Nr. Vium Mejeri Renseanlæg - udbygningsbehov ved m 3 /d
|
|
- Frederikke Hald
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT Dato: Projektnavn: Nr. Vium Mejeri Projekt nr.: Udarbejdet af: Søren Brønd Modtager: Helle Nielsen Side: 1 af 6 Nr. Vium Mejeri Renseanlæg - udbygningsbehov ved m 3 /d Dette notat indeholder en vurdering af, hvilke konstruktionsmæssige tiltag der vil være nødvendige for at håndtere en maksimal vandmængde på m 3 /d. 1. Baggrund Arla Foods har i forbindelse med Miljøgodkendelse af 06. november 2011 modtaget skærpede krav til udledning fra fælles renseanlæg i forhold til, hvad anlægget er dimensioneret for. Denne skærpelse har givet anledning til en vurdering af, om eksisterende anlægskonstruktioner til stadighed og med rimelig sikkerhed kan klare kravene. EnviDan er i den anledning anmodet om at foretage en teknisk vurdering af bygværker, såvel som renseprocessen og maskininstallationer. EnviDan har et godt kendskab til renseanlægget, da firmaet har haft ansvaret for design og dimensionering i forbindelse med udvidelsen i Siden anlæggets idriftsætning har EnviDan ligeledes fulgt anlæggets drift løbende, idet renseresultater kontinuerligt er analyseret med henblik på evt. optimering af driften. Arla Foods har ønsket en specifik vurdering af, hvordan anlægget kunne udvides til håndtering af en vandmængde op til maksimalt m 3 /d. 2. Kapacitet, aktuel og fremtidig belastning Kapaciteten af renseanlægget blev udvidet i forbindelse med udbygningen i 2007 og denne fremgår af tabel 1, idet den gennemsnitlige belastning for kalenderåret 2011 samtidig er vist.
2 Side 2 af 6 Parameter Dimensioneringsgrundlag Aktuel belastning 2011 Flow middel m 3 /d Flow max. m 3 /h COD, gennemsnit kg/d Total-N, gennemsnit kg/d Total-P, gennemsnit kg/d Tabel 1. Belastningsforhold sammenlignet med dimensioneringsgrundlaget Af tabel 1 ses, at belastningen er meget tæt på dimensioneringsgrundlaget. Anlægget må derfor betragtes som værende fuld belastet både hydraulisk og stofmæssigt. 3. Renseresultater ved aktuel belastning I tabel 2 er vist gennemsnittet af de opnåede afløbsresultaterne (eksterne målinger, 10 stk. for 2011) sammenholdt med nye udlederkrav. Parameter Afløbsresultater Udlederkrav - Udlederkrav - Kontrolform 2011 ved udbygning 2007 nye Flow m 3 /d Absolut COD mg/l Transport BOD mg/l 2, Tilstand SS mg/l 5, Tilstand Total-N mg/l 3,5 8 4 Transport Total-P mg/l 0,36 1,0 0,3 Transport Temperatur, max. ºC Vejledende Tabel 2. Renseresultater og udlederkrav ved udbygning 2007 samt afløbsresultater for For at overholde det fremtidige krav til Total-P skal både Ortho-P og SS holdes på meget lave værdier. Ortho-P udgør den største fraktion af en opløste fosforforbindelser og kan reduceres enten biologisk eller kemisk. For at sikre helt lave værdier er det nødvendig med kemisk polering for at supplere den biologiske reduktion. Det aktive slam indeholder ca. 4 % P, hvorfor hvert mg SS der udledes river 0,04 mg P med ud i afløbet. En udledning på 5 mg/l SS resulterer altså i, at der rives 0,2 mg/l P med ud. Det vil med andre ord sige, at et udlederkrav på 0,3 mg/l P automatisk medfører en maksimal udledning på 5 mg/l SS. Arla Foods har installeret skivefiltre med 15 µm dug der polerer det efterklarede vand inden udløb til recipient. Skivefilteret kan reducere SS ned til typisk 3,6-4,2 mg/l. Vi ser derfor, at det allerede installerede skivefilter repræsenterer BAT og samtidig kan opfylde et mål om overholdelse af et udlederkrav på 0,3 mg Total-P/l.
3 Side 3 af 6 Det skærpede krav til COD medfører, at udleder virksomhederne større mængder ikke-biologisk nedbrydeligt organisk stof end i dag vil kravet til COD ikke kunne overholdes. Nye produktionsprocesser kan indirekte medføre, at dette krav ikke kan overholdes. Databehandling af eksisterende renseresultater viser, at ikke-biologisk nedbrydeligt COD er 15 mg/l, hvorfor et krav på 25 mg/l er helt usædvanligt skrapt. Typisk har kommunale renseanlæg udlederkrav for COD på 75 mg/l, enkelte lavere ned til 50 mg/l. Vi er kun bekendt med ét anlæg i Danmark, hvor der er stillet krav om COD ned til 40 mg/l (afledning til Furesø). Vi vil opfordre Arla Foods til at søge COD kravet hævet til ikke under 50 mg/l. For at overholde krav til Total-N skal både nitrifikation og denitrifikationsprocessen trimmes til det yderste. Det er vores vurdering, at det eksisterende anlæg med fuld belastning fra tid til anden ikke vil kunne overholde et Total-N krav på 4 mg N/l. Dertil er slambelastningen for høj. Som gennemsnit over året er der mulighed for at overholde kravet - under forudsætning af samme slambelastning som i dag samt en optimeret on-line styring. Slambelastningen bør derfor ikke overstige 0,183 kg COD/kg SS*d, hvilket ved 4 kg SS/m 3 giver en volumenbelastning på 0,73 kg COD/m 3 *d. Det skal bemærkes, at anlægget i perioder har kørt med lidt højere slamindhold (4,2-4,6 kg SS/m 3 ) uden det har haft negativ konsekvens for renseresultatet. Et højere slamindhold har den konsekvens, at der pr. m 2 fladeareal skal tilføres mere luft, hvilket alt andet lige vil medføre en forringet driftsøkonomi, da de fine luftbobler vil smelte sammen og danne større bobler med dårligere evne til at transportere ilt til vandfasen. Man kan forsøge et modvirke dette fænomen ved at installere flere diffusorer pr. m 2 bundplade, men selv her kan der være en begrænsning. På Arlas mejeri i Rødkærsbro er konsekvenserne af dette tiltag visualiseret. Anlægget drives med meget højt slamindhold, op til 8 kg SS/m 3, og der er samtidig installeret rigtig mange diffusorer med det resultat, at effektforbruget pr. kg COD renset spildevand er meget høj grundet sammensmeltning af luftbobler og dermed forringet effektivitet. Vi vil derfor anbefale, at anlægget ikke designes for mere end 4 kg SS/m 3 som har vist sig både at give et robust anlæg og samtidig en rigtig god driftsøkonomi. 4. Udvidelser til håndtering af m 3 /d Den forventede fremtidige stigning i både hydraulisk og stofmæssig belastning vil medføre, at indtil flere bygværker og processer skal udvides. Vi vil i det følgende gennemgå de enkelte rensetrin, idet det skal pointeres, at planlægningen på dette niveau alene har disponeringsmæssig karakter. Der kan således forekomme mindre korrektioner under en detailprojektering. 4.1 Dimensioneringsgrundlag Ved dimensionering af renseprocesserne dimensioneres typisk ud fra en gennemsnitlig belastning, idet luftningsudstyr udlægges for peak-værdier. Efter aftale med Arla Foods er følgende dimensioneringsgrundlag anvendt i de videre betragtninger, jf. tabel 3. Fremtidig belastning Flow, m 3 /d COD, kg/d Total-N, kg/d Total-P, kg/d Aritmetisk middel Maksimal Tabel 3. Dimensionsgivende belastninger for udvidet kapacitet.
4 Side 4 af 6 Minimumtemperatur i procesanlægget er sat til 20 ºC og maksimal 27 ºC. Time-max. for flow er sat til 1/15-del af døgn døgnflow eller 830 m 3 /h. Denne størrelse er under forudsætning af, at DP afskærer al regnvand fra renseanlægget. Det forhold skal verificeres i forbindelse med næste projektfase. 4.2 Stofmæssige forhold Med afsæt i de dimensionsgivende belastninger som fremgår af tabel 3 vil der være behov for et procesvolumen på: Slamindhold på 4 kg SS/m 3 : m 3 (4 tanke á m 3 = m 3 ) Slamindhold på 5 kg SS/m 3 : m 3 (3 tanke á m 3 = m 3 ) Ud fra ovenstående beregning kan den dimensionsgivende belastning lige netop håndteres med 3 procestanke, såfremt slamindholdet er 5 kg SS/m 3. Dette slamindhold er højere end, hvad der i dag anvendes og også højere end vi umiddelbart vil anbefale baseret på ønsket om robusthed og god driftsøkonomi. Ud fra en procesteknisk synsvinkel foretrækker vi 4 procestanke, idet der opnås en større reservekapacitet samtidig med at slamindholdet kan holdes på 4 kg SS/m 3. Det lavere slamindhold gør, at kravet til beluftningsudstyr reduceres pr. m 2 bundplade. Der opnås en større effektivitet af iltningsudstyret jo mindre luftmængde, der skal indblæses pr. m 2. Ved etablering af 4 ens procestanke er der opnået en reservekapacitet på ca m 3 svarende til ekstra kg COD/d (8 %). Principielt kunne der etableres en mindre tank end m 3, men man skal i givet fald foretage en uens fordeling af flow, luft og evt. kemikaliedosering. Det er klart at foretrække ens tanke, så fordelingsproblematikken elimineres og sektionerne bygges ens op med samme maskin- og instrumentudstyr. Grundet det relativt usikre grundlag for den fremtidige belastning vil vi som udgangspunkt anbefale, at der planeres med 3 procestanke, idet der arealdisponeres for yderligere én tank. Når belastningen stiger til mere end kg COD/d bør der tages initiativ til etablering af den 4. procestank. Slambelastning og -indhold vil da være svare til, hvad anlægget drives med i dag (4,2 kg SS/m 3 ). Vi vil i det følgende antage, at Arla vælger en successiv udbygningsstrategi med i første omgang 3 procestanke á m Hydrauliske forhold Vi har i denne fase ikke foretaget en vurdering af, om der vil opstå utilsigtet tilbagestuvning i eksisterende ledninger fra DP og Nr. Vium Mejeri ved de fremtidige vandmængder. Spildevandet fra Arinco er tryksat med en kapacitet på 125 m 3 /h. Forbehandling Det eksisterende renseanlæg er dimensioneret til en maksimal timebelastning på 645 m 3 /h. Alle rør i indløbsbygværk, forbehandling, til og fra procestanke er dimensioneret for dette flow. Det forventede fremtidige time-max. flow på 830 m 3 /h (skal verificeres) kan ikke håndteres i eksisterende forbehandlingsbygværk med uændret drift. Forbehandlingsbygværket har en facilitet med auto-
5 Side 5 af 6 matisk aflastning til nødbassiner ifald der tilledes særligt forurenende stoffer. Langsom tilbageføring fra nødbassinerne kan ligeledes ske automatisk. Den større hydrauliske belastning gør, at koterne i forbehandlingsbygværket må hæves, hvorfor aftømning af nødbassinerne fremadrettet sandsynligvis må ske med pumper. Opstuvning gennem rist kan sandsynligvis klares med eksisterende udstyr, men bør nøje beregnes, når time-maks. værdien endeligt er fastlagt. Afløbet fra blandekammer ske i dag via 2 ledninger med reguleringsventil og flowmåler. Der er mulighed for plads til yderligere én ledning, hvorfor vi foreslår en ny ledning til ny(e) procestank(e). Der skal dermed etableres et nyt fordelebygværk, instrumenteret med reguleringsskod og flowmålere. Klaringstanke De eksisterende klaringstanke har en beregningsmæssig kapacitet som fremgår af tabel 4. Parameter Klaringstank 1 (ældste) Klaringstank 2 Klaringstank 3 (nyeste) Hydraulik kapacitet m 3 /h Flowfordeling % Vanddybde m 1,9 3,8 4,5 Tabel 4. Kapacitet af klaringstanke ved slamindeks på 125 ml/g I forbindelse med de tidligere arbejder omkring anlægsudvidelse blev det besluttet at tage klaringstank 1 og 2 ud af drift. Tank 1 skal helt fjernes, da kapacitet, alder og funktion gør tanken kondemneringsmoden. Tank 2 skal ikke være i normal drift, men kan indkobles manuelt ved servicering eller ekstraordinære situationer. Det vil sige, at klaringsfunktionen fremadrettet vil ske i tank 3 og tanke af samme dimension som denne. Klaringstank 3 er etableret med en vanddybde på 4,5 m, hvilket er normalt i situationer, hvor risikoen for dårlige slamegenskaber er latente. Grundet de skærpede udlederkrav til bl.a. Total-P og SS vil vi anbefale, at Arla Foods som minimum etablerer én ny klaringstank af samme størrelse som tank 3. Antallet af klaringstanke er væsentlig afhængig af spidsbelastningen i flowet. Vi har antaget, at tilløb til renseanlæg vil være 1/15-del af døgnflow, svarende til 830 m 3 /h. Der vil ske en vis udligning gennem procestankene, hvorfor time-maks. værdien vil være reduceret sandsynligvis ned til 1/20-del af døgnflow, idet der vil være mulighed for at udligne vandmængden gennem styret afløb fra procestankene. Vi vil derfor anbefale, at der som udgangspunkt etableres yderligere én klaringstank af samme størrelse som den nyeste. Den efterfølgende drift og muligheden for udligning i procestankene må derefter vise, om der skal etableres yderlige én tank. Med to klaringstanke kan der håndteres 660 m 3 /h ( m 3 /d) ved et slamindhold på 4 kg SS/m 3 og bundfældnings egenskaber svarende til SVI 120 ml/g. Overskrides hydrauliske belastning, slamindholdet eller opstår dårlige bundfældningsegenskaber, bør der etableres yderligere en klaringstank. Ringe bundfældningsegenskaber har vist sig at blive udløst af mange faktorer, bl.a. temperaturforhold, substratsammensætning, iltkoncentrationer, fedt/olie og langkædede fede syrer. Erfaringen fra andre mejerianlæg er, at dårlige slamegenskaber kan opstå på meget få dage, og hvor der ikke altid er en entydig forklaring herpå.
6 Side 6 af 6 Den nye klaringstank bør placeres, så der kan ske en ligelig fordeling af vand til de to tanke, idet vi samtidig vil anbefale, at klaringstank 2 tages ud af drift og sættes i stand-by ifald øget klaringskapacitet skulle blive nødvendig, hvis der opstår situationer med ringe bundfældningsegenskaber. Vi har ved arealdisponeringen vist mulig placering af 2 nye procestanke og 2 nye klaringstanke. Hydraulisk udligning Med en maksimal udledning på m 3 /d kan der opstå behov for udligning af det rensede spildevand inden afledning til recipient. Afhængig af belastningsmønsteret vil vi umiddelbart vurdere, at tilvejebringes et buffervolumen på m 3 burde der være sikkerhed for, at ingen dage udledes mere end maksimal m 3. Inden endelig fastlæggelse af buffervolumen skal der udføres en undersøgelse af det hydrauliske døgn- og ugemønster fra de enkelte produktionssteder, så buffervoluminet kan fastlægges kvalificeret. Vi vil foreslå, at det mindste membranbassin fra Von Nordenskjold anlægget (benævnt Buffertank på situationsplan) inddrages til bufferbassin, således at renset spildevand oppumpes til bassinet, dersom grænsen for daglig maksimal udledning på m 3 nås. Aftømning af bassin foretages snarest muligt, når der er hydraulisk plads til udledningen. Regnvandsbassin Placeringen af nye procestanke fordrer, at regnvandsbassin for Nr. Vium Mejeri sløjfes. Vi har på arealdisponeringsplanen indikativ indtegnet et nyt bassin til erstatning for det eksisterende. Vi vil opfordre til, at der ved dimensionering af bassinet tages hensyn til en separering af regnvand hos Danmark Protein, således af regnvand fra begge produktionssteder ledes til det nye bassin. Bassinets størrelse og placering er alene tentativ. 5. BAT Best Available Technology Anvendelsen af aktiv slam til rensning af spildevandet fra de tre produktionssteder er efter vores overbevisning den bedst afprøvede teknik, som har vist sin styrke og robusthed, når blot anlægget er designet med en fornuftig slambelastning. Anlægget er udstyret med on-line sensorer for ammonium, nitrat, fosfat, ilt, suspenderet stof, flow, COD og temperatur. Procesovervågningen er dermed helt på højde med de allerbedst instrumenterede renseanlæg, der er i praktisk drift. Energiforbruget ved spildevandsrensningen ligger på ca. 0,6 kw/kg COD tilført, hvilket ud fra vores erfaringer er i den helt lave ende af, hvad der normalt observeres på aerobe anlæg med kvælstofreduktion. Kun ved installation af ekstraordinære mange diffusorer og benyttelse af turbo-blæsere kan dette nøgletal reduceres for et aerobt anlæg. Ved en evt. yderligere skærpelse af krav til Total-N må renseteknologien forventes at skulle ændres til behandling i et RO-anlæg. Et sådan skridt vil medføre en ganske markant stigning i driftsudgifterne til elektricitet og kemikalier. Den miljømæssige gevinst vil efter vores vurdering slet ikke så mål med den stigning i carbon-footprint, som teknikken vil medføre. Spildevandets sammensætning med et COD/N forhold på ca. 11,6 kunne tillade udtag af organisk stof i et primært rensetrin til behandling i et biogasanlæg. Grundet det restriktive krav til Total-N, er behovet for en meget effektiv denitrifikation nødvendig. COD/N forholdet kunne sandsynligvis tillades ned til ca. 10 uden at det får negative konsekvenser for kvælstofreduktionen. Vi har foretaget en overordnet teknisk og økonomisk vurdering og fundet, at udtag af en så lille mængde organisk stof næppe står mål med investeringens størrelse, herunder de mere komplicerede driftsbetingelser.
FORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN
Notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stofbalancer ved nedlæggelse af renseanlæg og etablering af Tengslemark Renseanlæg 29. juni 2015
Læs mereVedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg
Rudersdal Kommune Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg Indhold: 1. Indledning... 2 2. Sammenfatning... 3 3. Vedbæk Renseanlæg... 6 3.1 Forureningsmæssig belastning... 6 3.2 Hydraulisk belastning... 8
Læs mere1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,
1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,
Læs mereEffektiv rensning af spildevand med SBR
Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager
Læs mere1.1 Renseanlæg - Økonomiske beregningsforudsætninger
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 260 Offentligt Bilag 1 Bilag 1 1.1 Renseanlæg - Økonomiske beregningsforudsætninger 1.1.1 Omkostninger ved eksist. udbygning af renseanlæg > 15.000 PE
Læs mereBilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg
Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune. Bilag 7 til Spildevandsplan RENSEANLÆG
Ringkøbing-Skjern Kommune Bilag 7 til Spildevandsplan 2019-2027 RENSEANLÆG Revision 21-11-2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. RENSEANLÆG... 4 1.1. Ringkøbing Renseanlæg... 5 Opland og udledning... 5 Opbygning
Læs mere1. Tilladelsen omfatter udledning til Kilde Å af renset husspildevand fra Vemmetofte Kloster Renseanlæg beliggende matr. nr. 1, Vemmetofte Kloster,
Center for Plan & Miljø Vemmetofte Kloster Vemmetoftevej 42 4640 Faxe att.: Leif J. Madsen, ljm@vemmetofte.dk Postadresse: Frederiksgade 9-4690 Haslev Telefon 56203000 www.faxekommune.dk Kontoradresse:
Læs mereHvidbog Høringssvar. Afsender Resume af høringssvar Bemærkninger
Forslag til tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2011 2021: Transportledning Hundested Melby Samt Ombygning af Hundested Renseanlæg og etablering af afskærende ledning til Melby Renseanlæg Hvidbog Høringssvar
Læs mereBelastningen af Bjerregrav Renseanlæg måles som egenkontrol, idet der årligt udtages 6 mængdeproportionale døgnprøver i tilløbet.
Notat Projekt Bjerregrav Renseanlæg Rambøll Danmark A/S Kunde Emne Fra Til Viborg Kommune Notat vedr. belastningsforhold m.m. Niels Kjeldgaard Peter S. Nybo Agerlandsvej 16, 1. DK-8800 Viborg Danmark Telefon
Læs mere3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1
Anlægsidentifikation Kommune Anlægsnavn og nr. Jægerspris Tørslev 225-19 Adresse Strandvej 2 Gerlev 3630 Jægerspris Matr.nr. Anlægstype 4ah Tørslev MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl. indsivning
Læs mereRensning af tyndt spildevand lokalt ved Mathias Nørlem, projektleder, Krüger A/S. Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid
Rensning af tyndt spildevand lokalt ved Mathias Nørlem, projektleder, Krüger A/S Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Tid til planlægning o Forsyningerne er i rivende udvikling og har haft mange udfordringer
Læs mereDriftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege
Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereBilag 2. Beregningsforudsætninger
Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning
Læs mereBilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG. Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan Side 1 af 9
BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan 2014-2017 Side 1 af 9 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold
Læs mereÅrsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød
Indhold: 2001 Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød 1. Generelt... 2 1.1 Renseresultater for anlæggene... 2 1.2 Belastning af renseanlæggene... 3 1.3 Nye udledningstilladelser... 6 1.4
Læs mereSpildevandsplan
Spildevandsplan 2018-2024 Bilag 8 Renseanlæg Revideret 25. april 2018 Indhold Renseanlæg... 4 Grindsted Renseanlæg... 5 Opland og udledning... 5 Opbygning og funktion... 5 Belastning og kapacitetsforhold...
Læs mereKronologisk hændelsesforløb hos Fredericia Spildevand og Energi A/S i forbindelse med ulykke på Dan Gødning den :
7. april 2016 Kronologisk hændelsesforløb hos Fredericia Spildevand og Energi A/S i forbindelse med ulykke på Dan Gødning den 3.2.2016: Tidspunkt Aktivitet Bemærkning Stikprøver 3.2.2016 lige før kl. Formand
Læs mere2. Spildevand og rensningsanlæg
2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam
Læs mereDriftberetning. Kalvehave Renseanlæg. Kalvehave Renseanlæg Ny Vordingborgvej 4771 Gl. Kalvehave
Kalvehave Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 8. februar 1990, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereRenseanlæggene i Søllerød. Årsrapport
Renseanlæggene i Søllerød Årsrapport 2004 Indhold: Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød 2004 1. Generelt...3 1.1 Renseresultater for anlæggene...3 1.2 Belastning af renseanlæggene...3
Læs mereBIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER
RENSEANLÆG TIL EN- KELT EJENDOMME OG SOMMERHUSE BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER BioKubes kendemærker er: - Lave investeringsomkostninger - Små løbende
Læs mereDNV-C-01-05-NOT-Spildevandsafledning DNV-Gødstrup, strategi-0001 Strategi for håndtering af spildevand fra DNV-Gødstrup
Notat DNV-C-01-05-NOT-Spildevandsafledning DNV-Gødstrup, strategi-0001 Strategi for håndtering af spildevand fra DNV-Gødstrup Dato : 20.09.2012 Projekt: 53.0000.12 Til Udført af Kopi til : Anders Debel
Læs mereBeluftning reducerer energiforbruget med 30-50%
Stjernholm dagen den 18. 19. og 20. August 2009 Beluftning reducerer energiforbruget med 30-50% v/ Kaj Stjernholm, Stjernholm A/S Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning og blæsere -
Læs mereStrukturplan 1 - Renseanlæg September 2008
Strukturplan 1 - Renseanlæg September 28 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål...3 Indhold...3 Nuværende struktur og anlæg... 4 Hovedtal for anlæggene...4 Anlæggenes tilstand...5 Modeller for fremtidig
Læs mereDriftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø
Allerslev Renseanlæg 00 Allerslev Renseanlæg Enghavevej B 70 Præstø Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 8. februar 990, samt de målte middelværdier
Læs merePilotanlægget. Om os Artur Tomasz Mielczarek Forretningsudvikling. BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed.
Pilotanlægget Artur Tomasz Mielczarek Forretningsudvikling Om os BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed. BIOFOS er ejet af 15 ejerkommuner. Vi renser spildevandet for 1,2 mio. indbyggere i hovedstadsområdet
Læs mereDriftberetning. Klintholm Renseanlæg. Klintholm Renseanlæg Hvilestedvej Borre
Klintholm Renseanlæg 200 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. april 200, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereBekendtgørelsen om særbidrag for særligt forurenet spildevand er trådt i kraft den 16. oktober 2014.
Klimatilpasning, vandsektor og Grundvand J.nr. NST-4400-00029 24. oktober 2014 malas/hedis/todue/masor Vejledning om bekendtgørelse om særbidrag for særligt forurenet spildevand Indledning Spildevandsforsyningsselskaber
Læs merePrisoverslag for private renseanlæg til spildevand
overslag for private renseanlæg til spildevand Formålet med dette notat er at give dig et overblik over prisniveauet for de forskellige løsninger til forbedret rensning af spildevandet på din ejendom.
Læs mereRenseanlæggene i Søllerød. Årsrapport
Renseanlæggene i Søllerød Årsrapport 2006 Indhold: Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød 2006 1. Generelt...2 1.1 Renseresultater for anlæggene...2 1.2 Belastning af renseanlæggene...2
Læs mereMathias Nørlem, Krüger A/S, Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid
Mathias Nørlem, Krüger A/S, mtn@kruger.dk Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vandkvalitet Erfaringer med decentrale renseteknologier? Mathias Nørlem, Krüger A/S. mtn@kruger.dk Vandmængder vs. stofmængder
Læs mereDamme - Askeby Renseanlæg
Damme - Askeby Renseanlæg 00 Damme - Askeby Renseanlæg Ullemosevej Askeby Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. april 00, samt de målte
Læs mereMiljøvurdering af tillæg til Randers Spildevandsplan vedr. separering af Linde og Nørbæk
EnviDan Ferskvandscentret Vejlsøvej 23 DK-8600 Silkeborg Tlf.: +45 86 80 63 44 Fax: +45 86 80 63 45 E-mail: envidan@envidan.dk Miljøvurdering af tillæg til Randers Spildevandsplan 2009-2012 vedr. separering
Læs mereHåndtering af regnvand i Lyngby-Taarbæk Kommune - Mølleå og Furesø som aktive elementer ved klimasikring. Jakob H. Hansen, COWI
Jakob H. Hansen, COWI 1 Mølleå og Furesø/Lyngby Sø 12.600 ha afstrømningsopland heraf ca. 8.500 ha opstrøms for Lyngby Mølle Opstrøms Kommuner Rudersdal Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Mølle 2 20
Læs mereBILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG
BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, spildevandsbelastning (p.e.), kloakeringsforhold,
Læs mereNOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen
NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen
Læs mereDriftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø
Præstø Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag
Læs mereDriftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege
Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag
Læs merePetersværft Renseanlæg
Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereVandløbskapacitet og udledningstilladelser - Set med forsyningens øjne. V/ Michael D. Nielsen, Assens Forsyning. Miljø & Natur 2016
Vandløbskapacitet og udledningstilladelser - Set med forsyningens øjne V/ Michael D. Nielsen, Assens Forsyning Miljø & Natur 2016 Indhold i oplægget: Baggrunden for at forsyningen interesserer sig for
Læs mereFORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING
FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN 2014-2020 BILAG 4: MILJØVURDERING GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR MILJØ & PLAN 03-09-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund... 3 2 Scenarier... 3 3 Miljømål... 4 4. Foranstaltninger
Læs mereSærbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg
Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Dette notat sammenfatter baggrunden for opkrævning af særbidrag på forureningsparametre
Læs mereDet åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg
Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg Det åbne land Tidsplan for påbud i det åbne land K ø g e R i n g s t e d 2012-2015 Terslev Haslev Dalby Karise S t e v n s Mindst 700 ejendomme i det åbne land
Læs mereAFGØRELSE i sag om Opland Strøby Egede - Udledning til Tryggevælde Å - Udledningstilladelse
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 03. april 2013 J.nr.: NMK-10-00106 (tidl. MKN-100-00391) Ref.: LITEL, XPSAL AFGØRELSE i sag om Opland Strøby Egede - Udledning
Læs mereBILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG
BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),
Læs mereBILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG
BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, spildevandsbelastning (p.e.), kloakeringsforhold,
Læs mereGrønne flokkulanter kan være fremtiden
Grønne flokkulanter kan være fremtiden Mathias Nørlem Krüger A/S Projektingeniør Resourcing the world Grøn flokkulant hvad er det? Miljøvenligt alternativ til konventionel polymer Naturligt produkt - kartofler
Læs mereBILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG
BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),
Læs mereBilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg
Bilag 2 Forklaring til skemaerne for: - Oplande - Udløb - Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),
Læs mereDANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg. Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand
DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand Program: Hvordan har procespartnering ændret driften? Baggrund for projektet.
Læs mereDer skal således opkræves særbidrag, såfremt koncentrationerne i spildevandet overskrider forureningsindholdet
NOTAT Dato: 04. marts 2015 Projektnavn: Særbidrag Projekt nr.: 114 5161-6 Udarbejdet af: Claus Kobberø Kvalitetssikring: Peter Eskelund Modtager: Svendborg Vand Side: 1 af 10 Særbidrag for særligt forurenet
Læs mereREGULERING AF TILLADELSER TIL UDLEDNING AF REGNVAND v/henriette Soja, Horten. 2. marts 2018
REGULERING AF TILLADELSER TIL UDLEDNING AF REGNVAND v/henriette Soja, Horten 2. marts 2018 1 GENEREL REGULERING KRAV OM UDLEDNINGSTILLADELSE - MBL MBL 27: Der må ikke udledes stoffer til overfladevand,
Læs mereOrientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Læs mereBilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg
Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,
Læs mereDriftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999
Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Juni 2000 Forord For bare 5-6 år siden var de fleste renseanlæg i Danmark mekanisk-biologiske. Målinger og registreringer blev nedskrevet i driftsjournaler,
Læs mereMinirens - også til sommerhuse!
Minirens - også til sommerhuse! velegnet til svingende belastninger Resume: BioKube er velegnet og anvendes til mange andre hustyper end traditionelle helårsboliger. Specielt i sommerhuse sikrer BioKubes
Læs mereBilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg
Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,
Læs mereGrønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab
Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.
Læs mereBILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG
BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, spildevandsbelastning (p.e.), kloakeringsforhold,
Læs mereBILAG A. Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer.
BILAG A Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer. 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til: Oplandsareal, kloakeringstype, personækvivalentbelastning
Læs mereUdledningstilladelse til beplantet filteranlæg for Strynø 400 PE
LANGELAND FORSYNING A/S Att.: Berit Bang-Jensen Nørrebro 207 A 5900 Rudkøbing Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. +4562233000 Fax. +4562228810 keu@svendborg.dk
Læs mereStrukturplan, fremtidig spildevandshåndtering Djursland
Strukturplan, fremtidig spildevandshåndtering Djursland Udgivelsesdato : 12. november 2007 Projekt : 14.2371.20 Syddjurs og Norddjurs Kommuner Side 1 BAGGRUND OG FORMÅL Med afsæt i Kommunalreformen har
Læs mereBillund Kommunes Spildevandsplan Tillæg 5 - Forslag
Billund Kommunes Spildevandsplan 2011-2018 Tillæg 5 - Forslag Tillægget omfatter: Nedlæggelse af DuPonts Renseanlæg Afledning af spildevand fra DuPont til Grindsted Renseanlæg Nedlæggelse af eksisterende
Læs mereVedr.: Sammenfatning af procesbeskrivelse til myndighedsbehandlingen ved procesoptimering med ny proceslinje
NOTAT Dato: 24. august 2015 Projektnavn: Vandrens Ny proceslinje Projekt nr.: 1155268 Udarbejdet af: Henning Haar Kvalitetssikring: Søren Brønd Modtager: Esper Balling (V-S)/Poul Poulsen (PP-C) Side: 1
Læs merePrisoverslag for private renseanlæg til spildevand
overslag for private renseanlæg til spildevand Formålet med dette notat er at give dig et overblik over prisniveauet for de forskellige løsninger til forbedret rensning af spildevandet på din ejendom.
Læs mereHALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste
HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste Vedtaget 15. maj 2012 2 3 Aerob proces: en biologisk proces, der foregår under forbrug af ilt. Afløbskoefficienten angiver, hvor stor en del
Læs mereFra 11 til ét renseanlæg centralisering af spildevandsrensning forbedrer vandmiljøet i Mariager Fjord
Fra 11 til ét renseanlæg centralisering af spildevandsrensning forbedrer vandmiljøet i Mariager Fjord Søren Erikstrup, direktør, Mariagerfjord Vand a s Gustav Mathiasen, projektleder, Krüger A/S 8. november
Læs mereBLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand
BLÅT TEMA Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning for almindelige stoffer, udpumpning, måling, styring, alarmanlæg m.m., nyheder, tips og idéer 73 Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning
Læs mereMålinger i tanken til styring og optimering af beluftning
Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning - herunder brug af iltningstest som dokumentation for energieffektivitet Peter Andreasen, DHI Beluftning og terminologi Målinger i tanken - iltningstest
Læs mereBeregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse
Beregningsforudsætninger Her beskrives hvilke beregningsforudsætninger NK-Spildevand A/S anvender ved dimensionering af nye kloakanlæg eller renovering af eksisterende anlæg. NK-Spildevand A/S vil løbende
Læs mereVordingborg Renseanlæg
Vordingborg Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli 2002, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereStrategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S
Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af
Læs mereBioKube kan benyttes i et sommerhus.
BioKube kan benyttes i et sommerhus. Typegodkendelsen dækker ikke direkte brugen af minirenseanlæg i sommerhuse. By- og Landskabsstyrelsen udtaler at det er fabrikanten af den pågældende type minirenseanlæg,
Læs mereBILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG
BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),
Læs mereRenseanlæggene i Søllerød. Årsrapport 2003
Indhold: Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød 2003 1. Generelt...3 1.1 Renseresultater for anlæggene...3 1.2 Belastning af renseanlæggene...3 1.3 Besøg...7 2. Generelt vedr. driften på
Læs mereAnsøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand
Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken
Læs mereForklaring til. Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskema
Forklaring til Oplandsskemaer Udløbsskemaer Renseanlægsskema 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,
Læs mereSeparat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES
WATER TECHNOLOGIES Separat regnvand Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES Problemstillingen - Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen
Læs mereOtterup Renseanlæg - Udvidelse
Otterup Renseanlæg - Udvidelse Maj 2009 06. maj 2009 209.2154 Otterup Renseanlæg - Udvidelse 2 af 10 Otterup Renseanlæg Udvidelse Nordfyns Kommune Maj 2009 Klient: Nordfyns Kommune Teknisk & Miljø Rådhuspladsen
Læs mereEXPO-NET Danmark A/S Phone: +45 98 92 21 22 Georg Jensens Vej 5 Fax: +45 98 92 41 89. Kontaktfiltrering
Etablering af store bundfældningsbassiner med slamskraber er ofte en kostbart investering. Driften af disse bassiner kan være meget uregelmæssigt, idet bundfældningsbassinerne naturligvis er meget afhængig
Læs mereSTRATEGI FOR AFLØBSSYSTEMET PÅ VESTERMARKEN INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Anbefaling og resumé 2. 3 Området 3. 4 Eksisterende forhold 3
FORSYNING BALLERUP STRATEGI FOR AFLØBSSYSTEMET PÅ VESTERMARKEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk POLITISK NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1
Læs merevejen mellem Resen og Karup. Ledningstraceet ses i kortet til højre.
Indholdsfortegnelse Tillæg nr. 4 3 Lovgrundlag 5 Plangrundlag 6 Fordebat 8 Spildevandsanlæg 9 Miljømæssige konsekvenser 11 Økonomi 13 Tidsplan 14 Berørte ejendomme 15 Miljøvurdering 17 Bilag 18 Kort -
Læs mereBilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012
Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder
Læs mereBilag 9 Dimensionering af kloakanlæg
Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Dimensionering af regn- og spildevandsledninger og bassiner 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger
Læs mereVarde Kommune har den 22. maj 2017 modtaget en ansøgning fra Krüger A/S, på vegne af Varde Kloak og Spildevand A/S.
Varde Kloak og Spildevand A/S Gl. Kærvej 15 6800 Varde Att.: Mette Skov Hansen, mesk@dinforsyning.dk Naturcenteret Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 7994 6800 www.vardekommune.dk vardekommune@varde.dk Midlertidig
Læs mereSpor 3 - Renseanlæg. Udnyttelse af kapacitet i rådnetanke
Spor 3 - Renseanlæg Udnyttelse af kapacitet i rådnetanke Camp 2: Bæredygtig behandling af organisk dagrenovation på Sjælland d. 16. november 2015 B!ngs, Vesterbrogade 149, 1620 Kbh V 1 Indhold 1. Baggrund
Læs mereForklaring til skemaer: Oplande, Udløb og Renseanlæg Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG
BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG Kalundborg Kommune Forslag til Spildevandsplan 2010-2015 Side 1 af 11 December 2009 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende
Læs mereTilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej.
Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak til Kohaverenden,
Læs mereUndersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet
Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning
Læs mereBILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG
BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),
Læs mereRensning af regnvand med nyt produkt HydroSeparator
Rensning af regnvand med nyt produkt HydroSeparator Udfordringer og erfaringer Arne Bonnerup, Bonnerup Consult ApS Vand i Byer Triple Helix stormøde 2-maj-2011 Baggrund Gamle havneområder i København Holmen,
Læs merePrisloft og benchmarking i vand- og zspildevandssektoren
Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 187 Offentligt Prisloft og benchmarking i vand- og zspildevandssektoren Hensyn til miljø og økonomi skal gå hånd i hånd. Det kræver mere nuanceret benchmarking.
Læs mereDer udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel
Overordnet Nærværende hjælpeark beskriver en gruppe af nøgletal, der overordnet har til formål at belyse det der fremover benævnes rensning bedre end krav. Det vil sige, hvor meget et selskab renser det
Læs mereÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Miljøkontoret. Grøndalsvej Viby
ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Miljøkontoret. Grøndalsvej 1. 8260 Viby INDSTILLING Til Århus Byråd 18. november 2004 via Magistraten J.nr. MIL/00/00011/047 Den Ref.: Tlf.nr. VWB/LTo/33 8940
Læs mereDimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner
Bilag 1 Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner i Furesø Kommune 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt
Læs mereSeparering af Bale, afskæring af spildevand til Mørke renseanlæg og udledning af overfladevand. Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke Bæk
Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke bæk Separering af Bale, afskæring af spildevand til Mørke renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke Bæk Projektnummer:
Læs mereGrønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg
Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også
Læs mereNotat til møde i økonomiudvalget i Assens Kommune den 19. februar 2018 vedrørende godkendelse af spildevandstakster.
Assens den 1. februar 2018 Notat til møde i økonomiudvalget i Assens Kommune den 19. februar 2018 vedrørende godkendelse af spildevandstakster. Økonomiudvalget har på møde den 22. januar 2018 behandlet
Læs mereÅrhus Kommune. Belysning af spildevandsforhold i Egå Opland: Overskrides Egå Renseanlægs COD belastning med ca. 50% som indløbsmålingen antyder?
Århus Kommunes Miljøkontor Belysning af spildevandsforhold i Egå Opland: Overskrides Egå Renseanlægs COD belastning med ca. 50% som indløbsmålingen antyder? Delopgave 2.3: Nøgletal for personbelastningen
Læs mere