Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP)"

Transkript

1 Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP) 2014

2 SIDE 2 Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej Valby Tlf.: Online ISBN Standardmodellen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. September 2014

3 SIDE 3 Indhold Fase 1 Beslutning om OPP Hvad er OPP? Til hvilke projekter kan man anvende OPP? Afgrænsning af projektet Styringsmæssige hensyn Leverandørmarkedet OPP-vurdering hvornår og hvordan? Deponeringsregler Bistand og rådgivning Fase 2 Strukturering af et OPP-projekt Finansiering Incitamentsstrukturer Skat og moms Exitmodel Kontraktens længde Genudbud og markedstjek Risikodeling Betalingsmekanisme Mulighed for optimering Synergi og kommercielle elementer Sammentænkning af anlæg og drift Samarbejde med andre myndigheder Fase 3 Udbud og kontrakt Tilbudsgivere Udbudsformer Drejebog for konkurrencepræget dialog i et OPP OPP som koncession Udbudsmateriale OPP-standardkontrakt Vejledning i anvendelse af standardkontrakt Eksempler på funktionskrav på sektorspecifikke områder Fase 4 Anlægsfase og driftsfase Anlægsfasen Driftsfasen Exit Bilag Notat om skat og moms i OPP... 79

4 SIDE 4 FASE 1 BESLUTNING OM OPP Standardmodellen for OPP Standardmodellen for OPP har til formål at gøre det lettere at etablere offentlig-private partnerskaber (OPP). Standardmodellen retter sig mod offentlige myndigheder og indeholder vejledning i OPP-samarbejdets forskellige faser og konkrete eksempler på, hvordan centrale udfordringer er blevet løst i Danmark. Herudover indeholder modellen sektorspecifikke eksempler på funktionsbeskrivelser til daginstitutioner, skoler og infrastruktur. Til modellen er der knyttet en kontrakt, der kan anvendes i OPP-projekter uanset, hvilket anlæg projektet er centreret omkring. Standardmodellen er opdelt i fire faser: Beslutning om OPP, strukturering af projektet, udbud og kontrakt samt anlæg og drift. Standardmodellen følger disse faser og behandler de vigtigste elementer i hver fase. Se faserne i figur 1. Figur 1 Standardmodel for OPP Fase 1 Beslutning om OPP Fase 2 Strukturering af projektet Fase 3 Udbud og kontrakt Fase 4 Anlæg og drift > Hvad er OPP? > Finansiering > Hvem er tilbudsgiver? > Samarbejdsstruktur i anlægsfasen > Hvornår er OPP anvendeligt? > Incitamentsstrukturer > Udbudsform > Samarbejdsstruktur i driftsfasen >Afgrænsning af projektet > Skat og moms > Drejebog til konkurrencepræget dialog >Styringsmæssige hensyn > Exitmodel > OPP som koncession > Leverandørmarkedet > Kontraktens længde > Udbudsmateriale > OPP-vurdering > Genudbud og markedskontrol > Standardkontrakt > Exit > Deponeringsreglerne > Risikodeling > Bistand og rådgivning > Betalingsmekanisme > Optimering af opgaveløsning > Synergi og kommercielle elementer > Sammentænkning af anlæg og drift > Samarbejde med andre myndigheder > Vejledning i anvendelse af standardkontrakt > Sektorspecifikke eksempler på funktionskrav

5 SIDE 5 Standardmodellen findes også som en webbaseret model, der både giver et overblik over OPP-processen og vejledning i de enkelte emner og spørgsmål. Ud over vejledningen i faserne indgår der i modellen en tjekliste til myndigheder, der skal i gang med OPP og eksempler på danske OPP-projekter. Find den samlede OPP-standardmodel på Standardmodellen er rettet mod OPP-projekter om nyanlæg samt efterfølgende drift og vedligeholdelse. Modellen opererer med tre forskellige variationer af OPP-modellen, der overordnet ligner hinanden, men adskiller sig ved deres finansieringsform og exitmodel: 1. OPP med privat finansiering og mulighed for/pligt til offentligt ejerskab ved kontraktens udløb 2. OPP med privat finansiering og privat ejerskab ved kontraktens udløb 3. OPP med offentlig finansiering Modellerne er ikke væsensforskellige, men indebærer dog forskelle der medfører, at det er hensigtsmæssigt at skelne imellem dem. Eventuelle forskelle imellem de tre scenarier vil være fremhævet i vejledningen på de enkelte områder. Læs mere om de tre OPP-scenarier under afsnit 1.1. Hvad er OPP? De tre scenarier er de typer af OPP er, der på nuværende tidspunkt er mest udbredt i Danmark. Se eksempler på danske OPP er, der har anvendt en form, der ligner de tre OPPscenarier på Det er også muligt at sammensætte OPP-projekter på andre måder.

6 SIDE 6 FASE 1 BESLUTNING OM OPP Fase 1 Beslutning om OPP I forbindelse med større bygge- og anlægsprojekter er det relevant at overveje, om det kan være til fordel at gennemføre projektet som offentlig-privat partnerskab (OPP). For at træffe beslutning er det bl.a. nødvendigt at sætte sig ind i, hvad OPP er, hvordan det konkrete projekt kan sammensættes, og hvilke konsekvenser det vil have at vælge OPP. Vigtigst er det at gennemføre en OPP-vurdering, der kan udgøre et sagligt grundlag for beslutningen. 1.1 Hvad er OPP? Hvad er et OPP-projekt? Et offentlig-privat partnerskab (OPP) er en type offentlig-privat samarbejde, der er kendetegnet ved at design, projektering, etablering, drift og vedligeholdelse er samlet i én kontrakt mellem en offentlig udbyder og en privat leverandør. Ofte indgår finansieringen af projektet også. I et OPP er der således tale om, at en offentlig myndighed gennem et udbud overlader det til en privat virksomhed at designe, projektere, anlægge og varetage driften af anlægget af fx et hospital, en skole eller et kontoranlæg over en længere periode typisk år. Et OPP adskiller sig altså fra andre former for offentlig-privat samarbejde på bygge- og anlægsområdet ved at koble flere opgaver sammen i et enkelt udbud. Som det ses af figur 2 er de fleste andre samarbejdsformer væsentligt mindre i omfang. Figur 2 Modeller for offentlig-privat samarbejde på bygge- og anlægsområdet Design/ Projektering Etablering Vedligehold Drift Finansiering Fag-/ hovedentreprise Alm. udbud Alm. udbud Totalentreprise Servicepartnerskab Offentlig-privat partnerskab (OPP) Et grundlæggende træk ved et OPP er, at man, ved at gennemgå hele opgaveløsningen fra design til vedligehold, kan fordele risici i opgaven systematisk mellem den private leverandør og den offentlige udbyder, så den part, der har bedst mulighed for at påvirke sandsynligheden for, at en bestemt begivenhed indtræffer, varetager risikoen herfor.

7 SIDE 7 Eksempelvis varetager den offentlige myndighed den overordnede beslutning om, hvorvidt der er behov for at anlægge en ny skole. Den offentlige part fastlægger også de overordnede krav til skolen gennem funktionsbeskrivelsen i projektet. Til gengæld ved den private leverandør bedst, hvilke materialer der skal anvendes i anlægget af en skole for at minimere de samlede omkostninger til skolen over en periode på mellem 15 og 25 år. Derfor bærer den private leverandør risikoen for materialer, der skal vedligeholdes og udskiftes. OPP kan således som organiseringsform bidrage til at sikre en optimal udnyttelse af ressourcerne i anlægsprojekter, og som et led heri øge effektiviteten og innovationskraften i den offentlige sektor. Det opnås dels ved at gøre brug af de kompetencer og erfaringer, som findes i private virksomheder, og dels ved at sikre et mere helhedsorienteret perspektiv i opgaveløsningen. En hensigtsmæssig brug af OPP kan dermed bidrage til øget kvalitet og en mere effektiv udnyttelse af samfundets ressourcer. Det er dog også værd at bemærke, at en uhensigtsmæssig fordeling af risici kan medføre unødige omkostninger og kan have omfattende negative konsekvenser. Derfor er det vigtigt, at de risici, der allokeres til OPP-leverandøren, er risici, som leverandøren kan løfte bedre og billigere end den offentlige myndighed. Læs mere i afsnit 2.7. Risikodeling. Standardmodellen for OPP retter sig mod OPP-projekter, hvor en offentlig myndighed udbyder nyanlæg og anlægsdrift samt eventuel finansiering og følgeydelser, samlet til en privat leverandør over en længere periode. Modellen er dermed ikke målrettet partnerskaber, der ikke er knyttet til et anlægsprojekt og kan således ikke i udgangspunktet anvendes til fx design, etablering, drift og vedligehold af et it-system eller markedsudvikling af innovativ velfærdsteknologi. Udenlandske erfaringer indikerer, at der også er gode muligheder for at benytte OPP til drift og vedligeholdelse af eksisterende anlæg typisk med et væsentligt renoveringselement. Det kræver, at projektet bygges anderledes op end et traditionelt OPP, hvor anlægsarbejdet udbydes sammen med drift og vedligeholdelse. Det er under overvejelse at følge standardmodellen for OPP op med vejledning i OPP om renovering, drift og vedligeholdelse. Driften af kerneopgaven i et OPP kan også indgå i OPP-projektet fx selve børnehavedriften i en OPP-børnehave. På dette område er der dog ikke mange danske erfaringer, ligesom det må forventes at være en væsentlig udfordring for en kommune uden OPP-erfaring at tilrettelægge og udbyde en sådan opgave. Standardmodellen er ikke umiddelbart rettet mod denne type projekter, men vil kunne anvendes i en vis udstrækning. Hvad er fordelene ved OPP? Der er fire grundlæggende fordele ved OPP, der kan medføre, at OPP er en attraktiv mulighed for en offentlig myndighed, der står over for at skulle gennemføre et større anlægsprojekt. De fire fordele ved OPP, der beskrives her, er fordele der kan opnås inden for alle tre OPPscenarier. 1. Totaløkonomi 2. Projekter, der er færdige til tiden og til den aftalte pris 3. Et fokus på funktioner i stedet for processer 4. En grundlæggende risikoafdækning

8 SIDE 8 FASE 1 BESLUTNING OM OPP 1. Totaløkonomi Den centrale fordel ved OPP er, at den samme private leverandør varetager design, projektering, anlæg, drift og vedligeholdelse. Det gør det muligt for den private leverandør at løse opgaven ud fra en totaløkonomisk tankegang, hvor beslutninger i anlægsfasen tænkes sammen med konsekvenser i driftsfasen. Alternativet til et OPP er som regel, at anlægsarbejdet udbydes som en særskilt opgave. Når anlægget står færdigt, varetages den løbende drift og vedligeholdelse af den offentlige myndighed enten af kommunale medarbejdere eller af en privat virksomhed, der er udvalgt gennem et uafhængigt udbud af vedligeholdelsesarbejdet. Når opgaven på den måde brydes op, har den private leverandør, der varetager anlægsarbejdet, intet særligt incitament til at have fokus på de langsigtede konsekvenser af fx valg af byggematerialer. Vedligeholdelsesarbejdet varetages særskilt, og koblingen mellem de to faser er forholdsvis svag. I et OPP-projekt skabes der en sådan kobling ved at samle anlægs- og drifts/vedligeholdelsesarbejdet hos en enkelt privat leverandør. Da OPP-kontrakterne strækker sig over år, har den private leverandør incitament til at sikre, at totaløkonomien i projektet er bedst mulig. Som en del af kontrakten i et OPP indgår den offentlige myndighed og den private leverandør en aftale om, at anlægget både igennem projektet og ved kontraktens udløb skal være vedligeholdt på et vist niveau. Det er herefter den private leverandørs ansvar at sikre, at denne aftale overholdes. Hvis der fx i anlægsfasen anvendes en type maling, der kræver, at der males igen efter fem år, vil det være den private aktør, der har udgiften til det fornyede malearbejde. Det er således op til den private aktør at vurdere, om det er mest omkostningseffektivt at investere i en dyrere langtidsholdbar maling eller en billigere maling, der kræver, at der males igen efter en kortere periode. Dette gør sig gældende for alle beslutninger i anlægsfasen. Hvis OPP et udbygges, således at flere opgaver kobles sammen med anlæg og drift fx rengøring, kantinehold eller lignende, har den private leverandør også mulighed for at tænke løsninger på disse ydelser ind i projektet fx ved at vælge rengøringsvenlige gulvmaterialer eller ved at indrette kantinefaciliteter energioptimerende. Samlet set har den private leverandør mulighed for og incitament til at skabe et sammenhængende produkt, der både er omkostningseffektivt og præget af kvalitet. Totaløkonomien har bl.a. følgende afledte positive konsekvenser:» Kvalitet og innovation: Et OPP kan styrke kvalitet og innovation i det offentlige anlægsarbejde. De funktioner i et OPP, der sikrer totaløkonomi, giver ligeledes den private leverandør frihed til at udvikle innovative løsninger og til at sikre, at løsningerne er præget af kvalitet, hvis dette er til fordel for projektets totaløkonomi. Eksempelvis kan den private leverandør i et OPP have incitament til at anvende innovative byggematerialer, hvis de på længere sigt kan give en besparelse på vedligeholdelsen. Da den private leverandør skal løfte de samlede omkostninger ved anlæg og drift, er det i leverandørens interesse at udvikle de bedst mulige løsninger. Se mere om sammentænkning af anlæg og drift i afsnit 2.11.» Løbende og optimeret vedligeholdelse: Vedligeholdelse af offentlige anlæg er typisk afhængig af løbende tildeling af midler. I et OPP indebærer kontrakten både anlæg og løbende drift herunder vedligeholdelse af anlægget. Vedligeholdelse er derfor inkluderet i den betaling, der er aftalt med den private leverandør. Det sikrer, at der afsættes de fornødne midler til at sikre den løbende vedligeholdelse, og dermed undgår det værditab, som en mangelfuld vedligeholdelse kan medføre. Herudover giver OPP-formen den private leverandør incitament til at optimere vedligeholdelsen, så den gennemføres så effektivt som muligt.

9 SIDE 9 Samlet set medfører OPP, at omkostningerne som hovedregel er højere i begyndelsen af projektet end hvis projektet blev gennemført som fx en totalentreprise. Det er her OPPleverandøren skal foretage investeringer i bl.a. innovative løsninger og kvalitetsprægede materialer. Til gengæld vil de løbende omkostninger herefter typisk være lavere end i en totalentreprise på grund af fx energioptimerede løsninger og materialer, der ikke kræver udskiftning eller omfattende vedligehold. Der kan altså blive tale om samlet set lavere totalomkostninger i løbet af kontraktens løbetid (15-25 år). Totalomkostningerne ved henholdsvis en typisk totalentreprise og et typisk OPP-projekt er illustreret i figur 3. Figuren viser, hvordan startomkostningerne ofte er højere i et OPP end i en totalentreprise, mens de løbende driftsomkostninger over tid typisk er lavere. Figur 3 Totaløkonomi i totalentreprise og offentlig-private partnerskaber (OPP) Totalentreprise OPP Omkostninger Omkostninger Tid Tid 1. Projekter, der er færdige til tiden og til den aftalte pris Erfaringer fra både danske og internationale OPP er viser en tendens til, at OPP-projekter gennemføres inden for den aftalte tids- og prisramme. Betalingsmekanismen eller kontrakten i OPP et vil typisk angive, at den offentlige myndighed først begynder at betale løbende drifts-betalinger til OPP-leverandøren ved ibrugtagning af anlægget. Den private part vil derfor have et væsentligt incitament til løbende at sikre, at projektet skrider fremad som planlagt med henblik på at undgå tab. Samtidig er der aftalt en pris, der binder OPPleverandøren. Hvis projektet bliver dyrere end forventet, vil det derfor kun påvirke leverandøren, mens den offentlige myndighed betaler den aftalte pris. Gennem betalingsmekanismen er OPP også med til at sikre, at den private leverandør lever op til de funktionskrav, der er fastsat i kontrakten. Betalingsmekanismen giver mulighed for, at der kan ske fradrag i betalingerne til leverandøren, fx hvis dele af anlægget ikke er tilgængeligt, eller hvis der er mangler i driften. Sådan er OPP-strukturen med til at understøtte, at den offentlige myndighed modtager de aftalte leverancer. Læs mere om betalingsmekanisme i OPP i afsnit Et fokus på funktioner i stedet for processer Da den private leverandør i et OPP varetager både design, projektering, anlæg, drift og vedligeholdelse vil den offentlige udbyders rolle være mere overordnet end fx ved en totalentreprise. Det centrale for den offentlige part er, at de funktioner, som anlægget i projektet skal opfylde, er tydeligt beskrevet, og at alle nødvendige funktioner af anlægget er tænkt igennem. Det gør også, at den offentlige udbyder ikke længere skal fokusere på proces og teknik i byggeri og drift, men på hvilke funktioner anlægget skal have. Læs mere om funktionsbeskrivelser i et OPP i afsnit 3.5. om udbudsmaterialer.

10 SIDE 10 FASE 1 BESLUTNING OM OPP 3. En grundlæggende risikoafdækning Helhedsperspektivet i projektet giver mulighed for at gennemgå hele opgaveløsningen fra design til vedligehold og fordele risici systematisk mellem den private OPP-leverandør og den offentlige myndighed, så den part, der har bedst mulighed for at påvirke sandsynligheden for, at en begivenhed indtræffer, varetager risikoen herfor. Det giver et sammenhængende projekt, hvor risici varetages af den aktør, der kan håndtere dem bedst og billigst. Læs mere om risikodeling i afsnit 2.7. Hvad er udfordringerne ved OPP? At anvende OPP indebærer også visse udfordringer for den offentlige myndighed. Udfordringerne gør sig gældende for alle tre OPP-scenarier i standardmodellen. De tre væsentligste udfordringer er: 1. Afgivelse af styring 2. Komplekst udbud og kontrakt samt kapacitetskrav 3. Eventuelle omkostninger ved privat finansiering 1. Afgivelse af styring OPP-projekter indebærer en vis afgivelse af styring for den offentlige myndighed i forbindelse med beslutninger i anlægs- og driftsfasen. Når der er underskrevet kontrakt med en privat OPP-leverandør, er det centralt for at opnå fordelen ved OPP, at leverandøren har frie hænder til at træffe de mere detaljerede beslutninger omkring fx design, valg af byggematerialer, driftsprocedurer osv. Den offentlige myndighed lægger den overordnede ramme for projektet gennem udvælgelsen af en privat leverandør og udarbejdelse af kontrakt og funktionskrav samt gennem en eventuel konkurrencepræget dialogproces. Den lange kontraktperiode i et OPP (mellem 15 og 25 år) indebærer, at den offentlige myndighed binder sig for en længere periode, end man typisk vil gøre i et udbud. Kontraktperioden medfører også en reduceret adgang for den offentlige myndighed til at op- og nedprioritere vedligeholdelse i projektet. Det skyldes, at vedligeholdelsesniveauet fastlægges i kontrakten. Det er muligt at gennemføre ændringer i løbet af projektet, men det anbefales, at den offentlige myndighed går ind i projektet med en intention om så vidt muligt at undgå dette med henblik på at give den private leverandør et stærkt incitament til at foretage eventuelle investeringer i begyndelsen af projektet. Det skal også bemærkes, at løbende ændringer i forhold til den oprindelige aftale skal betales af den offentlige myndighed, hvis de medfører omkostninger for OPP-leverandøren. Den offentlige myndighed skal også holde sig for øje, at kontrolfunktioner, ud over den helt grundlæggende funktionskontrol, vil kunne have en effekt på de private leverandørers tilbud. Mængden af kontrolprocesser og omfanget af disse anbefales derfor at være baseret på nøje overvejelser om, hvad der er nødvendigt og hensigtsmæssigt i det konkrete projekt. Det er også vigtigt, at kontrolfunktionerne ikke medfører, at detaljebeslutninger og dermed ansvar der er flyttet til OPP-leverandøren transporteres tilbage til den offentlige myndighed. Se mere om styringsmæssige hensyn i et OPP. 2. Komplekst udbud og kontrakt samt kapacitetskrav Da en OPP-kontrakt strækker sig over år og indebærer både anlæg og driftsopgaver, vil der typisk være tale om en udbudsproces og en kontraktudformning af forholdsvis kompleks karakter, ikke mindst for en offentlig myndighed, der ikke tidligere har gjort sig erfaringer med OPP. Derfor er transaktionsomkostningerne også til tider højere i forbindelse med et OPP end ved andre typer af projekter. Den indledende proces kræver både tidsmæssige ressourcer og opbyggelse af kompetencer. Det er en relevant afvejning i forbindelse med det enkelte projekt, om gevinsterne ved OPP-formen er store nok til at opveje de øgede indledende transaktionsomkostninger. Samtidig anbefales det dog, at det indgår i overvejelserne om dette, at man i et OPP-projekt køber en ydelse, der strækker sig over en lang peri-

11 SIDE 11 ode. Transaktionsomkostningerne skal altså vurderes i forhold til det samlede projekts gevinster. Standardmodellen kan bidrage til at gøre det nemmere at udbyde et OPP. Læs mere om udbudsprocessen i afsnit 3.2. og se standard-kontrakten samt vejledningen til at anvende den på Det kan herudover være en fordel at trække på andre offentlige myndigheders erfaringer. OPP-kontaktpunktet kan oplyse om, hvilke myndigheder der har erfaringer med forskellige typer af OPP-projekter. Find OPP-kontaktpunktet på 3. Eventuelle omkostninger ved privat finansiering I et OPP med privat finansiering (scenarium 1 og 2 i standardmodellen) bør den offentlige myndighed holde sig for øje, at den private finansiering af projektet eventuelt kan være dyrere end offentlig finansiering isoleret set. Men den private finansiering kan også være med til at underbygge den incitamentsstruktur, der skaber totaløkonomiske fordele. Det er derfor muligt, at projektet samlet set indrettes mest effektivt med privat finansiering, selv om finansieringen isoleret set er dyrere, end hvis det offentlige finansierede projektet. Det anbefales, at den offentlige myndighed forholder sig særskilt til, hvorvidt offentlig eller privat finansiering vil være mest hensigtsmæssigt i forbindelse med det enkelte projekt. Læs mere i afsnit 1.6. om OPP-vurdering. I projekter hvor det ikke vurderes, at den private finansiering bidrager til et bedre totaløkonomisk resultat, kan den offentlige myndighed overveje at anvende OPP med offentlig finansiering (scenarium 3). Denne organisering kan i vid udstrækning give de samme fordele som OPP med privat finansiering, men vil trække på offentlig finansiering allerede fra ibrugtagningstidspunktet. Hvilke variationer af OPP forholder standardmodellen sig til? OPP-standardmodellen forholder sig til OPP om nyanlæg samt efterfølgende vedligeholdelse og drift. Inden for rammen af OPP opererer modellen med tre forskellige OPP-scenarier, der adskiller sig fra hinanden med hensyn til finansieringsform og exitmodel. Scenarierne udgør de mest anvendte OPP-typer i Danmark. De tre scenarier er variationer af samme model, og ligner således hinanden langt hen ad vejen. Imidlertid er forskelle i finansiering og exitmodel af væsentlig betydning for strukturering af samarbejdet mellem offentlig og privat part. De tre scenarier er opsummeret nedenfor i figur 4. I forbindelse med et eventuelt OPP-projekt vil det være relevant for den offentlige myndighed at gøre sig nogle overvejelser om, hvilket af de tre scenarier der vil være mest hensigtsmæssig i forbindelse med det konkrete projekt. Da OPP-scenarierne langt hen ad vejen indeholder de samme hovedtræk, er det dog ikke en beslutning, der nødvendigvis skal træffes i forbindelse med de indledende overvejelser om projektet. En mulighed er fx at sætte flere OPP-scenarier op imod hinanden i en OPP-forundersøgelse. Læs mere om OPPforundersøgelser i afsnit 1.6. Forskellene mellem de tre scenarier er skitseret i figur 4. Figur 4 Scenarier i OPP-standardmodellen Scenarium 1 Scenarium 2 Scenarium 3 Finansieringsform Privat finansiering Offentlig finansiering Exitmodel Offentligt ejerskab ved kontraktens udløb Privat ejerskab Offentligt ejerskab gennem projektet

12 SIDE 12 FASE 1 BESLUTNING OM OPP I scenarium 1 og 2 anvendes der privat finansiering. Det vil sige, at den private part varetager den fulde investering og betales enten gennem løbende driftsbetalinger fra den bestillende offentlige myndighed (typisk som rådighedsbetaling) eller gennem brugerbetaling (typisk i en form for bom-pengemodel). Sidstnævnte er hidtil kun anvendt i begrænset omfang i Danmark. Finansieringsmulighederne er de samme i scenarium 1 og 2, men scenarierne adskiller sig fra hinanden ved deres exitmodel. Der skelnes overordnet mellem offentligt ejerskab ved kontraktens udløb og privat ejerskab ved kontraktens udløb. Ved offentligt ejerskab ved kontraktens udløb har den offentlige myndighed ret og pligt til at overtage ejerskabet af anlægget efter kontraktens udløb efter en nærmere aftale mellem den offentlige og den private part. Anlægget kan forblive den private leverandørs ejendom, hvis både den offentlige myndighed og OPP-leverandøren ønsker det. Denne løsning knytter sig til scenarium 1. Ved privat ejerskab beholder OPP-leverandøren ejerskabet af anlægget efter kontraktens udløb. Det er tilfældet i scenarium 2. Se danske eksempler på OPP-scenarierne på I scenarium 3 anvendes der offentlig finansiering. I dette scenarium betaler den offentlige part for anlægget ved ibrugtagning. Herefter betaler den offentlige myndighed løbende driftsbetalinger til den private part. Der tilknyttes typisk en garanti, der giver sikkerhed for, at den private part fortsat lever op til kontrakten. I et OPP med offentlig finansiering adskiller baggrunden for incitamentsstrukturen sig lidt fra modellen i et OPP med privat finansiering. Langt hen ad vejen er de to modeller dog på det nærmeste ens. Herudover er det karakteristisk, at den offentlige myndighed i et OPP med offentlig finansiering overtager anlægget ved ibrugtagningstidspunktet. Det gælder for alle tre OPP-scenarier, at den offentlige myndighed fastlægger et vist vedligeholdelsesniveau i OPP-kontrakten, som OPP-leverandøren skal sikre, at anlægget lever op til på et hvilket som helst tidspunkt under projektets løbetid og ved kontraktens udløb. Læs mere om finansieringsmodeller i afsnit 2.1. og exitmodeller i afsnit 2.4. Standardmodellen indeholder tre OPP-kontrakter, der knytter sig til de tre scenarier. Da de tre OPP-scenarier langt hen ad vejen ligner hinanden, er de tre kontrakter forholdsvis ens. Der er dog enkelte forskelle primært knyttet til finansiering og exitmodel. Se OPPkontrakterne på De tre scenarier i standardmodellen er de mest anvendte modeller i Danmark, men et OPP kan indrettes på mange forskellige måder, alt efter hvad den offentlige myndighed ønsker. Det er derfor også muligt at lave en model, der indebærer et andet scenarium. Standardmodellen vil også kunne anvendes til andre modeller for OPP om nyanlæg, om end der kan være behov for tilpasninger rettet mod det konkrete projekt. Det kan fx være en OPP-struktur, der blander offentlig og privat finansiering, eller en model med fuld privat finansiering, hvor den offentlige myndighed har ejerskabet igennem hele projektet. En alternativ mulighed er at gennemføre et OPP som koncession. Koncessioner indebærer overordnet, at en privat virksomhed tildeles muligheden for at drive et anlæg, der som hovedregel genererer indtægter fra markedet. En koncessionskontrakt indebærer således, at betalingen for den ydelse, den private virksomhed skal levere, udelukkende består i retten til at udnytte bygge-og anlægsarbejdet, alternativt i denne ret sammen med en betaling fra den offentlige myndighed. Et eksempel på en OPP-koncessionskontrakt kan være, at en kommune indgår en kontrakt med en privat virksomhed om drift af en svømmehal, der indebærer, at kommunen giver et tilskud til den private virksomhed, der herudover fungerer på markedsmæssige vilkår. Et andet eksempel kan være en vej, der drives af en privat virksomhed for en offentlig myndighed mod betaling af et bestemt beløb pr. bil, der anvender vejen. Den samlede standardmodel vil som udgangspunkt kun kunne bruges i begrænset

13 SIDE 13 omfang, hvis det vælges at gennemføre projektet som en koncession. Bl.a. vil OPPkontrakten i standardmodellen ikke kunne anvendes. I forbindelse med modellens afsnit om udbudsformer beskrives det, hvilke udbudsretlige konsekvenser det vil have at gennemføre projektet som koncession. Læs mere under OPP som koncession i afsnit Til hvilke projekter kan man anvende OPP? Det kan give en offentlig myndighed en række fordele at gennemføre et projekt som OPP. Fordelene gør sig dog kun gældende, hvis det projekt, der gennemføres som OPP, egner sig hertil. Helt grundlæggende bør et projekt indebære både design, projektering, anlæg, drift og vedligeholdelse af et offentligt anlæg for, at man kan overveje en OPP-løsning. Standardmodellen baserer sig på en definition af et OPP som et projekt, hvor anlægsarbejde, anlægsdrift og løbende vedligeholdelse er knyttet sammen i en pakke, der varetages af én privat aktør. For at et projekt kan udgøre et OPP i den forstand, er det derfor centralt, at projektet giver mulighed for at udbyde anlægs-og driftsarbejde samlet. Se mere under afsnit 1.1. Hvad er OPP?. Hvis projektet fx alene indebærer drifts- og vedligeholdelse af et eksisterende anlæg, er det nødvendigt at overveje en anden type projekt. Det kunne fx være et OPP om renovering, drift og vedligeholdelse. Standardmodellen kan ikke umiddelbart anvendes til denne type OPP, da mekanismerne i dette partnerskab fungerer anderledes end et i et OPP om nyanlæg. Det er dog under overvejelse at udbygge standardmodellen for OPP med vejledning i OPP om renovering og drift. Læs mere om, hvad der skal til, for at OPP er en god idé og om, hvordan man gennemfører OPP-vurderinger i afsnit Afgrænsning af projektet Det er vigtigt, at den offentlige myndighed i opstartsfasen til et OPP-projekt gør sig nogle overvejelser om, hvilke ydelser der skal indgå i projektet. Fælles for disse ydelser er, at de skal kunne danne en hensigtsmæssig ramme om den offentlige myndigheds kerneydelse, som for eksempel skoledriften eller børnepasningen. Et OPP-projekt kan indeholde forskellige elementer afhængig af det enkelte projekts karakter. Det har betydning for en række forhold, om OPP et er fokuseret omkring basisydelser, eller om der også indgår andre ydelser. Det har bl.a. konsekvenser for, hvilke tilbudsgivere der er interesserede i at byde på projektet for projektets økonomi og for kontraktens udformning. Hvilke ydelser indgår typisk i et OPP? I et OPP indgår altid visse basisydelser. Herudover kan den offentlige myndighed vælge at lade bestemte accessoriske ydelser indgå i udbuddet. Accessoriske ydelser er ydelser, som den offentlige myndighed ellers selv ville udføre eller overlade til en privat aktør på baggrund af et separat udbud. Det er endvidere muligt at lade selve kerneydelsen i anlægget indgå i et OPP. Det vil sige, at det pædagogiske arbejde indgår i udbuddet af en OPP-daginstitution, eller at det medicinske arbejde indgår i udbuddet af et OPP-sygehus. De danske erfaringer med OPP indebærer få projekter af denne type, og standardmodellen er ikke udviklet med en sådan model for øje. Basisydelser Inden for den definition, der er udgangspunkt for denne standardmodel, indebærer et OPP, at projektering, design, anlæg, drift og vedligeholdelse udbydes i en samlet pakke.

14 SIDE 14 FASE 1 BESLUTNING OM OPP Finansiering vil også indgå i basispakken i scenarie 1 og 2, der begge er variationer af OPP med privat finansiering. Finansieringen skal imidlertid i højere grad betragtes som et værn mod budgetoverskridelser end som en egentlig ydelse i projektet. Accessoriske ydelser Ved siden af basisydelserne kan den offentlige myndighed vælge at inkludere forskellige accessoriske ydelser i den pakke, der udbydes. Accessoriske ydelser vil typisk falde under facilties management-ydelser: Rengøring, kantinedrift, receptionsopgaver, betjentog vagtfunktion, vedligehold af udendørsarealer, der ikke er anlagt i forbindelse med OPP et og lignede. Det er nødvendigt at foretage en afvejning i forhold til det enkelte projekt af, hvilke ydelser der skal indgå. Der kan være væsentlige fordele ved at lade bestemte ydelser indgå i projektet, mens bestemte karakteristika ved et anlæg kan medføre, at en accessorisk ydelse ikke bør indgå. Denne afvejning kan gennemføres ud fra to centrale spørgsmål:» Er der væsentlige fordele ved at lade bestemte ydelser indgå i OPP et? Der kan fx være mulighed for:» At opnå totaløkonomisk bedre løsninger ved at lade en accessorisk ydelse indgå, fx fordi den private aktør har incitament til at tænke rengøring ind i valg af byggematerialer» At opnå den bedste opgaveløsning til prisen på leveringen af de accessoriske ydelser» At øge den private leverandørs interesse og potentielle indtjening ved projektet» Er der elementer, der taler imod at lade bestemte ydelser indgå i OPP et? Det kan fx være:» Behov for at integrere bestemte ydelser med kerneydelsen i anlægget, fx pædagogisk arbejde og madlavning i en daginstitution» En særlig ekspertise hos den offentlige myndighed, der medfører, at den offentlige myndighed vil være bedst egnet til at løse opgaven» Gode muligheder for kommunal stordrift på tværs af kommunale anlæg» Manglende interesse blandt potentielle tilbudsgivere til at løse de accessoriske ydelser På baggrund af disse spørgsmål må der gennemføres en konkret vurdering i forbindelse med det enkelte projekt. Det er afgørende at vurdere, om der skabes størst værdi ved at lade den enkelte ydelse indgå i den samlede pakke eller ej. I OPP-projekter om byggerier som kontorbygninger, skoler eller lignende vil det ofte være en fordel, at rengøring indgår i OPP et, da rengøringsarbejdet er tæt koblet til den øvrige vedligeholdelse. Rengøringsydelser kan dog ikke nødvendigvis anses som en del af kernepakken i et OPP og vil muligvis skulle genudbydes løbende. I tilfælde hvor rengøring skal genudbydes, er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan man håndterer eventuelle grænseflader som fx ansvaret for et gulv, der er lagt af OPP-leverandøren men renholdes af en serviceleverandør. En vej til løsning af dette kan være, at den offentlige myndighed og OPPleverandøren gennemfører genudbuddet i samarbejde, og at den vindende tilbudsgiver bliver OPP-selskabets underleverandør. Det er den model, der lægges op til i standardmodellens OPP-kontrakter. Se kontrakterne på

15 SIDE 15 Hvilke konsekvenser har det for projektet, hvis forskellige følgeydelser inddrages (fx behov for genudbud)? Når der i et OPP inkluderes accessoriske ydelser, som ikke har nær tilknytning til kontraktens hovedgenstand (som i et OPP er anlæg og drift/vedligeholdelse), kan det være obligatorisk at udføre genudbud af disse ydelser. Det kan fx være tilfældet for tjenesteydelser som betjentfunktion og it og i visse tilfælde rengøring. Hvilke ydelser der skal genudbydes, vil være genstand for en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Tilknyttede tjenesteydelser, der ikke har en nær tilknytning til anlægsarbejdet, skal som udgangspunkt genudbydes efter en 3-5-årig periode. Genudbuddet kan gennemføres i samarbejde mellem den offentlige myndighed og OPP-leverandøren. I forbindelse med genudbud skal udbudsreglerne følges. Genudbud giver mulighed for løbende at prøve markedet af, sådan at underleverancerne fortsat leveres til den bedste pris, markedet kan tilbyde. Samtidig må det dog forventes, at løbende genudbud kan indebære øgede udgifter i form af transaktionsomkostninger. Læs mere i afsnit 2.6. om genudbud og markedstjek. 1.4 Styringsmæssige hensyn Hvilke konsekvenser har OPP-strukturen for myndighedens styring af projektet? For at et OPP-projekt kan fungere optimalt og give de fordele, der ligger i OPP-strukturen, er det nødvendigt, at den offentlige myndighed afgiver den mere detaljeorienterede styring af projektet med hensyn til spørgsmål af teknisk og økonomisk art. I et OPP sætter den offentlige myndighed rammen for projektet, mens den private leverandør herefter varetager både den overordnede styring af projektets fremdrift og de enkelte beslutninger, der skal træffes i forbindelse med såvel anlæg som drift. Ræsonnementet bag OPP er, at den private part, ved at have styring med det samlede projekt fra design til vedligeholdelse i år frem i tiden, har mulighed for at tænke projektet helt igennem og træffe beslutninger efter et helhedsperspektiv. Det kræver altså, at en væsentlig beslutningskompetence flyttes fra den offentlige myndighed til den private virksomhed. Af samme årsag er en OPP-kontrakt typisk baseret på funktionskrav, altså en kravspecifikation der fokuserer på funktionen af den leverede ydelse frem for aktiviteter. Funktionskrav giver leverandøren større fleksibilitet med hensyn til opgavetilgang og metodevalg og dermed større mulighed for at gå til opgaven med en innovativ tilgang. Se eksempler på kravspecifikationer i OPP-projekter på OPP kan således give et totaløkonomisk effektivt resultat, men det kræver, at den offentlige myndighed afgiver en vis del af den styring med projektet, myndigheden traditionelt har. På hvilke måder kan den offentlige myndighed styre projektet? Selv om den offentlige myndighed ikke i samme omfang som på traditionel vis kontrollerer alle processer i opgaveløsningen, er der en række redskaber, der kan sikre, at den offentlige myndighed bevarer den overordnede styring. Blandt de væsentligste redskaber er følgende: Udbudsmateriale og kontrakt Først og fremmest kan den offentlige myndighed sikre sig væsentlig indflydelse i forbindelse med udformningen af udbudsmaterialet og kontrakten, herunder den funktionsbaserede kravspecifikation. Herigennem skabes den overordnede ramme for projektet, der har stor betydning for det endelige resultat. I forbindelse med udarbejdelsen af udbudsmateriale og

16 SIDE 16 FASE 1 BESLUTNING OM OPP kontrakt vil det ligge i den offentlige myndigheds hænder at beslutte, hvor detaljeret materialet skal være. Ved at bevare mest mulig åbenhed, kan myndigheden give gode rammer for, at den private virksomhed kan skabe omkostningseffektivitet og innovation. Samtidig har den offentlige myndighed mulighed for at udspecificere, at bestemte løsninger skal anvendes, hvor det vurderes at være nødvendigt. Hvis der gennemføres en proces med konkurrencepræget dialog, vil dialogen ligeledes være med til at forme rammerne for projektet. Læs mere om konkurrencepræget dialog i afsnit 3.3. Løbende ændringer Offentlige myndigheder har også mulighed for at holde en dør åben til løbende ændringer. Dette kan være nødvendigt, da kontrakten løber over en længere periode. I løbet af perioden kan der ske udvikling, der medfører, at kontraktens vilkår nødvendigvis må tilpasses. Det anbefales således, at OPP-kontrakten giver en vis fleksibilitet, sådan at samarbejdet kan tilpasses ændrede forhold hos den offentlige part. I OPP-kontrakterne i standardmodellen lægges der op til, at den offentlige part kan kræve ændringer, der ligger inden for rammerne af de behov, der skal dækkes af de udbudte ydelser. Det er samtidig nødvendigt i OPPkontrakten at opstille nogle rammer for, hvordan ændringer kan gennemføres. Løbende ændringer vil skulle prissættes, således at den offentlige myndighed betaler for eventuelle øgede udgifter, som sådanne ændringer medfører. En typisk model vil være, at OPPleverandøren prissætter ændringerne. Prissætningen kan fx baseres på kalkulationsprincipper, som OPP-selskabet afgiver i forbindelse med tilbudsafgivelsen. Den offentlige myndighed kan på baggrund af leverandørens prissætning vælge, hvorvidt man ønsker at gennemføre ændringerne. Hvis ændringerne medfører et markant fradrag i de løbende driftsbetalinger, vil det være nødvendigt at kompensere den private leverandør for den mistede fortjeneste. Betalingsmekanisme Herudover kan den offentlige myndighed holde snor i et OPP-projekt ved hjælp af den betalingsmekanisme, der er udviklet som en del af kontrakten med den private part. Betalingsmekanismen giver den offentlige myndighed sikkerhed for leverance og kvalitet over tid. Indirekte giver betalingsmekanismen således den offentlige myndighed adgang til at udøve styring med den private leverandørs ydelser. Læs mere om betalingsmekanismer i afsnit 2.8. Gennemgang af anlægget inden ibrugtagning Endvidere kan den offentlige myndighed bevare en vis styring med projektet ved at gennemføre en gennemgang af anlægget ved ibrugtagning. I et OPP med privat finansiering (scenarium 1 og 2) er der ikke tale om, at byggeriet afleveres, sådan som det ville blive i traditionelle byggerier, hvor den offentlige part er bygherre. Derimod bevarer den private part risiko og ansvar for anlægget efter byggefasens udløb. Det anbefales derfor, at der gennemføres en gennemgang, der kan give den offentlige myndighed mulighed for at sikre sig, at kravene til byggeriet er opfyldt på ibrugtagningstidspunktet. En sådan gennemgang er indskrevet i OPP-kontrakterne i standardmodellen. Ligesom ved traditionelle afleveringsforretninger er det væsentligt, at gennemgangen foretages i god tid inden ibrugtagningstidspunktet, sådan at eventuelle mangler kan være afhjulpet, inden anlægget tages i brug. I et OPP med offentlig finansiering (scenarium 3) foregår der en decideret aflevering ved ibrugtagningstidspunktet. Der vil også i dette scenarium skulle gennemføres en gennemgang af anlægget før ibrugtagningstidspunktet. Løbende kontrol Det kan anbefales, at OPP-aftalen indebærer, at den offentlige part har ret til at føre løbende kontrol med, om OPP-leverandøren leverer ydelserne, som specificeret i den funktionsbaserede kravspecifikation, der typisk knyttes til kontrakten. En sådan bestemmelse indgår i OPP-kontrakten, der kan findes på Partnerskabet bør være baseret på tillid imellem den offentlige og den private part, men det er også vigtigt, at der er en adgang til at føre løbende kontrol, der kan øge den offentlige myndigheds tryghed i kontrakten.

17 SIDE 17 Styregruppe Den offentlige myndighed kan også sikre en vis styring med projektet samt et godt samarbejde med den private leverandør ved at oprette en styregruppe. Styregruppen vil have til formål at fremme efterlevelsen af de målsætninger og intentioner, der ligger bag kontrakten. Det anbefales, at både den offentlige og den private part er repræsenteret i styregruppen. Herudover kan gruppen sættes sammen alt efter projektets karakter. Det foreslås, at der holdes møder i gruppen mindst en gang om måneden gennem anlægsfasen og lidt sjældnere i driftsfasen fx en gang i kvartalet. Afhængig af styregruppens sammensætning, kan der knyttes en følgegruppe til styregruppen, der kan håndtere løbende sager af mere driftsmæssig karakter. I hvilken grad kan det anbefales, at myndigheden beholder styringen af projektet? Overordnet set må det anbefales, at den offentlige myndighed, i det omfang det er muligt, fralægger sig styringen med projektet, når den overordnede ramme er fastlagt i udbudsmateriale, kontrakt og kravspecifikation. Det vil give de bedste vilkår for at opnå et totaløkonomisk, velfungerende projekt. Ligeså vil det typisk være en fordel, at den offentlige myndighed i udbudsmaterialet og kontrakten overlader mest mulig detaljestyring til den private leverandør. Det foreslås, at den offentlige myndighed begrænser sin detaljestyring til spørgsmål og emner, der er af central betydning for myndigheden. Styring fra den offentlige myndigheds side er omkostningsfuldt, fordi den private leverandør kan skabe en bedre totaløkonomi i projektet med friere hænder. Samtidig er det en risiko, at nogle private virksomheder mister interessen for projektet, hvis for meget er fastlagt på forhånd. På den anden side kan der hos den offentlige myndighed være et behov for at sikre, at bestemte løsninger anvendes. Det vil være en afvejning, der må foretages i den enkelte situation, om hensynet til den offentlige myndigheds styring af projektet vejer tungt nok til at indskrænke den private leverandørs råderum. Skulle en offentlig myndighed vælge at gå ind i mere detaljeorienterede beslutninger i projektet, er det vigtigt at holde sig for øje, hvorvidt dette medfører, at bestemte risici flytter sig fra OPP-leverandøren til myndigheden. Risikofordelingen tager udgangspunkt i, hvilken aktør der har indflydelse på forskellige elementer i projektet. Derfor kan ændringer i ansvarsfordelingen mellem offentlig myndighed og privat leverandør have risikomæssige konsekvenser. Et eksempel kan være, at den private leverandør ikke vurderer at kunne bære risikoen for indvendig vedligeholdelse, hvis den offentlige myndighed stiller krav om specifikke byggematerialer, der er vanskelige at holde eller nemt går i stykker. Hvilke politiske konsekvenser har OPP-projekter? Når OPP-kontrakten er underskrevet, har det visse politiske konsekvenser for den offentlige myndighed, der rækker ud over den begrænsede styring med projektet. Da kontrakten dækker både anlæg og vedligeholdelse over en længere periode medfører dette, at fx en kommunalbestyrelse i denne periode ikke har fuld prioriteringsret over de midler, der anvendes til OPP-projektet. Politikere og embedsmænd i fx en kommune med en OPP-skole vil således være begrænsede i at prioritere, om midler skal anvendes til drift og vedligeholdelse eller flyttes til andre dele af det kommunale område. Da OPP-projektet typisk vil løbe over år, er det ikke kun den siddende kommunalbestyrelse, der bindes af kontrakten, men også de efterfølgende.

18 SIDE 18 FASE 1 BESLUTNING OM OPP Netop det træk ved OPP giver også en væsentlig fordel nemlig, at OPP-strukturen sikrer løbende vedligeholdelse af anlægget. Hvis vedligeholdelsen af et anlæg ikke prioriteres over en længere periode, kan det medføre store udgifter for den offentlige myndighed, når en renovering bliver nødvendig. Et OPP sikrer, at den offentlige myndighed ikke kommer i en sådan situation, da vedligeholdelsesmidlerne er afsat i forbindelse med, at der er indgået OPP-aftale med den private leverandør. Overordnet kan OPP således være med til at sikre, at værdien af offentlige anlæg bevares. 1.5 Leverandørmarkedet Er der leverandører i Danmark, der kan varetage et OPP? I forbindelse med overvejelser om et OPP-projekt er det centralt at være sig bevidst, om der er et marked af private leverandører, der kan varetage opgaven. Det enkelte projekts karakteristika har stor betydning for, hvilke leverandører der kan være interesserede i opgaven. Derfor vil det være relevant i forbindelse med det enkelte projekt at foretage en mere eller mindre dybdeborende afdækning af leverandørmarkedet. Dette element vil typisk indgå i en OPP-vurdering. Læs mere om OPP-vurderinger i afsnit 1.6. Anlægs- og driftsarbejde Generelt er der private leverandører i Danmark med erfaringer og interesse for OPP. Der er således både konsortier og virksomheder på det danske marked, der har erfaringer fra OPP er i Danmark, og som løbende afgiver tilbud på nye OPP-projekter. Ud over de danske leverandører kan der være internationalt baserede virksomheder med interesse i at byde på danske projekter, ikke mindst hvis projekterne har en vis størrelse. Finansiering I OPP er med privat finansiering (scenarium 1 og 2) varetager den virksomhed eller det konsortium, der løser opgaven, også finansieringen, herunder både egenkapital og fremmedkapital. Det har betydning for konstellation af konsortiet. En typisk konsekvens kan være, at en finansieringsvirksomhed deltager i konsortiet. Der kan fx være tale om et pengeinstitut, en investeringsbank, en pensionskasse eller andre investorer i såvel Danmark som udlandet. I andre lande er der gode erfaringer med at investere igennem fonde. Det fungerer således, at en række fx pensionskasser investerer i en fond, der herefter kanaliserer de investerede midler ud i en række OPP-projekter. Det er fonden, der varetager udvælgelsen af projekter og samarbejdet med de øvrige deltagere i konsortiet, mens pensionskassen blot investerer. Der er erfaringer med denne konstellation i andre lande, men på nuværende tidspunkt er der begrænsede erfaringer i Danmark, med fonde der aktivt investerer i OPP. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at finansieringen er et anliggende, som OPP-leverandøren varetager. Som udgangspunkt har den private finansieringsstruktur ikke nogen direkte betydning for den offentlige myndighed, dog er det vigtigt at den offentlige myndighed har en vis forståelse for implikationerne af den finansiering, der anvendes og eventuelle risici herved. Der er få investorer i Danmark, der har forsøgt sig med finansiering af danske OPPprojekter. Der er en væsentlig interesse for at investere i offentlige anlæg gennem OPP blandt danske investorer, herunder pensionskasser. Der er danske eksempler på, at pensionskasser har deltaget som tilbudsgivere i OPP-projekter. Pensionskasserne efterspørger dog muligheden for at kunne investere gennem fonde, som beskrevet ovenfor. Herudover ønsker de potentielle investorer flere og større OPP-projekter. Hvis et OPP-projekt skal være attraktivt for en investor som en pensionskasse, kan det derfor være af stor betydning, at projektet har en vis størrelse. Hvis et projekt ikke har en størrelse, der kan tiltrække investorer, er der andre muligheder. Det kan fx anbefales at se på mulighederne for en løsning, hvor projektet kobles med andre lignende projekter gennem samarbejde med andre myn-

19 SIDE 19 digheder, fx skolebyggeri i flere forskellige kommuner. Læs mere i afsnit 2.12 om samarbejde mellem myndigheder. Hvis et sådant samarbejde ikke er en mulighed, kan et alternativ være at gennemføre projektet som OPP med offentlig finansiering (scenarium 3). Læs om OPP med offentlig finansiering i afsnit 1.1. Hvad er OPP. 1.6 OPP-vurdering hvornår og hvordan? Hvad er en OPP-vurdering? En OPP-vurdering er en vurdering af, hvorvidt et bestemt projekt vil egne sig som OPP. Vurderingen udgør et beslutningsgrundlag for en offentlig myndighed, der skal i gang med et anlægsprojekt af en vis størrelse og overvejer OPP. Bekendtgørelsen om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri I efteråret 2013 trådte bekendtgørelse nr af 4. oktober 2013 om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri i kraft. Med bekendtgørelsen bliver regioner og kommuner i store træk pålagt de samme regler vedrørende kvalitet, OPP og totaløkonomi, som gælder for staten i forhold til byggeri. Hensigten med reglerne er, at de skal understøtte mere effektive byggeprocesser og dermed højere produktivitet i byggeriet. Det indebærer bl.a., at byggeriet får en tilfredsstillende brugsværdi og arkitektonisk fremtræden samt en passende balance mellem udgifter til henholdsvis anlæg og drift. Bekendtgørelsen medfører bl.a., at der i relevant omfang skal indgå totaløkonomiske vurderinger i beslutningsprocesserne vedrørende offentligt byggeri eller privat byggeri til brug for det offentlige. Herunder skal der i relevant omfang indgå overvejelser om OPP eller tilsvarende organiseringsformer. Bekendtgørelsen gælder for statsligt byggeri og for byggeri, der helt eller delvist finansieres ved lån eller tilskud fra staten, når lånet eller tilskuddet udgør mindst 50 procent af byggeomkostningerne. Det samme gælder byggeri til institutioner, hvis drift helt eller delvist betales af staten, og hvor det samlede tilskud udgør mindst 50 procent. Bekendtgørelsen gælder ikke for statslige byggeprojekter under 5 mio. kr. For regionale og kommunale byggeprojekter gælder bekendtgørelsen også for byggeri, som opføres helt eller delvist med lån eller tilskud fra regionen eller kommunen samt byggeri til brug for institutioner, hvis drift helt eller delvist betales af en region eller kommune. Bekendtgørelsen finder anvendelse ved kommunale og regionale projekter, der har en samlet anslået entreprisesum på 20 mio. kr. ekskl. moms eller derover. Bygningsstyrelsen har udarbejdet en vejledning til bekendtgørelsen, der bl.a. indeholder vejledning om, hvordan man kan lave totaløkonomiske beregninger for byggeog anlægsprojekter. Bekendtgørelsen og den tilhørende vejledning kan findes på Bygningsstyrelsens hjemmeside. Her: Hvordan laver man en OPP-vurdering? En OPP-vurdering indeholder overordnet set vurderinger af en række forskellige forhold, der enten kan tale for eller imod at gennemføre projektet som et OPP. Formålet med vurderingen er systematisk at sammenligne en OPP-løsning med en mere traditionel løsning, typisk en totalentreprise. Vurderingen kan indeholde en sammenligning af flere forskellige typer OPP således kan man også sammenligne standardmodellens forskellige OPPscenarier i vurderingen, herunder af projektets egnethed som henholdsvis OPP med privat finansiering og OPP med offentlig finansiering. En analyse af de finansielle rammer omkring et eventuelt OPP-projekt kan være forholdsvis ressourcekrævende at gennemføre og kan kræve ekstern bistand. Det kan derfor anbefales i første omgang at gennemføre en mindre OPP-egnethedsvurdering. Hvis denne indikerer, at

Standardmodel for OPP Renovering, drift og vedligeholdelse

Standardmodel for OPP Renovering, drift og vedligeholdelse 2013 Standardmodel for OPP Renovering, drift og vedligeholdelse Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk On-line ISBN 978-87-7029-519-2

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab 2014 UDARBEJDET AF MAJA FREDERIKSEN 0. Bestillerens rolle 0.1 Den offentlige part (Bestilleren) 0.2 Bestillerrådgiver 5. Fase 4 Anlæg og drift 5.1 Anlægsfasen

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Erfaringerne med offentligeprivate

Erfaringerne med offentligeprivate Erfaringerne med offentligeprivate samarbejdsformer Signe Primdal Rahbek Slots- og Ejendomsstyrelsens mission Ejendomsvirksomhed vi bygger eller lader andre bygge for os (OPP). At tilvejebringe kontorlokaler

Læs mere

24-02-2015. Sagsnr. 2014-0259562. OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet. Dokumentnr. 2014-0259562-21

24-02-2015. Sagsnr. 2014-0259562. OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet. Dokumentnr. 2014-0259562-21 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen BILAG 24-02-2015 OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet Baggrund Borgerrepræsentationen (BR) har besluttet, at offentlige-private partnerskaber (OPP) kan overvejes

Læs mere

Erfaringer fra de danske OPP-projekter. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04

Erfaringer fra de danske OPP-projekter. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 Erfaringer fra de danske OPP-projekter Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 2012 ERFARINGER FRA DE DANSKE OPP-PROJEKTER Erfaringer fra de danske OPP-projekter Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 Konkurrence-

Læs mere

Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010

Grant Thornton lessons learned set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010 Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side 3. november 2010 1 Agenda 1. Hvorfor OPP? 2. Lessons learned Totaløkonomi OPP Finansiering Finansieringsmodeller Exit-modeller Totaløkonomisk

Læs mere

BILAG A OPP-redegørelse

BILAG A OPP-redegørelse BILAG A OPP-redegørelse Offentligt-privat partnerskab (OPP) Offentligt-privat samarbejde (OPS) Offentligt-privat samarbejde (OPS) Traditionelt udbud KRITERIER OPP SKRÆDDERSYET BYGGERI PARTNERING UDLICITERING

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling 2. december 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen har

Læs mere

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079 PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 OPP og samlet udbud Torben Brøgger 013861-0079 Torben Brøgger Bech-Bruun, Århus Partner i afdelingen for Fast ejendom, entreprise og

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale 31. oktober 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge Projektet i hovedtræk. Orienteringsmøde den 1. november 2013

OPP Kalvebod Brygge Projektet i hovedtræk. Orienteringsmøde den 1. november 2013 OPP Kalvebod Brygge Projektet i hovedtræk Orienteringsmøde den 1. 1 Hovedrapport Indholdsfortegnelse Hovedrapport 2 1 Projektet i hovedtræk 3 2 Fordeling af risici 4 3 Grundleje og krydsende option 5 4

Læs mere

Statens OPP-projekter. Projektleder Njal Olsen

Statens OPP-projekter. Projektleder Njal Olsen Statens OPP-projekter Projektleder Njal Olsen 1 Bygningsstyrelsens OPP-projekter Otte bygninger taget i brug siden 2009. To bygninger under opførelse og forventes taget i brug 2014. Ét projekt afventer

Læs mere

OPP. Offentligt-Privat Partnerskab. Muligheder og udfordringer

OPP. Offentligt-Privat Partnerskab. Muligheder og udfordringer OPP Offentligt-Privat Partnerskab Muligheder og udfordringer Udbud & Indkøb 2. august 2013 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Definition og afgrænsning... 3 3. Danske erfaringer... 4 4. OPP-projekter: Egnethedsvurdering...

Læs mere

Aktstykke nr. 31 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 7. november 2014.

Aktstykke nr. 31 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 7. november 2014. Aktstykke nr. 31 Folketinget 2014-15 Afgjort den 18. december 2014 31 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 7. november 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om

Læs mere

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14 Afgjort den 4. juni 2014 111 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP HVORNÅR OG HVORDAN Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP undervejs i mere end 10 år Regeringens handlingsplan, 2004: Det offentlige skal blive bedre til at bruge markedet, når det leverer service

Læs mere

Notat om offentlig-privat samarbejde

Notat om offentlig-privat samarbejde Notat om offentlig-privat samarbejde Udarbejdet af Økonomistaben, Vordingborg Kommune september 2013 Indledning Der findes en række forskellige modeller for offentlig-privat samarbejde. KL/Udbudsportalen

Læs mere

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14 110 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til,

Læs mere

Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium

Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium Offentlig-Private Partnerskaber en genvej til nye anlæg? Investeringer i kollektiv trafik 10. oktober 2008 www.ey.com/dk/opp Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium Det gælder spørgsmålet om

Læs mere

Notat om offentlig-privat samarbejde

Notat om offentlig-privat samarbejde Notat om offentlig-privat samarbejde Indledning Der findes en række forskellige modeller for offentlig-privat samarbejde. KL/Udbudsportalen har udarbejdet en vejledning om offentlig-privat samarbejde,

Læs mere

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde OPS 4/0407-1200-0011 /CLV Begrænset udbud Et begrænset udbud er en udbudsform, hvor man som leverandør skal prækvalificeres, før man kan komme med et

Læs mere

Kemp & Lauritzen A/S Lessons learned med OPP/OPS Projekter

Kemp & Lauritzen A/S Lessons learned med OPP/OPS Projekter Kemp & Lauritzen A/S Lessons learned med OPP/OPS Projekter Præsentation Poul Kilt Projektchef hos Kemp & Lauritzen med ansvar for bl.a. OPP/OPS, ESCO o.l. komplekse D&V-kontrakter. Har medvirket ved følgende

Læs mere

Projekt: Ny skole i Rudkøbing som OPP. Prækvalifikationsbeskrivelse

Projekt: Ny skole i Rudkøbing som OPP. Prækvalifikationsbeskrivelse Projekt: Ny skole i Rudkøbing som OPP Prækvalifikationsbeskrivelse Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Projektbeskrivelse 4 2.1 Baggrund 4 2.2 Ny skole - Vision og funktioner 5 3. Organisering

Læs mere

Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014.

Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014. Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15 Afgjort den 18. december 2014 34 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed

Læs mere

Økonomisk fordelagtighed ved offentligprivate

Økonomisk fordelagtighed ved offentligprivate Økonomisk fordelagtighed ved offentligprivate partnerskaber Analyse Økonomisk fordelagtighed ved offentlig-private partnerskaber Online ISBN 978-87-7029-602-1 Analysen er udarbejdet af en tværministeriel

Læs mere

» Offentlig Privat Partnerskab OPP. Hvilke kommunale risici i større byggeog anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt

» Offentlig Privat Partnerskab OPP. Hvilke kommunale risici i større byggeog anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt Offentlig Privat Partnerskab OPP Hvilke kommunale risici i større byggeog anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt Danmarks største bygge- og anlægsvirksomhed 5.800 medarbejdere

Læs mere

Små og mellemstore virksomheders deltagelse i udbud

Små og mellemstore virksomheders deltagelse i udbud - 2013 Små og mellemstore virksomheders deltagelse i udbud Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Tlf. +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk On-line ISBN 978-87-7029-529-1 Analysen

Læs mere

U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING

U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING Frederikshavn Kommune indgik i 2011 en OPS-kontrakt med et konsortium bestående af MT Højgaard og DEAS om design, opførelse og efterfølgende

Læs mere

Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter Konkurrence- og forbrugeranalyse 05

Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter Konkurrence- og forbrugeranalyse 05 Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter Konkurrence- og forbrugeranalyse 05 Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

Konference om opgaver for Søværnet og Marinehjemmeværnet

Konference om opgaver for Søværnet og Marinehjemmeværnet Konference om opgaver for Søværnet og Marinehjemmeværnet Advokat Erik Kjær-Hansen Søværnet udbyder en række maritime opgaver over de kommende år. Hvilke udbudsretlige muligheder og udfordringer giver det

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 6 på pressemøde den 17. februar 2014 Dagsorden Hvad er offentlig-privat

Læs mere

E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012

E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012 Økonomi- og Indenrigsministeriet Enhed: Kommunaløkonomi Slotholmsgade 10-12 1216 København K E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012 Ansøgning om deponeringsfritagelse/alternativt låneramme til OPP-projekt

Læs mere

Session 4: OPP et gennembrud på vej?

Session 4: OPP et gennembrud på vej? Session 4: OPP et gennembrud på vej? Rikke Beckman Danielsen, Assistant Director, Deloitte Torben Kyed Larsen, Afdelingschef, Psykiatriens Anlægssekretariat, Region Syddanmark Moderator: Klaus Ahm, Partner,

Læs mere

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S.

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. 1 OPP-princippet 2 Rationalet 3 Udfordringer 4 Konklusion 1. OPP-princippet Bestiller (offentlige institutioner) Aktionærer

Læs mere

Offentligt-Private Partnerskaber. Offentlig Sektor Branchemøde del I TR-Forum 2013

Offentligt-Private Partnerskaber. Offentlig Sektor Branchemøde del I TR-Forum 2013 Offentligt-Private Partnerskaber Offentlig Sektor Branchemøde del I TR-Forum 2013 Forskellige organisationsformer Model Eksempel Det offentlige som bygherre Den Sorte Diamant, DR-byen Offentligt selskab

Læs mere

Vejledning til ansøgning om medfinansiering til offentlig-private samarbejdsprojekter 2007

Vejledning til ansøgning om medfinansiering til offentlig-private samarbejdsprojekter 2007 Vejledning til ansøgning om medfinansiering til offentlig-private samarbejdsprojekter 2007 Opfordring til at gå nye veje! Nye offentlig-private samarbejdsformer (OPS) kan være et skridt på vejen til en

Læs mere

OPP Vejle. v. Gert Frost projektleder OPP Vejle

OPP Vejle. v. Gert Frost projektleder OPP Vejle OPP Vejle v. Gert Frost projektleder OPP Vejle Dagsorden Generalplan for psykiatrien i Region Syddanmark OPP Vejle forberedelsen - fokuspunkter Kronologi Regionen indsats frem til kontrakten (Sam)arbejdet

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 4 // Samarbejdsmodel

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 4 // Samarbejdsmodel Bilag 4 // Samarbejdsmodel Indholdsfortegnelse 1 Generelt 2 2 Bygningsstyrelsens forventninger 2 3 Faserne 3 4 Organisation 4 5 Samarbejdsform 5 6 Krav til dokumentation 7 1 Generelt Nærværende dokument

Læs mere

Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder

Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder UDVIKLINGSANALYSE KUBEN MANAGEMENT SEPTEMBER 201 Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder Offentligt-private partnerskaber (OPP) har i år været anvendt i 10 år i dansk byggeri. Men brugen af

Læs mere

Danske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014

Danske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014 Danske Havne Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY August 2014 Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv Danske havne har ambitiøse udviklingsplaner baseret på nye

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af

Læs mere

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Pkt. nr. 8 Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget: 1. at tage orientering om større byggeprojekter

Læs mere

Juridiske forhold. Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering

Juridiske forhold. Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering Juridiske forhold Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering Kvalitetssikring Ny bekendtgørelse nr. 1179 af 04 10 2013 Offentligt byggeri Kvalitet, OPP og totaløkonomi

Læs mere

Glostrup Hospital. Materiale til tekniske dialogmøder. Februar 2014

Glostrup Hospital. Materiale til tekniske dialogmøder. Februar 2014 Glostrup Hospital Materiale til tekniske dialogmøder Februar 2014 Nyt køle- og nødstrømsanlæg som offentlig-privat partnerskab Glostrup Hospital har i dag et utilstrækkeligt og nedslidt køleanlæg samt

Læs mere

OPP projektet Vonsild plejecenter. Anne Schødts ascc@kolding.dk

OPP projektet Vonsild plejecenter. Anne Schødts ascc@kolding.dk OPP projektet Vonsild plejecenter Anne Schødts ascc@kolding.dk Kontraktens omfang Delkontrakt Beskrivelse Driftsopgaver Service og omsorg OPP-leverandørenovertager i driftsperioden s ansvar for at levere

Læs mere

Vejledning om brug af nøgletal i det statslige byggeri

Vejledning om brug af nøgletal i det statslige byggeri Vejledning om brug af nøgletal i det statslige byggeri September 2005 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Indledning...3 2. Hvorfor nøgletal...3 3. Hvornår finder bekendtgørelsen anvendelse...5 3.1 Hvem er omfattet

Læs mere

ALLOKERING AF RISIKO I OPP- KONTRAKTER

ALLOKERING AF RISIKO I OPP- KONTRAKTER Alene til undervisningsbrug, kan ikke benyttes som selvstændig retskilde ved Henrik Fausing Nogle væsentlige juridiske begreber: - Hændelighed: Fravær af skyld; der er ingen at bebrejde. (I det indbyrdes

Læs mere

OPP/OPS. status og perspektiver. Ved Torben Brøgger

OPP/OPS. status og perspektiver. Ved Torben Brøgger OPP/OPS status og perspektiver Ved Torben Brøgger 2 Status Analyse Økonomisk fordelagtighed ved offentligprivate partnerskaber: Udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af Finansministeriet,

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Aktstykke nr. 138 Folketinget 2009-10. Afgjort den 3. juni 2010. Finansministeriet. København, den 25. maj 2010.

Aktstykke nr. 138 Folketinget 2009-10. Afgjort den 3. juni 2010. Finansministeriet. København, den 25. maj 2010. Aktstykke nr. 138 Folketinget 2009-10 Afgjort den 3. juni 2010 138 Finansministeriet. København, den 25. maj 2010. a. Finansministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at der indgås

Læs mere

Fra udbud til tilbud Juraen og processen

Fra udbud til tilbud Juraen og processen Fra udbud til tilbud Juraen og processen v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Slagelse og Køge 29. august og 5. september 2012 Agenda Formålet med udbudsreglerne De forskellige udbudsformer

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Godkendt i kommunalbestyrelsen den 17. maj 2011 Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt

Læs mere

Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter

Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter NOTAT Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter 1. Indledning Hver gang, en kommune foretager et it-udbud bør man allerede i planlægningen af udbuddet tænke frem

Læs mere

7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen

7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Af Emil Schjødt Hamelsvang Vejleder: AMHE - Anne Marie Herforth VIA University College, Campus Aarhus Dato for aflevering: 27.03.2015 TITELBLAD RAPPORT

Læs mere

Aabenraa Kommune Trafik og vej

Aabenraa Kommune Trafik og vej Aabenraa Kommune Trafik og vej 4758 Udbudsformer Valg af udbudsformer for vejbelysning i kommunalt regi 4758rap002, Aabenraa Kommune Trafik og vej 4758 Udbudsformer Valg af udbudsformer for vejbelysning

Læs mere

Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark

Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark Projektorganisering (I) OPP er en (projekt)organiseringsmodel ikke en finansieringsmodel! Bygherre Glem technicalities omkring finansiering

Læs mere

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Dato: 22. september 2011 Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Brevid: 1490218 Indledning Region Sjælland er den største virksomhed i regionen med et budget på ca. 17 mia. kr. og godt 17.000

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Tid og sted 18. juni 2013, kl. 10.00 12.00, Bygningsstyrelsen, Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby.

Tid og sted 18. juni 2013, kl. 10.00 12.00, Bygningsstyrelsen, Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby. REFERAT OPP Kalvebod Brygge 25. juni 2013 Byggeri 3 NNO J.nr. 13/00038 Tid og sted 18. juni 2013, kl. 10.00 12.00, Bygningsstyrelsen, Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby. Mødedeltagere Signe Primdal Kæregaard

Læs mere

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser 2 Denne vejledning, der er udarbejdet af DANVA og FRI, indeholder gode råd om, hvordan vandselskaber kan indkøbe

Læs mere

Nordstjerneskolen, Frederikshavn Et OPP projekt

Nordstjerneskolen, Frederikshavn Et OPP projekt Nordstjerneskolen, Frederikshavn Et OPP projekt Baggrund, Peter Munk Bygherreansvarlig, Ejendomscentret Frederikshavn Kommunes Siden kommunesammenlægning af Skagen, Sæby og Frederikshavn ca. 350.000 brutto

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

Ny skole i Aabybro som OPS

Ny skole i Aabybro som OPS PRÆKVALIFIKATIONSBESKRIVELSE Jammerbugt Kommune November 2013 Ny skole i Aabybro som OPS INDLEDNING Dette prækvalifikationsmateriale er udarbejdet som en yderligere belysning af den udbudte opgave og som

Læs mere

Bilag [nr.] Samarbejdsmodel

Bilag [nr.] Samarbejdsmodel Bilag [nr.] Samarbejdsmodel INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GENERELT... 3 2. BESTILLERS FORVENTNINGER... 3 3. FASERNE... 3 4. ORGANISATION... 4 4.1 Kontaktpersoner... 4 4.2 [Styregruppe... 4 4.3 [Styregruppe...

Læs mere

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Initialer: peh Sag: 306-2010-23455 Dok.: 306-2010-289257 Oprettet: 14. december 2010 Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan

Læs mere

Bilag 3: Eksempler på metoder til optimering af indkøb og byggeri

Bilag 3: Eksempler på metoder til optimering af indkøb og byggeri Sagsnr: 2013-54403 Dokumentnr: 2013-244088 Bilag 3: Eksempler på metoder til optimering af indkøb og byggeri Udbuds-/entreprise-/samarbejdsform Beskrivelse af modellen Rationale og effekt Bundtning og

Læs mere

30.05.2006 OPP og andre partnerskaber i de kommunale bygge- og driftsopgaver

30.05.2006 OPP og andre partnerskaber i de kommunale bygge- og driftsopgaver 30.05.2006 OPP og andre partnerskaber i de kommunale bygge- og driftsopgaver OPP = Offentligt-Privat Partnerskab UK: PPP = Public Private Partnership (tidligere PFI = Private Finance Initiative) F: PPP

Læs mere

OPP på velfærdsområdet. v/ advokat Frederik Østergaard Kristiansen Den offentlige uddannelsesdag 2014

OPP på velfærdsområdet. v/ advokat Frederik Østergaard Kristiansen Den offentlige uddannelsesdag 2014 OPP på velfærdsområdet v/ advokat Frederik Østergaard Kristiansen Den offentlige uddannelsesdag 2014 2 Dagsorden Indledning hvad er OPP? OPP på velfærdsområdet - Kort om de udbudte projekter. Nærmere om

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk 18. marts 2014 Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og

Læs mere

[Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune

[Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune [Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Formål med konkurrenceudsættelsespolitiken 3 3. Hvad og hvem er omfattet 5 3.1 Definition 5 4. Rammer

Læs mere

Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers. 1. Indledning

Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers. 1. Indledning Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers 1. Indledning Randers Kommune har i samarbejde med Ernst & Young ladet en vurdering af kommunens skolebygninger udarbejde. Derved er der etableret

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Den 22. september 2005

Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Den 22. september 2005 Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Den 22. september 2005 Vedr. Vejledning om brug af nøgletal i det statslige byggeri Håndværksrådet har modtaget Erhvervs-

Læs mere

Tilbudsindhentning. Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på:

Tilbudsindhentning. Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på: Tilbudsindhentning Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på: Hovedentreprise vedr. etablering af et underjordisk dige om søerne i Sybergland, Kerteminde Kommune Miljø- og Kulturforvaltningen

Læs mere

11. september 2013 Økonomiforvaltningen Kultur- og Fritidsforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen STRATEGI FOR OFFENTLIG- PRIVAT PARTNERSKAB

11. september 2013 Økonomiforvaltningen Kultur- og Fritidsforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen STRATEGI FOR OFFENTLIG- PRIVAT PARTNERSKAB 11. september 2013 Økonomiforvaltningen Kultur- og Fritidsforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen STRATEGI FOR OFFENTLIG- PRIVAT PARTNERSKAB 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Konklusion...

Læs mere

PRAKTISKE ERFARINGER MED OPP

PRAKTISKE ERFARINGER MED OPP PRAKTISKE ERFARINGER MED OPP KONFERENCE OM OPP MED FOKUS PÅ TRANSPORTSEKTOREN Peter Bisgaard, Partner & Andreas Christensen, Partner 27. Maj 2014 AGENDA side 2 1. Hvordan er OPP-projekter struktureret?

Læs mere

god udbudskultur udbud med omtanke

god udbudskultur udbud med omtanke god udbudskultur udbud med omtanke 2012 Titel: Sammenfatning af anbefalinger til god udbudskultur udbud med omtanke Grafisk produktion: Rosendahls Schultz Grafisk On-line ISBN: 978-87-7029-510-9 ISBN:

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Kortlægning af Offentligt - Privat Samspil i forbindelse med byggeri, renovering, drift og vedligehold af skoler i danske kommuner

Kortlægning af Offentligt - Privat Samspil i forbindelse med byggeri, renovering, drift og vedligehold af skoler i danske kommuner Kortlægning af Offentligt - Privat Samspil i forbindelse med byggeri, renovering, drift og vedligehold af skoler i danske kommuner Definitioner og ordforklaring Offentligt-Privat Samspil (OPS) Samlebetegnelse

Læs mere

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:81641-2015:text:da:html Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641 Udbudsbekendtgørelse

Læs mere

Nr. Spørgsmål Svar 1. Har ENS ønsker til eller nøgletal for størrelsen på info-midler indenfor de 9.4 mio. (dette udbud)?

Nr. Spørgsmål Svar 1. Har ENS ønsker til eller nøgletal for størrelsen på info-midler indenfor de 9.4 mio. (dette udbud)? Spørgsmål stillet i forbindelse med Energistyrelsens udbud af rammekontrakt om uvildig rådgivning af bygningsejere i forbindelse med udskiftning af olie- og naturgasfyr med en VE-baseret opvarmningsform.

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Præsentation af det engelske sundhedsvæsen.

Præsentation af det engelske sundhedsvæsen. Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Mette Fink Afdeling: Projektorganisation for sygehusbyggeri E-mail: Journal nr.: Telefon: Dato: 4. oktober 2010 Præsentation af det engelske sundhedsvæsen. Det engelske

Læs mere

N y t Off entlig-privat partnerskab

N y t Off entlig-privat partnerskab N y t Off entlig-privat partnerskab Off entlig-private partnerskaber (OPP) har haft en lang og forholdsvis begrænset opstart i Danmark, men i den seneste tid er der kommet mere og mere fokus på OPP. Samtidig

Læs mere

Intelligente indkøb af rådgiverydelser

Intelligente indkøb af rådgiverydelser Intelligente indkøb af rådgiverydelser September 2014 Forord Formålet med Intelligente indkøb af rådgiverydelser er, at bygherrer og andre indkøbere af rådgivning kan blive klogere på mulighederne for

Læs mere

Høring om Byggeriets fremtidige aftalesystem. Borups Højskole onsdag den 25. april 2012

Høring om Byggeriets fremtidige aftalesystem. Borups Højskole onsdag den 25. april 2012 Høring om Byggeriets fremtidige aftalesystem Borups Højskole onsdag den 25. april 2012 Styrker ved det nuværende aftalesystem Der er lang tradition for, at parterne i byggeriet selv udvikler de særlige

Læs mere

Frit leverandørvalg valg af model

Frit leverandørvalg valg af model Frit leverandørvalg valg af model 1.0 Baggrund Kommunerne er i henhold til Lov om Social Service 91 forpligtet til at sikre borgerne et frit valg af leverandører af personlig pleje, praktisk hjælp og madservice.

Læs mere

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan

Læs mere

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Indlæg på Akademikernes Inntektspolitiske konferanse i Oslo den 12. februar

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Bilag 4: ESCO pilotprojekter

Bilag 4: ESCO pilotprojekter NOTAT Bilag 4: ESCO pilotprojekter 28.september 2012 Udvikling og analyse MIKKJ/LKL Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO projekter på tre danske universiteter. Formål Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO-projekter

Læs mere

OPP i praksis. Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013. Ved advokat Frederik Østergaard Kristiansen

OPP i praksis. Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013. Ved advokat Frederik Østergaard Kristiansen OPP i praksis Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved advokat Frederik Østergaard Kristiansen 2 Dagsorden Indledning OPP, erfaringer og modeller OPP-kontrakten udvalgte punkter Nærmere om kommercielle

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsarbejder er at sikre, at der skabes

Læs mere

Sociale klausuler om uddannelses og praktikaftaler og arbejdsklausuler i almene byggerier m.v.

Sociale klausuler om uddannelses og praktikaftaler og arbejdsklausuler i almene byggerier m.v. NOTAT Dato: 10. marts 2015 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2014-10334 Sagsbeh.: Lars Nielsen Dok id: 574797 Sociale klausuler om uddannelses og praktikaftaler og arbejdsklausuler i almene byggerier m.v.

Læs mere

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide Bliv leverandør til det offentlige Miniguide INDLEDNING Denne miniguide indeholder vejledning i, hvad du skal huske når du vil byde på opgaver i Gribskov Kommune. Miniguiden indeholder nogle generelle

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 December 2010 1 Baggrund: 1.1 Lovgrundlaget Kommuner og regioner skal udforme en udbudsstrategi inden udgangen af 2010, jf. styrelseslovens

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere