At kunne læse og skrive? Eksplicit undervisning i læseforståelse og skrivekompetence med afsæt i en genrepædagogisk tænkning.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At kunne læse og skrive? Eksplicit undervisning i læseforståelse og skrivekompetence med afsæt i en genrepædagogisk tænkning."

Transkript

1 Eksplicit undervisning i læseforståelse og skrivekompetence med afsæt i en genrepædagogisk tænkning CFU Sjælland 2012 Lene Herholdt At kunne læse og skrive? AIodning Læseforståelse FunkJonel læse- og skrivekompetence Literacy skrimkyndighed, tegnkyndighed KriJsk literacy A 1

2 FunkJonel læsekompetence At have funkjonelle læsekompetencer er at være i stand Jl at forsta, anvende og reflek- tere over skrevne tekster for gennem dete at opna sine mål, udvikle sin viden og sine muligheder og være i stand Jl at deltage i samfundslivet. Pisa 2009:22 Program Afsæt: Læseforståelse Hvorfor samspil mellem læsning og skrivning? Undervisning eksempler Hovedpunkter i en eksplicit undervisning i skrimsprog Pointer 2

3 Afsæt: læseforståelse Inferens / følgeslutninger Haller, Grænsebørn 3

4 For at forstå drager vi følgeslutninger - inferenser DefiniJon To informajoner inden for teksten kombineres. En informajon i teksten kombineres med en informajon uden for teksten. Komponenter i læseforståelse Bogstav lyd Viden om verden Ordforråd Viden om teksters funkjon, opbygning (struktur) og sproglige mønstre Viden om sprog - sprogsystem, betydning, sprogbrug Forståelsesstrategier og evne Jl at styre og regulere egen læsning (metaforståelse) 4

5 Hvorfor samspil mellem læsning og skrivning? SkriMsprog - skrimkyndighed Læsning og skrivning er to sider af samme skrimsproglige system. Der er tale om to funkjoner med udgangspunkt i det samme skrimsproglige system. Denne tænkning danner f. eks. baggrund for opdelingen i centrale kundskabs- og færdighedsområder ckf er i Fælles mål: Det skrevne sprog - læse og Det skrevne sprog skrive. 5

6 Skrivning i fag hvorfor? Skrivesituasjoner er ome koblet Jl faglig virksomhet. Fagenes skrivemåter gjenspeiler derfor deres egenart, indre logikk og arbeidsmåter. Berge, Skriving som grunnleggende ferdighet og som nasjonal prøve: 8 h=p://folk.uio.no/kjellbe/skriving.pdf Skrivning fremmer læsning Graham og Hebert (2010): WriJng to read Eleverne skal skrive om de tekster de læser InterakJon med teksten skr.: nedskrive reakjoner, analysere og fortolke teksten Skrive resumeer af teksten Skrive noter Jl teksten Skr. besvare spørgsmål, eller skrive spørgsmål Jl teksten og besvare dem Undervis eleverne i skrivefærdigheder og kompetencer som indgår i det at producere en tekst Skriveproces Tekststrukturer Syntaks Stavning Eleverne skal skrive meget 6

7 Undervisning Eksempler Modeltekster Når man arbejder systemajsk med tekstens funk4on, type, struktur og sproglige mønstre er teksten letere at læse og forstå Og den kan bruges som modeltekst som afsæt for skrivning af hele faglige tekster. 7

8 NyhedsarJkel - struktur Chokolade gavner helbredet 14: marts Spis mørk chokolade for din sundheds skyld. Men lad være med at spise for meget. Chokolade er godt for helbredet. Chokolade giver lavere blodtryk og lavere risiko for at få et slagjlfælde eller et hjerteanfald. Det viser tysk forskning. Der skal ikke meget chokolade Jl, siger dr. Brian Buijsee fra det tyske insjtut for human ernæring Jl Videnskab.dk. Seks- ode gram er nok - Seks- ote gram om dagen er nok, fastslår han. Undersøgelsen er netop offentliggjort i det videnskabelige JdsskriM European Heart Journal. Forskerne har analyseret data fra en stor undersøgelse. Her har man fulgt cirka personer fra Personerne var mellem 35 og 65 år. Kakao er sund Forskerne mener, at det er kakaoen, som er sund. Den indeholder nemlig flavanoler. De frigør kvælstof- ilte, som får de små muskler i blodkarrene Jl at udvide sig. Det betyder, at blodtrykket sænkes. Kvælstof- ilten forbedrer også blod- pladernes funkjon, så blodet flyder letere. Pas på vægten Mørk chokolade indeholder mere kakao og flere flavanoler end lys chokolade. Andre undersøgelser har da også peget på, at det er den mørke chokolade, der er sundest. Selv om det er sundt at spise chokolade, skal man ikke gå amok i det. Chokolade indeholder nemlig vældig mange kalorier. Og det er rigjg usundt at være overvægjg. Oversigt over struktur i nyhedsarjklen Kernenyhed (Hyppigt i rubrik og mellemrubrik) SatelliTer med uddybning af kernenyhed Uddybning Årsager, konsekvenser Belæg for kernenyheden Kontekstualisering Vurdering Peter White

9 SJlladsering ved at bruge skeletekster Røde Kors: Sandholm har for mange beboere 12:04-8. april Der bor flere asylsøgere i Sandholm, end centret har plads 4l. Det skaber konflikter mellem beboerne, siger Røde Kors eler onsdagens knivdrab på centret. Asylcentret Sandholm i Nordsjælland er overfyldt. Røde Kors må nogle gange sende asylansøgere på hotel eller vandrehjem, fordi der ikke er plads Jl dem i Sandholm. Det siger generalsekretær for Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl. - Vi har oplevet at have 200 flere beboere på Center Sandholm, end der er plads Jl. Vi har i flere år prøvet at råbe de ansvarlige polijkere op for at få flere pladser, siger Anders Ladekarl. I sidste måned måte Røde Kors for eksempel lade 175 asylansøgere bo i feriehyter i Karrebæksminde. (Skriv en satellit som drejer sig om konsekvenser) Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx. Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx. Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxx. Røde Kors har selv del i ansvaret Karsten Lauritzen er integrajons- ordfører for Venstre. Han siger, at Røde Kors selv har en del af ansvaret for forholdene i Sandholm. - Røde Kors får et beløb for hver asylansøger Jl at drive asylcentrene. Røde Kors er også med Jl at amale hvor mange asylansøgere, der skal være plads Jl på centrene, siger Karsten Lauritzen. Men det er ikke rigjgt, siger Anders Ladekarl. - Det er slet ikke op Jl os i Røde Kors. Vi skal sørge for så gode forhold som muligt for de folk, der kommer herjl. Derfor presser vi også voldsomt på for at få flere pladser, siger Anders Ladekarl. ligejl.nu SJlladsering ved at bruge skeletekster Røde Kors: Sandholm har for mange beboere 12:04-8. april Der bor flere asylsøgere i Sandholm, end centret har plads 4l. Det skaber konflikter mellem beboerne, siger Røde Kors eler onsdagens knivdrab på centret. Asylcentret Sandholm i Nordsjælland er overfyldt. Røde Kors må nogle gange sende asylansøgere på hotel eller vandrehjem, fordi der ikke er plads Jl dem i Sandholm. Det siger generalsekretær for Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl. - Vi har oplevet at have 200 flere beboere på Center Sandholm, end der er plads Jl. Vi har i flere år prøvet at råbe de ansvarlige polijkere op for at få flere pladser, siger Anders Ladekarl. I sidste måned måte Røde Kors for eksempel lade 175 asylansøgere bo i feriehyter i Karrebæksminde. Drab hænger sammen med overbelægning Center Sandholm har plads Jl knap 600 beboere. Men i perioder er der over 800 beboere. Røde Kors mener, at onsdagens knivdrab på centret hænger sammen med overbelægningen. PoliJet må omere og omere Jlkaldes Jl voldsomme slagsmål mellem asylsøgerne. Onsdag blev en 30- årig asylansøger fra Afghanistan dræbt under et større slagsmål. Røde Kors har selv del i ansvaret Karsten Lauritzen er integrajons- ordfører for Venstre. Han siger, at Røde Kors selv har en del af ansvaret for forholdene i Sandholm. - Røde Kors får et beløb for hver asylansøger Jl at drive asylcentrene. Røde Kors er også med Jl at amale hvor mange asylansøgere, der skal være plads Jl på centrene, siger Karsten Lauritzen. Men det er ikke rigjgt, siger Anders Ladekarl. - Det er slet ikke op Jl os i Røde Kors. Vi skal sørge for så gode forhold som muligt for de folk, der kommer herjl. Derfor presser vi også voldsomt på for at få flere pladser, siger Anders Ladekarl. ligejl.nu 9

10 Hjælpeark 2 Jl novellestruktur Fupz Aakeson: Damen der elskede sin dreng i Endnu flere helt andre historier Novellens struktur Ro Ro brydes Uro Uro brydes Ro Hjælpeark Jl novellestruktur Ro Hvilken 4lstand eller orden går novellen ud fra som det givne? Ro brydes Hvad er begivenheden, det usædvanlige der bryder ind? 1. skæringspunkt Novellens struktur Uro Hvordan forløber mødet mellem begivenhed og orden? Uro brydes Og hvordan er reak4onen på begivenheden / 1. skæringspunkt? 2. Skæringspunkt = vendepunktet Ro Hvordan er udfaldet? 10

11 Hjælpeark 2 Jl novellestruktur Fupz Aakeson: Damen der elskede sin dreng i Endnu flere helt andre historier Ro Ro brydes Og når damen havde set sådan noget, gik hun rundt og vred hænderne og tænkte på sin lille dreng og at hun måde passe på ham, så der aldrig nogensinde skete noget med ham. Novellens struktur Uro Uro brydes Ro Skrivning kan udvikle læseforståelse og faglig viden Tænkeskrivning Bruges Jl: Organisere, huske, tænke, udforske, reflektere Kan være: Forskellige former for notatagning og grafiske fremsjllinger Jdslinje, resumé, referat, nummereret punkt- opsjlling, tankekort, taksonomier, trædiagram, kolonnenotater, årsag- følge- kort med pile, skemaer, billednotater PræsentaJonsskrivning Færdige tekster hvor man har en læser i tankerne gerne ud fra modeltekster 11

12 Hovedpunkter i en eksplicit undervisning i skrimsprog Lærerens eksplicite og sjlladserende undervisning Eksplicit undervisning Ved udtrykket eksplicit undervisning forstår jeg den undervisning som er konkret, og direkte viser eller forklarer hvad eleverne skal gøre, hvordan de skal gøre og hvorfor de skal gøre det. 12

13 SJlladsering Den midlerjdige støte som en lærer benyter for at vise eleven hvordan han kan gøre noget sådan at han selv senere kan gøre det på egen hånd. Det betyder at sjlladseringen er fremjdsretet og har Jl hensigt blot at give den nødvendige støte for at eleven udfordres Jlstrækkeligt Jl at lære nyt; og samjdig ligger der i begrebet at sjlladset xernes bid for bid når eleven mestrer det nye. Opbygning af et undervisningsforløb rækkefølge! I 4. klasse har de i nogen Jd arbejdet med forskellige genrer. Nu er de i gang med genren eventyr. Med det formål at opbygge læseforståelsesstrategier og skrivekompetence skal eleverne kende eventyrets opbygning (tekststruktur) og de sproglige mønstre i et typisk eventyr og kunne anvende dem Jl selv at skrive et eventyr. Arbejdet med eventyrgenren i 4. kl. tager afsæt i den viden eleverne allerede har om eventyr: Rammen er klassefællesskabet, lærer er ordstyrer og sekretær i en dialog hvor eleverne bidrager med deres viden som indgår i en fælles mindmap. Lærer nedskriver det formentlig hverdagssprog som eleverne bruger. 13

14 Anvendelse af viden varierede gentagelser Næste trin er at lærer er rollemodel i en fælles gennemgang hvor tekststruktur og sproglige mønstre fra elevernes fælles viden trækkes frem i et eventyr. Her bruger læreren elevernes vendinger og begynder samjdig at indføre faglige termer. I dag arbejder de i tomandsgrupper med at konstruere et spil om eventyrgenren. De skal anvende de faglige begreber de har lært, i spillet. Selve spillet skal konstrueres, og de skal skrive reglerne for spillet. HereMer byter de med et andet hold og afprøver deres spil. Til sidst melder de Jlbage Jl det andet hold hvordan det fungerede at bruge reglerne, hvordan det var at spille, og hvad de har lært. Elementer i en eksplicit, sjlladserende undervisning Før tydeliggøre hvad der skal foregå og vise hvordan Formål og program for dagen står på tavle/board, forklares kort, knytes sammen med hvad der skete sidst Lærer er rollemodel eller står for fælles undersøgende dialog så det vises og forklares hvad eleverne skal gøre. Under - sjlladsering af elevernes arbejdsprocesser Organisering, f.eks. CL- strukturer (møde på midten, giv én få én) StøTeark. Eks. strukturark Jl noveller, modeller Jl grafisk fremsjlling Lærerens guiding og spørgsmål EMer sjlladsering i forhold Jl at samle op på hvad eleven fandt ud /lærte 14

15 Elevernes dialogiske og undersøgende Jlgang Udvikling af forståelse og strategier kræver tænkning. Dialog skaber ressourcerne for tænkning fordi den giver mulighed for at sjlle spørgsmål, udforske og tydeliggøre koncepter, opsjlle hypoteser, foretage logiske slutninger og reagere på andres ideer (Gibbons 2002: 8-10, 14). I dialogen kan de faglige begreber og elevernes forståelse formuleres og reformuleres flere gange fordi både forskellige elever og læreren udtrykker sig undervejs, Undersøgelsen, læsningen, skrivningen og dialogen spiller sammen. Undervejs og afslutningsvis kan læreren samle op, pointere og understrege udtryk, begreber og ny viden som er skabt. Pointer Arbejd systemajsk med tekstens funk4on, type, struktur og sproglige mønstre Undervis konkret i læseforståelses- og skrivestrategier Skab mange forskellige sprogbrugssituajoner med skrim, (sam)tale, læsning, refleksion gennemtænkt rækkefølge og varierede gentagelse (lærer- og elevroller) Støt elevernes vej fra tale- Jl skrimsprog ved at undervise eksplicit i hvad eleverne skal gøre, og ved at sjlladsere udvikling af strategier helt konkret (Lærerroller) Lærers og elevers funkjoner og roller Lærerens eksplicite, sjlladserende undervisning før, under og emer læsningen Elevernes undersøgende og reflekterende Jlgang Organisering som skaber mulighed for dialog, faglig og sproglig udvikling (klassefællesskab, gruppe, par, individuelt) 15

16 Læs mere Graham, S. & Herbert, M. A. (2010): WriEng to read: Evidence for how wrieng can improve reading. A Carnegie CorporaEon Time to Act Report. Washington, DC: Illiance for Excellent EducaJon. htp://www.all4ed.org/files/wrijngtoread.pdf Hammond, Jennifer (2012): Mundtlig sprogudvikling som bro Jl literacy: SJlladsering af læring hos australske elever med engelsk som andetsprog. i Viden om læsning nummer 12, htp://www.videnomlaesning.dk/wp- content/uploads/hammond.pdf Herholdt, Lene (2012): Undervisning i læseforståelse og skrivekompetence i dansk og andre fag hvorfor, hvad og hvordan. NaJonalt videncenter for læsning. htp://www.videnomlaesning.dk/viden- om/laesning- det- grundlaeggende/ laeseforstaaelse/ 16

Eksplicit undervisning i læseforståelse og skrivekompetence i dansk og andre fag hvorfor, hvad og hvordan

Eksplicit undervisning i læseforståelse og skrivekompetence i dansk og andre fag hvorfor, hvad og hvordan Eksplicit undervisning i læseforståelse og skrivekompetence i dansk og andre fag hvorfor, hvad og hvordan Af Lene Herholdt Artiklen diskuterer hvorfor det er nødvendigt at satse på netop læseforståelse

Læs mere

Program. Læsevejlederen som medprak6ker i læsning i fag. CFU Sjælland 2013. Lene Herholdt leneherholdt@gmail.com

Program. Læsevejlederen som medprak6ker i læsning i fag. CFU Sjælland 2013. Lene Herholdt leneherholdt@gmail.com Læsevejlederen som medprak6ker i læsning i fag CFU Sjælland 2013 Lene Herholdt leneherholdt@gmail.com Program Hvad er en medprak6ker? Hvad fandt vi ud af om medprak6kerrollen? Hvad fandt vi ud af om læsning

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Læsning og læseforståelse Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Kære konferencedeltager Tak for sidst. Jeg har redigeret i mine slides, slettet nogle eksempler, fjernet alle elevbillederne

Læs mere

Læsevejlederens rolle på skolen

Læsevejlederens rolle på skolen Pæd.kons. Lis Pøhler E: lis.poehler@gmail.com www.laesning.dk Læsevejlederens rolle på skolen Læsning og skrivning i alle fag LærerTRÆF 2013 Danmarks Lærerforening Onsdag den 10. april 2013 WORKSHOP 9:

Læs mere

Læsevejleder Netværkskursus - marts 210. Materialer Faglig læsning og skrivning

Læsevejleder Netværkskursus - marts 210. Materialer Faglig læsning og skrivning Læsevejleder Netværkskursus - marts 210 Materialer Faglig læsning og skrivning Slides fra 2011 Læsevejlederrollen EVA 2009 *** Det er nødvendigt, at skolen har rum til at læsevejlederen kan være med til

Læs mere

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard Literacy et begreb med store konsekvenser Klara Korsgaard At læse er en kognitiv færdighed at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social kontekst at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Læseforståelse 3. årgang

Læseforståelse 3. årgang Læseforståelse 3. årgang Læse- og skriveudvikling Lia Sandfeld Pædagogisk afdelingsleder 0.-6. klasse Danskvejleder Lærer fra 2002 Linjefag i dansk og historie PD i læsning og skrivning Hvad er læsning?

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

FAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard

FAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard FAGLIG SKRIVNING Klara Korsgaard 4 gode grunde til at skrive i alle fag Hvad er skrivning? Fagenes skrivekulturer Læsning og skrivning og læring Hva så? Bud på idéer 4 gode grunde til at skrive i alle

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15 Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger

Læs mere

Elevplan Skrivekompetence med fokusnoter

Elevplan Skrivekompetence med fokusnoter Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan Skrivekompetence med fokusnoter STATUS skrive 2. klasse 4. klasse 6. klasse 9. klasse Skrive i div genrer skrive enkle

Læs mere

! Årsplan Team Vega 2014 / 2015

! Årsplan Team Vega 2014 / 2015 Årsplan Team Vega 2014 / 2015 Sådan vil vi have det i indskolingen de øvrige underviseres mål, at jeres barn skal være glad for at gå i skole. Vores læringsmål er: Hvis man vil behandle & undervise børn

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren

Læs mere

Sæt læsespor i udskolingen. Læsevejlederkonference UCSJ Roskilde 30. oktober 2014

Sæt læsespor i udskolingen. Læsevejlederkonference UCSJ Roskilde 30. oktober 2014 Sæt læsespor i udskolingen Læsevejlederkonference UCSJ Roskilde 30. oktober 2014 Program for temagruppe Lidt teori om læseforståelse: Bråten, den gode læselærer, gode og selvstændige/svage og uselvstændige

Læs mere

Årsplan Dansk 5.a 2014/2015

Årsplan Dansk 5.a 2014/2015 Årsplan Dansk 5.a 2014/2015 Undervissningen knytter sig til fælles mål for dansk, trinmål efter 6. Klassetrin samt læseplanen for 5 og 6. Klasse. De elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder udvikles

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Læs litteratur med forståelse. Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche

Læs litteratur med forståelse. Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche Læs litteratur med forståelse Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche Program for workshoppen Præsentation af materialets baggrund og indhold Praksisnær indføring materialet Hvorfor en ny metode til

Læs mere

Grundkursus: akademisk skriveproces

Grundkursus: akademisk skriveproces Grundkursus: akademisk skriveproces Gry Sandholm Jensen, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende.

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp Faglig læsning i fagene Teamhåndbog A KA D EM I S K F O R LA G Faglig læsning i fagene. Teamhåndbog Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp 2010 Akademisk Forlag,

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

(c) www.meretebrudholm.dk 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK

(c) www.meretebrudholm.dk 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK Læseforståelse 26. marts 2015 Den fortsatte læseudvikling? 2 hvert år forlader flere tusinde unge grundskolen uden at kunne klare optagelseskravene til

Læs mere

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke

Læs mere

Roskilde den 25. april 2012

Roskilde den 25. april 2012 Roskilde den 25. april 2012 Nyt til dansk I indskolingen Kære kursister Jeg lovede jer nogle af de slides, vi har brugt i dag. Nu er alle børnebillederne fjernet, så det er en lidt kedelig tekstmasse.

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Bilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetenceområder

Bilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetenceområder Bilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetencemål Kompetenceområder Basisundervisning enkle tekster Eleven kan skrive enkle ord og sætninger som middel til med forståelse til talt dansk

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt Årsplan Dansk 1. klasse 2015/2016 1. Fortolkning temaer gennem samtale Oplevelse og indlevelse lege sprog, billeder og enkel poetisk sprogbrug og billeder Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

FORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING

FORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING FORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, SDU Netværk om samarbejde med forældre om børns udvikling og læring Kommunernes Landsforening, 10. september 2012

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. 2015-2016

Årsplan for dansk i 2. 2015-2016 Årsplan for dansk i 2. 2015-2016 Formål: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling og kulturel identitet, der bygger på æstetisk og historisk

Læs mere

Om skriftlig fremstilling. Skrivningens funktioner

Om skriftlig fremstilling. Skrivningens funktioner Om skriftlig fremstilling Indhold Skrivningens funktioner Teksttypekendskab som baggrund for skriftlig fremstilling o Forholdet mellem teksttyper og genrer o Teksttyper i Fandango Vinkler på dansk o Australsk

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

På tur til Odense Zoo

På tur til Odense Zoo faglig læsning og skrivning På tur til Odense Zoo et undervisningsforløb med kommentarer Af Henriette Langkjær og Ruth Mulvad Henriette Langkjær har beskrevet et undervisningsforløb i 3. klasse, der træner

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

elever sig bedre i de Nationale test

elever sig bedre i de Nationale test SÅDAN klarer dine elever sig bedre i de Nationale test Af Lis Pøhler, pædagogisk konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning, professionshøjskolerne De nationale test i dansk, læsning tester elevens færdigheder

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Faglig læsning og skrivning. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense

Faglig læsning og skrivning. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense Faglig læsning og skrivning Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense 1 Mit program Læsning og skrivning Lærerens opgave Før - under og efter læsning Hands-on aktiviteter undervejs Fagene kort

Læs mere

Liebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne.

Liebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne. Liebe und Gefühle Niveau 9.-10. klasse Varighed 12 lektioner Om forløbet Forløbet Liebe und Gefühle er tænkt som et supplerende forløb til undervisningen, som eleverne kan arbejde selvstændigt med. Eleverne

Læs mere

Sprog smitter ikke! Centralbiblioteket oktober 2014. v/ Lene Vagtholm, skoleleder Havrehedskolen Nordfyns Kommune Mail: lv@nordfynskommune.

Sprog smitter ikke! Centralbiblioteket oktober 2014. v/ Lene Vagtholm, skoleleder Havrehedskolen Nordfyns Kommune Mail: lv@nordfynskommune. Sprog smitter ikke! Centralbiblioteket oktober 2014 v/ Lene Vagtholm, skoleleder Havrehedskolen Nordfyns Kommune Mail: lv@nordfynskommune.dk Nyt paradigme Den generelle udfordring At udvikle skolen væk

Læs mere

I samfundsfag læser eleverne for livet

I samfundsfag læser eleverne for livet I samfundsfag læser eleverne for livet Ruth Mulvad, Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne Samfundsfag hører ligesom fagene historie, dansk, fremmedsprog, matematik og naturfag til de

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse (dvs., at vi blot skal være undervejs ), arbejder vi med følgende: Indhold: Bogstavbogen

Læs mere

Peddersen og Findus: Tigergab og cirkusprinsesser

Peddersen og Findus: Tigergab og cirkusprinsesser Tema: Fag: Målgruppe: Sprog og talemåder Dansk Indskoling DR1, 2010, 20 min. Billedet er fra tv-udsendelsen. Cirkus kommer til byen og den store tiger bryder ud for at besøge den lille kat Findus, som

Læs mere

Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk

Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Velkommen i 7. kl. Årsplan introduceres, mål, indhold og visioner for

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere.

Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Som led i skolens udviklingsprojekt om faglig læsning og læseforståelse, som senere er indgået i projektet LITERACY, gennemgik 18 HF- historielærere og 4

Læs mere

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning

Læs mere

Noveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog

Noveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog Noveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog Dansklærertræf Glymur maj 2015 Peter Plys: Det var klogt, da det var inde i mit hoved, men så skete der noget på vejen ud. Program Indledning Klasserummet

Læs mere

Årsplan for dansk 2012/2013

Årsplan for dansk 2012/2013 Årsplan for dansk 2012/2013 Uge Indhold Mål Materialer Evaluering 34-35 'Eventyr' læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning gøre rede for både genrer og enkelte forfatterskabers

Læs mere

Faglig læsning i matematik. - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012

Faglig læsning i matematik. - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012 Faglig læsning i matematik - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012 Begrundelser Faglig læsning hvorfor? Fælles mål Mentale repræsentationer Tænkning Aktiv læsning Matematikbogen som genre Bogens opbygning

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Uge Indhold Litteratur Fælles mål

Uge Indhold Litteratur Fælles mål Årsplan 2014/15 sprog Fag Dansk FS10 Gymnastikefterskolen Stevns Lærer Lene Møller Årgang 2014/15 Uge Indhold Litteratur Fælles mål 34 Introduktion - To sandheder og en løgn - Litteraturquiz - Spørgeskemaer/elevmål

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 15. marts 2012. v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis

Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 15. marts 2012. v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 15. marts 2012 v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis Omdrejningsspørgsmål Hvordan kan elevernes skrivelyst stimuleres

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Om at læse (-og skrive) alle vegne. - særligt for elever i læse-skrive vanskeligheder 8.januar 2015 12:45-14:50 ved Charlotte og Majken (SLS)

Om at læse (-og skrive) alle vegne. - særligt for elever i læse-skrive vanskeligheder 8.januar 2015 12:45-14:50 ved Charlotte og Majken (SLS) Om at læse (-og skrive) alle vegne - særligt for elever i læse-skrive vanskeligheder 8.januar 2015 12:45-14:50 ved Charlotte og Majken (SLS) Det overordnede formål: - At give et praktisk indblik i, hvilke

Læs mere

Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 19. april 2012. v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis

Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 19. april 2012. v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 19. april 2012 v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis Omdrejningsspørgsmål Hvordan kan elevernes skrivelyst stimuleres

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

Understøttende sprogstrategier

Understøttende sprogstrategier UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Understøttende sprogstrategier Dag- og fritidstilbud UNIVERSITY COLLEGE Understøttende sprogstrategier Strategier som voksne kan bruge til at støtte og udvikle den måde, som

Læs mere

Kom godt i gang OBS! www.wikispaces.com

Kom godt i gang OBS! www.wikispaces.com Introduktion Formålet med dette undervisningsforløb er at arbejde med elever på mellemtrinet på en ny og spændende måde. Elevmaterialet består af en wikispace, som er en 2.0 baseret hjemmeside, hvor samarbejde

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere