DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

Transkript

1 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. september /03928 BETALING FOR VEJBELYSNING Vejdirektoratet har behandlet din klage af 18. april 2012 over Kommunens afgørelse af 10. april 2012 om overdragelse af betaling for vejbelysning på den private fællesvej I haven. Du skriver blandt andet, at den udførte beregning for udgiftsfordelingen ikke er forståelig, og at du ikke kan godkende den kommunen ikke tager hensyn til de enkelte lejeres brug på din ejendom der er tale om en ekstra skat der ikke er taget hensyn til hvordan ejendommen er udnyttet herunder de enkelte lejeres benyttelse af forskellige lejemål på ejendommen, og at det ikke fremgår, hvordan en ændring af de faktiske forhold vil have indflydelse på udgiftsfordelingen. Vi har den 16. august 2012 sendt udkast til afgørelse i sagen, som vi ikke har modtaget bemærkninger til. Vores afgørelse Kommunens beslutning om, at ejerne af ejendomme, der grænser til og har vejret til den private fællesvej I haven, skal afholde udgifterne til den påbudte belysning af vejen, er lovlig. Men vi kan konstatere, at kommunen ikke har undersøgt de faktiske forhold, der ligger til grund for fordelingen af udgifter til belysningen. Derfor har vi bedt kommunen om at genoptage sagen for så vidt angår udgiftsfordelingen og fastsætte en ny lovlig fordeling. Baggrund I haven er en privat fællesvej, der ligger i byzone og derfor omfattet af privatvejslovens 1 afsnit III om private fællesveje i byer og bymæssige områder, jf. lovens 13, stk. 1. Kommunen har hidtil afholdt udgifterne for driften af vejbelysningen på en række private fællesveje i kommunen. Kommunen har truffet beslutning om, at den ikke længere vil betale denne udgift. Kommunen traf den 10. april 2012 afgørelse om overdragelse af betalingen for vejbelysningen på vejen. Betalingen for dette vil træde i kraft den 1. maj Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til Indledningsvis kan vi oplyse, at bestemmelserne i den nye privatvejslov 2 ikke skal anvendes i denne sag. Det fremgår af lovens 101, stk. 1, og 102, stk. 3, at sager, der ved lovens ikrafttræden den 1. januar 2012 verserer i en kommune eller er indbragt som en klagesag for Vejdirektoratet skal færdigbehandles efter de hidtidige regler, dvs. efter regler i den gamle privatvejslov. 1 Lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj Lov nr af 21. december 2010 om private fællesveje. Loven er trådt i kraft pr. 1. januar Niels Juels Gade København K vd@vd.dk EAN Postboks 9018 Telefon vejdirektoratet.dk SE

2 2 af 5 Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse (retlige spørgsmål) efter vejlovgivningen 3, her privatvejsloven. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens vurderinger (skøn) inden for lovens rammer. Det følger af privatvejslovens 7, stk. 1. Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med en sådan afgørelse har fulgt vejlovgivningen, forvaltningslovens 4 og almindelige forvaltningsretlige regler. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. Endvidere kan vi ikke tage stilling til spørgsmål efter anden lovgivning, herunder planloven 5 lokalplaner. og Vi kan heller ikke tage stilling til privatretlige spørgsmål, herunder aftaler, der tidligere er indgået mellem grundejerne og kommunen. Dette kan kun domstolene tage stilling til, hvis parterne er uenige. Reglerne om vejbelysning på private fællesveje i byer og bymæssige områder Overdragelse af belysningen Kommunen kan bestemme, at private fællesveje skal holdes belyst af ejerne af de ejendomme, der grænser til vejen. Den kan også bestemme, at kommunen skal stå for belysningen for grundejernes regning. Udgifterne skal så fordeles efter bestemmelserne i privatvejslovens Det følger af privatvejslovens 45, stk. 1 og 2. Kommunen fordeler udgifterne til påbudt etablering af vejbelysning, vedligeholdelse eller istandsættelse af eksisterende vejbelysning mellem ejerne af de ejendomme, der grænser til vejen og har vejret til den efter vejbidragslovens Det følger af privatvejslovens 45, stk. 3, jf. 62, stk. 1, 1. pkt. Kommunen kan bestemme, at kommunen afholder udgifter til anlæg, forbedring og drift af vejbelysning, hvis almene, offentligretlige hensyn taler derfor, jf. privatvejslovens 45, stk Udgiftsfordelingen til et samlet arbejde I forbindelse med istandsættelse, her fordeling af udgifter til belysning, på en privat fællesvej som et samlet arbejde skal kommunen fordele udgifterne efter reglerne i vejbidragslovens Udgifterne fordeles blandt ejerne af de ejendomme, som grænser til den del af vejen, der istandsættes og som har vejret til vejen. Det fremgår af privatvejslovens 62, stk. 1. Kommunen skal fordele vejbidraget mellem grundejerne på grundlag af; 1. ejendommens facade mod vejen, 2. størrelsen af ejendommens arealer, og 3. måden, hvorpå ejendommen benyttes eller forventes at blive benyttet, eller ejendomsværdien, jf. vejbidragslovens 11, stk. 1. Hvis en ejendom ikke er ansat til ejendomsværdi, skal benyttelsesmåden anvendes. 3 Vejloven, privatvejsloven, vejbidragsloven og vintervedligeholdelsesloven 4 Lovbekendtgørelse nr af 7. december Lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september Lov om grundejerbidrag til offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr af 16. september Det nye stk. 4 blev indsat ved lov nr af 21. december 2010, jf. nærmere 107, jf. 101, stk. 2.

3 3 af 5 Det første kriterium, facadelængden, skal indgå i fordelingen med en faktor på mindst 10 %, mens de to øvrige kriterier hver skal indgå med en faktor på mindst 25 %. Fordelingen af de resterende 40 % mellem de ovennævnte, lovbundne kriterier afhænger af kommunens skøn, jf. vejbidragslovens 11, stk. 2. Ejere af ejendomme, der grænser til anden vej end de veje, der er omfattet af kendelsen, har krav på et passende reduceret bidrag. Dette gælder dog ikke, hvis ejeren er fritaget for at skulle bidrage til den anden vej efter bestemmelsen i vejbidragslovens 6, stk. 1. Dette fremgår af vejbidragslovens 11, stk. 5. Kommunen kan fordele udgifterne til vejens istandsættelse i henhold til en aftale herom, f.eks. fastsat i servitutter, vedtægter for grundejerforeninger eller lignende. Men kommunen har ikke pligt til at anvende en sådan aftalt fordeling. Det fremgår af privatvejslovens 62, stk. 1, 3. punktum. Procedurekrav Når kommunen beslutter, at belysningsforanstaltninger skal gennemføres som et samlet arbejde under kommunens kontrol, og kommunen derfor skal fordele udgifterne til de påbudte arbejder, skal kommunen overholde procedurebestemmelserne i privatvejslovens 59. Det vil sige, at kommunen enten afholder et vejsyn, hvor den redegør for den påtænkte beslutning, herunder fordelingen af udgifterne, jf. 59, stk. 1, eller gennemfører en skriftlig høring med mindst 3 ugers frist til at fremkomme med bemærkninger eller indsigelser, jf. 59, stk. 2. Hvilken af de nævnte procedurer, der skal gennemføres, afgør kommunen. Vores vurdering Beslutningen om overdragelsen af udgifterne Kommunen har i gennem længere tid afholdt udgifterne til belysningen på de private fællesveje i kommunen, vi mener derfor, at grundejerne kan have en berettiget forventning om, at kommunen meddeler et kort varsel forud for overdragelsen af belysningen. Vi mener, at kommunens frist på 1 år er tilstrækkelig til, at parterne kan indrette sig på de ændrede betalingsmæssige forhold. Endvidere kan vi konstatere, at kommunen har gennemført en skriftlig høring forud for sin afgørelse. Kommunens udgiftsfordeling Vi kan konstatere, at kommunen ved brev af 22. november 2011 har redegjort for den påtænkte beslutning ved at gennemføre en skriftlig høring med 4 ugers frist til at fremkomme med bemærkninger eller indsigelser i overensstemmelse med bestemmelserne i privatvejslovens 59, stk. 2 og 3. Kommunen har fordelt udgifterne mellem ejere af ejendomme, der grænser til den omhandlede vejstrækning, og som har vejret til denne vejstrækning, jf. privatvejslovens 62, stk. 1.

4 4 af 5 Udgifterne er fordelt med 10 % på ejendommens facadelængde, 25 % på ejendommens areal og 65 % på ejendommens benyttelse. Dette er således i overensstemmelse med vejbidragslovens 11, stk. 2. Du mener ikke, at den samlede beregnede procentvise andel af udgiften stemmer overens med de enkelte faktorers procentvise andele. Hertil kan vi oplyse, at den samlede procentvise andel er udtryk for en samlet beregning af de tre faktorer, som kommunen benytter. I denne samlede vurdering vægter ejendommens anvendelse med 65 %, hvilket er lovligt. Dette skøn kan vi ikke tage stilling til. Vi kan konstatere, at kommunens skønsmæssige fordeling af udgifterne er i overensstemmelse med de rammer, som er opstillet i vejbidragslovens 11, stk. 2. Det fremgår desuden, at kommunen har reduceret bidraget til ejendomme, der også grænser til anden vej, jf. 11, stk. 5. Ovennævnte vægtning er udtryk for kommunens vurdering af hvilke hensyn, der bør veje tungest ved udgiftsfordelingen. Om kommunens fordeling af udgifterne til istandsættelse er rimelig, kan vi ikke tage stilling til, jf. ovenfor om vores kompetence. Vi har ikke grundlag for at mene, at kommunen har varetaget usaglige hensyn. Om kommunens undersøgelsespligt Af kommunens retningslinjer fremgår det blandt andet, at hver facadelængde er vægtet til 1 part, hver kvadratmeter areal er vægtet til 1 part, mens benyttelsen er vurderet således: Helårsbeboelse og erhverv er vægtet til 2-4 parter, ubebygget grund er vægtet til 1 part, lager og fabriksejendom 1 part, mens forretningsejendomme er vurderet til 1-10 parter. Kommunen har tildelt parterne for ejendommens anvendelse ud fra antallet af ansatte samt virksomheder, der er registreret på adressen på baggrund af oplysninger, der fremgår af fra det centrale virksomhedsregister. Du mener, at vurderingen af benyttelsesgraden er fejlagtig, fordi den ikke stemmer overens med de faktiske forhold, blandt andet fordi lejerne ikke har en sådan brug af ejendommen, som kommunen har antaget. Endvidere har kommunen ikke taget højde for, at der på Industrihaven 1 også er en maskinfabrik. Kommunen har bekræftet, at den har vurderet antallet af virksomheder, der er tilknyttet en ejendom, ud fra Det Centrale Virksomhedsregister. Her har kommunen, selv efter flere undersøgelser, ikke set Maskinfabrikken registreret. Hvis maskinfabrikken fremgik, ville dette føre til, at ejendommen skulle tildeles en ekstra part. Kommunen har telefonisk oplyst, at den ikke har undersøgt om virksomhedsregisterets oplysninger stemte overens med de faktiske forhold, uanset at der under sagen var sat spørgsmålstegn ved dette.

5 5 af 5 Vi har på den baggrund bedt kommunen om at genoptage sagen for så vidt angår udgiftsfordelingen. Vi henviser til vores brev til kommunen. Hvad hvis de faktiske forhold ændrer sig For så vidt angår dine bemærkninger om, at ændringen af udgiftsfordelingen på baggrund af en ændret brug af ejendommene, kan vi oplyse, at kommunens udgiftsfordeling er udtryk for de faktiske forhold på vejen på nuværende tidspunkt eller ejendommens registrerede anvendelsesmåde. Hvis kommunen på et senere tidspunkt vurderer, at disse forhold har ændret sig væsentligt, vil kommunen kunne ændre udgiftsfordelingen efter at have gennemført en ny partshøring. Er der tale om en ekstra skat Du skriver, at overdragelsen af udgifterne til vejbelysningen er at sammenligne med en ekstra skat. Vi mener ikke, at dette er tilfældet, idet der er tale om en brugerbetaling, hvor indtægterne svarer til udgifterne til drift af ordningen. Konklusion Kommunens beslutning om, at ejerne af ejendomme, der grænser til og har vejret til den private fællesvej I haven, skal afholde udgifterne til den påbudte belysning af vejen, er lovlig. Men vi kan konstatere, at kommunen ikke har undersøgt de faktiske forhold, der ligger til grund for fordelingen af udgifter til belysningen. Derfor har vi bedt kommunen om at genoptage sagen for så vidt angår udgiftsfordelingen og fastsætte en ny lovlig fordeling. Vi foretager os ikke mere i sagen. Frist for anlæg af sag ved domstolene Hvis du ønsker, at domstolene skal tage stilling til kommunens afgørelse eller til vores afgørelse i klagesagen, skal sagen anlægges inden 6 måneder fra modtagelsen af denne afgørelse, jf. privatvejslovens 7, stk. 6, 2. punktum.