Ole Helby Petersen. Roskilde Universitet Abstract

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ole Helby Petersen. Roskilde Universitet olehp@ruc.dk. Abstract"

Transkript

1 Institutionel understøttelse af offentlige-private partnerskaber (OPP) og betydningen for udbredelsen af projekter: En komparativ analyse af 20 europæiske lande Ole Helby Petersen Roskilde Universitet Abstract Dette papir præsenterer resultaterne af en komparativ analyse af den statslige understøttelse af offentlige-private partnerskaber (OPP) på tværs af 20 europæiske lande med varierende OPPerfaringer. Baseret på en gennemgang af litteraturen defineres tre elementer som centrale for institutionel understøttelse af OPP, herunder politisk understøttelse, de retslige og lovgivningsmæssige rammer samt institutionel understøttelse af OPP. Analysen bygger på et omfattende komparativt datasæt indsamlet som led i dansk deltagelse i en EU COST Action. I analysens første del gennemføres en sammenlignende analyse af den politiske, reguleringsmæssige og institutionelle understøttelse af OPP på tværs af de 20 lande. Dette danner grundlag for at identificere ligheder og forskelle samt gruppere landene i forhold til nationale understøttelse af OPP. I analysens andel del introduceres data for OPP projekter i de 20 lande, hvorved det bliver muligt at gennemføre en eksplorativ analyse af sammenhængen mellem national institutionel understøttelse af OPP og den faktiske udbredelse af OPP aktiviteter i landene. Papiret rundes af med en diskussion af mulighederne for at videreudvikle den komparative OPP forskning. Nøgleord: Offentlige-privat partnerskaber, institutionel understøttelse, komparativ analyse. 1

2 1. Introduktion Siden 1990erne har regeringer verden over lanceret politikker, regulering og institutionel understøttelse med det formål at fremme udbredelsen af offentlige-private partnerskaber (OPP) som en ny samarbejdsform til gennemførelse af komplekse og langvarige samarbejdsprojekter på især bygge- og anlægsområdet (Koch og Buser, 2007; Hodge, Greve & Boardman, 2010). OPP defineres her som en længerevarende samarbejdsaftale om gennemførelse af et samarbejdsprojekt og hvor parterne deler de projektrelateret viden, gevinster, ressourcer og risici over en længerevarende tidsperiode (Klijn & Teisman, 2003; Weihe, 2007). Denne forståelse af OPP som et længerevarende og institutionaliseret samarbejde er i den internationale forvaltningsforskning er OPP blevet set som et opgør med New Public Management (NPM) bølgens fokus på udlicitering og privatisering (Teisman & Klijn, 2002; Hammerschmid & Angerer, 2005). Men selvom OPP nyder international anerkendelse (Linder 1999: 35) og er udbredt i store dele af den vestlige verden (Johnston og Gudergan, 2007: 570) er der i forskningen stigende fokus på, hvordan OPP har udviklet sig forskelligt på tværs af ellers sammenlignelige lande (Petersen, 2010). Mens især de angelsaksiske og sydeuropæiske lande har udviklet omfattende OPP programmer har mange andre europæiske lande udvist betydeligt mindre entusiasme over for OPP (Hammerschmid & Angerer 2005). Selv om der i dag findes en hastigt voksende international OPP litteratur har disse store forskelle i national institutionel understøttelse af OPP kun været belyst i få komparative studier af to-tre lande, hvorimod større og mere systematiske internationale sammenligninger hidtil har været fraværende i OPP forskningen (se Greve & Hodge, 2007; McQuaid & Scherrer, 2010; Petersen, 2010; Jooste & Scott, 2012). Mens der er olevoksende akademisk og politisk interesse for OPP er der på den anden side behov for sammenlignende analyser af OPP for at forstå de store nationale forskelle i udviklingen af OPP-politikker og institutioner og deres konsekvenser for udbredelsen af OPP på tværs af forskellige lande (Verhoest, K., Carbonara, N., Lember, V., Petersen, O. H., Scherrer, W., & van den Hurk, M., 2013). Formålet med dette papir er at præsentere resultaterne af en komparativ analyse af den statslige understøttelse af offentlige-private partnerskaber (OPP) på tværs af 20 europæiske lande med varierende OPP-erfaringer. Papiret behandler følgende forskningsspørgsmål: Hvilke politikker, regulering og institutionel understøttelse har regeringer i forskellige europæiske lande lanceret til at understøtte OPP? Hvordan kombineres disse elementer i nationale institutionelle rammer, og hvilke af disse elementer og kombinationer af elementer er afgørende for udvikling eller ikke-udviklingen af OPP i forskellige lande med forskellig OPP-aktivitet? 2

3 For at besvare disse forskningsspørgsmål gennemføres en omfattende sammenlignende analyse af national understøttelse af OPP i et bredt udsnit af europæiske lande med forskellige OPP-erfaringer. Baseret på en gennemgang af litteraturen udledes tre elementer som centrale for institutionel understøttelse af OPP, herunder i) politisk understøttelse i form af politiske erklæringer, målrettede policy-dokumenter eller pilot-progammer, ii) retslige og lovgivningsmæssige rammer såsom tilstedeværelsen af specifik OPP-lovgivning, OPP-udbudsregler og standardkontrakter, samt iii) institutionel understøttelse af OPP inklusive støtte- og kompetenceenhed, formaliserede beslutningsfora og procedurer for godkendelse og finansiering af projekter. Analysen bygger på et omfattende komparativt datasæt indsamlet som led i dansk deltagelse i en EU COST Action, hvor der er opbygget et sammenligneligt datasæt om 20 europæiske landes institutionelle understøttelse af OPP. I analysens første del gennemføres en sammenlignende analyse af i) den politiske, reguleringsmæssige og institutionelle understøttelse af OPP på tværs af de 20 lande. Den sammenlignende analyse danner grundlag for at identificere ligheder og forskelle samt gruppere landene i forhold til nationale understøttelse af OPP. I papirets andel del introduceres data for OPP projekter i de 20 lande, hvorved det bliver muligt at gennemføre en eksplorativ analyse af sammenhængen mellem national institutionel understøttelse af OPP og den faktiske udbredelse af OPP aktiviteter i landene. Papiret rundes af med opstilling af en typologi over nationale OPP tilgange og en diskussion af mulighederne for at videreudvikle den komparative OPP forskning. 2. National understøttelse af OPP: Politik, regulering og institutionel understøttelse Policy-initiativer og politisk understøttelse Eksplicitte OPP-politikker og langsigtet politisk engagement - som er den første dimension af statslig støtte til offentlig-private partnerskaber - er afgørende for at stimulere væksten og udviklingen af en pipeline af OPP-projekter. Politik og politisk engagement ses i OPP litteraturen som en væsentlig faktor i forhold til at understøtte og implementere succesfulde OPP-projekter (se Flinders, 2005; Petersen, 2011). Desuden er OPP politikker centrale i forhold til at definere de politiske rammer for OPP-projekter, afgrænsning i forhold til andre typer af infrastruktur projekter og politiske målsætninger ved brg af OPP (VK-regeringen, 2004). Endelig kan OPP-politikker fremme gode relationer ved at lede og koordinere samarbejdet mellem den private sektor og de statsligeinstitutioner, som udvikler de overordnede rammeforhold for OPP på regeringsniveau (se 3

4 OECD, 2006). Det er også en del af den nationale OPP-understøttelse, at der foreligger politiske målsætninger i form af politiske programmer eller konkrete OPP-policy dokumenter, som den danske regering fx udgav i 2004 og igen i 2011 (VK-Regeringen 2004, 2011). Sådanne policypapirer og politiske programmer tegner den politiske ramme for OPP og kan fx indeholde oversigter over pilot-projekter, finansiering af projekter, afklaring af rammeforhold og oprettelse af støtteenheder, puljeordninger mv. (Petersen, 2010a). Det er derfor også med til at udvikle et OPPmarked og en pipeline af projekter, at der er entydig og stabil politisk støtte over en længere tidsperiode, så der kan opbygges OPP-ekspertise både hos de offentlige ordregivere og blandt de private OPP-konsortier. Foruden de konkrete initiativer, som præsentes i officielle policydokumenter, er tilstedeværelsen af dedikerede OPP policy-dokumenter en indikation på, i hvilket omfang der er klar politisk opbakning og hvorvidt opbakningen er stabil over tid, hvilket er centralt i OPP-sammenhæng på grund af projekternes lange løbetid. Juridiske og lovgivningsmæssige rammer Den juridiske og lovgivningsmæssige ramme for OPP repræsenterer den anden dimension af regeringers understøttelse af OPP og vedrører tilstedeværelsen (og indhold) eller fravær af en reguleringsmæssig ramme for gennemførelse af OPP projekter. Den internationale forskning har vist, at OPP reguleres via både "hårde" og "bløde" regler (jf. Morth, 2007; Christensen & Petersen, 2010), som tilsammen danner en reguleringsramme for gennemførelse af OPP-projekter. I europæisk sammenhæng er OPP reguleret på flere niveauer, hvor EU fungerer som meta-regulator og regulerer OPP via udbudsdirektivet og reglerne for registrering af offentlig gæld i forbindelse med store infrastrukturlån via OPP-modellen (Eurostat, 2004; Petersen, 2010b). Der er således en samlet og ensartet ramme for OPP-aktivitet i alle EU-lande, om end denne ramme kun regulerer OPP på et relativt overordnet niveau. Det giver spillerum for mangfoldighed i de nationale tilgange til reguleringen af OPP, og litteraturen viser, at nogle lande såsom Irland og Storbritannien har lanceret specialiserede OPP love og formelle procedurer for finansiering og godkendelse af projekter, mens andre har indført en mindre formaliseret og væsentligt mere decentraliseret tilgang, som det eksempelvis ses i Danmark (Petersen, 2011). Den formentlig mest detaljerede oversigt over relevante retlige og reguleringsmæssige dimensioner for OPP er udviklet af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og bruges her som til et konstruere denne del af indekset for national understøttelse af OPP (se tabel 1 nedenfor). 4

5 Institutionel understøttelse og OPP-kompetenceenheder Den tredje dimension, hvor regeringerne kan støtte OPP udtrykkeligt er OPP-understøttende institutionelle initiativer og herunder oprettelsen af en dedikeret OPP-enhed eller kompetencecenter, som det ses i mange lande (Jooste, Levitt & Scott, 2011) og herunder også Danmark under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Disse OPP-støtteenheder anses for at være vigtige aktører i forhold over for udformningen af nationale og lokale institutionelle betingelser for OPP udvikling er gennem de seneste år blevet genstand for stor opmærksomhed i OPP forskningen (Jooste, Levitt & Scott, 2011; Mahalingam, Devkar & Kalidindi, 2011). Gennemførelsen af OPP-politikker og udvikling af OPP-projekter påvirkes således af tilstedeværelsen eller fraværet af disse dedikerede institutioner samt deres rolle og funktion, organisationsstruktur, formel autoritet, arbejdsprocedurer og institutionelle logik (Jooste & Scott, 2012). Relevante elementer i OPP-understøttende institutionelle rammer omfatter a) den formelle organisering af OPP-enheder, b) tilstedeværelsen eller fraværet af faste procedurer for vurdering og godkendelse af OPP-projekt, og c) standardiserede OPP-kontrakter og/eller processer til gennemførelse af OPP (EIB, 2004; Farrugia, Reynolds & Orr, 2008; OECD 2010; Verdensbanken & PPIAF 2006). Disse tre elementer af national OPP-understøttelse og den nærmere operationalisering af indikatorer og underindikatorer præsenteres i oversigtsform i tabel 1. Tabel 1. Elementer i den nationale understøttelse af OPP. Dimension Indikatorer Sub-indikatorer 1) Policy-initiativer og politisk understøttelse 33,33% Existence of a strategy document of PPP policy Yes, early published and updated Scores Yes, early published, but not updated Yes, recently published and not updated Not existent 33,33% Existence of a general PPP program Yes, incl. transport program, clear time schedule Yes, incl. transport program, but no clear time schedule Yes, but only general PPP program, no clear schedule Not existent 33,33% Political support Rather strong, stable or increasing Rather strong, decreasing Rather low, increasing Rather low, stable or decreasing 2) Juridiske og lovgivningsmæssige rammer 50% Specific PPP or concession law: (a) existence (1) General PPP or concession law; (2) PPP law in transport; (3) procurement law; (4) in-line with EU All four criteria are met Three criteria are met Two criteria are met One or no criterion is met 5

6 Specific PPP or concession law: (b) scope regarding definitions of four items (1) PPP; (2) sectors and types of infrastructures/ services; (3) contracting authorities; (4) eligible private party All four criteria are met Three criteria are met Two criteria are met One or no criterion is met 50% Elements provided in the general legal framework (including public procurement law) 4 sub-indicators covering procedures and recommendations provided by the legal framework, plus 5 subindicators covering existence of a mandatory list of provisions in PPP contract 8 to 9 subindicators are met 6 to 7 subindicators are met 4 to 5 subindicators are met 0 to 3 subindicators are met Existence of a PPP support unit Yes, since before 2006 Yes, since 2006 or later No, not anymore No, never existed 33% Acting public institutions/ppp supporting units Legal and organisational basis of PPP support unit General functions PPP Support unit Private legal body with private sector participation Dissemination, policy function and green lightning Private legal body without private sector participation Dissemination and policy guidance or green lightning Public (law) body under ministry Dissemination only Not existent Not existent Size of unit 20 or more 5 to 20 < 5 Never existed 3) Institutionel understøttelse og OPPkompetenceenheder 33% Procedures for project appraisal and prioritization, role of main sectors in project stages Existence of standard ex ante evaluation instruments Use of standard ex-ante evaluation in PPP Projects Existence of a third party scrutinizing and approving PPP projects before project on tender Mandatory for all projects Used in all projects Yes Mandatory beyond threshold Used in majority of projects Yes, beyond certain threshold Existing, but not mandatory Used in minority of projects No, not anymore Not existent Not used Not at all Existence of a third party scrutinizing and approving PPP projects before final contract signed Yes Yes, beyond certain threshold No, not anymore Not at all 33% Standardized processes and documents for PPPs in transport Use of standardized contracts for PPP in transport Use of standardized model for PPP in transport Used in majority of projects Used in majority of projects Used in minority of projects Used in minority of projects Existent but not used Existent but not used Not existent Not existent 3. Metode, dataindsamling og kodning Udviklingen af indikatorerne og deres måling og indsamling af data blev udført som en del af COST Action TU1001 aktion om OPP i transportsektoren. Dataindsamlingen for de 20 EU-lande, som indgår i den komparative analyse, blev gennemført af nationale hold af OPP-forskere, der leverede en omfattende landebeskrivelse baseret på en analyse af de reguleringsmæssige rammer, 6

7 politiske dokumenter og interviews. Landeprofiler består af en narrativ del (se Verhoest m.fl.., 2013) og af et standardiseret datasæt med detaljeret og sammenlignelige oplysninger for variable og indikatorer, som fremgår af tabel 1. Brug af landeteams til at indsamle data og opbygge det store komparative datasæt havde den fordel, at dataindsamlingen blev udført af forskere med dybdegående kontekstuel viden om de nationale institutioner og praksis. Dette er især relevant i sammenlignende undersøgelser med mere end nogle få lande, og hvor kontekstuel viden er afgørende (også på grund af sproglige forhold) til at sikre en høj validitet og pålidelighed i den efterfølgende komparative analyse (Pollitt & Bouckaert, 2004). Ulempen ved at arbejde med landeteams er på den anden side risikoen for forskelle i forståelsen eller operationaliseringen af variable og proceduren for dataindsamling, ligesom tolkning af kontekstuelle nationale data kan indeholde et skøn, som i det tilfælde udføres af 20 forskellige landehold. Denne metodiske udfordring blev forsøgt imødegået ved for det første at udvikle indikatorerne og under-indikatorerne i fælles seminarer, hvor de fleste nationale repræsentanter deltog i udviklingen af de centrale begreber og variable, hvilket betød, at nationale forskelle i kontekstforhold, sprogbrug og statslig organisering blev diskuteret og indikatorer og underindikatorer tilpasset. For yderligere at løse den udfordring, som kan opstå ved dataindsamling i 20 lande, udviklede vi desuden skriftlige retningslinjer med mere detaljeret forklaring af hver indikator og under-indikator, som blev sendt ud til de 20 landeteams. Vi arbejde desuden med en feedback-mekanisme, hvor vi kontrollerede data fra landeteams for fuldstændighed og konsistens, hvilket gav mulighed for afklaring af upræcise oplysninger eller manglende oplysninger i de først indsendte landesæt. Landeholdene foretog derefter en præcisering af oplysningerne og i flere tilfælde også yderligere dataindsamling før data blev inkluderet i det komparative datasæt. Sluttelig blev landerapporterne for alle 20 lande kodet af tre forskellige personer uafhængigt og efterfølgende drøftet i fælleskab med henblik på at imødegå en potentiel fejlkilde som følge af interpersonelle forskelle i fortolkningen og kodning af landedata. De indsamlede landedata refererer til oplysninger indsamlet i april 2013, og udviklinger i en eller flere af indikatorerne efter dette tidspunkt indfanges derfor ikke af dette studie. Det skal desuden bemærkes, at processen med at opbygge national OPPunderstøttelse er dynamisk men at det komparative datasæt ikke kan fange alle nuancer i de nationale udviklinger over tid. Indekset er konstrueret så eksempelvis institutionel OPP- 7

8 understøttelse kodes dynamisk, dvs. også inddrager tidligere OPP-enheder, men datasættets størrelse med 20 lande betyder, at de fleste indikatorer og sub-indikatorer måles statisk. 4. Resultater: National institutionel OPP-understøttelse i 20 europæiske lande Indekset viser, at den nationale institutionelle ramme for OPP via policy-initiativer og politisk understøttelse af OPP-projekter er størst i Storbritannien, Tyskland, Holland (score 3.7) og Belgien-Flandern (score 3,0). Medium niveauer af politisk understøttelse (score mellem 2,0 og 2,9) findes i Schweiz, Danmark, Grækenland, Portugal, Slovenien og Italien, mens den politiske understøttelse er lav eller meget lav (score under 2,0) i de øvrige 10 lande. Ser vi nærmere på scores for hver af de tre indikatorer relateret til politisk understøttelse af OPP, findes der dedikerede OPPpolicy dokumenter (indikator 1) i Belgien, Schweiz, Tjekkiet, Danmark, Holland, Storbritannien og Tyskland. I forhold til eksistensen af mere generelle OPP-politikker (indikator 2) findes der betydelige politiske OPP-programmer i Grækenland, Holland, Storbritannien og Tyskland, mens høje niveauer af politisk støtte over tid (indikator 3) findes i Belgien-Flandern, Italien, Portugal, Tyskland og Holland. De komparative resultater for national politisk understøttelse af OPP fremgår i samlet oversigt af tabel 2. Tabel 2. Dimension 1: Policy-initiativer og politisk understøttelse af OPP i de 20 lande. 33,3% 33,3% 33,3% Indikatorer og vægtning OPP-policy document (er) Generelt OPPprogram Politisk opbakning til OPP Vægtet gennemsnit Lande AT BE CH CZ DK EE FR GR IT NL PT RS SI SE UK CY FL SL DE HU ,0 3,0 2,3 1,7 2,3 1,0 1,3 2,3 2,0 3,7 2,0 1,3 1,3 1,0 3,7 1,7 1,3 2,0 3,7 1,7 De største nationale forskelle mellem grupper af lande findes mellem Holland, Storbritannien og Tyskland, som scorer højt (3,0 eller højere) på alle tre indikatorer, mens det i den lavere ende af skalaen er Østrig, Estland, Frankrig, Serbien, Slovenien, Sverige, Cypern og Finland, som scorer lavt eller meget lavt (2,0 eller lavere) på alle tre indikatorer. I Schweiz - og i mindre grad også i Tjekkiet er der udgivet nationale OPP-policy dokumenter men de støttes ikke af hverken et 8

9 generelt OPP-program eller politisk opbakning til OPP over tid. I modsætning hertil er der i Grækenland ingen generelle OPP policy dokumenter og en relativt lav politisk støtte til OPP, mens der omvendt findes et betydeligt OPP-program. De komparative resultater viser, at Danmark i forhold til politisk understøttelse af OPP befinder sig i midterfeltet af lande, og sammenligningen viser også en stor diversitet på tværs af landene. Kun 4 af de 20 lande har lanceret en omfattende politisk understøttelse af OPP mens 6 lande har et medium niveau og 10 lande har en lav eller meget lav politisk understøttelse. På den anden dimension "juridiske og lovgivningsmæssige rammer" (se tabel 3) er de nationale variationer i scores relativt lav, hvilket blandt andet skyldes, at alle 20 lande er medlem af EU og dermed følger EU s udbudsdirektiver, som indeholder bestemmelser for udbud af OPP via udbudsformen Konkurrencepræget Dialog (Tvarnø, 2007; Petersen, 2010). Lande som derudover har udarbejdet en specifik OPP eller koncessions lov er Frankrig, Grækenland, Portugal og Serbien. Tjekkiet, Cypern og Italien har iværksat relativt omfattende juridiske rammer, som fastsætter procedurer og kriterier for udvælgelse af private partnere, ikke-konkurrenceprægede procedurer i særlige omstændigheder, prøvelsesprocedurer, opsigelse af kontrakter kompensationsbestemmelser og betalingsmekanismer i OPP-projekter. De samlede resultater for den juridiske og lovgivningsmæssige ramme for OPP i de 20 lande fremgår af tabel 3. Tabel 3. Dimension 2: Juridiske og lovgivningsmæssige rammer for OPP i de 20 lande. Indikatorer og vægtning Specific PPP or concession Law: (a) Existence Lande AT BE CH CZ DK EE FR GR IT NL PT RS SI SE UK CY FL SL DE HU % 50% Specific PPP or concession law: (b) scope regarding definitions of four items Elements provided in the general legal framework (including the public procurement Law) Vægtet gennemsnit 1,8 1,8 1,8 2,3 1,0 1,3 2,8 2,8 2,3 1,8 2,8 2,5 2,3 1,8 1,8 2,3 1,8 1,8 1,8 1,8 Storbritanniens lave score på den juridiske og lovgivningsmæssige understøttelse kan delvist tilskrives det nationale retssystem, som er baseret på common law, hvorimod de fleste øvrige EU 9

10 landes retssystemer er baseret på civil law. Derfor reguleres OPP i Storbritannien inden for almindelige regler for offentlige indkøb uden en specifik OPP-lov eller koncessionslov. Andre forordninger, såsom opsigelse af kontrakter, erstatning og betalingsmekanismer er ikke reguleret ved lov men nedfældet i forskellige dokumenter udstedt af HM Treasury og er uden juridisk bindende status. Blandt landene med de mindst udviklede juridiske rammer for OPP findes Danmark og Estland. I Danmark er der OPP-lov og der findes (indtil videre) ingen særskilt dansk udbudslov idet EU s udbudscirkulærer er direkte implementeret i dansk lovgivning, hvilket eksempelvis er forskelligt fra Sverige og mange andre lande, som har indført en national udbudslov til implementering af EU s udbudsbestemmelser. I Danmark findes der derfor ikke direkte lovgivning relateret til OPP, men den statslige byggelovgivning blev ændret på nationalt plan i 2004 til at omfatte et krav om, at alle byggeprojekter gennemført af statslige myndigheder skal relevansvurderes i forhold til mulig brug af OPP (Statsbyggeloven, 2004; Petersen, 2007). På den tredje dimension, "institutionel understøttelse og OPP kompetenceenheder, er variationen blandt de 20 lande høj. Fire lande (Frankrig, Holland, Tyskland og Storbritannien) har udviklet omfattende OPP understøttende institutioner (score 3,0 eller højere), mens 8 lande scorer under 2,0 og har svage eller ikke-eksisterende OPP-institutioner. Den største og mest kommercielt drevne OPP-støtteenhed globalt var "Partnerskab UK", som var et joint venture mellem HM Treasury og private aktører og havde cirka 75 ansatte på sit højdepunkt. Partnership UK blev imidlertid lukket i 2011, hvorefter to andre (men mindre) OPP-enheder blev oprettet. Portugal og Belgien/Flandern scorer også højt på to af tre variable, mens lande som Danmark, Sverige, Estland, Finland, Cypern, Tjekkiet og Østrig scorer lavt eller meget lavt på alle tre indikatorer og samlet har en lav institutionel understøttelse af OPP og ingen eller meget begrænsede OPP kompetence enheder. De samlede resultater for institutionel understøttelse og OPP kompetenceenheder i de 20 lande fremgår af tabel 4. 10

11 Tabel 4. Dimension 3: Institutionel understøttelse og OPP kompetenceenheder i de 20 lande. Indikatorer og vægtning 33,3% 33,3% Acting public institutions/ppp supporting units Procedures for projects appraisal and prioritization, role of main sectors in project stages Lande AT BE CH CZ DK EE FR GR IT NL PT RS SI SE UK CY FL SL DE HU 2,0 3,0 2,8 2,5 2,5 1,0 3,3 3,0 3,0 2,8 3,3 3,0 2,5 1,0 3,8 2,3 1,0 2,3 3,5 2,5 1,5 2,0 1,8 2,8 2,0 1,8 3,5 3,0 3,0 3,5 4,0 2,0 3,0 1,5 3,0 2,0 2,0 2,5 2,8 3,0 33,3% Standardized processes and documents for PPPs in transport Vægtet gennemsnit 1,0 3,5 1,0 1,0 1,0 1,0 2,5 1,0 1,0 3,5 1,0 1,0 1,0 1,0 4,0 1,0 1,0 1,0 4,0 1,0 1,5 2,8 1,8 2,1 1,8 1,3 3,1 2,3 2,3 3,3 2,8 2,0 2,2 1,2 3,6 1,8 1,3 1,9 3,4 2,2 Det fremgår af tabel 4, at 8 lande scorer under 2,0. Blandt dem er Østrig, Danmark og Grækenland, som til en vis grad har udviklet OPP understøttende enheder: I Østrig "PPP kompetencecenter" blev etableret i 2007 af Finansministeriet og Ministeriet for transport, infrastruktur og teknologi men blev suspenderet allerede i 2008 efter et politisk skifte på nationalt plan. I Danmark blev der i 2004 oprettet et OPS-rejsehold i Erhvervs- og Byggestyrelsen, som varetog rådgivende opgaver og informationskampagner. Enheden blev lukket ved udgangen af 2009 og genoprettet som et såkaldt OPP-kontaktpunkt under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i 2011 og har i dag 1-2 ansatte, som beskæftiger sig med OPP på deltidsbasis, og enheder har ligesom den gamle enhed primært rådgivende og informationsspredende aktiviteter men deltager ikke i politikudvikling, projektgodkendelse og lovgivning, som de mes aktive OPP-enheder i Europa gør. I Sverige, Finland, Norge og Estland er der ikke (og har ikke været) en dedikeret OPP enhed på noget tidspunkt, hvilket betyder, at der ingen systematisk kompetenceopbygning finder sted på nationalt plan i disse lande. Sluttelig kan den samlede nationale understøttelse af OPP i de 20 lande på tværs af alle tre dimensioner udregnes og sammenlignes (se tabel 5 nedenfor). Ved beregningen af den samlede nationale understøttelse i de 20 lande finder vi den højeste samlede score i Storbritannien (score: 3,0). Dernæst har Holland, Tyskland, Belgien-Flandern, og Portugal har en samlet score på mellem 2,5 og 2,9. Tre lande, Frankrig, Italien og Tjekkiet, har en score mellem 2 og 2,4. I den nedre ende med en lav eller meget lav national understøttelse af OPP findes Østrig, Danmark, Estland, Serbien, 11

12 Slovenien, Cypern, Finland, Slovakiet, Ungarn og Sverige med scores under 2,0. De 4 nordiske lande i analysen findes dermed alle i gruppen af lande med scores under 2,0, mens der blandt de øvrige geografiske grupper såsom centraleuropæisk, østeuropæiske og sydeuropæiske lande er relativt stor variation i den nationale understøttelse af OPP. Den samlede nationale understøttelse af OPP i de 20 lande på tværs af de tre dimensioner fremgår af tabel 5. Tabel 5: Samlet national understøttelse af OPP baseret på alle tre dimensioner. Lande Policy-initiativer og politisk understøttelse Dimensioner Juridiske og lovgivningsmæssige rammer Institutionel understøttelse og OPP kompetenceenheder Samlet national understøttelse af OPP AT Austria 1,0 1,8 1,5 1,4 BE Belgium-Flanders 3,0 1,8 2,8 2,5 CH Switzerland 2,3 1,8 1,8 2,0 CZ Czech Republic 1,7 2,3 2,1 2,0 DK Denmark 2,3 1,0 1,8 1,7 EE Estonia 1,0 1,3 1,3 1,2 FR France 1,3 2,8 3,1 2,4 GR Greece 2,3 2,8 2,3 2,5 IT Italy 2,0 2,3 2,3 2,2 NL Netherlands 3,7 1,8 3,3 2,9 PT Portugal 2,0 2,8 2,8 2,5 RS Serbia 1,3 2,5 2,0 1,9 SI Slovenia 1,3 2,3 2,2 1,9 SE Sweden 1,0 1,8 1,2 1,3 UK United Kingdom 3,7 1,8 3,6 3,0 CY Cyprus 1,7 2,3 1,8 1,9 FL Finland 1,3 1,8 1,3 1,5 SL Slovak Republic 2,0 1,8 1,9 1,9 DE Germany 3,7 1,8 3,4 2,9 HU Hungary 1,7 1,8 2,2 1,9 5. Eksplorativ analyse af sammenhængen mellem national understøttelse af OPP og udbredelsen af OPP i landene I dette sidste afsnit ser jeg nærmere på forskellen i national OPP understøttelse og den mulige sammenhæng med OPP-aktivitet målt som antallet og værdien af igangsatte OPP-projekter i landene. Formålet er dermed at udføre eksplorative analyser af en mulig kovarians mellem 12

13 omfanget (og karateren) af den statslige støtte til OPP i et land på den ene side og omfanget af OPPaktiviteter i det pågældende land på den anden side. Disse analyser er beregnet til at sætte scenen for yderligere forskning og gennemføres med det forbehold, at det er almindeligt anerkendt blandt OPP forskere, at der er mangel på pålidelige komparative data om OPP-aktivitet (målt i antal projekter, mængde og andel af investeringer), på tværs af lande og over tid. I dette papir anvender jeg de bedst tilgængelige komparative kilder, som måles OPP aktiviteten på tværs af lande og over tid i form af antal og omfanget af OPP-projekter. Opgørelser fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) er omfattende men dækker kun projekter, som er EIBfinansierede, hvilket bl.a. betyder, at de fleste danske OPP-projekter ikke fremgår af oversigten. I stedet bruger jeg data fra markedsopdateringer fra det Europæiske Partnerskabs Kompetencecenter (EPEC) fra 2010 til 2012, som dækker projekter meldt ind af EU medlemslandene og dermed også dække projekter finansieret uden støtte fra EIB (EPEC 2011, 2012, 2013). EPEC rapporter dækker primært nationale OPP-projekter (eller regionale, i føderale lande), mens lokale projekter typisk ikke indgår i opgørelserne. EPEC s OPP aktivitetsdata indeholder data om 11 ud af de 20 lande. EPECs datasæt er den bedste og mest systematiske kilde, som findes om OPP aktiviteter, men er ikke uden begrænsninger. Tabel 6 præsenterer en oversigt over antal og kapitalværdien af igangsatte OPP-projekter i 11 ud af de 20 lande (totalværdi og som andel af BNP) samt score for national OPP understøttelse til venstre i tabellen. Tabel 6. National OPP understøttelse og igangsatte OPP-projekter i 11 ud af 20 lande. Land Samlet landescore PPP Market update (EPEC)**) PPP Market update (EPEC) (million euro) TOTAL 2010**) 2011**) 2012**) TOTAL PPP as % of GDP BE Belgium , , CZ Czech Republic DK Denmark FR France ,800 11,100, 3,900 16, IT Italy ,00 1, NL Netherlands , ,00 1, PT Portugal ,150-25,00 3, SE Sweden ,100-1, UK United Kingdom , ,00 12, DE Germany ,00 1,

14 FI Finland Kilde: **) PPP Market update (EPEC). Som det ses af tabel 6 har Storbritannien både den mest omfattende nationale understøttelse af OPP og de højest antal igangsatte OPP-projekter med 97 OPP-projekter i perioden Relativt i forhold til størrelsen af BNP svarer værdien af igangsatte OPP projekter i UK til 0,24 %, hvilket er højere end de fleste lande, men lavere end Belgien, Frankrig og Portugal (lande som alle scorede lavere end 3 på den samlede nationale OPP understøttelse). Det er velkendt at UK med the Private Finance Initiative (PFI) fra begyndelsen af 1990'erne investerede massivt i OPP-projekter og i dag har verdens mest omfattende OPP-aktiviteter med cirka 720 gennemførte projekter (Petersen, 2013). Men i perioden er antallet stadig højt men præget af stigende politisk skepsis ift. OPP (van den Hurk & Liyanage, 2013), og OPP aktiviteten er støre i tre andre lande, når der korrigeres for størrelsen på BNP. I den næste gruppe af lande finder vi Holland, Tyskland, Belgien-Flandern og Portugal, som har en national score på mellem 2,5 og 2,9. Den hollandske regering indførte OPP-projekter i slutningen af 1980'erne under inspiration fra Storbritannien og lancerede i 1989 to projekter inden for vejsektoren: Wijkertunnel og Noordtunnel (Dewulf & Castano, 2013). På trods af relativt omfattende OPP-policydokumenter og stabil (og høj) politisk støtte er der kun gennemført 7 OPP projekter i perioden Investeringsværdien af disse projekter beløber sig til 0,11 % af BNP, hvilket er på samme niveau som Sverige, som har en betydeligt mindre veludviklet national OPP men har igangsat et stort sygehusprojekt (Karolinska Sykehus) som trækker investeringsaktiviteten op. Til sammenligning lancerede Tyskland OPP i de tidlige 2000'ere (Möpert & Witz, 2013), og har gennemført 36 OPP-projekter fra 2010 til I forhold til landets BNP volumen er OPP aktiviteten i Tyskland dog lav (0,02 %). Belgien/-Flandern indledte sin OPP-politik og statslige støtte i 2003, da regeringen vedtog et OPP-dekret, og OPP tog fart i 2004 efter en ændring i regeringssammensætningen (van den Hurk & Verhoest, 2013). Fra blev 14 OPPprojekter igangsat svarende til en volumen på 0,25 % af BNP. I Portugal blev OPP introduceret via inddragelse af private partnere i levering af transportinfrastruktur i begyndelsen af 1990'erne gennem koncessionsaftaler. Den første OPP specifikke lovgivning blev vedtaget i 2003 (Macario & 14

15 Ribeiro, 2013), og Portugal udviklede et stort antal OPP projekter før 2010, mens der i perioden blev igangsat 4 projekter svarende til 0,63 % af BNP. Frankrig har igangsat 60 projekter i svarende til 0,28 % af BNP. Frankrig brugte koncessionsaftaler til at konstruere mange motorveje siden 1950'erne mens nyere former for OPP blev udviklet i 1990'erne og 2000'erne (Bonnet & Chomat, 2013). Italien har til sammenligning gennemført 6 OPP-projekter i perioden med en værdi svarende til 0,03 % af BNP. Den samme procentdel gælder også for Tjekkiet, hvor OPP som et redskab til at intensivere investeringer i infrastruktur blev lanceret af det socialdemokratiske regering i 2004, men den statslige støtte og PPP aktiviteten har været meget beskeden siden da (Witz, 2013). Danmark, Finland og Sverige har alle en samlet score på under 2,0. I Danmark blev OPP formelt indført af det danske finansministerium i 1999 (Petersen, 2013), men PPP aktiviteten forblev relativt lav i årene derefter, og i udgjorde de igangsatte OPP-projekter 0,04 % af BNP, hvilket bl.a. skyldes, OPP-projekter på byggeområdet i Danmark er relativt små sammenlignet med større infrastrukturprojekter i Central- og Sydeuropa. Finland lancerede OPP som en måde at løse investeringsproblem i 1990'erne, hvor det første motorvejsprojekt mellem Helsinki og Lahti blev lanceret i 1996 (Leviakangas, 2013). Finland igangsatte imidlertid kun ét OPP-projekt i perioden svarende til 0,05 % af BNP. Sammenfattende viser EPEC s aktivitetsdata at Portugal, Frankrig, Belgien-Flandern og Storbritannien er de lande, som har den højeste værdi af igangsatte OPP-projekter i forhold til BNP i perioden 2010 til 2012 med cirka 0,25 % af BNP i gennemsnit. Disse lande har også en relativt høj national understøttelse af OPP på mellem 2,4 og 3,0. Portugals gennemførte OPP-projekter tegner sig for næsten 2 % af BNP i 2010, men aktiviteten faldt i de følgende år som følge af den finansielle krise. I Frankrig var den højeste værdi af OPP-projekter i forhold til BNP i et enkelt år 0,54 % (i 2011) og 0,32 % i UK (i 2012). Ikke alle lande med en score højere end 2 har en stor mængde af OPP investeringer: Tyskland og Holland scorer 2,9 på national understøttelse men har kun igangsat OPP-projekter svarende til henholdsvis 0,02 % og 0,11 % af BNP, mens Italien scorer 2,2 og aktiviteter udgør 0,03 % af BNP. Lande, der scorer lavt på national understøttelse (score under 2,0), som Danmark, Finland og Sverige, har alle en meget beskeden udbredelse af OPP målt i forhold til BNP. Forholdet mellem national OPP understøttelse og igangsættelsen af OPP projekter ser ud til at være positiv men beskeden i styrke og med væsentlige undtagelser. Den statistiske sammenhæng mellem 15

16 national OPP-GSI som en tilnærmelse af et lands OPP styrkelse af den institutionelle ramme, og udbredelsen af OPP er beskeden: Korrelationskoefficienten mellem national score og værdien af OPP i forhold til BNP er 0,31, og korrelationskoefficienten mellem national score og antallet af projekter er 0,58 (ikke vist i tabel 6). Ved fortolkningen af denne beskedne sammenhæng skal der ydermere tages højde for, at EPEC data ikke er fuldstændige, samt at der kun indgår data for tre år, hvilket betyder at OPP aktivitet før 2010 ikke indgår. Det vil især underestimere aktivteten i lande, som introducerede OPP tidligt og igangsatte mange projekter i 1990erne og tidlige 2000 er. For lande med meget regionaliserede strukturer, som for eksempel Tyskland og Italien har EPEC-data desuden den svaghed, at de kun måler OPP aktivitet på centralt statsligt plan og dermed risikerer at underestimerer den samlede OPP-aktivitet, fordi der i disse lande er betydelig OPP aktivitet på regionale og lokale niveauer. 6. Konklusion I dette papir har jeg forsøgt at etablere et bredt og sammenlignende overblik over centrale elementer i OPP institutionelle rammer på tværs af 20 forskellige lande ved at udvikle et indeks for statslig støtte vedrørende OPP. Udgangspunktet var en begyndende men fortsat underudviklet komparativ OPP-forskning, som indtil nu har sammenlignet 2-3 lande men ikke gennemført større sammenlignende studier. Baseret på dette indeks kan vi sondre mellem forskellige grupper af lande, som har lanceret forskellige typer og niveauer af statslig understøttelse af OPP. Resultaterne viser, at regeringerne ikke nødvendigvis investerer i alle tre dimensioner (politik lovgivning og institutionelle støttenheder understøttende). Den komparative analyse viste også, at landene afviger betydeligt i forhold til politisk understøttelse og OPP støtteinstitutioner, mens der er langt mindre variation i forhold til de lovgivningsmæssige og regulerende rammer for OPP iblandt de 20 lande. En del af forklaringen på den mindre variation i forhold til den reguleringsmæssige ramme er EU s rolle som meta-regulerende myndighed, som har en vis harmoniserende indflydelse i forhold til udbudsregler og låntagning/opgørelse af gæld i forbindelse med igangsættelse af OPP-projekter i medlemslandene (Petersen, 2010a). I den anden analysedel sammenlignede jeg national understøttelse med OPP aktiviteten målt som antal igangsatte projekter samt investeringsværdien af igangsatte OPP-projekter (totalt og som andel af BNP) i perioden Den eksplorative analyse er begrænset af de til rådighed værende og 16

17 sammenlignelige data om OPP aktivitet i EU landene men indikerede en positiv om end ikke fuldstændig sammenhæng mellem national institutionel understøttelse og OPP aktiviteten i landene. Analysen viste dog også, at sammenhængen ikke er ligetil, og at der er undtagelser. Lave niveauer af national understøttelse synes generelt at hænge sammen med relativt lav OPP-aktivitet, hvilke eksempelvis kom til udtryk i de Nordiske lande. Blandt landene i midtergruppen af middeludviklede nationale OPP rammer udviste større variation i omfanget af igangsatte OPP-projekter, og der tegner sig her et broget mønster, som må udforskes i yderligere komparative men mere dybdegående studier af et færre antal lande. I gruppen af lande med omfattende OPP understøttelse er der generelt høj OPP aktivitet både i antal projekter og i investeringsvolumen, men Holland er undtagelsen med en veludviklet national ramme men et forholdsvist lavt antal OPP projekter. Disse eksplorative resultater tyder på, at offentlig støtte kan være en nødvendig men ikke en tilstrækkelig faktor til at forklare OPP aktivitet i et land, ligesom andre nationale kontekstuelle faktorer kan spille ind. Finanskrisen har eksempelvis ramt land i Sydeuropa og Storbritannien og Irland hårdere end lande i Central- og Nordeuropa, og den begrænsede adgang til (og højere pris på) privat finansiering kan meget vel have påvirket antallet af igangsatte OPP-projekter i den undersøgte periode. En anden faktor er mængden af OPP-aktivitet i perioden før 2010, hvilket ikke indfanges af de eksisterende data, og som resulterer i forskellige udgangspositioner for måling af projektaktiviteten i perioden Yderligere komparative analyser med mere omfattende datasæt bør gennemføres med henblik på yderligere at undersøge de nationale mønstre, som denne brede komparative analyse har vist. Ud over at undersøge de formelle institutionelle elementer, som har været i fokus i dette studie, vil fremtidig, komparativ OPP-forskning også med fordel kunne undersøge de uformelle institutionelle aspekter knyttet eksempelvis til nationale administrative normer og politisk kultur. En sådan analyse ville supplere dette studie med vigtig viden om de uformelle institutioners betydning for udbredelsen af OPP i forskellige lande. Fremtidig OPP-forskning kan også med fordel undersøge, hvordan den institutionelle OPP-støtte på nationalt plan spiller sammen med politik, regulering og kompetenceenheder på supranationalt og subnationalt plan. OPP-forskningen har påpeget, at OPP reguleres på multiple niveauer (Petersen, 2010a), men der mangler essentiel viden om hvordan denne flerniveaustyring mere konkret indvirker på og sætter rammerne for national, regional og lokal OPP aktivitet. Desuden vil det i tillæg til den nationale statslige understøttelse af OPP være relevant at studere den private institutionelle infrastruktur, som eksempelvis kommer til udtryk via nationale låne- og kreditsystemer, opbygning af faste OPP-konsortier og kompetenceopbygning i 17

18 private konsulentfirmaer, som rådgiver offentlige myndigheder. Der er fortsat behov for komparative studier af disse og relaterede temaer i fremtidig OPP-forskning. Referencer Ågren, R., & Olander, S. (2013). Sweden. In Verhoest, K., et al. (Eds.), Public Private Partnerships in Transport: Trends and Theory P3T3, 2013 Discussion Papers Part I Country Level. Brussels: COST, Bonnet, G., & Chomat, G. (2013). France. In Verhoest, K. et al. (Eds.), Public Private Partnerships in Transport: Trends and Theory P3T3, 2013 Discussion Papers Part I Country Level. Brussels: COST, Carbonara, N., & Pellegrino, R. (2013). Italy. In Verhoest, K., et al. (Eds.), Public Private Partnerships in Transport: Trends and Theory P3T3, 2013 Discussion Papers Part I Country Level, Brussels: COST. Christodoulou, Ch. A., & Efstathiades, Ch. O. (2013). Cyprus. In Verhoest, K., et al. (Eds.), Public Private Partnerships in Transport: Trends and Theory P3T3, 2013 Discussion Papers Part I Country Level. Brussels: COST, Dehli, V. S. K., Palukuri, S., & Mahalingam, A. (2010). Governance Issues in Public Private Partnerships in Infrastructure Projects in India. Paper presented at the Engineering Project Organizations Conference, South Lake Tahoe, CA. Dewulf, G., & Castaño, J. M. (2013). The Netherlands. In Verhoest, K., et al. (Eds.), Public Private Partnerships in Transport: Trends and Theory P3T3, 2013 Discussion Papers Part I Country Level. Brussels: COST, European Bank for Reconstruction and Development (2012). Concession/PPP Laws Assessment London: EBRD. European Investment Bank (2004). The EIB s role in public-private partnerships (PPPs). Luxembourg: EIB. 18

19 European Investment Bank (2011). Study on PPP Legal & Financial Frameworks in the Mediterranean Partner Countries. Volume 3: Best Practices and Lessons Learned: Selected Experiences from Other Countries. Luxembourg: EIB. European PPP Expertise Centre (2011a). The guide to guidance: how to prepare, procure and deliver PPP projects. Luxembourg: EPEC. European PPP Expertise Centre (2011b). Market Update: Review of the European PPP Market in Luxemburg: EPEC. European PPP Expertise Centre (2012). Market Update: Review of the European PPP Market in Luxemburg: EPEC. European PPP Expertise Centre (2013). Market Update: Review of the European PPP Market in Luxemburg: EPEC. Farrugia, C., Reynolds, T., & Orr, R. J. (2008). Public-Private Partnership Agencies: A Global Perspective. Stanford, CA: Collaboratory for Research on Global Projects. Flinders, M. (2005). The politics of public private partnerships. The British Journal of Politics & International Relations, 7(2), Gilardi, F. (2008), Delegation in the Regulatory State: Independent Regulatory Agencies in Western Europe, Cheltenham: Edward Elgar. Greeve, C., & Hodge, G. (2012). Rethinking Public-Private Partnerships: Strategic Approaches for Turbulence Times. Routledge. Greve, C., & Hodge, G. (2007). Public-Private Partnerships: A Comparative Perspective on Victoria and Denmark. In Christensen, T.& Lægreid, P. (Eds.), Transcending New Public Management: The transformation of public sector reforms. UK: Ashgate, Grimsey, D., & Lewis, M. K. (2002). Evaluating the risks of public private partnerships for infrastructure projects. International Journal of Project Management, 20(2), Hodge, G. A., Greve, C., & Boardman, A. E. (Eds.). (2010). International Handbook on Public- Private Partnerships. Cheltenham: Edward Elgar. 19

20 House, R. J., Hanges, P. J., Javidan, M., Dorfman, P. W., & Gupta, V. (Eds.). (2004). Culture, Leadership, and Organizations: The GLOBE Study of 62 Societies. London: Sage. Jeanrenaud, C. (2013). Switzerland. In Verhoest, K., et al. (Eds.), Public Private Partnerships in Transport: Trends and Theory P3T3, 2013 Discussion Papers Part I Country Level. Brussels: COST, Jooste, S. F., Levitt, R., & Scott, D. (2011). Beyond 'one size fits all': how local conditions shape PPP-enabling field development. Engineering Project Organization Journal, 1(1), Jooste, S. F., & Scott, W. R. (2012). The public-private partnership enabling field: evidence from three cases. Administration and Society, 44(2), Juhasz, M. & Scharle, P. (2013). Hungary. In Romboutsos, A., et al. (Eds.), Public Private Partnerships in Transport: Trends and Theory P3T3, 2014 Discussion Paper: Country Profiles & Case Studies. Brussels: COST, Lember, V. (2013). Estonia. In Verhoest, K., et al. (Eds.), Public Private Partnerships in Transport: Trends and Theory P3T3, 2013 Discussion Papers Part I Country Level. Brussels: COST, Leviakangas, P. (2013). Finland. In Verhoest, K., et al. (Eds.), Public Private Partnerships in Transport: Trends and Theory P3T3, 2013 Discussion Papers Part I Country Level. Brussels: COST, Linder, S. H. (1999). Coming to Terms With the Public-Private Partnership A Grammar of Multiple Meanings. American behavioral scientist, 43(1), Macario, R., Couchinho, R., & Ribeiro, J. (2013). Portugal. In Verhoest, K. et al., (Eds.), M., Public Private Partnerships in Transport: Trends and Theory P3T3, 2013 Discussion Papers Part I Country Level. Brussels: COST, Mahalingam, A., Devkar, G. A., & Kalidindi, S. N. (2011). A comparative analysis of publicprivate partnership (PPP) coordination agencies in India: what works and what doesn't. Public Works Management & Policy, 16(4),

21 McQuaid, R. W., & Scherrer, W. (2010). Changing reasons for Public-private partnerships (PPPs). Public Money and Management, 30(1), Mladenovic, G., & Vajdic, N. (2013). Serbia. In Verhoest, K., et al. (Eds.), Public Private Partnerships in Transport: Trends and Theory P3T3, 2013 Discussion Papers Part I Country Level. Brussels: COST, Möpert, F., & Witz, P. (2013). Federal Republic of Germany. In In Romboutsos, A., et al. (Eds.), Public Private Partnerships in Transport: Trends and Theory P3T3, 2014 Discussion Paper: Country Profiles & Case Studies. Brussels: COST, Mörth, U. (2007). Public and Private Partnerships as Dilemmas between Efficiency and Democratic Accountability: The Case of Galileo. Journal of European Integration, 29(5), Organisation for Economic Co-operation and Development. (2006). Review of the National Policy, Legislative and Institutional Environment Necessary for the Development of Municipal Public Private Partnership (PPPs) for Public Service Delivery and Local Development in the Europe and CIS Region. Paris: OECD. Organisation for Economic Co-operation and Development. (2008). Public-Private Partnerships: In Pursuit of Risk Sharing and Value for Money. Paris: OECD. Organisation for Economic Co-operation and Development. (2010). Dedicated Public Private Partnership Units: A survey of institutional and governance structure. Paris: OECD. Petersen, O. H. (2010a). Emerging meta-governance as a regulation framework for public-private partnerships: an examination of the European Union s approach. International Public Management Review, 11(3), Petersen, O. H. (2011). Public private partnerships as converging or diverging trends in public management? A comparative analysis of PPP policy and regulation in Denmark and Ireland. International Public Management Review, 12(2), Petersen, O. H. (2013). Denmark. In Verhoest, K., et al. (Eds.), Public Private Partnerships in Transport: Trends and Theory P3T3, 2013 Discussion Papers Part I Country Level. Brussels: COST,

22 Pollitt, C., & Bouckaert, G. (2004). Public Management Reform: A Comparative Analysis. Oxford: Oxford University Press. Pollitt, C., & Bouckaert, G. (2011). Public Management Reform: A Comparative Analysis New Public Management, Governance and The Neo Weberian State. Oxford: Oxford University Press. PPIAF, Public Private Infrastructure Advisory Facility. (2012). Developing a Public Private Partnership Framework: Policies and PPP Units. Note 4, 2012, Washington D.C.: PPIAF. Public Private Infrastructure Advisory Facility. (2012). Draft PPP Policy Outline. Note 7, 2012, Washington D.C.: PPIAF. Roumboutsos, A. (2013). Greece. In Verhoest, K., et al. (Eds.), Public Private Partnerships in Transport: Trends and Theory P3T3, 2013 Discussion Papers Part I Country Level. Brussels: COST, Scherrer, W. (2013). Austria. In Verhoest, K., et al. (Eds.), Public Private Partnerships in Transport: Trends and Theory P3T3, 2013 Discussion Papers Part I Country Level. Brussels: COST, Szekeres, K. (2013). Slovak Republic. In Verhoest, K., et al. (Eds.), Public Private Partnerships in Transport: Trends and Theory P3T3, 2013 Discussion Papers Part I Country Level. Brussels: COST, van den Hurk, M., & Liyanage, C. L. (2013). United Kingdom. In Verhoest, K., et al. (Eds.), Public Private Partnerships in Transport: Trends and Theory P3T3, 2013 Discussion Papers Part I Country Level. Brussels: COST: van den Hurk, M., & Verhoest, K. (2013), Belgium, Flanders. In Verhoest, K., et al. (Eds.), Public Private Partnerships in Transport: Trends and Theory P3T3, 2013 Discussion Papers Part I Country Level. Brussels: COST, Verhoest, K., Carbonara, N., Lember, V., Petersen, O. H., Scherrer, W., & van den Hurk, M. (Eds.) (2013). Public Private Partnerships in Transport: Trends and Theory P3T3, Discussion Papers Part I Country Level. Brussels: COST. 22

National understøttelse af offentligtprivate partnerskaber (OPP): en komparativ analyse af 20 europæiske lande

National understøttelse af offentligtprivate partnerskaber (OPP): en komparativ analyse af 20 europæiske lande politica, 47. årg. nr. 4 2015, 561-579 Ole Helby Petersen National understøttelse af offentligtprivate partnerskaber (OPP): en komparativ analyse af 20 europæiske lande Artiklen præsenterer resultaterne

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering Globalisering Møde i Brugerudvalget for Vidensamfundet 6. februar 2014 Peter Bøegh Nielsen Dagens præsentation Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Læs mere

Livskvalitet og krisen i Europa

Livskvalitet og krisen i Europa 14. maj 2014 Livskvalitet og krisen i Europa Af Nicolai Kaarsen Danmark og de fleste andre europæiske lande blev ramt relativt hårdt af den finansielle krise med stigende ledighed og faldende produktion

Læs mere

Can renewables meet the energy demand in heavy industries?

Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Storbritannien

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Storbritannien www.visitdenmark.com Markedsprofil af Storbritannien Det britiske rejsemarked 1 Fakta om Storbritannien og rejsemarkedet Befolkning 60,8 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: -3,7 pct.

Læs mere

Verifikation af miljøteknologi (ETV)

Verifikation af miljøteknologi (ETV) Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30

Læs mere

De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia

De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia Norges Markedsanalyseforening 25. november Fremtidsseminaret Axel Olesen, NextNordic www.nextnordic.com Kreativ destruktion: Udskiftningsraten

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Lektor Viola Burau Workshop ved Århus-seminar 2010 20. august 2010 1 Overblik (1) Komparative studier Historien bag komparativ sundhedspolitik

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITET 1. MARTS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 1. MARTS 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN

AARHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITET 1. MARTS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 1. MARTS 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN AARHUS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN præsen TATION DE NORDISKE SAMFUND ER EFFEKTIVE OG INNOVATIVE Effektive offentlige sektorer (kvalitet i almen uddannelse

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Hvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer

Hvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer 14. MAJ 213 Hvordan står det til med forebyggelsen i - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Barometeret Forsikring & Pensions forebyggelsesbarometer rangerer i forhold

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger (Opdateret, december 2009) 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

Svarstatistik for Det europæiske private selskab Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark

Læs mere

MØDER MELLEM BORGERE

MØDER MELLEM BORGERE Støtteansøgning GD for Uddannelse og Kultur EF-handlingsprogrammet til fremme af aktivt medborgerskab i Europa VENSKABSBYSAMARBEJDE Indkaldelse af forslag GD EAC nr. 25/05 MØDER MELLEM BORGERE Læs indkaldelsen

Læs mere

Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Seniorforsker, ph.d, Ole Helby Petersen (olhe@kora.dk)

Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Seniorforsker, ph.d, Ole Helby Petersen (olhe@kora.dk) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Seniorforsker, ph.d, Ole Helby Petersen (olhe@kora.dk) Oplæggets hovedpointer 1. Innovation: lovende idéer men også meget varm luft 2. OPI defineret og

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation

Læs mere

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv. Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Spanien

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Spanien www.visitdenmark.com Markedsprofil af Spanien Det spanske rejsemarked Fakta om Spanien og rejsemarkedet Befolkning 44,5 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2008 (2009) BNP: 1,3 pct. (-0,9 pct.) Privatforbrug:

Læs mere

Miljøledelse Vurdering af produktsystemers øko-effektivitet Principper, krav og vejledning

Miljøledelse Vurdering af produktsystemers øko-effektivitet Principper, krav og vejledning Dansk standard DS/EN ISO 14045 1. udgave 2012-06-21 Miljøledelse Vurdering af produktsystemers øko-effektivitet Principper, krav og vejledning Environmental management Eco-efficiency assessment of product

Læs mere

Miljøledelsessystemer Kravbeskrivelse med råd om anvendelse

Miljøledelsessystemer Kravbeskrivelse med råd om anvendelse Dansk standard DS/EN ISO 14001 2. udgave 2004-11-30 Miljøledelsessystemer Kravbeskrivelse med råd om anvendelse Environmental management systems Requirements with guidance for use DS/EN ISO 14001 København

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

EUROPEAN SUSTAINABLE CITIES REFERENCE FRAMEWORK. Member States / Institutions Group

EUROPEAN SUSTAINABLE CITIES REFERENCE FRAMEWORK. Member States / Institutions Group EUROPEAN SUSTAINABLE CITIES REFERENCE FRAMEWORK Member States / Institutions Group Etablering af NSG i Danmark 4. maj 2011 Sustainable Cities Reference Framework Member States / Institutions Group October

Læs mere

Fattigdom i EU-landene

Fattigdom i EU-landene Fattigdom i EU-landene EU har en lang tradition for at sætte fokus på fattigdom og social eksklusion. Fattigdomsbilledet i EU-landene er meget forskelligt, det gælder udbredelsen og niveauet. En forklaring

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige Det svenske rejsemarked Fakta om Sverige Befolkning 9,1 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 0,0 pct. (2,2 pct.) Privatforbrug: 0,7 pct.

Læs mere

Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt

Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt Internt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 11. december 2014 Oversigt over udviklingen

Læs mere

EU sætter fokus på det fælleseuropæiske alarmnummer 112 op til sommerferien

EU sætter fokus på det fælleseuropæiske alarmnummer 112 op til sommerferien IP/08/836 Brussels, den 3. juni 2008 EU sætter fokus på det fælleseuropæiske alarmnummer 112 op til sommerferien Europa-Kommissionen sætter i dag ekstra ind på at få gjort større brug af det gratis fælleseuropæiske

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Vejledning til læseren

Vejledning til læseren OECD Regions at a Glance Summary in Danish OECD Regions at a Glance Sammendrag på dansk Hvorfor OECD Regions at A Glance? Vejledning til læseren I de seneste år er regionale udviklingsspørgsmål kommet

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 14.06.2005-15.07.2005 803 svar Anfør virksomhedens hovedaktivitetssektor D - Fremstillingsvirksomhed 225 28,0% K - Fast ejendom,

Læs mere

Udbud og problemstillinger i forhold til arbejdspladser i Danmark

Udbud og problemstillinger i forhold til arbejdspladser i Danmark Udbud og problemstillinger i forhold til arbejdspladser i Danmark Ole Helby Petersen Seniorforsker, ph.d. olhe@kora.dk Analyse og Forskning Analyse og Forskning Udfordringer i forhold til udbud og arbejdspladser

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

FREMTIDEN OG FJERNVARME

FREMTIDEN OG FJERNVARME FREMTIDEN OG FJERNVARME ENERGIPOLITISK KONFERENCE Fjernvarmeindustrien, 26. marts 2015 Axel Olesen Instituttet for Fremtidsforskning Instituttet for Fremtidsforskning: www.iff.dk At styrke beslutningsgrundlaget

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

OPP i et forskningsperspektiv

OPP i et forskningsperspektiv OPP i et forskningsperspektiv 11. oktober 2012 Carsten Greve Professor Department of Business and Politics & CBS Public Private Platform Partnerskaber fra en forskningsvinkel Efterhånden fælles forståelse

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 14/08/2007-17/09/2007 Der er 373 svar ud af 373, der opfylder dine kriterier Deltagelse Angiv hvilke EU/EØS-lande virksomheden ligger i: DE - Tyskland

Læs mere

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF?

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Finanskrisen er blevet til en statsgældskrise er vi fanget i en lavvækstfælde? Professor Torben M. Andersen Aarhus Universitet

Læs mere

Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af omkostningskoder (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009

Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af omkostningskoder (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009 September 2009 Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009 1. Formålet med denne information Formålet med denne information er at oplyse kontohaverne i SKB/OBS om, hvilke

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Holland

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Holland www.visitdenmark.com Markedsprofil af Holland Det hollandske rejsemarked Fakta om Holland Befolkning 16,6 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: -0,2 pct. (0,8 pct.) Privatforbrug: 0,0

Læs mere

Offentlige-private partnerskaber: hvad er meningen? hvad er erfaringerne?

Offentlige-private partnerskaber: hvad er meningen? hvad er erfaringerne? Offentlige-private partnerskaber: hvad er meningen? hvad er erfaringerne? Oplæg til Workshop om Byledelse 20. maj 2014 Carsten Greve cg.dbp@cbs.dk Forestil dig en mangfoldighed af markante og konstruktive

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys

Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys Komparativ metode Hvad er det? Sammenligninger på systemniveau (lande,organisationer,lokalsamfund etc. ) Hvorfor skal man

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Tøbrud. Jan Størup Nielsen København, d. 20. november 2013

Tøbrud. Jan Størup Nielsen København, d. 20. november 2013 Tøbrud Jan Størup Nielsen København, d. 20. november 2013 Amerikansk økonomi i klar bedring Stigende boligpriser og færre boliger til salg Lempeligere kreditvilkår og stigende efterspørgsel efter nye lån

Læs mere

Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten

Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten September 2014 /Vibsyl Sag Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten I Danmark har små og mellemstore virksomheder siden 2006 kunnet fravælge lovpligtig

Læs mere

Nyt fra PwC's IPO Watch

Nyt fra PwC's IPO Watch www.pwc.dk Nyt fra 's IPO Watch v/ Jens Otto Damgaard, partner, Revision. Skat. Rådgivning. Om s IPO Watch IPO Watch Europe undersøger hvert kvartal alle nye børsnoteringer på Europas vigtigste børsmarkeder

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Udfordringer, erfaringer og muligheder ved offentligt-privat samarbejde. Seniorforsker, ph.d, Ole Helby Petersen

Udfordringer, erfaringer og muligheder ved offentligt-privat samarbejde. Seniorforsker, ph.d, Ole Helby Petersen Udfordringer, erfaringer og muligheder ved offentligt-privat samarbejde Seniorforsker, ph.d, Ole Helby Petersen (ohp@akf.dk) 2 Offentlig-privat samarbejde (OPS) Koncept udvikling - Design/ Projektering

Læs mere

Eurocode 7: Geoteknik Del 1: Generelle regler

Eurocode 7: Geoteknik Del 1: Generelle regler Dansk standard Tillæg DS/EN 1997-1/A1 1. udgave 2014-02-03 Eurocode 7: Geoteknik Del 1: Generelle regler Eurocode 7: Geotechnical design Part 1: General rules DS/EN 1997-1/A1 København DS projekt: M267839

Læs mere

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os?

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? SÆLG DIN VIDEN TIL NYE MARKEDER VÆKSTMØDE OM INTERNATIONALISERING AF VIDENVIRKSOMHEDER ONSDAG DEN 30. NOVEMBER V/ Axel Olesen,

Læs mere

EUs mål for vedvarende energi. Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association

EUs mål for vedvarende energi. Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association EUs mål for vedvarende energi Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association Danmarks Vindmølleforening Vindtræf 2010 November 2010 EUs mål for vedvarende energi Hvilken rolle er planlagt

Læs mere

EUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE?

EUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE? EUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE? Danish Online Gambling Association CEO, Morten Rønde FOKUS OG FREMGANGSMÅDE HVOR BLIVER RESULTATERNE SKABT? I. I EU (ved harmonisering) II. Lokalt (i den

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Vejledning til indberetning af store debitorer

Vejledning til indberetning af store debitorer Vejledning til indberetning af store debitorer Finanstilsynet 16. september 2014 Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet halvårligt indberette engagementer

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Public-private partnerships in Urban Development

Public-private partnerships in Urban Development Public-private partnerships in Urban Development - lessons from Danish and international research Ole Helby Petersen Seniorforsker, ph.d. KORA (olhe@kora.dk) The challenge of PPPs 2 Public Private Partnership:

Læs mere

Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient

Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient Rigshospitalet Et paradoks Forkølede mænd kaldes ynkelige Når manden bliver alvorligt syg, trækker han sig ofte fra andre, taler ikke om

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa 01-09-2010 M&A International Inc. the world's leading M&A alliance M&A markedet i Danmark Markant fremgang i M&A-markedet i Danmark Alle transaktioner (køber,

Læs mere

Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group. 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016

Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group. 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016 Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016 1 Agenda: Digital vækst hvad skal der til? 1. Danmark er i den digitale superliga 2. En branche under pres 3. Tid

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden 2 , medfinansieret af Samhørighedsfonden, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i at styrke den økonomiske, sociale og territoriale

Læs mere

Wc-kummer og wc-møbler Tilslutningsdimensioner

Wc-kummer og wc-møbler Tilslutningsdimensioner Dansk standard DS/EN 33 3. udgave 2011-10-03 Wc-kummer og wc-møbler Tilslutningsdimensioner WC pans and WC suites Connecting dimensions DS/EN 33 København DS projekt: M235262 ICS: 91.140.70 Første del

Læs mere

Erfaringer med klimatilpasning og partnerskaber i Europa / Spor H

Erfaringer med klimatilpasning og partnerskaber i Europa / Spor H Erfaringer med klimatilpasning og partnerskaber i Europa / Spor H Building resilience to disasters Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen og forskningsprofessor Jens Christian Refsgaard GEUS Tre hovedtyper

Læs mere

IKT firmaer fra 12 lande mødes i Aalborg den 22. og 23. november 2007. Vi glæder os til at se dig!

IKT firmaer fra 12 lande mødes i Aalborg den 22. og 23. november 2007. Vi glæder os til at se dig! IKT firmaer fra 12 lande mødes i Aalborg den 22. og 23. november 2007 Vi glæder os til at se dig! Du og din virksomhed inviteres hermed til at deltage i Brokerage Event 2; et to-dags interaktivt seminarforløb

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BESLUTNING. af 19.2.2009

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BESLUTNING. af 19.2.2009 DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.2.2009 K(2009) 1201 IKKE TIL OFFENTLIGGØRELSE KOMMISSIONENS BESLUTNING af 19.2.2009 om ændring af de i bilagene til denne beslutning

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Horizon2020 og Eurostars 04.12.2014

Horizon2020 og Eurostars 04.12.2014 Horizon2020 og Eurostars 04.12.2014 What do we do to promote more international cooperation in Europe? Public R&D Actors needs to support Industry and in particular SMEs in this Challenge, but 89% of the

Læs mere

Introduktion til NNIT

Introduktion til NNIT Introduktion til NNIT IT-kontraktsnetværk 18. august 2014 PUBLIC Kort fortalt En af Danmarks fire største leverandører af itservices Vi leverer udvikling, implementering og drift til life sciences, finanssektoren,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 234 Offentligt maj 2007 25. J.nr. 2007-218-0126 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. (Alm.

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond , medfinansieret af Den Europæiske Socialfond, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i vækst og udvikling af mennesker og

Læs mere

Packaging Requirements for the use of European Standards in the field of packaging and packaging waste

Packaging Requirements for the use of European Standards in the field of packaging and packaging waste Dansk standard DS/EN 13427 3. udgave 2006-10-12 Emballage Krav til anvendelsen af europæiske standarder for emballage og emballageaffald Packaging Requirements for the use of European Standards in the

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

SOCIAL KONTROL. Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol

SOCIAL KONTROL. Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol SOCIAL KONTROL Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol Den brede: samfundets sammenhængskraft sammenligning og diskussion af samfundstyper (f.eks. Durkheim) Mellem: magt og magtudøvelse

Læs mere