Episoder 1932 til 1960

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Episoder 1932 til 1960"

Transkript

1 Swenn Poulsen Langstrupvej Hvidovre Episoder 1932 til 1960 Indholdsfortegnelse Forord...1 Juli 1946: 130 km/t baglæns!...4 Hvad er baggrunden?...5 Efterår 1953: Praktik....6 Hvad er en telefoncentral? til 1956: Koordinatvælgercentraler Transistorer er så dyre...10 Sommeren 1956: Studierejse til Tyskland...11 Fra fest til foragt...12 Forår 1958: Centraler med tidsmultipleks Januar 1959: Skjult dagsorden (1)...15 Sommer 1959: Elektronisk takseringsudstyr, SMPS...15 UB49: Hjælpefunktioner med ferritlagre styret af relækontakter...17 UB49: Sammenmærkning...18 Engvejsarrangementet PABC med optiske relæer...20 Forord. Siden 1959 har telefoncentralteknik både været mit arbejde og min hobby. En række episoder fra denne lange tid er muligvis af interesse for andre. Derfor dette skrift. Det er skrevet ud af hukommelsen, uden adgang til noter, og er derfor et subjektivt indlæg. De omtalte personer - og andre - husker måske de forskellige episoder helt anderledes, hvis de overhovedet husker dem, og den erindring kan være lige så sand som min. Som et sammendrag af mit arbejdsliv skal jeg her gengive mit Curriculum Vitae, som jeg først skrev midt i 1990, da Fischer & Lorenz havde brug for det, og som siden er blevet opdateret: Privat: Født Gift To døtre, født 1962 og Uddannelse og arbejde: Student EPI50, rev side 1

2 Civilingeniør, svagstrøm 1957 fra Danmarks Tekniske Højskole. To år i Marinen, det sidste som løjtnant (R) på "makaronibåden" Diana (den og tre søsterskibe var bygget i Italien), som det meste af tiden patruljerede i Østersøen. Medlem af I.R.E./I.E.E.E. siden Senior Member fra Life Senior Member fra 1996 (men det var blot resultatet af 40 års medlemskab). Medlem af I.E.E.E. Communication Society. Arbejdet hos Philips fra 1959 til Arbejdet hos KTAS Erhverv fra 1991 til 1993 (da selskabet fusionerede med Jydsk Telefon Erhverv til Tele Danmark Erhverv). Arbejdet hos KTAS Teledivisionen fra 1993 til Arbejdet hos Tele Danmark NUI fra 1996 (NUI er Net- og tjenesteudvikling, Infrastruktur-platforme). Særlige punkter fra arbejdsperioden: 1961 til 1963 udstationeret i Hilversum, Holland, hvor jeg arbejdede i Philips' udviklingslaboratorium for offentlig centralteknik på én af de første programstyrede fuldelektroniske telefoncentraler. Mit særlige område var grænsefladerne og signaleringen overfor LME centralerne i det offentlige telefonnet i Århus, hvor systemet var i prøvedrift fra 1967 til Taler og skriver flydende engelsk og hollandsk (det sidste ved "naturmetoden" under udstationeringen). Læser flydende svensk og tysk, kan læse fransk. Kan klare tale og skrift på de tre sidste sprog til 1970 personlig assistent for den tekniske direktør i Philips København ved siden af arbejdet i Philips Telekommunikation. I denne funktion arbejdede jeg med alle de professionelle grupper i Philips. I efteråret 1970 var jeg den eneste ikke-hollandske deltager på det første PRX kursus i Hilversum. PRX var Philips' første salgbare programstyrede offentlige telefoncentralsystem og blev installeret i Holland fra I 1973 startede drøftelser med KTAS om den programstyrede PABC EBX Det førte til ordre på en EBX 8000 til KTAS' hovedkontor i 1974 og levering af den i I de næste 6 år blev der leveret en række af disse PABCer til store KTAS kunder (levering af PABCer var stadigvæk et monopol). I 1975, kursus i EBX i Hilversum til 1976, udviklede jeg sammen med KTAS specifikationer for gennemvalg med MFC kode (i denne henseende var EBX 8000 en del af det offentlige net). Det blev uden problemer indført i KTAS' hovedkontor midt i 1977 og blev senere indført i 3 andre EBX 8000 centraler i København (i et netværk for statsadministrationen) til 1982 leveredes adskillige EBX 800 og én EBX 8000 til Fyns kommunale Telefonselskab til 1981 var jeg medarbejderrepræsentant i bestyrelsen for Philips Danmark. EPI50, rev side 2

3 I 1982 var jeg én af tre i en arbejdsgruppe i Holland, som lavede en udviklingsrapport om det, der senere blev kaldt SOPHO-S 2500, Philips' ISDN PABC til 1986 leveredes flere hundrede TBX PABCer til KTAS. TBX var en programstyret, PAM tidsmultipleks, mindre PABC. Der blev også leveret 6 TBXer til krydstogtskibe, bygget i Ålborg og Malmø for Carnival Cruises, Miami (det var de eneste Philips-PABC'er, som blev leveret til en USA-kunde i 80'erne!) til 1988, formand for Philips' personaleforening. I 1986 var jeg med til at indføre SOPHO-S 250 og 1000 hos KTAS. I 1987 blev jeg overflyttet til Philips Nordic Tele, for at assistere de svenske og norske Philips organisationer med at komme ind på de nu liberaliserede PABC markeder. Det førte til godkendelse i Sverige af SOPHO-K linievælgersystemet i 1988 og af SOPHO-S i 1989 og til godkendelse af SOPHO-S i Norge i til 1990 deltog jeg i den svenske gruppe, som udarbejdede standarder for PABCer til 1996 var jeg med i den danske gruppe, som udarbejder tekniske bestemmelser for PABCer. Markedet i Danmark blev liberaliseret i I efteråret 1990 havde jeg orlov fra Philips for at arbejde for Fischer and Lorenz European Telecommunications Consultants S. A. som deres medlem af ETSI project team 26, NET4 editing team. De andre tre medlemmer kom fra teleadministrationerne i Frankrig, Tyskland og Storbritannien. Vort job var at behandle kommentarerne fra den offentlige høring af candidatenet4 i første halvår af 1990 og foreslå til ETSI STC TE5 om og hvordan kommentarerne skulle få indflydelse på standarden. I efteråret 1991 havde jeg orlov fra KTAS Erhverv for igen at arbejde for Fischer og Lorenz som medlem af et ETSI project team, nu PT9V om forberedelsen af standarder for lejede ledninger, som EFs direktiv om ONP, åbne telekommunikationsnetværk, kan henvise til til 1994 repræsentant for KTAS (Tele Danmark) i ETSI STC BT2 (business telecommunications, complex subscriber installations). Særligt område: transmission i private telekommunikationsnetværk medlem af den danske NET4 ad hoc gruppe, som leverede materiale og kommentarer til ETSI PT17V. De analyserede mulighederne for harmonisering af tilslutningskravene til det koblede telefonnet i Europa. Dette blev fulgt op i 1993 med medlemskab i en ny gruppe, der redigerede de danske krav i NET4, så de dækker alle typer terminaler. I 1992 var jeg projektleder ved vurderingen af, om Siemens Hicom 300 skulle indføres som et tilbud til KTAS Erhvervs storkunder ved siden af LMEs MD 110. I 1992 og 1993 var jeg medlem af en gruppe i KTAS, der dels følger forsøgene med trådløse telefoner (som også udføres hos de andre danske teleadministrationer), dels skulle overveje den fremtidige strategi på dette område. EPI50, rev side 3

4 I 1993 førte arbejdet i PABC-gruppen til medlemskab af to andre grupper: den ene gik i detaljer med 2Mbit/s kundelænken (abonnentledninger med 30 multipleksede forbindelser og signaleringsbit koblet til de enkelte kanaler), så der er tilstrækkelig klarhed over forholdene for de tekniske bestemmelser for denne grænseflade, den anden gruppe vurderede behov for tekniske bestemmelser for udstyr med 2/4-tråds overgange. Det førte dog ikke til en teknisk bestemmelse, da sådant udstyr altid indgår i andet udstyr, som eventuelt er dækket. I 1993 formand for en ad-hoc gruppe i ETSI STC BT2, som gav anvisninger til udarbejdelsen af standarder for lejede ledninger under EFs ONP-LL direktiv og for digitale PABCer på området udenbånds støj. I 1994 medlem af og i 1996 formand og sekretær for en gruppe under Telestyrelsen, der udarbejder Tekniske Bestemmelser for tilslutning af terminaler til analoge faste kredsløb (TAFK-gruppen). Juli 1946: 130 km/t baglæns! Hvorfor vælger man netop det arbejde, man gør? For mit vedkommende ville jeg være læge indtil jeg var 13 år, men så skiftede jeg til at ville være ingeniør, og det blev så hen ad vejen til "noget med elektricitet", svagstrøm og telefoncentraler. Hvad gjorde udslaget? Min første tur med lyntoget! Jeg havde været på feriekolonien "Sandsgård" i Blokhus i første halvdel af sommerferien 1946, derefter sammen med en genbo fra vejen, Hans Jørgen, i et par uger hos hans familie ved Jerslev øst for Brønderslev. Og så til København for at deltage i Det Danske Spejderkorps' landslejr på Ermelundssletten. Til turen fra Brønderslev til København var det lykkedes mine forældre at skaffe en billet til lyntoget. Så kunne jeg stige på i den ene ende og af i den anden, uden togskift undervejs. Jeg husker mine værters ængstelse for om jeg nu kunne nå at finde min plads og komme ombord - ifølge køreplanen holdt toget jo kun 1 minut i Brønderslev! På den tid blev der solgt pladsbilletter til alle sæder i lyntoget, fordi der var rift om dem. Jeg fik billet til en stol i det, der egentlig var en lille restaurant i den ene ende af toget. Og her sad jeg så mens det gik i flyvende fart ned gennem Jylland og over Fyn og Sjælland. På denne sidste del af turen var jeg bagest i toget, og her kom konduktøren på vej ud i førerkabinen. Han spurgte mig, hvad jeg ville være, når jeg blev stor, og jeg svarede som sandt var at jeg ville være læge. Nå, men hvis jeg havde lyst, måtte jeg gerne komme med ham ud og se lokomotivførerens plads. Det ville jeg meget gerne. Så jeg fulgte med, ud forbi motoren, der hang og hoppede i sine elastiske ophæng og larmede, og ud i kabinen. Skinnerne forsvandt under os, landskabet i tusmørket fløj forbi, og speedometeret stod (logisk nok) på minus 130 km/t! Efter det besøg ville jeg ikke mere være læge, men ingeniør! Landslejren blev optakt til en anden vigtig del af mit liv: tilknytningen til Holland. Det kom sig af, at vi blev spurgt en dag, om vi ville have en hollandsk spejder, fra en gruppe, der deltog i lejren, med hjem i 14 dage. Det lød spændende, syntes jeg, så jeg ringede hjem og fik OK fra min mor. Og den dag, hvor vi skulle møde vore gæster, mødte jeg så Jan van Dorsten, en høj, mager dreng ca. 9 måneder yngre end jeg. Vi fulgte hinanden i 39 år, besøgte hinanden, jeg var med i senatskamme- EPI50, rev side 4

5 ret i Leidens Universitet, da han forsvarede sin doktordisputats (om en engelsk digter og kriger, Sir Philip Sidney, med tilknytning til universitetet i dets første år, og som døde efter et slag ved Zutphen i 1586 mod den spanske besættelsesmagt). Og jeg var vidne ved hans andet bryllup, på rådhuset i Haag i Han døde pludseligt af et hjerteanfald i sommeren 1985, fra sin tredje kone og to små piger på 2 og ½ år... Hvad er baggrunden? Når jeg således kunne drømme om at blive først læge, så ingeniør, skyldes det i høj grad mine forældre. Ingen af dem var studenter, men havde sluttet med en realeksamen. Begge havde evnerne, men familiernes midler eller støtte strakte ikke til. Min mors forældre kom fra bondefamilier på Tuneegnen på Sjælland. De var flyttet til København i slutningen af det 19. århundrede som så mange andre, da der ikke var arbejde at få på landet. Morfar var ufaglært og arbejdede som gasværksarbejder på Vestre Gasværk, som lå, hvor senere Kødbyen blev opført. Han arbejdede under retorterne, hvor de udglødede koks blev hældt ned, når gassen var gået af dem. Der går en historie om en mand, som i fuldskab var faldet i havnen. Han blev reddet og lagt til tørre og opvågning i det varme rum under retorterne på gasværket. Efterhånden vågnede han, men da han slog øjnene op og så arbejderne som skygger, der bevægede sig rundt mellem glødende koksbunker, var det meget svært at overbevise ham om, at han ikke var død og havnet i det sorteste helvede. Sådan var morfars arbejdsplads! De fik 10 børn ialt, 8 piger og 2 drenge, hvoraf en pige døde som lille. Mormor havde nok at gøre med at passe familien. De ønskede at komme ud til friere omgivelser end på Vesterbro, hvor de boede først. I 1913 blev boligforeningen "Lyset" opført på den bare mark en kilometer vest for Valby Station. Morfar var aktiv i udformningen af husene og formåede at købe et af dem, hvor familien flyttede ud, trods de små midler. Min mor var 7 år dengang. Børnene måtte ud at tjene så hurtigt som muligt, for at de kunne blive boende. Dog var mormors og morfars indstilling den, at var der boglige evner, skulle de bruges. Derfor kom min mor i realskolen. Hun ville ikke fortsætte efter den, men yde sit til hjemmet. Jeg tror også, at hun ikke så sig som en person med egen karriere, og derfor var realeksamen nok. Den gav adgang til et kontorjob, til hun blev gift. Pigerne blev for de flestes vedkommende gift med håndværkere og boede i lejligheder rundt om i København. Det var en stor flok, når vi alle var samlet 1. juledag! I slutningen af 1991 var der kun de tre yngste søstre tilbage og den enes mand, alle over 80 år. Han var værktøjsmager på Titan, og en sensation i familien i 1948, da han i forbindelse med Marshallhjælpen blev inviteret til USA og se på produktionsmetoder. Tænk, han skulle flyve derover! Det kan ikke undre, at mormor og morfar var socialdemokrater. De vidste, at uden det parti havde det nok ikke været muligt at få eget hus og sætte de mange børn godt i vej. De havde på væggen et broderi med mottoet "Gør din pligt, kræv din EPI50, rev side 5

6 ret, frihed, lighed, broderskab". De levede altid efter dette - også i den rigtige rækkefølge! Fars familie kom flere steder fra. Der var endda en gren, som havde boet i København allerede i det 18. århundrede, før den store indvandring! Ellers var der jyder og sjællændere blandt forfædrene. Farfar var i Københavns Belysningsvæsen og gik af som formand på Gasværkernes Ingeniørkontor. Han havde gode historier om, hvordan nye ingeniører blev drillet! Farmor døde i 1922, da far var 17 år og hans bror, min senere svigerfar, 9 år. Far kom i lære i ØK og blev senere udstationeret i Warschava. Mor og far mødte hinanden, da de gik i realklassen, og de to skoler skulle være fælles om en skolekomedie, Valbygåsen. I den var de gift, deres datter var en af mors skolekammerater og gårdskarlen en af fars. De to blev også rigtig gift senere. Han var i hæren, så i KTAS (hvor han skaffede mor og far et godt telefonnummer, Valby 2500) og så i Tivoli, som chef for Tivoligarden. I ØK måtte man ikke gifte sig før man var 35 år. Men mor og far giftede sig, da han var 25. Et par år efter var jeg på vej, og mor flyttede ned til far, hvor jeg blev født. Det var i depressionens år, og far blev afskediget, så da jeg var et par måneder gammel, vendte vi tilbage til København. Mor og far overtog et ismejeri, som ikke gav nok, og far startede som forsikringsagent. Det var bedre, og han kom snart fast på kontoret. Vi blev efterhånden fem børn, og mor og far ville give os de chancer, de ikke selv havde fået. Vi blev alle studenter, jeg selv som den første i familien på både mødrene og fædrene side. Uden den støtte fra mine forældre tvivler jeg på, at jeg var blevet ingeniør og havde fået et arbejde, som jeg synes så godt om. Efterår 1953: Praktik. Fra 1953 til 1954 var jeg i den obligatoriske praktik, og jeg valgte elektrisk installation hos Viggo Dencker, arbejde hos Telefonfabrikken Automatic og hos Hærens signaltekniske tjeneste. Det afbrød jeg i utide til fordel for en tur med ØK som overtallig maskinassistent til Indien, Pakistan, Ceylon og Burma i sommeren Jeg nåede lige hjem til at starte på 2. del 1. september! Installationspraktikken begyndte i Frederiksberg Rådhus, som blev opført det år. Med en presset tidsplan. Det skulle indvies i september 1953, men den dag bestod lystavlen for rådhushallen af et stort bræt, der var sat en masse afbrydere op på, midlertidig forbundet med løse kabler. I rådhushallen øvede et orkester og sopranen Ruth Guldbæk sig på programmet, mens jeg arbejdede i arkivet i kælderen nedenunder med at banke Rawlplugs op i loftet til ophæng af lysstofrør. Nå, indvielsen gik godt trods forstyrrelserne, dette må have givet under forberedelserne. Derefter kom jeg til den nye central i Kastrup. Før 1953 havde Danmark haft manuelle centraler, dog med en begrænset automatisering i København, hvor man fra 30'erne selv valgte central (Central, Byen, Bella, Vester, Øbro osv.), hvorefter en telefonist stillede igennem til det ønskede nummer. Ringede man til Jylland bestilte man samtalen hos Rigstelefonen, og efter et par timer ringede de tilbage og gav forbindelsen. Efter 2. verdenskrig gik telefonselskaberne i gang med at EPI50, rev side 6

7 gøre hele systemet fuldautomatisk. Man valgte centraler fra L. M. Ericsson og transmissionsudstyr fra Philips. Centralerne var koordinatcentraler, dvs. kontakterne sad i krydspunkter mellem lodrette og vandrette broer og stænger. Man udpegede de to koordinater, hvorved kontakten blev sluttet. Transmissionsudstyret måtte også udbygges væsentligt, da man ikke - som i Rigstelefonens dage - kunne klare sig med få ledninger i et ventetidssystem. Nu måtte der være så mange ledninger til rådighed, at der var en stor sandsynlighed for at der var "hul igennem" i det øjeblik en abonnent valgte et nummer. Kastrup var en af de første fuldautomatiske centraler i København. Den var også bygget med en alt for stram tidsplan. Da der skulle installeres lysstofrør var centralen allerede opstillet, og den kunne ikke tåle støv. Men vi måtte hamre Rawlplugs ind i loftet og kravle ovenpå centralens stel for at gøre det. Afdækning med store presenninger, og strengt forbud mod at trykke på telefonkablerne ovenpå stellene, de var i en blød blykappe, der gav sig så ledningerne kortsluttede. Men alligevel: Det var nok dette glimt af telefoncentralteknikken, der gav det endelige stød til karrieren! Hvad er en telefoncentral? Jeg tror, det var først i 80 erne, jeg var til gilde hos en af mine søstre, som også havde gamle skolekammerater fra gymnasiet med. Vi talte om hvad vi lavede, og en af dem spurgte mig hvad er en telefoncentral?. Jeg var himmelfalden over en sådan uvidenhed, men på den anden side: hvad vidste jeg om hendes speciale? Men alligevel, her havde jeg levet af og for centraler i 25 år, og så mødte jeg en, der ikke vidste hvad det var! Men måske skal alle, der arbejder indenfor telekommunikation, snarere tage dette som en kompliment. Vor teknik er der bare, ingen lægger mærke til den i det daglige fordi den virker og er let at bruge. I hvert fald til den almindelige telefoni. Når man begiver sig ind på de nye tjenesteområder kan man godt få problemer. Efter min opfattelse har man tit glemt at udforme tjenesterne, så de let kan anvendes af almindelige abonnenter. Der er også for meget påvirkning af den måde, tjenester indføres på, fra computerområdet. Man har i nogen grad svigtet de gamle dyder i telekommunikationen til fordel for computervaner, med det resultat at systemerne for tit bryder sammen. Men hvad er nu en telefoncentral, eller hvad er telefonnettet? Jeg tror det var Siemens, der første gang anvendte udtrykket Verdens største maskine i deres reklamer. Et godt udtryk, for jorden over er der forbundet ca. 1 milliard telefoner til nettet. Fra hver af dem kan man via centraler og ledninger mellem centralerne vælge en forbindelse til enhver af de andre telefoner, man kan med en telefon i en landsby på Ærø styre hvad der foregår i en central på New Zealand. Og når man har styret, så forbindelsen er bygget op, kan man tale over den med så god kvalitet, at man kan genkende sin samtalepartner og høre hvad humør, han er i. Dette er kun endnu mere fantastisk, når man tænker på, at der er tusindvis af leverandører af udstyr til dette telefonnet. Måske 10 rigtig store og en underskov af mindre virksomheder. Og al udstyret fra alle disse leverandører arbejder sammen uden større problemer. EPI50, rev side 7

8 Det kit, der binder dem sammen, er den internationale standardisering. Det begyndte, før telefonen blev opfundet, med gensidige aftaler om telegrafi over grænserne. Det fortsatte og blev udbygget med standarder for de grænseflader, hvor land møder land og for signalerne over grænsefladerne. Der er fx en aftale om den minimale styrke, en telefonsamtale skal leveres med ved grænsen. Ét land kan vælge mikrofoner, der sender et kraftigt signal, og tilsvarende en stor dæmpning gennem landets eget telefonnet. Et andet land vælger svage mikrofoner og lille dæmpning. Der kan argumenteres for begge dele, men betingelserne på grænsen til andre lande skal være opfyldt. Den internationale standardisering fik stor betydning for udviklingen i de enkelte lande. Der skulle jo udvikles udstyr ifølge standarderne, altså var det mest økonomisk også at bruge dette udstyr indenfor de enkelte lande. Det var også enklere at tilpasse signaler fra sådant udstyr til betingelserne på grænsen. I de senere år har standardiseringen mere og mere drejet sig om forhold i de nationale net, fx om grænseflader til ISDN (det tjenesteintegrerede net for telefoni og data) ude hos de enkelte brugere. Det er markedsdannelser, der har medført dette. Jo større område, der bruger udstyr ifølge samme standard, jo større marked og dermed jo lavere pris. Efter jeg holdt op er internettet blevet den store transportør af telefonsamtaler. De kodes til digitale signaler, og disse sendes så som andre datastrømme over nettet. Kodningen sker helt ude i de enkelte hjem, når men har bredbånd. Men hvad indebærer det at lave et telefonopkald? Det kan jeg bedst beskrive med et citat fra en bog, der blev udgivet i 1958 i anledning af at Philips Telecommunicatie i Hilversum fyldte 40 år. 10 år før var fabrikken begyndt at arbejde med telefoncentraler, først med genopbygningen af det hollandske telefonnet efter krigens ødelæggelser, så med egne systemer. Villem Vogt beskriver i denne bog det at lige ringe op således, idet man må tænke sig til at i dag er det hele det internationale telefonnet, der virker som én stor central: Centralen skal opdage at en abonnent vil kalde op. Den skal bestemme hvem denne abonnent er. Den skal sørge for at andre abonnenter, der vil kalde abonnenten, får optagettone. Den skal undersøge om der er udstyr i centralen til at betjene abonnenten med at vælge en forbindelse og forbinde udstyret til abonnenten. Den skal underrette abonnenten (med en klartone) om at den nu er klar til at modtage hans ønsker. Den skal modtage information fra abonnentens nummerskive (eller tastatur) om hvilket nummer, han ønsker forbindelse til. Den skal finde den ledning, der svarer til nummeret, blandt tusinder af ledninger. EPI50, rev side 8

9 Den skal finde ud af om nummeret virkelig svarer til en betalende abonnent og, hvis det gør det, finde ud af om denne abonnent allerede er i samtale. Den skal i det sidste tilfælde meddele det til den kaldende abonnent med en optagettone. Den skal, hvis den kaldte abonnent ikke er optaget, meddele ham at en anden ønsker en forbindelse til ham, ved at sende en ringning til ham og, hvis det varer lidt før han svarer, gentage ringningen. Den skal underrette den kaldende om at forbindelsen er klar, med en ringetone. Den skal sørge for at stille taleforbindelsen igennem, når den kaldte løfter røret som svar på ringningen. Den skal sørge for at samtalen ikke afbrydes af andre end de to samtalepartnere. Den skal sørge for at når de to parter lægger på bliver de begge ledige (og kan kaldes af andre) og alt det udstyr, der blev brugt under forbindelsen, skal også blive ledigt, så det kan bruges af andre. Den skal sørge for at data om samtalen noteres, så der senere kan afregnes for den med den kaldende. Den skal, hvis der ikke svares, sørge for at den kaldende og det brugte udstyr kan blive ledig uden betaling (udover en eventuel opkaldsafgift). Dette er ifølge Villem Vogt de opgaver en telefoncentral skal udføre. Dertil kommer at det skal være så enkelt at kalde op, at enhver kan gøre det. Selv om den man kalder bor på den anden side af jordkloden. Man må vel sige at det er lykkedes for operatørerne af telenettene at leve op til målet. Ellers ville telefonen ikke være så udbredt og så brugt. Philips var først begyndt på telefoncentraler efter krigen. Som Villem Vogt skriver var tiden tilfældig, men at Philips gik ind på området var ikke tilfældigt. Det var en naturlig udvidelse af det område, man allerede dyrkede: transmissionssystemer. Og det var klart at centralerne med tiden også ville blive elektroniske, efter udviklingen af computere (med stort set samme funktioner som centralerne) under krigen og opfindelsen af transistoren i Men det var også klart at man måtte begynde med at udvikle sit eget elektromekaniske system, elektronikken ville i mange år endnu være for dyr og for upålidelig til at konkurrere med den veletablerede teknik. I mange år forudsagde optimisterne at om fem år vil alle centraler være elektroniske. Det blev først til noget i 80 erne. Begyndelsen var, at det hollandske telefonnet var smadret af nazisterne, da de trak sig tilbage. Skulle man opstille nyt (det ville tage mange år) eller reparere stumperne? For det sidste talte, at det ville gå hurtigere med at få den vigtigste trafik i gang igen. For talte også, at den hollandske stat havde overtaget alle tyske ejendomme i Holland, derunder Siemens s fabrik for centraler i Haag, med tegninger af alle dele til centralerne. Den fabrik blev solgt til Philips, der så forpligtede sig til at reparere centralerne. EPI50, rev side 9

10 Det var ikke altid lige let. Fx hørte jeg om et problem med vælgerne i Siemenscentralerne. Når en vælger drejede rundt og nåede til sit mål var der en pal, der gik i indgreb med vælgeren og stoppede dens bevægelse. I mange vælgere havde palen fra Siemens s tid overlevet og de fungerede godt. I andre var palen erstattet med en ny, lavet efter de samme tegninger, og de holdt ikke til presset. De knækkede. Der blev spekuleret hos Philips. Alle specifikationer var fulgt. Det viste sig at det afgørende var den retning i forhold til valseretningen, som palen blev stanset ud af materialet med. Det stod ikke i specifikationen! 1954 til 1956: Koordinatvælgercentraler. Som et led i uddannelsen på 2. del holdt Ib Carlsen fra KTAS en række forelæsninger om koordinatcentralerne fra L. M. Ericsson, der var indført fra Her mødte jeg igen de anlæg, jeg havde kravlet rundt ovenover, da jeg var i praktik. Det var en overbygning på professor Rübners telefonteknik, der lagde hele grunden til vor viden om både centraler (mest de systemer, der var indført før 1950) og transmission (hvor det pudsigt nok især drejede sig om systemer konstrueret efter 2. verdenskrig). Hvad centralerne angik fortalte Rübner altså om Magnetosystemer (min farfar i Hvidovre havde i adskillige år endnu sådan en telefon, lige til der kom en fuldautomatisk central) og det københavnske demiautomatiske system (som jeg kendte hjemmefra), om dimensionering af centraler (A. K. Erlang havde tilbage omkring 1910 startet beregninger i KTAS af hvor lidt man kunne klare sig med af centraludstyr uden at abonnenterne mærker noget til det; ressourcebesparelser er ikke nogen ny opfindelse!) og om telefonerne, hvor koblings- og transmissionsteknik kommer sammen, men som ikke må koste noget fordi der er så mange af dem. Hos Ib Carlsen kom vi så fra de roterende vælgere (som for det meste var nogle flotte stykker finmekanik) til koordinatvælgerne med deres broer og stænger og trykkontakter. Det var jo stort set relækontakter, samtalerne nu skulle føres hen over, men med det store antal gik den ikke med individuelle relæer. Der åbnede den nye vælger for at man kunne have 100 sæt (ensartede) kontakter med bare 20 spoler til at trække dem. Overgangen til i princippet kun at have 10 udgange at vælge imellem fra hver vælgerindgang medførte også en anden dimensionering af vælgertrinene, end man var vant til i de ældre centraler med 100 eller endda (i en L. M. Ericsson vælgertype kaldet lagkagevælgeren som var i brug fra 1931 helt op til begyndelsen af 90-erne) 500 udgange pr. vælger. Transistorer er så dyre Vi havde også i 1955 og 1956 øvelser i Læreanstaltens laboratorier. Væk var det enerverende arbejde med at få tuschstregerne på tegnestuen til at mødes i kun én stregs tykkelse (men vi lærte akkuratesse), nu stod den på rigtig elektronik. Det var ikke bare forstærkerteknik, men også koblingsteknik, vi havde øvelser med. Ikke med henblik på brugen af det i telefoncentraler, men fordi computeren var opfundet i USA under krigen (der var enkelte forsøg i samme retning allerede før krigen). Så vi havde øvelser med multivibratorer, både monostabile og bistabi- EPI50, rev side 10

11 le (også kaldet flip-flop er) og med andre binære kredse, dvs kredse med to stabile tilstande, svarende til computerteknikkens 0 og 1. Vi lærte også om transistorer. De var opfundet knap 10 år tidligere hos Bell i USA, og de første apparater med den slags i dukkede op omkring Til priser, der kun kunne tiltale de, der absolut ville have det sidste nye. På Læreanstalten var det Georg Bruun, der tog sig af undervisningen i de nye komponenter, men for mit vedkommende fik jeg ikke meget ud af den. Bruun fortabte sig meget hurtigt i diverse detaljerede egenskaber i transistoren uden at jeg begreb hvad de egentlig havde at gøre med dens brug som forstærker. Det var lidt af det samme med Lottrup Knudsens Elektromagnetisk Feltteori: Jordforbindelsen manglede, så man kunne bruge det til at dimensionere en antenne efter. De første transistorer dukkede op på laboratoriet, sat ind i multivibratorkoblinger, som stod på bordet under vore øvelser. Men vi fik ikke lov at arbejde med dem eller sætte strøm på disse kredse med den forklaring: Der er alt for stor risiko for at kredsen brænder af, og transistorer er så dyre. 40 år senere har vi lommeregnere til 49 kr (hvis man ikke får dem smidt i hovedet som reklamegaver), som hver rummer måske transistorfunktioner i ét siliciumkrystal på 10 mm 2, og som hver har mere regnekraft end hele verdens computerbestand anno 1955! Sommeren 1956: Studierejse til Tyskland I efteråret 1955 var jeg blevet valgt til studierådsrepræsentant i Polyteknisk Forening for min årgang E-studerende på svagstrømsretningen. Det var et valg for halvandet år, da vi skulle være færdige i januar Først var Ivar Ammitzbøl valgt, men han blev formand for foreningen og så skulle der vælges en ny. Udover studierådet var der et klubudvalg, der arrangerede fester, og til det var Poul Vintersø valgt. Det medførte at jeg skulle tage mig af arrangementet af studieturen for mine medstuderende i sommeren Aftaler med de firmaer, vi skulle besøge, tog professor Rübner sig af. Efter nogen snak og vurdering af mulighederne (også de økonomiske) valgte vi at tage til Sydtyskland. Vi tog med tog fra den ene by til den anden, og Rübner havde arrangeret mange gode besøg. Først i München, hvor vi besøgte Siemens (telefoncentraler) og Rohde & Schwartz (måleinstrumenter). Så til Ulm med Telefunken (komponenter) og derfra videre til FernmeldeTechnisches Zentralamt i Darmstadt (telekommunikationsnet). Siemens viste os deres nyeste udvikling med EMD-vælgere. Det stod for Edelmetall- Motoren-Drehwähler. Her mødte jeg en praktisk udvej for det problem at samtaler ikke må påføres støj, derfor bør de i vælgerne føres over kontakter af ædelmetal (siger forkæmperne for koordinatvælgercentraler). Men i en roterende vælger kan man ikke undgå slid, og det kan ædelmetaller ikke tåle, de er for bløde. Trykkontakterne i en koordinatvælger slides ikke, de bevæger sig kun lige ind mod hinanden. For de teleadministrationer, der var solgt på argumentet om at der EPI50, rev side 11

12 skulle bruges kontakter af ædelmetal, havde Siemens en løsning: En roterende vælger, hvor talekontakterne kun rørte hinanden når vælgeren stod stille! Det bør noteres at Telefonfabrik Automatic i København havde fremstillet en lignende vælger til deres PABC er. Der var talekontakten en sølvrulle, der var trukket tilbage mens vælgeren drejede og, når den stod stille, blev trykket ind mellem to faste kontakter. Hos FTZ besøgte vi en relæstation i deres radiokæder på Grosser Feldberg, hvor vi bla. fik forevist noget helt nyt dengang: vandrebølgerør. Turen dertil var med FTZ s nyeste bus, med UKW-radiotelefon, så vi kunne ringe hjem mens bussen kørte! Der var selvfølgelig tale om en mobilradio som var fuld af radiorør, og den har sikkert fyldt det meste af en almindelig bils bagagerum, men allerede dengang var man altså begyndt på offentlig mobiltelefoni. Men der var også tid til andet end de tekniske besøg. I München besøgte vi Deutsches Museum, vistnok verdens største tekniske museum. Det var en oplevelse at se Rübner kaste sig over en buesender. Det var jo danskeren Valdemar Poulsen, der som den første havde lavet en radiosender for musik og tale. Marconis gnistsender egnede sig kun til morsetegn. Det var før radiorøret var opfundet, så Poulsen-senderen brugte en lysbue i et magnetfelt til at generere en kontinuerlig radiobølge, forudsætningen for at man kan modulere den med tale. På ingen tid havde Rübner, der åbenbart havde arbejdet med sådan en sender i sine unge dage, skilt hele museumsgenstanden ad, så han kunne forklare hvor lysbuen og alle de andre ting i senderen var! Fra München tog vi på weekend til Salzburg, hvor vi havde et par herlige dage. Inklusive en udflugt til St. Wolfgang am Wolfgangsee (Sommer i Tyrol, skønt det slet ikke er i Tyrol). I Salzburg var vi oppe i den gamle borgruin da det blev et frygteligt uvejr, uhyggeligt da al lyset gik ud, man kunne rigtigt tro på spøgelser i de lange gange! På vej til Frankfurt boede vi et par nætter i Heidelberg og var oppe ved slottet for at se Schillers Røverne. Det gamle væltede tårn som baggrund var en betagende kulisse. Men igen fik vi uvejr, denne gang dog kun regn, men forestillingen blev aflyst efter første akt. Nå, så gik vi på kro i byen, der blev taget et foto af hele gruppen med Rübner på fløjen, alle sammen med et stort ølglas i hånden. Jo, det levede helt op til traditionerne om der Herr Professor und seine Studenten! Fra fest til foragt I løbet af januar 1957 var eksamen færdig og jeg var ingeniør. Der var en ubrudt række fester sidst i januar, i familien og andetsteds. Det kulminerede i Ingeniørforeningen d. 2. februar. 2 dage senere skulle vi møde på Holmen, og det var noget af en overgang. Møde ved Værftsbrovagten. Marchere til iklædning, hvor vi bare fik udleveret kongens klæder ifølge øjemål hos personalet (som heldigvis havde god træning). På med det nye tøj og afsted i bus til Arresødal. Vi vidste naturligvis ikke hvordan matrostøjet og kraven med de tre striber (Abukir, Copenhagen, Trafalgar) skulle sidde, så da vi stillede op i køen ved kabyssen og skulle skaffe første gang (alene alle de EPI50, rev side 12

13 nye ord!) fik vi lutter hånsord om de nye møl fra de garvede marinere, der også var i køen. Nå, i løbet af nogle dage fandt vi ud af at de seje karle i alt havde været i marinen fjorten dage længere end os, de var indkaldt midt i januar! To måneder i Arresødal, så to måneder i sergentskole og så i reserveofficersskolen for det andet år at blive reserveløjtnanter. Af 80 ingeniører i marinen var det kun 5, der fast kom på skibe, resten fik kontorjob. Jeg havde sejlet før med ØK og så dette som sidste chance for at se noget andet end en kontorstol, så jeg meldte mig som en af de 5 og kom hele det andet år ud med de italienskbyggede fregatter, der især var på patrulje i Østersøen. Forår 1958: Centraler med tidsmultipleks. I foråret 1958 holdt LME ved Gunnar Svala en række foredrag om en nyudvikling på Danmarks Tekniske Højskole i Østervoldgade. Nyudviklingen var en telefoncentral efter et helt nyt princip, tidsmultipleks. Hvor en central af kendt type (rummultipleks) havde en separat vej igennem vælgere m. v. for hvert kald, så havde denne central i princippet kun én fælles hovedvej, som betjente alle kald på én gang. Hvert kald fik imidlertid kun adgang til hovedvejen i måske en milliontedel af et sekund ad gangen, hvor de to ender af forbindelsen fortalte hinanden om den spænding de netop modtog fra deres terminal, og som den anden ende nu skulle give videre til sin terminal. Dette gentog sig 8000 gange i sekundet for hver forbindelse, og ud af de 8000 øjebliksværdier af spændingen kunne det signal, som blev modtaget fra terminalen i den ene ende, rekonstrueres og sendes til terminalen i den anden ende. Dette kaldes også impulsamplitudemodulation, idet hver impuls har amplituden (størrelsen) af den øjeblikkelige spænding. Men en forbindelse optog altså kun hovedvejen i 8000 gange en milliontedel sekund, eller en 125-del, hvert sekund, så mellem øjebliksværdierne af en bestemt samtale var der tid til at bruge hovedvejen til at overføre øjebliksværdier for måske 100 andre forbindelser. Dette er tidsmultipleks, hver samtale har adgang til hovedvejen på visse tider, og indimellem har andre samtaler adgang til hovedvejen. Det var først omkring 1980 at princippet var udviklet så langt (og der var komponenter til at udføre det), at tidsmultipleks for alvor blev indført i centraler. Den første var Northern Telecoms SL1 PABC, som blev indført hos JTAS. Den næste LMEs MD110 PABC, som blev indført hos KTAS og FkT (Fyns kommunale Telefonselskab, som det hed dengang). De anvendte begge impulskodemodulation, dvs hver øjebliksværdi blev overført ved en digital kode, som angav den nærmeste af 256 amplitudeværdier. Det var således forløberne for ISDN, det tjenesteintegrerede digitale netværk. KTAS indførte også Philips TBX PABC ved denne tid, en impulsamplitudemodulation tidsmultipleks central. Dette var på den tid en langt billigere måde at bygge centralen på, og TBX blev installeret hos hundreder af KTAS' kunder. Tilbage til 1958, 22 år tidligere! Jeg havde interesseret mig for telefoncentraler lige siden jeg som nævnt var i praktik hos Viggo Dencker i efteråret 1953 og var med til at installere lys m. v. i den nye offentlige central i Kastrup. Interessen var blevet stærkere ved de forelæsninger på Danmarks Tekniske Højskole, som inge- EPI50, rev side 13

14 niør Carlsen fra KTAS holdt om de koordinatvælgercentraler fra LME, som blev indført i stor skala i de år. Mit eksamensprojekt handlede om "ringformede ferritkerner med rektangulær hysteresesløjfe og deres anvendelse som koblings- og hukommelseselement" og blev udført på Teleteknisk Forskningslaboratorium hos professor J. O. Nielsen (JON). Så da LME holdt foredrag i 1958 var jeg interesseret, skønt jeg var i marinen og det meste af tiden sejlede Østersøen tynd på patrulje og overvågning af den russiske marines aktivitet. Heldigvis lå vi i netop den periode meget ved Holmen, og jeg fik fri til at følge Svala's forelæsninger. En dag spurgte en pæn herre mig om mit udbytte af forelæsningerne. Han havde bemærket at jeg lavede udførlige notater. Det var Max Hansen, chef for Philips Telekommunikation i København, som var på jagt efter en medarbejder til området, og det førte til, at jeg allerede midt i 1958 traf aftale om ansættelse, når jeg var færdig med marinen d. 1. februar I første omgang var aftalen, at når jeg var færdig med marinen, skulle jeg flytte til Holland og arbejde i udviklingslaboratoriet i Hilversum. Jeg blev gift i marts 1958, og min kone skulle også med. Man kunne dog kun give os udsigt til at vi nok kunne finde et lejet værelse at bo i. Boligsituationen i Holland var langt værre end i Danmark. Efter nærmere overvejelser fandt vi ud af, at det med et værelse ikke var særlig tillokkende. Så i en week-end, hvor jeg var hjemme (ellers sejlede jeg igen Østersøen tynd ombord på "Diana"), talte vi situationen igennem. Vi havde ikke startet egen lejlighed, jeg sejlede, og vi skulle jo direkte af sted til Holland, når det var overstået, så min kone boede hos sine forældre, og det gjorde jeg også i weekenderne. Det var heller ikke særlig tilfredsstillende at skulle vente så længe på at få sit eget. Resultatet blev, at jeg skrev til Philips, at det desværre ikke kunne blive til noget med at tage til Holland i længere tid. De måtte finde en anden. Og vi gik i gang med at finde en egen lejlighed. Det var let nok, når man bare ville betale. Vi kom ind i et socialt nybyggeri i Hvidovre. Det var meget moderne, tæt og lavt, men svært at leje ud. Der var en prøvelejlighed, som tiltalte os. Og vi blev godkendt, selv om vi ikke havde børn, til to værelser og to kamre. Der var nemlig ikke andre, der ville leje noget så dyrt, tænk, det kostede hele 350 kr om måneden, for ikke at tale om et indskud på hele 3000 kr! Så der røg min kones tanker om at bruge sine spareskillinger på en scooter. Men kørekortet havde hun endnu i 2005, så hun måtte fuldt lovligt sætte sig op på en Harley-Davidson og køre derudad, selv om hun ikke har rørt en motorcykel siden hun tog kortet! Philips skrev tilbage, at de meget gerne ændrede aftalen, så jeg arbejdede i København. Jeg måtte naturligvis så regne med en vis rejseaktivitet, især med at være i Holland i nogle måneder i starten af ansættelsen. Og det blev så den endelige aftale. Philips' personalepolitik var fremragende, i høj grad takket være direktør Windelin og personalechefen Jørgen Holm. Fra starten kom jeg ind under pensionsordningen med PFA, og skønt jeg måske dengang hellere ville have haft 10% højere udbetalt løn i stedet for denne bundne opsparing, er det en stor fordel at have EPI50, rev side 14

15 noget at tære på i pensionsalderen. Philips sagde også, at de glimrende vidste, at staten ikke retter sig efter sine egne love. Jeg ville ikke få nogen feriemærkebog med mig fra marinen. Men jeg ville alligevel få de sædvanlige tre ugers ferie med løn i 1959, skønt jeg slet ikke havde optjent ferie hos dem i Januar 1959: Skjult dagsorden (1). Min første rejse med Philips var en halv måned før jeg begyndte hos dem. Men det passede med en aftale med KTAS om, at de skulle se Philips' udvikling af en elektronisk central, mit fremtidige arbejdsområde. Fra KTAS deltog bl. a. overingeniør J. A. R. Nielsen, kaldet JARN. Jeg fik anskuelsesundervisning i, hvad der var det vigtigste formål med rejsen, da vi efter en interessant og grundig gennemgang af centralen blev ført hen til en anden demonstration. JARN blev bænket foran os andre, der stod op, og så gennemgik Philips deres nyudviklede transistoriserede bærefrekvensudstyr. Husk at vi kun er ca. 10 år efter at transistoren blev opfundet. Og her turde man anvende den i telekommunikationsudstyr, som var til salg og skulle have en garanteret pålidelighed! Demonstrationen må have overbevist, ligesom prisen. I hvert fald førte det til installation af dette 24-kanalers udstyr i Nordsjælland, fra Hillerød nordpå, så KTAS kunne følge med i efterspørgslen på telefonabonnementer uden at skulle investere i nye kabler. Sommer 1959: Elektronisk takseringsudstyr, SMPS. Et af de første elektroniske udstyr, som Philips udviklede til offentlige telefoncentraler var et takseringsudstyr. Et sådant udstyr blev stillet op på prøve hos KTAS, i Valby-centralen. Der er en nærmere beskrivelse, af ingeniør Borup, KTAS, i "Teleteknik" fra engang i 1960 eller deromkring. Der var et antal ringformede magnetkerner af ferrit (2,5 mm i diameter) for hver abonnent. En af dem blev magnetiseret af samme strøm som gik til den almindelige abonnenttæller (eller parallelt med at denne fik strøm), den næste blev indskrevet af styrekredsene når den første kerne var udlæst og fundet magnetiseret (der skulle jo kun tælles første gang under hver magnetiseringsimpuls), og så var der en tæller med fire kerner for hvert af fire cifre. Styrekredsene anvendte ringforstærkere til at styre funktionerne. De havde vist deres pålidelighed i telegrafcentraler, som var en stor artikel for Philips Telecommunicatie Industrie (PTI) i Hilversum i disse år. De bestod af en transistor og nogle ringformede ferritkerner, koblet så når magnetiseringen slog om ved udlæsning (hvis kernerne var blevet magnetiseret i forvejen), så blev transistoren ledende og dens kollektorstrøm forstærkede udlæsningen. Resultatet var en veldefineret strømimpuls, som kunne magnetisere andre ringforstærkere i de logiske kredse, og som efterlod denne ringforstærker helt afmagnetiseret (eller rettere: helt magnetiseret i den passive retning). Udstyret viste styrken i elektronik, den store hastighed. Den gjorde, at der kun var én styrekreds for alle de 400 tællekredse, hvor almindelige tællere hver indeholder EPI50, rev side 15

16 en styrekreds, der fx sørger for, at når enerne skifter fra 9 til 0, tæller tierne 1 op. Apparatet arbejdede så på den måde, at styrekredsen undersøgte én plads ad gangen, læste kernerne, og hvis der var en ny takstimpuls talte op i lageret og noterede, at den impuls var set. Så gik styrekredsen videre til den næste plads. Den kunne nå hele vejen rundt på så kort tid, at den med sikkerhed ville registrere hver eneste impuls og mellemrum mellem impulserne. Det sidste er vigtigt. Mens det ikke betød noget, om der var en udlæsning under en impuls (kernen forblev jo magnetiseret til styrekredsen næste gang kom forbi), var det vigtigt at der var to udlæsninger i hver impulspause. I den første læste styrekredsen stadigvæk, at der var impuls. Først i den anden, hvor kernen ikke var magnetiseret igen, læste styrekredsen, at strømmen var væk, og kunne nulstille den anden kerne, som huskede, at impulsen var set. Så var pladsen klar til en ny magnetisering af den første kerne på grund af den næste takstimpuls. Koncentrationen i én styrekreds gav en anden fordel: Når de opsamlede takstimpulser skulle udlæses efter en måned eller et kvartal kunne det ske til et datamedie, der kunne behandles elektronisk hele vejen. De almindelige tællere blev fotograferet en gang i kvartalet, og billederne blev aflæst af "hulledamer", der indtastede tællervisningerne i EDB-anlægget. Naturligvis var tællernes hylstre fotograferet med, så der på hvert foto var nogle af disse hylstre med påskrift om telefonnummeret. Det sikrede, at tællerne blev noteret for de rette abonnenter. Ved den elektroniske samtaledebitering blev der læst ud til en fjernskriver, der eventuelt kunne have en papirstrimmelhuller tilknyttet. Når denne udlæsning startede, blev der først udskrevet en identifikation af apparatet, og derefter blev tællervisningen skrevet ud for alle abonnenterne i tur og orden. Hvis data var på en hulstrimmel, kunne den direkte aflæses af EDB-anlægget. Der var nu én ting, der ikke var tænkt på i udviklingen, nemlig at fjernskriveren til syvende og sidst var en mekanisk indretning med motorer, blæsere o.s.v. Den var vel bygget til at holde i ca timer, men det betyder ved konstant drift kun lidt over et år. Det tænkte elektronikeksperterne, som havde udviklet udstyret, ikke på. Men fjernskrivere kan være bygget, så de automatisk går i stå, når der ikke har været nye data til dem i et minuts tid. Det eneste, som så er aktivt, er modtagekredsen. Så snart der viser sig starten på nye data, starter fjernskriveren op igen. Det tager bare nogle sekunder, før motorerne er oppe i omdrejninger og data kan modtages korrekt. Vi ændrede altså udstyret, så hver gang det skulle begynde en udskrift, gav det et ligegyldigt tegn for at starte fjernskriveren, ventede 3 sekunder, og så først begyndte de tegn, der skulle udskrives. Fjernskriveren kunne nu indstilles, så den gik i stå i pauserne, og resultatet var, at de timers driftstid nu blev strakt ud over mange år. Der var et enkelt problem tilbage, som først dukkede op i Danmark. Da vi stillede apparatet op og forbandt det til en fjernskriver, som KTAS havde lånt af P&T, så alting ud til at virke. Men udskriften var det rene volapyk. Det viste sig simpelthen, at man i Holland og i Danmark anvendte forskellig standard for de to tilstande på ledningen. Hvor Holland anvendte ikke-strøm, anvendte vi strøm. Det medførte naturligvis, at alle tegn blev transformeret til andre, stort set tilfældige. Det EPI50, rev side 16

17 var nu nemt nok at klare, da jeg først var kommet efter årsagen. En enkel ombytning af to ledninger til kontakterne på det telegrafrelæ, der sendte data ud af udstyret, klarede problemet. Strømforsyningen til dette udstyr arbejdede i "switched mode", dvs en krafttransistor skiftede mellem at være afbrudt og "kortsluttet", så der ikke var noget tab i den. En spole sørgede for at strømmen til styrekredsene var jævn. En kraftdiode leverede strøm til spolen, når transistoren var afbrudt. Denne type SMPS, som de blev døbt mange år senere, da de blev mere almindelige, blev anvendt i alle PTIs udstyr. Leder af udviklingen af telefonudstyr med elektroniske styrekredse var M. J. Schmitz. Der vil være mere om ham senere, omkring ETS 3 centralen. Her kun at vi kom godt ud af det med hinanden. Han besøgte København et par gange, og Max Hansen opfordrede mig til at gå ud med ham og min kone. Hun var den gang sekretær hos Svend Bergsøe og havde kontakterne, så hun arrangerede billetter til "My Fair Lady" til samme aften (det var kort efter premieren, så der var ellers udsolgt lang tid i forvejen). Det var de pladser på 1. og 2. række, som blev holdt reserveret til stykkets instruktør, vi fik. Vi havde også Schmitz på besøg hjemme, ligesom jeg havde besøgt hans familie i Hilversum. Vi boede dengang i Hvidovre, og det var jo umuligt at huske for Schmitz. Især udtalen! Men han fandt på råd: Han huskede det ved det engelske ord for "enkemand", "widower", og meget nærmere kan man ikke komme! En anden af hans huskeregler: En af de personer ved KTAS, som vi havde meget at gøre med var kontorchef Hulvej, en venlig ældre mand med stor viden om hele det københavnske telefonsystem. Hans navn huskede Schmitz via en anden venlig ældre herre, nemlig Maarten Toonders konge Hollewijn, på dansk kong Hulrik, der var en velkendt tegneseriefigur dengang! Debiteringsudstyret blev aldrig mere end en afprøvning i marken. En generel indføring af det kunne ikke betale sig. Dels var der prisen, som ville være nødvendig. Elektronik var jo stadigvæk ret dyr dengang, og styrekredsene kunne kun betjene et begrænset antal pladser, der skulle deles om denne omkostning. Noget andet var pålideligheden. Det var for risikabelt at betro takstinformationen for et større antal abonnenter til én styrekreds. Endelig var rutinerne med fotografering og hulning godt indarbejdede og kostede slet ikke så meget. Det var jo det, udstyret var oppe imod, og her, som i telefoni generelt, gjaldt det, at den gamle teknik, med relæer og tællere, var hurtig nok, var mere pålidelig, medmindre man gik over til at dublere elektronikken (og dens pris), og derfor i en analyse af pris i forhold til ydeevne vandt hver gang lige til midt i 70-erne, 15 år senere. UB49: Hjælpefunktioner med ferritlagre styret af relækontakter. Omkring ved denne tid blev der også indført elektroniske kredse til hjælpefunktioner i PTIs PABCer af UB typen, dvs elektromekaniske centraler med 100-punkts roterende vælgere, som kunne søge over 300 punkter i sekundet og dog nå at stoppe, når de nåede det rigtige punkt. Vælgeren var opfundet af professor Unk. Elektronikken havde nogle magnetkerner pr. byledning og viste for telefonisten EPI50, rev side 17

18 dels byledningens nummer, dels det lokalnummer, byledningen var gennemstillet til, så når et kald vendte tilbage til telefonisten kunne hun med det samme se, hvem byabonnenten ventede på. Indskrivning og udlæsning skete med strømme styret af relækontakter! UB49: Sammenmærkning. Philips blev betjent af en UB49 central, idet de danske telefonadministrationer tillod tre kategorier af abonnenter at have deres egen PABC. Det var ambassader, statslige myndigheder med egen teknisk afdeling (fx DSB) og PABCleverandører, der kunne have en kommerciel interesse i at have deres anlæg i drift i landet. På den baggrund havde Philips siden 1954 haft deres egen central. Det gav også fleksibilitet når der var specielle brugerkrav. Et krav, der dukkede op fra Philips Lampe, var at kald til deres ordrekontor ikke skulle gå til de enkelte numre, der måske var optaget, mens en anden sælger var fri. De skulle gå til en ledig sælger, hvis der overhovedet var en. Løsningen var naturligvis en sammenmærkning, så et kald til et optaget nummer automatisk går videre i en række numre, til det finder en ledig telefon. Kun hvis alle er optaget, meldes der optaget til telefonisten. Men sammenmærkning var endnu ikke en del af PABC'ens funktioner. UB49 havde en fælles markør for hele centralen, opdelt i markør for gruppevælgere (altså til hvilket 100-tal af lokalnumre) og markør for de to sidste cifre. Markørens opgave er, når det ønskede nummer er kendt, at indstille vælgerne, så forbindelsen går igennem. Den er kun inde i ca. et sekund for hvert kald, og derfor er det tilstrækkeligt med én markør for hele centralen. Den skal så selvfølgelig arbejde med stor sikkerhed, så alle relæspoler og kontakter i den var dublerede. Jeg fandt ud af, hvordan man for Lampe (der alle havde lokalnumre i ét 100-tal), kunne få angivet på et relæ om et lokalnummer var optaget, og kunne benytte relæets kontakt til at skifte markeringen af et nummer til et andet på vælgeren. Så ville man jo kunne markere nr. 741, men når det var optaget stoppede vælgeren på nr. 743 og ringede til dette nummer (hvis det var ledigt, ellers blev markeringen styret videre til næste nummer). Det blev skitseret og sendt afsted til Hilversum til konfirmation. Og konfirmationen kom, blot med en række dioder sat ind i alle forbindelserne for omstyring. Jeg fandt dem umotiverede, og gik ind og sagde det til Max Hansen. Og mens jeg stod der, gik det op for mig at de dioder tværtimod var strengt nødvendige, så jeg sagde Hov! Max sagde bagefter, at han aldrig tidligere havde set det så tydeligt, når der gik et lys op for nogen. Det, der gik op for mig, var, at markeringen af de to sidste cifre var fælles for hele centralen. Det betød at markeringsspændingen gik ud til alle 100-grupper. Men markøren startede kun én vælger, i den udpegede 100-gruppe. Uden dioder ville en flyttet markeringsspænding også flytte i alle de andre 100-grupper, og hvad værre var - den ville løbe frem og tilbage i ledningerne mellem grupperne, så der hver gang blev markeret flere numre. Så sammenmærkningen blev sat op, med dioder, og virkede som aftalt. EPI50, rev side 18

19 Engvejsarrangementet. Et andet eksempel på tilpasning af telefonanlægget hos Philips til kunden var Engvejsarrangementet. Længere ude på Amager end den store fabrik og hovedkontoret, på Engvej, lå vor fabrik for lysreklamer med neonrør. De lavede specielt fremstillede skilte for hver enkelt kunde, så både salg, tegnestue og fabrikation var samlet derude. De var utilfredse med telefonsystemet i dets grundudgave, for når en eller anden ikke var på sin pind, ringede telefonen hos ham uden at blive taget. De kunne have fået enkeltomstillere, men regnede med at de ville blive glemt. Og ved receptionen skulle der så være et helt batteri af telefoner, som det ville være svært at skelne imellem. Det var nærmest af den grund, ideen faldt. Omstillerne kunne jo være i receptionen, så man holdt øje med folk derude. Dog var der et problem mere: Når folk ikke var på deres pind var det ikke altid fordi de var i byen, de kunne også være smuttet ud i fabrikken, og så så receptionen dem ikke og kunne ikke trække telefonen ud til sig. Jeg fik til opgave at klare problemet. Først en snak med folkene i neonfabrikken: Hvad var problemet, og hvad var deres reaktion til forskellige måder at tackle det på? Så en skitsering af en løsning og en ny drøftelse med folkene, til der endelig var enighed om, at dette ville hjælpe. Og endelig de færdige tegninger, så det lille værksted ved Telekommunikation kunne lave arrangementet. Resultatet var en kasse med to lamper og en nøgle (kontakt) for hver bruger. Én lampe lyste når der blev ringet til brugeren, i takt med ringningen. En fælles summer gjorde receptionisten opmærksom på det. Den anden lampe lyste, når brugeren havde løftet af. Her kunne receptionisten altså se, at brugeren selv havde svaret. Nøglen havde tre stillinger, én hvor der var stillet igennem til brugeren, én hvor ledningen blev omstillet til et telefonapparat hos receptionisten, og en, hvor receptionisten kunne tale med brugeren, og hvor ledningen blev holdt. Ved en ubesvaret ringning kunne receptionisten altså tage samtalen ind. Skulle brugeren selv nå ind på sit kontor og løfte af kunne receptionisten se det og selv tale med brugeren. Derefter kunne receptionisten stille igennem. Det var ikke bare de elektriske diagrammer, jeg måtte forberede. Værkstedet, som især tog sig af diverse småopgaver ved disse års indføring af bærefrekvenssystemer i det danske telefonnet, havde også brug for mekaniske tegninger af kassens udformning. Det blev en trækasse med skrå overside og en metalplade som låg. Pladen havde hele det elektriske system monteret på bagsiden. Den var indfældet i kassens sider, og jeg husker at jeg havde angivet rigelige tolerancer omkring den, den kant, den hvilede på, var jo ret bred. Det huede ikke mekanikeren på værkstedet at han blot skulle leve op til et krav om en nøjagtighed på ±1 mm, når han kunne leve op til ±0,1 mm! Anlægget faldt i god jord og gjorde tjeneste i adskillige år, lige til neonfabrikken blev nedlagt. Neonreklamer gik af mode i 70'erne. Jeg havde glemt alt om apparatet indtil det dukkede op ved mit 25 års jubilæum i Der stod det som mit "første projekt" ved siden af et omstillingsbord fra TBX, der gik som varmt brød i disse år. Mere om det senere. EPI50, rev side 19

20 PABC med optiske relæer Det har også været i 1960 de Kroes kom på besøg i København og Århus for at demonstrere et udviklingsprojekt fra laboratoriet. Der foregik jo en hektisk søgning efter elektroniske midler til at afløse relæer og vælgere i telefoncentralerne. Problemet var at de nye midler også skulle kunne konkurrere økonomisk, og det er svært mod en veletableret teknik. Det var heller ikke samme teknik, der var det rigtige svar ved alle størrelser centraler. Udviklingsprojektet drejede sig om en lille PABC, for kun 10 lokalnumre. Den skulle have både logik og vælgere i samme teknik, og hertil havde man valgt optiske relæer, dvs. glødelamper som relæspoler og fotoceller som kontakter. Det ville de Kroes ikke ud med, det var en stor hemmelighed, men hans assistent Reichenberger stillede centralen op med assistance af Max Andreasen (telefonmesteren ved Philips egen PABC) og mig, og selvfølgelig stillede vi alle de spørgsmål vi kunne. Og fandt frem til hvordan centralen var indrettet. Reichenberger var helt ked af alt det, han havde røbet, sagde han, da vi havde meldt systemet klar, og de Kroes ved frokostbordet grillede mig om centralen. de Kroes tog det pænt, det var vist ikke mere, end hvad han havde ventet! Han spurgte mig om hvad jeg ville udpege som det mest karakteristiske ved denne PABC i sammenligning med PABC er med elektromekaniske relæer? Det lod til at mit svar: Det er en teknik, der kun benytter sig af sluttekontakter lige præcis var, hvad han selv ville fremhæve. Selve centralen var opbygget som i en metalplade med udfræsninger til relæerne. I hver udfræsning på ca. 5 gange 1 gange 1 cm var der en telefonlampe og limet til udfræsningens sider 3 fotoceller. Det hele var afdækket med endnu en plade og gennem den gik alle de elektriske ledninger. Kontakterne var ikke særlig gode, hvor en mekanisk kontakt skifter mellem 0 Ω og uendelig mange Ω skiftede fotocellerne mellem ca. 50 Ω og 50 kω. Mere lys ville selvfølgelig få nedsat kontaktmodstanden under 50Ω, men det ville hæve temperaturen og det kunne hverken lamperne eller fotocellerne tåle. Resultatet var at brugt som vælgerkontakter gav fotocellerne en alt for stor dæmpning af forbindelserne gennem centralen. Swenn Poulsen EPI50, rev side 20

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Lad mig komme ud og se, hvad der foregår

Lad mig komme ud og se, hvad der foregår Artikel i Muskelkraft nr. 1, 2004 Lad mig komme ud og se, hvad der foregår Job, forpligtelser og sociale relationer for Per Hvass har det været en stor, personlig og positiv omvæltning at få fast arbejde

Læs mere

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer)

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer) Gemte Stemmer - http://gemtestemmer.dk/ Vi var opfordret til at deltage i projekt Gemte Stemmer af Sidsel Overgaard (Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

En lille opdatering på året som snart er brugt op!!

En lille opdatering på året som snart er brugt op!! En lille opdatering på året som snart er brugt op!! Så har vi næsten slidt endnu et år op, og vi vil lige lave et lille tilbageblik på året, som har mindre end 2 måneder tilbage. Bestyrelsen har i året

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

Geoff Plant-testen. testen. Testmateriale til voksne CI-brugere. En oversættelse og tilpasning af testmaterialet AR-sampler af Geoff Plant

Geoff Plant-testen. testen. Testmateriale til voksne CI-brugere. En oversættelse og tilpasning af testmaterialet AR-sampler af Geoff Plant Geoff Plant-testen testen Testmateriale til voksne CI-brugere En oversættelse og tilpasning af testmaterialet AR-sampler af Geoff Plant GP-projektet Projektet omkring oversættelse af en del af Geoff Plants

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro.

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro. Daniels mirakel Hej Jeg hedder Daniel Ispaz. Jeg er 25 år og er fra Rumænien. Jeg er gift med en smuk, engelsk pige, Sarah, og vi er blevet velsignet med en søn. Vi er en del af en kristen organisation

Læs mere

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal Fotograf ved 22 et tilfælde Hun har selvfølgelig altid fotograferet sine egne tre børn. Men det var først, da Anette Damgaard Bjørndal ved et tilfælde blev skolefotograf, at hun fandt ud af, at hobbyen

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ)

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Skrevet af Helle Heidi Jensen Jeg har lige været på lavinehundekursus med min hund Vanilla på 8½ år. Jeg ville helst have deltaget min hund Ginger,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Halvfemserne gik. Et tiår med muskelsvind hos familien Møller Jensen

Halvfemserne gik. Et tiår med muskelsvind hos familien Møller Jensen Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 2000 Halvfemserne gik Et tiår med muskelsvind hos familien Møller Jensen Af Jørgen Jeppesen Ødsted ligner næsten sig selv med Brugsen på den ene side og mejeriet på den anden

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd. Lejrskole tur. D 10-5-10 skulle vi til Tyskland med skolen i 3 dage. Vi kørte fra Rindum kjærgaard ca. kl. 8:15. Vi kørte ned mod Tyskland, men før vi kørte ind i Tyskland, skulle vi lige ind i Møgeltønder

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Interview med afdelingsøkonoma

Interview med afdelingsøkonoma Interview med afdelingsøkonoma Sonja: Ja. Altså, lige først så vil jeg sådan lidt høre om, hvordan du oplever fællesskabet her på arbejdspladsen. Altså, hvordan har folk sammen det, både når de arbejder

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Rejserapport. Navn: Katrine Winkler Sørensen. Rejsekammerat: Lone Kristensen. Hjem-institution: Viborg Sygeplejeskole

Rejserapport. Navn: Katrine Winkler Sørensen. Rejsekammerat: Lone Kristensen. Hjem-institution: Viborg Sygeplejeskole Rejserapport Navn: Katrine Winkler Sørensen Rejsekammerat: Lone Kristensen Hjem-institution: Viborg Sygeplejeskole Værts-institution/Universitet: Agder Universitet Praktikplads/Hospital: Frivoltun, Grimstad

Læs mere

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen StilladsInformation nr. 104-september 2012 side 9 manden Navn: Jacob Jespersen Bopæl: Alder: Malling ved Aarhus 36 år Lokalklub: Aarhus Firma: Mars A/S, Aarhus Start i branchen: Sommeren 2005 Stilladsuddannelse:

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og 1. Jeg kører sådan rimelig ofte Katrine: Skal du lave noget i weekenden? Birgitte: Ja, jeg skal faktisk til Fyn altså her den 14. Katrine: Ja. Hvordan kommer du derhen? Birgitte: Jeg skal køre i bil. Katrine:

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

En professionel Networkers historie

En professionel Networkers historie En professionel Networkers historie Hele mit liv har jeg set, hvordan mine forældre har Networket som en naturlig del af deres hverdag - både privat og erhvervsmæssigt. For mig er det derfor kommet meget

Læs mere

En måned i Borås. Jan Tegner Christensen SEP01A

En måned i Borås. Jan Tegner Christensen SEP01A En måned i Borås Det var splittede følelser, jeg stod med på Københavns hovedbanegård, den dag jeg skulle af sted. På den ene side skulle jeg forlade min kone og mit snart tre årige barn i en hel måned,

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og 1 8 Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og handler om en kvinde, der deltager i sin ekskærestes

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Antennelauget Flimmer http://www.flimmertv.dk

Antennelauget Flimmer http://www.flimmertv.dk Antennelauget Flimmer http://www.flimmertv.dk Årsberetning 2011 2012 Digitalisering, ved generalforsamlingen 2011 omtalte vi vores arbejde med at indføre Boxers TV kanaler. Dette blev realiseret i november.

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

3-9. Udsigt fra pladsen

3-9. Udsigt fra pladsen 3-9 Dagen i dag er en transport dag hvor vi bare skal til næste Campingplads så der sker ikke noget under turen. Da vi ankommer til Camping Covelo bliver vi noget overrasket da vi henvendte os til damen

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Hvis du spørger dine bedsteforældre eller andre ældre personer, hvor mange maskiner der var adgang til, da de var børn, vil de fortælle dig, at det var langt færre end i dag. Bare på den tid der er gået,

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Italien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig 15.12. -19.12.2008

Italien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig 15.12. -19.12.2008 Italien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig 15.12. -19.12.2008 Før besøget Jeg begyndte mine forberedelser til turen med at deltage i fire fem-timers moduler i engelsk, en del

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS! FOR FANDEN, JENS! 31 En personlig beretning af Jens Rønn om faglige ambitioner og angsten for at blive syg igen. Af Jens Rønn Jeg hører sjældent musik. Ja, det er ikke mange gange i mit liv, jeg har hørt

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!! Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance

Læs mere

OZ9HBO EDR Holstebro Experimenterende Danske Radioamatører. 14. Årgang Nr. 1 AKTIVITETSPLAN 1. Kvartal 2004

OZ9HBO EDR Holstebro Experimenterende Danske Radioamatører. 14. Årgang Nr. 1 AKTIVITETSPLAN 1. Kvartal 2004 OZ9HBO EDR Holstebro Experimenterende Danske Radioamatører 14. Årgang Nr. 1 AKTIVITETSPLAN 1. Kvartal 2004 Indhold Information 2 Leder 3 Forsidebilledet 4 Ny bestyrelse 4 Campingvogn 5 Hjemmesiden 5 Fordrag

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Inde i hovedet kan jeg alting

Inde i hovedet kan jeg alting Artikel i Muskelkraft nr. 8, 2000 Inde i hovedet kan jeg alting Mette Have Justsen, 19 år, vil ikke acceptere ret mange begrænsninger i sit liv. En 70 dages rundrejse i Australien var derfor en selvfølge

Læs mere

Ingers konfirmation 1939

Ingers konfirmation 1939 Inger Anna Kristiansen Thorsten Kristiansen Inger er født i 1924 og opvokset i et lille husmandssted i landsbyen Boltinge nær Ringe på Fyn hos sine forældre, en søster og 2 plejebørn, som blev opdraget

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

33. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2013

33. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2013 33. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2013 NYT FRA SKOLEN NYE SKOLEBORDE I GANDHI-STIL Når børnene undervises i skolen i Anand Niketan Ashram, sidder de på gulvet i klasselokalerne. Der

Læs mere

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper Slangetræf på Samsø Skrevet af Lonni Andersen www.la-music.dk Det er morgen, og solens stråler falder ind af vinduerne i restauranten på Brundby hotel, hvor jeg sidder og forsøger ruste mig til mit kommende

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Stilladsinformation nr. 64 - december 2001 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Ib Hansen Bopæl: albertslund Alder: 55 Start i branchen: 1975 Firma: Tillidspost: Herlev Stilladser Fanebærersuppleant

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

LIVTAG #3 2011. Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København

LIVTAG #3 2011. Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København 34 Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København Når hjælperen bliver en ven Af Merete Rømer Engel, journalist FOTO Christian

Læs mere