Evaluering af satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
|
|
- Ejnar Madsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundhedsstyrelsen Evaluering af satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Evalueringsrapport September 2009
2 Sundhedsstyrelsen Evaluering af satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Evalueringsrapport September 2009
3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Om evalueringen af satspuljeprojektet vedrørende børne-familiesagkyndige Læsevejledning 6 2. Konklusion og anbefalinger 7 3. Strategi og målsætninger for satspuljeprojektet Om satspuljeprojektet Realisering af strategien for indsatsen på nationalt plan overensstemmelse mellem nationale og lokale målsætninger Organiseringen af de lokale projekter Projekternes strategiske organisering Projekternes operationelle organisering Fremmende og hæmmende faktorer for projekternes organisering Aktiviteter i forbindelse med satspuljeprojektet Satspuljeprojektets overordnede udbredelse Gennemførte aktiviteter inden for satspuljeprojektets indsatsområder Kvalificering og motivering af medarbejdere Ændring af rutiner Samarbejde og erfaringsoverførsel Udvikling af forældrekompetence og støtte til børnene i alkoholbehandlingen Daglig støtte til børnene Øvrige aktiviteter Barrierer og drivkræfter for projekternes implementering Delkonklusion Resultater og virkninger af satspuljeprojektet Vidensniveauet om børn i familier med alkoholproblemer Rutiner og procedurer i arbejdet med børn i familier med alkoholproblemer Støtte til børn i familier med alkoholproblemer Forankring af børnefamilieperspektivet Delkonklusion Bilag 94 I
4 1. Indledning Denne rapport indeholder evalueringen af satspuljeprojektet Børnefamiliesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer 1. Projektet omfatter en fireårlig bevilling fra satspuljen på 10 mio. kr. pr. år. Evalueringen er gennemført for perioden for Sundhedsstyrelsen. Evalueringen har sigtet mod at belyse puljens effektivitet, virkning og bæredygtighed på basis af det opdrag, som Sundhedsstyrelsen har givet i sit udbudsmateriale. Sundhedsstyrelsen har i sit udbud i forbindelse med evalueringen ønsket en besvarelse af en række overordnede evalueringsspørgsmål med henblik på at belyse, om den overordnede målsætning med satspuljeprojektet er realiseret, jf. nedenstående tabel. Det vil sige, hvorvidt kommuner/regioner på systematisk vis forankrer støtten til børn i familier med alkoholproblemer som en driftsfunktion i de relevante kommunale/regionale institutioner. Tabel 1.1: Evalueringsspørgsmål for satspuljeprojektet Effektevaluering: En baselineopgørelse over, hvor mange børn der som udgangspunkt modtog særlig støtte i de tre sektorer Hvor mange professionelle tilhørende hvilke faggrupper og sektorer, der har modtaget undervisning Hvor mange institutioner i de forskellige sektorer, der har implementeret handlevejledningerne, hvilken effekt dette har haft i forhold til stigning i antallet af børn, som har fået en særlig støtte og forældre, der har modtaget støtte til en bedre varetagelse af deres forældreopgave. Der er også behov for at registrere, hvilken type af støtte der er ydet, og i hvilken sektor støtten er ydet. Hvor mange skoler og institutioner, der ud over implementering af handlevejledningen har arbejdet målrettet med at give børnene en støtte i hverdagen både følelsesmæssigt og praktisk, herunder en opgørelse over antallet af børn, der har fået en særlig støtte. Procesevaluering: Statusbeskrivelse af, hvordan man i den enkelte region/kommune inden for de tre sektorer som udgangspunkt har støttet børn i familier med alkoholproblemer Hvordan indsatsen har været organiseret, herunder hvilke ledelsesmæssige faktorer, der har fremmet eller hæmmet processen Hvordan samarbejdet, koordinationen og erfaringsoverførslen mellem de tre sektorer er organiseret, herunder hvilke faktorer, der har fremmet eller hæmmet denne proces Hvilken form for støtte alkoholbehandlingen giver børnene, hvor mange børn det drejer sig om, og hvordan der arbejdes med udvikling af forældrekompetence og bedre relation mellem forældre og børn Hvilke barrierer der har været for processen og hvilke særligt kreative løsninger, der er fundet for at sikre forankring. Evalueringen er gennemført med henblik på at besvare de overordnede evalueringsspørgsmål, som Sundhedsstyrelsen har ønsket belyst. 1 Herefter benævnt satspuljeprojektet vedrørende børne-familiesagkyndige. Evaluering af satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer 1
5 Evalueringsspørgsmålene har struktureret både opgaven og besvares løbende i rapportens kapitler. Konkret har Rambøll Management Consulting (Rambøll) operationaliseret udbudsmaterialets evalueringsspørgsmål i tre gængse evalueringskriterier: Implementering Effektivitet Bæredygtighed. 1.1 Om evalueringen af satspuljeprojektet vedrørende børnefamiliesagkyndige Rambøll har i evalueringen lagt vægt på, at der anvendes en systematisk og gennemskuelig metode, så evalueringens resultater og anbefalinger ligger i logisk forlængelse af hinanden. Vi har vurderet, at evalueringsspørgsmålene i udbudsmaterialet er knyttet til tre gængse evalueringskriterier: Implementering Effektivitet Bæredygtighed. Projekternes implementering evalueres ved hjælp af en virkningsanalyse. Virkningsanalysen vil primært fokusere på tre elementer: (i) input i hvert projekt i form af menneskelige og finansielle ressourcer, (ii) organiseringsform, og (iii) implementeringspraksis. Virkningsanalysen kan i høj ses som en form for kortlægning, der kan medvirke til at fastslå, om der er en sammenhæng med fx en bestemt organiseringsform og de resultater, der skabes. Projekternes effektivitet evalueres ved hjælp af en effektivitetsanalyse. Effektivitetsanalysen består primært i at kortlægge og vurdere de (i) aktiviteter, og (ii) resultater, som projekterne har skabt. I den afsluttende, integrerede evaluering af indsatsen analyseres den overordnede bæredygtighed i et fremtidigt perspektiv ved hjælp af en institutionaliseringsanalyse. Analysen vil fokusere på, hvilke formelle strukturer, og rutiner, projektet har påvirket. Fokus her er såvel i de enkelte organisationer (alkoholbehandlingssteder, kommuner, institutioner), men også de tværfaglige strukturer/ rutiner, der er blevet skabt. Evalueringens datagrundlag I forhold til evalueringens datagrundlag har Rambøll vægtet trianguleringen af flere datakilder med henblik på at sikre en solid og troværdig evaluering. Evaluering af satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer 2
6 Brug af et monitorerings- og evalueringssystem Dette indebærer for det første brugen af et monitorerings- og evalueringssystem igennem projektperioden. Systemet har i forbindelse med evalueringen været benævnt den elektroniske protokol. Den elektroniske protokol har været anvendt til at sikre i alt fem indberetninger igennem projektperioden fra projekterne. Indberetningerne har specificeret antallet og typen af projekternes gennemførte aktiviteter. En spørgeskemaundersøgelse som hjørnesten i en før- og efterkortlægning Herudover er der i forbindelse med evalueringen gennemført en spørgeskemabaseret før- og eftermåling blandt alkoholbehandlingssteder, kommunale social-/børn-ungeforvaltninger, skoler og daginstitutioner. Førkortlægningen fandt sted i efteråret 2005, mens efterkortlægningen forløb i august For begge målingers vedkommende er der tale om, at der inden for alle områder på nær daginstitutionsområdet er gennemført en populationsundersøgelse. Dvs. en undersøgelse blandt alle relevante institutioner. Spørgeskemaundersøgelserne er gennemført med henblik på at dokumentere projektets aktiviteter og resultater med udgangspunkt i en systematisk baselinekortlægning. Nedenstående tabel viser, hvor mange af de adspurgte institutioner der har deltaget i evalueringens spørgeskemaundersøgelser. Tabel 1-2 Svarprocenter fordelt på respondentgrupper Kommunale Alkoholbehand- Skoler Daginstitutioner forvaltninger lings- institutioner Måling Størrelse på bruttostikprøve Renset bruttostikprøve * 87* 38* 43* 1.550* 1363* 959* 1148* Komplette besvarelser Nogle svar Svarprocent** 34,8% 54,0% 97,3% 74,4% 39,7% 42,7% 45,8% 50,4% * Den rensede stikprøve er dem, der reelt har haft mulighed for at svare. En andel af de udsendte s nåede enten ikke frem til instituttonerne eller blev stilet til respondenter, som faldt uden for målgruppen ** Baseret på bruttostikprøven Evaluering af satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer 3
7 Samlet set er det Rambølls vurdering, at svarprocenterne er tilfredsstillende for denne type undersøgelse, når der ses bort fra svarprocenten blandt de kommunale forvaltninger i Der er ved alle målinger foretaget en test af, hvorledes undersøgelsens deltagende institutioner fordeler sig på de 14 projektområder sammenlignet med hele populationen af adspurgte institutioner. Testen viser, at der kun er tale om beskedne afvigelser. Dog er der i forhold til målingen blandt kommunale forvaltninger i 2005 en overvægt af kommuner fra visse projektområder. I forhold til de øvrige målinger er undersøgelsens resultater imidlertid geografisk repræsentative for projektområderne. Hertil kommer, at det skal tages med i betragtning, at der for alle områder på nær daginstitutionsområdet er tale om populationsundersøgelser, hvilket øger undersøgelserne generaliserbarhed. Brugen af en før- og eftermåling i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen giver mulighed for at dokumentere den udvikling og de resultater og virkninger, der er skabt i løbet af projektperioden. Denne udvikling kan måles ved hjælp af to forhold: For det første giver spørgeskemaundersøgelsen mulighed for at belyse udviklingen ved at sammenligne resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i 2005 med resultaterne fra undersøgelsen i Hermed belyses udviklingen over tid. Da spørgeskemaundersøgelsen i 2005 først blev gennemført lidt over et år efter, at de lokale projekter fik tildelt puljemidler, så vil denne analyse formentlig ikke vise hele den effekt, som skal tilskrives de lokale projekter, da deres aktiviteter typisk vil være startet op før spørgeskemaundersøgelsen. For det andet giver spørgeskemaundersøgelsen mulighed for at undersøge, om der er forskel mellem de respondenter, der har deltaget i satspuljeprojektet, og de respondenter, som ikke har deltaget. Det giver mulighed for at belyse betydningen af at deltage i satspuljeprojektet. Casestudier i de 14 projektområder Endelig er der med henblik på at give en tilbundsgående forståelse for implementeringen og effekterne af satspuljeprojektet gennemført casebesøg i de lokale projekter i satspuljeprojektet. Konkret er der gennemført casebesøg i 15 ud af projektets 16 lokale projekter 3. Ved casebesøgene er de børne-familiesag-kyndige samt eventuelle tidligere børne-familiesagkyndige, repræsentanter fra styregruppen samt interessenter fra alkoholbehandlingssektoren, de relevante kommunale sektorer, skoler og daginstitutioner blevet interviewet. Typisk har casebesøgene været organiseret sådan, at der er gennemført et interview med de børne-familie-sagkyndige og eventuelt tidligere børne-familiesagkyndige, et interview med styregruppen, et interview 2 Her viste en nærmere undersøgelse, at den lave svarprocent skyldtes travlhed i forbindelse med kommunalreformen, manglende fokus på området samt administrative omkostninger i forbindelse med besvarelsen af spørgeskemaet. 3 Det var ikke muligt at gennemføre et casebesøg i Egedal Kommune på grund af en langtidssygemelding af den børne-familiesagkyndige i dette projekt. Evaluering af satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer 4
8 med repræsentanter for alkoholbehandlingsinstitutionerne og et interview med repræsentanter fra den sociale og pædagogiske sektor 4. I forlængelse af casebesøgene er der udarbejdet 14 casenotater, som repræsenterer hvert af de oprindelige projektområder fra før kommunalreformen. Formålet med disse casenotater har været, at (i) give en tilbundsgående forståelse af det lokale projekts indsats, herunder projektets målsætninger, organisering, aktiviteter og resultat, og (ii) afdække den lokale implementering af satspuljeprojektet og herigennem skabe en solid forståelse af de eventuelle forhold, som har påvirket projektet og dets aktiviteter og resultater. 4 I enkelte projekter har de børne-familiesagkyndige dog deltaget i alle de nævnte typer af interviews. Evaluering af satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer 5
9 1.2 Læsevejledning Nedenfor fremgår en oversigt over det nærmere indhold i rapporten. Indhold Kapitel 1: Indledning Indledning Om evalueringens metode Læsevejledning Læs dette, hvis du vil have en introduktion til evalueringen af satspuljeprojektet vedrørende børne-familiesagkyndige og have en beskrivelse af indholdet i rapporten Kapitel 2: Konklusion og anbefalinger Konklusion Anbefalinger vil have et overblik over evalueringens konklusioner og anbefalinger Kapitel 3: Strategi og målsætninger for satspuljeprojektet Om satspuljeprojektet vil have viden om baggrunden, udformningen og udmøntningen af satspuljeprojektet Kapitel 4: Overensstemmelse med satspuljeprojektet nationale og lokale målsætninger Overensstemmelsen mellem de nationale og de lokale projekters målsætninger vil vide mere om de lokale projekters overensstemmelse med de nationale retningslinjer Kapitel 5: Organisering i satspuljeprojektet Organiseringen på nationalt, regionalt og lokalt niveau Kapitel 6: Aktiviteter i forbindelse med satspuljeprojektet Motivering og kvalificering af medarbejdere Ændring af rutiner Samarbejde og erfaringsoverførsel Udvikling af forældrekompetence og støtte til børnene i alkoholbehandlingen Daglig støtte til børnene Barrierer og drivkræfter for projekternes implementering Kapitel 7: Projektets organisatoriske resultater vil have en viden om, hvordan indsatsen over for børn i familier med alkoholproblemer har været organiseret i de lokale projekter samt hvilke typer af organiseringer, der har været fremmende eller hæmmende for projekternes implementering vil have et overblik over aktiviteterne gennemført i forbindelse med satspuljeprojektet samt interessenternes vurderinger af barrierer og drivkræfter i forbindelse med implementeringen af projektet Resultater i forhold til opkvalificering Resultater i forhold til ændring af rutiner vil have en viden om, hvilke resultater satspuljeprojektet har medført Resultater i forhold til støtten over for børn i familier med alkoholproblemer Resultater i forhold til forankring af støtten Evaluering af satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer 6
10 2. Konklusion og anbefalinger Det overordnede formål med satspuljeprojektet til støtte for børn i familier med alkoholproblemer er at sikre, at kommunerne og eventuelt regionerne på systematisk vis forankrer støtten til børn i familier med alkoholproblemer som en driftsfunktion i kommunen (eventuelt i regionen) og i de relevante institutioner i kommunen. Tanken bag det samlede projekt er at udbrede en indsatsstrategi for, hvordan børnefamilieproblematikken i forhold til alkoholproblemer kan håndteres, så det undgås, at der vokser børn op i familier med alkoholproblemer, der ikke får den nødvendige støtte. Strategien for indsatsen på nationalt plan er blevet udmøntet igennem en række lokale projekter, hvor såkaldte børne-familiesagkyndige har været ansat for projektets midler. De lokale projekter har haft til opgave at implementere de indsatsområder, som den strategien omfatter, mens en koordinerende funktion i Sundhedsstyrelsen har været ansvarlig for at understøtte de lokale projekters indsats og sikre projektets overordnede fremdrift. Projektets samlede målopfyldelse Evalueringen af satspuljeprojektet til støtte for børn i familier med alkoholproblemer viser samlet set, at projektet i høj har fulgt strategien for indsatsen på nationalt plan og realiseret de forventede aktiviteter, samt at projektet i nogen har realiseret de forventede resultater og virkninger. Det vil sige, at de lokale projekter i høj har gennemført aktiviteter inden for det samlede projekts seks indsatsområder, samt at der kan observeres en sammenhæng mellem gennemførelsen af disse aktiviteter og de ønskede resultater, nemlig en øget af systematisk forankring af støtten til børn i familier med alkoholproblemer, hvilket blandt andet indebærer et øget videns- og kompetenceniveau i forhold til problemstillingen, ændrede rutiner og samarbejdsstrukturer samt en øget af direkte og indirekte støtte til børn i familier med alkoholproblemer. Det er på den baggrund Rambølls vurdering, at satspuljeprojektet i forhold til de opstillede målsætninger har resulteret i et tilfredsstillende aktivitets- og resultatniveau. Det er videre Rambølls vurdering, at det samlede projekt set i forhold til de afsatte ressourcer har resulteret i et meget tilfredsstillende aktivitets- og resultatniveau, da omfanget af gennemførte aktiviteter og skabte resultater indikerer en høj produktivitet og omkostningseffektivitet. Evalueringen viser dog samtidig, at den overordnede målsætning med satspuljeprojektet ikke er fuldt opfyldt, da børnefamilieperspektivet ikke indgår som en systematisk del af driften i de målrettede sektorer som sådan udbredelsen og omfanget af aktiviteter har varieret på tværs af sektorer og lokale projekter. Deltagende alkoholbehandlingsinstitutioner og kommunale børn og ungeforvaltninger er i højere lykkedes med at systematisk at indarbejde børnefamilieperspektivet i drift, mens det i mindre er lykkedes blandt de deltagende skoler og daginstitutioner. Gennemførte aktiviteter i forbindelse med satspuljeprojektet I forhold til aktiviteterne i det samlede projekt, så viser evalueringen konkret, at følgende aktiviteter er blevet gennemført: Evaluering af satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer 7
11 Udbredelse: De 14 lokale projekter har samlet set udbredt deres indsats til 74 ud af de 89 kommuner, som har udgjort projektområdet. Især alkoholbehandlingsinstitutioner og de kommunale børn- og ungeforvaltninger har deltaget i projektet i disse kommuner. Organisering af indsatsen: Hovedparten af de lokale projekter har sikret en tværsektoriel organisering af projektet med repræsentation af alkoholbehandlingen, skoler, daginstitutioner samt den kommunale børn og ungeforvaltning. En stor del af de deltagende kommuner har samtidigt etableret netværksgrupper for de nøglepersoner, som er uddannet i forbindelse med projektet. Kvalificering af professionelle: De lokale projekter har i høj arbejdet med opkvalificering og motivering af medarbejdere inden for den pædagogiske sektor, den sociale sektor og alkoholbehandlingssektoren med henblik på at sikre, at medarbejderne er i stand til at identificere børnene, få afdækket og vurderet børnenes situation samt sikret støtte til børnene i samarbejde med de øvrige relevante sektorer. Konkret har der inden for den sociale og pædagogiske sektor været 8796 deltagere på kurser til uddannelse af nøglepersoner (tværfaglige kurser), 8191 deltagere i tværfaglige opkvalificerende aktiviteter (fx temadage eller foredrag) og deltagere i andre kvalificerende initiativer (indlæg på personalemøder o.lign). Inden for alkoholbehandlingssektoren har 1812 deltagere deltaget i kvalificerende initiativer 5. Evalueringen viser samtidig, at de institutioner, som har deltaget i satspuljeprojektet i perioden i markant højere har deltaget i kompetenceudviklende aktiviteter end institutioner, som ikke har deltaget i det projektet. Ændring af rutiner: Med henblik på at institutionerne i den pædagogiske sektor, socialforvaltningerne og alkoholbehandlingen ændrer rutiner, så det sikres, at de professionelle ser børnene og samarbejder omkring etablering af støtte til børnene, så har de lokale projekter arbejdet med formuleringen og implementeringen af skriftlige politikker og retningslinjer, som beskriver institutionernes håndtering af børnefamilieproblematikken. Konkret har de lokale projekter implementeret i alt 691 handlevejledninger vedrørende arbejdet med og håndteringen af børn i familier med alkoholproblemer inden for de deltagende institutioner. Herudover viser evalueringen, at der blandt især de alkoholbehandlingsinstitutioner og kommunale forvaltninger, som har deltaget i satspuljeprojektet, i løbet af projektperioden er sket en markant stigning i andelen af institutioner, som har formuleret skriftlige retningslinjer omkring børnefamilieperspektivet. Fx har 72 % af de adspurgte alkoholbehandlingsinstitutioner i 2008 integreret børnefamilieperspektivet i deres servicedeklaration/kerneydelsesbeskrivelse mod 56 % i 2005, mens 38 % af de kommunale børn- og ungeforvaltninger i 2008 mod 19 % i 2005 har formuleret en vejledning med retningslinjer for håndteringen af sager efter Servicelovens kapitel 11, hvor et alkoholproblem i familien udgør en væsentlig del af problemstillingen. Evalueringen viser 5 De angivne tal skal dog tages med det forbehold, at der ikke er tale om unikke personer, men det samlede antal deltagere, hvorfor enkeltpersoner godt kan optræde flere gange, da der ofte har været tale om tilbagevendende aktiviteter målrettet den sammen målgruppe. Evaluering af satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer 8
12 samtidig, at denne positive udvikling primært skal tilskrives udviklingen hos de institutioner, som har deltaget i satspuljeprojektet. Samarbejde og erfaringsoverførsel: De lokale projekter har gennemført en række aktiviteter med henblik på at sikre, at der etableres procedurer for samarbejde og erfaringsoverførsel mellem alkoholbehandlingen og de øvrige sektorer i forhold til børn i familier med alkoholproblemer. Konkret viser evalueringen, at der i omkring 60 af de deltagende kommuner har været etableret samarbejde mellem disse parter, men samarbejdet har samtidig i ringe været formaliseret og er sket efter behov. Evalueringen viser videre, at der i løbet af projektperioden er sket en svag positiv udvikling i social-/børn- og ungeforvaltningernes mulighed for at trække på kompetencer inden for kommunen typisk fra alkoholbehandlingen i forhold til erfaringsoverførsel. Evalueringen viser endelig, at der er sket en positiv udvikling i det faste samarbejde mellem social-/børn- og ungeforvaltninger og alkoholbehandlingsinstitutioner fra 2005 til 2008, da andelen af alkoholbehandlingsinstitutioner, som angiver at have faste samarbejdsaftaler om børnefamilieperspektivet med de kommunale forvaltninger, er steget fra 6 % til 22 %. Udvikling af forældrekompetence og støtte til børnene i alkoholbehandlingen: De lokale projekter har gennemgående arbejdet hen imod at sikre, at der i alkoholbehandlingen kommer fokus på udvikling af forældrekompetence, vurdering af børnenes behov samt iværksættelse af støtte til børnene. Dette arbejde er dels set igennem den ovenfor omtalte opkvalificering, rutineændring og samarbejde og erfaringsoverførsel, men hertil kommer, at en høj andel af de deltagende alkoholbehandlingsinstitutioner har arbejdet med etablering af tilbud om støtte til børn i familier med alkoholproblemer. Samtidig er der fra 2005 til 2008 sket en markant positiv udvikling i brugen af støtte og aflastningsforløb for børn, hvor andelen af alkoholbehandlingsinstitutioner, som tilbyder denne støtte, er steget fra 6 til 56 %. Daglig direkte støtte til børnene i den pædagogiske sektor: De lokale projekter har gennem de opkvalificerende aktiviteter og kurser motiveret de lokale institutioner med henblik på at sikre, at børn i familier med alkoholproblemer modtager daglig støtte. I flere tilfælde har lokale projekter understøttet institutioner i etableringen og udviklingen af den daglige støtte. Fremmende og hæmmende faktorer i forbindelse med projektets implementering: Evalueringen viser, at der på tværs af de lokale projekter samt sektorer er væsentlig variation i forhold til udbredelsen og omfanget af de gennemførte aktiviteter inden for de seks indsatsområder. Det er imidlertid ikke Rambølls vurdering, at dette skyldes målforskydning eller manglende implementeringsstringens i de lokale projekter, men snarere er et resultat af en række barrierer, som de lokal projekter har stået over for i deres implementering af satspuljeprojektet. Især har det haft betydning for projekterne, om der i deres projektområder har kunnet etableres ledelsesmæssig opbakning blandt de deltagende sektorområder i forhold til implementering af projektet. Dette har i høj varieret blandt de lokale projekter, men evalueringen Evaluering af satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer 9
13 viser, at denne variation snarere skyldes eksterne forhold i relation til især kommunalreformens betydning lokalt og tilstedeværelsen af erfaringer med at arbejde med børnefamilieperspektivet end forhold relateret til de lokale projekters indsats. Realiserede resultater og virkninger i forbindelse med satspuljeprojektet I forhold til resultaterne og virkninger af det samlede projekt, så viser evalueringen konkret, at følgende resultater og virkninger er blevet realiseret: Vidensniveau og kompetencer: Evalueringen viser, at satspuljeprojektet i høj har resulteret i, at de deltagende institutioner, og i særlig de deltagende alkoholbehandlingsinstitutioner og kommunale forvaltninger har fået tilført ny viden omkring børnefamilieproblematikken samt har styrket deres handlekompetencer i forhold til denne problematik. Fx viser evalueringen, at 75 % af de adspurgte alkoholbehandlingsinstitutioner i 2008 mod 42 % i 2005 er meget enige eller enige i, at alkoholbehandlingsinstitutionens behandlere er fuldt ud i stand til at inddrage børnefamilieperspektivet i deres praksis. Rutiner og procedurer: Evalueringen viser, at satspuljeprojektet i nogen har bidraget til, at de deltagende institutioner har ændret deres formelle og faktiske rutiner i forhold til både identificering og håndtering af børnefamilieproblematikken, og herunder samarbejde om den relevante støtte til børnene. Især blandt alkoholbehandlingsinstitutionerne er denne udvikling særlig markant, men evalueringen viser dog også, at udviklingen primært har fundet sted i de lokale projekter, hvor det har været muligt at sikre involvering og ledelsesopbakning fra de deltagende sektorer og institutioner. Konkret viser evalueringen bl.a., at 57 % af de adspurgte alkoholbehandlingsinstitutioner og 38 % af de adspurgte kommunale forvaltninger i meget høj eller i høj vurderer, at deres deltagelse i satspuljeprojektet har medført en præcisering af fokusset på børn i familier med alkoholproblemer i institutionernes skriftlige handlevejledninger og politikker. Støtte til børn i familier med alkoholproblemer: Evalueringen viser, at satspuljeprojektet har bidraget til, at de deltagende institutioner i projektet identificerer og giver støtte til børn fra familier med alkoholproblemer både tidligere og hyppigere end før deltagelsen i projektet. Fx vurderer 36 % af de adspurgte alkoholbehandlingsinstitutioner og 29 % af de adspurgte kommunale forvaltninger i meget høj eller i høj, at deres deltagelse i satspuljeprojektet har bidraget til, at der sker en tidligere identifikation af børn i familier med alkoholproblemer end førhen. Hertil kommer, at antallet af børn der modtager støtte, rent faktisk er steget blandt de institutioner, som har deltaget i satspuljeprojektet, mens en tilsvarende udvikling ikke har fundet sted hos de institutioner, som ikke har deltaget i projektet. Fx viser evalueringen, at i 2008 var der i de deltagende kommuner gennemsnitligt dobbelt så mange børn, som modtog foranstaltninger, hvor forældres alkoholproblemstillinger var en væsentlig del af problemstillingen i forhold til det gennemsnitlige antal børn i de kommuner, som ikke havde deltaget i satspuljeprojektet. Herudover viser evalueringen, at der blandt især de deltagende alkoholbehandlingsinstitutioner og kommunale børn- og ungeforvaltninger er blevet iværksat nye støttetilbud for børn i familier med alkohol- Evaluering af satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer 10
14 problemer, samt at der blandt de deltagende institutioner i højere end før projektet rutinemæssigt samarbejdes om børn i familier med alkoholproblemer. Forankring af børnefamilieperspektivet: Endelig viser evalueringen, at satspuljeperspektivet i nogen har bidraget til en systematisk forankring af indsatsen i forhold til børnefamilieperspektivet i de deltagende organisationers drift. Fx vurderer 68 % af de deltagende alkoholbehandlingsinstitutioner og 50 % af de deltagende kommunale forvaltninger i meget høj eller i høj, at indsatsen over for børn i familier med alkoholproblemer er systematisk forankret i driften. Samtidig viser evalueringen dog også, at de deltagende institutioner generelt selv ikke vurderer at være i stand til at varetage den fremtidige opkvalificering af deres personale i forhold til børnefamilieproblematikken. Konkret peger interessenterne i de lokale projekter på, at der fremadrettet fortsat er behov for en national koordineret indsats, som igennem en differentieret indsats kan understøtte de enkelte kommuners og sektorers behov i forhold til især fortsat opkvalificering af medarbejdere i børnefamilieperspektivet, udviklingen af tværsektorielle samarbejdsstrukturer samt udviklingen af lokale støttetilbud til børn i familier med alkoholproblemer. Anbefalinger til den fremtidige varetagelse af børnefamilieperspektivet I forlængelse af ovenstående og på baggrund af evalueringen er det Rambølls vurdering, at der kan opstilles følgende anbefalinger i forhold til at sikre, at støtten til børn i familier med alkoholproblemer sikres og fastholdes i de relevante kommunale/regionale institutioner. Rambøll anbefaler, at der fortsat iværksættes en national indsats med henblik på at sikre en systematisk forankring af fokusset på børn i familier med alkoholproblemer inden for de relevante sektorer. Anbefalingen baseres på, at evalueringen viser, at de seks indsatsområder i varierende er udbredt til de målrettede sektorområder. Samtidig er der blandt de adspurgte institutioner og i særlig blandt skoler og daginstitutioner en klar opfattelse af, at der fortsat er behov for yderligere indsats, såfremt børnefamilieperspektivet skal forankres systematisk i driften. Rambøll anbefaler, at en fortsat national indsats med fordel kan basere sig på de seks indsatsområder i strategien for indsatsen på nationalt plan, men at der fremadrettet er behov for en mere differentieret indsats, der i højere tager højde for lokale behov. Evalueringen viser, at indsatsområderne i strategien for indsatsen på nationalt plan er blevet efterlevet af de lokale projekter, og grundlæggende har været relevante. Evalueringen viser samtidig, at der fremadrettet fortsat er behov for fx videre opkvalificering i forhold til afhængighedsproblematikken, omstilling fra en individorienteret tilgang til en familieorienteret tilgang i alkoholbehandlingen og kommunernes sagsbehandling, samt fortsat fokus på ændring af rutiner gennem præcisering af børnefamilieperspektivet i især den sammenhængende børnepolitik, sundhedspolitik, alkoholpolitik samt de tilhørende handleplaner. Evalueringen viser samtidig, at der fremadrettet vil være større behov for i højere at sik- Evaluering af satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer 11
15 re en differentieret indsats i forhold til disse indsatsområder, da der både lokalt og på tværs af sektorområder er store variationer i hvor langt arbejdet med forankringen af børnefamilieperspektivet er kommet. Rambøll anbefaler, at den fremadrettede strategi på området beskrives i form af en klar og tydelig programteori, som dels beskriver sammenhængen mellem de ønskede virkninger/resultater, de planlagte aktiviteter og de tilførte ressourcer, og dels indeholder målbare succeskriterier i forhold til de ønskede resultater og virkninger. Evalueringen viser, at den opstillede programlogik for strategien for indsatsen på nationalt plan har skabt klarhed i forhold til den forventede indsats, og fra centralt hold har fungeret som et effektivt styringsredskab i forhold til de lokale projekters faktiske indsats. Evalueringen viser dog samtidig, at de opstillede succeskriterier ikke har været tilstrækkeligt specifikke og præcise, og derfor har mindsket gennemskueligheden af satspuljeprojektets målopfyldelse. Rambøll anbefaler, at der fortsat prioriteres tilstedeværelsen af en lokal, evt. tværkommunal/regional organisering i form af dels ledelsesmæssig opbakning på det strategiske niveau, samt operationel kapacitet i form af fx børne-familiesagkyndige. Formålet med en sådan organisering er at sikre, at der lokalt er fokus og kompetencer til at sikre arbejdet med at forankre børnefamilieperspektivet, herunder gennemføre opkvalificering og sparring i forhold til børnefamilieproblematikken. Evalueringen viser, at en velfungerende lokal organisering med ledelsesmæssig opbakning har været af afgørende betydning for implementeringen af satspuljeprojektets strategi lokalt. Hertil kommer, at evalueringen viser, at en stor del af de undersøgte kommuner ikke vurderer at kunne løfte opgaven med at forankre børnefamilieperspektivet uden at en lokal operationel organisering af indsatsen prioriteres. Rambøll anbefaler, at der fortsat prioriteres en national koordinerende funktion i forhold til at understøtte indsatsen lokalt samt sikre indsatsens samlede fremdrift. Evalueringen viser, at den koordinerende funktion, som Sundhedsstyrelsen har besiddet i forbindelse med satspuljeprojektet har haft en væsentlig betydning for både de lokale projekters efterlevelse af den opstillede strategi, de lokale projekters fremdrift samt den faglige udvikling blandt de lokale projekter. Rambøll anbefaler, at der igangsættes yderligere initiativer med henblik på at afklare arbejdsdelingen mellem socialforvaltning og alkoholbehandlingen i forhold til at sikre, at behovene for børn i familier med alkoholproblemer varetages bedst muligt. Evalueringen viser, at der er behov for at sikre samarbejdsrelationerne i forhold til støtten til børn i familier med alkoholproblemer yderligere. Specielt viser evalueringen, at der i flere tilfælde lokalt har været uenighed om rollefordelingen og kompetencerne i forhold til at give støtte til børn i familier med alkoholproblemer mellem især alkoholbehandlingen og de kommunale social og børn- og ungeforvaltninger. Evaluering af satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer 12
16 3. Strategi og målsætninger for satspuljeprojektet I dette kapitel beskrives baggrunden for og udmøntningen af satspuljeprojektet. Hvorfor fokus på støtten til børn i familier med alkoholproblemer? Baggrunden for satspuljeprojektet er, at børn i familier med alkoholproblemer udgør en stor del af de omsorgssvigtede børn i Danmark. En række undersøgelser viser, at børn, der vokser op i familier med alkoholproblemer, generelt har øget risiko for at udvikle psykosociale vanskeligheder samt rusmiddelmisbrug på grund af den belastning, det er at vokse op i en familie med alkoholproblemer. Der er samtidig tale om, at et stort antal danske børn vokser op i familier med alkoholproblemer. Sundhedsstyrelsen har estimeret et minimumsskøn, som viser, at ca børn har behov for en særlig indsats som følge af forældrenes alkoholproblemer. Der er her tale om et absolut minimumsskøn, da det kun dækker over den hårdest belastede gruppe af børn, der lever med forældre, der har været indlagt med en alkoholrelateret diagnose. På trods af det store behov har indsatsen over for børn i familier med alkoholproblemer imidlertid været et noget forsømt område i den offentlige sektor i Danmark. Med henblik på at løse denne problemstilling og skabe opmærksomhed omkring indsatsen over for børn i familier med alkoholproblemer er satspuljeprojektet iværksat af Sundhedsstyrelsen. Satspuljeprojektet er især baseret på erfaringerne fra et modelprojekt med deltagelse af Fyns Amt og en række fynske kommuner. 3.1 Om satspuljeprojektet Satspuljeprojektet tilbyder kommunerne hjælp til at implementere et fokus på børn i familier med alkoholproblemer både i alkoholbehandlingen, i skoler og daginstitutioner og i den sociale sektor. Til at varetage denne opgave er der i perioden august 2004-august 2008 ansat en række børne-familiesagkyndige i først 14 amtslige projekter og efter kommunalreformen 16 regionale eller kommunale projekter, alle forankret i alkoholbehandlingssektoren, jf. nedenstående tabel. Evaluering af satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer 13
17 Tabel 3-1 Oversigt over organisatorisk projektforankring af de lokale projekter Københavns og Frederiksberg Region Hovedstaden kommuner Københavns Amt Gentofte Kommune Frederiksborg Amt Egedal Kommune Hillerød Kommune Bornholms Regionskommune Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt* Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Bornholms Regionskommune Roskilde Kommune Slagelse Kommune Guldborgsund Kommune Odense Kommune Haderslev Kommune** Esbjerg Kommune Vejle Kommune Holstebro Kommune Herning Kommune Viborg Kommune Region Nordjylland * Sønderjyllands Amt ophørte med aktiviteter omkring sommeren 2006 **Er først startet op med aktiviteter i foråret 2007 Projektet finansieres dels af satspuljemidler og dels af puljemidler fra Socialministeriet. Fra satspuljemidlerne ydes kommuner og regioner tilskud til ansættelse af børne-familiesagkyndige til at facilitere arbejdet med forankringen af projektet i kommuner og regioner. Midlerne er uddelt efter en fordelingsnøgle, hvor lokale projekter med under indbyggere tilbydes kr. pr. år i de fire år, svarende til en normering til en børne-familiesagkyndig, mens projekter med over indbyggere tilbydes kr. pr. år, svarende til to normeringer af børne-familiesagkyndige. Herudover har Sundhedsstyrelsen fået bevilget mio. kr. pr. år i den fireårige periode til at understøtte projekternes opkvalificerende aktiviteter fra Socialministeriet i forbindelse med puljen En bedre tværfaglig indsats. Midlerne er ligeligt fordelt blandt de lokale projekter, dog med den undtagelse, at H:S/Region Hovedstaden har modtaget dobbelt så mange midler, som de øvrige projekter. Målsætninger for satspuljeprojektet Den overordnede målsætning med projektet er, at kommunerne og eventuelt regionerne 6 på systematisk vis forankrer støtten til børn i familier med alkoholproblemer som en driftsfunktion i kommunen og eventuelt i regionen og i de relevante institutioner i kommunen. 6 Alkoholbehandlingen er typisk forankret i kommunalt regi, men enkelte steder er alkoholbehandlingen dog forankret i regionen. Evaluering af satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer 14
18 Ud over den overordnede målsætning er der tilknyttet en række delmålsætninger for projektet. Projektet er således iværksat med henblik på: At sikre, at børnenes behov for støtte indledningsvis vurderes, og at støtten etableres i samarbejde med de relevante instanser i kommunerne og eventuelt regionen At sikre, at børnefamilieperspektivet indgår som en systematisk del af alkoholbehandlingen ved, at såvel forældre som børn inddrages i behandlingen og ved, at der arbejdes med forældrekompetence og med relationen mellem forældre og børn At arbejde for, at der etableres tværgående samarbejde mellem alkoholbehandlingen og socialforvaltningen, således at socialforvaltningen motiveres til systematisk at henvise klienter til alkoholbehandlingen og at samarbejde om, at støtten til børnene i familier med alkoholproblemer etableres At den børne-familiesagkyndige fungerer som faglig ressourceperson og sparringspartner for kommunerne og det frontpersonale, som skal kvalificeres til at opdage børnenes problemer, give børnene den daglige støtte og til at etablere et samarbejde med socialforvaltningen, hvor dette er nødvendigt. Indsatsområder for satspuljeprojektet Satspuljeprojektet indebærer, at de lokale projekter iværksætter en indsats inden for en række specificerede indsatsområder. Sundhedsstyrelsen har udpeget indsatsområderne og anbefalinger hertil på baggrund af tidligere erfaringer med lignende indsatser, jf. nedenstående boks. Især har erfaringerne fra det fynske modelprojekt været centrale i udformningen af satspuljeprojektet. De lokale projekter har i forbindelse med ansøgninger til puljen i 2004 og 2006 beskrevet, hvorledes de ville sikre efterlevelsen af de påkrævede indsatsområder. De syv indsatsområder i satspuljeprojektet: Organisering af indsatsen: De lokale projekter skal anvende en tværsektoriel organisationsmodel til sikring af den nødvendige ledelsesopbakning inden for alle berørte fagområder. Kvalificering af professionelle: De lokale projekter skal kvalificere og motivere nøglepersoner inden for den pædagogiske sektor, den sociale sektor og alkoholbehandlingssektoren, så de ser børnene og får afdækket og vurderet deres situation, sikret børnene støtte ud fra deres behov og sikre samarbejde med relevante sektorer omkring støtten. Ændring af rutiner: De lokale projekter skal arbejde for, at institutionerne i den pædagogiske sektor, socialforvaltningerne og alkoholbehandlingen ændrer rutiner, så det sikres, at de professionelle ser børnene og samarbejder omkring etablering af støtte til børnene. Evaluering af satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer 15
19 Samarbejde og erfaringsoverførsel: De lokale projekter skal arbejde for, at der etableres model for samarbejde og erfaringsoverførsel mellem alkoholbehandlingen og de øvrige sektorer. Udvikling af forældrekompetence og støtte til børnene i alkoholbehandlingen: De lokale projekter skal arbejde for, at alkoholbehandlingen har fokus på (i) udvikling af forældrekompetence, (ii) at børnenes situation systematisk bliver afdækket og vurderet, samt (iii) at der iværksættes støtte til børnene. Daglig støtte til børnene i den pædagogiske sektor: De lokale projekter skal arbejde for at motivere og understøtte de lokale institutioner i at give børn i familier med alkoholproblemer en daglig støtte, både i processen inden forældrene kommer i behandling, under forløbet og efter. Mål og succeskriterier: De lokale projekter skal udarbejde mål med konkrete kvantificerbare succeskriterier for projektperioden Udarbejdelsen sker med henblik på at styrke de lokale projekters strukturering og prioritering af indsatsen. Sundhedsstyrelsens funktion i forbindelse med satspuljeprojektet Sundhedsstyrelsen har haft til opgave at godkende ansøgningerne, samt at kræve eventuelle ændringer heri med henblik på projekternes efterlevelse af indsatsområderne. Herudover har Sundhedsstyrelsen i projektperioden haft en koordinerende funktion med henblik på at sikre løbende styring og støtte til de lokale projekter. To faste medarbejdere i Sundhedsstyrelsen har været tilknyttet den koordinerende funktion igennem alle fire år i projektperioden. Den koordinerende funktion har varetaget en række forskellige opgaver og roller i forhold til projektet: Ansvar for godkendelse af projekter og udmøntning af puljemidler Gennemførelse af årlige erfamøder for de børne-familiesagkyndige igennem projektperioden Udvikling af de børne-familiesagkyndiges faglighed og kompetencer samt supervision Gennemførelse af opkvalificerende aktiviteter i alkoholbehandlingen samt i kommunerne generelt Generel konsulentfunktion i forhold til understøttelse af den lokale implementering af projekter Styring af projekterne med henblik på fastholdelse og understøttelse af faglige mål Evaluering af satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer 16
20 Etablering af hjemmeside om indsatsen over for børn i familier med alkoholproblemer Udvikling af kurser og opkvalificering Metodeudvikling Udgivelse af understøttende materiale målrettet borgere og professionelle Evaluering af satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer 17
21 4. Realisering af strategien for indsatsen på nationalt plan overensstemmelse mellem nationale og lokale målsætninger Formålet med dette afsnit er at undersøge, om der er overensstemmelse mellem målsætningerne for de lokale projekter og satspuljeprojektet. Fokus er således på, hvorvidt de lokale projektbeskrivelser og målsætninger er i overensstemmelse med den strategien for indsatsen på nationalt plan. Sundhedsstyrelsen har som nævnt i de fastlagte faglige retningslinjer angivet en række fokusområder, som de lokale projekter skulle forholde sig til i projektansøgninger. Spørgsmålet er altså, om dette er tilfældet. De påkrævede fokusområder er: Beskrivelse af organisationsmodel for projektet med fokus på styring af projektet og tværsektoriel ledelsesopbakning Beskrivelse af tilgang til motivering og kvalificering af medarbejdere Beskrivelse af proces for ændring af rutiner Beskrivelse af, på hvilken måde der sikres samarbejde og erfaringsoverførsel mellem alkoholbehandlingssektoren og de øvrige sektorer Beskrivelse af, hvordan alkoholbehandlingen vil sikre udviklingen af forældrekompetence og sikre, at børnenes situation systematisk bliver afdækket og vurderet, og hvordan støtten til børnene bliver iværksat Beskrivelse af, hvordan der arbejdes med at understøtte den daglige støtte til børnene i den pædagogiske sektor Beskrivelse af mål for projektet med konkrete kvantificerbare succeskriterier. Med henblik på at vurdere hvorvidt de lokale projekters målsætninger er i overensstemmelse med ovenstående, er der i evalueringen taget udgangspunkt i projekternes individuelle projektansøgninger og projektbeskrivelser. Projekterne har både udarbejdet sådanne projektansøgninger i 2004 og i 2006 i forbindelse med overgangen til nye organisatoriske enheder, som følge af kommunalreformen. Prioriteringerne for projekterne har dog ultimativt ligget i de tidligere amter, som nu er nedlagt. Nedenstående tabel viser en oversigt over, hvorvidt de lokale projekters opstillede målsætninger er i overensstemmelse med strategien for indsatsen på nationalt plan. Evaluering af satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer 18
22 Tabel 4-1 Projekternes overensstemmelse med strategien for indsatsen på nationalt plan De påkrævede fokusområder i Sundhedsstyrelsens faglige retningslinjer Projekter i fuld overensstemmelse med faglige retningslinjer Projekter i delvis overensstemmelse med faglige retningslinjer Projekter, som ikke er i overensstemmelse med de faglige retningslinjer Organisationsmodel for projektet med fokus på styring af projektet og tværsektoriel ledelsesopbakning 8 Hovedstaden, Bornholm, Gentofte, Roskilde, Guldborgsund, Odense, Esbjerg, Holstebro & Herning 6 Hillerød/Egedal, Slagelse, Haderslev, Vejle, Nordjylland og Viborg 0 Tilgang til motivering og kvalificering af medarbejdere 14 Hovedstaden, Bornholm, Gentofte, Hillerød/Egedal, Roskilde, Slagelse, Guldborgsund, Odense, Haderslev, Esbjerg, Vejle, Holstebro & Herning, Viborg, samt Nordjylland 0 0 Proces for ændring af rutiner Hovedstaden, Gentofte, Hillerød/Egedal, Roskilde, Slagelse, Guldborgsund, Odense, Haderslev, Esbjerg, Vejle, Holstebro & Herning, Viborg og Nordjylland Bornholm Sikring af samarbejde og erfaringsoverførsel ml. alkoholbehandlingssektoren og de øvrige sektorer 11 Hovedstaden, Bornholm, Gentofte, Roskilde, Slagelse, Guldborgsund, Odense, Haderslev, Vejle, Holstebro & Herning og Nordjyllands 2 Esbjerg og Viborg 1 Hillerød/Egedal Sikring af børnefamilieperspektivet i alkoholbehandlingssektoren 11 Hovedstaden, Gentofte, Hillerød/Egedal, Roskilde, Slagelse, Guldborgsund, Odense, Haderslev, Vejle, Holstebro & Herning og Nordjylland 3 Bornholm, Esbjerg og Viborg 0 Understøttelse af den daglige støtte til børnene i den pædagogiske sektor 12 Hovedstaden, Hillerød/Egedal, Roskilde, Slagelse, Guldborgsund, Odense, Haderslev, Esbjerg, Vejle, Holstebro & Herning, Viborg og Nordjylland 2 Bornholm og Gentofte 0 Evaluering af satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer 19
23 Mål for projektet med konkrete kvantificerbare succeskriterier 10 Hovedstaden, Gentofte, Hillerød/Egedal, Roskilde, Slagelse, Guldborgsund, Odense, Vejle, Viborg og Nordjylland 4 Bornholm, Haderslev, Esbjerg og Holstebro & Herning 0 Tabellen viser samlet set, at de lokale projekter i deres projektbeskrivelser er i god overensstemmelse med indholdet i satspuljeprojektet. De fleste projekter er i fuld overensstemmelse med alle eller hovedparten af de opstillede retningslinjer. Projekterne i Esbjerg, Viborg og Bornholm skiller sig imidlertid ud, og er kun delvist i overensstemmelse med tre til fire af de faglige retningslinjer. På tværs af projekterne er der samtidig to områder, hvor flere af de lokale projekter ikke er i fuld overensstemmelse med satspuljeprojektet, nemlig i beskrivelsen af hhv. deres organisering og deres mål for projektet. Med hensyn til beskrivelsen af organisationsmodel for projektet, er 6 ud af de 14 projekter således delvist i overensstemmelse med de faglige retningslinjer. For tre af disse projekter er den delvise overensstemmelse begrundet i, at der i projektbeskrivelsen lægges op til en anden sammensætning af styregruppen i forhold til anbefalingen. I projektet i Slagelse er styregruppen udelukkende sammensat af repræsentanter fra alkoholbehandling. I projektet i Vejle er der valgt en styregruppe uden kommunale eller amtslige repræsentanter og i stedet fokuseret på lokale styregrupper med tværsektoriel sammensætning. I Haderslev følges anbefalingen om tværsektoriel ledelsesmæssig repræsentation i styregruppen ligeledes kun delvist. Med hensyn til beskrivelse af målene for projektet, er fire af de 14 projekter delvist i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens faglige retningslinjer i forhold til dette punkt. Årsagen til den delvise overensstemmelse er typisk, at projekterne ikke har opstillet konkrete succeskriterier eller at disse ikke er kvantificerbare. Dette er fx tilfældet i projekterne i Haderslev, Esbjerg og Holstebro & Herning. Det er på den baggrund Rambølls vurdering, at der er sket en delvis målforskydning i forhold strategien for indsatsen på nationalt plan på de to områder. Denne manglende overensstemmelse med strategien øger sandsynligheden for, at projekternes faktiske indsats ikke vil være i fuld overensstemmelse med strategien for indsatsen på nationalt plan. Det er dog samtidig Rambølls vurdering, at karakteren af målforskydningen ikke er alvorlig. Dette skyldes, at der udelukkende er tale om, at projekterne inden for de to områder kun delvist efterlever Sundhedsstyrelsens retningslinjer, og altså ikke decideret går imod retningslinjerne. Det er i den forbindelse Rambølls vurdering, at Sundhedsstyrelsen i forbindelse med tildelingen af puljemidler netop har sikret, at projekternes målsætninger var i rimelig overensstemmelse med de nationale retningslinjer. Det er derfor Rambølls vurdering, at puljeudmøntningen i sig selv er et Evaluering af satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer 20
Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereVelkommen til temadag: Familieorienteret alkoholbehandling
Velkommen til temadag: Familieorienteret alkoholbehandling 10:00 Velkomst v. Sundhedsstyrelsen 10:30 Kort præsentation af projekterne Gruppeopdelt efter geografi 11:25 Oplæg om familieorienteret alkoholbehandling
Læs mereRevideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling
Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Som led i det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen blev der med finansloven 2014 afsat
Læs mereUdmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling
Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Som led i det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen fra 2013 er der afsat 112 mio. kr. i perioden
Læs mereNational satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk
National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barn och unga i familjer med missbruk Stockholm d. 2.12.13 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov National satsning
Læs mereAlkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009
Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede
Læs mereAfprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien
Satspuljeopslag: Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien Ansøgningsfrist den 18. maj 2018 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2018-2021 er der
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter
Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereOplæg til Sund By Netværket
Oplæg til Sund By Netværket Pulje til familieorienteret alkoholbehandling Odense 22. oktober Maria Herlev Ahrenfeldt Sundhedsstyrelsen Baggrund 140.000 mennesker med alkoholafhængighed - 15.000 i behandling
Læs mereTal med en voksen hvis din mor el er far tit kommer til at drikke for meget Alkoholpolitik erfardrikker.dk
Alkoholpolitik Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvaret for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning. En opgave der tidligere lå i amterne. Samtidig er også ansvaret for
Læs mereKrav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper
Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereAlkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte
Alkoholpolitik for Køge Kommune Borgere og ansatte Alkoholpolitik for Køge Kommune Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvaret for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning.
Læs mereImplementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser
Satspuljeopslag: Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser Ansøgningsfrist den 5. april 2018 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet
Læs mereHvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:
Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft
Læs mereProjektkommissorium. A. Familieorienteret alkoholbehandling 30-06-2015
Projektkommissorium A. Familieorienteret 30-06-2015 B. Projektbeskrivelse Som led i det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen er der afsat 56 mio. kr. i perioden
Læs mereKvalitet i alkoholbehandlingen ved bl.a. familieorienteret alkoholbehandling - evaluering
Sundhedsstyrelsen Kvalitet i alkoholbehandlingen ved bl.a. familieorienteret alkoholbehandling - evaluering Kamilla Bolt, COWI 1 Agenda Formål med satspuljen Projekterne og støtteforanstaltninger I hvilken
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert
Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereInformationsmøde - Udvikling af forebyggende kommunale tilbud til psykisk sårbare unge. Den 30. september 2019
Informationsmøde - Udvikling af forebyggende kommunale tilbud til psykisk sårbare unge Den 30. september 2019 Dagens program 1. Baggrund og formål med projektet 2. Hvad indebærer deltagelse i et modningsprojekt?
Læs mereProjekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner
Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus
Læs mereProjektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ
Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ 4 Baggrund Som en del af regeringens synlighedsreform, blev der med finansloven 2016 reserveret midler med det overordnede formål at bidrage til
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen
Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning
Læs mereSlutevaluering af projekt
Slutevaluering af projekt Børn i balance en forebyggende indsats for børn med motoriske vanskeligheder (Version 2 20/3) Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulent Julie Dalgaard Guldager marts 2015. 1
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereOMRÅDESEKRETARIATER - kort fortalt
OMRÅDESEKRETARIATER - kort fortalt Erfaringer og anbefalinger fra SFI og Rambøll Management Consultings evaluering af Landsbyggefondens 2006-2010-pulje Områdesekretariaterne: Hvorfor? Som led i organiseringen
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mere2.4 Initiativbeskrivelse
KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation
Læs mereHvad kan der søges om støtte til? Under tilskudspuljens 2. udmøntning kan der ansøges om midler til følgende tre typer af projekter:
2. udmøntning af tilskudspuljen til iværksættelse af kommunalt og regionalt forankrede vægtstoprådgivere og nøglepersoner på særligt udsatte arbejdspladser Sundhedsstyrelsen udmønter nu ca. 21 mio. kr.
Læs mereUddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014
Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013
Læs mereMonitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004
Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn
Læs mereDer er afsat kr. til evalueringsopgaven. Evalueringen gennemføres i perioden fra starten af 4. kvartal 2013 til udgangen af 2016.
Dato 25. juli 2013 Sagsnr. 2013073255 TRM trm@dkma.dk BILAG 2 KRAVSPECIFIKATION 1. Indledning Sundhedsstyrelsen inviterer hermed interesserede parter til at afgive tilbud på evalueringsopgaven vedr. satspuljeprojektet
Læs mereHandleplan 1: Udvidelse af det nuværende alkoholkoordinationsudvalg til også at dække rusmidler ifht. unge
Handleplaner til Alkoholpolitisk strategi Med udgangspunkt i den Alkoholpolitiske strategi er udarbejdet en række forslag til konkrete handleplaner, der forankres fælles på tværs af alle direktørområder
Læs mereSundhedsaftalen :
Sundhedsaftalen 2015-2018: Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at
Læs mereTEMADAG: KICK OFF SATSPULJEN FOR FAMILIEORIENTERET ALKOHOLBEHANDLING ODENSE 10. APRIL 2015
TEMADAG: KICK OFF SATSPULJEN FOR FAMILIEORIENTERET ALKOHOLBEHANDLING ODENSE 10. APRIL 2015 CHECK IN: BLIV KLOGERE PÅ DIN SIDEMAND/KVINDE Interview hinanden i 2 runder - i alt 10. min og Byt plads ved bordet,
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereHandicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen
Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereAmt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003
Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene
Læs mereUdmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte
Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af
Læs mereBilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015
1 of 5 Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen
Læs mereUdkast til kommissorium for formulering af Ejendomsstrategi i Syddjurs Kommune 2. halvår 2018
Udkast til kommissorium for formulering af Ejendomsstrategi i Syddjurs Kommune 2. halvår 2018 Indledning og baggrund Der er politisk truffet beslutning om et nyt fælles ejendomscenter i Syddjurs Kommune
Læs mereHvordan er KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner blevet behandlet i kommunen?
Kommunernes behandling af KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner Kommune Sønderborg Esbjerg Fanø Hvordan er KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner blevet behandlet i kommunen? KKR Syddanmarks sundhedspolitiske
Læs mereBorger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.
Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen
Læs mereBegge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers.
Udover denne folder står Sundhedsstyrelsen også bag inspirations materialet Sundhed på tværs. Begge publikationer tager udgangspunkt i undersøgelsen Gør det sunde valg let, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen
Læs mereVejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde
Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde Der er behov for en særlig opmærksomhed på samarbejdet mellem almenområdet og specialområdet for børn og unge med særlige behov. Dette behov
Læs mereAktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet
Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning
Læs mereGODE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF FOREBYGGELSESPAKKERNE
IMPLEMENTERING CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS DECEMBER 2016 GODE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF FOREBYGGELSESPAKKERNE HVAD KAN VI LÆRE AF DE KOMMUNER, DER HAR RYKKET SIG MEST I FORHOLD TIL IMPLEMENTERING
Læs mereProjektbeskrivelse. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner
Læs mereANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i
ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger: Gladsaxe Kommune 2 Titel: Implementering af den kommunale
Læs mereStatistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)
Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...
Læs mereEvaluering af DHUV Samlet afrapportering
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Evaluering FØRSTE UDKAST af Work-in-progress: VUM og DHUV Evaluering af DHUV Samlet afrapportering Bilag 4: Baggrunden for evalueringen af dhuv www.bdo.dk Forfatter: BDO og
Læs mereAt Sikre en samlet og koordineret styring af porteføljen af sundheds-it på tværs af sektorer.
Kommissorium for It-porteføljestyregruppe. Baggrund Digitalisering og Sundheds-it går i højere grad på tværs af sektorer og stiller i højere grad krav til samarbejdet på tværs. I sundhedsaftalen er det
Læs mereUdbredelse og forankring af peers-indsatser til mennesker med psykiske lidelser i kommuner og regioner
Satspuljeopslag: Udbredelse og forankring af peers-indsatser til mennesker med psykiske lidelser i kommuner og regioner Ansøgningsfrist den 1. november 2019 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005
Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens
Læs mereDet gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer
Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme
Læs mereProjektbeskrivelse Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune.
Projektbeskrivelse Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune. 1. Projektets titel: Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune. Styregruppe 2. Baggrund: Beskæftigelsesområdet
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod
Læs mereProjektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Læs mereOrientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Dato: 5. september 2012 Brevid: 1841112 Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser På møde i Forretningsudvalget den 29. maj 2012 blev udvalget orienteret
Læs mereDAGPLEJEN SOM TILBUD TIL BØRN I SOCIALT UD- SATTE POSITIONER
Til Fagforbundet Fag og Arbejde (FOA) Dokumenttype Rapport Dato Maj, 201 -[Valgfri DET 1 - If no optional KOMMUNALE text is needed then remember to delete PERSPEKTIV the fields.] [Tekst - If no optional
Læs mereVI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED
VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED Objektivitet, kvalitet og effektivitet Anklagemyndighedens virksomhedsstrategi 2017 SYV FOKUSPUNKTER FOR ANKLAGEMYNDIGHEDEN I de seneste år har vi i anklagemyndigheden gennemført
Læs mereUDMØNTNING AF SATSPULJEN. Forebyggende indsats for overvægtige børn og unge april 2012 j.nr /1/ANP
UDMØNTNING AF SATSPULJEN Forebyggende indsats for overvægtige børn og unge 2012-2015 Kommuner inviteres hermed til at indsende ansøgninger om deltagelse i modelprojekt på området Forebyggende indsats for
Læs mereBørnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup
Kontrakt 2013-14 Børnehuset Aavangen Aavangen 2c 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror
Læs mereBedre inddragelse af mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende gennem civilsamfundet
Satspuljeopslag: Bedre inddragelse af mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende gennem civilsamfundet Ansøgningsfrist den 23. april 2019 kl. 12.00 22. februar 2019 Som led i satspuljeaftalen på
Læs mereSundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner
Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner 2005 Metodebeskrivelse Udarb. UKL/SPO Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 www.ramboll-management.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereSUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD
SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD I forbindelse med aftalen om satspuljen på sundheds- og ældreområdet for 2016-2019, er det besluttet at udbyde en ansøgningspulje til gennemførelse
Læs mereFormål med Sund By Netværket
Formål med Sund By Netværket Sund By Netværket er et netværk for kommuner og regioner som politisk har besluttet at indgå i et forpligtende samarbejde for at styrke og udvikle det lokale sundhedsfremmende
Læs mereAfprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet
Læs mereUdviklingsplan for styrkelse af praksis på overgrebsområdet i Fanø Kommune
Udviklingsplan for styrkelse af praksis på overgrebsområdet i Fanø Kommune Indhold Baggrund... 2 Indledning... 2 Mål og aktiviteter, implementering af beredskabsplanen.... 4 Mål 1. Beredskabsplanen skal
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereSundhedsstyrelsens familiekurser
Sundhedsstyrelsens familiekurser Hvad er den overordnede hensigt? Hvad er essensen af det, behandlerne skal lære? Vingstedseminaret 21.05.14 Kirsten Mundt, projektleder Ill. Pia Thaulov Familieorienteret
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereDokumentation på dagsordenen! Nye kommuner, nye krav
Dokumentation på dagsordenen! Nye kommuner, nye krav Dokumentation (ordbog): at fastslå ved hjælp af (især) skriftlige beviser Dokumentation i daglig tale: statistik, rapporter, redegørelser, forskning,
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereAnsøgningsskema for puljen: Familieorienteret alkoholbehandling
Ansøgningsskema for puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Frist for indsendelse af ansøgning 18. august 2014 Skemaerne sendes til FOBS@sst.dk Mrk. Familieorienteret alkoholbehandling, Aalborg Kommune
Læs mereMedlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper
Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2
Læs mereWorkshop om sammenhæng i indsatsen for personer med hjerneskade Visitatorårskursus 2012 Lise Holten, KL
Workshop om sammenhæng i indsatsen for personer med hjerneskade Visitatorårskursus 2012 Lise Holten, KL Hvad vil jeg komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet? Status på hjerneskadeområdet
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i
ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger 2 Titel Furesø Kommune Implementering af den kommunale del
Læs mereI Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016:
K O M M I S S O R I U M F O R U D A R B E J D E L S E A F M Å L S Æ T N I N G E R F O R D E T T V Æ R G Å E N D E S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E
Læs mereMasterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011
Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov
Læs mereTemperaturmåling 2010
Temperaturmåling 2010 Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Indhold 1. INDLEDNING... 2 2. GENNEMFØRELSEN AF TEMPERATURMÅLINGEN... 3 2.1 BØRNS LÆRING INDEN FOR TEMAERNE
Læs merePolitik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereForslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed
Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis opbygget en samarbejdsorganisation, der har kunnet løse en række
Læs mereALKOHOLRÅDGIVNINGEN I NÆSTVED KOMMUNE.
ALKOHOLRÅDGIVNINGEN I NÆSTVED KOMMUNE. Årsrapport for 2014 samt indsatsmål for 2015 1 1. Indledning I henhold til Sundhedsloven 141, tilbyder Alkoholrådgivningen i Næstved Kommune, vederlagsfri alkoholbehandling
Læs mereProjektets indhold. Målet er at afdække hvordan, på hvilke måder og med hvilken type af læseinspiration, folkebibliotekerne kan være tilstede på Aula.
Projektbeskrivelse for Aula ny kanal for læseinspiration Beskrivelsen må samlet fylde højst 4 sider. Beskrivelsen skal vedhæftes den digitale ansøgningsblanket. Ansøger: Herning Bibliotekerne Projektets
Læs mereBeskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats.
Social, Job og Sundhed Skole og Børn Sagsnr. 290007 Brevid. NOTAT: Organisering af en samlet kommunal ungeindsats Januar 2019 Indledning Processen for den fremtidige organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning
Læs mereProjektbeskrivelse: Styrket koordinering og indsats for borgere med erhvervet hjerneskade.
1 Projektbeskrivelse: Styrket. Rehabiliteringsforløbene for borgere med er ofte komplekse. Kompleksiteten kommer til udtryk inden for både det sundhedsfaglige, det socialfaglige og det organisatoriske
Læs mereFavrskov-modellen Favrskov Kommune har siden oktober 2014 afprøvet en model for arbejdsfastholdelse
NOTAT 11. maj 2017 Sammen om fastholdelse J.nr. 16/17959 Arbejdsmarkedsfastholdelse GBH/CFR Baggrund Det er omdrejningspunktet i sygedagpengereformen, at sygemeldte skal hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet
Læs mere