Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Ny energiminister på besøg i brintsamfundet

Transkript

1 Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Ny energiminister på besøg i brintsamfundet

2 KONDENSERENDE BAXI GASKEDEL WGB-K15 C Med indbygget 60 ltr. varmtvandsbeholder Den Kondenserende WGB Gaskedel fra BAXI - har nu for fjerde gang modtaget høj kvalitets bedømmelse fra Stiftung Warentest (Det tyske Forbrugerråd) BAXI koncernen er langt fremme med produktionen og udviklingen af kondenserende gaskedler. Følgende styrker fremhæves ved gaskedlen: Indbygget vejrkompensator som standard. Elektronisk, styret cirkulationspumpe. Avanceret Siemens styring, der kan indstilles efter det enkelte anlæg. Meget lydsvag og servicevenlig. Meget let og enkel at betjene. BAXI Gaskedlen er A-mærket og lever op til de skærpede krav i bygningsreglementet Smedevej 6880 Tarm Telefon Fax baxi@baxi.dk Gasteknik nr

3 I n d h o l d L e d e r Gasteknik nr. 5 november årgang Velkommen til det "ny" årsmøde Kommunerne vil spare mere energi Nyt kort over det danske naturgasnet Biogas i naturgasnettet Planer om stort biogasanlæg i Nakskov Energibesparelser på blokvarmecentraler Planer om stort dansk gasnet for 60 år siden Gasjobbet: Bent bekæmper korossion i gas-stålrør Vellykket ERFA-konference Nu må gasbranchen tage fat i A-certifikatuddannelsen Danmarks yngste regionale gasselskab fylder 25 år Nordjylland satser på brint Energinet.dk støtter gasforskning Generationsskifte i Cobalch Nyt fra IGU Af Palle Geleff, formand for Dansk Gas Forening Velkommen til det "ny" årsmøde DGF holder årsmøde og generalforsamling på Hotel Nyborg Strand d november Efter en afstikker til Kolding sidste år er vi tilbage på vores traditionsrige årsmødested. Men ellers er meget forandret! Vi har lavet en ny årsmødestruktur med større vægt på faglige foredrag inspireret af den aktuelle energipolitiske situation. Energi (og ikke mindst naturgas) har i det forløbne år været øverst på den politiske dagsorden. 80% af verdens energiforbrug kommer stadig fra fossile brændstoffer (herunder naturgas), og sådan vil det fortsætte i adskillige årtier endnu. Samtidig siger IPCC i sin fjerde rapport, at hvis vi ønsker at begrænse den globale temperaturstigning til 2 3 grader, må CO 2 -udledningerne toppe inden for de kommende år og derefter begynde at falde. Dette er grundlaget for nye, vigtige energipolitiske tiltag undervejs, både i Danmark og i EU. Der opereres med ambitiøse mål for væksten i vedvarende energi og reduktion i miljøbelastningen. For den vedvarende energi ønsker regeringen en fordobling til mindst 30% i 2025, samtidigt med at det samlede energiforbrug ikke må stige, og at brugen af fossile brændsler skal reduceres med mindst 15%. I denne sammenhæng rejser der sig naturligt spørgsmålet: hvad bliver naturgassens rolle i dansk energiforsyning på vej mod disse mål? Det er bl.a. det, vi vil søge at belyse på årsmødet under torsdagens tema "Naturgas, Kyoto og VE". Repræsentanter for Dansk Energi, EA-Energianalyse og Energi Industrien vil indvie os i deres vurdering af naturgassens fremtid på kort og længere sigt. Endvidere vil formanden for Energiministeriets ny udviklings- og demonstrationsprogram, Torkil Bentzen, fortælle om planerne for regeringens ny offensiv på energiforskningsområdet. Om fredagen kommer to helt specielle indlæg. Først skal vi høre om den meget omdiskuterede danskudviklede teori om solpletterenes indflydelse på jordens klima. I hvor høj grad kan temperaturstigningene tilskives naturlige fænomener uden for vores indflydelsessfære? Årsmødet rundes af ved journalist Vibeke Sperling, der vil causere om energi og magt set gennem russsiske briller. Og herudover er der som sædvanlig et rigtig godt gasfagligt program, udstilling og ledsagerarrangementer. Så jeg kan love, at det bliver to spændende dage, og jeg glæder mig til at byde rigtig mange DGF-medlemmer velkommen til Nyborg Strand til det "ny" årsmøde. Sponsorer for Gasteknik: Forsidefoto: Den nye transport- og energiminister Jakob Axel Nielsen prøvekører Danmarks første brintbil. (Foto: Jens Utoft) Gasteknik nr

4 K o r t n y t Kommunerne vil spare mere energi Hæver skøn over gas i Grønland USA s geologiske undersøgelser (U.S. Geological Survey) har hævet sit skøn over forekomsten af naturgas i Nordøstgrønlands undergrund til milliarder kubikmeter gas. Det er en anelse mere end skønnet fra Skønnet bygger på nye data data fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), der har ændret kendskabet til den geologiske struktur i området markant. TIl gengæld er skønnet over mængden af olie reduceret til en femtedel. Ifølge organisationen er der kun ni mia. tønder olie og ikke 47 milliarder tønder, som blev estimeret i år 2000, skriver ing.dk. Hvis olien og gassen en skønne dag skal blive til energiindtægter til Grønland og Danmark skal havisen enten forsvinde, eller også skal der udvikles ny teknologi til at bringe olien op til overfladen. DONG på oliejagt i Vestgrønland DONG Energy er med i et konsortium, som har fået en licens i Blok 4 vest for Diskoøen i Vestgrønland. Blokken er på knap kvadratkilometer. DONG er operatør på blokken og har en ejerandel på 29,167%. Området er stort set uudforsket, oplyser DONG. De øvrige i konsortiet består af Chevron Greenland Exploration A/S (29,167%), ExxonMobil Exploration Greenland Limited (29,167%) og Nunaoil A/S (12,5%). DONG Energy begynder arbejdet i området næste sommer. Vores mangeårige erfaring med efterforskningsarbejde onshore i området og den hyppige forekomst af olieudsivninger på land på Nuussuaq og Disko har øget vores interesse for at indlade os på efterforskning, siger Søren Gath Hansen, koncerndirektør og ansvarlig for efterforsknings- og produktionsaktiviteter i DONG Energy til Børsen online. Måske til klimatopmøde Hvis de globale forhandlinger om en afløser for Kyoto-aftalen skrider frem, som den danske regering drømmer om, og der i 2009 er udsigt til en aftale på dansk jord, kan der komme op imod deltagere til FNs klimakonference i København, erfarer Ritzau. Interessen fra FNs medlemslande, de civile organisationer, erhvervslivet og fra pressen afhænger dog i høj grad af udsigten til succes, og derfor er rammerne for arrangementet i Bella Center i København meget usikre. Energistyrelsen har modtaget en ansøgning fra det hidtil ukendte selskab Danica Resources ApS om tilladelse til efterforskning og indvinding af olie og gas i et område i den vestlige del af Østersøen og landområder på Lolland-Falster og Langeland. Hvis ansøgningen imødekommes, bliver der tale om det hidtil største efterforskningsområde på dansk område. Ansøgeren er et nyoprettet dansk registreret selskab med den civilingeniøruddannede og nuværende konsulent i nordsjællandske Implement Jens Vasehus i spidsen. Det består af danske og udenlandske investorer. Den største partner er ifølge ugebladet Ingeniøren mineselskabet Belize Minerals, der siden 1992 har produceret dolomitkalk til landbruget i staten Belize syd for Mexico. Stifterne og de tekniske direktører er de to geologer, danskeren Anne Brorsen og amerikaneren Brian Holland, som tidligere har beskæftiget sig med olie- og gasindustri. De to er Transport- og energiminister Jakob A. Nielsen har indgået en frivillig aftale med Kommunernes Landsforening, der vil betyde flere energibesparelser i kommunerne. Aftalen skal sikre, at kommunerne gennemfører de samme energibesparelser, som de statslige institutioner er forpligtet til. Formanden for KL s Teknik- og Miljøudvalg Bjørn Dahl udtaler: - Vi har lagt vægt på, at det efter aftalen er op til kommunerne selv at finde vejene til at nå målene. Rent økonomisk er målet at gennemføre investeringer, der har en tilbagebetalingstid på under fem år, så aftalen bygger på en sund, økonomisk måde at tænke på. De statslige institutioner er ifølge et cirkulære forpligtet til at gennemføre alle energibesparelsesprojekter i statslige institutioner med en tilbagebetalingstid på under fem år. Energispareprojekterne identificeres ved den lovpligtige energimærkning, og institutionerne er forpligtet til at indkøbe energieffektivt udstyr ved nyanskaffelser. Som led i aftalen udarbejdes en årlig rapport, der dokumenterer fremdriften i kommunernes indsats for energibesparelser. Rapporten skal lægges til grund for en drøftelse mellem KL og Transport- og Energiministeriet, som også skal omfatte mulighederne for at styrke og støtte indsatsen i kommunerne ved eksempelvis erfagrupper, særlige initiativer med energiselskaberne, Elsparefondens indsats mv. Aftalen løber frem til 2012, hvor der gennemføres en fælles evaluering af indsatsen. Kilde: Energistyrelsen Olie- og gasjagt på Lolland-Falster også tekniske direktører i Danica Ressources. Området i den vestlige del af Østersøen og landområderne på Lolland-Falster og Langeland er stort set ikke udforsket, når det gælder mulighederne for at finde olie og gas. Området ligger dog i samme geologiske struktur, hvor der tidligere er gjort mindre fund i både Polen, Tyskland og Sønderjylland. Alligevel vurderes chancerne for gevinst af fagfolk til at være under 10%, og i givet fald næppe de helt store forekomster. Ansøgningen bliver nu behandlet af Energistyrelsen, som forventer en afgørelse inden nytår. Gasteknik nr

5 Kh oe ra t d en ry t Skanled tidligst klar i 2012 Den norske olie- og energiminister Odd Roger Enoksen ser nu meget optimistisk på at, gasrørledningen Skanled fra Vestnorge til Sverige og Danmark virkelig vil blive bygget. - Selv om der stadig er en del udfordringer, har vi aldrig været nærmere en gasrørledning, end vi er i dag, sagde Enoksen på en naturgaskonference i Oslo 11. september, ifølge Aftenposten. Baggrunden for optimismen er, at det tidligere i år blev klart, at Skanled ser ud til at blive fuldt finansieret af 13 norske og udenlandske selskaber. Dertil kommer, at den britiske petrokemiske gigant Ineos har givet tilsagn om en majoritetsandel i et planlagt anlæg på Rafnes, som skal skille tørgas fra vådgas i røret. Men myndighedsbehandlingen i Sverige har vist sig som en ny udfordring og den vigtigste grund til, at der tidligst kan træffes beslutning om etableringen i Hvis Sverige siger nej, forsvinder grundlaget for den nuværende finansiering. - Så må vi finde et andet koncept, siger Gasscos direktør Thor Otto Lohne til det norske Teknisk Ukeblad. Nyt kort over danske gasledninger - Hvor ligger naturgasledningerne i Danmark i 2007? - Hvilke selskaber har ansvaret for ledningerne? - Hvor kommer gassen fra? Disse spørgsmål kan du få besvaret på Gasselskaberne har udarbejdet et nyt oversigtskort, som viser Danmarks transmissions- og fordelingsnet pr. 1. maj På kan du desuden få adgang til en række informationer om naturgas, både tekniske fakta og almene oplysninger. Portalen henvender sig til medarbejdere i gasselskaberne og andre med interesse for naturgas. Dansk Gasteknisk Center a/s står for udvikling og drift, og de tekniske data bliver løbende opdateret. Der forestår således en opgave med opdatering af oplysningerne om det danske naturgasforbrug, der refererer til tallene fra Energistyrelsens seneste opgørelse er tilsvarende fra Ganske vist henvises der til Energistyrelsens hjemmeside, men ikke til den side, hvor statistikken findes. Til gengæld er der mange andre nyttige oplysninger, bl.a. en foreløbig oversigt over naturgassens historie i Danmark, anvendelse og udbredelse, efterforskning, produktion og lager, lovgivning på området, organisatoriske forhold, herunder distributører og leverandører, sikkerhed og miljø, samt links til en række danske og internationale aktører. Det fastslås at naturgas dækker ca. fjerdedel af verdens energiforbrug og at den stigende anvendelse af naturgas frem for kul og olie medfører betydelige miljøfordele både for det nære og det globale miljø. ut- CO 2 -smæk til kraftværkerne Dansk Energi raser over beslutningen om at skære 5,9 millioner tons af el- og varmesektorens årlige tilladelser til at lukke CO 2 ud i atmosfæren. EU har for nylig godkendt en plan, der forpligter Danmark til at reducere udslippet af drivhusgasser med 21% i perioden fra 2008 til 2012 i forhold til niveauet i Dansk Energi forudser, at godkendelsen vil hæve elprisen med fem øre per kwh. Den danske energisektor skal reducere sin udledning fra 21,7 millioner tons i til 15,8 millioner ton CO 2 i »Vi bliver ramt uretfærdigt hårdt, og det går ud over vores konkurrenceevne, når andre landes elsektor ikke rammes i samme grad,«siger chefkonsulent i Dansk Energi Charlotte Søndergren til ugebladset Ingeniøren. Hun mener, at elsektorens kvotetildeling reduceres med helt op til 43 procent, hvis man sammenligner med tal fra før Alle 27 EU-lande skal have godkendt deres planer, og otte lande har allerede lagt sag an ved EF-domstolen som følge af EU-kommissionens beskæringer. Det er Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Estland, Letland, Litauen og Malta. Gasteknik nr. nr

6 B i o g a s Af Peter Vadstrup Jensen, adm. direktør, Naturgas Midt/Nord Biogas i naturgasnettet Biogas vil komme til at spille en mere fremtrædende rolle i fremtiden, hvor distributionsselskaberne bør spille en mere aktiv rolle. I slutningen af 1980 erne og i starten af 90 erne blev der gennemført mange initiativer for at etablere biogasanlæg, især de såkaldte biogasfællesanlæg. Ud fra et miljømæssigt synspunkt er det jo også en indlysende idé, men der blev aldrig tale om nogen form for et hit. Flere anlæg gik det decideret dårligt, selv om alt på papiret så glimrende ud, og det kan have skræmt nogle fra at forsøge sig. Men andre har klaret sig fint. I betragtning af, hvor store anstrengelser der i årenes løb er brugt på at fremme biogas, er der alt i alt sket forbavsende lidt. Selv om biogas i varmeplanmæssig henseende er omfattet af nogle særregler, som skulle gøre det let at fortrænge naturgas til fordel for fjernvarme, har biogas kun haft ganske marginal betydning for Naturgas Midt-Nord, hvor der er et ganske betragteligt biogaspotentiale. I nogle tilfælde har det også været bragt på bane, om man kunne bruge gasnettet til at transportere biogas. Det ville jo være med til at give biogasanlæggene et større marked og dermed en bedre økonomi. Afgiftsmæssige forhold har bremset dette, og fra gasselskabernes side har der heller ikke været udfoldet meget energi for at fremme en sådan løsning. Måske har holdningen været præget af, at man betragtede biogas som et forstyrrende element i en fintunet naturgasdistribution. De energipolitiske drøftelser Men man må antage, at biogas vil komme til at spille en mere fremtrædende rolle i fremtiden. Der ser ud til at være en bred enighed i folketinget om, at der i de kommende år skal ske en mærkbar reduktion af fossile brændsler gennem en øget anvendelse af biobrændsler. Kombineret med landbrugets økonomiske interesser i at få etableret flere biogasanlæg er der næppe tvivl om, at man på den ene eller anden måde får vedtaget nogle økonomiske vilkår, der er tilstrækkeligt gode til at øge biogasproduktionen. Det kan dreje sig om tilskud af forskellig slags, og det kan dreje sig om afgiftsfritagelse ved distribution af naturgas. Det grundlæggende problem Men biogassen skal jo afsættes, og det er jo ikke således, at der i alle tilfælde er en tilgængelig afsætningsmulighed. Hvad angår de større biogasanlæg har afsætningsmuligheden typisk været et kraftvarmeværk, hvor det har været uproblematisk at bruge biogassen i en motor. Det er i øvrigt en markant styrke ved biogas som biobrændsel, at den kan bruges som brændsel i en kombineret el- og varmeproduktion. Men mulighederne for at kombinere en afsætning til kraftvarmeværker med en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af produktion af biogas, herunder placeringen af biogasanlægget, vil hurtigt udtømmes med mindre man tyr til transport over længere afstande af enten gylle eller biogas. Vores interesser Det er her gasselskabernes interesse i biogas kommer ind, og det er her, distributionsselskaberne nok bør spille en mere aktiv og positiv rolle. Hvis de tekniske forudsætninger er i orden for distribution af biogas i naturgasnettet, og hvis økonomien knyttet til produktion og distribution af biogas bliver således, at der bliver tale om et konkurrencedygtigt brændsel, har distributionsselskaberne en objektiv interesse i at distribuere biogas. Ifølge et EU-direktiv fra 2003 er det oven i købet således, at medlemslandene skal sikre, at andre gasser end naturgas kan distribueres i naturgasnettet, hvis de opfylder visse tekniske og sikkerhedsmæssige krav. Rammebetingelserne Det store spørgsmål er derfor, hvilke tekniske og økonomiske forudsætninger, der skal være til stede, for at biogas kan transporteres i naturgasnettet. DGC har med baggrund i svenske erfaringer, som efterhånden er ganske omfattende, undersøgt rammebetingelser for biogas i naturgasnettet. Det er en nødvendig forudsætning, at der foretages en rensning og opgradering af biogassen, Gasteknik nr

7 B i o g a s Lemvig Biogas ejes af 79 lokale landmænd. Anlægget producerer biogas til Lemvig Varmeværk på grundlag af gylle fra landbrug, slagteriaffald og slam fra kommunens renseanlæg. Gassen leveres gennem en rørledning til det lokale kraftvarmeværk, der omdanner omdanner biogassen til fjernvarme og elektricitet. (Foto: Lemvig Biogasanlæg) således at der i realiteten opnås naturgaskvalitet. Der er flere teknikker, som er afprøvet, så der er ikke nogle tekniske hindringer for, at det kan lade sig gøre. Men det er dyrt. Ikke mindst trækker det i den forkerte retning, at der skal tilsættes propan for at opnå naturgaskvalitet. Det fremgår tydeligt af DGC s undersøgelse, at der her som i mange andre tilfælde er tale om stordriftsfordele. Jo større anlæg, jo lavere m 3 -pris. Umiddelbart skal man derfor søge at få etableret store anlæg, men hensynet til at reducere transporten af gylle, vil i praksis sætte begrænsninger på størrelsen. Afgiften bør nedsættes De samlede omkostninger ved at producere, rense og opgradere biogas vil overstige prisen på naturgas. Derfor vil det i et vist omfang være nødvendigt med et tilskud for at biogas kan konkurrere med naturgas. Tilskuddet kan eventuelt gives i form af en delvis afgiftsnedsættelse, for som udgangspunkt er transport af biogas afgiftspålagt som naturgas (efter brændværdi). Men konkurrenceforskellen er faktisk ikke særlig stor. Med en referencepris for naturgas på 3,75 kr. pr. m 3 vil der i DGC s eksempler være tilskudsbehov på mellem 0,40 kr. pr. m 3 og 1,10 kr. pr. m 3, afhængig af kombinationen af anlægsstørrelse og grad af propantilsætning. Dette kan sammenlignes med afgiften, som er ca. 2,20 kr. pr. m 3, så en delvis afgiftsfritagelse på op til 50% vil sikre konkurrenceevnen. I forhold til de tilskud, der i øvrigt gives eksempelvis til vindmøller er dette ikke særlig voldsomt. I forhold til tidligere, hvor tilsvarende muligheder for opgradering af biogas blev vurderet, er der jo også sket det, at naturgasprisen er steget væsentligt. Det er selvfølgelig til stor fordel for biogassen, men det indebærer også et væsentligt risikoelement, når det kommer til at dreje sig om stillingtagen til konkrete projekter. Organisatoriske forhold Øjensynligt er det realistisk at regne med, at de tekniske og økonomiske hindringer for distribution af biogas i naturgasnettet kan ryddes af vejen. Men der er også en række organisatoriske forhold, der skal tages stilling til. Hvem skal have ansvaret for opgradering samt måling og kontrol, og ikke mindst hvem skal købe og sælge biogassen? Med den markedsmodel og selskabsopdeling, der fungerer i dag, kan man jo ikke bare lukke gassen ind i nettet. Selv om der skulle blive tale om et konkurrencedygtigt produkt, er det jo ikke givet, at der med de begrænsede mængder, der vil være tale om, vil være forsyningsselskaber, der ønsker at købe biogassen. Måske klares disse problemer ved, at man betragter den opgraderede biogas som grøn gas og lader det blive en opgave for distributionsselskaberne at aftage den biogas der bliver produceret. Måske vil det også vise sig hensigtsmæssigt at lade distributionsselskaberne få ansvaret for opgraderingen. Biogas i biler DGC s undersøgelse viser også, at man i Sverige i høj grad bruger biogas i transportsektoren. Det har næsten ikke været inde i overvejelserne i Danmark, hvor man har glemt denne mulighed, ligesom naturgas til transportformål i lang tid ikke har været et tema. Dette skyldes jo i al enkelthed afgifterne, og derfor Gasteknik nr

8 B i o g a s Lemvig Biogas henter gyllen hos de enkelte landmænd til afgasning og leverer derefter gyllen igen som gødning til markerne. (Foto: Lemvig Biogas) Biogas i naturgasnettet... kan man godt forestille sig, at dette igen bliver en mulighed. Det er også op til gasselskaberne at være opmærksomme på denne mulighed. Når der er stærke kræfter, der taler for en bredere anvendelse af biogas, skyldes det ikke mindst, at disse har en interesse i at udvikle alternative brændsler for fjernvarmeværker, så man kan tilbyde så billig varme som muligt til fjernvarmekunderne. Men der er altså tale om andre muligheder. Også her kan distributionsnettet komme til at spille en rolle, fordi den rensede biogas skal transporteres til fyldestationer. Projektmuligheder Alt i alt påkalder dette område sig et stort behov for planlægning. Hvis biogassen skal anvendes effektivt, så der skabes en sammenhæng mellem markedet, hvad enten dette er fjernvarmeværker eller transportsektoren, og udbuddet af biogas, bør der gennemføres en sammenhængende planlægning. Det ligger dog ikke i kortene. Biogas har altid været græsrodspræget, men der er behov for både planlægning og organisering, hvis der skal etableres en rationel anvendelse af biogasressourcerne. Her og nu undersøger Naturgas Midt-Nord nogle konkrete Planer om stort biogasanlæg i Nakskov Med købet af kvm. jord i Nakskov Miljø- og Industripark har firmaet BSG Bioenergie taget det konkrete første skridt til etableringen af et stort biogasanlæg, der skal forsyne fjernvarmen i Nakskov med henblik på en markant udvidelse. Nakskov er ikke dækket af naturgasnettet. Der bliver tale om en investering på mio. kroner. Bag firmaet står landmanden Torben Christensen og it-milliardæren Finn Helmer, der for syv år siden solgte netværksselskabet Giga til Intel for 10 mia. kroner. Finn Helmer siger til Erhvervsbladet, at målet med projektet er at udvikle næste generation af biogasanlæg, hvor gassen produceres på grundlag af biologiske restprodukter. Det vil på Lolland først og fremmest sige affald fra sukkerproduktionen, men også halm og en mindre mængde gylle fra lokale landbrug. Anlægget skal opføres og drives af firmaet Balticon Seagroup. Etableringen sker i samarbejde projektmuligheder, hvor det mest nærliggende er at indgå i et samarbejde med et veletableret biogasselskab, som har yderligere produktionsmuligheder, men som mangler afsætningsmuligheder. Parallelt hermed søger vi en afklaring af den afgiftsmæssige problematik og en politisk afklaring af de organisatoriske problemstillinger. med Danisco og DONG Energy, men der er dog endnu ikke skrevet kontrakter ud over en en hensigtserklæring med det lokale fjernvarmeværk. Ifølge ugebladet Ingeniøren står flere energiselskaber på spring til at investere i lignende anlæg, som ifølge Torben Christensen sagtens kan løbe rundt med de nuværende tilskudsregler.»det bliver et test- og demonstrationsanlæg i fuld skala, der meget hurtigt kan kopieres og eksporteres,«siger Finn Helmer. Gasteknik nr

9 VI PRODUCERER ENERGI - EFFEKTIVT OG ANSVARLIGT Energiforsyning er rygraden i vores samfund. Samtidig må vi erkende, at moderne livsstil og energiforbrug skaber udfordringer for miljøet. Især CO 2 som belaster det globale klima. Som energivirksomhed har vi et ansvar for, at energiproduktionen tager størst mulig hensyn til miljøet. Det ansvar tager vi alvorligt. Vedvarende energikilder som vind påvirker ikke miljøet. Men vind bliver kun til elektricitet, når det blæser. Hvis vi vil være sikre på altid at have strøm, er det nødvendigt med kraftværker, der er uafhængige af vejret og kan startes og slukkes med kort varsel. Vores investeringer i vedvarende energi vil vokse betydeligt de kommende år, men vores kraftværker vil være et vigtigt supplement til f.eks. vindmøllerne. undergrunden eller injiceres i oliefelterne, hvor den også kan øge olieudvindingen. Allerede i dag er mere end 10 procent af vores produktionskapacitet baseret på vind- og vandkraft, og vi ejer fire ud af verdens otte største vindmølleparker til havs. Vi vil fortsat udbygge den vedvarende energiproduktion. Udover vindmøller har vi udviklingsprojekter inden for bioethanol, solenergi og bølgekraft. Vi er blandt de førende inden for udviklingen af andengenerations bioethanol, som produceres af affald og restprodukter fra landbruget. Der er både økonomiske og miljømæssige fordele ved at producere bioethanol i forbindelse med et kraftværk, fordi det giver god adgang til el og varme. Kraftværkerne er blandt de mest energieffektive i verden, og vi er stolte af, at de dermed er blandt de værker, som belaster miljøet mindst. Det er der flere årsager til. Vi investerer i og arbejder målrettet på at reducere kraftværkernes CO 2 -udslip yderligere bl.a. ved at udnytte brændslerne bedre og ved at indføre alternative brændsler som affald og biomasse, der belaster klimaet mindre. Vi tager også aktivt del i udviklingen af nye teknologier, der kan rense kraftværkernes røg for CO 2. Den udskilte CO 2 kan lagres i Vi tilbyder en bred vifte af rådgivningstilbud til vores omkring en million kunder. Det hjælper dem til at spare på energien og giver større viden om, hvordan energien kan bruges bedre. Til gavn for miljøet. Ad disse forskellige spor tilstræber vi en effektiv og ansvarlig energiproduktion. Læs mere på dongenergy.com DONG Energy er en af Nordens førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere, handle og sælge energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger ca medarbejdere og omsætter for 36 mia. kroner.

10 S t ø r r e a n l æ g Af Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center A/S Energibesparelser på blokvarmecentraler Edb-programmet Gaspro Store Anlæg giver på ganske kort tid overblik over, hvilke besparelser er er i brændselsforbrug ved anlægsændringer. Rundt om i landet står mange kedelanlæg og forsyner boligblokke og kontor/erhverv med varme, de såkaldte blokvarmecentraler. Centralerne kan være forsynet med en eller flere kedler. En række af centralerne har været i drift en del år og er måske i virkeligheden ældre kedelanlæg, der konverteredes fra olie- til gasfyring ved naturgassens introduktion i Danmark i 1980 erne. Der er skønsmæssigt ca sådanne kedel units, der er gasfyrede. Hertil kommer så et pænt antal, der er oliefyrede. Udskiftningsmarkedet for disse er pt. beskedent. På gassiden skiftes skønsmæssigt pt ca kedler om året. Forfatteren er ikke bekendt med det tilsvarende tal for de oliefyrede kedler. Ved udskiftning af kedelanlæg, er det oplagt at drage nytte af den store udvikling, der er sket mht. energieffektivitet på kedelområdet. Ofte vil selve varmegrundlaget være ændret, og en helt anden kedelbestykning vil kunne være væsentligt mere effektiv. Der foreligger dog ofte også mange besparelsesmuligheder i forbindelse med en mindre omfattende renovering. Dette kunne være efterisolering af kedler/rør/ ventiler, ny automatik, ændret driftsstrategi for kedlerne, nye brændere og andet. Denne artikel vil give en række eksempler på dette. Kedelcentraler til blokvarme Kedelcentraler, der forsyner boligblokke, kontor/erhverv, skoler, institutioner mv., er ofte forsynet med en eller flere kedler. Kedlerne har ofte en effektstørrelse i området kw, men kan på enkelte anlæg godt være større. Der er ofte tale om såkaldte kanalrøgrørskedler - evt. med vendeflammeprincip. Kedlerne er hyppigt stålkedler, men også støbejernskedler anvendes mange steder. Brænderne, der anvendes, er typisk gasblæseluftbrændere. De er på disse anlæg (i modsætning til fjernvarmekedler) ikke altid fuldt modulerende, men oftere to- eller tretrinsbrændere. På Figur 1 og 2 ses eksempler på kedelbestykning på et par blokvarmevarmecentraler: I forbindelse med gasfyring ses undertiden såkaldte specialgaskedler med atmosfærisk brænder, som udelukkende kan anvendes Figur 3 Eksempel på en ældre atmosfærisk specialgaskedel (fra re/5/) til gasfyring. Disse kedler udmærker sig særligt med et lille vandindhold og dermed lav vægt. Dette giver større frihedsgrader mht. installation fx på tagetage. I en årrække er der som alternativ til en mere traditionel kedelinstallation etableret kaskadeløsninger, hvor et antal (fx 3-6) mindre kedler opsættes. Kedlerne indkobles i rækkefølge, indtil varmebehovet opfyldes. Med mellemrum skiftes den interne kedelrækkefølge, så de over tid opnår en forholdsvis ens driftstid og dermed rimelig ensartet slitage. Mulige forbedringer Er kedelanlægget tjenligt til udskiftning, foreligger der naturligvis en oplagt mulighed for at skifte til nye og mere energieffektive kedler. Det er her vigtigt nøje at vurdere det nugældende varmegrundlag, der jo sagtens kan have ændret sig i forhold til valg af den oprindelige kedelbestykning. En meget stor del af året skal kedelanlægget ofte kun levere en begrænset varmeeffekt i forhold til de kolde vinterdage, og det vil således kunne være en god ide med en højeffektiv mindre basiskedel og så en eller flere spidslastkedler, når der er behov. Når effektbehovet er begrænset, vil man - med passende styring af fremløbstemperatur til varmeanlæg - ofte have mulighed for lav returvandstemperatur og dermed måske med fordel kunne 10 Gasteknik nr

11 S t ø r r e a n l æ g Figur 1 Ældre kedelcentral med to kedler Figur 2 Ældre kedelcentral med tre kedler anvende en kondenserende kedel som basislastkedel. Spidslastkedlerne vil kunne være afspærret på vandsiden en meget stor del af året, og der spares da et ikke ubetydeligt overfladetab. Ofte vil ca % af det årlige energibehov til opvarmning mv. ligge ved en kw-effekt på under det halve af, hvad anlægget bruger i dimensioneringstilstanden 12 C udetemperatur. Pas på overflade- og røgtab Agter man ikke at udskifte selve kedlen/kedlerne, foreligger der mange andre muligheder for forbedringer. Generelt gælder, at det handler om at undgå unødigt overfladetab samt til enhver tid at mindske røgtabet i forbindelse med produktion på kedlerne. Mindskelse af overfladetab kan foretages med afspærring af kedler i perioder, hvor disse ikke bruges; dette kan ske manuelt (den omhyggelige varmemester..!) eller automatisk. Der kan også udføres forbedret isolering på kedlerne. Røgtabet kan eksempelvis mindskes med omhyggelig indregulering, så der ikke arbejdes med unødigt højt luftoverskud (evt. iltstyring/ilttrim) og rensning af kedel/kedler. Det er også en fordel, at brænderen tilpasser sig til aktuel ydelse (er modulerende). Hermed holdes røgtabet lavest muligt. Har man fx to totrinskedler, der er varmholdte, vil det energimæssigt være bedst, at begge først arbejder på lille flamme, førend den ene går til stor flamme. På mange ældre kedler kan røgtemperaturen sænkes med anvendelse af strips/retardere eller turbulatorer i konvektionsdelen af kedlen. Hvis noget sådant indføres, vil der blive øget trykfald gennem kedlen, og brænderen skal derfor indreguleres på ny. DGC gennemførte i 2003 en undersøgelse /2/, hvor bl.a. en række blokvarmecentraler blev besigtiget. I disse centraler var der hverken anvendt retardere, røgkølere eller iltstyring/ilttrim. Eksterne røgkølere Røgtemperaturen kan også sænkes med anvendelse af en ekstern røgkøler eller economizer (kondenserende eller ikke-kondenserende). Besparelseseffekten vil oftest være størst ved montage på basislastkedler, se Figur 5 næste side. Ved etablering af en sådan røgkøler skal skorstenens egnethed vurderes. De foranstående forbedringsmuligheder er knyttet til selve kedlerne. Andre komponenter i kedelcentralen eller videre ude i varme- eller varmtvandsanlægget vil også kunne give energibesparelser. Der kan udføres efterisolering af rør, ventiler eller varmtvandsbeholdere. Der er måske også mulighed for at ændre på radiatoranlæg mht. installeret effekt, eller hvorvidt det er 1- eller 2-strengs eller et miks heraf. Undersøg selv mulighederne Som det fremgår af de forudgående afsnit, er der et ganske betragteligt antal muligheder for ændringer i kedelcentral og/eller det tilknyttede anlæg (rør, ventiler, pumper, radiatoranlæg, varmtvandsbeholdere mv.). Det er med edb-programmet Gaspro Store Anlæg (Gaspro SA) /1/ muligt på ganske kort tid at få overblik over, hvilke besparelser i brændselsforbrug forskellige anlægsændringer vil betyde. Man indtaster det eksisterende kedelanlæg og brændselsforbrug med den detaljeringsgrad, man ønsker (eller har mulighed for). Herefter kan man simpelt afprøve ændringer som fx: > > > Gasteknik nr

12 S t ø r r e a n l æ g Figur 4 Kaskadekedelinstallation Energibesparelser på blokvarmecentraler... Kedeludskiftning, herunder evt. kaskadeløsning Sænkning af røgtemperatur på eksisterende kedler (retardere/ strips eller ekstra røgkøler) Efterisolering af kedel/kedler Ændret driftsstrategi for kedel/kedler (kedelprioritering, afspærring på røg- og/eller vandside) Ny driftsautomatik (fx temperaturstyring, fuldt modulerende brændere mv.) Efterisolering af rør/ventiler/ pumper i varmeanlæg Efterisolering af rør/ventiler/ pumper eller fx fjernelse/ekstraisolering af varmtvandsbeholdere i varmtvandsanlæg Edb-programmet Gaspro Store Anlæg anvendes af kedelleverandører, energikonsulenter samt Tekniske Eksperter i henhold til de nye regler for energimærkning af ejendomme og opvarmningsanlæg /5/. Programmet bygger på tidligere målinger og undersøgelser (fx /3/, /4/ og /5/) og er bygget op, så data for nye kedler let lægges ind i den tilknyttede kedeldatabase. Referencer og supplerende litteratur /1/ Gaspro Større Anlæg (Gaspro SA); Energioptimeringsprogram for professionelle brugere, Dansk Gasteknisk Center A/S ( /2/ Emission fra større gasfyrede kedler, DGC projektrapport juli 2003 /3/ Optimal anvendelse af naturgas på blokvarmecentraler, Teknologisk Institut og Birch & Krogboe 1989 /4/ Energibesparelser og nedsættelse af miljøbelastning ved kondenserende drift med gasfyrede kedler, Teknologisk Institut, September 2000 /5/ Varmeståbi, 4. udg. 2004, Nyt Teknisk Forlag /6/Lovpligtige eftersyn af opvarmningsanlæg i større ejendomme, se Jan de Wit er forretningsansvarlig for kraftvarme og større kedelanlæg på Dansk Gasteknisk Center a/s Figur 5 Eksempel på besparelse ved installation af røgkøler. Der opnås generelt bedst besparelse ved installation på basislastkedler. 12 Gasteknik nr

13 G a s h i s t o r i e Af Hanne Thomsen, leder af Gasmuseet Planer om stort gasnet for 60 år siden På Dansk Gasforenings årsmøde i 1947 drøftede man for første gang en sammenhængende gasforsyningsstruktur for hele landet, fremgår det af bogen El og gas til danske kommuner. Vi bringer her et uddrag. En samlet gasforsyning for hele landet kom først med etableringen af naturgassen, hvor der blev opbygget et sammenhængende naturgasledningsnet fra Nordsøen og ud til de enkelte kunder. Men der var allerede i 1947 tanker fremme på Dansk Gasforenings årsmøde om et sammenhængende gasforsyningsnetværk baseret på kulgasværkerne i de store byer. Det lykkedes blot ikke at realisere disse tanker i en dansk sammenhæng, og der blev kun etableret fjerngasforsyning i delområder og fra eksempelvis gasværket i Aalborg, som kom til senere at danne grundlag for en naturgasforsyning, ligesom fjerngasforsyningen fra Strandvejsgasværket i Hellerup kom til at danne grundlaget for etableringen af Hovedstadsregionens Naturgas. Mens fjerngasforsyningen i Sydsjælland ved Slagelse gav grundlaget for det senere Naturgas Sjælland. Det nye gasværk i Århus Baggrunden for at afdelingsingeniøren ved Århus Gasværk N.V. Steenstrup i 1947 tog emnet om fjerngas op var givetvis, at man i Århus skulle bygge et nyt gasværk, og at man her var optaget af, hvordan man fik etableret en god og rentabel gasforsyning, der var konkurrencedygtig med elektricitet på pris og produkt. Det næste var det argument, som han fremkom med på selve årsmødet, nemlig at Danmark burde få etableret en gasforsyning, der kunne sikre, at dansk industri kunne klare sig i konkurrencen, når de lande, der var blevet svækket pga. bombardementer under krigen igen var på banen. Væk med lokale hensyn Steenstrup argumenterede på årsmødet for sit forslag med bl.a. følgende synspunkter: De danske Byer maa staa som en Enhed m. h. t. Kraft- og Varmeproduktion samt -levering. Kommunerne, der hidtil har været vant til at se hen til en rigelig Pengestrøm fra de offentlige Værker til Kæmnerkasserne, maa vende Blikket fremover, og der vil hurtigt vise en mangedoblet Kompensation fra den Industri, der opvokser. Dansk Industri maa hjælpes, ikke ved Statstilskud, men ved at sikres billigst mulig forædlet Brændstof: Gas og Elektricitet. Danmarks Stempel for Aar 2000 præges i Dag, baade økonomisk, industrielt og moralsk. At drive Danmarks Gasværker som smaa ophuggede Enheder vil fra den Dag, Udlandets genopbyggede Industri sætter ind omkring 1950 maaske være lige saa forkasteligt som at drive DSB som en Række Amtsbaner med rutebilfyldte Sporhuller og forskellige Takster. Danmark har hidtil savnet en Politik, der tog Sigte paa Brugen af Brændsel i normale Tider, men skal Landet klare sig i Efterkrigstidens Konkurrence, maa Retningslinierne for dets Kraft- og Varmeforsyning lægges efter nationaløkonomiske og ikke efter lokale Hensyn. Betænkning fra 1940 Inspirationen havde Steenstrup fra Produktions- og Raastofkommissionens Betænkning angaaende rationel Kraft- og Varmeproduktion fra Kommissionen henledte opmærksomheden på det hensigtsmæssige i, når gasværkerne skulle fornyes, at man da byggede såkaldte koksværker, som havde en lavere produktionspris på gas, end de gasværker man havde, men hvis primære felt var produktion af koks med høj brændværdi. Dette kunne være et gasværk, som samtidig kunne producere såkaldt tunge koks, der var velegnede til centralfyr. Fjernvarmen skulle forsyne den indre del af byerne, gasforsyning til rumvarme skulle bruges i villakvartererne, mens koks og olie skulle bruges til opvarmning på landet og i stationsbyerne. Kommissionen satte ganske vist en begrænsning for udvikling af fjerngas ind, idet den hævdede, at gas hverken kunne oplagres eller transporteres over større afstande. Hertil anførte Steenstrup, at man i USA, England, Frankrig, Rusland, Tyskland og Belgien havde fjerngasforsyning, og at > > > Gasteknik nr

14 G a s h i s t o r i e Steenstrups forslag til forsyningsplan for Jylland-Fyn. (Gasteknikeren 1947) den havde haft stor betydning for udviklingen af disse landes industri. Steenstrup forestillede sig en gasproduktion i København og en produktion på 3 gasværker i Jylland-Fyn-området. Det var nu, hvor man skulle til at ombygge og forny værkerne, at man skulle overveje, hvad man gjorde i fællesskab, så man fik bygget fællesværker, der gennem trykledninger leverede gas til de interesserede byer, således at man kunne forbedre vilkårene for industrien i området. Der var blot ikke sådanne interesserede byer. Billig gas til industrien Steenstrups ide var god og rigtig i den forstand, at det var den måde man kunne producere billigst på, og fjerngassystemet var det, der blev etableret uden for Danmark. For Danmarks vedkommende beregnede man i 1951 besparelsen i Jylland-Fyn-området til at ville være mill. kr. Gasprisen kunne bringes ned på omkring 7 øre per m 3. Dermed var gassen så billig, at den med fordel kunne anvendes inden for hele industrien. Men gasforsyningen skulle igennem den samme rationalisering som elforsyningen havde været igennem i perioden ca , hvis det skulle lykkes. Selv om ideen var god, var den ikke mulig i Danmark pga. den decentrale magtstruktur med stærke lokale kommunale enheder, der ikke var interesserede i at afgive magten over deres forsyningsvirksomheder, eller i at miste de økonomiske indtægter, de måtte have fra forsyningsvirksomhederne. Inden for elforsyning og -produktion var der et teknologisk argument for samarbejde og fælles produktion, da man ikke ellers ville kunne sikre en stabil el-produktion. Inden for gasforsyning var der ikke et sådant nødvendighedens teknologiske argument, og derfor kunne gasingeniørerne ikke overbevise de enkelte kommuner om, at de skulle afgive magten og sige farvel til pengene fra forsyningsvirksomhederne, der i mange kommuner traditionelt udgjorde et pænt beløb. Det overordnede nationale hensyn, som Steenstrup forsøgte at slå på, battede ikke i forhold til de lokale hensyn og interesser. Der er eksempler på en halvering i priserne ved fjerngasforsyning; alligevel var de enkelte lokale kommuner ikke interesseret. De sagde nej ud fra en umiddelbar kommunal økonomisk interesse. Og det er en hård erkendelse for Steenstrup og dem i branchen, der ønskede at fastholde muligheden for gasforsyning i fremtiden og derfor ville have den rationaliseret, så den kunne klare sig på markedet. Nej tak fra Silkeborg Steenstrup erkendte i Politiken 16. april 1951 sit nederlag: Det nye værk (i Århus) er færdig til brug mod slutningen af indeværende aar. Man skulle synes, at her var basis for en begyndelse til fjerngasnettet. Men hør her: I Januar tilbød Aarhus, da man erfarede, at Silkeborg paatænkte en udvidelse af sit gasværk, at lægge en trykledning ca. 40 km og transportere gassen til Silkeborg. Transporten med afskrivning og forrentning af rørledningen osv. ville fordyre gassen med 3 øre pr m 3, men samtidig ville centraliseringen betyde, at folk i Silkeborg kunne faa gassen 5 øre billigere end fra deres eget værk. Silkeborg sagde nej. Lignende oplevelser var Københavns Belysningsvæsen sammen med Strandvejsgasværket ude for. I dette samarbejde kunne man producere gas til 25 øre per m 3, mens gassen kostede 52 øre per m 3 at producere i Ballerup. Alligevel kunne det være svært at overtale kommunen. Der blev dog etableret et samarbejde og fjernforsyning fra Men generelt må man sige, at det ikke lykkedes at formå kommunerne til at indgå i et samlet produktions- og forsyningssamarbejde, som dem man havde fået etableret inden for elbranchen i perioden Der blev etableret fjerngasforsyning i delområder fra Aalborg, Odense, Slagelse og Strandvejs- 14 Gasteknik nr

15 G a s h i s t o r i e Ny bog om el og gas til danske kommuner Århus Gasværk (1954) kunne forsyne det meste af Midtjylland. Et nyt spaltegasværk blev bygget i 1969, men lukket allerede i januar gasværket i samarbejde med København. Kommuner som Silkeborg, Odder og Hobro fastholdt eget gasværk og dermed sikrede de sig på kort sigt tilskuddet til kæmnerkassen, selvom de kunne få gassen billigere som fjerngas. Manglende politisk vilje Den fjerngasforsyning, som kunne have givet en god afsætning fra Århus gasværk, lykkedes det ikke at etablere. Derfor kunne man den 1. januar 1955 ved gasværkets hundredårsjubilæum - med blandet glæde givetvis - konstatere, at man var oppe på så stor en kapacitet, at man blot ved få tekniske forbedringer, kunne forsyne store dele af Midtjylland med gas. (Berlingske Tidende 1.jan. 1955). Men den politiske vilje var ikke tilstede uden for Århus, og i Århus ønskede politikerne ikke at udbygge gasforsyningens ledningsnet, så dermed blev mulighederne for salg gradvist begrænset. Fjerngasforsyningen inden for gas, ville lige som inden for el, have bidraget til at sikre en rationel drift, hvorimod de enkelte kommuner, når de selv stod for driften, og uden nogen reelt kunne kigge dem i kortene, kunne drive dem ret vilkårligt. Århus-værk for stort Man kan indvende at Steenstrup og gasforsyningens direktører var så fokuseret på ideen om fjerngasforsyning som fremtidens rationelle løsning, at de ud fra ønsket om ikke at bygge for småt til fremtidens behov eksempelvis i Århus reelt byggede et værk, der var dobbelt så stort, som det havde behøvet at være. Dermed medvirkede de måske til at svække gasforsyningen særskilt meget i Århus. Det kom til at gå dårligere langt hurtigere, end det havde behøvet, og den politiske interesse for at investere blev i en nedadgående spiral mindre og mindre. Gasforsyningen i Århus stod med et alt for stort værk, der skulle forrentes og afdrages, og en produktionskapacitet der ikke kunne afsættes uden for Århus og heller ikke i Århus, og slet ikke med den prispolitik man bedrev. Den teknologiske mulighed, som blev realiseret tidligt i andre lande, blev politisk forhindret i en lokal dansk sammenhæng, hvor den meget decentrale struktur i sig selv virkede blokerende for etableringen af sammenhængende forsyningsenheder. Hanne Thomsen, leder af Gasmuseet i Hobro, har sammen med museumsinspektør Jytte Thorndal fra Elmuseet i Tange udgivet en ny bog, der fortæller historien om energiforsyningen til danske kommuner fra 1853 til Aalborg og Århus og Viborg er udvalgt som eksempler på kommuner, som tidligt etablerede først gasforsyning og siden elforsyning. Bogen analyserer forholdet mellem de to konkurrerende og teknologisk forskellige forsyningssystemer, ligesom den beskriver kommunernes forskellige drift af den offentlige forsyningsvirksomhed. Gas- og elforsyningen har præget det danske samfund fra det første gasværk blev etableret i Odense i 1853 og det første elværk blev sat i drift i samme by i De første af disse forsyningsvirksomheder var private, men snart overtog de lokale købstadskommuner virksomhederne. Bykommunerne fik dermed monopol på den offentlige forsyning med gasog el og drev dem ud fra hensyntagen til kommunens økonomi og forsyningssikkerheden. Bogen er på 342 sider, illustreret og udgivet med støtte fra Kulturarvsstyrelsen. Den koster 199,00 kr. og kan købes og bestilles på Gasmuseet i Hobro. Selskaber og organisationer i energibranchen kan bestille flere eksemplarer af bogen til en særpris på 99,- kr. (minimum 5 bøger). Gasteknik nr

16 G a s j o b b e t Af Jens Utoft Gasteknik Sikkerhed er Alfa og Omega Bent Baumgarten er projektleder for katodisk beskyttelse og nærføring hos HNG I/S med ansvar for godt 400 kilometer stålrørsledninger. Mareridtet for alle gasselskaber er en alvorlig gaslækage i tæt beboede områder. Dem er der en del af i Nordsjælland og København, hvor Hovedstadens Naturgas I/S har ansvaret for at forsyne kunderne med naturgas. Derfor har de ansat 60-årige Bent Baumgarten som projektleder for katodisk beskyttelse og nærføring, hvor opgaven kort sagt er at gøre, hvad der teknisk og menneskeligt er muligt for af forhindre, at det sker. Bent Baumgarten har været ansat i HNG siden 1985, først i et vikariat i afdelingen for vedligehold af HNG s regulatorstationer, hvorefter han blev opfordret til at søge sin nuværende stilling. Problemer med højspænding - Det er et mangearmet job, hvor opgaven dels er at vedligeholde stålrørsledningerne, så de ikke korroderer, og dels at sikre, at man kan arbejde på ledningerne uden risiko for induceret vekselspænding fra nærliggende, parallelførte elektriske højspændingsledninger, forklarer han. I alt omfatter HNG s stålrørsnet ca. 410 kilometer, hvoraf ca. halvdelen er berørt af nærliggende højspændingsledninger. Den øgede kabellægning af højspændingsnettet mindsker problemerne. Opgaven løses ved at gennemregne, hvor stor faren kan være, og dernæst træffe de nødvendige foranstaltninger til at afværge risikoen. Plast bedre end asfalt Hovedopgave er at sikre den katodiske beskyttelse og dermed undgå korossion. Det sker primært ved at rørene er belagt med polyethylen i en 3 lags plastisolering, som er meget effektiv og robust. - Jeg er glad for at vi her i landet har valgt netop denne løsning - i andre lande, der har gamle ledninger med bitumen (asfalt), har de langt større problemer med mange skader og dermed dårlig isolation, siger Bent Baumgarten.. Vi anvender katodisk beskyttelse for at hindre korrosion i isolationsskaderne. Den katodiske beskyttelse virker ved en galveringsproces, hvor man konstant tvinger metallignende ioner til at binde sig til røret og dermed modvirker korossionen. - Mit arbejde består dels i at etablere sådanne anlæg ved nye rørledninger, og dels i at sikre vedligeholdelsen, siger Bent Baumgarten. HNG har de senere år haft både omlægninger og nyetablering af stålrørsledninger. Mekaniske skader på det eksisterende net kan dog ikke helt undgås. De skyldes som regel gravearbejde og andre aktiviteter, herunder sætningsskader ol. Så må der foretages en reparation. Strøm gennem jorden Katodiske beskyttelsesanlæg består i en annode, der sender elektricitet ud i jorden til katoden, som er stålrøret. Det er ganske små og helt ufarlige beskyttelsesstrømme. Annoderne placeres i en vis afstand fra stålrøret og kan med den gode isolation beskytte meget lange ledninger. Fig. 1. Den katodiske beskyttelse varierer i forhold til temperatur, fugt og forstyrelser fra fremmede anlæg, som det fremgår denne måling. 16 Gasteknik nr

17 G a s j o b b e t Bent Baumgarten på sit kontor i Gladsaxe med kortet over stålrørsnettet i København og Nordsjælland, som han har ansvaret for katodisk beskyttelse af. - Beskyttelsesgraden skal dokumenteres en gang om året, men der er kommet nye europæiske standarder, som vi gerne vil følge. Det vil indebære, at vi slipper for de årlige målinger, og vil være fuldt forsvarligt fordi vi har automatiseret kontrol af anlæggene og dermed løbende får data om ledningens beskyttelses- og isolationstilstand. - Vi har selv udviklet en sindrig kontrolmetode som det formentlig første sted i verden. USA har udviklet en anden metode, som vi ikke tror på. Med vores system er vi bedre i stand til at lokalisere evt. isolationsproblemer. Kontrollen foregår ved, at vi måler spændingsforskellen mellem jorden og rørledningen som et udtryk for, hvor godt den er beskyttet. De katodiske beskyttelsesanlæg kan selv kompensere for varierede beskyttelsesforhold som følge af vejrliget, især fugt, men også påvirkninger fra energi- og transportanlæg (f.eks. S-banerne). Lovende dansk projekt Vekselstrøms-korrosion opstår uanset katodisk beskyttelse, ja nærmest som følge af den. Jo mere beskyttelse, desto mere vekselstrømskorrosion. Katodisk beskyttelse giver et mere basiske miljø, og i dette kan der foregå anodiske processer, som er meget korossive. Vekselstrømmen kommer fra induktioner fra nærliggende højspændingsnet. Hele verden er meget obs på dette og derfor interesseret i at finde metoder til at afværge det. - I Danmark har vi gennemført et projekt i FAU-GT, hvor vi har nået nogle væsentlige resultater. Det videreføres nu i GERG, som er en europæisk samarbejdsorganisation for forskning og udvikling, fortæller Bent Baumgarten. - Foreløbigt er det lykkedes at afklare mange af de mekanismer, som gør sig gældende i korrosionen. Det nuværende projekt skal gerne medføre, at vi kan forbedre beskyttelsen, så vi undgå vekselstrømskorrosion. Det er svært at forklare, men det handler meget om kemi. Gasselskaber arbejder sammen Bent Baumgarten er den eneste i HNG med disse arbejdsopgaver, men han har kolleger i Midt- Nord, DONG Energy og Energinet.dk. - Vi har et tæt samarbejde om faglige emner og i forskellige arbejdsgrupper, bl.a. om beregningen af, hvor langt lynspændinger udbreder sig på rørledningerne. - Desuden har vi fordelt opgaverne med DONG om de fælles ledninger (afgreninger) til Svanemøllen og til Kyndbyværket. Lynnedslag i stålrørsledninger forekommer relativt ofte, men udgør ikke noget stort problem. Hidtil har der kun været 4-5 lynnedslag, der har givet egentlige skader, heraf 3, der har forårsaget huller i ledningen. Et enkelt tilfælde (ved Holbæk) resulterede i brand ude på en mark. Tidligere selvstændig Nogen formel baggrund for sit nuværende job har Bent Baumgarten egentlig ikke. Som ung læste han fysik og matematik på Københavns Universitet med henblik på en scient-uddannelse, men blev aldrig færdig. I stedet etablerede han selvstændig virksomhed indenfor akustik og HiFi-udstyr. Det gik godt i en periode, men blev pludselig hårdt ramt af økonomisk nedtur som følge af skatteomlægning i midt-80erne. Nu er gælden heldigvis betalt. -Det er selvfølgelig noget anderledes at være ansat i en større organisation, men jeg forsøger i størst mulig omfang at skaffe albuerum til initiativer, som jeg selv anser for væsentlige, selvfølgelig uden at være illoyal. - Heldigvis føler jeg god opbakning fra ledelsen og god sparring. Der er masser af spændende opgaver - de kedelige tager jeg gerne med i købet, fastslår Bent Baumgarten. Gasteknik nr

18 E R F A - k o n f e r e n c e Af Karsten Vinkler Frederiksen, Dansk Gasteknisk Center a/s Vellykket ERFA-konference om større og mindre gasfyrede anlæg Den teknologiske udvikling stiller store krav til kompetenceudvikling Dansk Gas Forenings ERFA konference i august på Byggecentrum i Middelfart var igen i år fyldt med gode indlæg og interessant erfaringsudveksling. Det er den konklusion, de ca. 60 deltagere skrev i deres evaluering efter årets konference. Som tidligere år handlede ERFA konferencen om gasanvendelse for både små og store anlæg. På førstedagen var det indlæg af mere generel karakter, mens konferencen på anden dagen blev delt i to separate spor. Et for de små anlæg (de tusinde hjem) og et for de store anlæg. På konferencen blev der holdt indlæg om en lang række emner, der er aktuelle nu og i fremtiden. De omfattede både nyt fra myndighederne, men også løsning af praktiske problemer i marken. Her fremhæves blot nogle få af indlæggene. Fremtidens vvs-installatør Nils Lygaard fra Tekniq holdt et indlæg om vvs-installatørens udfordringer i fremtiden. Som følge af en kraftig teknologisk udvikling vil der i stigende grad blive brugt komponenter med indbygget software i installationerne, og det skaber krav om øget samspil mellem alle bygningens installationer. Det vil naturligt medføre øgede krav til installatørernes kompetenceudvikling på nye områder såsom IT, el og audio. Folk med disse kompetencer kan blive svære at finde, og det forventes derfor, at vvs-firmaerne må ansætte folk med forskellige erhvervsfaglige kompetencer. Hvor bliver gaskedlerne af? Kedelleverandørerne holder løbende øje med, hvor mange kedler der bliver solgt, og gasselskaberne registrerer, hvor mange der bliver installeret. Disse to statistikker skal stemme overens. Desværre har det vist sig, at der i 2006 var et gab på 24%. Alle kedler, der er installeret, skal naturligvis være registeret hos Gasselskaberne, og derfor har en indsatsgruppe arbejdet på at fjerne gabet, og det foreløbige resultat er, at i andet kvartal 2007 er gabet reduceret til 11%. Der er dog fortsat behov for at fokusere på problemet, og indsatsgruppen indstiller, ifølge Jørgen K. Nielsen, DEBRA, at alle parter i branchen skriver artikler om anmeldelsespligten, at specielt gasselskaberne rapporterer manglende anmeldelser til Sikkerhedsstyrelsen, kedelleverandørerne tydeliggører i vejledninger og garantibestemmelser m.m., at der er anmeldelsespligt og at Sikkerhedsstyrelsen sender brev ud til alle autoriserede vvs-firmaer med information om anmeldelsespligten. Sekretariatschef Jørgen K. Nielsen, Energibrancheforeningen, opfordrede branchen til at overholde anmeldelsespligten for installation af nye kedler. 18 Gasteknik nr

19 E R F A - k o n f e r e n c e E.ON vil udfordre de danske gasselskaber Nils Lyaard fra Tekniq gjorde opmærksom på at den teknologiske udvikling stiller krav om øget kompetenceudvikling. Bygas2 I København er konverteringsprojektet Bygas2 næsten gennemført. Henrik Bjerregaard fra Københavns Energi orienterede om projektet og om de fordele, konverteringen har. Bl.a. kunne han fortælle, at i forhold til det gamle Sundby Gasværk giver det nye Bygas2 værk årlige besparelser på 20 mio. kr og CO 2 -udledningen falder med tons pr. år. Hertil kommer, at sikkerheden højnes, idet Bygas2 ikke indeholder kulilte, og at de nye gaskomfurer har flammesikring. Der mangler dog enkelte opgaver inden projektet er fuldført bl.a. indskæring på bygasnettet og prøvekørsel. Fremtidens opvarmning af boliger (mindre anlæg) Erik Clément fra Bosch holdt et indlæg om, hvilken rolle vedvarende energi og specielt solen nødvendigvis må spille i forbindelse med opvarmning af fremtidens boliger. Solen stiller nemlig årligt kwh til rådighed pr. m 2 - de er principielt gratis og belaster ikke miljøet. Samtidig rækker de tilgængelige fossile brændstoffer såsom gas og olie ikke langt ud i fremtiden. Kedelleverandørerne har set dette, og bl.a. Bosch har løsningerne klar til forbrugerne i form af solvarmesystemer, varmepumpesystemer og fastbrændselssystemer. Skortsensvejledningen (større anlæg) Lars Jørgensen fra DGC orienterede om indholdet i den nye skorstensvejledning. Vejledningen giver generel information om dimensioneringskrav jævnfør bl.a. bygningsreglementet og brandmyndighederne. Der gives endvidere praktiske anvisninger mht. højde, afstande, fælles aftræk, føringsveje/ brændceller, afslutning over tag samt materialekrav. Yderligere information om konferencen og indlæggene kan findes på følgende link: matriale.htm Efter at have levet en skyggetilværelse i Danmark varsler én af EUs største børsnoterede energiselskaber E.ON nu et angreb på det danske marked, herunder bl.a. salg af gas, skriver Berlingske Tidendes erhvervsportale Business.dk. E.ON etablerede sig på det danske gasmarked for kun halvandet år siden. Målet er nu at kapre industrikunder fra de etablerede aktører på det danske marked, der domineres af det fortinsvis statsejede DONG Energy med omkring 75 procent af markedet. Men heller ikke de mindre gasleverandører som Hovedstadens Naturgasselskabs, HNG, og Naturgas Midt-Nords to fælles handelsselskaber HNG Midt-Nord samt Naturgas Fyns og Statoils fælles selskab, Statoil Gazelle vil være fredet, ligesom E.ON også er parat til at købe et af de etablerede spillere på markedet.»vi er selvfølgelig interesserede i køb af en virksomhed, hvis det skulle vise sig muligt, da det er den enkleste måde at vokse på over et kortere tidsperspektiv. Vores mål er om nogle år at blive en af de mest betydende spillere. Vi går ind med konkurrencedygtige priser, men der bliver ikke tale om dumpingpriser,«siger administrerende direktør Jørn Bue Madsen fra E.ON Danmark. Lige nu er priserne på naturgas hårdt presset af overopbud af gas på det europæiske marked. Blandt E.ONs største danske kunder er Rexam i Fensmark på Sydsjælland, der producerer glasemballage, samt stålvirksomheden Dansteel i Frederiksværk. E.ON driver desuden nogle mindre kraftvarmeværker på Sjælland. Siste år omsatte E.ON for omtrent 24 milliarder kroner i Norden primært i Sverige, hvor E.ON ejer Sydenergi og Sydgas. Størsteparten af omsætningen er til erhverv og engros. Gasteknik nr

20 S y n s p u n k t Af Jørgen K. Nielsen, Sekretariatschef, Dansk Energibrancheforening Nu må gasbranchen tage fat i A-certifikatuddannelsen Dansk Energi Brancheforening vil sammen med andre aktører tage initiativ til en minikonference om A-certifikatuddannelsen I de sidste par år har der været flere artikler i Gasteknik og indlæg på DGF s erfakonferencer om A-certifikatuddannelsen. Fra flere sider er der peget på, at der er behov for opdateringer og ændringer i den nuværende uddannelse. Både artikler og indlæg har udtrykt forskellige synspunkter blandt andre, at A-certifikatuddannelsen bør ændres, så montørerne certificeres til enkeltprodukter være mere fleksibel, så den ikke er en barriere for at få flere montører uddannet rettes mod lærlinge, som fremtidens primære gruppe for nye servicemontører opdateres, så den passer til servicebehovet på nutidens produktteknologi Alle de fremførte synspunkter synes ganske fornuftige at tage med i overvejelserne ved den efterhånden tiltrængte modernisering af uddannelsen. De skal derfor heller ikke imødegås her, men blot suppleres med nogle konkrete oplæg til, hvad der skal tages fat på, og hvilke udfordringer der er, når A-certifikatet tages under behandling - forhåbentlig i nærmeste fremtid. Mere fleksibel struktur nødvendig En af udfordringerne er at få brudt op i det nuværende forløb i uddannelsen. Afhængigt af deltagerforudsætninger skal der nu investeres mellem 4 og 6 ugers kursus. Først derefter kan servicefirmaet så selv begynde den praktiske kvalificering af servicemontøren og begynde at få gavn af ham. Hvis montøren altså består A-certifikatprøven, hvor der som bekendt er en synlig risiko for at dumpe. Dertil kommer, at når montøren endelig kommer ud i marken, så kan det vise sig, at servicearbejde slet ikke er sagen for ham. Det er en klar barriere for at få flere servicemontører uddannet. Både for deltagerne, som bruger megen tid og ressourcer, og ikke mindst for servicevirksomhederne, som skal investere montørtid for over kr , og måske til ingen nytte. Et kortere grundforløb, fulgt af en praktiktid med føltjeneste, produkt kurser og et slutforløb med prøve kunne mindske barrieren, ressourceindsatsen og måske endda give en bedre uddannelse. Langt hen ad vejen kan forløbet tage udgangspunkt i den nuværende modulstruktur i AMUsystemet og kan også tilpasses i lærlingeuddannelsen. Forløbet bør dog i efteruddannelsen foregå i samlede hold, så der skal et tæt parløb mellem skoler og branchen til at sikre dette. A-certifikat forslag til ny struktur Grundforløb 1-2 uger Praktik 3-6 mdr. - føltjeneste, produktkurser - begrænset kompetence På tide med en opdatering I forbindelse med strukturændringerne er det nærliggende at gennemføre en teknisk opdatering af uddannelsen. Dels kan der være behov for justeringer i forhold til den teknologiske udvikling af gaskedlerne, dels synes det at være på tide med en opdatering af opskriften på et hovedeftersyn på et gaskedelanlæg, der indgår som et væsentligt element i uddannelsen. Sigtet skal være en mere klar struktur i hovedeftersynet, så de mere generelle kontroller på gasinstallation og kedelanlæg adskilles fra de specifikke eftersynsoperationer på kedlen, som på moderne kedler kan være vidt forskellige fra type til type. Struktur i hovedeftersyn Eftersynsafsnit Eftersyn på rørinstallation inkl. komponenter, aftræk, vv-beholder, varmeanlæg, ekspansion Generelle eftersyn på kedelanlæg og brænder Produktspecifikke eftersyn på kedel og brænder Større fokus på dokumentation og kvalitetsstyring Gasservice er som bekendt omfattet af kvalitetsstyring og dermed af krav til dokumentation af udført arbejde, afvigelser og tekniske observationer. 20 Gasteknik nr