Vejledning om frosthøjlagre HISTORISK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om frosthøjlagre HISTORISK"

Transkript

1 HISTORISK Brandforebyggelse Tillæg til vejledning nr. 13 HISTORISK

2

3 Vejledning om frosthøjlagre Brandforebyggelse, tillæg til vejledning nr. 13 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Center for forebyggelse Datavej Birkerød Telefon: Fax: Udgivet: 30. oktober 2009 Sagsnr.: 2007/ Oktober 2009

4

5 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Formålet med denne vejledning Generelt Almene krav Definitioner Administrative forhold Lovmæssigt grundlag Praksis Ansøgninger og tilladelser Procedurer for sagsbehandling Lagermetoder Principper Blokstabling (ST1) Reolstabling (ST2, 3, 4, 5 og 6) Mobilreol (ST2 og ST3) Oplagskarakteristika Afstandsforhold Afstand til naboskel, vej og sti Indbyrdes afstandsforhold Brandsektioner Bygningsstørrelse og stablingshøjde Inddeling i brandsektioner Brandsektionsadskillelser Sikring mod brandsmitte Åbninger i brandsektionsadskillelser Indretning af frosthøjlagerafsnit Konstruktive forhold Generelt Bærende bygningskonstruktioner Vægge og overflader Oktober

6 8.4 Oversigt over konstruktive krav Tage Brandtekniske installationer Brandslukningsanlæg Automatisk vandsprinkleranlæg (AVS) Andre brandsikringsanlæg Automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) Brandventilation Sammenfatning AVS, ABA og ABV Flugt- og indtrængningsveje Almindeligt Omfang og placering af flugtveje (indtrængningsveje) Udformning af flugtveje og indtrængningsveje Sikkerhedsbelysning Varslingsanlæg Køreveje og adgangsforhold Udstyr til brug ved indsats Belægningsplaner Projektering Drift Brandslukning og indsatsforhold Brandslukningsmateriel Vandforsyning til brandslukning Indsatsforhold i øvrigt Køling/ventilation og andre tekniske installationer Køling - Ventilation El-installationer Ordensregler driftsmæssige forhold Generelt Flugtveje og indtrængningsveje for redningsberedskabet Brandslukningsmateriel Branddøre Skiltning Oktober 2009

7 14.6 Brandsyn Drifts- og vedligeholdelsesplan (D&V-plan) Forebyggelse af brandskader i elektriske anlæg Bilag Anvendelse af PUR- eller PIR-paneler i facader Oktober

8 4 Oktober 2009

9 1 Indledning 1.1 Formålet med denne vejledning Højlagre, herunder frosthøjlagre, må kun oprettes på de vilkår, som Beredskabsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde anser det for fornødent at stille, jf. 2, stk. 3, i bekendtgørelse om visse brandfarlige virksomheder og oplag. Højlagerbygninger er heri defineret som: Alle lagerbygninger på over 600 m² med produkter, der enten er brændbare, eller som er indpakket i brændbar emballage, og som oplagres i større højde end 6 m over gulv. Frosthøjlagre er højlagre, hvor temperaturen er lavere end 0 C. Der findes ikke specifikke regler om brandsikring af højlagerbygninger, da det har vist sig særdeles vanskeligt at formulere detaljerede krav for så forskellige byggerier. For imidlertid at imødekomme de kommunale redningsberedskabers, bygherrernes og rådgivernes behov for retningslinjer i forbindelse med projektering af højlagre, har Beredskabsstyrelsen udfærdiget Vejledning om højlagre, Brandforebyggelse vejledning nr. 13. Vejledningen er en ikke udtømmende opsummering af, hvilke forhold Beredskabsstyrelsen lægger vægt på ved fastsættelse af vilkår for kommunalbestyrelsernes (redningsberedskabernes) tilladelser til oprettelse af højlagre. De forskellige forhold, som behandles i Vejledning om højlagre, vil i stor udstrækning også være relevante i frosthøjlagersager. Der er dog nogle særlige bygge- og installationstekniske forhold, der gør sig gældende i frosthøjlagre, hvor temperaturerne ofte er under -20 C. Denne Vejledning om frosthøjlagre er udarbejdet som et tillæg til Vejledning om højlagre, og adresserer nogle af de særlige problemstillinger, der er forbundet med opførelse og drift af frosthøjlagre. Vejledning om frosthøjlagre kan læses som en selvstændig vejledning, idet der dog vil være henvisninger til Vejledning om højlagre for præcisering og detaljering af diverse forhold. På baggrund af de drøftelser, der er affødt af arbejdet med vejledningerne om højlagre og af den øvrige debat om højlagre, er der iværksat et arbejde, der nøje skal analysere hele højlagerområdet med henblik på at afklare, hvorledes den fremtidige regulering af højlagre skal være. Til at forestå dette arbejde er der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra relevante myndigheder, organisationer m.fl. Vejledning om højlagre og dette tillæg Vejledning om frosthøjlagre beskriver således den nugældende lovgivning og praksis på området. Vejledningerne vil blive opdateret i takt med udviklingen inden for området og ved erhvervelse af ny viden. Afhængig af om arbejdet med den fremtidige regulering af højlagre giver anledning hertil, vil vejledningerne i givet fald skulle justeres. Vejledningen vil give de kommunale redningsberedskaber bedre mulighed for at gå i dialog med de projekterende rådgivere, inden et frosthøjlagerprojekt fremsendes til endelig be- Oktober

10 handling i Beredskabsstyrelsen. Samtidig er der tale om et værktøj, som skal medvirke til, at de projekterende parter får bedre mulighed for at tilvejebringe en fyldestgørende dokumentation til brug for myndighedernes sagsbehandling. Det skal bemærkes, at vejledningen ikke vil kunne erstatte den nuværende mødeaktivitet på forprojektstadiet, hvor det er hensigten at identificere hvilke af vejledningens emner, der skal medtages i projektmaterialet. Der kan derfor med fordel stadigvæk afholdes møder om det konkrete projekts grundprincipper med deltagelse af bygherren, dennes rådgivere samt kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) og Beredskabsstyrelsen. 6 Oktober 2009

11 2 Generelt 2.1 Almene krav Frosthøjlagre skal placeres, indrettes og benyttes på en sådan måde, at risikoen for at brande opstår, at brande breder sig, at skade på personer, ejendom og miljø finder sted, at store værdier ødelægges, og at der i forbindelse med brand opstår anden skade, formindskes mest muligt og, at der herved sikres forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder. De i vejledningen angivne bygningskonstruktioner m.v. skal til enhver tid være i overensstemmelse med bygningsreglementets bestemmelser. Elektriske installationer skal være i overensstemmelse med stærkstrømsbekendtgørelsen, som er udstedt af Sikkerhedsstyrelsen. Skiltning og lign. skal være i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning. Der henvises i øvrigt til følgende bestemmelser i arbejdsmiljølovgivningen: Reglerne om indretning af arbejdsrum - Arbejdstilsynets vejledning (At-vejledning): Arbejdsrum på faste arbejdssteder. Reglerne om flugtveje og sikkerhedsbelysning - Arbejdstilsynets vejledning (Atvejledning): Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder. Reglerne om intern færdsel Arbejdstilsynets vejledning (At-vejledning): Forebyggelse af ulykkesrisici ved intern færdsel på virksomheder. Reglerne om automatisk styrede anlæg Arbejdstilsynets vejledning (At-vejledning): Automatisk styrede maskinanlæg, inklusive industrirobotanlæg. 2.2 Definitioner ABA-anlæg: Automatisk Brandalarmanlæg. Automatlager: Lagerlokale hvor der ikke under normal drift færdes personer i lagerlokalet. Beredskabslovgivning: Beredskabsloven og administrative forskrifter fastsat i medfør af beredskabsloven. Brandlovgivning: Regler om brand i bygge- og beredskabslovgivningen. Byggelovgivning: Byggeloven og administrative forskrifter fastsat i medfør af byggeloven. Oktober

12 Friareal: Områder i lagerlokaler, der friholdes for reoler, oplag m.v. med henblik på at hindre, at brande breder sig og for at sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand. Se også indtrængningsvej. Frosthøjlager: Lagerbygninger på over 600 m² med brændbare produkter eller produkter i brændbar emballage, som oplagres i større højde end 6 m over gulv, og hvor rumtemperaturen en lavere end 0 C. Højlager: Alle lagerbygninger på over 600 m 2 med brændbare produkter eller produkter i brændbar emballage, som oplagres i større højde end 6 m over gulv. Indsatsplan: Operationel beskrivelse af særlige forhold, der er vigtige for redningsberedskabet i forbindelse med en indsats på virksomheden. Indtrængningsvej: Friareal i brandsektion, der anvendes ved redningsberedskabets indtrængning. Se også friareal. Kørevej: En tilstrækkeligt bred vej med tilhørende manøvrearealer, der er befæstet til tung trafik svarende til brandredningskøretøjer, der kan anvendes i forbindelse med redningsberedskabets fremførsel af køretøjer ved indsats. Lagermetode: Måde, hvorpå oplaget placeres - reol eller gulvstabling. Manuellager: Lagerlokale hvor der færdes personer i forbindelse med håndtering af oplag. Karakteriseret ved en relativ stor afstand mellem reolerne til f.eks. truckkørsel. Oplag: Lager af såvel emballerede som uemballerede produkter. Oplagsvolumen: De ydre dimensioner som oplaget antager i forbindelse med lagermetoden. Det er ikke alene oplagets rumfylde, men hele det volumen, som de ydre rammer giver. Der medregnes således også mellemrum mellem hylder og oplag såvel som mellem oplag. Illustration 1: Gren-reol. Illustration 2: Palle-reol 8 Oktober 2009

13 Stablingshøjde: Højde fra gulvniveau og til overkant af oplag. Udgang: Sidehængt dør til: 1) det fri i terræn, 2) trapperum, som har dør til det fri i terræn, 3) anden brandsektion, hvorfra der er dør til det fri eller dør til trapperum, som har dør til det fri i terræn. Oktober

14 3 Administrative forhold 3.1 Lovmæssigt grundlag Lagerbygninger på over 600 m² med oplagring af brændbare produkter eller produkter i brændbar emballage i større højde end 6 m over gulv må kun oprettes på de vilkår, som Beredskabsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde anser det for fornødent at stille, jf. 2, stk. 3 i bekendtgørelse om visse brandfarlige virksomheder og oplag. KOMMENTAR: Højlagre er omfattet af beredskabslovgivningen jf. bekendtgørelse nr. 613 af 3. december 1982 om visse brandfarlige virksomheder, som ændret ved bekendtgørelse nr. 37 af 6. februar 1984 (herefter: Bekendtgørelse om visse brandfarlige virksomheder og oplag). 3.2 Praksis Beredskabsstyrelsens praksis ved sagsbehandling af frosthøjlagersager tager udgangspunkt i de tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder og oplag af 1. februar 1990 med senere ændringer, som er udarbejdet af Beredskabsstyrelsen (tidligere Statens Brandinspektion). Tekniske forskrifter angiver med sine detailkrav et mindste sikkerhedsniveau, som vel at mærke er et højt sikkerhedsniveau set i forhold til den almindelige byggelovgivning, idet der her er tale om brandfarlige virksomheder og oplag. Når det tidligere udarbejdede udkast af 1990 til tekniske forskrifter for højlagre kun er forblevet et udkast, skyldes det, at bestemmelserne ikke har været fyldestgørende i alle tilfælde, hvilket de seneste års udvikling i byggeriet blot understreger. Det er nødvendigt, at der fortsat stilles individuelle vilkår for at sikre på den ene side, at disse særlige byggerier lever op til det samme høje sikkerhedsmæssige niveau, som gælder for andre bygninger med brandfarlige oplag, og på den anden side, at der ikke stilles for høje generelle krav, som ikke behøver at gælde for alle typer af frosthøjlagre. Praksis for frosthøjlagre tager, som nævnt ovenfor, udgangspunkt i de tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder og oplag, der tillader arealstørrelser på indtil m 2 og en volumenstørrelse på indtil m 3 under forudsætning af, at der sprinkles. Kravene til de bærende konstruktioner er dog generelt strengere for frosthøjlagre. De vilkår, der skal opfyldes, udover sikring med sprinkleranlæg og konstruktionsmæssige krav, svarer i det store hele til de normale vilkår for brandfarlige virksomheder. Det er styrelsens praksis at stille krav om sprinkling i frosthøjlagre, når et af følgende forhold er opfyldt: Etageareal > m 2, rumindhold > m 3 eller stablingshøjde over 8 m. Rumvolumen max m 3. Visse af de krav, som Beredskabsstyrelsen stiller for frosthøjlagre, kan være de samme som i de tekniske forskrifter, hvorfor styrelsen ofte vælger blot at henvise til de relevante bestem- 10 Oktober 2009

15 melser i de tekniske forskrifter. Dette må dog ikke tages som udtryk for, at de tekniske forskrifter i det hele finder anvendelse. 3.3 Ansøgninger og tilladelser Frosthøjlagre, dvs. frostlagre med et etageareal på over 600 m 2 for oplagring af brændbare produkter eller produkter i brændbar emballage med stablingshøjde større end 6 m, må kun oprettes på de vilkår, som Beredskabsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde anser det for fornødent at stille. Frosthøjlagre må kun oprettes med kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) tilladelse. Ved Beredskabsstyrelsens sagsbehandling vil der være tale om en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Selvom der er tale om en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, er det dog givet, at jo større et lager er, jo større risici og konsekvenser er der forbundet med dette i tilfælde af brand. Der er forskellige højder, arealer og volumener som medfører, at styrelsen stiller krav om tekniske anlæg. Som for andre tilladelser, der udstedes i medfør af beredskabslovgivningen, gælder det, at en tilladelse kan tilbagekaldes, såfremt dette af sikkerhedsmæssige hensyn viser sig påkrævet. Det fremgår også af reglerne, at tilladelser, som ikke benyttes inden 1 år, anses for bortfaldet, jf. 5 i bekendtgørelse om visse brandfarlige virksomheder og oplag. 3.4 Procedurer for sagsbehandling I forbindelse med et byggeri, der skal omfatte frosthøjlagre, er det vigtigt, at myndighederne tidligt bliver en del af projekterings-processen. Som i andre store projekter kan der være mange forskellige forhold, som skal tages med i betragtning. Ansøgningens indhold Ansøgning med tilhørende tegningsmateriale og beskrivelse skal indsendes til kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) i mindst 2 eksemplarer. Projektet skal være beskrevet på dansk, og såfremt der vedlægges projektdokumentation udfærdiget af udenlandske rådgivere eller prøvningsresultater på sprog, der ikke sædvanligvis forstås af myndighederne, skal der medfølge en dansk oversættelse af materialet, medmindre andet er aftalt. Alt tegningsmateriale skal være påført målestoksforholdet og skal indeholde enhver oplysning af betydning for sagens behandling. I Vejledning om højlagre er der i bilag afsnit 16.1 oplistet, hvilke oplysninger og materiale der er nødvendig for behandling af en frosthøjlagersag. Listen er ikke udtømmende. Sagsbehandling Kommunens planmyndighed gennemgår projektet med henblik på at sikre, at planlovgivningen er overholdt. Ved særligt store byggerier kan det være nødvendigt at undersøge, hvor- Oktober

16 vidt placeringen kan give anledning til særlige gener. I denne vejledning tænkes der primært på det tilfælde, at der skulle opstå en ukontrolleret brand i bygningen. Det er vigtigt, at de helt store industribygninger placeres sådan, at brand ikke medfører, at følsomme bygninger skal evakueres. KOMMENTAR: Følsomme bygninger er f.eks. plejehjem, skoler og sygehuse. De miljømæssige konsekvenser, der kan tilskrives en brand, undersøges primært af Beredskabsstyrelsen, idet beredskabsloven bl.a. foreskriver at brandfarlige virksomheder skal opføres således, at risiko for skader på miljø formindskes mest muligt. De miljømæssige konsekvenser ved slukningsarbejde er særlig relevant ved meget store virksomheder. Ukontrollerede brande vil medføre et stort vandforbrug, som bortledes under slukningsarbejdet. Afløbssystemet på selve virksomheden såvel som ude i det offentlige net, skal fremgå af redningsberedskabets indsatsplaner. Vedrørende miljøforhold, se nærmere i Vejledning om højlagre, kapitlerne 3 og Oktober 2009

17 4 Lagermetoder 4.1 Principper Frosthøjlagre er ikke kun stabling af oplag i reoler. Der er mange forskellige metoder, hvorved der kan opnås den bedste logistiske løsning i forhold til virksomhedens drift og den type oplag, der håndteres. Udviklingen af de forskellige koncepter pågår til stadighed, og nedenstående eksempler på typisk anvendte lagermetoder i frostlagre tilsigter derfor ikke at være en udtømmende gennemgang. Ved hvert eksempel er der en kort forklaring, der overordnet set beskriver, hvilke særlige brandmæssige hensyn der skal tages. Illustration 3: Stablingsmåde og reoltyper som de defineres ifm. sprinkleranlæg. ST1: fritstående lagre eller lagre i kompakte blokke ST2: paller i enkeltrækker (d.v.s. med gange som er mindst 2,4 m brede) ST3: paller i flere rækker (inkl. dobbelte) ST4: pallereol ST5: massive hylder eller tremmehylder med en dybde på indtil 1 m ST6: massive hylder eller tremmehylder med en dybde på mere end 1 m og mindre end 6 m. Oktober

18 4.2 Blokstabling (ST1) Som udtrykket angiver, er der tale om stabling i områder, hvor oplaget er placeret tæt på hinanden sådan, at det fremstår som massive stablingsfelter blokke. Der vil være tale om manuellager, dvs. håndtering foregår manuelt med forskelligt håndteringsudstyr. Illustration 4: Blokstabling stabling af varer direkte på gulv uden brug af reoler og lign. Oplaget er pakket i kasser, bure eller blot på paller, som er stablet oven på hinanden. Metoden medfører, at man enten skal plukke fra toppen af den enkelte stabel eller medtage hele stablen. Hvis oplaget er pakket i lukkede kasser eller på paller, så der praktisk talt ikke fremstår nogle hulrum, kan man betragte det som en massiv blokstabling. Denne type stabling uden hulrum betyder, at der primært vil være risiko for en overfladebrand. Når der skal sprinkles, kan denne type oplag som oftest stables til en relativt stor højde, hvor sprinklere alene er placeret under loft, dog afhængigt af den valgte sprinklerstandard eller -norm, se også afsnit 9.2. Stables der i trådbure eller lignende, kan der fremkomme hulrum, som vil være skjulte og svært tilgængelige. Sådanne oplag kan ikke betragtes som massiv blokstabling. Denne stablingsform medfører ofte en reduceret mulighed for højstabling, da vandet fra en sprinkler har svært ved at nå de skjulte hulrum. Blokstabling kan ved brandpåvirkning miste den stabilitet, der er indbygget i emballagen eller produktet selv. Stabilitetssvigt kan medføre brandspredning over friarealer og dermed udgøre en mulig fare for de personer, der er ved at bekæmpe en brand i oplaget. Ved stabling i højden af emner, som let kan væltes, skal man være opmærksom på, at personers færdsel på gulvet ikke er acceptabel. Redningsberedskabet skal særligt iagttage dette forhold, når der foretages brandsyn samt ved tilkald til alarmer på virksomheder med gulvstabling. 14 Oktober 2009

19 4.3 Reolstabling (ST2, 3, 4, 5 og 6) Der er et utal af varianter inden for reolstabling. Fælles er det dog, at oplaget er opstillet eller lagt på hylder i forskellige niveauer med vertikal afstand mellem lagene. En metode, der giver mulighed for at plukke fra de forskellige niveauer uden at skulle flytte højere liggende oplag. Reoler kan opstilles i meget store højder, hvor højden alene er begrænset af de håndteringsmaskiner, der skal hente oplaget ned. Illustration 5: Manuelt lager med reolstabling Stabling i reoler kan foregå i mange forskellige sammenhænge. Der kan være tale om en traditionel lagerbygning, hvor det alene er personer med tilknytning til virksomheden, der færdes i bygningen. Metoden anvendes dog også i lagerbutikker, hvor der færdes ikke stedkendte personer, som f.eks. kunder mellem reolerne. Reolstabling benyttes både i manuellagre og automatlagre. Ved stabling i reoler er oplaget gennembrudt af langsgående og tværgående mellemrum og dermed omgivet af luft på alle sider. Ved en brand kan flammer og varm røg trænge op gennem oplaget og opvarme objekter til antændelse. Skorstenseffekten er udtalt i denne type lagre. Illustration 6: Placering af mellemrum i reolsystemer Oktober

20 Slukningsmæssigt er det en udfordring for redningsberedskabet, at der er passager gennem oplaget, som kan ligge skjult. Endvidere er der ved oplagringshøjder over 8 m problemer med at ramme de øverste lag med slukningsvand. Derudover er det svært at nedtage oplag, der skal efterslukkes. Reoltyperne ST 4, 5 og 6 bygger på et system med udkragede bærende dele, som ved brandpåvirkning kan betyde kollaps af grene eller hylder. Oplaget vil kunne samles ved foden af reolen og dermed skabe ustabile bunker af oplag. Det vil være svært at komme til at slukke bunkerne, da friarealerne kan være spærret. 4.4 Mobilreol (ST2 og ST3) Illustration 7: Mobilreoler, flytbare reoler med skiftende friareal Mobilreoler er igen en variant af reolstabling. Metoden adskiller sig dog fra den almindelige reolstabling på nogle områder. Reolerne kan således skifte position ved hjælp af et mekanisk system, som kan svigte under brand og gøre det svært for redningsberedskabet at komme ind til de enkelte hylder. Ved mobilreoler disponeres der med oplagsområder, der fremstår som oplagring, som kan sidestilles med blokstabling. Herved er de samme risici til stede, og det er derfor nødvendigt at udlægge friarealer. Derfor skal ubeskyttede mobilreoler være opdelt i felter af ca. 400 m², som er adskilt af mindst 3 m brede friarealer. Der vil som udgangspunkt altid være tale om manuellagre, når der benyttes mobilreoler, da de varierende reolpositioner gør det vanskeligt at robot styre vareplukningen og den videre håndtering ud af lageret. Ved installation af slukningsanlæg er reolhøjde og -afstand afgørende for placeringen af slukningsanlæggets enkeltkomponenter, således at der kan opnås en tilstrækkelig slukningseffekt. 16 Oktober 2009

21 5 Oplagskarakteristika Når det skal vurderes, hvilke krav der er nødvendige at fastsætte til et frosthøjlagerbyggeri, er det vigtigt at klarlægge de risici, der er forbundet med det konkrete oplag og dets karakteristik, dvs. fastsætte en oplagsklassifikation. Frostlagre vil typisk indeholde fødevarer i forskellig emballageform. Emballagen vil næsten altid være brændbar men også fødevarer, som ikke umiddelbart forekommer at være brændbare, kan vise sig at være det. Eksempelvis har der i Danmark været brand i et frosthøjlager med oplag af frosne ænder, hvor der udvikledes kraftig røg pga. opvarmning og forbrænding af fedtet i ænderne. Det er af stor vigtighed, at vurderingen foretages ud fra en teknisk kvalificeret tilgang, og at der derfor tages udgangspunkt i både indpakning og selve produktet, når oplagsklassifikationen fastsættes. Normalt kan en oplagsklassifikation fastsættes, ligesom det gøres, når der skal foretages klassifikationen af den sprinklerklasse, der gælder for et oplag også i frosthøjlagre, der ikke som udgangspunkt forventes sprinklet. En lang række produkter og materialer er allerede klassificeret i sprinklerforskrifter og litteratur i form af tabeller. Figur 1: NFPA klassifikation af oplag klasse I, II, III, IV og HHO anvendes ved sprinklerklassifikation Oktober

22 Figur 2: CEA 4001, materialefaktor for bestemmelse af sprinklerklassifikation Som det fremgår af ovennævnte Figur 1 og Figur 2, er der som udgangspunkt sammenfald i resultaterne ved anvendelse af begge forskrifter. Når et oplag ikke direkte kan findes i tabeller, vil det ofte være muligt at sammenligne med lignende produkter eller materialer, der fremgår af tabeloplysningerne. Det skal også undersøges, om der er foretaget fuldskalaforsøg, der kan give en indikation af, hvordan oplaget vil reagere under påvirkning af en brand. Det er afgørende, at sådanne vurderinger sker ud fra en teknisk kvalificeret tilgang, og at der tages udgangspunkt i både indpakning og selve produktet, når der fastsættes en oplagsklassifikation. Som eksempel er oplag af træ meget velbeskrevet i sprinklersammenhæng, men et træoplags form og karakteristik vil medføre, at hvis man alene går ind i en tabel og finder træ, vil man få en klassifikation, der ikke nødvendigvis modsvarer den faktiske risiko. Eksempelvis er oplag af tomme træpaller i reoler aldrig testet med almindelige sprinklerhoveder. Der er foretaget forsøg, hvor der har været anvendt ESFR og large drop sprinklere. Disse forsøg har vist, at brande i paller er yderst vanskelige at begrænse og slukke med sprinkleranlæg. Træpallers fysiske opbygning medfører, at de har en høj Heat Release Rate (HRR), og derfor bør palleoplag altid placeres på et sted, hvor de ikke frembyder risiko for brandspredning. 18 Oktober 2009

23 6 Afstandsforhold Beredskabsstyrelsens fastsættelse af afstandskrav i vilkårene for en tilladelse til opførelse af frosthøjlagre tager udgangspunkt i de tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder og oplag. I særlige tilfælde kan der dog blive stillet krav om større afstande i forhold til overflader og bygningskonstruktioner end de, der er beregnet ud fra de almindelige betragtninger ved summationsmetoden. 6.1 Afstand til naboskel, vej og sti En brandsektion med frosthøjlager skal have en afstand på mindst 10 m til naboskel samt vej- og stimidte. Dog gælder det, at en brandsektion med frosthøjlager, som er højere end 10 m, skal have en afstand til naboskel, vej- og stimidte, der mindst svarer til bygningens højde målt fra terræn til murkrone. Herudover skal en brandsektion med frosthøjlager som udgangspunkt have en afstand til vejskel på 5 m. Illustration 8: Afstandskrav fra frosthøjlagersektion til skel. 6.2 Indbyrdes afstandsforhold Bygninger og brandsektioner på samme grund skal placeres i en indbyrdes afstand, som mindst svarer til summen af de afstande, som de pågældende bygninger og brandsektioner skal have til naboskel. Administrationsbygning og andre bygninger, der alene er opført efter byggelovgivningens bestemmelser, skal have en afstand til naboskel samt vej- og stimidte på mindst 2,5 m, hvis de udvendige vægoverflader er udført som mindst beklædning klasse K1 10 B-s1,D0 [klasse 1 overflade] og 5 m, hvis de udvendige vægoverflader er udført som beklædning klasse K1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning]. Bygninger og brandsektioner, som har den krævede indbyrdes afstand i forhold til andre bygninger på grunden, betragtes som fritliggende. Oktober

24 Eksempel: Administrationsbygning med udvendig vægoverflade af K 1 10 B-s1,d0: Skelafstand = 2,5 m Brandsektion med frosthøjlager med bygningshøjde indtil 10 m: Skelafstand = 10,0 m Inbyrdes afstand = 12,5 m En nedsættelse af den krævede indbyrdes afstand (herunder sammenbygning) kan ske, når der etableres brandsektionsadskillelser i overensstemmelse med denne vejlednings afsnit Hvis bygninger og oplag m.v., der omfattes af andre bestemmelser i brandlovgivningen, placeres på samme grund som frosthøjlagre, skal afstandskrav til naboskel lægges til grund for de indbyrdes afstandsforhold efter samme principper som angivet i de tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder og oplag. Ved frosthøjlagre med ydervægge, der er mindst klasse EI-60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] uden åbninger, kan den indbyrdes afstand mellem bygningerne fastsættes som svarende til mindst højden af den højeste af bygningerne målt fra terræn til overkant af murkrone. For brandsektioner større end m³ skal afstanden mellem lagerbygningerne mindst svare til højden af den højeste af bygningerne målt fra terræn til overkant af murkrone. Dog må afstanden aldrig være mindre end den afstand, der kræves for, at strålingsvarmen på facaden på den modstående bygning ikke overstiger 20 kw/m². Det er en forudsætning, at ydervægge på modstående bygninger ikke har vinduer eller andre åbninger og mindst har en brandmodstandsevne svarende til EI-60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. Ved andre strålingsniveauer bestemmes den konkrete afstand ud fra bygningskonstruktionerne. 20 Oktober 2009

25 7 Brandsektioner 7.1 Bygningsstørrelse og stablingshøjde. Der er som udgangspunkt ikke fastsat grænser for hvor store frosthøjlagerbygninger, der kan opføres. Man skal dog være opmærksom på, at blandt andet store volumener er en af de parametre, som kan medføre, at Beredskabsstyrelsen fastsætter særligt omfattende vilkår til kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) tilladelse. Der vil i projekteringsfasen kunne stilles krav om dokumentation for særlige forhold, der har betydning for at sikre intentionerne med beredskabsloven. Det kan f.eks. være dokumentation for, at der kan tilvejebringes forsvarlige rednings- og brandslukningsmuligheder, eller at der er taget hensyn til de miljømæssige konsekvenser, der kan følge af en brand og den efterfølgende brandslukning. 7.2 Inddeling i brandsektioner Frostøjlagre skal som udgangspunkt indrettes i en selvstændig brandsektion i overensstemmelse med de tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder og oplag. Størrelsen af brandsektioner med højstabling må som udgangspunkt ikke overstige m². Brandsektioner på over 600 m², dvs. alle frosthøjlagre, må kun indrettes i 1-etages bygninger samt i stueetagen i en bygning med 1 etage og kælder Beboelsesafsnit med tilhørende flugtveje må ikke have forbindelse, herunder døre, til brandsektioner, der er indrettet til højstabling. Etager over brandsektioner for højstabling må ikke indeholde beboelsesafsnit. Her tænkes primært på indskudte etager. 7.3 Brandsektionsadskillelser Det danske princip for udførelse af brandsektionsadskillelser er baseret på, at adskillelsen, i kombination med en påregnelig indsats fra redningsberedskabet igangsat inden for et nærmere angivet tidsrum, kan hindre brandspredning. Beredskabsstyrelsens vilkår for brandsektionsadskillelser, som de bliver formuleret i en tilladelse til at opføre frosthøjlagre, tager udgangspunkt i de tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder og oplag. For frosthøjlagre med meget stor stablingshøjde og/eller med meget store oplagsvolumener, vil redningsberedskabets muligheder for at sikre en sektionsvæg være så begrænset, at en pålidelig opdeling af de meget store frosthøjlagre i stedet må baseres på, at der etableres tilstrækkelig afstand mellem de brandmæssige enheder. Oktober

26 Vægge En brandsektionsvæg skal udføres mindst som en bygningsdel klasse (R)EI 60-M A2-s1,d0 [tung BS-bygningsdel 60] - dog mindst bygningsdel (R)EI 120-M A2-s1,d0 [tung BSbygningsdel 120], hvis stablingshøjden overstiger 8 m. Bemærk, at der skal tages hensyn til den mekaniske påvirkning (M) i forbindelse med sektionsvæggene. I Tabel 1 nedenfor er der skematisk oplistet, hvilke krav der som oftest vil blive stillet til Bruttoareal af brandsektion [m²] Stablingshøjde [m] brandsektionsadskillelser i frosthøjlagre afhængigt af brandsektionsstørrelse og stablingshøjde. Brandsektionsadskillelser Lukning af åbninger A A> h 8 (R)EI 60-M A2-s1,d0 EI 2 60-C h > 8 (R)EI 120-M A2-s1,d0 EI 2 60-C h 8 (R)EI 60-M A2-s1,d0 EI 2 60-C h > 8 (R)EI 120-M A2-s1,d0 EI 2 60-C Tabel 1: Sammenfatning af mulige krav til brandsektionsadskillelser Tunge sektionsvægge (beton eller murværk) betragtes normalt som tilstrækkelige i forhold til opfyldelse af M-kravet. Ved benyttelse af panelvægge kan der stilles krav om, at stabilitet over for mekanisk påvirkning dokumenteres, f.eks. ved klassifikation hertil i henhold til DS/EN Ved særlige risikoforhold, såsom risiko for væltende reoler eller lign., kan der stilles krav om, at sektionsvægges stabilitet og integritet dokumenteres specifikt for disse forhold. Opdeling af bygninger med vægge, der teoretisk beregnes til kollaps i en forudbestemt retning, vil som udgangspunkt ikke medføre, at brandsektionerne betragtes som værende adskilte. Oftest vil bygningsgeometrien indebære, at det ikke er muligt for redningsberedskabet at sikre den tilbagestående væg mod brandpåvirkninger, og sikring mod brandspredning kan således ikke anses for opnåelig. En brandmæssig adskillelse mellem to volumener kan dog foretages ud fra en bygherres ønske om ekstra værdisikring. Ved en opdeling af volumener kan der opnås en forøget sikkerhed mod følgerne af mindre brande og sikring af det nødvendige slukningsarbejde, således at man undgår tab af hele oplagets værdi som følge af røg og vandskader. Etagedæk og trapperum En sektionsafgrænsende etageadskillelse skal udføres som mindst bygningsdel klasse REI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. Hvor adskillelsen er placeret højere end 8 m over sektionens gulv, forlanges dog mindst bygningsdel klasse REI 120 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 120]. En indvendig trappe, der forbinder to eller flere etager, skal anbringes i trapperum, der udgør en selvstændig brandsektion. Kravet gælder ikke for trappe mellem gulv og partiel, indskudt etage i samme brandsektion, når flugtvejsforholdene i øvrigt er i orden, og kravet til længden af indtrængningsveje overholdes. 22 Oktober 2009

27 7.4 Sikring mod brandsmitte Sektionsafgrænsende væg - forbindelse med ydervæg. a) Sektionsafgrænsende vægge skal ved en ydervæg, der er udført som en EI A2-s1,d0- konstruktion, sammenbygges med denne. Ved en ydervæg, der er udført som en EIkonstruktion, skal sektionsvæggen føres frem til tæt forbindelse med den udvendige beklædnings inderside. b) Ved en sektionsafgrænsende væg skal ydervæggen på en strækning af mindst 5 m være udført med en brandmodstandsevne på mindst 60 minutter hhv. 120 minutter, afhængig af kravet til sektionsvæggen, og uden åbninger af nogen art (bortset fra dør EI 2 60-C [BS dør 60]) og med udvendig overflade, der mindst er beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning]. Kommentar: Sikring af ydervæg på en strækning af mindst 5 m skal have forbindelse med brandsektionsvæggen, men placering i forhold til brandsektionsvæggen er i øvrigt valgfri. Alternativt kan den sektionsafgrænsende væg videreføres gennem ydervæggen til en afstand af 0,5 m fra bygningens udvendige side (brandkam). Løsning med 5 m ydervæg med krav til brandmodstandsevne. Løsning med 5 m ydervæg med krav til brandmodstandsevne. Brandsektionsafgrænsende væg. Brandsektionsafgrænsende væg. Løsning hvor sektionsvæggen føres gennem ydervæggen til 0,5 m fra yderside af facaden. Løsning med 5 m ydervæg med krav til brandmodstandsevne. Illustration 9: Sektionsafgrænsende vægges forbindelse med ydervæg. Fremgår en brandsektionsvægs placering ikke af bygningens ydre, kan der stilles krav om, at der udføres en udvendig markering til redningsberedskabets orientering. Markeringen skal udføres i overensstemmelse med Arbejdstilsynets regler for sikkerhedsskiltning. Oktober

28 Sektionsafgrænsende væg - forbindelse med tag. Ved en sektionsafgrænsende væg skal taget i et mindst 5 m bredt bælte (brandkamserstatning) udføres med en brandmodstandsevne på mindst 60 minutter, dog 120 minutter ved sektionsafgrænsninger klassificeret til (R)EI 120-M A2-s1,d0. Der må ikke være åbninger af nogen art i brandkamserstatninger, og isolering skal være ubrændbar, og tagdækning skal enten være ubrændbar eller udført af brandmæssigt egnet materiale, som er defineret i afsnit 8.5. Sikringen af taget i et mindst 5 m bredt bælte skal have forbindelse med brandsektionsvæggen, men placering i forhold til væggen er i øvrigt valgfri under forudsætning af, at brandkamserstatningen understøttes af bærende konstruktioner med en brandmodstandsevne på 60 hhv. 120 minutter. Som et alternativ til brandkamserstatning kan den sektionsafgrænsende væg føres op over taget med en forsvarligt afdækket brandkam af samme konstruktion som den underliggende væg og med en højde af mindst 0,5 m målt vinkelret på tagfladen. Se principskitser på Illustration 10 nedenfor. Løsning med brandkam Løsning med brandkamserstatning Løsning med brandkamserstatning 5 m 5 m 0,5 m Illustration 10: Sektionsafgrænsende vægges forbindelse med tag. I Vejledning om højlagre, afsnit 16.4, er det skitsemæssigt illustreret hvordan, der kan sikres mod brandsmitte ved tag, når der er krav om sektionsafgrænsning (R)EI 120-M A2-s1,d0. Hvis taghældningen er større end 1:8 på begge sider af en sektionsafgrænsende væg, skal brandkamserstatningen have en udstrækning af mindst 5 m (målt vandret) fra den sektionsafgrænsende væg, og brandkammen skal føres op til en sådan højde, at der opnås en afstand af mindst 5 m mellem de modstående tage, se Illustration 11 nedenfor. 24 Oktober 2009

29 Illustration 11: Brandkam hhv. brandkamserstatning hvor taghældning mod sektionsvæg er større end 1:8. Særlige foranstaltninger mod brandsmitte. a) Hvis der ved en sektionsafgrænsning er mulighed for vinkelsmitte, skal ydervæg(ge) ved vinklen udføres med samme klassifikation som sektionsadskillelsen, og taget skal udføres med en brandmodstandsevne på mindst 60 minutter hhv. 120 minutter i et sådant omfang, at vinkelsmitte ikke kan finde sted inden for en afstand af mindst 5 m ved sektionsafgrænsningen. Ved høje konstruktioner vil der typisk blive stillet krav om forøget udstrækning. Illustration 12: Sikring af ydervægge ved risiko for vinkelsmitte. NB! Husk tag. b) Hvis der ved en sektionsafgrænsning er forskellig bygningshøjde (risiko for høj-lav smitte ), skal den højere brandsektions ydervæg over den lavere brandsektions tag udføres med samme klassifikation som sektionsadskillelsen. Hvis den højere brandsektions tag er mindre end 5 m over den lavere brandsektions tag, skal ydervæggen udføres med 0,5 m høj forsvarligt afdækket brandkam, som beskrevet i det foregående eller med brandkamserstatning på den højere liggende tagflade. Brandkamserstatningen skal udføres uden åbninger til en afstand af 5 m ind på tagfladen fra facaden og med en brandmodstandsevne på mindst 60 minutter, dog 120 minutter ved sektionsafgrænsninger klassificeret til (R)EI 120-M A2-s1,d0 og være understøttet af konstruktioner med brandmodstandsevne på 60 hhv. 120 minutter. Isolering skal være ubrændbar, og tag- Oktober

30 dækning skal enten være ubrændbar eller udført af brandmæssigt egnet materiale, som er defineret i afsnit 8.5. Som et alternativ til sikring af den højere bandsektions ydervæg og tag kan den lavere beliggende brandsektions tag udføres som mindst adskillende bygningsdel klasse (R)EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] (dog REI 120 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 120], når den brandsektionsadskillende væg er (R)EI 120-M A2-s1,d0) og uden åbning af nogen art inden for en afstand af mindst 5 m fra den højere brandsektion. Isolering skal være ubrændbar, og tagdækning skal enten være ubrændbar eller udført af brandmæssigt egnet materiale, som er defineret i afsnit 8.5. Bærende konstruktioner i den lavere beliggende brandsektion skal have en brandmodstandsevne på mindst 60 minutter hhv. 120 minutter. Se også principskitser på Illustration 13 nedenfor. I Vejledning om højlagre, afsnit 16.4, er det skitsemæssigt illustreret, hvordan der kan sikres mod høj-lav brandsmitte, når der er krav om sektionsafgrænsning (R)EI 120-M A2-s1,d0. 0,5 m 5 m 5 m 5 m > 5 m 5 m Illustration 13: Princip for sikring mod høj-lav brandsmitte Ved anvendelse af sandwichpaneler i clad-rack bygninger skal det iagttages, at den vandrette sikring af den lavere beliggende brandsektion skal have en udstrækning (a), der modsvarer højden på den højere ydervæg, dog aldrig mere end 15 m. 26 Oktober 2009

31 Illustration 14: Vandret sikring af tagkonstruktion ved clad-rack bygning med sandwichpaneler 7.5 Åbninger i brandsektionsadskillelser Åbninger i brandsektionsvægge og etageadskillelser skal lukkes med døre, porte eller lemme, som mindst er bygningsdel klasse EI 2 60-C A2-s1,d0 [BS-dør 60]. I frosthøjlagre accepteres det sædvanligvis, at der anvendes brandkravstillempede døre/porte. Anvendelse af branddøre, porte m.v., som ikke er testet og godkendt til EI 2 60-C A2-s1,d0 [BS-dør 60], skal godkendes af Beredskabsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde. Hurtiggående porte og lign., som opsættes uden på brandporte med henblik på at opnå tæthed i forhold til omgivende rum, må ikke forhindre passage i flugt og indtrængningsveje, se afsnit Såfremt døre, porte eller lemme ønskes fastholdt i åben stilling i driftstiden, bør disse være forsynet med ABDL-system (Automatisk branddørlukningsanlæg). Branddøre, porte og lemme, der fastholdes i åben stilling med ABDL-anlæg, skal hver dag lukkes ved arbejdstidens ophør. Rørgennemføring og lign. i en sektionsafgrænsende væg og etageadskillelse skal lukkes tæt på en sådan måde, at afgrænsningens brandmæssige egenskaber ikke forringes. Transportåbninger. Billede 1: Brandskydeport ved åbning for transportbånd. Transportbånd, kædebane og lign. kan føres gennem åbning i en sektionsafgrænsende væg eller etageadskillelse. Åbningen skal forsynes med dør eller lem svarende til mindst bygningsdel klasse EI 2 60-C A2-s1,d0 [BS-dør 60]. Døren (lemmen) skal kunne lukkes såvel ma- Oktober

32 nuelt som ved ADBL-styring. Ved lukning skal transportorganerne standse i en stilling, hvor transporterede emner ikke blokerer lukningen. I begge brandsektioner skal der på hensigtsmæssige steder opsættes nødafbrydere, som lukker døre (lemme) og standser transportorganet som angivet i punkt b), andet punktum. Nødafbrydernes anbringelsessteder skal tydeligt markeres ved skiltning. Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan tillade, at der foretages udskæringer i dørene eller lemmene på visse betingelser: a) Transportåbningerne skal være placeret med overkanten lavere end 2/3 af rumhøjden, jf. Figur 3. Hermed vurderes risikoen for røgspredning i større omfang at være begrænset. b) Der må ikke være større mellemrum mellem udskæring og transportorgan, end at dørene eller lemmene lukker pålideligt. Ved pålidelig lukning forstås bl.a., at små deformationer og lign. ikke må medføre, at dørene eller lemmene eksempelvis hænger. c) Der skal etableres et slukningsanlæg, som beskytter mod brandspredning gennem transportåbningen. Dette kan f.eks. være et sprinkleranlæg, der er særligt beregnet til sikring af objekter eller flader (vinduessprinkling). Figur 3: Placering af transportåbninger Kommentar: Kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) godkendelse skal indhentes i hvert enkelt tilfælde. Hvis der ikke kan tilvejebringes en tæthed, som nogenlunde svarer til den tæthed, som lukkede branddøre i almindelighed forudsættes at besidde, betragtes de to brandsektioner som én brandsektion med de deraf følgende konsekvenser med hensyn til krav til udførelsen af bygningskonstruktioner, brandventilation, automatisk brandalarmanlæg, sprinkling m.v. 28 Oktober 2009

33 7.6 Indretning af frosthøjlagerafsnit Oplagsfelter Lagerområder skal opdeles i oplagsfelter på maksimalt 400 m², og felterne skal være adskilt med mindst 3 m brede friarealer. Hvor der anvendes reolopstilling, og afstanden mellem reolrækker er mindst 3 m, betragtes hver reolrække som et oplagsfelt. Disponering af frosthøjlageret med hensyn til oplagsfelter, reolopstillinger, inventar mv. skal tilgodese kravene til flugt- og indtrængningsveje, som er nærmere beskrevet i afsnit I frosthøjlagre, der er sprinklede, er der mulighed for at have mindre afstand mellem reolrækker eller sammenhængende reoler, hvor hver reolrække kan være større end 400 m². Der kan dog forekomme begrænsninger på oplagsfelternes størrelse som følge af bestemmelserne i den valgte sprinklerforskrift samt begrænsning i, hvor lille afstanden mellem reoler kan blive i forhold til sikring af mulighed for en forsvarlig indsats. Oktober

34 8 Konstruktive forhold 8.1 Generelt Bygningsdele skal samles eller sammenbygges på en sådan måde, at de samlede konstruktioner i brandmæssig henseende ikke er ringere end, hvad der kræves for de enkelte bygningsdele i konstruktionen. 8.2 Bærende bygningskonstruktioner I frosthøjlagre skal bærende konstruktioner udføres som mindst R60 A2-s1,d0 [BSbygningsdel 60]. Bærende konstruktioner omfatter bl.a. vægge, søjler, bjælker, etagedæk mv. En spærkonstruktion er også en bærende konstruktion, hvis den har indflydelse på andre bærende konstruktionselementers stabilitet, eller hvis kollaps af spærkonstruktionen medfører risiko for progressivt kollaps. I frosthøjlagre hvor der stables højere end 8 m, skal alle betydende bærende konstruktioner være udført som mindst klasse R120 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 120]. Betydende bærende konstruktioner, er konstruktionselementer, hvis funktion er afgørende for bygningens overordnede stabilitet, og hvor kollaps af konstruktionsdelen medfører risiko for kollaps af et større område af tagfladen. Det vil i hvert enkelt tilfælde bero på en konkret vurdering, hvor mange kvadratmeter tagflade der kan accepteres at kollapse ved svigt af et konstruktionselement. Det skal bemærkes, at arealet af tagfladen, som kan berøres ved kollaps, godt kan være væsentligt større end det areal, som konstruktionsdelen regnes belastet med ved statisk beregning. Der må således ikke kunne opstå bæreevnesvigt af bærende konstruktioner inden for et 60 minutters standardbrandforløb. Ved stabling højere end 8 m må der endvidere ikke kunne ske svigt af betydende bærende konstruktioner inden for et 120 minutters standardbrandforløb. Konstruktionerne skal kunne bevare den krævede bærende funktion, selvom sekundære konstruktioner svigter på et tidligere tidspunkt, ellers må de sekundære konstruktioner brandsikres til et tilsvarende niveau som de bærende konstruktioner. Et partielt, indskudt etagedæk samt konstruktioner, der bærer dette, kan udføres uden krav til brandmodstandsevnen, når etagedækket er mindre end 150 m², og dæk eller understøtninger ikke indgår i bygningens betydende bærende konstruktioner. Såfremt det indskudte dæk er placeret højere end 2,5 m over gulv, eller dækket indgår som indsatsvej til f.eks. at nå et højere punkt i reolerne i forbindelse med brandslukning, må det påregnes, at der stilles krav til, at dækket er brandmæssigt klassificeret til R60 A2-s1,d0 uagtet, at dækket er mindre end 150 m². 30 Oktober 2009

35 8.3 Vægge og overflader. Ydervægge skal udføres som mindst klasse (R)EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] ved frosthøjlagerbygninger med en stablingshøjde større end 8 m samt ved brandsektioner på over m² i 1-etages bygning. Ydervægskravene har til formål at formindske risikoen for påvirkning af oplaget fra en evt. brand uden for bygningen og for brandspredning fra bygningen til evt. udendørs oplag (som ikke er omfattet af beredskabslovgivningen) samt at begrænse mængden af brændbart materiale i bygningskonstruktionerne. Kravene forhindrer ikke nødvendigvis anbringelse af vinduer og døre i væggene, hvis brandsektionen er fritliggende i overensstemmelse med de krævede afstande. Såfremt den indbyrdes afstand mellem to bygninger på samme grund er fastlagt ud fra et beregnet strålingsniveau, skal vinduer og lign. tages i betragtning ved beregning af strålingsniveauet. I områder hvor der er risiko for brandsmitte, kan kravene til ydervægge være skærpede, jf. afsnit 7.4 Overflader, beklædninger Udvendige vægoverflader på en frosthøjlagerbygning skal udføres som mindst beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning]. Overflader på indvendige vægge og lofter skal udføres som mindst beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning]. Indvendige overflader på vægge til en højde af 2,5 m over gulv kan dog udføres som beklædning klasse K 1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning] i tilfælde, hvor der er et dokumenteret behov herfor (reolopstilling, risiko for mekanisk overlast af vægbeklædning og lignende forhold, som bevirker, at en anvendelse af klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] må anses for uhensigtsmæssig). Isoleringsmaterialer Brændbare isoleringsmaterialer må kun anvendes i hule mure, dvs. når isoleringsmaterialet er beklædt med EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] på begge sider. I specielle tilfælde kan ydervægge opbygget af PUR eller PIR-paneler accepteres. Dette vil dog kræve, at sikkerhedsniveauet opretholdes på anden vis, f.eks. ved installering af et sprinkleranlæg, hvor dette ellers ikke ville være påkrævet, iht. Afsnit 9.2, og/eller ABA plus brandventilationsanlæg. Vurderingen vil også bero på oplagets karakter og emballagetypen. Ved gennembrydninger i hule mure samt sandwichpaneler med brændbar isolering skal gennemføringerne sikres sådan, at det ikke er muligt, at der sker brandspredning ind i væggen. I bilag afsnit 15.1 er der beskrevet nogle eksempler på frosthøjlagersektioner, som vil kunne accepteres opført med PUR eller PIR paneler i facader. Panelerne skal være brandmæssigt klassificeret som minimum EI 60 [BD-bygningsdel 60]. Oktober

36 Bygninger, som opføres med PUR- eller PIR paneler, skal mærkes synligt på udvendig side, således at det er tydeligt for redningsberedskabet, at bygningen er opført med brændbar isolering i væggene. PIR EI60 PUR EI60 Figur 4: Eksempler på udformning af skilte til mærkning af bygninger med PIR eller PUR. 8.4 Oversigt over konstruktive krav I Tabel 2 nedenfor er der skematisk oplistet, hvilke krav der som oftest vil blive stillet til konstruktioner og ydervægge i frosthøjlagre afhængigt af brandsektionsstørrelse og stablingshøjden. Bruttoareal af brandsektion [m 2 ] A A> Stablings-højde [m] Bærende konstruktioner Betydende bærende konstruktioner h 8 R60 A2-s1,d0 R60 A2-s1,d0 - *1 Ydervægge h > 8 R60 A2-s1,d0 R120 A2-s1,d0 (R)EI 60 A2-s1,d0 h 8 R60 A2-s1,d0 R60 A2-s1,d0 (R)EI 60 A2-s1,d0 h > 8 R60 A2-s1,d0 R120 A2-s1,d0 (R)EI 60 A2-s1,d0 Tabel 2: Sammenfatning af mulige krav til konstruktive forhold. *1 Ingen supplerende krav udover krav til isolering og beklædning. 8.5 Tage Tagdækning generelt Tagdækning skal som minimum være tagdækning klasse B ROOF (t2) [klasse T tagdækning]. Brændbar tagdækning skal anbringes på et mindst 25 mm tykt underlag af materiale klasse B-s1,d0 [klasse A materiale] med en øvre brændværdi på max. 3,0 MJ/kg. Tagdækning af brandmæssigt egnet materiale Tagdækning på brandkamserstatninger og i områder, hvor der skal træffes særlige foranstaltninger mod brandsmitte, jf. afsnit 7.4, skal udføres med tagdækning af brandmæssigt egnet materiale. Ved en tagdækning forstås i denne sammenhæng en tagkonstruktions øverste lag. 32 Oktober 2009

Nye regler om højlagre. FKB-temadage 2013

Nye regler om højlagre. FKB-temadage 2013 Nye regler om højlagre FKB-temadage 2013 Arbejdsgruppen vedr. fremtidig regulering af højlagre 2009 Arbejdsgruppens anbefalinger 2010 Ændrede regler angående højlagre Oprettelse af en følgegruppe, som

Læs mere

Vejledning om højlagre

Vejledning om højlagre Brandforebyggelse Vejledning nr. 13 Vejledning om højlagre Brandforebyggelse, vejledning nr. 13 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Center for Forebyggelse Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax:

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om tekniske forskrifter for højlagre 1

Udkast. Bekendtgørelse om tekniske forskrifter for højlagre 1 Udkast Bekendtgørelse om tekniske forskrifter for højlagre 1 I medfør af 33, stk. 1 og stk. 2, nr. 2, og 70, stk. 4 og 5, i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 10. juni 2009, samt efter bemyndigelse,

Læs mere

BMC-lagrene er testede iht. EN13501-2 til REI 120 og er udført af materialer klasse A2-s1,d0.

BMC-lagrene er testede iht. EN13501-2 til REI 120 og er udført af materialer klasse A2-s1,d0. Denios ApS Dannevirkevej 6 7000 Fredericia Henrik Ohm 2012-02-22 Sag: RE12042 Init.: MSJ/CSH E-mail: msj@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61201361 Vedr.: Anvendelse af brandsikre lagre Efter henvendelse fra Henrik

Læs mere

Grænsen for, hvornår en lagerbygning betragtes som et højlager, flyttes fra stabling højere end 6 m til nu 8 m.

Grænsen for, hvornår en lagerbygning betragtes som et højlager, flyttes fra stabling højere end 6 m til nu 8 m. Center for Forebyggelse MEDDELELSE NR. 10 Bekendtgørelse om tekniske forskrifter for højlagre. Indledning Beredskabsstyrelsen har udarbejdet bekendtgørelse nr. 1204 af 13. december 2012 om tekniske forskrifter

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Generelt Brandkam og brandkamserstatning.

Læs mere

Forskrift om ændring af tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og

Forskrift om ændring af tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og Beredskabsstyrelsen den 1. juni 2007 Forskrift om ændring af tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og foderstofvirksomheder, fremstilling og oplagring

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold September 2008 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 2008 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt

Læs mere

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-

Læs mere

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet BRANDTEKNISK DOKUMENTATION Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Industriparken 7, Valsgaard 9500 Hobro Tlf. 9851 0866 Rådgiver : Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Side

Læs mere

Vejledning om oplag af halm eller lignende omfattet af beredskabslovgivningen

Vejledning om oplag af halm eller lignende omfattet af beredskabslovgivningen Vejledning om oplag af halm eller lignende omfattet af beredskabslovgivningen Beredskabsstyrelsen 11. juli 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

VEJLEDNING. Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. Januar 2006

VEJLEDNING. Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. Januar 2006 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold Januar 2006 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt Brandkam

Læs mere

Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre. Brandforebyggelse Vejledning nr. 16

Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre. Brandforebyggelse Vejledning nr. 16 Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre Brandforebyggelse Vejledning nr. 16 2 Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre Brandforebyggelse, vejledning nr. 16 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01.

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01. William Tolstrup - Arkitekt Ap isegårdsvej 4, Lov 4700 Næstved William Tolstrup 2010-03-30 Jour.: D30912543-8 ag: E10044-2 Init.: L/WJ E-mail: lvr@dbi-net.dk Dir.tlf.: 20 21 89 01 Hald ø Lejren enovering

Læs mere

1 af 42 13-01-2012 08:24. FSK nr 11050 af 01/02/1990 Gældende Offentliggørelsesdato: 25-09-1997 Forsvarsministeriet. Senere ændringer til forskriften

1 af 42 13-01-2012 08:24. FSK nr 11050 af 01/02/1990 Gældende Offentliggørelsesdato: 25-09-1997 Forsvarsministeriet. Senere ændringer til forskriften 1 af 42 13-01-2012 08:24 FSK nr 11050 af 01/02/1990 Gældende Offentliggørelsesdato: 25-09-1997 Forsvarsministeriet Senere ændringer til forskriften BEK nr 9395 af 27/06/2003 BEK nr 9694 af 14/08/2006 BEK

Læs mere

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2012

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2012 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold September 2012 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 2012 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 Tekniske forskrifter

Læs mere

Vejledning om midlertidige overnatningslokaler efter beredskabslovgivningen

Vejledning om midlertidige overnatningslokaler efter beredskabslovgivningen Vejledning om midlertidige overnatningslokaler efter beredskabslovgivningen Brandforebyggelse Vejledning nr. 16 Vejledning om midlertidige overnatningslokaler Vejledning om midlertidige overnatningslokaler

Læs mere

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1.

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1. Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 6 Indretning af faste arbejdspladser i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse af byggearbejde

Læs mere

(Indskrænkning af salgs- og anvendelsesperiode for fyrværkeri, ændring af de tekniske forskrifter mv.)

(Indskrænkning af salgs- og anvendelsesperiode for fyrværkeri, ændring af de tekniske forskrifter mv.) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indførsel, fremstilling, opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler 1 (Indskrænkning af salgs- og anvendelsesperiode

Læs mere

REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD

REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD LANDVEJEN 84; 8543 HORNSLET SAG: 1451 Udført af: CONSULT-ING Rådgivende ingeniørfirma Bjørnkærvej 7 8471 Sabro den 31.07.2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Side 1 2. Bygningens

Læs mere

Figur 1, lagertyper (figur 5.3.2 i retningslinie for sprinkleranlæg)

Figur 1, lagertyper (figur 5.3.2 i retningslinie for sprinkleranlæg) Nærværende notat indeholder brandmæssige afsnit og en overordnet beskrivelse af disse, som indgå som bilag til lejerhåndbogen. Da beskrivelserne er overordnet skal lejer sikre, at den brandmæssige indretning

Læs mere

Arbejdstilsynet (vejledning A.1.10)

Arbejdstilsynet (vejledning A.1.10) Arbejdstilsynet (vejledning A.1.10) Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder 1. Afgrænsning Denne vejledning oplyser om kravene i arbejdsmiljølovgivningen til flugtveje og

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

Brandtætning af el-installationer

Brandtætning af el-installationer Brandtætning af el-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig i

Læs mere

Regler for oplag af halm

Regler for oplag af halm Regler for oplag af halm Forbrug af halm er de senere år steget betydeligt, og vil med al sandsynlighed stige i de kommende år. Oplag af halm eller lignende brændbart oplag på over 10 m 3 i det fri og

Læs mere

Tekniske forskrifter. for. fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler¹

Tekniske forskrifter. for. fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler¹ Tekniske forskrifter for fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler¹ Beredskabsstyrelsen 11. november 2005 ¹ Forskriften er som udkast notificeret i overensstemmelse med Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet)

Læs mere

Regler for oplag af halm

Regler for oplag af halm Regler for oplag af halm 1 2 Regler for oplag af halm Forbrug af halm er de senere år steget betydeligt, og vil med al sandsynlighed stige i de kommende år. Oplag af halm eller lignende brændbart oplag

Læs mere

C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 19.06.2015 Sagsnr. : 15.03.072 Udarbejdet

Læs mere

Udkast 15. juli 2005. Tekniske forskrifter. for. fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler¹

Udkast 15. juli 2005. Tekniske forskrifter. for. fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler¹ Udkast 15. juli 2005 Tekniske forskrifter for fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler¹ Beredskabsstyrelsen ¹ Forskriften er som udkast notificeret i overensstemmelse med Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet)

Læs mere

Brandfarlige væsker og gasser

Brandfarlige væsker og gasser Brandfarlige væsker og gasser Beskrivelse af grænser for oplagsmængder - FORELØBIG ENHED: 1 INDLEDNING Denne folder har til formål at give en tilgængelig og ensartet oversigt over begrænsningen af oplaget

Læs mere

Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder

Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.10 December 2003 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.2 af januar 1989 1. Afgrænsning Denne vejledning oplyser om kravene

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri TILLÆG 1 TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Til side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end

Læs mere

Aalborg den 8. januar 2009.

Aalborg den 8. januar 2009. Beredskabsstyrelsen Center For Forebyggelse Fuldmægtig Bo Andersson Datavej 16 3460 Birkerød Aalborg den 8. januar 2009. Høringssvar til udkast til Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller

Læs mere

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri 2013 Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri Denne vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns brand- og byggemyndigheder og omfatter principper og inspiration

Læs mere

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson:

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson: Sag: Inspektionssted: Kontaktperson: IO99999 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen Inspektør: Deltog ved besøget: Telefon: Besøg aflagt den: Rapportdato: Jesper

Læs mere

Luftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation)

Luftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation) Luftsluser Åben luftsluse Varm luftsluse Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation) What to do! Mulige løsninger iht. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 2. udgave 2016

Læs mere

ATEX og Brandmyndighederne

ATEX og Brandmyndighederne ATEX og Brandmyndighederne Hvorfor er tingene som de er og hvem er det bag uniformen? forventningsafstemning Gå ind i Indsæt > hoved og side fod for at indtaste tekst 12. Maj 2015 1 René Ruusunen Ansat

Læs mere

Bygningsreglementets funktionskrav

Bygningsreglementets funktionskrav Bygningsreglementets funktionskrav Brandtekniske begreber Baggrunden for bygningsreglementets funktionsskrav Brandtekniske begreber Ofte støder I på underlige koder i de forskellige brandtekniske vejledninger,

Læs mere

Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold ETAGEBOLIGER BORGERGADE Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold Indhold INDLEDNING... 2 BYGNINGSBESKRIVELSE... 2 BRANDSEKTIONER... 4 BRANDCELLEVÆGGE... 4 BYGNINGENS INDRETNING... 4 BYGNINGSDEL KLASSER... 4 BYGNINGENS

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter mv. Love og vedtægter vedr. byggeri Brandkrav til jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.02-01 Udgivet 01.02.2008 Revideret

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark.

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark. Projektnummer: E30884-001 - 04. september 2015 Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 5 Overnatning i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel

Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel Januar 2010 Denne vejledning har til hensigt at beskrive opbygningen og funktionen af et brandmandspanel Lovgivning Med indførelsen af det funktionsbaserede

Læs mere

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget 1 TRADITION MØDER DOKUMENTATION Af teknik udvalget PROBLEMSTILLING. Brandbeskyttelse af stålkonstruktion til R 60 ( BD 60) Tradition Dokumentation Anvendelse af 3 lag beklædning med samlet tykkelse på

Læs mere

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse 1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI < 2, 5 m 1200,0 m² 10,0 m Brandsikring af småhuse Signaturforklaring REI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] REI 60 [BD-bygningsdel 60] REI 30 [BD-bygningsdel 30]

Læs mere

At-VEJLEDNING. Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder. A.1.10 December 2003

At-VEJLEDNING. Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder. A.1.10 December 2003 At-VEJLEDNING A.1.10 December 2003 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.2 af januar 1989 Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder

Læs mere

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces Har du styr på brand...? Hvem er jeg? Hans Bang Munkholt Bygningskonstruktør 2006 Fire Protection Manager CFPA Ansættelser: KPF Arkitekter, WITRAZ & Rambøll Arbejdsområder: Brandteknisk rådgiver Projektering

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.14 Planlægning af faste arbejdssteders indretning August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.13 af december 1996 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

3.2.2. Projektering / Specialvægge / Gyproc Brandsektionsvægge. Gyproc Brandsektionsvægge. Lovgivning

3.2.2. Projektering / Specialvægge / Gyproc Brandsektionsvægge. Gyproc Brandsektionsvægge. Lovgivning Projektering / Specialvægge / Lovgivning Det fremgår af BR 200, kapitel 5.. at en bygning skal opdeles i enheder, så områder med forskellig personrisiko og/eller brandrisiko udgør selvstændige brandmæssige

Læs mere

Vejledning: Forsamlingstelte og selskabshuse til over 150 personer

Vejledning: Forsamlingstelte og selskabshuse til over 150 personer Vejledning: Forsamlingstelte og selskabshuse til over 150 personer Forsamlingstelte og selskabshuse til over 150 personer Lovhjemmel: Telt til over 150 personer Forsamlingstelte og selskabshuse på over

Læs mere

Vejledning. for udførelse af brandmandspaneler:

Vejledning. for udførelse af brandmandspaneler: Vejledning for udførelse af brandmandspaneler: Københavns Brandvæsen Forebyggelse og Indsats Bag Rådhuset 3 1550 København V Tlf.: 33 66 33 66 www.brand.kk.dk Juli 2013 Side 2 af 8 Denne vejledning har

Læs mere

Bilag A - Plasttanke med højst 50 oplagsenheder

Bilag A - Plasttanke med højst 50 oplagsenheder Bilag A - Plasttanke med højst 50 oplagsenheder Kravene til denne type tanke fremgår af afsnit 4.5 og 4.7 i de tekniske forskrifter for brandfarlige væsker. Da tanke af denne type primært opstilles hos

Læs mere

NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES

NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES RETNINGSLINJER Byggeri, Teknik og Miljø Aarhus Kommune 2017 1 Bor I i en ejendom, hvor I ønsker at nedlægge bagtrappen for eksempel for at få plads til badeværelser er brandsikring

Læs mere

Den fulde tekst. Tekniske forskrifter for. træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, kornog. foderstofvirksomheder, fremstilling

Den fulde tekst. Tekniske forskrifter for. træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, kornog. foderstofvirksomheder, fremstilling Til forsiden af retsinformation.dk FSK nr 11050 af 01/02/1990 Gældende Offentliggørelsesdato: 25-09-1997 Forsvarsministeriet Vis mere... Senere ændringer til forskriften BEK nr 9395 af 27/06/2003 BEK nr

Læs mere

Vejledning til. tekniske forskrifter for salg, håndtering og opbevaring af. fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler 1

Vejledning til. tekniske forskrifter for salg, håndtering og opbevaring af. fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler 1 Vejledning til tekniske forskrifter for salg, håndtering og opbevaring af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler 1 Sikkerhedsstyrelsen 5. november 2008 1 Bekendtgørelse nr. 729 af. 4. juli 2008, bilag

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (Omtryk) MPU alm. del Bilag 149 Offentligt NOTAT 2007-12-04. Jour.: D63317100-239. Init.: Lars Vædeled Roed

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (Omtryk) MPU alm. del Bilag 149 Offentligt NOTAT 2007-12-04. Jour.: D63317100-239. Init.: Lars Vædeled Roed Miljø- og Planlægningsudvalget 010-11 (Omtrk) MPU alm. del Bilag 149 Offentligt NOTAT 007-1-04 Jour.: D63317100-39 Sag: RE07344-3 Init.: Lars Vædeled Roed E-mail: lvr@dbi-net.dk Dir.tlf.: 0 1 89 01 Oplag

Læs mere

Vejledning om. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner

Vejledning om. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Forebyggende afdeling Vejledning om Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner 2. udgave sep. 2009 Rudersdal Hørsholm Brandvæsen

Læs mere

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 1 Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 3 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995, med tillæg 1, der trådte i kraft den

Læs mere

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI IND UST RIA/S SKO LE Anvendelseskategori 1 Anvendelseskategori 2 CEN TER Anvendelseskategori 3 Anvendelseskategori 4 HO T EL Anvendelseskategori 5 HOS PITA

Læs mere

Indledning. meget let (f.eks. linolie, lakrester m.v.).

Indledning. meget let (f.eks. linolie, lakrester m.v.). Indledning Denne folder giver gode råd om brandsikring ved korrekt opstilling og anvendelse af affaldscontainere. Folderen omfatter affaldscontainere med et rumindhold på 120 liter eller mere. Folderen

Læs mere

Notat om høringssvar

Notat om høringssvar BEREDSKABSSTYRELSEN 16. august 2012 Center for Forebyggelse Sags nr.: 2012/025429 Notat om høringssvar vedr. høring af udkast til: 1) Bekendtgørelse om tekniske forskrifter for højlagre. 2) Bekendtgørelse

Læs mere

Fyrværkeri. Pernille Petersen. pep@sik.dk

Fyrværkeri. Pernille Petersen. pep@sik.dk Fyrværkeri Pernille Petersen pep@sik.dk Program Ny bekendtgørelse Bilag 1 Salgssteder og opbevaring i detailleddet Ansøgninger Kontrol Ny fyrværkeribekendtgørelse Bekendtgørelse om fyrværkeri og andre

Læs mere

Vejledning. Vejledning. Midlertidig overnatning. Nyborg Kommune

Vejledning. Vejledning. Midlertidig overnatning. Nyborg Kommune Vejledning Midlertidig overnatning Nyborg Kommune Vejledning Beredskabsafdelingen Alsvej 11 5800 Nyborg Postadresse: Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg Tlf. 63 33 70 00 Fax. 63 33 70 01 nyborg@kommune.dk www.nyborg.dk

Læs mere

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Forord Bygningsreglement for småhuse (småhusreglementet), der trådte i kraft den 15. september 1998, indeholder i afsnit 11 bestemmelser for,

Læs mere

Vejledning for midlertidig overnatning

Vejledning for midlertidig overnatning Anvendelsesområde Vejledningen er udarbejdet til anvendelse ved midlertidige overnatninger for mere end 10 personer, (max. 5 døgn) i bygninger som ikke, i henhold til bygningsreglementet er godkendt til

Læs mere

Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen.

Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen. Granskning af brand Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen. Træ 66 Generelt Kilde Hvad står der? Er det taget med i projektet? s. 4 Afstand til

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Vestlige del ændres til Erhvervsformål Revisionsdato : 03.06.2016 Revision

Læs mere

Vejledning til. tekniske forskrifter for salg, håndtering og opbevaring af. fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler 1.

Vejledning til. tekniske forskrifter for salg, håndtering og opbevaring af. fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler 1. Vejledning til tekniske forskrifter for salg, håndtering og opbevaring af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler 1 November 2011 1 Bekendtgørelse nr. 1424 af. 16. december 2009, bilag 1 Side 1 af 68

Læs mere

Vejledning om naturlig brandventilation og røgudluftning i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen

Vejledning om naturlig brandventilation og røgudluftning i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen Vejledning om naturlig brandventilation og røgudluftning i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen Brandforebyggelse Vejledning nr. 17 Vejledning om naturlig brandventilation og røgudluftning i bygninger

Læs mere

BEK nr 1093 af 08/10/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 27. februar I 43, stk. 1, ændres»1. december - 5. januar«til:»27. december - 1. januar«.

BEK nr 1093 af 08/10/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 27. februar I 43, stk. 1, ændres»1. december - 5. januar«til:»27. december - 1. januar«. BEK nr 1093 af 08/10/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 27. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Sikkerhedsstyrelsen, j.nr. 415-11-00002 Senere ændringer

Læs mere

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Brian Vestergård Jensen, DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / BR 08 Historik Bygningsreglement 1995 Tillæg 1-15, heraf Tillæg 8 og 14 (nye

Læs mere

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Nyt helårshus. 80 kvm

Nyt helårshus. 80 kvm Nuværende situation Ny facade mod syd Stue og køkken Nyt helårshus. 80 kvm snit 1 snit 2 nedløb 500 1200 1200 600 1200 Hegn 200 x 180cm Hegn med låge 200 x 180cm 2000 2600 2600 1280 2600 Värelse til kip

Læs mere

Beredskab. Ordensregler efter tekniske forskrifter for gasser

Beredskab. Ordensregler efter tekniske forskrifter for gasser Beredskab Ordensregler efter tekniske forskrifter for gasser Ordensregler efter tekniske forskrifter for gasser Furesø Kommune 1. udgave 3/2013 2 Ordensreglerne i denne folder er uddrag fra Beredskabsstyrelsens

Læs mere

Brandsikkerhed på hoteller Gældende regler i beredskabslovgivningen

Brandsikkerhed på hoteller Gældende regler i beredskabslovgivningen Brandsikkerhed på hoteller Gældende regler i beredskabslovgivningen IDA Brandteknik 6. december 2016 Allan Thomsen, Brandforebyggelse, bfo@brs.dk Beredskabsloven 33, stk. 6, nr. 2 Forsvarsministeren fastsætter

Læs mere

Vejledning om Pladsfordelingspladser, Flugtvejsplaner, Etageplaner, Inventaropstillingsplaner, Belægningsplaner, i Jammerbugt Kommune

Vejledning om Pladsfordelingspladser, Flugtvejsplaner, Etageplaner, Inventaropstillingsplaner, Belægningsplaner, i Jammerbugt Kommune Hvor kan man finde flere informationer? På tryk: Driftsmæssige forskrifter for forsamlingslokaler. Beredskabsstyrelsens vejledning for forsamlingstelte og selskabshuse samt for større arrangementer på

Læs mere

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af Rettelsesblad til DBI vejledning 36 Undertage Sikring mod brandspredning Udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.: 36 34 90 00, Fax: 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk

Læs mere

Vedtagne fortolkninger til DBI retningslinie 251/4001, Sprinkleranlæg

Vedtagne fortolkninger til DBI retningslinie 251/4001, Sprinkleranlæg 2009-09-15 Rev.: 2013-03-20 Dok.nr. N0006 Sag: FURA022 Init.: JAN/- E-mail: JAN@dbi-net.dk Dir.tlf. 20109037 Stående Teknisk udvalg for danske sprinklerretningslinier Vedtagne fortolkninger til DBI retningslinie

Læs mere

Edvard Thomsens Vej København S Telefon Fax Notat. 11.

Edvard Thomsens Vej København S Telefon Fax Notat. 11. Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Vejledning om opførelse af sekundær bebyggelse med et samlet areal på højst

Læs mere

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer Brandforhold Jf. Bygningsreglementets bestemmelser skal bygninger opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og brandspredning til andre bygninger. I Bygningsreglementets vejledninger

Læs mere

Vejledning om. - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Pladsfordelingsplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner. 8. udgave januar 2008

Vejledning om. - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Pladsfordelingsplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner. 8. udgave januar 2008 Vejledning om - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Pladsfordelingsplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner 8. udgave januar 2008 2 Beredskabscenter Aalborg Hvorfor skal der laves flugtvejsplaner?

Læs mere

Brandtætning af Vvs-installationer

Brandtætning af Vvs-installationer Brandtætning af Vvs-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig

Læs mere

Vejledning om naturlig (termisk) brandventilation i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen

Vejledning om naturlig (termisk) brandventilation i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen Vejledning om naturlig (termisk) brandventilation i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen Beredskabsstyrelsen 1. september 2006 FOB J.nr.: 004-038/2006 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 3 2.

Læs mere

DS/EN DK NA:2014

DS/EN DK NA:2014 Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-2: Generelle laster - Brandlast Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1991-1-2 DK NA:2011 og erstatter dette fra

Læs mere

Tillæg 2 til Bygningsreglement for småhuse 1998. By- og Boligministeriet

Tillæg 2 til Bygningsreglement for småhuse 1998. By- og Boligministeriet 12 1 Tillæg 2 til Bygningsreglement for småhuse 1998 By- og Boligministeriet Tillæg 2 til Bygningsreglement for småhuse 1998 2 11 I Bygningsreglement for småhuse, der trådte i kraft den 15. september 1998,

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske forskrifter for gasser 1)

Bekendtgørelse om tekniske forskrifter for gasser 1) Page 1 of 20 BEK nr 1444 af 15/12/2010 Gældende Offentliggørelsesdato: 17-12-2010 Forsvarsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Den fulde tekst Bekendtgørelse om tekniske forskrifter for gasser

Læs mere

Bilag 1 til Beredskabsstyrelsens bekendtgørelse af tekniske forskrifter for brandfarlige væsker

Bilag 1 til Beredskabsstyrelsens bekendtgørelse af tekniske forskrifter for brandfarlige væsker Bilag 1 til Beredskabsstyrelsens bekendtgørelse af tekniske forskrifter for brandfarlige væsker Tekniske forskrifter for brandfarlige væsker Indholdsfortegnelse 1 GENERELLE BESTEMMELSER... 2 1.1 Definitioner...

Læs mere

Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.

Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Myndighedskrav: BR10 Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Fri bredde: Fælles adgangsveje og

Læs mere

Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre. Brandforebyggelse Vejledning nr. 16

Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre. Brandforebyggelse Vejledning nr. 16 Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre Brandforebyggelse Vejledning nr. 16 Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre Brandforebyggelse, vejledning nr. 16 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Lokalplan nr. 34. for feriecentret / den alternative ferieboligbebyggelse "Digeparken"

Lokalplan nr. 34. for feriecentret / den alternative ferieboligbebyggelse Digeparken Lokalplan nr. 34 for feriecentret / den alternative ferieboligbebyggelse "Digeparken" Indledning...3 Lokalplan nr. 34....3 Baggrunden for udarbejdelse af lokalplanen...3 Lokalplanens indhold...3 Anvendelse...3

Læs mere

Nærværende notat indeholder redegørelse af en brandteknisk gennemgang for bygningen på Roskildevej 53-55, 2000 Frederiksberg.

Nærværende notat indeholder redegørelse af en brandteknisk gennemgang for bygningen på Roskildevej 53-55, 2000 Frederiksberg. 6 Notat Version: 1 Init.: MBT/MOJ E-mail: MBT@dbi-net.dk Dir.tlf.: 27 57 75 06 Antal sider: 7 Notat vedr.: Brandteknisk gennemgang af E/F Azaleaparken Efter henvendelse fra Keld Hansens ved E/F Azaleaparken,

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Temadag for beredskaberne

Temadag for beredskaberne Temadag for beredskaberne Dagens program 09:30 Velkomst og morgenmad 10:00 Gennemgang af reglerne for salg og opbevaring af fyrværkeri v/pernille Enoch 12:00 Frokost 13:00 Blanketter v/arne Hosbond og

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) 1 I bekendtgørelse nr. 1601 af 14. december 2015 om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15), som

Læs mere

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg 2013 Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg Denne Vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns beredskaber. Anders Brosbøl Beredskabscenter Aalborg 31-05-2013 18.

Læs mere

Facadeløsning med polystyren og puds

Facadeløsning med polystyren og puds APRIL 2013 STYROLIT Facadeløsning med polystyren og puds BRANDTEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 STYROLIT Facadeløsning

Læs mere