Kortlægning af beslutningsprocesser og finansiering af energirenovering på det kommunale og på det almene område

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af beslutningsprocesser og finansiering af energirenovering på det kommunale og på det almene område"

Transkript

1 Tema: Beslutningsprocesser og finansiering Kortlægning af beslutningsprocesser og finansiering af energirenovering på det kommunale og på det almene område November 2010

2 Projektgruppemedlemmer Runa Andersen, BRFKredit Hans Blinkilde, NCC Niels-Arne Jensen, Københavns Kommune Uffe Jespersen, Exhausto Signe Kongebro, Henning Larsen Architects John Møller, Glostrup Boligselskab Peter Terman Petersen, Cowi Jesper Rasmussen, Bo-Vest Jens Runge, Københavns Kommune Tomas Snog, Ai-gruppen Christen Sonnichsen, Albertslund Kommune Projektleder Kirstine Lüneborg, Albertslund Kommune Dato 8. november 2010 Hovedformålet med Plan C er at vise vej igennem de hidtil oplevede lovmæssige, kulturelle og kompetencemæssige barrierer for at gennemføre energirigtige renoveringsopgaver med succes og merværdi. Arbejdsgruppen for beslutningsprocesser og finansiering af energirenovering under Plan C præsenterer i denne rapport sin kortlægning. Rapporten er delt op dels i anbefalinger, dels i baggrund og konklusioner. Arbejdsgruppen (projektgruppen) opfatter kortlægningsrapporten som et fælles referencegrundlag for det videre udviklingsarbejde i Plan C. Indholdet i rapporten er udviklet med udgangspunkt i drøftelser på en del møder i projektgruppen og i undergrupper. Flere af projektdeltagerne har leveret skriftlige bidrag og løbende kommenteret rapporten. Jens Runge, Niels-Arne Jensen og Kirstine Lüneborg har sideløbende opsamlet eksisterende viden og suppleret denne gennem interviews og har været forfattere på selve rapporten. 1

3 ANBEFALINGER...4 ANBEFALINGER TIL DET KOMMUNALE OMRÅDE... 4 ANBEFALINGER TIL DET ALMENE OMRÅDE... 6 BAGGRUND...8 DET KOMMUNALE OMRÅDE... 8 Totaløkonomi... 9 Kommunale tilgange til energirenovering Offentligt-privat samarbejde Internationale erfaringer Ingen afgørende lovgivningsmæssige barrierer men dog uhensigtsmæssigheder Finansiering Kontant finansiering Finansiering gennem lån Finansiering gennem offentligt-privat samarbejde Finansiering via fonde Internationalt Alternativt udbud Andet i forbindelse med finansiering DET ALMENE OMRÅDE Renoveringsstøtteordningen Huslejestøtte Særlig driftstøtte Kapitatilførsel Investeringstilskud fra Landsbyggefonden Fritagelse fra dispositionsforpligtelse Trækningsret

4 Bilagsoversigt Bilagene er skrevet som arbejdsdokumenter under kortlægningsfasen. Bilagene er baggrundsmateriale og dokumentation for konklusioner i rapporten. Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag 10 Bilag 11 Bilag 12 Bilag 13 Bilag 14 Bilag 15 Bo Vest præsentation Bo Vest præsentation - ppt Brøndby Kommune præsentation Brøndby kommune præsentation ppt Vallensbæk kommune præsentation ppt Københavns Ejendomme præsentation Københavns Ejendomme præsentation ppt Diagram for beslutningsmodel - bil Diagram for beslutningsmodel bil ppt Beslutningsmodeller Udenlandske erfaringer med beslutningsstøtteværktøjer vedr. energibesparelser Beslutningsproces og finansiering i Slots- og Ejendomsstyrelsen Totaløkonomi i Esbjerg Kommune Katalog over finansiering af klimaforbedringer i bygninger Oversigt over projekter, publikationer mm med relation til energirigtig renovering 3

5 Anbefalinger Arbejdsgruppen præsenterer i dette afsnit sine samlede anbefalinger på baggrund af den kortlægning, som gruppen har gennemført på området for energirigtig renovering under projektet Plan C. Arbejdsgruppen opfatter anbefalingerne som retningslinjer for, hvad Plan C skal arbejde videre med i projektets fase 2. Fase 2 begynder 9. november Anbefalingerne er delt op i anbefalinger vedrørende kommunerne og anbefalinger vedrørende det almene område. Der er overlap mellem områderne, men arbejdsgruppen mener, at der må tages højde for dette ved den konkrete implementering af anbefalingerne. Anbefalinger til det kommunale område Arbejdsgruppen anbefaler, at Plan C udvikler og tester en helhedsorienteret tilgang til energirigtig renovering med fokus på beslutningsprocesser og finansiering. Arbejdsgruppen forstår med helhedsorienteret en tilgang, der omfatter hele processen omkring det aktuelle byggeri fra de første ideer, indtil byggeriet rives ned og skal bortskaffes (livscyklus). Det er især afgørende, at drifts- og vedligeholdelsesperioden tænkes ind. Desuden skal den helhedsorienterede tilgang omfatte alle væsentlige aspekter af betydning for bygningens værdi i sin livscyklus (totalværdi). Dette omfatter både kvantificerbare forhold som økonomi og kvalitative forhold som arkitektonisk kvalitet. Endelig skal bygningen ses i sammenhæng med stedet, hvor den er placeret (samspil med omgivelserne). Til at understøtte denne helhedsorienterede tilgang anbefaler arbejdsgruppen, at Plan C udvikler og tester et værktøj, som understøtter en helhedsorienteret tilgang ved planlægning og projektering af renoveringsprojekter og ved de tilknyttede beslutningsprocesser. Værktøjet skal sikre, at alle relevante aspekter inddrages i forbindelse med beslutninger om energirigtig renovering. Arbejdsgruppen anbefaler, at værktøjet udvikles og testes på en eller flere af Plan C s demonstrationsprojekter. Arbejdsgruppen vurderer, at de medarbejdere, som udarbejder beslutningsgrundlag, mangler velfunderede og let tilgængelige argumenter og eksempler i forbindelse med indstillinger vedrørende energirigtig renovering. Medarbejderne har brug for et værktøj, som på kort tid leverer relevant information om en kompleks problemstilling med 4

6 mange aspekter på en enkel måde. Redskabet bør dels indeholde beregningsfunktioner på relevante elementer, der også understøttes af grafik, dels mulighed for tilvalg af prosaelementer til understøttelse af argumentationen. Til at understøtte denne helhedsorienterede tilgang anbefaler arbejdsgruppen desuden, at Plan C udvikler og tester fremgangsmåder ved planlægning af renoveringsprojekter, som sikrer at eksisterende viden om brugerønsker og behov, viden om bygningens tilstand samt energidata blandt andet fra energistyring og energimærkningen anvendes ved denne helhedsorienterede tilgang. Et af resultaterne kan være et forslag til principper for og krav til indsamling af sådanne informationer. Det er arbejdsgruppens vurdering, at eksisterende viden om bygninger og deres anvendelse ofte ikke bliver inddraget i tilstrækkeligt omfang ved planlægning af renoveringsprojekter, både fordi der ikke altid er opmærksomhed på dette, og fordi denne viden ikke findes i en egnet form. Det gælder f.eks. data fra energimærkning. Til at understøtte denne helhedsorienterede tilgang anbefaler arbejdsgruppen ligeledes, at Plan C udvikler konkrete forslag til en finansieringsmodel for en eller flere af Plan C s demonstrationsprojekter. Herunder anbefaler arbejdsgruppen, at Plan C bearbejder finansieringskataloget fra Plan C s første fase til et værktøj for beslutningstagere og andre aktører i kommuner og almene boligorganisationer. Arbejdsgruppen vurderer, at der er grundlag for at arbejde med alternative muligheder for finansiering. Arbejdsgruppen anbefaler, at arbejdet bliver knyttet til konkrete demonstrationsprojekter i Plan C. Arbejdsgruppen opfatter finansiering meget bredt. Finansiering dækker kontant betaling af anlæg, optagelse af lån, overførsel af ressourcer fra drift til anlæg, forskellige former for porteføljeoptimering som f.eks. brug af hjemmearbejdspladser, udlejning af bygningsdele f.eks. facader og optimering af ejer-lejer-ressourcerne i den kommunale ejendomsportefølje. Til at understøtte denne helhedsorienterede tilgang anbefaler arbejdsgruppen endelig, at Plan C arbejder videre med følgende emner: Konsekvenserne for valg af organisationsform og udbudsform ved forskellige tilgange til beslutningsprocesser og finansiering; indsamling og afprøvning af 5

7 danske og udenlandske eksempler på metoder til inddragelse af totaløkonomi; inddragelse af de elementer fra offentligt-privat samarbejde, som arbejdsgruppen har fremhævet i sin kortlægning som relevante; muligheden for at arbejde med risikovillighed i forbindelse med udviklingsprojekter og endelig muligheden for integrering af fondsstøtte i energiprojekter. Resultater af disse aktiviteter kan indgå i anbefalinger eller vejledninger, som udarbejdes i næste fase af Plan C. Anbefalinger til det almene område Arbejdsgruppen vurderer, at finansieringsreglerne på det almene område mangler fleksibilitet, og at det almene område generelt er meget lovreguleret og detailstyret og præget af fastlåste traditioner. En lempelse af reglerne vil give de almene organisationer mulighed for at tænke i nye baner. Arbejdsgruppen mener, at den gældende lovgivning for støtteordninger er kompleks, og konstaterer, at fordelings- og beslutningsprocessen involverer mange instanser. Det gør det svært at gennemskue, hvordan delene i den støttede renovering er sammensat. Usikkerheden giver store udfordringer for kommunikationen af det mulige indhold til beboerne. Det svækker en beslutningsproces på et kendt grundlag i afdelingen. Med baggrund i disse vurderinger anbefaler arbejdsgruppen, at Plan C arbejder videre med følgende Finansieringsmulighederne skal udfordres. Der bør være mulighed for at forlænge gamle låns løbetid til en længere løbetid med henblik på at give luft til større investeringer, end det er muligt i dag. Det bør overvejes, om afdragsfrihed med fordel kan tænkes ind i den langsigtede finansiering og dermed give luft til større investeringer, end det er muligt i dag. Der bør tages hensyn til levetid og afvikling. Paletten af mulige lånetyper bør kunne anvendes, dog under hensyn til sektorens risikoprofil. De eksisterende procedurer skal generelt udfordres. Innovationskraften på området skal styrkes gennem demonstrationsprojekter. Der er et behov for at synliggøre sammensætningen af støtteordningerne. Der er behov for koncepter for helhedsorienteret beslutningsgrundlag ved (energi)renoveringsprojekter målrettet beboere og beboerorganiseringen. Der bør være mulighed for belønning af totaløkonomisk tænkning f.eks. ved at acceptere længere tilbagebetalingstider. 6

8 Arbejdsgruppen mener derudover, at følgende spørgsmål er relevante at søge svar på: Kan de kendte støtteordninger i dag reduceres ved ændringer i gældende finansieringsregler? Kan der derved øremærkes støttemidler til energirigtig renovering? 7

9 Baggrund I denne del af rapporten præsenterer arbejdsgruppen baggrunden for sine anbefalinger. Baggrund er resultaterne af gruppens kortlægning på området for beslutningsprocesser i forhold til energirigtig renovering og finansiering af denne. Kortlægningen bygger på tilgængelig litteratur på området, erfaringer fra kommuner og almene boligorganisationer og på arbejdsgruppemedlemmernes egne erfaringer. Baggrund er lige som anbefalingerne delt op mellem det kommunale og det almene område. Det gælder også her, at der er forhold, som præsenteres under det kommunale område, som er relevante for det almene område. Hvor dette er tilfældet, vil det fremgå af teksten. Det kommunale område Når man kigger ud over beslutnings- og finansieringslandskabet i forhold til energirigtig renovering, kan man anlægge kortere eller længere perspektiver. Man kan opfatte perspektiverne som større og større cirkler, der har deres udgangspunkt i den inderste cirkel. I den inderste cirkel har vi selve bygningen, i den næste cirkel drift og vedligehold, i tredje cirkel aktiviteten i bygningen samt personalet og brugerne, i fjerde cirkel byen og i den sidste hele kommunen, samfundet eller verden. Perspektiverne kan naturligvis variere alt efter ens eget udgangspunkt. I kommunernes klimaplaner anlægges en global tilgang, som især fokuserer på energiforbrugets betydning for CO 2 -udledning. Samtidigt tænkes også på de nære perspektiver, som mulighederne for at forbedre bygningernes vedligeholdelse og indeklima, samtidig med at man energirenoverer dem. Arbejdsgruppen vurderer dog, at kommunerne i praksis er mest fokus på bygningerne og de umiddelbare muligheder for at opnå energibesparelser via byggetekniske tiltag herunder især tiltag med relativ kort tilbage- 8

10 betalingstid. Det er mindre udbredt, at der anlægges et helhedssyn ved projektering og udbud af de konkrete byggeprojekter. Det er således sjældent, at erfaringerne på driftssiden inddrages systematisk, eller at der i udbuddet indgår kriterier, som fokuserer på driften, uanset at energibesparelser først opstår i driftsfasen. Tilsvarende afspejler målene for de færreste energirenoveringsprojekter de langsigtede mål om markante reduktioner i energiforbruget og omstilling til vedvarende energi, som kan findes i kommunale og nationale planer. Totaløkonomi Opfattelsen af, at fokus mest er på bygningerne og anlægsfasen, understøttes også af, hvor mange kommuner der ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsen (Bedste Praksis-manual om totaløkonomi, 2009) tænker i totaløkonomiske baner i forbindelse med deres anlægsprojekter. Det er således ifølge publikationen kun 6% af de danske kommuner, der arbejder systematisk med inddragelse af driften i forbindelse med deres byggeprojekter. Arbejdsgruppen konstaterer, at der ikke kan tales om én veldefineret tilgang til totaløkonomi i Danmark. Erhvervs- og Byggestyrelsen udlægger totaløkonomi på én måde i sin publikation fra Her er fokus især på totaløkonomiske beregninger og forankring af tilgangen i organisationen. En opringning til Esbjerg Kommune, der fremhæves som eksempel i publikationen, viser, at kommunen arbejder med en form for totaløkonomi, der sætter struktureret opsamling af erfaringer og vidensdeling i centrum. Esbjerg kommune mener til gengæld ikke, det er en farbar vej at udregne totaløkonomi over en lang periode, hvor udviklingen i renten, anvendelsen af bygningen, levetiden af materialer og installationer med mere er meget svær at forudsige (Se Bilag 13: Totaløkonomi i Esbjerg Kommune). En konkret opfølgning på nogle af eksemplerne i Erhvervs- og Byggestyrelsens publikation har vist, at der i nogle tilfælde kun er tale om enkeltstående projekter ikke på en generelt implementeret praksis. Arbejdsgruppen vurderer ligeledes, at der er forskel på, hvilke forhold der medtages i totaløkonomiske beregninger og anvisninger, herunder på om der alene fokuseres på bygningsrelaterede forhold, eller om bygningens anvendelse og andre relaterede forhold inddrages. Arbejdsgruppen vurderer, at anvendelsen af totaløkonomiske beregninger og vurderinger ikke behøver at udvikle sig til et stort og kompliceret regnestykke. Der er dog behov for udvikling af brugervenlige værktøjer på dette område. Man skal desuden være bevidst om de begrænsninger, der er knyttet til anvendelsen af langsigtede totaløkonomiske beregninger. 9

11 Det tjener ikke nødvendigvis noget formål, at foretage totaløkonomiske beregninger ved alle projekter. Til gengæld skal man også være opmærksom på mulighederne for at belyse konsekvenserne af valg mellem forskellige mål, strategier og løsninger ved energirenovering ved hjælp at totaløkonomiske beregninger. Desuden kan konkrete talmæssige vurderinger undertiden også være et stærkere argument for at anlægge en totaløkonomisk synsvinkel end mere kvalitative totaløkonomiske overvejelser. Det gælder både ved udarbejdelse af strategier og planer, og i forbindelse med vurdering af alternativer ved konkrete projekter. Erfaringer fra udlandet tyder på at konkrete og langsigtede totaløkonomiske beregninger kan være med til at fremme langsigtede og ambitiøse mål for nybyggeri og renovering. Totaløkonomi har eksempelvis været et afgørende argument for kravet om, at nybyggeri og renovering for Stadt Frankfurt så vidt muligt skal leve op til passivhusstandard (Se Bilag 11: Udenlandske erfaringer med beslutningsstøtteværktøjer vedr. energibesparelser). Arbejdsgruppen mener, at de danske og udenlandske eksempler på beregninger og eller vurderinger af totaløkonomi bør undersøges nærmere og mener, at dette vil være en naturlig del af det fortsatte arbejde i Plan C. Desuden anbefales det, at man afprøver forskellige tilgange til beregning og eller vurdering af totaløkonomi med henblik på at kunne udarbejde anbefalinger om anvendelse af totaløkonomi. Arbejdsgruppen mener, at totaløkonomi også skal betragtes ud fra en samfundsøkonomisk vinkel og ud fra betragtninger om totalværdi. Dette kan eksemplificeres med transport af vindmøllevinger. Når producenten transporterer vingerne, optimerer han sin egen økonomi og inkluderer ikke samfundets udgifter til nye veje og opretning af kantsten. Udgifterne til dette skal efterfølgende afholdes af kommunen. Det der er billigst for projektet er ikke nødvendigvis billigst for samfundet. Her bevæger vi os ud i nogle af de ydre cirkler i de perspektiver, vi indledte med. Arbejdsgruppen vurderer, at man skal være opmærksom på data og på at blive bedre til at fremskaffe grundige data om for eksempel non energy benefits. Bedre nøgletal vil også fremme en totaløkonomisk tilgang. Kommunale tilgange til energirenovering Arbejdsgruppen har set nærmere på tre kommuners konkrete erfaringer primært med beslutningsprocesser på området. Erfaringerne derfra viser, at der er forskelle på kommunernes tilgang til energirigtig renovering. I Vallensbæk har man valgt at indgå en ESCO-aftale således, at energibesparelserne er med til at finansiere den energirigtige renovering. Det betyder, at der fokuseres på renoveringer, som har en relativt kort tilbage- 10

12 betalingstid. Aftalen tog udgangspunkt i alle kommunens 48 bygninger, men renoveringsprojekterne er igangsat som enkeltprojekter (Se Bilag 5: Vallensbæk Kommune). I Brøndby har arbejdsgruppen set på en case omkring udskiftning af vinduer på rådhuset. Her blev projektet igangsat på baggrund af klager fra medarbejderne over dårligt indeklima og træk. I selve processen med at skifte vinduerne blev der opstillet en række krav, som de nye vinduer skulle overholde (herunder energiparametre som tæthed med mere). Der blev udelukkende fokuseret på vinduerne. Klimaskærmen som helhed vurderede man ikke. (Se Bilag 3: Brøndby Kommune). I København har man truffet en overordnet beslutning om at gennemføre alle de energispareforslag fra energimærkningen af de kommunale ejendomme, som har en tilbagebetalingstid på mindre end 10 år. Disse tiltag kan i stort omfang gennemføres som selvstændige aktiviteter. Ved større renoveringsprojekter skal der desuden foretages en vurdering af, om der samtidig kan gennemføres mere langsigtede energisparetiltag med tilbagebetalingstid på op til 20 år. Generelt lægges vægt på koordinering af energibesparelser med løsning af andre behov for renovering og ombygning, både for at opnå synergi med indeklimaforbedringer med mere, men også for at opnå effektiv gennemførsel. Sideløbende med den generelle indsats for energibesparelser har Københavns Kommune gennemført og igangsat et mindre antal enkeltstående projekter, som har andre bredere og mere ambitiøse mål. Det er f.eks. etablering af enkelte klimaskoler, hvor energibesparelser og vedvarende energi også har et pædagogisk formål (Se Bilag 6: Københavns Ejendomme og Bilag 7: Københavns Ejendomme ppt) Ved siden af forskellene på kommunernes tilgange vurderer arbejdsgruppen, at der også er ligheder på tilgangen til energirigtig renovering. Således synes det, at kommunerne, i den udstrækning de arbejder med energibesparelser, har en forholdsvis systematisk tilgang til de rene energibesparelser, mens andre aspekter, herunder også potentielle sidegevinster ved energisparetiltag, f.eks. indeklimaforbedringer (non energy benefits), behandles mere usystematisk. Sagt på en anden måde: I klimaplaner og andre overordnede dokumenter omtales fordelene ved non energy benefits, men i konkrete projekter har disse aspekter normalt lavere prioritet end energibesparelser, der umiddelbart medfører økonomiske besparelser. Arbejdsgruppen mener også, det er relevant at fremhæve, at der grundlæggende synes at være to overordnede tilgange til energirenovering i de danske kommuner: Ved den ene tilgang er det muligheder for at opnå energibesparelser med god økonomi, som er afgørende for beslutningen om gennemførsel af de 11

13 konkrete projekter. Her er kort tilbagebetalingstid vigtig, da energibesparelserne skal bidrage til at finansiere investeringerne. Ved denne tilgang gennemføres først og fremmest afgrænsede forbedringer af tekniske anlæg, mens mere langsigtede investeringer i energirenovering af klimaskærmen eller udskiftning af varme og ventilationsanlæg kun udføres i begrænset omfang. Det betyder, at de investeringer, som er nødvendige for at opnå store energibesparelser (mere end 10-20%), udsættes til senere og kan blive vanskelige at finansiere, da der er tale om investeringer med meget lange tilbagebetalingstider. Ved denne tilgang taler man også om sidegevinster ved energirenovering, men de har kun marginal betydning ved prioritering af projekterne, og der afsættes ikke ekstra midler til at fremme realiseringen af sidegevinsterne. Ved den anden tilgang er det andre behov for renovering og ombygning, der er afgørende for hvilke projekter, der gennemføres, og for hvor der bliver gennemført energirenovering. Det kunne handle om træk fra vinduer, hvor man i første omgang ønsker at renovere de gamle trærammer, men hvor dette er umuligt, og man så skifter til energiruder. Udgangspunktet kan også være et mere generelt ønske om opgradering af en bygning, eller det kan være ændret anvendelse, som er baggrunden for projektets igangsættelse. Ved denne tilgang kan det være tilfældigt, hvornår man får energirenoveret de ejendomme, som har størst energiforbrug og størst potentiale for forbedringer. Desuden vil der være mange lavthængende frugter, i form af meget rentable energibesparelser, som ikke umiddelbart høstes. Offentligt-privat samarbejde Arbejdsgruppen finder, at øget offentlig-privat samarbejde på en række områder vil kunne være positivt for mulighederne for øget energirenovering. Arbejdsgruppen finder også anledning til at fremhæve, at der er mange måder at etablere sådanne samarbejder og mange grader af samarbejde. Variationerne kan gå på f.eks. varighed, omfang, risikofordeling, kontraktvilkår, incitamentsstrukturer, betalingsmekanismer og antal parter. I Danmark er der i de sidste 10 år realiseret yderst få OPP-projekter hvor design, udførelse, drift, finansiering og privat ejerskab er med i én samlet pakke med års varighed. Arbejdsgruppen vurderer derfor, at vi under Plan C skal starte disse offentligt-private samarbejder ud fra nogle realistiske forudsætninger og målsætninger. Der hvor det offentligt-private samarbejde umiddelbart giver størst mulig effekt, og hvor det samtidigt er muligt at realisere. (Plan C er i sig selv et eksempel på et offentligt-privat samarbejde, som allerede nu har givet positive resultater.) 12

14 Arbejdsgruppens interesse for offentligt-private samarbejder har især været rettet mod de muligheder, de giver for at fremme inddragelsen af et længere og mere helhedsorienteret perspektiv med hensyn til energirigtig renovering. Da kommunerne i de fleste tilfælde kan opnå billigere finansiering ved selv at finansiere, eventuelt via lån, synes dette perspektiv umiddelbart at være mere interessant end at bruge offentligt-privat samarbejde som en finansieringsmodel ved energirenovering. Der er en række muligheder, som arbejdsgruppen mener, er relevante at udforske i forbindelse med disse samarbejder i forhold til en helhedsorienteret tilgang til energirigtig renovering. Det drejer sig især om: projektstyring, implementeringskraft, innovationskraft, kompetenceoverførsel og samarbejde og endelig samfundsøkonomiske fordele. I et offentligt privat samarbejde kan den private part medvirke til at sikre bedre styring af projektet. Den private part kan have større motivation til at overholde deadlines med mere end den offentlige part, på grund af direkte økonomiske konsekvenser, hvis deadlines ikke overholdes. I nogle tilfælde vil den private part også have bedre forudsætninger for at varetage styringsopgaven som følge af bedre styringsredskaber og kompetencer. Et offentligt-privat samarbejde kan desuden sikre større implementeringskraft. Det forhold, at en offentlig part indgår aftale med en privat part om gennemførsel af eksempelvis et ESCO-projekt, kan medvirke til hurtigere gennemførsel. Både på grund af de økonomiske incitamenter, og fordi ESCO-virksomheden ikke nødvendigvis skal etablere en ny organisation, men kan bygge videre på tidligere erfaringer med tilsvarende projekter. I nogle situationer kan den garanti, ESCO-virksomheden stiller for besparelser, også være afgørende for, at der overhovedet træffes en beslutning om igangsættelse af et projekt. Et længerevarende offentligt-privat samarbejde kan også betyde en forhøjet innovationskraft. Det fremhæves ofte som en fordel, at mulighederne for, at der fremkommer innovative løsninger, er langt større, hvis den part, der bygger eller renoverer også er den, som efterfølgende skal stå for driften. Det kan f.eks. være ved at der vælges nye materialer eller løsninger, som er lettere at vedligeholde, eller tekniske systemer, som har en væsentligt længere levetid. Arbejdsgruppen er dog også opmærksom på, at innovation ikke kommer af sig selv. Det kræver sandsynligvis også tydelige mål, klare økonomiske incitamenter samt en udbudsform og organisering af projekterne, der fremmer tværfaglighed og helhedstænkning. Offentligt-private partnerskaber kan endvidere medvirke til kompetenceoverførsel og samarbejde mellem de parter, der deltager. Arbejdsgruppen mener, at blandt andet entreprenørernes kompetencer i højere grad bør inddrages ved design, projektering og planlægning. Det kan f.eks. ske ved et partneringsamarbejde. 13

15 Endelig kan samarbejderne være til glæde for samfundsøkonomien forudsat, at der tænkes reelt langsigtet i samarbejderne. Dette er en række interessante elementer ved længere offentligt-private samarbejder, som arbejdsgruppen mener, Plan C bør interessere sig for. På den anden side er der også behov for nye modeller for offentligt-privat samarbejde, hvor transaktionsomkostningerne ikke er så store, som ved de traditionelle former, der forudsætter relativt store projekter. Der er også behov for modeller, der sikrer en mere helhedsorienteret tilgang end f.eks. traditionelle ESCO-projekter, hvor fokus er på energibesparelser med kort tilbagebetalingstid. Endelig er modeller, der kan tilpasses kommunernes organisering af deres øvrige aktiviteter på anlægs- og driftsområdet også et behov. Arbejdsgruppen mener, man bør være opmærksom på eventuelle fordele og ulemper for dels den private part, dels den offentlige part ved, at den private part pålægges risikoen for energiforbrug og energipriser. Den risiko kan ikke prissættes, og bør altid følge brugerne, som også får glæden ved besparelsen. Internationale erfaringer I løbet af kortlægningsfasen har arbejdsgruppen indsamlet eksempler på værktøjer fra udlandet til beslutningsstøtte i forbindelse med energibesparelser. Arbejdsgruppens fokus har været på webbaserede værktøjer. Arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i en bred forståelse af begrebet beslutningsstøtteværktøjer. Desuden har det været vigtigt at få viden om den sammenhæng værktøjerne anvendes i. Derfor har kortlægningen ikke alene omfattet specifikke værktøjer, men også de hjemmesider med videre værktøjerne indgår i. Kortlægningen har vist, at der findes et meget stort antal hjemmesider, med mange forskellige typer faciliteter, der kan fungerer som beslutningsstøtte ved planlægning og gennemførsel af energibesparelser. Der er også fundet mange forskellige eksempler på strukturering af disse hjemmesider og værktøjer, herunder gode eksempler tilpasset aktørerne og faserne i beslutningsprocesserne. Endelig er der mange eksempler på brug af forskellige medier til formidling af viden og erfaringer med energibesparelser, herunder interaktive faciliteter, som er enkle i brug. De fleste hjemmesider og tilknyttede værktøjer behandler energibesparelserne i sammenhæng med deres direkte økonomiske betydning (investeringer og besparelser). Der er dog meget store forskelle på, hvor avancerede økonomiske vurderinger og eller beregninger der foretages, herunder om der foretages totaløkonomiske beregninger. I nogle tilfælde anlægges også et bredere økonomisk perspektiv, som f.eks. omfatter finansiering og betydning for ejendomsværdi. 14

16 Klima (CO 2 -effekt) indgår desuden ofte. Flere peger også på mulighederne for at opnå andre fordele ved gennemførsel af energibesparelser (non energy benefits). I den forbindelse peges især på forbedringer af komfort, indeklima, sikkerhed og på vedligeholdelsestilstanden af bygninger og anlæg. Arbejdsgruppen har dog kun set enkelte eksempler på en mere systematisk formidling af viden om disse non energy benefits. Hjemmesiderne rummer eksempler på værktøjer og andre faciliteter, som er rettet mod alle faser i forbindelse med byggeprojekter og andre energibesparende aktiviteter (f.eks. indkøb). Fokus er dog især rettet mod de tidlige faser. De forskellige designguider rettet mod planlægning og projektering lægger vægt på, at de energimæssige optimeringer gennemføres som led i en integreret designproces, hvor man ser på sammenhænge og muligheder for synergi mellem arkitektur, energi og miljø. I forbindelse med de konkrete værktøjer til formulering af mål med mere er energi og økonomi imidlertid i fokus. Arbejdsgruppen har således ikke set værktøjer til helhedsvurdering af projekternes totalværdi. Det er desuden karakteristisk, at næsten alle værktøjer tager udgangspunkt i den enkelte bygning. Der er således kun fundet ét eksempel på værktøjer (Energy Star), der sigter mod energimæssig optimering af en samlet ejendomsportefølje. Der er også kun få eksempler på behandling af forholdet mellem bygninger og deres geografiske omgivelser. De kortlagte udenlandske eksempler rummer således ikke opskriften på, hvordan man sikrer den ønskede helhedsorientering ved energirenovering. Alligevel rummer de udenlandske eksempler mange elementer, der vurderes at kunne inspirere i forhold til det videre arbejde i Plan C projektet. Ingen afgørende lovgivningsmæssige barrierer men dog uhensigtsmæssigheder Generelt mener arbejdsgruppen ikke, at der er afgørende lovgivningsmæssige barrierer for, at kommunerne igangsætter en indsats for energirenovering. Arbejdsgruppen har dog identificeret uhensigtsmæssigheder, blandt andet i forhold til samspillet mellem energimærkning og finansiering. Hvis en kommune ønsker at lånefinansiere energirenovering uden at belaste sin låneramme, er det kun muligt at låne til forbedringer, der er medtaget som forslag i et energimærke. En del energimærker rummer imidlertid kun få forslag til energimæssige forbedringer af klimaskærmen, og investeringsbehovet er som regel ikke oplyst, da disse tiltag anbefales gennemført sammen med anden renovering eller ombygning. Desuden er de færreste 15

17 energimærker dækkende i forhold til de faktiske muligheder for at gennemføre energibesparelser. Det gælder både i forhold til lavt hængende frugter og i forhold til de muligheder, der måtte opstå ved en mere omfattende renovering eller ombygning. Det forhold, at kommunerne ikke har de samme muligheder for at lånefinansiere renoveringsarbejder generelt, som de har ved tiltag, der fremgår af energimærket, kan også medføre begrænsninger på, hvor store energibesparelser kommunerne kan opnå. Det er således sjældent, at energibesparelserne alene kan finansiere mere vidtgående tiltag som f.eks. udskiftning af vinduer, isolering af facader eller udskiftning af varme- og ventilationsanlæg. Nogle tiltag kan også kun gennemføres på en hensigtsmæssig måde samtidig med andre renoverings- og ombygningsarbejder. Man kan også pege på, at kommunerne heller ikke har mulighed for at lånefinansiere nedrivning og opførelse af lavenergi nybyggeri, som alternativ til at renovere meget nedslidte og teknisk og eller funktionelt forældede bygninger. En mulighed, som f.eks. kan være relevant i forhold til de mange pavillonbygninger, kommunerne har opført gennem tiden. Endelig kan man pege på solcelleanlæg og andre decentrale VE-anlæg som et område, hvor der i dag findes en række juridiske og andre barrierer for samarbejde mellem kommuner og private om etablering af sådanne anlæg. I forbindelse med kortlægningen er der ikke udarbejdet forslag til løsning på disse forhold, men det bør overvejes at inddrage dette i det videre arbejde i Plan C. Tilsvarende fremkommer arbejdsgruppen heller ikke med forslag til incitamenter eller andre statslige initiativer, som kunne øge kommunernes interesse for energirenovering. Finansiering Arbejdsgruppen præsenterer her nærmere sine overvejelser vedrørende finansiering af energirigtig renovering i kommunerne. Arbejdsgruppen mener, at kommuner overordnet har fem muligheder for finansiering: Kontant finansiering Finansieing gennem låntagning Finansiering gennem længere samarbejder med private Finansiering gennem optimering af ejendomsporteføljen herunder totaløkonomi Finansiering via fonde Arbejdsgruppen gennemgår i det følgende disse fem muligheder og ser derefter på en række generelle forhold og kort på udenlandske erfaringer og på en mulig alternativ udbudsform. 16

18 Kontant finansiering Kontant finansiering baseret på skatteindtægter er i dag fundamentet for kommunernes indsats på energiområdet. Desuden er der eksempler på, at salg af aktiver har haft betydning for kommunernes mulighed for at investere i f.eks. energirenovering. De største investeringer er baseret på kommunernes anlægsmidler. Der foretages dog også en del mindre forbedringer via driftsmidler, herunder både mindre tekniske tiltag og driftsmæssige optimeringer. Arbejdsgruppen mener ikke, at der er noget, der peger på, at dette vil ændre sig inden for en overskuelig tidshorisont. Finansiering gennem lån Lån er et supplement til kommunernes finansiering af byggeri og renovering. Det kan anvendes til at øge kommunernes likviditet, så det er muligt at fremrykke nødvendige eller økonomisk attraktive investeringer i f.eks energibesparelser. Kommunernes låneoptagelse regulerers af staten gennem den såkaldte lånebekendtgørelse. Den angiver retningslinjer for kommunernes låntagning. Kommunerne har lov til at optage lån indtil en vis grænse. Denne tilladte låntagning betegnes kommunens låneramme (Indenrigs- og Socialministeriet, Vejledning til Lånebekendtgørelsen, 2009, 3) Kortlægningen bringer ikke noget væsentligt nyt med hensyn til lånemuligheder, men vi finder det dog væsentligt at gøre opmærksom på, at kommunerne har såkaldt automatisk låneadgang til de energibesparende foranstaltninger, som fremgår af en bygnings energimærke (BEK nr 1311 af 15/12/2009, 2, stk. 1, pkt. 6). Denne lånemulighed ligger, så at sige, uden for kommunernes låneramme og er i princippet ubegrænset. Lånemuligheden ahænger heller ikke af, hvor lang tilbagebetalingstiden på energiinvesteringen er. Denne skal blot fremgå af energimærket. Det er ligeledes muligt at optage lån til udskiftning af diverse elinstallationer til mere eløkonomiske typer (BEK nr 1311 af 15/12/2009, 2, stk. 1, pkt. 6). Det er op til den enkelte kommune at vurdere og eventuelt få afprøvet, hvad eløkonomiske typer inkluderer. De kommunale lån optages i stort omgfang via KommuneKredit, som er en forening, der har til formål at yde lån til kommuner med 100% kommunegaranti. Alle kommuner er medlemmer af KommuneKredit og medlemmerne hæfter solidarisk for KommuneKredits forpligtelser. Kommunernes fordel ved at optage lån gennem KommuneKredit er, at lånene her er billigere end på det private finansielle marked. 17

19 Finansiering gennem offentligt-privat samarbejde Hvad angår forskellige former for finansiering gennem offentligt-privat samarbejde konstaterer arbejdsgruppen, at der kan være problemer med at se fordelene for den offentlige part ved finansiering, som udelukkende kommer fra den private part. Dette skyldes, at den private part normalt ikke kan konkurrere med den finansiering som kommunerne kan opnå gennem KommuneKredit. For at imødekommedenne udfordring har KommuneKredit i samarbejde med Ernst og Young foreslået en model, hvor den offentlige part finansierer anlægget efter ibrugtagning, hvilket er med til at gøre finansiering billigere (Gribskov Kommune arbejder aktuelt med denne model). Arbejdsgruppen kan naturligvis heller ikke udelukke, at nye former for finansiering kan dukke op. Arbejdsgruppen er ligeledes opmærksom på, at der kan forekomme ekstraordinære ricisi i forbindelse med et sådant projekt. De er forbundet med at de kontraktuelle forhold, som i et offentligt-privat samarbejde over mange år kan være komplicerede. I figuren nedenfor er illustreret, hvor disse ricisi kan optræde. På trods af disse udfordringer vil arbejdsgruppen gerne opfodre til, at Plan C arbejder videre med at udforske området. Som tidligere nævnt skal dette ske på et realistisk niveau og det skal ligeledes ske med udgangspunkt i den række meget positive elementer i offentligt-privat samarbejde, som vi tidligere har gennemgået i rapporten (side 13-15). Ekstraordinære risici ved offentligt-privat samarbejde Entreprenør Kommunen som bestiller Kommunen som bygherre OPP A/S RISIKO! Serviceleverandør Medinvestor RISIKO! RISIKO! Anlæg Totalentreprenør Arkitekt Rådgiver Leverandør Underleverandør Underentreprenør 2-årig kontrakt Drift Serviceleverandør Underleverandør 25-årig kontrakt RISIKO! Brugernes adfærd 18

20 Arbejdsgruppen vurderer, at der skal nationale initiativer til for at fremme offentligt-privat samarbejde. Især vil det være afgørende med støtte til den kontraktuelle side af forholdet og til at forstå denne, stadigt nye, type samarbejde, som bryder med den aktuelle branchestruktur i Danmark. Både England, Tyskland og USA har f.eks. nationale standarder for, hvordan kontrakter for offentlige-private samarbejder skrives. Arbejdsgruppen mener ligeledes, at det er væsentligt at tænke på offentligt-privat samarbejde i det perspektiv, der handler om styring og implementeringskraft. Selvom finansiering fra en privat part aktuelt er dyrere og selvom et længerevarende offentligt-privat samarbejde kan være omkostningstungt, så ligger der måske en økonomisk fordel for kommunerne og de almene organisationer i de incitamenter privat finansiering kan skabe i forhold til bedre styring og resultater. I forbindelse med finansieringsovervejelserne og sammenligningen med eventuel privat finansiering skal man ligeledes være opmærksom på, at kommunerne og de almene organisationer også har udgifter til planlægning og styring af energirenoveringsprojekter. Disse udgifter kan især være store, hvis det er nødvendigt at udvide eller opbygge en helt ny organisation for at løse opgaven. Derfor bør disse administrationsomkostninger også prissættes for at give det rette samlede billede af udgifterne. De lange former for samarbejder mellem offentlige og private (OPP og OPS) er kun en lille del af den samlede mængde samarbejde, som i dag er et faktum. Der foregår i dag på mange niveauer tætte samarbejder også vedrørende energirigtig renovering. Endelig ønsker arbejdsgruppen at fremhæve de muligheder, samarbejde mellem private og offentlige parter giver i forhold til udvikling og afprøvning af ny teknologi og koncepter. Det kan f.eks. være afprøvning af nye byggematerialer og komponenter, eller nye koncepter for organisering af drift og vedligehold på offentlige ejendomme. På den måde kan det offentlige være med til fremme teknologi- og erhvervsudviklingen inden for området. Finansiering via fonde Arbejdsgruppen har i kortlægningsfasen samlet information om en hel række fonde, der kan være relevante i forbindelse med energirigtig renovering. Fondene fremgår af Bilag 14: Katalog over finansiering af klimaforbedringer i byggeriet. Arbejdsgruppen vurderer, at finansiering gennem fonde kun vil have en marginal betydning i forhold til de øvrige finansieringsmuligheder. I forbindelse med udviklingstiltag, herunder udviklings- og demonstrationsprojekter om energirenovering kan mulighederne for at opnå finansiering via fonde dog være afgørende. Arbejdsgruppen mener derfor også, det vil 19

21 være relevant at Plan C undersøger, hvilke erfaringer kommuner og almene boligorganisationer har gjort med fundraising og udbyttet af dette. Internationalt Arbejdsgruppen har set på, hvad man gør internationalt med hensyn til finansiering af energirenovering. Arbejdsgruppens vurdering er, at de internationale erfaringer på dette område er meget afhængige af nationale støtteordninger og lovgivning. Arbejdsgruppen mener ikke, at Plan C s første prioritet skal være at ændre dansk lovgivning for at opnå de favorable støtteordninger, som eksempelvis eksisterer i Schweiz. Arbejdsgruppen vurderer, at man nationalt i Danmark kunne iværksætte en række lignende aktiviteter for at fremme den energirigtige renovering i Danmark. Alternativt udbud Det ligger ikke direkte inden for arbejdsgruppens område at se nærmere på udbud. Vi vil dog gerne pege på muligheden for at tænke nyt i udbudsprocessen. Det nye er at tage højde for at tænke drift ind. Udgangspunktet for at foreslå den tilgang, som er illustreret nedenfor, er at de traditionelle tilgange til offentligt-privat samarbejde kan forekomme tunge kontraktuelt og dermed også dyre. Tanken med forslaget er at splitte anlæg og efterfølgende drift op i to udbud, men hvor der er et klart fokus på at koble de to dele i og med at drift indsættes som et udvælgelseskriterium i anlægsudbuddet og dette genoptages i udbuddet til driften. Når kommunen udbyder driften kan dette udbud referere tilbage til driftskriteriet i anlægsudbuddet. Dette er en mulig vej til at skabe større fokus på drift i anlægsfasen til glæde for energibesparelser og non energy benefits. Forslaget er illustreret i figuren nedenfor. 20

22 Andet i forbindelse med finansiering Optimering af drift gennem kobling af drift i anlægsudbud og efterfølgende udbud af driften Bestiller Bygherre Kriterier: Anlægspris Proces som fremmer totaløkonomi Organisation og kompetencer Driftsbudget Projektering og udførelse (Entreprenør, rådgivere, Facility Manager) Kriterier: Driftspris Renoveringsplan Serviceniveau Drift (Facility Manager, bygningsservice, entreprenør) På det mere generelle plan vedrørende finansieringsstrategier i den kommunale sektor er det vigtigt at være opmærksom på forskellen mellem kommunernes driftsmidler og anlægsmidler. Det er som hovedregel ikke muligt at konvertere anlægsmidler til driftsmidler eller omvendt. I modsætning til, hvad der gælder for anlægsaktiviteter og især energibesparelser, har kommunerne heller ikke mulighed for at lånefinansiere driften. Derfor er kommunernes råderum i forhold til driftsudgifter også meget begrænset og afhængigt af udviklingen i skattegrundlaget. Investeringer i energibesparelser (anlægsmidler) kan imidlertid føre til driftsbesparelser, som enten kan skabe grundlag for yderligere investeringer i energibesparelser eller finansiere øgede driftsudgifter på andre områder. Anvendelse af de frigjorte midler til nedsættelse af skatten er også en mulighed. Disse muligheder opstår imidlertid kun, hvis de afledte økomiske besparelser af energiinvesteringerne høstes og ikke forbliver i de afdelinger og institutioner, som betaler energiregningen. Strategien for finansiering af energibesparelser skal derfor ses i sammenhæng med styringen af den samlede kommunale økonomi. Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, hvilken betydning de interne økonomiske kredsløb har for forholdet mellem de involverede parter og deres incitamenter til at arbejde for energibesparelser. I den forbindelse 21

23 er relationerne mellem driftsfunktion, bygherrefunktion og brugere særligt vigtige. Arbejdsgruppen foreslår, at Plan C inddrager disse aspekter i det videre arbejde i tilknytning til organisering og finansiering. Desuden vil arbejdsgrupppen pege på de muligheder, nogle kommuner har for at finansiere blandt andet renovering og energibesparelser via frasalg af ejendomme og grunde. Gennem frasalg kan kommunerne så at sige trimme deres ejendomsportefølje, skabe grundlag for energibesparelser og reducere driftsudgifterne. Arbejdsgruppen mener, at det er en selvstændig problemstilling at sørge for finansiering i forhold til udviklingsprojekter. Her bør der være en øget villighed til risiko. Plan C kunne med fordel arbejde med, hvordan den risiko kan indtænkes i udviklingsprojekter. Vi konstaterer endelig, at kommunerne er underlagt reglerne om deponering, og at kommunernes økonomi primært er styret af budgetperioderne og af valgperioderne. Der er ikke umiddelbart nogen grund til at tro, at disse forhold bliver ændret, men de er vigtige elementer i forståelsen af kommunernes finansielle ageren. Når en kommune indgår en aftale om benyttelse af ejendomme, lokaler med mere skal kommunen deponere et beløb svarende til den højeste værdi af enten opførelses-/anskaffelsesomkostningerne eller værdien af de benyttede ejendomme ifølge den senest foretagne offentlige vurdering. Opførelses-/anskaffelsesomkostningerne skal opgøres inkl. moms. (Velfærdsministeriet, Rapport om Offentlige-Private-Partnerskaber (OPP) og de kommunale låneregler samt visse øvrige spørgsmål i relation til lånebekendtgørelsen, 2008, 3) Deponering sker for at neutralisere den likviditetsgevinst, kommunen ellers ville opnå ved fx at sælge en ejendom og derefter leje den. Kommunernes deponering er efter reglerne i lånebekendtgørelsen bundet i 10 år og frigives derefter med 1/15 årligt. Dvs. 15 år oven i de 10 år (Velfærdsministeriet 2008, 15) Det almene område Arbejdsgruppen kortlægger her mulighederne for finansiering af energirigtig renovering på det almene område. Kortlægningen svarer til, hvordan renoveringsarbejder generelt finansieres på området, da der i dag ikke er midler, som er øremærkede til energiforbedringer. Finansiering af energirigtig renovering på det almene område kan forekomme i alle typer renoveringssager store som små. Fokus er ofte på de større renoveringssager, der ligger under helhedsplanerne, og som modtager støtte fra Landsbyggefonden. 22

24 Der er følgende muligheder for støtte, som arbejdsgruppen gennemgår kort: Renoveringsstøtteordningen Huslejestøtte Særlig driftsstøtte Kapitaltilførsel (femtedelsordningen) Investeringstilskud fra Landsbyggefonden Fritagelse fra dispositionsforpligtelse og trækningsret Disse støtteordninger kan man kombinerer på forskellige måder i forbindelse med en byggesag. Renoveringsstøtteordningen Lovhenvisning: Lov om almene boliger 91, jfr. 89 og Regulativ og vejledning om støtte fra Landsbyggefonden til opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i alment byggeri samt til fremme af innovation i byggeriet. Udgiftstyper: Opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i almene boligorganisationers byggeri. Hovedprincip: Hovedprincippet er, at ombygningsarbejderne opdeles i en støttet del og en ustøttet del. Den del af de ustøttede arbejder, der vedrører ejendommen som helhed (vurdering foretages af Landsbyggefonden) lægges over på den støttede del, således at det støttede lån består dels af en ustøttet del (5,7%), en støttet del (3,4%) og en del til miljøarbejder (1,8%). Egenbetalingsprocenten bliver en gennemsnitlig ydelsesprocent afhængig af arbejdernes fordeling på ovennævnte kategorier. Huslejestøtte Lovhenvisning: Lov om almene boliger 91a, jfr. 89 og Regulativ om tilskud til social og forebyggende indsats i problemramte afdelinger. Udgiftstyper: Det er et hovedkrav, at der skal udarbejdes en helhedsplan, og tilskuddet anvendes til at reducere balancelejen eller til at modvirke huslejeforhøjelser i forbindelse med renoveringsprojektet. Særlig driftstøtte Lovhenvisning: Lov om almene boliger og Regulativ om særlig driftsstøtte fra Landsbyggefonden (Landsdispositionsfonden). Hovedkrav: Landsbyggefonden kan af midlerne fra Landsdispositionsfonden yde støtte som lån eller tilskud til almene boligafdelinger, hvor der er konstateret så væsentlige økonomiske problemer, at disse vil kunne vanskeliggøre afdelingens videreførelse. Udgiftstyper: Støtten ydes til finansiering af nødvendige udbedrings- opretnings- og vedligeholdelsesarbejder samt miljøforbedrende foranstaltninger 23

25 og andre foranstaltninger, herunder udligning af opsamlede driftsunderskud. Hovedprincip: Støtten er baseret på en samlet vurdering af afdelingens situation og behovet for renoveringsudgifter, beboeraktiviteter, udlejningsinitiativer med mere. Forslag til driftsstøtten beregnes herefter ved en tilbageregning for at sikre afdelingens økonomi og huslejeniveau på et acceptabelt niveau. Driftsstøtten har ikke mulighed for generelt at forskyde huslejeniveauet. Der søges en balance mellem omkostningslejen efter eventuel renovering og den markedsbestemte maksimumsleje for det pågældende byggeri. Kapitaltilførsel Lovhenvisning: Lov om almene boliger og Regulativ om særlig driftsstøtte fra Landsbyggefonden (Landsdispositionsfonden). Hovedkrav: Landsbyggefonden kan af midlerne fra Landsdispositionsfonden yde kapitaltilførsel til dækning af opsamlet underskud, afskrivning af uerholdelige tilgodehavender og afvikling af underfinansiering eller særlige aktiviteter. Udgiftstyper: Kapitaltilførsel ydes ikke til bestemte udgiftstyper. Hovedprincip: Kapitaltilførsel er baseret på en samlet vurdering af afdelingens situation og behovet for renoveringsudgifter, beboeraktiviteter, udlejningsinitiativer mv. Forslag til driftsstøtten beregnes herefter ved en tilbageregning for at sikre afdelingens økonomi og huslejeniveau på et acceptabelt niveau. Driftsstøtten kan ikke generelt forskyde huslejeniveauet. Der findes særlige regler for tilbageførsel af kapitaltilførslen. Lånetyper: Kapitaltilførsel gives som tilskud / reservefondspantebrev. Kilde: Kapitaltilførsel ydes efter femtedelsmodellen, dvs. at fordelingsmodellen er således: Boligorganisation 1/5 Realkreditinstitut 1/5 Beliggenhedskommune 1/5 Landsdispositionsfond 2/5 Investeringstilskud fra Landsbyggefonden Lovhenvisning: Lov om almene boliger 90 og Regulativ om særlig driftsstøtte fra Landsbyggefonden (Landsdispositionsfonden 7) Hovedkrav: Investeringstilskud kan kun ydes som supplerende støtte til afdelinger, der opnår særlig driftsstøtte efter regulativets øvrige bestemmelser. Udgiftstyper: Større og særligt udgiftskrævende forbedrings- og opretningsarbejder i problemramte afdelinger, der er ibrugtaget inden Hovedprincip: Tilskuddet kan udgøre op til 50 % af udgifterne, dog maksimalt kr. pr. lejlighed. Det er normalt en forudsætning, at boligorganisationen selv bidrager ved anvendelse af trækningsretsmidler eller egenkapital med mindst en tredjedel af det beløb, der ydes i tilskud. 24

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN)

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) Nakskov Almene Boligselskab, afd. Rosenparken Foto : LBF SIDE 3 l 8 REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN

Læs mere

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN)

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) SIDE 3 l 8 REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) I medfør af lov om almene boliger

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer?

Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer? Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer? - Erfaringer fra kommuner og almene boliger Marianne Fox og Frederikke Abildtrup, Byggeri Management 1 Hvad er ESCO? Finansieringsmodel for energirenovering

Læs mere

Finansieringsmuligheder. Tirsdag den 26. august 2008

Finansieringsmuligheder. Tirsdag den 26. august 2008 Finansieringsmuligheder Tirsdag den 26. august 2008 Overblik over finansieringsmuligheder Boligorganisationen Dispositionsfond Arbejdskapital Afdelingen Henlagte midler Besparelse på henlæggelser Bortfald

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Reduktion, nedrivning og salg af almene boliger

Reduktion, nedrivning og salg af almene boliger Reduktion, nedrivning og salg af almene boliger Regler og muligheder Netværksmøde i AlmenNet 13. Maj 2015 Lars Holmsgaard Reduktion, nedrivning og salg af almene boliger Emner: Baggrund for reduktion Regler

Læs mere

Finansieringsmuligheder. Tirsdag den 23. februar 2010

Finansieringsmuligheder. Tirsdag den 23. februar 2010 Finansieringsmuligheder Tirsdag den 23. februar 2010 Hvilke finansieringsmuligheder er der i en renoveringssag? Overblik over finansieringsmuligheder Boligorganisationen Dispositionsfond bl.a. løbende

Læs mere

Finansieringsmuligheder. Mandag den 11. juni 2012

Finansieringsmuligheder. Mandag den 11. juni 2012 Finansieringsmuligheder Mandag den 11. juni 2012 Hvilke finansieringsmuligheder er der i en renoveringssag? Overblik over finansieringsmuligheder Boligorganisationen Dispositionsfond bl.a. løbende ydelsesstøtte

Læs mere

PWC DEN 21. JANUAR 2014. Særlige støtteordninger og regnskabsførelse

PWC DEN 21. JANUAR 2014. Særlige støtteordninger og regnskabsførelse PWC DEN 21. JANUAR 2014 Særlige støtteordninger og regnskabsførelse Muligheder for støtte Boligsociale aktiviteter/huslejestøtte (boligsocial indsats) Renoveringsstøtte Kapitaltilførsel, herunder fællespuljetilskud

Læs mere

Finansieringsmuligheder

Finansieringsmuligheder Finansieringsmuligheder Tirsdag den 10. marts 2015 i Svendborg Byggechef Lisa Fomsgaard Nielsen BO-VEST Administrationsselskab for 3 boligselskaber på Vestegnen Albertslund Boligselskab Tranemosegård Vridsløselille

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Østjysk Bolig, afdeling 3, Ryhaven - anmodning om garanti for lån til renovering

Østjysk Bolig, afdeling 3, Ryhaven - anmodning om garanti for lån til renovering Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 25. november 201425. november 2014 anmodning om garanti for lån til Der ydes kommunal garanti til Østjysk Boligs afdeling 3, Ryhaven, så afdelingen

Læs mere

Incitamenter til energibesparelser

Incitamenter til energibesparelser Incitamenter til energibesparelser Et projekt for Slots- og Ejendomsstyrelsen Ejendomsforeningen Danmark Gå-hjem-møde 2. november 2009 Seniorkonsulent, Ph.D Jesper Munksgaard Agenda Kort om Pöyry Udfordringen

Læs mere

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering Energirenovering Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering 1 Kommissorium for Tænketank om Bygningsrenovering Drøfte udfordringerne og potentialerne for bygningsrenovering i Danmark samt komme

Læs mere

Magistraten Møde den kl Side 1 af 5. Punkt

Magistraten Møde den kl Side 1 af 5. Punkt Punkt 3. Hasseris Boligselskab - afdeling 5 - Stationsmestervej 6-122 og Dyrskuevej 13-51. 447 almene familieboliger - Renoverings- og driftsstøtte med kapitaltilførsel - Godkendelse inden byggestart (skema

Læs mere

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 27.05.2013 Hvem er Kuben Management? En del af NRGi et af Danmarks største energiselskaber Markedsledende indenfor bygherrerådgivning Førende på rådgivning

Læs mere

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079 PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 OPP og samlet udbud Torben Brøgger 013861-0079 Torben Brøgger Bech-Bruun, Århus Partner i afdelingen for Fast ejendom, entreprise og

Læs mere

Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C. Baggrund:

Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C. Baggrund: Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C Baggrund: Albertslund 14. marts 2011 Vi har i forbindelse med arbejdet i Plan C og partnerkredsens deltagelse i idégenerering

Læs mere

Vejledning til ansøgning om midler til udarbejdelse af energihandlingsplaner i almene boliger

Vejledning til ansøgning om midler til udarbejdelse af energihandlingsplaner i almene boliger Dato: 26. juni 2013 Vejledning til ansøgning om midler til udarbejdelse af energihandlingsplaner i almene boliger Baggrund Der er på finansloven for 2013 afsat en energisparepulje til almene boliger på

Læs mere

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk er Energistyrelsens forbrugerrettede hjemmeside, der på en enkel og overskuelig måde tilbyder målrettede og relevante digitale værktøjer,

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Aabenraa Kommune Trafik og vej

Aabenraa Kommune Trafik og vej Aabenraa Kommune Trafik og vej 4758 Udbudsformer Valg af udbudsformer for vejbelysning i kommunalt regi 4758rap002, Aabenraa Kommune Trafik og vej 4758 Udbudsformer Valg af udbudsformer for vejbelysning

Læs mere

Erfaringerne med offentligeprivate

Erfaringerne med offentligeprivate Erfaringerne med offentligeprivate samarbejdsformer Signe Primdal Rahbek Slots- og Ejendomsstyrelsens mission Ejendomsvirksomhed vi bygger eller lader andre bygge for os (OPP). At tilvejebringe kontorlokaler

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller»

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» ESCO finansiering Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» Casper Højgaard Salgschef, Energy Solutions Casper.hoejgaard@schneider-electric.com Agenda 1. Hvad vinder kommuner ved at vælge

Læs mere

Bilag 6: Københavns Ejendomme

Bilag 6: Københavns Ejendomme Bilag 6 Københavns Ejendomme Plan C, delprojekt 1: Beslutningsprocesser og finansiering I dette bilag redegør vi kort for beslutningsprocessen i forbindelse med energirigtig renovering i Københavns Ejendomme

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer Energirenoveringer i BO-VEST regi Tæt / lavt elementbyggeri fra 1960erne og 1970erne Galgebakken - 687 boliger Hyldespjældet 383 boliger Gårdhusene

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Kapitaltilførsel til Østjysk Bolig og Beder- Malling Boligforening

Kapitaltilførsel til Østjysk Bolig og Beder- Malling Boligforening Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 30. juni 2014 Kapitaltilførsel til Østjysk Bolig og Beder- Malling Boligforening Bevilling af kommunal kapitaltilførsel til Østjysk

Læs mere

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 MARTS 2016 ENERGIPOLITIK Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 Indhold ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS Vestergårdsvej 15 8260 Aarhus Telefon 87 406 700 Fax 87 406 701 post@alboa.dk www.alboa.dk CVR 29462518

Læs mere

Indstilling. Kommunal garanti til landsbyggefondsstøttet renovering. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Indstilling. Kommunal garanti til landsbyggefondsstøttet renovering. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 11. november 2013 Kommunal garanti til landsbyggefondsstøttet renovering Aarhus Kommune Teknik og Miljø Kommunal garanti til støtte fra Landsbyggefonden

Læs mere

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP HVORNÅR OG HVORDAN Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP undervejs i mere end 10 år Regeringens handlingsplan, 2004: Det offentlige skal blive bedre til at bruge markedet, når det leverer service

Læs mere

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater)

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) PRIMO seminar den 24. november 2011, Odense Rådhus Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) Kontorchef Søren H. Thomsen Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde FINANSIERING OG GARANTISTILLELSE 09-02-2007 Sagsnr. 1101-294547 Dokumentnr. 2006-34535 Ansøgningen Kuben Boplan A/S har i brev

Læs mere

Energibesparelsesprojekt Bæk/Fosgåden,VA-afd. 58

Energibesparelsesprojekt Bæk/Fosgåden,VA-afd. 58 Baggrund BO-VEST har taget initiativ til et udviklingsprojekt til belysning af mulighederne for at få gennemført og finansieret yderligere energisparetiltag, som normalt ikke er omfattet af en traditionel

Læs mere

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 Bevillingsområde 80.84 Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Bygge Pixen. Din guide til byggesager i afdelingen

Bygge Pixen. Din guide til byggesager i afdelingen Bygge Pixen Din guide til byggesager i afdelingen 1 2 Indhold Hvad kan du bruge ByggePixen til? > En ny byggesag i afdelingen > Din rolle i byggesagen > Samarbejdspartnernes roller og ansvar > Side Hvad

Læs mere

ENERGIHANDLINGSPLANER En guide til at komme i gang

ENERGIHANDLINGSPLANER En guide til at komme i gang ENERGIHANDLINGSPLANER En guide til at komme i gang Maj 2015 Dette dokument indeholder det samlede materiale udarbejdet til projektet Energihandlingsplaner en guide til at komme i gang målrettet almene

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Analyse af praktiske. Klik for at redigere i. erfaringer med. energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter. master. Midtvejskonference

Analyse af praktiske. Klik for at redigere i. erfaringer med. energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter. master. Midtvejskonference Klik for at redigere i erfaringer med master Analyse af praktiske energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter Midtvejskonference 6. Februar 2013 AGENDA Formål Metode Foreløbige resultater Problemstilliner

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Find vej i kommunens økonomi - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Forord Med kommunalreformen blev der skabt større kommuner med flere opgaveområder

Læs mere

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser

Læs mere

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed Repræsentantskabet vedtog på mødet den 16. juni 2012 handlingsplanen for Boligkontorets Danmarks indsatsområder i det kommende år. Repræsentantskabet vedtog samtidig Målsætning vedrørende almen social

Læs mere

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse 1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer

Læs mere

Energibesparelsesprojekt Bæk/Fosgåden,VA-afd. 58

Energibesparelsesprojekt Bæk/Fosgåden,VA-afd. 58 Baggrund BO-VEST har taget initiativ til et udviklingsprojekt til belysning af mulighederne for at få gennemført og finansieret yderligere energisparetiltag, som normalt ikke er omfattet af en traditionel

Læs mere

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC Projekt Transparense EU Energi Effektivitets Direktivet EED EU s Energieffektivitetsdirektiv 2012/27/EU Ophæver Servicedirektivet 2006/32/EC I kraft siden 4 December

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 06.12.2012. Punkt 7. 2012-27958.

Teknik- og Miljøudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 06.12.2012. Punkt 7. 2012-27958. Punkt 7. Hasseris Boligselskab - Grønnegården (afd. 5) Stationsmestervej 6-122 og Dyrskuevej 13-51 - 492 almene familieboliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel og huslejestøtte -

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

ESCO-erfaringer i Hjørring Kommune

ESCO-erfaringer i Hjørring Kommune ESCO-erfaringer i Hjørring Kommune Alex Røge Hermansen Ingeniør, Teamleder for kommunens interne bygherrerådgivningsfunktion Team Kommunale Bygninger Case Energirenovering af Bjergbyhallen Hjørring Kommune

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Kommuners lånoptagelse og garantistillelse ved kontrakter om fast ejendom. Ved Cecilie Rust og Torben Schøn

Kommuners lånoptagelse og garantistillelse ved kontrakter om fast ejendom. Ved Cecilie Rust og Torben Schøn Kommuners lånoptagelse og garantistillelse ved kontrakter om fast ejendom Ved Cecilie Rust og Torben Schøn 2 Dagsorden Velkomst Introduktion Regulering af kommunernes låntagning Lånebekendtgørelsen Låneadgang

Læs mere

Afstemningsresultater Fra workshop om miljørigtigt byggeri, onsdag den 20. februar 2008

Afstemningsresultater Fra workshop om miljørigtigt byggeri, onsdag den 20. februar 2008 Afstemningsresultater Fra workshop om miljørigtigt byggeri, onsdag den. februar 8 Nybyggeri: barrierer Gruppe Tekst Stemmer,, Manglende viden blandt alle aktører (fordelt på plancher) Der mangler viden

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Referat fra ekstraordinært møde i Økonomiudvalget

Referat fra ekstraordinært møde i Økonomiudvalget Referat fra ekstraordinært møde i Økonomiudvalget Onsdag den 15. december 2010 kl. 17.00 i Borgmesterens kontor Mødedeltagere: Ole Find Jensen (A) John Schmidt Andersen (V) Kim Rockhill (A) Morten Skovgaard

Læs mere

TOTALØKONOMISKE VURDERINGER Dokumentation for

TOTALØKONOMISKE VURDERINGER Dokumentation for TOTALØKONOMISKE VURDERINGER for web-applikation Wep-applikation Side 1 af 9 Indhold Generelt... 3 1 Baggrund... 3 1.1 Nuværende lovgrundlag... 3 1.2 Formål... 3 2 Beregningsmetoder... 3 2.1 Hovedprincip...

Læs mere

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 Temaer for arbejdsgruppens drøftelser Møde 1 Boligejeren indblik i adfærd, motivation og behov Grøn Boligkontrakt afgørende elementer for succes

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

BILAG A OPP-redegørelse

BILAG A OPP-redegørelse BILAG A OPP-redegørelse Offentligt-privat partnerskab (OPP) Offentligt-privat samarbejde (OPS) Offentligt-privat samarbejde (OPS) Traditionelt udbud KRITERIER OPP SKRÆDDERSYET BYGGERI PARTNERING UDLICITERING

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Ydelse, støttede realkreditlån, 1. fulde år udgør ca. 3,6 % af 2.271 t.kr. svarende til 82 t.kr. eller ca. 6 kr. pr. m² boligareal (12.965 m²).

Ydelse, støttede realkreditlån, 1. fulde år udgør ca. 3,6 % af 2.271 t.kr. svarende til 82 t.kr. eller ca. 6 kr. pr. m² boligareal (12.965 m²). Randersegnens Boligforening u.k (v/dab) v/ Randersbolig Marsvej 1 8960 Randers SØ Randersegnens Boligforening u.k (v/dab), afdeling 37, Nørhald 1 I henhold til aftale har fonden foretaget en foreløbig

Læs mere

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete

Læs mere

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune 1. Opgave I forbindelse med godkendelse af budget og husleje for kommunalt ejede almene ældreboliger (beslutning i Velfærdsudvalget

Læs mere

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde 1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske

Læs mere

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Jerup Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer økonomi og indeklima 3 Energiforbrug, varme og boligtype 3 FUNKTIONÆRBOLIG

Læs mere

Fælles regionalt/kommunalt energiprogram REEEZ resultater og erfaringer

Fælles regionalt/kommunalt energiprogram REEEZ resultater og erfaringer Fælles regionalt/kommunalt energiprogram REEEZ resultater og erfaringer Flemming Jørgensen 30/4-15 Region Sjælland og 12 kommuner har i perioden 1. marts 2012 til 28. februar 2015 gennemført energiprogrammet

Læs mere

Juridiske forhold. Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering

Juridiske forhold. Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering Juridiske forhold Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering Kvalitetssikring Ny bekendtgørelse nr. 1179 af 04 10 2013 Offentligt byggeri Kvalitet, OPP og totaløkonomi

Læs mere

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad- Den energioptimerede landsby Dybvad Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad - Den energioptimerede landsby INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Udbudsfri OPI. Om udbudsfri OPI. Hvorfor udbudsfri OPI. Modellen. Case. Kontakter

Udbudsfri OPI. Om udbudsfri OPI. Hvorfor udbudsfri OPI. Modellen. Case. Kontakter Udbudsfri OPI Om udbudsfri OPI Hvorfor udbudsfri OPI Modellen Case Kontakter OPI (offentlig-privat innovation) projekter er med til at skabe udvikling og innovation i byggeriet, men udbudsreglerne betragtes

Læs mere

Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan

Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan Appendiks C hører til publikationen Energihandlingsplan erfaringer og inspirationsliste, udarbejdet i InnoBYG projektet Bæredygtig Energirenovering,

Læs mere

Bilag 4: ESCO pilotprojekter

Bilag 4: ESCO pilotprojekter NOTAT Bilag 4: ESCO pilotprojekter 28.september 2012 Udvikling og analyse MIKKJ/LKL Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO projekter på tre danske universiteter. Formål Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO-projekter

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

BedreBolig En ny ordning under Energistyrelsen

BedreBolig En ny ordning under Energistyrelsen BedreBolig En ny ordning under Energistyrelsen Formål Fremme energirenovering af private boliger Fjerne barrierer gøre det nemt og overskueligt Samlet rådgivning hos én aktør gennem hele processen Skal

Læs mere

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Energirenovering for lejere Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Program 12:00 Let frokost 12:30 Introduktion til handlingsplanen og projektet, herunder resultatet af kickoffseminar

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek

Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Energirenoveringer indeholder mange udfordringer. Succesfulde helhedsrenoveringer kræver ekstra meget omtanke og derfor kan man drage fordel

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Vivabolig - Afd Store Tingbakke almene boliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel - Ansøgning om støtte (skema A)

Vivabolig - Afd Store Tingbakke almene boliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel - Ansøgning om støtte (skema A) Punkt 5. Vivabolig - Afd. 15 - Store Tingbakke - 217 almene boliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel - Ansøgning om støtte (skema A) 2012-52587 By- og Landskabsudvalget indstiller,

Læs mere

Indstilling. Investeringer i energioptimeringer i Børn og Unge. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Investeringer i energioptimeringer i Børn og Unge. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 14. januar 2013 Aarhus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge 1. Resume Der er i Børn og Unges budget afsat 58,1 mio. kr. til investeringer

Læs mere

Aktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15. Afgjort den 28. maj 2015. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015.

Aktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15. Afgjort den 28. maj 2015. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015. Aktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15 Afgjort den 28. maj 2015 140 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015. a. Klima-, Energi og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Notat til Økonomiudvalget. Målsætning for gældsudvikling

Notat til Økonomiudvalget. Målsætning for gældsudvikling Notat til Økonomiudvalget Målsætning for gældsudvikling Finansielle strategi I kommunens finansielle strategi fastlægges generelle retningsliner i forbindelse med låneoptagelse og pleje af kommunens låneportefølje.

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Renovering af administrationsbygningerne i Terndrup og Nørager. Temamøde for byrådet, 27. januar 2014, Lars Schou

Renovering af administrationsbygningerne i Terndrup og Nørager. Temamøde for byrådet, 27. januar 2014, Lars Schou Renovering af administrationsbygningerne i Terndrup og Nørager Temamøde for byrådet, 27. januar 2014, Lars Schou Plan for den næste time Formål: At give indblik i historik og nyt beslutningsgrundlag for

Læs mere

Dokumentet er ajourført den 19. maj 2015 med yderligere alternativer Senarie D. E. og F.

Dokumentet er ajourført den 19. maj 2015 med yderligere alternativer Senarie D. E. og F. Dato 7. april 2015 Dok.nr. 43742-15 Sagsnr. 15-3813 Ref. Arnfred Bjerg Dokumentet er ajourført den 19. maj 2015 med yderligere alternativer Senarie D. E. og F. Økonomiberegning for opførelse af 30 almene

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Fredensborg Kommune temamøde om almene boliger

Fredensborg Kommune temamøde om almene boliger Fredensborg Kommune temamøde om almene boliger Kokkedal Den 26. maj 2015 Kontakt og E-mailservice Inge-Lis Kalum Schou kalum@pc.dk tlf. 49 19 14 50 Inge-lis-kalum.weebly.com Rådgivning Kurser E-mail nyhedsservice

Læs mere

Dialogbaseret borgerkommunikation

Dialogbaseret borgerkommunikation Dialogbaseret borgerkommunikation SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri Frederikshavn Kommune Landsbymodellen 1:1 SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri vil via samarbejde, viden

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Danske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014

Danske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014 Danske Havne Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY August 2014 Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv Danske havne har ambitiøse udviklingsplaner baseret på nye

Læs mere

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Indhold: Forord Indledning Krav i henhold til gældende lovgivning Politiske målsætninger Forbrugsovervågning og dataopsamling Energikonsulent Energisparepulje

Læs mere

CTS fra strategi til praksis

CTS fra strategi til praksis CTS fra strategi til praksis Om CTS fra strategi til praksis Processen Tekniske løsninger Projektmæssige løsninger Opvarmning af brugsvand i to trin Kontakter Udrulning af CTS i Brøndby Kommune er baseret

Læs mere

Jørgen Lange Partner, Ingeniør

Jørgen Lange Partner, Ingeniør Jørgen Lange Partner, Ingeniør Jørgen Lange Bygningsingeniør 1987, Aarhus Teknikum Partner i firmaet Ellehauge & Kildemoes Deltidsansættelse som lektor på Ingeniørhøjskolen i Århus Praktisk og teoretisk

Læs mere