Nyhedsbrev for industriens underleverandører 1. årgang 1. nummer marts 09

Transkript

1 Nyhedsbrev for industriens underleverandører 1. årgang 1. nummer marts 09 Pas på koblingssalg Tolerancegrænsen for hvornår der er tale om et konkurrencestridende koblingssalg er lav. Der er i retspraksis efterhånden mange eksempler på, at virksomheder med store markedsandele har fået en over snuden, hvis de har forsøgt at koble et salg af et produkt sammen med tilbehør til produktet. Det er ikke ulovligt at være en stor markedsaktør, men det sætter dog nogle begrænsninger. En af begrænsningerne er, at man ikke må misbruge sin dominerende stilling men hvad betyder det? I forbindelse med koblingssalg betyder det, at man ikke må betinge sit salg af produkt A af, at kunden også køber produkt B. Koblingssalg er kun tilladt, hvis der er en så naturlig sammenhæng imellem produkterne, at et koblingssalg er sagligt begrundet. Nedenstående sag er et eksempel på et koblingssalg, som ikke var tilladt. Salg af sømpistoler med tilhørende søm Få gratis service på din sømpistol - men kun hvis du anvender de originale søm. Den går ikke, siger Konkurrencerådet i en afgørelse af 29. oktober 2008, hvor det vurderes, at sådan en konstellation, og andre af de tilknyttede betingelser, er konkurrencebegrænsende og misbrug af dominerende stilling. En større dansk grossistvirksomhed inden for salg af befæstelsesværktøjer har fået en løftet pegefinger af Konkurrencerådet, der på baggrund af en klage, har givet grossistvirksomheden et påbud om at ændre i markedsførings-, salgs- og garantibetingelser. Konkurrencerådets afgørelse Konkurrencerådet fastsatte på baggrund af klagen bl.a., at grossistvirksomheden herefter kun måtte stille krav om, at der anvendtes søm, der opfyldte de sikkerhedsmæssige krav, som er opstillet af European Committee for Standardization (ECS). Samtidig skulle den gratis serviceordning ændres, således at den gratis reparation, herunder de gratis reservedele, så længe de var at skaffe, også blev tilbudt de kunder, der anvendte søm med de ECS angivne specifikationer. Grossistvirksomheden skulle endvidere ophøre med enhver form for angivelse af, at garantien på sømpistolerne var forbundet med anvendelse af de originale søm. Grossistsvirksomheden kunne dog gøre produktansvaret betinget af, at kunderne anvendte søm, som opfyldte ECS-specifikationerne. Vær opmærksom på de begrænsninger der kan følge af din virksomheds position på markedet. Mange virksomheder er ikke klar over, at de, efter en konkurrenceretlig markedsvurdering, kan blive tildelt status som markedsledere. Den gratis serviceordning Grossistvirksomheden havde opstillet en række betingelser i forbindelse med salget af sømpistolerne, herunder en gratis serviceordning for de kunder, der kun anvendte original søm leveret af grossistvirksomheden. Konkurrencestyrelsen fandt, at dette vilkår, samt vilkåret om bortfald af garanti og bortfald af produktansvaret ved anvendelse af ikke originale søm, både var konkurrenceforvridende og udgjorde et misbrug af dominerende stilling. Konkurrencestyrelsens indledende undersøgelser viste, at den pågældende grossistvirksomhed har en markedsandel på % af det hjemlige marked inden for salg af sømpistoler.

2 Velkommen I efteråret 2008 gennemførtes en spørgeskemaundersøgelse blandt Dansk Erhverv Tekniks virksomheder, hvor vi spurgte, om der ville være interesse for et supplement til de mange korte nyheder, virksomhederne dagligt modtager f.eks. i form af et kvartalsvis trykt informationsbrev med mere dybdegående faglige artikler. 93 % svarede, at det fandt man ville være en god ide. Derfor sidder du nu med det første nummer af Teknik nyt Plus i hånden. Vi vil i Teknik nyt Plus derfor fokusere på artikler og informationer, som har relevans og betydning for den daglige drift og virke for alle branchefællesskabets medlemsvirksomheder. Det kan være erhvervsjuridiske emner, faglige informationer f.eks. om nye lovgivningsinitiativer, kursus- og efteruddannelsestilbud osv. Hvis du har ideer, inspiration eller kommentarer i øvrigt omkring Teknik nyt Plus, hører vi meget gerne fra dig. Med venlig hilsen Steen O. Rytlig - branchedirektør Udgives af Dansk Erhverv Børsen 1217 København K Telefon Fax info@danskerhverv.dk Redaktion Steen Rytlig (ansvarshavende redaktør) Michael Ostenfeld, Torben Edi Hoffmann Rosenstock Design og tryk: Dansk Erhverv Udgives 4 gange årligt Oplag: 750

3 Agentur og distributionskontrakter Af Sven Petersen, advokat og erhvervsjuridisk fagchef i Dansk Erhverv I Dansk Erhverv har vi en lang tradition for at beskæftige os med engroserhvervene. Af samme grund iværksatte Dansk Erhverv en kortlægning af engroserhvervet i oktober Engroserhvervet er betegnelsen for alle dem, der handler BtB, og i praksis er der et stort antal agenter og grossister i denne gruppe. Rapporten viser, at engroserhvervene i Danmark har klaret sig endda særdeles godt i løbet af de sidste 10 år, selvom mange eksperter ellers forudså, at branchen ville give tab og tilbagegang. Der har været en pæn og stabil stigning i engroserhvervenes beskæftigelse på omkring fem procent pr. år inden for denne periode. I betragtning af, at den stigende globalisering og udvikling af it-værktøjer i højere grad end tidligere muliggør en reduktion i antallet af forhandlerled, må man betegne udviklingen som flot. Der er således intet, der tyder på, at hverken handelsagenter eller importører er på vej ud af markedet. Hvad er forskellen på en handelsagent og en distributør? I daglig tale hører man tit en virksomhed udtale: jeg har agenturet på produkt xx. Mange virksomheder tænker da heller ikke nærmere over, hvorvidt de driver deres virksomhed som handelsagent eller som forhandler. Det handler jo om salg alt sammen. I juraens verden er der dog stor forskel på, om man driver virksomhed som handelsagent eller som distributør (eneforhandler, importører kært barn har mange navne). Handelsagenter - karakteristika Siden 1992 har vi i Danmark haft en handelsagentlov, der hviler på et EU-direktiv fra En handelsagent er en virksomhed, der vedvarende repræsenterer en agenturgiver, og hvis fornemmeste opgave er at skaffe ordrer til agenturgiveren. Handelsagenten aflønnes med provision. Når agenten har skaffet ordren, har han som regel ikke noget at gøre med købekontrakten, idet den indgås mellem agenturgiver og kunde. Det er således også agenturgiveren, der bestemmer den endelige pris på varen over for kunden og siger god for handlen. Handelsagenten har dermed intet køberetligt ansvar over for kunden. Det er en fordel for handelsagenten, men kan føles som en ulempe for kunden, idet han typisk skal indgå en kontrakt med en udenlandsk leverandør. Er leverancen mangelfuld, skal kunden rejse et krav mod den udenlandske leverandør. Alt andet lige kan det være mere vanskeligt for en kunde at rejse krav mod en udenlandsk leverandør end mod en dansk leverandør. Det er i hvert fald mere besværligt. Det gælder især, når den udenlandske leverandør er fra lande uden for EU. Som konsekvens heraf ses det således også yderst sjældent, at eksempelvis amerikanske virksomheder gør brug af en handelsagent - simpelthen af den grund, at europæiske slutkunder er utilbøjelige til handle direkte med amerikanske leverandører. Amerikanerne vil derfor alt andet lige være mere tilbøjelige til at gøre brug af en distributør. Agenten og prisstyring Befinder leverandøren sig i en branche, hvor det er vigtigt at kunne styre produktets pris over for slutkunderne, er der flere muligheder i handelsagentkonstruktionen. Som nævnt er det leverandøren og ikke handelsagenten, der prisfastsætter produktet overfor kunden. I modsætning hertil kan en leverandør ikke foreskrive en eneforhandler, hvilken pris han skal tage over for sine kunder. Andre karakteristika En handelsagent er ligeledes billig i drift i den forstand, at agenten som regel ikke koster noget, så længe der ikke sælges noget. Ønsker leverandøren at opsige en handelsagent, kræves der ikke nogen begrundelse blot opsigelsesvarsler, der er forankret i loven, overholdes. Efter dansk ret har handelsagenten krav på en måneds opsigelsesvarsel per samarbejdsår dog maksimalt seks måneder. De andre EU-lande følger nogenlunde denne model. Set i forhold til en ansat sælger er en agent altså en ganske fleksibel løsning. Godtgørelse til agenten Såfremt agenturgiveren opsiger en handelsagent, skal han dog være opmærksom på, at det kan udløse et godtgørelseskrav fra agenten. Har agenten skabt nye kunder eller en betydelig udvidelse af handlen med den bestående kundekreds, vil agenten have krav på en godtgørelse, når disse kunder fortsat vil give agenturgiveren betydelige fordele fremover. Godtgørelsen kan dog ikke overstige et beløb, der svarer til ét års vederlag beregnet på grundlag af handelsagentens gennemsnitlige årlige vederlag i de seneste fem år. En tilsvarende regel findes i alle EU-lande bortset fra Frankrig og Storbritannien, hvor godtgørelsesreglen er en anelse anderledes. Forstsættes på side 11 >

4 Bliv klog med din mobiltelefon Den store udbredelse af mobiltelefoni kan på sigt give virksomhederne nye muligheder i forbindelse med kommunikation, samarbejde og opkvalificering af medarbejdere. De nye muligheder for at uddanne medarbejdere via mobil e-læring er bestemt til at få øje på. Mobiltelefonen er for længst blevet allemandseje og findes alle steder. Spredning af mobiltelefoni i Europa overstiger nu 100 procent i forhold til indbyggere, og på verdensplan regner man med, at der findes mere end telefonabonnementer. Fjernundervisning via mobiltelefonen adskiller sig fra traditionel undervisning ved at tilbyde fleksibilitet i forhold til tid og sted. Med mobil e-læring kan medarbejderen således selv bestemme hvornår, og hvor han vil modtage sin undervisning. Den samme fleksibilitet vil typisk ikke kunne opnås i den traditionelle undervisningsform, der jo er baseret på skemasatte kursustider og anvendelse af stationære pc er i dertil indrettede kursuslokaler. Fjernundervisning via mobiltelefonen kan i løbet af de kommende år blive et reelt supplement, når virksomhedernes skal vælge kommunikations- og uddannelsesstrategi. Chauffører nedsætter CO2-udslip med mobiltelefonen Et eksempel er chauffører, der gennem korte kurser på mobiltelefonen lærer at køre mere energirigtigt, så der spares brændstof og derved udledes mindre CO2. IT- og Telestyrelsen har bragt historien om CO2-forsøget på Styrelsens hjemmeside og giver det positiv omtale. Chaufførerne er begejstrede for fleksibiliteten ved mobil e-læring, hvor chaufføren gennemfører korte moduler af kurset, når behovet er der, og det passer ind i en travl hverdag. Samtidig oplever chaufførerne, at kursets indhold huskes bedre sammenlignet med det traditionelle kursus med nogle dage på kursusbænken. Mobilkurset om energirigtig kørsel for chauffører er et skoleeksempel på innovativ brug af teknologi. Gevinsterne for miljøet, vognmanden og chaufførerne selv kan ses direkte på bundlinjen. Jeg ser allerede frem til at høre mere om de andre e-læringsprojekter, siger videnskabsminister Helge Sander. Der arbejdes nu på en generel udbredelse af bl.a. e- lærings kurset om energirigtig kørsel, så flere målgrupper kan spare penge på brændstoffet og samtidig nedsætte udledningen af CO2. 7,5 mio. kr. til e-læring Projektet er ét af 11 mobile e-læringsprojekter, som Videnskabsministeriet har støttet med over 7,5 mio. kr. som led i regeringens ambitioner om at gøre Danmark til et foregangsland inden for e-læring. Det er gennemført af VIA University College og viser tydeligt mulighederne og potentialet ved at bruge mobile medier til læringsformål. Med mobil e-læring udfordres de traditionelle læringsformer og -metoder gennem brugen af nye medier som mobiltelefoner, pc ere og spil. Mobil e-læring kan gøre undervisningen dynamisk, interaktiv og fleksibel. De støttede projekter inden for mobil e-læring er mangeartede og har foruden mobiltelefonen også afprøvet mulighederne for læring via mp3-afspillere og PDA ere. Projekterne er afsluttet og evalueret i en evalueringsrapport, som findes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside. Dansk Erhverv følger udviklingen af den mobile e- læring, som efter Dansk Erhvervs vurdering rummer et særdeles godt udviklingspotentiale blandt andet i form af den fleksible og omkostningseffektive uddannelse af medarbejdere. Det offentlige søger leverandører IKA går nu i offensiven for at udbrede kendskabet til, hvad offentligt indkøb er for en størrelse. Alle offentlige indkøbere er i dag bundet af et sæt EU-regler på området, som gør at det til tider kan virke uoverskueligt og ganske svært for potentielle men også nuværende leverandører, at blive valgt som leverandører til det offentlige. IKA vil gerne udbrede kendskabet til hvilken dagligdag den offentlige indkøber har, og hvilke lovgivningsmæssige udfordringer der ligger ved næsten hvert indkøb. Derfor afholder IKA de såkaldte leverandørdage, hvor målgruppen er kommende men også nuværende leverandører, som ønsker et bredere kendskab til den offentlige indkøbsverden. I løbet af de 2 dage seminaret varer, vil vi give deltagerne en indsigt i vores praktiske hverdag, omhandlende lige fra tanker, problemstillinger og andre udfordringer i forbindelse med udbud. Vi vil også sætte fokus på hvordan man som leverandør takler, at afgive et tilbud på baggrund af det udbudsmateriale den offentlige myndighed har udarbejdet. Leverandørdagene afholdes næste gang den marts se invitation her index.php?id=357

5 Industrielle leverandørvirksomheder tøvende over for klimaudfordringerne En undersøgelse foretaget ultimo 2008 blandt Dansk Erhverv - Tekniks medlemsvirksomheder viser, at kun få industrielle underleverandører fokuserer på CSR (Corporate Social Responsibility) og klimaudfordringen. Det skal givetvis ses i sammenhæng med, at der endnu ikke er pres på leverandørerne fra de store toneangivende kunder. Erhvervslivets ansvarlighed kaldes også samfundsansvar, socialt ansvar, Corporate Social Responsibility (CSR), bæredygtighed og tredobbelt bundlinje. Men uanset hvilken betegnelse der bruges, handler det om, at virksomheder udviser ansvarlighed i forhold til det omgivende samfund. Det kan for eksempel ske gennem etisk handel i den globale leverandørkæde, ved at nedbringe ressourceforbruget til gavn for miljøet, eller ved at indsluse marginaliserede grupper på arbejdsmarkedet. Dansk Erhverv - Tekniks undersøgelse viser, at en stor del af de industrielle underleverandører er tøvende, når det kommer til at møde udfordringerne på CSR- og klimaområdet. Undersøgelsen viser blandt andet, at 72 procent af leverandørvirksomhederne slet ikke eller kun i mindre grad har integreret CSR i deres forretningsmodel. Resultatet af svarene kommer ikke som nogen egentlig overraskelse, siger branchedirektør Steen Rytlig. Mange virksomheder har svært ved på nuværende tidspunkt at vurdere, hvordan de igangværende klima- og miljøpolitiske tiltag konkret kommer til at berøre dem. De fleste afventer, hvilke krav deres kunder vil stille. Der er imidlertid ingen tvivl om, at de store virksomheder er ved at fastlægge deres CSR- og klimastrategier, og når de bliver skudt i gang måske sidst på året i tilknytning til klimatopmødet så vil de industrielle underleverandører blive stillet over for nye udfordringer og krav. Derfor understreger undersøgelsen netop, at både Dansk Erhverv Teknik og de enkelte brancheforeninger skal klø på og holde fokus på at udbrede kendskabet til miljø, klima og CSR blandt virksomheder inden for de tekniske og industrielle underleverandørbrancher, siger Steen Rytlig. Flere informationer om CSR, miljø og klima på Dansk Erhvervs hjemmeside Se resultatet af undersøgelsen nedenfor. Bruger din virksomhed klimaproblematikken som salgsparameter? I høj grad 6 5,22 % I nogen grad 27 23,48 % I mindre grad 30 26,09 % Slet ikke 52 45,22 % Respondenter % Kan der spores øget efterspørgsel/salg på klimavenlige produkter og løsninger? I høj grad 4 3,48 % I nogen grad 17 14,78 % I mindre grad 45 39,13 % Slet ikke 49 42,61 % Respondenter % Oplever din virksomhed lovgivningsmæssige barrierer i forhold til fremme af klimavenlig adfærd, produkter eller initiativer? Ja 8 6,96 % Nej 83 72,17 % Ved ikke 24 20,87 % Respondenter % Arbejder din virksomhed med miljøvenlige produktserier (greenline, bluemotion, energystar, ecoline osv?) I høj grad 6 5,26 % I nogen grad 22 19,30 % I mindre grad 33 28,95 % Slet ikke 53 46,49 % Respondenter % Er CSR (Corporate Social Responsibility) en integreret del af din virksomheds strategi? I høj grad 9 7,83 % I nogen grad 23 20,00 % I mindre grad 30 26,09 % Slet ikke 53 46,09 % Respondenter % Har du konkrete eksempler på klimasatsninger i din virksomhed? Ja 19 16,52 % Nej 85 73,91 % Ved ikke 11 9,57 % Respondenter %

6 Dansk Erhvervs teknikbarometer Hvert kvartal udgiver Dansk Erhverv et barometer, der kortlægger udsigten for de tekniske leverandører til industrien. Den seneste udgave er netop udkommet, og den belyser blandt andet, hvorledes finanskrisen mindsker efterspørgslen på industrivarer. Dansk Erhverv forventer, at stigende arbejdsløshed og faldende investeringer fører til negativ BNP-vækst i Efter flere år med vækstrater væsentligt over trendniveauet har det længe stået klart, at det tiltagende lønpres truer med at udhule Danmarks konkurrenceevne. Derfor ville en økonomisk afmatning være indtruffet selv uden den aktuelle finanskrise. Finanskrisen har midlertidigt fremskyndet og forstærket det nedadgående pres på økonomien. Den forestående recession vil selv sagt påvirke industrien og dens leverandører. Industriens ordretilgang er siden maj faldet med 25 procent, og det fald er så småt begyndt at slå igennem på omsætningen. Hvis ordreindgangen forbliver på det nuværende lave niveau, vil 2009 byde på mærkbart faldende industriproduktion. Industrien har som helhed klaret sig godt de seneste år. Den løbende omsætning er siden 2004 steget med 30 procent. En del af forklaringen på den øgede omsætning skal findes i den høje produktivitetsvækst inden for industrien, da høj produktivitetsvækst øger konkurrenceevnen. Den gennemsnitlige produktivitetsvækst i industrien de seneste fem år har været på 2,5 procent, mens den gennemsnitlige produktivitetsvækst i økonomien generelt blot har været på 1,0 procent. I 2007 var industriens produktivitetsvækst dog væsentligt lavere end trendvæksten - blot 0,4 procent. Forventer faldende omsætning Til trods for den aktuelle økonomiske situation melder de tekniske leverandører om en pæn afslutning på Forventningerne til den samlede omsætning i 2009 er imidlertid betydeligt mere nedtonet, og netto forventer 19,3 procent af virksomhederne faldende omsætning. Den lavere aktivitet i virksomhederne betyder dog samtidig, at flaskehalsproblemerne aftager. De fleste indikatorer peger altså på, at industriens omsætning vil falde i Faldet sker dog fra et forholdsvis gunstigt udgangspunkt og forventes at have en midlertidig karakter. Det samlede teknikbarometer kan hentes på Dansk Erhverv Teknik s hjemmeside

7 Inden for maskinindustrien har de seneste måneders fald i aktiviteten været endnu mere markant end tilfældet er for industrien som helhed. Fra 4. kvartal 2007 til 4. kvartal 2008 var faldet i produktionen, ordreindgangen og omsætningen henholdsvis 11 procent, 27 procent, og 8 procent. Aktiviteten i industrien er faldet markant det seneste halve år. Fra 4. kvartal 2007 til 4. kvartal 2008 faldt produktionen, ordreindgangen og omsætningen med henholdsvis 6 procent, 21 procent, og 5 procent. Især det store fald i ordreindgangen er bekymrende, da dette antyder, at vi de kommende måneder vil opleve et yderligere fald i produktionen.

8 Dansk Erhverv tilbyder elektronisk overvågning af offentlige udbud Nyhedsbrevet vil fremover bringe en række relevante offentlige udbud, som medlemmerne af Dansk Erhverv Teknik kan rekvireres i sin fulde længde ved henvendelse til nedenstående mailadresse. Hermed følger 4 udbud med udløbsdato inden næste nyhedsbrev: BY EMNE NR. FRIST Århus Hoved-og fagenterpriser ifm bygge og anlægsarbejde ND Århus Produktionsudstyr til udsendelser ND Albertslund Toiletpapir, lommetørklæder, håndklæder og servietter ND Aabybro Produktionsudstyr til udsendelser ND Du kan også modtage udbudene automatisk per eller fax. Nedenstående følger en kort beskrivelse af procedurer og priser. Hver dag publiceres tæt ved 1000 offentlige udbud. Kontrakternes samlede værdi svarer til 16 % af EU s bruttonationalprodukt. Dansk Erhverv tilbyder elektronisk overvågning af offentlige udbud via Tenders Electronic Daily (TED-databasen), som indeholder alle udbud, der bliver publiceret efter EU s udbudsdirektiver. Den daglige overvågning foretages på baggrund af en detaljeret søgeprofil udarbejdet af abonnenterne, og udbudene bliver sendt direkte til abonnenterne fra databasen i Luxembourg via fax eller samme dag, som de udgives i papirform. Opstart af et abonnement på elektronisk overvågning af offentlige udbud er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Ikke-medlemmer betaler et oprettelsesgebyr på 2.500,- kr. og efterfølgende et halvårligt gebyr på 500,- kr. Hvert tilsendt udbud koster herefter 5,5 Euro (ca. 41,- kr.), hvis man modtager pr. , og 7,7 Euro (ca. 57,- kr.), såfremt materialet modtages pr. fax. Det enkelte medlem faktureres hver fjerde måned, såfremt der har været udbud inden for det forespurgte område. Yderligere information eller rekvirering af abonnementspakke kan ske hos Dansk Erhverv på cdj@danskerhverv.dk eller til Claes Dalhoff Dansk Erhverv Teknik Dansk Erhverv Teknik er et branchefælleskab under Dansk Erhverv for brancher og virksomheder, der arbejder som leverandører i bred forstand til danske producerende virksomheder, offentlige værker, byggebranchen m.m. Branchefællesskabet for Tekniske Leverandører, Dansk Erhverv Teknik, omfatter 15 brancheforeninger med tilsammen cirka 500 medlemmer. Virksomhederne i Dansk Erhverv Teknik er typisk importører, forhandlere, agenter og datterselskaber repræsenterende internationale virksomheder og koncerner. Det er omkostningsfrit for brancheforeningerne og medlemsvirksomhederne at være med i Dansk Erhverv Teknik. Dansk Erhverv Teknik rådgiver inden for det industritekniske område om blandt andet: CE-mærkning Maskindirektivet ATEX-direktivet EMC-direktivet Standardisering Elektronikskrot WEEE Dansk Erhverv Teknik formidler viden og information til medlemsvirksomhederne gennem udsendelse af nyhedsbreve via samt på branchefællesskabets hjemmeside: Som leverandører forsyner Dansk Erhverv Tekniks medlemmer danske industrivirksomheder med en bred palette af ydelser i form af den nyeste og mest moderne teknologi, viden og knowhow inden for alle former for råvarer, komponenter, maskiner, værktøj, elektronik, færdigvarer, værktøjsmaskiner, tilbehør, udstyr, reservedele m.m.

9 En aftale er en aftale men hvad har vi egentlig aftalt? Program for jura-seminar for ikke jurister i DE Teknik Ikke alle aftaler går helt som planlagt. Hvad er der egentlig aftalt, og hvem har ret, når der er tvivl om vilkår i en aftale. Få styr på de vigtigste regler indenfor aftale- og køberetten. Formål Formålet med kurset er at skabe et større overblik over nogle af de områder, der har stor betydning for virksomhedernes daglige drift. Kurset afholdes den 28. april 2009 i Kolding og den 6. maj 2009 i Slagelse Indhold 8:30 indskrivning, kaffe, te og morgenmad 9:00 Aftaleloven Hvilke elementer af aftaleretten er afgørende for din dagligdag i virksomheden? Tilbud og accept hvornår binder aftalen - praktiske eksempler Mundtlig eller skriftlig kontraktindgåelse? Bevisbyrden gør forskellen! 9:45 Hvordan får jeg mine leveringsbetingelser bragt i spil? Hvorfor bruge ressourcer på leveringsbetingelser Kan de også ligge på internettet og andre gode spørgsmål Sammenspil mellem leveringsbetingelser og mere procesorienterede kontrakter Præsentation af forskellige brancherelevante leveringsbetingelser 10:30 Netværk og formiddagspause med kaffe og te 10:45 Købeloven hvad står der i den? Undgå gætteri! du bør kende de allermest basale regler, for at kunne vurdere din risiko Forskel på garanti og reklamationsret Ansvarsbegrænsninger gør dem realistiske Ejendomsforbehold hvordan og kan det bruges til noget? Den internationale købelov hvornår finder den anvendelse og hvad betyder det? 12:30 Frokost og netværk 13:30 Når uheldet er ude lær at håndtere kontraktbrud i virkelighedens verden Fokus på forskellige former for kontraktbrud drag nytte af lærerige cases Lær at vurdere hvornår det er fordelagtigt at forfølge en tvist, og hvornår du bør give op! Løsning af tvister sådan går du rettens vej Fokus på anvendelse af alternative konfliktløsningsmodeller 14:30 Netværk og eftermiddagspause med kaffe, te og kage 15:00 DE- Teknik juridisk embedseksamen Løs testen og se hvad du har lært 16:30 seminaret afsluttes. Hvem kan deltage? Alle der beskæftiger sig med salg eller indkøb. Instruktør Advokat og erhvervsjuridisk fagchef Sven Petersen, Dansk Erhverv Advokat og Chefkonsulent Lars Quistgaard Bay, Dansk Erhverv Juridisk konsulent Torben E. Hoffmann Rosenstock, Dansk Erhverv Sted Den 6. maj 2009 på Hotel Frederik d. II, Idagårdsvej 3, 4200 Slagelse Den 13. maj 2009 på Hotel Munkebjerg, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle Tilmelding senest d Til Camilla Bruhn på cbr@danskerhverv.dk, fax eller telefon Medlemspris Pris for ikke-medlemmer kr. 995,00 (ekskl. moms) kr. 1995,00 (ekskl. moms)

10 Kurser 1. halvår, 2009 Dansk Erhverv tilbyder en lang række spændende kurser og foredrag Seminar om prisfastsætning Den mest effektive måde en virksomhed kan forbedre indtjeningen på, er ved at sætte prisen rigtigt. Den rigtige pris øger indtjeningen uden ekstra omkostninger. Tilsvarende kan forkerte priser erodere indtjeningen hurtigt Konkurrenceret - udvalgte emner, Kbh. Mange virksomheder har aftaler med kunder eller leverandører, der på en eller anden måde involverer konkurrenceretten, uden at man nødvendigvis er klar over det Temadag om personalepolitikker, Århus Få inspiration til virksomhedens personalepolitikker! Dansk Erhverv udbyder nu et kursus, hvor vi sætter fokus på personalepolitikker Jobklausuler, Århus & Jobklausuler, Kbh. Fra 1. juli 2009, skal alle eksisterende jobklausuler opfylde lovens bestemmelser. Dansk Erhverv inviterer til et gå hjem-møde, hvor vi gennemgår reglerne Trim din virksomhed til finanskrisen Erhverv Århus og Dansk Erhverv inviterer hermed alle medlemsvirksomheder til at deltage i et medlemsmøde om de udfordringer, som finanskrisen medfører for virksomhederne Det offentlige søger leverandører IKA går nu i offensiven for at udbrede kendskabet til, hvad offentligt indkøb er for en størrelse. I samarbejde med Dansk Erhverv indbyder vi til et 2-dages seminar - "Leverandørdage" Personalejura I, Kbh. Kom godt fra start med en ny medarbejder! Motivér gennem værdier, Århus Værdier er en effektiv måde at binde medarbejdere og virksomhedens mål sammen. Vi udfordrer dig på dine eksisterende værdier og viser nogle veje for dig, der skal i gang med værdiarbejdet Temadag om personalepolitikker, Kbh. Få inspiration til virksomhedens personalepolitikker Dansk Erhverv udbyder nu et kursus, hvor vi sætter fokus på personalepolitikker Personalejura I, Århus Kom godt fra start med en ny medarbejder! Motivér gennem værdier, Kbh. Værdier er en effektiv måde at binde medarbejdere og virksomhedens mål sammen. Vi udfordrer dig på dine eksisterende værdier og viser nogle veje for dig, der skal i gang med værdiarbejdet Personalejura II, Århus & Personalejura II, Kbh. Løs konflikten på den rigtige måde! Fleksible lønpakker, Kbh. & Fleksible lønpakker, Århus Flere og flere virksomheder indfører fleksible lønpakker, hvor lønpakkerne både kan virke motiverende og præstationsfremmende for den enkelte medarbejder Samarbejde, tillid og retfærdighed, Århus Samarbejde, tillid og retfærdighed opbygger social kapital, og er med til at styrke virksomhedens produktivitet, vækst, kvalitet og innovation. Det er derfor et vigtigt element i ledelse og organisering af virksomheder. Flere kurser og arrangementer på

11 Agentur og distributionskontrakter (forts.) Af Sven Petersen, advokat og erhvervsjuridisk fagchef i Dansk Erhverv Faktum er således, at det typisk vil være handelsagenten, der har et krav mod agenturgiveren i en opsigelsessituation. Da det kan være vanskeligt at sagsøge en udenlandsk agenturgiver på udebane, tilrådes det, at agenten forsøger at komme igennem med en klausul i kontrakten om, at en eventuel tvist skal afgøres efter dansk ret ved dansk værneting. Det gælder dog kun i kontrakter med agenturgivere fra EU. Har man som agent en agenturgiver fra et land udenfor EU, bliver man nødt til at løse eventuelle tvister ved voldgift. Distributører Den omtalte godtgørelsesregel er nogle gange med til at afskrække leverandøren, således at han foretrækker at indgå en aftale med en distributør frem for en handelsagent. En distributøraftale har den anden fordel, at leverandøren alene behøver at koncentrere sig om en kunde nemlig distributøren. Det er således nemmere at vurdere, i hvilket omfang der skal gives kredit. Ulempen ved distributørkonstruktionen er, at leverandøren ikke nødvendigvis kender distributørens kundekreds, og at leverandøren heller ikke er i stand til at kunne diktere, hvilken pris distributøren skal tage for varen, når den videresælger til næste led. Den slags prisbindinger er klart i strid med konkurrencereglerne. Det er dog fortsat tilladt at fremkomme med et forslag til vejledende priser, såfremt disse reelt set er vejledende. Hvad skal importøren være opmærksom på? Som importør skal man for det første være opmærksom på, at der ikke findes nogen lovgivning at støtte sig til i tilfælde af opsigelse. Kun i Belgien findes en lov om eneforhandlingskontrakter. I alle andre EU-lande er det primært kontrakten, man skal sætte sin lid til som importør. Har man slet ikke nogen kontrakt eller kun en gentleman agreement på to linjer, er man naturligvis dårligt stillet, men dog ikke helt retsløs. I de fleste lande gælder der principper om, at man skal opføre sig pænt over for hinanden i erhvervsforhold, og det vil i dagligdagen udmønte sig i, at man som importør/distributør uden kontrakt har krav på et rimeligt opsigelsesvarsel i tilfælde af opsigelse. Således er det også i Danmark. Typisk vil en dansk domstol fastsætte et opsigelsesvarsel på mellem tre og seks måneder. Har en distributør krav på godtgørelse? Som udgangspunkt vil danske domstole være utilbøjelige til at tildele importøren en godtgørelse svarende til principperne i handelsagentloven. Det er derfor vigtigt, at distributøren medtager en bestemmelse om godtgørelse i distributørkontrakten, såfremt distributøren vil gøre sig forhåbninger om en sådan godtgørelse. Dansk Erhvervs standardeneforhandlingsaftale indeholder en sådan klausul. Man skal således som distributør være klar over, at en importørkontrakt kan ende med at blive den rene tilsætning, hvis ikke man får forhandlet en godtgørelse på plads. Det sker således fra tid til anden, at en distributør bruger de første to-tre år på at oparbejde et marked eller nyt marked, hvorefter leverandøren tager over og opsiger distributøren lige inden, han skal til at høste frugterne af sit indledende arbejde. Det er vigtigt, at distributøren forholder sig til den risiko og sørger for, at kontrakten med leverandøren som minimum indeholder et langt opsigelsesvarsel. Kan man derudover få forhandlet en godtgørelsesbestemmelse på plads, er det naturligvis endnu bedre. Den skarpsindige læser vil naturligvis spørge sig selv om, hvorvidt man som dansk eksportør også kan bruge vores standardkontrakt? Svaret er ja men ikke uden tilretninger. Som det fremgår oven for er kontrakten forhandlervenlig, og medlemmer af Dansk Erhverv kan kontakte mig for nærmere drøftelse af, hvilke tilrettelser der ville være formålstjenlige. Husk at samarbejde Afslutningsvis vil jeg gerne bemærke, at det er vigtigt, at parterne gør sig nogle tanker om, hvordan det daglige samarbejde skal fungere. Det er vigtigere at nedfælde den slags i kontrakten end at fastsætte urealistiske omsætningsgrænser, bare fordi dette er et kriterium, der umiddelbart forekommer nemt at håndtere. Der findes mange andre måder at få et samarbejde til at blomstre. Tænk i fælles strategier, markedsføring, servicekoncepter, integration af IT o.s.v. - så skal det nok bære frugt, hvis produktet ellers er godt. Vidste du at... Engroshandel og rådgivning er danmarks vigtigste eksportbrancher

12 Dansk Erhverv Teknik Plus udgives af Dansk Erhverv Børsen 1217 København K telefon: fax: