TANKER EFTER. Det er maj FØLGEVIRKNINGER AF MICHAEL LINDE, SANNE PEDERSEN OG ANETTE DAM LORENTZEN
|
|
- Oscar Frank
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FØLGEVIRKNINGER AF MICHAEL LINDE, SANNE PEDERSEN OG ANETTE DAM LORENTZEN TANKER EFTER Efter flodbølgekatastrofen er der forskellige følgevirkninger hos forskellige grupper af ramte. Men også psykologerne selv har vist en sårbarhed, der skal tages hånd om. Det er maj 2005 og allerede mere end fire måneder siden vi tre psykologer opholdt os i Thailand i forbindelse med flodbølgekatastrofen. For langt de fleste er flodbølgekatastrofen en fortidig begivenhed. De, som ikke har haft nogen personlig eller faglig relation til katastrofen, vil være kommet videre, og tsunamien efterhånden være en nedtonet begivenhed, der indgår i rækken af andre medietransmitterede 8 PSYKOLOG NYT Nr
2 PHUKET FAKTA FOTOS: SCANPIX Artikelserie I den tredje og sidste artikel fokuseres der på følgevirkningerne hos forskellige grupper af ramte efter katastrofen, og derudover sættes særligt fokus på psykologens sårbarhed og egen ramthed i forbindelse med indsatsen. Forud er gået Mødet med Phuket, Psykolog Nyt 6/2005, som omhandlede deltagelsen i den psykologiske indsats i Phuket, Thailand, som alle tre psykologer indgik aktivt i, og Phuket og tiden efter om bl.a. metoder, intervention og etik i arbejdet med de ramte af flodbølgekatastrofen. Der henvises ydermere til artiklen Der kom en flodbølge, Psykolog Nyt 2/2005, som omhandlede den psykologiske indsats med udgangspunkt i Rigshospitalets krisepsykologiske Enhed. naturkatastrofer, krige, terror-handlinger og ulykker. Varigheden af den kollektive med-ramthed er begrænset, og når den massive mediefremføring bortfalder, daler interessen for katastrofen naturligt. For dem, som enten direkte eller indirekte blev ramt personligt af katastrofen, er det en helt anden sag. Mange lever nu med forskellige psykiske eftervirkninger af varierende belastningsgrad. Psykiske følgevirkninger I arbejdet som krisepsykologer har vi efter indsatsen i Phuket deltaget i det opfølgende terapeutiske arbejde med mennesker, som på blev ramt eller berørt af flodbølgen. Deres psykiske robusthed eller sårbarhed er som udgangspunkt meget forskellig, og derfor blev de ramt på meget forskellige måder. Fagligt er dette ikke nogen overra- skelse, men understreger, at det, som konstituerer det traumatiske for den enkelte, er et samspil mellem selve det traumatiske anslags styrke og en række person- og kontekstvariable før, under og efter katastrofen. [1] På baggrund af vore oplevelser og erfaringer ser vi de ramte i tre hovedgrupper og med et noget forskellige behov for psykologisk intervention: de traumatiserede overlevende, de efterladte sørgende Nr PSYKOLOG NYT 9
3 og dem, som både er traumatiserede og tabsramte. Gruppen af traumatiserede overlevende er mennesker, som stadig er psykisk præget af de rædselsoplevelser, de har haft. Fysisk har flere af dem stadig men, som minder dem om de katastrofale hændelser. Nogle af de typiske efterreaktioner er genoplevelser, skyldfølelse (fx overlevelsesskyld), angst, uvirkelighedsfølelse, søvn- og koncentrationsbesvær. Alt sammen genkendelige posttraumatiske symptomer. Denne gruppe af overlevende har gennemgåen ksternaliseret og verbaliseret både deres oplevelser og fantasierne om, hvad der værst tænkeligt kunne være sket. En anden gruppe ramte er dem, som har mistet pårørende, altså de efterladte sørgende. De var typisk i Thailand eller i andre dele af katastrofeområdet, da flodbølgen indtraf. Andre var i Danmark. De efterladtes sorg kompliceres i de tilfælde, hvor de savnede ikke er fundet eller identificeret. Det lægger en næsten uoverstigelig hindring i vejen for sorgarbejdet og kan sætte den enkelte i stå i sit liv på en stærkt ubehagelig og jeg-fremmed måde, hvor man blandt andet oplever, at tomhedsfølelse, vrede og afmagt bliver dominerende følelser. Andre af de efterladte sørgende kan komme i gang med sorgarbejdet, fordi deres pårørende er identificerede, bragt hjem og begravet i Danmark. De har det stadig svært, men kan med støtte fra familie og venner eller eventuelt med psykologisk bistand få bearbejdet sorgen og lære at leve med tabet. Mange af de efterladte sørgende, som har været ude på katastrofeområdet kort efter flodbølgen for at lede efter pårørende eller hente overlevende pårørende hjem, har været meget påvirkede af disse oplevelser. Flere tog først derud uger efter, og enkelte er vendt tilbage flere gange. Et eksempel på en sådan efter-proces var den rejse, som en gruppe pårørende foretog til Thailand midt i april efter invitation fra den danske regering. Som led i sorgarbejdet og for at mindes de døde besigtigede de katastrofeområderne og deltog i en mindehøjtidelighed. Undervejs havde de mulighed for at få psykologisk bistand på stedet. Trangen til at fortsætte med at søge efter de savnede behovet for vished og trangen til at komme så nær som muligt på de steder, hvor deres pårørende var i de skæbnesvangre dage, har for flere været meget stærk. Derom vidner også en række andre beretninger fra forskellige storulykker og katastrofer. [2, 3, 4] Den tredje gruppe af de ramte er både traumatiserede og tabsramte. De overlevede flodbølgen, men mistede måske en eller flere nære familiemedlemmer, kæreste, ægtefælle, børn eller forældre. I denne gruppe påvirkes den ramte af såvel de traumatiske eftervirkninger som af tabet eller tabene. Når man både er traumatiseret og har lidt tab, kompliceres det psykiske efterarbejde. Det gælder især, når man har mistet børn. Pårørende og bekendte vil typisk fokusere på tabet, hvilket naturligvis også fylder enormt for den ramte. Vores erfaring i arbejde med denne gruppe traumatiserede og tabsramte er imidlertid, at traumet, oplevelsen af at have set døden i øjnene, skal bearbejdes traumeterapeutisk, før det lange og smertefulde sorgarbejde kan 10 PSYKOLOG NYT Nr
4 lykkes. Det kan være problematisk fx at havne i en sorggruppe, hvor primært tabsdimensionen prioriteres i arbejdet og der ikke i tilstrækkeligt omfang tages hånd om fx dødsangst, kontroltab og rædselsoplevelser. [5, 6] Sårbare hjælpere Vender vi blikket mod os selv, står det klart, at selv om vi var professionelle, metodebevidste, erfarne psykologer, så blev vi i forskellig grad også påvirket og psykisk ramt af det, vi oplevede på stedet. Vidnesbyrdene om tsunamiens destruktive kraft gjorde voldsomt indtryk på os. Vi arbejdede naturligvis ikke midt i ruinerne efter flodbølgen, men fik alligevel mange beretninger om de kolossale ødelæggelser. Vi havde lejlighed til at se nogle af de værst ramte områder, vi så åbne ladbiler, der transporterede omkomne indpakket i plastic, og var forbi tempelpladser og lighuse med mange døde, hvor lugten var massivt påtrængende. Nogle steder var der etableret en nonstop lokal produktion af trækister i overstørrelse, efter sigende for at kunne rumme de opsvulmede kroppe. Indtryk gjorde det også at se thaiernes hurtige, energiske indsats med at rydde op og genopbygge sat i kontrast til synet af nogle enkelte soldyrkende og tilsyneladende upåvirkede turister midt i rod og kaos på de ellers mennesketomme strande. Kontakter og møder med de mange berørte og ramte fandt sted overalt. Vi arbejdede i hotelfoyerer, på terrasser eller på værelser og i konferencelokaler. Vi søgte steder, som var så afskærmede som muligt, og hvor fotografernes linser ikke kunne fange dem, vi talte med. Vi arbejdede også i lufthavnen i Phuket under evakueringen og på diverse hospitaler i Phuket og Krabi-området. Lokaliteter, som har en kendt funktion og arkitektonisk genkendelig tryghed, men som i situationen var i en slags opløsning. Hotellet, vi opholdt os mest på, var kaotisk, lufthavnen fyldt med bårer og siddende og liggende sårede, der skulle hjemsendes. Hospitalsbesøgene efterlod massive indtryk, og vi talte med tilskadekomne skandinaver både på velfungerende og veludstyrede privathospitaler med enkelt- eller tosengsstuer og på store offentlige hospitaler. Her lå tilskadekomne af alle nationaliteter i sale med 40 eller flere senge og i en atmosfære, der klart rummede en risiko for yderligere følgetraumer, ikke mindst på grund af påtrængende lugte, vånden fra de mange patienter og sparsomt plejepersonale, der ikke talte engelsk. Til gengæld fungerede en række frivillige som tolke. Sammen med beretningerne fra de overlevende gav alt dette næring til fantasier om katastrofens ubegribelige omfang og bidrog til at indlejre hele indsatsen i en vanskeligt beskrivelig, næsten grotesk atmosfære, i hvilken vi skulle arbejde for at skabe en bæredygtig ramme om vores samtaler og møder med de berørte. Vores reaktioner var et behov for at sætte ord på alle disse udenoms-indtryk, der kunne virke så uvirkelige. Flere indtryk Mødet med de mange tilskadekomne og chokerede mennesker overgik synet af ødelæggelserne. Det var beretninger om at benægte de faresignaler, der var, lige inden tsunamien ramte første gang. Fx at vandet trak sig tilbage, og at bølgeskum fra en stor bølge blev observeret af mange, da den nærmede sig. Nogle var fyldte af, hvordan de kunne have overset og fejlfortolket faresignalerne. Andre havde slet ikke set dem. Vi hørte beretninger om mennesker, som pludselig befandt sig flygtende for livet uden ejendele eller uden ens nærmeste pårørende. Vi hørte de næsten ubegribelige beretninger om pårørende, som var skyllet væk for øjnene af én. Børn, man ikke kunne holde fast i, men blev adskilt fra. Overlevende, som blev hvirvlet rundt i vandmasserne som i en centrifuge eller blev ramt af de mange store genstande, som vandet skyllede med sig. Mange så livløse kroppe skylle forbi. Indtryk, som påvirkede den enkelte stærkt. Vi hørte heldigvis også beretninger om folk, som fandt hinanden igen efter at være blevet adskilt. Nogle fortalte, hvordan de havde skubbet andre til side for at komme væk selv. Nogle på lidt større afstand af flodbølgen kunne køre væk fra sceneriet på scooter Nr PSYKOLOG NYT 11
5 eller motorcykel, men påkørte i panik og rædsel de nærmeste for at komme væk og skubbede andre af, som forsøgte at hægte sig på. Men også her fandtes der beretninger om stor hjælpsomhed og spontant opstået sammenhold umiddelbart efter flodbølgen. Beretninger og indtryk skabte mange indre sansenære fantasibilleder hos os selv og dermed behov for at få disse indtryk afgiftet ved at dele oplevelser og beretninger med hinanden. Muligheden eksisterede, fordi vi var en gruppe af sted sammen og derfor kunne bruge gruppen eller kollegaen som fast tilbagevendende base. Yderligere opstod der samarbejde og fællesskab med behandlere og krisearbejdere fra andre organisationer. Det var et vedkommende tids- og situationsbundet fællesskab, som var brugbart. Her kunne erfaringsudveksling blandet med humor og ironi opleves livgivende og blive en uformel måde at ventilere de mange indtryk på og skabe den nødvendige distance til det oplevede. Empatisk udmatning Møder og samtaler med søgende, tabsramte og sørgende var det, som i de sidste dage fyldte mest og gjorde det stærkeste indtryk. Det var barske beretninger, fx om forældre der ledte efter deres barn eller børn. Det var beretninger om tab og savn, som desuden var konstant nærværende på opslagstavler overalt i byen, med hundredvis af billeder af glade, brune børn, unge og voksne, som var efterlyst af deres pårørende. Samtalerne kunne være med forældrepar eller fx bare en mor, hvis øvrige familie var væk, og som var konfronteret med det ubegribelige og smertefulde at skulle rejse hjem uden sine kære. Her var den daglige defusing vital, dels for at kunne læsse af, dels for at få kollegaens feedback på egne reaktioner. Omkring overblik, struktur og beslutninger havde vi endvidere stor gavn af kontakten til det faglige bagland i Falck Healthcare i Danmark. De mange og svære samtaler og de mange arbejdstimer bevirkede efterhånden en vis følelse af empatisk udmatning. En begyndende omsorgstræthed, som nogen har kaldt det. [7] Vi måtte sande, at magtesløshed og følelse af uoverkommelighed ikke bare var følelser, der ledsagede de ramtes beretninger, men følelser, vi selv mærkede indeni. På sin vis er det følelser, vi som psykologer ikke er ukendte med at opleve, og som i det terapeutiske rum kan bruges refleksivt i kontakten med klienten. Vi måtte dog erfare, at kapaciteten til at forvalte og bruge disse følelser i kontakten gradvist blev vanskeligere. Det stod ikke mindst klart, når vi mærkede tendensen til overinvolvering. Den kom blandt andet til udtryk ved, at vi hver især blev særligt optaget af nogle bestemte personer og deres historier på en måde, så vi havde svært ved at slippe dem. Tendensen eller mekanismen beskrives nogle steder som traumatiske modoverføringsreaktioner og er et fænomen, som blandt andet handler om, at for mange og for påtrængende beretninger i for lang tid kan sætte den terapeutisk hensigtsmæssige regulering af nærhed og distance mere eller mindre ud af kontrol. Herved bliver der risiko for at interventionerne antager karakter af defensive reaktioner, som primært skal beskytte terapeuten eller krisepsykologen. På vej hjem og ved hjemkomsten kredsede vores tanker meget om det at 12 PSYKOLOG NYT Nr
6 skulle ud af det vakuum, vi på en måde havde befundet os i Phuket. Ville det være muligt at møde kolleger, klienter og egne pårørende nærværende og åbent med alle de mange voldsomme indtryk i bagagen? Især de første uger efter var det da også svært at slippe de mange indtryk. Flere af os oplevede en vis distance til de almindelige opgaver, en distance, som dog hurtigt blev gradvis mindre. Selv om det i begyndelsen var vanskeligt og krævede ekstra energi at forholde sig til sine andre klienter og ikke forfordele de klienter, vi fulgte op på fra Phuket, opstod der alligevel hurtigt en naturlig balance og dermed også en god følelse af at være landet igen. Opsamling Når vi ser bagud, er de konklusioner, vi kan drage af oplevelsen, komplekse og samtidig en understregning af ting, vi godt ved, men som alligevel har fået en hel anden konkret nærværende betydning for os. Det er for det første bevidstheden om, at det akutte krisearbejde rummer en meget praktisk side, der til forveksling ligner god gammeldags humanistisk omsorg og hjælp. Det er, som vi har beskrevet det (jf. P-Nyt 6/2005: Mødet med Phuket), at indsatsen kan handle om at støtte den kriseramte i praktiske og nære ting, som virker helt uoverskuelige. Det væsentlige ud fra den krisepsykologiske forståelse er, at støtte til nære dagligdags handlinger for de ramte er første skridt i arbejdet for at generobre følelsen af kontrol og fodfæste i hverdagen. Derfor er det vigtigt at hjælpsomheden ikke er konventionel, at den ikke gør den ramte yderligere hjælpeløs, og at den praktiske intervention ikke udspringer af en handletrang, medlidenhed eller forlegenhed hos den, der hjælper. Den omsorg, der ligger i den praktiske hjælp, er ikke hjælpen eller handlingen i sig selv, men noget psykisk. Derfor er krisepsykologen et godt bud på den, der kan løse opgaven korrekt. For det andet har erfaringerne i Phuket vist os, at de metoder, vi har til rådighed, konstant skal tilpasses efter omstændighederne. Fx at den udbredte brug af gruppeintervention i forbindelse med traumatiske hændelser ikke ubetinget er hensigtsmæssige, og at risikoen for retraumatisering kan være nærliggende, hvis der ikke gives behørig plads til at møde de ramte individuelt som udgangspunkt, når det ikke er familier. (jf. P-Nyt 7/2005: Phuket og tiden efter ) For det tredje, at akut krisearbejde ofte foregår i et åbent felt, i omgivelser, der kan være foranderlige, uforudsigelige og kaotiske. Det kræver, at der skabes rammer og struktur, som kan give forankring i de ofte kortvarige kontakter, der er. Der skal bruges kræfter ikke alene på indholdet i kontakter og samtaler, men tillige på at tilvejebringe noget af den forudsigelighed og trygge ramme, som almindeligvis er Nr PSYKOLOG NYT 13
7 TANKER EFTER PHUKET givet i det terapeutiske rum. Det akutte kriseterapeutiske arbejde kræver nogle gange, at disse kvaliteter etableres ad hoc, ændres, flyttes og varieres, afstemt efter såvel klienten som fysiske rums beskaffenhed og atmosfære. Det er som at indrette sig i og tilpasse et imaginært kriseterapeutisk felthospital og kræver fleksibilitet, kreativitet og overblik. I det kriseterapeutiske opfølgningsarbejde efter tsunamien er det blevet tydeligt, at man må skelne mellem tabsprocesser og traumatiske processer hos den ramte. At nogle har primært det ene, andre det andet, og nogle begge dele. Vi deler opfattelsen af, at selv om folk har mistet deres kære, så vil det i mange tilfælde være nødvendigt først at forholde os til de traumatiske oplevelser, før sorgarbejdet kan komme i gang og tabene bearbejdes. Endelig står det klart, at risikoen for at blive med-ramte og vikarierende traumatiserede ikke kun er teoretisk. Det sker i et eller andet omfang, hvis vi deltager i opgaver, der ligner det, vi har beskrevet her, eller hvis vi i vores daglige praksis dag efter dag skal rumme mennesker med svære tab og traumer og ikke får bearbejdet det selv. Der er en reel risiko for at blive vikarierende traumatiseret og for ikke at genfinde et stabilt funktionsog stemningsleje efterfølgende. Denne risiko øges drastisk, når vi er i det åbne felt. Som krisepsykologer skal vi tage os i agt for forestillingen om, at vi selv er immune. Vi må afsluttende understrege, at den bedste forebyggelse er erkendelse af nødvendigheden af at tage imod de tilbud i form af defusing, vi selv anvender som nyttige redskaber i vores daglige arbejde, for på den måde både at passe på os selv og sikre den nødvendige kvalitet i arbejdet med andre. Det har været betydningsfuldt for efterbearbejdelsen, at vi blev mødt med påbud om kollegial debriefing, da vi ankom til Kastrup. Det er en fast del af Falck Healthcares procedure efter større indsatser at samle op på psykologer og andet indsatspersonel, bl.a. ved hjælp af debriefing og tilbud om efterfølgende supervision. Psykolog Michael Linde i samarbejde med psykolog Anette Dam Lorentzen og chefpsykolog Sanne Pedersen, Falck Healthcare A/S Kilder: [1] Briere, J.: Psychological Assessment of Adult Posttraumatic States. American Psychological Association, Washington, DC, [2] Mitchell, M.: Help-seeking by community residents following the Lockerbie air disaster, In. Black, et al. (Eds.): Psychological Trauma. A developmental Approach, Gaskell, [3] Goldsmith & Haddington. The Marchioness riverboat disaster. In. Black, et al. (Eds.): Psychological Trauma. A developmental Approach, Gaskell, [4] Herlofsen, P. Group reactions to trauma: an avalance accident. In Ursane et al. (Eds.) Individual and community responses to trauma and disaster: The structure of human chaos. Cambridge University Press, [5] Raphael, B. The interaction of trauma and grief. In. Black, et al. (Eds.): Psychological Trauma. A developmental Approach, Gaskell, [6] Brom & Kleber. On Coping with Trauma and Coping with Grief: Similarities and Differences In. Malkonson et al. (Eds.): Traumatic and Nontraumatic Loss and Bereavement. Clinical Theory and Practice. Psychsocial Press. Madison, Conneticut, [7] Figley, C.R.(Ed) Compassion fatique: Coping with secondary traumatic stress disorder in those who treat the traumatized. New York, Brunner- Mazel, [8] Wilson, et al. Empathic Strain and Therapist Defense: Type I and II CTRs. In Wilson & Lindy (Eds,) Countertransference in the treatment of PTSD. New York. The Guilford Press, [9] Sakvitne & Pealman, Trauma and the Therapist Countertransference and Vicarious Traumatisation in psychotherapy with incest survivors. New York Norton, PSYKOLOG NYT Nr
PHUKET OG TIDEN EFTER
INTERVENTION AF ANETTE DAM LORENTZEN, MICHAEL LINDE OG SANNE PEDERSEN PHUKET OG TIDEN EFTER Metoder, intervention og etik i arbejdet med de ramte af flodbølgekatastrofen i Phuket og efterfølgende i Danmark
Læs mereMØDET MED. Baggrund INDSATS AF SANNE PEDERSEN, MICHAEL LINDE OG ANETTE LORENTZEN
INDSATS AF SANNE PEDERSEN, MICHAEL LINDE OG ANETTE LORENTZEN Baggrund De tre forfattere bag artiklen var alle med i indsatsgruppen, der rejste til Phuket. Herudover deltog Tommy Holm som koordinator. Falck
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold
Læs merePsykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer
Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder døgnet rundt medarbejdere, der er særligt uddannet til at tage imod henvendelser om krisehjælp. Du kan ringe til os på telefonnummer: 7010 2012 010. 0305. FALCK
Læs mereBeredskab for krisehjælp i Viften
Beredskab for krisehjælp i Viften Formålet med at have en beredskabsplan for psykisk krisehjælp er, at tilbud om hjælp og støtte fra arbejdspladsen i en svær situation bliver formaliseret og at hjælpen
Læs merePsykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer
Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder medarbejdere særligt uddannede til at tage imod henvendelser om krisehjælp døgnet rundt ring på: tlf. 7010 2012 Vi afdækker, om du har abonnement på Psykologisk
Læs mereNår ulykken pludselig rammer. Psykologisk krisehjælp
Når ulykken pludselig rammer Psykologisk krisehjælp Indholdsfortegnelse Når ulykken pludselig rammer...3 Det er naturligt at reagere...3 Del tanker og følelser med andre...3 Hvad har du brug for?...4 Overvej,
Læs mereUNDERVISEREN: erfaring. Tidligere krise og sorgforståelse. Program. Reaktioner Nyere krise og sorgforståelse eks. Stroebe & Schut (1999)
UNDERVISEREN: erfaring Danish Emergency Medicine Conference København 25.november 2016 Autoriseret psykolog Louise Skriver Jønsson Krisepsykolog i 11 år: Center for Voldtægtsofre Psykiatrisk skadestue,
Læs mereViby Gymnasium og HF
Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs
Læs mereOmsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by.
Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. "Du kan ikke forhindre sorgens fugl i, at flyve over dit hoved - du kan forhindre den i at bygge rede i dit hår." - Kinesisk ordsprog Omsorg og omsorgshandleplan
Læs merePSYKOLOGISK FØRSTEHJÆLP. Viden og gode råd om krisereaktioner fra SOS International.
PSYKOLOGISK FØRSTEHJÆLP Viden og gode råd om krisereaktioner fra SOS International www.sos.eu Krisereaktioner Alle reagerer på voldsomme oplevelser men ikke altid på samme måde. Voldsomme oplevelser vil
Læs mereTERRORANGREB. Psykiske følger af
Eftervirkninger Af Dorthe Plechinger Psykiske følger af TERRORANGREB 11. september: For første gang er de umiddelbare psykiske konsekvenser af et terrorangreb blevet undersøgt. Mellem to og tre gange så
Læs mereyderligere fire fortsat savnes (Udenrigsministeriet,
UNDERSØGELSE AF ANNE STÆRK JACOBSEN OG DORTHE BERNTSEN EFTERVIRKNINGER AF TSUNAMIEN På Aarhus Universitet har man foretaget en psykologisk undersøgelse af reaktioner og eftervirkninger i forbindelse med
Læs mere1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.
Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?
Læs mereSTENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg
Syg i sjælen - Ondt i hjertet - Rod i det hele Gå på vej til døden Alle mennesker kommer til at opleve kriser i deres liv. Børn oplever også kriser og mange af disse er store og voldsomme for dem. Det
Læs mereOmsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016.
Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2016. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 3 Hvorfor en omsorgsplan? Side 4 Om at miste Side 4 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Side 4 Forholdsregler
Læs mereKrise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.
Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil
Læs mereOmsorgsplan. Vordingborg Gymnasium & HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. Vordingborg Gymnasium & HF
Vordingborg Gymnasium & HF Omsorgsplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser November 2009 Omsorgsplan November 2009 1 Indholdsfortegnelse: EN ELEVS DØDSFALD...
Læs mereErfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010
Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser
Læs mereHvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades
Læs mereEt indblik i,hvad det vil sige at have
Et indblik i,hvad det vil sige at have Peter Brigham mag.art.psych.aut Behandlingsforløb af Sadie kajtazaj med PTSD Hvem er? Peter Brigham Afdelingsleder Studenterrådgivningen/Odense Tidligere Behandlingsleder/Psykolog
Læs mereOplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk
Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of
Læs mereFlygtninge med traumer og den frivillige støtte
Flygtninge med traumer og den frivillige støtte Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Bornholms Flygtningevenner 25. oktober 2016 DFH Integration hvem er vi Eftermiddagens
Læs mereKrisepsykologi i forbindelse med uheld
I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt
Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre
Læs mereOMSORG. Omsorgsplan. Ved alvorlig sygdom, ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole
OMSORG Omsorgsplan Ved alvorlig sygdom, ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole revideret marts 2017 Indhold Indledning... 3 Omsorgsgruppe... 3 Kriser opstået uden for skoletiden... 3 Om sorg og krise
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereKRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende
KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk
Læs mereIngrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk
Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med
Læs mereDen oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng
Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereSekundærtraumatisering
Traumer Traumer forårsages af overvældende oplevelser, herunder: Alvorlige trusler mod ens liv eller fysiske integritet Alvorlige trusler mod familie og venner Pludselig ødelæggelse af ens hjem eller samfund
Læs mereSorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel
Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel Her i organisationen ønsker vi, at have en sorgplan så vi er forberedte hvis det værst tænkelige skulle ske. I det nedenstående er det beskrevet flere for skellige
Læs mereRelationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan
Læs mereHANDLEPLAN I FORBINDELSE MED DØDSFALD ULYKKER OG ANDRE TRAUMATISKE HÆNDELSER I KASKELOTTEN
Den aldersintegrerede institution Kaskelotten Ca. 90 børn Leder: Torben Andersen E-post: takas@esbjergkommune.dk Tlf. 76 16 77 99 HANDLEPLAN I FORBINDELSE MED DØDSFALD ULYKKER OG ANDRE TRAUMATISKE HÆNDELSER
Læs mereDage med sorg et psykologisk perspektiv
Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?
Læs mereVIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER
VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede
Læs mereMariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.
Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel
Læs mereNoter til forældre, som har mistet et barn
Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive
Læs merev. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard
BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed
Læs mereBeredskabsplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium
Beredskabsplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium 1 November 2005 Indholdsfortegnelse: Ressourcegruppens sammensætning og opgaver
Læs mereIndholdsfortegnelse. Kommunikationsveje
b l i O t S dag for E m S m I R Ko K v o k G rs O i Fav RG ud 1 N A PL une Indholdsfortegnelse Kommunikationsveje...3 Opgaver i krisesituationen...4 Når børn er i sorg...9 Yderligere informationer og materialer...11
Læs mereSALON3: BØRN, UNGE OG SORG
SALON3: BØRN, UNGE OG SORG Lene Larsen, psykolog og forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter. 18 september Sorgkonference 2018 VELKOMMEN! Rammen for salonen 25 minutter oplæg om kompliceret sorgforløb
Læs mereFrivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?
Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge
Læs mereBALANCE-projektet Nyhedskatalog
Nyhedskatalog Information om BALANCE-projektet fra: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, BALANCEkoordinatoren, Arbejdsmiljø København og Psykiatrifonden. Indhold Kære TRIO... 3 Nyt fra BALANCE-koordinationen...
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereSORGPLAN FOR BillundSkolen
SORGPLAN FOR BillundSkolen Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan tages i anvendelse, når det der ikke må ske, sker. For at sikre omsorg kræves ikke et overmenneske, men et medmenneske. Det
Læs mere4 NY FORSTÅELSE AF SORG
32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,
Læs mereOmsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg
Omsorgsplan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom o.l. 2. Når et barn mister i nærmeste familie 3. Når børnehaven Bakgården
Læs mereKrise- og sorgplan for Tranegårdskolen
Krise- og sorgplan for Tranegårdskolen Vi er her for hinanden Handleplan for arbejdet med børn og personale i forbindelse med krise og sorg Indholdsfortegnelse Alvorlig sygdom hos elev 1 Alvorlig sygdom
Læs mereDu har mistet en af dine kære!
Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,
Læs mereBehandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1
Behandlerreaktioner Præsentation Dagens program - Mentalisering - Behandlerreaktioner stress, modoverføring, sekundær traumatisering, kontakttræthed og udbrændthed - Hvordan vi passer på os selv Hent dagens
Læs mereFØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.
FØVLING SKOLE SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. Denne handleplan er tænkt som en vejledning for Føvling Skoles personale, hvis en
Læs mereBørn i sorg og krise
Børn i sorg og krise Gå ikke foran mig - måske følger jeg ikke efter. Gå ikke bagved mig - måske viser jeg ikke vej. Gå ved min side - og vær blot min ven. Camus Udarbejdet af Kastrup Skole 2004 1 I 2002
Læs mereOMSORG. Omsorgsplan. Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole. (Februar 2010)
. OMSORG Omsorgsplan Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole (Februar 2010) Indhold Indledning... side 3 Omsorgsgruppe... side 3 Kriser opstået uden for skoletiden... side 3 Om sorg og
Læs mereHåndtering af den svære samtale
Håndtering af den svære samtale En psykologisk forståelse af kriseramte mennesker Den gode samtale Den svære samtale Vejle Center Hotel 26. april 2014 Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Rigspolitiet
Læs mereSorgplan for Vorbasse Skole
Sorgplan for Vorbasse Skole Nærværende plan er et forsøg på at have et beredskab ved dødsfald. Planen kan alene give hjælp til det praktiske, idet selve bearbejdningen af sorg kun kan ske ved almindelig
Læs merePå Den Classenske Legatskole har vi udarbejdet en handleplan, der skal bruges, når det der ikke må ske, sker.
Forord : At alle kan rammes af sorg, kan ingen umiddelbart forhindre. Men som voksne har vi et særligt ansvar for, at børn, som kommer ud for forskellige former for sorg, ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig
Læs mereFra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk
Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse
Læs mereSaid Olfat. operatør på Pressalit
Said Olfat operatør på Pressalit 71 Said Olfat Said Olfat er 41 år og fra den afghanske by Herat. Drev en vekselervirksomhed, men flygtede fra Talebanstyret i 1998. Gift med Nilofar og far til tre drenge
Læs mereAt leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår
Læs mereBillund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011
Billund Idrætsforening Omsorgsplan 02. feruar 2011 Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk En politik til BI Bestyrelser, ledere, trænere, hjælpere og medlemmer af BI. Baggrund: Hvert
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs merePatientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager
Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en
Læs mereSorgpolitik for Sorø Akademis Skole
Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Følgende er handleplan for elever og ansatte på skolen i forbindelse med dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. På Sorø Akademis Skole har vi hvert år elever,
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereSELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.
PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til
Læs mereSorg og Krise. Amager Fælled Skole
Sorg og Krise Amager Fælled Skole Sorg og Krise har følgende emner: Handleplan for Sorg og Krise Indledning Udviklingsområde Sorg og krise Handleplan for Sorg og Krise Amager Fælled Skole Udvalgsgruppe
Læs mereAsylansøgere og flygtninge med traumer og den frivillige støtte
Asylansøgere og flygtninge med traumer og den frivillige støtte Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Rebild Bakker 11. november 2017 DFH Integration Program 1. Eksilstress,
Læs mereVeteran kom helt hjem
Veteran kom helt hjem Krig, fællesskab og familie Pilotprojekt v. Inge Mørup, Malene Andersen og Luan Haskaj Indhold Forord... 2 Hvem er vi?... 3 Inge Mørup... 3 Malene Andersen... 3 Luan Haskaj... 3 Introaften...
Læs mereNår udviklingshæmmede sørger
Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede
Læs mereOmsorgsplan for Jerne Børnehave
Omsorgsplan for Jerne Børnehave Mange forskellige ting kan fylde et barn med følelsen af at have mistet. Man kan sige, at sorgen har mange ansigter og ikke kun handler om at miste en af dem, der står os
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereSorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal,
Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, i forbindelse med: skilsmisse, ulykke, alvorlig sygdom og død. (oktober 2016). Vi tænker som udgangspunkt, at det ikke er os eller vores
Læs mereOMSORGSPLAN HVIS ET BARN PÅ FRISKOLEN MISTER FAR, MOR ELLER SØSKENDE
OMSORGSPLAN HVIS ET BARN PÅ FRISKOLEN MISTER FAR, MOR ELLER SØSKENDE Den, der først får kendskab til dødsfaldet kontakter skoleleder / souschef. Det er som udgangspunkt ledelsens ansvar at sætte omsorgsplanen
Læs mereDet kan være godt for dig, som har mistet, at vide
Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg
Læs mere5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ /
Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Råber I til mig, og går i hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger
Læs mereOmsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser
Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en
Læs mereDER KOM EN FLODBØLGE. Vi lærte KRISE OG KATASTROFE AF REDAKTØR JØRGEN CARL
KRISE OG KATASTROFE AF REDAKTØR JØRGEN CARL DER KOM EN FLODBØLGE Forfærdelige menneskelige omkostninger fulgte med flodbølgen i Sydøstasien i juledagene. På et helt andet plan blev den anledningen til
Læs mereKriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner
Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer
Læs mereSorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern
Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...
Læs merePsykisk førstehjælp til din kollega
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog
Læs mereSorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen
Dato: 16. august 2012 Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Munkegårdsskolens sorg- og krisehandleplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer,
Læs mereDiagnoser, symptomer mv.
Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereTrækronerne omsorgsplan september Når nogen mister
Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3
Læs mereKrise-sorgpjece. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.
Krise-sorgpjece Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil
Læs mereOmsorgsplan. Ved alvorlige ulykker, sygdom eller dødsfald. Kirkeskovsskolen
Omsorgsplan Ved alvorlige ulykker, sygdom eller dødsfald Kirkeskovsskolen 1 2 INDHOLD Indledning... 3 1. Alvorlig sygdom hos eleven eller i elevens nærmeste familie 4 2. Alvorlig ulykke hos eleven eller
Læs mereUledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune
Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer
Læs mereOMSORGSPLAN FOR Femkløveren
OMSORGSPLAN FOR Femkløveren INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELT OM SORG OG KRISE... 4 NÅR ET BARN DØR... 5 NÅR ET BARN MISTER SIN FAR, MOR ELLER SØSKENDE... 6 NÅR ET BARN DØR I INSTITUTIONEN... 7 NÅR ET BARN
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mereHvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017
Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017 Lidt statistik (2012) 61.521 børn og unge har mistet én forælder. 1692 børn og unge har mistet begge forældre. 44.000 børn
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereFlygtninge med traumer og den frivillige støtte
Flygtninge med traumer og den frivillige støtte Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Frivilligafdelingen Ringsted, 3. maj 2017 DFH Integration Program 1. Eksilstress,
Læs mereKRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET
KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-
Læs mereSorg - hvad gør vi? Katrinedals skoles sorgberedskab
Sorg - hvad gør vi? Katrinedals skoles sorgberedskab På Katrinedal vil vi gerne tage ordentligt vare på de børn, der bliver ramt af sorg. Derfor er dette sorgberedskab udarbejdet. Planen ligger på Skoleporten
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,
Læs mere