Erhvervsstrategi for kreative industrier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervsstrategi for kreative industrier"

Transkript

1 Diskussionsoplæg til: Erhvervsstrategi for kreative industrier Anne Dorthe Josiassen Jørgen Rosted Maj 2013 Dansk Design Center, H.C. Andersens Boulevard 27, 1553 København V, Tel ,

2 Diskussionsoplæg til erhvervsstrategi for kreative industrier 3 Vision 4 Strategi 5 Fyrtårnsprojekter 6 Kunst og teknologi 6 Baggrund 6 Forslag og formål 6 Gennemførelse og finansiering 7 Økosystem for de kreative industrier 7 Baggrund 7 Forslag og formål 7 Gennemførelse og finansiering 8 Innovativ offentlig efterspørgsel 8 Baggrund 8 Forslag og formål 8 Gennemførelse og finansiering 9 Rammebetingelser 10 Byrum 10 Events 11 Talentmasse 11 Kapital 11 Klyngeorganisation 13

3 Diskussionsoplæg til erhvervsstrategi for kreative industrier Der skal udarbejdes en vision for de kreative industrier i København og en række anbefalinger, der kan være med til at realisere visionen. Igangsætteren er Københavns Kommune, afsenderen er de kreative industrier og modtageren er ligeledes Københavns Kommune. Dansk Design Center har fået til opgave at formidle ønsker og budskaber fra de kreative industrier samt forslag til, hvordan arbejdet i fremtiden kan videreføres. Nedenstående diskussionsoplæg er et første bud på indhold af vision og strategi samt en angivelse af områder, hvor der er brug for særlige initiativer for at gennemføre strategien og realisere visionen. Oplægget indeholder ikke konkrete anbefalinger og er ikke et bud på, hvordan vision og strategi kan formidles. Det er hensigten, at oplægget først skal diskuteres i forskellige grupperinger inden for de kreative industrier, og at der skal startes en proces, hvor vision og strategi udbygges, og suppleres med konkrete anbefalinger. Oplægget er baseret på det arbejde, der allerede er i gang i Københavns Kommune for at styrke de kreative industrier samt den konference DDC afholdt i april 2013 om de kreative industrier og en række efterfølgende møder med organisationer fra de kreative industrier. 3

4 Vision En vision for de kreative industrier i København bør tage udgangspunkt i den rolle de kreative industrier kan spille i realiseringen af Københavns mål om at skabe bæredygtig, smart og kreativ vækst. De kreative industrier kan spille en nøglerolle, hvis virksomheder i de kreative industrier finder sammen på tværs af forskellige brancher og udnytter den synergi, der ligger i et tættere samarbejde om nye forretningsmuligheder, og hvis kreative kompetencer i højere grad blandes med kompetencer fra andre fag. En blanding af kompetencer kan bl.a. ske ved, at virksomheder fra de kreative industrier samarbejde med virksomheder fra andre erhverv om nye innovative løsninger og forretningsmuligheder. Et sådant samarbejde kan skabe vækst i både de kreative industrier og alle andre erhverv. En vigtig driver for et større innovativt samarbejde på tværs af brancher og sektorer vil være behovet for nye løsninger på globale og samfundsmæssige udfordringer, som ikke kun er en trussel mod det samfund, vi kender, men også en mulighed, fordi behovet for nye løsninger kan give en bæredygtig, smart og kreative vækst. At de kreative industrier kan spille en nøglerolle i skabelsen af nye løsninger og samtidig være med til at skabe job og velfærd, er en vigtig årsag til, at mange metropoler og regioner er begyndt at lave strategiske satsninger på de kreative industrier. Det er således ikke enestående, at København også vil gå i den retning. Hvis de kreative industrier skal blive en afgørende værdiskaber, der også kan være med til at skabe løsninger, der er globalt unikke, skal de adskille sig fra kreative industrier i andre Metropoler. Som andre virksomheder, der vil være globalt førende, skal de udvikle deres egen kant eller niche ved at tage udgangspunkt i den historiske og kulturelle tradition, de er rundet af, og som giver dem nogle muligheder, der er vanskelige at kopiere. En vision for de kreative industrier, der tager udgangspunkt i de kreative industriers nøglerolle i skabelsen af fremtidens samfund og handler om at skabe vækst gennem innovation, skal derfor indeholde både en global og en lokal dimension. 1 I senere publikationer kaldet arttech. 4

5 Strategi For at realisere en vision, der bygger på ovenstående tanker, er det er næppe tilstrækkeligt, at udvikle en traditionel strategi, hvor det offentlige skaber nogle bedre erhvervsmæssige rammer, men i øvrigt overlader resten til markedet og konkurrencen. Der er brug for mere proaktive initiativer, men de må udspringe af reelle behov og ønsker fra de kreative industrier, hvilket understreger behovet for at vision, strategi og anbefalinger udformes i tæt dialog med de kreative industrier. Der kan sondres mellem elementer i strategien, der er nødvendige for at matche vilkårene i andre førende kreative metropoler, og initiativer, der søger at udnytte den historiske og kulturelle tradition, der har formet de kreative industrier i København. Det bør derfor diskuteres, om der er brug for nogle få fyrtårnsprojekter, der tager udgangspunkt i særlige kulturelle forhold og kompetencer i København, og som vil kræve indsats af betydelige ressourcer fra både privat og offentlig side. Det kan være initiativer, det vil tage tid at udvikle og måske flere år at gennemføre, men det kan også blive initiativer, som vil være vanskelige at kopiere i netop den form andre steder. Fyrtårnsprojekterne må suppleres med initiativer, der sikrer, at de erhvervsmæssige rammebetingelser for de kreative industrier i København fortsat matcher betingelserne i de førende kreative metropoler. 5

6 Fyrtårnsprojekter I lyset af de seneste års tendenser i den globale konkurrence og udviklingen i de kreative industrier i førende metropoler anbefales det at diskutere fyrtårnsinitiativer inden for tre områder: Kunst og teknologi. Økosystem for kreative industrier. Innovativ offentlig efterspørgsel. Kunst og teknologi Baggrund Virksomheder, der blander kunst og teknologi, synes at være arnested for radikal nytænkning, der sætter sig spor i andre kreative virksomheder og kan få betydning for innovation i alle typer af virksomheder i stort set alle brancher. Udtrykket kunst og teknologi er en direkte oversættelse af det engelske udtryk art & technology 1 og stammer fra, at kunstnere har søgt nye udtryksformer gennem brug af teknologi især den digitale teknologi. Kunstnere er kritiske og kvalitetsbevidste, og giver ikke op før det perfekte er nået. Denne stræben kan føre til, at teknologiens grænser bliver brudt og nye anvendelsesmuligheder åbner sig, hvilket efterfølgende kan give nye forretningsmuligheder helt uden for kunstens verden. Begrebet art & technology kan virke begrænsende, hvis art opfattes som et snævert kunstbegreb og technology som kun digital teknologi. Begrebet bør opfattes bredere og handle om blandingen af kreativitet og nye videnskabelige erkendelser og teknikker. De erfaringer, der kan drages fra den snævre opfattelse af art & technology, gør sig også gældende i en brede kontekst, når forskellige former for kreative kompetencer blandes med forskellige videnskabelige kompetencer. Blandingen af kreative og videnskabelige kompetencer trives især i de kreative industris undergrund, og ofte er det leg og nye kunstneriske udtryk, der er driver værket, men nogle gange viser der sig interessante kommercielle muligheder, som der også er ambitioner om at udnytte, men vilkårene er ofte meget vanskelige. Det er vigtigt, at kreativiteten og legen i den kreative undergrund stimuleres og ikke dræbes, men det kunne have store og interessante konsekvenser, hvis der kunne skabes rammer og miljøer, hvor blandingen af kreativitet og nye videnskabelige erkendelser og teknikker kunne udforskes yderligere. Forslag og formål Det forudsættes, at der i København er mange aktører, der er optaget af blandingen af kreativitet og teknologi og som er interesseret i, at der i København skabes bedre vilkår, for aktiviteter, der blander kreativitet og videnskab. Aktiviteterne kunne handle om ny forskning og alternative undervisningsformer, om laboratorier til nye eksperimenter, om lokaliteter til at afprøve nye muligheder i fuld skala og sikkert meget andet. Man kunne også forestille sig et fysisk sted, der rummede mange forskellige aktiviteter inden for kreativitet og videnskab lige fra epokegørende forskning til nye kunstneriske udtryk. Et hus med mange aktiviteter, men også et hus hvor kreative virksomheder mødes med etablerede virksomheder, og nye samarbejdsmuligheder opstår. For at samle idéer og finde muligheder kunne der dannes en gruppe af aktive aktører, som diskuterer emnet og kommer med forslag til, hvordan der kan skabes bedre vilkår for at blande kreativitet og videnskab. 6

7 En anden mulighed kunne være at udskrive en projektkonkurrence om, hvilke aktiviteter der skulle være i et hus for kunst og teknologi og hvordan det kunne realiseres. Formålet med en gruppe eller en konkurrence skulle være at få forslag til, hvad der kunne gøres i København for at udforske potentialet i at blande kreativitet og videnskab, og gøre det på en måde, der bygger videre på de kompetencer og aktiviteter, der allerede er i København for at finde en vej, der er enestående for København, men også er åben over for samarbejde med lignende aktiviteter i de få metropoler, der indtil videre har lignende aktiviteter. Gennemførelse og finansiering Det er afgørende, at forslag til at styrke blandingen af kreativitet og videnskab kommer fra aktørerne selv. Det er ligeledes afgørende, at eventuelle aktiviteter er økonomisk selvbærende. Hvis et eller flere forslag er meget perspektivrige, kan der formentlig findes finansiering til engangsudgifter fra private og eller offentlige fonde, men tiden er ikke til, at det offentlige bidrager til driften af sådanne aktiviteter, medmindre det er aktiviteter, der falder inden for det offentliges naturlige finansieringsområder som f.eks. forskning og uddannelse. Økosystem for de kreative industrier Baggrund En stærk erhvervsklynge og et stærkt økosystem går hånd i hånd. Gode erhvervsmæssige rammebetingelser er en forudsætning for en stærk klynge, og gode vilkår omfatter især adgang til de rigtige ressourcer både mennesker, kapital og kritiske forbrugere. Men stærke klynger skabes ikke udelukkende af gode rammebetingelser og adgang til de rigtige ressourcer; stærke klynger beror også på kulturelle forhold og traditioner, som ikke er så lette at skabe, hvorfor traditionel visdom siger, at stærke klynger og stærke økosystemer ikke kan planlægges, men opstår, når flere mere eller mindre uforudsete hændelser spiller sammen på den rigtige måde. I den industrielle epoke, var konkurrence og rivalisering vigtige faktorer. Det vil også være tilfældet i fremtiden, men i den globale vidensøkonomi synes andre forhold at blive mere afgørende. I de seneste år er der opnået større viden om dannelsen af klynger og økosystemer i vidensøkonomien, og en af erkendelserne er, at etablerede virksomheder med en åben innovations- og iværksætterkultur er helt afgørende. En anden ligeså afgørende faktor er, at iværksættere med succes bliver i regionen og investerer tid og ressourcer i nye virksomheder. Hvis de to forhold er tilstede, er der større sandsynlighed for, at der opstår stærke netværk og meget samarbejde, hvilket er det afgørende kit i fremtidens stærke klynger og økosystemer. Der er begrænset eller næsten ingen viden om styrken af økosystemet for de kreative industrier i København, men da den kreative klynge i København er stor i international sammenhæng, kan være tegn på, at økosystemet også er eller må have været forholdsvis stærkt, men der er også tegn på, at der er mulighed for forbedringer. Mange etablerede virksomheder kunne være mere åbne og vise større interesse for innovative samarbejder og et større flow af medarbejdere. Et andet forholdsvis svagt led synes at være en manglende succes for nye virksomheder. Der starter mange lovende virksomheder inden for de kreative industrier, men det er alt for få, der får økonomisk succes og realiserer deres globale potentiale. Forslag og formål. Idérigdommen og lysten til at starte nye kreative virksomheder synes at være til stede, men mulighederne for at realisere ambitionerne er muligvis ikke til stede i tilstrækkeligt omfang. Der er brug for mere viden om stærke og svage sider af økosystemet for kreative industrier i København, men nogle af de områder, hvor der er brug for forbedringer kunne være bedre muligheder for at udvikle og teste nye forretningsidéer, bedre kapitalforhold og ikke mindst bedre muligheder for at præsentere idéer for etablerede virksomheder. 7

8 Der findes en lang række initiativer og samarbejder i København, som netop har til formål at give nye virksomheder bedre vækstbetingelser. Det er vigtigt, at nye initiativer tager udgangspunkt i det, der allerede virker, hvorfor det er vigtigt, at de mest aktive og ressourcestærke aktører i økosystemet for kreative industrier er den afgørende kraft i udviklingen og gennemførelsen af nye initiativer. Som det var tilfældet inden for kunst og teknologi kunne en mulighed være at danne en gruppe af aktive aktører, som diskuterede emnet og kom med forslag til, hvordan der skabes et stærkere økosystem, eller der kunne udskrives en projektkonkurrence om emnet. Formålet skulle være at få forslag til, hvad der kunne gøres i København for at styrke økosystemet, og gøre det på en måde, der bygger videre på de kompetencer og aktiviteter, der allerede er i København. Gennemførelse og finansiering Det er afgørende, at forslag til at styrke økosystemet kommer fra aktørerne selv. Det er ligeledes afgørende, at eventuelle aktiviteter så vidt muligt er økonomisk selvbærende. Der findes allerede mange iværksætterinitiativer i København og i region Hovedstaden, og der findes en del statslige ordninger, der også stiller finansiering til rådighed. Men det er meget få ressourcer, der går til iværksættere fra de kreative industrier. Innovativ offentlig efterspørgsel Baggrund Intelligent og innovativ efterspørgsel vil få voksende betydning i de kommende år, hvor der skal findes nye, bedre og mindre ressourcekrævende løsninger på velfærdssamfundets mange udfordringer. Det er ingen selvfølge, at de kreative industrier får en central placering i fremtidens arbejde med innovativ offentlig efterspørgsel. Tværtimod er der risiko for, at udbuddene rettes mod de mere traditionelle dele af erhvervslivet, som hidtil har domineret leverancerne til det offentlige. Det er imidlertid vurderingen, at de kreative industrier vil kunne yde væsentlige bidrag til løsningen af velfærdsmæssige udfordringer ikke alene, men i samarbejde med virksomheder fra andre erhverv. At få de kreative industrier centralt placeret sker imidlertid ikke af sig selv, det vil kræve en særlig indsats af de offentlige myndigheder, der tilrettelægger den innovative efterspørgsel. Forslag og formål Normalt vil intelligent og innovative offentlige efterspørgsel blive udmøntet ved offentlige udbud, som i de fleste tilfælde skal følge EU s udbudsregler. De er fornylig blevet ændret, så der er bedre muligheder for at tilrettelægge udbud, der kan fremme innovative løsninger. Det er imidlertid et kompliceret regelsæt, hvorfor der er behov for en betydelig kompetenceopbygning, hvis de enkelte forvaltninger, skal blive bedre til at se mulighederne i innovative udbud og stå for den praktiske tilrettelæggelse. Det foreslås, at oprette kommunale udrykningshold, der kan bistå de enkelte forvaltninger med at tilrettelægge innovative udbud. Udrykningsholdene må have solidt kendskab til udfordringer og muligheder i innovative udbud. Der er endnu meget få danske erfaringer, men der findes nogle udenlandske erfaringer. Det anbefales, at der laves et udviklings- og læringsforløb, hvor egnede og interesserede kandidater kan få bedre kompetencer til at arbejde med innovative udbud. Det foreslås endvidere, at der afsættes en særlig pulje, som i en overgangsperiode kan finansiere den kompetenceopbygning og de meromkostninger, der vil være forbundet med at udbrede anvendelsen af innovative udbud. 8

9 Det er hovedformålet med innovative udbud at få bedre offentlige ydelser, men der vil også være en meget interessant sidevirkning for de private virksomheder, der deltager og får opbygget nye kompetencer og ser nye forretningsmuligheder ved at være med til at udvikle nye velfærdsløsninger. Og mulighederne vil blive større, hvis det lykkes at få de kreative industrier centralt placeret. Det kan give endnu bedre løsninger, og det kan have stor effekt på udviklingen af de kreative industrier. De virksomheder, der deltager i de innovative offentlige udbud vil udvikle både kompetencer og forretningsmodeller, som udspringer af en dansk eller nordisk velfærdstradition, og som kan have interessante globale muligheder. Deltagelse af de kreative industrier i innovative offentlige udbud vil også fremme et forpligtende samarbejde mellem virksomheder fra vidt forskellige erhverv, hvilket kan være med til at øge innovation og vækst for alle deltagene parter. Gennemførelse og finansiering For at udbrede anvendelsen af innovative offentlige udbud er det ikke nok, at de formelle kompetencer i det offentlige er til stede, der skal også være kendskab til de muligheder, der åbner sig, hvis private virksomheder inddrages i løsningen af velfærdsmæssige udfordringer. Det anbefales, at kommunen søger samarbejdspartnere, der kan hjælpe med at udforske mulighederne for nye løsninger. Et eksempel kan være Dansk Design Centers ChangeWorks, hvor offentlige myndigheder kan formulere et problem eller en udfordring, som der er forventning om kan løses ved at bringe forskellige virksomheder, vidensinstitutioner og offentlige myndigheder sammen. I ChangeWorks er man sammen i en kortere periode 3-5 dage hvor der genereres løsningsidéer. Er der ønske om at forfølge en eller flere af idéerne, kan der efterfølgende tilrettelægges et innovativt offentlig udbud. Hvis opgaven er kompleks og løsningen kræver, at mange kompetencer bringes i spil, bliver det helt centralt at få dannet de rigtige konsortier. Det er en opgave, som normalt vil ligge udenfor en offentlig myndigheds muligheder, hvorfor der også på dette område er behov for samarbejdspartnere. Naturlige samarbejdspartnere kan være klyngeorganisationer, som f.eks. Medicon Valley og Copenhagen Cleantech Cluster, men også Uddannelses- og Forskningsministeriets Innovationsnetværk. 9

10 Rammebetingelser Gode rammebetingelser er vigtige for alle erhverv og det gælder ikke kun de generelle nationale rammebetingelser, men også sektorspecifikke og lokale rammebetingelser, men der er en naturlig tendens til at alle efterligner de bedste, og at rammerne over tid bliver ret ens fra region til region. Det er derfor vigtigt, at en region prioriterer nogle specifikke områder, hvor der satses på store initiativer, som giver mulighed for at opnå unikke kompetencer og muligheder, som det er vanskeligt for andre at kopiere, fordi de udspringer af regionale historiske og kulturelle forhold. Hvis konkurrerende virksomheder vil have adgang til de samme muligheder, må de lokalisere sig i regionen. At der udvælges særlige fyrtårnsprojekter overflødiggør imidlertid ikke gode erhvervsmæssige rammebetingelser. De er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for god konkurrenceevne. For de kreative industrier kan der fremhæves fire områder, hvor der synes særligt behov for at sikre gode erhvervsmæssige rammebetingelser, og hvor det offentlige kan spille en meget vigtig rolle. Det er: Attraktive byrum Muligheder for store events En stor talentmasse Adgang til kompetent kapital. Byrum Kreative industrier får næring fra en broget undergrund af kreative mennesker, som hele tiden afprøver det usete. Det kan være eksperimenterende enkeltpersoner, freelancere eller opstartsvirksomheder, men også små virksomheder, der konstant bevæger sig nye steder hen. Den kreative undergrund trives i tætte byrum med atmosfære og et broget liv, men er helt afhængige af, at der er lave huslejer. Gamle byrum, der forlades, fordi de ikke længere kan bruges til deres oprindelige formål, og hvis fremtidige anvendelse er uklar, kan, hvis huslejen er lav, være tiltrækkende for den kreative undergrund. Rykker den kreative undergrund ind, skabes der et nyt spændende byrum. Mange af verdens kreative monopoler har gennem årene oplevet denne langsomt skridende udvikling, der fra helikoter perspektiv ligner nedslagspunkter, der spreder sig ud fra metropolens gamle kvarterer. København har oplevet det samme, men der er også i København som mange andre steder eksempler på, at mulighederne forspildes, fordi der ikke kan opnås tilladelse til, at bygningerne kan anvendes til nye formål, eller fordi gamle bygninger rives ned eller saneres så voldsomt, at priserne skyder i vejret, eller miljøet ikke bliver attraktivt for den kreative undergrund. Hvis der ikke er attraktive byrum til den kreative undergrund, søger de kreative personer andre steder hen og undergrunden dør, hvilket på længere sigt også rammer den etablerede kreative industrier, som ikke længere har så let ved at rekruttere kreative talenter og høste idéer i en kreativ baghave. En stor og dynamisk og kreativ industri kræver en sprudlende undergrund, som kan finde attraktive byrum, hvor de kan udfolde sig. Men at sikre attraktive byrum til lave huslejer er ikke ligetil. Det sker ikke blot ved at lade markedskræfterne råde eller alene ved offentlig regulering. Der er brug for et tæt samspil mellem den regulerende myndighed, grundejerne og de byggefirmaer, der står for den fysiske byudvikling. Det offentlige kan derfor spille en meget vigtig rolle for skabelsen af attraktive byrum, der er en af de mest grundlæggende vilkår for de kreative industrier. 10

11 Events Det ligger i DNA et for de kreative industrier, at afholde alle mulige former for events, hvor mange mødes, hvor det nye markeres, idéer udveksles, ny inspiration opstår og der festes. København er godt med, og der opstår hele tiden nye idéer til events, og mange af dem realiseres med succes. Idéerne og arbejdet med at holde events udføres af de kreative industrier selv, men de er helt afhængige af tilladelser fra myndigheder og medfinansiering fra det offentlige eller private fonde i hvert fald, når der skal skabes nye events. Det offentlige spiller således også en afgørende rolle for mulighederne for at afholde større events, hvilket er et andet afgørende vilkår for de kreative industrier. Talentmasse De kreative industrier er afhængige af adgang til de rigtige talenter, på samme måde som andre erhverv, der konkurrerer på viden, kreativitet og innovation. Der er imidlertid tegn på, at de kreative industrier har en særlig udfordring. Blandingen af kunst og teknologi eller i bredere betydning krydsfeltet mellem kreativitet og videnskab spiller en voksende rolle for dynamikken i de kreative industrier, men at mestre det nye kræver nye multifaglige kompetencer, som det etablerede uddannelsessystem ikke umiddelbart kan levere. Og det kan formentlig tage lang tid for det etablerede uddannelsessystem at udvikle helt nye tværfaglige færdigheder, især fordi det kræver samarbejde på tværs af fagdiscipliner, der ikke tidligere har haft fælles berøringspunkter. Der er derfor brug for uddannelsesmæssige eksperimenter, som formentlig bedst kan ske udenfor eller på kanten af det etablerede uddannelsessystem. De kreative industrier vil næppe selv have ressourcerne til at udvikle uddannelses- og forskningsmæssige eksperimenter, der kan bane vejen for nye multifaglige uddannelser, men vil være afhængig af medvirken fra det offentlige og formentlig også fra private midler. I København er der få, spredte eksempler på nye multifaglige uddannelseseksperimenter med internationalt format, men der er behov for væsentlig flere, hvis de kreative industrier skal holde tempoet og være i front i den globale konkurrence. Det synes at være en naturlig del af nye uddannelseseksperimenter og udviklingen af kreative talenter, at de studerende kan udvikle og teste prototyper og afprøve de kommercielle muligheder. Det gælder naturligvis også inden for mange andre faglige områder, men nye kreative, multifaglige uddannelser synes at have særlige behov, der kræver inkubatorer eller lignende med specielt udstyr. Københavns Kommune har afsat midler til at etablere et inkubator inden for de kreative uddannelser, og det er hensigten, at mulighederne skal afprøves i indeværende år. Kapital Det afgørende element i udviklingen af en erhvervsklynge er, at nye virksomheder med nye idéer vokser, udfordrer og inspirerer etablerede virksomheder til at forny sig. I fremtidens erhvervsklynger, og det gælder ikke mindst inden for de kreative industrier, vil det blive både nødvendigt og normalt, at virksomhederne både konkurrerer og samarbejder, og en væsentlig kilde til innovation og udvikling af nye forretningsområder vil være samarbejder mellem nye succesfulde iværksættervirksomheder og etablerede virksomheder. 11

12 En vigtig forudsætning for at små og nye virksomheder kan vokse, er adgang til kompetent, risikovillig kapital, og netop behovet for kompetent kapital er en kritisk faktor for de kreative industrier. For tyve år siden var markedet for risikovillig kapital til nye virksomheder meget begrænset i Danmark, men siden 1990 erne vendte det startende med bioteknolgi og IT, men efterhånden som andre erhverv også har fået karakter af high-tech, har de også fået bedre muligheder for risikovillig kapital til små og nye virksomheder, selvom der stadig er plads til forbedringer. Det offentlige har spillet en central rolle for udvikling at et kapitalmarked for risikovillig kapital til start-ups. Det gælder en række vigtige lovændringer, herunder regler for investeringsforeninger og skatteregler, men også ved direkte formidling af kapital via Vækstfonden og de særlige innovationsmiljøer. Den udvikling er stort set gået udenom de kreative industrier. Der har været enkelte eksempler på, at virksomheder fra de kreative industrier har fået venturekapital, men det synes ikke, som om det eksisterende venturemarked kan omfatte de kreative industrier. En årsag kan være, at forretningsforholdene inden for de kreative industrier er så specielle, at de eksisterende former for venture kapital ikke passer, men at der kræves en særlig form for risikovillig kapital og særlige kompetencer for at administrere kapitalen succesfuldt. Det er en udbredt erfaring, at markederne for risikovillig kapital til iværksættervirksomheder er segmenteret og kræver specifikke kompetencer, hvilket måske er en af forklaringer på, at sådanne markeder sjældent eller aldrig etableres af sig selv, men kræver særlige initiativer, som i de fleste tilfælde også i USA er initieret af det offentlige. Der er dog også en del eksempler på, at store private fonde udviser en betydelig risikovillighed, og er med til at udvikle nye venturemarkeder. Bankinvest er et dansk eksempel på en privat fond, der bidrog afgørende til etableringen af et dansk venture marked for bioteknologi. I Danmark har vi ikke rigtigt set vellykkede eksempler på, at det offentlige eller private fonde har taget initiativ til at skabe et marked for risikovillig kapital til nye eller stærkt ekspanderende virksomheder inden for den kreative industri. Der har været dog været og er stadig mindre spredte eksempler, så der er noget at bygge på. Københavns Kommune har afsat midler til at undersøge, om der kan skabes et større initiativ, der kan bane vejen for et egentlig marked for kompetent, risikovillig kapital til kreative virksomheder, og det er meningen, at mulighederne skal undersøges i indeværende år. 12

13 Klyngeorganisation Konkurrence foregår mellem virksomheder, og det gælder naturligvis også den globale konkurrence, men den foregår også mellem erhvervklynger, fordi virksomheder har en konkurrencefordel i at klynger sig. Det er ikke nyt. Det skete også i industriens fødsel, hvor de nye industrier lokaliserede sig, hvor der var adgang til billlig energi, kul, stål og gode transportforhold. Senere, hvor produktionen blev mere opdelt, blev det behovet for lave omkostninger der bestemte lokaliseringen, hvorfor virksomheder lokaliserede sig i områder, hvor der var en stor koncentration af virkomheder i hele værdikæden, hvilket skabte større sikkerhed for de rigtige underleverancer og reducerede omkostningerne. I den globale vidensøkonomi kan global outsourcing været med til at reducere omkostningerne, hvorfor nogle har ment, at vi ikke længere ville se traditionel klyngedannelse, men da virksomhederne i stigende grad konkurrerer på viden, kreativitet og innovation, lokaliserer de sig, hvor der er den bedste adgang til den specifikke viden og de talenter, som er afgørende for virksomhedens konkurrenceevne, hvilket har ført til en ny form for klyngedannelse. De regioner, der huser de stærkeste globale klynger, bliver naturligvis også de mest velstående regioner, hvorfor man også kan tale om en global konkurrence mellem regioner om at skabe de bedste erhvervsvilkår for netop de klynger, hvor regionen er stærkest og har de bedste muligheder for succes. Den nye globale konkurrence mellem virkomheder, klynger og regioner har ført til en stigende interesse for klyngeorganisationer, der kan brande klyngen og fremme samarbejde om innovation inden for klyngen, men også være bindeled mellem virksomhederne, klyngen og de regionale myndigheder. Realisering af vision og strategi for de kreative industrier i København forudsætter, at der udarbejdes en rullende flerårig handlingsplan med konkrete initiativer. Det kan være initiativer, som klyngen selv organiserer og gennemfører, men det kan også være initiativer, der kræver medvirken fra andre herunder det offenltige. Det foreslås, at der etableres en klyngeorganisation for de kreative industrier i København. Organisationen skal ikke varetage specifikke interesser for enkelte brancher inden for de kreative industrier, de varetages langt bedre af de allerede eksisterende organisationer. Klyngeorganisationens første og vigtigste opgave skal være at udarbejde en flerårig handlingsplan, der kan sikre realisering af vision og strategi for de kreative industrier i Købehavn. Samtidg skal klyngeorganisationen være en central aktør i gennemførelsen af initiativerne. Klyngeorganisationen skal også brande klyngen internationalt og være bindeled til kreative klynger i andre metropoler. Organisationen skal endvidere skabe mødesteder for klyngens virksomheder og organisere samarbejder mellem virksomheder både inden for klyngen og udenfor klyngen samt være bindeled til det offentlige i forhold, der har interesse for hele klyngen. 13

VISION, STRATEGI OG ANBEFALINGER

VISION, STRATEGI OG ANBEFALINGER Side 1 KREATIVE ERHVERV KØBENHAVNS KOMMUNE 2014 2017 VISION, STRATEGI OG ANBEFALINGER Side 2 sfortegnelse 1.0 Introduktion 3 2.0 3 3.0 Vision 4 4.0 Strategi 5 5.0 Anbefalinger 5 Anbefaling 1 Et hus for

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Lys og lyd regionale clusters og netværksudvikling påtværs. 10. december 2008

Lys og lyd regionale clusters og netværksudvikling påtværs. 10. december 2008 Lys og lyd regionale clusters og netværksudvikling påtværs 10. december 2008 Koblinger i lys og lyd: kultur-erhverv-byplan Kirsten M. Danielsen Innovation i uddannelse og forskning procesfacilitering Analyser

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Spor 1: Hvordan skaber vi stærke klynger? GLENDA NAPIER ANALYSECHEF REG X DET DANSKE KLYNGEAKADEMI

Spor 1: Hvordan skaber vi stærke klynger? GLENDA NAPIER ANALYSECHEF REG X DET DANSKE KLYNGEAKADEMI Spor 1: Hvordan skaber vi stærke klynger? GLENDA NAPIER ANALYSECHEF REG X DET DANSKE KLYNGEAKADEMI 1 Vi definerer en klynge som en gruppe af virksomheder, der har lokaliseret sig tæt ved hinanden og som

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Hovedstaden Region Hovedstaden har godt 1,7 mio. indbyggere, og indbyggertallet har været stigende de senere år. Beskæftigelsen

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. januar 2006 Etablering af et forskningsbaseret produktionsnetværk inden for digital kunst og it-baserede oplevelser - med tilskud

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

ProjektSpace Status 2013

ProjektSpace Status 2013 ProjektSpace Status 2013 KMØ Projektspace er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen løber fra

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD ØRESUNDSBROEN HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN Hvidovre Erhvervspolitik 2011-2014 1 Pejlemærker for en proaktiv erhvervspolitik i Hvidovre Kommune Vi tager aktivt

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

UDBUD OG INNOVATION. Opsamling på rundbordsdiskussion

UDBUD OG INNOVATION. Opsamling på rundbordsdiskussion UDBUD OG INNOVATION Ved bordene om udbud og innovation blev der drøftet, hvordan kommunen kan gøre det mere attraktivt og nemmere for SMV er at byde på offentlige udbud. Grundlæggende ønskes en tættere

Læs mere

playscapes denmark Hos playscapes skaber vi produkter og ydelser med fokus på kreativitet og nytænkning, hvor det i høj grad handler om at sætte os

playscapes denmark Hos playscapes skaber vi produkter og ydelser med fokus på kreativitet og nytænkning, hvor det i høj grad handler om at sætte os playscapes playscapes denmark playscapes er en innovativ iværksættervirksomhed, der forsøger at skabe nye veje til interaktion og udvikling gennem en unik kunstnerisk proces. The Art of Interaction er

Læs mere

Vækst i Region Sjælland. hvorfra og hvordan?

Vækst i Region Sjælland. hvorfra og hvordan? Vækst i Region Sjælland hvorfra og hvordan? Vær med til at forme den nye vækststrategi Der skal udarbejdes en ny vækst- og udviklingsstrategi for regionen. Til dette arbejde ønsker vi input fra alle, der

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding

Læs mere

playscapes denmark www.playscapes.dk Buggesgårdvej 69, 8260 Viby J Telefon +45 8628 1832 info@playscapes.dk

playscapes denmark www.playscapes.dk Buggesgårdvej 69, 8260 Viby J Telefon +45 8628 1832 info@playscapes.dk playscapes playscapes denmark playscapes er en innovativ iværksættervirksomhed, der forsøger at skabe nye veje til interaktion og udvikling gennem en unik kunstnerisk proces. The Art of Interaction er

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere

ller olkeskole Skole med vilje ørn En højtpræsterende og skabende skole ioner emokrati kultur udsyn 2020 livsduelighed kompetencer ansvar up

ller olkeskole Skole med vilje ørn En højtpræsterende og skabende skole ioner emokrati kultur udsyn 2020 livsduelighed kompetencer ansvar up Vision for fremtidens skole i Ballerup Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole ioner emokrati ørn ologi kreativitet ller ansvar up olkeskole globalisering kompetencer fr emtid Indledning leg

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

erhvervsstrategi for kreative industrier i københavn Anne Dorthe Josiassen Jørgen Rosted

erhvervsstrategi for kreative industrier i københavn Anne Dorthe Josiassen Jørgen Rosted erhvervsstrategi for kreative industrier i københavn Anne Dorthe Josiassen Jørgen Rosted Februar 2014 Indhold FORORD Forord 3 I 2012 bad Københavns Kommune ved Integrations- og Beskæftigelsesborgmester

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Finansiering af opstartsvirksomheder Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Overblik Vækstfonden skaber flere nye vækstvirksomheder i Danmark. Vi opsøger og investerer i perspektivrige virksomheder,

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

innovationsfonden.dk

innovationsfonden.dk VÆR NYSGERRIG innovationsfonden.dk DANMARKS UDFORDRINGER Innovationsfonden investerer i iværksættere, forskere og virksomheder, der har viden og idéer til at løse samfundsudfordringer og skabe vækst og

Læs mere

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg Individ og fælleskab Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg 2015 2018 1. MISSION OG VISION MISSION Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Cleantechdag 15.3.2010

Cleantechdag 15.3.2010 Cleantechdag 15.3.2010 Dagens Program 10.00 Nye virksomheder i Cleantech Partnerskab 10.30 Hvordan får Cleantech virksomheder de bedste muligheder? 11.00 Copenhagen Cleantech Cluster 11.30 Gate 21 11.45

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge.

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge. København, d. 19. november, 2014 Kære Byråd v/borgmesteren i Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommune. Ansøgning om støtte i 1 år, til at udvikle projektet: Nordsjællands Maritime Klynge (Maritime Cluster

Læs mere

Fornyelse og vækst. i en international vækstregion. Erhvervsudviklingsstrategi 2007-2009. Region Midtjylland Regional Udvikling Vækstforum

Fornyelse og vækst. i en international vækstregion. Erhvervsudviklingsstrategi 2007-2009. Region Midtjylland Regional Udvikling Vækstforum Fornyelse og vækst i en international vækstregion Erhvervsudviklingsstrategi 2007-2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Vækstforum Fornyelse og vækst i en international vækstregion Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

COPENHAGEN CAPACITY Copenhagen Capacity Ved Udviklingsdirektør Kim Bek

COPENHAGEN CAPACITY Copenhagen Capacity Ved Udviklingsdirektør Kim Bek COPENHAGEN CAPACITY Copenhagen Capacity Ved Udviklingsdirektør Kim Bek Copenhagen Capacity Ca. 55 medarbejdere Årligt budget på ca. 50 mio. kr. Forretningsområder: Cleantech Lifescience IKT Tiltrækning

Læs mere

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital Rigshospitalets fremtid Region Hovedstaden Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2 2010 Rigshospitalets fremtid 3 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Læs mere

Copenhagen hele Danmarks hovedstad. Diskussionsoplæg for den regionale vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen (ReVUS)

Copenhagen hele Danmarks hovedstad. Diskussionsoplæg for den regionale vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen (ReVUS) Copenhagen hele Danmarks hovedstad Diskussionsoplæg for den regionale vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen (ReVUS) August 2014 Copenhagen hele Danmarks hovedstad Hovedstaden har en særlig

Læs mere

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4 Hillerød C4 Hillerød er en interesseorganisation for alle vækstorienterede virksomheder i hovedstadsregionen. Det er vores mission at gøre regionen attraktiv for

Læs mere

Erhvervsstyrelsen og ny politik.. v. Anders Hoffmann Vicedirektør, Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen og ny politik.. v. Anders Hoffmann Vicedirektør, Erhvervsstyrelsen Erhvervsstyrelsen og ny politik.. v. Anders Hoffmann Vicedirektør, Erhvervsstyrelsen Den nye styrelse: Mission og vision Mission I partnerskab med andre gør vi det enkelt og attraktivt at drive virksomhed

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for

Læs mere

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv har til formål at styrke udviklingen af det grønlandske

Læs mere

Copenhagen Capacity. The World s Most Innovative Regional Investment Promotion Agency. - Financial Times, 2013

Copenhagen Capacity. The World s Most Innovative Regional Investment Promotion Agency. - Financial Times, 2013 Copenhagen Capacity The World s Most Innovative Regional Investment Promotion Agency - Financial Times, 2013 Agenda Sådan arbejder Copenhagen Capacity Sådan ser verden ud Ny resultatkontrakt med Region

Læs mere

PATIENTERNES HOSPITAL

PATIENTERNES HOSPITAL Nordsjællands Hospital FOKUS & FORENKLING PATIENTERNES HOSPITAL FØRST OG FREMMEST Alle skal have den bedste og mest effektive behandling. Vi ser det som vores kerneopgave at imødekomme patienters og pårørendes

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

VISION - en bæredygtig fremtid

VISION - en bæredygtig fremtid DNA & VISION MANIFEST KPH er ikke bare et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er et møde mellem forskellige brancher med en fælles vision. En vision om en bæredygtig

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

AMBITIONEN. Et internationalt anerkendt maritimt miljø, der tiltrækker virksomheder, udvikler kompetencer og skaber erhvervsøkonomisk vækst

AMBITIONEN. Et internationalt anerkendt maritimt miljø, der tiltrækker virksomheder, udvikler kompetencer og skaber erhvervsøkonomisk vækst MARITIM FORSKNING AMBITIONEN Igennem tæt samarbejde med det maritime erhverv og universitetet er det hensigten at etablere maritim forskning på udvalgte områder. Nordjylland klarer sig godt i den internationale

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Lean Energy Cluster 1

Lean Energy Cluster 1 Lean Energy Cluster 1 Teknologier og løsninger der effektivisere vores energiforbrug Et cleantech initiativ inden for energi- og klimateknologi. Fokuserer på energieffektivitet og intelligente energisystemer.

Læs mere