Den danske filosofis historie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den danske filosofis historie"

Transkript

1 252 Anmeldelser valgt at udelade Slesvig. Men når der alligevel kommer omtale af hertugdømmet, er denne ikke altid lige godt udtrykt. Kortet side 10 har den fejl, at det udelader de kongerigske enklaver og først og fremmest Ribe fra kongeriget. Et andet kortproblem dukker op side 71 med hensyn til skoven Jarnwith, der også i teksten omtales med det tyske navn»dänischwold«(det korrekte er Dänischwohld). Den lå ikke på Tønder/Husum-kanten som angivet på kortet, men på Slesvigs sydgrænse mellem Kiel og Eckernförde. Side 322 lykkes det, at placere»kiel in Schleswig«Kiel ligger som bekendt i Holsten. Konklusion Jeg skal understrege, at det på trods af disse kritiske og diskuterende kommentarer har været særdeles givende at deltage i bedømmelsen af afhandlingen. Afhandlingen beskæftiger sig med et på mange måder vigtigt, ja endog globalt vigtigt emne, kan man hævde, og den er yderst vidende om dette. Hertil er det er jo i høj grad er en ambitiøs og stofrig afhandling. Jeg fristet til at sige, at afhandlingen rummer en hel skov af viden. Jeg vil endnu en gang glædes over, at nogen for en gangs skyld prøver at dække de mange århundreders historie, at binde middelalder og tidlig nyere tid sammen og at spejle en hel samfundsudvikling og oven i købet knytte sig til en international diskussion. Bjørn Poulsen STEN EBBESEN: Dansk middelalderfilosofi ca , Sten Ebbesen og Carl Henrik Koch (red.): Den danske filosofis historie bd. 1, Gyldendal s. STEN EBBESEN OG CARL HENRIK KOCH: Dansk filosofi i renæssancen , Sten Ebbesen og Carl Henrik Koch (red.): Den danske filosofis historie bd. 2, Gyldendal s. Løssalg pr. bind 348 kr., subskription 298 kr. For mere end tyve år siden påbegyndte Nyt Nordisk Forlag udgivelsen af en europæisk filosofihistorie i fire bind. Kun to bind nåede at udkomkaster et nærmere blik på lensregnskaberne fra de slesvigske len. Afgifterne er lignet på det enkelte svin; de er det, som i afhandlingen kaldes ad hoc afgifter. Og det vil sige, at oldengældens størrelse allermest har noget med nærhed til større skove at gøre. Jf. Bjørn Poulsen, Landesausbau und Umwelt im Schleswig , Dünger und Dynamit. Beiträge zur Umweltgeschichte Schleswig-Holsteins und Dänemarks, (Studien zur Wirtschafts- und Sozialgeschichte Schleswig-Holsteins, 31), udg. Manfred Jakubowski-Tiessen og Klaus- Joachim Lorenzen-Schmidt, Neumünster 1999, s

2 Den danske filosofis historie 253 me. Det ene var Carl Henrik Kochs bind om filosofien fra reformationen til oplysningstiden, mens Sten Ebbesens bind om filosofien i middelalderen og renæssancen, af årsager denne anmelder er uvidende om, aldrig så dagens lys. Koch og Ebbesen har nu fundet sammen om udsendelsen af en dansk filosofihistorie i fem bind, hvor Ebbesen i første bind beskriver tiden før reformationen, Ebbesen og Koch er fælles om andet bind om renæssancefilosofien, her defineret som perioden , mens Koch alene dækker tiden derefter, frem til 1950, i tredje til femte bind, som efterfølgende er udkommet. Initiativet fortjener ros, for det er første gang, at en sådan samlet fremstilling af dansk filosofi gennem tiderne er skrevet. Ebbesen får ved denne lejlighed revanche for den europæiske middelalderfilosofi, der aldrig udkom, for at skrive en gennemgang af en særlig dansk middelalderfilosofi lader sig simpelthen ikke gøre. Det, der i realiteten er tale om fra Ebbesens hånd, er en fremstilling af en række filosofiske problemstillinger fra den europæiske middelalder, hvor eksemplerne»tilfældigvis«er hentet fra danske forfattere eller forfattere, der med overvejende sandsynlighed er født i Danmark. Ebbesen og Koch er udmærket klar over, at en særlig dansk filosofi ikke findes. Filosofien i Danmark har altid været uløseligt forbundet til tankestrømme ude fra Europa. I indledningen skriver de:»kun i den forstand, at der findes danske, der har filosoferet, findes der en dansk filosofi«(bd. I, s. 7). Problemet er jo så at definere, hvem der er danske. Den danske konges dansktalende undersåtter kvalificerer sig umiddelbart, og det samme gør nordmændene i bind 2 (og frem til 1814, må det formodes). Tysktalende undersåtter fra Slesvig og Holsten er derimod som hovedregel udeladt. Et andet forhold, der har øvet indflydelse på udviklingen af filosofien i Danmark, er, om der har været en institutionel ramme eller et intellektuelt miljø, hvor filosoferen kunne finde sted, eller ej. Før 1479, hvor Københavns Universitet blev etableret, var den institutionelle ramme ikke så stærk, men i tiden efter kunne forskellige traditioner eller normer opstå, hvilket kunne give filosofien et bestemt præg, hvormed den kunne adskille sig fra andre landes traditioner eller normer. For Ebbesens bind 1 gælder det imidlertid, at han først og fremmest må behandle filosofihistoriske problemer i relation til danskere, der har filosoferet i udlandet, fortrinsvis Paris. Man kunne derfor drilsk tænke sig, at omtrent den samme bog kunne skrives som del af fx en belgisk eller tjekkisk filosofihistorie. Til gengæld kunne man tro, at redaktørerne ville give en nærmere bestemmelse af, hvad filosofi er. Men værket har ingen definition. Man

3 254 Anmeldelser har ligefrem med vilje undgået en sådan. Det nærmeste, man kommer, er en definition af filosofi som det, en given samtid har opfattet som filosofi (I, 9). Så har man ikke lagt sig fast på for meget. Implicit fremgår det at være emner, der er blevet undervist i på universiteterne i først og fremmest logik (dialektik), men for og 1600-årenes vedkommende er medtaget en række forfatteres videnskabsteoretiske overvejelser (fx Tycho Brahes og Niels Stensens). Disse kan samles under kategorien naturfilosoffer. Den meget løse definition af, hvad filosofi er, viser sig dog hurtigt at være både rimelig og funktionel. En for rigid definition ville have lagt snærende bånd på fremstillingen, ikke mindst fordi det næppe ville være muligt at finde en mere snæver definition, der ville være anvendelig over det store tidsrum, der gabes over. Bind 1 begynder med Anders Sunesens Hexaëmeron fra sidst i 1180 erne og går via en kort omtale af biskop Gunner af Viborg over til det, der er bogens altdominerende kapitel, nemlig det 110 sider lange kapitel 4 om filosofien i det sene 1200-tal. Vi får heri en indgående fremstilling af filosofiske problemstillinger fra Paris set gennem fire, måske fem, danskeres øjne: Martinus, Boethius, Johannes Primus, Johannes Secundus og så den tvivlsomme og anonyme pseudo-dansker, som Ebbesen kalder ham. Universitetet i Paris var centrum for 1200-tallets europæiske filosofi, som især excellerede i aristotelismen. Hele rammen for filosofiens dyrkning var dog teologisk, og Ebbesen er omhyggelig med at sætte den filosofiske tænkning ind i dens rette teologiske sammenhæng. Aristoteles lod sig dog ikke sådan bare tilpasse den kristne kirkes læresætninger, og som århundrederne før og efter var også 1200-tallet vidne til stedvis heftige opgør mellem»filosoffer«og»teologer«. Anførselstegnene må med, når man bruger disse ord, for der var ikke tale om to adskilte professioner. Filosofferne var nemlig også teologer. Som minimum var de kristne med en vis teologisk skoling, men adskillige var endvidere medlemmer af en af tiggermunkeordenerne. Det gjaldt vist nok også for danskerne. Boethius synes at have været dominikaner, dog nok først efter at han havde forladt Paris. I det hele taget gælder det, at de biografiske oplysninger om disse danske 1200-tals filosoffer er meget sparsomme. Når kirke- og lærdomshistorikere skal opregne berømte konfrontationer mellem teologi og filosofi i verdenshistorien, får det opgør, der fandt sted i Paris i 1270 erne, en fremtrædende placering på manges liste. De parisiske magistre i filosofi havde på dette tidspunkt skabt en rig disputationskultur. Med Ebbesens ord var der ikke noget i verden, man ikke kunne filosofere om (I, 61). Problemet var, at de filosofiske diskussioner kastede facit af sig, der ikke harmonerede med ortodoks,

4 Den danske filosofis historie 255 kristen virkelighedsforståelse. Biskoppen af Paris intervenerede med en række censurpålæg, som kom til at gå igen i den fortsatte debat om forholdet mellem teologien og filosofien helt frem til moderne tid. Det gik først og fremmest ud på, at filosofferne skulle holde fingrene fra rent teologiske emner (det skulle de overlade til teologerne alene), og hvis de diskuterede filosofiske emner, der havde berøringsflader med teologien, måtte de ikke drage slutninger, der rokkede ved de kristne dogmer. Filosofferne fandt i begyndelsen veje til at omgå censuren, så i 1277 så biskoppen sig nødsaget til at udfærdige en liste med 219 specifikke filosofiske udsagn (teser), som det blev forbudt (truslen var ekskommunikation) at forfægte. Den danske vinkel er her ikke at kimse ad. Det har vist sig, at en betydelig del af de teser, der blev forbudt, var forfattede af Boethius fra Danmark, der på det tidspunkt underviste i Paris. Problemet med Boethius og hans ligesindede var ikke, at de var gudløse. Den slags tolkninger er en vildfarelse. Deres brøde var snarere, at de var konsekvente logikere. Filosofiens sprog førte til antagelser, som man enten kunne dømme sande eller falske, og så var det for så vidt lige meget, om den filosofiske sandhed stemte overens med Bibelen eller for den sags skyld med den omgivende verdens fremtoning. Sandt og falsk handler om de præmisser, man stiller op. Som Boethius et sted argumenterer, så ville, hvis der nu ikke var nogen mennesker i verden, sætningen»et menneske er et menneske«være falsk, mens»et menneske er ikke et menneske«ville være et sandt udsagn. Det var stringent logisk, men for pariserbiskoppen var det en farlig relativisme, der kunne medføre, at de eviggyldige sandheder, han forvaltede qua sit embede, i givne (om end tænkte) situationer kunne være falske. Sammen med Anders Sunesen er Boethius nok den mest kendte, eller mindst ukendte, af de danske middelalderfilosoffer. Under kategorien komplet ukendt for de allerfleste vil Niels Drukken (Nicolaus Drukken de Dacia) være. Det er sikkert kun læsere af Corpus Philosophorum Danicorum Medii Aevii, der er kildeudgivelsen af danske middelalderfilosoffer, og som danner grundlaget for bind 1, der vil have stødt på navnet før. Men Ebbesen forskertser ikke muligheden for at meddele udførligt om Drukken, der virkede på universitetet i Paris i 1340 erne, efter at han samme sted var blevet magister i filosofi. Til trods for at man kun kender to små håndskrifter fra ham, og at de næppe har haft målelig indflydelse på filosofihistorien og slet ikke i Danmark, hvor Drukken ikke vides at have sat sine ben siden sin ungdom får han en indgående behandling over godt 20 sider. Det er lige så meget plads, som der vies Niels Hemmingsen i bind 2, og det er måske en diskutabel vægtning af stoffet.

5 256 Anmeldelser Var Drukken bevisligt dansker, er det straks værre med den ukendte forfatter til et forsvarsskrift fra ca for den ockhamske filosofi. Det findes kun bevaret i et enkelt håndskrift i Rom. Ebbesen kalder forfatteren Ockhams Forsvarer, og det eneste, der kvalificerer håndskriftet til at blive udførligt gennemgået over 13 sider, er, at forfatteren i et af sine eksempler betjener sig af to geografiske lokaliteter, det ene Rom, det andet Danmark (Dacia). Ebbesen mener, at det var tilpas unormalt at bruge Dacia i den slags sammenligninger til, at forfatteren må have været dansker eller i det mindste en udlænding med et særligt forhold til Danmark. Ja, man kan jo gætte på så meget, men strengt taget kan det vel lige så godt være en romer, der har kontrasteret sin hjemby med den af ham kendte region, der lå længst væk mod nord. Det forhold at Ockhams Forsvarer ikke bare er med, men vies så stor en plads, bringer os ind på spørgsmålet om bogens intenderede læsere. Ebbesen skriver præcist, nogle ville sige tørt, men ikke uden et glimt i øjet. Ofte får gennemgangen dog karakter af at være for de indviede. En smagsprøve kan gives. Om en passage hos forfatteren til forsvaret for Ockham, skriver Ebbesen (I, 199) følgende:»når man spørger om hvad en substans er, skal svaret søges i et kvidditativt (»hvadhedsligt«) begreb (conceptus quiditativus) og dets sproglige udtryk, men andre spørgsmål besvares af denominative termer (begreber og ord), dvs sådanne, som benævner substansen ud fra en vis synsvinkel. Aristoteles ni accidenskategorier er ifølge vor forfatter netop systemer af sådanne denominative tegn.«jeg benægter ikke, at Ebbesens karakteristik rammer hovedet på sømmet, men sproget er ikke for den uøvede. Hvad Aristoteles ni accidenskategorier er for noget, bliver da heller ikke forklaret nogen steder, men forudsættes bekendt. Det er der for så vidt ikke noget galt i, hvis man henvender sig til andre filosoffer. Det nævnes blot her for at imødegå falske forventninger til værket. Den danske filosofis historie kan ikke sammenlignes med fx Gyldendals Dansk litteraturhistorie eller Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, hvor fremstillingen så vidt muligt søger at henvende sig til den interesserede almenhed. Ebbesens vilkår er også anderledes. Han meddeler her oversættelser for første gang til et dansk publikum, så manglen på popularisering skal være ham undskyldt. For begge binds vedkommende gøres der på omslagets bagside da også opmærksom på, at værket er»skrevet og formidlet så forståeligt, som emnet tillader.«på mange måder bærer værket mere præg af at være en videnskabelig afhandling, hvilket forstærkes af fodnoterne, hvor man kan følge de mange latinske citater, der i brødteksten er gengivet i forfatternes danske oversættelser. Der er ingen generel litteraturvejledning, og der er i almindelighed

6 Den danske filosofis historie 257 udvist sparsommelighed mht. litteraturhenvisningerne. Princippet synes at være, at forfatterne går ud fra originalteksterne, så kun dér, hvor der findes sekundærlitteratur, der specifikt berører forfatterens ærinde, bliver der henvist til den. Da sekundærlitteraturen om de danske middelalderfilosoffer er overskuelig, fungerer det bedst i bind 1. For flere af de omtalte personer i bind 2, fx Tycho Brahe og Niels Stensen, gælder det, at litteraturen er mere omfangsrig, men der henvises dog løbende i noterne til et udvalg af den væsentligste litteratur om disse og andre biograferede personer. Endelig er hvert bind forsynet med et navneregister, der er gjort ekstra anvendeligt ved at meddele de indekseredes fødsels- og dødsår samt deres profession. Middelalderens, og det meste af renæssancens, filosofi var i syllogismens vold, og for især bind 1 gælder det, at det med god ret kunne have haft undertitlen»syllogismens historie i Danmark.«Som historiker griber man derfor med glæde til de sider, hvor vi for en stund træder ud af syllogismernes skygge og ser filosofferne for os som mennesker af kød og blod og, ikke mindst, den bredere samfundsmæssige betydning deres filosofiske træning kunne få. Et sådant glimt får vi med Tue (Tuve) Nielsen fra Viborg, der efter sytten års studier i Erfurt vendte hjem og hurtigt derefter fik ærkebispeembedet i Lund, som han overtog i I den egenskab virkede han til sin død i Som ærkebiskop var Tue rigsrådets førstemand, og de mange administrative pligter har sikkert hindret, at hans interesse for metafysik, som er bevidnet i håndskrifter fra Erfurttiden, kunne dyrkes særligt intensivt. Heri havde han fremsat overvejelser, der set i lyset af hans senere karriere skærper vor interesse for dem. Bl.a. havde han fastslået, at den for staten nyttige jura var en i forhold til metafysikken inferiør videnskab, for det var den sidste, der var anvendelig for sjælens frelse, i sammenligning med hvilken indretningen af staten var underordnet. Derfor burde også adelsmænd interessere sig noget mere for metafysik frem for jura, men når det ikke var tilfældet, skyldtes det adelens manglende kundskaber, samt»at mange er mere villige til at gøre noget for deres griskhed end for deres egen fuldkommengørelse«(i, 222). Tue var ærkebiskop i næsten 30 år, og mon ikke han formåede at nedtone metafysikken som ledetråd i forholdet til sine verdslige, adelige medrigsråder? I øvrigt må det antages, at Tue selv var af adelig herkomst, selv om intet fast bevis foreligger herfor. Med grundlæggelsen af Københavns Universitet i 1479 toner bind 1 ud. Hermed blev der skabt en institutionel ramme for en kontinuerlig filosofiundervisning med tilhørende publikationer, lærebøger og disputatser. For bind 2 gælder da også, at der i al væsentlighed er tale om

7 258 Anmeldelser en fremstilling af filosofien ved Københavns Universitetet frem til Bind 2 begynder med et udblik, forfattet af Ebbesen og Koch i fællesskab, over reformationstidens brud med skolastikken. I bindets andet kapitel skriver Koch om filippisme og protestantisk naturret i 1500-tallet. I begge disse kapitler fremgår det tydeligt, hvor mange kræfter der blev sat ind på at få teologien og filosofien til at eksistere sideløbende, men uden gensidig indblanden. At det for selv de ihærdigste af reformatorerne var uhyre vanskeligt at gøre dette i praksis, er til gengæld også tydeligt. Man accepterede derfor anvendelsen af filosofisk terminologi på teologiens område, og Koch viser i sin analyse af en prædiken af Peder Palladius fra 1552, hvordan dens argumentation er bygget op over Melanchthons aristoteliske dialektik (II, 35). Andet binds centrale kapitel er Ebbesens fortsættelse af den logiske og metafysiske tænknings historie. I kapitel 3, der næsten er 180 sider langt, fremlægger han en veritabel tour de force-gennemgang af danske disputatser og lærebøger i filosofi fra reformationstidens Melanchthonprægede lærebøger over ramismens indflydelse omkring år 1600 til neoaristotelismens storhed og fald i det 17. århundrede. Ebbesen har gennemlæst, hvad der forekommer at være samtlige filosofiske lærebøger og universitetsdisputatser fra den behandlede periode. Selv afhandlinger, der ikke nåede videre end til manuskriptstadiet, har han studeret i Det Kongelige Biblioteks håndskriftssamling. Ebbesens bidrag til bind 2 præsenterer derfor helt ny viden om den danske filosofi i navnlig 1600-tallet. Man skal holde ørene stive for at følge med i de disjunkte modaliteter ved det værende, de porphyrianske prædikabilier i læren om anteprædicamenta, og hvad vi ellers hører om. Ebbesen skal dog være tilgivet, for det er jo de emner og de begreber, der er temaet for de skrifter, han fortæller om, og hvis man tilstræber en videnskabelig præcis forklaring af deres indhold, må der selvfølgelig være grænser for de omskrivninger, man kan foretage. Alene i kapitel 3 gennemgås vel en fyrretyve filosoffers værker, så det er klart, at der skal gives nogle hurtige karakteristikker og domme. En gang imellem lader det dog til, at selv Ebbesen løber lidt sur i det. Om en af de store inspirationskilder for den danske filosofi i den lutherske ortodoksis tidsalder, italieneren Zabarella (som i skyndingen er blevet til Zarabella et par steder (II, 175 og 183)), siger Ebbesen (II, 108), at denne skrev en forbilledlig klar afhandling om logikken, hvorpå han et par linier nede bringer et citat fra bemeldte afhandling, der nu karakteriseres som omstændelig. Det er også klart, at det for en ikke-filosof let kommer til at virke meget faginternt. Det, vi får, er argumentations-

8 Den danske filosofis historie 259 historie, mens den måde, hvorpå fx Petrus Ramus filosofi blev opfattet som værende politisk farlig ved det 17. århundredes begyndelse, ikke berøres meget. Det kan man så overlade til historikerne at fortælle om. De har i alle tilfælde med dette bind bedre forudsætninger end før for at forstå, hvad ramismen var for en størrelse. Retfærdigvis skal det siges, at Ebbesen ikke isolerer filosofien fuldstændig i elfenbenstårnet. At filosofien var et alvorligt samfundsanliggende, vises med eksemplet Christian Nold, der i 1667 blev afskediget fra sit teologiprofessorat, fordi han i sin lærebog i logik havde benyttet eksempler, der kunne tolkes som loren opbakning til den endnu unge enevælde. Ellers var det ikke politikken direkte, men forholdet til teologien, der var den største erhvervsrisiko for filosofferne. Eller»filosofferne«. For endnu i 1600-tallet gør det sig gældende, at forfattere til lærebøger i logik var solidt funderet i teologien. Tag nu bare Nold, der var teologiprofessor. Han var da også mest på linie med biskoppen af Paris i 1277, når det kom til forholdet mellem teologien og filosofien: Nold hævdede, at man ikke måtte anvende logikken i bibelfortolkningen, før end man havde gjort sådan som Moseloven befalede jøderne, at gøre med de kvinder, der blev taget som krigsbytte: inden samkvem med dem skulle man sørge for, at deres hår og negle blev klippet ned, og at de aflagde deres gamle klæder. Med andre ord skulle filosofien gøres ufarlig for religionen. Nold og hans efterfølgere står også centralt i opgøret mod det tidlige 1600-tals neoaristotelisme. Men, som Ebbesen påviser, skete det ikke ud fra den i historieforskningen sædvanlige opfattelse, at det var den naturvidenskabelige revolution, altså fremkomsten af en empiristisk videnskab, der gjorde udslaget i hvert fald ikke inden for logikfaget. For Nold og præsten Johan Brunsmand (forfatter til en logikgrundbog fra 1679) gjaldt det med Ebbesens ord (II, 228), at den»kristne teologi dikterer vilkårene for videnskaberne, og dermed er en aristotelisme i virkeligheden ikke mere mulig. Tilbage bliver kun nogle aristoteliske termer og lidt aristotelisk teknik, men intet aristotelisk system.«i forlængelse heraf siger Ebbesen, at den væsentligste drivkraft bag forsøgene på at»sprænge syllogistikken i luften«(ii, 230) i det sene 1600-tal var religiøst motiveret. Bindet afsluttes med to kapitler forfattet af Koch, hvori han gennemgår naturfilosofien fra sidst i 1500-tallet (Peder Sørensen, Tycho Brahe og Cort Aslaksen) til sidst i 1600-tallet, hvor aristotelismen, der havde fejet den konkurrerende paracelsisme og nyplatonisme til side, blev udfordret af Descartes tænkning og en med Francis Bacon forbundet empirisme. Det gøres fortrinligt, dog stadig uden megen samfunds-

9 260 Anmeldelser mæssig perspektivering. Kochs afsluttende to kapitler adskiller sig fra Ebbesens ved, at hans materiale ikke er så kongruent og umiddelbart sammenligneligt som de logikdisputatser, Ebbesen analyserer. Endvidere forekommer de astronomer, fysikere og læger, som Koch gennemgår, at være mindre teologisk affekterede end Ebbesens dialektikere, der oftest selv var teologer. Det passer nok Koch godt, for selv om han ikke kan beskyldes for at forklejne hverken kristen teologis eller magiske verdensbilleders udbredelse i den lærde verden, så er det dog fremkomsten af en ny, moderne naturvidenskab i løbet af 1600-tallet, der er hans hovedærinde. Sammenlignet med udførligheden i bindet om middelalderen har Koch dog mindre plads til rådighed til at skildre denne udvikling. Det kan synes rimeligt, at middelalderen får et bind for sig, men det forrykker i høj grad væsentlighedsbilledet. Fra middelalderen behandles kun en håndfuld filosoffer, ja, der findes ikke flere folk at skrive om, men til gengæld gøres det udtømmende. Når vi kommer i nærheden af 1700-tallet, bliver pladsen derimod trang: Rasmus Bartholin må nøjes med ca. 3 tekstsider, Caspar Bartholin den yngre med endnu mindre. Med bl.a. de to får cartesianismen i forskellig grad sine danske talsmænd, og man kunne nok ønske, at Koch her havde haft mulighed for at gå mere i detaljen. Bind 2 slutter med Niels Stensen, der er med for det, man kan kalde hans videnskabsfilosofi. Her ses brydningen mellem det nye og det gamle tilsyneladende klart: Med hensyn til anatomien skrev Stensen, at dens ufuldkommenhed skyldes, at man ikke har opfattet kroppen med tilstrækkelig systematik eller matematik: matematikken er det sprog, der skal til for at forstå enhver automat, herunder kroppen. Kroppen, og naturens verden som sådan, kan vi dog kun erkende gennem de sekundære årsager. Naturlovene skyldes en primær årsag, vi ikke kan erkende videnskabeligt: Gud. Det var dog stadig Stensens mening, at indsigten, som de»sekundære«videnskaber gav, skulle føre mennesket til at elske guddommen. Fx skulle anatomiens erfaringer om legemets kunstfærdige indretning få os til, med Stensen ord, at fatte sjælens værdighed og kende og elske skaberen (II, 316). Det var ord, der kunne være udtalt af Melanchthon 150 år før, eller for den sags skyld have vundet bifald hos biskoppen af Paris i For det grundlæggende spørgsmål angik stadig forholdet mellem tro og viden, og hele tiden er det en given præmis, at ikke kun tvivlen, men også visheden skal komme Gud til gode. Det moderne ved 1600-tallets videnskabsideal forekommer mig derfor stadig at være ansatser, og Koch peger da også selv på fx Lockes An essay concerning human understanding (1690) som igang-

10 Sejren i kvindens hånd 261 sætter af en forstærket nøgtern empirisme i tiden, men det var i tiden, der fulgte: 1700-tallet. Tillad mig afslutningsvis at påpege to unøjagtigheder: Det første angår noget, der altid har været en kilde til forvirring i kirke- og lærdomshistorien. Koch skriver (II, 29) at dialektikprofessoren efter reformationen samtidig var vikar for universitetets theologus primus, der altid var identisk med Sjællands biskop. Det er rigtigt, at dialecticus var vikar for biskoppen, men dennes»stillingsbetegnelse«på universitetet var sædvanligvis blot episcopus, eller også theologus tertius. Theologus primus (eller summus) var derimod en betegnelse for den af de ordinære teologiprofessorer, der havde størst anciennitet, men som ikke var biskop. At bispen reelt var højest af rang, og dermed primus af gavn, er en anden sag. Det har ikke nogen forståelsesmæssig betydning for teksten, men når man nu vil bruge det latinske begreb, bør det vel være det rigtige. For det andet hedder det (II, 262), at Tycho Brahe i 1571 slog sig ned på Herrevad kloster, som hans bror havde rådighed over. Det var nu ikke hans bror, men hans morbror, Steen Bille, der havde Herrevad i forlening. Disse småting rokker dog ingenlunde ved det samlede robuste indtryk af de to bind, der lover godt for fortsættelsen. Morten Fink-Jensen ANDERS BØGH: Sejren i kvindens hånd. Kampen om magten i Norden ca Aarhus Universitetsforlag sider. Det kræver et vist mod at gøre dronning Margrethes første årtier som regent til genstand for et disputatsarbejde. Hvad nyt kan der være at sige, når talrige forskere i over 100 år har tumlet med den ældre unionstids grundlæggende spørgsmål: hvorfor og hvordan dannedes den nordiske union? Hvilken vægt skal vi lægge på ideologiske, dynastiske og nationale målsætninger, og var det i virkeligheden den store personlighed, økonomiske eller udenrigspolitiske forhold der gjorde udslaget? Alt dette har Anders Bøgh været optaget af, selvom afhandlingen savner den afrunding den kunne have fået ved at blive ført helt frem til det store kroningsmøde i Kalmar Forfatteren følger den almindelige udvikling i historiografien bort fra Allens synspunkt at unionen drejede sig om de nordiske folks forening, og som alle andre diskuterer han de hovedspørgsmål som Erslev behandlede i sin grundlæggende biografi om dronning Margrethe: realpolitikeren, hendes personlighed og metoder, dronningens forhold til adel og kirke, økonomien og udenrigspolitikken, arbejdet på at styr-

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

en fysikers tanker om natur og erkendelse

en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015-2016 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Danmarks kirkehistorie

Danmarks kirkehistorie Martin Schwarz Lausten Danmarks kirkehistorie GYLDENDAL Indhold Forord 9 Middelalderen Missionstiden 12 Vikingernes hedenskab 121 Den første missionær 151 Ansgar 181 Den hedenske Gorm den Gamle og den

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Bibelens syn på autoriteter

Bibelens syn på autoriteter Møde i Bibelens syn på autoriteter Disposition 1. Definition af autoritet 2. Autoritetstabets historie 3. Bibelens autoritet 4. Treenighedens autoritet 5. Afledte autoriteter 6. Kefalæ-strukturen a) kirken

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Den lille katekismus - kirkens og skolens grundskrift

Den lille katekismus - kirkens og skolens grundskrift Den lille katekismus - kirkens og skolens grundskrift På reformationens tid var skolens undervisning udelukkende et kirkeligt ansvar. Man blev undervist i klosterskoler og lignende, og skolen havde intet

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Indhold. Forord Indledning... 17

Indhold. Forord Indledning... 17 Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Kom, Sandheds Ånd og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed.

Kom, Sandheds Ånd og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 15.JULI 2012 6.SETRIN BRAHETROLLEBORG KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 AASTRUP KL. 14 (KIRKEKAFFE) Tekster: 2.Mos.20,1-17; Rom.3,23-28; Matth.19,16-26 Salmer: 392,512,493,621,444 Kom, Sandheds

Læs mere

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN Martin Luther Om verdslig øvrighed Martin Luther Om verdslig øvrighed På dansk ved Svend Andersen Aarhus Universitetsforlag Martin Luther

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Indledning Denne lille bog (eller fragment af en bog, kaldet Lille alfa ) er en selvstændig introduktionsforelæsning til fysikken, dvs. det

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM SIDE 1 AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM ÉN KRISTENDOM ELLER FLERE KRISTENDOMME? Kristendom opstod og udviklede sig til en selvstændig

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 750 Nu titte til hinanden Dåb: 448.1-3 + 4-6 41 Lille Guds barn 292 Kærligheds og sandheds ånd (438 Hellig, hellig, hellig 477 Som korn) 726 Gak ud min

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed Tekster: Præd 5,9-19, 1 Tim 6,6-12, Luk 12,13-21 Salmer: Rødding 9.00: 321 O kristelighed 367 Vi rækker vore hænder frem 633 Har hånd du lagt 726 Gak uf min sjæl Lem 10.30 321 O kristelighed 307 Gud Helligånd,

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (Luk 7,36-50): En af farisæerne indbød

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Kundskab vs. Kendskab

Kundskab vs. Kendskab Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Livet efter døden. Hvad sker der når vi dør? Vi tilbyder et arrangement, hvor vi snakker om emnet

Livet efter døden. Hvad sker der når vi dør? Vi tilbyder et arrangement, hvor vi snakker om emnet Livet efter døden Hvad sker der når vi dør? Vi tilbyder et arrangement, hvor vi snakker om emnet Livet i den usynlige verden En kendis vender tilbage fra de døde og fortæller sin historie. Den bedste modgift

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2010 Institution HTX Vibenhus Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Manuskriptvejledning for Juristen

Manuskriptvejledning for Juristen Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 Fyldt af glæde 69 Du fødtes på jord 376 Lyksaligt det folk Nadververs 248 v. 4 på Alt hvad som fuglevinger fik 722 Nu blomstertiden

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

vederfarelser. overtro.

vederfarelser. overtro. Prædiken 10 søndag efter Trinitatis, 2. tekstrække, Matth. 11,16-24. bemærket vistnok ikke fordi, der er lagt op til, at det skal gå Sodoma særligt tåleligt. Kanske at sådanne udsagn skurrer noget i ørene.

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Sygeplejens hellige gral

Sygeplejens hellige gral 1 Sygeplejens hellige gral Jacob Birkler, cand.mag. Sygeplejens kerne er svær at italesætte. Derfor bliver den let til en hellig gral, som kun sygeplejersker kan se. Men sygeplejen kan ikke udvikles og

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2015 Institution VUC Hvidovre Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Filosofi C Margaret

Læs mere

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Retur til indholdsfortegnelse

Retur til indholdsfortegnelse Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER

Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER Nyt Juridisk Forlag 2011 Kristine Garde Retsteologi Udvalgte emner 1. udgave, 1. oplag 2011

Læs mere

Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os

Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12,1-16 Salmer: 176 Se hvor nu 179 Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig 200. 1 Jesus er mit liv i live 59 Jesus os I år kan man palmesøndag vælge mellem

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

ordets magt retorisk tænkning der holder

ordets magt retorisk tænkning der holder . Christian kock ordets magt retorisk tænkning der holder. 1: før 1900 Ordets magt Christian Kock Ordets magt Retorisk tænkning der holder I: Før1900 Samfundslitteratur Christian Kock Ordets magt Retorisk

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Logisk set. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet. Sokrates dialoger blev beskrevet af Platon ( f.kr.

Logisk set. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet. Sokrates dialoger blev beskrevet af Platon ( f.kr. Logisk set Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Glimt af logikkens historie Sokrates dialoger blev beskrevet af Platon (427-347 f.kr.) logos dialog Aristoteles (384-322 f.kr) analytikken

Læs mere

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål.

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. november 2016 Kirkedag: 1.s.i adv/a Tekst: Sl 24; Rom 13,11-14; Matt 21,1-9 Salmer: SK: 87 * 447 * 450 * 75 * 83 * 80,4 * 74 LL: 87 * 75 * 83 * 80,4

Læs mere

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn August 2015 Juni 2016 August Program for Nicolaifællesskabet 26.08 Bibelundervisning ApG. 1,1-14 Optakt til den åndelige krig! Gudsriget

Læs mere

Lærervejledning 7.-9. klasse

Lærervejledning 7.-9. klasse Lærervejledning 7.-9. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at arbejde mere

Læs mere

Filosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet

Filosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Filosofisk logik og argumentationsteori Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Nogle vigtige kendetegn på god videnskab rationalitet systematik éntydighed (klarhed) kontrollérbarhed

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2015 Institution Handelsgymnasiet ved Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

128TijdSchrift voor Skandinavistiek

128TijdSchrift voor Skandinavistiek 128TijdSchrift voor Skandinavistiek Wilhelm von Rosen. Månens Kulør. Studier i dansk bøssehistorie 1628-1912 Bd. I & II. Rhodos, København 1993. 872 sider (inkl. 170 illustrationer, navneregister og resumé

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere