driftsgren 2,43 55,44 18,65-19,23-35,46 Udbytte Alle Bruttoudbytte mark pr. ha Bruttoudbytte svin pr. slsv 541,66 563,82 539,14 540,35 529,11 Produktionstal slagtesvin (driftsgren) Alle Stykomkostninger pr. slsv 431,47 409,12 416,86 442,73 456,34 Kapacitetsomkostninger pr. slsv 69,68 64,06 65,16 78,47 68,80 Kapitalomkostninger pr. slsv 60,20 53,23 61,41 58,63 66,31 Samlede omkostninger pr. slsv 561,35 526,42 543,43 579,82 591,45 Dødelighed (%) 3,15 2,62 2,98 3,43 3,43 24

25 Foderomkostninger pr. enhed -419,20-397,36-405,54-428,92-444,35 Vægt solgte slagtesvin 82,52 83,29 83,00 81,67 82,35 Energiforbrug pr. slsv -11,58-11,12-11,02-12,14-12,02 Lønomkostninger inkl. ejerløn pr. slsv -33,18-30,18-31,17-37,63-32,42 Vedligeholdelse pr. slsv -11,80-10,80-10,72-14,89-9,91 Færdigblanding/foderomkostninger 0,32 0,21 0,34 0,28 0,45 Hjemmeblander 0,70 0,79 0,73 0,75 0,53 Antal producerede slagtesvin Produktionstal mark Alle Stykomk. mark pr. ha Jordbonitet 0,53 0,77 0,46 0,52 0,45 Landbrugsareal, ha 271,54 260,36 270,62 275,54 276,53 Handel Alle Pris pr. solgt slagtesvin Kr. pr. købt 30 kg gris 444,32 439,64 445,69 447,63 441,41 Omkostningsfordeling (driftsgren) Alle Stykomk. andel af samlede omk. 76,90 77,79 76,77 76,33 77,19 Kapacitetsomk. andel af samlede omk. 12,39 12,16 11,96 13,55 11,60 Kapitalomk. andel af samlede omk. 10,71 10,05 11,28 10,12 11,21 1. Rene lejere, defineret som bedrifter med fast ejendom < 1mio, er ikke med i denne beregning. 2. Ejeraflønning er ikke fratrukket denne post. 3. Kun beregnet for bedrifter med planteavl (landbrugsareal > 0 ha) 25

26 Gennemsnit af nøgletal og andre produktions- og regnskabstal 2012 Nøgletal Alle Dækningsbidrag pr. slsv, driftsgren 142,43 179,67 154,42 120,42 121,30 Dækningsgrad, driftsgren 25,96 31,49 28,44 21,87 23,00 Dækningsgrad, bedrift 41,70 42,77 42,28 39,31 44,30 Overskudsgrad, driftsgren 5,03 12,48 8,36 0,69-1,39 Overskudsgrad, bedrift 16,90 19,69 18,94 14,13 15,15 Afkastningsgrad, driftsgren 1 3,93 10,51 5,79 0,61-1,06 Afkastningsgrad, bedriften 1 4,42 5,63 5,17 3,38 3,47 Gældsrente, bedrift 2,85 2,24 2,79 3,50 2,27 Rentemarginal, bedrift 1,81 3,38 2,56 0,35 1,21 Egenkapitalens forrentning, bedrift 14,05 25,60 16,53 5,58 10,95 Soliditetsgrad, bedrift 1 20,31 19,83 17,56 21,96 23,36 Fremstillingspris pr. kg produceret slsv 11,96 11,55 11,46 12,57 12,20 Pris pr. kg produceret slsv 11,80 11,97 11,48 12,11 11,64 Fortjeneste pr. kg produceret slsv -0,16 0,42 0,02-0,46-0,56 Forrentning i procent, bedrift 5,36 5,16 6,65 4,91 3,60 Bundet kapital pr. enhed, driftsgren 767,44 704,36 783,64 770,14 795,50 Lønningsevne, kr. pr normtime, bedrift 187,84 284,45 229,00 127,57 117,60 Afkast af investeret kapital, bedrift 6,86 7,19 8,03 6,68 4,29 Aktivernes omsætningshastighed, driftsgren 1 0,71 0,89 0,68 0,65 0,69 Aktivernes omsætningshastighed, bedrift 1 0,26 0,29 0,27 0,25 0,24 Bundlinje Alle Driftsresultat hele bedriften Driftsresultat pr. slsv hele bedriften 86,83 114,16 103,75 60,52 74,80 Årets resultat pr. slsv, driftsgren 3,06 49,73 19,58-22,97-29,93 Resultat af primær drift, bedrift Resultat af primær drift pr. slsv, bedrift 2 162,21 167,13 176,45 143,77 164,22 Resultat af primær drift pr. slsv, driftsgren 28,44 71,80 46,73 3,41-6,95 Udbytte Alle Bruttoudbytte mark pr. ha Bruttoudbytte svin pr. slsv 546,19 572,56 549,85 536,99 528,44 Produktionstal slagtesvin (driftsgren) Alle Stykomkostninger pr. slsv 403,60 391,95 392,79 419,64 406,53 Kapacitetsomkostninger pr. slsv 74,95 72,06 71,53 74,85 85,88 Kapitalomkostninger pr. slsv 64,57 58,82 65,95 65,47 65,96 Samlede omkostninger pr. slsv 543,12 522,83 530,27 559,96 558,37 Dødelighed (%) 3,23 2,69 3,16 3,55 3,31 26

27 Foderomkostninger pr. enhed -392,47-381,64-380,41-408,67-396,90 Vægt solgte slagtesvin 81,86 82,73 81,95 81,38 81,70 Energiforbrug pr. slsv -12,75-11,98-12,23-12,72-14,80 Lønomkostninger inkl. ejerløn pr. slsv -34,17-33,63-31,41-34,70-39,71 Vedligeholdelse pr. slsv -13,77-14,72-12,53-13,24-16,53 Færdigblanding/foderomkostninger 0,31 0,26 0,26 0,35 0,40 Hjemmeblander 0,77 0,73 0,82 0,76 0,70 Antal producerede slagtesvin Produktionstal mark Alle Stykomk. mark pr. ha Jordbonitet 0,58 0,43 0,56 0,67 0,61 Landbrugsareal, ha 274,97 308,78 254,31 251,38 332,77 Handel Alle Pris pr. solgt slagtesvin 987, ,73 983,95 991,62 966,89 Kr. pr. købt 30 kg gris 432,58 434,73 424,41 437,57 437,70 Omkostningsfordeling (driftsgren) Alle Stykomk. andel af samlede omk. 74,31 74,91 74,04 74,98 72,82 Kapacitetsomk. andel af samlede omk. 13,78 13,81 13,50 13,29 15,38 Kapitalomk. andel af samlede omk. 11,91 11,28 12,46 11,73 11,80 1. Rene lejere, defineret som bedrifter med fast ejendom < 1mio, er ikke med i denne beregning. 2. Ejeraflønning er ikke fratrukket denne post. 3. Kun beregnet for bedrifter med planteavl (landbrugsareal > 0 ha) Tlf.: Fax: vsp-info@seges.dk Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 27

KARAKTERISTIK AF DE BEDSTE SMÅGRISEPRODUCENTER

KARAKTERISTIK AF DE BEDSTE SMÅGRISEPRODUCENTER KARAKTERISTIK AF DE BEDSTE SMÅGRISEPRODUCENTER NOTAT NR. 1629 Analyse af smågriseproducenternes regnskaber viser, at fremstillingsprisen er afgørende for at opnå god økonomi i smågriseproduktionen. INSTITUTION:

Læs mere

AKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL

AKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL AKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL NOTAT NR. 1813 Aktivernes sammensætning medfører, at slagtesvineproducenterne opnår et lavere afkast end smågriseproducenterne på bedriftsniveau.

Læs mere

AKTIVERNES SAMMENSÆTNINGS BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL

AKTIVERNES SAMMENSÆTNINGS BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL AKTIVERNES SAMMENSÆTNINGS BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL NOTAT Driftsgrenen planteavl, fylder mere hos slagtesvineproducenterne end hos smågriseproducenterne. Dette betyder at slagtesvineproducenterne

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne for slagtesvineproducenterne er forbedret i 2011, bl.a. på grund af stigende priser på svinekød. > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

KARAKTERISTIK AF SLAGTESVINEPRODUCENTER MED PLANTEAVL

KARAKTERISTIK AF SLAGTESVINEPRODUCENTER MED PLANTEAVL KARAKTERISTIK AF SLAGTESVINEPRODUCENTER MED PLANTEAVL NOTAT NR. 1706 De dygtigste virksomhedslandmænd er ekspansive og driver virksomheden med en høj finansiel risikofaktor. I 2015 var der kun 10 % af

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.

som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi. Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN

ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR.1530 Slagtesvineproducenterne havde et merforbrug i forhold til normforbrug på 26 % for årene 2013-2014. Det samme merforbrug ses ikke hos smågriseproducenterne,

Læs mere

for smågriseproducenterne

for smågriseproducenterne Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter De seneste år har der været et stort fald i antallet af integrerde bedrifter. Til gengæld stiger produktionsomfanget støt. >> Anders B. Hummelmose, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi

Læs mere

KARAKTERISTIK AF SMÅGRISEPRODUCENTER MED PLANTEAVL

KARAKTERISTIK AF SMÅGRISEPRODUCENTER MED PLANTEAVL KARAKTERISTIK AF SMÅGRISEPRODUCENTER MED PLANTEAVL NOTAT NR. 1713 Driftsresultatet hos smågriseproducenter med planteavl er meget afhængig af smågriseproduktionen. Kun få bedrifter opnår gode resultater

Læs mere

SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER

SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger

DLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger DLBR Økonomi Business Check Slagtekyllinger 2013 med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger DLBR Økonomi Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 NOTAT NR. 1802 Faldende afregningspriser medfører forværret rentabilitet i svineproduktionen i 2018. Tendensen ser ud til at forsætte ind i 2019. INSTITUTION:

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Svin med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

DLBR Økonomi. Business Check. Svin med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin DLBR Økonomi Business Check Svin 2012 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check Svin 2012 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 208 NOTAT NR. 84 Forventning om lave afregningspriser for svinekød for 208 og 209 samt forventning om stigende foderpriser forringer rentabiliteten i svineproduktionen.

Læs mere

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER & NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER

SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Driftsgrenen med den største fremgang fra 211 til 212 var smågriseproduktionen. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for

Læs mere

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1223 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på -41 kr. pr. slagtesvin, en forbedring på 41 kr. i forhold til. Der forventes

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin DLBR Økonomi Business Check Svin 2013 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Formål Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske

Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske Økonomi i kartoffelproduktionen Tema > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion De aktuelle priser og omkostninger ved produktion af såvel spise- som fabrikskartofler

Læs mere

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE NOTAT NR. 1135 Resultatet af primær drift er forbedret med 422 kr. pr årsso ved produktion af egne polte sammenlignet med indkøbte polte. Baseret på analyse af smågriseproducenters

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN Støttet af: FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN NOTAT NR. 1415 Kend din fremstillingspris på korn inden du udvider dit areal. Der er stor forskel i fremstillingsprisen på korn og nogle landmænd kan købe kornet

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin FORMÅL Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes fokus på én driftsgren ad gangen.

Læs mere

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter.

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 11. Regnskabsanalyse Opgave 11.1 Fra en attraktionsparks regnskaber for de foregående år foreligger der følgende sammentrængte regnskaber. Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 Nettoomsætning 7.000

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER NOTAT NR. 1206 Indtjening på den primære drift har større betydning for bedriftens udviklingsmuligheder end gældens størrelse. Rentabiliteten

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER

SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER Business Check SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger, salgsafgrøder på slagtekyllingebedrifter og rugeæg Business Check SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2014 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Fremstillingspris skind. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Fremstillingspris skind. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Fremstillingspris skind V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen 1 Tjente vi Super egentlig hammerslag, penge på det men hammerslag? 2. november 2016 Dagsorden Hvad er fremstillingspris Forskellige nøgletal

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Produktionsøkonomi Svin 211 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug

Læs mere

PRODUKTIONSØKONOMI SVIN er udgivet af

PRODUKTIONSØKONOMI SVIN er udgivet af PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018 4 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018 er udgivet af SEGES Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Agro Food Park 15 8200 Aarhus N +45 8750 5000 +45 8740 5010 seges.dk svineproduktion.dk Forfattere

Læs mere

TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA

TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris

Læs mere

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter.

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Sådan gik det i Jørgen Cæsar Jensen Henrik Eeg Knuden

Sådan gik det i Jørgen Cæsar Jensen Henrik Eeg Knuden Sådan gik det i 2016 Jørgen Cæsar Jensen Henrik Eeg Knuden Regnskabsanalysen 2016 et samarbejde 118 regnskaber: 51 mælkeproducenter 47 svineproducenter 12 minkavlere 8 planteavlere Overordnede resultater

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Produktionsøkonomi SVIN 2017

Produktionsøkonomi SVIN 2017 Produktionsøkonomi SVIN 2017 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 er udgivet af SEGES Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010 W seges.dk Forfattere Forfattere

Læs mere

På en kvægejendom foreligger der følgende resultater for et regnskabsår: Afkoblet støtte kr. Resultat af primær drift kr.

På en kvægejendom foreligger der følgende resultater for et regnskabsår: Afkoblet støtte kr. Resultat af primær drift kr. 119 13. Regnskabsanalyse Opgave 13.1. Regnskabsanalyse I (rentabilitet) På en kvægejendom foreligger der følgende resultater for et regnskabsår: Afkoblet støtte 230.000 kr. Resultat af primær drift 450.000

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Totaløkonomi i planteavl opdelt på bedriftsstørrelser

Totaløkonomi i planteavl opdelt på bedriftsstørrelser Totaløkonomi i planteavl opdelt på bedriftsstørrelser Af Mikkel Gejl Hansen I 2017 opnåede den gennemsnitlige planteavlsbedrift et økonomisk resultat, der var væsentligt bedre end i 2016. Totaløkonomien

Læs mere

SAGRO Svin. Økonomikonference 2018

SAGRO Svin. Økonomikonference 2018 SAGRO Svin Økonomikonference 2018 Noteringen 2015-2017 8,0 8,5 9,0 9,5 10,0 10,5 11,0 11,5 12,0 1 6 11 16 21 26 31 36 41 46 51 3 8 13 18 23 28 33 38 43 48 1 6 11 16 21 26 31 36 41 46 51 Opnået Prognose

Læs mere

Økonomiske resultater for 2016

Økonomiske resultater for 2016 Titel om emnet lorem ipsom larum versus del V Udbyttet af præsentationen Aulum 15. marts og Billund 16. marts, 2017 v. Bjarke Poulsen, Økonomi & Strategi Økonomiske resultater for 2016 Mælkeproduktion

Læs mere

Økonomien for planteavlsbedrifter

Økonomien for planteavlsbedrifter Økonomien for planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Ajourført 29. marts 2010 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 29. marts 2010 Konklusion/sammendrag.

Læs mere

SVINE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulenterne Rasmus Gramkow og Morten Elkjær

SVINE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulenterne Rasmus Gramkow og Morten Elkjær SVINE-spor Ved strategi- og virksomhedskonsulenterne Rasmus Gramkow og Morten Elkjær Svineproducent i Danmark 2017 106 svineregnskaber fra LMO, LandboSyd, SAGRO & LandboNord. Sohold 7 kg & 30 kg Slagtesvin

Læs mere

Bunden forudsætning i Investering

Bunden forudsætning i Investering Bunden forudsætning i Investering af Trine Kornum Christiansen april 2009 1 Trine Kornum Christiansen Indholdsfortegnelse 1 Opgave 1...3 1.1 Rentabilitet...3 1.1.1 Afkastningsgrad...3 1.1.2 Aktivernes

Læs mere

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H.

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H. Hvordan gik 2015? v/carsten H. Sørensen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl 2 1 Resultatopgørelse - intern side 19 Spec. 2015 kr. 2014 tkr. S110 Korn

Læs mere

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1318 Analyser af værdikæden viser at integrerede producenter og slagtesvineproducenter har en højere indtjening og mere stabil indtjening end sohold. Sohold bør

Læs mere