Øje på uddannelse. Øje på uddannelse, 2008/05. Mainstreaming & erhvervsuddannelser

Transkript

1 Øje på uddannelse Mainstreaming & erhvervsuddannelser Øje på uddannelse, 28/5 Mainstreaming & erhvervsuddannelser Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D, 23 København S lo@lo.dk Tlf.: Web: LO-varenr November 28

2 Mainstreaming & erhvervsuddannelser

3 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Mainstreaming og erhvervsuddannelser... 5 Notatets opbygning... 5 Erhvervsfaglige grundforløb overordnet perspektiv (21-25)... 6 Erhvervsfaglige grundforløb opdelt efter køn... 7 Erhvervsfaglige grundforløb opdelt efter herkomst... 9 Tilgang til erhvervsfaglige grundforløb specificeret (køn & herkomst)... 1 Merkantile og tekniske grundforløb Merkantile og tekniske grundforløb opdelt efter køn Merkantile og tekniske grundforløb opdelt efter herkomst De respektive grundforløb karakteristika (køn & herkomst) Bygge og anlæg Teknologi og kommunikation Håndværk og teknik Jord til bord Mekanik, transport og logistik Service Social og sundhed Merkantile Ungdomsårgange bliver der flere unge? Praktikpladser og mainstreaming Praktiksøgende elever opdelt efter køn og herkomst Praktiksøgende elever udvalgte fagområder Profilmodellen perspektiver på fremtiden Personer uden uddannelse har køn en betydning?

4 Forord LO s Uddannelsespolitiske udvalg drøfter med jævne mellemrum, hvorledes det går med mainstreamingen på uddannelsesområdet. Senest i sommeren 28 har udvalget, på baggrund af nærværende notat om køn og etnicitet i erhvervsuddannelserne, diskuteret situationen. Udvalget har dels konstateret, at - der er meget store forskelle på, hvilke erhvervsuddannelser piger og drenge vælger, og forskellen bliver ikke mindre med tiden - og at dette betyder, at da piger i højere grad vælger uddannelser med mangel på praktikpladser, at der i højere grad er piger end drenge i praktikpladskøen - dels at dette er i overensstemmelse med en stadig stor forskel på valg af uddannelser i hele uddannelsessystemet - hvor drenge i højere grad end piger dropper ud af uddannelsessystemet, inden en ungdomsuddannelse er færdiggjort - men hvor piger der dropper ud, har højere risiko for langtidsledighed end tilsvarende drenge. Dette er ikke en acceptabel situation. Det må være muligt at skabe et uddannelsessystem, hvor drenge og pigers uddannelsesvalg ikke er påvirket af forhold, der alene baserer sig på stereotype opfattelser af, hvordan bestemte køn hænger sammen med bestemte uddannelser. På baggrund af udvalgets diskussioner arbejdes der videre med at udmønte en række politiske forslag. Det starter i folkeskolen, eller før, og forsætter efter uddannelsen I dette oplæg er der foretaget en afgrænsning til erhvervsuddannelserne, for her er vores eget ansvar størst. Men vi skal naturligvis påpege det nødvendige i at se på såvel det før erhvervsuddannelserne (daginstitutionerne og ikke mindst folkeskolen), som det efter erhvervsuddannelserne (f.eks. lønstrukturer og arbejdsforhold). Men begge felter ligger altså udenfor dette oplægs rammer. Vejledning En kønsneutral vejledning og en vejledning, der aktivt kan imødegå fordomme og myter, baseret på køns-stereotyper i forbindelse med uddannelsesvalg, skal understøttes. Rollemodeller og kommunikation I forbindelse med vejledning er ikke mindst udvikling og brug af rollemodeller vigtig. Senest har FOA haft succes med det i forbindelse med rekruttering af mandlige SOSU er med etnisk baggrund. Det skal til stadighed indtænkes, når der reklameres og kommunikeres omkring de enkelte erhvervsuddannelser. 3

5 Og i det hele taget skal man naturligvis være meget bevidst om den kommunikation og den kultur, vi i fællesskabet og i de enkelte forbund formidler omkring de enkelte fagområder og uddannelser. Konkrete indsatser, puljer og tilskud - og måltal Som det fremgår af notatet, er det stadig en væsentlig problemstilling, at piger og drenges uddannelsesvalg, og ikke mindst indenfor erhvervsuddannelserne, er særdeles kønsbestemt. Derfor bør der også gøres noget ved det og sættes ressourcer af til en særlig indsats. Der kan f.eks. etableres en pulje hvor skoler, faglige udvalg, øvrige aktører med udgangspunkt i konkrete projekter med konkrete måltal kan få støtte. Uddannelsesmiljøerne Vi ved, at uddannelsesmiljøerne i en række tilfælde er meget præget af et af kønnene, og dermed kan afskrække unge af det køn, der er underrepræsenteret. Der kan laves forsøg med bevidste ændringsstrategier for uddannelsesmiljøerne. Flere uddannelsesforsøg Nogle erhvervsuddannelsesområder er jo jf. faktanotatet stadig ekstremt ensidigt kønsorienterede. Kan man lave uddannelsesforsøg, der bevidst forsøger at lave uddannelser indenfor f.eks. de drengede indgange/grundforløb, som vil kunne være mere attraktive for piger? Kan vi tænke nye erhvervsuddannelser ud af box en så f.eks. elementer af kundekontakt/service bliver mere fremtrædende end det rent teknisk, selvom der er tale om stærkt teknisk betonede områder, eller omvendt kan man styrke de tekniske elementer i f.eks. nogle af detail/serviceuddannelserne? Flere muligheder efter gymnasiet Der er formentlig et stort potentiale af piger, der går i gymnasiet, men som ikke nødvendigvis er gearet til enten en videregående akademisk uddannelse eller en sygeplejerske/pædagoguddannelse. Har vi et attraktivt erhvervsuddannelsestilbud til dem? Praktikpladserne I forbindelse med løsning af praktikpladsproblemet bør man så overveje særlige præmieringsordninger (inden- eller udenfor AER s ramme) til indsatser for såvel piger (drenge på SOSU)? Vi håber, at flere af interessenterne på erhvervsuddannelsesområdet kan bruge de her fremlagte tal og statistikker og vil være med til at diskutere og kvalificere forslag til, hvordan vi gør det bedre på uddannelsesområdet, når man ser på mainstreamingsdimensionen. Ejner K. Holst 4

6 Mainstreaming og erhvervsuddannelser Udannelsesniveauet i Danmark stiger. Flere får en uddannelse ud over det obligatoriske grundskoleniveau. I perioden faldt antallet af 3-64 årige, der havde grundskolen som højest fuldførte uddannelse, fra 38 til 29 procent. Fordelt på køn har både mænd og kvinder oplevet et stigende uddannelsesniveau. Uddannelsesprofilen for indvandrere og efterkommere begynder efterhånden at ligne de resterende ungdomsårgange. Det overordnede billede viser således en række positive tendenser for uddannelsesniveauet i Danmark, både hvad angår køn og herkomst. Når det er sagt, er der fortsat områder indenfor uddannelsessystemet, hvor især kvinder og personer med anden etnisk baggrund end dansk er forholdsmæssigt underrepræsenteret, herunder de erhvervsfaglige uddannelser. Igangværende notat vil fokusere på de ligestillingsmæssige udfordringer der eksisterer indenfor de erhvervsfaglige uddannelser, særligt skævvridningen i forhold til køn og herkomst/etnicitet. Udfordringerne - og mulige løsninger - er helt centrale, hvis man agter at gennemføre de opstillede initiativer, herunder; - Mindst 85 procent af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Mindst 95 procent af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Mindst 5 procent af alle unge skal have en videregående uddannelse i For erhvervsuddannelserne har ovenstående målsætninger betydet, at det i de kommende år forventes, at stadig flere vil tage en erhvervsuddannelse. Mere konkret har det betydet, at de stigende krav fra politisk side er blevet imødekommet med yderligere økonomiske midler 2. En nærmere gennemgang af erhvervsuddannelser er nødvendig, såfremt målsætningen og de økonomiske tilskud skal have den ønskede effekt. Notatets opbygning Notatet består af fire dele. For det første vil notatet beskrive den overordnede udviklingen i tilgangen til de erhvervsfaglige grundforløb, både i forhold til køn og herkomst. For det andet vil tilgangen til de respektive grundforløb i perioden blive yderligere specificeret. Afsnittet vil således fokusere på de syv grundforløb samt social og sundhed. Årsagen til, at social og sundhed er medtaget som et selvstændigt grundforløb er, at analysen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets kategorier, hvor social og sundhed figurerer som en specifik underkategori. Dette på 1 De tre målsætninger stammer fra VK-regeringens Mulighedernes samfund fra november, Det skal dog understreges, at det ikke lader til, at de ekstra midler vil få en større betydning rent økonomisk. Den økonomiske indsprøjtning vil umiddelbart kun sikre en svag stigning i 27 med en efterfølgende stagnering. 5

7 trods af, at social og sundhed først har opnået samme status som de resterende erhvervsuddannelser i 27, hvor den nye EUD-lov blev vedtaget. Dernæst vil udviklingen indenfor praktikpladssituationen blive konkretiseret med fokus på ligestillingsmæssige udfordringer. Fjerde del vil have et bredere perspektiv på de kønsmæssige udfordringer. Denne del vil tage udgangspunkt i den såkaldte profilmodel, der er udarbejdet af Undervisningsministeriet. Profilmodellen viser, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig, hvis de uddanner sig som alle andre årgange i det valgte profilår. Erhvervsfaglige grundforløb overordnet perspektiv (21-25) Antallet af personer, der valgte at påbegynde et erhvervsfagligt grundforløb, har været stigende i perioden 21-25, dog med en mindre tilbagegang fra 21 til 22. Nedenstående figur viser udviklingen i faktiske tal. Figur 1: Tilgang til erhvervsfaglige grundforløb faktiske tal 3 Tilgang (alle): Erhvervsfaglige grundforløb Antal personer Generelt har tilgangen til de erhvervsfaglige uddannelser haft en kontinuerlig tilgang fra 21 til 25. Flere og flere unge vælger som udgangspunkt at påbegynde et erhvervsfagligt grundforløb. Det skal understreges, at tallene ikke viser, hvor stort et antal der springer fra undervejs. Problemstillingen om personer uden ungdomsuddannelse vil blive konkretiseret senere i notatet, idet profilmodellen fra Undervisningsministeriet tydeligt viser den procentvise andel af unge uden ungdomsuddannelse, herunder frafaldet fra de erhvervsfaglige uddannelser. 3 Tallene for 26 og 27 er ikke tilgængelige på nuværende tidspunkt. 6

8 Nedenstående figur viser tilgangen til de erhvervsfaglige grundforløb omregnet til indeks tal, med udgangspunkt i niveauet fra 21. Figur 2: Tilgang til erhvervsfaglige grundforløb indeks tal Tilgang (alle): Erhvervsfaglige grundforløb (indeks tal) Indeks (1 = 21) Erhvervsfaglige grundforløb opdelt efter køn Der er relative store forskelle på mænd og kvinder, når tilgangen til de erhvervsfaglige grundforløb bliver opdelt efter køn. Den primære forskel består i, at langt flere mænd end kvinder vælger at påbegynde et erhvervsfagligt grundforløb. I perioden valgte gennemsnitligt mænd årligt at påbegynde et grundforløb, mens tallet for kvinder udgjorde

9 Figur 3: Tilgang til erhvervsfaglige grundforløb opdelt efter køn Tilgang: Erhvervsfaglige grundforløb (opdelt efter køn) Antal personer Erhvervsfaglige grundforløb (mænd) Erhvervsfaglige grundforløb (kvinder) Den procentvise stigning i tilgangen til de erhvervsfaglige grundforløb viser derimod ikke den store kønsmæssige forskel. De indekserede tal illustrerer med al tydelighed, at udviklingen følges jævnt, uanset køn. Figur 3 er indekseret i nedenstående figur med udgangspunkt i 21. Figur 4: Tilgang til erhvervsfaglige grundforløb opdelt efter køn indeks tal Tilgang: Erhvervsfaglige grundforløb (opdelt efter køn) - indeks Indeks (1 = 21) Erhvervsfaglige grundforløb (mænd) - indeks Erhvervsfaglige grundforløb (kvinder) - indeks 8

10 Erhvervsfaglige grundforløb opdelt efter herkomst 4 Tilgangen til de erhvervsfaglige grundforløb indeholder en række interessante tendenser, når man opdeler tallene efter herkomst. For det første viser Figur 5, at tilgangen af personer med dansk oprindelse har ligget på et jævnt niveau, dog med en mindre stigning fra 23 til 25. Anderledes ser det ud for indvandrere/efterkommere. Her viser de indekserede tal, at antallet af indvandrere/efterkommere, der vælger at påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse, har gennemgået en markant stigning i perioden For det andet viser Figur 6, at indvandrere/efterkommere udgør en stadig stigende andel af det samlede antal personer, der vælger at påbegynde et erhvervsfagligt grundforløb. I 21 udgjorde indvandrere/efterkommere således 11 procent af tilgangen, hvilket var steget til knap 13 procent i 25. Figur 5: Tilgang til erhvervsfaglige grundforløb opdelt efter herkomst indeks tal Tilgang: Erhvervsfaglige grundforløb (opdelt efter herkomst) - indeks Indeks (1 = 21) Erhvervsfaglige grundforløb (danske) - indeks Erhvervsfaglige grundforløb (indvandrere/efterkommere) - indeks 4 Indvandrere er personer født i udlandet, hvis forældre begge (eller den ene hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Efterkommere er personer født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er danske statsborgere født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Resten af befolkningen er af dansk oprindelse. 9

11 De faktiske tal for tilgangen til de erhvervsfaglige grundforløb opdelt efter herkomst er illustreret i nedenstående figur. Figur 6: Tilgang til erhvervsfaglige grundforløb opdelt efter herkomst Tilgang: Erhvervsfaglige grundforløb (opdelt efter herkomst) Antal personer Erhvervsfaglige grundforløb (danske) Erhvervsfaglige grundforløb (indvandrere/efterkommere) Tilgang til erhvervsfaglige grundforløb specificeret (køn & herkomst) Nedenstående Tabel 1-4 er en specificering af tallene i henholdsvis Figur 3 og Figur 6. De fire tabeller viser således den underliggende fordeling, når man opdeler tilgangen til de erhvervsfaglige grundforløb på køn og herkomst. Det skal understreges, at der ikke er overensstemmelse, når man summerer tallene i de respektive grundforløb og tilgangen i alt. En uoverensstemmelse der er blevet bekræftet af UNI-C, der er ansvarlige for tallene i Undervisningsministeriets såkaldte dynamiske databaser. Ifølge UNI-C opstår problemet primært ved studieskift, institutionsskift, orlov m.v., hvormed en person kan være registreret på flere uddannelser samtidigt. UNI-C fortalte i forlængelse heraf, at de nævnte årsager ikke kan forklare hele afvigelsen mellem tilgangen til de enkelte grundforløb og tilgangen i alt i Tabel 1-4. Fælles for de fire tabeller er, at den samlede tilgang er stigende, uanset køn og herkomst. Naturligvis er der også markante forskelle, fx er tilgangen til bygge og anlæg blandt kvinder yderst begrænset. 1

12 Tabel 1: Tilgang til erhvervsfaglige grundforløb mænd specificeret Tilgang (i alt) Teknologi & kom Bygge & anlæg Håndv. & teknik Jord til bord Mek., trans. & log Service Social & sundhed Merkantile Tabel 2: Tilgang til erhvervsfaglige grundforløb kvinder specificeret Tilgang (i alt) Teknologi & kom Bygge & anlæg Håndv. & teknik Jord til bord Mek., trans. & log Service Social & sundhed Merkantile

13 Tabel 3: Tilgang til erhvervsfaglige grundforløb danske specificeret Tilgang (i alt) Teknologi & kom Bygge & anlæg Håndv. & teknik Jord til bord Mek., trans. & log Service Social & sundhed Merkantile Tabel 4: Tilgang til erhvervsfaglige grundforløb indvandrere/efterkommere specificeret Tilgang (i alt) Teknologi & kom Bygge & anlæg Håndv. & teknik Jord til bord Mek., trans. & log Service Social & sundhed Merkantile Merkantile og tekniske grundforløb Nærværende afsnit vil fokusere på tilgangen til de merkantile og tekniske grundforløb fra Figur 7 viser de indekserede tal for tilgangen til merkantile og tekniske grundforløb. Konklusionen er, at de merkantile erhvervsfaglige grundforløb har oplevet en større procentvis stigning i tilgangen af elever med udgangspunkt i 21, end tilfældet er for de tekniske grundforløb. Det skal understreges, at Figur 7 ikke viser det faktiske antal elever der vælger at påbegynde enten et merkantilt eller teknisk grundforløb. De faktiske tal viser således, at majoriteten af elever vælger et teknisk grundforløb frem for et merkantilt grund- 12

14 forløb. Samlet set valgte godt 25 procent et merkantilt grundforløb i 25 mod 23,8 procent i 21. De beskrevne udviklinger er illustreret i Figur 8 (faktiske tal). Figur 7: Tilgang til merkantile og tekniske grundforløb indeks tal Tilgang: Merkantile og tekniske grundforløb (indeks tal) Indeks (1 = 21) Erhvervsfaglige grundforløb (merkantile) - indeks Erhvervsfaglige grundforløb (tekniske) - indeks Figur 8: Tilgang til merkantile og tekniske grundforløb faktiske tal Tilgang: Merkantile og tekniske grundforløb Antal personer Erhvervsfaglige grundforløb (tekniske) Erhvervsfaglige grundforløb (merkantile) 13

15 Merkantile og tekniske grundforløb opdelt efter køn En kønsmæssig opdeling af den samlet tilgang til de merkantile og tekniske grundforløb viser, at flere mænd end kvinder vælger at påbegynde enten et merkantilt eller teknisk grundforløb. I perioden valgte gennemsnitligt mænd årligt at påbegynde enten et merkantilt eller teknisk grundforløb, mens den gennemsnitlige tilgang for kvinder lå på i samme periode. Figur 9 viser den kønsmæssige tilgang til de merkantile og tekniske grundforløb i faktiske tal. Figur 9: Tilgang til merkantile + tekniske grundforløb opdelt efter køn Tilgang: Merkantile & tekniske grundforløb (opdelt efter køn) Antal personer Erhvervsfaglige grundforløb merkantile + tekniske (mænd) Erhvervsfaglige grundforløb merkantile + tekniske (kvinder) Den procentvise stigning i tilgangen til merkantile og tekniske grundforløb viser derimod ikke den store kønsmæssig forskel. De indekserede tal i Figur 1 viser, at udviklingen til de merkantile og tekniske grundforløb er nogenlunde ens, uanset køn. Eneste forskel er, at hvor den mandlige tilgang oplevede et mindre fald fra 21 til 22, har den kvindelige tilgang været præget af en konstant stigning i hele perioden. Ovenstående udviklinger er illustreret i Figur 1. 14

16 Figur 1: Tilgang til merkantile + tekniske grundforløb opdelt efter køn indeks tal Tilgang: Merkantile & tekniske grundforløb (opdelt efter køn) - indeks Indeks (1 = 21) Erhvervsfaglige grundforløb merkantile + tekniske (mænd) - Indeks Erhvervsfaglige grundforløb merkantile + tekniske (kvinder) - Indeks Merkantile og tekniske grundforløb opdelt efter herkomst Tilgangen til de merkantile og tekniske grundforløb indeholder relative markante forskelle, når man opdeler tallene efter etnisk herkomst. Figur 11 viser med al tydelighed, at størstedelen af de personer der vælger at påbegynde enten et merkantilt eller tekniske grundforløb er af dansk oprindelse. Indvandrere og efterkommere udgør dog en stadig stigende del af den samlede tilgang til de to grundforløb. I 21 udgjorde indvandrere og efterkommere 11 procent af den samlede tilgang til de merkantile og tekniske grundforløb. I 25 var indvandrere og efterkommeres andel vokset til lidt over 13 procent. I forlængelse af dette viser de indekserede tal i Figur 12, at den procentvise tilgang til de merkantile og tekniske grundforløb har været markant større hos indvandrere og efterkommere i forhold til personer med dansk oprindelse. Det stemmer godt overens med det faktum, at indvandrere/efterkommere optager en stadig større del af den samlede tilgang. De beskrevne udviklingstendenser er illustreret i henholdsvis Figur 11 (faktiske tal) og Figur 12 (indeks tal). 15

17 Figur 11: Tilgang til merkantile og tekniske grundforløb opdelt efter herkomst Tilgang: Merkantile & tekniske grundforløb (opdelt efter herkomst) Antal personer Erhvervsfaglige grundforløb merkantile + tekniske (danske) Erhvervsfaglige grundforløb merkantile + tekniske (indv./efterk.) Figur 12: Tilgang til merkantile og tekniske grundforløb opdelt efter herkomst indeks tal Tilgang: Merkantile & tekniske grundforløb (opdelt efter herkomst) - indeks Indeks (1 = 21) Erhvervsfaglige grundforløb merkantile + tekniske (danske) - Indeks Erhvervsfaglige grundforløb merkantile + tekniske (indv./efterk.) - Indeks 16

18 De respektive grundforløb karakteristika (køn & herkomst) Igangværende delafsnit vil fokusere på de respektive erhvervsfaglige grundforløb. Mere konkret vil tilgangen til de enkelte grundforløb blive opstillet ud fra køn og herkomst i henholdsvis faktiske og indekserede tal. Nedenstående Figur 13 viser dog den generelle udvikling i tilgangen til erhvervsuddannelserne, opdelt efter grundforløb. Tallene er indekserede med udgangspunkt i niveauet fra 21. Figur 13: Tilgang til erhvervsuddannelserne opdelt efter grundforløb indeks tal Tilgang: Opdelt efter grundforløb (indeks tal) 25 2 Indeks (1 = 21) Grundforløb, teknologi og kommunikation Grundforløb, bygge og anlæg Grundforløb, håndværk og teknik Grundforløb, fra jord til bord Grundforløb, mekanik, transport og logistik Grundforløb, service Grundforløb, social og sundhed Grundforløb, merkantile Ovenstående figur viser, at tilgangen til samtlige grundforløb har været stigende eller uændret siden 21. Eneste undtagelse er tilgangen til grundforløbet teknologi og kommunikation, der har oplevet et mindre fald i den undersøgte periode. Anderledes ser det ud med tilgangen til grundforløbet social og sundhed, der er steget markant højere end samtlige andre grundforløb. Bygge og anlæg Den kønsmæssige tilgang til bygge og anlæg viser, at langt flere mænd end kvinder vælger at påbegynde netop dette grundforløb. Kvinders andel har dog været stigende siden 21, hvor andelen lå på 11,5 procent. Denne andel var steget til knap 13 procent i

19 Figur 14: Tilgang til bygge og anlæg opdelt efter køn Tilgang: Grundforløb, bygge og anlæg (opdelt efter køn) Antal personer Grundforløb, bygge og anlæg (mænd) Grundforløb, bygge og anlæg (kvinder) I forlængelse heraf viser de indekserede tal for tilgangen til bygge og anlæg, at der ikke var den store kønsmæssige forskel indtil 23. I perioden har den kvindelige tilgang til bygge og anlæg været markant højere end for mænds vedkommende, hvilket stemmer overens med, at kvinder udgør en stadig stigende andel af den samlede tilgang. De kønsmæssige udviklinger indenfor tilgangen til bygge og anlæg er illustreret i Figur 14 (faktiske tal) og Figur 15 (indeks tal). 18

20 Figur 15: Tilgang til bygge og anlæg opdelt efter køn indeks tal Tilgang: Grundforløb, bygge og anlæg (opdelt efter køn) - indeks Indeks (1 = 21) Grundforløb, bygge og anlæg (mænd) Grundforløb, bygge og anlæg (kvinder) Tilgangen til grundforløbet bygge og anlæg indeholder relative signifikante forskelle, hvis man opdeler tallene efter etnisk herkomst. For det første viser de faktiske tal i Figur 16, at langt størstedelen af de elever der vælger at begynde på bygge og anlæg, er af dansk oprindelse. Tilgangen af indvandrere og efterkommere udgjorde således 1,3 procent i 25 mod 7 procent i 21 af det samlede antal elever. I perioden valgte gennemsnitligt 651 indvandrere og efterkommere årligt at påbegynde grundforløbet på bygge og anlæg. For det andet viser de indekserede tal i Figur 17, at den procentvise stigning for tilgangen til bygge og anlæg er langt større blandt indvandrere og efterkommere end hos personer af dansk oprindelse. Tallene viser ydermere, at tilgangen blandt danske personer lå uændret indtil 23, hvorefter tilvæksten er steget markant. De beskrevne udviklingstendenser er vist i nedenstående figurer, henholdsvis Figur 16 og

21 Figur 16: Tilgang til bygge og anlæg opdelt efter herkomst Tilgang: Grundforløb, bygge og anlæg (opdelt efter herkomst) Antal personer Grundforløb, bygge og anlæg (danske) Grundforløb, bygge og anlæg (indv./efterk.) Figur 17: Tilgang til bygge og anlæg opdelt efter herkomst indeks tal Tilgang: Grundforløb, bygge og anlæg (opdelt efter herkomst) - indeks Indeks (1 = 21) Grundforløb, bygge og anlæg (danske) Grundforløb, bygge og anlæg (indv./efterk.) 2

22 Teknologi og kommunikation Først og fremmest kan det konkluderes, at tilgangen til grundforløbet teknologi og kommunikation er faldende, uanset køn og herkomst. Figur 18 viser med al tydelighed, at tilgangen er nedadgående, og at det procentvise fald er nogenlunde ens for kvinder og mænd kvinder valgte at påbegynde teknologi og kommunikation i 25 mod i 21 et fald på 38 personer. For mænd var tilgangen personer i 25 mod 6.75 i 21 et fald på 1.92 personer. Udviklingen er vist i Figur 19. For det andet er kvinders andel af den samlede tilgang på teknologi og kommunikation faldende. Udregninger på baggrund af tallene i Figur 19 konkluderer, at hvor kvinder udgjorde 22 procent af den samlede tilgang i 21, var andelen faldet til 2,9 procent i 25. Stadig færre kvinder end mænd vælger at påbegynde grundforløbet indenfor teknologi og kommunikation. Den kønsmæssige udvikling i tilgangen til grundforløbet teknologi og kommunikation er illustreret i Figur 18 (indeks tal) og Figur 19 (faktiske tal). Figur 18: Tilgang til teknologi og kommunikation opdelt efter køn indeks tal Tilgang: Grundforløb, teknologi og kommunikation (opdelt efter køn) - indeks Indeks (1 = 21) Grundforløb, teknologi og kommunikation (mænd) Grundforløb, teknologi og kommunikation (kvinder) 21

23 Figur 19: Tilgang til teknologi og kommunikation opdelt efter køn Tilgang: Grundforløb, teknologi og kommunikation (opdelt efter køn) Antal personer Grundforløb, teknologi og kommunikation (mænd) Grundforløb, teknologi og kommunikation (kvinder) Som beskrevet tidligere er tilgangen til teknologi og kommunikation faldende i perioden 21-25, uanset herkomst. Udviklingen er illustreret i nedenstående figur. Figur 2: Tilgang til teknologi og kommunikation opdelt efter herkomst indeks tal Tilgang: Grundforløb, teknologi og kommunikation (opdelt efter herkomst) - indeks Indeks (1 = 21) Grundforløb, teknologi og kommunikation (danske) Grundforløb, teknologi og kommunikation (indv./efterk.) 22

24 De faktiske tal viser endvidere, at indvandrere og efterkommeres andel af den samlede tilgang har ligget nogenlunde stabilt siden 21, hvor indvandrere og efterkommere udgjorde 11,1 procent. I 25 var andelen steget en smule til 11,3 procent. Udviklingen i faktiske tal er vist i Figur 21. Figur 21: Tilgang til teknologi og kommunikation opdelt efter herkomst faktiske tal Tilgang: Grundforløb, teknologi og kommunikation (opdelt efter herkomst) Antal personer Grundforløb, teknologi og kommunikation (danske) Grundforløb, teknologi og kommunikation (indv./efterk.) Håndværk og teknik En kønsmæssig opdeling af tilgangen til grundforløbet håndværk og teknik viser, at langt flere mænd end kvinder vælger denne karrierevej. I perioden er den kvindelige andel af den samlede tilgang faldet fra at udgøre knap 17 procent i 21 til 14,8 procent i 25. I forlængelse heraf viser de indekserede tal, at den procentvise udvikling i tilgangen til håndværk og teknik varierer markant for mænd og kvinder. Den kvindelige udvikling havde en positiv tendens indtil 23, hvorefter udviklingen har været på kraftigt tilbagetog. Den mandlige udvikling viser derimod en negativ tendens indtil 23, hvorefter tilgangen har været stødt stigende fra De beskrevne udviklinger er illustreret i Figur 22 og

25 Figur 22: Tilgang til håndværk og teknik opdelt efter køn Tilgang: Grundforløb, håndværk og teknik (opdelt efter køn) Antal personer Grundforløb, håndværk og teknik (mænd) Grundforløb, håndværk og teknik (kvinder) Figur 23: Tilgang til håndværk og teknik opdelt efter køn indeks tal Tilgang: Grundforløb, håndværk og teknik (opdelt efter køn) - indeks Indeks (1 = 21) Grundforløb, håndværk og teknik (mænd) Grundforløb, håndværk og teknik (kvinder) 24

26 Tilgangen til håndværk og teknik indeholder relative forskellige udviklingstendenser, såfremt man opdeler tallene efter etnisk herkomst. For det første viser beregninger på baggrund af de faktiske tal i Figur 24, at indvandrere og efterkommeres andel fylder en stadig mindre del af den samlede tilgang. Således udgjorde indvandrere og efterkommere 11,3 procent af den samlede tilgang i 25 mod 13,4 procent i 21. Gennemsnitligt valgte 388 indvandrere og efterkommere årligt at påbegynde grundforløbet for håndværk og teknik i perioden For det andet viser de indekserede tal i Figur 25, at den procentvise tilgang i overvejende grad har været nedadgående fra 21 til 25, dog med en mindre stigning i tilgangen for personer med dansk oprindelse fra Figuren viser ydermere, at faldet i tilgangen har været mere markant blandt indvandrere og efterkommere end for personer med dansk oprindelse. Undtagelsen er i 24, hvor de to grupper opnår samme vækst i tilgangen til grundforløbet for håndværk og teknik. Udviklingen ud fra et etnisk perspektiv er vist i nedenstående figurer. Figur 24: Tilgang til håndværk og teknik opdelt efter herkomst Tilgang: Grundforløb, håndværk og teknik (opdelt efter herkomst) Antal personer Grundforløb, håndværk og teknik (danske) Grundforløb, håndværk og teknik (indv./efterk.) 25

27 Figur 25: Tilgang til håndværk og teknik opdelt efter herkomst indeks tal Tilgang: Grundforløb, håndværk og teknik (opdelt efter herkomst) - indeks Indeks (1 = 21) Grundforløb, håndværk og teknik (danske) Grundforløb, håndværk og teknik (indv./efterk.) Jord til bord Den kønsmæssige tilgang til grundforløbet fra jord til bord viser, at flere kvinder end mænd vælger at påbegynde netop denne uddannelse. Den mandlige andel af den samlede tilgang har således ligget på mellem procent i perioden 21 til 25, dog med en stigende tendens. Gennemsnitligt valgte kvinder årligt at påbegynde grundforløbet fra jord til bord i perioden For mænd er den gennemsnitlige tilgang i samme periode personer. Den indekserede tilgang viser, at et stigende antal personer vælger at begynde på grundforløbet fra jord til bord, uanset køn. Den procentvise stigning i tilgangen er dog mest markant for mandlige personer. Udviklingen i tilgangen til grundforløbet fra jord til bord er illustreret i Figur 26 (faktiske tal) og Figur 27 (indeks tal). 26

28 Figur 26: Tilgang til fra jord til bord opdelt efter køn Tilgang: Grundforløb, fra jord til bord (opdelt efter køn) Antal personer Grundforløb, fra jord til bord (mænd) Grundforløb, fra jord til bord (kvinder) Figur 27: Tilgang til fra jord til bord opdelt efter køn indeks tal Tilgang: Grundforløb, fra jord til bord (opdelt efter køn) - indeks Indeks (1 = 21) Grundforløb, fra jord til bord (mænd) Grundforløb, fra jord til bord (kvinder) 27

29 Nedenstående Figur 28 og 29 viser med al tydelighed, at et stadig stigende antal indvandrere og efterkommere vælger at begynde på grundforløbet fra jord til bord. De indekserede tal i Figur 28 understreger, at det er lykkes at tiltrække et stigende antal indvandrere og efterkommere i perioden Udviklingen for personer med dansk oprindelse viser ligeledes, at flere personer fra denne gruppe vælger fra jord til bord-uddannelsen. Der har således været en stigning i tilgangen af personer med dansk oprindelse i den undersøgte periode, dog ikke med samme stigningsprocenter som tilfældet var for indvandrere og efterkommere. Beregninger på baggrund af tallene i Figur 29 viser, at indvandrere og efterkommere optager en stigende andel af det samlede antal personer, der vælger at påbegynde fra jord til bord. I perioden fra er indvandrere og efterkommeres andel af den samlede tilgang steget fra 8,8 procent (21) til 11,1 procent (25). Nok engang stemmer det overens med det faktum, at stigningen i tilgang har været mest markant blandt indvandrere og efterkommere end for personer med dansk oprindelse. Udviklingerne er illustreret i Figur 28 (indeks tal) og Figur 29 (faktiske tal). Figur 28: Tilgang til fra jord til bord opdelt efter herkomst indeks tal Tilgang: Grundforløb, fra jord til bord (opdelt efter herkomst) - indeks 16 Indeks (1 = 21) Grundforløb, fra jord til bord (danske) Grundforløb, fra jord til bord (indv./efterk.) 28

30 Figur 29: Tilgang til fra jord til bord opdelt efter herkomst Tilgang: Grundforløb, fra jord til bord (opdelt efter herkomst) Antal personer Grundforløb, fra jord til bord (danske) Grundforløb, fra jord til bord (indv./efterk.) Mekanik, transport og logistik Tilgangen til grundforløbet mekanik, transport og logistik har oplevet en markant vækst med udgangspunkt i 21, uanset køn og herkomst. Det skal dog understreges, at man skal være påpasselig med ikke at overfortolke tallene, da specielt udgangspunktet for tilgangen af kvinder og indvandrere/efterkommere lå på et lavt niveau i 21. Det betyder eksempelvis, at en relativ ubetydelig stigning i faktiske tal vil medføre en stejl, opadgående kurve, når tallene bliver omregnet til indeks tal. En kønsmæssig inddeling viser, at langt flere mænd end kvinder vælger at begynde på grundforløbet mekanik, transport og logistik. Dette på trods af, at den kvindelige andel af den samlede tilgang faktisk har været stigende fra 21 til 25. Kvinders andel er steget 2 procent, fra 5,8 procent i 21 til 7,8 procent i 25. Endvidere har den procentvise stigning i tilgangen blandt kvinder været mere markant end for mænd, hvilket er illustreret i Figur 31. De kønsmæssige udviklinger er vist i Figur 3 og

31 Figur 3: Tilgang til mekanik, transport og logistik opdelt efter køn Tilgang: Grundforløb, mekanik, transport og logistik (opdelt efter køn) Antal personer Grundforløb, mekanik, transport og logistik (mænd) Grundforløb, mekanik, transport og logistik (kvinder) Figur 31: Tilgang til mekanik, transport og logistik opdelt efter køn indeks tal Tilgang: Grundforløb, mekanik, transport og logistik (opdelt efter køn) - indeks Indeks (1 = 21) Grundforløb, mekanik, transport og logistik (mænd) Grundforløb, mekanik, transport og logistik (kvinder) 3

32 Tilgangen til grundforløbet indeholder en række interessante udviklingstendenser, når man opdeler tallene efter etnisk herkomst. For det første viser Figur 32, at det i langt overvejende grad er personer med dansk oprindelse, der påbegynder netop dette grundforløb. Tilgangen blandt personer med dansk oprindelse har været stødt stigende siden 21, dog med et mindre fald fra 24 til 25. Udviklingen i tilgangen blandt indvandrere og efterkommere har oplevet samme udviklingstendens, ligeledes med et mindre fald i tilgangen i perioden For det andet viser beregninger på baggrund af Figur 32, at indvandrere og efterkommeres andel af den samlede tilgang har været stigende i perioden Indvandrere og efterkommere udgjorde 11 procent af den samlede tilgang i 25 mod 9,6 procent i 21. For det tredje viser Figur 33, at den procentvise tilgang har været mest markant blandt indvandrere/efterkommere, når denne gruppe sammenlignes med personer med dansk oprindelse. Flere og flere personer vælger mekanik, transport og logistik med udgangspunkt i niveauet fra 21, uanset herkomst. Dette er illustreret i henholdsvis Figur 32 og 33. Figur 32: Tilgang til mekanik, transport og logistik opdelt efter herkomst Tilgang: Grundforløb, mekanik, transport og logistik (opdelt efter herkomst) Antal personer Grundforløb, mekanik, transport og logistik (danske) Grundforløb, mekanik, transport og logistik (indv./efterk.) 31

33 Figur 33: Tilgang til mekanik, transport og logistik opdelt efter herkomst indeks tal Tilgang: Grundforløb, mekanik, transport og logistik (opdelt efter herkomst) - indeks Indeks (1 = 21) Grundforløb, mekanik, transport og logistik (danske) Grundforløb, mekanik, transport og logistik (indv./efterk.) Service Tilgangen til grundforløbet for service indeholder tydelige tendenser, når tallene bliver opdelt efter køn og herkomst. Disse tendenser er; - Langt størstedelen af tilgangen til grundforløbet service udgøres af kvinder. - Mænd optager en stadig større del af den samlede tilgang til grundforløbet service. Den mandlige andel lå på 11,3 procent i 25 mod 6,8 procent i Udviklingen i tilgangen viser, at den procentvise stigning er højere blandt mænd end kvinder. - En stigende del af tilgangen udgøres af indvandrere og efterkommere. Deres andel af den samlede tilgang er steget fra 15,5 procent i 21 til 19,7 procent i De indekserede tal viser desuden, at stigningen i tilgangen er højere blandt indvandrere og efterkommere end for personer med dansk oprindelse. - De beskrevne tendenser er illustreret i henholdsvis Figur 34 og 35 (køn) samt Figur 36 og 37 (herkomst). 32

34 Figur 34: Tilgang til service opdelt efter køn Tilgang: Grundforløb, service (opdelt efter køn) Antal personer Grundforløb, service (mænd) Grundforløb, service (kvinder) Figur 35: Tilgang til service opdelt efter køn indeks tal Tilgang: Grundforløb, service (opdelt efter køn) - indeks Indeks (1 = 21) Grundforløb, service (mænd) Grundforløb, service (kvinder) 33

35 Figur 36: Tilgang til service opdelt efter herkomst Tilgang: Grundforløb, service (opdelt efter herkomst) Antal personer Grundforløb, service (danske) Grundforløb, service (indv./efterk.) Figur 37: Tilgang til service opdelt efter herkomst indeks tal Tilgang: Grundforløb, service (opdelt efter herkomst) - indeks Indeks (1 = 21) Grundforløb, service (danske) Grundforløb, service (indv./efterk.) 34

36 Social og sundhed En kønsmæssig opdeling af tilgangen til grundforløbet social og sundhed viser, at et fåtal af mænd vælger at påbegynde netop denne uddannelse. Det skal dog noteres, at den mandlige andel af den samlede tilgang er steget fra 6,1 procent i 21 til 9,5 procent i 25. Tallene er beregnet på baggrund af Figur 38. Gennemsnitligt valgte 144 mænd årligt at påbegynde grundforløbet social og sundhed i perioden For kvinder var den gennemsnitlige tilgang personer årligt. At den mandlige andel af den samlede tilgang er stigende stemmer godt overens med, at den procentvise tilgang er højere blandt mænd end kvinder. Denne udvikling er illustreret i Figur 39. Figur 38: Tilgang til social og sundhed opdelt efter køn Tilgang: Grundforløb, social og sundhed (opdelt efter køn) Antal personer Grundforløb, social og sundhed (mænd) Grundforløb, social og sundhed (kvinder) 35

37 Figur 39: Tilgang til social og sundhed opdelt efter køn indeks tal Tilgang: Grundforløb, social og sundhed (opdelt efter køn) - indeks Indeks (1 = 21) Grundforløb, social og sundhed (mænd) Grundforløb, social og sundhed (kvinder) Tilgangen til grundforløbet social og sundhed indeholder en række interessante tendenser, når man opdeler tilgangen efter etnisk herkomst. For det første viser Figur 4, at den procentvise tilgang for både indvandrere/efterkommere og personer med dansk oprindelse er steget nærmest eksplosivt i perioden For det andet viser Figur 4, at tilgangen blandt indvandrere og efterkommere steg markant fra 21 til 22 og igen fra 24 til 25. For det tredje viser beregninger på baggrund af Figur 41, at indvandrere og efterkommere udgør en stigende andel af den samlede tilgang til grundforløbet social og sundhed. Deres andel er således steget fra at udgøre 1,4 procent i 21 til 15,7 procent i 25. De beskrevne udviklinger er illustreret i henholdsvis Figur 4 (indeks tal) og Figur 41 (faktiske tal). 36

38 Figur 4: Tilgang til social og sundhed opdelt efter herkomst indeks tal Tilgang: Grundforløb, social og sundhed (opdelt efter herkomst) - indeks Indeks (1 = 21) Grundforløb, social og sundhed (danske) Grundforløb, social og sundhed (indv./efterk.) Figur 41: Tilgang til social og sundhed opdelt efter herkomst Tilgang: Grundforløb, social og sundhed (opdelt efter herkomst) Antal personer Grundforløb, social og sundhed (danske) Grundforløb, social og sundhed (indv./efterk.) 37

39 Merkantile Den kønsmæssige tilgang til det merkantile grundforløb viser, at langt flere kvinder end mænd vælger at påbegynde netop dette grundforløb. Mændenes andel har dog været stigende siden 21, hvor andelen lå på 31,2 procent. En andel der var steget til 36,5 procent i 25. I forlængelse heraf viser de indekserede tal i Figur 43 for tilgangen til det merkantile grundforløb en markant forskel kønnene imellem. Den procentvise stigning for tilgangen er således markant højere blandt mænd end hos kvinder. Tallene viser ydermere, at den mandlige tilgang har været stigende i hele perioden, mens tilgangen blandt kvinder oplevede en mindre nedgang fra 21 til 22. Den kønsmæssige udvikling i tilgangen til det merkantile grundforløb er illustreret i Figur 42 (faktiske tal) og Figur 43 (indeks tal). Figur 42: Tilgang til merkantile opdelt efter køn Tilgang: Grundforløb, merkantile (opdelt efter køn) Antal personer Grundforløb, merkantile (mænd) Grundforløb, merkantile (kvinder) 38

40 Figur 43: Tilgang til merkantile opdelt efter køn indeks tal Tilgang: Grundforløb, merkantile (opdelt efter køn) - indeks Indeks (1 = 21) Grundforløb, merkantile (mænd) Grundforløb, merkantile (kvinder) Det kan først og fremmest konkluderes, at tilgangen til det merkantile grundforløb er stigende blandt indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse. Beregninger på baggrund af de faktiske tal i Figur 44 viser, at indvandrere/efterkommere optager en stadig større del af den samlede tilgang. Således udgjorde indvandrere og efterkommere 13,5 procent af den samlede tilgang i 21, hvilket var steget til knap 16 procent i 25. Gennemsnitligt valgte indvandrere og efterkommere årligt at påbegynde det merkantile grundforløb i årene fra 21 til 25. For det andet viser de indekserede tal i Figur 45, at den procentvise tilgang har været stigende, uanset herkomst. Figuren viser ydermere, at tilgangen har været mest markant blandt indvandrere og efterkommere, hvilket stemmer overens med det faktum, at netop denne gruppe optager en stadig større andel af den samlede tilgang. Udviklingerne er illustreret i Figur 44 (faktiske tal) og Figur 45 (indeks tal). 39

41 Figur 44: Tilgang til merkantile opdelt efter herkomst Tilgang: Grundforløb, merkantile (opdelt efter herkomst) Antal personer Grundforløb, merkantile (danske) Grundforløb, merkantile (indv./efterk.) Figur 45: Tilgang til merkantile opdelt efter herkomst indeks tal Tilgang: Grundforløb, merkantile (opdelt efter herkomst) - indeks 16 Indeks (1 = 21) Grundforløb, merkantile (danske) Grundforløb, merkantile (indv./efterk.) 4

42 Ungdomsårgange bliver der flere unge? Nedenstående afsnit skal konkretisere, hvordan ungdomsårgangene vil udvikle sig fremover. Antallet af unge er afgørende, når det skal kortlægges, hvordan tilgangen til erhvervsuddannelserne vil blive i fremtiden. Ligeledes kan størrelsen på de respektive ungdomsårgange vise, om det er nødvendigt med flere praktikpladser. Dette ud fra tesen, jo flere unge desto større behov for flere praktikpladser. Nedenstående Figur 46 viser, at ungdomsårgangene har været stigende fra 21 til 28. En tendens der umiddelbart vil fortsætte frem til 213, hvorefter antallet af 18- årige vil være faldende. Figuren er baseret på en simpel fremskrivning af antal levendefødte i perioden fra 1983 til Figur 46 viser antallet af 18-årige i perioden fra 21 til 215. Figur 46: Ungdomsårgange (antal af 18-årige) Ungdomsårgange fra (antal 18-årige) Antal 18-årige

43 Praktikpladser og mainstreaming Nedenstående delafsnit vil være en bredere fokusering på praktikpladssituationen, herunder den kønsmæssige og etniske fordeling. Indledningsvis et par linjer om praktikpladser og den generelle udvikling. Antallet af indgået uddannelsesaftaler er stærkt stigende. I perioden fra november 26 til oktober 27 er der således indgået uddannelsesaftaler, hvilket er det højeste antal i ti år. Sammenlignet med 23 er antallet af indgået aftaler steget med 42 procent. I alt havde en praktikplads i august 27. I førnævnte periode er der ligeledes sket en stigning i antallet af elever, der er i gang med en erhvervsuddannelse. Stigningen udgør cirka 2 procent siden 23. Endvidere viser tallene for skolepraktik, at elever i skolepraktik er faldet med 77 procent i samme periode, hvorfor flere og flere unge er i praktik i en virksomhed i stedet for at være i skolepraktik. Årsager hertil er blandt andet, at der fra politisk hold blev indført adgangsbegrænsning til skolepraktikken på otte erhvervsuddannelser med virkning fra 1. januar 25. Figur 47 (faktiske tal) og 48 (indeks tal) viser den generelle udvikling i antallet af igangværende aftaler fra august 23 til august 27. Figur 47: Praktikpladssituationen Praktikpladssituationen: Igangværende aftaler ultimo perioden, (faktiske tal) Antal personer august 23 august 24 august 25 august 26 august 27 42

44 Figur 48: Praktikpladssituationen indeks tal Praktikpladssituationen: Igangværende aftaler ultimo perioden, (indeks tal) Indeks (1 = august, 23) august 23 august 24 august 25 august 26 august 27 Praktiksøgende elever opdelt efter køn og herkomst 5 Nedenstående Tabel 5 og 6 viser antallet af praktiksøgende elever samlet set samt opdelt efter køn og herkomst. Tabel 5 viser med al tydelighed, at antallet af praktiksøgende elever er faldet markant i perioden Endvidere viser Tabel 6, at antallet af praktiksøgende elever er faldende, uanset køn og herkomst. Tabel 5: Praktiksøgende elever Oktober 24 Oktober 25 Oktober 26 Oktober 27 Praktiksøgende (i alt) Praktiksøgende elever vil i det følgende være defineret som elever uden igangværende eller fremtidig uddannelsesaftale (bruttopraktikpladssøgende). Det er et krav, at eleven har kvalificeret sig til det ønskede hovedforløb og har bekræftet søgeønsket overfor kontaktskolen og/eller er i skolepraktik. 43

45 Tabel 6: Praktiksøgende elever opdelt efter køn & herkomst Antal praktiksøgende Antal praktiksøgende Køn Herkomst Mænd Kvinder Danske Indv./efterk. Oktober Oktober Oktober Oktober I nedenstående figur er antallet af praktiksøgende elever på erhvervsuddannelserne opdelt efter herkomst i perioden fra 23 til 27. Figur 49: Praktiksøgende elever opdelt efter herkomst Praktikpladser (erhvervsudd.) Antal elever januar 23 august 23 januar 24 august 24 januar 25 august 25 januar 26 august 26 januar 27 august 27 P-søgende elever (indvandrere/efterkommere) P-søgende elever (danske) P-søgende elever (i alt) 44