Partnerskaber mellem organisationer og virksomheder. - en praktisk "skridt for skridt" guide til at komme i gang.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Partnerskaber mellem organisationer og virksomheder. - en praktisk "skridt for skridt" guide til at komme i gang."

Transkript

1 Partnerskaber mellem organisationer og virksomheder - en praktisk "skridt for skridt" guide til at komme i gang.

2 Indholdsfortegnelse Begreber side 3 Indledning side 4 Typer af partnerskaber side 5 Eksempler på partnerskaber side 6 Hvorfor kan partnerskaber være interessante? side 7 Incitamenter for organisationer side 8 Hvorfor vil virksomhederne? side 8 Guide til partnerskaber side 9 Trin 1: Intern afklaring - er partnerskaber noget for os? side 9 Trin 2: Hvad har vi at byde på og hvad vil vi i partnerskab omkring? side 10 Udarbejdelse af præsentationsmateriale side 13 Trin 3: Partnerskab med hvem og hvordan? side idéer på 100 minutter - identificer virksomheder side 15 Handleplan for kontakt side 16 Partnerskabets aftaler side 18 Links til mere information side 20 Denne guide er udarbejdet for Uddannelsesnetværket i 2013 af Sidse Stausholm fra konsulentvirksomheden Changelabs. 2

3 Begreber der anvendes i denne guide: Der findes mange betegnelser for organisationer der opererer i civilsamfundet. CSOer - civilsamfundsorganisatioer NGOer - Non governmental organisations Frivillige organisationer Udviklingsorganisationer m.fl. I denne guide forsøges det så vidt muligt at bruge betegnelsen "organisationer" for at betegne alle de ovenstående muligheder under ét. CSR står for corporate social responsibility og er en meget brugt betegnelse for virksomheders samfundsansvar. 3

4 Er partnerskaber med virksomheder overhovedet noget for jer? Hvad vil I have ud af dem og hvad er I villige til at lægge i dem? Denne guide er mere praksis end teori og giver jer redskaber til at arbejde med virksomhedspartnerskaber både internt og eksternt. Indledning I denne guide skitseres nogle af de væsentligste elementer i arbejdet med partnerskaber med virksomheder - set fra organisationernes side af bordet. Indholdet i guiden er baseret på to forløb omkring partnerskaber mellem organisationer og virksomheder, der har kørt i Uddannelsesnetværkets regi samt kommentarer fra de deltagende organisationer. Guiden er tænkt som en hjælp for organisationer til at komme i gang med at kigge på dette felt - uden at det nødvendigvis kræver hjælp fra konsulenter eller deltagelse i et forløb. Det er forsøgt at holde tingene så praktiske og lettilgængelige som muligt, da en af de gennemgående erfaringer fra forløbene er, at medarbejdere i organisationer har meget travlt, og at det kan være svært at finde tiden til at arbejde med et (for nogle) nyt område. Guiden skulle gerne gøre det muligt bare at gå i gang og hvis I følger trinene i den, så kan I, i løbet af nogle måneder være i gang med at gøre jer, jeres egne erfaringer på dette område. Guiden indeholder en kort beskrivelse af hvad partnerskaber er, om de er interessante for organisationer, og virksomheders interesse i samarbejde med jer. Dernæst opridses tre faser, der er relevante for organisationer, der overvejer, om partnerskaber kunne være noget for dem: 1) Intern afklaring - er det overhovedet noget for os? 2) Hvad har vi at byde på - og hvad vil vi i partnerskab omkring - herunder udarbejdelse af materiale til virksomhedskontakt. 3) Partnerskaber med hvem og hvordan - identifikation af potentielle virksomhedspartnere og handleplan for virksomhedskontakt. Sagt helt kort! Tag diskussionen om, hvorvidt partnerskaber er noget for jer. Find ud af, hvad I vil have ud af partnerskaber og hvor meget I vil give? Kast jer ud i det og ret til undervejs. Der findes nemlig ikke én model, der passer på alle og derfor er den hurtigste vej til succesrige partnerskaber at komme i gang med dialogen med virksomheder. 4

5 Typer af partnerskaber Professor Peter Neergaard, CBS, der har forsket i partnerskaber på tværs af sektorer definerer partnerskaber som: Et samarbejde mellem to eller flere organisationer (private, offentlige eller frivillige) med det formål at tilgodese individuelle eller fælles interesser. Partnernes komplementære viden og rolle er det bærende element i partnerskabet. Men i praksis dækker begrebet partnerskaber over meget forskellige ting og bruges i flæng i disse år. Én måde at kategorisere forskellige typer af partnerskaber på, er ved at se på, hvem der er initiativtager, hvem der så at sige har bukserne på i samarbejdet. Det kan være: Et NGO-projekt som en virksomhed støtter. En virksomheds projekt som en NGO assisterer. Fælles udviklet projekt. Peter Neergaard ledede et hold fra Copenhagen Business School, der lavede en afdækning af alle de partnerskaber mellem organisationer og virksomheder, de kunne finde. Derefter definerede de fire typer af partnerskaber. Filantropi Når en virksomhed bidrager med midler til en organisation; for eksempel ved donation af penge eller produkter. De to partnere har forskellige mål med samarbejdet, og interaktionen er meget begrænset. Armslængde tilgang. Uafhængig værdiskabelse En virksomhed og en NGO i fællesskab forsøger at tilgodese hver deres målsætninger, som ikke nødvendigvis er ens men heller ikke direkte i modsætning til hinanden. Semistrategiske partnerskaber. Gensidig udveksling / tværgående marketing Fælles markedsføring. Virksomheden donerer penge til NGOen afhængig af salgsvolumen eller brugen af produkterne. Interaktionen er begrænset. Symbiotisk værdiskabelse Løsning af en fælles problemstilling. Udvikling af et nyt produkt, service-ydelse eller proces, der tilfredsstiller et behov hos en gruppe mennesker. Virksomheden sælger fælles produkt, som samtidigt har et socialt formål. Strategiske partnerskaber. Kilde: "Udfordringer og muligheder i partnerskaber"af professor Peter Neergaard, Center for Corporate Social Responsibility, CBS. 5

6 Eksempler på danske partnerskaber Det kan være en god idé at researche på, hvad andre organisationer helt konkret gør i forhold til virksomhedspartnerskaber. Mange har efterhånden fået tekster på deres hjemmesider der henvender sig direkte til virksomheder. Kig på dem, I kan sammenligne jer med - eller dem som I synes gør det rigtig godt. Så godt som alle eksisterende partnerskaber i Danmark er filantropi i forklædning. Vi hører ofte mest om de ganske få, men imponerende og ambitiøse partnerskaber der findes. I sidstnævnte kategori finder man f.eks. Care's samarbejde med COOP og IBIS' samarbejde med Toms. Et eksempel på et partnerskab med uafhængig værdiskabelse er Nykredit og Råd til Livet, der er skabt i samarbejde med bl.a. Mary Fonden og Mødrehjælpen. Der findes også en række eksempler på partnerskaber, hvor der er fælles markedsføring og en virksomhed donerer et beløb til en organisation per solgt enhed. F.eks. har IKEA støttet Red Barnet og Unicef med en euro per solgt tøjdyr. De filantropiske partnerskaber hører man mindre om, men her skal der gives plads til lidt flere eksempler for at synliggøre både kvaliteten og bredden i denne type partnerskaber, der for de fleste (mindre) organisationer kan være et godt sted at starte. Den lille organisation 100% til børnene er langt fremme i forhold til at sikre sig aftaler med mindre virksomheder og udbyder en række forskellige Når man arbejder med partnerskaber, så skal man være forberedt på at man skal sælge lige så meget internt som eksternt overfor virksomheder. Man skal hele tiden minde sin organisation om hvorfor, det er en god ide og være med til at tage diskussionerne om, hvad man som organization vil være med til - og hvad man ikke vil være med til. Hvilke små kompromiser er man villig til at indgå? Anne Margrethe Hefting, IBIS Værdier i partnerskaber "Vi har talt meget om, hvilke værdier vi skal sælge os selv på og hvor Nordghana, Ghana eller hele Afrika? Der er også i foreningen en diskussion om, hvorledes vi håndterer donationer der er til konkrete ting (træer, skolegang, cykler osv.) og donationer i forhold til mere politiske empowerment processer (kvinder i beslutningsprocesser, styrkelse af unge etc.)." Bjarne Højlund Pedersen, Ghana Venskabsgrupperne partnerskaber til virksomheder. Se hvordan her: BØRNEfonden tilbyder forskellige skræddersyede løsninger til virksomheder som vil støtte dem enten økonomisk eller med pro bono arbejde. De nævner virksomhederne på deres egen hjemme side og lader nogle af dem bruge BØRNEfondens logo på deres egne hjemmeside. Ungdommens Røde Kors arbejder med forskellige typer af partnerskabspakker som virksomheder kan vælge. Maternity Worldwide opererer med driftssponsorer og strategiske sponsorer: otter/hovedmenu121 Organisationen GAM3 er lykkedes med at etablere både filantropiske og mere strategiske partnerskaber - bl.a. igennem at etablere en bestyrelse med medlemmer fra både offentlige og private virksomheder. Se mere her: Røde Kors sælger guld-, sølv- og bronzepartnerskaber til virksomheder, hvor virksomheden får et indrammet diplom, et diplom til virksomhedens hjemmeside og hvor virksomhedens nævnes på Røde Kors' hjemmeside og i Røde Kors' trykte magasin. Se mere her: 6

7 Hvorfor kan partnerskaber være interessante? Der stilles efterhånden øgede krav om egenfinansiering til organisationer. Det kunne desuden se ud som om, at virksomheder bevæger sig i retning af partnerskaber og væk fra filantropi/rene donationer og det kan derfor være nødvendigt for organisationer at orientere sig om, på hvilken måde virksomheder ønsker at samarbejde i fremtiden - også når det gælder økonomisk støtte. Der er en række grunde til at partnerskaber er kommet på dagsordenen: Alle større offentlige og private virksomheder skal rapportere om deres CSR (samfundsansvar) politik m.v. fra regnskabsåret Partnerskaber er et væsentligt led i regeringens handlingsplan for samfundsansvar af FN peger på partnerskaber som et væsentligt element i løsningen af de globale udfordringer. Der er et stort uudnyttet potentiale i partnerskaber: Offentlige-privatepartnerskaber (OPPer) og mellem virksomheder og NGOer. Partnerskabs-tankegangen kan give jer redskaber til at gå til virksomhederne på en måde, de bedre kan forstå, fordi I arbejder med at se tingene fra deres side og bliver bedre til at sætte ord på, hvad de får ud af det. Det kan give jer mulighed for at hente ressourcer fra dem (om det så er faglige kompetencer eller penge). Incitamenter for organisationer til at gå i partnerskab med en virksomhed Partnerskaber kan give mulighed for at udvikle nye og bedre løsninger i samarbejde med virksomheder, der har andre ressourcer og kompetencer end jer. Samarbejde med virksomheder kan give jer og jeres projekter større gennemslagskraft. Partnerskaber/konkrete projekter kan give mindre (mindre kendte) organisationer en mulighed for at samarbejde med virksomheder, der ellers ofte støtter de største (mest kendte) organisationer. Få adgang til medfinansiering fra virksomheder. Få en ny historie at fortælle - evt. i samarbejde med virksomheden. 7

8 Partnerskaber kan være et nyt input til organisationen. Men det er ikke nemt. Det kræver en målrettet indsats og kan være et større arbejde, end man umiddelbart forventer. Det kan være en god idé at have et langsigtet perspektiv, således at man leder efter de letteste "her og nu" partnerskaber og samtidig har de mere langsigtede partnerskaber for øje. Et eksempel kan være at indgå et partnerskab med en virksomhed, som I på længere sigt kan se idé i at samarbejde mere strategisk med, men hvor det på kort sigt dybest set bare er en donation fra virksomhedens side og en solid kommunikation/og eller certifikat fra jeres side. Det kunne være en virksomhed, der er til stede i det land, hvor et af jeres projekter er og hvor man kunne forestille sig et samarbejde om træning, uddannelse eller praktikpladser på den lidt længere bane. Så kan I teste hinanden og samarbejdet på en relativt ukompliceret måde samtidig med, at I er i gang med at opbygge relationen mellem virksomheden og jer selv. Der kan også være risici forbundet med partnerskaber med virksomheder. Det kan være: En virksomhedspartner kan slide på jeres brand/troværdighed. Det kan falde dårligt tilbage på jer, hvis jeres virksomhedspartner har en dårlig sag - som f.eks. børnearbejde. Forskellige mål og forventninger kan give konflikter i et partnerskab mellem en organisation og en virksomhed. Man kan risikere, at det arbejde man lægger i indsatsen for at skaffe partnerskaber, ikke står mål med udbyttet. Hvorfor ønsker virksomheder at indgå i partnerskaber med NGOer og andre organisationer? Tidligere oplevede virksomheder mindre bevågenhed omkring det at tage et socialt ansvar eller ej. Nu forventes det fra kunder, samarbejdspartnere og ikke mindst medarbejdere. Det betyder, at nogle virksomheder gør mere på den front, end de gjorde tidligere. Men det betyder også, at de føler et større behov for nøje at udvælge, hvad de støtter, at de vil have mere igen end tidligere og at de gerne vil have indsatsen til at fylde mere både internt og eksternt. For nogle virksomheder betyder partnerskaber noget helt nyt, at indgå i en ligeværdig relation med en organisation og sammen udvikle en ny og smartere løsning, der både kommer virksomheden og organisationen og/eller organisationens målgruppe til gavn. For andre er det bare en ny måde at sige det samme gamle på, donationer i fin indpakning. For de fleste er sandheden et sted midt imellem. Det kan være interessant for organisationer at se partnerskaber med virksomheders øjne. Hvad er deres incitamenter og motivation til at samarbejde med jer? Hvis I får en større forståelse af en virksomheds grunde til at ønske et samarbejde, vil I også vide, at I har meget at tilbyde en virksomhed, og det vil igen hjælpe jer til at vurdere, hvad I skal have igen for noget af det virksomheden er interesseret i hos jer. Man kan sige, at det hjælper jer til at kende jeres egen værdi. Her er en række eksempler: Opnå konkret indhold/aktivitet i CSR politik. Øger legitimitet og PR-effekt. Adgang til netværk og specialiseret ekspertise. Åbner nye markeder. Ønske om at kunne involvere medarbejdere. Mulighed for at samarbejde med en troværdig organisation. Ønske om længerevarende samarbejde - der dog ofte testes ved en enkeltstående donation. Solens Børn er afhængig af donationer og vil gerne have flere partnerskaber med virksomheder. De har identificeret deres styrker som organisation og virksomheder der er til stede i Peru, hvor deres projekter er. 8

9 Guide til partnerskaber Trin 1 - intern afklaring Organisationer er forskellige og står med blandt andet hver deres baggrund, mission og vedtægter. I Changelabs (der står bag denne guide for Uddannelsesnetværket) har vi arbejdet med en række forskellige organisationer vedrørende partnerskaber, og det er vores erfaring, at samarbejde med erhvervslivet stadig kan føles som et "farligt" felt, som der internt kan være uenighed omkring. Det er derfor vigtigt, at I går ind i arbejdet omkring partnerskaber på baggrund af en fælles beslutning, som der er (overvejende) opbakning til. Det vil sige, at kritikerne skal høres i forløbet, for hvis de ignoreres vil et nyt initiativ om partnerskaber nemt kunne dø en stille død, når det skal udføres. Det er desværre set en del gange, at ildsjæle i organisationer har lagt et stort stykke arbejde i partnerskaber med erhvervslivet og så måtte se det hele tabes på gulvet, fordi der alligevel ikke var opbakning fra ledelse eller relevante kolleger. Selvfølgelig kan en ledelse beslutte, at partnerskaber med erhvervslivet skal afprøves, uden at der er enighed om det i hele organisationen, men det er vigtigt, at man så forholder sig til, hvordan man vil få medarbejderne med på vognen. Sæt tid af internt til at diskutere og besvare nedenstående syv spørgsmål. Det kan f.eks. være i en arbejdsgruppe eller et møde med nøglepersoner og repræsentanter for ledelse. Den interne afklaring er ikke gjort med et enkelt møde. Det skal foregå løbende. Man skal hele tiden arbejde med at forankre disse ting i organisationen, for det kan godt være at alle kan blive enige om at man skal prøve et virksomhedspartnerskab, men hvad så når det bliver krævende, når virksomheden f.eks. vil have medarbejdere på besøg på projektet og kontoret i Syd ikke synes de har tid til - eller vil prioritere den slags? Disse partnerskaber skal holdes levende i organisationen hele tiden og det er bestemt ikke kun nemt. Der skal sluges nogle kameler indimellem. Anne Margrethe Hefting, IBIS TIP! Sørg for at mødet "faciliteres" det vil sige ledes af en neutral person (der dog godt kan være ansat, men som skal påtage sig den neutrale rolle), der kan hjælpe alle til at blive hørt, sikre fremdrift i mødet og vigtigst af alt skabe en tryg stemning omkring, at forskellige meninger kan udtrykkes og diskuteres. 1. Er partnerskaber noget for os? a. Hvad mener vi egentlig om virksomheder og deres deltagelse i udviklingsprojekter? 2. Hvad tror vi, vi kan få ud af det? 3. Hvad tror vi, vi kan få ud af at lade være? 4. Er der opbakning i ledelse og hos nøglepersoner? 5. Hvilke ressourcer har vi, og hvad vil vi bruge på arbejdet med partnerskaber? 6. Hvad vil vi have ud af partnerskaber - nu og på den lange bane? 7. Hvad vil vi give og hvor går vores grænse? Beslut eventuelt også hvem der skal arbejde med dette område og vær realistisk omkring, hvor meget tid vedkommende skal bruge på det. Ofte bliver arbejdet med partnerskaber bare lagt oven i en medarbejders allerede fulde kalender, og det giver ikke de bedste chancer for rent faktisk at lykkes. Når I har diskuteret de mere overordnede spørgsmål på mødet, så udfyld det meget konkrete skema på næste side. Det er ikke meningen, at I skal bruge lang tid på det, men det er vigtigt at få nedfældet nogle klare beslutninger og udstukket en retning for det eventuelle videre arbejde med partnerskaber. 9

10 Spørgsmål Skal vi lave partnerskaber med erhvervslivet? Er der opbakning i organisationen - og hvordan vil vi håndtere det hvis der er uenighed? Hvad vil vi have ud af partnerskaber nu? Svar eller beslutning Hvad vil vi have ud af partnerskaber på sigt? Hvad vil vi give? Hvor mange ressourcer vil vi bruge på arbejdet med partnerskaber? Hvem skal lave arbejdet og hvem skal de rapportere til? Hvad er vores mål for dette arbejde? Hvad er succéskriteriet? Hvilke to-tre konkrete delmål er der på vejen til jeres mål? Hvad er tidsplanen? Trin 2 - Hvad har vi at byde på og hvad vil vi have ud af et partnerskab? For at få et godt afsæt for et partnerskab er det vigtigt, at I kender jeres egen organisation godt og at I har taget stilling til, hvad I vil opnå med et partnerskab. Når I begynder at samarbejde på tværs af sektorer, bliver det endnu mere relevant end ellers, at blive enige om, hvor grænserne går; Hvad man som organisation vil være med til og hvad der ikke harmonerer med f.eks. baggrund, mission, vedtægter og værdier. Endelig er det nødvendigt at tage stilling til, hvor mange ressourcer, I vil bruge på arbejdet med partnerskaber. Denne øvelse, der består af tre dele, er designet til at hjælpe jer til at præsentere organisationen på en måde, der virker overfor virksomheder. Del 1, 20 minutter - Hvem er vi? Besvar spørgsmålene i skemaet på næste side to og to eller i små grupper. Del 2, 3 minutter - Mundtlig præsentation Med udgangspunkt i svarene i skemaet skal en af jer mundtligt præsentere organisationen på 3 minutter - helst overfor en person der ikke arbejder i jeres organisation, men hvis det ikke kan arrangeres så brug en medarbejder der forsøger at lytte som en udenforstående. Del 3, 10 minutter - Opfølgende spørgsmål Derefter skal samme person stille spørgsmål, der kan hjælpe til at kvalificere jeres svar yderligere - og sikre, at svarene også kan forstås af udenforstående. Personen skal forsøge at tænke som en journalist eller en CSR-medarbejder i en virksomhed, der bare skal have noget for pengene. Stil som minimum følgende to spørgsmål og giv god tid til at svare? Hvad kan I tilbyde en virksomhed i et partnerskab? Hvorfor skulle en virksomhed netop vælge jer til et samarbejde? Skriv jeres svar op i stikord, så I kan bruge dem, når I senere skal lave et skriftligt materiale til virksomheds-kontakt. 10

11 Spørgsmål 1. Hvem er vi som organisation? Hvad vil vi? Hvad gør vi? Svar i stikordsform 2. Hvordan arbejder vi? Hvad er vores særkender? 3. Hvor arbejder vi? Hvilke projekter/emner? 4. Hvad er vores styrker som organisation? Hvad er unikt ved os? Hvad er den gode historie? 5. Hvad gør vores organisation særligt egnet til at indgå partnerskaber omkring uddannelse/kompetenceudvikling i Syd? 6. Hvad er vores største succes? Hvad skal partnerskabet handle om? Nu skal I arbejde med, hvordan et projekt til partnerskab kunne se ud. I skal selvfølgelig ikke låse jer helt fast på et konkret projekt, hvis I ønsker, at en virksomhed skal tage medejerskab til et partnerskab. Men det er en fordel at have et bud på, hvad det kunne være og have øvet sig i at se et sådan projekt fra virksomhedens side; Hvad kunne en virksomhedspartners udbytte være? Jo bedre, man er til at sætte ord på dette, jo større chance er der naturligvis for at vække en virksomheds interesse. Hvor en organisation vil være tilbøjelig til at se på projektet og udbyttet for målgruppen først, så vil en virksomhed som regel først kigge på, hvad de kan få ud af at deltage, om projektet matcher deres produkter og værdier og endelig, om de tror på at projektet vil hjælpe målgruppen. Det betyder ikke, at de ikke er interesserede i at hjælpe, det er bare et udtryk for, at deres hovedfokus ligger i at drive virksomhed. Spørgsmålene i skemaet på næste side, kan hjælpe jer til at komme frem til, hvad et partnerskab mere konkret skal indeholde, hvor det skal baseres men også i forhold til, hvad I vil have fra en virksomhed og hvad I vil give igen? Vi er startet på at formulere erhvervspakker hvor vi prøver at være præcise på forventninger og ydelser fra Ghana Venskabsgrupperne og det pågældende firma. Jeg tror vi vil lave noget a la sølv-, guld- og platin-partnerskaber. Jo mere en virksomhed giver, jo mere vil vi også give tilbage. Bjarne Højlund Pedersen, Ghana Venskabsgrupperne Kemien er rigtig vigtig. Hvis der er god kemi og en form for værdifællesskab, så kan man lave partnerskaber omkring alt. Så kan ting der ellers aldrig ville have haft sin gang på jord pludselig fungere. Omvendt så må jeg sige, at hvis kemien ikke er der - så kan selv de bedst udtænkte partnerskaber ikke leve. Anne Margrethe Hefting, IBIS 11

12 12

13 Udarbejdelse af præsentationsmateriale Skriftligt materiale der skal bruges til at kontakte virksomheder skal være kort og præcist. Virksomhederne skal først og fremmest kunne se for sig, hvad de vil kunne få ud af et partnerskab. Her er et bud på en basismodel for et skriftligt materiale som I selvfølgelig selv kan rette til: 1) Tilbuddet om partnerskab. Hvorfor henvender I jer til den virksomhed? Hvorfor giver det mening, at lige de skal i partnerskab med jer? (kan f.eks. være projektemne, geografisk forbindelse eller at de gør særligt meget ud af samfundsansvar). Hvad får virksomheden ud af at samarbejde med jer? Helt konkret. Lidt mere om hvad I vil samarbejde om: Hvorfor er det vigtigt? Hvad har I allerede opnået? Hvad for et mål kan I nå, hvis virksomheden går med i partnerskab? Max. 1 A4 side - gerne layoutet og med et billede 2) Om jer. Styrker og særkende som organisation. Alt det der fremhæver jer positivt og blåstempler jer. Bruger I f.eks. ganske lidt på administration? Har I fået en pris for et projekt? Hvem har ellers støttet jer, eller samarbejdet med jer - både virksomheder, fonde osv. Har I fået god presseomtale? Eventuelt en uddybning af jeres arbejde - men kun hvis det relaterer sig til det I vil i partnerskab med virksomheden omkring. Max. 1 A4 side - gerne layoutet og med et billede 1) og 2) sættes sammen til ét dokument. 3) Følgebrev/mail: 2-3 linier om hvorfor I henvender jer netop til den virksomhed, hvorfor det giver mening. 2-3 linier om at I søger/tilbyder et partnerskab/samarbejdsmodel. 2-3 liniers ros af virksomhedens hidtige arbejde med samfundsansvar, hvis muligt. 3-4 bulletpunkter omkring, hvad de kan få ud af at samarbejde med jer. Afslutning: Helt konkret besked om, om I vil mødes med dem? Om at I ringer? Om at de kan ringe? Man skal øve sig i at kommunikere på en made, så virksomheder forstår det. Mange i vores verden kan godt have en tendens til at kommunikere med et meget højt lixtal og fagspecifikke og indforståede begreber - og det skaber en ubalance som ikke tjener partnerskabet. Det er vigtigt at nærme sig virksomhederne. Man skal være på bølgelængde og i øjenhøjde og for at kunne være det, så er man altså nødt til at oversætte NGO-verdenens sprog til et sprog som virksomheder også forstår. Og, ja det betyder, at man nogle gange må forsimple ting. Det kan godt falde kolleger for brystet, når man skriver ting om. Nogle føler at ting udvandes, forfladiges, men det er en absolut nødvendighed i kommunikationen med en virksomhed. Anne Margrethe Hefting, IBIS 13

14 Trin 3 - Partnerskab med hvem og hvordan? Dette trin er det absolut vigtigste. For uden denne fase, så er al jeres forarbejde ligegyldigt. Desværre strander organisationers indsats i forhold til partnerskaber med erhvervslivet ofte netop her. Som sagt er det her, det bliver afgjort, om I kommer til at høste frugterne af al jeres forberedende arbejde. Husk på, at I har meget at byde på og genlæs eventuelt afsnittet om hvad virksomheder ser som værdi i samarbejdet med organisationer. Identifikation af potentielle virksomhedspartnere Dette hænger selvfølgelig tæt sammen med jeres beslutning om hvad det er, I leder efter i et partnerskab. Er det udvikling af et helt nyt projekt sammen - eller vil I dybest set bare gerne have en donation? Spørgsmål I kan stille jer selv i forbindelse med afdækningen af virksomhedspartnere Hvem er oplagte partnere for os? Kan vi identificere fælles kontaktflader/interesser via god storytelling eller andet? F.eks. skal en cykelhandlerkæde selvfølgelig støtte et cykelmekanikerprojekt i Malawi - også selvom de ikke selv er i Malawi. Det handler om historien. Medarbejdere og kunder skal tænke, ja, det giver mening, at de støtter det projekt. Hvor hører vi hjemme? Hvis I har kontor i Århus, så prøv lokale virksomheder. Har vi fælles fokus? Find virksomheder der enten på produkter eller værdier har paralleller til jer; skoletaskeproducent støtter skoleprojekt i XX. Men det kan også være en bank, der har valgt uddannelse som CSR-fokusområde, der støtter samme projekt. Kan vi kontakte andre virksomheder end de 20 største og mest kendte i landet? Husk alle de små og mellemstore virksomheder - ikke alle skal i partnerskab med Mærsk eller DONG. Partnerskaber kan også omhandle ydelser eller produkter og behøver ikke at relatere sig direkte til målgruppen i Syd. Kan man for eksempel lave et partnerskab med en revisor i Danmark, der reviderer jeres regnskab gratis mod at blive nævnt som sponsor af jer eller af et konkret projekt? De penge I sparer på revision, kan jo bruges i et projekt. Eller kan en del af et partnerskab være, at en virksomhed giver jer nogle produkter, I kan sælge for på den måde at rejse penge? 14

15 Uanset hvad I leder efter, så brug tid på at idé-udvikle jer frem til de helt rigtige virksomheder. Dette kan gøres hurtigt og kreativt ved at trække på viden og ideer fra jeres organisation og netværk. Her er et forslag til en hurtig og effektiv måde at bringe meget viden og mange idéer i spil på. TIP! Idéer til identifikation af potentielle virksomhedspartnere: 100 ideer på 100 minutter Deltag så mange som muligt i dette møde på 1 time og 40 minutter. Inviter gerne donorer, frivillige og andre støtter med. Dette fungerer bedst, hvis det faciliteres/ledes af en "neutral"person der sikrer fremdrift, ansporer alle til at byde ind og holder tiden. Hvis I er rigtig mange, så gå i små grupper (mindst 2 og højst 8 personer i en gruppe). Skriv på selvklæbende post-it noter der sættes op på flipover, whiteboard eller A3 papir. Spørg jeres medlemmer eller frivillige. Hvor arbejder I? Hvem kender I? Spørg en virksomhed, der har støttet jer før, om de kender andre der ville støtte på samme måde? Kig på hvilke virksomheder, der tidligere har modtaget støtte fra et af Danidas programmer i det land, hvor jeres projekter er baseret i Syd. Her er et link til forsiden: Research via internettet og jeres locale landekontor eller partner efter virksomheder der er til stede, der hvor I er i Syd. TIP! Inden I går i gang, så sørg for, at alle deltagere kender og overholder reglerne for en god brainstorm/idéudvikling: 1. Målet er at få mange ideer. Kvantitet frem for kvalitet. 2. Vent med at dømme. 3. Kritik og vurdering er absolut forbudt det er som at træde på speeder og bremse på samme tid. 4. Præsenter idéerne helt kort - helst et ord - højst en sætning. 5. Byg videre på andres ideer: De andre har sikkert set noget, du ikke har set. 6. Tag én samtale ad gangen: Fasthold fokus på emnet. 7. Tilskynd til vilde ideer: Man skal ikke lade sig begrænse af, hvad der umiddelbart kan realiseres. Udvælgelsen af de brugbare løsninger kommer senere. 15

16 Del 1, 40 minutter - Brainstorm Arbejd kun fem minutter på hvert af disse spørgsmål. Brug nyt papir til hver spørgsmål. Hav tidtager og skift spørgsmål, når hun siger det. Hvem er oplagte partnere for os? Hvad for et partnerskab ville være helt vildt? Identificér de lavthængende frugter - hvem ville det være nemt at spørge? Hvem kender vi der arbejder hvor? Hvilke idéer kaster det af sig? Hvor kan vi fortælle om os selv, sådan at virksomheder kommer til at kende os? Hvilke virksomheder har vi noget tilfælles med, produkter, værdier, geografi? Hvem har vi fået penge fra før - både fonde, private og virksomheder? Del 3, 20 minutter - Sortering I fællesskab skal I sortere og inddele idéerne i en matrix som den, der er skitseret her. Det gør I ved at tegne matrix'en i en stor udgave og flytte postit-sedlerne over i den. Svært Stort udbytte Let Del 2, 20 minutter - Byg videre på hinandens idéer Hæng alle plancher/papirer op sorteret efter emne. Alle deltagere kigger på alle idéer i fem minutter i stilhed. Derefter går I sammen to og to med selvklæbende post-its og bruger 10 minutter på at skrive de idéer op, som I får ved at kigge på de andres idéer. Post-it-sedlerne sættes der, hvor de passer ind. Lille udbytte Del 4, 20 minutter - Hvad gør vi nu? Prioriter i de foreslåede virksomheder/idéer. Hvad tror I mest på? Beslut hvad, I vil arbejde videre med nu. Husk at være realistiske omkring, hvor meget I kan gøre på en gang. Resten skal "i idébanken". Beslut hvem der tager ansvaret for, at både de idéer, der skal arbejdes videre med, og de der skal gemmes i banken, bliver skrevet rent og formidlet ud i organisationen. 16

17 Handleplan for kontakt Hvordan skal jeres strategi og handleplan for henvendelser se ud? o Hvordan vil I kontakte virksomheder o Hvad vil I opnå med kontakten, er målet et møde? o Vil I sende virksomhederne et brev, en mail - eller vil I ringe til dem og så have et materiale klar, I kan sende dem bagefter? o Hvad er jeres tidsplan? Research Når I har valgt de virksomheder ud, som I vil kontakte, så er det vigtigt, at I tager jer tid til at researche lidt på dem. Sørg for, at I ved nok om dem til, at I har mindst en god forklaring på hvorfor lige netop de, skulle støtte lige netop jer. Undersøg hvad deres fokusområder for CSR er og find ud af hvilke andre projekter, de er involveret i. Find også frem til den rigtige person at kontakte i virksomheden, så jeres henvendelse ikke går tabt. Det kan desuden være en god idé at undersøge, om man kender nogle, der arbejder i - eller har en kontakt i - den pågældende virksomhed. Dette kan f.eks. gøres via Linkedin. Hvilke ressourcer er til rådighed og hvad er realistisk? o Diskuter tidsforbruget i jeres handleplan. Husk på at man sjældent får fat i sin virksomhedskontakt første gang. Hvem gør hvad, hvornår? o Hvem skriver de individuelle mails? o Hvem ringer og følger op? o Hvem holder styr på, at der bliver fulgt op på alle? Nu skulle I gerne stå med en liste over potentielle partnerskabsvirksomheder og have researchet jer frem til mindst en god grund til at kontakte dem. Så er det vigtigt at få prioriteret i listen. Hvem skal kontaktes først? Hvor mange skal kontaktes på en gang? Er der en eller flere virksomheder der er så vigtige for jer, at I vil øve jer på andre virksomheder før I kontakter dem? Husk at I ikke må lave en masseudsendelse på mail. Det betragtes som spam og er ulovligt. Så er det tid til at få lavet en plan for, hvordan I vil komme i kontakt med virksomhederne. Hvis det er muligt, så lav en lille gruppe der kan være fælles om dette arbejde. Ligesom i har gennemarbejdet en skriftlig præsentation af jeres organisation, kan det også være en idé at øve sig i en helt kort mundtlig præsentation; hvad siger I, når I får den rigtige i røret? Overfor er skitseret spørgsmål til elementer i en enkel handleplan for kontakt. Succeskriterier og mål - inkl. fejring af delresultater o Hvad er målet? o Hvilke delmål er der? o Hvordan ser en succés ud og hvordan vil I fejre det? Det er essentielt at lave en ordentlig plan for kontakt til virksomheder. At man tager sig tid til at researche på virksomhederne, så man ved hvorfor det lige er dem der skal kontaktes og at man derefter beslutter, hvordan man vil kontakte dem, hvordan man vil følge op og holder sig til den plan. Det har været godt for os at blive mere strukturerede og opsøgende i forhold til virksomhedskontakten. Nu har vi en klar plan som vi følger lige så stille og det gør, at vi kan holde fokus på de ting og bevæge os i den retning, vi ønsker. 17 Anne Margrethe Hefting, IBIS

18 For mange mennesker er det hårdt arbejde at ringe og "sælge" og uanset, hvor godt et materiale, I har lavet og hvor god en sag, I har, så vil I opleve afvisninger. Derfor er det vigtigt at lave delmål omkring egen indsats - som f.eks. at kontakte 10 virksomheder og følge op indtil der er talt med alle - og ikke kun mål der relaterer sig til om virksomhederne siger ja til et partnerskab. Når I har kontaktet den første stribe af virksomheder og kigger på hvilket resultat, I har fået ud af det, kan det være, I får lyst til at ændre noget I jeres henvendelse eller beslutter, at det f.eks. er bedre at ringe først. I vil også hurtigt opdage, hvad ved jeres henvendelse der interesserer virksomheder og hvad, de ikke kan se sig selv i. Derfor kan det være en god ide at planlægge flere faser af virksomhedskontakt, så I ikke har brændt alle chancer af allerede i første forsøg. Partnerskabets aftaler Når I har fundet en virksomhed at lave et partnerskab med, så begynder den næste fase. Det vil være meget forskellige opgaver der ligger foran jer nu - afhængigt af indholdet og målet med partnerskabet. Skal I holde en udviklingsworkshop omkring et nyt projekt, hvor I kan afdække hver jeres styrker og interesser? Eller skal I bare sørge for at få en god og klar aftale på plads med virksomheden og så ellers fortsætte, som I plejer? Om at sælge Jeg tænker, at det er vigtigt, at den person der kontakter firmaet for at sælge virkelig brænder for sagen og ikke føler sig utryk eller forlegen i sælgerrollen Måske skal vi overveje, at få hjælp fra nogen med kendskab til kundekontakt og salg. Bjarne Højlund Pedersen, Ghana Venskabsgrupperne. Solens Børn er også så småt kommet i gang med virksomhedskontakt. De synes, det har været et stort arbejde at lave et præsentationsmaterie, men det har også givet mod på at prøve nye ting. De er blevet mere direkte og opsøgende: "Vi er begyndt at kontakte firmaerne personligt og prøve at komme ind og fortælle om, hvad vi laver. Vi er kommet tæt på Ansgar kirke i dette år og får deres kollekt i Og så har det overrasket os positivt, at mange virksomheder har en stor interesse i samarbejde med NGOer, så de kan få en social profil." Aase Johannesen, Solen Børn Et samarbejde med en virksomhed er også et møde med en anden kultur. Kulturforskelle og uafklarede forventninger mellem virksomheder og NGOer kan spænde ben for det gode samarbejde. Derfor vil det være godt givet ud, at man indledningsvis er så tydelig og klar omkring aftaler og mål for partnerskabet. Her er en række ting, som kan være gode at forholde jer til uanset, hvilken type partnerskab, I skal i gang med: Få lavet en god og ærlig forventningsafstemning. Det er ikke noget problem at have forskellige mål, men I skal vide hvor I har hinanden og hvad I er fælles om. Få lavet en tidsplan som begge parter mener er realistisk - og husk, at her vil det ofte være jer der ved, hvor lang tid ting tager. Involver partner/lokalkontor i Syd i, hvad der foregår, og hvad det indebærer for dem. Spørg NGO-netværk og andre organisationer om råd, der er meget viden derude. Få lavet en kontrakt. Hvis det er et mindre økonomisk partnerskab, kan det være, I vurderer, at I ikke har råd til at bruge advokater, men husk på, at fejl her kan koste jer dyrt. Skriv i det mindste selv en kontrakt og få juridisk bistand, hvis det er muligt. Aftale og kontrakt Det er meget vigtigt, at I laver en skriftlig aftale med virksomheden omkring partnerskabet. Både fordi at aftaler har det med at blive mere konkrete og detaljerede på skrift, og man bliver mere sikker på, hvad den anden part egentlig mener. 18

19 Men også fordi, at det er en måde, som I kan beskytte jer selv på jf. de risici der kan være ved partnerskaber, som vi omtalte på side 8. Vil I f.eks. sikre jer, at I kan afbryde partnerskabet med øjeblikkeligt varsel, hvis virksomheden får negativ medieomtale og må virksomheden bryde partnerskabet, hvis I får en dårlig sag i pressen? Advokat Morten Bruus fra advokatfirmaet MAQS har beskæftiget sig en del med kontrakter for partnerskaber mellem organisationer og virksomheder. Han har tidligere holdt et oplæg for de organisationer, der deltog i et forløb omkring værdikæde-partnerskaber, som Uddannelsesnetværket var medarrangør af. Essensen af det oplæg bringes i uddrag her: Der er aftalefrihed, hvilket betyder, at det er helt op til jer (og virksomheden), hvordan kontrakten/aftalen skal udformes. Morten Bruus kalder det, at skrive spillereglerne for en virkelighed, I ikke kender endnu og opfordrer til, at man bruger tid på at lave aftalen så konkret og håndgribelig som mulig. Nedenstående punkter bør indgå i overvejelserne: Hvilke ydelser udveksles? a. Kan I levere jeres del? b. Formål? c. Er varemærket beskyttet? d. Har I ressourcerne? e. Er det clearet internt? Tænk scenarier helt igennem a. Hvad ønsker I at opnå? b. Hvad ønsker modparten at opnå? c. Hvad kan gå galt? d. Hvad kan gå RIGTIG galt? e. Få det reguleret det er nu, I har chancen! Der er nødt til at være tillid mellem parterne og mellem de mennesker der repræsenterer organisation og virksomhed. Det er også det, vi kan se i de længerevarende partnerskaber, vi har. Der hvor vi har tillid og den gode kommunikation, det er også dem der varer ved. Vores oplevelse er, at det blandt andet er det, der afgør om et partnerskab er levedygtigt eller ej. Anne Margrethe Hefting, IBIS Selvfølgelig skal man sælge sig selv og sin organisation bedst muligt overfor en potentiel virksomhedspartner. Men man skal altså ret hurtigt nå hen til et sted, hvor man kan kommunikere ærligt med virksomheden - også om de ting der er svære, eller som ikke er en god historie. Hvis ikke man kan det, bliver det simpelthen for tungt i et partnerskab. Man kan ikke både samarbejde og holde en pæn facade op hele tiden. Man skal kunne kalde en spade for en spade. Anne Margrethe Hefting, IBIS Nogle typiske faldgruber a. Parterne b. Ydelserne (få det hele med) c. Særlige misligholdelsesbeføjelser? (aftalefrihed!) d. Varighed? (evt. prøveperiode pas på med kan genforhandles ) e. Fleksibilitet Rammeaftale Følg op! f. Kontrolmekanismer / milestones g. Fortrolighed h. Tvisteløsning (hvad gør man ved uenighed?) Morten Bruus mener, at kontrakter bør skrives af jurister og peger på tre centrale områder, som jurister kan hjælpe organisationer med at vurdere, da de, som han siger, er skolet i at tænke i worst case scenarios : a. Værdiansættelse b. Hvad får I? c. Hvad risikerer I? Afslutning Du er nået til vejs ende i guiden til partnerskaber med virksomheder. Den var jo tænkt som en hjælp til at komme i gang og hvis I har arbejdet jer igennem de forskellige faser vil I allerede nu stå med jeres egne erfaringer, I kan bygge videre på. Arbejdet med virksomhedspartnerskaber er i de fleste tilfælde et langt sejt træk, hvor man må lære hen ad vejen. Men der er også en potentielt stor gevinst at hente i samarbejder med virksomheder både økonomisk og i forhold til at kunne trække på andre kompetencer, fagligheder og netværk i arbejdet med at udvikle og finansiere projekter. Hvis partnerskaber skrues rigtigt sammen vil der derfor være gevinst både for de deltagende organisationer og virksomheder. 19

20 Links til mere information Stanford Social Innovation Review skriver mange spændende artikler om samarbejder mellem organisationer og virksomheder. Innovationsvirksomheden IDEO har udviklet et gratis toolkit til NGOer, der blandt andet kan bruges, hvis I vil udvikle et nyt projekt sammen med en virksomhed. Partnerskaber mellem virksomheder og frivilllige organisationer - en analyse af omfang, typer, muligheder og faldgrupper i partnerskaber. er_mellem_virksomheder_frivillige_organisationer _september_2009.pdf Artikel om potentialet og udfordringerne i partnerskaber. Videnskabelig artikel: Partnerskaber mellem virksomheder og NGOer Na r organisationer taler med og forbi hinanden rauli.cbs.dk/index.php/loge/article/download/3523/ 3796 Partnership 2012 NGO+Business Hjemmeside for konference om partnerskaber der afholdtes på CBS i 2012, hvor der er gode oplæg. Det er primært virksomheder og erhvervs-medier og uddannelser, der har haft fokus på partnerskaber. For at se mere om organisationers indfaldsvinkel til dette område, kan I kigge på forskellige organisationers hjemmesider. Hvordan går de til partnerskaber? Hvilke erfaringer har de? Hvilket sprog bruger de? 20

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Du er den heldige oplægsholder på Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen. Læs alle slides grundigt igennem, og ligeså dette papir. Du

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Cykelhandler projekt KOM / IT

Cykelhandler projekt KOM / IT 2015 Cykelhandler projekt KOM / IT Indhold Indledning... 2 Tidsplan... 2 Fase 1 - Problemanalyse... 3 Informations problem... 3 Markedsundersøgelse... 3 Analyse af deres eksisterende medieprodukter...

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs GUIDE Sådan holder I en Frivilligbørs Udskrevet: 2016 Indhold Sådan holder I en Frivilligbørs...................................................... 3 2 Guide Sådan holder I en Frivilligbørs Denne guide

Læs mere

14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER

14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER 14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER UDBYTTE Du får overblik over, hvor du allerede er godt med, og hvor du med fordel kan sætte ind for at styrke din virksomhed.

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Guide til mentorforløb

Guide til mentorforløb Guide til mentorforløb Guide til mentorforløb Oktober 2008 ISBN: 978-87-92403-01-8 Oplag: 1.000 stk. Redaktion: Susie Skov Nørregård Layout: Helle Thorbøl Møller Tryk: one2one Yderligere information kan

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Hvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer?

Hvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer? Hvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer? Top Præsentation of mind why cross-sector partnerships matter Simone Kofoed Clausen Projektleder Projektleder, Fundraising

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Kommunikationspolitik 2014

Kommunikationspolitik 2014 Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Måltidsbarometeret i praksis

Måltidsbarometeret i praksis Måltidsbarometeret i praksis En drejebog til hvordan redskabet kan anvendes til at evaluere og forbedre kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere.. Kulinarisk kvalitet Samarbejde. og kommunikation

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Liv i boligområderne Mandag den 22. november 2010 Lise Heiner Schmidt 1 Lise COWIs Heiner kommunikationspolitik Schmidt lihs@cowi.dk

Læs mere

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset 12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook.

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. FACEBOOK MARKETING Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. Hvorfor skal jeg bruge Facebook Marketing? Mange virksomheder spørger sig selv dette spørgsmål. Men de skal

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Foreningsudvikling. Foreningstesten. Et værktøj til dialog og afklaring.

Foreningsudvikling. Foreningstesten. Et værktøj til dialog og afklaring. Foreningsudvikling Foreningstesten Et værktøj til dialog og afklaring Foreningstesten Indholdsfortegnelse Testen. Ledelse og organisation. Frivillige. Medlemmer og målgrupper. Aktiviteter og tilbud 9.

Læs mere

Skab forretning med CSR

Skab forretning med CSR VELKOMMEN I DANMARKS CSR HUS Skab forretning med CSR Opbyg de rette CSR kompetencer og løsninger i samarbejde med Green Network GREEN NETWORK MAKE CSR YOUR BUSINESS NÅ I MÅL MED CSR Få styr på kvaliteten

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS Alle taekwondoklubber under DTaF har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt i samarbejde med forbundets konsulenter. Et klubudviklingsprojekt kan f.eks. bestå

Læs mere

BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER

BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER HISTORIER DER FLYTTER MENNESKER STORYTELLING I FORANDRINGER KARENLUMHOLT.DK LSKOMMUNIKATION.DK 1 HVAD SIGER HISTORIERNE OS? Historierne er udtryk for organisationens kultur,

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

Værdier i Early Warning

Værdier i Early Warning Værdier i Early Warning Præsentation og gruppearbejde Kolding, den 8. og 9. november 2012 Program - værdier 11.00 11.45 1: Baggrund for at arbejde med værdier i EW 2: Værdier i organisationer 3: Møde om

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører

Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Når man er instruktør på en patientuddannelse, skal man arbejde sammen med en anden frivillig instruktør om at give deltagerne den bedst

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK Bliv praktikvært og få ny inspiration til foreningen HVAD ER EN PRAKTIK? Erhvervsleder i praktik er en aktivitet, der er udviklet i et samarbejde mellem IBM Danmark

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Lige om hjørnet mødes vi på NYS, og hvad er ressourcebanken? Dyk ned i novembers nyhedsbrev og find svarene!

Lige om hjørnet mødes vi på NYS, og hvad er ressourcebanken? Dyk ned i novembers nyhedsbrev og find svarene! November 2014 De grønne pigespejdere Region Kattegat NYHEDSBREV Lige om hjørnet mødes vi på NYS, og hvad er ressourcebanken? Dyk ned i novembers nyhedsbrev og find svarene! Nyborg Strand Kursus 2014 Årets

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops.

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops. FASE 4: IDÉ I skal nu bruge jeres viden fra opdagelsesrejsen og tematiseringen som brændstof til at få nye ideer, der giver jer svaret på jeres innovationsspørgsmål. I de foregående faser fik I med stor

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Frivillige og et godt arbejdsmiljø

Frivillige og et godt arbejdsmiljø Køb bøgerne i dag Frivillige og et godt arbejdsmiljø V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER INSTRUKTION TIL ORDSTYRER OM DEBATKITTET 1. Debatkittet handler om de 10 pejlemærker i Socialpædagog ernes Landsforbunds strategi: Socialpædagogerne i fremtiden. 2. Debatkittet er et redskab til at få

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

De Unge og Kulturen med udgangspunkt i Kulturaftalen i Hovedstadsområdet

De Unge og Kulturen med udgangspunkt i Kulturaftalen i Hovedstadsområdet De Unge og Kulturen med udgangspunkt i Kulturaftalen i Hovedstadsområdet 3. møde i fagligt udviklingsforløb Tirsdag den 5. april 2011 Program Kl. 08.45-09.00: Ankomst, morgenbrød og kaffe Kl. 09.00-09.45:

Læs mere

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Skabelon til din bogmarketingplan

Skabelon til din bogmarketingplan Skabelon til din bogmarketingplan Bogsucces 2012 Kære forfatterspire Tak for din tilmelding til Bogsucces nyhedsbrev. Her er din gratis skabelon til en bogmarkedsføringsplan. Jeg håber, du finder planen

Læs mere

Guide til markedsføring af lokale foreningsevents

Guide til markedsføring af lokale foreningsevents Guide til markedsføring af lokale foreningsevents Hvorfor denne guide? Formålet med denne guide er at give jer som forening og frivillige nogle konkrete idéer til, hvordan I markedsfører jeres lokale foreningsevent

Læs mere

patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører

patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Indhold 1 Guide til det gode samarbejde mellem instruktører 2 Forventningsafklaring 4 Forberedelsesskemaer 5 Evaluering (udover vejledning)

Læs mere

Kommunernes velfærdsalliancer

Kommunernes velfærdsalliancer Kommunernes velfærdsalliancer KLs Ledertræf, 8. september 2011, Stine Carsten Kendal og Anne Kjær Skovgaard Sessionens program 10.30 Kommunernes velfærdsalliancer Social forebyggelse hvad er dit ansvar

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Frivillighedspolitik i KFUMs Soldatermission

Frivillighedspolitik i KFUMs Soldatermission FRIVILLIGHEDS POLITIK Frivillighedspolitik i KFUMs Soldatermission Dette er KFUMs Soldatermissions overordnede frivillighedspolitik. Lokalt kan der udarbejdes mere præcise retningslinjer. 1. Formålet med

Læs mere

Opsamling fra familienetværkets læringsseminar den 28. november 2015

Opsamling fra familienetværkets læringsseminar den 28. november 2015 Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø Tlf. 3525 9200 info@rodekors.dk CVR-nr.: 20 70 02 11 Opsamling fra familienetværkets læringsseminar den 28. november 2015 Velkommen, formål med dagen og præsentation

Læs mere

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher Mødemateriale Anerkendende møde Formål Formålet med det anerkendende møde er at: 1. Indsamle ideer og ønsker til arbejde, trivsel og arbejdsmiljø med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan 2. Skabe

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere