Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012"

Transkript

1 Københavns kommunes Skybrudsplan 2012

2 02 Skybrudsplan 2012 forord Vores klima er under forandring. Voldsomme regnskyl vil fremover forekomme hyppigere, og de vil blive mere intense. Københavnerne skal kunne bo trygt i deres by, også når regnen falder i massive mængder. Derfor skal vi tage kampen op mod skybruddene. Vi kan aldrig sikre byen fuldstændigt, men vi kan forberede byen langt bedre på vandmasserne end den er i dag. Med denne plan løfter vi markant kravene til, hvor skybrudssikker København skal være. Initiativerne i denne plan koster 3,8 mia. kr. og sikrer byen mod skybrud med en intensitet, vi kun ser en gang hvert hundrede år. Det kan lyde som mange penge, men sidste års skybrud gav skader for mellem 5 og 6 mia. kr. i København. Anbefalingen er derfor, at vi bruger penge på at forebygge oversvømmelser frem for genopretning, når skaden er sket. Ved skybrud kan vandet både ledes væk over og under jorden. Løsninger på overfladen er både nemmere og billigere at lave. Samtidig kan vi få nye blå og grønne åndehuller og rekreative områder ved at kombinere overfladeløsningerne med planter og træer. Derfor vil de blive foretrukket i de dele af byen, hvor der er plads til det. De grønne og blå løsninger kan vi ikke anvende i områder med tæt bebyggelse. Derfor vil vi nogle steder klimasikre byen ved hjælp af underjordiske tunneler. Det bliver et langt, sejt træk på 20 år at skybrudssikre København. Derfor prioriterer vi indsatsen og sætter først ind, hvor risikoen for oversvømmelser er størst, og der hvor det er nemmest at finde løsninger. Vand kender ikke kommunegrænser eller matrikelnumre. Derfor er denne skybrudsplan blevet til i et tæt samarbejde med Frederiksberg Kommune. Også i det fremadrettede arbejde med at skybrudssikre byen vil København samarbejde tæt med omegnskommuner og forsyningsselskaber. Københavnerne skal bidrage ved fortsat at sikre deres egen ejendom. Med en samlet indsats kan både vi og kommende generationer af københavnere fortsat trygt bo og investere i København. Ayfer Baykal Teknik- og miljøborgmester

3 03 Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Skybrudsplanens anbefalinger... 3 Sådan klædes byen på til skybrud Klimatilpasningsplanens anbefalinger 3.2 Metoder til skybrudssikring af København Afledning af nedbør fra skybrud til havet Opmagasinering af nedbør fra skybrud 3.3 Skybrudssikringens bidrag til en blå og grøn by 4 Niveauet for skybrudssikring i København Vanddybde under oversvømmelse 4.2 Baggrund for risikodimensionering 4.3 Anbefaling af risikodimensionering Prioritering Opdeling og prioritering af byen i vandoplande 5.2 Genåbning af Ladegårdsåen Et eksempel på en skybrudsløsning 6 Lovgivning, ansvar og finansiering Forslag til lovændringer 6.2 Finansieringsmetoder 6.3 Samlet investering 6.4 Fordeling af ansvar Beredskabsplan Forhold til øvrig planlægning Næste fase

4 04

5 1 05 Indledning Prognoserne for fremtidens vejr peger på, at vi vil opleve mere ekstreme regnskyl om sommeren, mere nedbør om vinteren, flere storme og stigende vandstand i havene. Mens der er rimelig enighed blandt eksperter om, hvor meget vandstanden i havet vil stige over de næste 100 år, er det til gengæld vanskeligt at spå om, hvor og hvornår den ekstreme nedbør, vi kalder skybrud* indtræffer. * Skybrud er en betegnelse for et kortvarigt, men meget kraftigt regnvejr. DMI s definition lyder mere end 15 mm nedbør på 30 minutter Under skybruddet den 2. juli 2011 faldt der op mod 100 mm på 1 time. Københavns Kommune arbejder for, at byen bliver CO2-neutral og samtidig klædt på til fremtidens mere ekstreme vejr. København skal være et sikkert og dejligt sted at bo og opholde sig både i den nære fremtid og for de næste generationer af københavnere. Men der findes i dag ingen sikring af byen, hvis der kommer skybrud, som dem vi oplevede i sommeren 2010 og igen i Og oversvømmelserne giver mange problemer, ikke mindst økonomisk for både samfundet og borgerne. Skybrud giver udfordringer, der er så store og samtidig forskellige fra område til område, at de ikke kan løses ved én indsats alene, som eksempelvis ved at udvide kloaksystemet. Derfor er der behov for en koordineret og underbygget indsats, der kombinerer de rette løsninger i hvert enkelt område. Københavns Kommune satte for alvor gang i klimatilpasningsarbejdet i forbindelse med klimatopmødet COP15 i København i december 2009, og den 25. august 2011 vedtog Borgerrepræsentationen Københavns Klimatilpasningsplan. Planen udstikker kursen for, hvordan arbejdet med klimatilpasning skal gennemføres i kommunen. Denne Skybrudsplan er en udløber af Københavns Klimatilpasningsplan. Skybrudsplanen beskriver de metoder, prioriteringer og tiltag, der anbefales for den del af klimatilpasningen, der handler om skybrud. Med planen tager vi et stort skridt mod at beskytte København mod voldsom regn, som den vi oplevede i august 2010 og igen i juli og august Parallelt med indsatsen for at beskytte København mod oversvømmelser fra skybrud bliver der arbejdet for at sikre byen mod stormflod, hvor havvand bliver presset ind over land. Der bliver også arbejdet på at bruge regnvand på nye måder i byen, for vand er en ressource, vi skal passe på. Fremover vil det generelt regne mere, og det gælder om at sikre, at dette vand ikke løber i kloakkerne, da det i stedet kan udnyttes til grønne anlæg, kanaler og bassiner. En anden løsning kunne være at udvide kloakkerne, men så bliver det ikke muligt at bruge regnvandet til rekreative grønne og blå elementer i byen. Skybrudsplanen er koordineret med Københavns Energi samt Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning, da alt regnvand, der falder i Frederiksberg, skal ledes via Københavns Kommune til enten renseanlæg eller havet under skybrud. Derudover er der sat gang i et samarbejde med de øvrige kommuner rundt om København, der leder overfladevand og spildevand gennem byen til de fælles renseanlæg eller til fælles vandløb og søer.

6 06 2 Skybrudsplanens anbefalinger København skal sikre sig mod de store skybrud og Skybrudsplanen skal sikre, at de politiske beslutninger om, hvordan det skal ske, kan tages på et fagligt velunderbygget grundlag. Planen tager udgangspunkt i Københavns Klimatilpasningsplan samt i udførlige oversvømmelseskortlægninger og risikoanalyser. Skybrudsplanen skal danne grundlag for implementeringen af skybrudsløsninger i byen og indgå i kommunens øvrige planlægning. Det vil tage lang tid at føre Skybrudsplanen ud i livet. Skal København gøres mere robust over for vandmasserne, er der behov for en indsats i hele kommunen og i flere nabokommuner. Det kræver også, at både Københavns Kommune, forsyningsselskaberne og københavnerne er med til at løfte opgaven. Det skønnes, at det vil tage minimum 20 år før alle dele af planen er ført ud i livet. Skybrudsplanen konkrete anbefalinger: København skal sikres til et niveau, så byen højst oplever skadesvoldende oversvømmelser ved skybrud, der statistisk set kun falder én gang hvert 100. år. Skadesvoldende oversvømmelse betyder, at der står over 10 cm vand på f.eks. gader. Det vil være uforholdsmæssigt dyrt at sikre byen til mere end 100-års-regn i forhold til, hvad skaderne vil koste. I dag skal kloaksystemet kun kunne håndtere en 10-års-regn, og der er ingen systemer, som kan håndtere de store vandmængder fra et skybrud. Derfor skal kravene til, hvor godt København er beskyttet mod oversvømmelse, skærpes markant fremover: Fra: Opstuvet spildevand må nå terrænniveau én gang hvert 10. år Til: Opstuvet spildevand må nå terrænniveau én gang hvert 10. år, og det gennemsnitlige vandspejl må overstige 10 cm over terræn én gang hvert 100. år med undtagelse af steder, der specifikt er udpeget til opmagasinering af overfladevand ved oversvømmelser. Der skal planlægges og investeres i løsninger, som både beskytter byen mod skybrud og aflaster kloakkerne på alle andre nedbørsdage. Det kan bedst betale sig samfundsøkonomisk set at vælge løsninger, der også håndterer den almindelige regn, der fremover falder mere af på grund af klimaforandringerne. Skybrudssikringen af København skal ideelt set kombinere løsninger, som gør byen mere grøn og blå ved at aflede regnvandet oven på jorden. Tunnelløsninger benyttes i de områder af byen, hvor der ikke er mulighed for alene at arbejde med overfladeløsninger. Der skal ske en prioritering af indsatsen, hvor der både bliver taget højde for risikoen for oversvømmelse og muligheder for synergi med andre projekter f.eks. vejrenoveringer, byudvikling osv. De beregnede anlægsomkostninger er samlet set 3,8 mia. kr. i nutidspriser frem mod Beregningerne i skybrudsplanen rummer både tekniske og økonomiske usikkerheder, som vil blive beskrevet yderligere i forbindelse med den videre indsats for at gøre København mere robust over for oversvømmelser.

7 3 07 Sådan klædes byen på til skybrud Da man i sin tid erstattede rendestene med egentlige kloakker i København, etablerede man et system, som opsamlede både regn- og spildevand. I København er størstedelen af kloaksystemet forsat et fællessystem, hvor spildevand og regnvand løber i de samme rør. Dette enorme net af ledninger under byen er i princippet Københavns eneste anlæg til bortledning af regnvand fra veje og bygninger. Kloaksystemet er ikke dimensioneret til at kunne håndtere et stort skybrud. Derfor kan kloakkerne ikke følge med, når regnen falder i massive mængder. Resultatet bliver oversvømmelser og skader, da byen heller ikke er indrettet til at håndtere store mængder vand på overfladen. 3.1 Klimatilpasningsplanens anbefalinger Klimatilpasningsplanen peger på to tiltag, som er nødvendige for at undgå oversvømmelser ved skybrud: Fremtidssikring af kloakkens funktion ved at afkoble regnvand fra fælleskloakken Skybrudssikring af byen (Plan B) Oprindeligt anbefalede Klimatilpasningsplanen, at regnvandet ved skybrud skulle håndteres ved styre det til steder, hvor oversvømmelserne ville gøre mindst mulig skade. Eksempelvis i parker, på sportsanlæg, pladser og tilsvarende. Ideen var, at opmagasinere regnvandet i disse bufferområder, indtil der igen var plads i kloakken. Skybruddet den 2. juli 2011 og efterfølgende beregninger har nu gjort det klart, at denne metode ikke er tilstrækkelig til at undgå oversvømmelser i store dele af byen. Faktisk viser beregningerne, at opmagasineringsmetoden, den metode som Klimatilpasningsplanen døbte Plan B, kun vil kunne dække en lille del af behovet for bortledning af regnvandet. Nye undersøgelser viser, at opmagasinering bør suppleres med løsninger, hvor vandet ledes til havet via veje, kanaler/byvandløb og nedgravede tunneler. Hovedmetoden vil således blive bortledning til havet via nye vandveje. Når der er forskel i valg af metode mellem Klimatilpasningsplanen og Skybrudsplanen, er det derfor ikke udtryk for, at målsætningen er ændret, men at vi nu har et bedre vidensgrundlag. Et vidensgrundlag, der desværre blev testet i fuld skala under skybruddet den 2. juli Metoder til skybrudssikring af København Når København skal sikres mod skybrud, vil det økonomisk set være mest optimalt at investere i en kombination af løsninger, som både kan håndtere skybrud, og nedbringe belastningen af kloaknettet på alle andre nedbørsdage. Den løsning giver den største samfundsmæssige besparelse på, hvad skaderne ved et skybrud vil koste set i forhold til omkostningerne ved at lave løsningerne.

8 Afledning af nedbør fra skybrud til havet Hovedparten af nedbøren fra et skybrud skal ledes til havet/havnen, mens en mindre del skal udledes til ferske vande, som Utterslev Mose og Søerne i det indre København. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at den potentielle miljøbelastning, som disse udledninger kan give anledning til, endnu ikke er undersøgt. Det skyldes, at arbejdet med Skybrudsplanen indtil nu primært har haft til formål at belyse overordnede konceptuelle løsninger og prioriteringer. Miljøforholdene ved udledning af skybrudsvand skal klarlægges i et efterfølgende projekt, før der kan gives en udledningstilladelse. Dette gælder særligt udledning til ferske vande opmagasinering af nedbør fra skybrud Mulighederne for at forsinke regnvandets passage hen mod kloakkerne og opmagasinere regnvand i bufferområder under skybrud er helt afgørende for, hvor stort behovet er for at etablere særlige skybrudsløsninger. Sådanne løsninger kan være egentlige skybrudsveje, anlagte kanaler eller tunneller, der er reserveret til vand fra skybrud, og som generelt øger kapaciteten til at lede vand væk. Den type tiltag vil desuden være med til at mindske skaderne i byen og reducere udgifterne til håndtering af regnvandet på anden vis. Mulighederne for at lede regnvandet hen til områder, hvor det kan opbevares midlertidigt med mindst mulig skade, er derfor blevet undersøgt. Beregningerne viser dog, at vandmængderne under et skybrud er så store, at det ikke vil være muligt at finde magasinkapacitet i København, der kan rumme nok vand f.eks. på grønne arealer, parkeringspladser eller lignende. 3.3 Skybrudssikringens bidrag til en blå og grøn by Københavns Kommune har en ambition om, at byen skal være mere blå og grøn i fremtiden. Afvandingen af nedbør fra skybrud er et vigtigt element i den fysiske planlægning i København. Derfor skal hensynet til skybrudssikring indarbejdes i lokalplaner og byudviklingsprojekter, så løsningerne kan være med til at fremme byens blå og grønne struktur. En blå-grøn struktur i en by er udtryk for sammenhængen mellem vand i åer, kanaler, grønne områder, parker og byrummet. Skybrudssikringen af København vil bidrage mest til byens grønne og blå struktur, hvis løsningerne opmagasinerer eller leder vandet bort på terræn. Løsningerne kan f.eks. være at genåbne åer, lave nye kanaler eller søer og etablere flere grønne områder, og bruge veje med forhøjede kantsten til at lede skybrudsvandet derhen. Dog er vandmængderne, der skal håndteres, så store, at det ikke er muligt at transportere al skybrudsvand på overfladen i den tætteste del af den Indre By. I disse områder kan vandet ledes til havnen gennem store rør. De skal ligesom metroen bores dybt nede i jorden for ikke at berøre de ting, der ligger oven på jorden. Derfor peger Skybrudsplanen på en løsning, hvor København skal sikres ved at kombinere løsninger, som gør byen mere grøn og blå ved at aflede regnvandet på terræn, og med tunnelløsninger i de områder af byen, hvor der ikke er mulighed for overfladeløsninger. Der er stor forskel på, hvor velegnet åbne områder i byen er til at opmagasinere regnvand. Befæstede pladser* er generelt bedst egnede, mens hensynet til historiske og æstetiske interesser kan gøre det svært at anvende grønne arealer som parker. Udpegningen af egnede arealer skal ske i forbindelse med den detaljerede planlægning i de enkelte dele af byen. * Befæstede pladser er asfalterede eller flisebelagte områder, hvorfra vandet ikke kan sive ned i jorden.

9 09

10 10 4 Niveauet for skybrudssikring i København Det er ikke er muligt at sikre København mod alle tænkelige størrelser af skybrud. Uanset hvor store systemerne laves, vil der altid findes den usikkerhed, at der kan forekomme et skybrud med større vandmængder. Desuden vil det være uforholdsmæssigt dyrt at sikre byen mod de regnskyl, der statistisk sket kun forekommer meget sjældent. Men der er behov for at sætte et niveau for, hvilken vanddybde man kan acceptere ved den oversvømmelse, som kommer med et stort skybrud. I dag er det en udbredt, almen praksis i Danmark, at der højst må forekomme oversvømmelser på terræn, der stammer fra kloakken, hvert 10. år. Det er ikke et krav, at kloakforsyningerne skal beskytte kældre mod oversvømmelse. Skybrudsplanen anbefaler, at niveauet hæves markant i København. For at afpasse investeringerne med det udbytte, de giver, skal der fastsættes en ny risikodimensionering. I den forbindelse forstås risiko som omkostningerne af skader forårsaget af oversvømmelse i et område ganget med sandsynlighed for oversvømmelse i samme område. Resultatet kan udtrykkes i kroner pr. år. En risikodimensionering for skybrud kan udtrykkes med to parametre: Hvor hyppigt må der ske oversvømmelse? Hvor højt må vandet stå under en oversvømmelse?

11 vanddybde under oversvømmelse Skybrudsplanens analyser viser, at hvis vanddybden på kørebanen holdes på ca. 10 cm, er risikoen for, at vandet løber ind af kældervinduer minimal i København. Samtidig er det overkommeligt at tilpasse veje og kantstene samt beskytte kældernedgange mod, at vandet løber ned i kælderen. Selvom ca. 10 cm vand på kørebanen vil nedsætte fremkommeligheden under og efter et skybrud, vil det stadig være muligt at komme frem i bil, på cykel og til fods. Derfor fastsættes den acceptable oversvømmelsesvanddybde til at være ca. 10 cm på vejarealer. En sådan vanddybde vil samtidigt gøre det muligt at holde vandet på vejene og dermed anvende dem som afledningskanaler ved skybrud. Og øknomisk set vil denne oversvømmelsesvanddybde være på et rentabelt niveau, hvilket er beskrevet i næste afsnit. 4.2 Baggrund for risikodimensionering Sandsynligheden for en oversvømmelse hænger sammen med regnens styrke og hyppighed, som udtrykkes ved begrebet gentagelsesperiode*. * Gentagelsesperiode udtrykker, hvor lang tid der i gennemsnit går mellem, at regn med samme styrke optræder. Dette kan sammenlignes med en gentagelsesperiode for at vinde i Lotto. Små gevinster kommer hyppigere end store gevinster, lige som stille regn kommer hyppigere end skybrud. For begge gælder dog, at den store gevinst godt kan trækkes ud med kort tids mellemrum. For at sikre byen mod skader fra skybrud, skal der gennemføres en række tiltag. F.eks. skal der etableres kanaler. Jo større og mere omfattende kanalerne laves, desto mindre bliver skybrudsskaderne, og samfundet har således en gevinst ved at forhindre skaderne. Med meget store kanaler opstår der ingen skader, til gengæld skal samfundet betale store summer for at bygge og drive dem. Hvis man sammenligner omkostningerne til skybrudsanlæg med omkostningerne ved skybrudsskader, får man en cost-benefit-analyse, som synliggør om, der er gevinst eller tab ved at lave skybrudsanlæggene. Figur 1 viser disse beregninger for værdierne for forskellige risikodimensioneringer med udgangspunkt i, hvor hyppigt vi skal tillade oversvømmelser, og dermed hvor meget vand de valgte løsninger skal kunne håndtere.

12 12 Alle beregninger er baseret på en acceptabel vanddybde på 10 cm. Der er ikke beregnet eventuelle samfundsmæssige gevinster ved mere eller mindre blå-grønne løsninger. I beregningerne indgår, at skybrudssikringen også kan tjene til at aflede almindelige regn. I beregningerne er det forudsat, at husejere sikrer deres ejendom mod skybrud. Gevinst ved skybrudssikring Figur 1 viser, at en risikodimensionering, hvor gentagelsesperioden er mellem 20 og 400 år, vil medføre en gevinst for samfundet. Gevinsten er størst ved tilpasning til skybrud, der indtræffer én gang hvert 100. år, men der er også samfundsøkonomiske gevinster ved både større og mindre risikodimensionering. Ved en lavere risikodimensionering bliver skaderne større og anlægs- og driftsomkostningerne mindre. En højere risikodimensionering giver lidt mindre skader, men markant højere anlægs- og driftsomkostninger. 4.3 Anbefaling af risikodimensionering Når risikodimensioneringen skal fastlægges, bør følgende forhold indgå i overvejelserne: Ved en høj risikodimensionering opnår man en robust by, hvor skader bliver en sjælden hændelse. Ved en meget høj risikodimensionering øges omkostningerne, uden at man opnår nogen væsentlig reduktion af skaderne. Ved en lav risikodimensionering sparer samfundet på investeringerne, men må betale mere, når skaderne sker. Ved en meget lav risikodimensionering bliver investeringerne ikke væsentligt lavere, men skaderne stiger betydeligt. På den baggrund anbefaler Skybrudsplanen denne risikodimensionering fremover: Hidtil: Én gang hvert 10. år må opstuvet spildevand nå terrænniveau. I fremtiden: Én gang hvert 10. år må opstuvet spildevand nå terrænniveau, og én gang hvert 100. år må det gennemsnitlige vandspejl overstige 10 cm over terræn, med undtagelse af steder, der specifikt er udpeget til opmagasinering af overfladevand. gevindst ved skybrudssikring FIGUR 1 // Nettogevinst ved skybrudssikring i Frederiksberg og Københavns Kommune. Beløbene er nutidsværdier over 100 år. mia kr Tiltagsomkostninger Nettogevinst Skadeomkostninger efter tiltag gentagelsesperiode / år

13 13

14 14 5 Prioritering Københavns Kommune har ikke kapacitet eller økonomi til på en gang at sætte gang i alle tiltagene for at kunne håndtere skybrud i fremtiden. Skybrudsplanen arbejder med en tidshorisont på minimum 20 år, og derfor er der behov for at foretage en prioritering af indsatsen, ligesom det tidligere har været tilfældet i arbejdet med Klimatilpasningsplanen. De væsentligste elementer, der skal indgå i overvejelserne om prioritering af Skybrudsplanens tiltag, er: 1. Områder, der er i høj risiko I forbindelse med Klimatilpasningsplanen er der udarbejdet en risikoanalyse. Resultaterne er præsenteret i form af et risikokort, der angiver, hvor i byen risikoen for oversvømmelse er størst (i kroner), og hvor skybrudstiltag dermed vil have størst effekt. (Se kort bagerst i planen) 5.1 Opdeling og prioritering af byen i vandoplande Et vandopland er et område, hvor al nedbør vil strømme samme vej ved et skybrud. Som udgangspunkt er det højdeforskellene i et område, der afgør, hvilken vej vandet vil strømme, men i en by gør de bebyggede områder, at vandet nogle steder vil strømme end smule anderledes. De veje, vandet vil løbe, kaldes strømningsveje. Figur 2 viser de største strømningsveje i Københavns og Frederiksberg Kommuner. 2. Områder, hvor løsningerne er enkle at implementere Områder, hvor regnvand under skybrud ved forholdsvis enkle indgreb kan ledes hen til steder, hvor det ikke gør skade. Det er områder tæt på havnen som f.eks. Ny Kongensgade og Ved Stranden, hvor der i 2012 er gennemført skybrudsprojekter, der sikrer områderne mod oversvømmelse ved at lave åbninger i kajen, så regnvandet let kan løbe ud i havnen. 3. Områder, hvor andre anlægsaktiviteter er i gang Omkostningerne til skybrudsprojekter kan ofte reduceres betydeligt, hvis de bliver gennemført samtidig med renoverings- og anlægsprojekter. Et eksempel er renovering af veje. 4. Områder med synergieffekter Der er mulighed for at opnå synergieffekter ved at kombinere skybrudstiltag med andre plantiltag som f.eks. kommunale vandplaner. FIGUR 2 // Her løber vandet i København Strømningsvejene starter, hvor linjerne er tyndest og bliver tykkere desto mere vand, der strømmer til dem. Det ses, hvordan alle strømningsveje ender i havet, om end der visse steder er lang vej. (Se større kort bagest i planen)

15 15 For at gøre arbejdet med at prioritere løsninger og indsatsområder overskueligt, er København her i Skybrudsplanen blevet delt op i 26 vandoplande, som vist i Figur 3. Hvert vandopland bliver vurderet ud fra de fire elementer: Risiko, implementering, sammenhæng med anlægsprojekter og synergi. Det betyder, at indsatsen vil blive opprioriteret i områder, hvor der både er høj risiko for oversvømmelser, løsningerne er enkle at implementere, og der kan skabes god synergi med anlægsprojekter eller andre plantiltag. Resultatet af en vægtet prioritering fremgår af Figur 3. Med en tidshorisont på ca. 20 år til, at Skybrudsplanen er fuldt implementeret, bliver det nødvendigt at sætte en række tiltag i gang i forskellige oplande samtidig. Der vil derfor ikke være tale om, at indsatsen skal være afsluttet i et område, inden der påbegyndes aktiviteter i andre områder. Koordineringen af skybrudsprojekterne med anlægsarbejder, der løbende foretages i hele byen, vil også medvirke til at indsatsen er i gang flere steder på samme tid. Endelig kan det være nødvendigt helt at afvige fra rækkefølgen, når der løbende skal koordineres med f. eks. renovering af veje. I nogle oplande benyttes naturlige vandløb som hovedvandtransportvej f.eks. oplandet til Harrestrup Å ved den vestlige kommunegrænse. Men i de fleste andre oplande skal der etableres nye hovedvandveje til at lede skybrudsvandet væk. Disse vandveje bør placeres, hvor vandet naturligt vil løbe, og som beskrevet i Klimatilpasningsplanen, bør grønne, rekreative løsninger vælges, hvor det er muligt for at få optimalt udbytte af investeringen. Når løsningsmodellen skal vælges, er det vigtigt at sikre sammenhæng med den blå-grønne struktur i byen. Figur 3 // Sådan skal indsatsen prioriteres Kortet viser, hvordan indsatsen skal prioriteres i Københavns vandoplande i tre niveauer ud fra risiko, implementering og synergi med byplanlægning og anlægsprojekter. Den endelige beslutning om metode og placering af skybrudsvandveje vil blive taget som del af det videre arbejde med Skybrudsplanen, når de enkelte klimatilpasningstiltag skal planlægges i detaljer.

16 Genåbning af Ladegårdsåen Et eksempel på en skybrudsløsning Ved skybrud omkring Nørrebro og Frederiksberg strømmer vandet mod det lave område omkring Åboulevarden. Det medfører i dag mange oversvømmelser i det område. Det var her Ladegårdsåen løb, før byen kom til, og i dag løber den i rør under byens veje. Denne naturlige vandvej kan genskabes som en blå korridor gennem byen, der er tilpasset byens struktur. Dette eksempel skitserer en mulig fremtidig skybrudsløsning, som indeholder en kombination af transport af vand på terræn og under jorden. Det er ikke realistisk og genskabe Ladegårdsåen i Åboulevarden af trafikale årsager. Til gengæld kan Rantzausgade, som løber parallelt med Åboulevarden, lukkes for biltrafik og omdannes til en gade med en kanal, hvor Ladegårdsåen strømmer frit. Den nuværende Ladegårdså er rørlagt og ligger nedenunder Åboulevard. Vandet løber til de indre søer. I kvarteret ved Bispeengbuen ved vi, at der er problemer under skybrud. En mulig løsning på dette problem kunne være at lade rørene blive en skybrudsvandvej og lægge Ladegårdsåen over i Ranzausgade, hvor den i et åbent vandløb kan bidrage væsentligt til et aktivt, grønt og blåt strøg på Nørrebro. Vandet skal ende i de indre søer, og det sidste stykke bliver måske i rør på grund af pladsproblemer. De rør, som åen løber i dag, benyttes som skybrudsvej på strækningen fra Bispeengbuen til søerne,hvor skybrudsvejen kobles til en ny stor tunnel, der skal etableres her. Tunnelen vil løbe fra den sydlige spids af søerne under Vesterbro og banegraven til havnen. Undervejs vil de samle skybrudsvand op fra Frederiksberg og Vesterbro. På Frederiksberg og Vesterbro skal vejene benyttes til at få skybrudsvandet frem til tunnelen, så der bliver overfladiske løsninger i alle dele af byen. FOTO // eksempel på en skybrudskanal Kanal ved Svanemøllebugten kan lede skybrudsvand uden om kloakken og ud i havet.

17 17 Tunnelen skal designes, så den kan transportere meget store mængder vand på kort tid, og sådan at der kan løbe vand ned i tunnellen undervejs til havnen. De foreløbige analyser viser, at der skal indrettes skakte ved Gammel Kongevej og Halmtorvet. Det kræver dyre specialkonstruerede skakte. Derfor vil det være en fordel at ombygge flere veje på Vesterbro en smule med hældning og kantstene, så antallet af skakte kan minimeres. Det betyder også, at der visse steder vil være vandveje på terræn oven på tunnelen. Skybrudstunnelen kommer til at ligge dybt nede under jorden. Når tunnelen under skybrud bliver fyldt, kan vandet af sig selv løbe ud i havnen, mens den efterfølgende skal tømmes af en pumpe. For at få mest ud af investeringen i et sådant system, er det nærliggende at benytte det til at transportere hverdagsregnen til havnen også, og dermed spare en udbygning af kloakkerne Dette nye system af byvandløb og regnvandsledninger ned mod Ladegårdsåen kan også bruges til afledning af hverdagsregn og være en del af den blå-grønne løsning i området. FIGUR 4 // EKSEMPEL PÅ AFSTRØMNING Kortet illustrerer et muligt fremtidigt projekt i området omkring dele af Nørrebro, Frederiksberg og Vesterbro. Pilene, der viser vandtransport på vejene følger terrænet, og dermed hvordan vandet kan strømme. Vandvejene er ikke eksakte placeringer, men giver et billede af, hvor stort et område løsningen kan afvande. (Se større kort bagest i planen)

18 18 Krydset mellem Rantzausgade og HAns Egedes gade, som den ser ud i dag Rantzausgade idag - set mod Jagtvej SLA Skybrudsplan København - Rantzausgade juli 2012 SLA Skybrudsplan København - Rantzausgade maj 2012 Rantzausgade, som den ser ud i dag Rantzausgade idag SLA Skybrudsplan København - Rantzausgade juli 2012 SLA Skybrudsplan København - Rantzausgade maj 2012

19 19 Krydset mellem Rantzausgade og HAns Egedes gade, Visualisering af regnvandsbassiner Bydelsplan Tilløb Rantzausgade SLA Skybrudsplan København - Rantzausgade juli 2012 SLA Skybrudsplan København - Rantzausgade maj 2012 Rantzausgade, visualisering af et by-vandløb med vand fra ladegårdsåen Rantzausgade omdannet til blå/grøn gade SLA Skybrudsplan København - Rantzausgade juli 2012 SLA Skybrudsplan København - Rantzausgade maj 2012

20 20

21 6 21 Lovgivning, ansvar og finansiering Den nuværende lovgivning om miljø- og spildevand giver ikke tilstrækkelige muligheder for at håndtere de øgede mængder regnvand på en miljømæssig og økonomisk optimal måde. Københavns Kommune har derfor fremført en række ønsker om lovændringer over for Miljøministeriet. 6.1 Forslag til lovændringer Københavns Kommunes ønsker om lovændringer vedrører primært betalingsregler om spildevand og Planloven. Den eksisterende lovgivning gør det vanskeligt at gennemføre løsninger, hvor eksisterende veje skal bruges som skybrudsvandveje, fordi forsyningsselskabernes kun må finansiere projekter, der direkte handler om spildevandshåndtering. En skybrudsløsning, hvor f.eks. veje bruges til at transporteres skybrudsvand, kan med den nuværende lovgivning ikke umiddelbart finansieres af takstmidlerne. Hvis Københavns Energi og Frederiksberg Forsyning skal kunne gennemføre disse løsninger, er det nødvendigt, at vejene i et vist omfang defineres som et spildevandsanlæg, men det er ikke muligt med den nuværende betalingslov, vejlov og miljøbeskyttelseslov. 6.2 Finansieringsmetoder Klimatilpasningsinitiativerne i København skal finansieres gennem en kombination af offentlige og private investeringer. Private grundejere på den ene side, og kommunen og forsyningen (Københavns Energi) via skatter og takstmidler* på den anden side. Der er i lovgivningen i dag en klar definition af, hvad kloakforsyningen må investere i og opkræve takster til, og der er klare regler for kommunens opkrævning af skatter til finansiering af klimatilpasningstiltag. Men der findes ikke helt klare regler for forsyningens muligheder for at finansiere klimatilpasningstiltag, der ligger ud over almindelig kloakforsyning. Det er Københavns Kommunes forventning, at Miljøministeriet i løbet af afklarer de lovmæssige barrierer, der hindrer effektiv implementering af klimatilpasningstiltag (se afsnit 6.1). Hvis Miljøministeriet foretager de lovændringer, som Københavns Kommune har anbefalet, kunne finansieringen af skybrudstiltagene fordeles som vist nedenfor. På de private ejendomme, hvor der er risiko for indtrængning af vand fra terræn, er det desuden nødvendigt at gennemføre tiltag, der sikrer kældre mod indtrængning af vand via lyskasser, kældernedgange mv. Behovet for at sikre mod indtrængende vand skal vurderes for den enkelte bygning via oversvømmelseskortlægning, og derfor er det ikke muligt at sætte en nøjagtig pris på dette initiativ på nuværende stadie. * Takstmidler er den vandafledningsafgift, der betales som en del af prisen for hver m3 vand, der købes af vandforsyningen.

22 22 Finansieringsform Privat finansiering Beskrivelse De private initiativer består i at sikre ejendomme mod oversvømmelse fra kloakken i fælleskloakerede* områder under skybrud. Dette kan ske ved at installere en højvandslukker* på den private stikledning* eller ved at sløjfe gulvafløb i kældre. På de private ejendomme, hvor der er risiko for indtrængning af vand fra terræn, er det desuden nødvendigt at gennemføre tiltag, der sikrer kældre mod indtrængning af vand via lyskasser, kældernedgange mv. Behovet for at sikre mod indtrængende vand skal vurderes for den enkelte bygning via oversvømmelseskortlægning. Derfor er det ikke muligt at sætte en nøjagtig pris på dette initiativ på nuværende stadie. anlægsomkostninger De beregnede anlægsomkostninger til at gennemføre disse initiativer, skønnes at ville ligge på ca. 1,2 mia. kr. i nutidspriser. Takstfinansiering Skattefinansiering Langt den største del af skybrudsinitiativerne skal finansieres gennem de takstmidler, der opkræves af forsyningen. De skybrudsløsninger, som foretages på terræn og kombineres med grønne og rekreative løsninger, skal finansieres via kommunens skatteindtægter, hvis de ligger ud over, hvad der kan takstfinansieres. Hvis man vælger denne plans anbefaling om risikodimensionering med en sikring af byen mod en 100 års regn og de kombinerede løsninger, er de beregnede anlægsomkostninger via takstmidler beregnet til 2,2 mia. kr. i nutidspriser. Disse tiltag vil beløbe sig til 400 mio. kr. i nutidspriser. * * * Fælleskloakering betyder, at spildevand og regnvand bortledes i samme rør. Højvandslukker er en indretning, som monteres på en eller flere stikledninger til en privat ejendom. Højtvandslukkeren blokerer afløbet, hvis vandet bliver presses tilbage gennem kloakledningen. Stikledning er det rør, der forbinder den enkelte ejendom med kloakkens hovedledning.

23 6.3 Samlet investering Det er en politisk beslutning, hvor hurtigt Skybrudsplanen skal gennemføres, men teknisk set vil det kunne ske over en periode på ca. 20 år. Figur 5 viser et estimat over de samlede investeringer i perioden med opdeling i private, takstfinansierede og kommunale investeringer. Tidsmæssigt er perioden delt op i tre intervaller: , og Det er forventningen, at de tiltag, som er enkle at implementere, og de løsninger, der kan transportere mest vand og dermed begrænse flest oversvømmelser, foretages i de to første investeringsperioder. Figur 5 // Oversigt over skybrudsplanens økonomiske konsekvenser i tre perioder; indtil 2016, indtil 2025 og totalt indtil Alle priser er i nutidsværdier uden diskontering - uden finansieringsomkostninger og uden moms. 6.4 Fordeling af ansvar At gøre byen mere robust over for oversvømmelser ved skybrud vil kræve en indsats fra mindst tre aktører: Boligejere, forsyningsselskab og kommune. Boligejerne er som udgangspunkt selv ansvarlige for at sikre deres ejendom mod oversvømmelse på privat grund. Det kan især dreje sig om at sikre kældre ved hjælp af højtvandslukkere, terrænreguleringer, forhøjede kanter på lyskasser, kælderskakte o. lign. Forsyningsselskabet er ansvarlig for, at kloaksystemerne lever op til serviceniveauet, dvs. at der i gennemsnit må forekomme én opstuvning til terræn per 10 år. Forsyningsselskabet er ikke ansvarlig for sikring af private kældre. Med denne plan bliver forsyningsselskabet også gjort ansvarlig for at gennemføre skybrudstiltag i henhold til den nye risikodimensionering (se afsnit 4). Kommunen er, som ejer af forsyningsselskabet og planlægningsmyndighed, ansvarlig for at sikre, at skybrudstiltag bliver indarbejdet i de kommunale planer og gennemført. Kommunen har også ansvar for klimatilpasning/omlægning af vandløb. 23 3,8 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 0,8 3,1 0,2 1,0 1,2 0,5 1,8 2,2 0,4 0,4 Total ca. 3,8 mia. kr. Perioden ca. 3,1 mia. kr. Samlede investeringer 0,1 Privat sikring mod oversvømmelser Skybrudstiltagtakstmidler Perioden ca. 0,8 mia. kr. Kommunal andel (skybrud og klimatilpasning)

24 24 7 Beredskabsplan Skybruddet i den 2. juli 2011 viste, at der er behov for at forberede byen på lignende hændelser i fremtiden. Når Skybrudsplanens projekter er gennemført, vil byen være langt bedre rustet til at håndtere ekstrem nedbør. Der vil dog gå en årrække, inden Skybrudsplanens initiativer og projekter er gennemført i hele byen. Derfor er der behov for at opbygge et beredskab, der kan afbøde de kraftigste skader under et skybrud, indtil byen er blevet skybrudssikker. Der er derfor udarbejdet en indsatsplan mod oversvømmelser ved skybrud. Planen giver et overblik over områder, der er særligt udsatte for oversvømmelse, samt bygninger og anlæg, som det er af særlig interesse at beskytte. Det er for eksempel samfundskritiske institutioner som hospitaler. For at reducere risikoen for, at de samfundskritiske institutioner tager skade som følge af oversvømmelse, er det kommunale beredskab blevet kraftigt styrket i 2011 og Pumpekapaciteten er øget, og samarbejdet med nabokommunernes beredskaber er udbygget. Efterhånden som Skybrudsplanens initiativer bliver gennemført i de enkelte bydele, reduceres behovet for beredskab. Der vil dog stadig være nødvendigt at fastholde et beredskab af en vis størrelse, selv efter at Skybrudsplanen er fuldt implementeret, da byen ikke kan sikres mod enhver tænkelig hændelse (se afsnit 4 om fastsættelse af niveau for sikring mod oversvømmelser). Med opretholdelse af et beredskab efter, at Skybrudsplanen er fuldt implementering, vil byen være stærkt rustet til at imødegå fremtidens skybrud.

25 8 25 Forhold til øvrig planlægning Skybrudsplanen er ikke i sig selv juridisk bindende for hverken boligejere, forsyningsselskab eller kommune. For at få effekt skal indholdet i Skybrudsplanen indarbejdes i kommunens øvrige planer. Der er først og fremmest tale om kommuneplanen, sektorplaner (Spildevandsplanen) og lokalplaner. Derudover bør planer for byfornyelse og områdeløft forholde sig til Skybrudsplanen. Endelig kan det afhængig af indholdet af varslede lovændringer blive nødvendigt, at Skybrudsplanen med bl.a. krav til risikodimensionering vedtages i Københavns Energis bestyrelse.

26 26

27 9 27 Næste fase Arbejdet med Skybrudsplanens næste fase giver anledning til en række nye spørgsmål og projekter, som er væsentlige i forhold til at implementere Skybrudsplanen. Der er først og fremmest behov for afklaringer af det juridiske grundlag for klimatilpasning, bl.a. de beskrevne forslag om lovændringer. Disse spørgsmål skal afklares, før projekterne kan realiseres: Der skal udarbejdes et detailprojekt for hvert af vandoplandene i Skybrudsplanen i den prioriterede rækkefølge. Skybrudsplanens påvirkninger af miljøet som følge af udledning af skybrudsvand til havnen og især til ferske vande skal afklares, før der kan gives evt. udledningstilladelser. Det er vigtigt, at dette projekt sættes hurtigt i gang, da detailprojekteringen af vandoplandene er afhængig af resultatet. Der er behov for at fremtidssikre vandløbenes hydrauliske belastning og kapacitet*. Der skal ses nærmere på to fælleskommunale projekter: ét for Harrestrup Å s opland med Herlev, Ballerup, Frederiksberg, Gladsaxe Rødovre og Hvidovre Kommuner og ét for Søborghus Rende-systemet med Gentofte og Gladsaxe Kommuner. Formålet med projekterne er, at klimatilpasse vandløbenes belastning og eventuelt også deres kapacitet sådan, at de kan indgå i skybrudssikringen af byen. Den detaljerede planlægning af skybrudsvejene skal koordineres med nabokommunerne, heriblandt især Frederiksberg Kommune. * Hydraulisk kapacitet er udtryk for, hvor meget vand et vandløb kan håndtere, målt i liter/sekund.

28 28 Her løber vandet i København Strømningsvejene starter, hvor linjerne er tyndest og bliver tykkere desto mere vand, der strømmer til dem. Det ses, hvordan alle strømningsveje ender i havet, om end der visse steder er lang vej.

29 EKSEMPEL PÅ AFSTRØMNING Kortet illustrerer et muligt fremtidigt projekt i området omkring dele af Nørrebro, Frederiksberg og Vesterbro. Pilene, der viser vandtransport på vejene følger tarrænet, og dermed hvordan vandet kan strømme. Vandvejene er ikke eksakte placeringer, men giver et billede af, hvor stort et område løsningen kan afvande. 29

30 30

31 31

32 København 2012 Skybrudsplanen er udarbejdet af Københavns Kommune i samarbejde med COWi Design Københavns Kommune, TMF Grafisk Design visualiseringer SLA Foto Ursula Bach, Thomas Henry Melbye, Scanpix og Københavns Kommune

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012 Københavns kommunes Skybrudsplan 2012 02 Skybrudsplan 2012 forord Vores klima er under forandring. Voldsomme regnskyl vil fremover forekomme hyppigere, og de vil blive mere intense. Københavnerne skal

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Klimatilpasning i København Jan Burgdorf Nielsen Center for Park og Natur. Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i København Jan Burgdorf Nielsen Center for Park og Natur. Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i København Jan Burgdorf Nielsen Center for Park og Natur 15. august 2010 2. juli 2011 15. august 2011 2 Disposition 1. Tilpasning til hverdagsregn 2. Tilpasning til skybrud 3. Implementeringsplan

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

konkretisering af skybrudsplan østerbro

konkretisering af skybrudsplan østerbro Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 RESUMÉ UDKAST, DECEMBER 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN Frederiksberg Kommune Klimatilpasningsplan 2012 RESUMÈ Udkast, december 2012 Rådgiver: Rambøll Danmark A/S Frederiksberg Kommune

Læs mere

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster Sankt Jørgens Sø (Vandopland: Ladegårdså, Frederiksberg Øst & Vesterbro) Oversigt over udvalgte fælles mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster I masterplan 1 i skybrudskonkretiseringerne

Læs mere

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Oplæg november 20 Lykke Leonardsen Disposition Hvad er det for en udfordring vi står overfor Hvilke løsninger arbejder vi med Muligheder og barrierer i lovgivningen

Læs mere

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads 2015-2016 Her planlægger vi at adskille regnvand og spildevand i fremtiden og koble regnvandet til skybrudsledningerne under Sankt Annæ Plads. Efter planen skal der

Læs mere

Klimatilpasning af København

Klimatilpasning af København Klimatilpasning af København - investeringer og projekter [1] Indholdsfortegnelse Sådan vælger vi projekter - Politiske, økonomiske, administrative og tekniske styring af klimatilpasningen - Årshjul for

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Den samlede økonomi. Resume

Den samlede økonomi. Resume Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

EVA temadag 5. Februar 2015 Julie Friis Ziersen SKYBRUDSPROCES - FRA PLAN TIL VIRKELIGHED

EVA temadag 5. Februar 2015 Julie Friis Ziersen SKYBRUDSPROCES - FRA PLAN TIL VIRKELIGHED EVA temadag 5. Februar 2015 Julie Friis Ziersen SKYBRUDSPROCES - FRA PLAN TIL VIRKELIGHED 2 UMIDDELBARE TILTAG NØDOVERLØB Vandet samles bag kajkanter og løber ned i kældre. 3 UMIDDELBARE TILTAG NØDOVERLØB

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

AUGUST 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE, TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN FREDERIKSBERG KOMMUNE, BYGGE-, PLAN- OG MILJØAFDELINGEN SKYBRUDSPLAN OG STRATEGI

AUGUST 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE, TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN FREDERIKSBERG KOMMUNE, BYGGE-, PLAN- OG MILJØAFDELINGEN SKYBRUDSPLAN OG STRATEGI AUGUST 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE, TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN FREDERIKSBERG KOMMUNE, BYGGE-, PLAN- OG MILJØAFDELINGEN SKYBRUDSPLAN OG STRATEGI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer?

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Norrlandsmöte 2012 d. 1. februar 2012 Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Carsten Cronqvist Københavns Energi A/S 1 Full scale test af et afløbssystem!! xx-xx-2010

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling DDER s pildevand Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling Klimaet ændrer sig, og vi vil fremover opleve flere og kraftigere regnskyl. Der venter i de kommende år husejere, kommuner og forsyningsselskaber

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

København den 2. juli 2011

København den 2. juli 2011 København den 2. juli 2011 Lykke Leonardsen Områdechef Teknik- og Miljøforvaltningen Sonia Sørensen Sektionsleder Københavns Energi Skybrud Hvad gør vi nu? 2011-10-06 Ekstrem skybrud lørdag aften 2. juli

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Samarbejde mellem kommunerne og forsyningen om at forebygge oversvømmelser Fra planlægning til projekter

Samarbejde mellem kommunerne og forsyningen om at forebygge oversvømmelser Fra planlægning til projekter Samarbejde mellem kommunerne og forsyningen om at forebygge oversvømmelser Fra planlægning til projekter Indhold Udfordringen Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. Baggrund og status: hvis der i andre sammenhænge skal foretages investeringer i infrastruktur.

Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. Baggrund og status: hvis der i andre sammenhænge skal foretages investeringer i infrastruktur. Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. KLIMA team har bedt Nørrebro Lokaludvalg udpege 1-2 SIGNATUR projekter for hver af de 3 vandoplande Baggrund og status: Henover sommeren 2013 udarbejdede

Læs mere

a a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n 2 0 1 1

a a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n 2 0 1 1 Vand i kælderen 2/3 a a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n 2 0 1 1 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Aarhus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste

Læs mere

Klimatilpasning i København

Klimatilpasning i København Klimatilpasning i København Oplæg september 2011 Lykke Leonardsen og Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endetligt vedtaget af vores Borgerrepræsentation d. 25 august 2011 Hovedudfordringer for

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

Vand i kælderen. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd

Vand i kælderen. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Vand i kælderen Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Forsyning Helsingør Spildevand A/S Februar 2011 Hvorfor denne information? Du er måske en af de 6500 grundejere i Helsingør Kommune, som har en kælder

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

konkretisering af skybrudsplan østerbro

konkretisering af skybrudsplan østerbro Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby

Læs mere

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale

Læs mere

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG. b Ansvar. b Afhjælpning. b Andre gode råd

VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG. b Ansvar. b Afhjælpning. b Andre gode råd VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG b Ansvar b Afhjælpning b Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF)

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF) Dagsorden Kl.19.45 Velkomst ved Peter Linde Bestyrelsesformand Lyngby- Taarbæk Forsyning (LTF) Kl.19.50 Klimatilpasning i Lyngby-Taarbæk kommune (Lyngby-Taarbæk Kommune) Kl.20.00 Om klimatilpasningsprojektet

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ

Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ Vedr.: Ballerup Bymidte, den vestlige del. Fremtidens afløbssystem Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ 1. Sammenfatning. Med baggrund i forventningerne om øget nedbør i fremtiden, Ballerup kommunes

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Har du forslag og idéer? VVM for Kagsåparkens regnvandsprojekt Idéoplæg og invitation til borgermøde

Har du forslag og idéer? VVM for Kagsåparkens regnvandsprojekt Idéoplæg og invitation til borgermøde Har du forslag og idéer? VVM for Kagsåparkens regnvandsprojekt Idéoplæg og invitation til borgermøde 1 Færre oversvømmelser og bedre vandkvalitet Der sker i dag oversvømmelser visse steder langs Kagså

Læs mere

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,

Læs mere

Resume. Spildevandsplan 2014-2017

Resume. Spildevandsplan 2014-2017 Resume Spildevandsplan 2014-2017 1. Indledning Spildevandsplanlægning handler om hygiejne, håndtering og behandling af spildevand, vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet herunder badevand. Denne

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

KLIMATILPASNING FRA PLAN OG IDE TIL HANDLING OG VÆKST AALBORG D. 30. NOVEMBER 2015 GEVINSTEN VED AT KLIMATILPASSE DET ER FOR DYRT AT LADE STÅ TIL!

KLIMATILPASNING FRA PLAN OG IDE TIL HANDLING OG VÆKST AALBORG D. 30. NOVEMBER 2015 GEVINSTEN VED AT KLIMATILPASSE DET ER FOR DYRT AT LADE STÅ TIL! KLIMATILPASNING FRA PLAN OG IDE TIL HANDLING OG VÆKST AALBORG D. 30. NOVEMBER 2015 GEVINSTEN VED AT KLIMATILPASSE DET ER FOR DYRT AT LADE STÅ TIL! AF UFFE GANGELHOF, SWECO DANMARK 1 2015-12-01 Agenda Klimatilpasning

Læs mere

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer Nordfyns Kommune Spildevandsplan Skrift 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Rådgiver Orbicon A/S Munkehatten 9 5220 Odense SØ Telefon 6315 5313 Telefax 6615 4899 Email bda@orbicon.dk REV.

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Separatkloakering på din vej

Separatkloakering på din vej Separatkloakering på din vej Lejre Forsyning Hvad er separatkloakering? Hvornår sker der hvad? Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og

Læs mere

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den?

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Kristian Bransager, projektchef 1 26. FEBRUAR 2013 De nye klimatilpasningsplaner Fastlagt i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 side 7 Kommunerne udarbejder

Læs mere

Et eksempel på den gode klimaansøgning

Et eksempel på den gode klimaansøgning Et eksempel på den gode klimaansøgning En god og gennemarbejdet klimaansøgning vil gøre processen bedre og kortere for både spildevandsselskabet og Forsyningssekretariatet. I det følgende gives et eksempel

Læs mere

Vand i kælderen. Lejre Forsyning. Ansvar. Afhjælpning. Andre gode råd

Vand i kælderen. Lejre Forsyning. Ansvar. Afhjælpning. Andre gode råd Vand i kælderen Lejre Forsyning Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Lejre Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 2 Fremtidige

Læs mere

Forslag til: Favrskov Kommune. Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2009-2012. Byggemodning og ny rundkørsel ved Hammelvej, Hadsten

Forslag til: Favrskov Kommune. Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2009-2012. Byggemodning og ny rundkørsel ved Hammelvej, Hadsten Forslag til: Favrskov Kommune Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2009-2012 Byggemodning og ny rundkørsel ved Hammelvej, Hadsten Marts 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 INDLEDNING... 3 1.1 Offentliggørelse og vedtagelse...3

Læs mere

Evaluering af regelsæt for klimatilpasning

Evaluering af regelsæt for klimatilpasning Evaluering af regelsæt for klimatilpasning Susanne Krawack KL den 22. september 2014 CONCITO Danmarks grønne tænketank CONCITO formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og borgere. Formålet

Læs mere

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre Regn og oversvømmelser i Hvidovre Lørdag den 2. juli 2011 blev store dele af hovedstadsområdet ramt af et voldsomt skybrud, der også gav oversvømmelser af veje og ejendomme flere steder i Hvidovre Kommune.

Læs mere

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af

Læs mere

* * ! " 14-11-2013. Sagsnr. 2013-0166127. Bilag 1 Rådgivernotat. Dokumentnr. 2013-0166127-12. Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen

* * !  14-11-2013. Sagsnr. 2013-0166127. Bilag 1 Rådgivernotat. Dokumentnr. 2013-0166127-12. Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen Bilag 1 Rådgivernotat 14-11-2013 Sagsnr. 2013-0166127 Dokumentnr. 2013-0166127-12 Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen * *! "!! # Københavns Kommunes cykelstrategi Cykelbyen på vej har til formål at skabe

Læs mere

Hvorfor er skybrud blevet interessant?

Hvorfor er skybrud blevet interessant? Hvorfor er skybrud blevet interessant? mm Derfor! Årsregn over Danmark 1870 til 2010 Regn 2011-9 % mere regn end på et normalt år - Ca. 14 % mindre nedbør end det vådeste år (1999) - Den næst vådeste sommer

Læs mere