DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE København K diis@diis.dk
|
|
- Anna Maria Thomsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE København K diis@diis.dk DIIS Brief Hvordan Vesten slog Al-Qaeda og forærede den internationale terrorisme en sejr i første runde Anja Dalgaard-Nielsen September 2004 Abstract Al-Qaeda er ikke hvad Al-Qaeda har været. Krigen i Afghanistan svækkede organisationens centrale strukturer og lukkede og slukkede i alle kendte træningslejre. Men samtidig styrkede krigene i Afghanistan og Irak Al-Qaedas ideologi. Med stigende folkelig opbakning og et bredt og internationalt netværk af aktive terrorceller kan organisationen siges at have fuldført sin mission: at etablere fundamentet for en stadig bredere hellig krig mod den vestlige verden. Til trods for sit nederlag i Afghanistan har Osama bin Laden vundet første runde i den krig, han erklærede i Dette brief fortæller historien om Al-Qaedas opkomst og fald, den arv organisationen har efterladt og den konkrete trussel, vi står overfor i dag en historie, der illustrerer, hvorledes den vestlige verden spændte ben for sig selv i kampen mod den internationale terrorisme. Anja Dalgaard-Nielsen er ph.d. i strategiske studier ved Afdelingen for konflikt- og sikkerhedsstudier, DIIS
2 Med en enkelt gruopvækkende formiddags begivenheder skabte Al-Qaeda sig et rygte af mytiske proportioner. Sammen med billederne af World Trade Centers brændende tvillingetårne blev navnet indprentet i bevidstheden hos millioner af mennesker verden over. Skønt de mellemliggende år har skånet verden for terrorangreb af lignende dimensioner, har begrebet Al-Qaeda stadig en sådan kraft, at det påberåbes af alle sider i den krig mod terror, hvis deltagerliste og fronter bliver stadig mere tågede. Al-Qaeda bruges af medierne til at skabe orden i et forvirrende billede af terrorangreb og terrororganisationer. Al-Qaeda bruges af ekstremister af alle afskygninger til at skabe frygt, som da en obskur gruppe for nylig truede Danmark og søgte at sætte trumf bag ved at påstå, at de havde kontakt til Al-Qaeda. Endelig bruges Al-Qaeda af politikere og bureaukrater til at retfærdiggøre forhøjede sikkerhedsudgifter, strammere lovgivning og skærpede sikkerhedsprocedurer. De færreste har dog mere end en overfladisk viden om organisationen bag navnet. Og ironisk nok er dens rygte voksende, alt imens dens evne til at planlægge og udføre angreb er faldet. Al-Qaedas centrale strukturer er svækkede og det netværk af træningslejre organisationen opretholdt i Afghanistan, eksisterer ikke mere. Al-Qaeda efterlod imidlertid en ubehagelig arv: budskabet om voldelig jihad mod tilfældige og uskyldige civile har nemlig spredt sig til utallige grupper i en lang række lande og den folkelige tilslutning til dette budskab er stigende. Til trods for at Al-Qaeda led nederlag i Afghanistan, har organisationen, hvis navn kan oversættes til basen eller fundamentet, fuldført sin mission: at udgøre fundamentet for en langt bredere hellig krig mod USA og den vestlige verden. Al-Qaeda kan således siges at have vundet første runde i den krig, Osama bin Laden erklærede i Afdelingen for Konflikt og Sikkerhedsforskning på Dansk Institut for Internationale Studier vil over efteråret udgive en række mindre publikationer, der ser nærmere på forskellige aspekter af terrorbekæmpelse og diskuterer, hvorledes en overordnet og holdbar strategi mod terror kunne se ud, og hvorledes det transformerede Al-Qaeda netværk bedst kan imødegås. Dette brief fortæller historien om Al-Qaedas opkomst og fald, den arv organisationen har efterladt og den konkrete trussel, vi står overfor i dag en historie, der illustrerer, hvorledes den vestlige verden spændte ben for sig selv i kampen mod den internationale terrorisme. Al-Qaedas opkomst Historien om Al-Qaeda begynder i de afghanske bjerge i 1980 erne. Konflikten, der opstod som følge af Sovjetunionens invasion af en lille muslimsk nabo i 1979, tiltrak frivillige fra mange forskellige lande i Mellemøsten. En af disse såkaldte afghanske arabere var Osama bin Laden. Bin Laden, en saudiarabisk statsborger af yemenitisk herkomst, kom til at spille en central rolle i internationale fundraising- og rekrutteringsaktiviteter samt i etableringen af militære træningslejre og indkøb af våben til støtte for den afghanske modstand. I 1988 oprettede Osama bin Laden et elektronisk kartotek over de krigere, der havde trænet i hans lejre og døbte det Al-Qaeda. Det, der senere skulle komme til at betegne en af de alvorligste sikkerhedstrusler mod den vestlige verden, begyndte således sin eksistens som en computerfil. 1 I de afsondrede træningslejre dyrkedes en ekstrem version af den såkaldte salafisme en gren af sunni-islam, der lægger vægt på en ortodoks fortolkning af de hellige tekster og på en samfundsorden, hvor religion regulerer de fleste af livets forhold kombineret med en absolut 1 Guilain Denoux, Analyzing Political Islam: Debating key Concepts and Their Implications, Background Paper Prepared for The United States Agency for International Development, forår 2002, s ; Gilles Kepel, Jihad. The Trail of Political Islam, Harvard University Press, 2002, s
3 bekendelse til hellig krig som midlet til at opnå dette samfund. Sovietunionens nederlag og oprettelsen af en muslimsk stat i Afghanistan gav dette budskab medvind i en række muslimske lande. Det var i dette ideologiske klima, Osama bin Ladens Al-Qaeda opstod og voksede sig stærkt. De godt krigere, der havde kæmpet sammen mod Den Røde Hær, udgjorde organisationens ryggrad, men det anslås, at mellem og over den sidste halvdel af 1990 erne modtog træning i Al-Qaedas afghanske lejre. 2 Oprindeligt havde Osama bin Laden fundet såvel støtte som opmuntring hos den amerikanske efterretningstjeneste, CIA, og den saudiarabiske regering. Førstnævnte kunne selvsagt se en fordel i, at det var Osama bin Ladens mujahediner og ikke amerikanske soldater, der satte livet på spil for at bekæmpe Den Røde Hær. Sidstnævnte anede, at så længe de unge hellige krigere brugte deres krudt mod Sovietunionen, ville de undlade at stille spørgsmålstegn ved legitimiteten af eksisterende regimer i den arabiske verden, inklusive det saudiarabiske. 3 Sovietunionens sammenbrud og den første Golfkrig i 1991 vendte op og ned på disse kalkuler. Med udstationering af amerikanske tropper i Saudiarabien hellig muslimsk jord vendte Osama bin Laden sin vrede mod USA og mod styret i Riyad, der havde budt amerikanerne indenfor. Således kunne bin Ladens hånd spores i angreb på amerikanske mål i Yemen, Somalia og Saudiarabien i årene, der fulgte. I august 1996 kom den officielle krigserklæring mod USA i fatwaen Declaration of Holy War on the Americans Occupying the Country of the Two Sacred Places (Mekka og Medina i Saudiarabien). Heri opfordrede bin Laden muslimer verden over til at forene sig i kamp mod de amerikanske styrker i Saudiarabien. I 1998 blev tonen skærpet. I en fatwa, der også var underskrevet af ledere af militante grupper i Egypten, Pakistan og Bangladesh, blev det understreget, at det er en religiøs pligt at angribe ikke blot USA, men også USA s allierede, ikke blot soldater, men også civile og ikke blot, når disse befinder sig på hellig muslimsk jord, men overalt i verden. 4 Kernen i budskabet var, at den arabiske verden kunne overvinde nuværende økonomiske og sociale problemer, genoprette fordums storhed og gengive undertrykte muslimer deres selvrespekt gennem hellig krig mod de eksterne magter hovedsageligt USA der, ifølge Osama bin Laden, dominerede regionen. 5 Det er uklart, om Al-Qaeda toppen allerede i starten af 1990 erne var bevidst om det potentiale, der lå i at udpege USA som islams hovedfjende. Det ligger dog fast, at det var et træk, der gjorde det muligt at mobilisere regeringsfjendtlige militante grupper i en række lande om en fælles sag. Ved at fremstille USA som den egentlige fjende og ved at stille Al-Qaedas finansieringsnetværk, tekniske ekpertise og trænede terrorister til rådighed for andre grupper lykkedes det således i løbet af 1990erne Osama bin Laden at skabe en hidtil uset grad af samarbejde mellem lokale grupper. 6 2 Peter L. Bergen, Holy War Inc. Inside the Secret World of Osama bin Laden, Free Press, 2002, s Gilles Kepel, Jihad: The Trail of Political Islam, Harvard University Press, 2002, s De to fatwaer findes på 5 Daniel Brumberg, Arab Public Opinion and U.S. Foreign Policy: A Complex Encounter, Testimony to the Congress of the United States, 8. oktober, 2002, s Jessica Stern, The Protean Enemy Foreign Affairs, juli/august
4 Centrale strukturer og decentrale netværk I 1990 erne kultiverede Al-Qaeda desuden tætte forhold til først Sudans, siden Afghanistans regering - forhold baseret på fælles ideologi og gensidig nytte. Til gengæld for økonomiske investeringer eller rede penge fik Al-Qaeda baser og praktisk hjælp, som da for eksempel Sudans forsvarsministerium fungerede som dække over indkøb af sprængstoffer, der siden menes at være blevet brugt til at angribe et kontor tilhørende den saudiarabiske Nationalgarde i november En kompleks organisation præget af hierarki og specialisering tog efterhånden form under det afghanske Talebanregimes vinger. Al-Qaeda havde således i sine velmagtsdage komitéer med ansvar for propaganda, rekruttering, indkøb af materiel, udvælgelse af terrormål og administration af træningslejre, religiøse anliggender og endelig en komité med ansvar for Al-Qaeda toppens fysiske sikkerhed, efterretninger og kontraspionage. Organisationen blev ledet af en såkaldt Rådgivende Forsamling, der bestod af Osama bin Laden og hans nærmeste medarbejdere og opererede på et årligt budget, der af CIA er anslået til cirka 30 millioner dollars. 8 De terrorangreb, der fulgte bin Ladens anden krigserklæring i 1998 bombningen af amerikanske ambassader i Tanzania og Kenya i august 1998, angrebet på USS Cole i Yemen i 2000 og angrebene på New York og Washington D.C. i september 2001 var så vidt vides centralt og ganske stramt styrede af Al-Qaedatoppen gennem disse strukturer. 9 Figur 1: Al-Qaedas centrale struktur Regerende råd (Shura) Indkøb og materiel Religiøse forhold/ fatwaer Finansielle forhold Sikkerhed Militære anliggender Info- og kommunikation Træning af rekrutter Lejradministration 7 First Report of the Analytical Support and Sanctions Monitoring Team established pursuant to Security Council resolution 1526 (2004), 31. juli, 2004, s. 12, National Commission on Terrorist Attacks upon the United States, Overview of the Enemy, Staff Statement No. 15, s National Commission on Terrorist Attacks Upon the United States, The 9/11 Commission Report, Washington D.C., 22. juli, 2004, ss National Commission on Terrorist Attacks upon the United States, Overview of the Enemy, Staff Statement No. 15, s
5 Al-Qaeda var imidlertid langt mere end blot de centrale komitéer. Det anslås, at titusinder modtog træning og undergik ideologisk indoktrinering i organisationens lejre i Afghanistan - de mest lovende som terrorister, resten som guerillakrigere. Efter endt ophold vendte de enten tilbage til deres oprindelseslande eller drog til fronten i Kashmir, Tjetjenien eller på Balkan. Resultatet var et omfattende netværk af celler og sympatisører uden for Afghanistans grænser, hvis omfang det stadig den dag i dag er vanskeligt at fastslå. 10 Desuden forlod organisationen sig på innovative, handlekraftige og til dels autonome ledere i marken. Hjernen bag 11. september Khalid Sheik Mohammed svor efter eget udsagn aldrig troskabsed til Osama bin Laden og havde været en freelanceterrorist, før han blev introduceret til Al-Qaedalederen. Al-Qaedas økonomiske ressourcer, logistiske støttestrukturer og kadre af dedikerede hellige krigere gjorde dog organisationen til en uomgængelig partner for Mohammed i udførelsen af hans planer. 11 Kommunikation mellem toppen i Afghanistan og celler i marken foregik ved hjælp af moderne kommunikationsmidler som internet og satelittelefoner. Organisationen opererede ligeledes gennem globaliseringens kanaler ved at benytte internationale massemedier til propagandaformål og det internationale banksystem til pengeoverførsler. Man udviste desuden interesse for masseødelæggelsesvåben; to gange forsøgte Al-Qaeda forgæves at erhverve højt beriget uran radioaktivt materiale der kan benyttes i en simpel atombombe og i to af organisationens træningslejre i Afghanistan har der angiveligt været eksperimenteret med simple biologiske agenter og toksiner med henblik på at fremstille biologiske eller kemiske våben. 12 Al-Qaeda var således en modsætningsfuld størrelse. Man bekendte sig til en ekstremt konservativ ideologi og afsvor den vestlige verdens korrumperende indflydelse, men benyttede sig samtidig af dens teknologi og rejsemuligheder. Desuden kombinerede organisationen fordelene ved centralisering og decentralisering. De centrale strukturer muliggjorde planlægning og gennemførsel af omfattende og komplicerede operationer, som for eksempel angrebene på USA den 11. september De decentrale netværk sikrede organisationen fleksibilitet og overlevelsesevne, hvilket blev tydeliggjort i årene, der fulgte disse angreb. 13 Storhed og fald Angrebene på World Trade Center i New York og Pentagon i Washington D.C. den 11. september 2001 markerede Al-Qaedas højdepunkt. De tålmodigt og nøje planlagte angreb kostede næsten civile liv, sårede og påførte USA økonomiske skader i milliardklassen. 14 Med disse angreb rykkede Al-Qaeda grænserne for det tænkelige. For første gang i historien gennemførte en terrororganisation et angreb, der kostede tusinder af civile liv. Og for første gang siden angrebet på Pearl Harbor lykkedes det en international fjendtlig aktør at slå til direkte på amerikansk territorium. Men ved at bringe World Trade Centers tvillingetårne til fald bragte Al-Qaedatoppen, forudsigeligt nok, også sig selv i problemer. 10 Daniel L. Byman, Al-Qaeda as an Adversary, World Politics 56, oktober 2003, s National Commission on Terrorist Attacks Upon the United States, The 9/11 Commission Report, Washington D.C., 22. juli, 2004, s David Albright, Al Qaeda s Nuclear Program: Through the Window of Seized Documents Nautilus Institute for Security and Sustainable Development, Special Forum 47, November, 2002; National Commission on Terrorist Attacks Upon the United States, The 9/11 Commission Report, Washington D.C., 22. juli, 2004, s. 141; Joby Warrick, An Al Qaeda Chemist and the Quest for Ricin Washington Post, 5. maj, Peter L. Bergen, Holy War Inc.: Inside the Secret World of Osama bin Laden, Free Press, Anja Dalgaard-Nielsen, Terrorbekæmpelse med de store? Militært Tidsskrift, 133. årgang, nr. 1, marts 2004, s
6 Den 7. oktober 2001 indledte USA støttet af allierede Operation Enduring Freedom med det formål at straffe Osama bin Ladens værter, det afghanske Talebanstyre, pågribe 11. septembers bagmænd og ødelægge Al-Qaedas træningslejre. 15 Skønt Osama bin Laden stadig er på fri fod, blev cirka en fjerdedel af organisationens hårde kerne og næsten halvdelen af de ledere, der befandt sig på Pentagons most wanted -liste dræbt eller taget til fange under krigen. Desuden blev der lukket og slukket i alle kendte træningslejre, inklusive to lejre hvor der var blevet eksperimenteret med toksiner og biologiske kampstoffer. Intensiveret internationalt efterretnings- og politimæssigt samarbejde gjorde det desuden muligt at indefryse op mod 130 millioner dollars af Al-Qaedas midler samt pågribe flere ledende figurer og økonomiske bagmænd. 16 Vores viden om Al-Qaedas størrelse, økonomiske midler og logistiske støttestrukturer udenfor Afghanistan er baseret på efterretninger og afhøringer af tilfangetagne Al-Qaedafolk informationer, der i sagens natur er ufuldkomne eller ligefrem manipulerede. Det er derfor vanskeligt at måle nøjagtigt, hvor effektiv indsatsen mod organisationen har været, hvor meget af den der endnu er tilbage, og i hvor vid udstrækning nye ledere er trådt frem i rækkerne for at fylde hullerne efter de gamle. Krigen i Afghanistan betød dog utvivlsomt en svækkelse af Al-Qaeda; gruppen blev berøvet et territorielt fristed, hvor den i fred og uforstyrrethed kunne lægge strategi, sysle med masseødelæggelsesvåben, udvælge mål, planlægge operationer og træne og indoktrinere rekrutter til at udføre dem. Organisationens centrale fysiske infrastruktur blev ødelagt. 17 Al-Qaeda tabte således et slag Afghanistan. Det betød imidlertid ikke en ende på terroren. Arven efter Al-Qaeda: Hovedløs terror År 2002 bragte nye terrorangreb, blandt andet angreb på en synagoge i Tunesien, angreb på en fransk olietanker ud for Yemens kyst, en indonesisk natklub på Bali, et hotel i Mombasa, Kenya, samt et forfejlet missilangreb på et israelsk charterfly i Mombasas lufthavn. I 2003 fulgte angreb på boligkomplekser i Riyad, en restaurant i Casablanca og en synagoge, et konsulat og en bank i Istanbul. I 2004 blev det Europas tur med simultane angreb på tætpakkede morgentog i Madrid den 11. marts. 18 Nogle af disse angreb var synkroniserede selvmordsaktioner mod adskillige mål en typisk Al- Qaeda teknik. Men til forskel fra de aktioner, der fandt sted i årene op til 11. september, kan der i mange tilfælde kun spores en svag forbindelse til Al-Qaeda. De blodigste angreb, bombningen på Bali, i Casablanca og i Madrid, blev så vidt vides udført af lokale grupper og netværk inspireret af ideen om international jihad mod Vesten og ikke af udsendte Al-Qaeda terrorister, der handlede på ordre fra Osama bin Laden. 19 De angreb, der til gengæld menes at være udført af Al-Qaeda, for eksempel angrebene i Istanbul og Riyad, var modsat Al-Qaedas angreb på amerikanske ambassader og militære installationer i årene før 11. september, rettet mod bløde civile mål såsom hoteller, banker og synagoger. En sådan 15 Gilles Kepel, Jihad: The Trail of Political Islam, Harvard University Press, 2002, s Audrey Kurth Cronin, Al Qaeda after the Iraq Conflict, CRS Report for Congress, RS21529, 23. maj 2003, s. 4; Financial Actions, White House, 17 Carl Conetta, Strange Victory: A critical appraisal of Operation Enduring Freedom and the Afghanistan war, Cambridge MA: Commonwealth Project on Defense Alternatives Research Monograph No. 6, januar 2002, s. 2-3; Joby Warrick, An Al Qaeda Chemist and the Quest for Ricin, Washington Post, 5. maj, 2004, s. A Audrey Kurth Cronin, Terrorist Attacks by Al Qaeda, Memorandum to House Government Reform Committee, 31. marts, 2004; US Department of State, Patterns of Global Terrorism 2003, korrigeret udgave, offentliggjort 22. juni, 2004, s Al-Qaeda statement: Full text, BBC News, 17. November 2003; Elaine Sciolino & Jason Horowitz, Key suspect chats, and gives away terror facts, International Herald Tribune, 13. juli,
7 strategi kan på længere sigt mindske Al-Qaedas opbakning blandt de muslimer, der måske nok er villige til at acceptere jihad mod vestlige militære mål, men ikke vold mod tilfældige civile, inklusive muslimer. Tilsyneladende er organisationen og dens tilhængere bevidste om denne potentielle negative sideeffekt. Allerede i 1998 udtalte Osama bin Laden efter sigende, at angreb mod vestlige mål, der kræver muslimske ofre, er legitime, hvis de repræsenterer den eneste måde at føre jihad på. Men efter angrebene på to boligkomplekser i Riyad i maj 2003 følte organisationen tilsyneladende behov for at forklare sig yderligere. Muslimer, der bliver ofre for Al-Qaedas hellige krig, hævdedes det, er selvskrevne til en plads i paradis. 20 Den mere opportunistiske kurs kan enten ses som udtryk for, at Al-Qaedas erfarne strateger har mistet grebet i tøjlerne eller er så pressede, at angreb hovedsageligt må rettes mod bløde mål i lande, hvor terrorceller og logistiske støttestrukturer allerede er på plads, og hvor de logistiske og praktiske udfordringer forbundet med terror derfor er mindre. Alt i alt tegner der sig et billede af en langt mere decentraliseret terrorbevægelse, hvor et svækket Al-Qaeda nok opretholder en vis aktivitet, men hvor hovedparten af terroren udføres af lokale grupper eller isolerede celler, der handler på egen hånd. Nogle har ligefrem peget på fremkomsten af et internationalt netværk af ligesindede ekstremistiske sunnimuslimer, der uden at indgå i nogen formel organisation bekender sig til en fælles ideologi og benytter samme metoder i en sådan grad, at gensidig hjælp og fælles aktioner kan opstå spontant. 21 Det er umuligt at fastslå med sikkerhed, hvor omfattende dette netværk er, eller opgøre hvor mange muslimer der allerede sympatiserer med den ekstreme voldsberedte salafisme i en sådan grad, at de er villige til at begå mord, inklusive selvmord, i sagens tjeneste. Det anslås at mellem og trænede i Al-Qaedas lejre i Afghanistan, men det vides også, at der løbende rekrutteres nye krigere i Europas fængsler, storbyer og radikale miljøer. Lokale rekrutter, der aldrig har været i Afghanistan, har været involveret i terrorangreb i de seneste år. 22 Til gengæld kan meningsmålinger fra den muslimske verden give en ide om netværkets folkelige opbakning. Hvordan Al-Qaeda alligevel vandt første runde En organisation med et territorielt fristed og støtte fra den lokale regering og pengestærke bagmænd behøver ikke bekymre sig voldsomt om folkelig opbakning. Den folkelige sympati må derimod formodes at være af afgørende betydning, når en geografisk forankret organisation forvandler sig til en bevægelse, der må operere skjult i samfund, hvis regeringer i større eller mindre udstrækning er involveret i at bekæmpe den. Meningsmålinger fra den arabiske og muslimske verden taler desværre det samme kedelige sprog: tilslutningen til voldelig jihad er høj. I nogle lande (Jordan) peger meningsmålingerne på, at helt op til 86 procent støtter selvmordsaktioner og anden vold mod vestlige civile i Irak. Omkring 40 procent i for eksempel Pakistan finder tillige, at sådan vold er acceptabel uden for Irak til forsvar af islam. Osama bin Laden er populær; mellem 45 og 65 procent af befolkningen i lande som Marokko, Jordan og Pakistan har en positiv opfattelse af Al-Qaedalederen. Til sammenligning har 20 National Commission on Terrorist Attacks Upon the United States, The 9/11 Commission Report, Washington D.C., 22. juli, 2004, s Douglas Farah og Peter Finn, Terrorism Inc., Washington Post, 21. November, 2003, s. A33; Rohan Gunaratna, The Post-Madrid Face of Al Qaeda, The Washington Quarterly, sommer 2004, s. 98; Paul R. Pillar, Counterterrorism after Al Qaeda, The Washington Quarterly, sommer 2004, s.102; Craig S. Smith, Europe fears threat from its converts to islam, International Herald Tribune, 19. juli, Audrey Kurth Cronin, Al Qaeda after the Iraq Conflict, CRS Report for Congress, 23. may, 2003, s. 3; Craig S. Smith, Europa fears threat from its converts to Islam, International Herald Tribune, 19. juli, 2004; Michael Taarnby, Profiling Islamic Suicide Terrorists, A Research Report for the Danish Ministry of Justice, 27. november 2003, s
8 kun mellem tre og otte procent en positiv opfattelse af den amerikanske præsident George W. Bush, selvudråbt leder af den civiliserede verdens krig mod terror. 23 USA s politik i Mellemøsten, støtten til Israel, invasionen af Irak, krigen i Afghanistan og, mere overordnet, den måde USA opfattes at behandle muslimer på, var ifølge meningsmålingerne de væsentligste faktorer, der bidrog til det negative billede. 24 Vi kan ikke afværge truslen fra al-qaedaismens ideologiske kernetilhængere ved at justere på vores udenrigs- og sikkerhedspolitik. Dertil er konflikten for dyb. Derimod tyder meget på, at det netop er vores gøren og laden på den internationale scene og ikke en uovervindelig kulturkløft eller civilisationskonflikt, der er ansvarlig for den negative indstilling blandt almindelige muslimer over for den vestlige verden. 25 Med kollateralskader i forbindelse med krigen i Afghanistan, invasionen af Irak, tortur i det irakiske Abu Ghraibfængsel, samt vilkårene for de der tilbageholdes på USA's Guantanamobase kan den vestlige verden således siges at have spændt ben for sig selv i kampen mod terror. Konklusion Afghanistan svækkede Al-Qaeda som organisation og bragte os et skridt fremad i indsatsen mod international terrorisme. Men samtidig styrkede krigene i Afghanistan og Irak Al-Qaedas ideologi og bragte os således et skridt tilbage igen. Skønt tabet af statslige sponsorer og geografiske baser har skadet Al-Qaeda, så kan et budskab, der giver genklang i den muslimske verden og sympatisk indstillede befolkninger, på længere sigt være den afgørende faktor, der vil sikre terrorisme a la Al- Qaeda en lang levetid. Med stigende folkelig opbakning og et tilsyneladende bredt og internationalt netværk af aktive terrorceller kan Al-Qaeda siges at have fuldført sin mission: at etablere fundamentet for en stadig bredere hellig krig mod den vestlige verden. Til trods for sit nederlag i Afghanistan har Osama bin Laden vundet første runde i den krig, han erklærede i Anden runde er i gang. Det burde på nuværende tidspunkt være klart for de fleste, at indsatsen bliver lang. Al-Qaedas ideologi vil måske nok, som hævdet af præsident George W. Bush, ende sine dage som så mange andre totalitære og menneskeforagtende ideologier nemlig på historiens losseplads. Men den dag ligger et stykke ude i fremtiden. Medmindre vi indretter vores antiterrortiltag således, at negative bivirkninger minimeres, så skubber vi med vores egne handlinger den dag endnu længere ud i fremtiden. 23 Daniel Brumberg, Arab Public Opinion and U.S. Foreign Policy: A Complex Encounter, Testimony to the Congress of the United States, 8. oktober, 2002, s. 3-4; Pew Research Center for the People & the Press, A Year After Iraq War. Mistrust of America in Europe Ever Higher, Muslim Anger Persists, undersøgelse udgivet 16. marts, Impressions of America How Arabs View America. How Arabs Learn About America. A Six-Nation Survey Commissioned by The Arab American Institute, Conducted by Zogby International; Pew Research Center for the People & the Press, A Year After Iraq War. Mistrust of America in Europe Ever Higher, Muslim Anger Persists, undersøgelse udgivet 16. marts, Daniel B. Byman, Al-Qaeda as an Adversay. Do We Understand Our Enemy?, World Politics 56, oktober 2003, s
DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk
DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk TRUSLEN FRA AL-QAIDA: FRA ORGANISATION TIL BEVÆGELSE Anja Dalgaard-Nielsen
Læs mere11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror
Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af
Læs mereUKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark
28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde
Læs mere11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror
Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra organisationen Al- Qaeda et omfattende terrorangreb på USA. Det blev startskuddet til Vestens krig
Læs mereTegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning
Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller
Læs mereTanker om TERROR. Erik Ansvang.
1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center
Læs mereUKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien
26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,
Læs mereSammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.
Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.
Læs mereVurdering af terrortruslen mod Danmark
24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er
Læs mereVurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.
Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i
Læs mereVurdering af terrortruslen mod Danmark
18. marts 2015 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Terrorangrebene i København den 14. og 15. februar 2015 bekræfter, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Der findes personer, som
Læs mereBIRTHE HANSEN TERRORISME PÅ TVÆRS 2. UDGAVE DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: PETER FREDERIKSEN FRYDENLUND
Fotos på omslaget: Øverst til venstre: World Trade Center synker i grus, 11. september 2001 Nederst til venstre: Terrorangrebet i Madrid, 11. marts 2003 Øverst til højre: Amerikansk soldat i Irak, 2004
Læs mereVurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010
Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, der skærpes af militante ekstremistiske gruppers høje prioritering
Læs mereCausal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.
Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en
Læs mereTERROR SOM FÆNOMEN INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
TERROR SOM FÆNOMEN 10., 11. OG 12. SEPTEMBER Verden bliver aldrig den samme igen efter 11. september. Det er blevet sagt så mange gange efterhånden, at de færreste af os tænker over, om det er rigtigt.
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER
Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn
Læs mereItalesættelse af krigen i Afghanistan
Italesættelse af krigen i Afghanistan 1 Fakta Danmark har i alt (gennem årene) haft over 10.000 tropper udstationeret i Afghanistan. 43 soldater er blevet dræbt. Der er brugt mere end 13 milliarder danske
Læs mereHold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!
Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for
Læs mereVurdering af terrortruslen mod Danmark
Vurdering af terrortruslen mod Danmark 28. april 2016 Sammenfatning Terrortruslen mod Danmark er fortsat alvorlig. Det betyder, at der er personer, som har intention om og kapacitet til at begå terrorangreb
Læs mereRetten er sket fyldest: De Forenede Stater har gennemført en operation, der dræbte Osama Bin Laden
1 Retten er sket fyldest: De Forenede Stater har gennemført en operation, der dræbte Osama Bin Laden Tale af præsident Obama om Osama Bin Laden Det østlige rum i Det Hvide Hus, den 2. maj 2011 http://geneva.usmission.gov/wp-content/uploads/2011/05/binladen_ck-0160.jpg
Læs mereInformationsoperationer - En nødvendig strategi for Danmark?
DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief 34 Informationsoperationer - En nødvendig strategi for Danmark? Dan Brømsøe Termansen,
Læs mereDe lette krige og de hårde sejre
DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief De lette krige og de hårde sejre Mikkel Vedby Rasmussen December 2004 Dette brief
Læs mereVurdering af terrortruslen mod Danmark
12. december 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig, men at risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er begrænset.
Læs mereTegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark
08. januar 2013 Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Udgivelsen af de 12 tegninger af profeten Muhammed i Jyllands-Posten i 2005 og genoptrykningen af tegningerne
Læs mere5369/15 cos/lao/hm 1 DG C 2C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. januar 2015 (OR. en) 5369/15 COTER 9 COMEM 8 COMAG 10 COPS 9 POLMIL 3 IRAQ 1 CONUN 7 COHOM 3 COSI 7 ENFOPOL 16 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet
Læs mereEuropaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)
Læs mereNational Trusselsvurdering
31. januar 2012 National Trusselsvurdering 1. Indledning De væsentligste trusler mod Danmark udspringer i dag primært fra religiøst eller politisk motiverede grupper og enkeltpersoner, som søger at gennemføre
Læs mereUdviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan
Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft
Læs mereSituations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan
Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan
Læs mere2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er
Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.
Læs mereArbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.
Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget
Læs mereHvor udbredt er troen på konspirationsteorier i Danmark?
20. april, 2018 Hvor udbredt er troen på konspirationsteorier i Danmark? Michael Bang Petersen & Mathias Osmundsen (michael@ps.au.dk / m.osmundsen@ps.au.dk) Arbejdspapir, Institut for Statskundskab, Aarhus
Læs mere1. Generelt om stormangreb Stormangreb eller Mumbai-style -angreb, som det ofte omtales i medierne, er en angrebs-taktik, som består af kombinationsan
Terroristers brug af stormangreb 14. april 2012 Sammenfatning Stormangreb eller Mumbai-style -angreb, som det ofte omtales i medierne, er kombinationsangreb, hvor en eller typisk flere personer stormer,
Læs mereSl. No. Title Volume
GLOBAL LIBRARY Updated List of Print Journals & Law Reports Back Volume Sl. No. Title Volume 1 AALL Spectrum V15-V17 2 Academy of Management Journal V54-V56 3 ACTS: Indiana 1973, 1987-2000 4 Administrative
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.
Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske
Læs mereKorstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.
Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013
Læs mereVurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning
Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 13. november 2008 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, som bestyrkes af militante ekstremistiske gruppers skærpede fokus
Læs mereMin redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling:
1. Indledning: Relevans, problemstilling og synopsens opbygning Hvem er fjenden? Det er et af kernespørgsmålene indenfor I.P.-teori. I denne synopsis vil jeg redegøre for to forskellige fjendebilleder:
Læs meremange nye medarbejdere, der skal forhindre terrorangreb på dansk territorium.
Selvom det efterhånden lyder som en kliche, er det alligevel rigtigt at sige, at terrorhandlingerne i Washington og New York 11. september 2001 førte til dramatiske ændringer globalt og nationalt. Umiddelbart
Læs mereVi har et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt : Uden Sandhed Ingen Fred.
Vi har et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt : Uden Sandhed Ingen Fred. Medierne skal holde øje med magten. De skal afsløre løgne og ulovligheder de skal være demokratiets vagthunde, de skal
Læs mereB8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2
B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser
Læs mereDe allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten
Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september
Læs mere11. SEPTEMBER - DAGEN DER ÆNDREDE VERDEN
11. SEPTEMBER - DAGEN DER ÆNDREDE VERDEN Af Mads Næsby, Simon Fink Jensen, Mikkel Sylvest Steffensen, Line Porsdal Henriksen og Julie Andresen. Another plane just hit sådan lød det fra CBS News, da det
Læs mereAl-Shabaab.The Internationalization of Militant Islamism in Somalia and the Implications for Radicalisation Processes in Europe.
Al-Shabaab.The Internationalization of Militant Islamism in Somalia and the Implications for Radicalisation Processes in Europe. Af Michael Taarnby og Lars Hallundbaek. Undersøgelsens omdrejningspunkt
Læs mereTrusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien
25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram
Læs merel\jx;. Hændelsesforløb 'm ~ \~
Hændelsesforløb 2001 14. Folketingsbeslutning B37 om bl.a. danske specialoperationsstyrkers deltagelse i Operation december Enduring Freedom i Afghanistan. 2001 2002 9. januar - Tolken var udsendt med
Læs mereDet Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS
Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd
Læs mereUnge, vold og politi
Unge, vold og politi Politisk vold i Danmark efter 2. Verdenskrig Fem casestudier om konflikt og vold blandt (unge) i Danmark BZ-bevægelse og Autonome Racistiske og antiracistiske aktioner Vrede unge indvandrere
Læs mereDet amerikanske århundrede
Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske
Læs mereINITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK
INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel
Læs mereMuslimer og demokrati
ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret
Læs mereS T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M
Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 8. oktober 2014 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz Sagsnr.: 2014-730-0539 Dok.: 1333334 S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M
Læs mereVurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning
Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 31. marts 2009 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, som bestyrkes af militante ekstremistiske gruppers skærpede fokus
Læs mereDANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk
DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief Den strategiske alliance mellem Iran, Syrien og Hizbollah og dens betydning for
Læs mereLyngallup om terrortrussel billedet 10 år efter 11. september Dato: 9. august 2011
Lyngallup om terrortrussel billedet 10 år efter 11. september Dato: 9. august 2011 AGENDA Lyngallup om terrortrussel billedet 10 år efter 11. september Dato: 9. august 2011 1 Metode 3 2 Resultater 5 2.1
Læs meretale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!
tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne
Læs mereELEV OPGAVER Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved
ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved INDHOLD Opgave 1. 3 Spilresume 3 Opgave 2. 4 Spørgsmål som rækker ud over spillet 4 Opgave 3. 5 Skriv en bedre historie 5 Gloser 6 MISSION:
Læs mereNATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010
1 Tale Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 Klausuleret til 31. august kl. 17 Kære studerende, Mine damer og herrer Tak for invitationen
Læs mereTak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.
Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder
Læs mereBelkacem Bensayah. Guantánamo. Belkacem Bensayah
Belkacem Bensayah Belkacem Bensayah Belkacem Bensayah er født i Algeriet, men var bosat i Bosnien. Han har været tilbageholdt på uden sigtelse siden januar 2002. Anklagerne mod Bensayah bygger på usikre
Læs mereFlyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden
Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk
Læs mereSamlet orientering om de sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med overfaldsforsøget på tegneren Kurt Westergaard fredag den 1. januar 2010.
Dato: 06-01-2010 Jour. Nr. 2010-03-60 Samlet orientering om de sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med overfaldsforsøget på tegneren Kurt Westergaard fredag den 1. januar 2010. 1. Indledning En 28-årig
Læs mereIntervention i Syrien
Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?
Læs mereHvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk
Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som
Læs mereSpilteori og Terrorisme
Spilteori og Terrorisme UNF Foredrag Thomas Jensen, Økonomisk Institut, KU September 2016 1 / 24 Oversigt Simple matematiske modeller af terrorisme og terrorbekæmpelse Matematisk værktøj: Spilteori Program:
Læs mereBeslutning i det danske folketing den 14. december 2001:
KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske
Læs mereSpilteori og Terrorisme
Spilteori og Terrorisme UNF Foredrag Thomas Jensen, Økonomisk Institut, KU September 2016 1 / 24 Oversigt Simple matematiske modeller af terrorisme og terrorbekæmpelse 2 / 24 Oversigt Simple matematiske
Læs mereBistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES
Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed
Læs mereDen kendsgerning, at et stort terrorangreb, angiveligt udført af muslimske
PRESSEMEDDELELSE: Amerikanske kongresmedlemmer kræver, at Obama offentliggør de 28 hemmeligstemplede sider af Kongresundersøgelsesrapporten om 11. september-angrebene og Saudi Arabiens rolle; øget pres
Læs mereSikkerhedssektorreform og kampen mod terrorisme
DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief Sikkerhedssektorreform og kampen mod terrorisme Bjørn Møller Oktober 2007
Læs mereKronik: Forsvarets Efterretningstjeneste - hvorfor og hvordan?
lu k vin due t Offe n tliggjort 2 9. a pril 2 0 0 4 0 3 : 0 0 Kronik: Forsvarets Efterretningstjeneste - hvorfor og hvordan? Af Jørn Olesen, kontreadmiral, chef for Forsvarets Efterretningstjeneste De
Læs mereSom nogle måske har bemærket, har vi et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt: Uden Sandhed Ingen Fred.
1 Som nogle måske har bemærket, har vi et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt: Uden Sandhed Ingen Fred. Sandheden er, at vi bliver løjet for så det driver. De fleste krige er startet på en
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.
Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske
Læs mereVarighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen.
Bilag 3 Udskrift af optakt plus Interview med udenrigsminister Martin Lidegaard i 21 Søndag den 20. juli. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a9dd
Læs mereSpørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5
Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE. The American-Danish Energy Network: Et nyt og unikt koncept fra Ambassaden i Washington D.C.
April 2012 /cn PROJEKTBESKRIVELSE The American-Danish Energy Network: Et nyt og unikt koncept fra Ambassaden i Washington D.C. Det amerikanske forsvar, verdens største enkeltforbruger af energi, ønsker
Læs mereHovedpunkter 1. Tiden, hvor USA kunne gå på vandet 2. Opgøret med Clintons fumleri (som Reagan havde gjort op med Carters) 3. Forløbet: Den hurtige
Hovedpunkter 1. Tiden, hvor USA kunne gå på vandet 2. Opgøret med Clintons fumleri (som Reagan havde gjort op med Carters) 3. Forløbet: Den hurtige beslutning om at gå i krig Vejen til den letvægtsoptionen
Læs mereTale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012
1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde
Læs mereMellemøsten og klimaforandringerne
dfdf ANALYSE December 2009 Mellemøsten og klimaforandringerne Martin Hvidt Verdens statsledere og klimaforhandlere samt demonstranter og pressefolk er netop nu samlet til klimatopmødet i København, hvor
Læs mereRetsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:
Læs mereKAN TRO FLYTTE BJERGE?
KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereDanskernes holdning til tortur
Ugens Gallup, nr., 200 Side / QA: Mener du, at anvendelse af tortur kan accepteres som middel til at fremskaffe oplysninger om terror? 2 2 Gallups undersøgelse er gennemført i perioden.. 20.. baseret på
Læs mereBaggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Læs mereSom spørgsmål D og E er formuleret, vedrører de samme emne - beslutningsgrundlaget for Danmarks deltagelse i Irak-krigen og mine udtalelser derom.
Forsvarsudvalget 2014-15 (2. samling) FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 70 Offentligt Samråd D, E og F i Forsvarsudvalget 17. september 2015 Emne: Grundlaget for Irak-krigen og nedlæggelse af Irak-
Læs mereAlliancerne under 1. verdenskrig
Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte
Læs mereMilitant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER
Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet
Læs mereOsmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.
Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken
Læs mereDen 2. verdenskrig i Europa
Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj
Læs mereJeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag.
Forsvarsministerens tale den 12. april 2005 ved afslutningen på Folkekirkens Nødhjælps Lars og Lone kampagne. Københavns Rådhus, klokken 14.15 til 14.30. Mine damer og herrer, kære Lars og Lone r. Jeg
Læs mereStormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.
Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod
Læs mereDen udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?
Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk
Læs mereP7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan
P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger
Læs mereOversigt over bilag vedrørende B 42
Forsvarsudvalget B 42 - Bilag 1 O Oversigt over bilag vedrørende B 42 Bilagsnr. Titel 1 Vurdering af situationen i Afghanistan og Irak 2 Udkast til tidsplan for B 42 3 Revideret udkast til tidplan for
Læs mereIsrael & Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk
1 Israel & Palæstina Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Israel & Palæstina Af Johan Galtung (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) 1) Diagnose: En forudsigelse blev desværre til virkelighed
Læs mereProfetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa
1 Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa Indskrevet d. 20-07-2013. af Michael Augard. http://komtiljesus.dk/profetisk-syn-om-muslimernes-skaebne-i-danmark-og-europa Et profetisk
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Mødedokument 4.2.2015 B8-0133/2015 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om det amerikanske
Læs mereForsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt
Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af
Læs mereFempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan
Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan De fem elementer i planen er: 1. Etablering af en taskforce på ambassaden i Kabul for at styrke anti-korruptionsarbejdet og udvikle et særskilt
Læs mere