Norddjurs Kommunes årsregnskab Fremtidens kommune. Udbyhøj. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

Transkript

1 Fremtidens kommune Årsregnskab Årsberetning Udbyhøj Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

2 Indholdfortegnelse Norddjurs Kommunes årsregnskab Kommuneoplysninger... 1 Borgmesterens forord... 2 Påtegninger... 3 Ledelsens påtegning... 3 Revisionens påtegning... 4 Kommunens årsberetning... 5 Ledelsens årsberetning... 5 Hoved- og nøgletal, herunder befolkningsudvikling Kommunens årsregnskab...13 Anvendt regnskabspraksis Regnskabsopgørelse Noter til regnskabsopgørelsen Note 1: Skatter, tilskud og udligning Note 2: Sektorbeskrivelse for økonomiudvalget Note 3: Sektorbeskrivelse for arbejdsmarkedsudvalget Note 4: Sektorbeskrivelse for børne- og ungdomsudvalget Note 5: Sektorbeskrivelse for kultur- og udviklingsudvalget Note 6: Sektorbeskrivelse for miljø- og teknikudvalget Note 7: Sektorbeskrivelse for voksen- og plejeudvalget Note 8: Korrigering mellem udvalg Note 9: Renter Note 10: Anlægsudgifter, Økonomiudvalget Note 11: Anlægsudgifter, børne- og ungdomsudvalget Note 12: Anlægsudgifter, Kultur- og udviklingsudvalget Note 13: Anlægsudgifter, Miljø- og teknikudvalget Note 14: Anlægsudgifter, Voksen- og plejeudvalget Note 15: Køb og salg af jord inkl. Byggemodning Note 16: Afdrag på lån Note 17: Finansforskydninger Note 18: Optagne lån Note 19: Ældrebolighandlingsplan Note 20: Finansieret af/henlagt til kassebeholdningen Balance. Mio. kr Noter til balance Note 21: Materielle anlægsaktiver Note 22: Finansielle anlægsaktiver... 64

3 Note 23: Fysiske anlæg til salg Note 24: Likvide beholdninger (finansieringsoversigt) Note 25: Egenkapital Note 26: Hensatte forpligtigelser Note 27: Langfristede gældsforpligtigelser Bemærkninger til regnskabet...68 Kautions- og garantiforpligtigelser samt eventualrettigheder Swapaftaler Personaleoversigt Oversigt over tillægsbevillinger Oversigt over overførte uforbrugte bevillinger Serviceudgifter Kassebeholdning Leverandørvirksomhed af personlig og praksis bistand m.v Udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder Ordliste

4 Kommuneoplysninger Kommune Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 Grenaa Telefon Hjemmeside CVR-nr Hjemsted Grenaa Regnskabsår 1. januar 31 december Kommunenr. 707 Borgmester Direktion pr. 1. januar Revision Jan Petersen (A) Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt Økonomidirektør Eva Holm Iversen Velfærdsdirektør Kenneth Koed Nielsen Servicedirektør Anders Brinch Larsen BDO Kommunernes Revision Godkendt Revisionsaktieselskab Provstegade 10, 2. sal 8900 Randers 1

5 Borgmesterens forord Norddjurs Kommunes årsregnskab Norddjurs Kommune er på ret kurs og har styr på økonomien. Kursen mod vækst og udvikling er målrettet øget erhvervsaktivitet, nye job og fornuftige kommunale investeringer. Anlægget af havvindmølleparken mellem Grenaa og Anholt er godt i gang og bidrager til væksten, og vores fælles havn i Grenaa er i en positiv udvikling efter udvidelsen. Dette understøttes i de kommende år af et statsligt tilskud på 111 mio. kroner, der bliver brugt til en markant forbedring af infrastrukturen til Norddjurs Kommunes stærkeste erhvervsaktiv i og omkring Grenaa Havn. Der er vækst, trods enkelte virksomhedslukninger. Det gælder også den store del af kommunen, der ligger udenfor Grenaa. Mange små og mellemstore virksomheder viser fornem omstillings- og konkurrenceevne, og mange steder udvides beskæftigelsen med et par medarbejdere. De bidrager alle til, at vi bekæmper den økonomiske krise lokalt, bekæmper den for høje arbejdsløshed og ikke mindst fremstår, som det vi er: En hel kommune med jobmuligheder mange steder. Regnskabet for viser, at vi har fået styr på økonomien. Budgettet er mere end overholdt i kraft af stor ansvarlighed og effektiv styring af kommunens økonomi blandt medarbejdere og i de enkelte institutioner. På driften realiseres et overskud på knap 90 mio. kroner mod 55 mio. kroner i det oprindelige budget. På anlægssiden er der også udvist tilbageholdenhed, hvilket dog betyder, at der er realiseret færre anlæg. Kommunens likviditet er sårbar, og med en målsætning om ikke at komme under administration, skal likviditeten overvåges nøje. Ved budgetlægningen for var det tydeligt, at Norddjurs Kommune har en strukturel ubalance. Det lykkedes dog at skabe et økonomisk holdbart budget bl.a. gennem tilladelse fra regeringen til at anvende dele af kommunens bundne formue og et budget med væsentlige besparelser. Den strukturelle ubalance er imidlertid ikke løst, og budget 2012 og de kommende års budgetlægning kræver et forsat arbejde med at skabe en grundlæggende og varig balance i økonomien. har budt på mange store og små begivenheder, der viser, at Norddjurs Kommune får meget ud af lidt, og kommunens medarbejdere, institutioner, virksomheder, foreninger og borgere viser et imponerede aktivitetsniveau og en flot iderigdom. En begivenhed i overstrålede dog alt andet, nemlig regentparrets besøg i Grenaa, Auning og Anholt i maj måned. Alle bidrog til, at Norddjurs Kommune viste sig i topform, og vi kunne præsentere Norddjurs Kommunes mangfoldighed som det vi er: En moderne kommune med respekt for det vi kommer fra. I de kommende år er vores vilkår stadig en stram økonomi, men med mulighed for at skabe fornyelse og forandring. Vi må gøre det i et stærkt fællesskab, hvor vi alle ser os selv, og det vi gør i en større (fælles) sammenhæng. Jan Petersen Borgmester 2

6 Påtegninger Ledelsens påtegning Økonomiudvalget i Norddjurs Kommune har den 10. april 2012 aflagt årsregnskab for for Norddjurs Kommune til kommunalbestyrelsen. Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. I henhold til styrelseslovens 45 overgiver kommunalbestyrelsen hermed regnskabet til revisionen. Norddjurs Kommune, den 17. april 2012 Borgmester Jan Petersen (A) Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt 3

7 Revisionens påtegning Norddjurs Kommunes årsregnskab Der henvises til særlig revisionsberetning for regnskabsåret fra BDO Kommunernes revision. 4

8 Kommunens årsberetning Ledelsens årsberetning Norddjurs Kommunes årsregnskab Regnskabet for er udarbejdet, og regnskabsresultatet er bedre end forventet. Den primære forklaring har været lavere udgifter på arbejdsmarkedsudvalgets område. Desværre er det ikke penge som Norddjurs Kommune får lov til at beholde, vi forventer betydelige efterreguleringer i beskæftigelsestilskuddet og på budgetgarantien. I foråret var det frygtet at der ville ske en overskridelse af servicerammen for. På den baggrund vedtog kommunalbestyrelsen at iværksætte en række tiltag, som havde til formål at sikre en overholdelse af servicerammen. De iværksatte tiltag i foråret, indefrysning af opsparinger fra 2010 og en stor økonomistyringsindsats i hele organisationen, har betydet en opbremsning i serviceudgifterne. Den primære forklaring på overskuddet på den ordinære drift er imidlertid mindreudgifter i forhold til budgetteret på arbejdsmarkedsområdet på ca. 33 mio. kr. Disse mindre udgifter forventes modsvaret af tilbagebetalinger til staten på henholdsvis beskæftigelsestilskuddet og budgetgarantien. Ligeledes søges en stor del af mindre forbruget på de andre områder overført til En stor del af de ubrugte serviceudgifter ligger på centrale puljer, som forventes overført til Budgetoverholdelse og tilbageholdenhed er således kendetegnende for regnskab. På anlægssiden har der været forsinkelse på en række større projekter, hvor bl.a. borgerinddragelse og de lovpligtige udbudsregler har betydet en forsinkelse i forhold til det som var påregnet ved budgetlægningen. Dette medvirker også til det gode regnskabsresultat for. Regnskabsmæssig udvikling i forhold til budget Resultat på det skattefinansierede område ekskl. anlægsudgifter til ældreboliger og forsyningsvirksomhed viser et overskud på ca. 50 mio. kr., hvilket er ca. 43 mio. kr. bedre end forventet i det oprindelige budget på 6 mio. kr. Regnskabsopgørelse Opr. budget Korr. budget Regnskab i kr. Afvigelse til opr. budget Indtægter i alt Driftsudgifter i alt Resultat af ordinær driftsvirksomhed Anlægsudgifter (excl. ældreboliger og forsyningsvirks.) Jordforsyning i alt Resultat af det skattefinansierede område Positive tal = udgifter. Negative tal = indtægter 5

9 Resultatet af ordinær driftsvirksomhed udviser en indtægt på ca. 90 mio. kr. mod en forventet indtægt på 55 mio. kr. i det oprindelige budget. Den primære forklaring på overskuddet på den ordinære drift er mindreudgifter i forhold til budgetteret på arbejdsmarkedsområdet på ca. 33 mio. kr. Disse mindre udgifter forventes modsvaret af tilbagebetalinger til staten på henholdsvis beskæftigelsestilskuddet og budgetgarantien. På indtægtssiden har de faktiske skatteindtægter været ca. 1 mio. kr. større end budgetteret, mens der på tilskud og udligning har været en merindtægt på 32 mio. kr. som følge af en omlægning af beskæftigelsestilskuddet. Driftsudgifterne har været ca. 14 mio. kr. mindre end forventet i det oprindelige budget. Dette skyldes, at flere områder har udvist stor tilbageholdenhed grundet den økonomiske situation. Som konsekvens deraf udviser servicerammen et mindreforbrug på ca. 27 mio. kr. Det bemærkes, at der på områder med overførselsadgang tilsvarende er et mindreforbrug på 39 mio. kr. Herudover er der indefrosset overførsler på 30,6 mio. kr. fra På anlægsområdet har der været et mindreforbrug på ca. 11 mio. kr., hvilket primært skyldes, at flere anlægsprojekter på børne- og ungdomsudvalgets område er forsinket pga. udbudslovgivningen og derfor først realiseres i På jordforsyningen har der været en mindreindtægt på 2 mio. kr. Det skyldes primært, at forventet salg af grunde til Randersegnens boligforening ikke er blevet realiseret pga. boligforeningens konkurs. Overholdelse af målsætninger i den økonomiske politik Overholdelse af Norddjurs Kommunes økonomiske politik er central for mulighederne for gennemførelse af de aftalte forbedringer af velfærden. Overordnet set viser regnskabet for, at målsætningerne i den økonomiske politik overholdes. Regnskabet for viser, at indtægterne har været tilstrækkelige til at dække udgifterne til den daglige drift, anlægsudgifterne samt afdrag på gælden. Denne målsætning er opfyldt i, idet der er et overskud på 23,6 mio. kr 1. bl.a. på grund af mindre udgifterne på arbejdsmarkedsområdet, mindre udgifter på driften (hvor en stor del forventes overført til 2012) samt forsinkelse i en række anlægsprojekter. Dette har været medvirkende til en positiv virkning på den gennemsnitlige kassebeholdning, der i de sidste to kvartaler i igen er kommet over målsætningen på 80 mio. kr. Norddjurs Kommunes målsætninger i den økonomiske politik vil blive uddybet i det følgende. 1 Beregning ikke vist 6

10 Årets strukturelle balance Overskuddet på den ordinære drift (dvs. alle indtægter minus alle udgifter til den normale drift) skal kunne dække de investeringer i anlægsprojekter, som kommunalbestyrelsen ønsker at igangsætte. Yderligere skal der være penge til at betale af på kommunens gæld. Regnskabsresultatet i lever for første gang i Norddjurs Kommunes historie op til målsætningen om strukturel balance. Der har i været et overskud på ca. 23,6 mio. kr 2. (excl. ældrebolighandlingsplanen) på årets strukturelle balance, hvilket er ca. 50 mio. kr. mere end budgetteret. Figur 1: Strukturel balance, Mio. kr Regnskab Budget Den gennemsnitlige kassebeholdning I perioden har det ikke været muligt at leve op til målsætningen om strukturel balance, hverken i budgetlægningen eller regnskaberne , men i er det lykkedes på trods af en forventet ubalance i budgettet for. At sikre en grundlæggende strukturelle balance i Norddjurs Kommunes kræver, at dette resultat kan opretholdes over en længere periode. 2 Beregning ikke vist 7

11 Den gennemsnitlige kassebeholdning skal udgøre mindst 3 pct. af bruttodrifts- og anlægsudgifterne eller ca. 80 mio. kr. Kassebeholdningen har siden kommunesammenlægningen og frem til starten af 2010 været over den fastsatte målsætning på 80 mio. kr. Siden årsskiftet 2009/10 og frem til tredje kvartal i 2010 har udviklingen i den gennemsnitlige kassebeholdning været faldende til et niveau under den vedtagne grænse. Herefter har der været en opadgående tendens, som har gjort at kassebeholdningen har bevæget sig over den fastlagte målsætning i tredje og fjerde kvartal i. Overgangen til Udbetaling Danmark forventes dog at resultere i et fald på 45 mio. kr. i Norddjurs Kommunes gennemsnitlige daglige kassebeholdning for perioden 1. januar til 31. december udgjorde i alt ca. 88 mio. kr. Figur 2: Likviditetsoversigt mio. kr Ult. 1. kvt Ult. 2. kvt Ult. 3. kvt Ult. 4. kvt Ult. 1. kvt Ult. 2. kvt Ult. 3. kvt Ult. 4. kvt Ult. 1. kvt. Ult. 2. kvt. Ult. 3. kvt. Ult. 4. kvt. Seneste 12 mdr. likviditets gennemsnit Seneste 12 mdr. likviditets gennemsnit Seneste 12 mdr. likviditets gennemsnit - Kassekredit målsætning 8

12 Realvæksten i serviceudgifterne De aftalte rammer I forbindelse med de senere års aftaler mellem regeringen og KL om udvikling i realvækst i serviceudning i de budgetterede serviceudgifter for kommunerne samlet om kommunernes økonomi har der været aftalt en maksimal stiggifterne skal overholdes. set. Serviceudgifterne er groft sagt alle de kommunale udgifter til drift, dog uden forsyningsområdet og en række specifikke udgifter inden for arbejdsmarkeds- og socialområdet. Serviceudgifterne betragtes som de udgifter, der går til at levere serviceydelser til kommunens borgere deraf navnet serviceudgifter. Det har været kommunalbestyrelsens målsætning i den økonomiske og finansielle politik, at de aftalte rammer om udvikling i realvæksten i serviceudgifterne skal overholdes. Nedenstående tabel viser Norddjurs Kommunes budgetterede og realiserede vækst i serviceudgifterne, set i forhold til den aftalte vækst i perioden Figur 3: Vækst i serviceudgifterne ,0% 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% -1,0% ,0% Aftalt vækst Budgetteret vækst Realiseret vækst Norddjurs Kommune har i regnskab efterlevet den politiske målsætning om at ligge inden for kommuneaftalens vækstramme. Af Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. fremgår det, at Norddjurs Kommune i budgetlægningen har holdt sig indenfor den aftalte serviceudgiftsvækst i, hvor den realiserede vækst har været lavere end aftalt mellem regeringen og KL. 9

13 Nedbringelse af gældsprocenten En langsigtet målsætning om at nedbringe gældsprocenten, skal ses i sammenhæng med kommunalbestyrelsens ønske om større handlefrihed i gennem en sund økonomi. Gældsprocenten er defineret som den langsigtede gæld ekskl. ældreboliger, sat i forhold til de samlede skatteindtægter. Generelt kan det konkluderes, at gældsprocenten for Norddjurs Kommune er ret konstant, men dog med en stigende tendens i. Stigningen skyldes, at der i er hjemtaget et ekstraordinært stort lån, på baggrund af særlige lånepuljer til afholdte anlægsudgifter i Den langsigtede målsætning om at nedbringe gældsprocenten er således ikke helt opfyldt. Figur 4: Udviklingen i gældsprocenten og den skattefinansierede gæld regnskab Gælds pct. 40% 38% 36% 34% 32% 30% 28% 26% 24% 22% 20% Skattefinansieret gæld ultimo året mio. kr. (sekundær akse) Realiseret / budgetteret gældsprocent mio. kr

14 Fremme af anlægsinvesteringer Det er en langsigtet målsætning at fremme anlægsinvesteringer, såfremt disse skønnes at medvirke til kommunens generelle udviklingsmuligheder. Resultat-kravet for budgetlægningen har været, at Norddjurs Kommunes nettoanlægsprogram, på det skattefinansierede område, årligt skal udgøre i gnm. ca. 35 mio. kr. Anlægsinvesteringerne har i alle årene levet op til de fastsatte resultatkrav. Dette skyldes delvist at der i er afsat ekstra midler til projekter indenfor kvalitetsfondsområderne, som omfatter dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet. Herudover gennemføres i disse år en ældrebolighandlingsplan på i alt 529 mio. kr., der ikke indgår i nedenstående tabel. Anlægsudgifter i perioden i mio. kr Kvalitetsfondsprojekter ,3 40,6 9,3 Andre anlæg 42,1 63,8 42,7 31,7 32,6 Anlægsudgifter 42,1 63,8 75,0 72,3 41,9 Anlægsudgifter er ekskl. jordforsyning, ældreboliger og salg af forsyningsvirksomhed. Det høje anlægsniveau må forventes at have haft en gunstig effekt på beskæftigelsessituationen i Norddjurs Kommune, da en del af projekterne er gennemført af lokale virksomheder. Ligeledes har borgere og brugere fået bedre fysiske forhold i de kommunale servicetilbud. Byggemodning og salg af grunde Udgiften til køb og byggemodning af grunde, samt indtægten fra salg af grunde, sker ud fra en vurdering af markedsprisen. Køb, byggemodning og indtægten fra salg af grunde, sker ud fra en vurdering af markedsprisen. Salget af grunde i har været noget lavere end forventet. Der er i solgt 5 grunde til boligformål, men samtidig er der tilbagekøbt 4 grunde. Af sommerhusgrunde er det solgt to, og der er solgt et mindre erhvervsareal. Uudmøntede puljer i budgetlægningen Der må ikke budgetteres med puljer, der er uudmøntet ved budgetvedtagelsen. I regnskab har der ikke været uudmøntede puljer. 11

15 Hoved- og nøgletal, herunder befolkningsudvikling Mio. kr. Positive tal=udgifter/aktiver Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Negative tal=indtægter/passiver Regnskabsopgørelsen, udgiftsbaseret Resultat af ordinær driftsvirksomhed -46,4 28,2-39,1-90 Resultat af det skattefinansierede område (inkl. ældrebolig) -7,3 113,6 198,9 98,3 Resultat af forsyningsvirksomheder, drift -17,6-0,6 0 0 Resultat af forsyningsvirksomheder, anlæg 22,7 0-14,3 0 Balance, aktiver Anlægsaktiver i alt 1.399, , , ,5 Omsætningsaktiver i alt 743,4 543,4-82,0 51,8 Balance, passiver Egenkapital , ,5-974, ,5 Hensatte forpligtelser -198,2-187,5-177,3-166 Langfristet gæld -557,1-562,2-562,9-565,3 -heraf ældreboliger -95,9-109,0-106,5-103,8 Kortfristet gæld -171,1-182,3-281,3-546,9 -heraf ældreboliger ,4-155,7 Gennemsnitlig daglig likviditet (kassekreditreglen) 137,6 83,8 47,5 88,0 Langfristet gæld pr. indbygger (kr.) Skatteudskrivning (budget) Udskrivningsprocent kommuneskat 24,80 24,60 24,60 24,60 Grundskyldspromille 30,00 33,23 33,23 33,23 Indbyggertal pr. 31. december (stk.) Der har i været et fald i indbyggertallet i Norddjurs Kommune på 116 personer eller 0,3%, således at indbyggertallet ultimo december måned udgjorde Pr. 1. januar 2007 udgjorde det samlede indbyggertal i Norddjurs Kommune Der er dermed tale om et fald i indbyggertallet siden kommunesammenlægningen på 450 personer eller 1,2%. 12

16 Kommunens årsregnskab Anvendt regnskabspraksis Generelt Norddjurs Kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt i Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og regnskabssystem. Regnskabet aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår tillige udgifter, indtægter, aktiver og gæld vedrørende de selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med. Årsberetningen for Norddjurs Kommune rummer på et overordnet og overskueligt niveau de samme oplysninger vedrørende kommunens årsregnskab, som kommunen på et detaljeret niveau skal give i form af en række obligatoriske oversigter til centrale myndigheder m.fl. Kommunens regnskabspraksis er fastlagt i Principper for økonomistyring i Norddjurs Kommune samt bilag og forretningsgangsbeskrivelser m.v. God bogføringsskik Norddjurs Kommunes bogføring foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. Det indebærer, at bogføringssystemet og anvendelsen heraf sikrer transaktionssporet og kontrolsporet, samt at økonomistyringssystem og øvrige systemer, som afleverer transaktioner hertil, opfylder såvel interne som eksterne dokumentationskrav og arkivbestemmelser. Ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold til foregående år Regnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. Indregning af indtægter, udgifter og omkostninger Indtægter indregnes så vidt muligt i det regnskabsår, de vedrører, jfr. transaktionsprincippet. Driftsudgifter indregnes i det regnskabsår, de vedrører, jfr. transaktionsprincippet, forudsat at de er kendte for kommunen inden udløbet af supplementsperioden samt inden den posteringsmæssige regnskabsafslutning, der slutter henholdsvis medio januar måned og ultimo februar måned i det nye regnskabsår. Anlægsudgifter indregnes efter de samme principper som driftsudgifterne. Præsentation i udgiftsregnskabet Præsentation af kommunens årsregnskab tager udgangspunkt i det udgiftsbaserede regnskab. Årsregnskabets primære funktion er at kunne sammenholde regnskabet med budgettet, der er opgjort efter udgiftsbaserede principper. Årsregnskabet indeholder en afrapportering af Norddjurs Kommunes resultat og præsentation af kommunes væsentlige faglige resultater og aktivitetsniveau. Norddjurs Kommunes drift er fastlagt i en bevilling for hvert udvalg. Dette er også udgangspunktet for opbygningen af regnskabsopgørelsen. Regnskabet indeholder bemærkninger i henhold til dette bevillingsniveau i form af sek- 13

17 torbeskrivelser for hvert udvalg. Derudover er hver sektorbeskrivelse opdelt i for det enkelte udvalg relevante hovedområder. Sektorbeskrivelserne indeholder blandt andet afvigelsesforklaringer vedrørende væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabsbeløb. Hvor der er overensstemmelse mellem regnskabs- og bevillingsbeløb, men hvor de aktiviteter eller formål, som var forudsat ved bevillingsafgivelsen, ikke er realiseret, er der også her udarbejdet forklaringer. Ekstraordinære poster Der sondres mellem indtægter og udgifter afledt af Norddjurs Kommunes primære og ekstraordinære aktivitet. Sidstnævnte vedrører aktiviteter, der ikke forventes at være tilbagevendende, og som ikke har sammenhæng til den ordinære aktivitet, f.eks. ekstraordinære tab afledt af naturkatastrofer, ekstraordinær afhændelse af aktiver, ekspropriationer eller lignende. Norddjurs Kommune har ingen driftsmæssige dispositioner, som er ekstraordinære for regnskabsår. Balancen Formålet med balancen er at vise Norddjurs Kommunes aktiver og passiver opgjort henholdsvis primo og ultimo regnskabsåret, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser. Materielle anlægsaktiver Aktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid. Ejendomsretten dokumenteres via bogførte fakturaer og leasingaftaler m.v. Ejendomsretten til de i balancen indregnede grunde og bygninger er dokumenteret via elektronisk opslag i ejendomsvurderingsregistret. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Aktiver med en levetid på 1 år eller derunder samt aktiver under kr. afskrives straks og registreres således ikke i anlægskartoteket. Udgifter på over kr., der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller en væsentlig forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over den nye levetid. Udgifter til mindre reparationer og lignende, som ikke har væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller egenskaber i øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes. Grunde og bygninger Grunde og bygninger anskaffet efter 1. januar 1999 værdiansættes til anskaffelsesprisen. Grunde og bygninger anskaffet før 1. januar 1999 værdiansættes til den offentlige ejendoms-vurdering pr. 1. januar Med udgangspunkt i bygningernes forventede restlevetid foretages der herefter af- og nedskrivninger for årene Forskellen mellem ejendomsvurderingen og de akkumulerede af- og nedskrivninger udgør den regnskabsmæssige værdi i balancen. Der afskrives ikke på grunde. 14

18 Bygninger afskrives lineært over følgende forventede levetider: Bygninger: år Indretning af lejede lokaler: 10 år eller over lejekontraktens levetid Øvrige materielle anlægsaktiver Øvrige materielle anlægsaktiver er indregnet til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Øvrige materielle anlægsaktiver afskrives lineært over følgende forventede levetider: Tekniske anlæg, maskiner m.v.: år. Inventar, IT -udstyr m.v.: 3-10 år. For enkelte aktiver fastsættes ved anskaffelsen en forventet scrapværdi, der ikke afskrives. Infrastrukturelle anlægsaktiver (veje, signalanlæg, broer m.v.) samt ikke-operationelle anlægsaktiver (arealer til rekreative formål samt naturbeskyttelses- og genopretningsformål) indregnes ikke i balancen. Materielle anlægsaktiver under udførelse Igangværende materielle anlægsaktiver værdiansættes til de samlede afholdte omkostninger på balancetidspunktet. Der afskrives ikke på materielle anlæg under udførelse. Først når anlægget er ibrugtaget, påbegyndes afskrivning over anlæggets forventede levetid. Finansielt leasede anlægsaktiver Leasingkontakter for materielle anlægsaktiver, hvor Norddjurs Kommune har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), indregnes i anlægskartoteket. Finansielt leasede anlægsaktiver optages til laveste værdi af dagsværdi (kontantkøbspris) og nutidsværdi af de fremtidige leasingydelser. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne rentefod som diskonteringsfaktor eller en tilnærmet værdi for denne. Finansielt leasede anlægsaktiver afskrives efter fradrag af scrapværdi - over den forventede levetid, der fastsættes efter typen af aktiv. Immaterielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver, f.eks. udviklingsprojekter, optages i balancen til kostprisen og afskrives lineært over maksimalt 10 år. Finansielle anlægsaktiver aktier og andelsbeviser Andele af interessentskaber, som Norddjurs kommune har medejerskab af, indgår i balancen med den andel af virksomhedernes indre værdi, jf. senest foreliggende årsregnskab, som svarer til kommunens ejerandel. For noterede aktier foretages indregningen til kursværdien pr. 31. december og for ikke noterede aktier og andre kapitalandele (andelsbeviser o. lign.) foretages indregningen efter indre værdis metode. 15

19 Finansielle anlægsaktiver langfristede tilgodehavender Tilgodehavender er optaget i balancen til nominel værdi under de respektive regnskabsposter hertil. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab til nettorealisationsværdien. Omsætningsaktiver - varebeholdninger Som følge af Norddjurs Kommunes indkøbspolitik vil der som udgangspunkt ikke være varebeholdninger/-lagre, da der købes ind til umiddelbart forbrug og ikke til lager. Råvarer, hjælpematerialer og biprodukter samt varer indkøbt til kommunens eget brug udgiftsføres i takt med at udgifterne afholdes. Omsætningsaktiver - fysiske aktiver til videresalg Grunde og bygninger til videresalg er indregnet til den udbudte salgspris. Omsætningsaktiver tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter er optaget under omsætningsaktiver tilgodehavender og vedrører udgifter og indtægter indeværende regnskabsår, som først betales/indbetales i efterfølgende regnskabsår samt udgifter og indtægter efterfølgende regnskabsår, som er blevet betalt/indbetalt i indeværende regnskabsår. Omsætningsaktiver værdipapirer og likvide beholdninger Likvide beholdninger omfatter beholdninger samt kortfristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdiændringer. Likvide beholdninger indregnes til nominel værdi og værdipapirer indregnes til dagsværdi (kurs) på balancedagen. Hensatte forpligtelser Forpligtelser indregnes i balancen, når kommunen på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtelse, som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtelsen. Pensionsforpligtelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækket vedrørende tjenestemandsansatte og ansatte på tjenestemandslignende vilkår, optages i balancen under forpligtelser. Kapitalværdien af pensionsforpligtelsen er beregnet aktuarmæssigt ud fra forudsætninger fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Minimum hvert 5. år foretages en aktuarmæssig beregning af forpligtelsen vedr. tjenestemænd. Norddjurs Kommune har fået denne forpligtelse beregnet ved udgangen af Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fastlagt en pensionsalder på 62 år og opgørelsesrente på 2 %. Hensatte forpligtelser vedr. eksempelvis miljøforurening, indfrielse af garantier til enkeltpersoner i henhold til social- /boliglovgivning, retssager og erstatningskrav, bonusbetalinger vedrørende jobcentre, åremålsansættelser og arbejdsskadeforpligtelser indregnes på balancen til den løbende ydelses kapitaliserede værdi opgjort pr. forpligtelse. Norddjurs Kommune har ikke kendskab til forpligtelser af denne art. Langfristede gældsforpligtelser Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på balancetidspunktet. Den kapitaliserede restleasingforpligtelse vedrørende finansielt leasede anlægsaktiver 16

20 indregnes i balancen som en gældsforpligtelse. Andre gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden gæld, måles til nominel værdi. Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen ultimo regnskabsåret. Kortfristet gæld Kortfristet gæld til pengeinstitutter, staten, kirken, andre kommuner og regioner optages med restværdien på balancetidspunktet. Feriepengeforpligtelsen opgøres på individniveau for personale med ret til ferie med løn. Opgørelsen omfatter både feriedage (12,5% af lønsummen) og særlige feriedage (2,5% af lønsummen). Feriedage optjenes i kalenderåret og afholdes i ferieåret, som går fra den 1. maj til 30. april året efter. Det betyder, at de skyldige feriepenge omfatter: Feriepenge optjent i indeværende kalenderår Feriepenge fra tidligere optjeningsår som endnu ikke er afholdt 17

21 Regnskabsopgørelse Noter Regnskabsopgørelse Budget Korr. budget Regnskab Forskel Forskel A. Det skattefinansierede område 1 Indtægter Skatter Tilskud og udligning Indtægter i alt Driftsudgifter (excl. forsyningsvirksomhed) 2 Økonomiudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Børne- og ungdomsudvalget Kultur- og udviklingsudvalget Miljø- og teknikudvalget Voksen- og plejeudvalget Driftsudgifter i alt Driftsresultat før finansiering Renter m.v RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED Anlægsudgifter (excl. forsyningsvirksomhed) 10 Økonomiudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Børne- og ungdomsudvalget Kultur- og udviklingsudvalget Miljø- og teknikudvalget Voksen- og plejeudvalget Voksen- og plejeudvalget - ældrebolighandlingsplan Anlægsudgifter i alt Jordforsyning Drift (indtægter-udgifter) Køb og salg af jord incl. byggemodning Jordforsyning i alt RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅ- DE B. Forsyningsvirksomheder Drift (indtægter-udgifter) Anlæg (indtægter-udgifter) RESULTAT AF FORSYNINGSVIRKSOMHEDER C. RESULTAT I ALT (A+B) Finansiering m.v. 16 Afdrag på lån (incl. lån til ældreboliger) Finansforskydninger Finansforskydninger - ældrebolighandlingsplan Optagne lån Optagne lån - ældrebolighandlingsplan Finansieret af/henlagt til kassebeholdning

22 Noter til regnskabsopgørelsen Note 1: Skatter, tilskud og udligning Norddjurs Kommunes årsregnskab Skatter, tilskud og udligning (1.000 kr.) Budget Korr. budget Regnskab Forskel Forskel Kommunal indkomstskat Selskabsskat Anden skat pålignet visse indkomster Grundskyld Anden skat på fast ejendom Samlede skatter i alt Udligning og generelle tilskud Udligning og tilskud vedr. udlændinge Kommunale bidrag til regiionerne Særlige tilskud Refusion af købsmoms Tilskud og udligning i alt Skatter, tilskud og udligning i alt Norddjurs Kommune har i valgt at basere budgetlægningen på statsgaranteret udskrivningsgrundlag. Kommunen er derfor sikret et bestemt provenu af indkomstskat og af tilskuds- og udligningsordningerne, uanset om det faktiske udskrivningsgrundlag bliver lavere. Omvendt vil kommunen ikke modtage et eventuelt merprovenu, såfremt den faktiske udvikling resulterer i et udskrivningsgrundlag, der ligger over det statsgaranterede. Mindreindtægten på 0,547 mio. kr. vedr. anden skat på fast ejendom skyldes væsentligst, at VUC, Grenaa Gymnasium og kollegiet ved gymnasiet ikke længere er ejet af staten, og derfor ikke skal svare dækningsafgift. Der er i svaret grundskyld af bygningerne i stedet for. Herudover skyldes merindtægten på grundskylden væsentligst, at kommunen har tilbagebetalt grundskyld til grundejerne i forbindelse med fradrag for forbedringer. Kommunens udbetaling af renterne er ført på rentekonti, mens kompensationsrenten ud fra Økonomi- og Indenrigsministeriets anvisninger er registreret under grundskyld. Kompensationsrenten på 1,288 mio. kr. medfører herved en merindtægt under grundskyld. En merindtægt på 0,290 mio. kr. vedr. anden skat på visse indkomster skyldes, en ikke budgetteret indtægt fra beskatning af udenlandske forskere eller nøglemedarbejdere. Merindtægten på 0,639 mio. kr. vedr. refusion af købsmoms skyldes væsentligt, en revisionsgennemgang af kommunens momsberegningsgrundlag for de senere år. 19

23 Note 2: Sektorbeskrivelse for økonomiudvalget kr., netto Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Omplaceringer Korr. budget Regnskab Afvigelse til korr. budget * Kommunaldirektørområdet Økonomidirektørområdet Velfærdsdirektørområdet Servicedirektørområdet Udvalgsområdet i alt *) Minus er et merforbrug Økonomiudvalget omfatter følgende funktioner: Faste ejendomme Sundhedsudgifter mv Førtidspensioner og personlige tillæg Politisk organisation Administrativ organisation Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter Lønpuljer mv. Serviceudgifter kr., netto Oprindeligt budget Regnskab Afvigelse Kommunaldirektørområdet Økonomidirektørområdet Velfærdsdirektørområdet Servicedirektørområdet Udvalgsområdet i alt *) Minus er et merforbrug Regnskabsforklaringer På økonomiudvalgets område er der i givet tillægsbevillinger for i alt 9,333 mio.kr. I forhold til det korrigerede budget viser regnskab et mindreforbrug på 16,601 mio. kr. Det samlede mindreforbrug i forhold til det oprindelige budget er på 7,268 mio. kr., mens afvigelsen i forhold til serviceudgifterne er på 7,850 mio. kr. Det samlede mindreforbrug skyldes primært overenskomstmæssige puljer, som udmøntes over en årrække samt centrale besparelsespuljer som primært er placeret under økonomidirektørområdet. Hertil er afvigelsen et udtryk for tilbageholdenhed grundet den økonomiske situation. Kommunaldirektørområdet På kommunaldirektørens område er der givet følgende tillægsbevillinger i : 20

24 Kommunaldirektøren Mio. kr. Overførsler fra tidligere år 4,463 Udmøntning af trepartsmidler -2,932 Budgetforbedringer 1,040 Udmøntning vedr. kørsel ,908 Ny løn 2010-lederpulje -1,066 Forsikringspuljen 0,022 Omplacering mellem direktørområder -0,077 I alt 2,358 Kommunaldirektørområdet viser et mindreforbrug på ca. 4,7 mio. kr., som udgør ca. 9 pct. af det korrigerede budget. Mindreforbruget på HR-området på ca. 3,5 mio. kr. vedrører primært overenskomstmæssige puljer. F.eks er der afsat midler til finansiering af lederuddannelse på diplomniveau, jf. trepartsaftalen, som udmøntes etapevis, stigende i takt med antallet af studieaktive ledere. Hertil kommer et mindreforbrug på ca. 0,8 mio. kr. på kultur- og udviklingsområdet, som vedr. besparelser ved nyansættelser samt vakant stilling i erhvervsservice. Økonomidirektørområdet På økonomidirektørens område er der givet følgende tillægsbevillinger i : Økonomidirektøren Mio. kr. Overført fra tidligere år 6,500 Udmøntning af trepartsmidler 0,173 Udmøntning af kørsel ,014 Omplacering ml. udvalg -0,036 Budgetforbedringer -2,880 Forsikringspulje -2,736 I alt 1,007 På økonomidirektørområdet viser regnskab et mindreforbrug på ca. 5,0 mio. kr., hvilket udgør ca. 9 pct. af det korrigerede budget. Under økonomidirektørens område skyldes mindreforbruget uforbrugte puljebeløb, som udmøntes over en årrække samtidigt med, at der har været en tilbageholdenhed i forhold til at iværksætte tiltag grundet den økonomiske situation. Der er blandt andet opsparet ca. 2 mio. kr. som skal investeres i igangsættelse af diverse digitaliserings projekter, ligesom den udskudte OPUS-implementering har givet et mindreforbrug i på ca. 1,2 mio. kr. Det forventes, at disse puljebeløb skal anvendes til de planlagte implementeringer som foretages i IT-afdelingen har i generet et mindreforbrug på ca. 2,9 mio. kr. Årsagen til mindreforbruget er hovedsageligt en besparelse i forbindelse med en ny aftale vedrørende KMD programmer. På visse IT-områder bliver Norddjurs kommune afregnet i forhold til antallet af borgere i kommunen. Et fald i befolkningstilvæksten har således afledt et mindreforbrug. Herudover skyldes afvigelsen et mindreforbrug på serviceaftaler (hotline mv.) som kommunen har hos KMD samt et generelt prisfald på KMD programmer. 21

25 Økonomi- og løn afdelingen viser et samlet merforbrug på ca. 1,7 mio. kr. som primært er et udtryk for, at der har været et merforbrug vedr. tjenestemandpensioner på 1,2 mio. kr. grundet periodisering. Ligeledes har der været udfordringer i i forbindelse med øgede leasingudgifter på ca. 1,0 mio. kr. Sidst har der været en udfordring i forhold til barselspuljen på ca. 1,6 mio. kr., som er et produkt af, at der i har været flere barsler end budgetteret, samtidig med at flere mænd har udnyttet den udvidede ret til orlov med løn. Herudover er der uforbrugte midler i forbindelse med overenskomstmæssige puljer bl.a. vedr. ekstra ordinære praktikpladser. Økonomiudvalget besluttede på mødet den 4. april, at de ekstraordinære praktikpladser i primært rettes mod de svageste unge, herunder EGU og serviceassistenter, at jobcenteret formidler pladserne og merindtægten som følge af den midlertidige forhøjelse af praktikpladspræmien og bonus placeres på en fælles pulje. Puljen anvendes til delvist at støtte oprettelsen af ekstra pladser. Velfærdsdirektørområdet På velfærdsdirektørens område er der givet følgende tillægsbevillinger i : Velfærdsdirektøren Mio. kr. Overført fra tidligere år 2,596 Udmøntning af trepartsmidler 0,109 Udmøntning vedr. kørsel -0,105 Forsikringspuljen 0,220 Omplacering mellem direktørområder -1,593 Ny løn 2010-lederpulje 0,221 I alt 1,449 På velfærddirektørområdet viser regnskab et mindreforbrug på 2,3 mio. kr., som udgør ca. 6 pct. af det korrigerede budget. Servicedirektørområdet På servicedirektørens område er der givet følgende tillægsbevillinger i : Servicedirektøren Mio. kr. Overført fra tidligere år 3,937 Udmøntning af trepartsmidler 0,270 Udmøntning af kørsel 0,335 Forsikringspuljen -0,078 Ny løn 2010-lederpulje 0,055 I alt 4,519 Mindreforbruget på servicedirektørområdet på ca. 4,5 mio. kr. svarer til ca. 6 pct. af det korrigerede budget. Afvigelsen fordeler sig på følgende væsentlig hovedområder: Sekretariatet for servicedirektøren viser et mindreforbrug på ca. 1,6 mio. kr., som blandt andet skyldes at overskuddet fra 2010 er kun brugt i begrænset omfang. Endvidere er der modtaget administrationsbidrag fra Redningsberedskabet, som ikke er budgetteret i på ca. 0,550 mio. kr. 22

26 Plan og byg området viser i regnskab et merforbrug på ca. 0,1 mio. kr., hvilket beror på mindreindtægter vedr. byggetilladelser. Vej- og park området viser et mindreforbrug på ca. 1,0 mio. kr., som hænger sammen med ubesatte stillinger. Natur- og miljø området har et mindreforbrug på ca. 0,3 mio. kr., som vedrører, at området i fik overført midler til indledning af generationsskifte på landbrugsområdet. Processen er blevet udskudt, således at ansættelsesproceduren først er igangsat ultimo december, og derfor først har virkning i Arbejdsmarkeds- og borgerserviceområdet har et mindreforbrug på ca. 1,8 mio. kr., som primært vedrører endnu ikke igangsatte digitaliseringsinitiativer. Digitaliseringsprojekterne fortsætter i

27 Note 3: Sektorbeskrivelse for arbejdsmarkedsudvalget kr., netto Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Omplaceringer Korrigeret budget Regnskab Afvigelse til korr. budget * Jobcenter Montagen (socialområdet) Hjælpemiddelcenter (plejeområdet) UU-Djursland EGU Seniorjob (HR-området) Udvalgsområdet i alt * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Note: Kommunalbestyrelsen har den 22. februar tiltrådt indstilling om, at UU-Djursland overføres til Serviceområdet. På den baggrund er funktion Ungdommens Uddannelsesvejledning, funktion Erhvervsgrunduddannelser samt funktion Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov administrativt flyttet fra Undervisnings- og dagpasningsområdet under Børne- og ungdomsudvalget til Arbejdsmarkeds- og borgerserviceområdet under Arbejdsmarkedsudvalget. Arbejdsmarkedsudvalget omfatter følgende funktioner: Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskoler (grundtilskud) Erhvervsgrunduddannelser Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (vejledning) Introduktionsprogram Introduktionsydelse Førtidspension med 50 pct. refusion Førtidspension med 35 pct. refusion tilkendt efter regler gældende før 1. januar Førtidspension med 35 pct. refusion tilkendt efter regler gældende efter 1. januar Sygedagpenge Kontanthjælp Kontanthjælp vedrørende visse grupper af flygtninge Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Dagpenge til forsikrede ledige Revalidering Løntilskud mv. til personer i fleksjob og personer i løntilskudsstillinger Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Løn til forsikrede ledige i kommunalt løntilskud Servicejob Seniorjob for personer over 55 år Beskæftigelsesordninger 24

28 Serviceudgifter Serviceudgifter, kr., netto Oprindeligt budget Regnskab Afvigelse til opr. budget * Jobcenter UU-Djursland Udvalgsområdet i alt * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt På arbejdsmarkedsområdet ligger følgende funktioner indenfor servicerammen: Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskoler (grundtilskud) Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (vejledning) Løn til forsikrede ledige i kommunalt løntilskud De øvrige funktioner er udenfor servicerammen svarende til 421,55 mio. kr. af det oprindelige budget. Regnskabsforklaringer På arbejdsmarkedsudvalgets område er der i givet tillægsbevillinger på i alt 54,185 mio. kr. Heraf vedrører -1,278 mio. kr. overførsler fra tidligere år. Baggrunden for tillægsbevillingerne beskrives mere detaljeret under det enkelte område. For arbejdsmarkedsudvalgets område har der i i forhold til det korrigerede budget været et mindreforbrug på 33,2 mio. kr. Heraf udgør mindreforbruget indenfor servicerammen i forhold til det oprindelige budget 5,6 mio. kr. Mindreforbruget er primært opstået på de budgetgaranterede områder. Norddjurs Kommune kan forvente at skulle tilbagebetale et beløb i samme størrelsesorden i forbindelse med efterreguleringen af tilskudsåret. Den endelige regulering kendes først medio Jobcenter Norddjurs Området omfatter forsørgelsesudgifter til førtidspension, sygedagpenge, ledighedsydelse, revalidering og kontanthjælp samt medfinansiering af a-dagpenge for forsikrede ledige. Endvidere indgår løntilskud til personer i fleks- og skånejob samt driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats. På Jobcenter Norddjurs område er der givet følgende tillægsbevillinger i : 25

29 Område Mio. kr. Kompensation ifm. refusionsomlægning - KB 8/7 65,532 Mindreforbrug forsikrede ledige - KB 13/9-10,260 Mindreforbrug øvrige målgrp. - KB 13/9-0,276 Fratrædelse af person i servicejobordning 0,100 Tillægsbevillinger i alt 55,096 Refusionsomlægningen primo gav anledning til en statslig regulering af beskæftigelsestilskud mv. og medførte en tillægsbevilling på 65,5 mio. kr. til arbejdsmarkedsområdet. I forbindelse med halvårsregnskabet blev den forudsatte ledighedsudviklingen for hele året revideret. Dette gav anledning til en mindrebevilling på i alt 10,536 mio. kr. primært vedrørende forsikrede ledige. Det korrigerede budget for Jobcenter Norddjurs har herefter været på 478,5 mio. kr. Regnskabet for viser et samlet afvigelse (mindreforbrug) på 33,1 mio. kr. svarende til 6,9 % af det korrigerede budget. Mindreforbruget fordeler sig i hovedtræk på følgende områder: Område Mio. kr. Sygedagpenge 4,730 Kontanthjælp 1,870 Medfinansiering af a-dagpenge forsikrede ledige 16,880 Udgifter til kommunal beskæftigelsesindsats 4,570 Løn til forsikrede ledige i kommunalt løntilskud 5,430 Øvrige funktioner -0,355 I alt 33,125 Mindreudgiften til sygedagpenge, kontanthjælp og a-dagpenge kan primært tilskrives, at ledighedsudviklingen og antallet af sygedagpengesager i Norddjurs Kommune har udviklet sig mere gunstigt end forudsat ved halvårsregnskabet. På trods af den stigende ledighed i efteråret har der været et fald i antallet af forsikrede ledige i forhold til samme periode i Med 936 fuldtidspersoner i er der tale om et fald på 64 fuldtidspersoner i forhold til Lavere ledighed og dermed færre personer på offentlig forsørgelse medfører, at udgiften til aktivering af forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere m.fl. under ét er blevet tilsvarende lavere. 26

30 Endelig har nettolønudgiften til forsikrede ledige i kommunalt løntilskud været lavere. I alt 107 fuldtidspersoner har været i kommunalt løntilskud i. Nedenfor vises udviklingen i antal fuldtidspersoner på hhv. sygedagpenge, kontanthjælp og a-dagpenge i 2010 og. Antal fuldtidspersoner år 2010 og Antal fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Måned A-dagpenge 2010 A-dagpenge Kontanthjælp 2010 Kontanthjælp Sygedagpenge 2010 Sygedagpenge Efterregulering af tilskud for Hovedparten af forsørgelses- og aktiveringsudgifterne på arbejdsmarkedsområdet er dækket af en budgetgaranti. Såfremt at kommunerne under ét har en mindreudgift i på det budgetgaranterede område, så sker der en tilsvarende efterregulering af bloktilskuddet og beskæftigelsestilskuddet. Garantien sikrer således, at ændringer i kommunernes udgifter til konjunkturafhængige overførselsindkomster modsvares krone for krone af ændringer i de statslige tilskud. Der eksisterer to separate budgetgarantiordninger. Dels den kommunale budgetgaranti, som omfatter de traditionelle overførselsudgifter, hvor der sker en regulering af bloktilskuddet. Dels det særlige beskæftigelsestilskud på det forsikrede område. Den kommunale budgetgaranti dækker kommunernes nettoudgifter til: Kontanthjælp Aktivering Revalidering 27

31 Ledighedsydelse Førtidspension Erhvervsgrunduddannelser Integration Norddjurs Kommunes årsregnskab For Norddjurs Kommune kan den budgetgaranterede nettoudgift i opgøres til ca. 261,5 mio. kr. Beskæftigelsestilskuddet omfatter nettoudgifter til: Dagpenge til forsikrede ledige Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige I regnskab udgør nettoudgiften til forsikrede ledige i Norddjurs Kommune 91,9 mio. kr. Budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet efterreguleres, når kommunernes faktiske udgifter for tilskudsåret er opgjort, hvilket sker medio På det budgetgaranterede område viser regnskabet et mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget. Hvor stor en efterregulering der kan komme på tale er imidlertid usikkert. Forudsat at udgiftsudviklingen på landsplan har været som i Norddjurs Kommune, kan det forventes, at vi skal tilbagebetale en del af bloktilskuddet for. For beskæftigelsestilskuddet har KL udarbejdet en prognosemodel. Ifølge den seneste prognose kan Norddjurs Kommunen forvente en yderligere tilbagebetaling i størrelsesordenen 8,9 mio. kr. Beskæftigelsestilskuddet blev senest ved midtvejsreguleringen juli reduceret med 19,4 mio. kr. Den samlede forventede reduktion kan dermed opgøres til 28,3 mio. kr. Der kan på baggrund af KL-prognosen opstilles følgende foreløbige opgørelse af det forventede resultat på området, der dækkes af beskæftigelsestilskuddet for : Foreløbig opgørelse af forventet resultat på området for forsikrede ledige på baggrund af KL-prognose: mio. kr. Oprindeligt beskæftigelsestilskud (efter refusionsomlægning) 122,6 Midtvejsregulering (juli ) -19,4 = Midtvejsreguleret tilskud 103,2 KL-prognose for endelig regulering -8,9 = KL-prognose for endelige beskæftigelsestilskud 94,3 Regnskab * -91,9 = Muligt overskud (KL-prognose) 2,4 *) funktion og Det mulige overskud på 2,4 mio. kr. er beregnet på baggrund af prognosen fra KL og skal tages med forbehold. Det endelige resultat kendes som nævnt først endeligt medio