Trøst er alderens kunst

Transkript

1 Trøst er alderens kunst INDHOLD: Selvangivelsen for Kursgevinst og -tab på realkreditlån Konkurrenceevnepakken... 5 Efterløn og pension det bemærkes... 8 Der er stadig sne på udvalgte steder uden for vinduerne - men både vintergæk, erantis og krokus signalerer fremgang i takt med de lysere dages tilbagevenden. FACIT handler i marts traditionelt om selvangivelsen. Vi er fortsat traditionalister, og den just 100 dage gamle regering har ikke haft mulighed for at ændre ved selvangivelsen endnu. Derfor er hovedartiklen i dette nummer selvangivelsen for Vi har i skrivende stund ikke modtaget den, men fat mod - den skal nok dukke op til os alle sammen. Det samlede resultat ved årets skatteberegning er altid spændende - og med henblik på det meget omtalte skattestop vil 2001 tilsyneladende blive fremtidens referenceramme. Resultatet af årets selvangivelse vil forhåbentlig ikke medføre behov for lånoptagelse - og vi bringer da heller ikke en anvisning på eventuel finansiering af restskatter. Til gengæld omtales den skattemæssige behandling af kursgevinster og kurstab på gæld. Det kan være af afgørende betydning at have viden om, når der skal optages et lån. Den tidligere omtalte regering har som led i finanslovsforhandlingerne fremsat blandt andet en såkaldt konkurrenceevnepakke. Vi omtaler i FACIT de vigtigste elementer på det skatte- og afgiftsmæssige område. Der er ingen tvivl om, at i hvert tilfælde dele af pakken bliver pakket op. Vi glæder os til at redegøre for de love, der måtte blive en konsekvens af et kommende finanslovsforlig. Livet er bedst, når det er for nedadgående. Alderen er fuld af glæder, hvis man forstår at udnytte dem. Den bedste tid er måske gemt til sidst, skriver Seneca. Dette udsagn vil vi nok alle være glade for at kunne bekræfte den dag, der skal gøres status over livet. En del af alderdommen er økonomisk tryghed. Derfor er FACIT-artiklen om efterløn og pension en modvægt til overskriften på denne side. Vi vil gerne betragte pensionsalderen som en glad tid - og der skulle gerne være mere trøst end blot efterløn og pension. Overskriften relaterer sig til franske Simone de Beauvoir - og hun kan desværre ikke læse FACIT. Hun ville nok heller ikke have forstået sproget - men vi er overbeviste om, at overskriften er flertydig. Det bestemmer vi som læsere selv.

2 Selvangivelsen for 2001 Hvornår skal selvangivelsen afleveres, og hvad skal man særligt være opmærksom på? Hovedaktionær eller erhvervsdrivende Accept af oplysninger Den såkaldt udvidede selvangivelse anvendes af skattepligtige fysiske personer, der enten driver selvstændig virksomhed eller er hovedaktionær i et selskab eller har forskudt regnskabsår eller skal oplyse om kontrollerede udenlandske transaktioner. Hvis man er hovedaktionær eller personligt erhvervsdrivende, skal man udarbejde en kapitalforklaring, der skal vedlægges selvangivelsen. Hovedaktionærer skal herudover udarbejde en redegørelse for væsentlige aftaler mellem selskabet og hovedaktionæren selv. For så vidt angår personer, der har oplysningspligt om kontrollerede transaktioner, skal disse udover selvangivelsen udfylde et skema om disse kontrollerede transaktioner. Hvornår skal selvangivelsen afleveres? Mange skatteydere vil modtage en fortrykt selvangivelse med oplysninger om indkomst og fradrag. Denne selvangivelse skal indsendes senest den 1. maj 2002 med de eventuelle rettelser, man har til de fortrykte oplysninger. Indsendes den fortrykte selvangivelse ikke, vil skattemyndighederne ansætte éns skat ud fra de fortrykte oplysninger. Ved ikke at indsende den fortrykte selvangivelse har man som skatteyder givet udtryk for at acceptere de fortrykte oplysninger, og den manglende indsendelse udløser ikke straf i form af skattetillæg. Det skal her bemærkes, at man skal reagere, såfremt den efterfølgende årsopgørelse indeholder en for lav indkomstopgørelse. Reaktionstiden er her fire uger efter modtagelse af årsopgørelsen, dog tidligst regnet fra den 1. maj Manglende reaktion kan medføre strafansvar. Fravælges den fortrykte selvangivelse, skal der indgives selvangivelse inden den 1. juli I denne situation kan man ifalde skattetillæg, selv om man oprindeligt modtog en fortrykt selvangivelse. Ønsker man at fravælge den fortrykte selvangivelse, skal dette ske senest den 1. maj Fravalget skal ske overfor den kommunale skattemyndighed. Personer, der skal selvangive senest den 1. juli 2002, kan ifalde et skattetillæg, hvis selvangivelsen afleveres for sent. Tillægget udgør 200 kr. for hver dag, selvangivelsen er forsinket, dog maksimalt kr. Skattetillægget halveres dog for personer, der har en skattepligtig indkomst, som ikke overstiger kr. Ændringer i selvangivelsesblanketten Selvangivelsesblanketten er ændret på en række punkter i forhold til sidste år. Vi har nedenfor beskrevet de fleste ændringer. Aktieindkomst fra børsnoterede udenlandske aktier, der ligger i dansk depot, skal ikke længere selvangives på den særlige selvangivelse for udenlandsk indkomst. Dette skyldes, at der er indført pligt til indberetning af disse udbytter direkte til skattemyndighederne. Den særskilte selvangivelse for udenlandsk indkomst skal benyttes i de tilfælde, hvor den skattepligtige er fuldt skattepligtig til Danmark og samtidig har indkomst eller formue i udlandet. Rubrik 12 er blevet ændret til at omfatte honorarer og vederlag i form af visse goder med videre (punkterne 36, 50, 51 og 52 på oplysningssedlen). Det skyldes, at værdien af fri bil, fri helårsbolig, fri sommerbolig og fri lystbåd til hovedaktionærer og direktører med flere med virkning fra 2001 medregnes særskilt ved opgørelsen af den del af den personlige indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing. Fra og med 2001 er der indberetningspligt for alle udbytter fra både danske og udenlandske børsnoterede aktier, når aktierne ligger i et 2

3 dansk depot. Indberetningen omfatter udbytte udloddet i 2001 med oplysning om, i hvilket land aktien er udstedt. Ændringen betyder, at rubrikkerne 61 og 62 er ændret. I rubrik 61 skal udbytte af danske børsnoterede aktier og udlodning af investeringsforeninger i dansk depot (før indeholdelse af udbytteskat) selvangives, hvis ikke man er enig i de oplysninger, skattevæsenet har fortrykt på selvangivelsen. I rubrik 62 skal selvangives bruttoudbyttet fra investeringsforeninger og fra danske børsnoterede aktier, der ikke ligger i dansk depot. Uanset om aktierne ligger i dansk eller udenlandsk depot, skal bruttoudbyttet fra danske unoterede aktier også anføres her. I rubrik 63 skal selvangives bruttoudbyttet fra udenlandske aktier, der ligger i dansk depot. Skattemyndighedernes oplysninger er fortrykt på det servicebrev, der er vedlagt selvangivelsen. Har man ændringer til oplysningerne, skal man specificere samtlige udenlandske aktieudbytter. Et hjælpeskema til specifikation af udenlandske børsnoterede aktier i dansk depot kan findes på Udbytte hidrørende fra udenlandske børsnoterede aktier, som ikke ligger i dansk depot, unoterede udenlandske aktier og udlodning fra udenlandske investeringsforeninger skal selvangives på en selvangivelse for udenlandsk indkomst. I rubrik 64 skal selvangives skattepligtig fortjeneste ved salg af børsnoterede og unoterede aktier, som har været ejet i mindst tre år, herunder fortjeneste på udloddende og aktiebaserede investeringsforeninger og akkumulerende investeringsforeninger, hvor beviset har været ejet i mindst tre år. Desuden skal der i denne rubrik anføres fortjeneste ved salg af idéaktier (uanset ejertid), udbytter/udlodninger, hvori der ikke er indeholdt udbytteskat, samt tilsvarende tab ved salg af unoterede aktier, idéaktier og visse investeringsforeningsbeviser. Der opgøres et nettotal for den samlede fortjeneste eller det samlede tab. Et eventuelt negativt beløb angives med minus. Anvendes de nye regler om særlig kapitalafkastberegning for aktier og anparter, skal dette kapitalafkast anføres i rubrik 162 på den udvidede selvangivelse. Personer med bagudforskudt regnskabsår skal anvende rubrik 96. Derved sikres, at der ved skatteberegningen ikke godskrives 28% i udbytteskat på udbytter, som vedrører Dette skyldes det forhold, at der kun blev indeholdt 25% i udbytteskat i Skattepligtig fortjeneste Ny rubrik om udbytte Kursgevinst og -tab på realkreditlån Lånetypen er afgørende for, om der er skattepligt eller fradragsret Reglerne for beskatning af kursgevinst og -tab på gæld kan påvirke beslutningen om, hvilken type lån, man ønsker at optage. Beslutningen kompliceres af, at reglerne er uklare, samt af, at der er sket en del ændringer i fortolkningen af reglerne i de senere år. For personer er situationen vedrørende lån i danske kroner den, at der ikke er fradragsret for kurstab ved hel eller delvis indfrielse af gæld. Reglerne om kurstabsfradrag på kontantlån er dog stadig gældende, forudsat at der i stedet optages et realkreditlån med mindst samme restløbetid som på det indfriede. Personer, der ikke er omfattet af næringsbegrebet, er som hovedregel ikke skattepligtige af kursgevinsten ved indfrielse af realkreditlån. Der er dog i nogle tilfælde skattepligt ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af kontantlån, der er optaget af den første debitor den 27. juni 1993 eller senere. Der findes to typer kontantlån. De gamle kontantlån er baseret på konverterbare realkreditobligationsserier. Disse lån har op til cirka 30 års løbetid. De nye kontantlån - der blandt andet bærer betegnelsen rentetilpasningslån eller flexlån - er baseret på inkonverterbare obligationsserier og udbydes med fast eller variabel løbetid. Renten bliver løbende tilpasset markedsrenten ved årlige auktioner over de bagvedliggende obligationer. Rentetilpasningslån 3

4 Hel eller delvis indfrielse Beskeden risiko Fradragsberettigede omkostninger 4 Rentetilpasningslån/flexlån i danske kroner behandles skattemæssigt som kontantlån med den væsentlige modifikation, at rentetilpasningen ikke betragtes som en konvertering, hvorfor der ikke realiseres kursgevinst eller kurstab herved. Foretager man derimod hel eller delvis indfrielse af lånet i forbindelse med rentetilpasningen, kan det få skattemæssige konsekvenser, hvis det drejer sig om et lån, der har afløst et gammelt kontantlån med kurstabsfradrag. Lån i euro Vælger man et rentetilpasningslån/flexlån, kan man være fristet til at optage det i euro, idet den europæiske rente hidtil har været lavere end den danske. Herved opstår der både realøkonomisk og skattemæssigt en gæld i fremmed valuta med hertil hørende mulighed eller risiko for kursudsving, der påvirker den skattepligtige indkomst. Nationalbanken har aftalt med Den Europæiske Centralbank, at kursen på euro i forhold til danske kroner under visse nærmere aftalte betingelser og spilleregler skal fastholdes inden for et udsving på +/- 2,25% i forhold til centralkursen. Mange låntagere vurderer derfor risikoen ved eurolån som beskeden. Såfremt Danmark indtræder i eurozonen i løbet af lånets løbetid, består kursrisikoen i realiteten alene af, om afregningskursen på lånetidspunktet svarer til den forventede konverteringskurs ved overgang til euro. Fradrag ved eurolån Som anført ovenfor er der ikke adgang til fradrag for kurstab på realkreditlån i danske kroner. Ved at vælge eurolånet får man således en sidegevinst i form af, at der bliver mulighed for at fradrage låneomkostninger med mere i den skattepligtige indkomst. For et lån på 1 mio. kr. kan der nemt blive tale om et fradrag på mere end kr., idet de fradragsberettigede omkostninger omfatter stempelafgift, stiftelsesprovision, vekselomkostninger, tinglysningsafgift, kurtage samt eventuelle omkostninger til advokat og revisor. Man kan uden at ansøge skattemyndighederne herom vælge, om man vil opgøre kurstab og kursgevinster efterhånden som gælden afvikles (realisationsprincippet), eller om man vil opgøre det én gang om året ved indkomstårets udløb (lagerprincippet). Har man valgt lagerprincippet, kan man ikke uden dispensation gå tilbage til realisationsprincippet. Vælger man lagerprincippet, medregner man hvert år effekten af valutakursudsving. Låneomkostninger fragår i kursværdien af lånet opgjort på det tidspunkt, hvor man optager lånet. Ved valg af lagerprincippet får man således fradrag for låneomkostningerne allerede i det år, hvor lånet optages. Vælger man realisationsprincippet, opnås fradraget i løbet af afviklingsperioden, dog senest ved indfrielsen af lånet henholdsvis salget af ejendommen. Hvis Danmark indfører euroen I forbindelse med Danmarks eventuelle indtræden i eurozonen vil der ske det, at fremtidige udbetalinger på lånet bliver i lokal valuta, hvorfor der ikke længere er tale om gæld i fremmed valuta. Dermed bortfalder muligheden for at fratrække låneomkostningerne for dem, der har valgt realisationsprincippet. Told- og Skattestyrelsen har i 1999 taget stilling til, hvad der skal ske, når fordringer, gæld og aktier veksles eller ændres til euro. Beslutningen blev, at overgang fra en national eurolandsvaluta - eksempelvis DEM, der den 1. januar 2002 blev konverteret til euro - ikke udløser beskatning, bortset fra udlodning af eventuelle differencebeløb. Hvis man derimod ændrer obligationer eller lånedokumenter fra danske kroner til euro, var der efter departementets mening tale om en så væsentlig ændring, at det svarer til at stifte et nyt mellemværende, hvorved der kan udløses en kursgevinst eller et kurstab.

5 Konkurrenceevnepakken Regeringens erhvervspakke indeholder en række tiltag på det skatte- og afgiftsmæssige område Regeringen præsenterede i slutningen af januar 2002 den såkaldte konkurrenceevnepakke. Konkurrenceevnepakken er en del af finanslovsforslaget for Regeringen har afsat en halv milliard kroner til 32 forslag, der skal være med til at forbedre danske virksomheders konkurrenceevne ved at: anvendes af medarbejdere til køb af aktier i et holdingselskab, når medarbejdernes arbejdsindsats ydes i datterselskabet, tydeliggøre reglerne for CFC-beskatning ved at indføre nye objektive regler for, hvornår beskatningen i udlandet opfattes som væsentlig lempeligere end i Danmark, lette de politisk bestemte omkostninger, mindske virksomhedernes administrative besvær, forbedre henstandsordningen for goodwill vedrørende generationsskifte, således at henstandsbeløbet nedbringes i takt med, at sælger modtager løbende ydelse fra køber. Generationsskifte styrke iværksætternes økonomiske råderum, understøtte produktivitet og fornyelse i danske virksomheder. En stor del af forslagene har skattemæssige konsekvenser. Skatte- og afgiftsmæssige tiltag Nedenfor er vist en oversigt over de skatte- og afgiftsmæssige tiltag, der er indeholdt i pakken. Hensigten er at lempe momskredittiderne ved, at: Sælger vil således i modsætning til i dag kunne beholde en del af de første ydelser, der modtages fra køber, udvide muligheden for at nære medarbejdere kan indgå i et generationsskifte, således at nære medarbejdere sidestilles med et nærtstående familiemedlem, lette brugen af aktier, aktieoptioner og tegningsretter som aflønning ved at udskyde beskatningen til det tidspunkt, hvor aktierne sælges. Beskatningen skal ske som aktieavance, og selskabet skal ikke have fradragsret, 1. hæve omsætningsgrænsen fra 10 mio. kr. til 15 mio. kr., 2. hæve momsregistreringsgrænsen fra kr. til kr., 3. udskyde store virksomheders momsangivelse i juli fra den 25. juli til den 10. august, tilbyde en frivillig tonnageskatteordning for rederierne som alternativ til almindelig selskabsskat, lempe reglerne for skattefrie udbytter fra datterselskaber til moderselskaber, således at reglerne for skattefrie udbytter fra datterselskab til moderselskab sænkes fra 25% til 20% ejerskab fra og med 2002, ophæve grænsen for kontant betaling ved omstrukturering, således at grænsen på maksimal 10% kontant betaling ved fusion, spaltning og aktieombytning bortfalder, lempe kapitalafkastordningen for aktier og anparter, således at ordningen også kan hæve successionsgrænsen ved overtagelse af virksomheder med mange finansielle aktiver fra 25% til 50%, afskaffe efterbeskatning af udenlandske nøglemedarbejdere, modernisere etableringskontoordningen: 1. Grænsen for, hvor stor en del af lønnen der kan indskydes, hæves fra 25% til 40%. 2. Aldersgrænsen for hævning sættes op til 65 år. 3. Midler kan indskydes i op til 5 år efter etablering. 4. Efterbeskatningen af etableringskontomidler nedsættes fra 5% til 4%. ophæve tidsbegrænsning for fremførsel af underskud og tab. Konkurrenceevnepakken er offentliggjort på Økonomi- og Erhvervsministeriets hjemmeside Etableringskontoordningen 5

6 Efterløn og pension Vilkårene for efterløn er tæt forbundet med arten og omfanget af pensionsordninger Efterlønsbeviset Fradragsret reduceres Fradrag uanset pensionsordning For at få et efterlønsbevis skal man indberette sin pensionsformue. Indberetningen sker ved det fyldte 60. år. Dette betyder, at indbetalinger til pensionsordninger foretaget efter udgangen af den måned, hvor man fylder 60 år, ikke medtages i opgørelsen af pensionsformuen og således ikke medfører fradrag. Eksempelvis vil midlerne fra en fratrædelsesgodtgørelse, der indskydes på en pensionsordning - typisk en livrente - efter udgangen af den måned, man fylder 60 år, derfor ikke medføre fradrag i efterlønnen. Der sker generelt modregning af værdien af den eventuelle pensionsformue ved det fyldte 60. år. Fradraget for pensionsopsparing i efterlønnen afhænger af, hvornår man går på efterløn, samt hvilken type pensionsopsparing, der er tale om. Ved beregning af modregningen indgår et bundfradrag. Der er dog ikke noget bundfradrag ved fradrag for pensioner med løbende udbetaling, der er tegnet som et led i et ansættelsesforhold, og som kommer til udbetaling i efterlønsperioden. Fradraget mindskes gradvist fra kr. i 2001 til kr. i 2002 og til kr. fra Hvis man går på efterløn som 60- eller 61-årig, modtager man højst 91% af højeste dagpengesats i efterlønsperioden. I så fald sker der fradrag for alle pensionsordninger - uanset om der er tale om ratepensioner, kapitalpensioner eller andre pensionsopsparinger. Opsparingen fradrages, uanset om pengene udbetales eller ej, og uanset om pensionen er privattegnet eller led i et tidligere ansættelsesforhold. Fradraget for pensionsopsparing i efterlønnen afhænger af, hvilken pensionstype, der er tale om: 1. Pension med løbende livsvarig udbetaling - for eksempel en arbejdsmarkedspension, der ikke kommer til udbetaling i efterlønsperioden. Årligt fradrag udgør 60% af 80% af det årlige pensionstilsagn - bundfradrag. 2. Pension, der kommer til udbetaling på én gang eller i rater (tidsbegrænset) - for eksempel en kapital- eller ratepension. Årligt fradrag udgør 60% af 5% af depotværdien - bundfradrag. 3. Pension med løbende udbetaling, der er led i et tidligere ansættelsesforhold, og som kommer til udbetaling i efterlønsperioden. Årligt fradrag udgør 50% af den faktiske årlige pension. Hvis man er berettiget til den høje efterlønssats, der maksimalt udgør højeste dagpengesats (2 år efter modtagelse af efterlønsbevis og 2 års arbejde på fuld tid), vil der kun ske fradrag for pensionsopsparingen med løbende udbetaling, der er et led i et ansættelsesforhold, og som kommer til udbetaling i efterlønsperioden. Det årlige fradrag udgør 55% af den faktiske årlige pension. Skattefri præmie Jo senere man vælger at gå på efterløn, jo mere fordelagtigt bliver det. Fra det fyldte 62. år optjener man en skattefri præmie på kr. (2001) pr. 481 timers arbejde - dog højst kr. - som kommer til udbetaling, når folkepensionsalderen nås, hvis man har efterlønsbevis, og har arbejdet mindst 2 år på fuld tid (3.120 timer) efter modtagelsen af efterlønsbeviset. Fradrag ved salg af virksomhed Virksomhedsejere, der i forbindelse med afståelse af deres erhvervsmæssige virksomhed eller en del af denne opnår en skattepligtig fortjeneste, kan oprette en såkaldt 15a-pensionsordning. Tilsvarende gælder for en person, der afstår aktier i et selskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed, og hvori denne er hovedaktionær. 6

7 Endelig gælder det samme for en ægtefælle, der helt eller delvist driver erhvervsmæssig virksomhed, der tilhører den anden ægtefælle. Dette gælder, såfremt ægtefællen er indtrådt i virksomhedsejerens bo eller skattemæssige stilling på grund af dennes død. Den nye pensionsordning er ikke omfattet af reglerne om fraflytningsskat. Det vil sige, at man kan flytte fra Danmark uden at blive efterbeskattet og efterfølgende få pensionen udbetalt og eventuelt beskattet i det land, man er flyttet til. Fordelingen af beskatningen af pensionsudbetalingerne afhænger af de dobbeltbeskatningsaftaler, som Danmark har indgået med de enkelte lande. Eksempelvis er den dansk/franske dobbeltbeskatningsaftale særlig gunstig, idet Danmark ikke har ret til at tilbageholde kildeskat af blandt andet ratepensioner. Hvis man flytter til Frankrig, vil pensionsudbetalingerne kun blive beskattet i Frankrig, og da der er tale om en privattegnet ordning, er beskatningen i Frankrig p.t. lavere. Betingelser Personen skal være over 55 år og have drevet selvstændig virksomhed i mindst 10 år. Pensionsordningen skal være en ordning med løbende udbetalinger eller en ratepension. Det beløb, der kan indbetales på denne pensionsordning, må ikke overstige den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af virksomheden. Endvidere må beløbet ikke overstige 2 mio. kr. (2001) før fradrag. Ordningen er forbeholdt personer, der har drevet reel erhvervsvirksomhed i modsætning til passiv formueanbringelse. En efterlevende ægtefælle i uskiftet bo kan gennemføre fradraget, selv om afdøde solgte virksomheden før sin død. Fradrag Fradrag for pensionsindbetalinger kan ske i afståelsesåret, hvis indbetalingen bliver foretaget senest 1. juli i kalenderåret efter afståelsesåret. Man kan imidlertid også vælge at fordele indbetalingerne og fradraget over en 10-årig periode. En hovedaktionær, der vælger at fradrage bidrag eller præmier til pensionsordningen i aktieindkomsten, skal give de lokale skattemyndigheder meddelelse herom. Det er dog værd at notere sig, at aktieavanceskatten på 43% via ordningen konverteres til personlig indkomstskat ved udbetaling af pensionen og dermed beskattes med op til 59%, såfremt man bliver omfattet af topskatten. 15a-pension og efterløn Indbetalinger på en 15a-pension medfører fradrag i efterlønnen. 15a-pensionen behandles dog anderledes end øvrige pensioner, der opgøres på 60-års dagen. Indbetalinger til en 15a-pension medfører tilmed modregning, selv om indbetalingen sker efter 60-års dagen, og inden der er gået to år efter efterlønsbevisets udstedelse. Indbetalinger efter toårsperioden er uden betydning for efterlønnen. Betaler man ind på en 15a-pension, skal a-kassen have besked, og pensionen medfører fradrag i efterløn, hvis man går på efterløn inden for de første to år efter at have fået sit efterlønsbevis. Har man haft mindst 2 års arbejde på fuld tid efter at have fået udstedt sit efterlønsbevis, er der dog ikke fradrag i efterlønnen. A-kassen modtager elektronisk oplysninger om 15a-pensionen fra Told & Skat og Arbejdsdirektoratet. Man skal dog også selv gøre a-kassen opmærksom på, at der er sket en indbetaling til en 15a-pension. Man bør således tænke sig godt om, inden man beslutter sig til at tegne en 15a-pension. Fradrag kan fordeles over 10 år Omtanke før handling 7

8 - d e t b e m æ r k e s Aktuelle satser Mindsterenten 1. januar juni 2002 udgør 4% p.a. Diskonto: ,50% ,75% ,50% ,25% ,75% ,25% Aktuelle datoer 15. april 2002 Indberetning af oplysninger til det fælles skatteregnskab for virksomheder med mere end 10 ejere. 25. april 2002 Betaling af moms - store virksomheder. 1. maj 2002 Indsendelse af selvangivelse for 2001 for personer, som har fået tilsendt den fortrykte selvangivelse, og som ikke har fravalgt denne. For deltagere i anpartsprojekter er fristen 1. juli Anmeldelse af afgiftspligtige gaver ydet i maj 2002 Indskud på etableringskonto. Udsættelse med selvangivelsen forlænger ikke fristen for indskud. 10. maj 2002 Betaling af moms - mellemstore virksomheder (omsætning 1-10 mio. kr. om året). 25. maj 2002 Betaling af moms - store virksomheder. Nye krav om revisionsprotokol I forbindelse med vedtagelsen af den nye årsregnskabslov i foråret 2001 blev der også indført nye bestemmelser omkring revisors afgivelse af revisionsprotokol. Hidtil har kravet omkring afgivelse af revisionsprotokol været afgrænset til: krav ifølge lovgivningen, krav ifølge virksomhedens vedtægter, ønske fra hvervgiver. Fra 1. januar 2002 skal der føres en revisionsprotokol såvel ved lovpligtig som ved frivillig revision. Det har den konsekvens, at der altid skal afgives en revisionsprotokol, når der er udført revision. Det generelle krav om revisionsprotokol betyder, at eksempelvis foreninger og personligt drevne virksomheder, der frivilligt lader sine årsregnskaber revidere, fremover vil modtage revisionsprotokoller i tilknytning til den udførte revision. Protokollerne vil blandt andet omfatte oplysninger om, hvilke revisionsarbejder der er udført og resultatet heraf, samt beskrive eventuel væsentlig usikkerhed, fejl eller mangler vedrørende bogholderiet og de regnskabsmæssige procedurer. Endvidere vil protokollen omtale udførelsen af rådgivningsopgaver og øvrig assistance, herunder eksempelvis assistance omkring opstilling af regnskab. Befordringssatser 2002 Befordring mellem hjem og arbejdsplads Kilometersatsen for fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads i indkomståret 2002 er fastsat således: 0-24 km inkl.: Intet fradrag km inkl.: 1,58 kr. pr. km Over 100 km inkl.: 0,79 kr. pr. km Satserne er således uændrede i forhold til 2001-satserne. Erhvervsmæssig kørsel Satserne for udbetaling af skattefri godtgørelse til dækning af udgifter ved benyttelse af egen bil til erhvervsmæssig kørsel er med virkning fra den 1. januar 2002 fastsat således: Kørsel til og med km årligt: 2,84 kr. pr. km Kørsel ud over km årligt: 1,58 kr. pr. km For kørsel til og med km er der i forhold til 2001-satsen tale om en forøgelse på 8 øre pr. km, mens satsen for kørsel ud over km årligt er uændret i forhold til 2001-satsen. Ligningsrådet har endvidere besluttet, at der med virkning fra 1. januar 2002 ved benyttelse af egen cykel, knallert eller EU-knallert til erhvervsmæssig kørsel kan udbetales en skattefri godtgørelse på 0,40 kr. pr. km. RevisorGruppen Danmark er en videnbaseret sammenslutning af selvstændige, statsautoriserede revisionsfirmaer. Medlemsfirmaer: Andersen Hübertz Kirkhoff, statsautoriseret revisionsaktieselskab, København Busch-Sørensen, Statsautoriserede revisorer, Århus / Skanderborg Haugbyrd & Gunni Pedersen, Statsautoriseret revisionsaktieselskab, Frederiksberg Revisionsfirmaet Kvist & Jensen, Statsautoriserede revisorer AS, Randers / Hadsten / Hadsund / Mørke Kresten Foged, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, København Krøyer Pedersen, Statsautoriserede revisorer, Holstebro / Struer Revisionskontoret Lemvig-Thyborøn, Statsautoriseret revisionsaktieselskab, Lemvig / Thyborøn Lund Thomsen & Partnere, Statsautoriserede revisorer, København H. Martinsen, Statsautoriseret revisionsaktieselskab, Esbjerg / Grindsted / Kolding / Varde / Vejen / Vejle Partner Revision, Statsautoriseret revisionsaktieselskab Brande / Galten / Herning / Ikast / Jelling / Ringkøbing / Silkeborg Revisorsamvirket af 1975, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Herlev RIR Revision, Statsautoriserede revisorer I/S, Roskilde / Holbæk SønderbroHus I/S, Statsautoriserede Revisorer, Horsens Sønderjyllands Revisionskontor, Statsautoriseret revisionsaktieselskab, Aabenraa / Padborg Ullits & Winther, Statsautoriserede revisorer, Viborg FACIT-redaktion: Jens Skovby (ansv.) Thomas Bjerrehus Tryk: Silkeborg Bogtrykkeri AS Marts 2002 Vi tager forbehold for fejl og mangler i vort referat af lovgivning med mere, og vi påtager os intet rådgivningsansvar uden forudgående konsultation vedrørende de omhandlede emner. Eftertryk af hele artikler med kildeangivelse tilladt. Redaktionen er afsluttet den 5. marts 2002.