Frikirkerne og økumenien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frikirkerne og økumenien"

Transkript

1 Frikirkerne og økumenien Artikel i En levende mangfoldighed, Brudstykker til en økumenisk historie i Danmark Aros Forlag 2007, ISBN Af Jørgen Thaarup Religionsfrihed indføres i de fleste europæiske stater i midten af det 19. århundrede. I Danmark markerer grundloven af 1849 indførelsen af religionsfriheden, som giver borgerne ret til at organisere sig i religiøse foreninger og kirker efter egen overbevisning. For Europa betød den nye frihed en afslutning på forfølgelse af religiøse minoriteter. Samtidig blev det lovligt at tage imod inspiration fra det internationale kirkeliv og organisere nye kirker udenfor de nationale kirker. I reformationstiden og frem til pietismen havde utallige religiøse grupper forladt det europæiske kontinent for at finde friheden andre steder. England var det første sted, som med den såkaldte disserterlovgivning tillod dannelsen af religiøse selskaber og menigheder udenfor den Anglikanske Kirke. Fra det europæiske kontinent søgte mange grupper til England, nogle for at etablere sig, andre for at blive en tid inden rejsen kunne fortsætte til Amerika, hvor religionsfriheden var total for kristne kirker og trossamfund. I sidste halvdel af det 19. århundrede vendte de trossamfund, som havde forladt Europa, tilbage. I Amerika havde de vokset sig til store kirkesamfund, som havde ressourcer og en deltagelse fra medlemmerne, som var af helt andre dimensioner end de europæiske kirker. Det gjaldt de Presbyterianske og Kongregationalistiske kirker, samt Baptistkirkerne, Metodistkirkerne og de luthersk pietistiske kirker f.eks. Brødrekirken. Fælles for disse kirker var, at de alle havde rødder i den europæiske kirkehistorie, de var af forskellige årsager flygtet fra Europa og de havde i Amerika udviklet sig og skabt en egen og selvstændig kirketradition. Med religionsfriheden vendte disse kirkesamfund tilbage til Europa, dels ved at grupper, som havde eksisteret hele tiden i Europa fik kontakt med søstersamfund i Amerika, dels ved nydannelse af menigheder og kirkesamfund i Europa. Udviklingen var parallel i mange europæiske lande. I Danmark havde Den Reformerte Kirke haft menigheder i København og Fredericia siden det 17. århundrede da huguenotterne ankom fra syd. Brødremenigheden havde etableret sig i Christiansfeld i det 18. århundrede og sendte derfra prædikanter rundt i hele landet. Romersk Katolske grupper fandtes i København fra det 19. århundredes begyndelse og fra 1830erne de første baptistiske grupper. I sidste halvdel af det 19. århundrede medførte den store ud- og indvandringsstrøm over Atlanten, at Baptistkirken, Metodistkirken, Frelsens Hær og Missionsforbundet kom til Danmark, stærkt støttet af moderkirkerne i Amerika. Nu var der ikke tale om enkelte grupper hist og her. Flere hundrede menigheder blev etableret med egen præst. Under den samlede betegnelse frikirkerne blev der rejst menighedshuse, mødelokaler og kirkebygninger overalt i landet. Frikirkerne vandt fremgang i de samme befolkningsgrupper, hvor De Gudelige Vækkelser voksede frem. Det var især i de nye industribyer, at frikirkerne blev opsøgt af dem, der kom ind fra landet og blev den nye arbejderklasse.

2 Ved begyndelsen af det 20. århundrede og frem til Den Første Verdenskrigs begyndelse kom en ny bølge indflydelse fra Amerika til Europa. Det var den såkaldte helliggørelsesbevægelse, som snart gik over i pinsevækkelsen. I Danmark førte denne påvirkning til etablering af et antal menigheder, som efterhånden organiserede sig i Apostolsk Kirke, i Pinsevækkelsen og i Guds Menighed. Mange år senere kom yderligere en kirke til Danmark som resultat af den samme bevægelse, nemlig Nazaræerens Kirke. Frikirkerne er, set i forhold til kirkernes udspring, ganske forskellige. De repræsenterer reformationen i dens lutherske, calvinske og zwinglyanske udformninger. De vedkender sig arven fra så forskellige retninger som anabaptisterne, radikalpietisterne, arminianerne, anglikanerne og katolske mystikere. De teologiske og kirkehistoriske spændvidder blandt danske frikirker er betydelige og omfatter samtlige protestantiske kirkefamilier inklusiv den lutherske. Samtidig med forskel i teologisk udspring, har danske frikirker en række fælles træk, som skyldes den gensidige påvirkning, kirkerne har øvet på hinanden i mere end hundrede år i Amerika, og som har ledt frem til en fælles anglo-amerikansk protestantisk kirketradition. Under størstedelen af det 19. århundrede var Amerika præget af The Second Great Awakening. Det var under den tid, de amerikansk protestantiske kirker voksede sig store og blev en væsentlig faktor i det moderne USA. Kirkernes forskelligheder blev en fælles arv, som hvert enkelt kirkesamfund frit kunne øse af. Det betød f.eks. at presbyterianernes gudstjenesteform blev praksis i mange kirker, baptisternes dåb af voksne blev det mest almindelige, metodisternes helliggørelseslære blev fælles gods for alle denominationer, og kongregationalisternes demokratiske styreform vandt indpas overalt. Salmer og sange bredte sig fra kirkesamfund til kirkesamfund. I Danmark fremtrådte frikirkerne derfor med en række fælles træk: - I forkyndelsen og kristendomsforståelsen betones det enkelte individs tilegnelse af frelsen. Den personlige modtagelse af Guds frelse ses som en afgørende målsætning. - Kirken er først og fremmest et fællesskab af troende. Det er fællesskabet af troende, som bærer, styrer og udvikler den lokale kirke. - Medlemskab af kirken sker ved personlig beslutning og en i gudstjenesten individuel, offentlig bekendelse. - Kirken er i sit væsen opsøgende og missionerende. Medlemmerne har en forpligtigelse til at leve deres liv, så de leder andre ind i menighedens fællesskab og til en stillingtagen til Kristus. Da frikirkerne i sidste halvdel af det 19. århundrede kom til Danmark, var de indbyrdes præget af de protestantiske kirkefamilier, de var vokset frem af, men i forhold til den kirkelige situation i Danmark, var frikirkerne fælles i deres opposition: - Statskirkesystemet havde gjort landets kirke til en institution, som servicerede befolkningen med de mest nødvendige kirkelige handlinger, men ikke opbyggede de troendes fællesskab eller interesserede sig for menneskers religiøse udvikling. - Reformationen var i realiteten en nationalisering af kirken med det resultat, at statens jerngreb om kirkens liv passiviserede medlemmerne, så gudstjenester, aktiviteter og ledelse af kirken var uden medlemmernes aktive deltagelse. Frikirkerne var af den forståelse, at den store forskel bestod i, at statskirken i Danmark endnu ikke havde lukket oplysningstidens idéer ind i kirken. Frikirkerne så, i deres betoning af de religiøse erfaringer og lægfolkets aktive deltagelse i hele kirkens liv, en empirisk og eksperimenterende kristendom, som var i harmoni med den moderne verden.

3 Adolf Haagensen, en af de første frikirkelige historieskrivere, udgav i 1894 på Den Norsk-Danske Boghandels forlag i Chicago en karakteristik af kirkelivet Paa begge Sider Havet, hvori han formulerer mange danske frikirkefolks opfattelse af kristendommens situation i Danmark: Det religiøse Liv blandt Folket sygnede hen under Statskirkens tomme Formalisme med den myndige Embedsstand, dens Bestemmelser for hvad den menige Mand skulde tro og tænke, dens hele aandsløse Maskineri. Haagensen fortsætter sin beskrivelse af Statskirkens Formalisme, dens Mangel paa indre Liv og Kraft, dens embedsmæssige Maskineri og Overformynderi, der ledte Almuen til at søge sin religiøse Trang tilfredsstillet ved en kraftigere, alvorligere og mere folkelig Maade at dyrke Gud paa. Set fra frikirkernes synsvinkel var sammenblandingen af statskirkens dåbspraksis og statens personregistrering udtryk for en tvangskristning eller i det mindste automatisk kristning af befolkningen, som udelukkede det enkelte menneskes stillingtagen til kirkemedlemskab. Når frikirkerne desuden opfattede, at statskirken lærte, at frelsen sker helt og fuldt i dåbens handling, så mente frikirkerne, at statskirken svigtede reformationens troen alene og skriften alene. På den baggrund opfattede frikirkerne, at de alene repræsenterede reformationens evangeliske kristendom i Danmark. Denne opfattelse blev forstærket af, at frikirkerne ofte måtte se sig karakteriseret som sekter og ikke som kirker. Selv betegnelsen frikirke oplevede frikirkerne nedsættende, da betegnelsen hverken var et navn eller en dækkende beskrivelse, men blot angav relationen til staten. Første verdenskrig betød, at frikirkerne mistede den nære forbindelse til moderkirkerne i Amerika. Hidtil havde frikirkerne i Danmark haft en stadig international udveksling af forkyndere og præster. De frikirker, som ikke havde egen uddannelse indenfor landets grænser, benyttede udenlandske præsteseminarier. Med krigen blev de internationale kontakter afbrudt, og selvom kontakterne blev genoptaget i mellemkrigsårene, så havde frikirkerne i Danmark lært, dels hvor sårbare de var uden kontakten til moderkirkerne, dels behovet for at søge sammen som nationale frikirker. Igennem 1920erne mødtes frikirkepræster lokalt flere og flere steder. I 1930erne var der eksempler på, at frikirker arrangerede evangeliske møder med de samme gæsteprædikanter fra udlandet. Frikirkerne kunne også låne prædikanter af hinanden ved evangeliske møder. Dette blev begyndelsen på det økumeniske fællesskab mellem lokale frikirkemenigheder, som udviklede sig til traditionen med fælles frikirkelig mødeaktivitet årligt i mange byer. I mellemkrigsårene var Pinsevækkelsens frembrud medvirkende årsag til at de gamle frikirker søgte sammen. Der var endnu ikke noget tydeligt billede af, om Pinsevækkelsen ville udvikle sig indenfor Metodistkirken og Baptistkirken, hvorfra Pinsevækkelsen i Amerika var udsprunget, eller om Pinsevækkelsen ville blive en ny kirkedannelse. De første selvstændige Pinsemenigheder var etableret i Danmark i 1924 og 1927, men op gennem 1930erne virkede pinsevækkelsen som bevægelsen indenfor de gamle frikirker, og det gav anledning til, at frikirkepræster havde noget at tale sammen om. I 1933 blev Evangelisk Frikirkeråd dannet af de fire gamle frikirker, som nu var landskirker. Det drejede sig om Baptistkirken, Metodistkirken, Missionsforbundet og Frelsens Hær. Frikirkerådet blev senere udvidet med Apostolsk Kirke. I 1962 blev Guds Menighed optaget, i 1971 kom Pinsekirken med og i 1978 blev den Reformerte Kirke optaget som medlem. Adventisterne indledte i 1970erne og et par gange siden forhandlinger om optagelse, men undlod at søge optagelse i rådet. Adventistkirken og Katolsk Kirke er sammen med medlemskirkerne i Frikirkerådet i samarbejdet

4 med Danmarks Radio. Hensigten med Evangelisk Frikirkeråd var dels at formidle samarbejde mellem frikirkerne, dels at varetage frikirkernes fælles interesser overfor staten og andre myndigheder. Den direkte og mest konkrete opgave, det nye Frikirkeråd skulle tage sig af, var kontakten til Statsradiofonien. Radioen havde påbegyndt transmission af gudstjenester. Hvis frikirkerne skulle gøre sig nogle forhåbninger om at komme i betragtning, var kravet fra Statsradiofonien, at frikirkerne kunne optræde som en samlet forhandlingspartner i fordelingen af transmissionerne. I 1949 indgik Frikirkerådet aftale med Statsradiofonien om direkte transmission af gudstjenester om søndagen fra danske frikirker. I 1955 indledtes forhandlinger om fjernsynsgudstjenester fra frikirkerne, hvilket blev en realitet nogle år senere. Efter anden verdenskrig begyndte frikirkerne at samarbejde om fælles møder. Hver for sig havde frikirkerne ikke ressourcer til at slå igennem i offentligheden. Det ville også være en for stor opgave for en enkelt frikirke at arrangere møder med en international kendt prædikant. I 1947 og 1952 tilrettelagde Frikirkerådet et antal evangeliske møder med Frank Mangs, som var kendt i alle de nordiske lande for vækkelsesmøder og evangeliserende kampagner. De evangeliske møder med Frank Mangs begyndte i København og fortsatte i flere provinsbyer gennem lang tid. I 1965 var frikirkerne meget aktive i samarbejdet med flere lutherske foreninger om Billy Grahams besøg i Danmark. Stanley Jones var frikirkernes store taler ved møder over hele landet i Kampagnen København 88 - Luis Palau i Forum havde et stort frikirkeligt engagement under hele Evangelisk Frikirkeråds opgave som samlende organ for danske frikirker viste sig at fungere godt og effektivt, hvilket blev synligt udenfor frikirkerne. I 1960 var Frikirkerådet i kontakt med Kristeligt Dagblad for at avisen kunne blive et medium, som formidlede stof fra frikirkerne og dermed i højere grad blev en avis for frikirkerne. I 1962 kunne Frikirkerådet tilsætte et medlem i Radiorådet. I 1966 indledte Frikirkerådet samarbejde med Kristelig Lytter- & Fjernseerforening. Samme år indgik Frikirkerådet aftale med Det Danske Bibelselskab, om at Evangelisk Frikirkeråd tilsætter frikirkerepræsentanter til bibelselskabets stiftsudvalg, og den praksis har fortsat siden. Folkekirkens Nødhjælp bemyndigede i 1969 Frikirkerådet til at tilsætte en repræsentant til nødhjælpens bestyrelse, og det er stadig gældende praksis. Frikirkerådet har ligeledes varetaget frikirkernes fælles repræsentation i Dansk Missionsråd og senere Danmarks Kirkelige Mediecenter indtil de enkelte frikirker har fået direkte repræsentation. I 1963 forhandlede Frikirkerådet den såkaldte forpligtelseserklæring på plads med Statsskattedirektoratet. Dermed fik frikirkerne et godt redskab til at modtage skattefri ydelser fra medlemmerne. Forpligtelseserklæringen har siden været igennem talrige revisioner og er blevet forhandlet i forbindelse med ændringer af skattelovene, og hver gang har Frikirkerådet spillet en aktiv rolle. Ligeledes blev frikirkerne godkendt som organisationer med ret til at modtage skattefrie midler via ligningslovens 8A, de såkaldte velgørenhedsbidrag. Med retten til modtagelse af skattefri ydelser fra medlemmerne fik frikirkerne indirekte statsstøtte. Medlemmerne kunne herefter give større økonomiske bidrag til egen kirke, fordi ydelserne gav tilsvarende skattefradrag. Det var dog ikke uden diskussion i de enkelte frikirker, fordi mange ældre frikirkemedlemmer var af den opfattelse, at når kirkens indtægter delvis kom fra staten, så var kirken ikke længere fri af staten. Den samme diskussion fortsatte, da de frikirkelige børne- og ungdomsorganisationer i 1970erne besluttede sig for at søge andel i Tips- og Lottomidlerne, som blev fordelt via Dansk Ungdoms Fællesråd. For frikirkerne blev disse muligheder for øgede økonomiske ressourcer af stor betydning, men ikke uden årelange overvejelser. Frikirkerådet søgte i begyndelsen af 1980erne at få

5 frikirkerne fritaget for betaling af moms ved bygning af nye kirker. Det lykkedes ikke. Derimod lykkedes det i 1984 at få frikirkernes kirkebygninger fritaget for indbetaling af midler til Grundejernes Investeringsfond. Frikirkepræsternes status i det danske samfund var et andet område, som Evangelisk Frikirkeråd tog fat på. Forhandlinger med kirke- og skatteministerium ledte til, at frikirkernes præster på en række områder blev sidestillet med Folkekirkens præster. I 1949 blev det tilladt frikirkepræster at forestå begravelser fra sognekirker i de tilfælde, hvor frikirken ikke havde egen kirkebygning i nærheden af begravelsespladsen. I 1961 fik frikirkepræster ret til fradrag for embedsdragt og kontorhold. Ligeledes blev frikirkernes præsteboliger accepteret som embedsboliger med samme bestemmelser, som gældende for Folkekirkens præster. I 1984 fik frikirkerne tilkendt, at lovgivningen for præsters vidne- og tavspligt også gjaldt frikirkernes præster. Den danske stat meddelte i 1682 de Reformerte menigheder i Fredericia og København privilegier til at fungere som kristne kirker i landet. De første romersk katolske præster fik statens godkendelse til at udøve deres præstelige embede i 1843 og Metodistkirken blev den første kirke efter indførelsen af religionsfrihedsloven, som fik statsanerkendelse; det skete i Den svenske kirkes menighed i København fik statsanerkendelse i Den Russisk Ortodokse menighed i København i Den Anglikanske menighed i København i Baptistkirken fik statsanerkendelse i Med anerkendelse af den norske kirkes menighed i København i 1958 blev der ikke givet anerkendelse til flere kirker. Andre kirker kunne opnå en godkendelse til at udøve kirkelige handlinger, men anerkendelse med ret til navngivning og registrering, stående vielsesret, kirkebogsføring og andre rettigheder, hvor de statsanerkendte blev sidestillet med statskirken, blev ikke længere givet nogen kirke eller andre religiøse grupperinger. I 1954 blev det første stævne for frikirkepræster afholdt på hotel Nyborg Strand. Der skulle gå seks år før det næste stævne af samme art fandt sted. Derefter blev det tradition, at Frikirkerådet hvert tredje år indbød præster fra frikirkerne til to hele dages stævne med foredrag af internationale gæster og debat om aktuelle teologiske temaer. Disse stævner, som fik betegnelsen prædikantmøde, blev af stor betydning for frikirkernes kendskab til hinanden. De personlige kontakter, som her blev knyttet, stimulerede det frikirkelige samarbejde lokalt. I 1980erne og 1990erne havde prædikantmøderne den største deltagelse med op til 150 præster fra otte frikirker. Prædikantmøderne blev også stedet, hvor flere initiativer blev taget, som prægede mange lokale frikirkers arbejde. Ved prædikantmøderne i 1992, 1995 og 98 blev evangelisation i form af etablering af nye menigheder behandlet med undervisning af flere internationale gæsteforelæsere. Det ledte efterfølgende til, at projekt menighedsplantning i Danmark, under navnet DAWN blev igangsat. Mange frikirkers arbejde med programmet Naturlig Kirkevækst kan også ledes tilbage til prædikantmøder, hvor emnet blev introduceret. Naturlig Kirkevækst er et program til vitalisering og effektivisering af eksisterende menigheder. Ligeledes blev prædikantmøderne i 1980erne et forum for udveksling af erfaringer med kirkernes anvendelse af lokalradio. Mange lokale frikirker havde efterhånden oprettet eget radiostudie i kirken til produktion af kirkelige udsendelser og gudstjenestetransmission. Frikirkerne var overalt i landet stærkt engageret i lokalradiovirksomhed og efterhånden også i lokal TV. I København oprettede pinsemenighederne radio- og TV selskabet KKR, Københavns Kristne Radio, som blev landets største kristne TV station.

6 Frikirkerne samarbejdede gennem Dansk Søndagsskole Forening om udarbejdelse og udgivelse af undervisningsmateriale for børn. Frikirkerne havde stort behov for undervisningsmaterialer til brug i søndagsskoler, børneklubber og spejdergrupper. De undervisningsmaterialer, som blev udgivet af de folkekirkelige forlag, var for frikirkerne uanvendelige, især på grund af undervisningen om dåben og den efter mange frikirkefolks opfattelse ensidige vægtlægning på dåbens frelsende betydning. Frikirkerne var indbyrdes ganske forskellige i dåbslære og praksis, men alligevel lykkedes det at udarbejde undervisningsmateriale, som alle frikirker kunne bruge. K-72 var ét af de fælles undervisningsmaterialer over tre årgange, som blev anvendt i mange år. I 1985 tog Frikirkerådet initiativet til en stor børnekampagne, som skulle hjælpe frikirkerne til nye arbejdsformer blandt børn og unge. Den såkaldte VIPS kampagne blev introduceret ved regionale møder over hele landet, og VIPS materialet blev udsendt over tre år. Dansk Søndagsskole Forening ophørte i 1989 og foreningens arbejde blev videreført i Evangelisk Frikirkeråds børneudvalg. Det første undervisningsmateriale, som herefter blev udgivet, var Fra hjerte til hjerte, som udkom med første årgang i Undervisning og uddannelse har været et tilbagevendende arbejdsområde i Evangelisk Frikirkeråd. Metodistkirken, Baptistkirken, Apostolsk Kirke, Missionsforbundet og Pinsekirken har en lang tradition for at drive skoler i Danmark. Med disse erfaringer som baggrund voksede ønsket frem om at etablere en fælles undervisningsinstitution til uddannelse af ungdomsledere, menighedsmedarbejdere og prædikanter. I 1992 nedsatte Frikirkerådet et uddannelsesudvalg, som igennem flere år arbejdede med forslag om en fælles uddannelse af ledere på forskellige niveauer. Med i overvejelserne indgik, at hidtil havde ingen frikirke i Danmark opnået at få deres uddannelse af præster gjort SU-berettiget, hvilket betød, at alle frikirkepræster, som var uddannet i Danmark, havde betalt deres egen uddannelse. Trods udarbejdelsen af flere forslag viste det sig, at kirkerne stod for langt fra hinanden, og den enkelte kirkes loyalitet til kirkesamfundets udenlandske uddannelser svækkede kirkernes vilje til at indgå i et forpligtende uddannelsesprojekt nationalt. Flere frikirker fortsatte imidlertid bestræbelserne på en fælles uddannelse, hvilket blev en realitet da SALT, Skandinavisk Akademi for Lederuddannelse og Teologi blev oprettet i Baptistkirken, som havde en lang erfaring med teologisk uddannelse på eget præsteseminarium i Tølløse, var den drivende kraft. De to andre initiativtagere var Pinsekirken i København og Dansk Oase med base i Folkekirken. SALT blev oprettet i samarbejde med Hyllie Park Folkhögskola i Malmø og Örebro Missionsskola, hvilket betød, at SALTs Bachelor uddannelse blev fuldt akkrediteret i det svenske universitetssystem. I 2002 indgik Missionsforbundet i SALT og i 2004 fulgte Apostolsk Kirke med. Dermed fik Danmark en uddannelsesinstitution, som er fælles for en række frikirkers lederuddannelse. I 1953 tog pastor Emil Larsen initiativet til det frikirkelige tidsskrift Tro og Liv. Tidsskriftet var inspireret af et tilsvarende svensk Tro och Liv, som allerede var et forum for frikirkelig teologi. Det danske tidsskrift udkom med seks numre årligt i 12 år, hvorefter Frikirkerådet blev anmodet om at overtage redaktionen. Det lykkedes imidlertid ikke at videreføre tidsskriftet, og efter få år ophørte det med at udkomme. Kirkernes Verdensråds 4. generalforsamling i Uppsala i Sverige i 1968 havde temaet: Verden skriver kirkens dagsorden. Ungdomsoprøret var allerede i gang rundt omkring på universiteterne i Europa. Til kirkemødet i Uppsala var for første gang inviteret 140 ungdomsdelegater fra hele verden. De havde taleret uden stemmeret, men de påvirkede kirkemødet i en sådan grad, at der efterfølgende i kirkelig sammenhæng blev talt om ungdomsoprøret fra Uppsala.

7 Uppsala konferencens tema og det nye, at ungdommen engagerede sig, bevirkede, at en del frikirker fik en meget social bevidst ungdom. Oversættelsen af Collin Morris bog, Uden for min dør, i 1969 gav yderligere næring til den nye ungdomsgeneration, som diskuterede, afprøvede synspunkter og grænser i en grad, som ikke før var sket i frikirkerne. De ældre generationer, for hvem vækkelseskristendommen og frikirkelighed var synonyme begreber, iagttog ungdomskulturen med forundring og spørgen. Frikirkernes unge opdagede, at de folkekirkelige og katolske ungdomsgrupper var optaget af de samme tanker. Snart opstod lokale økumeniske ungdomsråd i mange byer landet over. Unge fra frikirkerne, fra KFUM & K, fra FDF & FPF og fra Katolsk Kirke holdt fælles ungdomsmøder med foredrag og debat. Der blev inviteret til økumeniske weekendture med eksperimental gudstjenester og fællesskab omkring de nye sange og socialrealistiske kirkeviser, som oftest blev ledsaget til guitarspil. Den nye ungdomsgeneration, især de studerende, opdagede, at de havde meget til fælles med unge kristne i andre kirker, samtidig med at de flyttede sig længere væk fra de ældre generationer i eget kirkesamfund og den ældre vækkelsesfromheds udtryksformer. Giv os i dag mappen, som Det Økumeniske Fællesråd udgav i 1976, havde præcist det indhold og sprog, som passede til ungdommens religiøse forståelse. Ungdomsgrupperne i de enkelte kirker blev stærke og øvede stor indflydelse. De tanker og idéer, som nærede ungdomsgrupperne, var økumeniske. Sangene, som opbyggede stærkt fællesskab, var de samme i mange kirkers børne- og ungdomsgrupper. Så vælg da livet, som kom i 1984, og Frihed til at handle fra 1985, skabte en fælles identitet på tværs af kirkegrænserne. Det andet markante udtryk for et kirkeligt ungdomsoprør parallelt med tidens ungdomsoprør, var Jesus-bevægelsen og den karismatiske fornyelse, som gjorde sit indtog i slutningen af 1960erne og op gennem 1970erne. Både Jesus-bevægelsen og den karismatiske fornyelse var et oprør mod intellektualiseringen af kristendommen og følelsernes fravær i de velordnede kirker. Indflydelsen fra Jesus-bevægelsen i USA resulterede i kristne ungdomskollektiver flere steder i Danmark. Musik, det sociale fællesskab og det intensive engagement var helt på linie med tidens flower power kultur om end indholdet var klassisk kristendom. Den kristne rockmusik, påklædningen og brud med alle traditionelle ordningen var til stor provokation i kirkerne. Samtidig vakte det stor sympati i frikirkerne, at den nye bevægelse fremmede den frie bøn, som alle gerne skulle deltage i, hengivelsen i gudstilbedelsen, påkaldelse af Helligåndens komme og forkyndelsen af Guds forvandlende og helbredende kraft. David Wilkersons bog, Korset og springkniven, som udkom på dansk første gang i 1967 og senere som spillefilm, blev et forbillede for mange unges kristendomsforståelse. Hvad kunne være bedre end en inderlig og personlig kristentro, som var stærk nok til at vinde over storbyens destruktive kræfter? Unge fra forskellige frikirker samledes i fælles ungdomsgrupper, til fælles gadeevangelisation og lejre. Den karismatiske bevægelse rullede over hele den vestlige verden i 1970erne. Roskildekonferencerne i 1975 og 1976 markerer begyndelsen på den karismatiske vækkelse i Danmark. Domkirken i Roskilde var fyldt af mennesker fra alle kirkesamfund. Lovsangen, tilbedelsen og forkyndelsen af Helligåndens fornyende kraft engagerede store grupper fra frikirkerne, Folkekirken og Katolsk Kirke. Alle kirkesamfund blev berørt, og alle kirkesamfund oplevede spændinger. Det var især spørgsmålet om, hvad Helligånden gør i menigheden og spørgsmålet om nådegavernes funktion i menigheden, som skilte vandene. Den karismatiske vækkelses danske lederskab bestod hovedsageligt af anglikaneren Michael Harry og et lille antal lutherske præster. Men for frikirkerne var det grænseoverskridende at deltage i gudstjenester, som lignede gammeldags frikirkelige vækkelsesmøder, ledt af lutherske præster og hvor katolske nonner og lægfolk udtrykte deres hengivne gudstro i lovsang, tungetale og forbøn for syge.

8 Fra 1979 til 1985 afholdt frikirkerne fire fælles bibelcamping i Løkken. Hver bibelcamping var tilrettelagt over en uge med børne- og ungdomsaktiviteter, studie- og musikgrupper i løbet af dagen samt store møder om aftenen med omkring 1000 menneskers deltagelse. Ved disse sommerarrangementer blev mange kontakter knyttet på tværs af kirkesamfundenes grænser, især i Nordjylland. I 1991 indledtes samtaler om en økumenisk salmebog i Danmark. I Sverige var den første økumeniske salmebog for alle kirker i den vestlige tradition udkommet i 1987 med genudgivelse i revideret og udvidet udgave i Flere frikirker var allerede begyndt at arbejde med egne salmebogsudgivelser. Idéen om en dansk økumenisk salmebog fik imidlertid først rigtig tilslutning fra et antal frikirker, da samtaler blev indledt med Folkekirken, som var repræsenteret ved en delegation under ledelse af Københavns biskop. Der viste sig snart villighed til at fastholde målsætningen om udarbejdelse af en fælles økumeniske salmebog til brug i de fleste danske kirker. Forundringen var derfor stor, da Kirkeministeriet i 1993 nedsatte en salmebogskommission til udarbejdelse af en salmebog til brug i Folkekirken. De økumeniske bestræbelser brast. Den salmebog, som Kirkeministeriet lod udarbejde, blev i 2002 autoriseret til brug ved gudstjenester i Folkekirken. Salmebogens titel forblev uforandret Den Danske Salmebog, hvilket var noget af en anstødssten for de kirkesamfund, som havde været med i forhandlingerne i 1991 til 1993 om en eventuel økumenisk salmebog til brug i en række kirkesamfund i Danmark. I begyndelsen af 1990erne blev der taget mange initiativer til etablering af nye menigheder, såkaldt menighedsplantning. Kredse indenfor Folkekirken, flere frikirkesamfund og udenlandske grupperinger, f.eks. Livets Ord fra Sverige samt Vineyard fra Amerika, startede menighedsplantning mange steder i landet. (I 1980erne havde mange kristne fra Danmark søgt ny inspiration ved besøg i evangelikale menigheder i Tulsa, Oklahoma, i en Vineyard kirke i Toronto og i en Asssembly of God menighed i Brownsville, Florida.) Medlemskirkerne i Frikirkerådet havde i 1993 registreret i alt 46 menighedsplantninger og husmenigheder. For at samle op på de nye menighedsplantninger, forandrede Frikirkerådet vedtægterne i 1993, samme år som rådet fejrede 60 års jubilæum, så medlemskab blev åbnet for selvstændige, kristne menigheder. Hidtil var Frikirkerådet udelukkende en økumenisk organisation for landskirker. Nazaræerens kirke med to menigheder var optaget som observatør i 1978 og blev derefter medlem af rådet. De første menigheder, som tilsluttede sig under de nye vedtægter var Frikirken på Havnen, Vineyard Frikirke og Glostrup Frikirke. Frikirkernes børne- og ungdomsorganisationer havde i flere omgange forsøgt at udvikle samarbejde på tværs af kirkesamfundenes grænser. Det var imidlertid aldrig rigtigt lykkedes. Danske Kirkedage samlede unge, men de egentlige ungdomslejre under kirkedagene havde ikke den store tiltrækning på frikirkernes unge. Helt anderledes var det med de arrangementer, som Youth for Christ stod for i 1980er og 1990erne. Youth for Christ er en international, økumenisk ungdomsorganisation, som især satser på evangeliserende arbejde blandt skolesøgende unge. Organisationen samarbejder med lokale kirker uanset konfession, og det oftest anvendte redskab er omrejsende kristne musikgrupper, som giver gæstekoncerter på skoler og i kirker, godt krydret med personlige vidnesbyrd. Youth for Christ kom til Danmark sidst i 1970erne via en hollandsk, reformert præst. I 1980erne blev Peter Götz, præst i Missionsforbundet, den første danske leder af organisationen, som i mange år samlede tusinder af unge fra forskellige kirker til den årlige kristne musikfestival, Opstand. Kristen rockmusik, metallic, sort gospel og kirkeviser udgjorde programmet på Opstand, som var et ca. 12 timers program, gennemført parallelt på flere scener. De første gange arrangementet blev afholdt var i Århus, derefter blev hallerne i Vejle det faste sted for Opstand, som altid var 2. Påskedag.

9 Opstand var en smeltedigel for den rytmiske musik i kirkerne. Et stort antal bands, kor, trubadurer, danse- og dramagrupper fra hele det danske kirkeliv har hentet inspiration på Opstand og her stået foran et stort publikum. Det var gospelmusikken, som sejrede, hvis man ser på de forskellige musikgenrer, kirkerne eksperimenterede med. Gospelkorene dukkede frem i flere frikirker i løbet af 1980erne. Den skandinaviske gospelsang blev først inspireret af det frikirkelige gospelkor fra Göteborg, Choralerna, , og senere Oslo Gospel Choir, som voksede frem i det frikirkelige miljø i Norge. I 1975 startede organist Peter Steinvig det danske gospelkor, Kefas, som var et samarbejde mellem Metodistkirkerne i København. I 1992 tog Kefas koret initiativ til en fælleskirkelig gospelfestival, Copenhagen Gospel Festival, CGF. Første år deltog 300 sangere og 900 tilhørere. Idéen med CGF var at samle danske gospelkor til et par dages fælles inspiration og afsluttende koncert under ledelse af internationalt førende instruktører fra den sorte, amerikanske gospeltradition. Følgende år voksede CGF, så begrænsning i deltagerantal måtte sættes ved det antal, Cirkusbygningen i København kunne rumme, hvilket var ca. tusind sangere i koret og et par tusind tilhørere. Gospelsangen blev i løbet af 1990erne og efter år 2000 en fast bestanddel i mange lokale frikirkers aktiviteter og gudstjenester. En væsentlig del af frikirkernes sang- og salmetradition bestod af vækkelsessange, som blev oversat til dansk i slutningen af 19. århundrede og begyndelsen af 20. århundrede fra den anglo-amerikanske fælleskirkelige arv, hvilket var én af den sorte gospelmusiks rødder. Mange frikirkefolk genkendte deres egen tradition i gospelsangen om end teksterne var på engelsk og anvendelse af instrumenter anderledes. I de seneste år har et antal frikirker indført afholdelse af faste gospelgudstjenester. Mange frikirker anvender gospelsange og rytmiske sange på lige fod med danske salmer ved gudstjenesterne. Foreningen Gospel Factory, som voksede frem omkring årtusindeskiftet, har samlet en stor del af landets gospelkor fra alle kirkesamfund. Formålet med foreningen er at formidle information om gospelmusikken og gospelarrangementer i Danmark. Indførelsen af den rytmiske musik i frikirkernes gudstjenesteliv har gået hånd i hånd med fornyelsen af gudstjenestelivet generelt. Anvendelse af audiovisuel kommunikation i kirken, indslag med drama i gudstjenesten og brugen af symboler så som lystænding, forbøn med håndspålæggelse, blev op gennem 1990erne mere og mere udbredt. Hver for sig havde frikirkerne arbejdet med fornyelse af gudstjenesterne. Hensigten var at gøre gudstjenesterne attraktive og vedkommende for kirkefremmede. I 1997 blev den første store Willow Creek konference afholdt i Norden med fokus på gudstjenesten i den lokale kirke. En del danske kirkefolk deltog i konferencen i Göteborg. Efterfølgende er Willow Creek blevet en inspirationskilde for mange frikirker i deres arbejde med menighedsliv og gudstjeneste. Et gennemgående kendetegn er kvalitet og målrettethed i alt, hvad den lokale menighed gør. Menighedernes arbejdsformer og især udviklingen af gudstjenestelivet har i høj grad betydet, at de kirker, som udvikler sig i samme retning, anvender samme musik og liturgiske indslag samt følger de samme ledelsesprincipper, også udvikler en fælles identitet. Gudstjenestens liturgiske indhold og den teologi, som ligger bag menighedens ledelse, har vist sig at forene lokale frikirker på tværs af kirkesamfundenes grænser. Samtidig har de menigheder, som har fastholdt tidligere tiders gudstjenesteliv og struktur for ledelse oplevet afstand til andre menigheder i eget kirkesamfund, men fællesskab til menigheder i andre kirkesamfund, som ikke har taget de nye idéer til sig om gudstjeneste og ledelse. Spørgsmålet om, hvad der forener, og hvad der adskiller, har flyttet sig fra uenighed om dåb, nadver og Helligåndens virke til uenighed om gudstjenestens indhold og udtryk samt synet på ledelse af menigheden.

10 I 1995 fandt de frikirkelige børne- og ungdomsorganisationer, som var medlemmer i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), sammen i et samarbejde. I årene forud havde ungdomsorganisationerne ansat ungdomskonsulenter, som hver for sig aktualiserede spørgsmålet om kirkernes vigende evne til at fastholde de unge i kirkens aktiviteter og specielt i gudstjenesten samtidig med at unges religiøsitet tilsyneladende blev mere og mere synlig i samfundet. I 1995 gik Missionsforbundets, Baptistkirkens og Metodistkirkens unge sammen om materialet Rizky Biznezz, som i årene frem til efter årtusindeskiftet blev et succesfuldt arbejdsmaterialet i flere forskellige kirker. Med udgivelsen i 1995 Teenagere & Tro - et fælleskirkeligt forskningsprojekt, som de samme tre ungdomsorganisationers konsulenter var forfattere af, blev spørgsmålet om de unge og kirken sat på kirkernes dagsorden i et principielt perspektiv. I 2000 udkom en opfølgning af det første forskningsarbejde, Teenagere & Tro II, som havde en bredere forfatterkreds bag sig. Denne udgivelse var samtidig startskuddet for Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik, CUR, som udkom med studierne Generation Search i 2001, første nummer i tidsskriftserien Reflektorium - Nordisk tidsskrift for Ungdomsstudier og Religionspædagogik i 2002, og Generation Happy? i Indvandringen af flygtninge til Danmark fik en stadig større betydning for frikirkerne i løbet af 1980erne og 1990erne. Flygtninge fra Vietnam, fra Sri Lanka og fra Mellemøsten samt bådflygtninge, som danske skibe tog op, indeholdt ofte kristne grupper af samme kirketradition, som frikirkerne i Danmark. Frikirkernes menighedsstruktur lignede også ofte de kirker, som flygtningene kendte fra deres hjemlande. Først blev Baptistkirken og Den Katolske Kirke opsøgt af flygtninge, som var kommet til Danmark. Dernæst kom også Pinsekirkerne og efterhånden de fleste frikirker til at huse grupper af indvandrede kristne af udenlandsk oprindelse. Det blev til menighedsdannelser af forskellig art. Nogle frikirker påbegyndte afholdelse af gudstjenester på fremmedsprog. Det var indvandrernes sprog, som var grundlag for disse gudstjenester og menighedsaktiviteter. Andre frikirker gav kirkerum og ledelsesmæssig støtte til etablering af etniske menigheder, hvor det var indvandrernes etniske og kulturelle baggrund, som var grundlaget. Især afrikansk og asiatisk etniske menigheder blev etableret udfra eksisterende frikirker. I 2004 blev de første etniske indvandrermenigheder optaget som medlemmer af Evangelisk Frikirkeråd. For at støtte og formidle frikirkernes arbejde med indvandrermenighederne blev Kirkernes Integrations Tjeneste, KIT, stiftet i Dette arbejde udviklede sig hurtigt. I begyndelsen drejede det sig om at støtte frikirkerne i deres aktiviteter med indvandrergrupper. Dernæst blev det KITs opgave at formidle kontakter mellem de etniske menigheder og de fremmedsprogede menighedsgrupper. Den seneste dimension i KITs arbejde er de etniske menigheders mission blandt ikke-kristne indvandrergrupper, herunder mission blandt muslimer i Danmark. Indvandrermenighederne har vist en betydelig evne til at formidle kristendommen til muslimer og indlemme dem i en kristen menighed. Evangelisk Frikirkeråd udfordrede i 1997 medlemskirkerne med spørgsmålet: Er det muligt at samle danske frikirker i en frikirke? Oplægget var en føderal struktur, som muliggjorde, at hver enkelt frikirke kunne fastholde forbindelsen til egen kirketradition internationalt, men indenfor Danmarks grænser gik sammen i en økonomi, en landsledelse, en presse, en teologisk grund- og efteruddannelse, en børne- og ungdomsorganisation og et fælles logo. Vedtægter og visualisering blev fremlagt i fælles regi og efterfølgende i de enkelte frikirker. Tilbage i 1959 havde Frikirkerådet første gang fremlagt forslag til vedtægter for en fælles frikirke i Danmark. Bestræbelserne førte heller ikke denne gang til det ønskede resultat. Diskussionen i de enkelte frikirker var imidlertid ikke ufrugtbar.

11 En af udløberne af Frikirkerådets forslag om en føderal frikirkelig struktur var, at et antal frikirker fortsatte med samtalerne om en nærmere relation. Disse samtaler førte i 2004 til dannelsen af FrikirkeNet, som er et netværk af ca. 60 menigheder fra Pinsekirken, Apostolsk Kirke, Baptistkirken og et antal selvstændige lokale kirker og husmenigheder. En af FrikirkeNets fællesnævnere er dåbsteologien, at dåb efter bekendelse er et kriterium. FrikirkeNet udgiver magasinet Domino. En anden udløber af frikirkernes økumeniske orientering op gennem 1990erne er, at alle frikirkerne har taget først Danske Kirkers Samråd, DKS, og dernæst Danske Kirkers Råd, DKR, til sig som det sted, hvor ikke blot frikirkerne, men alle danske kirker er samlet. Medlemskirkerne i Evangelisk Frikirkeråd har gradvist erfaret, at de opgaver, som tidligere blev løst via Frikirkerådet først blev varetages via DKS og efter fusionen med Det Økumeniske Fællesråd, DØF, i DKR, som derefter har fået stadig større prioritet. I Danske Kirkers Samråds første år havde relationen mellem Folkekirken og frikirkerne været et vigtigt emne for samtale. Et par frikirkers offensive evangelisation med husstandsomdeling af agitationsmateriale til fordel for evangeliske møder havde medført konflikt i forhold til Folkekirkens sognekirker i området. I DKS havde frikirke- og Folkekirkeledere krydset klinger over et antal møder fra 1992 til Det var ikke oplagt, at DKS, som det nye økumeniske forum for samtaler kirkerne imellem, kunne udvikle sig tilfredsstillende for frikirkerne. Forhandlingerne frem til og vedtagelsen af dokumentet Takt og Tone kirkerne imellem åbnede imidlertid for en gensidig forståelse og respekt for hver enkelt kirkessamfunds plads i dansk kirkeliv, herunder den enkelte kirkes forpligtigelse på mission. Den respekt, som DKS opnåede i dets korte levetid, blev videreført i DKR, hvor stort set alle landets kirker mødes. Frikirkernes deltagelse i de økumeniske Nyborg Strand møder tiltog op gennem 1990erne, hvilket fremmede de personlige kontakter mellem kirkeledere fra forskellige kirkesamfund. Evangelisk Frikirkeråd besluttede i 2005 at indgå i DKR. Frikirkernes beslutning hviler på den vurdering, at kirkernes fælles anliggender bedst varetages i så bredt økumenisk forum, som muligt. Samtidig giver DKRs struktur mulighed for, at frikirkernes anliggender i forhold til staten kan fortsætte i et frikirkeråd under DKRs Mellemkirkeligt Arbejdsforum. Jørgen Thaarup Rektor ved Metodistkirkens Teologiske Seminarium, Överås, i Göteborg, siden Ordineret præst i Metodistkirken, 1980 Doctor of Ministry fra Wesley Theological Seminary, American University, Washington DC, 1998 Evangelisk Frikirkeråd, medlem af bestyrelsen , heraf formand , medlem af repræsentantskab DØF, Det Økumeniske Fællesråd, medlem af bestyrelsen , heraf viceformand medlem af repræsentantskabet DØFs studiekomite medlem

12 NØR, Nordisk Økumenisk Råd, medlem af repræsentantskab DKS, Danske Kirkers Samråd, medlem af bestyrelsen pennefører for dokumentet Takt & Tone, september 1994 Adresse: Strandvej 30, 9970 Strandby. Tlf Litteratur: - Evangelisk Frikirkeråds bestyrelsesreferater Bræstrup Karlsen, Finn, red., Den Danske Metodistkirkes Historie, Kurér-Forlaget Boysen, Svend, Kristenheden i karismatisk opbrud, Aros Haagensen, Adolf, Den Norsk-Danske Methodismes Historie, Paa begge Sider Havet, Chicago Hylleberg og Møller Jørgensen, Et kirkesamfund bliver til, Føltveds Forlag Knudsen, Johannes, Frikirkedannelse, Træk af Amerikas kirkehistorie, Forelæsninger ved Københavns Universitet, Kolding Langford, Thomas, Practical Divinity, Abingdon, Nashville, Larsen, Emil, Historiske studier over kirkelige og frikirkelige brydninger, København McLeod, Hugh, Religion and the People of Western Europe , Oxford Mortensen, Larsen, Mortensen, red., Apostolsk Kirke i Danmark , - Neiiendam, Michael, Frikirker og sekter, Gad 1927, 1958,

13 - Olesen, Elith, De frigjorte og trællefolket, Anis, Olesen, Elith, Der stod et vejr fra vest, Anis, Rasmussen, Helge, red., En dansk vækkelsesbevægelse, Missionsforbundet , København Rønnow, Helge, Brødremenigheden, Christiansfeld Thaarup, Jørgen, Der Methodismus und die Pfingstbewegung in Dänemark, EMK Geschichte red. Patrick Streiff, Stuttgart 2005

14

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Arbejdsdokument Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Baggrund Der blæser mange vinde ind over Den kristne kirke i vor tid, og ofte

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab!

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab! Bornholmske Frikirker Et åbent fællesskab! 2 INDHOLD Rønne: 3 Baptistkirken Bornholmske Frikirker i samarbejde 4 Frelsens Hær 5 Metodistkirken 6 Missionskirken 7 Pinsekirken Et åbent fællesskab! Hasle:

Læs mere

Fra Jerusalem til Folkekirken

Fra Jerusalem til Folkekirken Fra Jerusalem til Folkekirken Indledning. Oversigt over program. Formål Hvad er kirke? 0 400 Fra huskirke til statskirke. 3. Bibelen Kirkemøder og bekendelser. Kanon 451 og 1054 Bibeloversættelser Øst

Læs mere

Et trossamfund i Luthersk Mission

Et trossamfund i Luthersk Mission Et trossamfund i Luthersk Mission Flere og flere medlemmer af Luthersk Mission (LM) overvejer af samvittighedsmæssige, teologiske, missionale og kirkelige grunde deres medlemskab af folkekirken. Baggrunden

Læs mere

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn August 2015 Juni 2016 August Program for Nicolaifællesskabet 26.08 Bibelundervisning ApG. 1,1-14 Optakt til den åndelige krig! Gudsriget

Læs mere

Endeligt referat. for Rådsmøde den 6. januar kl. 15.00-18.00.

Endeligt referat. for Rådsmøde den 6. januar kl. 15.00-18.00. Endeligt referat for Rådsmøde den 6. januar kl. 15.00-18.00. Peter Bangs Vej 1D DK-2000 Frederiksberg Danmark Tel + 45 3543 2943 Fax + 45 3838 1793 dkr@danskekirkersraad.dk www.danskekirkersraad.dk Frederiksberg

Læs mere

Religion i udkantsdanmark - Religion og religiøs aktivitet på Lolland-Falster

Religion i udkantsdanmark - Religion og religiøs aktivitet på Lolland-Falster Artikler om Religion i Danmark 2014 Religion i udkantsdanmark - Religion og religiøs aktivitet på Lolland-Falster Af Rasmus Birch, cand. Soc. Roskilde Universitet, Adjunkt, Handelsgymnasium ZBC-Næstved

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Rådsmødet havde fokus på Kirkens udvikling i lyset af de meget omtalte kirkelukninger i København Grundlovens 69

Rådsmødet havde fokus på Kirkens udvikling i lyset af de meget omtalte kirkelukninger i København Grundlovens 69 Referat af Rådsmøde i Danske Kirkers Råd Den 21. august 2013 kl. 15.00-18.00 Sankt Andreas Kirke Gothersgade 148, 1123 København K Peter Bangs Vej 1D DK-2000 Frederiksberg Danmark Tel + 45 3543 2943 Fax

Læs mere

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård Formandens beretning Søren Kierkegaard fejres dette år i anledning af 200 årsdagen d. 5. maj. Hans store filosofiske,

Læs mere

8. Venskabsmenighed. Begyndelsen. Fredenskirken 50 år 67

8. Venskabsmenighed. Begyndelsen. Fredenskirken 50 år 67 8. Venskabsmenighed Begyndelsen I slutningen af 90 erne beslutter Fredenskirkens menighedsråd at undersøge muligheden for at få en venskabsmenighed. En henvendelse fra et danskitaliensk ægtepar, Karin

Læs mere

0. Velkomst v. Anders Gadegaard AG bød velkommen til alle. En særlig velkomst lød til AMS, der har været fraværende ved de sidste FU-møder.

0. Velkomst v. Anders Gadegaard AG bød velkommen til alle. En særlig velkomst lød til AMS, der har været fraværende ved de sidste FU-møder. Til FU Frederiksberg d. 11. december 2008 Hermed udsendes referat for Forretningsudvalgsmøde den 2. december 2008. Peter Bangs Vej 1D DK-2000 Frederiksberg Danmark Tel + 45 3543 2943 Fax + 45 3887 1493

Læs mere

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for?

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Citykirken DNA-kursus DEL 1: Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Hvad er Citykirken? Lidt historie Tilhørsforhold og netværk Frikirkenet Rødder, ansvarlighed og relationer

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

Hvordan kan vindene mødes?

Hvordan kan vindene mødes? Hvordan kan vindene mødes? Rapport forud for spiritualitetsdagen den 9. oktober 2006 Af Elizabeth Knox-Seith Danske Kirkers Råd og Areopagos har indbudt til en netværksdag om kristen spiritualitet, som

Læs mere

CHRISTIAN BARTHOLDY,

CHRISTIAN BARTHOLDY, KURT E. LARSEN CHRISTIAN BARTHOLDY, vækkelseskristendom og dansk kirkeliv Studier i Indre Missions historie, ca. 1930-1960 KOLON Indhold Forord ved udgivelsen 7 1 Forskningshistorie, metode, disposition,

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Sakramenter Dåb, både barnedåb og bekendelsesdåb og nadver er de eneste to sakramenter kirken har.

Sakramenter Dåb, både barnedåb og bekendelsesdåb og nadver er de eneste to sakramenter kirken har. Kirkesamfund Kristen eller ikke kristen kirke? Fælles for de kirker, som vi har valgt at definere som kristne er, at de som kirke som tilbeder og bekender én Gud Faderen, Sønnen og Helligånden som Skaber,

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

Den Folkekirkelige Udviklingsfond: Tildeling af midler 2012, dok.nr 23827/12 Identifikation

Den Folkekirkelige Udviklingsfond: Tildeling af midler 2012, dok.nr 23827/12 Identifikation Den Folkekirkelige Udviklingsfond: Tildeling af midler 2012, dok.nr 23827/12 Identifikation Økonomi Ans Nr. Dok. nr. Ansøger Projekttitel Ansøgt beløb Tildelt beløb Bemærkninger 4 95929/11 Flemming Chr.

Læs mere

Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015

Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015 Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015 Dette emne vil vi gerne arbejde videre med: Vi har storpastoratet periode 1, og det sigter vel mod fælles menighedsråd. Men: GØR DET IKKE! Vi tåler

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Udarbejdet oktober 2000 Revideret af Grønlandsudvalget 2003 (Mindre tilpasning april 2005)

Udarbejdet oktober 2000 Revideret af Grønlandsudvalget 2003 (Mindre tilpasning april 2005) Handlingsplan for DDM s Missionsengagement i Grønland Udarbejdet oktober 2000 Revideret af Grønlandsudvalget 2003 (Mindre tilpasning april 2005) Beskrivelse af arbejdet Det Danske Missionsforbunds arbejde

Læs mere

Læreplan for faget kristendomskundskab

Læreplan for faget kristendomskundskab Læreplan for faget kristendomskundskab Signalement af faget kristendomskundskab Der undervises i kristendomskundskab på 0.-10. klassetrin bortset fra 7. klasse, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted.

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag Menighedsfakultetets tilbud om foredrag 1 Bestil en taler fra Menighedsfakultetet Menighedsfakultetet uddanner teologer for kirkens skyld. Derfor stiller vore lærere, så langt tid og ressourcer rækker,

Læs mere

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum 6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Arbejdsplan 2011-2013 DANSKE KIRKERS RÅD

Arbejdsplan 2011-2013 DANSKE KIRKERS RÅD Arbejdsplan 2011-2013 DANSKE KIRKERS RÅD 2 Indhold 1. Indledning 4 1.1 Vores formål 4 1.2 Vores vision for 2011-13 4 1.3 Arbejdsplan 2011-13 5 2. Råd og fora 7 2.1 Rådet 7 2.1.1 Forretningsudvalget 7 2.2

Læs mere

Godt Nyt. Maj 2004. månedsblad fra Roskilde Frikirke. månedsblad fra Roskilde Frikirke

Godt Nyt. Maj 2004. månedsblad fra Roskilde Frikirke. månedsblad fra Roskilde Frikirke Godt Nyt Maj 2004 månedsblad fra Roskilde Frikirke månedsblad fra Roskilde Frikirke Menighedsudflugt Lørdag den 15. maj tager vi på menighedsudflugt. Vi kører fra kirken kl. 9.30 og regner med at være

Læs mere

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 18. oktober 2011 kunne man læse en overskrift i Kristelig dagblad, hvor der stod: Kirkelige organisationer skjuler kristendommen. I den tilhørende artikel kunne

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendoms kundskab Livsoplysning lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendomskundskab/livsoplysning Kristendomskundskab/ livsoplysning Lars-Henrik

Læs mere

Fra Jerusalem til folkekirken

Fra Jerusalem til folkekirken Modul 8 Fra Jerusalem til folkekirken For ca. 2000 år siden, blev en gruppe mennesker grebet af det ubegribelige. De så at Kristus var opstået fra de døde. Siden har budskabet om Kristus spredt sig i hele

Læs mere

0. Velkomst og indledning ved formand Anders Gadegaard (AG)

0. Velkomst og indledning ved formand Anders Gadegaard (AG) Til alle i Rådet og Mellemkirkeligt Arbejdsforum Endelig referat for Fællesmøde for Rådet og Mellemkirkeligt Arbejdsforum den 1. november 2008 på Hotel Nyborg Strand. Peter Bangs Vej 1D DK-2000 Frederiksberg

Læs mere

Fr F irkirk r e k - f - or alle

Fr F irkirk r e k - f - or alle Frikirke - for alle 1 Frikirke - for alle FrikirkeNets Forlag 2 Frikirke for alle FrikirkeNets Forlag 2014 ISBN 978-87-991631-2-0 3. reviderede udgave, 1. oplag Tekst 1. udgave: Svend Løbner Redigering

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er at styrke elevernes forståelse af kristendommen som grundlæggende for vor livsanskuelse

Læs mere

# $% "&' $ " ' "&" % ( *"!,"&%!"+#

# $% &' $  ' & % ( *!,&%!+# !" # $% "&' $ " ' ""&" ( "" %")" "&" % ( *" &( %%"+!,"&%!"+# -+.!"#$ #% % # %#$## ## & # $# %! '! # "() "#" #% '! %*## $% # # # * +*! # ",%#* -%.,* -%. # #,* # $ *# #* #%/#0 # -%. %+ *## *! " # " " * #

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Landskonference 1 på Lindenborg Mandag den 20. juli kl. 13.30 til 17.00

Landskonference 1 på Lindenborg Mandag den 20. juli kl. 13.30 til 17.00 Landskonference 1 på Lindenborg Mandag den 20. juli kl. 13.30 til 17.00 Program og forberedelsesmateriale Indhold: Program/dagsorden for landskonferencen Forslag til behandling på landskonferencen Program

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

.. AT VEDKENDE SIG DEN PLIGT, DER FØLGER MED ENHVER RET.. TO ACKNOWLEDGE THE DUTY THAT ACCOMPANIES EVERY RIGHT

.. AT VEDKENDE SIG DEN PLIGT, DER FØLGER MED ENHVER RET.. TO ACKNOWLEDGE THE DUTY THAT ACCOMPANIES EVERY RIGHT 1 REPRÆSENTATIONER I BESTYRELSER M.V. Y s Men er repræsenteret i en række bestyrelser og beklæder mange tillidsposter. Det kan være på såvel regionalt, som distrikts og klubplan. Denne fortegnelse søger

Læs mere

2. Nyt fra - Sekretariatet Kontoret. Alice Sprotte er stoppet 31. maj. Hanna Smidt begynder den 1. august efter endt barselsorlov.

2. Nyt fra - Sekretariatet Kontoret. Alice Sprotte er stoppet 31. maj. Hanna Smidt begynder den 1. august efter endt barselsorlov. Referat for møde i Forretningsudvalget den 4. juni 2013 kl. 16.00-18.00. Peter Bangs Vej 1D DK-2000 Frederiksberg Danmark Tel + 45 3543 2943 Fax + 45 3887 1493 dkr@danskekirkersraad.dk www.danskekirkersraad.dk

Læs mere

Fordybelse i kristen bøn og meditation i retrætens form

Fordybelse i kristen bøn og meditation i retrætens form Søger du indlevelse i det kristne åndelige liv? Ønsker du at blive retræteleder? Oplever du at mennesker taler med dig om tro? Overvejer du at blive åndelig vejleder? - så er dette tilbud måske noget for

Læs mere

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge Kend Kristus Discipelskab Målrettet 16-18 år Troy Fitzgerald Unge Kend Kristus Troy Fitzgerald Unge 16-18 år 3 Originaltitel: ChristWise 2013 Dansk Bogforlag Grafisk bearbejdning: Sat med: ITC Century

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk En e-bog fra AROS Forlag Se flere titler på www.arosforlag.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal

Læs mere

Klart budskab om Guds kærlighed

Klart budskab om Guds kærlighed METODISTKIRKENS LANDSMØDE Klart budskab om Guds kærlighed - for alle generationer! 25.-28- April 2013 Arrangør: Metodistkirken i Odense på Lægården, Holstebro Velkommen til landsmøde! Klart budskab om

Læs mere

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29 Alle 4 søndage i juli måned, holder vi gudstjeneste samme med Roskide Baptistkirke i lighed med de foregående år. Roskilde Baptistkirke er beliggende på Vindingevej 32, 4000 Roskilde. Mandag den 3. juni

Læs mere

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted 1 Menighedens navn er Lolland-Falster kirken. Menigheden har hjemsted på Lolland-Falster. Grundlag 2 Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed, der bygger

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

Visionsprocessen. Nyhedsmail februar 2015

Visionsprocessen. Nyhedsmail februar 2015 Nyhedsmail februar 2015 Visionsprocessen 90 ledere var i januar måned samlet til lederdag i Århus. Her arbejdede de hele dagen med visionsprocessen. Se indtryk fra dagen på Missionsforbundets hjemmeside.

Læs mere

Det danske bibelselskab Dåb og livsstil

Det danske bibelselskab Dåb og livsstil Bilag 4: YouGov-spørgeskema Det danske bibelselskab Dåb og livsstil Målgruppe: Danskere forældre med børn under 18 år Baggrundsspørgsmål: Køn Alder Geografi Uddannelse PDL Husstandsindkomst PDL Børns alder

Læs mere

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,

Læs mere

Hvordan får vi flere børnefamilier med i missionshuset eller hvordan får vi startet en børneklub? Børnefamilier bliver der færre og færre af i vores

Hvordan får vi flere børnefamilier med i missionshuset eller hvordan får vi startet en børneklub? Børnefamilier bliver der færre og færre af i vores Hvordan får vi flere børnefamilier med i missionshuset eller hvordan får vi startet en børneklub? Børnefamilier bliver der færre og færre af i vores missionshuse rundt om i regionen. Her er jeres forslag

Læs mere

Referat for Årsmøde i Danske Kirkers Råd lørdag den 20. april 2013 16.30-18.00 Kirken i Kulturcentret. Drejervej 11-21. 2400 København NV.

Referat for Årsmøde i Danske Kirkers Råd lørdag den 20. april 2013 16.30-18.00 Kirken i Kulturcentret. Drejervej 11-21. 2400 København NV. Referat for Årsmøde i Danske Kirkers Råd lørdag den 20. april 2013 16.30-18.00 Kirken i Kulturcentret. Drejervej 11-21. 2400 København NV. Peter Bangs Vej 1D DK-2000 Frederiksberg Danmark Tel + 45 3543

Læs mere

Vision 2015. Metodistkirken er aktiv og dynamisk.

Vision 2015. Metodistkirken er aktiv og dynamisk. Læs i dette nummer: Visionen 2015 Kalender for april og maj Præsternes træffetider SKAT - Tjek dine fradrag for betaling til kirken Thomas Risager er optaget på nyt studium Søger du ny inspiration Nyhedsbrev

Læs mere

LOVE for Det Danske Missionsforbund

LOVE for Det Danske Missionsforbund LOVE for Det Danske Missionsforbund 1 Navn og hjemsted 1. Kirkesamfundets navn er Det Danske Missionsforbund. 2. Kirkesamfundets internationale navn er: The Mission Covenant Church of Denmark. 3. Kirkesamfundets

Læs mere

Det mellemkirkelige Stiftsudvalg årsberetning 2011 v/formand Hjørdis Høegh-Andersen

Det mellemkirkelige Stiftsudvalg årsberetning 2011 v/formand Hjørdis Høegh-Andersen Det mellemkirkelige Stiftsudvalg årsberetning 2011 v/formand Hjørdis Høegh-Andersen De løbende invitationer/tilbud på konferencer/studieture fra forskellige organisationer bliver annonceret på Stiftets

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009

Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009 Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009 Året har budt på en del ændringer i IMU og mange store oplevelser sammen med jer. Vi har haft en masse sociale arrangementer, vi har arrangeret koncert med The Dawn,

Læs mere

Frikirkeleder KONFERENCE '13 Missional kirke med kant 8. - 9. marts 2013 i Mariager '13

Frikirkeleder KONFERENCE '13 Missional kirke med kant 8. - 9. marts 2013 i Mariager '13 Frikirkeleder KONFERENCE Missional kirke med kant 8. - 9. marts 2013 i Mariager VELKOMMEN TIL ÅRETS KONFERENCE! Det er en stor glæde, at vi endnu engang kan invitere dig og dit lederteam til en fantastisk

Læs mere

Referat for Fællesmøde Den 3. november kl. 14-16 på Hotel Nyborg Strand

Referat for Fællesmøde Den 3. november kl. 14-16 på Hotel Nyborg Strand Referat for Fællesmøde Den 3. november kl. 14-16 på Hotel Nyborg Strand Peter Bangs Vej 1D DK-2000 Frederiksberg Danmark Tel + 45 3543 2943 Fax + 45 3838 1793 dkr@danskekirkersraad.dk www.danskekirkersraad.dk

Læs mere

Godt Nyt Juni 2005. månedsblad fra Roskilde Frikirke. månedsblad fra Roskilde Frikirke

Godt Nyt Juni 2005. månedsblad fra Roskilde Frikirke. månedsblad fra Roskilde Frikirke Godt Nyt Juni 2005 månedsblad fra Roskilde Frikirke månedsblad fra Roskilde Frikirke Spændende besøg Søndag den 26. juni får vi besøg af»vores«missionærer, Alice og Iver Larsen der igennem mere end 25

Læs mere

Vedtægter for. A. Grundlæggende om menigheden. B. Medlemskab

Vedtægter for. A. Grundlæggende om menigheden. B. Medlemskab Vedtægter for A. Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted. 1. Menighedens navn er Luthersk Missionsforenings Frimenighed, Emdrup (kaldet Nordvestkirken). Stk. 2. Menigheden har hjemsted i Københavns

Læs mere

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Nutidig forkyndelse. Vi vil:

Nutidig forkyndelse. Vi vil: Nutidig forkyndelse Evighedsorienteret Forkynde, at Jesus er både nødvendig og tilstrækkelig til evigt fællesskab med Gud Forkynde muligheden for frelse og fortabelse Målet er ikke bare en bestemt kristelig

Læs mere

Lis. Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2

Lis. Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2 Jeg vil fortælle lidt om væksthuset. Væksthuset lever og har det godt. Vi mødes mindst en gang om måneden. Vi beder sammen, og taler om åndens gaver og tjenester. Vi øver os i at tjene sammen, fordi vi

Læs mere

Stiftsudvalget for Økumeni, Mission og Religionsmøde

Stiftsudvalget for Økumeni, Mission og Religionsmøde Stiftsudvalget for Økumeni, Mission og Religionsmøde Ingen afbud. Referat fra møde torsdag den 20. november 2014 kl. 15.30 18.00 i Landemodesalen, Viborg Bispegård. Indledning ved Hans Vestergaard Jensen

Læs mere

Endeligt referat for Fællesmøde for Danske Kirkers Råd, Økumenisk Forum og Danske Kirkedage. 5. november 2011 kl. 14-16 på Hotel Nyborg Strand.

Endeligt referat for Fællesmøde for Danske Kirkers Råd, Økumenisk Forum og Danske Kirkedage. 5. november 2011 kl. 14-16 på Hotel Nyborg Strand. Endeligt referat for Fællesmøde for Danske Kirkers Råd, Økumenisk Forum og Danske Kirkedage. 5. november 2011 kl. 14-16 på Hotel Nyborg Strand. Peter Bangs Vej 1D DK-2000 Frederiksberg Danmark Tel + 45

Læs mere

Menighedsudviklingskonferencen

Menighedsudviklingskonferencen Menighedsudviklingskonferencen Velkommen til 4 intensive og inspirerende dage! Menighedsudviklingskonferensen er et af de væsentlige steder, hvor fremtiden for Metodistkirken i Norden bliver formet, og

Læs mere

"et lys til åbenbaring for hedninger"

et lys til åbenbaring for hedninger FEBRUAR MARTS 2012 34. årg. Nr. 2 Et lys til åbenbaring for hedninger og en herlighed for dit folk Israel (Luk 2,32.34) På dagens fest (søndag d. 5. februar) betragter vi Jesus, som Maria og Josef bringer

Læs mere

Søndag d. 8. maj kl. 15.00 har Roskilde Vineyard besøg af Curtis Hinds fra Toronto.

Søndag d. 8. maj kl. 15.00 har Roskilde Vineyard besøg af Curtis Hinds fra Toronto. Som mange vil vide, har Roskilde Vineyard fra denne måned benyttet Roskilde Frikirkes lokaler til deres ugentlige gudstjenester, som afholdes søndag kl. 15. Søndag d. 8. maj kl. 15.00 har Roskilde Vineyard

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Landskonference 1 på Lindenborg Torsdag den 24. juli kl. 13.30 til 17.00

Landskonference 1 på Lindenborg Torsdag den 24. juli kl. 13.30 til 17.00 Landskonference 1 på Lindenborg Torsdag den 24. juli kl. 13.30 til 17.00 Program og forberedelsesmateriale Indhold: Program/Dagsorden for landskonferencen Forslag til behandling på landskonferencen - 1

Læs mere

Bethesdas Unge - program og møde opbygning

Bethesdas Unge - program og møde opbygning Bethesdas Unge - program og møde opbygning 2006 1 Indholdsfortegnelse: 1) Baggrund og kilde for nytænkning af BU s struktur 2) Mødeelementer a. Åbne fem minutter b. Forbøn c. Cellegrupper d. Undervisning

Læs mere

Oversigt over danske missionsorganisationers internationale arbejde i 2010

Oversigt over danske missionsorganisationers internationale arbejde i 2010 Oversigt over danske missionsorganisationers internationale arbejde i 2010 Senest opdateret 28. juli 2011 Udsendte i 2010 Heraf Oplag Antal Antal lokale Antal Samlet kont. Antal private Samlede Samlede

Læs mere

Referat for Årsmøde den 24. april 2010. Frederiksberg d. 22. marts 2011

Referat for Årsmøde den 24. april 2010. Frederiksberg d. 22. marts 2011 Referat for Årsmøde den 24. april 2010 Peter Bangs Vej 1D DK-2000 Frederiksberg Danmark Tel + 45 3543 2943 Fax + 45 3838 1793 dkr@danskekirkersraad.dk www.danskekirkersraad.dk Giro 605 5710 Frederiksberg

Læs mere

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 1 3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 2. Mos. 3,1-7.10-14; Jeg vil være den, jeg vil være. Acta 4,7-12: Jesus er hovedhjørnestenen Johs. 14,1-11: Jesus er vejen. Tro og tro på én frelsende

Læs mere

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede!

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede! VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Ateisterne Kristendommen møder modstand Gud er død! Gud er menneskets spejlbillede! Gud er menneskets sutteklud! Religion er opium for folket! Religion er undertrykkelse!

Læs mere

Godt Nyt. månedsblad fra Roskilde Frikirke. månedsblad fra Roskilde Frikirke

Godt Nyt. månedsblad fra Roskilde Frikirke. månedsblad fra Roskilde Frikirke Godt Nyt April Såril 2004 månedsblad fra Roskilde Frikirke månedsblad fra Roskilde Frikirke Menighedsudflugt Lørdag den 15. maj tager vi på menighedsudflugt. Vi er blevet enige om at tage til Gerlev Legepark,

Læs mere

Frederiksberg d. 17. februar 2015

Frederiksberg d. 17. februar 2015 Referat for Rådsmøde 29. januar 2015 Peter Bangs Vej 1D DK-2000 Frederiksberg Danmark Tel + 45 3543 2943 Fax + 45 3838 1793 dkr@danskekirkersraad.dk www.danskekirkersraad.dk Giro 605 5710 Frederiksberg

Læs mere

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension Læseplan for Gug skole Den internationale dimension 1 Indledning: Samfundsudviklingen har medført, at der i disse år finder en kraftig internationalisering og globalisering sted i Danmark og i resten af

Læs mere

KIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE

KIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE Oplæg til samtale v. Samvirkende Menighedsplejers Årsmøde På Hotel Nyborg Strand Lørdag, den 10. april 2010 Mogens S. Mogensen Intercultural.dk MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE 1 Kirken

Læs mere

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets

Læs mere

Vedtægter for DanskOase et fornyelses- og menighedsnetværk

Vedtægter for DanskOase et fornyelses- og menighedsnetværk et fornyelses- og menighedsnetværk 1 Navn Oase-bevægelsen i Danmark er stiftet den 25. august 1989 i Århus. Efter fusion med Dansk Oases Menighedsnetværk er navnet på bevægelsen fra 4. januar 2002 "Dansk

Læs mere

Leg med tro - Inspiration til debatter

Leg med tro - Inspiration til debatter Leg med tro - Inspiration til debatter Hvornår havde I i menighedsrådet, på ledermødet eller personalemødet sidst tro på dagsordenen? Altså ikke rammerne for andres tro, men jeres egen tro? Hvornår satte

Læs mere

Rapport over ungdomspræstens arbejde i Kolding Provsti 2014! Evaluering!

Rapport over ungdomspræstens arbejde i Kolding Provsti 2014! Evaluering! Rapport over ungdomspræstens arbejde i Kolding Provsti 2014! Evaluering! 1 af 7 Indledning To år er snart gået, og det er på bagrund af den første 3d og med henblik på at målre9e og evt. ændre ungdomspræstens

Læs mere

Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K

Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Vedr. debatoplæg fra udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Frivilligt

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

SØNDAG D. 2. AUGUST 2009 Prædiken af Søren P. Grarup Gammeltestementlig læsning: Salme 107 PRÆDIKENTEKST: EFESERBREVET KAP. 3 V.14 - KAP. 4 V. 16.

SØNDAG D. 2. AUGUST 2009 Prædiken af Søren P. Grarup Gammeltestementlig læsning: Salme 107 PRÆDIKENTEKST: EFESERBREVET KAP. 3 V.14 - KAP. 4 V. 16. SØNDAG D. 2. AUGUST 2009 Prædiken af Søren P. Grarup Gammeltestementlig læsning: Salme 107 PRÆDIKENTEKST: EFESERBREVET KAP. 3 V.14 - KAP. 4 V. 16. Paulus stærke ord, som vi her læste, er ganske velkendte

Læs mere

En lokal folkekirke i en global tid

En lokal folkekirke i en global tid En lokal folkekirke i en global tid Folkekirkemøde fredag den 6. maj 2016, oplæg ved Søren Dalsgaard 1. Det konkrete møde Nogle kender måske Abel. Abel kan man for tiden møde i TV-programmet Asger og de

Læs mere

Program for efteråret 2015

Program for efteråret 2015 Program for efteråret 2015 Indre Mission i Birkerød Velkommen til efterårets møder i Ansgar I løbet af efterårets program for tirsdagsmøderne berører vi forskellige aspekter ved livet med Gud. Formen er

Læs mere