KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand"

Transkript

1 KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand Forsker Heidi Christiansen Barlebo Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE Rent drikkevand - kvalitet og mængder Radisson SAS, Odense 22. maj 2001

2 1. INDLEDNING Det danske grundvand og dermed vores drikkevand skal beskyttes mod forurenende stoffer som nitrat og pesticider. Hvor der for nitrat ser ud til at være forståelse for, hvilke mekanismer der er styrende for udvaskning, og hvor og hvornår disse er til stede, er dette endnu ikke tilfældet for pesticider. De styrende mekanismer for nitratudvaskning er vist at være infiltration og redoxforhold /1/. Det gælder således, at følsomme områder er karakteriseret ved at have en stor infiltration og aerobt grundvand (der er ilt til stede), hvilket oftest forekommer i områder domineret af sand. Modsat er de ikke følsomme arealer kendetegnet ved at have en lille infiltration og anaerobe grundvandsforhold (ingen ilt til stede), hvilket oftest forekommer i områder domineret af ler. Målinger af pesticider i grundvand viser, at der findes pesticider i grundvandet i områder, der primært består af sand /2/,/3/. Tilsvarende findes der på trods af den lille infiltration i lerområder også pesticider i grundvandet i disse områder /4/,/5/,/6/. De styrende mekanismer for pesticidudvaskning ser således ikke ud til at være sammenfaldende med dem for nitrat. Resultater fra forskningsprojekter har vist, at pesticider hovedsageligt nedbrydes under aerobe forhold /7/, /8/, hvilket er modsat for nitrat. Det er kun for få pesticider vist, at der foregår en nedbrydning i selve grundvandsmagasinerne. Det er politisk vedtaget, at alle amter skal udføre en opdeling (zonering) af landet i følsomme/mindre følsomme arealer overfor nitrat og andre forurenende stoffer for at kunne iværksætte handlingsplaner til beskyttelse af grundvandet, hvor det anses for at være truet /1/. Dette arbejde, der er gået i gang, skal udføres over en 10-årig periode. Drikkevandsudvalget /9/ fandt ikke, at der foreligger et tilstrækkeligt, sagligt grundlag for indførelse af generelle regler om forbud eller begrænset anvendelse af pesticider i særlige følsomme områder, som det er tilfældet for nitrat. Drikkevandsudvalget fandt i stedet, at der er behov for at gennemføre en følsomhedskortlægning (zonering) over for pesticider, og at det er vigtigt, at kortlægningen af de pesticidfølsomme områder sker på et fagligt ensartet grundlag over hele landet. Udarbejdelse af en vejledning, som beskriver principperne for kortlægningen, skal derfor have en høj prioritering. Bichel-udvalget /10/ tilsluttede sig drikkevandsudvalgets konklusioner vedrørende pesticidanvendelse, herunder at der sker en udpegning af indsatsområderne for pesticidanvendelse i de særlige følsomme drikkevandsområder. Der er behov for, at pesticidanvendelsen reguleres på disse områder (side 142, punkt 7). På baggrund af udvalgenes konklusioner er det politisk bestemt, at amterne skal foretage en kortlægning og udpegning af pesticidfølsomme områder. Da vi som allerede nævnt ikke med sikkerhed ved, hvad der afgør, om et område er særligt følsomt overfor udvaskning af pesticider, har regeringen under Pesticidhandlingsplan II stillet opgaven at tilvejebringe den nødvendige viden og udvikle et operationelt koncept til klassificering af arealer, som er særlig følsomme overfor pesticidnedsivning til grundvandet. Pesticiderne forudsættes anvendt regelret.

3 Det færdige koncept skal udformes, så det umiddelbart kan anvendes i amterne. Undersøgelserne udføres i samarbejde mellem Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) og Danmarks JordbrugsForskning (DJF) og ledes af GEUS. I denne artikel præsenteres den del af projektets indhold, der er rettet mod sandarealer. 2. OVERORDNET TESE Som allerede nævnt har resultater vist, at pesticider hovedsageligt nedbrydes under aerobe forhold. På sandede lokaliteter er der normalt aerobe forhold ned til grundvandsspejlet. Derfor er pesticidernes skæbne i den umættede zone altafgørende for, om pesticider udvaskes til grundvandet, og undersøgelserne i dette projekt foregår således fra jordoverfladen til grundvandsspejlet. Ud fra den foreliggende viden om pesticiders nedbrydning i grundvand, anses det ikke for forsvarligt at inddrage nedbrydning i selve grundvandet, som et element i udpegning af områder der skulle være mindre følsomme end andre områder. Udvaskning af pesticider menes at være styret af, hvor længe pesticidet opholder sig under aerobe forhold, således at der kan ske en nedbrydning. De styrende parametre for opholdstiden er dybde til grundvandsspejl (GVS), hydraulisk ledningsevne (K s ) og stoffernes sorptionsegenskaber (K d ). Herudover vil nedbrydningsraten, repræsenteret ved halveringstiden (DT 50 ), være en central parameter. Det er disse parametre, der fokuseres på i projektet, se figur 1.? K s DT 50, K d GVS Dybde til GVS Antagelse: DT 50 er uendelig stor Figur 1 Skitse af styrende mekanismer i sand for pesticidudvaskning til grundvandet. For at kunne bestemme områders følsomhed overfor pesticidudvaskning skal størrelsen af de styrende parametre kendes. Ikke mindst skal variabiliteten af størrelsen af disse parametre indenfor/mellem arealerne kendes, for at det er muligt at afgøre, om arealerne er forskellige mht. udvaskning, eller om en inddeling i zoner ikke giver mening. Samtidigt skal korrelationen mellem parametrene kendes, således at det vides, om parametrene påvirker udvaskningen i samme retning (større eller mindre) eller modsat (større og mindre), og om bestemmelse af alle parametre er nødvendig i samtlige tilfælde, eller om f.eks. måling af en lang opholdstid er nok til at klassificere et areal som værende ikke sårbart.

4 Ideelt set gælder, at hvis de betydende parametre for pesticidudvaskning kendes overalt for alle pesticider, kan udvaskningen kvantificeres. Denne viden er det selvsagt ikke mulig at opnå, hvorfor det er nødvendigt at målrette parameterbestemmelsen og generalisere resultaterne. Den overordnede tese er, at geologiske og pedologiske forhold afspejler sig i parameterværdierne, således at geologisk og pedologisk information kan benyttes til at zonere efter. Samtidigt lægges der op til, at det er muligt at gruppere pesticiders sorptions- og nedbrydningsforhold. I projektet gælder det således om at identificere og kvantificere styrende parametre og bestemme deres korrelation og variation, det hele i relation til geologisk/pedologisk information; samtidigt at gruppere pesticider efter deres sorptions- og nedbrydningsegenskaber og kvantificere den heraf forventede pesticidudvaskning og variationen på udvaskningen. 3. PROJEKTAFGRÆNSNINGER For at målrette projektundersøgelserne er følgende afgrænsninger af projektet defineret: 3.1 Jordarter I KUPA-projektet, der kan betragtes som fase I, fokuseres indsatsen mod sandarealer, der anses for at være strømningsmæssig mere enkel end ler, der domineres af præferentiel strømning i f.eks. sprækker og ormegange. I fase I vurderes derudover muligheden for at opstille et koncept for lerlokaliteter, således at en fase II kan iværksættes. 3.2 Hydrologiske områder Idet konceptet er rettet mod grundvandsbeskyttelse, medtages der kun nedsivningsområder i undersøgelserne. 3.3 Undersøgelsesdybde Pesticidforurening af grundvandet skyldes transport af pesticider gennem hele den umættede zone. I projektet foregår undersøgelserne derfor ned til grundvandsspejlet. 3.4 Skala for zoneringen Det anses ikke for at være praktisk muligt at gennemføre en konsistent kortlægning overfor sårbarheden af pesticider på så detaljeret et niveau som ejendoms- eller matrikelniveau. Det vil være mere realistisk at klassificere større og mere sammenhængende områder som f.eks. landskabselementtyper enten som værende sårbare eller ikke sårbare, hvilket konceptet derfor bestræber sig på. Vi er dog opmærksomme på, at den endelige juridiske afgrænsning skal ske på matrikelniveau.

5 3.5 Stofspecifik zonering Lovgivningen tager udgangspunkt i, at der sker en stofspecifik zonering. I dag anvendes der mellem 50 og 100 pesticider (aktivstoffer) inden for planteavl. Det anses ikke for realistisk at gennemføre en stofspecifik zonering over for det enkelte stof. En realistisk tilgang vil være at gruppere pesticiderne efter deres evne til nedbrydning og sorption. 3.6 Punktkilder Pesticidzoneringen anses for at være et middel til beskyttelse af grundvandet mod pesticidudvaskning fra fremtidig pesticidanvendelse. Da punktkildeforurening kan betragtes som en fortidens synder, medtages denne problematik ikke i undersøgelserne, der kun betragter følsomhed overfor regelret anvendelse af pesticider. 3.7 Arealanvendelse/driftsform For at kunne vurdere den generelle beskyttelse mod pesticidudvaskning rettes pesticidzoneringen mod jordens mere konservative egenskaber. De variable egenskaber som arealanvendelse/driftsform, der også anses for at have stor betydning for pesticidudvaskning, medtages derfor ikke som en variabel i projektet. 3.8 Anvendelse af modelværktøjer Brugen og udviklingen af modelværktøjer til bestemmelse af pesticidudvaskning har stået på i en årrække. Det anses derfor ikke for nødvendigt, at der udvikles computerkoder indenfor dette projekt. I stedet skal eksisterende modelværktøjer benyttes. 4. METODEBESKRIVELSE Den overordnede relation mellem parametre og geologisk information er valgt som landskabselementer, der er defineret udfra landskabssystemer. Landskabssystemet f.eks. proglacialt landskab danner en stor enhed; heri indgår forskellige landskabselementer f.eks. smeltevandsslette og bakkeøer, som er dannet i samme submiljø /11/. Der udvælges 8 landskabselementtyper, som repræsenterer forskellige sandede aflejringer i Danmark. Indenfor hver landskabselementtype udvælges 3 marker, hvorpå der udføres detailundersøgelser. For hver landskabselementtype udvælges én lokalitet, hvor der udføres en boringslinie (beskrevet efterfølgende). Et overblik over undersøgelsesstrategi er vist på figur 2.

6 Landskabselementtype Lokalitet I Mark Borings-linie Lokalitet II Lokalitet III Analyse af markvariation Profilanalyse Reduceret profilanalyse Figur 2 Overblik over feltundersøgelsesstrategi for én landskabselementtype. Detailundersøgelserne består i at måle sammenhørende parameterværdier for transport, nedbrydning og sorption af pesticider og deres variation i 5 dybder pr. umættet profil pr. mark og karakterisere profilerne geologisk og pedologisk. På 6 marker undersøges derudover markvariationen i udvalgte hydrauliske og stofspecifikke parametre i to dybder indenfor den øverste meter. Boringslinierne består af 5 profiler indenfor ét landskabselement, hvoraf det ene profil er beskrevet under detailundersøgelserne. Måleprogrammet for boringslinierne svarer til detailundersøgelsernes, dog måles der færre parametre. Feltdata analyseres for at se, om der er relationer mellem parameterværdier og geologisk/pedologisk information. Variationen på parameterværdierne indenfor ét profil, én landskabselementtype og én mark kvantificeres. Identifikation af de styrende parametre mht. pesticidudvaskning udføres ved at opstille éndimensionale numeriske modeller /12/ for de undersøgte profiler og undersøge de målte parametres betydning for udvaskning. Parameterværdierne og deres variation benyttes i

7 modellerne til at beregne den forventede pesticidudvaskning og variation i udvaskning. For at sikre kvaliteten af modelleringen afprøves modelleringsmetoden også på lokaliteter, hvor der er målt vandstrømning og stoftransport f.eks. markerne, der benyttes i projektet: Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvandet /13/. Det er meget ressourcekrævende at bestemme især hydrauliske og stofspecifikke parametre (ledningsevner, nedbrydning, og sorption). Samtidig findes disse parametre kun yderst sjældent i landsdækkende databaser. For at kunne generalisere parameterbestemmelserne på profilniveau til andre profiler, udvikles der pedo-transferfunktioner /14/, der relaterer hydrauliske parametre til billigere og oftere målte jorddata som f.eks. tekstur. Samtidigt udføres der facies-studier, dvs. en inddeling af sedimenter i særegne enheder karakteriseret ved blandt andet deres farve, kornstørrelse, sorteringsgrad og strukturer, i profilerne og grusgrave med henblik på at kunne relatere hydrauliske parameterværdier til disse inddelinger. Endeligt relateres stofspecifikke parametre til billigere mikrobiologiske parametre og jorddata. Det er ikke muligt, at få et fuldstændigt overblik over sorptions og nedbrydningsforhold i alle danske jordtyper for alle de pesticider, der i dag anvendes. Derfor undersøges det, om det er muligt at gruppere pesticider i enkle klasser med samme sorptions- og nedbrydningsegenskaber. Der udvælges pesticider, der repræsenterer forskellige kemiske grupper (f.eks. phenylurea herbicider, phenoxysyrer, triaziner m.fl.), og som hver især har forskellige sorptions- og nedbrydningskarakteristika. De udvalgte pesticiders primære nedbrydning, mineralisering, og sorption til forskellige sandjorde bestemmes, og det vurderes, om stofferne kan grupperes. På baggrund af kvantificering af styrende parametre og deres variation, generalisering af data, beregnet pesticidudvaskning, opskalering af resultater og gruppering af pesticider undersøges det, om størrelsen af pesticidudvaskning kan klassificeres udfra kendt data og lettilgængelige undersøgelser. Hvis dette er muligt, formuleres et operationelt værktøj til udpegning af pesticidfølsomme arealer, som amterne kan benytte. Det tilstræbes, at konceptet er så enkelt som muligt f.eks. som en nøgle eller et ekspertsystem afhængig af niveauet af resultaterne. Konceptet afprøves på udvalgte lokaliteter repræsenterende forskellige landskabelementtyper. Der etableres et simpelt moniteringssystem med rammeboringer, hvor der måles pesticider i det øverste grundvand. Måleresultaterne sammenlignes med det forventede resultat udfra konceptet. For at vurdere konceptets funktionalitet afprøves det i fællesskab med to amter på to yderligere udvalgte lokaliteter. 5. RESULTATER Den overordnede tese og metode til udarbejdelse af et koncept til udpegning af pesticidfølsomme sandarealer er blevet præsenteret. Det færdige koncept for sandede arealer vil foreligge i 2003.

8 6. LITTERATUR /1/ Miljøstyrelsen Vejledning nr : Zonering. /2/ Nordjyllands Amt Landovervågning Natur- og Miljøkontoret. /3/ Sønderjyllands Amt Vandmiljøovervågning: Landovervågning Teknisk Forvaltning, Miljøområdet. /4/ Storstrøms Amt Vandmiljøovervågning: Landovervågning Teknisk Forvaltning, Miljøområdet. /5/ Fyns Amt Vandmiljøovervågning: Landovervågning Natur og Vandmiljøafdelingen. /6/ Vejle Amt Vandmiljøovervågning: Landovervågning Teknik og Miljø. /7/ Albrechtsen, H-J Afrapportering af Det strategiske Miljøforskningsprogram SMP96 om 'Pesticider og grundvand'. Vandforsyningsteknik, 49, s /8/ Albrechtsen H-J, Mills, M, Aamand, J and Bjerg, PL Degradation of herbicides in shallow Danish aquifers - an integrated laboratory and field study. Pest Management Science, accepteret. /9/ Miljøstyrelsen Betænkning fra Miljøstyrelsen nr : Drikkevandsudvalgets betænkning. /10/ Bichel-udvalget Rapport fra hovedudvalget, Miljøstyrelsen. /11/ Krüger, K Glacialmorfologi fladlandsgletcheren og landskabet. Geografisk Institut, Københavns Universitet. /12/ FOCUS Leaching models and EU registration. Afsluttende rapport af arbejdsgruppen - Forum for the Co-ordination of pesticide fate models and their Use, med midler fra the European Commission, The European Crop Protection Association and COST Action 66. DOC.4952/VI/95. /13/ Lindhardt, B., Kjær, J. og Olsen, P Udvaskning af pesticider fra kartoffeldyrkning på sandjord, vurderet ud fra markforsøg. 18. Danske Planteværnskonference 2001, 6. og 7. marts, Hotel Nyborg Strand. /14/ Bouma, J and van Lanen, JAJ Transfer functions and threshold values: From soil characteristics to land qualities. s I K.J. Beck et al. (ed.) Quantified land evaluation. Proc. Worksh. ISSS and SSSA, Washington, DC. 27. april 2. maj 1986, Int. Inst. Aerospace Surv. Earth Sci. Publ. nr. 6. ITC Publ., Enschede, Holland. Bemærkning: Et lignende indlæg er præsenteret ved 18. Danske Planteværnskonference 2001, 6. og 7. marts, Hotel Nyborg Strand.

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Det lange perspektiv set fra regionerne Regionernes indsats er ikke slut i 2015

Læs mere

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor

Læs mere

Særligt pesticidfølsomme sandområder: Forudsætninger og metoder for zonering

Særligt pesticidfølsomme sandområder: Forudsætninger og metoder for zonering Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme Arealer, KUPA Særligt pesticidfølsomme sandområder: Forudsætninger og metoder for zonering Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Miljøministeriet Danmarks

Læs mere

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider Funktionsleder Martin Skriver Eksisterende håndtag i MBL 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og

Læs mere

10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse

10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse 1. Naturlig dræning og grundvandsdannelse Bjarne Hansen (DJF), Svend Elsnab Olesen (DJF) og Vibeke Ernstsen (GEUS) 1.1 Baggrund og formål Mulighederne for nedsivning af overskudsnedbør og dermed grundvandsdannelse

Læs mere

Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord

Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord En nyudviklet simuleringsmodel (Daisy2D) øger forståelsen for, hvordan kemiske bekæmpelsesmidler som glyfosat kan ende i vores vandløb og

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Cand. Scient Lærke Thorling Side 1 1. februar 2008 Århus Amt Side 2 1. februar 2008 Århus Amt Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter

Læs mere

Danmarks tidlige landbrug KUPA PROJEKTET. Et nyt forskningsprojekt og et overraskende fund af laminerede søsedimenter

Danmarks tidlige landbrug KUPA PROJEKTET. Et nyt forskningsprojekt og et overraskende fund af laminerede søsedimenter G E O L O G I N Y T F R A G E U S Danmarks tidlige landbrug Et nyt forskningsprojekt og et overraskende fund af laminerede søsedimenter KUPA PROJEKTET Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme Arealer

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Notat om grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Kommune

Notat om grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Kommune Notat om grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Kommune August 2015 Indhold 1 Resumé... 3 2 Indledning... 3 3 Hvorfor en indsats?... 5 3.1 Godkendelsesordning og varslingssystemet

Læs mere

Pesticider og nedbrydningsprodukter

Pesticider og nedbrydningsprodukter Pesticider og nedbrydningsprodukter Dette afsnit er generelt udarbejdet på grundlag af analysedata fra perioden 1993 til 2000. Ved beregning af gennemsnit og ved kortfremstillinger er kun data fra perioden

Læs mere

Regulering af nitratbelastning i indsatsplaner. Landskabsforvalter Nikolaj Ludvigsen

Regulering af nitratbelastning i indsatsplaner. Landskabsforvalter Nikolaj Ludvigsen Regulering af nitratbelastning i indsatsplaner Landskabsforvalter Nikolaj Ludvigsen Fremadrettet beskyttelses via husdyrbrugloven kontra MBL 26 a? Ekspropriation - hvornår skal indsatsplanerne tage dette

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder Klaus Hinsby, GEUS GRUNDVANDSDATERING Grundvandets alder i et givet punkt = grundvandets opholdstid under jordoverfladen siden infiltrationen Fra Kazemi

Læs mere

Anvendelsen af BAMnedbrydende. til oprensning af BAM/dichlobenilforurenet. Delrapport for fase 1. Miljøprojekt nr. 1424, 2012

Anvendelsen af BAMnedbrydende. til oprensning af BAM/dichlobenilforurenet. Delrapport for fase 1. Miljøprojekt nr. 1424, 2012 Anvendelsen af BAMnedbrydende bakterier til oprensning af BAM/dichlobenilforurenet jord Delrapport for fase 1 Miljøprojekt nr. 1424, 2012 Titel: Anvendelsen af BAM-nedbrydende bakterier til oprensning

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

3. Fremgangsmåde ved fortolkning af data

3. Fremgangsmåde ved fortolkning af data 3. Fremgangsmåde ved fortolkning af data For at finde de jordegenskaber som rummer de nødvendige oplysninger til udpegning af særligt pesticidfølsomme områder og som kan fremskaffes med den mindste ressource

Læs mere

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen I forbindelse med feltarbejdet på de udvalgte KUPA lokaliteter blev der indsamlet jordog sedimentprøver til analyse i

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

Afprøvning af zoneringskriterier for sandede jorde, Nordøstlige Djursland, Århus Amt

Afprøvning af zoneringskriterier for sandede jorde, Nordøstlige Djursland, Århus Amt Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme Arealer, KUPA Afprøvning af zoneringskriterier for sandede jorde, Nordøstlige Djursland, Århus Amt Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Miljøministeriet

Læs mere

»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse

»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse »Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse Christian Thirup, agronom, chefkonsulent Tina Andersen, geolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S ATV Jord og Grundvand Beskyttelse og forvaltning af grundvand

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Hermed fremsendes invitation til møde og informationsmateriale om Udpegning af boringsnære bestkyttelsesområder (BNBO).

Hermed fremsendes invitation til møde og informationsmateriale om Udpegning af boringsnære bestkyttelsesområder (BNBO). Århus 1. juni 2012 Til alle kommuner Att.: Grundvand Hermed fremsendes invitation til møde og informationsmateriale om Udpegning af boringsnære bestkyttelsesområder (BNBO). I forbindelse med kommunernes

Læs mere

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan Den klimatilpassede kommuneplan Et Plan09-projekt December 07 Projektplan PROJEKTPLAN I projektplanen redegøres for selve projektets indhold og realisering i en række trin. I projektplanen er tilføjet

Læs mere

Kortlægningskriterier. Pesticid udvaskning. Jordegenskaber

Kortlægningskriterier. Pesticid udvaskning. Jordegenskaber 1. Indledning Sandprojektet er etableret m.h.p. at afklare om det er muligt at udvikle en metode til kortlægning (zonering) af arealer indenfor sandjordsområder som er særligt pesticidfølsomme. I Varslingssystemet

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune Dialogmøde med Vandrådet Den 3. marts 2015 Skanderborg Kommune Vandrådets emner Vandforsyningsplanen Fokusområder Proces Tidsplan Grundvandsbeskyttelse

Læs mere

HVORDAN BESKYTTES GRUNDVANDET MOD PESTICIDER I UDLANDET

HVORDAN BESKYTTES GRUNDVANDET MOD PESTICIDER I UDLANDET HVORDAN BESKYTTES GRUNDVANDET MOD PESTICIDER I UDLANDET Sverige Tyskland Holland England Formålet med denne undersøgelse er at skabe overblik over hvilke alternative tilgange og strategier for grundvandsbeskyttelse

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 3 2000. Zonering. Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen

Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 3 2000. Zonering. Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 3 2000 Zonering Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen Indholdsfortegnelse FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND 7 1.2 FORMÅL MED VEJLEDNINGEN

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE

UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE Civilingeniør Anders G. Christensen NIRAS A/S Lektor, civilingeniør, ph.d. Peter Kjeldsen Institut for Miljø & Ressourcer, DTU

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Oplæg på plandag i Odense for kommuner og regioner om OSD og byudvikling. Ved kontorchef Sanne Kjær, Tværgående Planlægning, Naturstyrelsen

Oplæg på plandag i Odense for kommuner og regioner om OSD og byudvikling. Ved kontorchef Sanne Kjær, Tværgående Planlægning, Naturstyrelsen Oplæg på plandag i Odense for kommuner og regioner om OSD og byudvikling Ved kontorchef Sanne Kjær, Tværgående Planlægning, Naturstyrelsen Regulering af OSD I Den danske grundvandsressource beskyttes mod

Læs mere

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail

Læs mere

D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 0 4 / 1 0 8

D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 0 4 / 1 0 8 D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 0 4 / 1 0 8 Pesticidanvendelse i landbruget. Godkendte pesticider og disses metabolitters forekomst i

Læs mere

Fjernelse af pesticidet MCPP (mecoprop) ved traditionel vandbehandling

Fjernelse af pesticidet MCPP (mecoprop) ved traditionel vandbehandling Fjernelse af pesticidet MCPP (mecoprop) ved traditionel vandbehandling Erik Arvin, Hans-Jørgen Albrechtsen, Charlotte B. Corfitzen & Camilla Ferguson Dansk Vand Konference 2010, DANVA 12-13 oktober 2010

Læs mere

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG Afsnitsleder Lise Højmose Kristensen Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne ATV Jord og Grundvand Praktiske

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Behovet for videregående vandbehandling fra et vandforsyningssynspunkt. Hydrogeolog Johan Linderberg, Vandcenter Syd

Behovet for videregående vandbehandling fra et vandforsyningssynspunkt. Hydrogeolog Johan Linderberg, Vandcenter Syd Behovet for videregående vandbehandling fra et vandforsyningssynspunkt Hydrogeolog Johan Linderberg, Vandcenter Syd Præmisser for vores arbejde Overholde krav til drikkevand ved forbrugeren Bemærk: Ingen

Læs mere

Hvis du vil teste en idé

Hvis du vil teste en idé KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt

Læs mere

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg NOTAT Projekt Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Notat nr. Miljø-01 Dato 2014-11-25 Til Henrik Linder, Ballerup Kommune Fra Lisbeth Hanefeld

Læs mere

Metodebeskrivelse Jordbundsundersøgelser

Metodebeskrivelse Jordbundsundersøgelser Metodebeskrivelse Jordbundsundersøgelser 4. Jordbundskortlægningen Erfaringer fra DJF s jordbundskortlægninger andre steder i landet har hidtil været, at der findes en betydelig jordbundsmæssig variation,

Læs mere

Nationalt netværk af testgrunde

Nationalt netværk af testgrunde Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Nationalt netværk af testgrunde Danish Soil Partnership INTRO Én indgang Nationalt netværk af testgrunde

Læs mere

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Status omkring grundvandsbeskyttelse ved omlægning til økologisk jordbrug Birgitte Hansen, Vibeke Ernstsen og Hans Jørgen Henriksen FØJO Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Forskningscenter for Økologisk

Læs mere

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland Skitse til projekt Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland KORTLÆGNING AF JORDEN ANVENDELSE I MARKEN DATABEHANDLING Indhold 1. Baggrund 2. Generel beskrivelse

Læs mere

Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III

Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III i henhold til Fødevareministeriets aktstykke166 af 17. maj 2004, tiltrådt af Finansudvalget den 26. maj 2004 1. Projektets titel Udpegning af risikoområder

Læs mere

Tillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007

Tillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007 Indhold: Baggrund Tillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007 I. Kommunalreformen II. Reorganisering af det danske forskningslandskab III. Nye initiativer på klimaområdet IV. Styrket vand og naturindsats

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. kapitel i vejledning om indsatsplaner) 2015 [UDKAST 18.05.15]

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. kapitel i vejledning om indsatsplaner) 2015 [UDKAST 18.05.15] Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner) 2015 [UDKAST 18.05.15] s Titel: Indsatsområder inden for Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver

Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver Region Midtjylland Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver ATV Vintermøde - temadag d. 4. marts 2013 Tom Birch Hansen Disposition EU direktiver Klimaforandringer og grundvandet

Læs mere

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974 Firma: HydroInform Navn: Nationalitet: JACOB GUDBJERG Dansk Fødselsår: 1974 Profession: Civilingeniør, Ph.D. SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER: Jacob Gudbjerg har over 10 års erfaring som softwareudvikler og softwarearkitekt

Læs mere

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE

HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE MEGA SITES OPRENSNING, REGULERING OG EKSPORT SCHÆFFERGÅRDEN 25. april 2007 RESUMÉ Mega

Læs mere

Diplomuddannelse i arealforvaltning og landbrugets påvirkning af det omkringliggende miljø En diplomuddannelse i 4 moduler

Diplomuddannelse i arealforvaltning og landbrugets påvirkning af det omkringliggende miljø En diplomuddannelse i 4 moduler Planteavl Program - modul 1 Diplomuddannelse i arealforvaltning og landbrugets påvirkning af det omkringliggende miljø En diplomuddannelse i 4 moduler Landbruget mangler ekspertise i at gennemføre beregninger

Læs mere

NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT

NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT Jette Vindum, Geolog, Mette List, Biolog, Hans-Martin Olsen, Biolog, Mette Dahl, Seniorhydrolog, Ph.d.

Læs mere

Efter velkomsten var der en kort præsentationsrunde af medlemmerne. På mødet deltog 20 ud af 27 inviterede repræsentanter. Se vedlagte deltagerliste.

Efter velkomsten var der en kort præsentationsrunde af medlemmerne. På mødet deltog 20 ud af 27 inviterede repræsentanter. Se vedlagte deltagerliste. Horsens Kommune Rådhustorvet 4, 8700 Horsens Kære KOVA-medlem Jord og Grundvand Sagsbehandler: Gitte Bjørnholdt Brok Direkte: 7629 2507 www.horsens.dk Sagsnr. 09.08.00-A21-1-14 Dato: 12.9.2014 Telefontid:

Læs mere

DØRS pesticidinstrumenter og grundvandspåvirkning. Af Hans Jørgen Henriksen, Jeanne Kjær og Walter Brüsch, GEUS

DØRS pesticidinstrumenter og grundvandspåvirkning. Af Hans Jørgen Henriksen, Jeanne Kjær og Walter Brüsch, GEUS Side 1/25 Til: Det Økonomisk Råds Sekratariat (DØRS) Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: Johnny Fredericia, Per Rosenberg og Alex Sonnenborg Fortroligt: Ja Dato:15. November 2004 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-04-05

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

RODOS Registre Om Drikkevand og Sundhed

RODOS Registre Om Drikkevand og Sundhed En registerundersøgelse af den danske befolkning Hyppigheden af medfødte misdannelser i mandlige kønsorganer og forekomst af bryst-, blærehalskirtel og æggestokkræft blandt befolkningen med enkeltvandsforsyning

Læs mere

Vandforsyningsplanlægning og enkeltindvindere

Vandforsyningsplanlægning og enkeltindvindere Vandforsyningsplanlægning og enkeltindvindere Planlægning og administration omkring enkeltindvindere i Norddjurs Kommune Per Visbech Misser, Norddjurs Kommune, Erhverv- og Miljøafdelingen Disposition Planens

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området Stoholm Fritids- og Kulturcenter d. 12. august 2014 Kl. 19.00 side 1 Dagsorden: Velkomst Torsten Nielsen, Formand for Klima

Læs mere

KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED

KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED Projektleder Ole Frimodt Pedersen Projektleder Henrik Olesen Civilingeniør, ph.d. Hanne Møller Jensen Orbicon A/S

Læs mere

Status for udpegning af nitratfølsomme. og indsatsområder mht. nitrat. Amternes arbejde

Status for udpegning af nitratfølsomme. og indsatsområder mht. nitrat. Amternes arbejde Status for udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder mht. nitrat Amternes arbejde Birgitte Hansen, Claus Holst Iversen, Anne Mette Nielsen og Verner Søndergaard DE NATIONALE GEOLOGISKE

Læs mere

6.3 Redox- og nitratforhold

6.3 Redox- og nitratforhold Prøvetagningsstrategien i ellogboringerne er udformet ud fra behovet for at kende redoxfrontens beliggenhed. I den oxiderede zone udtages der prøver med ca. m afstand, nær redoxfronten kan prøverne ligge

Læs mere

Konceptuelle modeller

Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller fra indledende undersøgelser til videregående undersøgelser, inddragelse af geologi, hydrogeologi, transportprocesser, forureningsspredning og indeklima. ATV-Vest

Læs mere

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af NOTAT Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer mv. Hermed fremsender KL s sekretariat høringssvar. Der tages forbehold for en politisk behandling

Læs mere

Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske. EnviNa 30/9 2015

Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske. EnviNa 30/9 2015 Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske EnviNa 30/9 2015 1 Disposition 1. Indledning (kort) 2. Lovgivning (meget kort) 3. Cases (3-4 stk.) 4. Perspektivering/diskussion 2 1. Indledning

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

Status for Pesticidhandlingsplan II

Status for Pesticidhandlingsplan II 2000 Status for Pesticidhandlingsplan II Miljø- og Energiministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold INDHOLD...4 1 INDLEDNING...5 2 STATUS...6 2.1 BEHANDLINGSHYPPIGHED...6 2.2 RANDZONER...7

Læs mere

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato 2011-06-30 Til Fra Kopi

Læs mere

Pesticider i grundvand. Nina Tuxen

Pesticider i grundvand. Nina Tuxen Pesticider i grundvand Nina Tuxen Tilbage Fund i grundvand Stoffer Punktkilder Prøv lykken 100 100 100 100 200 200 200 200 300 300 300 300 400 400 400 400 Fund i grundvand 100 Hvilken kemisk årsag er hyppigst

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 1. Trin 3: Hovedrapport: Aktuel tolkningsmodel. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN

AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN Delprojekt under GUDP (2010-2015) projektet: Implementering af drænfilterteknologier til optimeret næringsstofreduktion (idræn) Partnere: Aarhus Universitet (Agroøkologi,

Læs mere

Vandforsyningsteknik

Vandforsyningsteknik Vandforsyningsteknik 53 DANSK VAND- OG SPILDEVANDSFORENING Vandforsyningsteknik 53 Dansk Vand- og Spildevandsforening Udgiver: Dansk Vand- og Spildevandsforening VANDHUSET, Danmarksvej 26 8660 Skanderborg

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR

»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR »Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR Jan Jeppesen Markeds- og udviklingschef, klimatilpasning ATV Vintermøde 2015 D. 11. marts 2015, Vingstedcentret »Baggrund for LAR-model Behov for at

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Summary. Indledning. 18. Danske Planteværnskonference 2001

Summary. Indledning. 18. Danske Planteværnskonference 2001 18. Danske Planteværnskonference 1 Udvaskningen af pesticider fra kartoffeldyrkning på sandjord, vurderet ud fra markforsøg Leaching of pesticides from potato-growing on a sandy soil, assessed from a field

Læs mere

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen?

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? ATV Vintermøde Tirsdag d. 9. marts 2010 Vingstedcentret AARHUS Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende

Læs mere

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 3ODQWHDYO 'LSORPXGGDQQHOVHLDUHDOIRUYDOWQLQJRJODQGEUXJHWV SnYLUNQLQJDIGHWRPNULQJOLJJHQGHPLOM Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 7LGRJVWHG Den 19.

Læs mere