Sektorplan for byggemodning i Nuuk by Udgave april 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sektorplan for byggemodning i Nuuk by 2008-2018 Udgave april 2008"

Transkript

1 NUUP KOMMUNEA Forvaltning for Teknik og Miljø Infrastruktur- og Miljøafdelingen Byplanafdelingen Sektorplan for byggemodning i Nuuk by Udgave april 2008 Rådgivere: INUPLAN A/S Issortarfik 13 Postboks Nuuk Sag: Sarfaa Ingeniørit A/S Postboks Nuuk

2 Udgave april 2008 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 0. SYNOPSIS INDLEDNING RESUMÉ OG ANBEFALINGER STRATEGI FOR BYGGEMODNING JURIDISK GRUNDLAG FOR BYGGEMODNING KOMMUNEPLANEN OG SEKTORPLANEN STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER INVESTERINGSBEHOV EFFEKTIVISERING AF BYGGEMODNING PRIVATISERING AF DETAILBYGGEMODNING OG EFTERFØLGENDE DRIFT KOMMUNEPLAN OG SEKTORPLAN JURIDISK GRUNDLAG FOR BYGGEMODNING BYGGEMODNINGSAFTALE OPFØLGNING OG VIDEREFØRELSE AF BYGGEMODNINGSAFTALE UNDERVEJS TIDSHORISONT FOR BYGGEMODNING QINNGORPUT MASTERPLAN: FORMÅL MED PLANLÆGNINGEN OMRÅDET DEN ØVRIGE PLANLÆGNING PLANLÆGNINGSOMRÅDERNE MASTERPLANEN VEJE OG STIER ANLÆGSLOGISTIK STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER BOLIGER ERHVERV UDVIKLINGSTENDENS KOORDINERING MELLEM PARTER FOR BYGGEMODNING PRIVATISERING AF DETAILBYGGEMODNINGEN OG DRIFTEN BAGGRUND PRIVAT FINANSIERING AF DETAILBYGGEMODNING BARRIERER PROBLEMSTILLINGER MODELLER FOR FINANSIERING UDBUD AF OMRÅDER KOMMUNENS ROLLE PILOTPROJEKT FREMTIDIG DRIFT... 36

3 Udgave april 2008 Side 3 8. ANLÆGSPLAN - OG ØKONOMI FORUDSÆTNINGER BAGGRUND FOR TIDSPLANEN ANLÆGSOVERSLAG AFLEDTE DRIFTSUDGIFTER UDGIFTER TIL ELFORSYNING AF QINNGORPUT ØVRIGE INDSATSOMRÅDER VEJ- OG KLOAKPLANER FORSYNINGSPLAN TRAFIKPLAN BEREDSKABSPLAN FRIHOLDTE OMRÅDER OG FRITIDSANLÆG OVERORDNEDE VEJE FOR INDDRAGELSE AF NYT LAND ANLÆG AF PRIMÆR VEJANLÆG TIL QINNGORPUT / SIORARSIORFIK. OVERSLAG MILJØFORHOLD FORUNDERSØGELSER FOR BYGGEMODNINGEN BILAGSFORTEGNELSE Nr. Benævnelse Mål Dato 1 Restrummelighed i Nuuk 1:30.000/1: Lokalplangrænser i Qinngorput 1 : Temaplan for boliger i Qinngorput 1 : Veje finansieret af Grønlands Hjemmestyre 1 : Overordnede veje finansieret af kommunen 1 : Veje finansieret af kommunen ved udlæg 1 : Veje finansieret af brugerne 1 : Kloakledninger 1 : Vandledninger 1 : Klassifikation af veje 1 : Busruter og taxaholdepladser 1 : Overordnet tidsplan Oversigtskort med områdebenævnelser 1:

4 Udgave april 2008 Side 4 0. SYNOPSIS Nuup Kommunea har vedtaget en byggetakt på ca. 150 boliger pr. år i Nuuk by samt at Nuuks byudvikling ikke må hindres af mangel på byggegrunde. En projektgruppe bestående af INUPLAN A/S, ARKKI/KHR Arkitekter, VIATRAFIK og Nuup Kommunea (FTM) udarbejdede derfor i 2005 en sektorplan, som har været benyttet som et værktøj for planlægning og budgettering af byggemodning i Nuuk. Nærværende sektorplan er en ajourført sektorplan udarbejdet på baggrund af den oprindelige og ajuorføringen fra Projektgruppen bag sektorplanen anbefalede at hovedparten af byggemodningen skete i Qinngorput med opstart i Dette er opstartet og det anbefales at byggemodningen fortsat primært sker i Qinngorput. Qinngorput forventes fuldt udbygget i 2018, hvorfor der skal igangsættes byggeri i Siorarsiorfik i Selve byggemodningen af Siorarsiorfik skal igangsættes i Det anbefales at der snarest opstartes planlægning af en vejforbindelse til Siorarsiorfik, da dette er en hjemmestyreopgave, som skal på finansloven. Siorarsiorfik forventes fuldt udbygget i år Derfor anbefales det at kommunalbestyrelsen senest i 2012 træffer en principbeslutning om Nuuks videre udviklingsretning. For at kommunens planer for byggemodning kan realiseres iht. sektorplanen anbefaler projektgruppen, at kommunen afsætter de nødvendige ressourcer til byggemodningen, således at denne kan ske kontinuert uden afbrydelser og pauser. Investeringsbehov for byggemodning i perioden i mio. kr. vises i nedenstående skema. Vejforbindelse til Siorarsiorfik skønnes til mellem 60 og 200 mio. og forventes udført i Nuup Kommunea 61,9 111,1 73,4 30,4 31,7 40,3 30,4 17,5 7,4 1,5 1,7 Overordnet + detajl Grl. Hj. Vand 2,9 1,9 1,0 8,9 9,4 3,1 10, Grl. Hj. Veje 0, ,4 3,4 1,1 68,4 37, Grl. Hj. Elforsyning 7,0 11,3 8,1 6,9 8,3 3,9 6,4 6,8 2,8 1,4 0 Skema 0.1: Uddrag af skema 8.5: Investeringsbehov for byggemodning i mio. kr. Prisniveau 01/2008. Nuuk Kommunea ønsker at undersøge alternative finansieringer af byggemodninger. Der er en positiv holdning til privat finansiering af detailbyggemodning fra den private sektor. Der er dog hindringer i den tidligere kommunale forvaltningspraksis af areallovgivningen for en fuldstændig privatisering af byggemodningsopgaver, da lovgivningen ikke giver mulighed for handel med byggegrunde og arealtildelinger, før der er tilføjet værdi til arealet. Kommunen er ved at revidere praksis via den nye kommunalplan. Det anbefales at kommunen fortsætter dette og finder en praktisk definition på den nødvendige værdi, der skal tilføres et areal, for at brugsretten kan handles på markedsvilkår.

5 Udgave april 2008 Side 5 Projektgruppen anbefalede i 2005 at der gennemførtes et pilotprojekt med privat finansiering af detailbyggemodning. Området Akunnerit blev derfor udbudt som privat byggemodning i efteråret Resultatet af licitationen lå over tidligere overslag hvilket primært skyldtes en meget stram tidsplan med stor vægtning af opførelse af boliger samtidigt med byggemodningen, samt krav om en betalingsplan med udbetaling i rater. Dette gav en konkurrencesituation med få bydende. Det anbefales at udbud af områder til privat byggemodning fortsættes men med ændrede udbudsbetingelser, så udbuddet minder om de offentlige udbud med en lang udførelsesperiode, få forstyrrelse fra byggeri og trafik samt en mulighed for eventuelle betalinger sker iht. arbejdets udførelse, således at udgifterne kommer i samme niveau eller mindre end nuværende byggemodninger. Det nuværende samarbejde mellem parterne i byggemodning, som er Nuup Kommunea, Nukissiorfiit vandforsyning, Nukissiorfiit elforsyning samt TELE Greenland fungere godt. Gennem en årrække har Nukissiorfiit haft problemer med finansiering af elforsyning ved byggemodninger, som Nukissiorfiit er ansvarlig for. Dette har medført unødige gener og meromkostninger m.m. Det anbefales at Nuup Kommunea og Nukissiorfiit arbejder for at hjemmestyret bevilliger de nødvendige midler til byggemodning i Grønland. 1. INDLEDNING Det er kommunens opgave, at skabe optimale betingelser for en god social, kulturel, økonomisk samt erhvervs- og uddannelsesmæssig udvikling i kommunen. Kommunalbestyrelsen har på den baggrund udpeget byggemodningen, som et af de politiske målområder der skal fremmes for at skabe de bedste rammer for udviklingen af Nuup Kommunea. Der lægges op til at byggemodning af arealer til brug for boliger, infrastrukturanlæg, erhvervsvirksomheder og institutioner skal være på forkant med behovet og efterspørgslen for at imødegå flaskehals-problemer. Byggemodning er en kapitalkrævende aktivitet. Derfor har kommunalbestyrelsen fremsat ønske om billiggørelse og et større privat engagement i byggemodninger, for at kommunens udlæg til byggemodning kan reduceres, samtidig med at der tilstræbes opnåelse af en større synergi mellem de private og de offentlige investeringer. I den forbindelse ønskes bl.a. de lovgivningsmæssige barrierer belyst. Nærværende Sektorplan for byggemodning i Nuuk bliver et vigtigt styringsredskab for den fremtidige anlægsplanlægning, såvel politisk som administrativt og skal benyttes som planlægningsværktøj for Nuup Kommunea med det formål at, fastlægge den optimale anlægsaktivitet inden for byggemodning, således at befolkningens behov fx for boliger, infrastruktur mv. dækkes ud fra de fastlagte politiske mål. fastlægge en prioriteret investeringsplanlægning (anlægsbudget og afledte driftsbudgetter). Sektorplanlægningen skal løbende justeres i et flerårigt rullende anlægsprogram.

6 Udgave april 2008 Side 6 Endvidere skal den bruges til at opnå en bedre koordinering af tiltag og investeringer med de øvrige aktører på området, såsom Grønlands Hjemmestyre, Nukissiorfiit, Tele Greenland A/S m.fl. Sektorplanen og dens anbefalinger skal knyttes til kommunens fysiske planlægning, således at der opnås en helhedsorienteret byudvikling. Kommunen kan med dette planredskab udstikke politiske og økonomiske rammer for byudviklingen på byggemodningsniveau. Sektorplanen er udarbejdet i en projektgruppe forankret i Forvaltning for Teknik og Miljø Infrastruktur og Miljøafdelingen samt Byplanafdelingen. INUPLAN A/S og ARKKI / KHR Arkitekter har deltaget i den oprindelige projektgruppe, mens VIA Trafik har udført trafiksikkerhedsrevision af vejplanerne i den oprindelige sektorplan. De årlige ajourføringer af sektorplanen er udført af Infrastruktur og miljøafdelingen og Byplanafdelingen i Nuup Kommunea samt af INUPLAN A/S og Sarfaa Ingeniørit A/S.

7 Udgave april 2008 Side 7 2. RESUMÉ OG ANBEFALINGER Det er kommunens mål at byggemodningen planlægges på baggrund af opførelse af ca. 150 boliger pr. år. Sideløbende skal der byggemodnes for institutioner, serviceerhverv og andre erhvervsformål. Hovedvægten lægges på restmulighederne i byen og i Qinngorput, hvorfor kommunens bygder ikke medtages i nærværende plan. 2.1 Strategi for byggemodning Qinngorput Der forventes bygget ca boliger i området, hvoraf de 475 boliger enten allerede er bygget, er under opførelse eller givet arealtildeling til. Restrummeligheden i Qinngorput svarer dermed til boliger og nødvendige arealer til institutioner, erhverv og service. Med opførelse af lidt over 150 boliger pr. år ventes Qinngorput at være fuldt udbygget i år Byggemodnede grunde i Qinngorput dækkede behovet til og med Der blev derfor udbudt byggemodninger af nye områder i 2006 og 2007, for at bolig-, institutions- og erhvervsbyggeri kan fortsætte efter behov. Der er blevet frigivet 6 nye byggefelter i 2007 og det forventes at et byggefelt med min 65 boliger kan frigives i sommeren Det forventes at kloakudløb i 4D1 færdiggøres september 2008 og byggefelter for erhverv i 4B1 kan frigives ultimo september Byggefelter i centerområdet til butikker, boliger og institutioner forventes frigivet ultimo september Projektgruppen anbefaler, at der i 2008 igangsættes byggemodning til og i området 4A4 til boligområde, samt at vejen til sydspidsen af Qinngorput opstartes fortsættes byggemodning af de resterende områder i Qinngorput, således at byudviklingen kan foregå koordineret og kontinuerligt, uden at der opstår pauser i byggeriet pga. manglende byggegrunde. Siorarsiorfik I 2018 forventes igangsat byggeri i Siorarsiorfik, hvorfor byggemodning af området senest skal være igangsat inden udgangen af nærværende sektorplans udløb. Den overordnede trafikforbindelse til Siorarsiorfik skal igangsættes i Overordnet byggemodning frem til det nye område Siorarsiorfik bliver en udgiftskrævende anlægsopgave og vurderes til at ligge udenfor kommunens økonomiske ramme. Da byggemodningen samtidig er at betragte som inddragelse af nyt landområde til byudvikling, vil den være en hjemmestyreopgave og må derfor særskilt optages på finansloven. Dette kræver en langtidsplanlægning og forhandling med hjemmestyret. Planlægningen bør derfor startes forholdsvis tidligt. De nuværende overvejelser om byrdefordelingen mellem hjemmestyret og kommunerne skal nøje følges, da en ændring af aftalen kan betyde at kommunen selv skal løfte opgaven.

8 Udgave april 2008 Side 8 Projektgruppen anbefaler, at der i årene 2008 udarbejdes et program for trafikforbindelsen mellem Qinngorput og Siorarsiorfik gennemføres forundersøgelser og udføres projektering udførelse af trafikforbindelse Ultimo 2016 opstartes byggemodning i lokalplanområder i Siorarsiorfik. Øvrige dele af Nuuk Der er en potentiel restrummelighed i de eksisterende byområder. Denne restrummelighed skal dog ses som en buffer/ reserve i byudviklingen. Hovedparten af denne restrummelighed kræver desuden enten inddragelse af grønne områder, byomdannelse, saneringer og/eller fortætning. Der må derfor påregnes en længerevarende proces, da der er mange interessenter, som berøres ved en udnyttelse af denne restrummelighed. Restrummeligheden er pr opgjort til ca. 602 boliger. Det vurderes samtidigt, at forbedring og fornyelse af den eksisterende ældre boligmasse kan skabe yderligere 95 boliger. Dette kræver dog både en sanering af boligerne, samt en fortætning af byområderne. Nuuk bydel betragtes som fuldt udbygget, men der foretages til stadighed restrummelighedsanalyser, hvor der stedvis kan opstå behov for byggemodning, ligesom der resterer kloakering langs dele af Saqqarlernut og Noorlernut. Det forventes dog at disse brugerfinansieres og ikke medtages i nærværende plan. I Saqqarliit kan der opføres en børneinstitution. I vandsø området kan der opfæres 250 boliger, men først når vandsøen er nedlagt. I Inussussuaq kan der opføres 150 boliger evt. som privat byggemodning. I Vestre Vig kan der opføres 2800 m² erhverv. Ved Sydtryk og Spindlers Bakken overvejes der ændringer af arealerne til kombineret erhverv og boliger. Ved Katuaq er der vedtaget en ny lokalplan med butikscenter og boligtårne. I kolonihavnen overvejes der butik og kontorbyggeri på 2000 m² og 2400 m² til fiskerelaterede formål. Ved SANA afventer opførelse af 70 boliger finansiering fra bygherren. Ved Nuukuluk Manngua er lokalplanen i høring med mulighed for 90 boliger og 8700 m² erhvervsarealer. Ved Tuujuk kan der etableres 75 nye boliger ved sanering af de eksisterende 225 boliger. Ved bygges der nu 20 nye boliger ved sanering af de eksisterende 180 boliger i Blok Q, R og S.

9 Udgave april 2008 Side 9 Nuussuaq bydel er også næsten fuldt udbygget, men der er en restrummelighed på i alt 107 boliger. Detailbyggemodning af Issortarfik Syd med boliger og færdiggørelse af Issortarfik nord med erhverv forventes brugerfinansieret. Der kan forventes 7 boliger Nuussuup Manngua. Det er muligt at bygge 50 boliger i Nigerleq. Issortarfik syd 50 boliger. I Quassussuup Tungaa resterer endnu byggemodning for tilvejebringelse af arealer for indtil 330 boliger, heraf 10 boliger i Iiminaq som skal igangsætttes som privat byggemodning, 66 boliger i Akunnerit som er udliciteret, 12 i Eqalugalinnguit samt 100 kollegieboliger ved Ilimmarfik. samt 8000 m² erhverv ved Nuffiumaneq. Derudover er der planer om et center med butik/erhverv på etage m² og etage m² til boliger i Sarfarsuit. I forbindelse med boligfortætning i de øvrige eksisterende områder vurderes det, at byggemodningen brugerfinansieres. I nærværende plan er der i de økonomiske overslag ikke taget hensyn til et evt. nyt boligområde ved Vandsøområdet, da inddragelse af vandsøen kræver en fuldstændig omlægning af vandforsyningen i Nuuk. I nærværende plan er der ikke medtaget evt. udbygning af byggemodninger for nye erhvervsområder ved Qeqertat (med evt. ny containerhavn) og Nuuk Airport (med evt. ny forlængelse af lufthavnen). Disse opgaver behandles i særskilte arbejdsgrupper og finansieringen behandles ligeledes i disse arbejdsgrupper. 2.2 Juridisk grundlag for byggemodning Ansvarsfordeling mellem KANUKOKA og Grønlands Hjemmestyre for gennemførelse af byggemodning er i dag nedfældet i Aftale om ny opgave- og byrdefordeling for byggemodning pr. 01. januar Denne aftale er i sin ikrafttrædende form behæftet med en del uafklarede problemstillinger, herunder manglende lovgivning på byggemodningsområdet. En arbejdsgruppe er nedsat i forbindelse med en opfølgning og videreførelse af byggemodningsaftalen. Der blev sendt en rapport om dette i høring i foråret 2005 og arbejdet fortsætter og pågår i en arbejdsgruppe. Derudover er der politiske overvejelser om opgavefordlingen mellem kommunerne og hjemmestyret i forbindelse med eller efter sammenlægningerne af kommunerne i De foreløbige overvejelser går på at overdrage mere af ansvaret og de økonomiske forpligtigelser til kommunerne. Det forventes at der til efterårssamlingen i 2008 vil blive fremlagt et nyt lovforslag, som vil regulere fordelingen af omkostninger for byggemodning mellem kommuner og hjemmestyre. Sektorplanen vil blive revideret i nødvendigt omfang efter lovens vedtagelse.

10 Udgave april 2008 Side Kommuneplanen og sektorplanen På landsplan savnes en mere struktureret landsplanlægning, idet der i dag stort set kun opereres med sektorplaner, investeringsplaner og finansloven. En fornuftig og koordineret landsplanlægning vil i høj grad gavne kommunernes langsigtede planlægning. Dette vil bl.a. medføre at hjemmestyrets sektorplaner og kommuneplaner tidsmæssigt bliver mere koordinerede, således at investeringer bedre kan gennemføres efter planen, hvilket bl.a. vil resultere i en mere jævn byggetakt. Grønlands Hjemmestyre har i flere år kun bevilliget 15,0 mio. til byggemodningsopgaver i hele Grønlands og derefter overladt det til Nukissiorfiit at fordele disse midler. Dette har givet Nukissiorfiit store problemer med at kunne følge med i den takt som kommunerne i Grønland ønsker at udføre byggemodning i. Dette har givet anledning til forsinkelser, opdeling af byggemodningsopgaver i flere delopgaver, hvilket har medført uhensigtsmæssige arbejdsgange og en fordyrelse, som i sidste ende bliver betalt af de offentlige myndigheder og TELE Greenland. For at kommunens planer for byggemodning kan realiseres i h. t. sektorplanen anbefaler projektgruppen, at Nuup Kommunea via KANUKOKA forsøger at påvirke Grønlands Hjemmestyre til at vedtage og følge en langsigtet landsplanlægning og tilføre de nødvendige ekstra midler, således at kommunen bedre kan gennemføre sine egne planer. Nukissiorfiit bedre udnytter deres muligheder for at trække på kredit hos hjemmestyret til at investere i deres infrastruktur, som siden kan benyttes til at skaffe indtjening til Nukissiorfiit/hjemmestyret. 2.4 Status og udviklingstendenser Antallet af boliger i Nuup Kommunea tæller i 2007 over 5954 ifølge Grønlands Statistik, men der er stadig et stort behov for nye boliger. Der er i de seneste 5 år gennemsnitligt blevet opført ca. 105 nye boliger om året i Nuuk, hovedsageligt som andels- og ejerboligbyggeri. I den sidste 5 års periode blev der bygget mest i 2002 med 141 boliger og mindst sidst i perioden med 88 stk. i 2005 og 81 stk. i Alle tal i henhold til Grønlands Statistik. Opførelse af ca. 150 boliger om året er derfor en væsentlig forøgelse i forhold til det nuværende aktivitets- og budgetniveau, hvorfor der på alle fronter må udstikkes en fast kurs mod målet. Derfor anbefaler projektgruppen, at Byplanlægningen koordineres og fremmes, således at planlægningen med kommuneplan og lokalplaner er på forkant med planlagte aktiviteter på byggemodningsområdet. Kommunen afsætter nødvendige midler i overslagsårene til byggemodning m.v. Anlægsinvesteringerne koordineres med Grønlands Hjemmestyre, Nukissiorfiit og Tele Greenland A/S. Restrummeligheden for erhvervsarealer i de nuværende områder er begrænset, hvilket forstærkes af at eksisterende erhvervsområder planlægges omdannet til bolig-

11 Udgave april 2008 Side 11 områder eller områder med blandet bolig- og let erhvervsbebyggelse, eksempelvis Entreprenørdalen/Nuukullak. Der forventes dog at der frigives et større lokalplanområde i Qinngorput til erhvervsformål ultimo september Den stigende miljøbevidsthed i befolkningen vil medføre, at udflytning af eksisterende virksomheder såvel som etablering af nye, vil blive mødt med skærpet kontrol af f.eks. udledning og evt. rensning af spildevand samt med skærpede krav til støjog røgforurening. Projektgruppen anbefaler, at Der byggemodnes med henblik på etablering af nye erhvervsarealer i nødvendigt omfang. Nyetablering af produktionsvirksomheder og forurenende virksomhed sker, som led i forbedring af det bynære miljø, i periferien af de eksisterende bydele samt i nye områder særligt udpeget til formålet. 2.5 Investeringsbehov I skema 2.1 opsummeres alle investeringsbehov og udgiftsfordelinger (mio. kr.) for kommende byggemodninger i Nuuk , hvor Qinngorput angives særskilt: Nuup Kommunea, Overordnet byggemodning Nuup Kommunea. Overordnet vej til Qinngorput Detailbyggemodning finansieret ved kommunalt udlæg samt af private Grønlands Hjemmestyre Hovedvandledninger. Grønlands Hjemmestyre. Elforsyning. Grønlands Hjemmestyre. Overordnet vej til Siorarsiorfik Total Nuuk, Nuussuaq og Quassussuup Tungaa Qinngorput alene ? Ialt Skema 2.1: Investeringsbehov og udgiftsfordeling i perioden Omkostninger for vejen til Siorarsiorfik skønnes at andrage mellem 60 og 200 mio. kr., som iht. byrdefordelingsaftalen for byggemodning skal dækkes af Grønlands Hjemmestyre. Dvs. at der i perioden bliver et samlet investeringsbehov på mellem 572 og 712 mio. kr. (mellem 490 og 630 mio. for Qinngorput). Hertil kommer udgifter til fremføring af kommunikationsledninger, hvilket der ikke er udført overslag over. Ovenstående betyder, at Nuup Kommunea hvert år og inden for planperioden gennemsnitlig skal afsætte ca. 14 mio. kr. til overordnede byggemodninger under for-

12 Udgave april 2008 Side 12 udsætning af, at brugerne selv finansierer deres byggemodningsandel og ca. 38 mio. kr., hvis brugerne betaler byggemodningsandel efter tildeling af arealer. I begyndelsen af planperioden er dette nok en for optimistisk forudsætning, idet kommunens kommende forslag til privat finansiering af byggemodningsandele tidligst kan træde i kraft efter planperiodens start. Derfor må det påregnes, at kommunen afsætter flere midler i de først kommende år til dækning for et større investeringsbehov samt betragteligt udlæg for kommende brugere. Det anbefales at kommunen lægger ud for detailbyggemodningen dog forudsættes det at detailbyggemodningen for skolen i Qinngorput, for brandstationen i Qinngorput samt mole og havneanlæg i marinaen i 4D3 dækkes af de enkelte byggesager og/eller ved privat finansiering af bygherrerne. Derudover forudsættes det at detailbyggemodningen for områderne Inussussuaq, Isortarfik og Vestervig udføres af bygherrerne selv. Med disse forudsætninger bør kommunen afsætter nedenstående midler til byggemodning i forbindelse med budgetbehandling for 2008, 2009, 2010 og 2011: Overordnet byggemodning Qinngorput 36,3 31,7 24,5 14,5 Nuuk, Nuus. og Quas. 8,2 1,4 0 0 I alt 44,5 33,1 24,5 14,5 Detailbyggemodning finansieret af kommunen Qinngorput 17,0 35,4 34,3 15,9 Nuuk, Nuus. og Quas. 0,5 14,1 0 0 I alt 17,5 49,5 34,2 15,9 Forventet indtægt fra byggemodningsafgifter 6,4 11,0 20,6 24,4 Detailbyggemodning finansieret af private ekskl. Stik Qinngorput 3,3 13,8 15,9 1,3 Nuuk, Nuus. og Quas. 0 26,8 18,3 0 I alt 3,3 40,6 34,2 1,3 Skema 2.2: Investeringsbehov og forventet indtægt i perioden i mio. kr. 2.6 Effektivisering af byggemodning Fortætninger og billigere løsningsmetoder skal undersøges nærmere for at opnå muligheder for effektiviseringer af byggemodning. Eksempelvis kan det anbefales at følgende forhold undersøges: Byplanlægningen fremmes, således at lokalplaner er vedtaget i god tid inden projektering og udførelse af den planlagte byggemodning.

13 Udgave april 2008 Side 13 Bedre planlægning og koordinering af byggemodningsopgaver imellem alle offentlige og private interessenter. Alternative udførelsesmetoder for ledninger i og over terræn (kan der f.eks. bores i stedet for udsprængning af ledningsanlæg). Ledninger skal dog så vidt muligt føres under terræn. Alternative materialer, f.eks. plastbrønde i stedet for betonbrønde m.v. De første priser for plastbrønde for vandledninger ved licitationerne er større end traditionelle betonbrønde, men produktet skulle gerne være mere tæt, hvilket giver færre driftsudgifter, så det anbefales at der holdes øje med brøndene i de følgende år. Udførelsestidspunkter for jord- og udsprængningsarbejder planlægges under hensyntagen til vejrforhold samt beskæftigelsesforhold. Det har vist sig at længere udførelseperioder over flere vintre til udsprængninger i brud har givet billigere byggemodninger. Oprettelse af en tænketank for billiggørelse af byggemodning med deltagelse af entreprenør- og rådgiverbranchen, finansieringskilder, jurister og Nuup Kommunea. Undersøgelse af udenlandske erfaringer med effektivisering som f.eks. det norske NBI. 2.7 Privatisering af detailbyggemodning og efterfølgende drift Indtil 2005 har Kommunen foretaget detailbyggemodning og herefter opkrævet byggemodningsandele hos brugere, svarende til dækning af udgifter i forbindelse med detailbyggemodningen. Den kommunale byggemodning har således udgjort en låneservice rettet mod private og offentlige bygherrer, der har behov for at bygge. I forbindelse med budgetbehandling for 2004 har kommunalbestyrelsen besluttet, at kommunen skal undersøge alternative muligheder for finansiering af byggemodning, således at udgifterne ikke mere belaster kommunens likviditet. Forvaltningen har afholdt møder med finansieringskilder og Grønlands Arbejdsgiverforening for at undersøge mulighederne for privat finansiering af detailbyggemodning. Man har drøftet følgende finansieringsmodeller: 1. Entreprenørmodellen. 2. Kommunalmodellen 3. Husbanksmodellen. 4. Byggemodningsselskab med privat/offentlig indskud. Der var positiv holdning til kommunens forslag om privatisering af finansiering af detailbyggemodning. Grønlands Arbejdsgiverforening har ønsket, at der, som en del af forundersøgelserne, iværksættes et pilotprojekt med privat finansiering af byggemodning. Det kunne med fordel være en entreprenørmodel for finansiering af detailbyggemodning, hvor det forudsættes, at en entreprenør finansierer og udfører byggemodningen og herefter sælger brugsretten til de byggemodnede grunde eller færdige ejendomme.

14 Udgave april 2008 Side 14 En væsentlig barriere for gennemførelse af privat finansiering af byggemodningen er den nuværende areallovgivning, hvor f.eks. privat ejendomsret til byggegrunde ikke er mulige. Der tildeles kun brugsret til arealer. Området Akunnerit blev udbudt som privat byggemodning i efteråret Resultatet af licitationen lå over tidligere overslag hvilket primært skyldtes en meget stram tidsplan, der var svær at overholde og alligevel var der krav om dagbøder. Der blev lagt stor vægt på at der samtidigt med byggemodningen skulle opførelse af fire punkthuse, der skulle overdrages til kommunen. Derudover samt krav om en betalingsplan med udbetaling i rater. Derudover skulle entreprenøren selv bebygge og sælge de sidste 9 byggefelter i området, hvorfor hans sidste indtjening først ville komme, når alle felter var afhændet. Dette gav en konkurrencesituation, hvor kun entreprenører med en god likviditet bød. Der kom et tilbud på selve byggemodningen og tre tilbud på opførelsen af punkthuse. Det anbefales at udbud af områder til privat byggemodning fortsættes men med ændrede udbudsbetingelser, så udbudet minder om de offentlige udbud med en lang udførelsesperiode, få forstyrrelse fra byggeri og fremmed trafik samt en mulighed for at eventuel betaling der følger arbejdets udførelse og entreprenørens udgifter, således at udgifterne kommer i samme niveau eller mindre end nuværende byggemodninger. Projektgruppen anbefaler, at: Finansiering af detailbyggemodning fortsætter indtil videre som hidtil. Dog skal detailbyggemodning, som er direkte tilknyttet til ejendomme, finansieres direkte af bygherren eller bygherrens konsortium e.l., som skal bygge disse ejendomme. Kommunen bør overveje at indskyde likvide midler i størrelsesorden mio. kr. i en byggemodningspulje. Dette forudsætter dog at den nuværende styrelseslov revideres, da dette ikke er lovlig p.t. For at fastholde kapitalværdien bør Kommunen opkræve gebyr svarende til alle udgifter ved byggemodningen, inkl. evt. betjening af lån, salær, prisreguleringer af alle udgifter mv. Forvaltningen søger gennemført endnu et pilotprojekt vedr. privat finansiering af detailbyggemodning, hvor det undersøges om man på et tidligere tidspunkt kan omsætte brugsretten indenfor gældende lov. Dette vil give erfaringer som kan danne grundlag for ændringer af praksis for arealtildelinger og eventuelle forslag til nødvendige lovgivningsmæssige ændringer af selve loven. Videresalg af brugsretten til et areal er p.t. kun muligt, når der er tilføjet en værdi til arealet. Det må undersøges, om man indenfor arealforordningens grundprincip, nærmere kan værdisætte den nødvendige tillægsværdi og hvornår man kan omsætte brugsretten på markedsvilkår og dermed i højere grad motivere til privat investering i byggemodning og projektudvikling.

15 Udgave april 2008 Side KOMMUNEPLAN OG SEKTORPLAN Overordnet set består fysisk planlægning af landsplanlægning, kommuneplanlægning og lokalplanlægning. Plansystemet i Grønland er principielt opdelt i tre niveauer: Landsplan Kommuneplan Lokalplan hvor hvert niveau er rammedannende for det underliggende niveau. Der findes ikke en samlet landsplanlægning, men kun kommuneplaner, sektorplaner, investeringsplaner og finansloven. Kommuneplanen er en årig plan som bør revideres hver 4. år. Planen definerer bl.a. by- og bygdezonen, hvor kommunen er arealmyndighed, hovedstrukturen for byzonen, rammer for lokalanlægning og retningslinier for arealtildeling. Lokalplan er områdeplanen, som detaljeret anviser bestemmelser for hvordan byggeri og anlæg skal placeres og udformes indenfor afgrænsede områder. Der er krav om offentlig høring af kommuneplaner og lokalplaner. Sektorplanen for byggemodning griber ind på alle planniveauer. Den tager udgangspunkt i kommuneplanens arealudlæg samt målsætning for boligbyggeri. For at sektorplanen kan realiseres skal hjemmestyret bl.a. frigive midler via Nukissiorfiit og Teles investeringsplaner samt til byggemodning for inddragelse af nyt land. Sektorplanen anviser desuden lokalplanernes rækkefølge samt omtrentlig placering af infrastrukturanlæg. Udenfor denne opgave skal sektorplanen indgå i kommunens årlige planredegørelse til Hjemmestyret. Efter forhandling koordineres denne med landsplanredegørelsen, som omfatter Hjemmestyrets overordnede sektorplanlægning og anlægsaktivitet i nye landområder til by- og bygdemæssig bebyggelse. Sektorplanen for byggemodning koordineres sammen med andre sektorplaner i kommunen med henblik på, at der skabes en helhedsorienteret planlægning 10 år frem i tiden, hvor overskuelighed, systematik og prioritering bliver vigtige elementer i arbejdet. Den skal samtidig på en overskuelig måde knyttes til kommunens fysiske planlægning. Med dette planredskab kan kommunen udstikke politiske og økonomiske rammer for byudviklingen på byggemodningsniveau, hvor det har til formål at:

16 Udgave april 2008 Side 16 fastlægge den optimale anlægsaktivitet inden for byggemodning, således at befolkningens behov fx for boliger, infrastruktur mv. dækkes ud fra de fastlagte politiske mål. fastlægge en prioriteret investeringsplanlægning (anlægsbudget og afledte driftsbudgetter). Sektorplanlægningen skal løbende justeres i et flerårigt rullende anlægsprogram. 4. JURIDISK GRUNDLAG FOR BYGGEMODNING 4.1 Byggemodningsaftale Det juridiske grundlag for byggemodning bygger på en aftale mellem Kommunernes Landsforening og Grønlands Hjemmestyre, den såkaldte byggemodningsaftale eller Aftale om ny opgave-og byrdefordeling for byggemodning pr. 1. januar Både detailbyggemodning og overordnet byggemodning udføres i dag af kommunen og finansieres som følger: Detailbyggemodning Bruger eller private (kommunen lægger ud). Overordnet byggemodning Kommunen (med undtagelse af el- og vand samt kommunikationsledninger, som betales af hhv. Nukissiorfiit og Tele). Overordnet byggemodning med inddragelse af nye landområder til byudvikling Hjemmestyret. Jf. byggemodningsaftalen omfatter byggemodning etablering af: Veje, stier, fortove, offentlige parkeringspladser Vand Kloak El Telekabler Byggemodning kan endvidere omfatte terrænregulering. Byggemodning omfatter ikke stikledninger og heller ikke private indkørsler og private p-pladser. Der skelnes mellem: Detailbyggemodning, der omfatter etablering af byggemodning internt i et byområde, som i henhold til en gældende fysisk planlægning er udlagt til byudvikling. Kommunen har ikke pligt til at sørge for detailbyggemodning og etablering af: El (finansieres af Nukissiorfiit) Telekabler (finansieres af Tele Greenland A/S) Overordnet byggemodning, der omfatter fremføring af byggemodning til ét eller flere byområder, som i henhold til en gældende fysisk planlægning er udlagt til byudvikling.

17 Udgave april 2008 Side 17 Kommunen har pligt til at foranstalte etablering/finansiering af overordnet byggemodning (vej og kloak), dog med undtagelse af fremføring af : El og vand (finansieres af Nukissiorfiit/Grønlands Hjemmestyre) Teleledninger (finansieres af Tele Greenland A/S) Siden 1998 år har Nuup Kommunea modtaget et bloktilskud fra Hjemmestyret i størrelsesordenen 5 mio. kr. om året til finansiering af overordnet byggemodning dog med undtagelse af el, hovedvand- og telefonledninger 4.2 Opfølgning og videreførelse af byggemodningsaftale undervejs Som opfølgning på førnævnte byggemodningsaftale har landsstyret besluttet at sammensmelte 2 arbejdsgrupper for at få en samlet anbefaling på anlægsområdet. 4. marts 2005 afgav arbejdsgruppen deres anbefalinger i rapport med titlen Arbejdsgruppen vedrørende Investeringsplanlægning samt Arbejdsgruppen om opfølgning på byggemodningsaftalen af oktober Rapporten, som bl.a. lægger op til at både den overordnede byggemodning og detailbyggemodning samles hos kommunerne, har i foråret 2005 været til høring og afventer vedtagelse, når de uafklarede aspekter på byggemodningsområdet løses. Arbejdsgruppen ønsker bl.a. en investeringsplanlægning, hvor anlægsprojekter (hvad enten de kommer fra kommunen, hjemmestyret, nettostyrede virksomheder eller hjemmestyreejede aktieselskaber) koordineres tidsmæssigt, så der i den enkelte by sikres en jævn byggetakt. Koordineringen af anlægsprojekterne skal ske centralt i hjemmestyret, hvilket kræver, at de nævnte aktører rettidigt og fyldestgørende afgiver de nødvendige og tilstrækkelige oplysninger. Hvilke projekter der må vige, når det viser sig, at der ikke er arbejdskraft til at gennemføre flere store anlægsprojekter afhænger af en politisk prioritering. Det er dog arbejdsgruppens opfattelse, at forsyningssikkerhed og aktiviteter, som fremmer en selvbærende økonomi, skal have en høj prioritering. Om man skal vælge at bygge 10 boliger, et alderdomshjem eller renovere en skole må afhænge af, hvorledes de enkelte anlægsprojekter er indplaceret i sektorplanerne. Et af problemerne er de komplicerede administrative procedurer, der gælder på anlægsområdet, hvad enten det er en kommune eller en privat som søger om medfinansiering af et byggeprojekt. Arbejdsgruppen har derfor udarbejdet et forslag til at forenkle kommunernes ansøgningsprocedure. Arbejdsgruppen har endvidere valgt at komme med en række anbefalinger til andre forenklende tiltag, bl.a. på byggemodningsområdet. Det forventes at der til efterårssamlingen i 2008 vil blive fremlagt et nyt lovforslag, som vil regulere fordelingen af omkostninger for byggemodning mellem kommuner og hjemmestyre. Dette vil give væsentlige ændringer af budgetterne for byggemodning. Derudover skal de nuværende budgetter godkendes af det nye overgangsudvalg, som er dannet efter kommunalreformen. Nærværende sektorplan er dog udført på baggrund af gældende love og aftaler og der er ikke taget stilling til ovenstående påvirkninger på sektorplanen. Sektorplanen skal revideres hvert år og når bygge-

18 Udgave april 2008 Side 18 modningsaftalen ændres og de kommunale budgetter vedtaget, så vil sektorplanen blive revideret i henhold til dette. 4.3 Tidshorisont for byggemodning Der påregnes typisk følgende tidshorisonter for en byggemodningsopgave: Kommunal planlægning...1 år Afklaring af finansiering, projektering, udbud år Udførelse af byggemodning år Udførelse af boliger...1-1½ år Der er i planlægning i sektorplanen regnet med en byggeperiode på 2 år for byggemodningen (ekskl. asfaltering) samt 1 år for boliger. Dette er hurtigere end den typiske opførelse nu. Der er dog flere eksempler på boliger opført på 1 år. Da der ønskes en billiggørelse af byggeprisen på boliger må det forventes at byggeperioden for boliger vil blive sænket i de næste par år. 5. QINNGORPUT MASTERPLAN: FORMÅL MED PLANLÆGNINGEN Byudviklingen i Qinngorput strækker sig over en årrække på ca. 10 år. Det er afgørende for at sikre sammenhæng og helhed, at udviklingen sikres med baggrund i en overordnet plan for det samlede område. Dette afsnit redegør for de overordnede strukturer samt fastlægger bearbejdelsen af terrænet i forbindelse med byggemodning, de infrastrukturelle anlæg og de overordnede rammer for byggeri. Det bygger bl.a. på ideen om, at stenmateriale til anlæg af infrastruktur og byggemodning i øvrigt, brydes i planlægningsområdet. Oplægget bygger derfor på en anlægslogistik, der følger takten i byggemodningen og behovet for materiale til anlæg af den overordnede infrastruktur. Afsnittet underbygges af temaplanen for boliger Bilag 3, der afspejler planlægningens intentioner om variation, tætheden og struktur. Figur t.v.: Grønne lavninger i nord/sydlig retning og kløfter øst/vest. Figur t.h.: Toppe, der markerer sig på fjeldryggene.

19 Udgave april 2008 Side OMRÅDET Området ligger højt over vandet i Qinngorput ved foden af den sydvestlige fjeldside af Ukkusissat, Store Malene. Terrænet i området tegnes af fjeld, der markerer sig kraftigt som to rygge i nord/sydlig retning mellem tre næsten parallelle grønne lavninger. I øst/vestlig retning gennemskæres fjeldryggene af kløfter, der forbinder de grønne lavninger og efterlader det mellemliggende fjeld som en række markante toppe. Mange steder strømmer vand fra fjeldet i kløfterne, som er dækket af løv og planter og tegner sig som tydelige spor helt ned til kysten Det nærværende oplæg til bebyggelse i området bygger på at bevare og understrege områdets karakter. For at skabe en udtryksfuld og sammenbindende helhed stræbes der derfor efter, at samspillet mellem bebyggelse og landskab følger tre overordnede intentioner. De overordnede veje placeres primært i lavningerne således, at der ikke sprænges mere fjeld end højst nødvendigt. Overgangen mellem lavning og sydvestvendt fjeldside holdes fri for bebyggelse. Derved fremstår fjeldsidens markante overflade frit eksponeret og forstærker oplevelsen af at opholde sig på siden af et stort fjeld. Bebyggelse placeres, så det rejser sig øverst på fjeldryggene. For at imødekomme hensigten om mange boliger, er det nødvendigt at bortsprænge enkelte af de mere stejle fjeldtoppe, hvorved der skabes mere regulære byggefelter. Bebyggelser skal opleves som sammenhængende klumper, der erstatter de bortsprængte fjeldtoppe og tegner sig som nye bymæssige toppe. Bebyggelse placeres i landskabet opdelt af kløfterne, der bør dyrkes som grønne forbindelser friholdt for byggeri. Herved sikres rekreative oaser for områdets beboere og havudsigt langt ind i området. Bebyggelse, der støder op til forbindelserne kan understrege og indramme udsynet. Figur ovenfor: Overordnet vej placeret i lavning. Fjeldsidens markante overflade er frit eksponeret. Figur ovenfor: Bebyggelser er placeret øverst på fjeldryggene som adskilte klumper, der udgør nye bymæssige toppe. Figur ovenfor: Kløfter friholdes for byggeri som rekreative oaser for områdets beboere. Eftersom der skal skabes plads til mange boliger i området, er det nødvendigt at bygge med stor tæthed. Bebyggelse koncentreret i afgrænsede klumper sikrer, at

20 Udgave april 2008 Side 20 landskabet forsat kan opleves. For at skabe gode opholdsrum i tilknytning til bebyggelse, skal der arbejdes med varierede bygningshøjder. Der skal arbejdes målrettet mod at skabe varierede uderum med et behageligt klima. I forbindelse med brydning og byggemodning skal den eksisterende muld og flora, det grønne guld, i størst muligt omfang bevares eller behandles og opmagasineres på en måde, så det kan lægges tilbage i forbindelse med byggeri. Herved sikres den naturlige karakter, og området vil ikke henstå som byggeplads, men hurtigt få et færdigt og frodigt udtryk. 5.2 DEN ØVRIGE PLANLÆGNING Området indgår i Kommuneplan for Nuup Kommunea af november Nærværende oplæg medfører nogle få ændringer hertil. Primært hæves bygningshøjderne og sammen med dem boligantallet til ca Med baggrund i anlægslogistikken foreslås rækkefølgen for anlæg ændret. Det er samlet ændringer, der ikke umiddelbart er i konflikt med den overordnede planlægning. Den nordlige del af Qinngorput, A1, Paarnarissoq og A2, Taqissorfik er planlagt til at indeholde 475 boliger og er stort set udbygget. Områderne indgår derfor ikke i det aktuelle oplæg. Der er udarbejdet lokalplanforslag for områderne benævnt C1 og D3. Områderne indgår i oplæget som en del af den infrastrukturelle sammenhæng og den samlede anlægslogistik. 5.3 PLANLÆGNINGSOMRÅDERNE Området opdeles i følgende planområder (se bilag 2 og 3): 4A1 og 4A2 475 boliger (Området er udbygget) 4A4 175boliger 4A5 300 boliger 4A6 250boliger 4A7 175 boliger 4A8 175boliger 4A9 200 boliger 4B1 Erhvervsområde 4C1 Centerområde med 300 boliger, butikker, skole, institutioner, sportsfaciliteter og lign. 4D3 Marina med lystbådehavn med bådebroer, klubfaciliteter, værksteder, marinaorienterede forretninger og søværts tankstation samt café, restaurant, galleri og/eller lignende faciliteter

21 Udgave april 2008 Side MASTERPLANEN Masterplanen danner rammen for den samlede overordnede planlægning. Planen skal sikre, at udviklingen, der sker over en længere årrække, disponeres med baggrund i en samlet planidé. Temaplanen for boliger (bilag 3) giver et eksempel på bebyggelsesstrukturer og placeringer, der udover at rumme de planlagte ca boliger, underbygger masterplanens overordnede ide om at skabe en sammenhængende bebyggelsesplan med variation over temaet landskab, tæthed og bymæssighed. Figur ovenfor: Illustration af den mulige fremtidige boligbebyggelse i Qinngorput. Der anlægges samlede grupperinger af bebyggelser placeret i landskabet med størst mulig hensyntagen til de eksisterende landskabelige forhold. De enkelte områder knytter sig til det overordnede vejnet og bindes sammen med et stisystem der forløber gennem bebyggelsernes gade- og plads rum og mod øst, på områdets højeste ryg, sprænges toppe af fjeldet til plane niveauer, der efterfølgende vil danne plan for indre byrum mellem høje, tætte bebyggelser, der til den anden side lægger sig ud i naturen. Det bortsprængte fjeld erstattes således af bebyggelse, der lægger sig i fjeldet mellem de eksisterende grønne kiler som fritliggende fæstninger. I forbindelse med marinaen anlægges et bymæssigt miljø. Områdets øvrige bebyggelser anlægges dels som rækkehus-, punkthusbebyggelser og én-familiehuse i tilknytning til boligveje, der ligger som strenge i terrænet. 5.5 VEJE OG STIER Områdets overordnede trafik og fremtidig gennemkørende trafik til Siorarsiorfik ledes via en primærvej med max. hastighed på 60 km/t. Vejen føres langs områdets østlige afgrænsning og giver via rundkørsler adgang til lokalområderne. Trafikalt bindes områderne i princippet sammen af to ringforbindelser, hvortil de enkelte boligområder knytter sig. Se bilag 10.

22 Udgave april 2008 Side 22 Ringforbindelserne anlægges som sekundærveje med max hastighed på 40 km/t, mens de øvrige veje til boligområderne anlægges som lokalveje og boligveje. Hvor veje føres gennem eller afsluttes i bebyggelse integreres vej, sti og parkeringsanlæg som et urbant sammenhængende rum f.eks. i form af butiksgade, pladsdannelser og lign. bymæssige funktioner. Boligområderne forbindes af et sammenhængende stisystem der dels forløber langs vejene og dels som stier i naturen. Såvel veje som stier anlægges med størst mulig hensyntagen til den eksisterende topografi. Diverse ledninger placeres i vejprofilets rabat således at vejudlægget minimeres. Hvor det overhoved er sikkerhedsmæssigt forsvarligt disponeres vejprofilet således at autoværn undgås. 5.6 ANLÆGSLOGISTIK Stenmaterialet til anlæg af den overordnede infrastruktur og til byggemodning generelt, brydes lokalt i området som en del af byggemodningen for anlæggelse af et senere byggeri. I henhold til den overordnede planlægning etableres stenbrudene A, B og C i den takt materialet skal anvendes, og der brydes til det aktuelle behov, til en kote der fastlægges for kommende byggeri. Anlæggelsen af den sydlige del af vejanlægget vil medføre et stort overskud af sprængmateriale hvorfor den markerede strækning vil indgå som stenbrud i den overordnede balance mellem behov og brud. I området sprænges i øvrigt i mindre omfang i forbindelse med den primære byggemodning. BRUD A Top 1: m 3, Kote 68 Top 2: m 3, Kote 70 I alt: m 3 BRUD B Top 3: m 3, Kote 83 Top 4: m 3, Kote 85 I alt: m 3 BRUD C Top 5: m 3, Kote 66 Top 6: m 3, Kote 60 I alt: m 3 VEJ: m 3 Figur ovenfor: Brud i Qinngorput

23 Udgave april 2008 Side STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER 6.1 Boliger I Nuuk har andelsboligbyggeriet været ret konstant igennem årene, dog med udsving som kan tilskrives ændringer i finansieringsmuligheder. Der er siden begyndelsen af 90 erne opført ca. 520 andelsboliger i Nuuk. Med lov om finansiering af privat boligbyggeri er der sket en markant stigning i byggeri af etage-, række- og enfamiliehuse med private bygherrer. En stor del er finansieret med 10/40/50-støtteordningen. En ændret praksis med fordeling af personaleboliger fra hjemmestyrets boligpulje har tvunget flere hjemmestyreejede selskaber til at opføre egne personaleboliger. I planperioden er der gennemført detailbyggemodninger primært i bydelene Nuussuaq og Quassussuup Tungaa, samt Qinngorput. Restrummeligheden pr er opgjort til i alt 2594 boliger. Hertil kommer ca. 800 boliger i Siorarsiorfik, der kan igangsættes efter Område Bolig antal Boligtyper Område frigivet Forventet udbygget 1A16 Vandsøområdet *) A15 Inussussuaq 150 Etage/rækkehuse C12 Antuukasik (Katuaq centeret) 42 Etageblokke C21 Boliger til SANA 70 Etageblokke C24 Nuukullak Manngua (center) I alt Tabel 6.1: Restrummeligheden af boliger i Nuuk området. *) kræver at vandsøen nedlægges. Område Bolig antal Boligtyper Område frigivet Forventet udbygget 2A1 Nigerleq 50 En familie Ikke planlagt. 2A3 Nuussuup Manngua 7 En familie C2 Issortarfik syd (Center) 50 Etage/række I alt 107 Tabel 6.2: Restrummeligheden af boliger i Nuussuaq området

24 Udgave april 2008 Side 24 Område Bolig antal Boligtyper Område frigivet Forventet udbygget 3A1 Akunerit 68 Etage/en familie Frigivet A2 Eqalugalinnguit 12 En famile A8 Iiminaq 10 En familie C6 Ilimmarfik (universitet) 100 Kollegium / forskerboliger Frigivet C7 Sarfarsuit m² Etage/rækkehuse I alt 330 Tabel 6.3: Restrummeligheden af boliger i Quassussuup Tunga området Område Bolig antal Boligtyper Område frigivet Forventet udbygget 4A4 175 Etage/en familie A5 300 Etage/rækkehuse A6 250 Etage/rækkehuse A7 175 Etage/en familie A8 175 Etage/En familie A9 200 Etage/rækkehuse C1 300 Etage/Rækkehuse I alt 1575 Tabel 6.4: Restrummeligheden af boliger i Qinngorput området Område Bolig antal Boligtyper Område frigivet Forventet udbygget 1A9 Tuujuk / Lille Slette 75 (+225) Etage A17 Tuapannguit 20 (+180) Punkthuse Frigivet 2011 I alt 95 (+405) Tabel 6.5: Antal nye boliger som fremskaffes ved saneringer af eksisterende boliger. Tal i parentes er eksisterende antal boliger. Nuuk bydel Nuuk bydel betragtes som fuldt udbygget. I forbindelse med fortætning er der mulighed for opførelse af ca. 602 boliger og ved sanering er der yderligere mulighed for opførelse af yderligere ca. 95 boliger.

25 Udgave april 2008 Side 25 I den nordlige del af Imeqarfik er der et potentiale på ca. 250 boliger, såfremt søen nedlægges som drikkevandsreservoir. Det er dog uvist om reservoiret kan nedlægges indenfor planperioden, selvom der er en dialog i gang med Nukissiorfiit om en eventuelt nedlæggelse og inddragelse af området til boliger Nuup Kommunea foretager til stadighed analyser af restrummeligheden i bebyggede områder. Som følge heraf er der i udført byggemodning af en del områder i Nuuk bydel. Ved byfornyelser, kan der påregnes genanvendelse af eventuelt eksisterende infrastruktur, hvis den eksisterende bystruktur bibeholdes. Alternativt må infrastrukturen tilpasses, som en del af byfornyelsen. I forbindelse med byfornyelse på Jagtvej opfører et privat konsortium 120 boliger den nødvendige byggemodning finansieres og udføres af konsortiet selv. Derudover opføres der 200 nye andelsboliger ved Tuapannguit til erstatning af 180 lejligheder i de gamle blokke Q, R og S. Den eksisterende infrastruktur benyttes i høj grad i dette projekt. Nuussuaq bydel Nuussuaq bydel er næsten fuldt udbygget, idet der kun resterer byggemodning af Issortarfik Syd og Nigerleq. I planperioden er der foretaget byggemodning af Nuussuaq Vest for 14 byggefelter. Issortarfik Syd udlægges i kommuneplanen til boligformål. Quassussuup Tungaa bydel I planperioden er udført byggemodning af Iiminaq, Sarfaarsuit og Qernertunnguit. I Quassussuup Tungaa resterer endnu byggemodning for tilvejebringelse af arealer for indtil 330 boliger, heraf er 10 boliger i Iiminaq under udførelse og 68 boliger i Akunnerit er udliciteret. Der er arealer for 100 kollegieboliger ved Ilimmarfik, og ca etage m² boliger i Sarfaarsuit. Qinngorput bydel I Qinngorput er der udført overordnet byggemodning samt detailbyggemodninger af 2 rammeområder for tilsammen ca. 475 boliger. Disse to områder er nu fuldt udnyttet, idet byggefelterne enten er bebygget, tildelt eller reserveret. Hovedparten af boligerne i disse områder er dels andelsboliger og dels ejerboliger finansieret med 10/40/50 støtteordningen. Adgangsvej til lokalplanområderne 4C1, 4A5, og 4D3 er under udførelse. 6.2 Erhverv Nuuk bydel Der er indenfor de bestående rammer stort set ingen disponible arealer til erhvervsformål. Nye virksomheder med karakter af service- og administration kan dog etableres i centerområderne, idet byfornyelse og fortætning pågår med det formål at skabe mere sammenhængende bydele.

LOKALPLAN 3B2-1 NUKAPPIAKULUK MED KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 36

LOKALPLAN 3B2-1 NUKAPPIAKULUK MED KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 36 LOKALPLAN 3B2-1 NUKAPPIAKULUK MED KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 36 NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ NOVEMBER 2006 Indhold Indhold Lokalplan 3B2-2, Nukappiakuluk Indhold...2 Vejledning...3 Redegørelse...4

Læs mere

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ FEBRUAR 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v.

Læs mere

LOKALPLAN 2D2-2 NUUP KOMMUNEA SVØMMEHAL NUUSSUAQ FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ

LOKALPLAN 2D2-2 NUUP KOMMUNEA SVØMMEHAL NUUSSUAQ FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ LOKALPLAN 2D2-2 SVØMMEHAL NUUSSUAQ NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ APRIL 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v. skal

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

LOKALPLAN NR. 18 A-11. Diskobugten. Edvard Sivertsenip Aqq. I BOLIGOMRÅDE MELLEM EDVARD SIVERTSEN-IP AQQ. OG DISKOBUGTEN

LOKALPLAN NR. 18 A-11. Diskobugten. Edvard Sivertsenip Aqq. I BOLIGOMRÅDE MELLEM EDVARD SIVERTSEN-IP AQQ. OG DISKOBUGTEN LOKALPLAN NR. 18 I BOLIGOMRÅDE MELLEM EDVARD SIVERTSEN-IP AQQ. OG DISKOBUGTEN Diskobugten A-11 Edvard Sivertsenip Aqq. Nassuiaatit / Signaturforklaring DECEMBER 2003 1. INDLEDNING LOKALPLAN NR. 18 HOTELUDBYGNING

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

VELKOMMEN Informationsmøde 31. Marts 2015 Kl. 16.30 til 18.00

VELKOMMEN Informationsmøde 31. Marts 2015 Kl. 16.30 til 18.00 BOLIGBYGGERI I NUUK 1 VELKOMMEN Informationsmøde 31. Marts 2015 Kl. 16.30 til 18.00 Kl. 16.30 16.35 Kl. 16.35 16.45 Kl. 16.45 17.05 Kl. 17.05 17.20 Kl. 17.20 17.30 Kl. 17.30 17.55 Kl. 17.55 18.00 Præsentation

Læs mere

FREMTIDIG VANDFORSYNING I NUUK

FREMTIDIG VANDFORSYNING I NUUK Nukissiorfiit September 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...2 Indledning...3 Baggrund...3 Kommissorium...3 Problemstillinger...4 Status og fremtidige forventninger...7 Vandforbrug...7

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Ophævelse af lokalplan. Ophævelse af del af lokalplan 104A for et erhvervsområde i Hvam FORSLAG

Ophævelse af lokalplan. Ophævelse af del af lokalplan 104A for et erhvervsområde i Hvam FORSLAG Ophævelse af lokalplan Ophævelse af del af lokalplan 104A for et erhvervsområde i Hvam FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 18.december 2014 til 5. februar 2015 Indholdsfortegnelse Formål 1 Redegørelse

Læs mere

Byggemodning af boligområde i Skødstrup, lokalplan 994

Byggemodning af boligområde i Skødstrup, lokalplan 994 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Center for Byens Anvendelse Dato 11. september 2015 Byggemodning af boligområde i Skødstrup, lokalplan Arealerne i lokalplan, sydvest for Ny Studstrupvej/Lauritshøj

Læs mere

Bilag Lokalplan nr. 1091 ODDER KOMMUNE TILLÆG NR. 38 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 PLANLÆGNINGSAFDELINGEN, APRIL 2006

Bilag Lokalplan nr. 1091 ODDER KOMMUNE TILLÆG NR. 38 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 PLANLÆGNINGSAFDELINGEN, APRIL 2006 Bilag Lokalplan nr. 1091 OER KOMMUNE TILLÆG NR. 38 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 PLANLÆGNINGSAFELINGEN, APRIL 2006 FOROR Forslag til tillæg nr. 38 til kommuneplan 1994-2006 er en mindre ændring af planens

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Slettebjerggård. Sorø Kommune udbyder nu storparcel til opførelse af tæt-lav bebyggelse i det nye boligområde ved

Slettebjerggård. Sorø Kommune udbyder nu storparcel til opførelse af tæt-lav bebyggelse i det nye boligområde ved Sorø Kommune udbyder nu storparcel til opførelse af tæt-lav bebyggelse i det nye boligområde ved Slettebjerggård Overordnet planlægning Den udbudte storparcel indgår i et nyt planlagt boligområde med både

Læs mere

Ruben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur

Ruben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur NOTAT Grønlands Hjemmestyre og Nuup Kommunea KOMMISORIUM FOR STYREGRUPPEN FOR PROJEKT BY- FORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING I NUUK 1. Indledning I marts 2006 afholdte Nuup Kommunea, Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet

Læs mere

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Ørhage Hanstholm kommune, Bådsgårdsvaj 2, 7730 Hanstholm Tlf.: 97961600 - Fax: 97961432 Indholdsfortegnelse Redegørelse: Baggrund for lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

Principper for sammenlægning af anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S og drifts- og infrastrukturselskabet Aarhus Letbane Drift I/S

Principper for sammenlægning af anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S og drifts- og infrastrukturselskabet Aarhus Letbane Drift I/S Principper for sammenlægning af anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S og drifts- og infrastrukturselskabet Aarhus Letbane Drift I/S Baggrund og forudsætninger Aarhus Letbane I/S blev stiftet i 2012 med baggrund

Læs mere

9.Ny lystbådehavn og bydel ved Marina syd Sagsid.: 12/6628 Resumé

9.Ny lystbådehavn og bydel ved Marina syd Sagsid.: 12/6628 Resumé 9.Ny lystbådehavn og bydel ved Marina syd Sagsid.: 12/6628 Resumé Økonomiudvalget besluttede den 8. december 2014: at der - under inddragelse af Den Selvejende Institution Kolding Lystbådehavn - arbejdes

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 8. oktober 2014 Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 994. Boligområde

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer Baggrund Der er fastsat normer for bilparkering i kommuneplanen. Kommuneplannormerne

Læs mere

Byggemodning af område til boliger i Trige, lokalplan 818

Byggemodning af område til boliger i Trige, lokalplan 818 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 13. maj 2014 Byggemodning af område til boliger i Trige, lokalplan 818 Arealerne i lokalplan 818, boligbebyggelse nord for Pannerupvej

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc SØNDERBORG KOMMUNE SØNDERBORG KOMMUNE Forslag til LOKALPLAN NR. 3-9901 Boligområde ved Sønderskoven mellem Borgmester Andersens Vej og Hiort Lorenzens Vej BESKRIVELSE AF FORSLAGET I forbindelse med udarbejdelsen

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ FOROFFENTLIGHED. Forudgående høring vedrørende nærmere planlægning langs en del af Møllebakken

TEKNIK OG MILJØ FOROFFENTLIGHED. Forudgående høring vedrørende nærmere planlægning langs en del af Møllebakken TEKNIK OG MILJØ FOROFFENTLIGHED Forudgående høring vedrørende nærmere planlægning langs en del af Møllebakken Ideer og kommentarer skal være Kalundborg Kommune i hænde senest den 26. september 2014 Udsigt

Læs mere

Budget 2012 Udvalget for Kultur og Planlægning

Budget 2012 Udvalget for Kultur og Planlægning Plan og Erhverv TANKEFULD, ETAPE 2 1.000 kr. Projektering og arkæologi 8.000 Byggemodning - grunde, interne veje 20.000 14.000 Byggemodning - grøn og salgsfremme 500 3.500 3.100 Afdrag lån 1.200 4.500

Læs mere

TILLÆG 15. Ændret afgrænsning af rammeområde 12-B-89, samt ændring af bestemmelser for udstykning og afstand til Møllebækken i området.

TILLÆG 15. Ændret afgrænsning af rammeområde 12-B-89, samt ændring af bestemmelser for udstykning og afstand til Møllebækken i området. TILLÆG 15 Ændret afgrænsning af rammeområde 12-B-89, samt ændring af bestemmelser for udstykning og afstand til Møllebækken i området. Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 15 til Kommuneplan 2009-2020.

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

LOKALPLAN 4-09 Rammelokalplan for Langagergård

LOKALPLAN 4-09 Rammelokalplan for Langagergård LOKALPLAN 4-09 Rammelokalplan for Langagergård KØGE KOMMUNE 1986 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 4-09 Rammelokalplan for Langagergård REDEGØRELSE LOKAPLANENS FORMÅL Denne lokalplan er udarbejdet for at sikre den

Læs mere

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 TILLÆG 13 For rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E-51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59 og 35-T-50 i Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Endelig

Læs mere

indstilling. Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010

indstilling. Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 21. februar 2007 Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010 Århus Kommune

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Projektskema for anlæg

Projektskema for anlæg Nr. 1 ANLÆG Projektnavn: Jordpulje - Boligformål Aftaleholder: Fagsekretariatet Teknik Kategori: Jordpuljen Indsatsområde: Fagudvalg: Økonomiudvalg Funktion: 00.22.02 Adm. prioritering: Fagudvalgs prioritering:

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING 5 2 LOKALPLANENS BESTEMMELSER

Læs mere

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Ærø Kommune Lokalplan 9-23 Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Hvad er en lokalplan En lokalplan er en detaljeret plan for et område i en kommune. Den fastlægger en række retningslinier for,

Læs mere

Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 010. - for et byomdannelsesområde beliggende ved Kochsvej, Lundebjergvej og Falkenborgvej.

Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 010. - for et byomdannelsesområde beliggende ved Kochsvej, Lundebjergvej og Falkenborgvej. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 010 - for et byomdannelsesområde beliggende ved Kochsvej, Lundebjergvej og Falkenborgvej. Offentligt fremlagt i perioden den 11. november 2008 til og med den 6. januar

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 05-520 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Kommuneplantillæg nr. 05-520 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Kommuneplantillæg nr. 05-520 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Område til boligformål Tingvej m.fl., Brøns 520.81.1 520.51.2 520.41.2 520.31.1 520.11.1 520.11.2 520.31.2 520.11.3 520.41.1 520.71.1 520.51.1

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Magistratens 2. Afdeling Den 7. november 2006 Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer.

Læs mere

LOKALPLAN NR. 41. Fanø Kommune. Lokalplan for et område til yderlig stormflodssikring af Sønderho by

LOKALPLAN NR. 41. Fanø Kommune. Lokalplan for et område til yderlig stormflodssikring af Sønderho by LOKALPLAN NR. 41 Fanø Kommune Lokalplan for et område til yderlig stormflodssikring af Sønderho by Oktober 1989 2 Lokalplan 41 Fanø Kommune LOKALPLAN FOR ET OMRÅDE TIL YDERLIG STORMFLODSSIKRING AF SØNDERHO

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1D2-1. Overordnede bestemmelser for Aqqaluks Plads, Nuuk Marts 2012

KOMMUNEPLANTILLÆG 1D2-1. Overordnede bestemmelser for Aqqaluks Plads, Nuuk Marts 2012 KOMMUNEPLANTILLÆG 1D2-1 Overordnede bestemmelser for Aqqaluks Plads, Nuuk Marts 2012 Indhold REDEGØRELSE VEJLEDNING...3 REDEGØRELSE...4 Delområdet...4 Forhold til anden planlægning...5 Debatperioden og

Læs mere

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Forslag til lokalplan nr. 435 har været i offentlig høring fra den 8. maj til

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken. Vedtaget den 24. juni 2008

Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken. Vedtaget den 24. juni 2008 Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken Vedtaget den 24. juni 2008 Frederikssund Kommuneplan 1997-2009 Redegørelse Kommuneplantillæggets område Kommuneplantillægget omfatter

Læs mere

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri Notat Emne: Til: Kopi til: Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg Bünyamin Simsek Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde- mandag den 15. april 2013. Planlægning

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 26. februar 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 10. Vedtagelsen er offentliggjort på kommunens

Læs mere

LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE Plan- og Teknikforvaltningen Rådhuset 6400 Sønderborg Tlf. 74 12 64 00 Fax 74 12 64 02 E-mail raadhus@sonderborg.dk 1 SØNDERBORG

Læs mere

LOKALPLAN NR. 9 414. for et område ved Ellekratvej

LOKALPLAN NR. 9 414. for et område ved Ellekratvej LOKALPLAN NR 9 414 for et område ved Ellekratvej Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvori byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, f eks om - anvendelse - udstykning - vej-

Læs mere

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 993, område til bolig- og erhvervsformål ved Thorsvej i Åbyhøj.

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 993, område til bolig- og erhvervsformål ved Thorsvej i Åbyhøj. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 9. september 2015 Lokalplan 993, Bolig og erhverv ved Thorsvej 6A, Åbyhøj - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til

Læs mere

Et erhvervsområde ved Nordlandsvej omdannes til et blandet bolig- og erhvervsområde

Et erhvervsområde ved Nordlandsvej omdannes til et blandet bolig- og erhvervsområde Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 23. april 2015 Et erhvervsområde ved Nordlandsvej omdannes til et blandet bolig- og erhvervsområde Området er et ældre erhvervsområde på ca. 6 ha og rummer

Læs mere

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel KØGE KOMMUNE 2002 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-41, Hotel Niels Juel INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund, formål og indhold........... 3 Lokalplanens

Læs mere

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby Tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2009 Landsbyen Mejlby Offentligt område O710, Mejlby Rebild Kommune marts 2012 Indledning Rebild Kommune vedtog den 29. oktober 2009 Kommuneplan 2009 for Rebild Kommune endeligt.

Læs mere

Lokalplan A8. Boligområde i Tasiilaq. Ammassalip Kommunia

Lokalplan A8. Boligområde i Tasiilaq. Ammassalip Kommunia . Boligområde i Tasiilaq Ammassalip Kommunia 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 REDEGØRELSE... 4 Lokalplanens formål og indhold.... 4 Baggrund.... 4 Beliggenhed... 4 Eksisterende Bygninger... 4 Fremtidige

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

Notat til Økonomiudvalget. Målsætning for gældsudvikling

Notat til Økonomiudvalget. Målsætning for gældsudvikling Notat til Økonomiudvalget Målsætning for gældsudvikling Finansielle strategi I kommunens finansielle strategi fastlægges generelle retningsliner i forbindelse med låneoptagelse og pleje af kommunens låneportefølje.

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Grundsalg i 2014-2015 samt salgspriser i 2016

Grundsalg i 2014-2015 samt salgspriser i 2016 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Til Aarhus Byråd via Magistraten fra MTM Dato 18. november 2015 Grundsalg i 2014-2015 samt salgspriser i 2016 Redegørelse for kommunens grundsalg i 2014

Læs mere

Lange & Jerup Group Developeranpartsselskab Rosenvængets Allé 11, 4., tv.

Lange & Jerup Group Developeranpartsselskab Rosenvængets Allé 11, 4., tv. Hvidovre Kommune Teknik og Miljø Udvalget Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre Østerbro, d. 27. juni 2012 Hermed fremsendes ansøgning til udvalget for etablering af ungdomsboliger i det tidligere plejehjem for

Læs mere

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89. ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2014 Dato: 15. august 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Forslag til budget 2015-2018 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 20. maj

Læs mere

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog.

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog. Styring af anlægsprojekter Tillæg til projekthåndbog. Styringsvejledning til anlægsinvesteringen Indholdsfortegnelse Indledning -----------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Offentlig bekendtgørelse den 4. november 2014 af Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Byrådet i Syddjurs

Læs mere

Tillæg nr. 1 til. Forslag. Kommuneplan 2009-2021. Rammebestemmelser. og område 3O39, Karlslunde Stationscenterområde. Gr eve Kommune Februar 2010 3B17

Tillæg nr. 1 til. Forslag. Kommuneplan 2009-2021. Rammebestemmelser. og område 3O39, Karlslunde Stationscenterområde. Gr eve Kommune Februar 2010 3B17 Gr eve Kommune Februar 2010 Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009-2021 Forslag 3B17 3O39 3B17 Rammebestemmelser Ræveholmscentret for område 3B17, Langagergård - Karlslunde og område 3O39, Karlslunde Stationscenterområde

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Lokalplan 961, Etageboliger ved Chr. X s Vej og Enghavevej - Forslag

Lokalplan 961, Etageboliger ved Chr. X s Vej og Enghavevej - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 18. september 2014 Lokalplan 961, Etageboliger ved Chr. X s Vej og Enghavevej - Forslag Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 13. juni 2007. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 13. juni 2007. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 13. juni 2007 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 804 - Boliger og erhverv

Læs mere

Udvalg for Anlæg og Miljø. Dagsorden

Udvalg for Anlæg og Miljø. Dagsorden Forside 88 Dagsorden Møde tirsdag den 21. april 2015, kl. 14.00 Forvaltning for Anlæg og Miljøs mødelokale Medlemmer Mille Søvndal Pedersen (IA) Formand Poul Hansen (supp. for Justus Hansen (D) Allan Pertti

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål oktober 2010 Lokalplanforslag 045 og forslag til regionkommuneplantillæg

Læs mere

REGULATIV FOR KOLDING KOMMUNES PARKERINGSFOND (P-FOND)

REGULATIV FOR KOLDING KOMMUNES PARKERINGSFOND (P-FOND) REGULATIV FOR KOLDING KOMMUNES PARKERINGSFOND (P-FOND) 1. Lovgrundlag og område. 1.1 Dette regulativ er udfærdiget i overensstemmelse med Byggeog Boligstyrelsens cirkulære nr. 10 af 17. januar 1994 om

Læs mere

TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg

TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg INDHOLDSFORTEGNELSE side Lokalplanen... 2 Afgrænsning... 3 Zonestatus... 3 Formål... 3 BESTEMMELSER 1 Anvendelse... 5 2 Afgrænsning

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

LOKALPLAN 11-002 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1982

LOKALPLAN 11-002 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1982 E LOKALPLAN 11-002 PLEJEHJEM, VEJGÅRD AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1982 INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Side Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens indhold Lokalplanens forhold til

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Bilag A. Vurdering af placeringsmuligheder

Bilag A. Vurdering af placeringsmuligheder Vurdering af placeringsmuligheder Placering omkring Tommerup St.: Placering omkring Tommerup St. er ifølge ansøger ikke en mulighed, idet transmissionsledningen er baseret på og dimensioneret for forsyning

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

Y 2.2 Støttet byggeri Omfatter offentlig støtte til opførelse af almene familie- og ungdomsboliger samt støttede private andelsboliger.

Y 2.2 Støttet byggeri Omfatter offentlig støtte til opførelse af almene familie- og ungdomsboliger samt støttede private andelsboliger. &9(+)8316à()&=*362=)7)3+9(:-/-2+ &IWOVMZIPWIEJSQVÅHIXWEQXQÅPKVYTTI Det overordnede mål for bevillingens aktiviteter er, at kommunen altid skal være leveringsdygtig af byggemodnet jord til såvel bolig-

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 135 For areal til åben- og tæt lav boligbebyggelse ved Solgårdsvænget i Voldum. December 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10 Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 RÅDHUSPARKEN BRYGGERGÅRDSVEJ ASYLVEJ NYVEJ KILDEVÆLDETS ALLE SYDVESTVEJ STATIONSPARKEN TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 FEBRUAR 2013 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 og Lokalplan GL90.1 for

Læs mere

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Baggrund Nærværende lokalplan er udarbejdet på baggrund af Boligselskabet Limfjorden s aktuelle planer om at opføre ca. 50

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr. 36. Ple jeboliger. Klippinge

Stevns kommune. Lokalplan nr. 36. Ple jeboliger. Klippinge Stevns kommune Lokalplan nr. 36 O 1- a 3- Ple jeboliger i Klippinge STEVNS KOMMUNE LOKALPLANNR. 36 Lokalplan for en bebyggelse af plejeboliger i Klippinge. INDHOLDSFORTEGNELSE. Lokalplanens område og formbl

Læs mere

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460.

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Tillæg 4 - til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Offentliggørelse Forslaget kan ses på Herlevs kommunens hjemmeside www.herlev.dk

Læs mere

Butiks- og erhvervsområde ved Himmelev Bygade

Butiks- og erhvervsområde ved Himmelev Bygade Butiks- og erhvervsområde ved Himmelev Bygade Tillæg 22 til Roskilde Kommuneplan 2009 Forord HVAD ER ET TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning. Hvert

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Status for kommunale grunde reserveret til billige boliger

Status for kommunale grunde reserveret til billige boliger KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til ØU Status for kommunale grunde reserveret til billige boliger Baggrund På ØU-mødet d. 2. oktober drøftedes billige boliger, og der

Læs mere

LOKALPLAN 1A17-1 TUAPANNGUIT, ETAGEBOLIGER MED KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 3

LOKALPLAN 1A17-1 TUAPANNGUIT, ETAGEBOLIGER MED KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 3 LOKALPLAN 1A17-1 TUAPANNGUIT, ETAGEBOLIGER MED KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 3 NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ APRIL 2007 INDHOLD Indhold VEJLEDNING...3 REDEGØRELSE...4 Lokalplanens baggrund...4

Læs mere

Planen omfatter en fremtidig udbygning med 80 boliger opført som tæt/lav bebyggelse opdelt i mindst 8 enklaver med adgang til de fælles friarealer.

Planen omfatter en fremtidig udbygning med 80 boliger opført som tæt/lav bebyggelse opdelt i mindst 8 enklaver med adgang til de fælles friarealer. Lokalplan nr. 14.2. For et boligområde i Uvelse (Lystrupgård) REDEGØRELSE Lokalplanens formål: Det er lokalplanens formål i overensstemmelse med kommuneplanen at fastlægge retningslinier for en bebyggelsesog

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Forslag til tillæg 1.015, udvidelse af Hotel Hvide Hus Den 22. august 2011 er et forslag

Læs mere