Gulve og akustik Juli 2013
|
|
- Magdalene Nissen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Gulve og akustik Juli 2013 Entreprenører og leverandører i gulvbranchen møder ofte forventninger om at gulvet kan "løse de akustiske" krav der stilles til det moderne byggeri. Begreberne bruges i flæng og der synes at være nogen usikkerhed omkring definitioner og virkemåder. Når man taler om lyd/akustik og "støj- dæmpning" er det meget vigtigt at man forholder sig til hvilken type af støj det er man vil dæmpe. Denne folder søger, at give et overblik over de grundlæggende principper og definitioner. Samt at belyse hvordan gulvbelægninger og konstruktioner påvirker de akustiske forhold i bygninger. Myndighedskrav I Bygningsreglementet stiller myndighederne krav til et vist lydmæssigt komfortniveau i vores bygninger, der står: "Bygninger skal planlægges, projekteres og indrettes, så brugerne sikres tilfredsstillende lydforhold." Bygningsreglementet anviser ikke, hvad reglementet indebærer eller hvordan det skal opfyldes. Information findes i Dansk Standart DS490. Standarten fastlægger nogle lydmæssige "komfortklasser", kaldet "lydklasser. DS490 definerer 4 klasser A, B, C og D. Klasse C er det lavest acceptable niveau for nybyg. A & B er over og D er under og accepteres i princippet kun for ældre bygninger. For at kunne forstå, hvad lydklasserne indebærer, er det nødvendigt at forholde sig til en række definitionen på forskellige lydtekniske begreber. Disse defineres i DS490, der også henviser til en række til europæiske og internationale standarder for anvisninger på, hvordan man måler disse værdier. Lydens udbredelse Lyd kan udbredes via luft, dette kaldes ofte "direkte lyd" eller "luftlyd". Lyd kan også udbredes via mekaniske konstruktioner. I bygninger kalder vi ofte denne type af lyd for bygningslyd. Bygningslyden underdeles ofte i begreberne trinlyd og flangelyd. Lyd måles i enheden decibel (db). Decibelskalaen er logaritmiskskala, hvilket gør den vanskelig at arbejde med. En fordobling af lydniveauet svare på den måde til en forøgelse på 3 db. Normalt hørende mennesker kan netop registrere en ændring på 1 db, mens 3 db er en tydelig ændring. Myndighedskrav Bygningsreglementets krav Standarter DS 490 definerer fire komfortklasser og en række akustiske begreber: EN140-7: EN140-4: Lydisolation EN3382-3: Efterklangstid EN16518: Trommelys (under udarbejdelse). Gulvløsninger De(n) rigtige gulvkonstruktion(r) kan medvirke til at opfyldekravene i bygningsreglementet. Fokus skal være på den type af lyd der skal dæmpes. Der er ofte flere løsninger Akustik: læren om lyd Lydbølger er periodiske variationer i lufttrykket. Lyd kan dog også transmitteres i faste materialer som svingninger Side 1/8
2 Luftlyd Luftlyd er fx tale, musik, støj fra maskiner og apparater. Når en luftbåren lydbølge rammer et materiale, bliver en del af energien reflekteret, en anden del bliver absorberet af selve materialet, og den resterende del af energien bliver transmitteret igennem materialet. Den lyd der reflekteres i et rum oplever vi som det, vi også kalder for "ekko". I rum med stor refleksion har vi meget ekko. Ekkoet udtrykkes mere præcist i en efterklangstid. Langt størsteparten stammer fra mekaniske påvirkninger fra fx fodtrin. Indenfor bygningsakustik opererer man med begrebet "". Figur 2: Luftlydisolation Lydisolation Væg Højttaler Ved efterklangstiden forstås, den tid det tager lydtrykniveauet at falde 60 db efter lydkilden er stoppet. Efterklangstiden måles i sekunder. Ref. EN/ISO M2 Når nogle rum har en lille refleksion (ingen ekko) skyldes det at en nogle materialer er gode til at absorberer lyden. Rummets evne til at absorbere lyden angives i en lydabsorptionskoefficienten. Lydabsorptionskoefficienten udtrykker forholdet mellem den absorberede lyd og den indkomne lyd. Værdien angives som en koefficient mellem 0,00 og 1,00, hvor en værdi på 1,00 betyder, at al lyd bliver absorberet. En værdi på 0,00 betyder, at ingen lyd bliver absorberet, men at al lyden reflekteres. Lydisolation Ved trinlyd forstås, bygningens evne til at transmittere lyd lodret igennem bygningsdelene. Denne Væg Højttaler type af lyd frembringes typisk af gang og (her af navnet "trinlyd"). Evnen til sisolering måles i db og angives ved en La værdi. Etageadskillelse Som før nævnt vil en del af den luftbårne lyd også kunne transmitteres gennem materialet. I forbindelse med bygningsakustik er denne egenskab ofte uønsket. Man bruger i denne sammenhæng ofte begrebet "lydisolering" til at beskrive en bygningsdels evne til at hindre lyd transmission. Figur 1. illustrer begreberne. EN/ISO140-7 definerer hvordan trinlydsdæmpning måles. Princippet er, at man banker på gulvet med M2 en speciel bankemaskine og måler lyden i lokalet neden under. På figur 3 er princippet illustreret. Figur 1 Lyd der transmitteres Figur 3: Lyd der absorberes Lydbølge der rammer en bygningsdel Lyd der reflekteres Etageadskillelse Det er kun en lille del af den lyd der transmitteres rundt i vores bygninger der stammer fra "luftlyd". Ved luftlydisolation forstås, bygningens evne til at isolere/stoppe lyd der er transmitteret i luft. Evnen til "luftlydisolation" måles i db og angives ved en Rw værdi. På figur 2 er princippet illustreret. Som eksemler kan gives tale, musik, støj fra diverse installationer eller andre lyde. Man kan også opleve en vandret transmission af lyd via gennemgående bygningsdele. Denne type af lyd kaldes for flangetransmission. Side 2/8
3 Lydisolation Flangetransmission Figur 6: Akustiske begreber Flangetransmission er lyd der trænger ind i det andet rum på indirekte måder (gennem gulve, vægge o.lign.). Væg Højttaler Figur Flanketransmission 4: Flagetransmission M2 Væg Her illustreres de vigtigste akustiske begreber Når man går på et gulv kommer der en lyd. Den lyd man kan Etageadskillelse høre på etagen nedenunder kaldes for trinlyden, se figur 3. Den lyd man kan registrerer i selve rummet kaldes for trommelyden. er lyden fra trinstøj og gulvbelægning i det rum hvor lyden skabes. er i sær relevante ved laminat og trægulve der er lagt svømmende. Ved denne konstruktion kan man opleve at lydniveauet i rummet bliver højere efter udlægning af gulvet, end det var før. Gulvbelægningen bidrager på den måde "negativt" til rummets lydkomfort. indgår ikke som en parameter i de tidligere nævnte lydklasser. Der er en europæisk standard under udarbejdelse. Lyd 1. Luftlydstransmission gennem en væg stammende fra tale 2. Mekanisk frembragt lyd (fra ventilator) 3. Luftlydstransmission gennem etageadskillelser fra fx tale (luftlyd) eller trin (bygningslyd) 4. Flangetransmission af lyd EN (under udarbejdelse) beskriver, hvordan trommelyd skal måles på elastiske gulvbelægninger. Figur 5: Her er princippet for måling af trommelyd illustreret Side 3/8
4 Rumtyper og lydkrav DS490 DS490 definere to typer af rum i vores bygninger: 22 Beboelsesrum: Opholds og/eller sove rum i en bolig. Her medregnes ikke små afgrænsede rum som entreer, baderum og køkkener 2Fællesrum: 2 Opholdsrum, gange, trapper og lignende der er fælles for flere boliger. Her medregnes beboerlokaler, der fx kan bruges til spisning, fjernsyn og andre fælles aktiviteter Luftlydisolation (vandret) Luftlydtransmission mellem to naborum sker gennem den adskillende bygningsdel, gennem flankerende bygningsdele og gennem utætheder i bygningsdelene eller i samlingerne mellem dem. DS 490 definerer en række lydklasser/komfort niveauer som vores bygninger skal overholde. Lydklasse A Lydklasse B Lydklasse C Lydklasse D Beskrivelse Rum hvor beboeren kun nogen gange forstyrres af støj Beboer bliver kun nogen gange forstyrret af støj Ca % af beboerne bliver indimellem forstyrret af støj - Bygninger med mindre tilfredsstillende lydforhold - Typisk ældre bygninger - Bør ikke bruges i forbindelse med nybyggeri Bygningsreglementet - Bedste klasse - Langt over BR s krav Betydelig bedre end BR s krav Denne klasse svarer til intentionerne i BR DS 490 definerer følgende grænseværdier for luftlydsisolation, trinlyd og efterklangstid for de 4 lydklasser. Luftlydisolering R w målt i db Lydklasse A B C D Bolig fællesrum Bolig rum udenfor bolig Opholdsrum opholdsrum Dør Bolig Fællesrum isolering L målt i db Lydklasse A B C D - Fællesrum med støjende aktivitet. (erhverv / fællesrum) - Beboelse, køkkener og fælles opholdsrum Andre boliger og fællesrum Beboelsesrum og køkkener Fællestrapperum og gange samt til et og bad i andre boliger Beboelsesrum og køkkener Dør Bolig Fællesrum Efterklangstid T målt i sekunder Lydklasse A B C D Trapperum og gang med adgang til mere end to boliger/erhvervsenheder 1,0 1,0 1,3 1,3 Gangarealer der i noget omfang bruges til ophold, fx plejehjem 0,9 0,9 0,9 0,9 Fællesopholdsrum 0,6 0,6 0,6 - Gulvet har meget lille indflydelse på den vandrette lydtransmission gennem vægge o.lign. Brugen af bløde belægninger vil gavne, idet de bløde overflader vil absorbere en del af lyden og på den måde mindske lydtrykket. Det er væggens konstruktion, der skal fokuseres på. Ved at bruge "tunge skillevægge" kan man opnå en luftlydsisolering i størrelses ordenen db. Flanketransmission For at opnå god luftlydisolation af en bygningsdel skal den enten være tung (beton, mursten) eller Væg opbygges som dobbeltkonstruktion. Ved dobbeltvægge med stive vægdele skal der være fuldstændig adskillelse mellem vægdelene og i til stødende bygningsdele ud for mellemrummet mellem vægdelene. Dobbeltvægge med slappe vægdele kræver ikke altid adskillelse i tilstødende bygningsdele og er ikke så kritiske med hensyn til adskillelse mellem vægdelene. Lyd Utætheder i bygningsdele eller mellem bygningsdele har en afgørende indflydelse på bygningsdelens lydisolering. Selv små utætheder kan ødelægge effekten af en ellers god lydisolation. Det er derfor vigtigt at udforme konstruktionerne så naturligt svind og bygningsbevægelser ikke medfører utætheder mellem tilstødende rum. Det er ligeledes vigtigt, at vægge er gennemgående, fra overside dæk til underside dæk, samt at rørgennemføringer m.v. tætnes omhyggeligt. Når m an taler lyd/akustik og "støjdæmpning" er det meget vigtigt at man forholder sig til hvilken type støj, man vil dæmpe/reducere. I det følgende kommer nogle generelle anvisninger/metoder til at reducerer de forskellige støjtyper. Side 4/8
5 gengæld må der accepteres nogen transmission af trinlyd, både fra rum til rum og til lokalerne nedenunder. Flangetransmission Luftlydisolation (lodret) Flangetransmission sker når lyd overføres fra et rum til et For den lodrette luftlydtransmission er den samlede gulvkonstruktion særdeles væsentlig. Her gælder det også at tunge andet ved gennemgående bygningsdele. Flangetransmission er særlig et problem ved lette skillevægge og facader, der passerer ubrudt forbi en skillevæg eller et dæk. man bør indtænke et eller flere lydabsorberende lag i kon- konstruktioner, dæmper bedre end lette konstruktioner og struktionen. Flangetransmissionen kan nedsættes ved at afbryde de Figur gennemgående bygningsdele ud for de rumafgrænsende Skillevæg byg- fastgjort i en 2: ningsdele. På den måde forhindres lyden i at forplante gulvopbygning sig. med Ønsker man, at begrænse flangetransmitteretlyd, kan trinlydsdæmpning dette Betondæk mod lokalerne nedenunder. udføres ved, at undergulvene udføres som svømmende Skillevæggen gulve. kan I nedenstående fjernes igen, tabel er som eksempel angivet luftlydisolationen tager skade. for en traditionel etageadskillelse med bærende del Det skal sikres, at undergulvet ikke har kontakt med de uden tilstødende bygningsdele. Til gengæld må i form der accepteres af betonelementer og med gulvopbygning i form af at gulvet nogen transmission trægulv af trinlyd på strøer med bløde mellemlæg. Tilsvarende værdier fra rum til rum, hvorimod På figur 6a, b og c er der givet nogle eksempler på denne type opnås ved gulvopbygning i form af svømmende beton- eller trinlydsdæmpningen mod af konstruktioner. lokalerne nedenunder asfaltgulv. er bevaret. me ige af g Fig Ski dæ gul trin lok - en t res inlyd, til Figur 6a, 6b og 6c: Flangetransmission Skillevæggen placeret oven på gulvopbygningen. Gulvopbygningen er brudt under skillevæggen for at mindske flangetransmission. Fjernes væggen vil dette kun medføre mindre gulv reperationer Luftlydisolation R w for et betondæk Dæktype Massiv beton Huldæk Ribbedæk Tykkelse i mm Masse kg/m² Figur 3: Skillevæg fastgjort i R w i db gulvopbygning med trinlydsdæmpning mod lokalerne Figur nedenunder. 4: Her er gulvopbygningen Isoleringskravet R = 53 db kan også opfyldes af dæk (mas- Skillevæg fastgjort yderligere direkte i den brudt sive betondæk eller huldæk med betonafretning) med en underliggende for at dæmpe gulvopbygning. trinlydens samlet masse på 430 kg/m² På den måde kan gulvopbygningen transmission Løsningen fra rum har til rum. gode lydmæssige udelades. egenskaber, Af hensyn til trinlydniveauet skal dækkene forsynes men væggen kan med ikke trinlyddæmpende fjernes belægning. igen uden større reparation af gulvet. Hvor kravene til luftlydisolation er store, kan de ovenfor beskrevne dæktyper forsynes med et nedhængt underloft. Underloftet kan være et pladeloft med mineraluldsisolering og ophængt i stropper. Hvor lydisolerende underloft skal bruges, må det påregnes, at også de flankerende vægge skal forsynes med lydisolerende forsatsvægge. Fig Ski un opb opk Wg lvggen at igen, teres de. trinlyd, pteres g til inlyd d d r bevaret. rt i lydse d -. lydens es igen, rum. ade. epteres trinlyd od od er bevaret. Skillevæg fastgjort direkte på undergulvet. Løsningen giver gode akustiske egenskaber, men væggen kan ikke fjernes uden større reparation af gulvet Tilsvarende løsning som 6b, men her blot illustreret med et strøgulv Figur 5: Skillevæg Figur 4: med stor lyddæmpning Skillevæg fastgjort i direkte gulvopbygning i den underliggende med gulvopbygning. Løsningen mod har trinlydsdæmpning lokalerne gode lydmæssige nedenunder. egenskaber, men væggen kan ikke fjernes igen uden større reparation af gulvet. Figur Figur 6: 5: Skillevæg fastgjort med stor i den lyddæmpning gende fastgjort gulv- i underlig opbygning. gulvopbygning Strøgulv med på opklodsning. trinlydsdæmpning Løsningen mod har Wgode lokalerne lydmæssige nedenunder. egenskaber. jort i nlyds- Figur 6: Skillevæg fastgjort i den Side 5/8
6 en bygningsdel Lydbølge der rammer en bygningsdel Lyd der reflekteres sisolering er en lodret lyd transmission gennem en bygningsdel der er frembragt ved en mekanisk påvirkning. Figur 7a: /trommelyd Lyd der reflekteres For at opnå en god trinlydsisolation bør der indbygges et eller flere lydabsorberende lag i dækkonstruktionen, så lyden "brydes". Det kan gøres på flere måder. Den lyd vi registrerer fra gulvet i et rum, når vi går på gulvet, kaldes for trommelyd. en fra et gulv kan være ganske generende. en opleves tydeligst på lette løst liggende hårde gulvtyper, som fx laminatgulve, hvor man kan opleve at akustikken i rummet forværres, sammenlignet med et bart beton gulv. Som nævnt under afsnittet omkring trinlyd reducerer løst liggende svømmende gulve udlagt på et lyddæmpende underlag, trinlydsstøjen i en bygningsdel. Denne konstruktion vil i forhold til trommelyd give den modsatte effekt og man kan på den måde komme ud for at man ved at reducerer trinlyden introducerer et nyt problem med hensyn til trommelyden. Gulvbelægning Svømmende undergulv I figur 7b er vist et eksempel på pladegulv, under hvilket man har lagt et trinlydsdæmpende underlag. Lydisolerende sdæmpende måtte underlag kan Kantafgrænsning typisk formindske trinlyden med Beton 18 undergulv 20 db. Figur 7b: sisolering - pladegulv Min. 12 mm afstand Midlertidig kile til fastholdelse Der er en EN-norm under udarbejdelse der fastlægger standardiserede metoder til måling af trommelyden. Spånpladegulv Min. 12 mm afstand Trindæmpende mellemlag Fugtspærre Isolering Midlertidig kile til fastholdelse Betondæk Spånpladegulv For strøgulve har man en mulighed for, i forbindelse med opklodsningen af strøerne, at indlægge en lydbrik under eller Trindæmpende oven på opklodsningen. Ved brug af "lydbrikker" kan trinlyden formindskes med ca. 4 db. mellemlag Fugtspærre Figur 7c: sisolering - strøgulv Trægulv Strø Blød isoleringsbrik Kilesystem Isolering Betondæk Blød isoleringsbrik Elastiske og tekstile belægninger (linoleum, vinyler og tæpper) giver i sig selv en vis trinlydsdæmpning. I figur 9 ses typiske værdier, for forskellige produkttyper. Side 6/8
7 Gulvløsninger Akustik er et komplekst område og inden man begynder at tale om forskellige mulige metoder til at forbedre en bygningsdels akustisk, er det vigtigt at man gør sig klart, hvilken form for akustik man gerne vil påvirke. Eller sagt på en anden måde; hvilken støjgene man ønsker at mindske. Desuden skal man være opmærksom på at decibelskalaen er en logaritmisk skala. Det betyder at Har man i et rum fx 2 identiske støjkilder (kopimaskiner e.lign) der begge leverer et lyd niveau på 62 db, vil det "samlede" lydniveau blive 65 db. Bygningsakustik Bygningsakustik er er at at ekspertområde ekspertområde som som du, du, som som gulventreprenør, gulventreprenør, bør bør overlade overlade til til akustikkere akustikkere Reduktion af efterklangstiden For at få efterklangstiden ned i et rum skal man øge rummets evne til at absorbere lyden. Lydabsorptionskoefficienten α er, som nævnt, et mål for forholdet. Lydabsorptionskoefficienten vil afhænge af de materialer der indbygges i rummet samt den mængde hvori de bruges og man taler i denne forbindelse om den ækvivalente lydabsorptionskoefficienten. Bruges der i et rum et materiale med en a-værdi på 0,25 på 20 m² vil rummet have en ækvivalente lydabsorptionskoefficienten på 5. Det kunne også have været opnået med et areal på 10 m² og et andet materiale valg med en a-værdi på 0,5. For gulvbelægningerne vil det generelt være sådan, at bløde tekstile belægninger med høj luv vil have en højere værdi end glatte og hårde belægninger (som fx sten). Forbedret luftlydsisolation Gulvmaterialerne kan medvirke til indirekte at formindske luftlydstransmissionen mellem to lokaler. Fokus skal være på materialernes evne til at absorbere lyden i det rum hvor den generer. Som tidligere nævnt udtrykkes dette ved lydabsorptionskoefficienten. Det vil generelt være sådan at materialer med en åben "diffus" struktur har en højere lydabsorptionskoefficienten end materialer med en lukket og glat struktur. Omsat produkttyper vil tekstile belægninger med meget luv have en større lydabsorptionskoefficient end hårde og glatte belægninger med sten, epoxy o.lign. som er deres modpol. Hvis man vil forbedre luftlydsisolationen skal man fokuserer på materialernes evne til at absorbere lyden udtrykt ved lydabsorptionskoefficienten. Det skal dog understreges, at hvis der tales om horisontal lydluftisolation, så er det opbygningen af de lodrette flader (væggene) fokus skal rettes mod. Indflydelsen fra gulvet vil være minimal. Forbedret trinlydsisolation Ønskes en forbedret trinlydsdæmpning, skal man fokusere på den lodrette lydtransmission mellem etagerne. Denne type at støj/lyd stammer fra en "mekanisk" kilde og transmitteres via bygningsdele. Afbrydelse af den bygningsdel der overfører lyden er en effektiv måde at stoppe lyden. Det er også sådan, at tunge materialer bremser lyden bedre end lette materialer (lyd er energibølger, der skal mere energi til at sætte et tungt materiale i svingninger end der skal til at sætte et let materiale i svingninger, derfor dæmper tunge materialer generelt bedre). Det er især undergulvenes masse der har betydning for tirnlydsisolationene. Best praksis Den type af konstruktion, der i de fleste tilfælde, vil give den største totale dæmpning vil være, et svømmende undergulv i cement eller lignende (et tungt materiale) udlagt på en lydabsorberende måtte med en fuldklæbet tekstil belægning. Det svømmende undergulv afsluttes mod lodrette flader med en kantafgrænsning af lydabsorberende materiale. Det svømmende undergulv giver en god trinlydsdæmpning mod underliggende lokaler. Afbrydelsen mod de lodrette afgrænsninger sikre en god dæmpning af flangetransmitteret lyd og det tunge undergulv vil give en god dæmpning af trommelyden. En tekstil gulvbelægning vil medvirke til at mindske efterklangstiden. Der er dog en række forhold/forudsætninger der skal være på plads for at man får det optimale ud af konstruktionen. Den lydabsorberende måtte skal være så trykfast at den ikke deformeres. Falder den sammen, vil dens effekt mindskes eller forsvinde. Kantafslutningerne er også kritiske. Udføres de ikke korrekt kan der opstå lydbroer. Tyndpudsleverandørernes anvisninger skal følges nøje. Figur 8: Oversigt over forskellige værdier for trinlydsdæmpning Kantafgrænsning Gulvbelægning Svømmende undergulv Lydisolerende måtte Beton undergulv I mange byggerier afrettes etageadskillelsen med et tyndpudslag udlagt som et svømmende (selvbærende) gulv på en glidefolie. Med denne metode fås ofte et godt plant undergulv, hvorpå der kan lægges de fleste typer af gulvbelægning. Lægges der under glidefolien en lyddæmpende måtte, d.v.s. en blød måtte med en stor lydabsorptionskoefficient fås en konstruktion der har en trinlydsdæmpning i størrelsesordenen db. Side 7/8
8 I figur 9 er der en oversigt over forventelige trinlydsdæmpningsværdier en er en oversigt over forventelige værdier for trinlydsdæmpning. Det understreges at værdierne er vejledende og at de ikke kan adderes. Figur 9: forventelige trinlydsdæmpningsværdier Produkt gruppe Elastiske belægninger Gummi med std. bagside (2,0 mm) Gummi med std. bagside (2,0 3,0 mm) Gummi med std. bagside (3,0 4,0 mm) Gummi med std. bagside ( > 4,0 mm) Gummi med akustik bagside Linoleum med std. bagside (2,5 mm) Linoleum med std. bagside (3,2 mm) Linoleum med akustik bagside Homogene vinyler (2,0 mm) Homogene vinyler med akustikbagside Tekstile belægninger Tæppefliser Tæpper banevare Fugefri belægninger Polyuretaner Epoxyer Polyuretaner på akustikunderlag Undergulve Træbjælkelag med lerindskud og pudset loft Tyndpuds mm udlagt på trinlydsdæmpende underlag Insitustøbt betondæk 180 mm med loft. Tyndpuds mm udlagt på trinlydsdæmpende underlag Huldæk m. loft 220 mm. Tyndpuds mm udlagt på trinlydsdæmpende underlag Huldæk 320 mm. Tyndpuds mm udlagt på trinlydsdæmpende underlag Oplysningerne er baseret på leverandøroplysninger Forventelig trinlydsdæmpning 5-6 db 6-10 db 8-10 db Op til 15 db db 4-6 db 6-9 db 14 db 2-4 db 15 db db db 3-4 db 2 3 db db db db db db Side 8/8
skolefritidsordning mv.).
Dato: Marts 2009 - Side: 1/5 Lyd Lydforhold i bygninger Bygningsreglementet BR2008 stiller krav til bygningers lydforhold. Kravene er angivet som funktionskrav i form af minimumsværdier henholdsvis maksimumsværdier,
Læs mereK01_H1_E1_N02 K01_H1_E1_N02. Bring ideas to life VIA University College. VIA Byggeri & Engineering Campus HORSENS K01_H1_E1_N02
STØJ FRA TEKN. INSTALLATIONER PÅ ALTAN 40 db K0_H_E_N0 LEJLIGHED LEJLIGHED TRAPPERUM LEJLIGHED 30 db FRA TEKN. INSTALLATIONER Analyse - Snit K0_H_E_N0 DØR MOD FÆLLESRUM 3 db UP TRAPPERUM EFTERKLANG, T
Læs mereTransmissionen sker: n Direkte gennem adskillende konstruktioner (væg eller etageadskillelse) n Gennem flankerende konstruktioner n Gennem utætheder
Lyd Lydforhold i bygninger Bygningsreglementet BR2010 stiller krav til bygningers lydforhold. Kravene er angivet som funktionskrav i form af minimumsværdier henholdsvis maksimumsværdier, afhængigt af hvilken
Læs mere2 VÆGGE OG DÆK IMELLEM BOLIGER. Rumtype. Mellem en bolig eller fælles opholdsrum og lokaler med støjende aktiviteter (erhverv eller fællesrum)
Notat DLG TÅRNET Akustik 29. juni 2016 Projekt nr. 217465 Dokument nr. 1220105465 Version 1 Udarbejdet af JEK Kontrolleret af MAM Godkendt MIK 1 INDLEDNING I forbindelse med projekteringen af DLG Tårnet
Læs mereLyd. Grænseværdier for trinlydniveau skal have særligt fokus, fx gulve i wc- og baderum kræver særlig opmærksomhed.
Lyd Lydforhold i bygninger Bygningsreglementet BR2010 stiller krav til bygningers lydforhold. Kravene er angivet som funktionskrav i form af minimumsværdier henholdsvis maksimumsværdier, afhængigt af hvilken
Læs mereDABYFO, Kastrup, 3. maj Ernst Jan de Place Hansen, SBi
Akustisk indeklima Ernst Jan de Place Hansen, SBi Indhold BR10 Lydkrav generelt Hvorfor skærpede krav? Kontrolmålinger Boliger Undervisningsbygninger Daginstitutioner Kontorbyggeri mv. Klassifikation af
Læs mereINFO OM LYD LYD. For foldevægge ses i praksis forskelle mellem laboratoriemålte og de bygningsmålte reduktionstal i størrelsesordenen op til 3-6 db.
LYD INFO OM LYD God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger. Behovet for lydisolation er individuelt og afhænger af, hvad de to naborum skal anvendes til. Eksempelvis
Læs mereTrinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau.
Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau. Trommelyd er betegnelsen for den specielle form for trinlyd, som udstråles i samme
Læs mereTrinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau.
Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau. Trommelyd er betegnelsen for den specielle form for trinlyd, som udstråles i samme
Læs mereSådan dæmper du støj 20 % 3D-modeller viser hvordan tegn videre på gratis AutoCad-stegninger. af beboere er generet af støj
Sådan dæmper du støj 3D-modeller viser hvordan tegn videre på gratis AutoCad-stegninger. 20 % af beboere er generet af støj Nabostøj i etageejendomme Mange oplever nabostøj i etageejendomme som et stort
Læs mereOM LYD. God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger.
Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6543 www.grontmij-carlbro.dk OM LYD CVR-nr. 48233511 God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger.
Læs mereFORSTÅ LYDENS VEJE. Når vi i DANSK LYDISOLERING udfører lydisoleringer er det derfor med detaljen i højsædet.
FORSTÅ LYDENS VEJE KORTFATTET OG VISUEL FORKLARING Denne guide vil hjælpe dig til at forstå, hvordan lyden arbejder mellem vægge, lofter og gulve. Der findes flere forskellige former for lyde. De problematikker
Læs mere1. Introduktion. Afgrænsning
1. Introduktion Lydbestemmelserne i Bygningsreglement 2010 findes i kap. 6.4 Akustisk indeklima. Bestemmelserne er udformet som funktionskrav, der er altså ingen konkrete talværdier i kravteksten. I Bygningsreglementets
Læs mereFORSLAG Juli TBST-lydvejledning Forslag til projekteringsværdier for lydforhold i kontorbyggeri og hospitaler (akustisk indeklima)
FORSLAG Juli 2018 TBST-lydvejledning Forslag til projekteringsværdier for lydforhold i kontorbyggeri og hospitaler (akustisk indeklima) Udarbejdet af: Birgit Rasmussen, bir@sbi.aau.dk SBi, Statens Byggeforskningsinstitut
Læs merePorebeton [mm] Hvor der anvendes listelofter mod tagrum. Begge vægge og isolering føres tætsluttende til tagflader.
Side 1 Lejlighedsskel med Multipladen 535, Murblokken 535 og Vægelementet 575 Når det drejer sig om reduktionstal for en dobbelt væg, så er det vigtigt, at de to vægdele er fuldstændig adskilte med adskilt
Læs mereBR Lyd - parametre. DABYFO Kreds København. Lydforhold er generelt skærpet Ændring fra detail-krav til funktionskrav
DABYFO Kreds København Akustisk Indeklima og Bygningsreglementet ved Claus Riis, Riis Akustik ApS Hvad siger BR2010? Hvordan bruges BR2010? Sikrer det os gode lydforhold? BR-2010 Lydforhold er generelt
Læs mere4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber
Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen effektivt kan absorbere lydenergi. Den
Læs mereLydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel
Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel SBi-anvisning 245 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2014
Læs mereGI medvirker til at bekæmpe problemet i samarbejdet www.stojpartner.dk SIDE 3 AF 32
Nabostøj 32 Indhold Nedhængte lofter... 4 Væg... 6 Bærende gulve... 8 Stålbeslag (Hatteprofiler)... 8 Vibrationsdæmpere... 11 Gulvstrøer på tværs af bjælker... 13 Svømmende gulve... 15 Træfiberunderlag
Læs mereTeknik / Bygningsakustik. 4.3 Bygningsakustik 4.3. Gyproc Håndbog 9
Teknik / Bygningsakustik 4.3 Bygningsakustik 4.3 Gyproc Håndbog 9 433 Teknik / Bygningsakustik 4.3 Bygningsakustik Indhold 4.3.0 Indledning... 435 4.3.1 Begreber... 436 4.3.2 Lydisolering... 438 4.3.3
Læs mereBYGNINGERS LYDISOLERING
BYGNINGERS LYDISOLERING NYERE BYGNINGER JØRGEN KRISTENSEN SBI-ANVISNING 172 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1992 SBI-anvisninger er forskningsresultater bearbejdet til brug ved planlægning, projektering,
Læs mereGipspladers lydisolerende egenskaber
Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen
Læs mereSystembeskrivelser og Funktionsnøgler / Etagedæk og Lofter / System Gyproc TCA Etagedæk. System Gyproc TCA Etagedæk 2.3.1.
Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Etagedæk og Lofter / System Gyproc TCA Etagedæk System Gyproc TCA Etagedæk 63 Systembeskrivelse System TCA-Etagedæk omfatter etagedæk med C-profiler i stål som de
Læs mere6.3 Schlüter -DITRA-SOUND
INNOVATION MED PROFIL 6.3 Schlüter -DITRA-SOUND G U L V U N D E L A G TRINLYDSISOLERING Anvendelse og funktion Schlüter -DITRA-SOUND er en trinlydsisolering til flisebelægninger fremstillet af kraftig
Læs mereISOVER Trinlydsplader leveres pakket i krympefolie, der beskytter pladerne mod vejrliget. ISOVER Trinlydsplader er ukomprimerede.
ISOVER Trinlydsplade Anvendelse ISOVER Trinlydsplader anvendes i boliger og let erhverv som trinlydsdæmpende lag i lette svømmende gulve både til renovering og nybyggeri. Trinlydspladerne anbringes mellem
Læs mereTeknik / Rumakustik. 4.4 Rumakustik 4.4. Gyproc Håndbog 9
Teknik / Rumakustik 4.4 Rumakustik 4.4 Gyproc Håndbog 9 451 Teknik / Rumakustik 4.4 Rumakustik Indhold 4.4.0 Akustisk indeklima... 453 4.4.1 Akustiske begreber... 454 4.4.2 Lovkrav... 457 4.4.3 Gode akustiske
Læs merePraktiske erfaringer og løsningsmuligheder
Praktiske erfaringer og løsningsmuligheder Storrumskontorer Skoler / undervisning Daginstitutioner Storrumskontorer Indretningsplan / Layout Naturligt arbejdsfællesskab Separate stillerum Separate rum
Læs mereBygningers lydisolering ~ SBI-ANVISNING 112 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1979
7 S,B/1'A'P/' Bygningers lydisolering ~ SBI-ANVISNING 112 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1979 I Bygningers lydisolering JØRGEN KRISTENSEN HENRIK NISSEN ERIK WIUFF (J{) rff'tj? STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT.ey:.
Læs mereHelvægge og dæk af letbeton HÆFTE NR. APR. 2008. Lydisolering LETBETONELEMENTGRUPPEN - BIH
Helvægge og dæk af letbeton Lydisolering HÆFTE NR. APR. 008 LETBETONELEMENTGRUPPEN - BIH Indholdsfortegnelse / Indledning Indholdsfortegnelse. Indledning.... Referencer.... Lydbestemmelser... -5. Boliger
Læs mereGeberit Silent-db20 Lyddæmpende afløbssystem. Teknisk Information
Geberit Silent-db20 Lyddæmpende afløbssystem Teknisk Information Geberit Silent-db20 - afløbssystemet med lyddæmpende egenskaber Et afløbssystem med mange anvendelsesområder Silent-db20 er et lyddæmpende
Læs mereBygningsfysik Lyd og bygninger
Bygningsfysik Lyd og bygninger Ministeriet for Børn og Undervisning, marts 2013. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Niels Erik Hvam, Hansenberg.
Læs mereLYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen
Læs mereLydisolation for tungt byggeri af beton- og letbetonelementer - eksempelsamling
Betonelement- Foreningen BEF Bulletin No 1 Juli 2012 Lydisolation for tungt byggeri af beton- og letbetonelementer - eksempelsamling Udarbejdet af BC Lydforhold ApS v. Bent Christensen i samarbejde med
Læs mereIndholdsfortegnelse. Lydforhold - Klinten Faaborg, Boliger 205, 304 & 305. Ejerforening Klinten Faaborg. Teknisk notat
Ejerforening Klinten Faaborg Lydforhold - Klinten Faaborg, Boliger 205, 304 & 305 Teknisk notat COWI A/S Odensevej 95 5260 Odense S Telefon 63 11 49 00 Telefax 63 11 49 49 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereGANGKOMFORT OG RULLEMODSTAND
Myndighederne kræver, at gulvene skal have "passende fjedring", men der angives dog ingen metode til måling af fjedringen. Der er metoder til måling af støddæmpning og deformation i gulvbelægninger. Et
Læs merePå den måde kan man regulere og forkorte efterklangstiden, så der opstår et godt lydmiljø med et klart og tydeligt lydbillede.
Kort om akustikbehandling Kilde: Gode toner i Arkitekturen af Jan Voetman Efterklangstid Efterklangstiden er den tid, det tager for en lyd i et rum at dø ud. Videnskabeligt udtrykt er det den tid målt
Læs mereLydisolering mellem boliger nybyggeri. Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Dan Hoffmeyer
Lydisolering mellem boliger nybyggeri Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Dan Hoffmeyer SBi-anvisning 237 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Lydisolering mellem boliger
Læs mereRapport. Bedre lydisolering i nyrenoverede boliger. Projektfase III: Afprøvning af udvalgte løsningsforslag. Delrapport: Laboratorieafprøvninger
Rapport Bedre lydisolering i nyrenoverede boliger. Projektfase III: Afprøvning af udvalgte løsningsforslag. Delrapport: Laboratorieafprøvninger Rekvirent: Grundejernes Investeringsfond Side 1 af 71 Udført
Læs mereGyptone akustikvægsløsninger
Gyptone akustikvægsløsninger Lavere efterklangstid, mindre flutter ekko og forbedret taleforståelse Akustisk regulering af nye og eksisterende rum Gyptone akustikvægsløsninger benyttes til akustisk regulering
Læs mereFunktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE
sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10
Læs mereLydisolation for tungt byggeri af beton- og letbetonelementer - eksempelsamling
Betonelement- Foreningen BEF Bulletin No 1 Juli 2012 Lydisolation for tungt byggeri af beton- og letbetonelementer - eksempelsamling Udarbejdet af BC Lydforhold ApS v. Bent Christensen i samarbejde med
Læs mereTeknisk notat. Måling af lydisolation i forsøgsopstilling. Udført for Kuben Byggeadm. A/S. Sagsnr.: K Side 1 af 6 inkl. 2 bilag
Teknisk notat DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Måling af lydisolation i forsøgsopstilling Udført for Kuben Byggeadm. A/S Sagsnr.: K 870152 Side 1 af 6 inkl. 2 bilag Kongsvang Allé 33 DK-8000 Århus
Læs mereGyptone akustikvægløsninger
Gyptone akustikvægløsninger Lavere efterklangstid, mindre flutterekko og bedre taleforståelighed Akustisk regulering af nye og eksisterende rum. Gyptone akustikvægløsninger benyttes til akustisk regulering
Læs mereLydisolering mellem boliger nybyggeri
SBi-anvisning 237 Lydisolering mellem boliger nybyggeri 1. udgave 2011 Lydisolering mellem boliger nybyggeri Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Dan Hoffmeyer SBi-anvisning 237 Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs mereE. Pihl & Søn AS, Nybrovej 116, 2800 Kgs. Lyngby. 11. oktober 2006
E. Pihl & Søn AS, Nybrovej 116, 2 Kgs. Lyngby. 11. oktober 26 Copenhagen Golfpark BCL 25 Lydnotat 2 Lydtransmission via huldækelementer Side 1 af 2. 1. Formål. Undersøgelserne er et supplement til målingen
Læs merepå arbejdspladsen Akustik
Akustik på arbejdspladsen Høj medarbejdstilfredshed gavner forretningen Undersøgelser viser, at der mistes mange arbejdsdage hvert år gr. arbejdsrelaterede sygdomme såsom stress og manglende trivsel. Det
Læs merePLA EBEKL D E STÅ SKELE VÆ G
UDK 699.844:69.022.5 PLA EBEKL D E STÅ SKELE VÆ G dob elte l Jørgen Krist nsen og Filip Wanning vandret snit Lydisolation mellem naborum afhænger ikke alene af de adskillende vægge, men også af de omgivende
Læs mereNOTAT. 1. Musikstøj fra Ungdomshuset, Dortheavej 61, 2400 København NV.
NOTAT Projekt Ungdomshuset - Lydmålinger af støj og undersøgelse af forbedringer Kunde Københavns Kommune Notat nr. 1100023528-Notat-0-Musikstøj fra Ungdomshuset Dato 2016-07-01 Til Bjarke Nielsen, Københavns
Læs mereBiograf / musik. Indervægge / Funktionsvægge. indervægge
Indervægge / Funktionsvægge Biograf / musik Silentboard giver i forhold til traditionelle gipspladevægge en lydreduktion, som er op til 10 db bedre. Silentboard er bl.a. velegnet til biografer, musiklokaler
Læs mereGyptone lofter 4.1 Akustik og lyd
Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Reflecting everyday life Akustik og lyd Akustik er, og har altid været, en integreret del af byggemiljøet. Basis for lyd Akustik er en nødvendig design-faktor ligesom
Læs mereLæggeanvisning for Everfloor Marinegulve 14 mm side 1 Læs hele læggeanvisningen inden montering påbegyndes Bryd ikke emballagen før gulvet lægges. Pakken opbevares i rummet 48 timer før lægning. Egnede
Læs merePARAFON DECIBEL. Optimalt lydmiljø til fleksible kontorer
PARAFON DECIBEL Optimalt lydmiljø til fleksible kontorer DEN RETTE LYD PÅ DET RETTE STED Et godt lydmiljø bidrager til både et mere effektivt og et sundere arbejdsmiljø. I dagens fleksible arbejdsliv,
Læs mereUndergulve. Undergulve. Undergulve. Typer. Undergulve. Anvendelse underlag for: Brandkrav i BR10. Bjarne Lund Johansen
Bjarne Lund Johansen Typer På strøer eller bjælkelag bærende Svømmende på bærende underlag Til opretning af eksisterende gulve Anvendelse underlag for: TRÆ 53 Vådrum TRÆ 63+64 Trægulve Stive belægninger
Læs mere(( ( ( Loftsbjælke. Loftsbrædder. Indskudsbræt Pudslag. Indskudsler. 15-20 m² tager 2-3 dage, eksklusive spartle- og malerarbejdet.
LeT Sværhedsgrad: Det specielle stålsystem gør det enkelt at konstruere det nedhængte lydloft, men du skal være omhyggelig, når det gælder opmåling og placering af alle systemets dele. tidsforbrug: 5-0
Læs mereVejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med lyd- og støjforhold som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.
Lyd Denne DCUM-vejledning handler om lyd og støj på skoler og uddannelsessteder. en beskriver, hvad lyd og støj er, og hvorfor det er vigtigt med god lyd i undervisningslokaler. Herudover beskrives, hvilke
Læs mereBiograf / musiklokaler
Indervægge / Funktionsvægge Biograf / musiklokaler Når lydoplevelsen skal være helt optimal Silentboard giver i forhold til traditionelle gipspladevægge en lydreduktion, som er op til 10 db bedre. Silentboard
Læs mereakustisk design ud fra rumtype
akustisk design ud fra rumtype Rummets formål er afgørende for det akustiske miljø, der skal skabes. I rum, hvor der skal tales (f.eks. klasseværelser og auditorier), er det vigtigt at sikre, at lyden
Læs mereVejledning om lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri
Vejledning om lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri Forord Denne vejledning fra Erhvervs- og Boligstyrelsen indeholder en række anbefalinger og vejledende projekteringsværdier for lydforhold
Læs mereDu må vurdere konkret, om absorptionen er tilstrækkelig, når fx:
Bilag 1 Påbud og rådgivningspåbud om akustiske forhold Dette bilag uddyber, hvornår du som tilsynsførende skal give påbud og rådgivningspåbud om de akustiske forhold i en række arbejdsrum, dvs. påbud,
Læs mereLidt om lyd - uden formler
Search at vbn.aau.dk: > Search the AAU phone book: > Sections > Acoustics > Home Education Research Facilities/Equipment Staff & Job About Lidt om lyd - uden formler 1. Hvad er lyd? Lyd er ganske små svingninger
Læs mereTUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.
pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge
Læs mereLydisolering -etageadskillelser af massive træelementer
Lydisolering -etageadskillelser af massive træelementer Af Louise Eriksen (Stud. nr. 991622) Christine V. J. Ejlersen (Stud. nr. 991626) Eksamensprojekt ved BYG DTU/Ørsted DTU 10. januar 2003 Forord Forord
Læs merePlaton Stop Original. Fugtsikring af laminat- og parketgulv på beton. Tørre og sunde huse!
Platon Stop Original Fugtsikring af laminat- og parketgulv på beton Tørre og sunde huse! Platon Stop Enkel og effektiv fugts Fugt i gulvet Trægulve, som ligger på beton, er udsat for fugt. I nybyggeri
Læs mereBygningsakustik. s. 505
Bygningsakustik. Af civilingeniør J. Rechnagel, Birch og Krogboe K/S. Hvad er lyd? Lyd er svingende molekylebevægelser, der forplanter sig i et fast, flydende eller luftformigt medium. Udbredelse i luft
Læs mereNotat vedr. Indlejret energi
Notat vedr. Indlejret energi......... 17.059 - Dansk Beton den 25. oktober 2017 Indledende bemærkninger er blevet bestilt af Dansk Beton til at lave en sammenligning af CO2 udledningen for råhuset til
Læs mereResultater. fra Lydisolering - etageadskillelser af massive træelementer
Resultater fra Lydisolering - etageadskillelser af massive træelementer Af (Stud. nr. 991622) (Stud. nr. 991626) Eksamensprojekt ved BYG DTU/Ørsted DTU 1. januar 23 Lydmålinger- etageadskillelser af massive
Læs mereLofter, Etagedæk i træ og renovering af Etagedæk
Lofter, Etagedæk i træ og renovering af Etagedæk Beskrivelse Lofter Omfatter MK-Godkendte BD 30 og BD 60 loftkonstruktioner mod uudnytteligt tagrum. Etagedæk i træ Omfatter BD 30 og BD 60 løsninger til
Læs mereBygningsakustisk målerapport
Bygningsakustisk målerapport Rapport titel Trinlydniveau med Knudsen lydbrik og Zylomer. Dato 27. august 2012 Målested Rekvirent Skejbygårdsvej 19-21, Bygning C, 8240 Risskov Tore Brøcker, Sahl Arkitekter,
Læs mereDet gode storrumskontor
Det gode storrumskontor Arbejdsmiljøkonferencen 2013 1 Præsentation af COWI 12 kontorer i DK ca. 6000 medarbejdere i alt Hovedopgaver inden for arbejdsmiljø: - kemi - Indeklima - Ergonomi - Psykisk arbejdsmiljø
Læs mereReferat af klubmødet den 9. april 2015 med Ole Lund Christensen
Referat af klubmødet den 9. april 2015 med Ole Lund Christensen Akustik Ole Lund Christensen Ole Lund Christensen holdt et rigtig godt foredrag i torsdags i Storkøbenhavns hi-fi klub. Ole Lund Christensen
Læs mere- materialer til effektiv støjdæmpning i landbruget -
- materialer til effektiv støjdæmpning i landbruget - Lydabsorption Lydisolering Vibrations dæmpning Akustisk regulering i staldbygninger Høreskader Høreskader kommer snigende. Ofte varer det lang tid
Læs mereLæggevejledning P A R K E T
Læggevejledning P A R K E T For at opnå et godt resultat er det vigtigt at følge denne vejledning. De mest anvendte konstruktioner er omfattet. Beskrivelser og billeder er vejledende. P A R K E T - O G
Læs merefermacell Generelt om Projektering Juni 2015
fermacell Juni 2015 38 Information Koncerthuset i DR Byen, København, Danmark Bygherre Arkitekt Akustiker Ingeniør Entreprenør projektering Danmarks Radio (DR) Jean Nouvel, Paris, VLA Vilhelm Lauritzen,
Læs mereVEJLEDENDE BYGNINGSDELSOVERSIGT, Hovedkonstruktioner Tegn. nr. A_401 Rev. A HAB, Afd. 27 - Etape 2, Blok 4, 5, 6 og 7
13 TERRÆNDÆK 13.01 Terrændæk trappeopgang - Støvbinding iht. beskrivelser - XX mm Beton glittet iht. Ingeniørprojekt - 40 mm Trykfast isolering/lydadskillende lag 13 YDERVÆGGE.11 Let Ydervægselement m.
Læs mereGulve reparation af gulvbelægninger
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Gulve reparation af gulvbelægninger Undervisningsministeriet. Januar 2012. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri
Læs mereDANSK DANSK LYDISOLERING
DANSK DANSK LYDISOLERING LYDISOLERING VI DÆMPER STØJEN VI DÆMPER STØJEN Restaurationsbranchen Dansk Lydisolering er en stabilt voksende virksomhed, der er bygget op omkring den erfaring, vi har fået ved
Læs mereMåling af luftlydisolation mellem to lokaler på Ellekildeskolen, 4990 Sakskøbing
We help ideas meet the real world DELTA Testrapport TEST Reg. nr. 100 Måling af luftlydisolation mellem to lokaler på Ellekildeskolen, 4990 Sakskøbing Rekvirent: Skandek A/S Side 1 af 10 31. januar 2008
Læs mereLydisolering mod nabostøj
forside > publikationer > 1998 > her Lydisolering mod nabostøj - hvad kan man gøre? Pjecen kan fås på biblioteket. "Lydisolering mod nabostøj hvad kan man gøre?" er udarbejdet for Boligministeriet af DELTA
Læs mereVejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lyd og støj som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.
Lyd Denne DCUM-vejledning handler om lyd og støj i dagtilbud. en beskriver, hvilken betydning lyd og støj i dagtilbud har, støjs påvirkning af børnenes trivsel, og hvordan børnene generelt bliver påvirket
Læs mereLæggevejledning FEB. 2004
Læggevejledning P L A N K E R For at opnå et godt resultat er det vigtigt at følge denne vejledning. De mest anvendte konstruktioner er omfattet. Beskrivelser og billeder er vejledende. P A R K E T - O
Læs merePindstrup 8550 Ryomgård Danmark T. 8974 7474 F. 8974 7497 www.novopan.dk novopan@novopan.dk
Pindstrup 8550 Ryomgård Danmark T. 8974 7474 F. 8974 7497 www.novopan.dk novopan@novopan.dk Novopan Klimagulv - ligger lunt under Nem gulvvarmeløsning med novopan klimagulv NOVOPAN TRÆINDUSTRI A-S gør
Læs mereSkader i Vådrum. Leon Buhl Teknologisk Institut, Energi & Klima
Skader i Vådrum Leon Buhl Teknologisk Institut, Energi & Klima Agenda Udførelse af installationer i gulve og vægge Krav til melding ved utæthed Installation og reparation af gulvafløb Krav til anvendelse
Læs mereMåling af lydisolation i bebyggelsen Rosenvænget i Frederikssund før renovering
Rapport Måling af lydisolation i bebyggelsen Rosenvænget i Frederikssund før renovering Udført for SBi, Statens Byggeforskningsinstitut Sagsnr.: A581529 Side 1 af 37 3. juli 2015 DELTA Venlighedsvej 4
Læs mereAkustik i arbejdsrum - At-vejledning A December Erstatter Atanvisning nr af november 1995
VEJ nr 10670 af 01/12/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2018 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j. nr. Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mere(Bolig 18) Plan, Stueetage 11.11.2014
Plan, Stueetage Tværsnit, Princip Facade mod nord Facade mod syd Facade mod øst Facade mod vest BESKRIVELSE Bygning 10 København d. 12. marts 2014 Vedrørende: Jægersborg Kaserne Generel beskrivelse af
Læs mereDANSK LYDISOLERING VI DÆMPER STØJEN. Lydisolering af forskellige institutioner og døgninstitutioner
DANSK LYDISOLERING VI DÆMPER STØJEN Lydisolering af forskellige institutioner og døgninstitutioner Dansk Lydisolering er en stabilt voksende virksomhed, der er bygget op omkring den erfaring, vi har fået
Læs mereStarfloor. Lægningsvejledning. 17.september 2013
Starfloor Lægningsvejledning 17.september 2013 Lægningsvejledning Brugsklasse Anvendelsesområder STARFLOOR CLICK er et gulv udviklet til bolig segmentet. * *følg lægningsvejledningen nøje Akklimatisering
Læs mereSkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet
SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men
Læs mereEfterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis
Læs mere(Bolig 20) Plan, Stueetage 11.11.2014
Jægersborg Allé 150T Plan, Stueetage Jægersborg Allé 150T Tværsnit, Princip Jægersborg Allé 150T Facade mod nord Jægersborg Allé 150T Facade mod syd Jægersborg Allé 150 Facade mod øst Jægersborg Allé 150T
Læs mereEtageadskillelsens udvikling1850-1950. Perioderne Type 1 1850-1890 Type 2 1890-1920 Type 3 1920-1940 Type 4 1940-1950
Etageadskillelsens udvikling1850-1950 Perioderne Type 1 1850-1890 Type 2 1890-1920 Type 3 1920-1940 Type 4 1940-1950 Perioden 1850-1890 (type 1) Tagfod Langsgående detalje Overlukning af kældervindue Konstruktionsopbygning
Læs mereAkustikguiden.
Akustikguiden www.abstracta.se 1 Hvad er akustik? Akustik er læren om hørbar lyd. Ordet akustik kommer fra det græske at gøre sig forståelig. 2 1. Hvad er akustik? Hvad er lyd? Lyd er trykbølger i luften.
Læs mereLæggevejledning PLANKER
Læggevejledning PLANKER For at opnå et godt resultat er det vigtigt at følge denne vejledning. De mest anvendte konstruktioner er omfattet. Beskrivelser og billeder er vejledende. P A R K E T - O G P L
Læs mereweber.floor db-gulv Trinlydsdæmpning - fra renovering til nybyggeri - i hospitaler, boliger, hoteller, kontorer, skoler & daginstitutioner
weber.floor db-gulv Klima & bæredygtighed Trinlydsdæmpning - fra renovering til nybyggeri - i hospitaler, boliger, hoteller, kontorer, skoler & daginstitutioner Lyde kan være smukke, som fx solsortens
Læs mereBESKRIVELSE BYGNING 16 København d. 10. oktober 2014 Vedrørende: Jægersborg Kaserne Generel beskrivelse af byggearbejder i Bygning 16/Bolig 21. Tag/tagrum: Eksisterende tegltag, ældre men i god stand.
Læs mereakustisk design ud fra rumform
akustisk design ud fra rumform Rummets udformning bestemmer lydbølgernes bevægelse i rummet. Placeringen af akustiske materialer bør bestemmes af lydens bevægelser i det pågældende rum for at sikre, at
Læs mereBygningsakustisk målerapport
Bygningsakustisk målerapport Rapport titel Måling af lydisolation af etageadskillelse på Brendstrupvej 3 Dato 5. juni 2012 Målested Rekvirent Brendstrupvej 3 st. og 1.sal, 8200 Århus N Claus Jensen, Arkitektfirma
Læs mereGyproc Håndbog 9. Projektering / Specialvægge / Gyproc Akustikvæg. Gyproc Akustikvæg
Projektering / Specialvægge / Med kan man udnytte væggen som en del af det lydabsorberende areal i et givent rum samtidig med at Gyptone produkternes varierende mønstre giver mange alsidige designmuligheder.
Læs mereCase 4: Lyd og akustik påvirkes når skolen energirenoveres. https://www.youtube.com/watch?v=-gycthhzh0o
Case 4: Lyd og akustik påvirkes når skolen energirenoveres https://www.youtube.com/watch?v=-gycthhzh0o Regler for skolebørns lydmiljø Det er ikke længe siden at der endelig kom lidt regler for skolebørns
Læs mere