Den danske filosofis historie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den danske filosofis historie"

Transkript

1 252 Anmeldelser valgt at udelade Slesvig. Men når der alligevel kommer omtale af hertugdømmet, er denne ikke altid lige godt udtrykt. Kortet side 10 har den fejl, at det udelader de kongerigske enklaver og først og fremmest Ribe fra kongeriget. Et andet kortproblem dukker op side 71 med hensyn til skoven Jarnwith, der også i teksten omtales med det tyske navn»dänischwold«(det korrekte er Dänischwohld). Den lå ikke på Tønder/Husum-kanten som angivet på kortet, men på Slesvigs sydgrænse mellem Kiel og Eckernförde. Side 322 lykkes det, at placere»kiel in Schleswig«Kiel ligger som bekendt i Holsten. Konklusion Jeg skal understrege, at det på trods af disse kritiske og diskuterende kommentarer har været særdeles givende at deltage i bedømmelsen af afhandlingen. Afhandlingen beskæftiger sig med et på mange måder vigtigt, ja endog globalt vigtigt emne, kan man hævde, og den er yderst vidende om dette. Hertil er det er jo i høj grad er en ambitiøs og stofrig afhandling. Jeg fristet til at sige, at afhandlingen rummer en hel skov af viden. Jeg vil endnu en gang glædes over, at nogen for en gangs skyld prøver at dække de mange århundreders historie, at binde middelalder og tidlig nyere tid sammen og at spejle en hel samfundsudvikling og oven i købet knytte sig til en international diskussion. Bjørn Poulsen STEN EBBESEN: Dansk middelalderfilosofi ca , Sten Ebbesen og Carl Henrik Koch (red.): Den danske filosofis historie bd. 1, Gyldendal s. STEN EBBESEN OG CARL HENRIK KOCH: Dansk filosofi i renæssancen , Sten Ebbesen og Carl Henrik Koch (red.): Den danske filosofis historie bd. 2, Gyldendal s. Løssalg pr. bind 348 kr., subskription 298 kr. For mere end tyve år siden påbegyndte Nyt Nordisk Forlag udgivelsen af en europæisk filosofihistorie i fire bind. Kun to bind nåede at udkomkaster et nærmere blik på lensregnskaberne fra de slesvigske len. Afgifterne er lignet på det enkelte svin; de er det, som i afhandlingen kaldes ad hoc afgifter. Og det vil sige, at oldengældens størrelse allermest har noget med nærhed til større skove at gøre. Jf. Bjørn Poulsen, Landesausbau und Umwelt im Schleswig , Dünger und Dynamit. Beiträge zur Umweltgeschichte Schleswig-Holsteins und Dänemarks, (Studien zur Wirtschafts- und Sozialgeschichte Schleswig-Holsteins, 31), udg. Manfred Jakubowski-Tiessen og Klaus- Joachim Lorenzen-Schmidt, Neumünster 1999, s

2 Den danske filosofis historie 253 me. Det ene var Carl Henrik Kochs bind om filosofien fra reformationen til oplysningstiden, mens Sten Ebbesens bind om filosofien i middelalderen og renæssancen, af årsager denne anmelder er uvidende om, aldrig så dagens lys. Koch og Ebbesen har nu fundet sammen om udsendelsen af en dansk filosofihistorie i fem bind, hvor Ebbesen i første bind beskriver tiden før reformationen, Ebbesen og Koch er fælles om andet bind om renæssancefilosofien, her defineret som perioden , mens Koch alene dækker tiden derefter, frem til 1950, i tredje til femte bind, som efterfølgende er udkommet. Initiativet fortjener ros, for det er første gang, at en sådan samlet fremstilling af dansk filosofi gennem tiderne er skrevet. Ebbesen får ved denne lejlighed revanche for den europæiske middelalderfilosofi, der aldrig udkom, for at skrive en gennemgang af en særlig dansk middelalderfilosofi lader sig simpelthen ikke gøre. Det, der i realiteten er tale om fra Ebbesens hånd, er en fremstilling af en række filosofiske problemstillinger fra den europæiske middelalder, hvor eksemplerne»tilfældigvis«er hentet fra danske forfattere eller forfattere, der med overvejende sandsynlighed er født i Danmark. Ebbesen og Koch er udmærket klar over, at en særlig dansk filosofi ikke findes. Filosofien i Danmark har altid været uløseligt forbundet til tankestrømme ude fra Europa. I indledningen skriver de:»kun i den forstand, at der findes danske, der har filosoferet, findes der en dansk filosofi«(bd. I, s. 7). Problemet er jo så at definere, hvem der er danske. Den danske konges dansktalende undersåtter kvalificerer sig umiddelbart, og det samme gør nordmændene i bind 2 (og frem til 1814, må det formodes). Tysktalende undersåtter fra Slesvig og Holsten er derimod som hovedregel udeladt. Et andet forhold, der har øvet indflydelse på udviklingen af filosofien i Danmark, er, om der har været en institutionel ramme eller et intellektuelt miljø, hvor filosoferen kunne finde sted, eller ej. Før 1479, hvor Københavns Universitet blev etableret, var den institutionelle ramme ikke så stærk, men i tiden efter kunne forskellige traditioner eller normer opstå, hvilket kunne give filosofien et bestemt præg, hvormed den kunne adskille sig fra andre landes traditioner eller normer. For Ebbesens bind 1 gælder det imidlertid, at han først og fremmest må behandle filosofihistoriske problemer i relation til danskere, der har filosoferet i udlandet, fortrinsvis Paris. Man kunne derfor drilsk tænke sig, at omtrent den samme bog kunne skrives som del af fx en belgisk eller tjekkisk filosofihistorie. Til gengæld kunne man tro, at redaktørerne ville give en nærmere bestemmelse af, hvad filosofi er. Men værket har ingen definition. Man

3 254 Anmeldelser har ligefrem med vilje undgået en sådan. Det nærmeste, man kommer, er en definition af filosofi som det, en given samtid har opfattet som filosofi (I, 9). Så har man ikke lagt sig fast på for meget. Implicit fremgår det at være emner, der er blevet undervist i på universiteterne i først og fremmest logik (dialektik), men for og 1600-årenes vedkommende er medtaget en række forfatteres videnskabsteoretiske overvejelser (fx Tycho Brahes og Niels Stensens). Disse kan samles under kategorien naturfilosoffer. Den meget løse definition af, hvad filosofi er, viser sig dog hurtigt at være både rimelig og funktionel. En for rigid definition ville have lagt snærende bånd på fremstillingen, ikke mindst fordi det næppe ville være muligt at finde en mere snæver definition, der ville være anvendelig over det store tidsrum, der gabes over. Bind 1 begynder med Anders Sunesens Hexaëmeron fra sidst i 1180 erne og går via en kort omtale af biskop Gunner af Viborg over til det, der er bogens altdominerende kapitel, nemlig det 110 sider lange kapitel 4 om filosofien i det sene 1200-tal. Vi får heri en indgående fremstilling af filosofiske problemstillinger fra Paris set gennem fire, måske fem, danskeres øjne: Martinus, Boethius, Johannes Primus, Johannes Secundus og så den tvivlsomme og anonyme pseudo-dansker, som Ebbesen kalder ham. Universitetet i Paris var centrum for 1200-tallets europæiske filosofi, som især excellerede i aristotelismen. Hele rammen for filosofiens dyrkning var dog teologisk, og Ebbesen er omhyggelig med at sætte den filosofiske tænkning ind i dens rette teologiske sammenhæng. Aristoteles lod sig dog ikke sådan bare tilpasse den kristne kirkes læresætninger, og som århundrederne før og efter var også 1200-tallet vidne til stedvis heftige opgør mellem»filosoffer«og»teologer«. Anførselstegnene må med, når man bruger disse ord, for der var ikke tale om to adskilte professioner. Filosofferne var nemlig også teologer. Som minimum var de kristne med en vis teologisk skoling, men adskillige var endvidere medlemmer af en af tiggermunkeordenerne. Det gjaldt vist nok også for danskerne. Boethius synes at have været dominikaner, dog nok først efter at han havde forladt Paris. I det hele taget gælder det, at de biografiske oplysninger om disse danske 1200-tals filosoffer er meget sparsomme. Når kirke- og lærdomshistorikere skal opregne berømte konfrontationer mellem teologi og filosofi i verdenshistorien, får det opgør, der fandt sted i Paris i 1270 erne, en fremtrædende placering på manges liste. De parisiske magistre i filosofi havde på dette tidspunkt skabt en rig disputationskultur. Med Ebbesens ord var der ikke noget i verden, man ikke kunne filosofere om (I, 61). Problemet var, at de filosofiske diskussioner kastede facit af sig, der ikke harmonerede med ortodoks,

4 Den danske filosofis historie 255 kristen virkelighedsforståelse. Biskoppen af Paris intervenerede med en række censurpålæg, som kom til at gå igen i den fortsatte debat om forholdet mellem teologien og filosofien helt frem til moderne tid. Det gik først og fremmest ud på, at filosofferne skulle holde fingrene fra rent teologiske emner (det skulle de overlade til teologerne alene), og hvis de diskuterede filosofiske emner, der havde berøringsflader med teologien, måtte de ikke drage slutninger, der rokkede ved de kristne dogmer. Filosofferne fandt i begyndelsen veje til at omgå censuren, så i 1277 så biskoppen sig nødsaget til at udfærdige en liste med 219 specifikke filosofiske udsagn (teser), som det blev forbudt (truslen var ekskommunikation) at forfægte. Den danske vinkel er her ikke at kimse ad. Det har vist sig, at en betydelig del af de teser, der blev forbudt, var forfattede af Boethius fra Danmark, der på det tidspunkt underviste i Paris. Problemet med Boethius og hans ligesindede var ikke, at de var gudløse. Den slags tolkninger er en vildfarelse. Deres brøde var snarere, at de var konsekvente logikere. Filosofiens sprog førte til antagelser, som man enten kunne dømme sande eller falske, og så var det for så vidt lige meget, om den filosofiske sandhed stemte overens med Bibelen eller for den sags skyld med den omgivende verdens fremtoning. Sandt og falsk handler om de præmisser, man stiller op. Som Boethius et sted argumenterer, så ville, hvis der nu ikke var nogen mennesker i verden, sætningen»et menneske er et menneske«være falsk, mens»et menneske er ikke et menneske«ville være et sandt udsagn. Det var stringent logisk, men for pariserbiskoppen var det en farlig relativisme, der kunne medføre, at de eviggyldige sandheder, han forvaltede qua sit embede, i givne (om end tænkte) situationer kunne være falske. Sammen med Anders Sunesen er Boethius nok den mest kendte, eller mindst ukendte, af de danske middelalderfilosoffer. Under kategorien komplet ukendt for de allerfleste vil Niels Drukken (Nicolaus Drukken de Dacia) være. Det er sikkert kun læsere af Corpus Philosophorum Danicorum Medii Aevii, der er kildeudgivelsen af danske middelalderfilosoffer, og som danner grundlaget for bind 1, der vil have stødt på navnet før. Men Ebbesen forskertser ikke muligheden for at meddele udførligt om Drukken, der virkede på universitetet i Paris i 1340 erne, efter at han samme sted var blevet magister i filosofi. Til trods for at man kun kender to små håndskrifter fra ham, og at de næppe har haft målelig indflydelse på filosofihistorien og slet ikke i Danmark, hvor Drukken ikke vides at have sat sine ben siden sin ungdom får han en indgående behandling over godt 20 sider. Det er lige så meget plads, som der vies Niels Hemmingsen i bind 2, og det er måske en diskutabel vægtning af stoffet.

5 256 Anmeldelser Var Drukken bevisligt dansker, er det straks værre med den ukendte forfatter til et forsvarsskrift fra ca for den ockhamske filosofi. Det findes kun bevaret i et enkelt håndskrift i Rom. Ebbesen kalder forfatteren Ockhams Forsvarer, og det eneste, der kvalificerer håndskriftet til at blive udførligt gennemgået over 13 sider, er, at forfatteren i et af sine eksempler betjener sig af to geografiske lokaliteter, det ene Rom, det andet Danmark (Dacia). Ebbesen mener, at det var tilpas unormalt at bruge Dacia i den slags sammenligninger til, at forfatteren må have været dansker eller i det mindste en udlænding med et særligt forhold til Danmark. Ja, man kan jo gætte på så meget, men strengt taget kan det vel lige så godt være en romer, der har kontrasteret sin hjemby med den af ham kendte region, der lå længst væk mod nord. Det forhold at Ockhams Forsvarer ikke bare er med, men vies så stor en plads, bringer os ind på spørgsmålet om bogens intenderede læsere. Ebbesen skriver præcist, nogle ville sige tørt, men ikke uden et glimt i øjet. Ofte får gennemgangen dog karakter af at være for de indviede. En smagsprøve kan gives. Om en passage hos forfatteren til forsvaret for Ockham, skriver Ebbesen (I, 199) følgende:»når man spørger om hvad en substans er, skal svaret søges i et kvidditativt (»hvadhedsligt«) begreb (conceptus quiditativus) og dets sproglige udtryk, men andre spørgsmål besvares af denominative termer (begreber og ord), dvs sådanne, som benævner substansen ud fra en vis synsvinkel. Aristoteles ni accidenskategorier er ifølge vor forfatter netop systemer af sådanne denominative tegn.«jeg benægter ikke, at Ebbesens karakteristik rammer hovedet på sømmet, men sproget er ikke for den uøvede. Hvad Aristoteles ni accidenskategorier er for noget, bliver da heller ikke forklaret nogen steder, men forudsættes bekendt. Det er der for så vidt ikke noget galt i, hvis man henvender sig til andre filosoffer. Det nævnes blot her for at imødegå falske forventninger til værket. Den danske filosofis historie kan ikke sammenlignes med fx Gyldendals Dansk litteraturhistorie eller Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, hvor fremstillingen så vidt muligt søger at henvende sig til den interesserede almenhed. Ebbesens vilkår er også anderledes. Han meddeler her oversættelser for første gang til et dansk publikum, så manglen på popularisering skal være ham undskyldt. For begge binds vedkommende gøres der på omslagets bagside da også opmærksom på, at værket er»skrevet og formidlet så forståeligt, som emnet tillader.«på mange måder bærer værket mere præg af at være en videnskabelig afhandling, hvilket forstærkes af fodnoterne, hvor man kan følge de mange latinske citater, der i brødteksten er gengivet i forfatternes danske oversættelser. Der er ingen generel litteraturvejledning, og der er i almindelighed

6 Den danske filosofis historie 257 udvist sparsommelighed mht. litteraturhenvisningerne. Princippet synes at være, at forfatterne går ud fra originalteksterne, så kun dér, hvor der findes sekundærlitteratur, der specifikt berører forfatterens ærinde, bliver der henvist til den. Da sekundærlitteraturen om de danske middelalderfilosoffer er overskuelig, fungerer det bedst i bind 1. For flere af de omtalte personer i bind 2, fx Tycho Brahe og Niels Stensen, gælder det, at litteraturen er mere omfangsrig, men der henvises dog løbende i noterne til et udvalg af den væsentligste litteratur om disse og andre biograferede personer. Endelig er hvert bind forsynet med et navneregister, der er gjort ekstra anvendeligt ved at meddele de indekseredes fødsels- og dødsår samt deres profession. Middelalderens, og det meste af renæssancens, filosofi var i syllogismens vold, og for især bind 1 gælder det, at det med god ret kunne have haft undertitlen»syllogismens historie i Danmark.«Som historiker griber man derfor med glæde til de sider, hvor vi for en stund træder ud af syllogismernes skygge og ser filosofferne for os som mennesker af kød og blod og, ikke mindst, den bredere samfundsmæssige betydning deres filosofiske træning kunne få. Et sådant glimt får vi med Tue (Tuve) Nielsen fra Viborg, der efter sytten års studier i Erfurt vendte hjem og hurtigt derefter fik ærkebispeembedet i Lund, som han overtog i I den egenskab virkede han til sin død i Som ærkebiskop var Tue rigsrådets førstemand, og de mange administrative pligter har sikkert hindret, at hans interesse for metafysik, som er bevidnet i håndskrifter fra Erfurttiden, kunne dyrkes særligt intensivt. Heri havde han fremsat overvejelser, der set i lyset af hans senere karriere skærper vor interesse for dem. Bl.a. havde han fastslået, at den for staten nyttige jura var en i forhold til metafysikken inferiør videnskab, for det var den sidste, der var anvendelig for sjælens frelse, i sammenligning med hvilken indretningen af staten var underordnet. Derfor burde også adelsmænd interessere sig noget mere for metafysik frem for jura, men når det ikke var tilfældet, skyldtes det adelens manglende kundskaber, samt»at mange er mere villige til at gøre noget for deres griskhed end for deres egen fuldkommengørelse«(i, 222). Tue var ærkebiskop i næsten 30 år, og mon ikke han formåede at nedtone metafysikken som ledetråd i forholdet til sine verdslige, adelige medrigsråder? I øvrigt må det antages, at Tue selv var af adelig herkomst, selv om intet fast bevis foreligger herfor. Med grundlæggelsen af Københavns Universitet i 1479 toner bind 1 ud. Hermed blev der skabt en institutionel ramme for en kontinuerlig filosofiundervisning med tilhørende publikationer, lærebøger og disputatser. For bind 2 gælder da også, at der i al væsentlighed er tale om

7 258 Anmeldelser en fremstilling af filosofien ved Københavns Universitetet frem til Bind 2 begynder med et udblik, forfattet af Ebbesen og Koch i fællesskab, over reformationstidens brud med skolastikken. I bindets andet kapitel skriver Koch om filippisme og protestantisk naturret i 1500-tallet. I begge disse kapitler fremgår det tydeligt, hvor mange kræfter der blev sat ind på at få teologien og filosofien til at eksistere sideløbende, men uden gensidig indblanden. At det for selv de ihærdigste af reformatorerne var uhyre vanskeligt at gøre dette i praksis, er til gengæld også tydeligt. Man accepterede derfor anvendelsen af filosofisk terminologi på teologiens område, og Koch viser i sin analyse af en prædiken af Peder Palladius fra 1552, hvordan dens argumentation er bygget op over Melanchthons aristoteliske dialektik (II, 35). Andet binds centrale kapitel er Ebbesens fortsættelse af den logiske og metafysiske tænknings historie. I kapitel 3, der næsten er 180 sider langt, fremlægger han en veritabel tour de force-gennemgang af danske disputatser og lærebøger i filosofi fra reformationstidens Melanchthonprægede lærebøger over ramismens indflydelse omkring år 1600 til neoaristotelismens storhed og fald i det 17. århundrede. Ebbesen har gennemlæst, hvad der forekommer at være samtlige filosofiske lærebøger og universitetsdisputatser fra den behandlede periode. Selv afhandlinger, der ikke nåede videre end til manuskriptstadiet, har han studeret i Det Kongelige Biblioteks håndskriftssamling. Ebbesens bidrag til bind 2 præsenterer derfor helt ny viden om den danske filosofi i navnlig 1600-tallet. Man skal holde ørene stive for at følge med i de disjunkte modaliteter ved det værende, de porphyrianske prædikabilier i læren om anteprædicamenta, og hvad vi ellers hører om. Ebbesen skal dog være tilgivet, for det er jo de emner og de begreber, der er temaet for de skrifter, han fortæller om, og hvis man tilstræber en videnskabelig præcis forklaring af deres indhold, må der selvfølgelig være grænser for de omskrivninger, man kan foretage. Alene i kapitel 3 gennemgås vel en fyrretyve filosoffers værker, så det er klart, at der skal gives nogle hurtige karakteristikker og domme. En gang imellem lader det dog til, at selv Ebbesen løber lidt sur i det. Om en af de store inspirationskilder for den danske filosofi i den lutherske ortodoksis tidsalder, italieneren Zabarella (som i skyndingen er blevet til Zarabella et par steder (II, 175 og 183)), siger Ebbesen (II, 108), at denne skrev en forbilledlig klar afhandling om logikken, hvorpå han et par linier nede bringer et citat fra bemeldte afhandling, der nu karakteriseres som omstændelig. Det er også klart, at det for en ikke-filosof let kommer til at virke meget faginternt. Det, vi får, er argumentations-

8 Den danske filosofis historie 259 historie, mens den måde, hvorpå fx Petrus Ramus filosofi blev opfattet som værende politisk farlig ved det 17. århundredes begyndelse, ikke berøres meget. Det kan man så overlade til historikerne at fortælle om. De har i alle tilfælde med dette bind bedre forudsætninger end før for at forstå, hvad ramismen var for en størrelse. Retfærdigvis skal det siges, at Ebbesen ikke isolerer filosofien fuldstændig i elfenbenstårnet. At filosofien var et alvorligt samfundsanliggende, vises med eksemplet Christian Nold, der i 1667 blev afskediget fra sit teologiprofessorat, fordi han i sin lærebog i logik havde benyttet eksempler, der kunne tolkes som loren opbakning til den endnu unge enevælde. Ellers var det ikke politikken direkte, men forholdet til teologien, der var den største erhvervsrisiko for filosofferne. Eller»filosofferne«. For endnu i 1600-tallet gør det sig gældende, at forfattere til lærebøger i logik var solidt funderet i teologien. Tag nu bare Nold, der var teologiprofessor. Han var da også mest på linie med biskoppen af Paris i 1277, når det kom til forholdet mellem teologien og filosofien: Nold hævdede, at man ikke måtte anvende logikken i bibelfortolkningen, før end man havde gjort sådan som Moseloven befalede jøderne, at gøre med de kvinder, der blev taget som krigsbytte: inden samkvem med dem skulle man sørge for, at deres hår og negle blev klippet ned, og at de aflagde deres gamle klæder. Med andre ord skulle filosofien gøres ufarlig for religionen. Nold og hans efterfølgere står også centralt i opgøret mod det tidlige 1600-tals neoaristotelisme. Men, som Ebbesen påviser, skete det ikke ud fra den i historieforskningen sædvanlige opfattelse, at det var den naturvidenskabelige revolution, altså fremkomsten af en empiristisk videnskab, der gjorde udslaget i hvert fald ikke inden for logikfaget. For Nold og præsten Johan Brunsmand (forfatter til en logikgrundbog fra 1679) gjaldt det med Ebbesens ord (II, 228), at den»kristne teologi dikterer vilkårene for videnskaberne, og dermed er en aristotelisme i virkeligheden ikke mere mulig. Tilbage bliver kun nogle aristoteliske termer og lidt aristotelisk teknik, men intet aristotelisk system.«i forlængelse heraf siger Ebbesen, at den væsentligste drivkraft bag forsøgene på at»sprænge syllogistikken i luften«(ii, 230) i det sene 1600-tal var religiøst motiveret. Bindet afsluttes med to kapitler forfattet af Koch, hvori han gennemgår naturfilosofien fra sidst i 1500-tallet (Peder Sørensen, Tycho Brahe og Cort Aslaksen) til sidst i 1600-tallet, hvor aristotelismen, der havde fejet den konkurrerende paracelsisme og nyplatonisme til side, blev udfordret af Descartes tænkning og en med Francis Bacon forbundet empirisme. Det gøres fortrinligt, dog stadig uden megen samfunds-

9 260 Anmeldelser mæssig perspektivering. Kochs afsluttende to kapitler adskiller sig fra Ebbesens ved, at hans materiale ikke er så kongruent og umiddelbart sammenligneligt som de logikdisputatser, Ebbesen analyserer. Endvidere forekommer de astronomer, fysikere og læger, som Koch gennemgår, at være mindre teologisk affekterede end Ebbesens dialektikere, der oftest selv var teologer. Det passer nok Koch godt, for selv om han ikke kan beskyldes for at forklejne hverken kristen teologis eller magiske verdensbilleders udbredelse i den lærde verden, så er det dog fremkomsten af en ny, moderne naturvidenskab i løbet af 1600-tallet, der er hans hovedærinde. Sammenlignet med udførligheden i bindet om middelalderen har Koch dog mindre plads til rådighed til at skildre denne udvikling. Det kan synes rimeligt, at middelalderen får et bind for sig, men det forrykker i høj grad væsentlighedsbilledet. Fra middelalderen behandles kun en håndfuld filosoffer, ja, der findes ikke flere folk at skrive om, men til gengæld gøres det udtømmende. Når vi kommer i nærheden af 1700-tallet, bliver pladsen derimod trang: Rasmus Bartholin må nøjes med ca. 3 tekstsider, Caspar Bartholin den yngre med endnu mindre. Med bl.a. de to får cartesianismen i forskellig grad sine danske talsmænd, og man kunne nok ønske, at Koch her havde haft mulighed for at gå mere i detaljen. Bind 2 slutter med Niels Stensen, der er med for det, man kan kalde hans videnskabsfilosofi. Her ses brydningen mellem det nye og det gamle tilsyneladende klart: Med hensyn til anatomien skrev Stensen, at dens ufuldkommenhed skyldes, at man ikke har opfattet kroppen med tilstrækkelig systematik eller matematik: matematikken er det sprog, der skal til for at forstå enhver automat, herunder kroppen. Kroppen, og naturens verden som sådan, kan vi dog kun erkende gennem de sekundære årsager. Naturlovene skyldes en primær årsag, vi ikke kan erkende videnskabeligt: Gud. Det var dog stadig Stensens mening, at indsigten, som de»sekundære«videnskaber gav, skulle føre mennesket til at elske guddommen. Fx skulle anatomiens erfaringer om legemets kunstfærdige indretning få os til, med Stensen ord, at fatte sjælens værdighed og kende og elske skaberen (II, 316). Det var ord, der kunne være udtalt af Melanchthon 150 år før, eller for den sags skyld have vundet bifald hos biskoppen af Paris i For det grundlæggende spørgsmål angik stadig forholdet mellem tro og viden, og hele tiden er det en given præmis, at ikke kun tvivlen, men også visheden skal komme Gud til gode. Det moderne ved 1600-tallets videnskabsideal forekommer mig derfor stadig at være ansatser, og Koch peger da også selv på fx Lockes An essay concerning human understanding (1690) som igang-

10 Sejren i kvindens hånd 261 sætter af en forstærket nøgtern empirisme i tiden, men det var i tiden, der fulgte: 1700-tallet. Tillad mig afslutningsvis at påpege to unøjagtigheder: Det første angår noget, der altid har været en kilde til forvirring i kirke- og lærdomshistorien. Koch skriver (II, 29) at dialektikprofessoren efter reformationen samtidig var vikar for universitetets theologus primus, der altid var identisk med Sjællands biskop. Det er rigtigt, at dialecticus var vikar for biskoppen, men dennes»stillingsbetegnelse«på universitetet var sædvanligvis blot episcopus, eller også theologus tertius. Theologus primus (eller summus) var derimod en betegnelse for den af de ordinære teologiprofessorer, der havde størst anciennitet, men som ikke var biskop. At bispen reelt var højest af rang, og dermed primus af gavn, er en anden sag. Det har ikke nogen forståelsesmæssig betydning for teksten, men når man nu vil bruge det latinske begreb, bør det vel være det rigtige. For det andet hedder det (II, 262), at Tycho Brahe i 1571 slog sig ned på Herrevad kloster, som hans bror havde rådighed over. Det var nu ikke hans bror, men hans morbror, Steen Bille, der havde Herrevad i forlening. Disse småting rokker dog ingenlunde ved det samlede robuste indtryk af de to bind, der lover godt for fortsættelsen. Morten Fink-Jensen ANDERS BØGH: Sejren i kvindens hånd. Kampen om magten i Norden ca Aarhus Universitetsforlag sider. Det kræver et vist mod at gøre dronning Margrethes første årtier som regent til genstand for et disputatsarbejde. Hvad nyt kan der være at sige, når talrige forskere i over 100 år har tumlet med den ældre unionstids grundlæggende spørgsmål: hvorfor og hvordan dannedes den nordiske union? Hvilken vægt skal vi lægge på ideologiske, dynastiske og nationale målsætninger, og var det i virkeligheden den store personlighed, økonomiske eller udenrigspolitiske forhold der gjorde udslaget? Alt dette har Anders Bøgh været optaget af, selvom afhandlingen savner den afrunding den kunne have fået ved at blive ført helt frem til det store kroningsmøde i Kalmar Forfatteren følger den almindelige udvikling i historiografien bort fra Allens synspunkt at unionen drejede sig om de nordiske folks forening, og som alle andre diskuterer han de hovedspørgsmål som Erslev behandlede i sin grundlæggende biografi om dronning Margrethe: realpolitikeren, hendes personlighed og metoder, dronningens forhold til adel og kirke, økonomien og udenrigspolitikken, arbejdet på at styr-

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen.

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er i vid udstrækning historisk betinget. Uden at vi altid ved af det,

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Vi er alle i en vis forstand filosoffer, idet vi ofte tvinges til at gøre os de forudsætninger klare, hvorpå vor stilling til livets tilskikkelser og

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

10 Historien som værk

10 Historien som værk Forord Tænkning er work in progress. Det er tænkningens væsen at være uden punktum, at fortsætte i det uendelige, ikke have nogen afslutning. I denne forstand er den i stadig fremdrift, in progress. Men

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium

Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium Verdensbilleder Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium 1 Indholdsfortegnelse Indhold Problemformulering... 3 Underspørgsmål... 3 Materialer, metoder og teorier... 3 Delkonklusioner...

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Gödel: Über formal unentschiedbare Sätze der Principia Mathematica und verwandter Systeme I, 1931

Gödel: Über formal unentschiedbare Sätze der Principia Mathematica und verwandter Systeme I, 1931 Kommentar til 1 Gödel: Über formal unentschiedbare Sätze der Principia Mathematica und verwandter Systeme I, 1931 Denne afhandling af den 24-årige Kurt Gödel er blevet en klassiker. Det er vist den eneste

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO)

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Introduktion Nu skal du til at skrive din DHO. Formålet med din DHO er formidling af faglig viden til din(e) vejleder(e), og så er formålet også at øve dig

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Keplers love og Epicykler

Keplers love og Epicykler Keplers love og Epicykler Jacob Nielsen Keplers love Johannes Kepler (57-60) blev i år 600 elev hos Tyge Brahe (546-60) i Pragh, og ved sidstnævntes død i 60 kejserlig astronom. Kepler stiftede således

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Hvornår kan flere sommerhuse sælges skattefrit

Hvornår kan flere sommerhuse sælges skattefrit - 1 Hvornår kan flere sommerhuse sælges skattefrit Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Sommerhuse kan i mange tilfælde sælges skattefrit efter sommerhusreglen. Det er efter skattemyndighedernes

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

I en af udsendelserne, var man på besøg i en lejlighed på Østerbro i København.

I en af udsendelserne, var man på besøg i en lejlighed på Østerbro i København. KONFIRMATIONSPRÆDIKEN.2013 Kender du typen. Det tv program, har I nok set næsten alle sammen.. Livestils-eksperter vandrer rundt i lejligheder og huse sammen med en journalist, og prøver at gætte, hvem

Læs mere

En e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk

En e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Plan98 er en organisation der udvikler sine metoder på basis af erfaringer. Enhver artikel der henviser til eller omhandler en praksis kan derfor risikere

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Søren Kierkegaard, var det ikke ham, der endte med at spekulere sig så langt ud, at han blev bindegal og sindssyg? Jo, det kan man godt sige. Han indledte en alt

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Historiensverden.dk Rundvisning

Historiensverden.dk Rundvisning Historiensverden.dk Rundvisning Historiensverden.dk er udviklet og forfattet af historikere med undervisnings- og formidlingserfaring bl.a. indenfor grundskole, gymnasie og universitet. 3. RUNDTUR I HISTORIENSVERDEN.DK

Læs mere

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag GODE PENGE Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG Informations Forlag Indhold Indledning 9 Så sikkert som penge i banken 11 Penge og den økonomiske videnskab 19 Gæld, Geld, Guilt 25 Fra guldstandard

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Renæssancen og reformationen

Renæssancen og reformationen Renæssancen og reformationen Lektion 9: Martin Luther Indholdsfortegnelse 1. Vejledning 2. Introduktion 3. Martin Luthers opvækst 4. Luthers og Paulus brev til romerne 5. Afladskrisen 6. Arbejdsopgaver

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven

Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven Side 1 af 9 Rem tene, verba sequentur! Behersk emnet, så kommer ordene af sig selv! Indledning: Argumentation kan defineres som ræsonnementer,

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Folkekirken som virksomhed. Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk

Folkekirken som virksomhed. Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk Folkekirken som virksomhed Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk Folkekirkens formål At tale teologisk med mennesker om livets mening, håb, død, opstandelse, kærlighed, lidelse, sorg, ondskab.

Læs mere

Weekend højskole 2015

Weekend højskole 2015 Weekend højskole 2015 Biografier - og det der ligner Kan vi lære af andre menneskers erfaringer? Tre dages weekend-højskole om og med biografier. Fem spændende foredrag med meget forskellige tilgange til

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Det samme siger nogle af de efterlevende, der. har skildret, hvad man kan kalde et af. menneskehedens Golgata er, sidste århundredes

Det samme siger nogle af de efterlevende, der. har skildret, hvad man kan kalde et af. menneskehedens Golgata er, sidste århundredes Langfredag, 3.april 2015. Domkirken 10: 208 Skriv dig Jesus. Kollekt. Læsning fra Esajas, 191 Gak under, v.1-8. Kort orgelkoral, Gak under, v.9-16. Prædiken med sagt trosbekendelse. Motet. 201. Det hellige

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Bibelløb med spørgsmål

Bibelløb med spørgsmål Bibelløb med spørgsmål Ved gennemførelsen af dette bibelløb bliver der et spørgsmål til hvert kapitel i Børnebibelen. Ubemandede poster Løbet lægger op til poster uden bemanding, hvor børnene i stedet

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Side 1 Om forlaget Kosmologisk Information. - Oplysning om centre hvor der er foredrag om og undervisning i Martinus åndsvidenskab.

Side 1 Om forlaget Kosmologisk Information. - Oplysning om centre hvor der er foredrag om og undervisning i Martinus åndsvidenskab. 1 Side 1 2 Oplysning om forlaget KOSMOLOGISK INFORMATION. KOSMOLOGISK INFORMATION er et bogforlag med speciale i litteratur i relation til Martinus verdensbillede. Kosmologisk Information er en selvejende

Læs mere

For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn

For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn Notatet angår dels retningslinierne for, hvornår arbejdsgiveren kan kræve pengene tilbage, i tilfælde, hvor lønmodtageren har fået for

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Sola Scriptura. Vi har valgt følgende emner: 2015: Sola Scriptura 2016: Sola Fide 2017: Sola Gratia

Sola Scriptura. Vi har valgt følgende emner: 2015: Sola Scriptura 2016: Sola Fide 2017: Sola Gratia Sola Scriptura Inspiration til studiekredsaftener om Luthers skriftsyn Studiekredsmateriale til brug i menighederne med henblik på en markering af reformationsjubilæet 2017 I 2017 er det 500 år siden,

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere