Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love
|
|
- Maria Ebbesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 23. januar 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling af Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner og opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). Resume Skole og Forældre har følgende overordnede holdninger til elementerne i lovforslaget: Kravene til elevplaner i folkeskolen bliver udvandet i en grad, der modvirker reformens mål Kravene til kvalitetsrapporterne reduceres og forringer tilsynet med skolerne markant Det er positivt, at Fælles Mål forenkles og gøres til læringsmål Elevplaner Skole og Forældre foreslår: At kravet om skriftlige (elektroniske) elevplaner i alle fag på alle årgange fastholdes At der også skal laves elevplaner i alle fag i 9. klasse At det præciseres i selve lovteksten, at lovens krav til elevplaner er minimumskrav At tilbagemeldingerne i elevplanerne for små fags vedkommende standardiseres og gøres enkle, så tidsforbruget for lærerne kan minimeres. Lovforslaget udvander efter Skole og Forældres opfattelse kravet om elevplaner i alle fag hvert år i et omfang, der er uacceptabelt. Eksempelvis bliver der med lovforslaget først krav om elevplaner i Natur og Teknik i 4. klasse, selvom faget allerede er på skemaet fra 1. klasse. Ligeledes bliver der i overbygningen for fagene Geografi, Biologi og Fysik/kemi alene krav om elevplaner i 8. klasse i løbet af de tre årgange, hvor fagene er på skoleskemaet.
2 Samlet set er der med lovforslaget tale om en væsentlig forringelse af kravene til elevplaner i de naturvidenskabelige fag i folkeskolen. Det danske samfunds generelle ønske om at styrke danske unges naturvidenskabelige kompetencer, af hensyn til Danmarks konkurrenceevne og evne til at skabe arbejdspladser, er ikke i overensstemmelse med lovforslagets nedprioritering af systematisk feedback, individuel elevmålsætning og opfølgning i disse fag. Lovforslaget nedprioriterer på lignende vis kravet om elevplaner for de kreative fag i folkeskolen. Med lovforslaget er der eksempelvis alene krav om elevplaner i Idræt i tre ud af ni skoleår, i ét ud af fem år for Billedkunst og i ét ud af fire år for Håndværk, Design og Madkundskab. Denne nedprioritering er uhensigtsmæssig i forhold til at sørge for, at også ikke-bogligt stærke elever oplever, at der er et fokus på de fag, hvor de har styrker og oplever succeser. At fastholde elevplaner i de praktisk/kreative fag vil samtidig have en positiv afsmitning på andelen af elever, der senere vælger en praktisk ungdomsuddannelse og vil dermed understøtte målsætningen om at hæve andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Folkeskolereformen har et stærkt og videnskabeligt begrundet fokus på systematisk feedback, individuel elevmålsætning og opfølgning. Efter Skole og Forældres opfattelse er lovforslagets udvanding af kravene til elevplaner i direkte modstrid med dette fokus. Undersøgelser, blandt andets EVA s evaluering fra 2008 og Skole og Forældres egen undersøgelse fra 2013, viser, at forældre generelt er meget glade for elevplanerne. Derfor er referencerne i lovforslagets bemærkninger til evalueringer af elevplaner i kommuner, der har brugt udfordringsretten, ikke dækkene, når det påstås, at forældrene generelt er tilfredse med færre og mindre omfattende elevplaner. I evalueringerne jf. udfordringsretten er det kun kommuner, der ikke er tilfreds med elevplanernes omfang, der er blevet spurgt. Elevplanerne er i realiteten ofte forældrenes eneste redskab til at følge barnets faglige progression og der ud fra selv bidrage kvalificeret til barnets læring. En undersøgelse, som Skole og Forældres magasin Skolebørn har foretaget blandt 1716 forældre i november 2013, viser også, at 95 % af forældrene mener, at det kunne styrke deres barns udvikling i skolen, at der bliver sat konkrete individuelle mål for dem, mens 6 ud af 10 forældre oplever, at der i dag ikke bliver sat sådanne mål for deres barn i skolen. Sidstnævnte er ikke tilfredsstillende og lovforslagets udvanding af kravene til elevplanerne vil kun gøre dette problem værre. I Skolerådets beretning fra 2009 kan man blandt andet læse at 25% af forskellene i elevernes resultater kan forklares af forældrenes holdning til og engagement i barnets skolegang, og at målrettet evaluering og samarbejde med forældrene er til gavn for elevernes læring. Elevplanerne er det værktøj, der både sikrer mere og bedre evaluering og et kvalificeret skole hjem samarbejde og dermed bidrager til at styrke børns læring. Af konsulentfirmaet Muusmanns undersøgelse fra september 2013 Erfaringer med elevplaner fremgår det, at både forældre, elever og lærere oplever, at der utilsigtet sker en opdeling i A- og B-fag, når ikke alle fag indgår i elevplanen. En af eleverne, der citeres i Muusmanns undersøgelse, siger eksempelvis følgende i forbindelse med 2
3 manglende elevplaner i de naturvidenskabelige fag: Man kan jo være sådan lidt i tvivl med ens niveau i helt nye fag, for man har jo aldrig haft biologi, geografi og fysik og kemi før. Lovforslaget vil derfor bidrage til at forringe naturvidenskabelige og kreative/praktiske fags status i folkeskolen. Denne forringelse er meget uheldig efter Skole og Forældres opfattelse. De fremtidige elektroniske elevplaner, som Skole og Forældre hilser meget velkommen, bør være omdrejningspunktet for lærernes løbende og systematiske observationer og handlinger i forhold til at sørge for, at hver enkelt elev lever op til kravene i Fælles Mål, samt omdrejningspunkt for skole hjem samarbejdet. Det er kravet om en elevplan, der i praksis bidrager til at sikre, at læreren faktisk får fastsat status, mål og fremtidige handlinger for hver enkelt elev, så alle elever bliver så dygtige de kan. Arbejdet med status, mål og fremtidige handlinger er samtidig et af de tiltag, der ifølge Hatties forskning 1 har størst læringseffekt. Det forekommer derfor uforståeligt, at en elev eksempelvis kan have Natur/teknik i knap fire år, før der er krav om, at læreren formulerer sig skriftligt om elevens status, mål og progression. De praktiske problemer, som nogle lærere og kommuner giver udtryk for, kan efter Skole og Forældres opfattelse løses. Dels ved at elevplanerne fremover bliver elektroniske og dermed enklere at udfylde, dels gennem at lærerne bruger elevplanerne som et løbende arbejdsredskab. Sidstnævnte støttes af Muusmanns undersøgelse, hvor det fremgår, at lærere, der løbende anvender elevplanerne som et arbejdsredskab, ikke oplever, at elevplanerne medfører et arbejdspres. Med andre ord opleves elevplanerne hverken udfordrende eller ressourcekrævende for de lærere, der anvender best practise i forhold til elevplanerne. Efter Skole og Forældres opfattelse er det hensigtsmæssigt, at en effektivisering af tidsforbruget i forbindelse med udarbejdelsen af elevplanerne foregår ved at standardisere og afkorte omfanget af tilbagemeldingerne i elevplanerne i nogle fag. Det kunne eksempelvis især ske i fag med et lille timetal pr. uge, sådan som det i praksis allerede foregår i dag. Det er samtidig folkeskolereformens ambition at gøre Fælles Mål mere operationelle i en praktisk dagligdag. Elevplanerne er det værktøj, som Fælles Mål skal operationaliseres i. Hvis reformens ambition skal føres ud i virkeligheden, er det derfor nødvendigt med elevplaner i alle fag alle år. Det er i den forbindelse også nødvendigt, at redskaberne til brug for elevplanerne udvikles, så der kommer mere fokus på elevernes progression. Eksempelvis har Københavns Kommune udviklet en ny komponent til de nationale test, så lærerne kan følge elevernes progression. Tiltag som disse bør understøttes med henblik på yderligere at kvalificere elevplanernes indhold. Skole og Forældre er tilfreds med, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der er tale om minimumskrav til elevplanerne. Vi mener imidlertid, at det bør slås fast i selve lovteksten, så dette kommer til at stå helt klart for skolens parter. Det er positivt, at elevplanerne for 9. klasse er rettet mod elevens overgang til en ungdomsuddannelse. Det bør dog stadig sikres, at der for hver enkelt fag sættes mål for elevens fagbaserede læring også i 9. klasse. Skole og Forældre mener, at der i 9. klasse skal laves en særlig indsats for at formidle status og målsætning for eleven til forældrene på dette klassetrin, så det sikres, at både forældre og eleven har en nøgtern vurdering af elevens kompetencer, inden eleven går ud af folkeskolen. 1 Hattie, John: Synlig læring for lærere, Dafolo,
4 Det vil bidrage til, at eleven, sammen med vejledere og forældre, træffer det bedste valg i forhold til ungdomsuddannelse. Efter Skole og Forældres opfattelse er der samlet set brug for at sikre, at den nye lovgivning understøtter folkeskolereformens mål og ikke, som i dette tilfælde, svækker et af de centrale redskaber, nemlig elevplanerne. Der er brug for både at styrke implementeringen af elevplanerne i folkeskolen, så alle elevplaner kommer til at indeholde konkrete fremadrettede mål og forslag til handlinger, og også et klart behov for at fastholde regelmæssige elevplaner i alle fag, det vil sige mindst to gange årligt, hvis folkeskolelovens krav om løbende evaluering og vejledning af eleven skal tages alvorligt, jf. 13, stk. 2. Fælles mål Skole og Forældre støtter, at Fælles Mål omsættes til læringsmål, så skole hjem samarbejdet kan tage mere direkte udgangspunkt i Fælles Mål gennem elevplanerne. Skole og Forældre støtter en forenkling af Fælles Mål med henblik på at gøre målene mere operationelle for både lærerens undervisning og arbejdet med at sætte konkrete fremadrettede mål og handlinger for eleven, lærerne og forældrene - eksempelvis i elevplanerne. Det er i den sammenhæng vigtigt, at Fælles Mål også kan bruges som udgangspunkt for skole hjem samarbejdet. Skole og Forældre bifalder, at Fælles Mål omsættes til læringsmål for eleven og ikke som tidligere reelt undervisningsmål for lærerne. Skole og Forældre opfordrer til, at det overvejes, hvordan elevernes opfyldelse af kravene i Fælles Mål kan inddrages mere direkte i evalueringerne af elevernes faglige resultater, eksempelvis ved at de nationale test knyttes mere direkte til Fælles Mål. De nationale test er i øjeblikket en begrænset indikator for, om eleverne lærer det, der i bred forstand fremgår af Fælles Mål. Denne begrænsning i de nationale test er ikke tilfredsstillende i længden. Derfor skal de nationale test udvikles og kvalificeres, så de tager et bredere og mere direkte udgangspunkt i Fælles Mål og samtidig sikrer mulighed for at vurdere elevens progression. På samme vis er det hensigtsmæssigt, at der bliver mulighed for at udtrække statistik fra de kommende elektroniske elevplaner, så de kan bidrage med indikatorer for elevens faglige progression m.v. på samme vis som de nationale test. 4
5 Kvalitetsrapporter Skole og Forældre foreslår, At kravet om en kvalitetsrapport hvert år fastholdes. At formuleringen Kommunalbestyrelsen kan vælge at beskrive skolerne i grupper eller kun at fremhæve visse skoler i kvalitetsrapporten slettes helt fra lovforslaget. At det præciseres, at kvalitetsrapporten SKAL indeholde oplysninger om hver enkelt skole. At kommunalbestyrelsen fortsat har pligt til at indhente en udtalelse fra skolebestyrelsen i forbindelse med handlingsplaner for skoler med utilfredsstillende fagligt niveau. Lovforslagets elementer vedrørende kvalitetsrapporter udvander i betydelig grad kommunernes pligter i forhold til at lave kvalitetsrapporter. Dels kan kommunerne med lovforslaget nøjes med at lave kvalitetsrapporter hvert andet år, dels giver følgende formulering i lovforslaget mulighed for at forringe kvaliteten af rapporterne i betydelig grad: Kommunalbestyrelsen kan vælge at beskrive skolerne i grupper eller kun at fremhæve visse skoler i kvalitetsrapporten De årlige kvalitetsrapporter er en væsentlig løftestang for kommunerne og skolebestyrelserne i forhold til at dokumentere og reagere på det faglige og sociale niveau på hver enkelt skole. Lovforslaget reducerer kravene til denne dokumentation så markant, at kvalitetsrapporten risikerer at blive værdiløs som redskab til at hæve kvaliteten på den enkelte skole. Det gælder især, hvis kommunerne vælger at beskrive skolerne i grupper eller kun fremhæve visse skoler. Hvis kommunerne - jf. lovforslaget - beskriver skolerne i grupper eller fremhæver visse skoler, kræver det stadig, at kommunen etablerer et datagrundlag for alle skoler. Derfor vil den praktiske konsekvens af lovforslagets formulering alene blive, at kommunerne får en undskyldning for ikke at offentliggøre resultater m.v. for de enkelte skoler, hvilket de udeladte skoler ikke kan være tjent med. Skole og Forældre foreslår derfor, at den citerede passage slettes helt fra lovforslaget. Kvalitetsrapporternes værdi skal også ses i sammenhæng med målet om at styrke befolkningens tillid til folkeskolen. Åbenhed og kommunikation med og til skolebestyrelserne og borgerne om skolens udvikling er i den forbindelse særdeles vigtig. Kvalitetsrapporterne er i dag det vigtigste enkeltstående værktøj i den sammenhæng. Vi gør også opmærksom på, at argumentationerne i lovforslagets bemærkninger hovedsagelig baserer sig på evalueringer af brugen af kvalitetsrapporter i de kommuner, der har benyttet sig af udfordringsretten. Det har som konsekvens, at lovforslagets beslutningsgrundlag hovedsagelig hidrører fra de kommuner, der har været utilfredse med kravene til kvalitetsrapporterne. Dermed bliver erfaringer fra de kommuner, der har gode erfaringer med kvalitetsrapporter og deres omfang ikke i tilstrækkeligt grad inddraget. Det giver et skævt og ikke dækkende beslutningsgrundlag. Det er også utilfredsstillende, at lovforslaget, uden at det i øvrigt kommenteres i bemærkningerne, ophæver kravet om, at kommunalbestyrelsen skal indhente en udtalelse fra skolebestyrelsen i forbindelse med behandlingen af handlingsplaner for skoler med et utilfredsstillende fagligt niveau, hvilket er formuleret klart i den nugældende 40a, stk. 3. 5
6 Det er afgørende for kvaliteten og implementeringen, at skolebestyrelsen (og skolens ledelse) inddrages i handlingsplaner for at forbedre den faglige kvalitet på skolen. Det foreslås derfor at genindsætte formuleringen i den nye 40a, stk. 2: Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse om handlingsplanen fra skolebestyrelsen. Med venlig hilsen Mette With Hagensen Formand for Skole og Forældre Morten Kruse Sekretariatschef for Skole og Forældre Dir. tlf Dir. tlf mwh@skole-foraeldre.dk mk@skole-foraeldre.dk 6
Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører elevplaner
Elevplaner Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører elevplaner 2.2. En samlet elevplan med fokus på læringsmål 2.2.1. Gældende ret Efter folkeskolelovens 13, stk. 1, skal eleverne og forældrene
Læs mereEkstraordinært skolebestyrelsesmøde
Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereHøringssvar - 11 udkast til bekendtgørelser på folkeskoleområdet.
Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 1220 København K 12/6 2014 Høringssvar - 11 udkast til bekendtgørelser på folkeskoleområdet. Skole og Forældre takker for det tilsendte
Læs mereHøring over lovforslag til justering af fagrækken og den understøttende
Høring over lovforslag til justering af fagrækken og den understøttende undervisning mv. Generelle bemærkninger KL takker for muligheden for at komme med høringssvar. KL finder det positivt, at der nu
Læs mereBørne- og Ungeområdet indstiller at Undervisningsudvalget indstiller at Kvalitetsrapport 2015 godkendes af Kommunalbestyrelsen
. Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet indstiller at Undervisningsudvalget indstiller at Kvalitetsrapport 2015 godkendes af Kommunalbestyrelsen Beskrivelse af sagen: I juni 2013 vedtog Folketinget
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereUndervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk
Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks
Læs mereKvalitetsrapport Samsø Skole 2016
Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mere3. besluttede at spørgsmålet om nationale og kommunale test drøftes på dialogmødet til efteråret
8 84. Kvalitetsrapport 2015 Åbent - 17.01.11-G01-1-15 Resumé Kvalitetsrapport 2015 har været i høring i skolebestyrelsene. skal høringsbehandle Kvalitetsrapporten, for herefter at indstille den til godkendelse
Læs mereMere folkeskole for pengene
Skolereform Politisk mål Mere folkeskole for pengene Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater En længere og mere varieret
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereNye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015
Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen
Læs mere1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereEvalueringsdesign for realisering af skolereformen
GLADSAXE KOMMNE Skoleafdelingen Den 17. oktober 2014 Mads Aagaard og Kasper Willems Evalueringsdesign for realisering af skolereformen Den 19. marts 2014 besluttede Byrådet grundlaget for Realisering af
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg
Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles
Læs mereVelkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.
Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereJustering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020
Aftaletekst Ny lovtekst Gammel lovtekst Aftalepartierne er enige om, at der tilføres 90 ekstra fagtimer til prioritering af opstart af 2. fremmedsprog, billedkunst og historie 5, stk. 2 nr. 2 2) Praktiske/musiske
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereUndervisningsudvalget L 49 Bilag 1 Offentligt
Undervisningsudvalget 2017-18 L 49 Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet Oktober 2017 Høringsnotat til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Lempelse af Bindinger i regelsættet om Fælles
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereNatur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,
Læs mereDEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer
Læs mereSkolereform i forældreperspektiv
Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:
Læs mereUndervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen
Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte
Læs mereKvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]
Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereSkolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation
Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle
Læs mereVedrørende formandskabet for Skolerådets beretning 2011
K O MMENTARER FRA KL Vedrørende formandskabet for Skolerådets beretning 2011 KL vurderer samlet set, at beretningens hovedtemaer folkeskolens bidrag til at opfylde 95 % målsætningen og samarbejdet om de
Læs mereCenter for Undervisning
Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,
Læs mereUdkast 17.12.2013. Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love
Fremsat af undervisningsminister Christine Antorini Udkast 17.12.2013 Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling af Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner
Læs mereBilag 3 Høringssvar vedrørende kommunal rammeaftale om konfirmationsforberedelse
Bilag 3 Høringssvar vedrørende kommunal rammeaftale om konfirmationsforberedelse Afsender af høringssvar Indhold i høringssvar Forvaltningens svar Skole 1 Avedøre Skole på Avedøre Skole mener ikke, at
Læs mereElevplaner i Meebook. Vejledning. Københavns kommune
Elevplaner i Meebook Vejledning Københavns kommune Vejledning til elevplaner i Meebook 1. Introduktion til vejledningen Denne vejledning søger at guide ledere og pædagogisk personale til, hvordan arbejdet
Læs mereKvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune
Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.
Læs mereFolkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereSkole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter
Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse
Læs mereOverordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune
PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles
Læs mereFolkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereToftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@birkeroedkom.dk
Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@birkeroedkom.dk August 2008 Retningslinjer for udarbejdelse af elevplaner på Toftevangskolen Grundlaget for Toftevangskolens
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereForside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1
Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk
Læs mereSkabelon til høringssvar angående kvalitetsrapport 2014/2015
Til: Skolebestyrelser MED-udvalg SektorMED skole DLF og BUPL Handicaprådet Rådet for socialt udsatte Ungerådet Center for Uddannelse Langes Gård 10, 4200 Slagelse Centerforuddannelse@slagelse.dk Januar
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereFolkets skole: Faglighed, dannelse og frihed justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel skole
Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel skole Undervisningsministeriet, februar 2019 Velkommen! Afdelingschef Lotte Groth-Andersen Kontorchef
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes
Læs mereSkolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,
Læs mereOplæg til Børn og Unge-udvalget
Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn
Læs mereLæringsplatform og elevens plan - En del af skole/hjem samarbejdet
Læringsplatform og elevens plan - En del af skole/hjem samarbejdet Indhold Læringsplatform og elevens plan i Ikast-Brande kommune... 2 Læringsplatformen MOMO... 2 Elevens plan:... 2 Elevplanen er et fælles
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love
Lovforslag nr. L 150 Folketinget 2013-14 Fremsat den 27. februar 2014 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereDebatmøde 3: Dokumentation af folkeskolen
Debatmøde 3: Dokumentation af folkeskolen Kommunaløkonomisk Forum Torsdag den 9. januar 2014 Kend din kommune - og styr den Debatmøde 3: Dokumentation af folkeskolen Oplægsholdere Frank Andersen, direktør,
Læs mereForeningen har herefter følgende bemærkninger til lovforslagets enkelte dele:
Undervisningsministeriet Departementet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K København, den 28. januar 2019 Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen,
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2017/18. Lokalrapport for: Åmoseskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2017/18 Lokalrapport for: Åmoseskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs mereCenter for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014
Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2007/08
Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på
Læs mereForligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler
Læs mereSamarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015
Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereForankring: Hvordan kan skolens øvrige parter understøtte
Forankring: Hvordan kan skolens øvrige parter understøtte Lær med Familien er baseret på en helhedsorienteret og samarbejdsbaseret tilgang til skoleudvikling. Derfor anbefales det, at alle, der har aktier
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereNyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P
Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P A D R I A N B U L L N I N A H Ö L C K B E U S C H A U P E T E R K E S S E L R A S M U S U L S Ø E K Æ R Fakta om Fælles Mål Kompetencemål
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereFolkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune
Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På
Læs mereINTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018
INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 Kompetencefordelingen på folkeskoleområdet Ledelseskompetence Folketingets arbejdsfelt National lovgivning Bekendtgørelse om obligatoriske
Læs mereTil samtlige kommunalbestyrelser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen
Til samtlige kommunalbestyrelser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR
Læs mereRESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT
SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret
Læs mereFolkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.
Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.
Læs mereUndervisningsudvalget. Høringssvar vedr. kvalitetsrapport Skolebestyrelsen har behandlet punktet på sit bestyrelsesmøde den
Undervisningsudvalget Høringssvar vedr. kvalitetsrapport 2015 28. maj 2015 Skolebestyrelsen har behandlet punktet på sit bestyrelsesmøde den 24.2.15. Bestyrelsen har følgende kommentarer til rapporten:
Læs mereReformens hovedindhold.
Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem
Læs mereBilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.
Læs mereLov om ændring af lov om folkeskolen
LOV nr 564 af 07/05/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 19/02277 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om ændring
Læs mereKvalitetsrapport Dragør Kommune 2014
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...
Læs mereSkolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål
Frederiksberg Kommune Februar 2017 Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål Skolen på Grundtvigsvej adskiller sig på en række områder fra den folkeskole, som mange kender. Især angående organiseringen
Læs mereSkolereformen på Farstrup Skole 2014/2015
Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet
Læs mere