Er der andre tanker og ord end tidens tanker og ord? FOR VÆRLØSE OG HARESKOV SOGNE. Juni Juli August Af Jan Ulrik Dyrkjøb

Transkript

1 2 FOR VÆRLØSE OG HARESKOV SOGNE Juni Juli August 2012 Bodil Kaalund: Kristi Himmelfart. Solbjerg Kirke, 1984 Er der andre tanker og ord end tidens tanker og ord? Af Jan Ulrik Dyrkjøb Når vi tænker over verden og livet og os selv, så er der tankebaner og tankesæt, der ligger lige for, og andre der ikke gør det. Vi opfatter ting og begivenheder på en bestemt måde. Vi føler på en bestemt måde. Vi har en bestemt måde at udtrykke os på. Det ligger altsammen i den tid, vi lever i. Vi er børn af tiden og kulturen og samfundet. Vi kan også sige det sådan og det gør det nok mere tydeligt at der hele tiden er noget, der falder os naturligt, og noget andet, der ikke gør det. Der er noget som den tid vi lever i, så at sige tillader, og andet, som tiden så at sige ikke tillader. Der kan simpelthen være noget, som tiden har blændet helt af for. Det er alt dette, der gør det så svært at være skabende kunstner. Det ligger i kunsten og poesien og musikken at være skabende og nyskabende, og at være nyskabende det er at bryde med alt det, der er gældende og tilladt. Det er at gå ud over de grænser, som tiden sætter. Det er at tænke på nye måder. Det er at give følelserne en ny form og finde nye udtryk for vores oplevelse af livet og verden. Det er også det, der gør det så svært at forkynde kristendom. For kristendom evangelium, det glædelige budskab det er fornyelse. Se, jeg gør alting nyt! lyder det på Bibelens allersidste sider, og det kunne sådan set være overskriften over alt, hvad Bibelen har at sige. Det er selve Guds ord til os: Se, jeg gør alting nyt! Og hver tid har sin begrænsning og sæt-

2 FOR VÆRLØSE OG HARESKOV SOGNE ter sine grænser for det budskab, der vil gøre alting nyt. Tabet af det evige og usynlige Den stærkeste begrænsning, som vores tid sætter, det er, at det er blevet vanskeligt, ja, næsten umuligt, at tale om det evige, om Guds usynlige rige, om det, der ikke er af denne verden, om den virkelighed, der rækker ud over denne verden. Ikke fordi vi ikke sagtens kan sige ordene. Vi kan sådan set sagtens tale om evigheden og det evige liv. Vi kan tale om, at der er en anden verden end denne verden. En verden og en virkelighed, hvor Gud har sit uindskrænkede liv. En usynlig verden, hvor alt er ånd og lys. En verden, hvor englene og de salige lever. Det er ikke svært. Men alligevel! Hvis man lægger mærke til det, så tror jeg, at man vil opdage, at den verden og den virkelighed og de tanker og de ord næsten er fortrængt fra vores kultur. Tankerne og ordene findes, men de passer ligesom ikke ind i helheden. Når vi bruger ordene, kommer de let til at lyde påtagne og kunstige. Tankerne og ordene findes et eller andet sted ude i periferien, langt tilbage i baggrunden, men ikke i centrum. Og det er jo sagen! Den sande tale om evigheden og Guds usynlige rige kræver efter sit væsen at være i centrum, ja, at være selve det centrale og det grundlæggende, det, som alt andet får sin værdi og sin betydning fra. Og sådan er det ikke mere i vor tid. Jeg er den, jeg er I tiden mellem påske og pinse har vi hørt mange af de største ord, som Jesus siger, allesammen taget fra Johannesevangeliet. Et sted siger Jesus: Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den, jeg er. Han skal ophøjes. At Menneskesønnen skal ophøjes, vil sige at han skal korsfæstes. Han skal op på korset. Men det vil også sige, at han skal opstå fra de døde, og at han skal bæres op til himlen. Vi ville kalde det nedværdigelse, et fald, der aldrig kan ende i himlen. Men han kalder det ophøjelse. Fra først til sidst. Ophøjelsen er én vældig bevægelse gennem smerte og død til opstandelsesliv og himmelsk liv. Og når det sker, skal de, der vil følge bevægelsen, fatte, at han er den, han er. Sådan siger han det. I skal forstå, at jeg er den, jeg er. Ordene er en gentagelse af Guds ord til Moses foran den brændende tornebusk. Hvad skal jeg sige til israelitterne at Guds navn er? spørger Moses, da Gud kalder ham til at gå foran i befrielsen fra Egypten. Og Gud svarer: Jeg er den, jeg er! Sådan skal du sige til Israelitterne: Jeg Er har sendt mig til jer. Det, Jesus siger, peger i virkeligheden lige frem til Johannesevangeliets slutning, hvor tvivleren Thomas står foran den Opstandne og bekender: Min Herre og min Gud! Dette menneske er sandt menneske. Han er menneske, sådan som vi mennesker var bestemt til at være. Men han er også sand Gud. Jeg er den, jeg er. Han deler navn med sin himmelske Far. Og han netop han skal kastes ned i det dybeste dyb, dybere end noget menneske kan nå, og han skal stige til de højeste højder, højt over alle ting. Han skal falde og løftes gennem al virkelighed, gennem mørket og lyset, gennem det synlige og det usynlige. Når vi hører hans ord, begynder vi at ane, at der er en anden verden end denne verden, at der er et andet liv, lysende og uendeligt. Han siger oven i købet til os, at den vej han går, skal vi også gå. Han vil bane vejen for os. I skal være, hvor jeg er. Sådan siger han det. Og dette er ikke bare mærkelige ord, der hører hjemme i en længst forsvunden tid. Det, vi hører om, er ikke bare en sær hændelse et sted ude på kanten af menneskehedens historie. Det er midte og centrum og grundvold. Det er det første og det sidste. Så der er andre tanker og ord end tidens tanker og ord. Kirken er der ikke for at skaffe sig magt og indflydelse og sætte tankerne og ordene igennem. De tider er heldigvis forbi, hvor det kunne finde sted. Kirken kan og skal forkynde frit og om nødvendigt på trods. Uden anden magt end selve ordenes magt. Forkynde det uhørte, det, som intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opkommet i noget menneskes hjerte. 2

3 Hvad nu, folkekirke? Af Merete Hansen ste år, er der selvfølgelig - især på landet og i København kirker, som ikke har et stort nok befolkningsunderlag. Så vi må finde ud at lukke kirker og bruge dem til andre gode formål. Når der bliver lavet tællinger af kirkegængere, tæller man, hvor mange der er til gudstjenesten søndag formiddag. Måske er det tal lidt nedadgående, fordi søndag formiddag ikke altid er den optimale gudstjenestetid for danskere. Derfor har de fleste kirker andre gudstjenester i løbet af ugen, så der er gudstjenester, som retter sig til forskellige aldersgrupper. Gudstjenester for dem, der mest er til rock, og gudstjenester for dem, der er mere til stilhed eller noget helt andet. Ved den næste kirketælling her i Helsingør stift vil deltagere i alle ugens gudstjenester tælles med. Jeg tror, at den tælling vil vise, at danskerne går mere i kirke end i mange år. Er folkekirken ved at lukke og slukke? Kommer der næsten ingen i kirke? Bruger de kirkeligt engagerede al deres tid på lidenskabelige holdninger til vielse af par af samme køn? Når vi følger med i diskussionerne omkring folkekirken kan man nok blive noget bekymret for kirkens fremtid. Men er der nu grund til al den bekymring? Det mener jeg ikke der er. Men det er vigtigt hele tiden at være opmærksom på, hvor folkekirken er på vej hen, og om den stadig er væsentlig for danskerne. Der er talt meget om kirkelukninger og om, at søndagens gudstjenester er ringe besøgt. Sandheden er, at hvor der er mange mennesker, er der også mange i kirke. Men danskerne har flyttet sig en del rundt i landet. I kirkens første tid blev der rejst mere end 1000 stenkirker spredt ud over landet, hvor der var beboelse. Den næste store kirkebyggetid kom omkring Det var industrialiseringens tid, og adskillige hundredetusinder flyttede til København. I København var der slet ikke nok kirker, og der blev i løbet af få tiår rejst mere end 50 nye kirker. Men fra 1960 og frem til nu er der sket en udflytning til storbyernes nære og fjerne omegn, så her der i de år bygget 118 nye kirker. Men da vi ikke er blevet så mange flere danskere de sidser og skove, som den drev. Udbyttet af driften betalte præster og biskoppers løn. Men kongen havde et godt øje til kirkens formue og inddrog med et pennestrøg al kirkens jord og formue, men lovede at betale præsternes løn. Kirkens formue er forlængst forsvundet. Tilbage er, at ikke kongen, men staten nu yder et tilskud på 40 % af præstelønningerne. Der går altså penge fra statens kasse til kirkens kasse. Men der går en hel del flere penge fra kirkens kasse til statens kasse. Medlemmernes kirkeskat betaler for kirkegårde, hvor alle har krav på at blive begravet. Kirken betaler for civilregistrering af fødsel og død for alle danskere. Sidst men ikke mindst betaler kirken for vedligeholdelse af landets kirker, hvoraf især de fredede middelalderkirker er meget kostbare at vedligeholde. Kunne man ikke bytte rundt, så kirken selv betalte sine præster, og staten vedligeholdt de fredede kirker? Det ville være en god forretning for kirken. Men der er nogle fordele ved, at det forholder sig på den nuværende ikke særlig logiske måde. Hvis præsterne ikke blev ansat og delvist lønnet af staten/kirkeministeriet, men blev ansat og lønnet af det stedlige menighedsråd, så blev præstens forkyndelsesfrihed usikker. Og hvis de fredede kirker skulle vedligeholdes af en statslig styrelse, tror jeg ikke, at vi ville have de smukt vedligeholdte kirker, Så er der det med pengene Det er ikke billigt at drive folkekirken, men det er medlemmerne, der selv betaler. Og så alligevel ikke. Ikkemedlemmer synes, at det er dybt urimeligt, at de bidrager til præsternes lønninger. Det er der ikke noget at sige til. Men man skal kende historien bag statens bidrag til præsterne. Op til reformationen var kirken meget velhavende. Kirken havde store jordbesiddel- Fortsættes side 6 3

4 Gudstjenester i vore kirker Kirke Værløse Kirke Værløse Kirke Hareskov Kirke 10. juni 10.30: Elsebeth Knudsen 10.30: Johannes Krarup 10.30: Merete Hansen Frimesse 17. juni 10.30: Morten Munch 10.30: Elsebeth Knudsen 10.30: Jan Ulrik Dyrkjøb 24. juni 10.30: Jan Ulrik Dyrkjøb 10.30: Johannes Krarup 10.30: Morten Munch 1. juli 9.00: Merete Hansen 10.30: Johannes Krarup 10.30: Merete Hansen 8. juli 10.30: Elsebeth Knudsen 10.30: Morten Munch 9.00: Morten Munch 15. juli 9.00: Merete Hansen 10.30: Merete Hansen 10.30: Elsebeth Knudsen 22. juli 10.30: Merete Hansen 10.30: Johannes Krarup 9.00: Johannes Krarup 29. juli 9.00: Johannes Krarup 10.30: Johannes Krarup 10.30: Jan Ulrik Dyrkjøb 5. august 10.30: Jan Ulrik Dyrkjøb 10.30: Morten Munch 9.00: Morten Munch 12. august 9.00: Jan Ulrik Dyrkjøb 10.30: Morten Munch 10.30: Jan Ulrik Dyrkjøb 19. august 10.30: Morten Munch 10.30: Elsebeth Knudsen 9.00: Morten Munch 26. august 10.30: Morten Munch 10.30: Johannes Krarup 10.30: Merete Hansen 2. september 10.30: Jan Ulrik Dyrkjøb 10.30: Johannes Krarup 10.30: Elsebeth Knudsen 9. september 10.30: Elsebeth Knudsen 10.30: Morten Munch 10.30: Johannes Krarup Frimesse Besøg af Præsten En del af enhver præsts arbejde er at øve sjælesorg og samtale med mennesker i sognet. Præsten har tavshedspligt. Hvis det ønskes, kommer præsten også og forretter hjemmealtergang. Man er altid velkommen til at ringe og aftale et besøg. Præsternes telefonnumre og træffetider fremgår af kirkebladets midteropslag. Kirkebil For ældre og gangbesværede er der mulighed for at blive kørt til og fra gudstjeneste. Kontakt kirkekontoret for hjælp til transporten senest fredag kl forud for tjenesten på tlf Sorggruppe/selvhjælpsgruppe for dem, der har mistet en nær pårørende Det er svært at miste et menneske, som man elskede, en ægtefælle, ens forældre, et barn eller en nær ven. De første dage efter dødsfaldet og måske de første uger er der tit nogen, man kan tale med om sine tanker og følelser og om sin sorg og sit savn. Men når hverdagen vender tilbage, sidder sorgen stadig fast i sjæl og legeme. Erfaringen viser, at når et menneske bevidst bearbejder sin sorg og smerte og støttes i det af andre, kommer man bedre og mere styrket gennem sorgen, og det er netop formålet med sorggruppen. Hvis du er interesseret i at deltage i en sorggruppe, kan du henvende dig til sognepræst Elsebeth Knudsen, tlf , bedst mellem kl og 12.30, eller på mail ekn@km.dk Gudstjenester på plejehjemmene i Værløse Der afholdes gudstjenester ved sognets præster på plejehjemmene: På Solbjerghave Plejecenter den 1. onsdag i måneden kl På Plejehjemmet Søndersø den 2. tirsdag i måneden kl På Plejehjemmet Ryetbo den 3. onsdag i måneden kl

5 ADRESSER Sognets hjemmeside: Præsterne Præsterne i Værløse- Hareskov træffes i ugens løb bedst (fridag undtaget) samt efter aftale. Telefontid lørdag Sognepræst (kbf.) Jan Ulrik Dyrkjøb Knud Hjortøs Vej 26 Kirke Værløse, 3500 Værløse jukd@km.dk Fridag mandag. Provst Merete Hansen Skandrups Allé 36 Hareskovby, 3500 Værløse hma@km.dk Fridag fredag. Sognepræst Elsebeth Knudsen Langkær Vænge Værløse ekn@km.dk Fridag mandag. Sognepræst Johannes Krarup Højeloft Vænge 52, Værløse jtk@km.dk Fridag mandag. Sognepræst Morten Munch Træffes i Værløse Kirke efter aftale mortenm@post.cybercity.dk Fridag fredag. Børne- og ungemedarbejder Christina Elisabeth Leinum Træffes i Værløse Kirke bedst tirsdage Kirkekontoret Værløse Kirke, Højeloft Vænge 20, 3500 Værløse. Fax Administrationschef Jørgen Laursen jl@vaerloesesogn.dk Træffes man-fredag Kordegn Margit Schandorph Fynbo mf@vaerloesesogn.dk Træffes man-fredag 9-13, torsdag tillige (Personregistrering, attester, navnesager, kirkelige handlinger). Regnskabsmedarbejder Søren Chr. Lund scl@vaerloesesogn.dk Træffes man-fredag (Kasse og bogholderi m.v.). Administrativ medarbejder Vibeke Barmer vb@vaerloesesogn.dk Træffes man-torsdag (Løn, websted, annoncering m.v.). Kirketjenere Værløse kirke: Michael Bach Pedersen (Kontaktes vedr. lokaleudlån) Naeem Akhtar Kirke Værløse kirke: Birgitte Schøn Hareskov kirke: Elisabeth O. Pedersen (man-torsdag). Kirke Værløse og Hareskov kirkegård Kirkegårdsleder Jan Madsen (9-13). FOR VÆRLØSE OG HARESKOV SOGNE Aktiviteter i Værløse og Kirke Værløse Seniorklubben i huset i Hareskov Seniorklubben holder sommerferie i juli og august. Første møde efter sommerferien bliver torsdag den 6. september kl Sognepræst Jan Ulrik Dyrkjøb fortæller om Fra Vejlefjord til Refsnæs (om Kystsanatorier og lidt om en skrivende og digtende hospitalsinspektør med en søn, der endte som præst). Den lille kirketur Søndag den 26. august går turen til Stevns. Vi skal bl.a. se Klosterkirken ved Vemmetofte Kloster og Højerup gamle kirke på Stevns Klint. Busafgang fra Kirke Værløse Kirke kl , fra Værløse Kirke kl og fra Hareskov Kirke kl Kl en let frokost i HUSET i Hareskov før busafgangen. Hjemme ca. kl. 18. Læs nærmere om turen i Furesø Avis i uge 31. Tilmelding til Margit Fynbo (tlf ) senest torsdag den 16. august. Pris: 125 kr. Børne- og Ungdomskoret ved Værløse Kirke Korene øver hver torsdag. Børnekoret begynder igen efter sommerferien torsdag den 30. august, kl , og Ungdomskoret begynder efter sommerferien torsdag den 23. august, kl. 5

6 FOR VÆRLØSE OG HARESKOV SOGNE Mere information hos organist og korleder Lene Rasmussen Hesdorf Søndag den 10. juni, kl i Værløse Kirke: Sommerkoncert med Værløse Kammerkor under ledelse af Lene Rasmussen Hesdorf og med organist Anne-Mette Nielsen. Værker af bl.a. Gade, Händel og Kuhlmann. Søndag den 2. september, kl i Værløse Kirke: Klaverkoncert med Pianist Torsten Juul-Borre. Gratis adgang til begge koncerterne. Hvad nu, folkekirke? fortsat fra side 3 som vi har. Netop fordi kirken er den stedlige menigheds ansvar, har vi den fælles skat, som Danmarks kirker er. To af samme køn Det kan godt undre, med hvilken lidenskab kirkelig vielse af par af samme køn debatteres. Det er vigtigt at holde sig for øje, at det spørgsmål på ingen måde er en del af det grundlæggende i vores kristne tro. Det Gamle Testamente har en del at sige om homoseksuelle, Det Nye Testamente Restaurering af kirketårnet på Kirke Værløse Kirke ikke ret meget. Begge steder er omtalen negativ. Jesus selv siger ikke et ord om homoseksuelle, men en hel masse om Guds kærlighed til os og om vores indbyrdes kærlighed og hengivenhed. Meget tyder på, at Folketinget vil åbne mulighed for, at par af samme køn kan blive viet i kirken. Biskopperne vil på et tidspunkt lave et ritual, der passer til det. Præsterne er frie til at sige ja eller nej til at vie par af samme køn. Men det, der er vigtigt, er, at vi præster forstår, at hvis vi siger ja til at velsigne kærligheden mellem to af samme køn i kirken, så står vi til ansvar for mennesker og Gud. Men det ansvar gælder lige fuldt, hvis vi siger nej. Kirke og stat Vi er midt i en samtale om, hvorvidt kirke og stat skal skilles ad. Mange synes, at Som mange sikkert har bemærket, har der i længere tid været arbejdet med fugerne i Kirke Værløse Kirkes tårn. Ikke noget særligt kønt syn med stilladset, men desværre nødvendigt. Tårnets fuger blev renoveret i De fleste af fugerne var formentlig originale fra tårnet blev bygget ca. år 1400 et par hundrede år efter selve kirken. I tidens løb var de blevet møre og hullede i overfladen. Efter Nationalmuseets råd, vejledning og tilsyn blev de yderste 3 cm af fugerne på de øverste 10 meter af de tre tårnsider samt hele sydsiden fræset ud og fuget med moderne såkaldt restaureringsmørtel. Imidlertid har det vist sig, at både mørteltype og udførelse i 1996 var uheldig. Allerede 12 år senere kunne man se svære skader på øverste højre side af vestgavlen. Det det ville give klarhed og frihed for kirken. Men det åbner for spørgsmålet om, hvem der er kirken. Hvis mening og kirkesyn skal tegne kirken? Jeg er bange for, at den indre kamp vil suge al for meget af kirkens kraft til sig, og der vil blive mindre styrke til at være kirke, altså forkynde evangeliet. Lige nu er der en undersøgelse i gang, om det vil være en fordel at afklare forholdet mellem Folketingets styrelse af kirkens ydre forhold og kirken egen indre selvbestemmelse. Hvor går skillelinjen? Jeg tror, at man skal tænke sig rigtig godt om, før man laver om på den nuværende ordning. Den nuværende ordning er hverken særlig logisk og heller ikke lysende klar, men den giver mulighed for at være kirke på mangfoldige måder og for, at enhver kan være hjemme i kirken med sin tvivl og tro. 6

7 blev vedtaget at reparere skaderne straks næste forår. Men da man fik et lille stillads sat op i 2009, viste det sig, at der var masser af skader, som man ikke umiddelbart havde kunnet se nedefra. Fugemørtelen kunne efter blot 12 år mange steder kradses ud med en finger, og de utætte fuger havde resulteret i omfattende fugtskader på murværket. Siden har Nationalmuseet, Teknologisk Institut, medlemmer af menighedsrådet, kirkens bygningssagkyndige, kirkeværge Jens Ledgaard samt murermester Ole Jensen, som udfører den nuværende restaurering, besigtiget skaderne øverst på tårnet. Alle var enige om, at det udførte arbejde er materialemæssigt forkert, og den håndværksmæssige kvalitet er mange steder ringe. De dårlige fuger har resulteret i synlige, alvorlige skader på mange af de gamle munkesten, og der er enighed om, at fugerne denne gang skal laves korrekt. Det er imidlertid en hel videnskab at finde den rette mørtelopskrift til at fuge de munkesten, der blev brændt i middelalderen. Det skyldes dels, at de gamle håndværkstraditioner blev nedarvet, men ikke nedskrevet, og dels at moderne tider stiller krav om let levering af færdigblandede materialer og kort arbejdstidsforbrug. Til gengæld må man nøjes med en garantiperiode på 5 år på en 800 år gammel kirke og acceptere, at det gennem de sidste 50 år langsomt er blevet kutyme, at man ikke behøver at bruge håndværksmæssig omhu på det, der bagefter ikke kan ses. Murerfirmaet, der udførte restaureringen i 1996, var lukket, da skaderne begyndte at vise sig. Kirke Værløse Kirke er ikke ene om de her beskrevne problemer, som har vist sig i mange af Danmarks ca middelalderkirker efter de senere års restaureringer med moderne materialer, som alle troede ville være bedre, end hvad individuelle håndværkere kunne fremstille for 800 år siden. Nationalmuseet har forgæves søgt at finde de nøjagtige opskrifter på middelaldermørtel. Murermester Ole Jensen, Værløse, har middelaldermurværk som hobby og har for egen regning, i samarbejde med Værløse Menighedsråd, gennem 8 år lavet mange forsøg med fremstilling af mørtler, baseret på analyser af bl.a. oprindelige mørtelklumper fra kirketårnet. Det har resulteret i en læskemørtel, som Ole Jensen selv blander med ingredienser fra særlige grusgrave. Kirken har betalt for en styrketest med overbevisende resultat hos Teknologisk Institut, og nu har Nationalmuseet og TI sagt god for Ole Jensens læskemørtel som det nærmeste, man kan komme de oprindeligt brugte mørtler, som jo har holdt i hundredvis af år. Det er på baggrund af alle disse erfaringer, at det er blevet besluttet at restaurere fugerne med læskemørtel af samme sammensætning som oprindeligt benyttet, og Værløse menighedsråd har valgt at acceptere, at det tager den tid, der er nødvendig. 7

8 FOR VÆRLØSE OG HARESKOV SOGNE Bededag, den 26. april 2013 Kirke Værløse kirke: Åben konfirmation. Værløse kirke: Konfirmander fra Lille Værløse skole. Hareskov kirke: Konfirmander fra Hareskov skole. Kristi himmelfarts dag, den 9. maj 2013 Kirke Værløse kirke: Konfirmander fra Søndersøskolen. Værløse kirke: Konfirmander fra Syvstjerneskolen. Hareskov skole: Åben konfirmation. Konfirmationer i Værløse og Hareskov sogne 2013 Alle familier, der skal holde konfirmation i 2013, vil kunne regne med ovenstående fordeling på dage og kirker. Fordelingen på klokkeslæt vil først ske i efteråret. Man skal regne med, at nogle af konfirmationsgudstjenesterne kan blive lagt kl De åbne konfirmationer er fortrinsvis for privatskoleelever, derunder sådanne der går til præst uden for sognet, men ønsker at blive konfirmeret i egen kirke. Disse bedes kontakte sognepræst Jan Ulrik Dyrkjøb inden efterårsferien. Der er tilmelding til konfirmationsforberedelse 2012/2013 og konfirmation 2013 senest fredag den 22. juni på sognenes hjemmeside eller direkte til kirkekontoret i Værløse kirke, Højeloft Vænge 20. Nærmere orientering om konfirmationsforberedelsen vil ske i 7. klasserne på de af kommunens skoler, der er beliggende i Værløse og Hareskov sogn. Undervisningen begynder i ugen efter efterårsferien og slutter ca. 1. april. KIRKEBLAD FOR VÆRLØSE og Hareskov SOGNe Udgives af Værløse og Hareskov menighedsråd. Bladet postomdeles først i månederne marts, juni, september og december til alle husstande i sognene. Bladet redigeres af sognenes præster. Ansvarshavende redaktør: Jan Ulrik Dyrkjøb. 8