Nydanskere i Region Hovedstaden. November 2008

Transkript

1 Nydanskere i Region Hovedstaden November 2008

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Befolkningens sammensætning ud fra herkomst Befolkningssammensætning Uddannelsesniveau Tilknytning til arbejdsmarkedet Nydanskere i den erhvervsaktive del af befolkningen Nydanskernes erhvervsfrekvens Erhvervsfrekvenser for danskere og nydanskere Nydanskeres erhvervsfrekvens fordelt på jobcentre Erhvervsfrekvenser fordelt på køn og oprindelsesland Nydanskernes oprindelsesland Nydanskeres og danskeres socioøkonomiske status Ledighed Nydanskeres ledighed fordelt efter jobcentre Nydanskeres ledighed fordelt efter a-kasse Erhvervsstruktur Offentligt forsørgede Matchkategori Indsatsen Målene for den aktive indsats Mål 1: Nedbringelse af arbejdskraftreserven (mål 2009) Mål 2: Sygedagpengeforløb >26 uger skal nedbringes (mål 2009) Mål 3: Færre unge på overførselsindkomst (mål 2009) Mål: Ny chance til alle (mål 2008) Omfang og effekt af den aktive indsats Aktiveringsgrad nydanskere på dagpenge Aktiveringsgrader for ikke-arbejdsmarkedsparate nydanskere Aktiveringsgrader for arbejdsmarkedsparate nydanskere Brug af redskaber i indsatsen og effekt Effekt kommunale aktiveringsforløb Effekt statslige aktiveringsforløb

3 1. Indledning Dette er et notat med fakta om nydanskere i Region Hovedstaden. Notatet har flere formål: Input til beslutningstagere og beskæftigelsesplan Notatet indeholder en detaljeret beskrivelse af nydanskernes arbejdsmarkedstilknytning og en opgørelse af den aktive beskæftigelsesindsats over for nydanskerne. Det kan fungere som god baggrundsviden for beslutningstagere i regionen, jobcentrene, kommunerne og de lokale beskæftigelsesråd. Konkret kan notatet bl.a. bruges som input til beskæftigelsesplanen i jobcentrene og efterfølgende mere specifikke handlingsplaner for i højere grad at målrette både beskrivelsen af og indsatsen for nydanskere. Baggrundsviden til frontmedarbejdere Notatet kan bruges i jobcentrene til orientering og oplysning af frontmedarbejderne. Redskab i dialogen med Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Notatet vil blive anvendt af Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland i dialogen med jobcentrene. Det kan fungere som et fælles udgangspunkt for dialogen om indsats og målsætninger i integrationsarbejdet og beskæftigelsesindsatsen for nydanskere. Definitioner Nydanskere er defineret som indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Indvandrere er personer født i udlandet af forældre, der begge er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Efterkommere er personer født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Ikke-vestlige lande er lande udenfor EU og OECD. I regionen er de ti største ikke-vestlige indvandringslande: Tyrkiet, Pakistan, Irak, Eks-Jugoslavien, Libanon, Marokko, Iran, Bosnien- Hercegovina, Somalia og Kina. Vestlige lande er bl.a. EU-landene, USA, Canada og Australien. De fem største vestlige indvandringslande i regionen er Tyskland, Sverige, Polen, Norge og Storbritannien. 3

4 2. Befolkningens sammensætning ud fra herkomst 2.1 Befolkningssammensætning Figur 2.1 og 2.2 viser befolkningssammensætningen i Region Hovedstaden fordelt efter herkomst i henholdsvis 1997 og Det fremgår, hvor mange indvandrere og efterkommere fra hhv. vestlige og ikke-vestlige lande der er i regionen. I hele Østdanmark er der i ,1 pct. nydanskere, dvs. indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. På landsplan er 6 pct. af befolkningen nydanskere. I alt er der nydanskere i Danmark. Figur 2.1: Befolkningen fordelt efter herkomst, ,5% 3,1% 0,4% 5,0% Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande Efterkommere fra vestlige lande N = ,9% Indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Kilde: New Insight A/S på baggrund af Danmarks Statistik, RAS Figur 2.2: Befolkningen fordelt efter herkomst, ,0% 3,6% 0,5% 6,6% Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande Efterkommere fra vestlige lande 3,2% Indvandrere fra ikke-vestlige lande N = Efterkommere fra ikke-vestlige lande Kilde: New Insight A/S på baggrund af Danmarks Statistik, RAS 4

5 3. Uddannelsesniveau De formelle kompetencer i form af uddannelse er væsentlige for beskæftigelsesmulighederne. Alt andet lige så stiger sandsynligheden for, at en person er i beskæftigelse med uddannelsesniveauet. Tabel 3.1 viser uddannelsesniveauet for nydanskere og danskere i den erhvervsaktive alder. Nydanskere har generelt et lavere uddannelsesniveau end danskere. Tabel 3.1: Nydanskere og danskeres uddannelsesniveau (16-64 år), procent År Uddannelse Nydanskere Danskere Grundskole 40,5 37,3 30,5 24,4 Gymnasium 11,1 12,4 12,3 12,2 EUD 17,3 16,8 32,4 29,2 KVU 3,7 3,9 3,9 4,9 MVU 5,6 5,9 11,1 13,7 LVU/bachelor/forsker 4,2 5,2 8,5 14,5 Øvrige, inkl. uoplyst 17,6 18,4 1,4 1,0 I alt antal (procentgrundlag) Kilde: New Insight A/S på baggrund af Danmarks Statistik, RAS Note: De nydanskere, som ikke har en uddannelse, der svarer til grundskole, eller hvor der ikke er nogen uddannelsesoplysninger, er placeret i kategorien Øvrige og uoplyste. Tabel 3.2 viser uddannelsesniveauet for unge (hhv årige og årige) fordelt efter herkomst. Tabel 3.2: Uddannelsesniveau blandt årige og årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og danskere, procent, år Uddannelse Efterkommere fra ikkevestlige lande Indvandrere fra ikkevestlige lande Dansk oprindelse Efterkommere fra ikkevestlige lande Indvandrere fra ikkevestlige lande Dansk oprindelse år 73,4 62,2 48,4 73,0 54,1 53,8 Grundskole år 33,3 37,3 19,4 38,4 29,6 15, år 16,2 12,6 33,5 18,5 14,9 34,4 Gymnasium år 24,1 14,8 20,3 16,9 12,8 20, år 5,1 9,4 13,8 4,6 4,2 7,6 EUD år 21,1 19,3 33,2 21,0 12,1 24, år 0,4 1,0 1,0 0,6 1,0 0,7 KVU år 3,1 3,7 4,8 4,8 3,0 5, år 0,1 0,6 0,5 0,4 0,3 0,5 MVU år 2,7 4,6 8,6 6,2 2,9 11,0 LVU/bachelor år 0,3 0,2 1,9 0,9 0,8 2,1 /forsker år 6,5 2,3 12,8 9,4 5,0 22,7 Øvrige, inkl år 4,5 14,0 1,0 1,8 24,7 1,0 uoplyst år 9,2 18,0 0,9 3,2 34,6 0,8 I alt antal (procentgrundlag) år år Kilde: New Insight A/S på baggrund af Danmarks Statistik, RAS Note: De nydanskere, som ikke har en uddannelse, der svarer til grundskole, eller hvor der ikke er nogen uddannelsesoplysninger, er placeret i kategorien Øvrige og uoplyste. 5

6 4. Tilknytning til arbejdsmarkedet 4.1 Nydanskere i den erhvervsaktive del af befolkningen Tabel 4.1 viser antallet og andelen af nydanskere af befolkningen i den erhvervsaktive alder. I 2007 udgjorde nydanskerne 8,5 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder i Østdanmark. Tabel 4.1: Nydanskere i den erhvervsaktive alder (16-64 år), udvikling Udvikling Antal Andel nydanskere i Antal Andel nydanskere i Antal den erhvervsaktive alder den erhvervsaktive alder Region Hovedstaden , , Region Sjælland , , Østdanmark , , Kilde: New Insight A/S på baggrund af Danmarks Statistik, RAS Figur 4.1 viser nydanskernes andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder fordelt efter jobcentre. I Storkøbenhavn udgør nydanskerne den største del af befolkningen i den erhvervsaktive alder (de mørkegrønne områder). Figur 4.1: Nydanskeres andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder, 2007 Fordelt efter jobcentre Kilde: New Insight A/S på baggrund af Danmarks Statistik, RAS 6

7 I tabel 4.2 vises udviklingen i antallet af nydanskere og danskere fordelt på detaljerede aldersgrupper. Nydanskere udgør et vigtigt bidrag til befolkningen i den erhvervsaktive alder. Der er blevet færre danskere og kommet flere nydanskere i den erhvervsaktive alder. Tabel 4.2: Nydanskere og danskere i den erhvervsaktive alder, udvikling Nydanskere Danskere Alder Udvikling Udvikling I alt I alt Kilde: New Insight A/S på baggrund af Danmarks Statistik, RAS 4.2 Nydanskernes erhvervsfrekvens Erhvervsfrekvensen viser, hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder der er i arbejdsstyrken og altså enten er i beskæftigelse eller er arbejdsmarkedsparate ledige. Nydanskerne har en lavere erhvervsfrekvens end danskere. Det er ca. 80 pct. af danskerne mod ca. 60 pct. af nydanskere i den erhvervsaktive alder i hele Østdanmark, der er en del af arbejdsstyrken. Der er væsentlig forskel på nydanskernes erhvervsfrekvens, som svinger mellem 45 og 73 afhængig af jobcenterområde Erhvervsfrekvenser for danskere og nydanskere Tabel 4.3 viser erhvervsfrekvensen for nydanskere og danskere i hhv. Region Hovedstaden, Region Sjælland og Østdanmark. Det fremgår at nydanskere har en lidt højere erhvervsfrekvens i Region Hovedstaden end Region Sjælland. Tabel 4.3: Erhvervsfrekvenser for nydanskere og danskere (16-64 år), 2007 Herkomst Køn Region Hovedstaden Region Sjælland Østdanmark Nydanskere Kvinder 56,3 53,7 55,9 Mænd 68,7 66,6 68,4 I alt 62,5 60,0 62,1 Danskere Kvinder 80,7 76,9 79,4 Mænd 83,2 82,3 82,9 I alt 82,0 79,7 81,2 Kilde: New Insight A/S på baggrund af Danmarks Statistik, RAS 7

8 4.2.2 Nydanskeres erhvervsfrekvens fordelt på jobcentre Kortet figur 4.2 viser erhvervsfrekvenser for nydanskere i den erhvervsaktive alder. Figur 4.2: Erhvervsfrekvenser for nydanskere i den erhvervsaktive alder (16-64 år) Fordelt efter jobcentre Kilde: New Insight A/S på baggrund af Danmarks Statistik, RAS. 8

9 4.2.3 Erhvervsfrekvenser fordelt på køn og oprindelsesland Figur 4.3 viser erhvervsfrekvenserne for kvinder og mænd for de største ikkevestlige indvandringslande i Danmark. Det fremgår, at der er store forskelle både mellem mænd og kvinders erhvervsfrekvens og mellem grupper fra forskellige oprindelseslande. Figur 4.3: Erhvervsfrekvenser for personer i den erhvervsaktive alder (16-64 år), fordelt på udvalgte oprindelseslande og køn, 2007 Oprindelsesland Afghanistan Bosien-Hercegovina Irak Iran Jugoslavien Kina Libanon Marokko Pakistan Kvinder Mænd Somalia Sri Lanka Tyrkiet Vietnam Øvrige ikke-vestlige Danmark Vestlige Note: De øvrige ikke-vestlige lande er de lande som der i øvrigt er indvandrere fra. I hele Østdanmark er det 143 lande. Det er bl.a.: Thailand, Filippinerne, Ukraine, Indien, Rusland, Syrien og Makedonien. Kilde: New Insight A/S på baggrund af Danmarks Statistik, RAS 9

10 4.3 Nydanskernes oprindelsesland Tabel 4.4 viser, hvor mange nydanskere der er fra udvalgte ikke-vestlige indvandringslande i Region Hovedstaden. Det er de 13 lande, som der er flest ikkevestlige indvandrere fra i hele Østdanmark. Tyrkiet er uden sammenligning det land, der er flest nydanskere fra i Østdanmark. Tabel 4.4: Antal nydanskere i den erhvervsaktive alder (16-64 år) fra udvalgte oprindelseslande, Oprindelsesland Antal Procent Afghanistan ,0 Bosnien-Hercegovina ,0 Irak ,3 Iran ,6 Jugoslavien ,2 Kina ,7 Libanon ,9 Marokko ,4 Pakistan ,8 Somalia ,7 Sri Lanka 618 0,5 Tyrkiet ,4 Vietnam ,5 Øvrige ikke-vestlige ,9 I alt ,0 Note: De øvrige ikke-vestlige lande er de ikke-vestlige lande som der i øvrigt er indvandrere. I hele Østdanmark er det 143 lande. Det er bl.a.: Thailand, Filippinerne, Ukraine, Indien, Rusland, Syrien og Makedonien. Kilde: New Insight A/S på baggrund af Danmarks Statistik, RAS 4.4 Nydanskeres og danskeres socioøkonomiske status I tabel 4.5 beskrives nydanskernes tilknytning til arbejdsmarkedet ud fra deres socioøkonomiske status. Nydanskere midlertidigt uden for arbejdsstyrken omfatter personer, som er på barsel, orlov, modtager sygedagpenge, i revalidering eller er kontanthjælpsmodtagere i aktivering. Øvrige uden for arbejdsstyrken er kontanthjælpsmodtagere, der ikke er arbejdsmarkedsparate, eller personer der er på førtidspension eller på efterløn. Tabel 4.5: Nydanskere og danskere i den erhvervsaktive alder (16-64 år), fordelt på socioøkonomisk status, Nydanskere Danskere Socioøkonomisk status Antal Andel Andel Beskæftigede lønmodtagere ,3 75,6 Arbejdsløse ,2 2,1 Midl. uden for arbejdsstyrken ,7 1,8 Selvstændige ,0 4,3 Under uddannelse ,5 3,6 Øvrige uden for arbejdsstyrken ,4 12,7 I alt Kilde: New Insight A/S på baggrund af Danmarks Statistik, RAS 10

11 5. Ledighed Tabel 5.1 viser nydanskernes ledighed og ledigheden fordelt på køn. I hele Østdanmark er nydanskernes ledighedsprocent 7,4 og ledigheden for nydanskere er reduceret med 40 pct. fra Tabel 5.1: Ledige nydanskere fordelt på køn, udvikling Køn 1. kvartal kvartal 2008 Udvikling i pct Antal Ledighedsprocent Antal Ledighedsprocent Antal Ledighedsprocent Mænd , ,8-34,0-38,8 Kvinder , ,2-35,9-42,6 I alt , ,4-35,0-40,6 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Note: Den nye ledighedsdefinition er anvendt. Se evt. Tabel 5.2 viser nydanskernes ledighed fordelt på aldersgrupper. Tabel 5.2: Ledige nydanskere fordelt på alder, udvikling Alder 1. kvartal kvartal 2008 Udvikling i pct Antal Ledighedsprocent Antal Ledighedsprocent Antal Ledighedsprocent ,0 75 1,4-16,8-28, , ,7-26,4-32, , ,2-39,1-43, , ,3-36,1-40, , ,6-32,1-38, , ,3-38,0-44, , ,2-42,8-46, ,3 75 8,2-23,0-33, ,0 2 0,6-26,9-36,5 I alt , ,4-35,0-40,6 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Note: Den nye ledighedsdefinition er anvendt. Se evt. Note: Bemærk at der i nogle grupper kan være få personer, hvorfor den procentvise udvikling fra kan være meget stor. 11

12 5.1.1 Nydanskeres ledighed fordelt efter jobcentre Kortet figur 5.1 viser nydanskernes ledighedsprocent, 1. kvartal 2008, fordelt efter jobcentre. Figur 5.1: Nydanskeres ledighed, 1. kvartal 2008 Fordelt efter jobcentre Kilde: New Insight A/S på baggrund af Danmarks Statistik, særkørsel. Note: For Ishøj-Vallensbæk er ledighedsprocenten i Ishøj afbilledet (8,2 pct.). I Vallensbæk er den 5,6 pct. For Dragør-Tårnby er ledighedsprocenten i Dragør afbilledet (11,5 pct.). I Tårnby er den 6,4 pct. 12

13 5.1.2 Nydanskeres ledighed fordelt efter a-kasse I tabel 5.3 er nydanskernes ledighed fordelt efter a-kasse tilhørsforhold. Tabel 5.3: Antal ledige nydanskere fordelt på a-kasse, udvikling A-kasse 1. kvartal kvartal 2008 Udvikling i pct Akademikere (AAK) ,8 Business ,2 Byggefagenes a-kasse ,7 Børne- og Ungdomspædagoger (BUPL-A) ,6 Danske Lønmodtagere (DLA) ,5 Danske Sundhedsorganisationer (DSA) ,9 El-faget 9 9 5,7 Fag og Arbejde (FOA) ,0 Faglig Fælles a-kasse (3F) ,6 Frie Funktionærer (FFA) ,3 Funktionærer og Servicefag ,9 Funktionærer og Tjenestemænd (FTF-A) ,3 Handels- og Kontorfunktionærer (HK) ,3 IT-faget og Merkonomer (PROSA) ,6 Ingeniører (IAK) ,0 Journalistik, Kommunikation og Sprog ,8 Kristelig a-kasse ,2 Ledere ,5 Lærere (DLF-A) ,6 Magistre (MA) ,6 Metalarbejdere ,1 Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdere (NNF) ,7 Selvstændige (DANA) ,1 Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE) ,1 Socialpædagoger (SLA) ,4 Stats- og Teleansatte (STA) ,7 Teknikere ,2 Træ-Industri-Byg (TIB) ,3 Økonomer (CA) ,6 I alt (forsikrede) ,2 Ikke forsikrede ,5 Kilde: Særkørsel fra DST. Note: Den nye ledighedsdefinition er anvendt. Se evt. Note: Byggefagenes a-kasse blev dannet den 1. januar 2008 ved sammenlægning af Blik- og Rørarbejdernes A-kasse og Malerfagets og Maritim A-kasse. Data for 2007 er summen af de to a-kasser. Note: Der er foretaget afrundinger til hele tal for antallet af ledige. Den procentvise udvikling er beregnet på baggrund af de faktiske tal. Derfor kan der for de a-kasser med få ledige nydanskere være små differencer. 13

14 6. Erhvervsstruktur Tabel 6.1 viser, hvilke hovedbrancher nydanskerne er beskæftiget inden for. I Østdanmark udgør nydanskerne 6,2 pct. af alle beskæftigede i den erhvervsaktive alder. Nydanskerne arbejder primært inden for private serviceerhverv som handel, restauration mv., transport og forretningsservice. Tabel 6.1 Erhvervsstrukturen for nydanskere (16-64 år) fordelt på brancher, 2007 Branche Antal beskæftigede Antal beskæftigede nydanskere Andel nydanskere Landbrug, fiskeri, råstofudvinding ,9 Industri ,5 Energi- og vandforsyning ,2 Bygge og anlæg ,4 Handel, hotel og restaution ,4 Transport, post og tele ,0 Finansiering og forretningsservice ,9 Offentlig administration ,2 Underivsning ,0 Sundhedsvæsen ,9 Sociale Institutioner ,8 Foreninger, kultur og renovation ,4 Uoplyst branche ,0 I alt ,1 Kilde: New Insight A/S på baggrund af Danmarks Statistik, RAS. Note: Bemærk at disse tal siger noget om beskæftigelse i regionen, dvs. dem der arbejder i området. I de andre afsnit er der fokus på dem der bor i regionen. Tabel 6.2 viser udviklingen i nydanskernes beskæftigelse fordelt efter brancher fra 2003 til Tabel 6.2: Andel af nydanskere (16-64 år) fordelt på brancher, udvikling Branche Andel 2003 Andel 2007 Landbrug, fiskeri, råstofudvinding 0,3 0,2 Industri 9,9 7,9 Energi- og vandforsyning 0,2 0,2 Bygge og anlæg 1,5 2,0 Handel, hotel og restaution 27,7 26,7 Transport, post og tele 11,5 11,6 Finansiering og forretningsservice 22,4 24,1 Offentlig administration 2,7 3,0 Underivsning 5,0 5,1 Sundhedsvæsen 3,9 4,0 Sociale Institutioner 9,7 10,5 Foreninger, kultur og renovation 3,8 4,1 Uoplyst branche 1,3 0,6 I alt 100,0 100,0 Procent grundlag Kilde: New Insight A/S på baggrund af Danmarks Statistik, RAS. Note: Bemærk at disse tal siger noget om beskæftigelse i regionen, dvs. dem der arbejder i området. I de andre afsnit er der fokus på dem der bor i regionen. 14

15 7. Offentligt forsørgede Tabel 7.1 viser et øjebliksbillede fra 2. kvartal 2008 af, hvor mange personer der er på offentlig forsørgelse og hvilke typer forsørgelse, de modtog. Tabel 7.1: Personer på offentlig forsørgelse, fordelt på herkomst, 2. kvartal 2008 Forsørgelsestype Nydanskere Danskere Antal Pct. Antal Pct. Dagpenge , ,4 Sygedagpenge , ,1 Arbejdsmarkedsparate , ,3 kontanthjælpsmod- tagere Kontanthjælp i øvrigt , ,6 Starthjælp 602 2, ,2 Introduktionsydelse 370 1,4.. (For)revalidering 430 1, ,6 Ledighedsydelse 193 0, ,8 I alt excl. efterløn og før-tidspension Efterløn , ,1 Førtidspension , ,9 Note: Tabellen omfatter udvalgte typer af midlertidig offentlig forsørgelse (de nævnte ydelser). Personer der ikke tæller med, er f.eks. de borgere, der er på SU. Personer på andre varige ydelser end efterløn og førtidspension er ikke medtaget i tabellen. Hvis en person har modtaget mere end en type forsørgelse, så er den dominerende ydelse prioriteret. En person optræder ikke flere gange. Tabel 7.2 viser nydanskere på offentlig forsørgelse og hvilke typer forsørgelse, de modtog. Der er tale om et øjebliksbillede fra 2. kvartal 2008 og samme periode i Tabel 7.2: Nydanskere på offentlig forsørgelse, udvikling , 2. kvartal Forsørgelsestype Udvikling Dagpenge ,0 Sygedagpenge ,1 Arbejdsmarkedsparate ,9 kontanthjælpsmodtagere Kontanthjælp i øvrigt ,9 Starthjælp ,6 Introduktionsydelse ,3 (For)revalidering ,5 Ledighedsydelse ,1 I alt ekskl. efterløn og ,1 førtidspension Efterløn ,3 Førtidspension ,3 Note: Tabellen omfatter personer der i mindst én given uge i løbet af 2. kvartal har været på en af de udvalgte typer af midlertidig offentlig forsørgelse (de nævnte ydelser). Personer der ikke tæller med, er f.eks. de borgere, der er på SU. Personer på andre varige ydelser end efterløn og førtidspension er ikke medtaget i tabellen. Hvis en person har modtaget mere end en type forsørgelse, så er den dominerende ydelse prioriteret. En person optræder ikke flere gange. 15

16 7.1 Matchkategori Figur 7.1 viser, hvordan personer på kontanthjælp og starthjælp er matchkategoriseret. Den viser hvor stor andelen af personer er fra hver etnisk gruppe i hver matchkategori. Matchkategorierne illustrerer, hvor arbejdsmarkedsparate borgerne på midlertidig, offentlig forsørgelse er. I hele Østdanmark er ca. 45 pct. af de ikke-vestlige indvandrere i matchkategori 4. Yderligere ca. 20 pct. er i matchkategori 5. I Østdanmark som helhed er ikkevestlige indvandrere matchet markant lavere end både danskere og efterkommere. De ikke-vestlige efterkommere er dem, der er matchet højest. Figur 7.1: Matchkategorisering blandt personer på kontanthjælp og starthjælp, uge Andele i procent. Matchkategori 2 Ingen matchkategori Danskere Ikke vestlige efterkommere Ikke vestlige indvandrere Andel Note: Matchkategori 1-3 er udtryk for de personer, der er blevet straksmatchet. I ingen matchkategori indgår de personer, der endnu ikke er blevet matchet. Tabel 7.3 viser antallet af personer fordelt efter herkomst og matchkategori. Tabel 7.3: Matchkategorisering blandt personer på kontanthjælp og starthjælp, uge Antal personer. Danskere Ikke vestlige efterkommere Ikke vestlige indvandrere Matchkategori Antal Antal Antal Ingen matchkategori I alt Note: Matchkategori 1-3 er udtryk for de personer, der er blevet straksmatchet. I ingen matchkategori indgår de personer, der endnu ikke er blevet matchet. 16

17 8. Indsatsen 8.1 Målene for den aktive indsats Mål 1: Nedbringelse af arbejdskraftreserven (mål 2009) Mål 1:Arbejdskraftreserven Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders ledighed (arbejdskraftreserven) bliver nedbragt. Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. Tabel 8.1 viser arbejdskraftreserven for danskere og nydanskere. På landsplan og i Østdanmark er arbejdskraftreserven blevet nedbragt meget det seneste år. Det er sket i takt med det generelle fald i ledigheden. Tabel 8.1: Arbejdskraftreserven fordelt på herkomst, uge 26, Region Hovedstaden og Østdanmark Nydanskere Udvikling i pct. Danskere Udvikling i pct. Region Hovedstaden , ,1 Østdanmark , ,5 Kilde: New Insight A/S på baggrund af jobindsats.dk Note: Arbejdskraftreserven er målt som antallet af arbejdsmarkedsparate ledige (match-kategori 1-3) på enten a-dagpenge, kontanthjælp eller starthjælp. Arbejdskraftreserven omfatter her personer, der er fuldtidsbruttoledige (ledighed og aktivering) i den sidste hele uge i måneden, og som forinden havde 12 ugers sammenhængende fuldtidsbruttoledighed Mål 2: Sygedagpengeforløb >26 uger skal nedbringes (mål 2009) Mål 2: Sygedagpenge Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. Kilde: Kontrakt ml. Det Regionale Beskæftigelsesråd/Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland og Beskæftigelsesministeren. Om beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark. Tabel 8.2 viser udviklingen i antallet af danskere og nydanskere på sygedagpenge opdelt på køn. Tabel 8.2: Antal personer på sygedagpenge, udvikling Antal aktuelle forløb Udvikling i forhold til året før Andel forløb over 26 uger Andel forløb over 52 uger Gnst. varighed Juni 2008 Juni Juni 2007 Juni 2008 Juni 2007 Juni 2008 Juni 2008 Nydanskere Kvinder ,1 55,5 22,4 23,7 31 Mænd ,3 53,5 21,1 26,4 30,3 Danskere Kvinder ,9 48,6 15,6 21,5 28,4 Mænd ,8 44,2 15, ,5 Note: Antal aktuelle sygedagpengeforløb er udregnet som et nedslag i uge 26. Varigheden af sygedagpengeforløbene er opgjort som antallet af ubrudte uger, hvor personerne har modtaget sygedagpenge. Den gennemsnitlige varighed viser, hvor lang tid en person i gennemsnit har modtaget sygedagpenge inden for det seneste år. 17

18 8.1.3 Mål 3: Færre unge på overførselsindkomst (mål 2009) Mål 3: Nedbringelse af antallet af unge (under 30 år) på overførselsindkomst Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge modtagere af kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse eller arbejdsløshedsdagpenge under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før. Kilde: Kontrakt ml. Det Regionale Beskæftigelsesråd/Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland og Beskæftigelsesministeren. Om beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark. Tabel 8.3: Ledige unge under 30 år på dagpenge og kontanthjælp, fordelt på herkomst, måned Udvikling i pct. Antal Andel Antal Andel Nydanskere , ,7-16,0 Danskere , ,5-7,9 Kilde: New Insight A/S på baggrund af jobindsats.dk Tabel 8.3 viser fuldtidsledige unge (18-29 år), der modtager a-dagpenge henholdsvis kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse i den valgte periode. Gruppen omfatter både passive og aktiverede ledige. I hele Østdanmark har der været en lidt større reduktion i antallet af unge, ledige nydanskere end danskere i det seneste år. 18

19 8.1.4 Mål: Ny chance til alle (mål 2008) Målet vedrørte projektet Ny chance til alle, der løb i perioden 1. juli juli Målet videreføres således ikke i Jobcentrene skulle have særlig fokus på indsatsen over for de kontant- og starthjælpsmodtagere, der har gået passive i mindst et år og de mål, der var for indsatsen i forbindelse med Ny chance til alle. Projektet indeholdt følgende tre mål, der skulle være opfyldt ved afslutning af projektet: Delmål 1: Flere skal i job og ordinær uddannelse 25 pct. af målgruppen skulle være i job eller ordinær uddannelse ved indsatsperiodens slutning, dvs. 1. juli Delmål 2: Flere skal kunne forsørge sig selv Målgruppen skulle være i stand til at forsørge sig selv i mindst 15 pct. af den toårige periode. Delmål 3: Flere skal være i gang Målgruppen skulle være i aktivitet mindst 40 pct. af den tid, hvor de modtog kontant- eller starthjælp. Kilde: Kontrakt ml. Det Regionale Beskæftigelsesråd/Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland og Beskæftigelsesministeren. Om beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark Tabel 8.4 viser de nydanskere, der er i ny chance til alle -gruppen. Tabel 8.4: Ny chance til alle, 2. kvartal 2007 og 2. kvartal Udvikling og status for nydanskere Region Hovedstaden Mål 2. kvt kvt Delmål 1 9,1 17,8 25 Delmål 2 5,5 10,9 15 Delmål ,8 40 Note: Andelen af nydanskere/danskere i job eller uddannelse er udregnet som et nedslag i den sidste DREAM-uge i kvartalet. Selvforsørgelsesgraden er udregnet som den andel af indsatsperioden, hvor nydanskerne/danskerne forsørger sig selv. Aktiveringsgraden opgøres som den andel af indsatsperioden, hvor nydanskerne/danskerne er i aktivering. Tabel 8.5 viser de danskere, der er i ny chance til alle -gruppen. Tabel 8.5: Ny chance til alle, 2. kvartal 2007 og 2. kvartal Udvikling og status for danskere Region Hovedstaden Mål 2. kvt kvt Pr Delmål 1 10,6 18,1 25 Delmål 2 6,8 12,2 15 Delmål 3 16,3 24,9 40 Note: Andelen af nydanskere/danskere i job eller uddannelse er udregnet som et nedslag i den sidste DREAM-uge i kvartalet. Selvforsørgelsesgraden er udregnet som den andel af indsatsperioden, hvor nydanskerne/danskerne forsørger sig selv. Aktiveringsgraden opgøres som den andel af indsatsperioden, hvor nydanskerne/danskerne er i aktivering. 19

20 8.2 Omfang og effekt af den aktive indsats Aktiveringsgraden er den procentvise del af tiden, hvor nydanskere/danskere på offentlig forsørgelse i gennemsnit er aktiverede. En aktiveringsgrad på f.eks. 33,1 betyder, at 33,1 pct. af tiden er samtlige personer med mindst 26 ugers sammenhængende ledighed i gennemsnit aktiveret. Nedenfor vises aktiveringsgraden for 2008 sammenlignet med aktiveringsgraden for 2007 på udvalgte offentlige ydelser. I hele Østdanmark aktiveres nydanskere mere end danskere det gælder alle ydelser. Tabel 8.6 viser nydanskeres aktivering. Tabel 8.6: Aktivering af nydanskere, fordelt på udvalgte ydelser, uge 1 til og uge 1 til Antal aktiverede 2008 Aktiveringsgrad 2008 Aktiveringsgrad 2007 Aktiveringsgradens udvikling i pct. siden 2007 Dagpenge ,0 27,2 69,1 Kontanthjælp mv ,9 41,5-6,3 Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere mv ,9 41,9 40,6 Note: Aktiveringsgraden er beregnet som den andel af tiden med offentlig forsørgelse, hhv. i år 2007 og 2008, hvor personerne i gennemsnit er i aktivering. Der ses kun på personer med mindst 26 ugers sammenhængende ledighed. Kontanthjælp mv. dækker ud over kontanthjælp også personer på starthjælp, personer omfattet af 300-timers reglen mv. Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere mv. dækker over kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 1-3 og straksmatch. Tabel 8.7 viser danskeres aktivering. Tabel 8.7: Aktivering af danskere, fordelt på udvalgte ydelser, uge 1 til og uge 1 til Antal aktiverede 2008 Aktiveringsgrad 2008 Aktiveringsgrad 2007 Aktiveringsgradens udvikling i pct. siden 2007 Dagpenge ,3 21,9 61,2 Kontanthjælp mv ,2 29,7 18,5 Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere mv ,5 25,8 91,9 Note: Aktiveringsgraden er beregnet som den andel af tiden med offentlig forsørgelse, hhv. i år 2007 og 2008, hvor personerne i gennemsnit er i aktivering. Der ses kun på personer med mindst 26 ugers sammenhængende ledighed. Kontanthjælp mv. dækker ud over kontanthjælp også personer på starthjælp, personer omfattet af 300-timers reglen mv. Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere mv. dækker over kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 1-3 og straksmatch. I Østdanmark aktiveres nydanskere mere end danskere det gælder alle ydelser. 20

21 8.2.1 Aktiveringsgrad nydanskere på dagpenge Figur 8.1 viser aktiveringsgraden for nydanskere på dagpenge fordelt på jobcentre. Det fremgår af kortet at der er meget store forskelle i omfanget af aktivering af nydanskere. Figur 8.1: Aktiveringsgrad for nydanskere på dagpenge, første halvår 2008 (uge 1-26). Fordelt på jobcentre i Østdanmark 21

22 8.2.2 Aktiveringsgrader for ikke-arbejdsmarkedsparate nydanskere Figur 8.2 viser aktiveringsgraden for nydanskere på kontanthjælp og starthjælp, der ikke er arbejdsmarkedsparate fordelt på jobcentre. Kortet viser aktiveringsgraden for første halvår 2008 (uge 1-26). Figur 8.2: Aktiveringsgrad for nydanskere på kontanthjælp (ikkearbejdsmarkedsparate), første halvår 2008 (uge 1-26). Fordelt på jobcentre i Østdanmark 22

23 8.2.3 Aktiveringsgrader for arbejdsmarkedsparate nydanskere Figur 8.3 viser aktiveringsgraden for nydanskere på kontanthjælp og starthjælp, der er arbejdsmarkedsparate fordelt på jobcentre. Kortet viser aktiveringsgraden for første halvår 2008 (uge 1-26). Figur 8.3: Aktiveringsgrad for nydanskere på kontanthjælp (arbejdsmarkedsparate), første halvår 2008 (uge 1-26). Fordelt på jobcentre i Østdanmark 23

24 8.3 Brug af redskaber i indsatsen og effekt Figur 8.4 viser aktiveringsredskaber og effekter for danskere og nydanskere i kommunale aktiveringsforløb, dvs. personer på kontanthjælp mv. Den højest mulige effekt er 1. En effekt på 0,5 betyder, at personen har forbedret sin selvforsørgelse fra fx 0,1 i perioden før aktivering til 0,6 i perioden efter. Figur 8.4: Effekt af de anvendte redskaber i aktiveringen af nydanskere og danskere på kontant- og starthjælp, Redskab Opkvalificering Vejledning og afklaring Virksomhedspraktik Offentlig løntilskud Danskere Nydanskere Privat løntilskud 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 Effekt Note: Effekt er her forbedring af selvforsørgelsesgraden 26 uger efter aktivering sammenlignet med 52 uger før aktiveringsstart. Der er udtrukket data om personer, der i løbet af 2007 har været i et aktiveringsforløb og som har været ledige i minimum 26 sammenhængende uger. Figur 8.5 viser aktiveringsredskaber og effekter for danskere og nydanskere i statslige aktiveringsforløb, dvs. personer på dagpenge. Figur 8.5: Effekt af de anvendte redskaber i aktiveringen af nydanskere og danskere på dagpenge, Redskab Opkvalificering Vejledning og afklaring Virksomhedspraktik Offentlig løntilskud Danskere Nydanskere Privat løntilskud 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 Effekt Note: Effekt er her forbedring af selvforsørgelsesgraden 26 uger efter aktivering sammenlignet med 52 uger før aktiveringsstart. Der er udtrukket data om personer, der i løbet af 2007 har været i et aktiveringsforløb og som har været ledige i minimum 26 sammenhængende uger. 24

25 8.3.1 Effekt kommunale aktiveringsforløb Figur 8.6 viser aktiveringsredskaber og effekter for danskere og nydanskere i kommunale aktiveringsforløb, dvs. personer på kontanthjælp mv. Den højest mulige effekt er 1. Effekt er her målt som forbedring af selvforsørgelsesgraden 26 uger efter aktivering sammenlignet med 52 uger før aktiveringsstart. Den såkaldte before-after måling. Der er udtrukket data om personer, der i løbet af 2007 har været i et aktiveringsforløb, og som har været ledige i minimum 26 sammenhængende uger. Figur 8.6: Effekt af kommunale aktiveringsforløb, nydanskere Fordelt på jobcentre i Østdanmark 25

26 8.3.2 Effekt statslige aktiveringsforløb Figur 8.7 viser effekter for nydanskere i statslige aktiveringsforløb, dvs. nydanskere på dagpenge. Figur 8.7: Effekt af statslige aktiveringsforløb, nydanskere Fordelt på jobcentre i Østdanmark Det fremgår at kortene figur 8.6 og 8.7 at effekten af de statslige aktiveringsforløb generelt er højere end de kommunale aktiveringsforløb. 26

27 27

28 Notatet er udarbejdet af New Insight A/S for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland og Specialfunktionen for den Etniske Beskæftigelsesindsats. Download af notatet for de enkelte jobcentre kan ske på: og