At kunne læse og skrive? Eksplicit undervisning i læseforståelse og skrivekompetence med afsæt i en genrepædagogisk tænkning.

Transkript

1 Eksplicit undervisning i læseforståelse og skrivekompetence med afsæt i en genrepædagogisk tænkning CFU Sjælland 2012 Lene Herholdt leneherholdt@gmail.com At kunne læse og skrive? AIodning Læseforståelse FunkJonel læse- og skrivekompetence Literacy skrimkyndighed, tegnkyndighed KriJsk literacy A 1

2 FunkJonel læsekompetence At have funkjonelle læsekompetencer er at være i stand Jl at forsta, anvende og reflek- tere over skrevne tekster for gennem dete at opna sine mål, udvikle sin viden og sine muligheder og være i stand Jl at deltage i samfundslivet. Pisa 2009:22 Program Afsæt: Læseforståelse Hvorfor samspil mellem læsning og skrivning? Undervisning eksempler Hovedpunkter i en eksplicit undervisning i skrimsprog Pointer 2

3 Afsæt: læseforståelse Inferens / følgeslutninger Haller, Grænsebørn 3

4 For at forstå drager vi følgeslutninger - inferenser DefiniJon To informajoner inden for teksten kombineres. En informajon i teksten kombineres med en informajon uden for teksten. Komponenter i læseforståelse Bogstav lyd Viden om verden Ordforråd Viden om teksters funkjon, opbygning (struktur) og sproglige mønstre Viden om sprog - sprogsystem, betydning, sprogbrug Forståelsesstrategier og evne Jl at styre og regulere egen læsning (metaforståelse) 4

5 Hvorfor samspil mellem læsning og skrivning? SkriMsprog - skrimkyndighed Læsning og skrivning er to sider af samme skrimsproglige system. Der er tale om to funkjoner med udgangspunkt i det samme skrimsproglige system. Denne tænkning danner f. eks. baggrund for opdelingen i centrale kundskabs- og færdighedsområder ckf er i Fælles mål: Det skrevne sprog - læse og Det skrevne sprog skrive. 5

6 Skrivning i fag hvorfor? Skrivesituasjoner er ome koblet Jl faglig virksomhet. Fagenes skrivemåter gjenspeiler derfor deres egenart, indre logikk og arbeidsmåter. Berge, Skriving som grunnleggende ferdighet og som nasjonal prøve: 8 h=p://folk.uio.no/kjellbe/skriving.pdf Skrivning fremmer læsning Graham og Hebert (2010): WriJng to read Eleverne skal skrive om de tekster de læser InterakJon med teksten skr.: nedskrive reakjoner, analysere og fortolke teksten Skrive resumeer af teksten Skrive noter Jl teksten Skr. besvare spørgsmål, eller skrive spørgsmål Jl teksten og besvare dem Undervis eleverne i skrivefærdigheder og kompetencer som indgår i det at producere en tekst Skriveproces Tekststrukturer Syntaks Stavning Eleverne skal skrive meget 6

7 Undervisning Eksempler Modeltekster Når man arbejder systemajsk med tekstens funk4on, type, struktur og sproglige mønstre er teksten letere at læse og forstå Og den kan bruges som modeltekst som afsæt for skrivning af hele faglige tekster. 7

8 NyhedsarJkel - struktur Chokolade gavner helbredet 14: marts Spis mørk chokolade for din sundheds skyld. Men lad være med at spise for meget. Chokolade er godt for helbredet. Chokolade giver lavere blodtryk og lavere risiko for at få et slagjlfælde eller et hjerteanfald. Det viser tysk forskning. Der skal ikke meget chokolade Jl, siger dr. Brian Buijsee fra det tyske insjtut for human ernæring Jl Videnskab.dk. Seks- ode gram er nok - Seks- ote gram om dagen er nok, fastslår han. Undersøgelsen er netop offentliggjort i det videnskabelige JdsskriM European Heart Journal. Forskerne har analyseret data fra en stor undersøgelse. Her har man fulgt cirka personer fra Personerne var mellem 35 og 65 år. Kakao er sund Forskerne mener, at det er kakaoen, som er sund. Den indeholder nemlig flavanoler. De frigør kvælstof- ilte, som får de små muskler i blodkarrene Jl at udvide sig. Det betyder, at blodtrykket sænkes. Kvælstof- ilten forbedrer også blod- pladernes funkjon, så blodet flyder letere. Pas på vægten Mørk chokolade indeholder mere kakao og flere flavanoler end lys chokolade. Andre undersøgelser har da også peget på, at det er den mørke chokolade, der er sundest. Selv om det er sundt at spise chokolade, skal man ikke gå amok i det. Chokolade indeholder nemlig vældig mange kalorier. Og det er rigjg usundt at være overvægjg. sup@ritzau.dk Oversigt over struktur i nyhedsarjklen Kernenyhed (Hyppigt i rubrik og mellemrubrik) SatelliTer med uddybning af kernenyhed Uddybning Årsager, konsekvenser Belæg for kernenyheden Kontekstualisering Vurdering Peter White

9 SJlladsering ved at bruge skeletekster Røde Kors: Sandholm har for mange beboere 12:04-8. april Der bor flere asylsøgere i Sandholm, end centret har plads 4l. Det skaber konflikter mellem beboerne, siger Røde Kors eler onsdagens knivdrab på centret. Asylcentret Sandholm i Nordsjælland er overfyldt. Røde Kors må nogle gange sende asylansøgere på hotel eller vandrehjem, fordi der ikke er plads Jl dem i Sandholm. Det siger generalsekretær for Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl. - Vi har oplevet at have 200 flere beboere på Center Sandholm, end der er plads Jl. Vi har i flere år prøvet at råbe de ansvarlige polijkere op for at få flere pladser, siger Anders Ladekarl. I sidste måned måte Røde Kors for eksempel lade 175 asylansøgere bo i feriehyter i Karrebæksminde. (Skriv en satellit som drejer sig om konsekvenser) Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx. Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx. Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxx. Røde Kors har selv del i ansvaret Karsten Lauritzen er integrajons- ordfører for Venstre. Han siger, at Røde Kors selv har en del af ansvaret for forholdene i Sandholm. - Røde Kors får et beløb for hver asylansøger Jl at drive asylcentrene. Røde Kors er også med Jl at amale hvor mange asylansøgere, der skal være plads Jl på centrene, siger Karsten Lauritzen. Men det er ikke rigjgt, siger Anders Ladekarl. - Det er slet ikke op Jl os i Røde Kors. Vi skal sørge for så gode forhold som muligt for de folk, der kommer herjl. Derfor presser vi også voldsomt på for at få flere pladser, siger Anders Ladekarl. ust@ritzau.dk ligejl.nu SJlladsering ved at bruge skeletekster Røde Kors: Sandholm har for mange beboere 12:04-8. april Der bor flere asylsøgere i Sandholm, end centret har plads 4l. Det skaber konflikter mellem beboerne, siger Røde Kors eler onsdagens knivdrab på centret. Asylcentret Sandholm i Nordsjælland er overfyldt. Røde Kors må nogle gange sende asylansøgere på hotel eller vandrehjem, fordi der ikke er plads Jl dem i Sandholm. Det siger generalsekretær for Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl. - Vi har oplevet at have 200 flere beboere på Center Sandholm, end der er plads Jl. Vi har i flere år prøvet at råbe de ansvarlige polijkere op for at få flere pladser, siger Anders Ladekarl. I sidste måned måte Røde Kors for eksempel lade 175 asylansøgere bo i feriehyter i Karrebæksminde. Drab hænger sammen med overbelægning Center Sandholm har plads Jl knap 600 beboere. Men i perioder er der over 800 beboere. Røde Kors mener, at onsdagens knivdrab på centret hænger sammen med overbelægningen. PoliJet må omere og omere Jlkaldes Jl voldsomme slagsmål mellem asylsøgerne. Onsdag blev en 30- årig asylansøger fra Afghanistan dræbt under et større slagsmål. Røde Kors har selv del i ansvaret Karsten Lauritzen er integrajons- ordfører for Venstre. Han siger, at Røde Kors selv har en del af ansvaret for forholdene i Sandholm. - Røde Kors får et beløb for hver asylansøger Jl at drive asylcentrene. Røde Kors er også med Jl at amale hvor mange asylansøgere, der skal være plads Jl på centrene, siger Karsten Lauritzen. Men det er ikke rigjgt, siger Anders Ladekarl. - Det er slet ikke op Jl os i Røde Kors. Vi skal sørge for så gode forhold som muligt for de folk, der kommer herjl. Derfor presser vi også voldsomt på for at få flere pladser, siger Anders Ladekarl. ust@ritzau.dk ligejl.nu 9

10 Hjælpeark 2 Jl novellestruktur Fupz Aakeson: Damen der elskede sin dreng i Endnu flere helt andre historier Novellens struktur Ro Ro brydes Uro Uro brydes Ro Hjælpeark Jl novellestruktur Ro Hvilken 4lstand eller orden går novellen ud fra som det givne? Ro brydes Hvad er begivenheden, det usædvanlige der bryder ind? 1. skæringspunkt Novellens struktur Uro Hvordan forløber mødet mellem begivenhed og orden? Uro brydes Og hvordan er reak4onen på begivenheden / 1. skæringspunkt? 2. Skæringspunkt = vendepunktet Ro Hvordan er udfaldet? 10

11 Hjælpeark 2 Jl novellestruktur Fupz Aakeson: Damen der elskede sin dreng i Endnu flere helt andre historier Ro Ro brydes Og når damen havde set sådan noget, gik hun rundt og vred hænderne og tænkte på sin lille dreng og at hun måde passe på ham, så der aldrig nogensinde skete noget med ham. Novellens struktur Uro Uro brydes Ro Skrivning kan udvikle læseforståelse og faglig viden Tænkeskrivning Bruges Jl: Organisere, huske, tænke, udforske, reflektere Kan være: Forskellige former for notatagning og grafiske fremsjllinger Jdslinje, resumé, referat, nummereret punkt- opsjlling, tankekort, taksonomier, trædiagram, kolonnenotater, årsag- følge- kort med pile, skemaer, billednotater PræsentaJonsskrivning Færdige tekster hvor man har en læser i tankerne gerne ud fra modeltekster 11

12 Hovedpunkter i en eksplicit undervisning i skrimsprog Lærerens eksplicite og sjlladserende undervisning Eksplicit undervisning Ved udtrykket eksplicit undervisning forstår jeg den undervisning som er konkret, og direkte viser eller forklarer hvad eleverne skal gøre, hvordan de skal gøre og hvorfor de skal gøre det. 12

13 SJlladsering Den midlerjdige støte som en lærer benyter for at vise eleven hvordan han kan gøre noget sådan at han selv senere kan gøre det på egen hånd. Det betyder at sjlladseringen er fremjdsretet og har Jl hensigt blot at give den nødvendige støte for at eleven udfordres Jlstrækkeligt Jl at lære nyt; og samjdig ligger der i begrebet at sjlladset xernes bid for bid når eleven mestrer det nye. Opbygning af et undervisningsforløb rækkefølge! I 4. klasse har de i nogen Jd arbejdet med forskellige genrer. Nu er de i gang med genren eventyr. Med det formål at opbygge læseforståelsesstrategier og skrivekompetence skal eleverne kende eventyrets opbygning (tekststruktur) og de sproglige mønstre i et typisk eventyr og kunne anvende dem Jl selv at skrive et eventyr. Arbejdet med eventyrgenren i 4. kl. tager afsæt i den viden eleverne allerede har om eventyr: Rammen er klassefællesskabet, lærer er ordstyrer og sekretær i en dialog hvor eleverne bidrager med deres viden som indgår i en fælles mindmap. Lærer nedskriver det formentlig hverdagssprog som eleverne bruger. 13

14 Anvendelse af viden varierede gentagelser Næste trin er at lærer er rollemodel i en fælles gennemgang hvor tekststruktur og sproglige mønstre fra elevernes fælles viden trækkes frem i et eventyr. Her bruger læreren elevernes vendinger og begynder samjdig at indføre faglige termer. I dag arbejder de i tomandsgrupper med at konstruere et spil om eventyrgenren. De skal anvende de faglige begreber de har lært, i spillet. Selve spillet skal konstrueres, og de skal skrive reglerne for spillet. HereMer byter de med et andet hold og afprøver deres spil. Til sidst melder de Jlbage Jl det andet hold hvordan det fungerede at bruge reglerne, hvordan det var at spille, og hvad de har lært. Elementer i en eksplicit, sjlladserende undervisning Før tydeliggøre hvad der skal foregå og vise hvordan Formål og program for dagen står på tavle/board, forklares kort, knytes sammen med hvad der skete sidst Lærer er rollemodel eller står for fælles undersøgende dialog så det vises og forklares hvad eleverne skal gøre. Under - sjlladsering af elevernes arbejdsprocesser Organisering, f.eks. CL- strukturer (møde på midten, giv én få én) StøTeark. Eks. strukturark Jl noveller, modeller Jl grafisk fremsjlling Lærerens guiding og spørgsmål EMer sjlladsering i forhold Jl at samle op på hvad eleven fandt ud /lærte 14

15 Elevernes dialogiske og undersøgende Jlgang Udvikling af forståelse og strategier kræver tænkning. Dialog skaber ressourcerne for tænkning fordi den giver mulighed for at sjlle spørgsmål, udforske og tydeliggøre koncepter, opsjlle hypoteser, foretage logiske slutninger og reagere på andres ideer (Gibbons 2002: 8-10, 14). I dialogen kan de faglige begreber og elevernes forståelse formuleres og reformuleres flere gange fordi både forskellige elever og læreren udtrykker sig undervejs, Undersøgelsen, læsningen, skrivningen og dialogen spiller sammen. Undervejs og afslutningsvis kan læreren samle op, pointere og understrege udtryk, begreber og ny viden som er skabt. Pointer Arbejd systemajsk med tekstens funk4on, type, struktur og sproglige mønstre Undervis konkret i læseforståelses- og skrivestrategier Skab mange forskellige sprogbrugssituajoner med skrim, (sam)tale, læsning, refleksion gennemtænkt rækkefølge og varierede gentagelse (lærer- og elevroller) Støt elevernes vej fra tale- Jl skrimsprog ved at undervise eksplicit i hvad eleverne skal gøre, og ved at sjlladsere udvikling af strategier helt konkret (Lærerroller) Lærers og elevers funkjoner og roller Lærerens eksplicite, sjlladserende undervisning før, under og emer læsningen Elevernes undersøgende og reflekterende Jlgang Organisering som skaber mulighed for dialog, faglig og sproglig udvikling (klassefællesskab, gruppe, par, individuelt) 15

16 Læs mere Graham, S. & Herbert, M. A. (2010): WriEng to read: Evidence for how wrieng can improve reading. A Carnegie CorporaEon Time to Act Report. Washington, DC: Illiance for Excellent EducaJon. htp:// Hammond, Jennifer (2012): Mundtlig sprogudvikling som bro Jl literacy: SJlladsering af læring hos australske elever med engelsk som andetsprog. i Viden om læsning nummer 12, htp:// content/uploads/hammond.pdf Herholdt, Lene (2012): Undervisning i læseforståelse og skrivekompetence i dansk og andre fag hvorfor, hvad og hvordan. NaJonalt videncenter for læsning. htp:// om/laesning- det- grundlaeggende/ laeseforstaaelse/ 16