KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2014/15 Vestre Skole Svendborg Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? 6 4 TRIVSEL Elevernes trivsel Fravær 16 5 INKLUSION 17 6 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Øvrige kvalitetsoplysninger 20 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status på skoleniveau Vision for Folkeskolen Inklusion IT/digitalisering Læring Sundhed/Trivsel 28 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 30 2

3 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Vestre Skole er en byskole i Svendborg Kommune på Sydfyn. Skolen har 325 elever fra klasse. Efter 6. klasse fortsætter eleverne deres skolegang på Rantzausminde Skole. Et kig indenfor vil vise en flot og velholdt skole med et dejligt og inspirerende undervisningsmiljø. Vi har godt med plads til undervisningen. Vi har ca. 24 elever i gennemsnit pr. klasse. Indskolingshuset, der rummer vores indskoling fra klasse har dobbeltudnyttelse med SFO - også her er der godt med plads til forskellige arbejdsformer. Vores tætte samarbejde med pædagogerne i SFO betyder, at hele området bruges af skolen i undervisningstiden og af SFO-en om eftermiddagen. Vi satser også meget på, at elever og personale trives. Skolen har bl.a. en venskabsklasseordning, hvor de største elever samarbejder med de mindste. Skolen har en legepatrulje, som består af elever fra skolens 6. klasse. De arrangerer lege for de mindste i frikvartererne flere gange om ugen. Vi er meget bevidste om elevernes og også lærernes faglige udvikling. Så vidt det er muligt, underviser lærerne i de fag de har linjefag i, og lærerne er organiserede i årgangsteam omkring de enkelte klasser og fagteam om de enkelte fag. Skolen har en masse traditioner. Her kan bl.a. nævnes vores 4 teamuger i løbet af året, hvor vi bryder det normale skema op og arbejder på tværs af klasser og fag. Hvert år tager alle klasser på enten hyttetur eller lejrskole. Vi pynter skolen op ved fælles juleklippedag i starten af december. Og så går vi i kirke til jul og danser om juletræ. Der er fastelavn på skolen for alle årgange, og vi har samling hver morgen for hele skolen. Vestre Skole er idrætsskole og er derudover modelskole for "Styr på Sundheden" i samarbejde med Dansk Skoleidræt og Trygfonden. Endelig lægger vi vægt på, at samarbejdet mellem forældre og personale bliver plejet så godt som det er muligt. Der er altid mulighed for at henvende sig til den enkelte lærer eller pædagog - eller på skolens kontor for at få afklaret forskellige problemstillinger. Skolen har ansat 29 lærere, 9 pædagoger, en afdelingsleder for indskoling og SFO, en vice- og en skoleleder. Skolens værdigrundlag Anerkendelse Vi ser forskellighed som en styrke, der bidrager til fællesskabets bedste Vi møder hinanden og hinandens opfattelse af verden fordomsfrit Vi ser og hører - gør os umage for at forstå en given handling Ambitioner Vi lægger overliggeren højt og sætter stolperne bredt -Alle udfordres så vores potentiale bruges optimalt socialt og fagligt. Vi har mod til at gøre noget nyt -Skabe et udfordrende og inspirerende læringsmiljø -Højt fagligt niveau og klare mål for, hvor vi vil hen -Vi har mod til at være gode til noget - både individuelt og i skolen -At ville være den bedste udgave af sig selv Engagement -Rollemodeller -Dedikeret til vores fag og vores virke og lade det sive til elever og forældre -Motivation -skabe rammer hvor man trives - udfordres og føler indre glæde -Energ - aktiv interesse, nyskabende initiativ, ejerskab og inddragelse -Voksne der kan vække børns nysgerrighed, glæde og motivation. -Skolen skaber mulighed for medbestemmelse og fordybelse -Fælles skole og fælles ansvar - medskabende og medansvar Fællesskab -Vi er alle en del af fællesskabet -Glæde, relationer og tryghed giver samhørighed og selvværd -Vi udvikler fællesskabet på de enkeltes styrker -Definerer sin egen identitet i fællesskabet -Vi er noget i kraft af det vi kan med andre -Fællesskab er kendskab gennem åbenhed på tværs af børne og voksengrupper 3

4 Trivsel - grobund for læing og udvikling -Anerkendelse, tillid og tryghed og følelsen afat indgå i et fællesskab skaber trivsel -Elever og medarbejdere viser livsglæde, gåpåmod og handlekraft -Ser og udvikler den enkelte elevs kompetencer - Trivsel er når udfordringer matcher evnerne? -Positiv indstilling -anerkendende respekt for hinanden? handle på og tage hånd om sundhed både fysisk og psykisk 4

5 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Eleverne på Vestre Skole har gode muligheder for at udvikle sig støttet af et godt, åbent og respektfuldt samarbejde mellem børn, forældre, medarbejdere og ledelse. Skolen skaber gode rammer for, at eleverne udvikler faglig kompetence, social forståelse, virkelyst og selvværd, og bliver i stand til at kunne tage ansvar for sig selv, ders medmennesker og omverdenen. Vestre Skole opleves som en skole hvor børn og voksne færdes i et trygt miljø, hvor der lægges vægt på ansvarlighed og samarbejde, hvor lærere og elever i samarbejde tilrettelægger og gennemfører en undervisning præget af kvalitet, faglighed og tværfaglighed, hvor undervisningen lægger op til undren, oplevelse og eksperimenteren, hvor vi vægter det musiske, det kreative, fantasi og udfordringer. Skolens ledelse er, gennem mere systematisk analyse af nationale test, blevet opmærksom på, at vi risikerer at blive udfordret på om vi når 2020 målene, med hensyn til andelen af elever som er gode til læsning og matematik, såfremt der ikke iværksættes en målrettet indsats. Det vil ledelsen selvfølgelig sørge for at rette op på. Ligeledes har det systematiske arbejde med data vist, at der er brug for en indsats i forbindelse med elevfravær. Skolens fysiske rammer, en høj social kapital og et godt undervisningsmiljø danner tilsammen at godt grundlag for Vestre Skole som en god og vefungerende folkeskole. 5

6 3 RESULTATER 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 Nej Nej Nej Ja Nej Skolen, 2013/14 Nej Nej Ja Nej Nej Skolen, 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-5,0 1,9 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 6

7 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-22,9-9,1 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-13,1 7,8 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 7

8 3.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Nej Nej Ja Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Ja Nej Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Ja Ja Nej Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/ ,1 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 8

9 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-2,8 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 0,6 0,9 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 9

10 3.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Nej Nej Nej Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Ja Ja Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Nej Ja Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-3,3 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 10

11 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15 6,9 27,1 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-0,8 11,1 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 11

12 4 TRIVSEL 4.1 Elevernes trivsel Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Skolen, % 38% 58% Kommunen, % 69% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, % 44% 46% Kommunen, % 36% 57% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Skolen, % 45% 42% Kommunen, % 45% 46% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? Skolen, % 80% Kommunen, % 79% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget 12

13 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, % 24% 71% Kommunen, % 77% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, % 43% 52% Kommunen, % 36% 59% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, % 37% 5% Kommunen, % 44% 7% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 13

14 4.1.2 Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel 4,0 4,1 Faglig trivsel 3,7 3,7 Støtte og inspiration 3,2 3,3 Ro og orden 3,7 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Gennemsnittet for kommunen baserer sig på klasserne i kommunen. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 14

15 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Skolen, % 33% 60% Kommunen, % 35% 59% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, % 65% 26% Kommune, % 60% 29% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, % 23% 59% 8% Kommunen, % 29% 56% 9% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, % 64% 18% Kommunen, % 60% 25% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 15

16 4.2 Fravær Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværtype Skolen, 2014/15 4,7 1,5 Skolen, 2013/14 4,5 1,5 Skolen, 2012/13 3,7 1,1 Kommunen, 2014/15 0,8 3,2 1, Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 16

17 5 INKLUSION 5.1 Antal elever der modtager specialundervisning FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN 17

18 6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Kompetencedækning Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 91% Kommunen, 2014/15 78% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 18

19 6.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 Dansk Engelsk Tysk Fransk 88% 91% 88% 88% 84% 100% 100% 100% Historie 46% 58% Kristendomskundskab 20% 32% Matematik 81% 92% Natur/teknik 55% 68% Idræt 81% 100% Musik 87% 100% Billedkunst 73% 88% Håndværk og design 87% 100% Madkundskab 58% 100% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 76% 72% 76% 75% 84% 88% 86% 91% 5. Klasse 6. Klasse 75% 76% 94% 97% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 19

20 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 6.2 Øvrige kvalitetsoplysninger Elevtal Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/ % 98% 16,5% 14,6% Skolen, 2013/ % 95% 15,2% 12,5% Skolen, 2012/ % 97% 11,6% 11,0% Kommunen, 2014/ % 3,9% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 20

21 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 21

22 7.1 Samlet status på skoleniveau Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, skoleniveau 3,1 Vision for folkeskolen 3,4 3,7 Inklusion 3,8 3,9 3,3 IT/digitalisering 3,9 3,5 3,8 Læring 3,9 3,7 4,1 Sundhed/trivsel 3, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 22

23 7.2 Vision for Folkeskolen Status på Vision for Folkeskolen opdelt på delmål, skoleniveau 3,1 Vision, samlet 3,4 Strategi for udvikling af forskningsinformeret læringsmiljø synlig læring 2,8 3,5 Strategi for forældreinddragelse i børns læring på baggrund af nationale test 3,3 3,5 Strategi for udvikling af autentiske læringsmiljøer 3,5 3,6 Strategi for udvikling af Den åbne skole partnerskaber 2,8 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 23

24 7.3 Inklusion Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, skoleniveau 3,7 Inklusion, samlet 3,8 3,9 3,6 Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,4 3,8 3,4 Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,8 3,7 4,3 Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 4,3 4,1 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen,

25 7.4 IT/digitalisering Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, skoleniveau 3,3 IT/digitalisering, samlet 3,9 3,5 3,7 Tekniske rammer, der understøtter arbejdet med it og digitalisering 4,3 3,9 3,3 Høj kvalitet i skolens arbejde med it og digitalisering 3,3 3,3 3,0 It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen 4,0 3,4 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen,

26 7.5 Læring 26

27 7.5.1 Status på 'Læring' opdelt på delmål, skoleniveau 3,8 Læring, samlet 3,9 3,7 3,6 Tydelig ledelse der understøtter elevernes læring 3,7 3,5 3,7 Høj professionel kapacitet og et godt samarbejde 4,1 3,8 3,8 Faglige mål og synlig læring 3,8 3,7 4,0 Undervisningsmiljøet understøtter elevernes læring 4,0 3, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 27

28 7.6 Sundhed/Trivsel 28

29 7.6.1 Status på 'Sundhed/trivsel' opdelt på delmål, skoleniveau 4,1 Sundhed/trivsel, samlet 3,8 Eleverne udvikler stærke personlige og sociale kompetencer 3,7 3,9 Undervisningsmiljøet understøtter eleverne trivsel og sundhed 3,7 4,2 5,0 Tydeligt fokus på sundhed og trivsel 4,0 Velfungerende samarbejde med forældre og andre aktører 3,5 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 29

30 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen finder, som beskrevet i afsnittet "sammenfatende helhedsvurdering", at der i de kommende skoleår skal fokuseres kraftigt på, hvordan 2020 målene kan opfyldes. Skolebestyrelsen vil i sit arbejde med revidering af vedtagne principper, understøtte skoleledelsen i dette arbejde. Skolebestyrelsen finder, på baggrund af rapportens data, at det er realistisk at nå 2020 målene, i og med at der arbejdes fokuseret på dette. 30

31 1