FORORD FEM MODELLER FOR OFFENTLIG-PRIVAT SAMSPIL...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORORD... 3 1. FEM MODELLER FOR OFFENTLIG-PRIVAT SAMSPIL..."

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelse 2 FORORD FEM MODELLER FOR OFFENTLIG-PRIVAT SAMSPIL DRIFT, ANLÆG ELLER BEGGE DELE? HVORNÅR ER DER UDBUDSPLIGT? KLASSISK UDBUD SERVICEPARTNERSKAB OG PARTNERING PARTNERING I BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER OFFENTLIG-PRIVAT AKTIESELSKAB SAMLET UDBUD OFFENTLIG-PRIVAT PARTNERSKAB (OPP) FEMTEN VIGTIGE BEGREBER

3 Forord Konkurrenceudsættelse er en drivkraft for udvikling og fornyelse og skaber fokus på kvalitet og effektiv ressourceanvendelse. Konkrete metoder til at varetage kommunernes opgaver så effektivt som muligt står højere på den kommunale dagsorden end nogensinde før. KL og regeringen har også sat fokus på konkurrenceudsættelse i kommuneaftalen for Her har KL og regeringen indgået en flerårig aftal om at øge konkurrenceudsættelsen fra knap 20 % i 2005 til 25 % i Det sætter en klar retning for kommunernes arbejde de kommende år. Når målsætningen om øget konkurrenceudsættelse skal udmøntes i en kommunal virkelighed, er der brug for konkrete værktøjer. Målet med denne publikation er at skabe overblik over forskellige modeller for offentlig-privat samarbejde. Publikationen er udviklet i et samarbejde mellem KL, Erhvervs- og Byggestyrelsen og udbudsportalen.dk. KL Erhvervs- og Byggestyrelsen Udbudsportalen.dk 3

4 1. Fem modeller for offentlig-privat samspil Der er de seneste år udviklet et væld af nye begreber og modeller indenfor offentlig-privat samarbejde. Fælles for disse nye samarbejdsformer er, at de offentlige og private parter tidligt får afstemt ønsker og behov. Det giver ofte en mere gnidningsfri bygge- eller driftsproces med færre fejl og mangler. En anden fællesnævner for flere samarbejdsformer er, at man sammentænker projektudvikling, byggeri, drift og vedligehold. Det giver mulighed for at skabe bedre totaløkonomi, systematisk risikodeling og innovation i det konkrete projekt. Offentlig-privat samarbejde kræver dog en vis parathed hos både de private virksomheder og kommunen samt en række kompetencer på begge sider af bordet, der ikke kræves ved traditionelle løsninger. Det er afgørende for samarbejdets succes, at deltagerne tidligt i processen erkender, at man ikke kan stille krav og pålægge andre risici uden også at overdrage beslutningskompetence. Man kan med andre ord ikke overdrage risici til de private parter på områder, de ikke selv kan styre. Målet i denne pjece er at give et overblik over de fem (hoved)former for samarbejde mellem kommuner og private leverandører og entreprenører. De fem modeller er: Klassisk udbud /licitation Servicepartnerskab og partnering Offentlig-privat selskab - etablering af et fælles aktieselskab med en privat leverandør Samlet udbud Offentlig-privat partnerskab (OPP) På kan man finde detaljeret vejledning om modellerne. Koncept - udvikling Design/ Projektering Udførelse Vedlige - holdelse Drift Finansiering TOTALENTREPRISE KLASSISK UDBUD KLASSISK UDBUD PARTNERING SERVICEPARTNERSKAB OFEENTLIG-PRIVAT SELSKAB (L548) SAMLET UDBUD OFEENTLIG-PRIVAT PARTNERSKAB (OPP) 4

5 1.1 Drift, anlæg eller begge dele? Der er ikke én model, der er mere rigtig eller bedre end andre. Valget af samarbejdsform skal bero på en konkret vurdering af det enkelte projekt og den kommunale parathed til at indgå i offentlig-privat samarbejde. En afgørende forskel på samarbejdsformerne står i valget mellem drift, anlæg eller en kombination af drift og anlæg. De rene drifts- og vedligeholdelsesprojekter vil med fordel kunne gennemføres i et servicepartnerskab eller klassisk udbud, mens offentlig-privat samarbejde om anlægsfasen kan ske i partnering eller licitation. Kombinationen af anlæg og drift åbner op for muligheder som OPP og samlet udbud, der især udmærker sig i forhold til at indtænke totaløkonomi og systematisk risikodeling. I kommunal optik kan det kan være en udfordring at sammentænke anlæg og drift, idet forskellige fagforvaltninger med forskelligt budget, finansiering og kontering kan være ansvarlige for de forskellige faser. Der er i forhold til såvel drift som anlæg forskellige regler og rammer for forbruget. Tidsperspektivet i de forskellige samarbejdsformer skal også tages med i betragtning, når en kommune vælger at indgå i et offentlig-privat samarbejde. Der er tidsmæssigt stor forskel på, om et samarbejde skal håndtere opførelse af en bygning, en service- eller vedligeholdelsesopgave eller begge dele. Valget af samarbejdsform har derfor også betydning for, hvor længe en kommune binder sig til at samarbejde med en given privat partner. Anlægsopgaver er typisk karakteriseret ved at være kortvarige forløb (typisk under 2 år), mens samarbejde om drifts- og serviceopgaver modsat er karakteriseret ved at løbe over en længere periode, fx 4-5 år. Samarbejdsformer der kombinerer drift og anlæg ud fra en totaløkonomisk tankegang er karakteriseret ved endnu længere tidsperspektiver. Det tager nemlig en årrække (15-30 år), før de totaløkonomiske effekter viser sig, og fordelene kan høstes. 1.2 Hvornår er der udbudspligt? Offentlige myndigheder er i modsætning til private virksomheder forpligtiget til at følge en række regler for udbud. EU s udbudsregler (Udbudsdirektivet og Forsyningsvirksomhedsdirektivet) udgør i dag det primære regelværk for større aftaler. EU-udbudspligten betyder, at man skal overholde en række formelle procedurekrav, herunder krav til udbudsform, tidsfrister og brug af udvælgelses- og tildelingskriterier. Dertil kommer bl.a. Tilbudsloven, der sætter rammerne for indkøb af bygge- og anlægsarbejder og håndværkerydelser under ca. 39,3 mio. kr. samt regler for indkøb varer og tjenesteydelser over kr.: 5

6 Lov, direktiv Område Tærskelværdi for kommuner og regioner 1 Udbudsdirektivet: Regulerer indkøb af almindelig forvaltningsvirksomhed Byggeri og anlæg Varer og tjenesteydelser over ca. 1,5 mio. kr. Byggeri og anlæg over ca. 39,3 mio. kr. Varer, tjenesteydelser Forsyningsvirksomhedsdirektivet: Regulerer indkøb fra forsyningsområdet (forsyning bl.a. af el, gas, vand, varme, vand og transport) Varer, tjenesteydelser Byggeri og anlæg Varer og tjenesteydelser over ca. 3,1 mio. kr. Byggeri og anlæg over ca. 39,3 mio. kr. Tilbudsloven: Regulerer indkøb af bygge- og anlægsarbejder og håndværkerydelser under tærskelværdien for EU-udbud samt indkøb af varer og tjenesteydelser over kr. Varer, tjenesteydelser Byggeri og anlæg Varer og tjenesteydelser over kr. Byggeri og anlæg under ca. 39,3 mio. kr. Dertil kommer en række love og regler, der regulerer enkelte sektorer, samt generelle regler der regulerer fx virksomhedsoverdragelse af medarbejdere og aktindsigt i udbudssager. EF-traktaten opstiller endvidere en række generelle principper om ligebehandling, ikke-diskrimination og gennemsigtighed, som også skal respekteres ved udbud og indkøb. Mere information Afklaring af EU-udbudspligt kan evt. ske ved brug af udbudsportalen.dk s lovautomat - og på Konkurrencestyrelsens hjemmeside, 2. Klassisk udbud Det klassiske udbud er den mest anvendte form for konkurrenceudsættelse af kommunale drifts- og serviceopgaver. På anlægsområdet er det tilsvarende begreb licitation (se afsnit 2.1 nedenfor). Det klassiske udbud har en række velkendte karakteristika: 1 De angivende tærskelværdier gælder for 2006 og De til enhver tid gældende tærskelværdier kan ses på 6

7 Indhold: Levering af drifts- og serviceydelser. Styringsfilosofi: Udgangspunktet er en kontraktbaseret relation mellem kommune og leverandør. Kontrakten fastlægger de konkrete ydelser, den private leverandør skal levere, det kvalitetsniveau ydelserne skal leveres på, samt den modydelse kommunen skal betale for ydelserne. Sat på spidsen kan man sige, at relationen handler om at sikre, at den ene part ikke "snyder" den anden part. Udbud: Udbuddet tager afsæt i en præcis og veldefineret kravspecifikation, der ofte kan være ret omfattende. Udbudsformen er offentligt eller begrænset udbud. Opgaver under tærskelværdien for udbud kan også udliciteres. Det kan ske gennem almindelig kontraktindgåelse uden forudgående udbud. Mål: Klart beskrevne ydelser til faste priser. Der er velbeskrevne roller mellem kommune og leverandører. Kontraktlængde: Kort eller mellemlangt typisk ca. 4 år. Fokus på: pris og kvalitet. Det klassiske udbud har været og er stadig kernen i konkurrenceudsættelse. Et groft skøn er, at omtrent % af alle udbud på drifts- og serviceområdet sker ud fra principperne i det klassiske udbud. Det faktum skyldes bl.a., at udbredelsen af det offentlig-private samspil (og det klassiske udbud) historisk har gået hånd i hånd med en udvikling, hvor kommunerne har præciseret og synliggjort serviceniveauet. For mange kommuner har det været ganske naturligt at få ydelserne beskrevet præcist i forbindelse med et udbud navnlig fordi det har betydet en synliggørelse af det politisk fastsatte serviceniveau. De opgaveområder, hvor klassisk udbud især er velegnet, er opgaver som på forhånd kan beskrives præcist, og hvor der er et ønske om en klar og entydig opgaveløsning. Det kan fx være rengøring og en række kommunaltekniske opgaver såsom affaldsindsamling, vedligehold af veje og grønne områder samt vintertjeneste. Der kan i en idealiseret form fremhæves en række principielle fordele og udfordringer for kommunen ved brug af klassisk udbud: Fordele Udfordringer Konkurrence om især prisen Typisk mangel på udviklings- og innovationsfokus Klart beskrevet konkurrencegrundlag Entydigt serviceniveau Klar arbejdsdeling mellem kommune og leverandør Mangel på samarbejde og tilpasning af opgaveløsningen i kontraktperioden Leverandøren tager ikke ejerskab kommunen bestemmer, og leverandører opfylder blot kontrakten Stort arbejde med at udarbejde detaljeret kravspecifikation 7

8 2.1 Licitationer på anlægsområdet Licitation er på bygge- og anlægsområdet, hvad det klassiske udbud er på drifts- og serviceområdet. Der kan skelnes mellem følgende licitationsformer: Samarbejdsform Indhold Fagentreprise Udbud af enkelte områder fx el-entreprise, tømrer-entreprise m.v. Kommunen styrer det samlede byggeri. Hovedentreprise Totalentreprise Udbud af en samlet portefølje af anlægsopgaver. Entreprenør har ansvaret for koordinering og samlet leverance. Hovedentreprenør, kommunen og evt. bygherrerådgiver skal samarbejde. Totalentreprenøren leverer den samlede anlægsløsning, inkl. projektering. Kommunen har som bygherre typisk behov for en uafhængig bygherrerådgiver. Ved bygge- og anlægsopgaver under 3 mio. kr. er der mulighed for at gennemføre underhåndsbud, hvor kommunen indhenter priser fra typisk tre forskellige entreprenører. 3. Servicepartnerskab og partnering Servicepartnerskaber er en samarbejdsmodel mellem en kommune og en privat driftsentreprenør, der åbner for større fleksibilitet og samarbejde, end der kendes fra klassisk udbud. På anlægsområdet er det tilsvarende begreb partnering (se afsnit 3.1 nedenfor). Servicepartnerskaber kan med fordel anvendes på drifts- og serviceopgaver med en vis opgavevolumen. Det overordnede mål er at inddrage leverandøren i et forpligtigende samarbejde om at levere, effektivisere og udvikle en eller flere kommunale opgaver. Ofte kan det være en fordel at samle en række enslydende opgaver eller opgaver, der gensidigt påvirker hinanden i samme partnerskab, eksempelvis samtlige drifts- og vedligeholdelsesopgaver på en skole. Det skaber en vis opgavevolumen, der er nødvendig, for at den private part reelt har mulighed for at prioritere, sammentænke og effektivisere opgaveløsningen. Servicepartnerskabet er karakteriseret ved: Indhold: Levering af drifts- og serviceydelser. Styringsfilosofi: Et servicepartnerskab bygger på en åben kravspecifikation, der fastlægger de overordnede krav til ydelser og resultater. Det giver rum for at parterne sammen kan udvikle fælles mål og metoder til at løse den konkrete opgave. En økonomisk incitamentstruktur skal gøre det attraktivt for parterne løbende at udvikle og effektivisere opgaveløsningen. Servicepartnerskaber tager således afsæt i en filosofi om gensidig tillid, fælles værdier og en ambition om at blive klogere i fællesskab. Udbud: Udbudsmaterialet har en høj grad af fokus på tilstandskrav, dvs. outputkrav frem for inputkrav. Typisk vil udbudsmaterialet samlet set være min- 8

9 dre end i et klassisk udbud. Udbudsformen vil oftest være begrænset udbud, hvor tildelingskriteriet er det økonomisk mest fordelagtige bud. Mål: Et konstruktivt samarbejde om levering af serviceydelsen med fokus på at effektivisere og rationalisere opgaveløsningen undervejs i kontraktperioden. Principper om åben økonomi og en økonomisk incitamentsstruktur er redskaber til at sikre nye innovative resultater. Kontraktlængde: Mellemlang typisk 3-4 år. Fokus på: Pris, kvalitet, samarbejde og udvikling af opgaveløsningen. Etableringen af et servicepartnerskab er typisk forbundet med større ledelsesfokus undervejs i kontraktperioden. For kommuner som ikke har arbejdet med partnerskabstanken før, vil det være vigtigt at få omstillet organisationen til at afse ledelsesmæssige ressourcer til den løbende udvikling og fastholde fokus på innovation og effektivisering. Der kan fremhæves en række principielle fordele og udfordringer for kommunen ved brug af servicepartnerskabet: Fordele Driftsoptimeringer, effektiviseringer, udvikling og innovation kan få en central placering. Udbudsmaterialet er mindre detaljeret. Større fleksibilitet for leverandøren til at tilrettelægge en effektiv og innovativ organisering og opgaveløsning. Samarbejdet mellem kommunen og leverandøren skal skabe en mere gnidningsfri dialog og gensidig forståelse samt gøre det lettere at forebygge og løse konflikter. Udfordringer Mindre detailstyring af den konkrete opgaveløsning. Leverandørens adfærd skal sikres gennem en økonomiske incitamentstruktur (betalingsmekanismen) og kvalitetskrav i kontrakten. Kræver kravspecifikation kan outputbaseres og er funktionsrettet frem for løsningsrettet. Kræver større engagement og forberedelse både i udbuddet og undervejs i kontraktperioden. Eksempel: Vejdirektoratets partnerskabskontrakt med NCC Vejdirektoratet har indgået en vejvedligeholdelseskontrakt med NCC. Kontrakten betyder et fokus på driftsoptimeringer på mindst 2% årligt af kontraktens samlede værdi, hvor gevinsten 1. år deles mellem partnerne, og som året efter tilfalder udbyder 100%. I 2004 blev der optimeret for 6%, dvs. mere end de forudsatte 2%. Driftsoptimeringerne er bl.a. opstået ved at udvikle nye og mere effektive metoder og arbejdsgange. 9

10 3.1 Partnering i bygge- og anlægsarbejder Selvom serviceopgaverne fylder meget i det kommunale landskab, er det faktisk bygge- og anlægsområdet, der kan tilskrive sig oprindelsen af en række af de nye samarbejdsformer herunder hele partnerskabstanken. Begrebet partnering er udtryk for en tilsvarende fleksibel samarbejdsform på anlægsområdet. Her bliver parterne enige om en række fælles målsætninger, der nedfældes i en partneringaftale som supplement til den almindelige entreprisekontrakt. Partneringaftalen har blandt andet til formål at fastlægge rammerne for samarbejdet og beskrive de værktøjer, parterne er blevet enige om skal understøtte samarbejdet. Partneringaftalen er således en aftale om samarbejdet, mens entreprisekontrakten er aftalen om selve byggeriets udførelse. Målet med partnering i anlægsprojekter er at skabe et konstruktivt samspil mellem kommunen (bygherre), rådgiver og entreprenør. En væsentlig pointe er at tilstræbe en samarbejdsform, hvor parterne i fællesskab kan udvikle den for projektet mest optimale løsning. Udbuddet af et partneringsamarbejde vil, ligesom servicepartnerskaber, typisk ske i begrænset udbud med det økonomisk mest fordelagtige bud som tildelingskriterium. Erfaringerne med brug af partnering på anlægsopgaverne har vist, at der kan opnås gode resultater. Blandt andet er partneringprojekterne oftere end traditionelt offentligt byggeri blevet færdigt til tiden, haft færre fejl og mangler og er holdt inden for budgettet. Man skal dog være opmærksom på, at partnering kræver et større forarbejde og et større løbende engagement fra begge parters side. Eksempel: Udbygning af Humlehusene i Albertslund Kommune Albertslund Kommune valgte i 2002 at gennemføre udvidelsen af Humlehusene et boligtilbud til ældre med demens i partnering. Kommunen varetog bygherrerollen ved at nedsætte en programmeringsgruppe bestående af nøglepersoner fra både kommunen og Humlehusene samt tilknytte en ekstern bygherrerådgiver. På den måde blev både kommende brugere, ejere og eksperter samlet om projektet og involveret i alle byggeriets faser. Netop den tidlige brugerinddragelse har vist sig at forhindre mange fejltagelser. Partneringsamarbejdet blev indledt med en 2-dages workshop, hvor parterne kom til enighed om targetsum, incitamenter og succeskriterier. Det gav dem en følelse af fælles ansvar og et fælles mål, der har præget hele forløbet i positiv retning. Det samlede resultat er, at man har fået et smukt og funktionelt byggeri, der er færdiggjort inden for budgettet og afleveret til tiden. 4. Offentlig-privat aktieselskab Etableringen af offentlig-private aktieselskaber har været mulig siden Kommunens deltagelse i aktieselskaber reguleres af lov nr. 548 af 8. juni En række kommuner og amter har i løbet af de seneste godt 10 år afprøvet denne samarbejdsform på en række forskellige områder. Det gælder opgaver lige fra 10

11 linnedservice over madproduktion til løn- og pensionsadministration og byomdannelser. Kernen i denne samarbejdsform er, at en kommune går sammen med en eller flere private virksomheder om at etablere et selskab, der kan markedsgøre og sælge kommunal knowhow og samtidig få løst en række kommunale serviceopgaver. Det offentlig-private selskab er karakteriseret ved: Indhold: Levering af kommunale opgaver og markedsgørelse af kommunal knowhow. Styringsfilosofi: Det offentlig-private selskab tager afsæt i, at såvel kommunen som de(n) privat(e) investor(er) har særlige kompetencer og knowhow. Filosofien er, at en kommerciel udnyttelse af disse kompetencer i fællesskab kan skabe synergieffekter, mere effektive løsninger og åbning af nye markeder uden for Danmarks grænser. Udbud: Udbudsmaterialet kan udformes efter principperne i enten offentligt eller begrænset udbud. Skal selskabet varetage komplekse udviklingsopgaver, kan udbudsformen konkurrencepræget dialog muligvis anvendes. Mål: Et konstruktivt samarbejde mellem kommunen og den private part som kan føre til en mere effektiv og innovativ løsning. Kontraktlængde: Mellemlang typisk 5-8 år. Kontraktlængden vil dog afhænge af opgavens karakter og kan derfor være noget længere, hvis opgaven har et længere udviklingsperspektiv. Fokus på: Synergieffekter ved at kommuner og private virksomheder løser opgaver i fællesskab med fælles interesse, og/eller at udvikle et marked for opgaven, så den på sigt kan udliciteres fuldt ud. De offentlig-private selskaber er typisk attraktive i en politisk ramme. Det skyldes bl.a., at denne model kan opfattes som en bedre garant for at videreføre kommunale værdier end traditionel udlicitering og kan ses som udtryk for, at kommunen ikke kapper båndene fuldt ud. Kommunen har fx stadig indsigt i opgavens løsning og beslutningskompetence gennem selskabets bestyrelse. Eksempel: Visma Services Odense Kommune etablerede efter et udbud i 2005 et offentlig-privat selskab i samarbejde med løn- og pensionsadministrationsfirmaet Visma Services. Det fælles selskab - Visma Services Odense A/S - udfører den samlede løn- og pensionsudbetaling for Odense Kommune. 11

12 Eksempel: Havneudviklingsselskab i Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune har etableret et offentlig-privat havneudviklingsselskab. Selskabet skal stå for omdannelsen af Sønderborg erhvervshavn, og har til formål at sikre et hensigtsmæssigt planlægningsgrundlag. Selskabet skal forestå arealerhvervelse, byggemodning og videresalg ud fra en vision om at omdanne havneområdet til en levende bydel med høj bykvalitet og stor tiltrækningskraft. Selskabet har indgået en aftale med den amerikanske arkitekt Frank Gehry om, at han og Gehry Partners skal stå for udformningen af en masterplan for området. Sønderborg Kommune, Fonden Realdania og Bitten og Mads Clausens Fond har hver indskudt ca. 10 mio. kr. i selskabet. I de kommende år skal selskabet udvikle Sønderborg Havn for flere hundrede mio. kr. Lovrammen for denne type selskaber er ændret ved en lovændring, der er trådt i kraft 1. januar Fx må selskabet ikke løse opgaver, som tidligere har været udbudt og markedsgjort indenfor kommunens grænser. Selskabet må tillige over en 3-års periode ikke sælge for mere end 25 % til private kunder. Til gengæld er grænsen for det kommunale indskud i selskabet på 10 mio. kr. fjernet. Det anbefales at kontakte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om konkrete spørgsmål i relation til etablering af offentlig-private aktieselskaber. Der kan fremhæves en række principielle fordele og udfordringer for kommunen ved brug af offentlig-private selskaber: Fordele Kommunen kan frit vælge sin private partner (hovedinvestor) ved etablering af aktieselskabet. Selskabsformen giver mulighed for innovation og udvikling af opgaveløsningen i en optik, der samtidig er politisk og markedsmæssig attraktiv. Kommunen hæfter ikke for mere, end den har skudt ind i selskabet. Det kan være mere attraktivt for kommunen at være aktionær i et selskab, der løser en kommunal opgave, end at udlicitere opgaven fuldt ud. Udfordringer Der er ikke garanti for at selskabet vinder udbuddet om overførsel af opgaven til selskabet. Det samme gælder ved 2. generationsudbud. Kommunen må ikke have bestemmende indflydelse, hvilket betyder at den ikke længere kan styre opgaveløsningen. Risiko for at kommunen tager politiske hensyn i driften af selskabet. Risiko for underskud. Opleves i et medarbejdersynspunkt som en afbalanceret måde at lave konkurrenceudsætning på. Selskabet skal primært orientere sig mod det kommunale marked. 12

13 For at sikre, at det offentlig-private selskab vinder udbuddet af opgaven, kan kommunen vælge at sende opgaven og selskabsdannelsen i udbud sammen. Det betyder dog, at kommunen ikke selv kan vælge sin samarbejdspartner. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at lade den private virksomheds samarbejdsevner og erfaringer være et tildelingskriterium, enten i prækvalifikationen eller tildelingen af opgaven. Dette løser dog ikke problemet med 2. generationsudbud. 5. Samlet udbud Samlet udbud er en ny samarbejds- og entrepriseform, der integrerer etablering og drift af byggeri for at fremme en totaløkonomisk tankegang. I et samlet udbud indgår kommunen som bygherre én kontrakt om projektering, etablering/renovering, samt drift og vedligeholdelse af én eller flere bygninger i en given årrække. Samlet udbud er typisk velegnet til anlægsopgaver med en entreprisesum over 10 mio. kr. Samlet udbud er karakteriseret ved: Indhold: Sammentænkning af anlæg, vedligeholdelse og drift. Styringsfilosofi: En totaløkonomisk betragtning om at godt byggeri giver billigere vedligehold og drift af bygningen. Udbud: Udbudsmaterialet sætter fokus på funktions- og outputkrav. Udbudsmaterialet skal være formuleret så åbent, at det reelt giver den private part rum til at vælge de mest innovative og på sigt mest rentable løsninger. Det betyder, at arkitektkonkurrencer forud for udbuddet og andre restriktioner på byggeriets udformning kan være svære at få til at harmonere med samlet udbud. Udbudsformen vil typisk være begrænset udbud, hvor tildelingskriteriet er det økonomisk mest fordelagtige bud. Mål: En totaløkonomisk god løsning. Kontraktlængde: Lang typisk 15 år, med løbende genudbud af nogle facility management opgaver, eksempelvis rengøring og kantinedrift. Fokus på: Pris, kvalitet, samarbejde og udvikling af opgaveløsningen samt totaløkonomi og risikodeling i projektet. Målet med samlet udbud er at nytænke de klassiske udbudsprocesser ved et byggeri. Når et byggeri projekteres og udføres træffes en lang række valg, der har afgørende betydning for den efterfølgende bygningsdrift og vedligeholdelse. I samlet udbud vil tildelingskriterierne ofte være totaløkonomi, kvalitet og organisering. På den måde får entreprenøren et klart incitament til at bygge i en kvalitet, der kan minimere drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne i mange år frem. Der er en række principielle fordele og udfordringer for kommunerne ved brug af samlet udbud: 13

14 Fordele Bedre totaløkonomi. Fokus på hvilke faciliteter og forhold der skal være til rådighed i den færdige bygning frem for konkrete løsninger. Udfordringer Markedet synes ikke endnu at være fuldt udviklet til at udbyde samlet udbud til konsortier eller selskaber der hæfter solidarisk for hinanden i driftsog anlægsfasen. Tildeles den samlede opgave til et konsortium der hæfter solidarisk for hinanden. Dermed vil konsortiet være ansvarlig for aktivet i hele kontraktperioden, ikke blot de sædvanlige 5 år. Hvis opgaven ikke tildeles et konsortium med solidarisk hæftelse, er kommunen som ejer og bygherre selv ansvarlig for fejl og mangler, der kan tilskrives anlægsfasen, når det 5-årige byggeansvar udløber for entreprenøren. Kan fremme innovation og nytænkning hos den private entreprenør/serviceleverandør. Det er en udfordring for kommunen at udarbejde outputbaserede kravspecifikationer specielt ved varetagelse af driftsopgaver i et langt sigte. Større brugertilfredshed og øget videndeling grundet fokus på dialog mellem brugere, entreprenør, serviceleverandører og kommune tidligt i processen. Kommunen binder sig til et fastlåst drifts-, vedligeholdelses- og serviceniveau, der i kontraktperioden ikke er tilgængelig som politisk styringsredskab. Eksempel: Daginstitution og handicapboliger i Gribskov Kommune Gribskov (tidligere Græsted-Gilleleje) Kommune har igangsat byggeriet af en ny daginstitution til ca. 120 børn og 22 nye handicapboliger i et samlet udbud af anlæg, drift og vedligehold. Opgaven blev udbudt i begrænset udbud, hvor tildelingskriteriet var det økonomisk mest fordelagtige bud. I prækvalifikationen lagde man bl.a. vægt på, at tilbudsgiver havde kompetencer indenfor samarbejde, projekt- og procesledelse. Kuben A/S blev valgt som totalleverandør, bl.a. fordi de var den eneste tilbudsgiver, der demonstrerede evner indenfor disse bløde kompetencer. Den budgetterede anlægssum er i alt 26 mio. kr. I Gribskov er brugernes behov og ønsker blevet inddraget tidligt i processen. Det har blandt andet ført til, at stuerne i seks af handicapboligerne er blevet større og soveværelserne mindre i forhold til det oprindelige forslag, fordi det passede bedre til brugernes behov. Et eksempel på den totaløkonomiske tankegang er, at man har valgt dyrere vinduer, som til gengæld er næsten vedligeholdelsesfrie. Et eksempel på en innovativ løsning i forhold til bygningernes funktion er, at man har lavet fælles bade- og vandfaciliteter, som begge brugergrupper kan benytte sig af. 14

15 6. Offentlig-Privat Partnerskab (OPP) Offentlig-Privat Partnerskab (OPP) er en helt særlig form for samarbejde, der integrerer finansiering, design og etablering af et anlæg eller en bygning samt fremtidig drift og vedligehold heraf. Det overordnede mål er at opnå bedre totaløkonomi og mere optimal risikodeling. OPP adskiller sig fra samlet udbud ved også at lade den private part stå for finansieringen af projektet og være ejer af aktivet. OPP er grundet de store transaktionsomkostninger velegnet til større projekter med en anlægssum på over ca. 100 mio. kr. OPP-konstruktionen betyder, at kommunen indgår én kontrakt med et OPP-selskab, som er ansvarlig for alle dele af kontrakten. OPP er karakteriseret ved: Indhold: Kombination af anlæg, vedligeholdelse, drift og finansiering. Styringsfilosofi: En totaløkonomisk betragtning af byggeri og bygningsdrift samt en systematisk deling af risici mellem udbyder og OPP-konsortium støttet af en økonomisk incitamentstruktur. Udbud: Udbudsmaterialet sætter fokus på funktions- og outputkrav. Udbuddet vil typisk være konkurrencepræget dialog, idet parterne har behov for, at der er tilstrækkeligt rum til at samarbejde om opgaveløsningen. Mål: En totaløkonomisk fornuftig løsning med brug af privat finansiering. Kontraktlængde: Lang typisk 30 år med mulighed for løbende genudbud af nogle facility management opgaver. Bygningsaktiver overdrages typisk til kommunen efter kontraktens udløb mod en slutbetaling. Fokus på: Pris, kvalitet, samarbejde og udvikling af opgaveløsningen, totaløkonomi og risikodeling i projektet samt finansiering. OPP s helt særlige karakteristika den private finansiering er forankret i risikodelingen mellem kommunen og OPP-selskabet. Målet er at den part, der bedst kan forudse og håndtere en given risiko - og dermed levere den til lavest mulige pris også er ansvarlig for den. Eksempelvis kan man lade kommunen bære risikoen for at anlægsfasen tager længere tid end beregnet, hvis der findes arkæologiske udgravningssteder. Fordelen ved at lade kommunen bære denne risiko er, at OPP-selskabet ikke kan forudse, hvor lang tid der skal bruges på arkæologiske udgravninger. Derfor bliver OPP-selskabet nødt til at pålægge kommunen et vist risikotillæg, hvis selskabet skal bære risikoen. Kommunen vil i så fald betale for en risiko, de ikke får særlig stor gevinst af at fralægge sig. Betalingsstrukturen i en OPP model består som udgangspunkt i en række faste fx månedlige betalinger, løbende fra den dag byggeriet står færdig til kontraktens udløb. Ved traditionelt byggeri betaler kommunen derimod først for bygningen, og er derefter selv ansvarlig for bygningsvedligeholdelse og drift. Der er en række principielle fordele og udfordringer for kommunerne ved brug af OPP: 15

16 Fordele Bedre totaløkonomi og dermed bedre kvalitet i byggeriet samt billigere og/eller bedre drift og vedligeholdelse i et langsigtet perspektiv. Bedre risikodeling mellem kommunen og OPP-selskabet. Udfordringer Lang kontrakt. Binding på et bestemt drifts-, vedligeholdelses- og serviceniveau, der i kontraktperioden derfor ikke er tilgængelig som politisk styringsredskab. OPP projekter indebærer en afklaring af moms for byggeri. OPP projekter er omfattet af deponeringspligt. En særlig lånepulje kan ansøges, og der kan ansøges om deponeringsfritagelse. Sikring af fast vedligeholdelsesniveau, så efterslæb undgås. Privat finansiering og ejerskab Kan fremme innovation og nytænkning hos den private leverandør. Mulighed for at sammentænke kommunale og private opgaver i nye innovative løsninger med fokus på, hvilke faciliteter og forhold der skal være til rådighed i den færdige bygning frem for konkrete løsningskrav. Lav fleksibilitet i forhold til justering af økonomi. Komplekse kontrakter og høje transaktionsomkostninger. Svært at udarbejde outputbaserede kravspecifikationer specielt ved varetagelse af driftsopgaver i et langt sigte. Sammentænkningen af private og kommunale opgaver komplicerer OPP yderligere. Der skal gøres opmærksom på, at OPP-projekter er omfattet af de almindelige regler for deponering, jf. lånebekendtgørelsen. Med henblik på at fremme OPP projekter er der afsat en særlig lånepulje på 100 mio. kr. for 2007, og en tilsvarende pulje for Lånepuljen administreres af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. KL og regeringen har som led i aftalen om kommunernes økonomi for 2007 aftalt at se nærmere på de kommunale låneregler og bestemmelser om deponering i forbindelse med OPP. En arbejdsgruppe under ledelse af Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal bl.a. undersøge, om problemerne med deponering af moms på lejet byggeri og tidspunktet for deponering kan håndteres anderledes. OPP i Danmark har desuden været forbundet med en del problemer vedrørende skat og moms. Problemstillingen går ud på, at OPP-selskabet skal anerkendes som ejer af bygningen for at kunne lade sig frivilligt momsregistrere og derved fratrække momsen på byggematerialer, arbejdstimer og andre anlægsudgifter. Kan OPP-selskabet ikke det, vil byggeriet blive 25 % dyrere end, hvis kommunen selv var bygherre og ejer. For at kunne blive anerkendt som ejer skal OPP-selskabet bære den risiko, der 16

17 normalt er forbundet med at eje en bygning. Det betyder bl.a., at OPP-selskabet skal have tabsrisiko og gevinstmulighed i forbindelse med både anlæg, drift og overdragelse. Kommuner, der ønsker at opføre et byggeri eller anlæg i OPP, kan anmode SKAT om bindende svar på skatte- og momsspørgsmål. Ved anmodning om bindende svar skal alle væsentlige kontraktforhold i OPP projektet fremlægges. Det forudsætter normalt, at der foreligger et udkast til OPP-kontrakt med konkrete kontraktbetingelser. Kommunen kan med fordel tidligt i udarbejdelsesfasen tage kontakt til SKAT med henblik på at søge at få fastlagt en proces for behandlingen af skatte- og momsspørgsmål. 17

18 7. Femten vigtige begreber 1. Konkurrenceudsættelse Konkurrenceudsættelse er ensbetydende med, at der skabes konkurrence om udførelsen af en opgave. Det vil i de fleste tilfælde ske gennem et udbud. Konkurrenceudsættelse er ikke det samme som udlicitering. Hvis kommunen fx efter et udbud kan dokumentere, at opgaven udføres bedre og billigere i kommunalt regi sker der ikke en udlicitering af opgaven til en privat operatør. 2. Udbud Et udbud er en metode til at skabe konkurrence. Et udbud er, når kommunen på baggrund af en udbudsannonce og et udbudsmateriale inviterer eksterne leverandører til at deltage i konkurrencen om produktion og levering af udvalgte ydelser. Udbud sidestilles ofte med begrebet konkurrenceudsættelse. 3. Udlicitering Udlicitering er, når kommunen efter en udbudsrunde overdrager produktion, levering og personaleansvar til én eller flere eksterne leverandører. Det overordnede politiske ansvar for opgaven ligger fortsat i kommunen herunder finansiering, kontrol, håndtering af klager m.v. 4. Kontrolbud Et kontrolbud (eller eget bud) anses ikke formelt eller reelt for at være et tilbud på samme vilkår som de private bydendes tilbud. Et kontrolbud er et kommunalt værktøj, der bruges til at vurdere, om det er hensigtsmæssigt at udlicitere den pågældende opgave. Kontrolbuddet skal beregnes ud fra princippet om omkostningsægte priser (gennemsnitlige langsigtede omkostninger), jf. Budget- og regnskabssystemets kapitel 9 og øvrig vejledning. For at sikre ligebehandlingen anbefales det, at dem som udarbejder kontrolbuddet (typisk udførerenheden selv) er organisatorisk adskilt fra bestiller-enheden. 5. Privatisering Privatisering er udtryk for at det kommunen fuldt og helt overdrager ansvaret for er en opgave til det private marked, herunder også finansiering. Eksempler på privatisering er fx frasalg af statslige virksomheder. 6. Udvælgelseskriterier Udvælgelseskriterierne er de kriterier, man i et udbud bruger til at fastslå, om en virksomhed er egnet til at løse en opgave. De typiske kriterier er økonomisk og teknisk formåen herunder erfaringer. 7. Tildelingskriterier Tildelingskriteriet er det egentlige konkurrence-kriterie. Der skelnes mellem laveste pris og økonomisk mest fordelagtige tilbud. Sidstnævnte kriterium vil bestå af en række forskellige underkriterier som fx pris, kvalitet og leveringstid. Ved EUudbud er det et krav, at udbyder skal vægte og prioritere tildelingskriterierne. 8. Virksomhedsoverdragelse Ved et 1. gangsudbud af serviceopgaver er der typisk en række kommunale medarbejdere, der enten kan eller skal overdrages til den private operatør. Medarbejdere er beskyttet af lov om virksomhedsoverdragelse, såfremt der i lovens forstand er tale om en virksomhedsoverdragelse. Det spørgsmål afgøres ud fra en række kriterier, der skal fastslå om enheden forbliver intakt. Kommunen kan 18

19 positivt beslutte at loven finder anvendelse, dog med mindre at det stiller medarbejderne ringere. 9. EU-udbud De fleste kommunale udbud vil være omfattet af EU s Udbudsdirektiv. Tærskelværdien for EU-udbud på almindelige serviceydelser og vareindkøb er ca. 1,5 mio. kr. for hele kontraktens løbetid. Direktivet fastsætter en række procedureregler for gennemførelse af udbuddet, herunder frister for tidsfrister, vægtning af tildelingskriterier m.v. Der er særlige regler for udbud af forsyningsopgaver som fx vand-, energi- og transportforsyning (Forsyningsvirksomhedsdirektivet), herunder højere tærskelværdier. 10. Myndighedsopgaver Myndighedsopgaver eller myndighedstilstødende opgaver kan ikke udliciteres. Myndighedsopgaver er fx kommunale beslutninger og visitation. Det er således en opgave, som ikke kan udliciteres til private leverandører. 11. Totaløkonomi Totaløkonomi er når man sammentænker anlæg og drift og derved sætter fokus på hele byggeriets levetid. Når man tænker fremtidig drift og vedligeholdelse ind i anlægsfasen, kan man opnå den samlede bedste anlægs- og driftsøkonomi. Det kan fx være at vælge et dyrere materiale til gulv i anlægsfasen og dermed spare på drift og vedligehold i det lange løb. 12. Betalingsmekanismer Betalingen i offentlig-privat samarbejde er oftest baseret på, at en bygnings tilstand står mål med de standarder og krav, der er fastsat i kontrakten. Betalingsmekanismen er derfor helt central for at give de private samarbejdspartnere incitament til løbende at udvikle og forbedre måden, hvorpå de løser opgaven for kommunen på. Betalingsmekanismen kan både indeholde bonus, hvis fx brugerne af bygningen er tilfredse eller straf, hvis rengøringen ikke lever op til aftalen. 13. Systematisk risikodeling Risikodeling indebærer at den offentlige og de private parter på et tidligt tidspunkt systematisk gennemgår alle de risici, der er forbundet med projektet. Derefter fordeler partnerne de forskellige risici til den part, der bedst og billigst kan håndtere den. Eksempelvis vil kommunen ofte være ansvarlig for, om fund af oldtidsminder forsinker en byggefase, mens de private parter vil være ansvarlige for at bygningen opføres til tiden og lever op til de fastsatte krav. 14. Transaktionsomkostninger Transaktionsomkostninger er de ekstra omkostninger, der er forbundet med at organisere projekter i nye samarbejdsformer. De ekstra omkostninger opstår, fordi udbudsprocessen i samlet udbud, servicepartnerskaber, offentlig-privat selskab og OPP er mere kompleks end i klassisk udbud. Jo flere faser af projektet man tænker ind i samarbejdet des flere transaktionsomkostninger. På den anden side vil der også være mulighed for at hente gevinster i et længere perspektiv. Blandt andet fordi kommunen ikke skal genudbyde den løbende drift og vedligehold i en længere periode. 15. Partnerskab Partnerskab giver en fælles forståelse for mål, og hvordan de bedst opnås. Partnerskabstanken indebærer flere forskellige aspekter, men vigtigst er tillid til den anden part og gensidig forståelse. I praksis betyder partnerskabet, at partnerne 19

20 jævnligt mødes om at løse problemer eller har andre løbende fællesaktiviteter som fx workshops 20

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Seks modeller for offentlig-privat samarbejde En guide til kommunerne

Seks modeller for offentlig-privat samarbejde En guide til kommunerne Seks modeller for offentlig-privat samarbejde En guide til kommunerne KL Udbudsportalen December 2010 Indhold Forord...3 1. Seks modeller for offentlig-privat samspil...4 1.1 Drift, anlæg eller begge dele...5

Læs mere

Notat om offentlig-privat samarbejde

Notat om offentlig-privat samarbejde Notat om offentlig-privat samarbejde Udarbejdet af Økonomistaben, Vordingborg Kommune september 2013 Indledning Der findes en række forskellige modeller for offentlig-privat samarbejde. KL/Udbudsportalen

Læs mere

Notat om offentlig-privat samarbejde

Notat om offentlig-privat samarbejde Notat om offentlig-privat samarbejde Indledning Der findes en række forskellige modeller for offentlig-privat samarbejde. KL/Udbudsportalen har udarbejdet en vejledning om offentlig-privat samarbejde,

Læs mere

Primo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil

Primo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil Primo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil Jakob Scharff Chefkonsulent, www.udbudsportalen.dk i KL Tlf: 3370 3370 E-mail: jsc@kl.dk Vil reformen betyde mere offentligprivat

Læs mere

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Side 1 af 5 Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Udbud og tildeling følger reglerne i Tilbudsloven, Odder Kommunes indkøbspolitik samt gældende EU-regler. For bygge- og anlægsopgaver

Læs mere

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079 PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 OPP og samlet udbud Torben Brøgger 013861-0079 Torben Brøgger Bech-Bruun, Århus Partner i afdelingen for Fast ejendom, entreprise og

Læs mere

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde OPS 4/0407-1200-0011 /CLV Begrænset udbud Et begrænset udbud er en udbudsform, hvor man som leverandør skal prækvalificeres, før man kan komme med et

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Godkendt i kommunalbestyrelsen den 17. maj 2011 Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt

Læs mere

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER 1 Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan konkurrenceudsættelse kan øge kvaliteten og effektiviteten i kommunens

Læs mere

BILAG A OPP-redegørelse

BILAG A OPP-redegørelse BILAG A OPP-redegørelse Offentligt-privat partnerskab (OPP) Offentligt-privat samarbejde (OPS) Offentligt-privat samarbejde (OPS) Traditionelt udbud KRITERIER OPP SKRÆDDERSYET BYGGERI PARTNERING UDLICITERING

Læs mere

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab 2014 UDARBEJDET AF MAJA FREDERIKSEN 0. Bestillerens rolle 0.1 Den offentlige part (Bestilleren) 0.2 Bestillerrådgiver 5. Fase 4 Anlæg og drift 5.1 Anlægsfasen

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser 2 Denne vejledning, der er udarbejdet af DANVA og FRI, indeholder gode råd om, hvordan vandselskaber kan indkøbe

Læs mere

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. UDBUD -keep it simple Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. Februar 2015 2015 Side 2 af 7 Gør indkøb af rådgivning simpelt - og undgå

Læs mere

Vejledning til ansøgning om medfinansiering til offentlig-private samarbejdsprojekter 2007

Vejledning til ansøgning om medfinansiering til offentlig-private samarbejdsprojekter 2007 Vejledning til ansøgning om medfinansiering til offentlig-private samarbejdsprojekter 2007 Opfordring til at gå nye veje! Nye offentlig-private samarbejdsformer (OPS) kan være et skridt på vejen til en

Læs mere

HØRSHOLM KOMMUNE CENTER FOR EJENDOMME. Udbudspolitik. Bygge- og anlægsopgaver. Sidst revideret: 8-9-15

HØRSHOLM KOMMUNE CENTER FOR EJENDOMME. Udbudspolitik. Bygge- og anlægsopgaver. Sidst revideret: 8-9-15 HØRSHOLM KOMMUNE CENTER FOR EJENDOMME Udbudspolitik Bygge- og anlægsopgaver Sidst revideret: 8-9-15 1 UDBUDSPOLITIK Indholdsfortegnelse HØRSHOLM KOMMUNE 1 1 FORMÅL 3 2 UDBUDSPOLITIK 4 2.1 Afgrænsning 5

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsarbejder er at sikre, at der skabes

Læs mere

[Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune

[Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune [Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Formål med konkurrenceudsættelsespolitiken 3 3. Hvad og hvem er omfattet 5 3.1 Definition 5 4. Rammer

Læs mere

Vejledning for udbud og indhentning af tilbud. Center for Park og Vej og Ejendomscenteret

Vejledning for udbud og indhentning af tilbud. Center for Park og Vej og Ejendomscenteret Vejledning for udbud og indhentning af tilbud Center for Park og Vej og Ejendomscenteret Indledning Denne vejledning har til formål at give svar på udbudsprocedurerne for bygge- og anlægsopgaver, samt

Læs mere

Bliv klogere på LICITATION

Bliv klogere på LICITATION Bliv klogere på LICITATION Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: 978-87-7029-472-0 Tryk ISBN: 978-87-7029-473-7 Oplag:

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ LICITTION

BLIV KLOGERE PÅ LICITTION 2013 SIDE 2 BLIV KLOGERE PÅ LICITTION Bliv klogere på Licitation On-line ISBN 978-87-7029-522-2 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: 41715000 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledningen

Læs mere

Struer Kommunes Udbudspolitik for bygge- og anlægsopgaver

Struer Kommunes Udbudspolitik for bygge- og anlægsopgaver Struer Kommunes Udbudspolitik for bygge- og anlægsopgaver 1. Procedurer for udbud og valg af rådgiver 2 1.1 Lovgivning 2 1.2 Rådgivningsydelser 2 1.2.1 Bygherrerådgivning 2 1.2.2 Projektering 3 1.2.3 Valg

Læs mere

UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS

UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS Udbudspolitik for FynBus Formål FynBus har den vision, at Den kollektive trafik skal set fra passagerernes synsvinkel være enkel, sammenhængende og konkurrencedygtig med andre

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Initialer: peh Sag: 306-2010-23455 Dok.: 306-2010-289257 Oprettet: 14. december 2010 Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan

Læs mere

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP HVORNÅR OG HVORDAN Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP undervejs i mere end 10 år Regeringens handlingsplan, 2004: Det offentlige skal blive bedre til at bruge markedet, når det leverer service

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk 18. marts 2014 Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og

Læs mere

Fra udbud til tilbud Juraen og processen

Fra udbud til tilbud Juraen og processen Fra udbud til tilbud Juraen og processen v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Slagelse og Køge 29. august og 5. september 2012 Agenda Formålet med udbudsreglerne De forskellige udbudsformer

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 6 på pressemøde den 17. februar 2014 Dagsorden Hvad er offentlig-privat

Læs mere

Politik for konkurrenceudsættelse. (Indkøbs- og Udbudspolitik)

Politik for konkurrenceudsættelse. (Indkøbs- og Udbudspolitik) Politik for konkurrenceudsættelse (Indkøbs- og Udbudspolitik) Økonomisk Forvaltning April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 2 1 POLITIKKENS DÆKNINGSOMRÅDE... 3 1.1 Hvad dækker politikken... 3 1.2 Hvem

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Udbudsloven. - den foreløbige version.

Udbudsloven. - den foreløbige version. Udbudsloven - den foreløbige version. Udvalgets arbejde Opstart 10.sept. 2013 til 3. nov. 2014 Afholdt 20 møder Sidste(?) møde den 3. november 2014 1. december 2014 2 Udvalgets sammensætning KL Statens

Læs mere

UDBUDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE

UDBUDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE UDBUDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE 2 Udbudspolitik Med henvisning til Bekendtgørelse om servicestrategi og opfølgningsredegørelse jf. lovbekendtgørelse nr. 1060 af 24. oktober 2006 om kommunernes styrelse

Læs mere

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide Bliv leverandør til det offentlige Miniguide INDLEDNING Denne miniguide indeholder vejledning i, hvad du skal huske når du vil byde på opgaver i Gribskov Kommune. Miniguiden indeholder nogle generelle

Læs mere

7 veje til en SMV-venlig udbudspolitik Håndværksrådets bud på en SMV-venlig kommunal udbuds- og indkøbspolitik

7 veje til en SMV-venlig udbudspolitik Håndværksrådets bud på en SMV-venlig kommunal udbuds- og indkøbspolitik 7 veje til en SMV-venlig udbudspolitik Håndværksrådets bud på en SMV-venlig kommunal udbuds- og indkøbspolitik Kommunerne er uden sammenligning Danmarks største indkøbere. Alligevel udbyder mange kommuner

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

- 1 - Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs Kommune

- 1 - Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs Kommune - 1 - Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs Kommune - 2 - Indholdsfortegnelse Forord side 3 Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs

Læs mere

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Holbæk Kommunes udbudspolitik vedrører Byrådets afklaring af de overordnede og principielle forhold vedrørende konkurrenceudsættelse af kommunalt udførte driftsopgaver. Med

Læs mere

Dagsorden. Orientering om udbud ved Thisted Vand

Dagsorden. Orientering om udbud ved Thisted Vand Dagsorden Orientering om udbud ved Thisted Vand 1. Beskrivelse af licitations-og entrepriseformer og baggrunden for valg af de forskellige udbudsformer 2. Udbud gennemført i 2015 3. Forventede udbud i

Læs mere

U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING

U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING Frederikshavn Kommune indgik i 2011 en OPS-kontrakt med et konsortium bestående af MT Højgaard og DEAS om design, opførelse og efterfølgende

Læs mere

» Offentlig Privat Partnerskab OPP. Hvilke kommunale risici i større byggeog anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt

» Offentlig Privat Partnerskab OPP. Hvilke kommunale risici i større byggeog anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt Offentlig Privat Partnerskab OPP Hvilke kommunale risici i større byggeog anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt Danmarks største bygge- og anlægsvirksomhed 5.800 medarbejdere

Læs mere

Projekt: Ny skole i Rudkøbing som OPP. Prækvalifikationsbeskrivelse

Projekt: Ny skole i Rudkøbing som OPP. Prækvalifikationsbeskrivelse Projekt: Ny skole i Rudkøbing som OPP Prækvalifikationsbeskrivelse Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Projektbeskrivelse 4 2.1 Baggrund 4 2.2 Ny skole - Vision og funktioner 5 3. Organisering

Læs mere

Revideret januar 2015. Udbuds- og Indkøbspolitik

Revideret januar 2015. Udbuds- og Indkøbspolitik Revideret januar 2015 Udbuds- og Indkøbspolitik Formål Det overordnede formål med Tønder Kommunes udbuds- og indkøbspolitik er at skabe rammerne for, at Tønder Kommune fremstår som én kunde over for leverandørerne,

Læs mere

Nye regler om annonceringspligt Indlæg ved Dansk Forening for Udbudsret København 13. september 2007

Nye regler om annonceringspligt Indlæg ved Dansk Forening for Udbudsret København 13. september 2007 Nye regler om annonceringspligt Indlæg ved Dansk Forening for Udbudsret København 13. september 2007 Carina Risvig Hansen De nye regler Lovforslag nr. L 152 Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven,

Læs mere

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNE JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Formål med indkøbs- og udbudspolitikken... 4 3. Principper for udbud og indkøb...

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse 2 PARTNERING FOKUS PÅ SAMARBEJDE Partnering er en samarbejdsform, der kan supplere et almindeligt udbud mellem

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge Projektet i hovedtræk. Orienteringsmøde den 1. november 2013

OPP Kalvebod Brygge Projektet i hovedtræk. Orienteringsmøde den 1. november 2013 OPP Kalvebod Brygge Projektet i hovedtræk Orienteringsmøde den 1. 1 Hovedrapport Indholdsfortegnelse Hovedrapport 2 1 Projektet i hovedtræk 3 2 Fordeling af risici 4 3 Grundleje og krydsende option 5 4

Læs mere

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Økonomidir. område Ramsherred 5 5700 Svendborg Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 21 34 76 I forhold til prisafprøvning/konkurrenceudsættelse peges der på, at der

Læs mere

Konference om opgaver for Søværnet og Marinehjemmeværnet

Konference om opgaver for Søværnet og Marinehjemmeværnet Konference om opgaver for Søværnet og Marinehjemmeværnet Advokat Erik Kjær-Hansen Søværnet udbyder en række maritime opgaver over de kommende år. Hvilke udbudsretlige muligheder og udfordringer giver det

Læs mere

Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium

Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium Offentlig-Private Partnerskaber en genvej til nye anlæg? Investeringer i kollektiv trafik 10. oktober 2008 www.ey.com/dk/opp Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium Det gælder spørgsmålet om

Læs mere

Kemp & Lauritzen A/S Lessons learned med OPP/OPS Projekter

Kemp & Lauritzen A/S Lessons learned med OPP/OPS Projekter Kemp & Lauritzen A/S Lessons learned med OPP/OPS Projekter Præsentation Poul Kilt Projektchef hos Kemp & Lauritzen med ansvar for bl.a. OPP/OPS, ESCO o.l. komplekse D&V-kontrakter. Har medvirket ved følgende

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse ODDER Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse BRØNDERSLEV Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Det fremgår af 62 i kommunestyrelsesloven og den tilhørende vejledning, at udbudsstrategien

Det fremgår af 62 i kommunestyrelsesloven og den tilhørende vejledning, at udbudsstrategien Udbudsstrategi for valgperioden 2010-2013 i Norddjurs Kommune Kommunalbestyrelsen har udarbejdet en udbudsstrategi, der blandt andet indeholder en oversigt over hvilke driftsområder, hvor det overvejes

Læs mere

Anbefalinger vedrørende revisionen af EU s udbudsdirektiver

Anbefalinger vedrørende revisionen af EU s udbudsdirektiver November 2012 Anbefalinger vedrørende revisionen af EU s udbudsdirektiver EU-Kommissionen fremlagde i december 2011 forslag til revision af EU s udbudsdirektiv, forsyningsvirksomhedsdirektivet og direktivet

Læs mere

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren Side 1 af 5 Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren LOV nr 338 af 18/05/2005 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse HOLSTEBRO Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Valg af strategi for gennemførelse, BHK, BC

Valg af strategi for gennemførelse, BHK, BC Valg af strategi for gennemførelse, BHK, BC Hvad er strategi - projektlederens rolle De store beslutninger - mulighederne Cases Hvordan vælge - situationsegenskaber og erfaringer Konklusion - valg og opfølgning

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse VEJLE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 17 Bilag 6 Udbudsretlige problemstillinger 23, oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 27078672 1. Sammenfatning

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Januar 2013 Indholdsfortegnelse Vurdering af en opgaves grænseoverskridende interesse... 3 Kontrakter uden grænseoverskridende interesse... 5 Eksempler på

Læs mere

Introduktion til Indkøb og udbud i Sorø og Ringsted Kommuner. Ressourcecenterchef Leon K. Johansen Økonomi, IT, Digitalisering og Indkøb

Introduktion til Indkøb og udbud i Sorø og Ringsted Kommuner. Ressourcecenterchef Leon K. Johansen Økonomi, IT, Digitalisering og Indkøb Introduktion til Indkøb og udbud i Sorø og Ringsted Kommuner Ressourcecenterchef Leon K. Johansen Økonomi, IT, Digitalisering og Indkøb Sorø og Ringsted Kommuner som indkøber Der indkøbes årligt for ca.

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 December 2010 1 Baggrund: 1.1 Lovgrundlaget Kommuner og regioner skal udforme en udbudsstrategi inden udgangen af 2010, jf. styrelseslovens

Læs mere

Bliv klogere på ANNONCERING

Bliv klogere på ANNONCERING Bliv klogere på ANNONCERING Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: 978-87-7029-474-4 Tryk ISBN: 978-87-7029-475-1

Læs mere

30.05.2006 OPP og andre partnerskaber i de kommunale bygge- og driftsopgaver

30.05.2006 OPP og andre partnerskaber i de kommunale bygge- og driftsopgaver 30.05.2006 OPP og andre partnerskaber i de kommunale bygge- og driftsopgaver OPP = Offentligt-Privat Partnerskab UK: PPP = Public Private Partnership (tidligere PFI = Private Finance Initiative) F: PPP

Læs mere

Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet. Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder

Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet. Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder Udfordringer for mange kommuner i dag Problem med kvalitet af vejbelægninger og vejenes

Læs mere

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud Projekt Transparense EPC processen Overblik over hovedfaser Klient Beslutning om EPC Kontrakt Implementering af andre foranstaltninger

Læs mere

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter Udbudsbetingelser Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter 1. Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Den ordregivende myndighed... 2 3 Udbudsmaterialet... 3 3.1 Udbudsmateriale...

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Annonceringspligten ved køb af bilag II B-tjenesteydelser er på vej til at blive ophævet. Læs om regelændringen og anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt.

Læs mere

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. UDBUD -keep it simple Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. Revideret januar 2016 Gør indkøb af rådgivning simpelt - og undgå klager

Læs mere

Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College

Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 Statens Indkøbspolitik...3 Samarbejde på tværs af Danmark...4 Lokale

Læs mere

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune Udbudsstrategi 2010 Slagelse Kommune Side 1 Baggrund og det lovmæssige grundlag Kommunestyrelseslovens 62 b fortæller, at Byrådet skal udarbejde en udbudsstrategi, som skal indeholde en vurdering af, på

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Program for intern overvågning for Samsø Spildevand A/S

Program for intern overvågning for Samsø Spildevand A/S Slagterivej 28 8305 Samsø Tlf: 40132557 E-mail: info@samsoespildevand.dk Hjemmeside: www.samsoespildevand.dk Program for intern overvågning for Samsø Spildevand A/S 1. Indledning Formålet med et internt

Læs mere

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Dato: 22. september 2011 Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Brevid: 1490218 Indledning Region Sjælland er den største virksomhed i regionen med et budget på ca. 17 mia. kr. og godt 17.000

Læs mere

Status på den nye danske udbudslov

Status på den nye danske udbudslov Status på den nye danske udbudslov Datid, nutid og fremtid Jesper Fabricius Advokat, partner 17. juni 2015, IKA Datid udbudsreglernes historik i en nøddeskal EU-udbudsregler for byggeri og vareindkøb siden

Læs mere

- Partnering i relation til nationale cirkulærer og EU s udbudsdirektiver

- Partnering i relation til nationale cirkulærer og EU s udbudsdirektiver Maj 2000 Nye samarbejdsformer - Partnering i relation til nationale cirkulærer og EU s udbudsdirektiver Dette notat er et arbejdspapir, som er udarbejdet i forbindelse med Projekt Nye Samarbejdsformer

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ ANNONCERING

BLIV KLOGERE PÅ ANNONCERING 2013 SIDE 2 Bliv klogere på annoncering On-line ISBN 978-87-7029-523-9 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Tlf.: 41715000 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledningen er udarbejdet

Læs mere

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 13-05-2015 Sagsnr. 2015-0023209 Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov Baggrund

Læs mere

Vejledning om brug af nøgletal i det statslige byggeri

Vejledning om brug af nøgletal i det statslige byggeri Vejledning om brug af nøgletal i det statslige byggeri September 2005 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Indledning...3 2. Hvorfor nøgletal...3 3. Hvornår finder bekendtgørelsen anvendelse...5 3.1 Hvem er omfattet

Læs mere

UDBUDSSTRATEGI FOR UDBUD AF KOMMUNALE OPGAVER IKAST-BRANDE KOMMUNE

UDBUDSSTRATEGI FOR UDBUD AF KOMMUNALE OPGAVER IKAST-BRANDE KOMMUNE UDBUDSSTRATEGI FOR UDBUD AF KOMMUNALE OPGAVER IKAST-BRANDE KOMMUNE Godkendt af Byrådet 21-06-2010 2 1. Udbudsstrategi Med henvisning til Bekendtgørelse fra Indenrigs- og Socialministeriet af 21. december

Læs mere

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Indlæg på Akademikernes Inntektspolitiske konferanse i Oslo den 12. februar

Læs mere

Standardmodel for OPP Renovering, drift og vedligeholdelse

Standardmodel for OPP Renovering, drift og vedligeholdelse 2013 Standardmodel for OPP Renovering, drift og vedligeholdelse Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk On-line ISBN 978-87-7029-519-2

Læs mere

Sådan bliver du leverandør til Thisted Kommune

Sådan bliver du leverandør til Thisted Kommune Sådan bliver du leverandør til Thisted Kommune 1. Forord Som en hjælp til det lokale erhvervsliv har Thisted Kommune udarbejdet denne guide, der skal være en hjælp til, hvordan man deltager i kommunens

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling 2. december 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen har

Læs mere

Aktstykke nr. 31 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 7. november 2014.

Aktstykke nr. 31 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 7. november 2014. Aktstykke nr. 31 Folketinget 2014-15 Afgjort den 18. december 2014 31 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 7. november 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om

Læs mere

Kontraktformer som opfordrer til innovation og udvikling

Kontraktformer som opfordrer til innovation og udvikling Kontraktformer som opfordrer til innovation og udvikling Rasmus Skov Danmark Fredrik Lindstrøm Sverige Anne Lalagüe Norge Niklas Nevalainen Finland NVF Belægninger - F&U konkurrance 2014 1. Kort om det

Læs mere

September 2014. Vejledning i implementering af cirkulær økonomi i offentlige indkøbsaftaler

September 2014. Vejledning i implementering af cirkulær økonomi i offentlige indkøbsaftaler September 2014 Vejledning i implementering af cirkulær økonomi i offentlige indkøbsaftaler Indhold: 1. Formål... 3 2. Udbud... 3 3. Den tekniske dialog... 4 5. Kravspecifikation... 5 6. Tildelingsfasen...

Læs mere

Nordisk konference 9.-10. februar 2005 Kørebaneafmærkning. Nyt EU-udbudsdirektiv ved kontorchef Bo Tarp Vejdirektoratet

Nordisk konference 9.-10. februar 2005 Kørebaneafmærkning. Nyt EU-udbudsdirektiv ved kontorchef Bo Tarp Vejdirektoratet Nordisk konference 9.-10. februar 2005 Kørebaneafmærkning Nyt EU-udbudsdirektiv ved kontorchef Bo Tarp Vejdirektoratet 1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning

Læs mere

Nyt terminalprojekt på Banegårdspladsen i Herning. Prækvalifikation. 1. Bygherre. 2. Bygherrerådgiver. 3. Udbudsform. 4.

Nyt terminalprojekt på Banegårdspladsen i Herning. Prækvalifikation. 1. Bygherre. 2. Bygherrerådgiver. 3. Udbudsform. 4. Herning Kommune opfordrer herved investorer, totalentreprenører og konsortier til at søge prækvalifikation i forbindelse med et projekt for en ny busterminal samt helhedsplan for Banegårdspladsen i Herning.

Læs mere

Bygherrekompetencer - MODUL 2

Bygherrekompetencer - MODUL 2 Bygherrekompetencer - MODUL 2 Byggecentrum i Middelfart d. 26. 28. januar 2015 DAG 1 26. januar 2015 ØKONOMI + NØGLETAL Kl. Emner Lærer / oplæg Kl. 09.00 Kl. 09.30 Kl. 12.00 Kl. 12.45 Kl. 14.30 Registrering

Læs mere

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab KL og Danske Regioners mærkesager EU-Kommissionen har igangsat en revidering af EU s udbudsregler. Det er tiltrængt. For der er behov for

Læs mere

Kommunale udbud på tandplejeområdet

Kommunale udbud på tandplejeområdet Kommunale udbud på tandplejeområdet Billundkursus 2014 10. januar 2014 1 Udbudsportalen i KL? Videnscenter Målgruppe: principielt alle, der har med OPS at gøre www.udbudsportalen.dk Sekretariat forankret

Læs mere

UDBUDSSTRATEGI SVENDBORG KOMMUNE

UDBUDSSTRATEGI SVENDBORG KOMMUNE UDBUDSSTRATEGI SVENDBORG KOMMUNE UDKAST December 2010 Sagsnr. 10/9903 2 Udbudsstrategi I henhold til Styrelsesloven skal Byrådet inden udgang af funktionsperiodens første år i en udbudsstrategi vurdere,

Læs mere