Bilag 5 - Interview med Kim Adamsen, Ungdomsformand, AGF Håndbold

Transkript

1 Bilag 5 - Interview med Kim Adamsen, Ungdomsformand, AGF Håndbold Dato: 9. april 2013 Sted: Fiskergade 2, 8000 Aarhus C Kim Adamsen Hvem: Linje: Interview tekst 1 Er der en strategi i AGF Håndbold på ledelsesplan? På ledelsesplanen er der nok ikke nogen strategi. Er der en vision eller mission i AGF Håndbold? Vi arbejder på det i ungdomsafdelingen, men det findes ikke i 5 seniorafdelingen, desværre. Jeg ved ikke, om I er klar over det, men vi havde på et tidspunkt et stort værdidebatmøde i ude AGF s klubhus ude på Fredensvang, hvor hele håndboldafdelingen var samlet. Der skulle seniorafdelingen, ungdomsafdelingen, og bestyrelsen lave et oplæg. Og der havde vi (ungdomsafdelingen, red.) selvfølgelig arbejdet på det i lang tid. 10 Så vi kom jo med et oplæg der, tror jeg, var mere gennemarbejdet end de andres oplæg. Og det oplæg har jeg så her, og det må I få. Man kan sige det første, der overhovedet står her er, at vi skal have en fælles forståelse, fælles målsætning og fælles vision. Det tænker jeg egentlig er det, som vi skal i gang med i bestyrelsen. Det er noget af det som Henning Damgaard 15 (Sponsoransvarlig og bestyrelsesmedlem, red.) har efterspurgt, men det er desværre ikke lykkedes. Omkring en mission, så tænker jeg egentlig ikke, at der nødvendigvis er nedfældet én, men jeg tror til gengæld, at der er forståelse for, hvad vores mission er, og det er at tilbyde så mange mennesker, børn og unge mennesker at spille håndbold under de bedst 20 mulige vilkår. Det er dét det handler om. Det er vores eksistensberettigelse, at vi tilbyder håndbold til alle, der har lyst til at spille håndbold. Så vi er ikke nogen decideret breddeklub, vi er ikke nogen decideret eliteklub, vi er en håndboldklub. Det tror jeg er gennemgående i opfattelsen i AGF. Hvad med seniorafdelingen? 25 Jeg har ikke oplægget fra seniorafdelingen, så det kan jeg ikke hjælpe med. Man kan sige, at der hvor vi skiller os ud, er ved, at vi har arbejdet med de blødere temaer, nemlig værdier, mål og målsætninger, strukturer og organisationer. Seniorafdelingen har primært arbejdet med nogle resultatmål. De vil gerne fastholde damerne i førstedivision, og de vil gerne 30 have rykket herrerne op i 1. division, så der var ikke de store ambitioner omkring, hvordan man skulle gribe tingene an, eller hvordan man skulle komme derhen. De havde ikke lige tænkt over, hvad de ville putte i værktøjskassen for at løse opgaven. Den her mission, som du siger ikke nødvendigvis er nedfældet nogle 35 steder, er den kommunikeret ud? Nej, så ville den jo være nedfældet, tænker jeg. Jeg tænker, at den er kommunikeret ud i mange små samtaler. Hver gang vi snakker med hinanden om den type ting, så tænker jeg jo også, at det er en form for holdningsbearbejdning, hvor vi forsøger at overbevise dem vi taler med, 40 eller i hvert fald bygge mere på i overbevisningen i forhold til, hvor vi skal hen. Så jeg tænker, at den er kommunikeret ud i små grupper af gangen, men jeg tror til gengæld, at den er almen accepteret og forplantet sig ud i Bilag 5 side 1

2 men jeg tror til gengæld, at den er almen accepteret og forplantet sig ud i store dele af klubben. Jeg vil skyde på, at du sagtens kan finde nogle medlemmer, der ikke kan give et svar eller har et bud på det. Hvem er missionen primært kommunikeret ud til? Er det forældre, spillere, ledere eller trænere? Jamen, jeg tror vores strategi, vores vision og mission, som ikke er nedskrevet og ikke er sådan helt officielt meldt ud, den tror jeg da er en del af det, vi vil bruge vores hjemmeside blandt andet på at melde ud. Og der tror jeg, at vi har lang vej endnu, vi har et stort stykke arbejde foran os, og lige nu her tror jeg, vi arbejder meget på det organisatoriske og knap så meget omkring de emner I bringer op her. Det tror jeg ikke, der er energi eller overskud til lige nu. Vi har arbejdet rigtig meget med holdninger i ungdomsafdelingen. Det startede vi faktisk med for fire fem år siden, da Frederik var Ungdomsformand. Og der lavede vi faktisk det, man kalder en trænermappe. Og det var ikke nogen stor succes i forhold til at lave mappen til trænerne. Jeg tror de fleste måske bladrede den igennem, og så i øvrigt tror jeg alle har glemt, at de har fået sådan én nu. Men jeg tror processen var rigtig god, fordi dem i ungdomsudvalget sad og arbejdede med de her ting, og det betød faktisk, at vi blev meget bevidst omkring de ting, man skulle gøre. At det så, kan man sige, aldrig lykkedes os at få det ud i hele organisationen, det er så, hvad det er, men jeg tror ikke, at det var spildte kræfter i forhold til, at det var basis for de holdninger, vi har i klubben nu. Du sagde, at seniorafdelingen, ungdomsafdelingen og bestyrelsen kom med et oplæg til vision og mission. Jeg kan se her, at det er forslag til struktur. Hvor meget kom igennem på det møde? Altså, hvor meget er egentlig implementeret nu i forhold til vision, mission og struktur? Er det stadig på forslags basis? Resultatet er mødet udeblev jo. Der kom jo ikke noget resultat. Der kom ikke noget opfølgende møde. Man kan sige, at bestyrelsen aldrig samlede handsken op og arbejdede videre med de ting, der kom op på mødet. Omkring den struktur du henviser til der, så omhandler den jo ungdomsafdelingen, og det er meget meget tæt på, at den struktur der, er den som findes i dag. Så kan man sige, at vi er nået videre, men det er jo i kræft af, at vi i ungdomsafdelingen har gennemført de tanker, vi havde i Ser du det nødvendigt at have en strategi, vision og mission i AGF Håndbold og sportsforeninger generelt? Nej, det er ikke nødvendigt. Jeg vil skyde på, at 95 % af alle idrætsforeninger ikke har en strategi, vision eller mission, og det fungerer ganske udmærket alligevel. De tre ting bliver jo erstattet af tradition, og så gør man jo bare, ligesom man gjorde sidste år, og så kører det jo meget godt. Når jeg siger nej, så er det jo fordi, at det kan fungere uden, men omvendt, så vil jeg også sige ja. Hvis man vil skille sig ud og være en unik idrætsforening, skal man være bevidst om det, og hvis det er det, man gerne vil, og hvis vi vil være bedre end de andre på andre plan end bare lige at vinde om søndagen, og for den sags skyld også vinde om søndagen, så tror jeg, at det er vigtigt at have hele fundamentet klar bagved. Jeg tror det er rigtig vigtigt, hvis man er en ambitiøs klub og vil skille sig ud og Bilag 5 side 2

3 det er rigtig vigtigt, hvis man er en ambitiøs klub og vil skille sig ud og være unik, ellers kan man godt klare sig uden. Så er det det som AGF Håndbold går efter, i hvert fald i ungdomsafdelingen? Jamen, jeg tror jo på godt og ondt, at AGF Håndboldafdeling jo fået en ungdomsformand, som har nogle holdninger til tingene og arbejder på at få dem ud og lave ting om, og det tror jeg jo også har været med til at skubbe tingene, men også været med til at skabe problemer derude. Hvis vi nu skal snakke om noget ansvarsdeling og magt, hvem kan så tage beslutninger i AGF Håndbold? Der er mange niveauer af beslutninger, alle dem I har skrevet op her (trænere, ungdoms/senior udvalgsmedlemmer, bestyrelsen, respektive formænd, administrationen, red.) kan tage beslutninger. Det er kun et spørgsmål om, hvilken type af beslutning det drejer sig om, for alle er i stand til at træffe beslutninger. Hvis vi så skal kigge på de forskellige her, hvilke beslutninger tager en træner for eksempel, og er der nogle steder, hvor de konflikter, forstået på den måde, at der er nogle, der ikke helt ved, hvor deres grænse ligger? Der er ikke nogen tvivl om, at der er nogle, der nogen gange undlader at træffe nogle beslutninger, hvor de burde træffe en beslutning. Og så er der også nogle andre, der nogle gange træffer nogle beslutninger, som egentlig ligger udenfor deres kompetenceområde. Og der tænker jeg også, mere eller mindre, på alle niveauer, undtagen hos bestyrelsen, som jo har den endelige beslutningskompetence i forhold til, hvad de nu har lyst til at blande sig i. Hvordan sikrer AGF Håndbold, at de beslutninger, der tages stemmer overens med den strategi, vision og mission? Nu tænker jeg, at vi holder den på ungdomsafdelingen. Hvordan sikrer du som ungdomsformand, at de beslutninger, som træffes af træneren stemmer overens med den strategi? Jamen, altså nu snakkede vi lige om det værdidebatmøde, vi havde tilbage i Og en af de ting, som der blev snakket om, var at vi lagde op til, at vi brød op, så vi ikke var så afhængig af aldersgrupperne som Dansk Håndbold Forbund har lavet, men hvis man gerne vil træne, eller var dygtig nok til at træne med andre hold, så var der ikke noget i vejen for det. Det var én af de ting som mødte meget modstand på det møde, men som vi så senere er lykkes med. Og her tænker jeg så, at det er noget af det, som ligger i vores strategi i forhold til udvikling af spillere i AGF, og vi lægger stor pris på. Og hvordan sikrer man så det? Jo, det sikrer man ved at tale med de enkelte trænere og forklare dem, hvordan man har forestillet sig, at det skal foregå, og det sagtens kan lade sig gøre uden, at det går ud over det hold, de træner, de spillere det drejer sig om, eller dem selv, for den sags skyld. Og så handler det meget om at prøve det, og finde ud af at det ikke er farligt. Så meget af det er jo kommunikation, og så bare få prøvet det af. Det er ikke skriftlig kommunikation, eller det er ikke ment på den måde, at nu har vi defineret nogle regler for, hvordan vi træner i AGF på skrift, og så har man bare at følge dem til punkt og prikke, det er mere en organisk proces, hvor man skal flytte lidt og file nogle hjørner, og så finder man egentlig ud af, at nogle af de her ting faktisk er okay. Bilag 5 side 3

4 De beslutninger, som der nu træffes, ligger der nogen information til baggrund for det, eller er det noget, der kommer. Er det en idé eller en tanke, der kommer oppe fra, "nu forsøger vi at bryde aldersgrupperne op og kigger mere på niveauerne"? Jeg tænker, at tingene starter på vores trænermøder, hvor vi får diskuteret et muligt set-up, og så tænker jeg egentlig, at det er her, de respektive trænere kommunikerer med forældre på forældre-spiller møder og fortæller dem, at nogle af spillerne bliver tilbudt at træne en ekstra gang på et andet hold. Der tænker jeg, at det er den enkelte træner, som står for kommunikationen ud til forældrene og effektuerer den bagefter. Og det lykkedes så, fordi trænerne er blevet enige om det, og den her strategi stille og roligt er blevet forankret i dem? Jamen, det lykkedes jo lige præcis, fordi det betyder rigtig meget at få talt med trænerne om, at det faktisk ikke er farligt at slippe en spiller, der får lov til at træne med nogle andre, enten nedad eller opad. Der er så en balancegang, fordi trænerne gerne skal have ejerskab i forhold til de hold, de har med at gøre, men de må ikke få ejerskab over spillerne. Spillerne er klubbens spillere, kan man sige, eller de udgør klubben. Der er ikke nogen spiller, man ejer mere ude i AGF end andre. De skal bare have de bedste betingelser, vi kan tilbyde dem, uanset aldersgruppe og køn, og så skal de bare have lov til at spille håndbold, og få lov til at blive presset, nurset eller hvad det skal være. Er det rigtig forstået, at der ikke er en fælles platform for kommunikation ud til spillere, forældre og trænere, hvis der kommer nogle nye beslutninger eller initiativer fra bestyrelsens side? Er der så ikke et sted, hvor det bliver kommunikeret ud? Nej, det er ikke helt rigtigt. Vi har jo en hjemmeside, som kan bruges til formålet. Mere eller mindre alle holdene bruger jo Facebook på et eller andet niveau. Der har været Groupcare, som vi tidligere har brugt meget til at sende beskeder ud på. Jeg tænker mere, at det er fordi, at der ikke kommer så mange beslutninger oppe fra. Det hører nok til sjældenhederne, at der kommer en beslutning fra bestyrelsen: "Nu gør vi et eller andet bestemt". Har du, i kraft af ungdomsformandsposten, overblik hvilke processer og aktiviteter, der finder sted i AGF Håndbold? Ja, i forhold til Ungdomsafdelingen, så tror jeg, at jeg har rimelig fornemmelse af, hvad der sker de forskellige steder på forskellige niveauer og aldersgrupper. Er det nogen procedurer, der er nedskrevet? Det kommer an på, hvad du mener med procedurer. Jeg tænker i forhold til de her ting, der sker. At når træningen starter op og den nye spiller skal meldes ind, hvad sker der så, hvad gør træneren, hvad gør ungdomsformanden, hvis han skal gøre noget? Eller er det bare de frivillige og den enkelte træner, der tager dem op på den måde, de nu synes den her problemstilling skal løses? Jamen, det er der sådan set en beskrivelse af i den trænermappe, som er udarbejdet på et tidspunkt, men det bliver bare ikke håndhævet. I forhold til de processer/aktiviteter, der finder sted i AGF Håndbold og beskrivelse hertil, så er, hvert fald alle hold i Ungdomsafdelingen, klar over, at man Bilag 5 side 4

5 hertil, så er, hvert fald alle hold i Ungdomsafdelingen, klar over, at man skal afholde et forældremøde som opstart på sæsonen i august/september måned. Og der vil typisk være en repræsentant fra ungdomsudvalget til at fortælle en masse forskellige ting i forbindelse med for eksempel AGF CUP, og hvilke stævner man kan komme til og mere overordnede ting. På den måde er det sat i system, og så ved jeg ikke, om spørgsmålet dækker over yderligere. Der findes, som I har skrevet, en standardprocedure for, hvordan man skal håndtere de forskellige aktiviteter, de forskellige problemstillinger en træner kan støde på, de står beskrevet i denne trænermappe? Det kommer lidt an på, hvad du mener med aktiviteter, problemstillinger eller udfordringer. Så må I lige specificere det lidt mere. Det går på, at hvis vi kan opfatte det som om, at den almene, eller mere standard håndtering af indmeldelse af en ny spiller står beskrevet i denne trænermappe, kan vi så opfatte det som om, at der rent faktisk findes en standardprocedure. Ja, der findes en standard procedure. Hvad er de største udfordringer ved at have sådan en trænermappe? Den største udfordring ved at have en trænermappe er, at en trænermappe er statisk, der står noget i, og det er det. Og så kan man forholde sig til det. Sådan fungerer en idrætsforening ikke, der er ting, der bliver lavet om og ændret, og der er rigtig mange forskellige mennesker, som har forskellige meninger og syn at gøre tingene på. Her tænker jeg egentlig, at det er en rigtig konsekvens, at vi ikke bruger den mappe mere, end vi gør. Til gengæld så er der selvfølgelig nogle ting, som skal fungere, nemlig indmeldelse af spillere. Der kommer jo noget Conventus her lige om lidt, hvor man skal melde sig ind og registrere sig elektronisk for at være medlem af AGF Håndbold. Men om det løser noget, det kan jeg godt have mine tvivl om, da jeg ikke tænker, at opgaven har ændret sig, det er mere måden, hvorpå man gør det har ændret sig. Om træneren får kommunikeret det ud, at de ikke kan spille, hvis de ikke er meldt ind i enten Conventus eller i deres nuværende system. Det tænker jeg, bliver nogenlunde det samme. Hvis nu den her trænermappe blev gjort elektronisk, så den kunne blive ændret, når der var behov for det, og trænerne så vidste, hvor de skulle søge denne information henne, ville det kunne løse nogle af de udfordringer? Nej, det tænker jeg ikke. Jeg tænker, at en trænermappe er et forkert ord, det er nok mere en guideline. Den vil nok være mere gavnlig i forhold til dem, som sidder i ungdomsudvalget, sådan at hvis man bliver stillet et spørgsmål, og man er i tvivl, så kan man finde et svar i det materiale, og så kan man svare trænerne. Jeg tænker ikke, at vi administrativt skal pålægge trænerne flere opgaver og sætte sig ind i regler og ting og sager, hvor meget af det ikke vil være relevant for dem. I forhold til denne guideline, kunne man så forestille sig, at man lavede guidelines for flere aktiviteter, altså foruden for eksempel indmeldelse af spillere. Ja, det tænker jeg godt man kunne. Det kunne man også med en vis succes. Jeg er lige ved at finde trænermappen her, hvis jeg kan. Det, som vi har Bilag 5 side 5

6 Jeg er lige ved at finde trænermappen her, hvis jeg kan. Det, som vi har her, er indholdet i trænermappen, som blev lavet på et tidspunkt, hvor man så kan forholde sig til utrolig mange ting. Der er noget omkring holdinfo, spillerlister og turneringsplan, hvor man finder den henne. Hvis der kommer en ny træner til klubben, der ikke har været træner før, så vil man kunne søge information her, hvor jeg tænker, at mange af de her ting er lige så relevante at lægge på hjemmesiden, og nogle af tingene er også forældet. Der er regler for alverdens ting her, opgavefordeling mellem cheftræner, hjælpetræner og holdleder, hvad man skal til træning og hvad man skal til kampe. Der er noget omkring, hvad en trænerpakke indeholder, materiale man får udleveret, der er noget omkring sponsering, hvordan det skal håndteres eller på det tidspunkt skulle håndteres. Der er noget omkring organisationen, hvordan vi er opbygget, indmeldelse og noget omkring vores kodeks. Mange af tingene er der hvert fald taget stilling til. Og så er der vores røde tråd. Det er ikke mig, der har lavet den. Det var én, der var lavet da vi kom til. Jeg tænker også, at nogle af de ting her (elementer fra kodeks, red.) er noget, der går igen fra trænermappen; alt muligt, hvad man må, på ture og gå i bad og sådan noget. Mange af de her ting er lavet, men det vil virke enormt overvældende for træneren at sætte sig ind i det her, og hvis vi er alt for skarpe på det, så vil nogle synes, at det dræber initiativet og det sjove ved at være håndboldtræner. Det primære omkring den røde tråd er omkring det sportslige i aldersgrupperne. I forhold til de administrative opgaver i AGF Håndbold, er der så et overblik, eller styr på, hvor lang tid det tager at udføre opgaver? Hvad der skal til, altså hvem der skal kontaktes, hvordan outputtet skal se ud? Jeg vil skyde på, at I vil kunne finde et lille notat heri, hvordan man håndterer en ny spiller. At man skal sørge for, at vedkommende føler sig godt tilpas i klubben og bliver taget godt imod og sådan nogle ting, men det rigtige svar er nok nej. Skal der være det? Nej, det skal der ikke være. Jeg tror, det er vigtigt, at vi nogle gange får snakket om de her ting. At man er god til at tage imod, men ligefrem at skrive regler ned er at gå for langt. Opgaverne vil jo blive beskrevet her, om ikke så lang tid, fordi vi skal til at gøre det elektronisk via Conventus, og det kræver en beskrivelse. Ellers ved de jo ikke, hvordan de skal gøre det. Så det kommer helt af sig selv. Det kan vi ikke komme uden om. Forsøger I at optimere processerne og tage ved lære af succeshistorier fra tidligere i Ungdomsafdelingen? Jeg tænker, at vi forsøger at optimere processerne, og vi lærer af vores succeshistorier. Jeg tænker, at vi også lærer af de ting, som ikke virker, da der også har været nogle ting, vi troede ville være en god idé, som så har vist sig ikke at være en god idé. På de enkelte opgaver og aktiviteter. Har I så sat nogle effektivitetsmål for disse? For eksempel hvor lang tid det maksimalt må tage at indmelde en spiller? Der findes ikke noget, der hedder effektivitetsmål i AGF, og vi måler ikke effektiviteten i processerne. Vi er ikke en lean virksomhed, og vi tilstræber os det ikke. Bilag 5 side 6

7 I har heller ikke beskrevet det perfekte forløb af de enkelte aktiviteter? Når du siger aktiviteter, så er der jo enormt mange niveauer af aktiviteter. De større aktiviteter er jo for eksempel vores Håndboldskole, og der er jo ikke nogen tvivl om, at på vores Håndboldskole laver vi også en evaluering, når den er forbi, og vi får også snakket om, hvilke ting, der var gode, og hvilke der skal laves om. Men der er jo også det, der dagligt foregår nede i hallen. Hvis holdet har tabt i weekenden, fordi de har et eller andet de ikke kan løse, så kan jeg forestille mig at træneren arbejder med det nede i hallen. Så det tænker jeg, at vi gør på mange niveauer. Hvis vi tager Håndboldskolen. I planlægningsfasen kigger I så på de enkelte processer og definerer deadlines og bestemte måder at arbejde på? Ja, der har vi helt klart haft nogle deadlines og nogle målsætninger. Der optimerer vi også processerne, da vi primært lærer af de fejl, vi laver, og så gentager vi bare succeserne. Jeg tænker, at man lærer mest af fejl. Det kan selvfølgelig bare være mig, der ikke har forstået det, men sådan tror jeg, at det er skruet mest sammen. Men jo, når det er en større aktivitet, så foregår der helt klart en planlægningsfase inden. Det gør der også før en sæsonstart, hvor man skal have trænere og træningstider til de forskellige hold og have planlagt hele opstarten i forhold til stævneaktivitet og materialeindkøb. I forhold til økonomien, er der nogle målsætninger for den? Skal der være plus på bundlinjen og stigning i x antal procenter? Nej, jeg tror ikke, at der findes et decideret mål. Vi har hvert fald ikke en vækststrategi på økonomien. Der er ingen tvivl om, at det betyder rigtig meget at komme ud med et lille plus på bundlinjen. Om det i teorien så er eller kr., er ikke så vigtigt, men det er rigtig vigtigt i forhold til AGF s hovedforening (AGF Anno 1880, red.), at vi viser, at vi kan få det til at hænge sammen i Håndboldafdelingen. Det er nok det primære, der er. Bliver det så kommunikeret ud, for eksempel til trænere, ikke at bruge for mange ressourcer? Er alle i foreningen bekendt med målsætningen omkring økonomien? Det tror jeg ikke alle er. Jeg tror dog, at de fleste ungdomstrænere er bekendt med, at det koster rigtig mange penge at drive AGF Håndbold, også mange flere penge, end de fleste mange andre idrætsforeninger, da vi har en ekstrem høj halleje, så vi har nogle omkostninger, de andre foreninger måske ikke har. Det der med at være bevidst om brugen af ressourcer, her tænker vi måske økonomi, det er måske nødvendigvis ikke et emne, fordi det er ikke sådan at trænerne kan købe noget i klubbens navn. Det burde ikke kunne forekomme. Du siger burde? Ja, der er nogle eksempler på, at det er sket alligevel. Men det har vi også efterfølgende strammet op på. Vi har strammet op på det internt, ved at sige til trænerne, der ikke er noget indkøb. Om det så er haltid, nyt tøj eller bolde uden, at det er godkendt på forhånd. Og så er der også strammet op i forhold til vores leverandører, hvor vi har sagt, at hvis der kommer nogle trænere og køber nogle materialer i klubbens navn, og lader det gå igennem uden at spørge os, så står det for egen regning. Så ligger vi hverken økonomi eller navn til. Det er kun et fåtal, der kan hæve noget på kontoen. Bilag 5 side 7

8 økonomi eller navn til. Det er kun et fåtal, der kan hæve noget på kontoen. I forhold til håndteringen af de administrative opgaver. Er der så en styrende eller kontrollerende magt? Har du for eksempel en rolle, hvor du sikrer, at de administrative opgaver bliver udført, eller indeholder, noget specielt? Min oplevelse er, at folk får lov til at arbejde på det, men jeg ved ikke, om folk har samme opfattelse som mig. Men det tænker jeg egentlig, at man gør. At man får lov til at arbejde med tingene, hvis man har sagt ja til en opgave. Jeg tænker bare, at mange af opgaverne er jeg impliceret i. Det er faktisk de færreste opgaver, jeg er ikke impliceret i, og dem tænker jeg ikke blander mig meget i. For eksempel kontingentopkrævninger er ikke noget jeg kontrollerer som sådan, men jeg reagerer på det, når jeg får en henvendelse fra Birgitte Wulf, som står for det. Men omvendt kan man sige, at hvis der så er nogle opgaver, der skal løses, så er jeg som regel en af de personer, der er med i gruppen, som skal løse den, derfor sætter jeg også mit præg på det. Hvis vi nu ser på opgaver, som du ikke umiddelbart er impliceret i, og giver de her mennesker lov til at arbejde med opgaven på den måde, som de synes, den skal løses på. Er det vigtigt i en frivillig organisation, at der er den her frihed til selv at bestemme, hvordan den skal løses? Ja, det er der ikke nogen tvivl om, at det er noget af det, som er med til at motivere frivilligt arbejdet. At man har indflydelse på sin opgaveløsning, og hvordan man håndterer ting. Det er en væsentlig faktor i motivationen. Hvilken udfordring giver det, hvis du ser, at en opgave ikke bliver løst så effektivt, som den kunne eller helt korrekt? Altså, jeg tænker i forhold til effektivitet, om det så er tidsforbrug, så kan jeg jo næsten være ligeglad, hvor lang tid folk bruger på det. Jeg tænker mere på, hvis den ikke bliver løst hensigtsmæssigt, hvis der ikke bliver taget de nødvendige hensyn til eksterne eller interne interessenter i klubben. Så vil jeg da nok typisk prøve at snakke med folk og sige, at vi har nogle ting her, vi også skal have tænkt ind i det. Som eksempel er der jo nogle mennesker, som har lagt en kæmpe indsats i AGF CUP og gjort et helt fantastisk stykke arbejde, men derfor vil jeg alligevel tage fat i person X og sige til ham, i forhold til, at han køber tape og harpiks fra Risvig Sport, når vi nu har leveringsaftale med Sportsmaster. Det duer altså ikke. Så kan det godt ske, at han har fået det fem kr. billigere. Der er nogle ting, som han muligvis ikke har været bekendt med der, men det skal hvert fald ændres, så vi ikke laver sådan nogle fodfejl. I forhold til udførelsen af aktiviteterne. Styrer I tiden på, hvor lang tid det tager og omkostningerne for hver enkel proces? Nej, der er ikke det store overblik. Der er et overordnet budget, som man starter sæsonen ud med, og der er to typer, hvor vi ligger med aktiviteter, der koster penge. Den ene type er vores trænere, som nogen gange skal bruges penge på, da der er nogle som bliver aflønnet som trænere, og så er der nogle, som bliver uddannet, hvor vi betaler uddannelsen. Man kan sige, at dem som bliver aflønnet har vi fuldstændig styr på, hvad får, da det er aftalt inden sæsonen går i gang. Dem der gerne vil uddanne sig, kan være lidt mere luftigt. Det er nemlig lidt svært at vide, om de vil på et, to eller tre kurser om året. Den anden ting, vi bruger penge på, er typisk, når vi er Bilag 5 side 8

9 tre kurser om året. Den anden ting, vi bruger penge på, er typisk, når vi er afsted på stævner. Der har vi en variable omkostning, der hedder, at trænerne er afsted gratis, og som en del af trænerlønnen, så er alle trænerbørn også kontingentfri og gratis deltagende i alle aktiviteter, der foregår i AGF. Så der kan også være en udgift, som vi dog forsøger at fordele på de øvrige deltagere, men ind i mellem kan det godt smutte, så et stævne i Skjern koster os en del på bundlinjen. Alle de andre aktiviteter handler primært om at tjene penge. I forhold til resultater, vi tænker både sportslige resultater, men også den generelle fremgang og udvikling for AGF. Bliver det kommunikeret ud, til den menige spiller eller forælder i AGF, hvordan udviklingen er, og hvor AGF vil hen? Der er vi midt i en proces i øjeblikket, hvor vi forsøger at flytte nogle trænere i deres opfattelse af resultater. Forstået på den måde, at i stedet for at man kigger op på måltavlen, så kigger man mere på nogle procesmål og delmål, i forhold til de enkelte spillere, og har fokus på at løse dem. Og hvis man løser dem, så har jeg jo den filosofi, og det er den jeg forsøger at udbrede i AGF Ungdomsafdeling, så behøver man ikke kigge op på måltavlen, for så vil der stå plus i AGF s favør alligevel, hvis man lykkes med at udvikle de spillere til at løse de opgaver, der er inden for håndboldspillet. Og helt konkret gør det jo den forskel i holdning og tankegang, at de spillere, der skal udvikles, de skal udvikles også i de pressede situationer, i de afgørende situationer, sådan at man ikke kun bliver sat ind som nummer to eller tre på en plads, når man enten er langt foran eller langt bagefter, men også når tingene skal afgøres. Træneren skal have tillid til spillerne. Det tænker jeg er det, som udvikler spillerne bedst, og det kunne jeg godt tænke mig, at vi kunne rumme i AGF, helt nede fra U-10 til U-18. Og jeg har jo helt og aldeles klare beviser på, at det kan lade sig gøre, for jeg har selv praktiseret det, og det lykkedes. Så I er i gang med en proces, hvor I faktisk får kommunikeret det ud til trænerne og spillerne? Ja, og der er som sådan ikke nogen deadline eller horisont på det. Det er noget med holdningsbearbejdning og nogle trænere er meget resultatorienteret, og andre er meget procesorienteret, og så ligger der en masse inde i mellem, og nogle måske helt uden for. Der jeg kan se, at vi er nået langt i AGF. For når vi møder trænere fra andre klubber, for eksempel Viby, så kan man, i forhold til deres holdninger og deres måde at anskue tingene på, se, at vi har flyttet os meget i AGF. Men det er ikke noget, man måske tænker så meget over til dagligt, men der er sket rigtig meget. Er der nogle mål i ungdomsafdelingen, at nu skal vi have 10 flere spillere i den kommende sæson? Nej, der findes ikke nogle målsætninger, der er så specifikke. Man kan sige, noget som vi er nogle stykker, der har meget fokus på er, at vi ikke må tabe en årgang. Vi skal have spillere i alle årgange. Vi skulle gerne hvert eneste år have sat to nye hold op nede fra U-8 til U-10. Det er Carsten Raundahl, der står for vores U-8 og træner vores U-10 i drengene, og det er vi meget fokuseret på, og det snakker vi meget om. Det er enormt vigtigt, at vi fastholder fundamentet. Vi har godt nok succes i den anden ende i ungdomsafdelingen, men det er jo skabt på et eller tidspunkt, da de Bilag 5 side 9

10 ende i ungdomsafdelingen, men det er jo skabt på et eller tidspunkt, da de her drenge var små, og det er vi helt fuldstændig klar over, at det er et indsatsområde, og det er her vi vil være knivskarpe. Så vi skal have et antal nye spillere til hver sæson, som svarer til, at vi kan fylde så mange ind i vores U-6 og primært vores U-8 afdeling, at vi kan sende en årgang op hver eneste sæson både piger og drenge. Hvert fald et, og gerne to eller tre hold. Det har fungeret, i hvert fald de sidste fem år. Altså, det er sådan i U- 10, at der skal vi gerne have fire hold drenge og fire hold piger hvert år, så kan man så regne sig frem til, hvordan pyramiden ser ud, når de bliver U- 18. Hvis du har færre spillere end fire hold i U-10, så er der faktisk potentiel mulighed for, at du ikke har et U-18 hold, fordi der er frafald, når de bliver ældre. Hvordan sikrer i, at de her fire drenge- og pigehold kommer hvert år? Det er ikke noget, man kan sikre. Det tror jeg ikke, men det er noget, man 440 kan arbejde på. Og jeg tænker, at det rigtig meget er mund til mund, fordi det arbejde, der bliver lavet dernede i de aldersgrupper, er rigtig godt, og det er der nogle, der kommer ud og oplever, så fortæller de det til nogle andre ovre i skolen, og så kommer de også. Og så bliver der lavet nogle forskellige små tiltag. Der bliver for eksempel hvert år lavet et lille 445 skoleskema med AGF Håndbold, som bliver delt ud i de aldersgrupper. Det plejer også at generere nogle spillere. Tit handler det også om, at få en eller to spillere fra en klasse til at starte, og så lige pludselig kan der så være en syv-otte stykker fra den klasse. Tingene smitter jo i den aldersgruppe. 450 Men det er en af de aktiviteter, der bliver arbejdet meget fokuseret på? Ja, det har vi stor fokus på. Det er noget Carsten og Malene (Carsten Raundahl, Formand i AGF Håndbold; Malene Raundahl, red.) primært har stået for, med hensyn til medlemsrekruttering i de aldersgrupper. I forhold til den enkelte frivillige og dens rolle i det større billede. Kender 455 den enkelte frivillige sin rolle, og hvordan denne bidrager til AGF 460 fremtidige udvikling og drift? Jeg tror, at alle frivillige ledere er klar over, hvor vigtig deres engagement er. Jeg tror bare ikke, at de får det ofte nok at vide. At de er vigtige, og at det er et fantastisk stykke arbejde, de gør. I forhold til de frivillige og deres færdigheder. Er der nogen uddannelse for dem? Du siger, at trænerne kan komme på kurser, og jeg ved, at der findes tilbud, hvor bestyrelser og ledere kan komme på kurser i at blive mere effektive i frivillige foreninger. Det er der ikke, nej. Der findes nogle rigtig gode lederuddannelser inden for idræt, som også kunne være rigtig spændende, men det er ikke noget, der på nuværende tidspunkt har været brugt i AGF. Jeg tænker også, at det først kan blive aktuelt, når der kommer nye kræfter til, fordi dem der sidder primært i bestyrelsen har været der rigtige mange år, og jeg tror ikke rigtig, at der er nogle af dem, som kan forestille sig, at de lige pludselig skulle på kurser. Rent administrativt eller ledelsemæssigt tror jeg bestemt ikke, at det er noget, som nogen overvejer. Jeg tænker mere, at det er nede i trænerdelen, hvor jeg godt kunne tænke mig, at der var en bedre uddannelse, end der er nu. Denne skulle ikke kun være så sportsorienteret, men var mere en personlig udvikling som træner. Bilag 5 side 10

11 men var mere en personlig udvikling som træner. Du siger, at dem der har sidder i bestyrelsen og i de administrative roller har siddet der i lang tid nu. Hvordan håndterer I den tavse viden de måtte have opbygget. Bliver det skrevet ned eller lignende? Det er helt klart tavs viden, og den vidensdeling, der finder sted, er noget som er opgaverelateret. Hvis der er én, som skal løse en opgave, kan det godt være, at der er en anden, som siger, at vi har gjort sådan og sådan tidligere, men det er ikke nødvendigvis noget, man kan være sikker på sker. Bilag 5 side 11