Referat af fællesmøde i Lokal Agenda 21 i Gladsaxe onsdag den 11. november 2009

Transkript

1 Side 1 af december 2009 Lise-Lotte Schmidt-Kallesøe Gladsaxe Kommune, Miljøkontoret Rosenkæret Søborg Referat af fællesmøde i Lokal Agenda 21 i Gladsaxe onsdag den 11. november 2009 Til stede: Kirsten, Elsebeth, Benedicte, Philip, Karen, Malene, Torben, Dorte, Sonja, Jens, Kim, Jesper. Ad 1) Valg af ordstyrer og referent Kim ordstyrer, Jesper referent. Ad 2) Pleje af grønne Gladsaxe. Oplæg af Lars Anker Olsen, konsulent i driftsafdelingen (tidligere driftschef). Lars Anker Olsen (LAO) er uddannet skov- og landskabsingeniør. LAO var oprindeligt ansat i et konsulentfirma, men kom siden til Gladsaxe Kommune, hvor han nu har været i 39 år. LAO har været driftschef i kommunen, men har nu en seniorordning som konsulent. LAO fortalte om organiseringen i driften. Niveauet under ledelsen er sekretariatet samt projektkontor. Derunder følger basis med gartnergruppernee (3 med hver sin geografiske del af kommunen) samt vejrområdet, autoværksted og genbrugsstationen. Der var på forhånd stillet LAO spørgsmål om bl.a. den gartnermæssige pleje af såvel vild natur, som den mere plejede. LAO oplyste, at driftsafdelingen udfører plejearbejde for f.eks. skoleområdet, kommunens ejendomme etc. fra det mindste naturområde til f..eks. Høje Gladsaxe parken. Samlet drejer det sig om ca. 340 ha. dvs. et areal på næsten 600 fodboldbaner. Det rækker også fra yderst intensivt plejede områder til meget ekstensivt plejede. Der vedligeholdes også 146 km vej til biler. Dertil kommer 14,4 km private fællesveje og 16 ha offentlige pladser. I alt er de gartneriske pleje- og vedligeholdelsesopgaver fordelt på ca. 490 arbejdssteder/ lokaliteter i kommunen. Derudover har driftsafdelingen også opgaver med f.eks. flagning på flagdage.

2 Side 2 af december 2009 Gartnerarbejdet udføres af 50 medarbejdere, (17 faglærte gartnere og 36 specialarbejdere Plejen af de grønne områder er bundet op på kontraktstyring (nu på 4. år) mellem bestilleren (den enkelte fagforvaltning) og udføreren (driftsafdelingen). Alle tiltag er bundet op på kvalitetsbeskrivelse for de enkelte områder. Afhængig af ønskerne til områderne kan der være ekstremt store forskelle m.h.t. plejebehov (græs kan f.eks. slås 26 gange om året, én gang eller slet ingen eller ædes af en ko!). I kontrakterne indgår tilstandskrav (hvordan brugeren vil have området) samt den dertil forventede pleje. Der foreligger en kvalitetsbeskrivelse på 41 sider vedr. driften af de grønne områder, hvortil der henvises i kontrakterne. Kontrakterne kører i 1 år ad gangen. Hvis der er ønsker til ændring af kontrakterne, så er der møder mellem parterne flere gange om året m.h.t. korrektion ligesom der tages stikprøver vedr. kvaliteten f.eks. af græssets tilstand. Børne- og kulturforvaltningen er bestilleren vedr. f.eks. institutionerne, så det er BKF der i givet fald skal gives forslag og ideer til hvis noget ønskes ændret dér. Vedr. skoler er det også fagforvaltningen der er bestiller, mens der følges op med kontraktmøder med de enkelte skoler. Driftsafdelingen søger at integrere alle hensyn også den mest miljømæssige pleje. LAO fremviste eksempler på kontraktbetingelser indenfor flere forskellige kategorier. Midlerne til driften er øremærket til den enkelte forvaltning eller institution og skal række til hele året. Fornyelse og forskønnelse hører til anlægsbudgettet. Den afledte drift kan være en udfordring at kalkulere og få medregnet hvis f.eks. der anlægges mere, så skal den afledte drift jo medregnes. I LA21 kredsen (Dorte, Jesper m.fl.) havde flere erfaret hvad der i deres øjne var ret voldsomme indgreb overfor buske og træer til fare for bl.a. biodiversiteten. LAO oplyste, at med hensyn til beskæring af buske og opstamning på offentlige områder er det bestilleren (jf. ovenfor) der stiller kravene dvs. i dette tilfælde Vej- og Parkafdelingen, men at mange krav er lovgivningsmæssigt betingede (bl.a. vedr. trafiksikkerhed så f.eks. børn og dyr ses i tilstrækkelig tid). I en sådan kontrakt kan der f.eks. stå, at busketter skal forynges hver 6. år. Det er bl.a. for at sikre et bestemt udtryk, og det kan altså betyde, at flere buske skæres af ved jordoverfladen, hvilket kan se voldsomt ud, men de gror hurtigt op igen. Tilsvarende kan træer blive opstammet for f.eks. at give mere lys. Der er bestemt intet incitament til at gå hårdere til værks end nødvendigt og medarbejderne opfordres til at lade være med at bruge saven hvis der ikke er gode grunde til det. Fra LA21 kredsen (Benedicte) blev spurgt til synet på stenørkenerne på de offentlige pladser og brug af blomster i det offentlige rum. LAO replicerede, at driftsafdelingen gerne ser flere grønne områder og gerne forgrønner områder, men at det er et spørgsmål om hvad bestilleren (jf. ovenfor) ønsker og vil betale for. Desuden er det ikke nødvendigvis af driftsøkonomiske årsager at pladser etc. har så mange fliser, men kan være af hensyn til tekniske krav.

3 Side 3 af december 2009 Med hensyn til at give naturen udfoldelsesmuligheder nævnte LAO at tilbage i tiden blev ca. 1.4 mil. kvadratmeter slået en gang om ugen 26 gange om året. I dag er det reduceret til m2 i form af skoleboldbaner, parker etc. F.eks. er Søparken og høje Gladsaxe parken tidligere blevet slået 26 gange om året, mod nu blot et par gange. (Flere steder blev der også tidligere brugt kunstgødning). Besparelser på det område, har altså snarere gavnet miljøet. Der var snak om pleje af overdrev og lignende naturtyper: LAO oplyste at der kan lejes køer eller får for en kortere eller længere periode til formålet, men at det er 5-6 gange så dyrt at få det afgræsset, som at få det slået med en grønthøster. I forbindelse med Høje Gladsaxe Parken er udgifterne konkret beregnet med tilsyn, hegning, vandforsyning, dyrlæge, levering af dyrene etc. Når alt var gjort, så kunne det CO2-mæssigt ikke matche en grønthøster. Hvis der anvendes geder og får, eller endnu bedre med heste, så er der alene m.h.t. CO2 en nogenlunde balance, men da er der andre udfordringer. LAO oplyste, at megen af den drift, der udføres, har et element af naturpleje, men at differentieret pleje bl.a. foretages med hensyn til fremkommelighed. Vedr. pleje af Kagså og Værebro å, så har folk fra driften været på å- mandskurser vedr. vedligeholdelse, så de udførende har egen indsigt i området. Der var diskussion af arbejdsgangen mellem udarbejdelse af plejeplanerne og at få beskeden frem til de udførende. Forskellige muligheder blev drøftet. Invasive plantearter og deres bekæmpelse blev også diskuteret og LA21 forsamlingen gav udtryk for deres konkrete erfaringer med hvad der virker og hvor indsats er særlig påkrævet. Driftsafdelingens baggrund er en bred vifte af uddannelser heriblandt en enkelt biolog. Netværk (f.eks. Kommunalt Entreprenør Forum) sikrer opdateret viden på en række områder vedr. pleje m.v. Dertil kommer omfattende efteruddannelse. Dog er det første år hvor driften selv har stået for bekæmpelsen af de invasive arter, idet der før var ansat en entreprenør til indsatsen. Fra LA21 kredsen (Malene) blev den kritiske situation vedr. kæmpe bjørneklo ved børneinstitutionernes madpakkehus i Værebro bragt på bane. Via kontrakten for området skulle det nu være muligt at finde frem til hvilke bestemmelser der konkret er aftalt og om det er udføreren, der ikke har løftet opgaven eller bestilleren, der ikke har stillet tilstrækkelige krav. Der var spørgsmål til LAO vedr. holdningen til vandhuller f.eks. i Gyngemosen. LAO oplyste, at mange allerede er dannet ved menneskelig aktivitet ved tørvegravning eller under tidligere tiders beskæftigelseskrise hvor staten støttede kommunerne, der fik udført naturpleje. I forholdsvis nyere tid har en entreprenør oprenset en række vandhuller i Gladsaxe. Tak til LAO for et oplæg, der gav god indsigt. Ad 3) Godkendelse af referat fra fællesmøde 21. september. Godkendt Ad 4) Godkendelse af dagsorden. Godkendt

4 Side 4 af december 2009 Ad 5) Næste møde. 12. januar Forinden dog julemøder 27/11 og 5/ Ad 6) Kulturfesten Ideer til naturtema ved Malene Nielsen. Malene gennemgik listen vedr. brainstorm, som vedhæftes. Der var applaus for det omfattende forslag, hvis retning fik fuld støtte. Flere fandt at det var for meget på én gang (Karen), og at det kunne række til flere kulturfester (Benedicte). Det var nu heller ikke meningen at det hele skulle iværksættes, men at hver især kan tage stilling til hvad man indenfor emnet interesserer sig for og vil byde ind med. Kim omtalte erfaringerne vedr. forløbet med etablering af tiltrækningstårnet: Et langt forløb, der ledte frem til noget praktisk. Kim efterlyste et skarpere centralt budskab at formidle blandt de mange muligheder i forslaget. De mange praktiske ting kan så f.eks. varetages af smågrupper. Det kan f.eks. organiseres som tre kursusgange i vinterhalvåret, og i givet fald skal det så besluttes hvad de præcist skal indeholde. Der skal også træffes beslutning om de praktiske ting, der skal være klar til kulturdagen (fremstilles fra påske og frem). Der var forslag om at vi alle læser på listen til næste gang og vurderer hvad der fænger mest og (fra Torben) at forløbet også kan inddrage forholdet mellem naturmennesket og kulturmennesket. Jesper foreslog at vi tog et centralt emne vedr. forløbet op på næste møde f.eks. naturplanen. Det var tilslutning til inkl. visning af den da færdige kortfilm om naturområderne i Gladsaxe. Philip foreslog at gruppere eller metodeinddele nogle af initiativerne til næste møde, og Kim havde et foreløbigt bud på kursusrækken eller hvad de kommende møder kunne handle om vedr. projektet. Det kunne f.eks. være: en kursusrække i stil med: Natur i Gladsaxe, Naturkanon, Naturture - Herunder: Naturplanen, flora/faunapassager, særlige biotoper i Gladsaxe Natur i haven - Herunder: Kompostering, hønsehold, tiltrækningstårn etc. Brug af naturen - Herunder: Spiselige planter, snaps/likør, særlige oplevelser etc. Dertil bl.a. naturkonkurrencer som f.eks. quiz, gæt en lort, gæt en gren. Konklusionen blev at Jesper, Philip og Malene kommer med forslag til en pakkeløsning til januar mødet.

5 Side 5 af december 2009 Ad 7) De forestående julearrangementer. Fuglefodrings og juleklippe-arrangement ved juletræstændingen 27/11. Arrangører: Sonja, Jens, Malene, Kirsten, Jesper og evt. Karen Jesper og Malene sørger for materialer. Åbent for publikum fra kl. 17 (NB! Ændring fra tidligere. Skal begynde ved juletræstændingen. Derfor). Deltagerne møder min. 1 time før dvs. kl. 16. Julestue med julebukkebinding 5/12: Deltagere: Karen, Fina, Dorte, Sonja, Kirsten, Malene. Malene er tovholder, da Jesper og Kim er til møde. Åbent for borgerne Kl Arrangørerne møder min. 1 time før dvs. kl. 12. Ad 8) Seneste nyt fra grupperne. Jesper viste enkelte billeder fra Den Grønne Karavanes besøg på Gladsaxe Skole herunder indsatsen fra de frivillige i LA21. Ad 9) Seneste nyt på natur- og miljøområdet. Malene fortalte om Naturplanen der nu foreligger i høringsudkast. Det har været en stor glæde for biodiversitetsgruppen at bl.a. så meget af deres henvendelser og input vedr. den foreløbige plan er blevet taget til efterretning. Gruppen fandt at der er sket en betydelig udvikling fra at naturen i det tidligere udkast i betydelig grad var en kulisse for friluftslivet til beskyttelse af naturen for dens egen værdi. Ad 10) Eventuelt. Dorte har henvendt sig til Vejdirektoratet vedr. muligheden for etablering af solceller og vindmøller nær motorveje, hvor arealer er uattraktive til andre formål og trafikstøjen klart overgå evt. støj fra vindmøller. Ideen afvises med forklaringer, der ikke umiddelbart synes at holde vand, så Dorte retter fornyet henvendelse. Deltagerne i følgegruppen ang. Bagsværd Park Kim og Benedicte kunne oplyse, at grønne tage påtænkes, ligesom et grønt strøg planlægges, men at bebyggelsesprocenten er høj. Kim fortalte om forløbet af møder om sagen og at det bl.a. er en udfordring for projektet, at der ikke er sikret nogen investering i det, selvom der i dele af projektet er indtænkt faciliteter, der kunne gøre det interessant for bestemte investorer. Fra Kim og Benedicte i følgegruppen er der foreslået de sædvanlige tiltag som brug af vind, sol, delebiler, elbus, vandgenvinding etc., men få af forslagene er blevet inddraget for tilsyneladende er opgaven meget afhængig af, hvad arkitekterne opfatter som bæredygtighed. Den grønne korridor fra Bagsværd sø gennem bebyggelsen til Smør- og Fedtmosen er måske en af de ideer LA21 har været med til at få igennem, men ellers er løbet kørt m.h.t. borgerindflydelsen. I den sammenhæng efterlyste Kim sporbarhed af inddragelsen af borgerne altså at man på forslaget kan se, hvor borgerne har sat deres fingeraftryk. Byrådet skal komme med det endelig forslag til Bagsværd Park bebyggelsen inden medio 2010.