Projekt BedreBolig Bornholm udvikling af et nyt offentligt-privat samarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt BedreBolig Bornholm udvikling af et nyt offentligt-privat samarbejde"

Transkript

1 Projekt BedreBolig Bornholm udvikling af et nyt offentligt-privat samarbejde BRK ansøger Vækstforum om et tilskud på maximalt kr af de Regionale Udviklingsmidler til medfinansiering af et et-årigt overgangsprojekt BedreBolig Bornholm. Projektet skal udvikle og forankre en samarbejdsmodel der sikrer uvildig energivejledning på Bornholm i et offentligt-privat samarbejde. Samarbejdsmodellen kan samtidig tjene som prototype på offentlig-private samarbejder om løsning af samfundsopgaver, der ligger i rummet mellem offentlige myndigheder, private virksomheder og borgere. Opgaver, hvis løsning har stor samfundsmæssig værdi og værdi for virksomheder og kommunen, men hvor det er svært at placere et ansvar for løsningen. Det er fx tilfældet for mange opgaver omkring klimatilpasning og CO2-reduktion. I BedreBoligBornholm vil kommune og erhvervsvirksomheder samarbejde om at stille en tjeneste til rådighed for husejerne, der dokumenteret skaber omsætning hos virksomhederne og skatteindtægter til kommunen. Dokumentationen er nærmere gennemgået i bilag A, erfaringstal fra projekt Grønt Byggeri. Med så mange fordele for husejere, branche osv. kunne man stille spørgsmålet: Kan ordningen ikke køre uden finansiering? Eller: Hvorfor kan øens håndværksmestre ikke selv foretage vejledningerne? Erfaringer fra et lignende projekt i Sønderborg viser desværre, at aktiviteten vil ophøre, hvis ikke energi vejledningerne er uvildige og uafhængige af rådgivere og virksomheder. I Sønderborg har man over tre år kørt en lignende ordning for gratis uvildig vejledning med god effekt frem til foråret Siden har man efteruddannet og sidemandsoplært 9 af områdets håndværksmestre til selv at forestå vejledningerne. Dette har de gjort gratis, da de efterfølgende havde udsigt til den øgede efterspørgsel. Der er i oktober 2014, efter mere end et år, kun registreret et dramatisk fald fra tiden med uvildige vejledninger, hvor efterspørgslen som følge af ca. 350 vejledninger årligt lå på godt 26 mio. kr til en omsætning på kun 2 mio. kr. Og 7 ud af de 9 håndværksmestre er ophørt med at foretage vejledninger pga. den udeblevne efterspørgsel. Hvorfor ikke No cure no pay? Uvildig vejledning skal betales af andre end rådgiveren selv, således at der ikke er økonomiske interesser indblandet i den vejledning der gives. Så No cure no pay-finansiering ikke en mulighed. Men hvorfor så ikke lade branchen selv betale? Skulle branchen alene betale for vejledningerne ville omkostningerne blive for tunge, ikke mindst fordi hver håndværksmester med finansiering af uvildig vejledning ikke kan være sikker på at opgaven falder hos den der har betalt for vejledningen. Og hvis håndværksmestre indgik direkte aftaler med vejlederne, ville uvildigheden også gå fløjten. - eller husejeren?

2 Tilbage står husejerne, som man nok kunne forvente selv betalte for vejledningen qua den økonomiske gevinst de får i deres renoveringsprojekt - men her viser erfaringstal, at trods det at 65 % finder energiforbedringer i boligen interessant eller meget interessant, så mener 90 % ikke at de bor i et hus, hvor der er behov for energirigtig renovering. Der er dermed ikke udsigt til at boligejerne vil betale for en vejledning som de i udgangspunktet ikke mener de har brug for. Hvorfor BRK som driver? BRK er den organisation, der har flest direkte gevinster af ordningen både ift. beskæftigelse, bedre købekraft i lokalsamfundet, værdisikring af den bornholmske boligmasse, mere fleksibelt boligmarked og skatteindtægt samt indfrielse af den bornholmske energistrategis mål om reduktion af 10 % af forbruget til opvarmning af bygninger og øvrige almennyttige gevinster. Og særligt ift. økonomisk interesse i den øgede skatteindtægt er BRK eneaftager. Alle andre interessenter skal dele den generede omsætning af byggeprojekter, byggeprodukter og bankydelser. Derfor tillægges BRK at være den - af de mange interessenter - der har størst interesse i en fortsættelse af en BedreBolig ordning og dermed den mest sikre driver for ordningens succes. Hvorfor kan BRK så ikke betale hele ordningen? Der er mange interessenter, der har økonomisk interesse i ordningen, og mens ordningen ville være unødigt bekostelig for én aktør, vil den være overkommelig for alle i en fælles ordning. Dette gør også ordningen mere robust, og sikrer et fælles fokus på værdien af energibesparelser ved renovering. Budget og finansiering Projektet har et samlet budget på kr Heraf finansieres kr. af private virksomheder, kr. af Bornholms Forsyning og resten kr kr. søges som tilskud af de regionale udviklingsmidler. Indhold af ordningen BedreBolig Bornholm skal sikre 250 gratis uvildige energivejledninger årligt til bornholmske husejere. Og dermed videreføre den effektkæde, som er skabt i projekt Grønt byggeri. Der er dokumentation for, at hver vejledning (med en foreslået fremadrettet omkostning på 3.340) skaber omsætning for minimum kr. svarende til en omsætningsforøgelse på kr , 18 årsværk i byggebranchen og øgede kommuneskatteindtægter på kr Ved renovering af huse vil ordningen kunne imødekomme de 10 % energibesparelse til opvarmning af boliger, som er målsat i Bornholms Energistrategi, Skal målet nås i 2025, skal frekvensen dog forøges udover de 250 besøg om året. Projektet er også fuldstændig i tråd med visionen om Bright Green Island, hvor vi med få midler kan sikre grønne arbejdspladser, øge fremtidssikringen af de bornholmske boliger og skabe et bedre grundlag for en energiproduktion på vedvarende energi. Baggrund for ansøgningen BRKs direktion er af Business Center Bornholm og projekt Grønt byggeris bestyrelse blevet foreslået at indgå som driver og bidragyder i en interessentfinansieret (projektuafhængig)

3 ordning med navnet BedreBolig Bornholm. BRKs direktion finder effektkæden i ordningen ganske interessant, fordi hver vejledning skaber mindst i omsætning. Ved 250 vejledninger årligt: i omsætningsforøgelse i bygge- og anlægsbranchen - 18 arbejdspladser - mindre ledighed i kommuneskat Og dermed: - Bedre købekraft i det bornholmske samfund - Indfrielse af målet om reduktion af 10 % af forbruget til opvarmning af bygninger - Fremtidssikrede boliger, der kan imødekomme det elektrificerede samfund - Bedre værdisikrede boliger - Og i sidste ende tryggere tilflytning Den interessentfinansierede model, som BRKs direktion ønsker, at BRK skal indgå i, udfordrer BRKs almindelige forretningstænkning eller introducerer en ny forretningstænkning, hvor BRK indgår proaktivt i samarbejder som økonomisk og almennyttig interessent. Og i tilfældet BedreBolig Bornholm også med opgaveløsninger (direkte rådgivning af husejere i deres hjem), der ikke er BRKs kerneområde. Således ligger forslaget både udenfor mindset og arbejdsområde. Ejerskabet til den interessentfinansierede model hos BRK forudsætter derfor, at der startes op med et et-årigt overgangsprojekt, der støtter udviklingen af denne interessentfinansierede model og samtidig sikrer at den effekt der er skabt ifm. projekt Grønt byggeris energivejledninger (fremadrettet kaldet BedreBolig-vejledninger) fortsætter mens den politiske opbakning til medfinansiering af ordningen forefindes. Lykkedes det BRK i år 1 at skabe politisk opbakning til finansiering af det nye forretningsmæssige mindset og dermed den interessentfinansierede model, vil modellen og mindsettet kunne kopieres til andre lignende forretningsområder til gavn for både BRK, erhvervet, beskæftigelsen og samfundet som sådan. Målet for overgangsprojektet er således: - at skabe efterspørgsel i bygge- og anlægsbranchen svarende til 18 årsværk. - at der før udgangen af 2015 er skabt politisk opbakning og finansiering til, at BRK som interessent i interessentfinansierede modeller. - at der er skabt en relevant ordningsejer hos den mest relevante organisation på Bornholm; og dermed: - at der er skabt fuld projektuafhængig interessentfinansiering til ordningen BedreBolig Bornholm. En ordning der vil kunne køre projektuafhængigt, så længe interessenterne kan se grund til det. Hvorfor ikke vente til 2016? Det vurderes som helt afgørende for ejerskabet og prisbilligheden (og dermed realismen i en projektuafhængig interessentfinansieret model), at den fortsættes i direkte forlængelse af projekt Grønt byggeris afslutning, idet:

4 Boost af ressourcer fra projekt Grønt byggeri Projekt Grønt byggeri afsluttes til nytår og projektet har søgt og fået godkendelse til at bruge projektets sidste ressourcer på at booste igangsættelsen af BedreBolig Bornholm. Vi går glip af et års BedreBolig kampagne i de nationale medier Der kører i 2014, 2015 og 2016 en kampagne for BedreBolig i nationale medier. For hver måned og for hvert år der går uden at Bornholm har en BedreBolig ordning, vil det fulde potentiale af disse kampagner være mistet. Vi går glip af 18 årsværk I den netop overståede Strukturfondsperiode er udgiften til at skabe én arbejdplads udregnet til gennemsnitligt kr I det etårige overgangsprojekt er prisen kr pr. arbejdsplads (VF-bidraget kr pr. arbejdsplads) og med en fuldt dokumenteret effektkæde fra projekt Grønt Byggeris evalueringsresultater. Så hvorfor vente? Det er nu ejerskabet hos de private interessenter er skabt De øvrige interessenter er inddraget og har tilsluttet sig den interessentfinansierede model nu, hvor effekten er tilstede og målt - og det ikke er til at sige om de vil bidrage, hvis der indtræder et års pause. Ydermere vil det kræve mange måneders arbejde at skaffe fornyet tilslutning, hvis der er pause i aktiviteten. Det er nu kompetencerne i branchen er tilstede Derudover er vejledere, mestre og håndværkere efteruddannet og indstillet på fortsat at løse fuldt gearet til at løse opgaven fortsat. Ved en pause er der risiko for at disse kompetencer forsvinder fra øen, såfremt der ikke er behov for dem. Nemmere at tage beslutning om at bevare en effektfuld ordning end at skulle prioritere at starte den op Det vil være mere konkret for BRKs KB-medlemmer, hvis der er tale om en forsøgsordning der allerede kører, end en der først skal til at starte op. Uddybning af BedreBolig Bornholm: Baggrunden for BedreBolig Bornholm: Finanskrisen har haft sin tydelige virkning på bygge- og anlægsbranchen på Bornholm. Det er især det private renoveringsmarked, der er stagneret. Og selvom BRK, staten og forsyningsselskaberne har fremskrevet byggeopgaver for at modvirke krisen, var der iflg. Danmarks Statistik i 2012 kun 165 virksomheder tilbage på øen, hvor tallet i 2009 var 212. Branchen vækster nu igen, men langsommere end resten af Danmark og produktiviteten i de bornholmske virksomheder er kun 80 % af landsgennemsnittet efter krisen. (Tal fra undersøgelse i Dansk Byggeris projekt Fremtidens Byggeri på Bornholm, CRT, 2014).

5 Projekt Grønt byggeri har siden projektets begyndelse hvert halve år spurgt øens virksomheder til bl.a. deres omsætning og det var første gang i marts 2014, at virksomhederne generelt svarer, at de oplever vækst. Der er dog fortsat langt igen og ikke mindst oplever virksomheder fortsat, at bornholmerne forestiller sig ikke at kunne låne penge og at deres huse i øvrigt ikke har behov for energirenovering. En iagttagelse som understøttes af undersøgelser foretaget af Bolius og Dansk Byggeri. Trods det at 65 % finder energiforbedringer i boligen interessant eller meget interessant (iflg. Bolius Boligejeranalyse, 2013), så mener 90 % ikke, at de bor i et hus, hvor der er behov for energirigtig renovering (Dansk Byggeri, 2013). Fra energimærker på huse til salg på Bornholm ved vi dog, at 2/3 af alle huse har E, F og G- mærket, hvor der er særligt gunstige energirenoveringsprojekter og fra LB Analyses evaluering ved vi nu, at når folk får energivejledning, så vælger hver anden at igangsætte projekter for gennemsnitligt kr Alt tyder derfor på, at der er grund til at fortsætte energivejledningsaktiviteten også efter projektets udløb for dermed at sikre at den efterspørgselsgenerering som projektet har medført fortsætter. Energivejledninger giver effekt på omsætning m.m. Projekt Grønt byggeri har som del af projektet udført i alt 600 energivejledninger. Der er evalueret på effekten af de første 435 vejledningsbesøg og her er resultatet, at hver anden der får vejledning efterfølgende igangsætter renoveringsprojekter for gennemsnitligt kr og 2/3 af respondenterne overvejer at gå i gang eller gøre mere. I 80 % af projekterne bruges håndværkere. Kun 14 % er de der har fået energivejledning i projektet overvejer ikke at igangsætte en renovering. To energivejledninger (2x2.920 i alt altså kr ) bliver dermed til: i omsætning 0,143 årsværk på Bornholm i kommuneskat kwh/året 54 kwh/m 2 /året 2995 kg CO 2 /året Ved vejledning af huse (2/3 af formodet fremtidigt beboede helårsboliger med E, F eller G i energimærke) bliver dette til: 715 årsværk (18 om året ved 250 vejledninger pr. år) kr. i kommuneskat ( om året) kwh/året tons CO 2 /året Indfrielse af Energistrategiens mål for besparelser på opvarmning af boliger

6 Energiforbruget i boliger er i BRK s energistrategi beregnet til kwh/året og med godt kwh/året i besparelse indfrier ordningen 8,92 % og altså tæt på de 10 % i besparelse, som er målsat besparet til opvarmning af boliger i BRK s energistrategi fra Med blot 250 energivejledninger om året vil det dog tage længere tid end frem mod 2025 medmindre naboeffekt eller andre tiltag også fremskynder energirenoveringerne. Fortsat behov for finansiering af uvildig vejledning På den baggrund er det projekt Grønt byggeris anbefaling, at der fortsat er behov for en opmærksomhedsskabende vejledning, hvor både virkemidlerne uvildig og gratis er i spil - indtil naboeffekten for alvor sætter ind. Således er det også forestillingen, at der kun vil være behov for finansiering af ordningen i en begrænset årrække, da mund-til-mund-metoden angiveligt vil skabe opmærksomhed hos flere husejere, således at de i fremtiden selv vil efterspørge og betale for vejledningen. Fælles interessentfinansieret ordning - BedreBolig Bornholm Og da der er rigtig mange andre end branchen og husejerne der har økonomisk interesse i at fortsætte den efterspørgselsgenerering som er målt i projekt Grønt byggeri, er håbet at det er muligt at samle finansiering i fælleskab hos alle disse aktører. Projektet har derfor igangsat flere møderækker. Første møderække lå i vinter med 52 virksomheder, bygge- og anlægsklyngen, projektets styregruppe og byggeriets brancheorganisationer. Her blev der givet bredt grønt lys til at arbejde for en interessentfinansieret ordning, såfremt vejledningerne viste sig at give resultat. Ikke mindst meldte 48 ud af 52 besøgte virksomheder, at de gerne bidrog til en ordning, såfremt projektet kunne påvise effekt. Fra projekt Grønt byggeri til BedreBolig Bornholm: Ordningen sammensættes så den kompletterer den nationale BedreBolig ordning, som kører kampagner i de nationale medier de næste tre år; og desuden udbyder fælles kvalitetssikret uddannelse og afrapporteringssystem tilrettet bankernes behov for finansieringsvurdering. Projekt Grønt byggeri vil frem til projektets afslutning bidrage med: Produktion af kampagne integreret med BedreBolig ordningen: o Produktion af TV-reklamespot og visning i TV2 Bornholm, Færgen og lufthavnen i 2015 o Bagsideannonce i BRK s Boligforbedringsmagasin der husstandsopdeles i uge 12/2015 o Folder til udlevering ved forsyningsselskabernes husstandsbesøg og ved besøg hos banker og ejendomsmæglere o BedreBolig Bornholm hjemmeside integreret med nationale BedreBolig: o Bookingplatform o Tip-en-ven-mail-funktion o Streamere til håndværkernes biler

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Energitjek ordningen er igangsat og nedenfor er en kort beskrivelse og status på ordningen.

Energitjek ordningen er igangsat og nedenfor er en kort beskrivelse og status på ordningen. Notat Klimapartnerskab mellem SE og Vejen Kommune Køb af UP-front vindstrøm, er som det fremgår af dagsordenspunktet, 1 ud af i alt 4 delaftaler som følge af den indgåede klimapartnerskabs aftale mellem

Læs mere

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 Temaer for arbejdsgruppens drøftelser Møde 1 Boligejeren indblik i adfærd, motivation og behov Grøn Boligkontrakt afgørende elementer for succes

Læs mere

BedreBolig. Energirigtig renovering af private boliger. BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1

BedreBolig. Energirigtig renovering af private boliger. BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1 BedreBolig Energirigtig renovering af private boliger BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1 23/01/15 15:31 2 BedreBolig BedreBolig en helhedsorienteret tilgang til energirenovering BedreBolig er

Læs mere

Bornholm DENMARK. The Baltic Sea SWEDEN. 37 km fra Sverige 180 km fra København 588 km 2 42.800 indbyggere 77 indbyggere pr. km 2. Copenhagen BORNHOLM

Bornholm DENMARK. The Baltic Sea SWEDEN. 37 km fra Sverige 180 km fra København 588 km 2 42.800 indbyggere 77 indbyggere pr. km 2. Copenhagen BORNHOLM Bornholm DENMARK Copenhagen SWEDEN The Baltic Sea 37 km fra Sverige 180 km fra København 588 km 2 42.800 indbyggere 77 indbyggere pr. km 2 BORNHOLM GERMANY Demografisk fremtid Ændringer i: 2008 til 2016

Læs mere

BedreBolig En ny ordning under Energistyrelsen

BedreBolig En ny ordning under Energistyrelsen BedreBolig En ny ordning under Energistyrelsen Formål Fremme energirenovering af private boliger Fjerne barrierer gøre det nemt og overskueligt Samlet rådgivning hos én aktør gennem hele processen Skal

Læs mere

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således GRØN BOLIGKONTRAKT DISKUSSIONSOPLÆG 22. maj 2013 J.nr. 2676/1976-0004 Ref. LKO Baggrund og indledning - Grøn Boligkontrakt Bygninger står for omtrent 40% af det samlede energiforbrug, og derfor skal der

Læs mere

Sønderborgs store omstilling

Sønderborgs store omstilling Sønderborgs store omstilling Grøn Boligkontrakt følgegruppemøde 4. september 2013 Peter Rathje ZEROfamilien 115 deltagende familier (2009) Resultater - 25% energibesparelser - 45% vandbesparelser ProjectZero

Læs mere

ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero

ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero Dansk Byggeri Konference i Korsør ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe et CO 2 neutralt Sønderborg-område

Læs mere

Energieffektive boliger perspektivet fra den finansielle sektor

Energieffektive boliger perspektivet fra den finansielle sektor Energieffektive boliger perspektivet fra den finansielle sektor BedreBolig i Gate 21 26. Marts 2014 Tom Saxlund, Nykredit Nykredits Klima- og miljøstrategi frem mod 2020 Nykredits klima- og miljøstrategi

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Energirenovering blandt husejere

Energirenovering blandt husejere Energirenovering blandt husejere Spørgeskemaundersøgelse blandt husejere, sommeren 2013 Energirenovering blandt husejere 1. august 2013 side 2/7 Indholdsfortegnelse Undersøgelsens målgruppe... 3 Boligernes

Læs mere

1. MØDE I FØLGEGRUPPEN D. 17. JUNI

1. MØDE I FØLGEGRUPPEN D. 17. JUNI 1. MØDE I FØLGEGRUPPEN D. 17. JUNI Dagsorden 1. Møde i følgegruppen for Grøn Boligkontrakt Velkomst og præsentation af deltagere v/henrik Andersen, ENS 13.00 13.10 Baggrund og præsentation af Grøn Boligkontrakt

Læs mere

Møde i følgegruppen for BedreBolig. Mandag d. 8. september 2014

Møde i følgegruppen for BedreBolig. Mandag d. 8. september 2014 Møde i følgegruppen for BedreBolig Mandag d. 8. september 2014 Agenda 13.00 13.15 Velkomst og præsentation af deltagere 13.15 13.30 Sidste nyt om BedreBolig 13.30 14.30 Lancering og markedsføring - Hvad

Læs mere

Grøn omstilling og lokal vækst gennem partnerskaber KL-netværksdage

Grøn omstilling og lokal vækst gennem partnerskaber KL-netværksdage Grøn omstilling og lokal vækst gennem partnerskaber KL-netværksdage Projektchef Lotte Lindgaard Andersen Vi sætter handling bag og lægger energi i. Grøn erhvervsvækst er et offentligt-privat partnerskab

Læs mere

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk er Energistyrelsens forbrugerrettede hjemmeside, der på en enkel og overskuelig måde tilbyder målrettede og relevante digitale værktøjer,

Læs mere

Perspektiverne i den grønne boligkontrakt, set fra en finansiel aktør

Perspektiverne i den grønne boligkontrakt, set fra en finansiel aktør Perspektiverne i den grønne boligkontrakt, set fra en finansiel aktør Workshop om Grøn Boligkontrakt Tom Saxlund 02-12-2013 1 Gør det enkelt for boligejeren Den grønne omstilling Energiaftale 2020 blev

Læs mere

Konstruktørdagen i Horsens

Konstruktørdagen i Horsens Konstruktørdagen i Horsens ProjectZero & ZERObolig som vækstdrivere for energirenovering i den private boligmasse Charlie Lemtorp & Peter Rathje ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe

Læs mere

Hvad er BedreBolig? V/ chefkonsulent Lars Korsholm, Energistyrelsen

Hvad er BedreBolig? V/ chefkonsulent Lars Korsholm, Energistyrelsen Hvad er BedreBolig? V/ chefkonsulent Lars Korsholm, Energistyrelsen Hvad er BedreBolig? Ny ordning under Energistyrelsen Skal fremme energirenovering af private boliger Fjerne barrierer gøre det nemt og

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Dansk Byggeri og Erhvervspolitisk afdeling Erhvervs- og arbejdsgiverorganisation

Læs mere

Morsø Kommune. Niels Pedersen Klima og energikoordinator Morsø Kommune

Morsø Kommune. Niels Pedersen Klima og energikoordinator Morsø Kommune Morsø Kommune Niels Pedersen Klima og energikoordinator Morsø Kommune En fælles indsats inddragelse af interessenter Morsø Kommune Før bedre Bolig på Mors Inddragelse af interessenter i Morsø Kommune.

Læs mere

Gate 21 Poul Erik Lauridsen Direktør 29. april, 2014

Gate 21 Poul Erik Lauridsen Direktør 29. april, 2014 Gate 21 Poul Erik Lauridsen Direktør 29. april, 2014 Borgmesterforum 2014 Gate 21 porten til grøn omstilling og vækst Gate 21 er en non-profit partnerorganisation, som gennemfører tværkommunale projekter

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

INTEGRATION AF BEDREBOLIG I KOMMUNENS KLIMAINDSATS - EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE KOMMUNETILGANGE

INTEGRATION AF BEDREBOLIG I KOMMUNENS KLIMAINDSATS - EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE KOMMUNETILGANGE INTEGRATION AF BEDREBOLIG I KOMMUNENS KLIMAINDSATS - EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE KOMMUNETILGANGE INDLEDNING Cases til inspiration for kommuner og aktører - med udgangspunkt i forskellige kommunetilgange Beskrivelse

Læs mere

FREMTIDSSIKRING AF KOMPONENTKRAV

FREMTIDSSIKRING AF KOMPONENTKRAV FREMTIDSSIKRING AF KOMPONENTKRAV MÅLGRUPPE Bygningsejere Hvad vil bygningskomponentudskiftningen, der forventes at blive gennemført frem mod 2020, betyde for energibehovet i eksisterende bygninger? Vil

Læs mere

Effekt af energivejledninger resultater fra Grønt Byggeri

Effekt af energivejledninger resultater fra Grønt Byggeri Effekt af energivejledninger resultater fra Grønt Byggeri Udarbejdet af LB Analyse for Grønt Byggeri Marts 2015 Indhold 1 Indledning... 3 2 Energivejledningerne i Grønt Byggeri... 6 3 Analyse af effekten

Læs mere

Evaluering af BedreBoligordningens. - Kontaktpunkterne

Evaluering af BedreBoligordningens. - Kontaktpunkterne Evaluering af BedreBoligordningens testforløb - Kontaktpunkterne Energistyrelsen 27. juni 2014 Agenda Baggrund og formål Hovedkonklusioner Anbefalinger Baggrund og formål Energistyrelsen har bedt (GK),

Læs mere

14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder

14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder 14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder Åbent Vækstforum Sjælland Brevid: 2562639 Resume CAPNOVA ansøger om tilskud til projektet Innovations- og fundraisingvejledning til mindre

Læs mere

BedreBolig Energisparerådet den 3. juni 2014

BedreBolig Energisparerådet den 3. juni 2014 BedreBolig Energisparerådet den 3. juni 2014 BedreBolig status på grundlag og indhold BedreBolig-rådgiverens værktøjskasse : - BedreBolig-beregner, BedreBolig-plan, - Vejledning, tjeklister og kommunikationsguide,

Læs mere

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud Projektskitse 3. maj 2012 Landets skoler og daginstitutioner har arbejdsmiljøproblemer Mindst 50 procent af klasseværelserne og

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Henning Donslund, Leder af Sekretariatet for VE / Energisekretariatet Ringkøbing-Skjern Kommune Hvordan kan kommunen spille en aktiv rolle? Med afsæt

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Bornholms Vækstforum

Kommunikationsstrategi for Bornholms Vækstforum BORNHOLMS VÆKSTFORUM Landemærket 26 3700 Rønne Tlf.: 5692 0000 Fax: 5692 0001 E-mail: vaekstforum@brk.dk Kommunikationsstrategi for Bornholms Vækstforum Erhvervslivets vilje og evne til vækst er en grundforudsætning

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

HELHEDSORIENTERET OG TOTALØKONOMISK ENERGIVEJLEDNING BASERET PÅ DIALOG ER NØGLEN TIL ENERGIRENOVERINGER VED PRIVATE BOLIGER

HELHEDSORIENTERET OG TOTALØKONOMISK ENERGIVEJLEDNING BASERET PÅ DIALOG ER NØGLEN TIL ENERGIRENOVERINGER VED PRIVATE BOLIGER HELHEDSORIENTERET OG TOTALØKONOMISK ENERGIVEJLEDNING BASERET PÅ DIALOG ER NØGLEN TIL ENERGIRENOVERINGER VED PRIVATE BOLIGER Omfattende demonstrationsprojekt dokumenterer, at helhedsorienteret og totaløkonomisk

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Kom godt i gang. Inspiration til BedreBolig-rådgivere

Kom godt i gang. Inspiration til BedreBolig-rådgivere Kom godt i gang Inspiration til BedreBolig-rådgivere 2 BedreBolig BedreBolig 3 Indhold Velkommen til BedreBolig... 4 Målrettet markedsføring... 5 Hjemmesiden det centrale omdrejningspunkt... 7 BedreBolig-sekretariatet

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Safarrissoq Hvor de stille strømme tager fart men!!!! Tiltag der påvirker markedet for vedvarende energi Stigende priser på fossile brændsler Energi- og forsyningsselskaber

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013

Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013 Arbejdsgruppemøde om Boligejernes behov i Grøn Boligkontrakt 1. juli 2013 J.nr. Ref. MRK Side 1 Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013 Formål med mødet Formålet med mødet var at definere afsættet for de

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

I synopsis beskriver vi kort indholdet i den kommende handlingsplan. Teksten er ikke færdigbearbejdet.

I synopsis beskriver vi kort indholdet i den kommende handlingsplan. Teksten er ikke færdigbearbejdet. Bilag til sagsfremstilling Dato: 7. august 2012 Synopsis for Handlingsplan 2013-2014 for den regionale udviklingsstrategi I synopsis beskriver vi kort indholdet i den kommende handlingsplan. Teksten er

Læs mere

Klimafotografering i. - et værktøj til at få borgerne op af stolene. GIS-koordinator Birte Jacobsen Klimakonsulent Steen Olesen

Klimafotografering i. - et værktøj til at få borgerne op af stolene. GIS-koordinator Birte Jacobsen Klimakonsulent Steen Olesen Klimafotografering i Høje-Taastrup Kommune - et værktøj til at få borgerne op af stolene GIS-koordinator Birte Jacobsen Klimakonsulent Steen Olesen Hvad er varmetab? Det er når huset rødmer og fuglene

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

Effekt af energivejledninger resultater fra Grønt Byggeri. Udarbejdet af LB Analyse for Grønt Byggeri

Effekt af energivejledninger resultater fra Grønt Byggeri. Udarbejdet af LB Analyse for Grønt Byggeri Effekt af energivejledninger resultater fra Grønt Byggeri Udarbejdet af LB Analyse for Grønt Byggeri September 2014 Indhold 1 Indledning... 3 2 Energivejledningerne i Grønt Byggeri... 5 3 Analyse af effekten

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER FORMÅLET MED ENERGI- MÆRKNINGSORDNINGEN Gavnligt for miljø, indeklima og økonomi Formålet med energimærkningsordningen er at motivere bygningsejere til at bruge mindre

Læs mere

Pilotudrulning Erfaringer og Udfordringer

Pilotudrulning Erfaringer og Udfordringer Pilotudrulning Erfaringer og Udfordringer Steen Olesen, klimakonsulent. Gate21 26.03.2014 Pilotudrulning Erfaringer og Udfordringer Nr. 1 Det skal være enkelt og rentabelt at energimodernisere, men sådan

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Strømmen driver os! El-cykler til medarbejdere 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Jens Kaysen E-mail: jkay@aarhus.dk Telefon:

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU SÆLGER BOLIG TIL SALG

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU SÆLGER BOLIG TIL SALG ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU SÆLGER BOLIG TIL SALG 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx

Læs mere

KIM SØGAARD CLAUSEN MULIGHEDER FOR STØTTE I FJERNVARMEVÆKST

KIM SØGAARD CLAUSEN MULIGHEDER FOR STØTTE I FJERNVARMEVÆKST KIM SØGAARD CLAUSEN MULIGHEDER FOR STØTTE I FJERNVARMEVÆKST GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDVIKLINGS- OG ANALYSEENHED FJERNVARMEVÆKST 2015 FjernvarmeVækst 2015 er et vækstprogram, der skal sikre en grønnere

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk KØBENHAVNS 1 Om Københavns Ejendomme (KEjd) KØBENHAVNS 2 Porteføljen er vores omdrejningspunkt

Læs mere

Anholt Nærvarme. Projekt: Anholt Nærvarme 26. januar 2015

Anholt Nærvarme. Projekt: Anholt Nærvarme 26. januar 2015 Anholt Nærvarme Resume I forlængelse af projekt: Naturpleje på Anholt, opstår der en mulighed for, at udnytte den uønskede bevoksning til biomasse, som ressource til vedvarende energi og et alternativ

Læs mere

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel (en overskrift der fortæller lidt om projektet) Organisation/

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle for alle Udfordringen - Udviklingen har ikke været gunstig. Juli 2011 er der 2.000 flere borgere i Vejle på overførselsindkomst end i 2007. Årsagen er dels, flere ledige, primært dagpengemodtagere, og

Læs mere

De 9 testkommuner er godt i gang

De 9 testkommuner er godt i gang Nyhedsmail nr. 6 maj 2014 De 9 testkommuner er godt i gang Der har på nuværende tidspunkt været afholdt både netværksmøder og borgerrettede aktiviteter i de 9 testkommuner. Flere kommuner har taget initiativ

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Roskilde seminar 28 april 2011, Snekken.

Roskilde seminar 28 april 2011, Snekken. Der kom mange spændende forslag på banen men gennemgående er hovedlinjen en efterspørgsel på rammer for en videre udvikling. Med den videre udvikling gik 2 elementer igen: Netværksdannelse og Information

Læs mere

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering Energirenovering Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering 1 Kommissorium for Tænketank om Bygningsrenovering Drøfte udfordringerne og potentialerne for bygningsrenovering i Danmark samt komme

Læs mere

Egenfinansiering offentlige nationale midler. Egenfinansiering frivilligt arbejde. Tilskud fra aktionsgruppe nationale midler fra Fødevareministeriet

Egenfinansiering offentlige nationale midler. Egenfinansiering frivilligt arbejde. Tilskud fra aktionsgruppe nationale midler fra Fødevareministeriet Egenfinansiering private midler Egenfinansiering offentlige nationale midler Egenfinansiering frivilligt arbejde Tilskud fra aktionsgruppe nationale midler fra Fødevareministeriet Tilskud fra aktionsgrupper

Læs mere

Pisk eller gulerod? Incitamenter og virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger

Pisk eller gulerod? Incitamenter og virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger Pisk eller gulerod? Incitamenter og virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger Ole Michael Jensen Selskabet for Grøn Teknologi Gå-hjem-møde/generalforsamling, 11. marts 2013 Ålborg Universitets

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

SPAR ENERGI MED BIG DATA

SPAR ENERGI MED BIG DATA Steen Olesen Klimakonsulent SPAR ENERGI MED BIG DATA Dataanalyser ifm. Høje-Taastrup Going Green BAGGRUND Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Portal for Energiforbrug og Energibesparelser Afdækning af

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx enfamilieshuse.

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2014 Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat 1. Resumé Det velfærdsteknologiske udviklingssekretariat skal udmønte byrådets

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation Mastercase 2011 Copenhagen Economics Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Drømmer du om at skrue ned for energiregningen? Vi kan finansiere dine grønne boligdrømme med et energilån.

Drømmer du om at skrue ned for energiregningen? Vi kan finansiere dine grønne boligdrømme med et energilån. værd at vide om din bank Tryghed i din økonomi Drømmer du om at skrue ned for energiregningen? Vi kan finansiere dine grønne boligdrømme med et energilån. Tryghed i din økonomi Med vores nye kampagne sætter

Læs mere

Som led i projektet "Landsbyens Energi", er vi interesseret i at lære mere om landsbyen,

Som led i projektet Landsbyens Energi, er vi interesseret i at lære mere om landsbyen, Kære borger, Som led i projektet "Landsbyens Energi", er vi interesseret i at lære mere om landsbyen, dit energiforbrug og holdninger til energirenovering, da vi dermed kan målrette projektet efter dit

Læs mere

Branchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN

Branchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN Branchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN UDFORDRINGEN: 35 PCT. AF DANMARKS SAMLEDE ENERGIFORBRUG ANVENDES I BYGNINGER TIL VARME OG VARMT VAND ENDELIGT

Læs mere

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU s GHG i

Læs mere

ESCO Light præsentation. ESCO-light arbejdsgruppen

ESCO Light præsentation. ESCO-light arbejdsgruppen ESCO Light præsentation 14. juni 2010 ESCO-konceptet har været en murbrækker for at få gang i energibesparelserne, specielt i store bygninger, fordi det nedbryder de væsentligste barrierer for energibesparelser.

Læs mere

Fælles fynsk beskæftigelsesplan

Fælles fynsk beskæftigelsesplan 2015 Fælles fynsk beskæftigelsesplan Udkast til fælles fynsk del af Beskæftigelsesplan 2015 Baggrund Til de fynske beskæftigelsesplaner i 2014 var der for første gang aftalt et tillæg i form af en fælles

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

Tjen penge på energirenovering

Tjen penge på energirenovering Tjen penge på energirenovering Videncenter for energibesparelser i bygninger er til for dig Vil du gerne slå to fluer med ét smæk? Vil du gerne ha mere at lave og samtidig sænke CO 2 -udslippet? Hvis du

Læs mere

GRØN BOLIGKONTRAKT MÅLGRUPPEANALYSE

GRØN BOLIGKONTRAKT MÅLGRUPPEANALYSE GRØN BOLIGKONTRAKT MÅLGRUPPEANALYSE Indhold 1. OM UNDERSØGELSEN 2. HOVEDKONKLUSIONER 3. GENNEMFØRTE ENERGIFORBEDRINGER 4. FREMTIDIGE ENERGIPROJEKTER 5. RÅDGIVNING BEHOV OG HOLDNINGER 6. SAMLET OVERBLIK

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2011

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2011 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2011 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter

Læs mere

En enkel oversigt over grafiske elementer

En enkel oversigt over grafiske elementer Quickguide En enkel oversigt over grafiske elementer BedreBolig 3 Indhold Introduktion...5 Logo...6 Farver...8 Typografi... 10 Stregen... 12 Illustrationer... 14 Billeder... 16 Eksempel på brug af de grafiske

Læs mere

Bæredygtighed i Billund Kommune

Bæredygtighed i Billund Kommune Bæredygtighed i Billund Kommune Indsatsprogram for 2013 2020 Bæredygtighed for fremtiden Vækst og udvikling er nøgleord i Billund Kommune - og kommunens udviklingsstrategi "5 veje til vækst sætter kursen

Læs mere

Janderup Billum Lokal energi

Janderup Billum Lokal energi Janderup Billum Lokal energi Dagsorden: 1. Velkomst 2. Hvordan er det gået indtil nu Janderup v. Kim Tobiasen Billum 3. Varde Kommunes Energistrategi v. Teknik- og Miljøchef Mette Christensen, Varde Kommune

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere