Offentlig-private partnerskaber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Offentlig-private partnerskaber"

Transkript

1 17 KAPITEL 1 Offentlig-private partnerskaber Per Nikolaj Bukh og Torben Korsager Selvom statens overskud i disse år når nye højder, er der fokus på den offentlige sektors opgaveløsning og effektivitet. Udgifter til sundhedssektoren, til forsørgelse, integration, forskning osv. stiger, og samtidig er det, uanset om vi har et officielt skattestop eller ej, vanskeligt at forestille sig en forøgelse af skattebyrden hverken for personer eller virksomheder. Der er en forventning til den offentlige sektor om både bedre og billigere løsninger til de bestående opgaver eller som minimum en forsikring om, at opgaverne bliver løst. Hvis der sammenlignes med den private sektor, så kan denne innovere og forbedre produktiviteten år for år, så hvorfor ikke også stille de samme krav til de offentlige virksomheder? Der er i mange dele af den offentlige sektor et stort potentiale for effektivisering. Der kan anvendes de samme teknikker til effektivisering af sagsgange med udgangspunkt i lean-principper; men der er også mange områder, fx undervisning, børnepasning og hjemmehjælp, hvor det ikke giver mening bevidstløst at overføre krav til produktivitetsforbedringer fra private produktionsvirksomheder til den offentlige opgaveløsning. Tilsvarende er innovationsmuligheder i den offentlige sektor nogle gange begrænsede af de særlige forhold, der gør sig gældende for de specifikke typer af offentlige virksomheder eller af lovgivningen. I den private sektor er en væsentlig drivkraft for megen innovation udvik-

2 18 DET ER SÅ YNDIGT AT FØLGES AD lingen af nye produkter og ydelser, som kan løse eller skabe nye behov på markedet og dermed skabe en lønsom afsætning til kunderne. Sådanne motiver passer naturligvis dårligt med logikken i den offentlige sektor, men der er alligevel en række områder, hvor der både er behov og mulighed for forbedringer og innovation. Offentlig-privat partnerskab (OPP) er i sig selv udtryk for en innovativ måde at organisere den offentlige opgaveløsning på og er samtidig en af de nye og lovende muligheder for at forbedre den offentlige sektors innovationskraft dels ved at udnytte de kompetencer og erfaringer, som private virksomheder besidder, dels ved at udnytte den effektiviserings-, forbedrings- og innovationskraft, der ligger i de mekanismer, der driver virksomheder på et kommercielt marked. Den form for partnerskaber, vi i denne bog sætter fokus på, er, som det vil blive belyst i de følgende kapitler (se især kapitel 2), ikke kun, når en offentlig og en privat virksomhed indgår en aftale om at løse en opgave i fællesskab. Partnerskaber er ikke, når der indgås aftaler om, at den offentlige part skal have del i det overskud, den private part skaber i det konkrete projekt eller i fremtidige projekter osv., selvom sådanne partnerskaber ofte er innovative og bidrager til både forbedret opgaveløsning, innovation og effektivisering. Det er heller ikke samarbejde i den forstand, at den offentlige part køber ydelser hos private virksomheder, indgår aftaler om, at opgaver, man tidligere selv varetog, nu skal løses af private virksomheder og eventuelt sættes i udbud; altså udliciteringer. Selvom OPP-begrebet ikke nødvendigvis har en helt stringent definition, når man ser hen over den store mængde rapporter, analyser, artikler og bøger, der findes på området, så er der nogle klare karakteristika, som mere eller mindre klart kan genfindes i OPP-projekter. Der er for det første tale om, at kernen i projektet er et bygge- eller anlægsprojekt, for det andet indtræder den offentlige part i en bestillerrolle, hvor det er de funktionskrav, byggeriet skal opfylde i relation til den fremtidige anvendelse, der udbydes. Bestillerrollen indebærer for det tredje, at den offentlige part normalt ikke ejer byggeriet, men derimod blot betaler for brugen af det. Normalt vil byggeriet dog overgå til den offentlige sektor på et tidspunkt ud i fremtiden For den private part gælder det som et fjerde karakteristikum, at projektet skal finansieres med lånte midler, og for det femte, at projektet etableres som et særskilt selskab, hvis aktionærer normalt vil være

3 OFFENTLIG-PRIVATE PARTNERSKABER 19 de parter, som samarbejder om projektet herunder udvikling, opførelse og efterfølgende drift. Som det sjette punkt skal det fremhæves, at partnerskabstanken er central, således at der i alle faser arbejdes sammen mod at realisere projektets målsætninger, og at samarbejdet også indebærer en eksplicit stillingtagen til, hvorledes konsekvenserne af både planlagte og uforudsete økonomiske hændelser skal bæres af de forskellige parter. Endelig, som det syvende punkt, vil OPP-projekter være funderet på en totaløkonomisk betragtning, hvor udviklings-, opførelses- og driftsfasen ses i sammenhæng, idet det normalt vil være den private part, der gennemfører projektet, ligesom denne også står for den efterfølgende drift og vedligeholdelse. 1 Inden for disse rammer er der mange varianter og muligheder for, hvordan et OPP-projekt kan struktureres og som det vil fremgå, er de enkelte elementer i sig selv velkendte i mange andre sammenhænge. Dette er illustreret gennem hele bogen, hvor mange forskellige erfaringer præsenteres, og hvor alle elementerne i et OPP-projekt ikke nødvendigvis er til stede på én gang. Bogen præsenterer de virkelige erfaringer og ikke en sammenskrevet fortolkning. Selvom mange sikkert synes, at det går for langsomt med etableringen af OPP-projekter i Danmark, så viser de følgende kapitler, at vi trods alt er kommet i gang, at potentialet vurderes som værende stort, og at de foreløbige erfaringer er gode. Udfordringen er at bringe de mange elementer og visioner for et OPP-projekt sammen og trække på eksisterende erfaringer 2 og kompetencer, uden at vanetænkning og traditioner bliver en hæmsko. Det er nemt at beskrive visionen og potentialet for OPP, men der er ikke tvivl om, at det er noget mere kompliceret i praksis. Der skal i begyndelsen nytænkes hos både de offentlige og private parter, og de første erfaringer herhjemme vil sikkert blive baseret på mange overvejelser og møde mange hindringer, som efterfølgende projekter vil komme 1 Et antal kommuner indgik i slutningen af 1990 erne såkaldte sale and lease back-arrangementer vedr. bl.a. skoler, men disse falder på flere punkter uden for den opfattelse af OPP, som vi har lagt til grund i denne bog. Herudover har Farum Kommune forsøgt sig med etableringen af OPP-lignende konstruktioner i forbindelse med bl.a. opførelsen af sportsanlæg, men dels er selve konstruktionen på flere måder blevet underkendt retligt, dels har motivet givetvis primært været at udskyde kommunens skatteopkrævning, hvorfor også disse erfaringer falder uden for denne bogs rammer. Se Greve (2003) for yderligere diskussion af dette. 2 Se fx Elkjær (2004), som giver eksempler på forskellige former for samarbejde. I en international sammenhæng giver Hodge & Greve (2005) desuden en god oversigt.

4 20 DET ER SÅ YNDIGT AT FØLGES AD lettere hen over, idet der så vil være et langt større erfaringsmateriale tilgængeligt. Det er netop formålet med denne bog at belyse nogle af de centrale metoder og delelementer, som har betydning for gennemførelsen af et OPP-projekt, samt at få de første danske erfaringer frem i lyset, således at disse kan komme til gavn for den fremtidige udvikling. På vej mod nye muligheder Siden 1980 erne har debatten om den offentlige sektors struktur været domineret af emner som udlicitering og privatisering 3. Mens det nok er gået noget langsomt med den reelle udlicitering af offentlige serviceopgaver, har staten slanket sin balance, som man ville sige i en privat virksomhed, ved helt eller delvist at frasælge en række virksomheder, der varetager samfundets centrale forsynings- og infrastruktur. Telesektoren, store dele af den statslige it-drift, tog- og færgedrift, lufthavne, brev- og pakkepost osv. er udskilt i separate selskaber, konkurrenceudsat og mere eller mindre ejet af private interesser eller undervejs til at blive det. Denne udvikling var for 25 år siden kun noget, man forestillede sig i hardcore liberale diskussionsklubber, men det har vi nu vænnet os til og man kan måske tale om en stille revolution, hvad angår den offentlige sektors struktur og udstrækning. Offentlig-private partnerskaber repræsenterer en ganske anden måde at organisere offentlige opgaver på end de udliciteringer, privatiseringer og samarbejder, vi hidtil har været vidne til, men kan alligevel ses som udspringende af de samme tanker om New Public Management (jf. Hood 1991, 1995), som har skyllet som en bølge hen over den vestlige verden. Internationalt set fik man de første erfaringer i Storbritannien, hvor den konservative regering introducerede Private Finance Initiative (PFI) i 1992, fordi der var mangel på offentlige midler til infrastrukturinvesteringer. Også Labour-regeringen tog partnerskabstanken til sig med en betydelig entusiasme, idet disse partnerskaber blev set som et element i den såkaldte Tredje Vej (Giddens, 1998), der som ideologi betoner kombinationen af det bedste 3 Se Savas (2000) for en omfattende diskussion af emnet samt Greve & Ejerbo (2005) for en oversigt over forskellige kontrakt- og partnerskabsformer i Danmark.

5 OFFENTLIG-PRIVATE PARTNERSKABER 21 fra den private og den offentlige sektor frem for at fokusere på modsætningerne mellem de to sektorer 4. Siden har en række andre lande, afhængigt af den politiske opbakning, taget forskellige initiativer og gjort sig erfaringer. Uden at gå i detaljer med de internationale erfaringer kan det nævnes, at Holland allerede i 1999 etablerede et videncenter for OPP og fx har opført en togforbindelse og et spildevandsanlæg som OPP, Italien har anvendt OPP inden for blandt andet infrastruktur og skolebyggeri, mens lande som Finland, Portugal og Spanien har gjort sig erfaringer med blandt andet hospitalsbyggeri, veje og lufthavne. 5 Herhjemme blev OPP sat på dagsordenen med redegørelsen Byggeriets Fremtid fra Tradition til Innovation, som det Byggepolitiske Task Force (2000) udarbejdede i regi af By- og Boligministeriet samt Erhvervsministeriet under den daværende socialdemokratiske regering 6. Der var fra begyndelsen en ganske stor interesse hos mange af parterne. Både blandt rådgivere, som så markedsmuligheder i de kommende projekter, og blandt de offentlige bygherrer, som så en mulighed for at få etableret bedre og billigere byggeprojekter. Udviklingen af en dansk model og videnbase for OPP har været drevet af Erhvervs- og Byggestyrelsen, som dels foranledigede, at der blev foretaget undersøgelser på udvalgte områder, fx skolebyggeri (EBST, 2003) og byomdannelser (Birch & Krogboe, 2005), dels, som et led i regeringens handlingsplan for OPP, medvirkede til finansieringen af OPP-vurderingen af flere konkrete projekter. Heriblandt Rigsarkivet (KPMG, 2004), Vildbjerg skole (Rambøll, 2004) samt en ny motorvej i Sønderjyllands Amt (Sønderjyllands Amt & Grant Thornton, 2004). Disse tre projekter er alle indgående beskrevet i hhv. kapitel 3, 4 og 5 i denne bog. 4 Sloth (2004) opridser kortfattet forskellene på forskellige typer offentlig-private partnerskaber. Se desuden Evans & Bowman (2006) samt European Commission (2003) for en mere omfattende diskussion af de forskellige modeller: Build-Own-Operate-Transfer (BOOT), Design- Build-Finance-Operate (DBFO), Design-Build-Operate (DBO) m.v. 5 Se fx Broadbent & Laughlin (2004), PriceWaterhouseCoopers (2005) samt kapitlerne i Hodge & Greve (2005) for en oversigt. I kapitel 9 i denne bog gennemgår Christian Koch desuden udvalgte udenlandske OPP-projekter i dansk belysning. 6 Se desuden Finansministeriets Budgetredegørelse fra 1999, Dansk Industri (2000) samt Regeringens Handlingsplan for Offentlig-Private Partnerskaber (OPP) fra 2004.

6 22 DET ER SÅ YNDIGT AT FØLGES AD En vanskelig start? Der har i medierne været en del kritik af OPP. Det har dog ikke været en kritik af selve grundtanken bag OPP og heller ikke af den overordnede lovgivning eller politiske målsætning med OPP i Danmark. Kritikken går snarere på, at der var for lidt fremdrift i udviklingen. Dels har der blandt de private aktører været nogen skuffelse over, at der ikke allerede nu har været udbudt flere projekter som OPP, dels har nogle af de offentlige udbydere oplevet, at processen har været langt mere vanskelig, end man havde forestillet sig. Der har været uforudsete vanskelige forhold undervejs, fx i forbindelse med moms- og skattelovgivningen (jf. kapitel 4), lovgivning og bestemmelser, som har været længe undervejs, vejledninger m.v., som har måttet revideres, og som de offentlige bestillere måske alligevel ikke helt synes dækkede det behov, der har været. Men det er også vigtigt at være opmærksom på, at OPP repræsenterer en så omfattende nytænkning af den offentlige opgaveløsning, at det simpelthen er vanskeligt at udtænke et fuldstændigt klart koncept fra begyndelsen uden at basere det på erfaringer fra eksisterende projekter som jo af gode grunde ikke er etableret i opstartsfasen. At der kan opstå udfordringer, når offentlige udbydere går nye veje i opgaveløsningen, er ikke ualmindeligt. Det kan være i snitfladen mellem de nye tilgange og den eksisterende regulering, i forhold til markedet og ikke mindst i den omstillingsproces, hvor der er behov for nye kompetencer på såvel den offentlige som den private side af bordet. At indgå i et partnerskab kræver evnen til at indgå i dialog og vise gensidig respekt, herunder forståelse for, hvordan det offentlige system og leverandørmarkedet fungerer. Bogen her præsenterer erfaringerne, som vi ser dem indtil nu. Det er ganske givet, at mange af de udfordringer, som de første projekter har mødt, og de løsninger, der er fundet, vil repræsentere en overgangsfase, således at de fremtidige projekter vil kunne nyde godt af det arbejde, der er gjort indtil nu. Det kan bestemt forventes, at der i de kommende år vil blive etableret langt flere OPP-projekter. Dels har mange offentlige bygherrer naturligt nok afventet de første erfaringer, inden de gik videre, dels har man i den kommunale/regionale sektor været optaget af den igangværende omstilling af strukturen. I det hele taget vil strukturereformen nok også betyde, at de enkelte projekter bliver større, hvilket taler for, at de er mere egnede som OPP-projekter.

7 OFFENTLIG-PRIVATE PARTNERSKABER 23 Bogens kapitler Bidragene i denne bog vil give en aktuel status på, hvad OPP er og ser ud til at blive i Danmark i årene fremover. Kapitlerne er skrevet af en række centrale aktører fra både de offentlige virksomheder, der er i gang med OPP-projekter, og fra de offentlige og private virksomheder, der er involveret i forskellige aspekter af udviklingen af OPPbegrebet. I hovedparten af kapitlerne præsenteres konkrete erfaringer med OPP, mens de øvrige kapitler beskriver forskellige delområder, som indgår i et OPP-projekt. De praktiske erfaringer præsenteres som hovedregel af de personer, der har været ansvarlige for arbejdet med OPP i den pågældende virksomhed, og som derfor har været dybt involveret i de problemstillinger og udfordringer, der opstår undervejs i sådanne projekter. Forfatterne er blevet opfordret til at beskrive projekterne, som de er forløbet frem til denne bogs deadline, herunder de tilpasninger, der har været nødvendige, erfaringer, ideer, styrker og svagheder, holdninger m.m. De danske muligheder for at etablere OPP-projekter er så nye, at det i sagens natur ikke er muligt at præsentere erfaringer fra fuldt gennemførte projekter, men bogens kapitler fremdrager det erfaringsmateriale, som vi har indtil nu suppleret med praktiske erfaringer fra projekter, som indeholder tilsvarende elementer som deciderede OPP-projekter, samt mere dybdegående kapitler om emner, som har særlig betydning i OPP-projekter frem for almindelige offentlige bygge- og anlægsprojekter. Kapitlerne kan således læses som et udtryk for de forskellige problemstillinger, der opstår både i planlægnings-, udbuds-, udførelses- og driftsfasen. Vi har udvalgt de deltagende virksomheder ud fra vores kendskab til, hvilke initiativer der var i gang, da vi planlagde bogen i foråret 2005, samt hvilke aktører der havde væsentlige erfaringer på området. Vi har tilstræbt at dække emnet bredt, samtidig med at bogens kapitler bevarer fokus på offentlig-private partnerskaber inden for byggeri og anlæg. Selvom bogen derved ikke nødvendigvis præsenterer et statistisk repræsentativt udvalg af de mulige erfaringer og synsvinkler, der om 3-5 år vil vise sig at være relevante, giver bogen dog et ganske godt og repræsentativt billede af, hvad dansk OPP-praksis er og vil blive i fremtiden. Der er mange forskellige måder at inddrage private leverandører i

8 24 DET ER SÅ YNDIGT AT FØLGES AD varetagelsen af offentlige ydelser på. OPP, samlet udbud og driftspartnerskaber er relativt nye samarbejdsformer, som alle tager udgangspunkt i partnerskabet mellem det offentlige og private. OPP repræsenterer en radikalt ny måde at tilvejebringe offentligt byggeri og tilhørende serviceydelser på, men har alligevel i sine grundelementer en række fællestræk med eksisterende samarbejds- og udbudsformer. I næste kapitel sættes scenen af Thomas Vestergaard fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, idet han i kapitel 2 giver et overblik over de nye partnerskabsformer: OPP, samlet udbud og driftspartnerskab. Disse skaber hver for sig forskellige incitamenter for de involverede parter, hvilket betyder, at den offentlige bestiller skal blive mere opmærksom på de forskellige muligheder, der er for at organisere et offentlig-privat samarbejde, og hvilke fordele og ulemper der er ved de valg, som træffes. Fælles for de tre grundformer for samarbejde er, at de giver en bedre mulighed for, at den offentlige og private virksomhed i fællesskab tænker i totaløkonomiske baner. I modsætning til traditionel udlicitering åbner et driftspartnerskab således op for større fleksibilitet og åbenhed mellem den offentlige og den private virksomhed, idet der tages udgangspunkt i et udbud og indgåelse af en kontrakt på grundlag af en åben kravspecifikation, som fastlægger de overordnede krav til ydelser og resultater. Tilsvarende giver samlet udbud mulighed for at integrere design, anlæg, drift og vedligehold, således som vi herhjemme til dels kender det fra Vejdirektoratets funktionsudbud. Samlet udbud fremmer en totaløkonomisk tankegang, men indebærer ikke, at den offentlige sektor afgiver ejerskabet til den private part. Dette skal ses som den afgørende forskel til de formelle OPP-projekter, hvor en finansiel part har mulighed for at agere disciplinerende i forhold til de private leverandører, og hvor de private leverandører via OPP-selskabet har investeret egenkapital i projektet. Thomas Vestergaard argumenterer for, at valget af den offentligprivate samarbejdsform skal træffes tidligt i processen, da det har konsekvenser for kvaliteten, totaløkonomien og brugertilfredsheden i det færdige projekt. Da der aldrig vil være to projekter, som har helt de samme karakteristika, er det nødvendigt med et grundigt forarbejde, og her er det en væsentlig pointe, at man ikke kan fremhæve en samarbejdsform frem for en anden. Gennemgangen af de forskellige grundformer for samarbejde viser, at de har en række fællestræk på

9 OFFENTLIG-PRIVATE PARTNERSKABER 25 tværs af de tre modeller. Især bliver såvel den offentlige som den private parts evne til at indgå i et driftspartnerskab vigtig, idet der skal bygges bro til eksisterende tradition og kompetencer hos alle parter, for derigennem at skabe den bedste grobund for momentum og kritisk masse i antallet af projekter, hvor nye metoder tages i brug. Erfaringer med offentlig-privat samarbejde På det statslige område er etableringen af nye fælles magasinbygninger for Rigsarkivet, Landsarkivet for Sjælland samt Det Kongelige Bibliotek det OPP-projekt, som er længst fremme. Projekt Rigsarkiv er dog langtfra afsluttet, idet udbudsmaterialet først er blevet udarbejdet i foråret 2006, men der tegner sig allerede nu et billede af, hvordan et sådant forholdsvis stort og komplekst OPP-projekt kan tilrettelægges, og hvilke kompetencer der skal være til stede hos den offentlige bestiller. I kapitel 3 beskriver Carsten Jarlov, Bo Kobber Petersen, Bente Andersen samt Pernille Bastrup Henriksen fra Slots- og Ejendomsstyrelsen de udfordringer, læringspunkter og gevinster, der indtil videre har vist sig i tilknytning til at forberede udbuddet af Projekt Rigsarkiv som offentlig-privat partnerskab. I kapitlet skitseres først kortfattet baggrunden for Projekt Rigsarkiv som OPP, hvorefter de krav, som projektet er underlagt i kraft af byggegrund, lokalplan og ejerforhold, bliver diskuteret. Forfatterne giver et bud på, hvad de væsentligste udfordringer er i overgangen fra teori til praksis, og det behandles, hvad partnerskabet indebærer for de forskellige aktører. Det er forfatternes grundlæggende erfaring fra Projekt Rigsarkiv indtil nu, at OPP adskiller sig så meget fra gængs byggeri og rummer en sådan kompleksitet, at der i staten er behov for en centralisering af bestillerkompetencen. Der opstår i OPP-projekter en mængde nye udfordringer, blandt andet at brugerne skal formulere deres behov med udgangspunkt i funktionsbaserede krav, ligesom det fra projekt til projekt skal afklares, hvordan snitfladen mellem de private og offentlige aktører skal lægges. Der vil i dette projekt ligesom i de andre pionerprojekter, der beskrives i denne bog, blive etableret erfaringer og løsninger, som vil gøre efterfølgende OPP-projekter langt lettere at planlægge og gennemføre. Det er derfor konklusionen, at det er vigtigt, at disse erfaringer opsamles og videregives.

10 26 DET ER SÅ YNDIGT AT FØLGES AD I den kommunale sektor har det mest omtalte OPP-projekt været byggeriet af en ny skole i Vildbjerg. Idet byggeriet faktisk gik i gang omkring årsskiftet 2006, er det samtidig det projekt herhjemme, der i skrivende stund er længst fremskredet. Kurt Lopdrup og Preben Staun fra Trehøje Kommune giver i kapitel 4 forhistorien til Trehøje-projektet og bidrager med en række konkrete erfaringer fra det indledende undersøgelsesarbejde, udbudsprocessen, den omfattende formulering af kommunens behov og ønsker, prækvalifikation af OPP-konsortier, konkurrencepræget dialog og udbud samt afslutningsvis hele kontraheringsprocessen. Trehøje Kommune er desuden den første udbyder i Danmark, som har taget EU s nye udbudsregler vedrørende konkurrencepræget dialog i brug (se yderligere detaljer om dette i kapitel 10). Kapitlet giver førstehåndserfaringer med denne nye udbudsform, som forventes at blive anvendt i mange af de kommende projekter. Der er i projektet betrådt mange nye stier, og forfatterne beskriver, hvordan forskellige uafklarede spørgsmål, blandt andet vedrørende moms- og skatteforhold, skabte vanskeligheder undervejs. Det viste sig endvidere i løbet af projektet, at den valgte udbudsform gav uforudsete problemer i relation til den måde, de modtagne tilbud var afgivet på, og det blev derfor besluttet at afslutte den konkurrenceprægede dialog og videreføre udbudsprocessen under anvendelse af bestemmelserne om udbud efter forhandling efter EU-udbudsdirektivets artikel 30. Kurt Lopdrup og Preben Staun konkluderer i kapitlet, at kommunen med den nye samarbejdsform er kommet et godt stykke mod en optimal totaløkonomisk løsning, og at der er fremkommet en række innovative løsninger, der har tilført projektet merværdi. De konkluderer endvidere, at der er blevet overdraget og opbygget kompetencer i de private konsortier, der har deltaget, som vil kunne blive en styrke for fremtidige OPP-projekter. På infrastrukturområdet er landets første OPP-projekt motorvejen til Sønderborg, hvor Sønderjyllands Amt som den første vejbestyrelse har gennemført egentlige forundersøgelser af brugen af OPP-modellen på et større vejanlæg. Forundersøgelserne blev udført som en naturlig fortsættelse af den planlægningsproces, som amtsrådet indledte allerede i 1998, og som afsluttedes i september 2005 med amtsrådets endelige vedtagelse af et regionplantillæg for vejstrækningen. Tom Ahmt og Svend Petersen, der begge er ansat i Sønderjyllands Amt,

11 OFFENTLIG-PRIVATE PARTNERSKABER 27 beskriver i kapitel 5 planlægningsprocessen samt de overvejelser, amtet hidtil har gjort sig i forhold til en mulig anvendelse af OPP-modellen. Kapitlet omfatter både de procesmæssige og de indholdsmæssige overvejelser i vurderingen af OPP-modellen sammenlignet med en traditionel finansierings- og udførelsesmodel, de indledende overvejelser om vejbestyrelsens rolle samt en afsluttende perspektivering, hvor forfatterne opridser fremtidsmulighederne for OPP-modellens anvendelse på infrastrukturområdet i Danmark. I Sønderjyllands Amt-projektet kom OPP-modellen på banen gennem en omfattende evalueringsproces, der bestod i udviklingen af en business case for projektet, gennemførelsen af en markedstest, vurdering af risici samt en egentlig beregning af OPP-modellens fordele og ulemper. Tom Ahmt og Svend Petersen beskriver, hvordan disse faser er forløbet, og viser herunder, hvorledes den danske komparatormodel, der er udviklet af Erhvervs- og Byggestyrelsen, kan anvendes i praksis. Tom Ahmt og Svend Petersen konkluderer afslutningsvis, at vi i Danmark kan opnå gode resultater med OPP-modellen på infrastrukturområdet, fordi vi har gode forudsætninger herfor. Vi har tradition for udbud af både drifts- og anlægsopgaver, mulighed for øget international konkurrence og innovation blandt både entreprenører og finansielle investorer samt et velfungerende forretningsklima med en fornuftig balance mellem tillid og juridisk bindende kontrakter. Men det er også efter forfatternes mening nødvendigt, at der arbejdes yderligere med rammebetingelserne. Her er der blandt andet brug for at afklare forhold som beslutningskompetence til at gennemføre OPPprojekter på infrastrukturområdet og opbygning af en fælles statslig kompetence inden for rådgivning om OPP samt vurdering af projekters OPP-egnethed og godkendelse af projekter. Selvom lovgivningen vedrørende OPP og en række af elementerne i denne samarbejdsform er helt nye, så har vi som fremhævet både i kapitel 2 og kapitel 5 allerede omfattende erfaringer med offentligprivat samarbejde på infrastrukturområdet, idet Vejdirektoratet allerede i dag udbyder alle anlægsarbejder og har en omfattende bestillerkompetence samt erfaring med nye samarbejdsmodeller. Dette er temaet i kapitel 6, hvor Mette Plejdrup fra Vejdirektoratet beskriver erfaringerne fra vejanlægget Riis-Ølholm. Projektet er et eksempel på, at en samarbejdsmodel indgår i udbudsmaterialet for projektet. I dette projekt valgte Vejdirektoratet som noget nyt i relation til

12 28 DET ER SÅ YNDIGT AT FØLGES AD anlægsarbejder at udbyde projektet i en totalentreprise. Dette indebærer, at totalentreprenøren ud over ansvaret for udførelsen af entreprisen tillige har ansvaret for udarbejdelsen af endeligt detailprojekt og dermed mulighed for at optimere ved samtænkning af kvalitet og økonomi. Kapitlet har særligt fokus på den samarbejdsmodel, der blev indarbejdet i udbudsmaterialet, samt den tilknyttede konfliktløsningsmodel. Riis-Ølholm-projektet har været succesfuldt i den forstand, at vejstrækningen er åbnet tidligere end planlagt, at den økonomiske ramme er blevet overholdt, samt at kvaliteten i projektet svarer til den krævede i henhold til udbudsmaterialet. Mette Plejdrup sammenfatter i kapitlet Vejdirektoratets erfaringer og konkluderer, at det positive resultat primært kan tilskrives den samarbejdsmodel, der blev udviklet til og under projektet, og i mindre grad selve totalentrepriseformen. Da samarbejdsmodellen ikke kun kan anvendes på totalentrepriser, kan Vejdirektoratets erfaringer også overføres til andre kommende projekter uanset entrepriseform. I kapitel 7 er vi igen i den kommunale sektor, hvor Græsted-Gilleleje Kommune i 2005 påbegyndte realiseringen af et byggeprojekt med 22 nye handicapboliger og en ny daginstitution i Græsted. Det lå fra begyndelsen fast, at kommunen i dette projekt selv ville være bygherre og ejer af bygningerne, men man gik nye veje med hensyn til partnerskabet omkring projektet, der indeholder mange af de elementer, som vil kunne realiseres inden for rammerne af et samlet udbud (jf. kapitel 2). Kapitlet, som er skrevet af Christian Grønbjerg og Ny Weisser Øhlenschlæger, Græsted-Gilleleje Kommune, samt Klaus Pallesen, Birch & Krogboe A/S, beskriver erfaringerne frem til den aktuelle status, hvor entreprisekontrakten er tæt på underskrivelse. Forfatterne beskriver baggrunden for projektet, hvilke forventninger der var til kvalitet og samarbejde, sammenholdt med hvordan det faktisk er gået indtil nu. Afslutningsvis diskuteres og perspektiveres nogle af erfaringerne, og der peges på forslag til brug for fremtidige projekter i samlet udbud. Forfatterne konkluderer for det første, at den politiske afklaring i et sådant projekt er central, idet kommunen ikke har den samme mulighed for at forme projektet, som den har i et traditionelt projekt. For det andet konkluderer de, at økonomistyringen bliver særlig vigtig, og at der på dette område er særlig brug for at udvikle en udbudsform,

13 OFFENTLIG-PRIVATE PARTNERSKABER 29 som kan understøtte økonomistyringen, særligt i optimeringsfasen. Endelig konkluderes, at de nye samarbejdsbaserede projektformer stiller store kompetencekrav. Den offentlige part bør måske tage en større del af ansvaret for processen, fx ved at stille en projektleder til rådighed uden for selve projektorganisationen, ligesom brugerinvolveringen også kræver, at brugerne har de nødvendige kompetencer i relation til projektet. Når man taler om OPP, er det næsten pr. refleks et spørgsmål om bygninger, veje, broer osv. Men der er også muligheder for at anvende de nye samarbejdsformer i forbindelse med byomdannelser, hvor der de senere år især er kommet fokus på omdannelser af erhvervsområder i byernes periferi, fx havnearealer. Sådanne projekter er langsigtede og komplicerede, blandt andet fordi arealerne oftest ikke er fuldstændig frigjorte, fordi der kan være uventede forureninger osv., fordi der kan være mange forskellige grundejere involveret, og fordi der ofte vil opstå et behov for at udbygge den fysiske infrastruktur og etablere forskellige offentlige funktioner i tilknytning til byomdannelsen. I kapitel 8 redegør Mads Uldall fra Roskilde Kommune først for de forskellige elementer i et byomdannelsesprojekt, hvorefter han beskriver mulighederne for at gennemføre sådanne projekter i et offentligprivat samarbejde. Han beskriver de fordele, der kan være forbundet med dette, samt de udfordringer, der skal overvindes. Endelig diskuterer han erfaringerne fra de to offentlig-private byomdannelsesselskaber i Danmark, som begge arbejder med omdannelse af havnearealer. Det skal bemærkes, at der intet er til hinder for offentlig-privat samarbejde om omdannelse af andre former for erhvervsarealer. Mads Uldall konkluderer, at der er et stort potentiale ved offentligprivate byomdannelsesselskaber. Mange kommuner har et begrænset økonomisk råderum, og en tidlig privat medvirken kan dels reducere omkostningerne, dels sikre, at en del af den forventede værdistigning kan anvendes ved etableringen af infrastrukturen. Ligeledes kan forhold omkring risikoallokering og tilstedeværelsen af bredere kompetencer i projektet ligesom i almindelige OPP-projekter få en afgørende betydning. Men der er også på dette område en række uafklarede problemstillinger, blandt andet i relation til Kommunalfuldmagten, og i relation til om et offentlig-privat byomdannelsesselskab kan fungere på armslængde af kommunalbestyrelsen.

14 30 DET ER SÅ YNDIGT AT FØLGES AD Mens de tidligere kapitler har haft fokus på erfaringer med OPP i Danmark, afslutter vi rækken af konkrete erfaringer med OPP ved at kigge på udlandet, idet Christian Koch, fra BYG DTU, i kapitel 9 beskriver en række interessante europæiske erfaringer ud fra et dansk perspektiv. Christian Koch sætter særligt fokus på små partnerskaber, der defineres ved, at de ligger under 100 mio. kroner i anlægssum dels set som enkeltprojekter, dels set som grupper også kaldet bundter. En anden måde at håndtere små offentlige opgaver i partnerskaber på er at kombinere projekter til bundter, hvilket han også kommer ind på. Interessen for bundter tager udgangspunkt i, at det enkelte projekt kan drage nytte af at indgå i en større sammenhæng. Bundterne kan omfatte såvel anlæg som drift af offentlige services som eksempelvis fængsler, skoler eller hospitalsenheder, idet det er en almindelig antagelse, at der er stordriftsfordele knyttet til både byggeri og drift af bygninger. I Europa er det især lande som Storbritannien, Holland og Italien, der er nået langt både med hensyn til antal OPP-projekter og med hensyn til at etablere den offentlige reguleringsramme. Forfatteren gør kortfattet status over OPP-området i Storbritannien og går i detaljer med erfaringerne fra et engelsk skoleprojekt. Kapitlet beskriver desuden erfaringerne fra etableringen af et fransk fængsel. Fængselsprojektet er et interessant eksempel på, hvordan et OPP-projekt ved bundtning kan opnå et tilstrækkeligt stort volumen til lønsomt at kunne gennemføres som OPP-projekt. Herudover gennemgår forfatteren de erfaringer, der er opnået ved etableringen af sportsfaciliteter i Italien. Christian Koch konkluderer, at mange erfaringer med OPP vil kunne importeres fra udlandet, men at der også er forhold, hvor den klogeste fremgangsmåde formentlig vil være at styrke eksisterende danske tilgange og arbejdsmåder. Her fremhæves eksempelvis danske arkitekters erfaringer med gode løsninger inden for begrænsede budgetter. Perspektiverende peger forfatteren desuden på, at fremtidig innovation inden for offentlig service med fordel kan tage udgangspunkt i andre sektorers eller landes udvikling af partnerskaber. OPP-projektets særlige elementer I forhold til mere traditionelle kontraktformer har OPP en række ka-

15 OFFENTLIG-PRIVATE PARTNERSKABER 31 rakteristika, der medfører behov for en forholdsvis omfattende og kompleks aftalemæssig regulering. Det drejer sig blandt andet om, at der er mange parter involveret i projektet, at der typisk er en langvarig kontraktperiode, at der er mange forskellige ydelser involveret, samt at der kan være internationale parter involveret. Hertil kommer, at der kun i meget begrænset omfang findes lovgivning på området, og at der stort set ingen erfaringer er til rådighed i Danmark. Ligeledes har Danmark ingen decideret kontraktpraksis eller for den sags skyld retseller voldgiftspraksis på området. Disse forhold indebærer et ganske betydeligt behov for regulering af vilkårene mellem de involverede parter i form af kontrakter, der normalt indgås, før OPP-projektet kommer i gang. Advokat Torben Korsager fra Interlex Advokater beskriver i kapitel 10, hvordan den kontraktmæssige struktur skal håndteres, således at der kan indarbejdes fleksibilitet og eventuelt elementer af partneringkonceptet i OPPprojekter. OPP-projekter er også komplekse i udbudsretlig sammenhæng, og Torben Korsager fremhæver i den forbindelse, at den nye udbudsform konkurrencepræget dialog er særligt velegnet til OPP. Han konkluderer i kapitlet, at selvom den danske tradition med en forholdsvis overordnet kontraktregulering næppe kan efterleves i OPP-projekter, er det alligevel hensigtsmæssigt, hvis kontraktvilkårene indeholder en så høj grad af fleksibilitet, at der gives tilstrækkeligt rum til partnerskabet. Herudover fremhæver Torben Korsager også muligheden for at etablere en model for samlet udbud, idet det vil forenkle de juridiske forhold. I det statslige byggeri er der indført et regelsæt om opgørelse af nøgletal, som nu også er udvidet til at gælde for OPP-projekter. Disse nøgletal, der indsamles på baggrund af de faktisk gennemførte byggeprojekter, inddrager både samfundets, bygherrens og de deltagende virksomheders interesser. Indsamlingen og rapporteringen af nøgletallene varetages i øjeblikket af Byggeriets Evaluerings Center, der blev etableret som en erhvervsdrivende fond i I kapitel 11 gennemgår direktør Curt Liliegreen fra Byggeriets Evaluerings Center de nøgletalskrav, som gælder for virksomheder, der ønsker at blive udvalgt til at bygge for staten, samt den type krav, der vedrører det konkrete projekt, hvor der skal indsamles en længere række data, herunder også den type af nøgletal, som virksomhederne bliver prækvalificeret på. Når en statslig bygherre i et OPP-projekt indtager en bestillerrolle, er

16 32 DET ER SÅ YNDIGT AT FØLGES AD der indført et krav om nøgletal i en særskilt bekendtgørelse for OPP, der svarer til de krav, der gælder i almindeligt statsligt byggeri. Dette åbner op for en række interessante perspektiver, fordi det på længere sigt bliver muligt ikke blot at sammenligne forskellige leverandører med hinanden, men også at sammenligne projekter, der er gennemført som OPP hhv. som traditionelle projekter. Der er flere forhold, som højst sandsynligt skal gives en ny fortolkning, og Curt Liliegreen diskuterer i kapitlet, hvordan indsamlingen af nøgletallene kan organiseres, samt hvilke behov for supplerende nøgletal der kan blive relevante. Som udgangspunkt, dvs. når vi fokuserer på deciderede OPP-projekter frem for projekter, der etableres som samlet udbud (jf. kapitel 6) eller Vejdirektoratets totalentreprisemodel (jf. kapitel 7), er det selve OPP-selskabet, der har betalt for aktivets planlægning og opførelse. Derfor har OPP-selskabet behov for ved projektets begyndelse at finansiere investeringen, hvorfor finansieringsspørgsmålet optræder som en helt central faktor i et OPP-projekt. Blandt de udenlandske erfaringer med OPP henvises ofte til det engelske Private Finance Initiative ( PFI ), der blev igangsat af den engelske regering i begyndelsen af 1990 erne, samt det mere generelle Public Private Partnerships ( PPP ), som har afløst PFI-programmet. Selvom formålet hermed også var at skaffe privat finansiering til de offentlige byggerier, har en central erfaring været, at denne måde gav nye muligheder for at opnå større økonomisk effektivitet i store offentlige investeringer. I kapitel 12 beskriver Lars Molte Jakobsen, KPMG s Corporate Finance, samt Egil Rindorf, Nordea Bank Danmark, hvordan det var den ændrede risikofordeling, der førte til de største gevinster, idet den private finansiering er en nødvendig forudsætning for, at incitamentsstrukturen i PPP-projekterne virkede som tiltænkt. Hvis leverandøren har penge til gode, har han naturligvis en stærk egeninteresse i, at leverancen er egnet og holdbar som aftalt i hele perioden. Ligeledes vil de virksomheder, der yder lån til OPP-selskabet, normalt have en væsentlig disciplinerende rolle i forhold hertil, fordi forrentningen og tilbagebetalingen bliver afhængig af, at leverancen fungerer. Lars Molte Jakobsen og Egil Rindorf ser den private finansiering som et centralt og nødvendigt element i den værdiskabelse, som et OPP-projekt gerne skulle danne grundlag for, og de gennemgår i kapitlet de væsentligste aspekter af et OPP-projekt ud fra en finansiel

17 OFFENTLIG-PRIVATE PARTNERSKABER 33 synsvinkel. Det er forfatternes konklusion, at en privat finansiering generelt set ikke i sig selv er dyrere end traditionel offentlig finansiering, når alle finansieringsomkostninger inkluderes, men at den private finansiering skal ses som en katalysator for opnåelse af effektiviseringsgevinster, at privat finansiering er en gennemprøvet og nogenlunde standardiseret mekanisme, der giver mulighed for risikooverførsel, samt at et OPP-projekt, hvis det struktureres som en nogenlunde standardiseret mekanisme, giver mulighed for opnåelse af effektiviseringsgevinster. Ligeledes konkluderer forfatterne, at den samfundsmæssige værdi i OPP-projekter primært skabes gennem risikooverførsel og effektiviseringsgevinster. Ethvert OPP-projekt har sin egen organisationsstruktur, og der er i højere grad end for andre projekter et behov for at tage stilling til, hvem der bærer projektets indbyggede risici, og hvordan disse risici finansieres. Dette introducerer et risk management-perspektiv, hvor risici vurderes som en del af forretningsplanlægningen i forbindelse med ændringer og i tilknytning til projektgennemførelsen. Ligeledes skal det sikres, at risikofordelingen foretages efter nogle rimelige og fornuftige grundprincipper. I kapitel 13 tager Jørgen Kjærulff Nielsen fra Willis I/S temaerne identifikation, allokering og finansiering af risici op. Forfatterens udgangspunkt er, at et rimeligt overordnet princip vil være, at den, der bedst kan bære eller finansiere en given risiko, må være den nærmeste til at påtage sig denne eller betale for finansieringen heraf, hvis risikoen ønskes finansieret hos en ekstern part. Det vises i kapitlet, hvorledes man ved en systematisk tilgang til hele risk management-området kan identificere, vurdere og kontrollere de risici, der knytter sig til et OPP-projekt med udgangspunkt i værktøjer, der allerede anvendes i forsikringsbranchen. Med baggrund i de særlige risikoforhold og risikofordelinger, der knytter sig til OPP-projektets struktur, er det nødvendigt at håndtere en række forsikringsforhold på en anden måde end i et almindeligt byggeprojekt, hvor diskussionen måske begrænses til, hvem der skal tegne entrepriseforsikringen. OPP-selskaber påtager sig ikke blot risici, som tidligere skulle bæres af det offentlige eller et offentligt ejet aktieselskab, men også risici ganske langt ud i fremtiden. Det betyder, at den private part skal forholde sig til og eventuelt afdække en række forskellige risici, der kan påvirke selskabets økonomi.

18 34 DET ER SÅ YNDIGT AT FØLGES AD Jørgen Kjærulff Nielsen gennemgår i kapitlet de forskellige forhold, som kan indebære særlige forsikringsmæssige aspekter, og det konkluderes, at alle projektets parter bør identificere, hvilke risici der kan true deres interesser, og tage stilling til, hvordan sådanne risici skal elimineres, reduceres, fordeles og/eller finansieres. Dette kan med fordel gøres med udgangspunkt i tjeklister, procedurer, risikomatricer eller andet materiale, som den projektansvarlige kan støtte sig til, og som kan indgå i drøftelserne mellem den offentlige og den private part. Endelig afsluttes bogen med kapitel 14, hvor vi med udgangspunkt i bogens kapitler gør status på OPP-området i Danmark. Vi står netop nu i et vadested, hvor alle elementerne til fremtidige danske OPPprojekter er ved at være på plads, og hvor de første pionerprojekter allerede er undervejs. Der er meget at lære af disse projekter og af de mere dybdegående beskrivelser af detailelementer, som er præsenteret i bogens kapitler. Det afsluttende kapitel sammenfatter bogen ved at fremdrage en række forhold, som kapitlerne igennem har været diskuteret og bragt i fokus. Hermed er bolden givet op til en fremtidig udvikling af OPP i Danmark.

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079 PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 OPP og samlet udbud Torben Brøgger 013861-0079 Torben Brøgger Bech-Bruun, Århus Partner i afdelingen for Fast ejendom, entreprise og

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Erfaringerne med offentligeprivate

Erfaringerne med offentligeprivate Erfaringerne med offentligeprivate samarbejdsformer Signe Primdal Rahbek Slots- og Ejendomsstyrelsens mission Ejendomsvirksomhed vi bygger eller lader andre bygge for os (OPP). At tilvejebringe kontorlokaler

Læs mere

Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010

Grant Thornton lessons learned set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010 Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side 3. november 2010 1 Agenda 1. Hvorfor OPP? 2. Lessons learned Totaløkonomi OPP Finansiering Finansieringsmodeller Exit-modeller Totaløkonomisk

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S.

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. 1 OPP-princippet 2 Rationalet 3 Udfordringer 4 Konklusion 1. OPP-princippet Bestiller (offentlige institutioner) Aktionærer

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

CORPORATE FINANCE. Region Midtjylland. Strukturer - alternative finansierings- og samarbejdsmodeller 6. oktober 2010 ADVISORY

CORPORATE FINANCE. Region Midtjylland. Strukturer - alternative finansierings- og samarbejdsmodeller 6. oktober 2010 ADVISORY CORPORATE FINANCE Region Midtjylland Strukturer - alternative finansierings- og samarbejdsmodeller 6. oktober 2010 ADVISORY Disclaimer Ansvarsfraskrivelse - præsentation Denne præsentation er udelukkende

Læs mere

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab 2014 UDARBEJDET AF MAJA FREDERIKSEN 0. Bestillerens rolle 0.1 Den offentlige part (Bestilleren) 0.2 Bestillerrådgiver 5. Fase 4 Anlæg og drift 5.1 Anlægsfasen

Læs mere

Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark

Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark Projektorganisering (I) OPP er en (projekt)organiseringsmodel ikke en finansieringsmodel! Bygherre Glem technicalities omkring finansiering

Læs mere

Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium

Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium Offentlig-Private Partnerskaber en genvej til nye anlæg? Investeringer i kollektiv trafik 10. oktober 2008 www.ey.com/dk/opp Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium Det gælder spørgsmålet om

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling 2. december 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen har

Læs mere

U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING

U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING Frederikshavn Kommune indgik i 2011 en OPS-kontrakt med et konsortium bestående af MT Højgaard og DEAS om design, opførelse og efterfølgende

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

Primo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil

Primo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil Primo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil Jakob Scharff Chefkonsulent, www.udbudsportalen.dk i KL Tlf: 3370 3370 E-mail: jsc@kl.dk Vil reformen betyde mere offentligprivat

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 6 på pressemøde den 17. februar 2014 Dagsorden Hvad er offentlig-privat

Læs mere

» Offentlig Privat Partnerskab OPP. Hvilke kommunale risici i større byggeog anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt

» Offentlig Privat Partnerskab OPP. Hvilke kommunale risici i større byggeog anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt Offentlig Privat Partnerskab OPP Hvilke kommunale risici i større byggeog anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt Danmarks største bygge- og anlægsvirksomhed 5.800 medarbejdere

Læs mere

Oplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling

Oplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling Oplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling Victoria Concepts Husk figurer 14. april 2015 Victoria Concepts Tel +45 30 28 06 56 Skovbovænget 141 Email: fon@victoria.dk 2750 Ballerup Indhold 1 Indledning...

Læs mere

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Side 1 af 5 Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Udbud og tildeling følger reglerne i Tilbudsloven, Odder Kommunes indkøbspolitik samt gældende EU-regler. For bygge- og anlægsopgaver

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde 1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske

Læs mere

E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012

E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012 Økonomi- og Indenrigsministeriet Enhed: Kommunaløkonomi Slotholmsgade 10-12 1216 København K E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012 Ansøgning om deponeringsfritagelse/alternativt låneramme til OPP-projekt

Læs mere

Projekt: Ny skole i Rudkøbing som OPP. Prækvalifikationsbeskrivelse

Projekt: Ny skole i Rudkøbing som OPP. Prækvalifikationsbeskrivelse Projekt: Ny skole i Rudkøbing som OPP Prækvalifikationsbeskrivelse Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Projektbeskrivelse 4 2.1 Baggrund 4 2.2 Ny skole - Vision og funktioner 5 3. Organisering

Læs mere

Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor

Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Ansøgningsrunde målrettet projekter, der i offentlig-privat samarbejde løser udfordringer i fremtidens

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af

Læs mere

Kemp & Lauritzen A/S Lessons learned med OPP/OPS Projekter

Kemp & Lauritzen A/S Lessons learned med OPP/OPS Projekter Kemp & Lauritzen A/S Lessons learned med OPP/OPS Projekter Præsentation Poul Kilt Projektchef hos Kemp & Lauritzen med ansvar for bl.a. OPP/OPS, ESCO o.l. komplekse D&V-kontrakter. Har medvirket ved følgende

Læs mere

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Indlæg på Akademikernes Inntektspolitiske konferanse i Oslo den 12. februar

Læs mere

Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder

Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder UDVIKLINGSANALYSE KUBEN MANAGEMENT SEPTEMBER 201 Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder Offentligt-private partnerskaber (OPP) har i år været anvendt i 10 år i dansk byggeri. Men brugen af

Læs mere

Høring om Byggeriets fremtidige aftalesystem. Borups Højskole onsdag den 25. april 2012

Høring om Byggeriets fremtidige aftalesystem. Borups Højskole onsdag den 25. april 2012 Høring om Byggeriets fremtidige aftalesystem Borups Højskole onsdag den 25. april 2012 Styrker ved det nuværende aftalesystem Der er lang tradition for, at parterne i byggeriet selv udvikler de særlige

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Valg af strategi for gennemførelse, BHK, BC

Valg af strategi for gennemførelse, BHK, BC Valg af strategi for gennemførelse, BHK, BC Hvad er strategi - projektlederens rolle De store beslutninger - mulighederne Cases Hvordan vælge - situationsegenskaber og erfaringer Konklusion - valg og opfølgning

Læs mere

30.05.2006 OPP og andre partnerskaber i de kommunale bygge- og driftsopgaver

30.05.2006 OPP og andre partnerskaber i de kommunale bygge- og driftsopgaver 30.05.2006 OPP og andre partnerskaber i de kommunale bygge- og driftsopgaver OPP = Offentligt-Privat Partnerskab UK: PPP = Public Private Partnership (tidligere PFI = Private Finance Initiative) F: PPP

Læs mere

OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE OM VEJ OG PARK

OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE OM VEJ OG PARK OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE OM VEJ OG PARK September 2013 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Kontraktens omfang...3 1.2 Udbudsform og grundlag...3 1.3 Udbudsmaterialet...4 2 5 2.1 Ordregiver...5 2.2

Læs mere

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen. 3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,

Læs mere

Præsentation af det engelske sundhedsvæsen.

Præsentation af det engelske sundhedsvæsen. Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Mette Fink Afdeling: Projektorganisation for sygehusbyggeri E-mail: Journal nr.: Telefon: Dato: 4. oktober 2010 Præsentation af det engelske sundhedsvæsen. Det engelske

Læs mere

4. april 2002. Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17

4. april 2002. Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 4. april 2002 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Resumé: OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR - KAMP ELLER SAMARBEJDE Med VK-regeringens nye lovforslag om privat udfordringsret synes regeringen nærmest

Læs mere

Standardmodel for OPP Renovering, drift og vedligeholdelse

Standardmodel for OPP Renovering, drift og vedligeholdelse 2013 Standardmodel for OPP Renovering, drift og vedligeholdelse Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk On-line ISBN 978-87-7029-519-2

Læs mere

FRI Strategi 2018 FRI 2.0

FRI Strategi 2018 FRI 2.0 FRI Strategi 2018 FRI 2.0 Vision og Mission Vision FRI er den førende interesseorganisation for rådgiver- og ingeniørvirksomheder, der aktivt understøtter langsigtet udvikling, effektivisering og vækst

Læs mere

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen

Læs mere

I dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne.

I dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne. Modeller for organisering og finansiering af en udvidelse af Roskilde-Hallerne 22. november 2007 I dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne.

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale 31. oktober 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

BILAG A OPP-redegørelse

BILAG A OPP-redegørelse BILAG A OPP-redegørelse Offentligt-privat partnerskab (OPP) Offentligt-privat samarbejde (OPS) Offentligt-privat samarbejde (OPS) Traditionelt udbud KRITERIER OPP SKRÆDDERSYET BYGGERI PARTNERING UDLICITERING

Læs mere

Udbud og problemstillinger i forhold til arbejdspladser i Danmark

Udbud og problemstillinger i forhold til arbejdspladser i Danmark Udbud og problemstillinger i forhold til arbejdspladser i Danmark Ole Helby Petersen Seniorforsker, ph.d. olhe@kora.dk Analyse og Forskning Analyse og Forskning Udfordringer i forhold til udbud og arbejdspladser

Læs mere

Fra udbud til tilbud Juraen og processen

Fra udbud til tilbud Juraen og processen Fra udbud til tilbud Juraen og processen v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Slagelse og Køge 29. august og 5. september 2012 Agenda Formålet med udbudsreglerne De forskellige udbudsformer

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Greve Kommune Hjælpemidler. 26. marts 2009

Greve Kommune Hjælpemidler. 26. marts 2009 Greve Kommune Hjælpemidler 26. marts 2009 1. Baggrund og formål Greve Kommune har henvendt sig til KLs Konsulentvirksomhed (KLK) med henblik på bistand til en afklaring af de muligheder, kommunen kan anvende

Læs mere

ALLOKERING AF RISIKO I OPP- KONTRAKTER

ALLOKERING AF RISIKO I OPP- KONTRAKTER Alene til undervisningsbrug, kan ikke benyttes som selvstændig retskilde ved Henrik Fausing Nogle væsentlige juridiske begreber: - Hændelighed: Fravær af skyld; der er ingen at bebrejde. (I det indbyrdes

Læs mere

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Dato: 22. september 2011 Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Brevid: 1490218 Indledning Region Sjælland er den største virksomhed i regionen med et budget på ca. 17 mia. kr. og godt 17.000

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS

UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS Udbudspolitik for FynBus Formål FynBus har den vision, at Den kollektive trafik skal set fra passagerernes synsvinkel være enkel, sammenhængende og konkurrencedygtig med andre

Læs mere

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP HVORNÅR OG HVORDAN Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP undervejs i mere end 10 år Regeringens handlingsplan, 2004: Det offentlige skal blive bedre til at bruge markedet, når det leverer service

Læs mere

Det Gode Partnerskab. Guide til bedre udbud og samarbejder

Det Gode Partnerskab. Guide til bedre udbud og samarbejder Det Gode Partnerskab Guide til bedre udbud og samarbejder 1. Det Gode Partnerskab (www.detgodepartnerskab.eu) Det Gode Partnerskab er etableret i regi af Dansk Industri med støtte fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Godkendt i kommunalbestyrelsen den 17. maj 2011 Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt

Læs mere

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab 24. SEPTEMBER 213 Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab AF CHRISTINE E. NIELSEN Om notatet Forsikring & Pension har gennemført en medlemsundersøgelse blandt

Læs mere

Vejledning til ansøgning om medfinansiering til offentlig-private samarbejdsprojekter 2007

Vejledning til ansøgning om medfinansiering til offentlig-private samarbejdsprojekter 2007 Vejledning til ansøgning om medfinansiering til offentlig-private samarbejdsprojekter 2007 Opfordring til at gå nye veje! Nye offentlig-private samarbejdsformer (OPS) kan være et skridt på vejen til en

Læs mere

Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring

Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring November 2005 Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring November 2005 Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring November 2005 I tabeller

Læs mere

Fejl i udbudsmaterialet

Fejl i udbudsmaterialet Fejl i udbudsmaterialet 14. november 2015 Christian Molt Wengel Advokat, partner PRÆSENTATION 2 Hvad? Rådgiveren i byggeriet Krav til projekteringen Ansvar for projekteringen Krav til udbudsmateriale 3

Læs mere

Revideret januar 2015. Udbuds- og Indkøbspolitik

Revideret januar 2015. Udbuds- og Indkøbspolitik Revideret januar 2015 Udbuds- og Indkøbspolitik Formål Det overordnede formål med Tønder Kommunes udbuds- og indkøbspolitik er at skabe rammerne for, at Tønder Kommune fremstår som én kunde over for leverandørerne,

Læs mere

Det fremgår af 62 i kommunestyrelsesloven og den tilhørende vejledning, at udbudsstrategien

Det fremgår af 62 i kommunestyrelsesloven og den tilhørende vejledning, at udbudsstrategien Udbudsstrategi for valgperioden 2010-2013 i Norddjurs Kommune Kommunalbestyrelsen har udarbejdet en udbudsstrategi, der blandt andet indeholder en oversigt over hvilke driftsområder, hvor det overvejes

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 17 Bilag 6 Udbudsretlige problemstillinger 23, oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 27078672 1. Sammenfatning

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

OPP. Offentligt-Privat Partnerskab. Muligheder og udfordringer

OPP. Offentligt-Privat Partnerskab. Muligheder og udfordringer OPP Offentligt-Privat Partnerskab Muligheder og udfordringer Udbud & Indkøb 2. august 2013 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Definition og afgrænsning... 3 3. Danske erfaringer... 4 4. OPP-projekter: Egnethedsvurdering...

Læs mere

Session 4: OPP et gennembrud på vej?

Session 4: OPP et gennembrud på vej? Session 4: OPP et gennembrud på vej? Rikke Beckman Danielsen, Assistant Director, Deloitte Torben Kyed Larsen, Afdelingschef, Psykiatriens Anlægssekretariat, Region Syddanmark Moderator: Klaus Ahm, Partner,

Læs mere

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER 1 Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan konkurrenceudsættelse kan øge kvaliteten og effektiviteten i kommunens

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Holbæk Kommunes udbudspolitik vedrører Byrådets afklaring af de overordnede og principielle forhold vedrørende konkurrenceudsættelse af kommunalt udførte driftsopgaver. Med

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse 1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer

Læs mere

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 1 Agenda 1. Introduktion 2. Udbud med forhandling udvalgte problemstillinger 2 1. Introduktion

Læs mere

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Initialer: peh Sag: 306-2010-23455 Dok.: 306-2010-289257 Oprettet: 14. december 2010 Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan

Læs mere

N y t Off entlig-privat partnerskab

N y t Off entlig-privat partnerskab N y t Off entlig-privat partnerskab Off entlig-private partnerskaber (OPP) har haft en lang og forholdsvis begrænset opstart i Danmark, men i den seneste tid er der kommet mere og mere fokus på OPP. Samtidig

Læs mere

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Fra: Til: Alle er enige! Der skal tænkes og forberedes arbejdsmiljøforhold i hele processen - og derefter! Sund fornuft!!

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

Offentligt-Private Partnerskaber. Offentlig Sektor Branchemøde del I TR-Forum 2013

Offentligt-Private Partnerskaber. Offentlig Sektor Branchemøde del I TR-Forum 2013 Offentligt-Private Partnerskaber Offentlig Sektor Branchemøde del I TR-Forum 2013 Forskellige organisationsformer Model Eksempel Det offentlige som bygherre Den Sorte Diamant, DR-byen Offentligt selskab

Læs mere

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18 1 af 6 1. Sammendrag K.E.A Totalentreprise agerer som samlet totalentreprenør for bygherre, vi varetager alle de ydelser, der udgør en nødvendig helhed for gennemførelse af den aftalte opgave. Vi er derfor

Læs mere

Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP)

Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP) Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP) 2014 SIDE 2 Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online ISBN 978-87-7029-576-5

Læs mere

Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C. Baggrund:

Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C. Baggrund: Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C Baggrund: Albertslund 14. marts 2011 Vi har i forbindelse med arbejdet i Plan C og partnerkredsens deltagelse i idégenerering

Læs mere

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN 23/12 2011 GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN af advokat (L) Erik Larsson, partner i Maqs Law Firm Artiklen er optrykt i T:BB 2012 s. 131 ff. Artiklen vurderer garantens muligheder

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College

Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 Statens Indkøbspolitik...3 Samarbejde på tværs af Danmark...4 Lokale

Læs mere

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde OPS 4/0407-1200-0011 /CLV Begrænset udbud Et begrænset udbud er en udbudsform, hvor man som leverandør skal prækvalificeres, før man kan komme med et

Læs mere

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNE JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Formål med indkøbs- og udbudspolitikken... 4 3. Principper for udbud og indkøb...

Læs mere

Vejledning om brug af nøgletal i det statslige byggeri

Vejledning om brug af nøgletal i det statslige byggeri Vejledning om brug af nøgletal i det statslige byggeri September 2005 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Indledning...3 2. Hvorfor nøgletal...3 3. Hvornår finder bekendtgørelsen anvendelse...5 3.1 Hvem er omfattet

Læs mere

Analyse af OPPs fremtid som værktøj til løsning af offentlige anlægsopgaver

Analyse af OPPs fremtid som værktøj til løsning af offentlige anlægsopgaver Caseeksempel: Ny skole og svømmehal i Helsinge som OPS Afgangsprojekt HD Finansiering Copenhagen Business School Udarbejdet af Jens Damgaard Maj 2011 Forside: Grafisk illustration af Ny Helsinge Skole:

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

OPP/OPS. status og perspektiver. Ved Torben Brøgger

OPP/OPS. status og perspektiver. Ved Torben Brøgger OPP/OPS status og perspektiver Ved Torben Brøgger 2 Status Analyse Økonomisk fordelagtighed ved offentligprivate partnerskaber: Udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af Finansministeriet,

Læs mere

Notat. Omhandlende Biokraft A/S. Udarbejdet den 21. juli 2008.

Notat. Omhandlende Biokraft A/S. Udarbejdet den 21. juli 2008. Notat Omhandlende Biokraft A/S Udarbejdet den 21. juli 2008. Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Notat fra BDO Kommunernes Revision 4-6 Anbefalinger 7-8 Bilag 9 2 Indledning Dette er notat er udarbejdet

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

Små og mellemstore virksomheders deltagelse i udbud

Små og mellemstore virksomheders deltagelse i udbud - 2013 Små og mellemstore virksomheders deltagelse i udbud Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Tlf. +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk On-line ISBN 978-87-7029-529-1 Analysen

Læs mere

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud Projekt Transparense EPC processen Overblik over hovedfaser Klient Beslutning om EPC Kontrakt Implementering af andre foranstaltninger

Læs mere