TANKER EFTER. Det er maj FØLGEVIRKNINGER AF MICHAEL LINDE, SANNE PEDERSEN OG ANETTE DAM LORENTZEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TANKER EFTER. Det er maj FØLGEVIRKNINGER AF MICHAEL LINDE, SANNE PEDERSEN OG ANETTE DAM LORENTZEN"

Transkript

1 FØLGEVIRKNINGER AF MICHAEL LINDE, SANNE PEDERSEN OG ANETTE DAM LORENTZEN TANKER EFTER Efter flodbølgekatastrofen er der forskellige følgevirkninger hos forskellige grupper af ramte. Men også psykologerne selv har vist en sårbarhed, der skal tages hånd om. Det er maj 2005 og allerede mere end fire måneder siden vi tre psykologer opholdt os i Thailand i forbindelse med flodbølgekatastrofen. For langt de fleste er flodbølgekatastrofen en fortidig begivenhed. De, som ikke har haft nogen personlig eller faglig relation til katastrofen, vil være kommet videre, og tsunamien efterhånden være en nedtonet begivenhed, der indgår i rækken af andre medietransmitterede 8 PSYKOLOG NYT Nr

2 PHUKET FAKTA FOTOS: SCANPIX Artikelserie I den tredje og sidste artikel fokuseres der på følgevirkningerne hos forskellige grupper af ramte efter katastrofen, og derudover sættes særligt fokus på psykologens sårbarhed og egen ramthed i forbindelse med indsatsen. Forud er gået Mødet med Phuket, Psykolog Nyt 6/2005, som omhandlede deltagelsen i den psykologiske indsats i Phuket, Thailand, som alle tre psykologer indgik aktivt i, og Phuket og tiden efter om bl.a. metoder, intervention og etik i arbejdet med de ramte af flodbølgekatastrofen. Der henvises ydermere til artiklen Der kom en flodbølge, Psykolog Nyt 2/2005, som omhandlede den psykologiske indsats med udgangspunkt i Rigshospitalets krisepsykologiske Enhed. naturkatastrofer, krige, terror-handlinger og ulykker. Varigheden af den kollektive med-ramthed er begrænset, og når den massive mediefremføring bortfalder, daler interessen for katastrofen naturligt. For dem, som enten direkte eller indirekte blev ramt personligt af katastrofen, er det en helt anden sag. Mange lever nu med forskellige psykiske eftervirkninger af varierende belastningsgrad. Psykiske følgevirkninger I arbejdet som krisepsykologer har vi efter indsatsen i Phuket deltaget i det opfølgende terapeutiske arbejde med mennesker, som på blev ramt eller berørt af flodbølgen. Deres psykiske robusthed eller sårbarhed er som udgangspunkt meget forskellig, og derfor blev de ramt på meget forskellige måder. Fagligt er dette ikke nogen overra- skelse, men understreger, at det, som konstituerer det traumatiske for den enkelte, er et samspil mellem selve det traumatiske anslags styrke og en række person- og kontekstvariable før, under og efter katastrofen. [1] På baggrund af vore oplevelser og erfaringer ser vi de ramte i tre hovedgrupper og med et noget forskellige behov for psykologisk intervention: de traumatiserede overlevende, de efterladte sørgende Nr PSYKOLOG NYT 9

3 og dem, som både er traumatiserede og tabsramte. Gruppen af traumatiserede overlevende er mennesker, som stadig er psykisk præget af de rædselsoplevelser, de har haft. Fysisk har flere af dem stadig men, som minder dem om de katastrofale hændelser. Nogle af de typiske efterreaktioner er genoplevelser, skyldfølelse (fx overlevelsesskyld), angst, uvirkelighedsfølelse, søvn- og koncentrationsbesvær. Alt sammen genkendelige posttraumatiske symptomer. Denne gruppe af overlevende har gennemgåen ksternaliseret og verbaliseret både deres oplevelser og fantasierne om, hvad der værst tænkeligt kunne være sket. En anden gruppe ramte er dem, som har mistet pårørende, altså de efterladte sørgende. De var typisk i Thailand eller i andre dele af katastrofeområdet, da flodbølgen indtraf. Andre var i Danmark. De efterladtes sorg kompliceres i de tilfælde, hvor de savnede ikke er fundet eller identificeret. Det lægger en næsten uoverstigelig hindring i vejen for sorgarbejdet og kan sætte den enkelte i stå i sit liv på en stærkt ubehagelig og jeg-fremmed måde, hvor man blandt andet oplever, at tomhedsfølelse, vrede og afmagt bliver dominerende følelser. Andre af de efterladte sørgende kan komme i gang med sorgarbejdet, fordi deres pårørende er identificerede, bragt hjem og begravet i Danmark. De har det stadig svært, men kan med støtte fra familie og venner eller eventuelt med psykologisk bistand få bearbejdet sorgen og lære at leve med tabet. Mange af de efterladte sørgende, som har været ude på katastrofeområdet kort efter flodbølgen for at lede efter pårørende eller hente overlevende pårørende hjem, har været meget påvirkede af disse oplevelser. Flere tog først derud uger efter, og enkelte er vendt tilbage flere gange. Et eksempel på en sådan efter-proces var den rejse, som en gruppe pårørende foretog til Thailand midt i april efter invitation fra den danske regering. Som led i sorgarbejdet og for at mindes de døde besigtigede de katastrofeområderne og deltog i en mindehøjtidelighed. Undervejs havde de mulighed for at få psykologisk bistand på stedet. Trangen til at fortsætte med at søge efter de savnede behovet for vished og trangen til at komme så nær som muligt på de steder, hvor deres pårørende var i de skæbnesvangre dage, har for flere været meget stærk. Derom vidner også en række andre beretninger fra forskellige storulykker og katastrofer. [2, 3, 4] Den tredje gruppe af de ramte er både traumatiserede og tabsramte. De overlevede flodbølgen, men mistede måske en eller flere nære familiemedlemmer, kæreste, ægtefælle, børn eller forældre. I denne gruppe påvirkes den ramte af såvel de traumatiske eftervirkninger som af tabet eller tabene. Når man både er traumatiseret og har lidt tab, kompliceres det psykiske efterarbejde. Det gælder især, når man har mistet børn. Pårørende og bekendte vil typisk fokusere på tabet, hvilket naturligvis også fylder enormt for den ramte. Vores erfaring i arbejde med denne gruppe traumatiserede og tabsramte er imidlertid, at traumet, oplevelsen af at have set døden i øjnene, skal bearbejdes traumeterapeutisk, før det lange og smertefulde sorgarbejde kan 10 PSYKOLOG NYT Nr

4 lykkes. Det kan være problematisk fx at havne i en sorggruppe, hvor primært tabsdimensionen prioriteres i arbejdet og der ikke i tilstrækkeligt omfang tages hånd om fx dødsangst, kontroltab og rædselsoplevelser. [5, 6] Sårbare hjælpere Vender vi blikket mod os selv, står det klart, at selv om vi var professionelle, metodebevidste, erfarne psykologer, så blev vi i forskellig grad også påvirket og psykisk ramt af det, vi oplevede på stedet. Vidnesbyrdene om tsunamiens destruktive kraft gjorde voldsomt indtryk på os. Vi arbejdede naturligvis ikke midt i ruinerne efter flodbølgen, men fik alligevel mange beretninger om de kolossale ødelæggelser. Vi havde lejlighed til at se nogle af de værst ramte områder, vi så åbne ladbiler, der transporterede omkomne indpakket i plastic, og var forbi tempelpladser og lighuse med mange døde, hvor lugten var massivt påtrængende. Nogle steder var der etableret en nonstop lokal produktion af trækister i overstørrelse, efter sigende for at kunne rumme de opsvulmede kroppe. Indtryk gjorde det også at se thaiernes hurtige, energiske indsats med at rydde op og genopbygge sat i kontrast til synet af nogle enkelte soldyrkende og tilsyneladende upåvirkede turister midt i rod og kaos på de ellers mennesketomme strande. Kontakter og møder med de mange berørte og ramte fandt sted overalt. Vi arbejdede i hotelfoyerer, på terrasser eller på værelser og i konferencelokaler. Vi søgte steder, som var så afskærmede som muligt, og hvor fotografernes linser ikke kunne fange dem, vi talte med. Vi arbejdede også i lufthavnen i Phuket under evakueringen og på diverse hospitaler i Phuket og Krabi-området. Lokaliteter, som har en kendt funktion og arkitektonisk genkendelig tryghed, men som i situationen var i en slags opløsning. Hotellet, vi opholdt os mest på, var kaotisk, lufthavnen fyldt med bårer og siddende og liggende sårede, der skulle hjemsendes. Hospitalsbesøgene efterlod massive indtryk, og vi talte med tilskadekomne skandinaver både på velfungerende og veludstyrede privathospitaler med enkelt- eller tosengsstuer og på store offentlige hospitaler. Her lå tilskadekomne af alle nationaliteter i sale med 40 eller flere senge og i en atmosfære, der klart rummede en risiko for yderligere følgetraumer, ikke mindst på grund af påtrængende lugte, vånden fra de mange patienter og sparsomt plejepersonale, der ikke talte engelsk. Til gengæld fungerede en række frivillige som tolke. Sammen med beretningerne fra de overlevende gav alt dette næring til fantasier om katastrofens ubegribelige omfang og bidrog til at indlejre hele indsatsen i en vanskeligt beskrivelig, næsten grotesk atmosfære, i hvilken vi skulle arbejde for at skabe en bæredygtig ramme om vores samtaler og møder med de berørte. Vores reaktioner var et behov for at sætte ord på alle disse udenoms-indtryk, der kunne virke så uvirkelige. Flere indtryk Mødet med de mange tilskadekomne og chokerede mennesker overgik synet af ødelæggelserne. Det var beretninger om at benægte de faresignaler, der var, lige inden tsunamien ramte første gang. Fx at vandet trak sig tilbage, og at bølgeskum fra en stor bølge blev observeret af mange, da den nærmede sig. Nogle var fyldte af, hvordan de kunne have overset og fejlfortolket faresignalerne. Andre havde slet ikke set dem. Vi hørte beretninger om mennesker, som pludselig befandt sig flygtende for livet uden ejendele eller uden ens nærmeste pårørende. Vi hørte de næsten ubegribelige beretninger om pårørende, som var skyllet væk for øjnene af én. Børn, man ikke kunne holde fast i, men blev adskilt fra. Overlevende, som blev hvirvlet rundt i vandmasserne som i en centrifuge eller blev ramt af de mange store genstande, som vandet skyllede med sig. Mange så livløse kroppe skylle forbi. Indtryk, som påvirkede den enkelte stærkt. Vi hørte heldigvis også beretninger om folk, som fandt hinanden igen efter at være blevet adskilt. Nogle fortalte, hvordan de havde skubbet andre til side for at komme væk selv. Nogle på lidt større afstand af flodbølgen kunne køre væk fra sceneriet på scooter Nr PSYKOLOG NYT 11

5 eller motorcykel, men påkørte i panik og rædsel de nærmeste for at komme væk og skubbede andre af, som forsøgte at hægte sig på. Men også her fandtes der beretninger om stor hjælpsomhed og spontant opstået sammenhold umiddelbart efter flodbølgen. Beretninger og indtryk skabte mange indre sansenære fantasibilleder hos os selv og dermed behov for at få disse indtryk afgiftet ved at dele oplevelser og beretninger med hinanden. Muligheden eksisterede, fordi vi var en gruppe af sted sammen og derfor kunne bruge gruppen eller kollegaen som fast tilbagevendende base. Yderligere opstod der samarbejde og fællesskab med behandlere og krisearbejdere fra andre organisationer. Det var et vedkommende tids- og situationsbundet fællesskab, som var brugbart. Her kunne erfaringsudveksling blandet med humor og ironi opleves livgivende og blive en uformel måde at ventilere de mange indtryk på og skabe den nødvendige distance til det oplevede. Empatisk udmatning Møder og samtaler med søgende, tabsramte og sørgende var det, som i de sidste dage fyldte mest og gjorde det stærkeste indtryk. Det var barske beretninger, fx om forældre der ledte efter deres barn eller børn. Det var beretninger om tab og savn, som desuden var konstant nærværende på opslagstavler overalt i byen, med hundredvis af billeder af glade, brune børn, unge og voksne, som var efterlyst af deres pårørende. Samtalerne kunne være med forældrepar eller fx bare en mor, hvis øvrige familie var væk, og som var konfronteret med det ubegribelige og smertefulde at skulle rejse hjem uden sine kære. Her var den daglige defusing vital, dels for at kunne læsse af, dels for at få kollegaens feedback på egne reaktioner. Omkring overblik, struktur og beslutninger havde vi endvidere stor gavn af kontakten til det faglige bagland i Falck Healthcare i Danmark. De mange og svære samtaler og de mange arbejdstimer bevirkede efterhånden en vis følelse af empatisk udmatning. En begyndende omsorgstræthed, som nogen har kaldt det. [7] Vi måtte sande, at magtesløshed og følelse af uoverkommelighed ikke bare var følelser, der ledsagede de ramtes beretninger, men følelser, vi selv mærkede indeni. På sin vis er det følelser, vi som psykologer ikke er ukendte med at opleve, og som i det terapeutiske rum kan bruges refleksivt i kontakten med klienten. Vi måtte dog erfare, at kapaciteten til at forvalte og bruge disse følelser i kontakten gradvist blev vanskeligere. Det stod ikke mindst klart, når vi mærkede tendensen til overinvolvering. Den kom blandt andet til udtryk ved, at vi hver især blev særligt optaget af nogle bestemte personer og deres historier på en måde, så vi havde svært ved at slippe dem. Tendensen eller mekanismen beskrives nogle steder som traumatiske modoverføringsreaktioner og er et fænomen, som blandt andet handler om, at for mange og for påtrængende beretninger i for lang tid kan sætte den terapeutisk hensigtsmæssige regulering af nærhed og distance mere eller mindre ud af kontrol. Herved bliver der risiko for at interventionerne antager karakter af defensive reaktioner, som primært skal beskytte terapeuten eller krisepsykologen. På vej hjem og ved hjemkomsten kredsede vores tanker meget om det at 12 PSYKOLOG NYT Nr

6 skulle ud af det vakuum, vi på en måde havde befundet os i Phuket. Ville det være muligt at møde kolleger, klienter og egne pårørende nærværende og åbent med alle de mange voldsomme indtryk i bagagen? Især de første uger efter var det da også svært at slippe de mange indtryk. Flere af os oplevede en vis distance til de almindelige opgaver, en distance, som dog hurtigt blev gradvis mindre. Selv om det i begyndelsen var vanskeligt og krævede ekstra energi at forholde sig til sine andre klienter og ikke forfordele de klienter, vi fulgte op på fra Phuket, opstod der alligevel hurtigt en naturlig balance og dermed også en god følelse af at være landet igen. Opsamling Når vi ser bagud, er de konklusioner, vi kan drage af oplevelsen, komplekse og samtidig en understregning af ting, vi godt ved, men som alligevel har fået en hel anden konkret nærværende betydning for os. Det er for det første bevidstheden om, at det akutte krisearbejde rummer en meget praktisk side, der til forveksling ligner god gammeldags humanistisk omsorg og hjælp. Det er, som vi har beskrevet det (jf. P-Nyt 6/2005: Mødet med Phuket), at indsatsen kan handle om at støtte den kriseramte i praktiske og nære ting, som virker helt uoverskuelige. Det væsentlige ud fra den krisepsykologiske forståelse er, at støtte til nære dagligdags handlinger for de ramte er første skridt i arbejdet for at generobre følelsen af kontrol og fodfæste i hverdagen. Derfor er det vigtigt at hjælpsomheden ikke er konventionel, at den ikke gør den ramte yderligere hjælpeløs, og at den praktiske intervention ikke udspringer af en handletrang, medlidenhed eller forlegenhed hos den, der hjælper. Den omsorg, der ligger i den praktiske hjælp, er ikke hjælpen eller handlingen i sig selv, men noget psykisk. Derfor er krisepsykologen et godt bud på den, der kan løse opgaven korrekt. For det andet har erfaringerne i Phuket vist os, at de metoder, vi har til rådighed, konstant skal tilpasses efter omstændighederne. Fx at den udbredte brug af gruppeintervention i forbindelse med traumatiske hændelser ikke ubetinget er hensigtsmæssige, og at risikoen for retraumatisering kan være nærliggende, hvis der ikke gives behørig plads til at møde de ramte individuelt som udgangspunkt, når det ikke er familier. (jf. P-Nyt 7/2005: Phuket og tiden efter ) For det tredje, at akut krisearbejde ofte foregår i et åbent felt, i omgivelser, der kan være foranderlige, uforudsigelige og kaotiske. Det kræver, at der skabes rammer og struktur, som kan give forankring i de ofte kortvarige kontakter, der er. Der skal bruges kræfter ikke alene på indholdet i kontakter og samtaler, men tillige på at tilvejebringe noget af den forudsigelighed og trygge ramme, som almindeligvis er Nr PSYKOLOG NYT 13

7 TANKER EFTER PHUKET givet i det terapeutiske rum. Det akutte kriseterapeutiske arbejde kræver nogle gange, at disse kvaliteter etableres ad hoc, ændres, flyttes og varieres, afstemt efter såvel klienten som fysiske rums beskaffenhed og atmosfære. Det er som at indrette sig i og tilpasse et imaginært kriseterapeutisk felthospital og kræver fleksibilitet, kreativitet og overblik. I det kriseterapeutiske opfølgningsarbejde efter tsunamien er det blevet tydeligt, at man må skelne mellem tabsprocesser og traumatiske processer hos den ramte. At nogle har primært det ene, andre det andet, og nogle begge dele. Vi deler opfattelsen af, at selv om folk har mistet deres kære, så vil det i mange tilfælde være nødvendigt først at forholde os til de traumatiske oplevelser, før sorgarbejdet kan komme i gang og tabene bearbejdes. Endelig står det klart, at risikoen for at blive med-ramte og vikarierende traumatiserede ikke kun er teoretisk. Det sker i et eller andet omfang, hvis vi deltager i opgaver, der ligner det, vi har beskrevet her, eller hvis vi i vores daglige praksis dag efter dag skal rumme mennesker med svære tab og traumer og ikke får bearbejdet det selv. Der er en reel risiko for at blive vikarierende traumatiseret og for ikke at genfinde et stabilt funktionsog stemningsleje efterfølgende. Denne risiko øges drastisk, når vi er i det åbne felt. Som krisepsykologer skal vi tage os i agt for forestillingen om, at vi selv er immune. Vi må afsluttende understrege, at den bedste forebyggelse er erkendelse af nødvendigheden af at tage imod de tilbud i form af defusing, vi selv anvender som nyttige redskaber i vores daglige arbejde, for på den måde både at passe på os selv og sikre den nødvendige kvalitet i arbejdet med andre. Det har været betydningsfuldt for efterbearbejdelsen, at vi blev mødt med påbud om kollegial debriefing, da vi ankom til Kastrup. Det er en fast del af Falck Healthcares procedure efter større indsatser at samle op på psykologer og andet indsatspersonel, bl.a. ved hjælp af debriefing og tilbud om efterfølgende supervision. Psykolog Michael Linde i samarbejde med psykolog Anette Dam Lorentzen og chefpsykolog Sanne Pedersen, Falck Healthcare A/S Kilder: [1] Briere, J.: Psychological Assessment of Adult Posttraumatic States. American Psychological Association, Washington, DC, [2] Mitchell, M.: Help-seeking by community residents following the Lockerbie air disaster, In. Black, et al. (Eds.): Psychological Trauma. A developmental Approach, Gaskell, [3] Goldsmith & Haddington. The Marchioness riverboat disaster. In. Black, et al. (Eds.): Psychological Trauma. A developmental Approach, Gaskell, [4] Herlofsen, P. Group reactions to trauma: an avalance accident. In Ursane et al. (Eds.) Individual and community responses to trauma and disaster: The structure of human chaos. Cambridge University Press, [5] Raphael, B. The interaction of trauma and grief. In. Black, et al. (Eds.): Psychological Trauma. A developmental Approach, Gaskell, [6] Brom & Kleber. On Coping with Trauma and Coping with Grief: Similarities and Differences In. Malkonson et al. (Eds.): Traumatic and Nontraumatic Loss and Bereavement. Clinical Theory and Practice. Psychsocial Press. Madison, Conneticut, [7] Figley, C.R.(Ed) Compassion fatique: Coping with secondary traumatic stress disorder in those who treat the traumatized. New York, Brunner- Mazel, [8] Wilson, et al. Empathic Strain and Therapist Defense: Type I and II CTRs. In Wilson & Lindy (Eds,) Countertransference in the treatment of PTSD. New York. The Guilford Press, [9] Sakvitne & Pealman, Trauma and the Therapist Countertransference and Vicarious Traumatisation in psychotherapy with incest survivors. New York Norton, PSYKOLOG NYT Nr

PHUKET OG TIDEN EFTER

PHUKET OG TIDEN EFTER INTERVENTION AF ANETTE DAM LORENTZEN, MICHAEL LINDE OG SANNE PEDERSEN PHUKET OG TIDEN EFTER Metoder, intervention og etik i arbejdet med de ramte af flodbølgekatastrofen i Phuket og efterfølgende i Danmark

Læs mere

MØDET MED. Baggrund INDSATS AF SANNE PEDERSEN, MICHAEL LINDE OG ANETTE LORENTZEN

MØDET MED. Baggrund INDSATS AF SANNE PEDERSEN, MICHAEL LINDE OG ANETTE LORENTZEN INDSATS AF SANNE PEDERSEN, MICHAEL LINDE OG ANETTE LORENTZEN Baggrund De tre forfattere bag artiklen var alle med i indsatsgruppen, der rejste til Phuket. Herudover deltog Tommy Holm som koordinator. Falck

Læs mere

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder medarbejdere særligt uddannede til at tage imod henvendelser om krisehjælp døgnet rundt ring på: tlf. 7010 2012 Vi afdækker, om du har abonnement på Psykologisk

Læs mere

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder døgnet rundt medarbejdere, der er særligt uddannet til at tage imod henvendelser om krisehjælp. Du kan ringe til os på telefonnummer: 7010 2012 010. 0305. FALCK

Læs mere

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by.

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. "Du kan ikke forhindre sorgens fugl i, at flyve over dit hoved - du kan forhindre den i at bygge rede i dit hår." - Kinesisk ordsprog Omsorg og omsorgshandleplan

Læs mere

TERRORANGREB. Psykiske følger af

TERRORANGREB. Psykiske følger af Eftervirkninger Af Dorthe Plechinger Psykiske følger af TERRORANGREB 11. september: For første gang er de umiddelbare psykiske konsekvenser af et terrorangreb blevet undersøgt. Mellem to og tre gange så

Læs mere

yderligere fire fortsat savnes (Udenrigsministeriet,

yderligere fire fortsat savnes (Udenrigsministeriet, UNDERSØGELSE AF ANNE STÆRK JACOBSEN OG DORTHE BERNTSEN EFTERVIRKNINGER AF TSUNAMIEN På Aarhus Universitet har man foretaget en psykologisk undersøgelse af reaktioner og eftervirkninger i forbindelse med

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Når ulykken pludselig rammer. Psykologisk krisehjælp

Når ulykken pludselig rammer. Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Psykologisk krisehjælp Indholdsfortegnelse Når ulykken pludselig rammer...3 Det er naturligt at reagere...3 Del tanker og følelser med andre...3 Hvad har du brug for?...4 Overvej,

Læs mere

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of

Læs mere

Omsorgsplan. Vordingborg Gymnasium & HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. Vordingborg Gymnasium & HF

Omsorgsplan. Vordingborg Gymnasium & HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. Vordingborg Gymnasium & HF Vordingborg Gymnasium & HF Omsorgsplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser November 2009 Omsorgsplan November 2009 1 Indholdsfortegnelse: EN ELEVS DØDSFALD...

Læs mere

Et indblik i,hvad det vil sige at have

Et indblik i,hvad det vil sige at have Et indblik i,hvad det vil sige at have Peter Brigham mag.art.psych.aut Behandlingsforløb af Sadie kajtazaj med PTSD Hvem er? Peter Brigham Afdelingsleder Studenterrådgivningen/Odense Tidligere Behandlingsleder/Psykolog

Læs mere

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg Syg i sjælen - Ondt i hjertet - Rod i det hele Gå på vej til døden Alle mennesker kommer til at opleve kriser i deres liv. Børn oplever også kriser og mange af disse er store og voldsomme for dem. Det

Læs mere

Viby Gymnasium og HF

Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Børn i sorg og krise

Børn i sorg og krise Børn i sorg og krise Gå ikke foran mig - måske følger jeg ikke efter. Gå ikke bagved mig - måske viser jeg ikke vej. Gå ved min side - og vær blot min ven. Camus Udarbejdet af Kastrup Skole 2004 1 I 2002

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

Beredskabsplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium

Beredskabsplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium Beredskabsplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium 1 November 2005 Indholdsfortegnelse: Ressourcegruppens sammensætning og opgaver

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

DER KOM EN FLODBØLGE. Vi lærte KRISE OG KATASTROFE AF REDAKTØR JØRGEN CARL

DER KOM EN FLODBØLGE. Vi lærte KRISE OG KATASTROFE AF REDAKTØR JØRGEN CARL KRISE OG KATASTROFE AF REDAKTØR JØRGEN CARL DER KOM EN FLODBØLGE Forfærdelige menneskelige omkostninger fulgte med flodbølgen i Sydøstasien i juledagene. På et helt andet plan blev den anledningen til

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1 Behandlerreaktioner Præsentation Dagens program - Mentalisering - Behandlerreaktioner stress, modoverføring, sekundær traumatisering, kontakttræthed og udbrændthed - Hvordan vi passer på os selv Hent dagens

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

OMSORGSPLAN HVIS ET BARN PÅ FRISKOLEN MISTER FAR, MOR ELLER SØSKENDE

OMSORGSPLAN HVIS ET BARN PÅ FRISKOLEN MISTER FAR, MOR ELLER SØSKENDE OMSORGSPLAN HVIS ET BARN PÅ FRISKOLEN MISTER FAR, MOR ELLER SØSKENDE Den, der først får kendskab til dødsfaldet kontakter skoleleder / souschef. Det er som udgangspunkt ledelsens ansvar at sætte omsorgsplanen

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

OMSORG. Omsorgsplan. Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole. (Februar 2010)

OMSORG. Omsorgsplan. Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole. (Februar 2010) . OMSORG Omsorgsplan Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole (Februar 2010) Indhold Indledning... side 3 Omsorgsgruppe... side 3 Kriser opstået uden for skoletiden... side 3 Om sorg og

Læs mere

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer

Læs mere

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede

Læs mere

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Dage med sorg et psykologisk perspektiv Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?

Læs mere

Håndtering af den svære samtale

Håndtering af den svære samtale Håndtering af den svære samtale En psykologisk forståelse af kriseramte mennesker Den gode samtale Den svære samtale Vejle Center Hotel 26. april 2014 Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Rigspolitiet

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi Odsherred Brandvæsen September 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Privatpraktiserende psykolog i

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Følgende er handleplan for elever og ansatte på skolen i forbindelse med dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. På Sorø Akademis Skole har vi hvert år elever,

Læs mere

KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER. Dansk Krisekorps ApS www.danskkrisekorps.dk

KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER. Dansk Krisekorps ApS www.danskkrisekorps.dk KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER PRIVAT IDENTITET SØN FAR PROFESSIONEL IDENTITET PÅVIRKNING NABO PRIVAT FRITID PERSON KULTUR BEREDSKAB GRUNDLAG -VILKÅR LEVEREGLER VÆRDIER NORMER TANKER FØLELSER KROP -

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-

Læs mere

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med

Læs mere

Sorg og Krise. Amager Fælled Skole

Sorg og Krise. Amager Fælled Skole Sorg og Krise Amager Fælled Skole Sorg og Krise har følgende emner: Handleplan for Sorg og Krise Indledning Udviklingsområde Sorg og krise Handleplan for Sorg og Krise Amager Fælled Skole Udvalgsgruppe

Læs mere

Sekundærtraumatisering

Sekundærtraumatisering Traumer Traumer forårsages af overvældende oplevelser, herunder: Alvorlige trusler mod ens liv eller fysiske integritet Alvorlige trusler mod familie og venner Pludselig ødelæggelse af ens hjem eller samfund

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011 Billund Idrætsforening Omsorgsplan 02. feruar 2011 Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk En politik til BI Bestyrelser, ledere, trænere, hjælpere og medlemmer af BI. Baggrund: Hvert

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

Omsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg

Omsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg Omsorgsplan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom o.l. 2. Når et barn mister i nærmeste familie 3. Når børnehaven Bakgården

Læs mere

Said Olfat. operatør på Pressalit

Said Olfat. operatør på Pressalit Said Olfat operatør på Pressalit 71 Said Olfat Said Olfat er 41 år og fra den afghanske by Herat. Drev en vekselervirksomhed, men flygtede fra Talebanstyret i 1998. Gift med Nilofar og far til tre drenge

Læs mere

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole.

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Østerbro Lilleskoles sorgpolitik og plan er blevet til på baggrund af skolens værdier og holdninger. Vores sorgpolitik tager altid udgangspunkt i en individuel vurdering,

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2016. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 3 Hvorfor en omsorgsplan? Side 4 Om at miste Side 4 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Side 4 Forholdsregler

Læs mere

Når du møder den hjemløse eller svært kontaktbare veteran. Introduktion til arbejdet med veteraner

Når du møder den hjemløse eller svært kontaktbare veteran. Introduktion til arbejdet med veteraner Når du møder den hjemløse eller svært kontaktbare veteran Introduktion til arbejdet med veteraner Introduktion til arbejdet med veteraner Danmark har de sidste 20 år haft mere en 31.000 soldater udsendt

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Silkeborg, 19.5.2015 Børn og Traumer -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Hvad skal dagen(e) handle om? Hvad er psykisk traumer og hvordan traumet

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Posttraumatisk belastningsreaktion.

Posttraumatisk belastningsreaktion. Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen.. Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning

Læs mere

Viby Gymnasium og HF. Viby Gymnasium og HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne

Viby Gymnasium og HF. Viby Gymnasium og HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne Til Klasselæreren 2007 Denne folder skal hjælpe klasselæreren og

Læs mere

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Dato: 16. august 2012 Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Munkegårdsskolens sorg- og krisehandleplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer,

Læs mere

Barnet skal føle sig set, hørt og forstået så en kontinuerlig kontakt med den efterlevende forældre er et must.

Barnet skal føle sig set, hørt og forstået så en kontinuerlig kontakt med den efterlevende forældre er et must. Vi er som pædagoger den professionelle i mødet med børn/forældre i sorg. Vi er derfor til stede omkring den, som Musehullet har mistet, er en slags garanti for, Side at livet 1 trods alt går 29-03- videre.

Læs mere

BALANCE-projektet Nyhedskatalog

BALANCE-projektet Nyhedskatalog Nyhedskatalog Information om BALANCE-projektet fra: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, BALANCEkoordinatoren, Arbejdsmiljø København og Psykiatrifonden. Indhold Kære TRIO... 3 Nyt fra BALANCE-koordinationen...

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2014. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 2 Hvorfor en omsorgsplan? Side 3 Om at miste Side 3 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Medbring altid

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

OMSORGSPLAN FOR Femkløveren

OMSORGSPLAN FOR Femkløveren OMSORGSPLAN FOR Femkløveren INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELT OM SORG OG KRISE... 4 NÅR ET BARN DØR... 5 NÅR ET BARN MISTER SIN FAR, MOR ELLER SØSKENDE... 6 NÅR ET BARN DØR I INSTITUTIONEN... 7 NÅR ET BARN

Læs mere

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog

Læs mere

SORGPLAN FOR BillundSkolen

SORGPLAN FOR BillundSkolen SORGPLAN FOR BillundSkolen Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan tages i anvendelse, når det der ikke må ske, sker. For at sikre omsorg kræves ikke et overmenneske, men et medmenneske. Det

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. FØVLING SKOLE SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. Denne handleplan er tænkt som en vejledning for Føvling Skoles personale, hvis en

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

Efterladte forældre gør det godt

Efterladte forældre gør det godt Efterladte forældre gør det godt Af cand.psych.aut. Eva Helweg, faglig rådgivningschef i Børn Unge & Sorg Når et barn mister sin mor eller far, så slår det sikre fundament i deres tilværelse revner, og

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER. Når VET skal videre i et civilt job.indd 1

NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER. Når VET skal videre i et civilt job.indd 1 NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER Når VET skal videre i et civilt job.indd 1 2/16/2016 3:08:56 PM INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Post traumatisk belastnings reaktion

Post traumatisk belastnings reaktion Rudolf Oderkerk, psykiater Hilda Oderkerk Nygaard, psykolog www.psykisksundhed.com Post traumatisk belastnings reaktion Foredrag om PTSD og behandling af PTSD 1 Indhold o PTSD Hvad er det / symptomer o

Læs mere

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE SORGPLAN for SKØRPING SKOLE Handleplan ved dødsfald og ulykker Nærværende plan er et forsøg på at have et beredskab hvis uheldet eller ulykken er ude. Planen er blevet til efter et foredrag af Jes Dige

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Voldspolitik Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Indledning Lemvig Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads med tilfredse medarbejdere, der trives, høj effektivitet, lav personaleomsætning og

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Flygtninge, familier og traumer

Flygtninge, familier og traumer Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Sorghandleplan for Mariagerfjord 10. klassecenter

Sorghandleplan for Mariagerfjord 10. klassecenter Sorghandleplan for Mariagerfjord 10. klassecenter Nogle ord om emnet: Når den unge mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med den unge, at tage

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere